Fysisk aktivitet og helse i den danske befolkning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fysisk aktivitet og helse i den danske befolkning"

Transkript

1 Lars Bo Andersen Fysisk aktivitet og helse i den danske befolkning Michael 2006; 3:Suppl 3: Fysisk aktivitet generelt Evidens for den forebyggende og behandlende effekt af fysisk aktivitet er omfattende såvel i Skandinavien som på verdensplan. Der fndes god dokumentation for effekten af fysisk aktivitet i relation til total død, kardiovaskulære sygdomme (CVD), diabetes type 2, hypertension, dyslipidemi, osteoporose, depression, muskel- og skeletlidelser, samt visse cancersygdomme herunder tyktarmskræft og brystkræft (1). Viden i forhold til befolkningen kommer primært fra prospektive kohortestudier og er gennemgående de samme studier, som den viden vi har om tobak- og alkohols skadelige effekter. Prospektive studier fra de forskellige skandinaviske lande har stort set brugt de samme metoder i forhold til indsamling af fysisk aktivitetsniveau, og resultaterne er samstemmende, hvor inaktive har en forøget risiko på 2 2,5 gange risikoen for aktive uanset hvilken sygdom eller død, som der analyseres imod. Dette skyldes formentlig begrænsninger i kvaliteten af eksponeringsvariablene, idet studier der har analyseret aerob fysisk form viser endnu stærkere resultater (2). Randomiserede kontrollerede studier i forhold til hårde endepunkter findes kun på aber (3), men der eksisterer mange gode studier på de biologiske mekanismer, som er grundlag for den forebyggende effekt af fysisk aktivitet og træning (4). I de danske befolkningsstudier ses en halvering af dødeligheden hos de meget aktive, men i analysen af fysisk aktivitet i fritiden findes den største del af den forebyggende effekt mellem de helt inaktive og de moderat aktive (5). Den relativt beskedne forskel der er mellem de aktive grupper skyldes dog problemer med spørgeskemaet, fordi forskellen mellem moderat og meget aktive viser sig, når andre former for fysisk aktivitet analyseres. Således har de som ind imellem deltager i sport kun halvt så stor dødelighed som de moderat aktive. Befolkningsstudierne medfører alle en undervur- 48 M ICHAEL 2006; 3: SUPPLEMENT 3

2 dering af den virkelige forskel (relativ risiko) for sygdom/død mellem fysisk aktive og inaktive. Dette skyldes en meget lang opfølgningstid, hvor ændringer i fysisk aktivitetsniveau under opfølgningstiden i store dele af populationen medfører en misklassifikation, som er specielt alvorlig i forhold til fysisk aktivitet (6). Personer der ved starten af studiet var inaktive analyseres som inaktive, uanset om de har været aktive i hovedparten af opfølgningstiden på ofte år. Det er derfor overvejende sandsynligt, at den reelle gevinst ved et forøget fysisk aktivitetsniveau i befolkningen er stækt undervurderet. På trods af disse metodiske problemer, som også findes i andre internationale studier, så er nogle af de bedste prospektive kohortestudier gennemført i Skandinavien, fordi de nordiske lande har de bedste eksisterende registre. Flere skandinaviske studier har således ikke blot analyseret betydningen af fysisk aktivitetsniveau for sygdomme og død, men har ligeledes set på betydningen af forandringer i aktivitetsniveau, hvilket giver en stærkere evidens i forhold til at vurdere hvad der er årsag og hvad der er virkning (7,8). Forskellen i CVD rater mellem de der mindskede aktivitet mest og de der øgede mest over en 5 års periode var omkring 4 gange i de københavnske studier (8). De danske prospektive befolkningsstudier startedes i 1964, og er senere fulgt op med jævne mellemrum i de samme lokalområder. Data fra Glostrup området findes således fra 1964 og frem til i dag. Gennem registre kan man følge udviklingen i fx CVD, men gennem befolkningsundersøgelserne har man mulighed for at analysere udviklingen i forhold til eksponeringsniveauer i forskellige risikofaktorer (9). Når man selekterer grupper af ikke-rygere eller rygere og analyserer dem separat, så finder man et parallelt fald i CVD rater i de to grupper til næsten en tredjedel af de rater som fandtes i slutningen af 1960 erne, selvom rygerne selvfølgelig har højere rater end ikke-rygerne. Dette er ikke tilfældet i forhold til grupper af fysisk aktivitetsniveau. Her er kun sket et svagt fald i CVD rater hos de som op gennem årene har rapporteret de var inaktive, hvorimod de som har rapporteret det højeste aktivitetsniveau har mindsket CVD raten til ca. en tiendedel. Forklaringen på dette fænomen kunne være at tolkningen af spørgsmålet om fysisk aktivitet i fritiden opfattes anderledes i dag end tidligere. Blandt midaldrende var systematisk træning et næsten ukendt fænomen for år siden, hvorimod der i dag er en meget stor gruppe i denne alder, som dyrker aktiv motion i fritiden. Samtidig er det i dag muligt at være mindre aktiv end det var tidligere, fordi de fleste arbejdsprocesser er mekaniseret. Der er således sket en stærk polarisering i forhold til fysisk aktivitetsniveau i befolkningen, som giver sig udslag i tilsvarende polarisering i CVD rater. Det er oplagt at behandlingstilbuddene for per- L IVSSTIL OG HELSE I D ANMARK OG N ORGE 49

3 soner med hjertesygdom er forbedrede, men faldet i rater er ikke kun sket i forhold til dødelighed af CVD, men også med raten for første infarkt hos personer der ikke er medicineret. Polariseringen betyder også at udregning af ætiologisk fraktion viser et meget stort forebyggende potentiale af fysisk aktivitet. Hvis man udregner den andel af CVD tilfælde der teoretisk kunne forebygges, hvis alle personer var meget aktive (de to højeste grupper fra spørgeskemaet), så fandt man i de ældre undersøgelser en fraktion på ca. 20 %, medens man i de nyere undersøgelser (MONICA 3) finder op imod 50 %. En nylig rapport om de økonomiske konsekvenser ved fysisk inaktivitet beregnede med meget konservative metoder konsekvenserne for levealder og år uden sygdom, hvis en 30 årig inaktiv person ændrede adfærd til at blive hhv moderat aktiv eller meget aktiv (10). Vedkommende vil i første tilfælde leve 2,8 og 4,6 år længere (hhv mand og kvinde) og have 2,4 og 2,7 flere år uden sygdom. Et skifte til højt aktivitetsniveau medførte 7,8 flere leveår for mænd og 7,3 flere år for kvinder, samtidig med at de fik hhv 4,0 og 4,8 flere år uden sygdom. Cykling Flere studier har analyseret sammenhængen mellem sundhed og aktiv transport (5,11,12). I forhold til cykling har man i Danmark en unik kultur, som bygger på mange årtiers opbygning af infrastruktur med cykelstier. Den oprindelige årsag til udbygning af cykelstinettet var historisk set nødvendigheden af cyklen som transportmiddel, fordi biler i Danmark beskattes med 180 %, men i dag bør vi påskønne denne unike mulighed befolkningen har. I de københavnske studier fandtes en 30 % lavere dødelighed hos de der cyklede regelmæssigt efter justering for andre risikofaktorer herunder uddannelsesniveau, rygning, cholesterol, triglycerider, blodtryk og fysisk aktivitet i fritiden. Dette resultat fandtes i to uafhængige kohorter, hvor man i den ene analyserede cykling til arbejde (Copenhagen male Study og Glostrup kohorte) og i den anden analyserede daglig brug af cyklen (Østerbroundersøgelsen) (5). Næsten halvdelen af den samlede population cyklede regelmæssigt og ca. 30 % cyklede mere end 3 timer om ugen, hvilket alene næsten dækker Sundhedsstyrelsen anbefalede ugentlige aktivitet (tab 1, tab 2). Disse data indeholder også forandringer i cykelvaner, hvor man fandt en 35 % lavere dødelighedsrate hos de, der over 5 år forøgede mængden af cykling sammenholdt med de, som mindskede eller bibeholdt vanerne. 50 M ICHAEL 2006; 3: SUPPLEMENT 3

4 Tabel 1. Andelen af mænd og kvinder der cykler hhv 0, 0-3, 3-7, og mere end 7 timer om ugen. Data er fra Østerbroundersøgelsen i Nye data tyder på at antallet af cyklister er stigende efter nogle år at være faldet. Timer om ugen ingen <3 timer 3-7 timer >7 timer Mænd 50,2% 19,2% 16,3% 14,4% Kvinder 60,2% 13,0% 14,4% 12,4% Tabel 2. Andelen af personer der jævnligt cykler i forskellige aldersgrupper. Samme personer som i tabel 1. Alder år år >65 år Totalt Mænd 60,2% 50,5% 43,8% 49,9% Kvinder 63,3% 41,0% 18,3% 39,8% Biologiske mekanismer Fysisk aktivitet virker gennem mange forskellige biologiske mekanismer, hvor forskellige typer af aktivitet delvist har forskellig virkning (13). Når vi bevæger os påvirkes kredsløbet direkte og adaptationer sker i hjerte og i perifere kar. De vigtigste ændringer er formodentlig de metaboliske ændringer, der sker hormonelt og muskulært. Musklerne er kroppens største organ, og 90% af sukkeret, som indtages, går til muskelcellerne. Dette er centralt, fordi blodsukkeret reguleres af stofskiftehormonerne, herunder insulin, væksthormon, glucagon og adrenalin. Ved fysisk aktivitet og træning forbedres insulinfølsomheden, hvorved døgnniveauet af insulin falder. Dette er en meget lokal mekanisme, og ved træning af kun det ene ben hos initielt utrænede, kan man påvise at sukkeroptaget i dette ben kan dobles sammenholdt med det utrænede ben (14). Da et højt insulinniveau øger blodtryk, triglycerider og LDL-kolesterol, samt virker fedtdeponerende, så har en forøgelse af insulinniveauet gennemgribende effekt på CVD risikofaktorer. Forbedringen skyldes formentlig flere fysiologiske forandringer. Ved træningen forøges mængden af glucosetransportører i muskelcellen (15), men musklen virker også som en kirtel, der udskiller cytokinet IL6, som hæmmer det af fedtcellerne producerede cytokin TNF, som forringer insulin sensitiviteten (16). Hvis intensiteten af fysisk aktivitet er lav, så vil der ikke være en træningseffekt på konditionen, men muskelkontraktionerne vil alligevel være betydningsfulde, L IVSSTIL OG HELSE I D ANMARK OG N ORGE 51

5 fordi sukkertransportmolekylerne (GLUT4) ved muskelkontraktionen translokeres til membranen, og sukker optages uden tilstedeværelse af insulin, hvilket mindsker insulinniveauet (17). Studiet af Franch et al. viste ligeledes at adrenalin havde en hæmmende effekt på virkningen af insulin. Dette betyder at insulinniveauet stiger i stressede perioder. Denne uheldige effekt forandres også ved træning, fordi sensitiviteten af adrenalin kan fordobles efter få måneders træning af utrænede (18). Den forbedrede virkning af adrenalin nedsætter døgnniveauet af adrenalin. Fysisk aktivitet ved lav intensitet har også betydning gennem de fysiologiske forandringer der sker med oxidative enzymer i muskelcellerne, hvor specielt fedtforbrænding forbedres. Igennem de seneste år er der forsket intenst i musklens rolle i insulin sensitivitet, risikofaktorer for CVD og fedmeudvikling. Ved aerob træning forøges antallet af kapillærer i samme størrelsesorden som konditionsstigningen (19). På indersiden af kapillærerne sidder lipoprotein lipase, som fraspalter triglycerider fra kolesterol til forbrænding i cellen. Dette medfører at veltrænede har et bedre forhold mellem HDL og LDL kolesterol, hvilket beskytter mod CVD. Litteratur 1. US Department of Health and Human Services. Physical activity and health: a report of the Surgeon General. U.S.Department of Health and Human Services. Atlanta, Georgia: Centers for Disease Control and Prevention, National Center for Chronic Disease Prevention and Health Promotion, Blair SN, Kohl HW, Paffenbarger RS et al. Physical fitness and all-cause mortality. A prospective study of healthy men and women. JAMA 1989; 262: Kramsch DM, Aspen AJ, Abramowitz BM et al. Reduction of coronary atheroschlerosis by moderate conditioning exercise in monkeys on an atherogenic diet. N Engl J Med 1981; 305: Saltin B, Helge JW. Skeletmuskulaturens metaboliske kapacitet og sundhed. Ugeskr Læger 2000; 162: Andersen LB, Schnohr P, Schroll M et al. All-cause mortality associated with physical activity during leisure time, work, sports, and cycling to work. Arch Intern Med 2000; 160: Andersen LB. Relative risk of mortality in the physically inactive is underestimated because of real changes in exposure level during follow-up. Am J Epidemiol 2004; 160: Lissner L, Bengtsson C, Björkelund C et al. Physical activity levels and changes in relation to longivity. A prospective study of Swedish women. Am J Epidemiol 1996; 143: Andersen LB, Schroll M, Saunamäki K et al. Redegørelse om fysisk aktivitet i fritiden. Copenhagen, Hjerteforeningen, 1999: Sjøl A, Andersen LB, Thomsen KK et al. Secalar trends in AMI in relation to physical activity level in the general Danish population. Scand J Med Sci Sports 2003; 13: M ICHAEL 2006; 3: SUPPLEMENT 3

6 10. Sørensen J, Horsted C., Andersen LB. Modellering af potentielle sundhedsmæssige konsekvenser ved øget fysisk aktivitet i den voksne befolkning. Copenhagen: Sundhedsstyrelsen, 2005: Hou L, Bu-tian J, Blair A. et al. Commuting physical activity and risk of colon cancer in shanghai, China. Am J Epidemiol 2004;160: Hu G, Qiao Q, Silventoinen K et al. Occupational, commuting, and leisure-time physical activity in relation to risk of type 2 diabetes in middle-aged Finnish men and women. Diabetologia 2003; 46: Booth FW, Gordon SE, Carlson CJ et al. Waging war on modern chronic diseases: primary prevention through exercise biology. J Appl Physiol 2000; 88: Dela F. On the influence of physical training on glucose homeostasis. Rigshospitalet, Copenhagen: The Copenhagen Muscle Research Center, 1996; Dela F, Plough T, Handberg A et al. Physical training increases muscle GLUT4 protein and mrna in patients with NIDDM. Diabetes 1994; 43: Pedersen BK. Muskulaturen et overset organ. Ugeskr Læger 2000; 162: Franch J, Aslesen R, Jensen J. Regulation of glycogen synthesis in rat skeletal muscle after glycogen-depleting contractile activity: effects of adrenaline on glycogen synthesis and activation of glycogen synthase and glycogen phosphorylase. Biochemical Journal 1999; 344: Kjær M. Epinephrine and some other hormonal responses to exercise in man: with special reference to physical training. Int J Sports Med 1989; 10: Klausen K, Andersen LB, Pelle I. Adaptive changes in work capacity, skeletal muscle capillarization and enzyme levels during training and detraining. Acta Physiol Scand 1981; 113: Lars Bo Andersen Norges idrettshøgskole Postboks 4014 Ullevål Stadion N-0806 Oslo Norge L IVSSTIL OG HELSE I D ANMARK OG N ORGE 53

Fysiske arbejdskrav og fitness

Fysiske arbejdskrav og fitness Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

Hvordan vurderer vi fysisk aktivitetsniveau i forbindelse med forebyggelse og behandling?

Hvordan vurderer vi fysisk aktivitetsniveau i forbindelse med forebyggelse og behandling? Hvordan vurderer vi fysisk aktivitetsniveau i forbindelse med forebyggelse og behandling? Danske fysioterapeuters Fagfestival Marts 2006 Mette Aadahl Klinik for Medicinsk Ortopædi og Rehabilitering, Rigshospitalet

Læs mere

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Camilla van Deurs. Associate partner Arkitekt MAA PhD Lektor i Urban Design. Gehl Architects. Menneskevenlige byer er sunde byer!

Camilla van Deurs. Associate partner Arkitekt MAA PhD Lektor i Urban Design. Gehl Architects. Menneskevenlige byer er sunde byer! Menneskevenlige byer er sunde byer! Middelfart april 2013 Camilla van Deurs Associate partner Arkitekt MAA PhD Lektor i Urban Design Vores filosofi arbejder for at skabe byer som er - levende - sunde -

Læs mere

Livsstilsændringer. Inaktivitet

Livsstilsændringer. Inaktivitet Livsstilsændringer Inaktivitet Ser det overhovedet så galt ud? Middellevetid i Danmark 1970-2001 WHO I 2020 vil 70 % af alle sygdomme være livsstilsbetingede Hvor er det gået galt? 1961 Foto: Willy Lund

Læs mere

Sund og cykelvenlig skolevej

Sund og cykelvenlig skolevej Sund og cykelvenlig skolevej Baggrund for manualen Sundhedsstyrelsens Get moving kampagne 2012 Lokal kampagne i 4 kommuner (Aalborg, Fredericia, Kalundborg, Furesø) Partnerskab ml. Naturstyrelsen, Cyklistforbundet,

Læs mere

Muskelarbejde aktiverer gener og hindrer stofskiftesygdomme

Muskelarbejde aktiverer gener og hindrer stofskiftesygdomme Muskelarbejde aktiverer gener og hindrer stofskiftesygdomme Af Mikael Sander, læge, phd og Henriette Pilegaard, cand.scient., phd Center for Muskelforskning, Rigshospitalet og Københavns Universitet Fysisk

Læs mere

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Andreas Holtermann & Mette Korshøj Dagens program Velkomst og kort introduktion Hvad ved vi om

Læs mere

Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk

Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

Er 60 min. motion dobbelt så godt som 30 min. motion?

Er 60 min. motion dobbelt så godt som 30 min. motion? Er 60 min. motion dobbelt så godt som 30 min. motion? A. Gene'sk be'nget spredning i befolkningens insulinfølsomhed D. Hverdagslivs- udfordringer for fysisk ak'vitet Projekt FINE 64 overvæg'ge mænd B.

Læs mere

Nye anbefalinger fra SST

Nye anbefalinger fra SST Nye anbefalinger fra SST Hvor meget bør man motionere? Hvor meget bør man motionere? Moderat fysisk aktivitet dækker alle former for ustruktureret aktivitet/motion, hvor pulsen skal op, og hvor du kan

Læs mere

Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk. Det Nationale Råd for Folkesundhed

Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk. Det Nationale Råd for Folkesundhed Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM)

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Risikofaktorer for reduceret arbejdsevne Den Danske Arbejdsmiljø Kohorte - 3.111 mænd og

Læs mere

Højintens træning for løbere

Højintens træning for løbere Højintens træning for løbere Tanja Ravnholt Cand. Scient Humanfysiologi tanjaravnholt@hotmail.com Indhold Intensitetsbegrebet Højintens træning Uholdenhedspræstationens 3 faktorer Fysiologiske adaptationer

Læs mere

Evidensbaseret grundlag for fysisk træning

Evidensbaseret grundlag for fysisk træning 3.16 Hyperlipidæmi Baggrund Hyperlipidæmi er forhøjet koncentration af kolesterol og triglycerid i blodet. Primære hyperlipidæmier forårsaget af miljøpåvirkninger og genetiske faktorer er langt de hyppigste

Læs mere

Hjertetransplantation og træning

Hjertetransplantation og træning Hjertetransplantation og træning Christian Dall Ph.d.-stud, cand.scient.san, fysioterapeut Institut for idrætsmedicin, kardiologisk afdeling & Fysioterapiens forskningsenhed Bispebjerg & Frederiksberg

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Type-2 2 diabetes mellitus Metabolisk syndrom d e b u t d i a g n o s e k o m p l i k død DFU 16.04.2009 Preben Holme Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom Taljemål l > 102 cm for mændm > 88 cm for kvinder

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal

Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal Er dit kolesteroltal for højt, så snup en pille og løb en tur. Ny forskning viser, at du lever længst ved en kombination Af Torben Bagge, 20. december 2012

Læs mere

Det indre kaos og den ydre disciplin.

Det indre kaos og den ydre disciplin. Det indre kaos og den ydre disciplin. Årligt antal dødsfald relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Inaktivitet Alkohol Højt blodtryk For lidt frugt og grønt For meget mættet fedt

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Cykling, sundhed og økonomi

Cykling, sundhed og økonomi Baggrundsnotat til Københavns Kommunes Cykelregnskab 2006 Søren Underlien Jensen Marts 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Sund af fysisk aktivitet Enhver

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Mary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014

Mary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014 UCSF Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning CIRE Center for Integreret Rehabilitering af Kræftpatienter Hæmatologisk klinik, Rigshospitalet og Herlev Hospital Mary Jarden Seniorforsker

Læs mere

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende

Læs mere

Fysisk aktivitet og primær forebyggelse www.inflammation-metabolism.dk

Fysisk aktivitet og primær forebyggelse www.inflammation-metabolism.dk Fysisk aktivitet og primær forebyggelse www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen SEAHEALTH og SIMAC Seminar om sundhedsledelse Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Hvad er fakta? Hvorfor er det sådan? Hvad er konsekvenserne?

Læs mere

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter Birger og Birthe Randers Kommune 30.000 borgere 30-49 år Birger tømmer postkassen og går en tur på www.tjekdithelbred.dk

Læs mere

Fysisk aktivitet og sundhed FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME 2001/19

Fysisk aktivitet og sundhed FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME 2001/19 S u n d h e d s s t y r e l s e n Fysisk aktivitet og sundhed E n l i t t e r a t u r g e n n e m g a n g FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME 2001/19 Sundhedsstyrelsen Fysisk aktivitet og sundhed Denne publikation

Læs mere

Børn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold

Børn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold Børn, unge og idræt cand. scient., ph.d. Stig Eiberg Indhold Sundhed internationalt og i Danmark Anbefalinger i forhold til sundhed Hvad gør vi og hvordan Afrunding TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER

Læs mere

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Bente Klarlund Pedersen, professor overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) www.inflammation-metabolism.dk Rigshospitalet,

Læs mere

Hvordan får man raske ældre til at træne

Hvordan får man raske ældre til at træne Hvordan får man raske ældre til at træne Horsens 12. marts 2012 Lis Puggaard Hvorfor træne? Aktive leveår Fysisk aktivitet, håndbog om forebyggelse og behandling, SST, 2011 Den onde cirkel? Inaktivitet

Læs mere

Perspektiver på fysisk aktivitet

Perspektiver på fysisk aktivitet Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Seminar om boldspil og sundhed, d. 2. februar 2010 1 HYPERTENSION Vigtigste modificerbare

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hjertekonference - om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Torsdag 28. oktober 2008, Store auditorium,

Læs mere

Sundhedsadfærdens betydning for sygdomsbyrde og ulighed

Sundhedsadfærdens betydning for sygdomsbyrde og ulighed Finn Diderichsen Sundhedsadfærdens betydning for sygdomsbyrde og ulighed Michael 2006; 3:Suppl 3: 32 9. Der er stor forskel på folkesundheden i Danmark og Norge, og det er ikke noget nyt fænomen. Allerede

Læs mere

Fysisk aktivitet og belastning. i arbeide og fritid. Dygnet runt målinger og betydning for helse. Andreas Holtermann, Professor

Fysisk aktivitet og belastning. i arbeide og fritid. Dygnet runt målinger og betydning for helse. Andreas Holtermann, Professor Fysisk aktivitet og belastning i arbeide og fritid Dygnet runt målinger og betydning for helse Andreas Holtermann, Professor Start-up quiz 1) Er alle former for fysisk aktivitet sundhedsfremmende? [Ja

Læs mere

Sund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan

Sund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan Sund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan Gedevasevang 1. april 2014 Fra Furesø Kommunes diabetesteam: Fysioterapeut Christina H. Leerhøj & Ernæringsvejleder Christina E. Mørk Har du diabetes, eller

Læs mere

07-06-2013. Genetics of diabetes mellitus. Aetiology of Diabetes by Age of Diagnosis. Type 1 og 2 diabetes / adipositas

07-06-2013. Genetics of diabetes mellitus. Aetiology of Diabetes by Age of Diagnosis. Type 1 og 2 diabetes / adipositas Type 1 og 2 diabetes / adipositas Patofysiologi Forebyggelse og behandling af insulin resistens. Aetiology of Diabetes by Age of Diagnosis Type 2 LADA (Latent autoimmune diabetes in adults) Type 1 MODY

Læs mere

Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed

Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Resultater fra Inter99 Præsentation af Helbred 2006 Den 28. oktober 2008 Mette Aadahl Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region

Læs mere

Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden?

Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden? Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden? 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Karen Søgaard og Andreas Holtermann SydDansk Universitet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Spørgsmål vi skal forsøge at

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Fysisk Træning som Behandling. Bente Klarlund Pedersen Rigshospitalet og Købehavns Universitet

Fysisk Træning som Behandling. Bente Klarlund Pedersen Rigshospitalet og Købehavns Universitet Fysisk Træning som Behandling Bente Klarlund Pedersen Rigshospitalet og Købehavns Universitet Fysisk træning som behandling I det danske sundhedsvæsen vil vi gerne give den behandling, der er den mest

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

3.32 Stress. Baggrund

3.32 Stress. Baggrund 3.32 Stress Baggrund I 2006 definerede Arbejdsmiljøinstituttet stress således: Tilstanden viser sig ved anspændthed og ulyst. Man er meget anspændt og parat til handling. Men samtidig føler man ulyst og

Læs mere

Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det "grusomme" kolesterol

Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det grusomme kolesterol Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det "grusomme" kolesterol Der er det gode kolesterol, det onde kolesterol - og nu også det grusomme, som kan tredoble din risiko for livstruende hjertesygdom og alt for

Læs mere

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Af Fitnews.dk - torsdag 05. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/detraening-hvor-hurtig-bliver-du-i-darlig-form-2/ Dette kunne også ske for mindre seriøst

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Tidligere anbefalinger Hjertesvigt og træning Blev frarådet frem til slut 1990 erne. I stedet

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4 Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat om fysisk aktivitet 2004 1 Indledning 3 2 Baggrunden for kampagnen 3 2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du

Læs mere

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen Motion Fordele og motionsformer Oplæg af Merete Andreasen 1 Motion / fysisk aktivitet Hvorfor motion / fysisk aktivitet? Forbedrer velværet Er nødvendigt for at vores krop fungerer ordentligt Der er både

Læs mere

Hvor er de store dræbere i arbejdsmiljøet?

Hvor er de store dræbere i arbejdsmiljøet? Hvor er de store dræbere i arbejdsmiljøet? Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge på Rigshospitalet Formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed Veluddannede 30-årige københavnske mænd kan se frem

Læs mere

Fysisk Aktivitet i Hverdagen

Fysisk Aktivitet i Hverdagen Fysisk Aktivitet i Hverdagen Bente Klarlund Pedersen Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme Rigshospitalet, Københavns Universitet, Årligt antal dødsfald relateret til forskellige

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst

Læs mere

Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse

Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse Fuldkorn, fibre og sundhed Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse Kost- & Ernæringsforbundet Erhvervsskolen Nordsjælland 3. september 2014 Antal tilfælde per

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Vi kan ikke stoppe toget, men vi kan sænke farten

Vi kan ikke stoppe toget, men vi kan sænke farten Din krop ændrer sig livet igennem. Men vi har en tendens til først rigtigt at lægge mere mærke til forandringerne, når vi bliver ældre. Styrken, kredsløbets formåen, stofskiftet, smidigheden, og reaktionstiden

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Overvægt og Fysisk aktivitet

Overvægt og Fysisk aktivitet Overvægt og Fysisk aktivitet Af Finn Berggren Hvad er den bedste fysiske aktivitet for den overvægtige? - den aktivitetsform, der får den enkelte til at føle sig så tilpas ved aktiviteten, at vedkommende

Læs mere

Salt, sundhed og sygdom

Salt, sundhed og sygdom Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1

Læs mere

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Halvdelen af voksne danskere bevæger sig tilstrækkeligt

Halvdelen af voksne danskere bevæger sig tilstrækkeligt E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2011 Halvdelen af voksne danskere bevæger sig tilstrækkeligt Af Jeppe Matthiessen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 54% af voksne

Læs mere

Fysisk inaktivitet kan defineres som manglende efterlevelse af de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet (3, 6) (se boks 4.2).

Fysisk inaktivitet kan defineres som manglende efterlevelse af de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet (3, 6) (se boks 4.2). SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 4. FYSISK AKTIVITET Formålet med dette kapitel er at give en beskrivelse af befolkningens fysiske aktivitetsniveau med særligt fokus på den mindst aktive del

Læs mere

sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2

sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2 RESUMÉ Den tætte kobling mellem blodgennemstrømning, O 2 tilførsel og metabolisme er essentiel da denne sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2 tilførsel. Identificering

Læs mere

60 min let cykling 10 min opvarmning cykling. Indhold 60 min let cykling 60 min træning af mave, ryg og ben

60 min let cykling 10 min opvarmning cykling. Indhold 60 min let cykling 60 min træning af mave, ryg og ben Uge 1 Intensitet let (snakke) moderat let moderat Varighed 60 min 60 min 60 min 50 min Indhold 60 min let 60 min træning af mave, ryg og ben 60 min let 10 min opvarmning 4 x (1 min moderat /1 min let imellem)

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Aerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse

Aerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse Aerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Aerob træning 2 - af Lene Gilkrog Side 2 Aerob træning er - som navnet indikerer træning, hvor energien kommer

Læs mere

Fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet

Fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet 19 n Fysisk inaktivitet øger risikoen for en række sygdomme, først og fremmest hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, muskel- og skeletsygdomme, brystkræft, kræft i tyktarm og psykiske

Læs mere

Helhjertet træning. - og et længere liv

Helhjertet træning. - og et længere liv Helhjertet træning - og et længere liv Kredsløbet Består af to systemer: Det lille som forbinder hjerte og lunger Det store forsyner kroppen med O2, div. stoffer og bringer metabolitter og CO2 tilbage

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Måling af grundskoleelevers transportadfærd bl.a. gennem 5 regionale skolecyklingsnetværk

Måling af grundskoleelevers transportadfærd bl.a. gennem 5 regionale skolecyklingsnetværk Måling af grundskoleelevers transportadfærd bl.a. gennem 5 regionale skolecyklingsnetværk Sammenhængen mellem fysisk ak>vitet og kræ? Hvorfor arbejde med skolecykling? Sundhedsstyrelsen anbefaler Vær fysisk

Læs mere

Kvinder kan også spille fodbold -Kollegabold og andre holdspil

Kvinder kan også spille fodbold -Kollegabold og andre holdspil Center for Holdspil & Sundhed Kvinder kan også spille fodbold -Kollegabold og andre holdspil Therese Hornstrup Ph.d studerende i Human Fysiologi Center For Holdspil og Sundhed, Københavns Universitet Fysiologisk

Læs mere

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion Patientinformation Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M ost ygning Alkohol Motion ost A M Forekomsten af fedme i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40%

Læs mere

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013 Kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske Kostprofilen Musklerne

Læs mere

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Forskning i støj -historisk 1970 støj i arbejdsmiljøet (epidemiologi) 1980 trafikstøj (epidemiologi)

Læs mere

Personal Profile. For. john Hansen --------------------------------------

Personal Profile. For. john Hansen -------------------------------------- Personal Profile For john Hansen -------------------------------------- 26-10-2009 BodyAge john, din BodyAge er 63 sammenlignet med din kronologiske alder på 49 år. BodyAge er beregnet fra resultaterne

Læs mere

Psyken og Fysisk Aktivitet www.inflammation-metabolism.dk

Psyken og Fysisk Aktivitet www.inflammation-metabolism.dk Psyken og Fysisk Aktivitet www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns

Læs mere

Sociale relationers betydning for helbred

Sociale relationers betydning for helbred Sociale relationers betydning for helbred Rikke Lund, lektor, cand.med. ph.d. Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte, naboer, professionelle (lægen fx) osv.) Struktur

Læs mere

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Status på Sundhedstjek-2013 KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Dagens citat Det man fokuserer på vokser Agenda KRAMS Kort gennemgang af sundhedstjek Resultat af sundhedssamtalerne Diabetes Indsatsområder

Læs mere

Sundhed og fysisk aktivitet

Sundhed og fysisk aktivitet Sundhed og fysisk aktivitet Sund levevis indebærer passende fysisk aktivitet og gode kostvaner Sundhed og fysisk aktivitet Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 1 Alle dele af kroppen, som er skabt til at

Læs mere

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk 4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik, forår 2006 Epidemiologi, uge 2. Øvelser til mandag/torsdag

Epidemiologi og biostatistik, forår 2006 Epidemiologi, uge 2. Øvelser til mandag/torsdag Epidemiologi og biostatistik, forår 2006 Epidemiologi, uge 2 Øvelser til mandag/torsdag Opgave 1 Ved indgang i en amerikansk kohorteundersøgelse udfyldte deltagerne et spørgeskema, som blandt andet vedrørte

Læs mere