Polycystisk ovariesyndrom (PCOS)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Polycystisk ovariesyndrom (PCOS)"

Transkript

1 Titel Polycystisk ovariesyndrom (PCOS) Forfattere Navn: Mubeena Aziz Stilling: Reservelæge Arbejdssted: Hillerød Navn: Pia erthelsen Stilling: Reservelæge Arbejdssted: Kolding Navn: Heidi Christiansen Stilling: Reservelæge Arbejdssted: Herlev Navn: Helle Clausen Stilling: Overlæge Arbejdssted: Herlev Navn: Katrine Dahl Stilling: Reservelæge Arbejdssted: Horsens Navn: Line Engelbrechtsen Stilling: Reservelæge Arbejdssted: Kbhs Universitet Navn: Ina Houmann Stilling: Reservelæge Arbejdssted: Ålborg Navn: Fjóla Jónsdóttir Stilling: Reservelæge Arbejdssted: Roskilde Navn: Ervin Kallfa Stilling: 1. Reservelæge Arbejdssted: Åbenrå Navn: Mette Mandrup Kjær Stilling: Reservelæge Arbejdssted: Roskilde Navn: Klara Visand Naver Stilling: Reservelæge Arbejdssted: Roskilde Navn: Mette Calundann Noer Stilling: Reservelæge Arbejdssted: Rigshospitalet Navn: Pernille Ravn Stilling: Overlæge Arbejdssted: Odense Navn: Sven Olaf Skouby Stilling: Professor Arbejdssted: Herlev Navn: Pernille Fog Svendsen Stilling: 1. reservelæge Arbejdssted: Hvidovre Navn: Louise Zierau Stilling: Reservelæge Arbejdssted: Cop Fert Center COI for arbejdsgruppens medlemmer og eksterne reviewers: Se særskilt link Korrespondance Pernille Ravn - tovholder Eksternt review: Guideline gennemgået af Dorte Glintborg (overlæge, endokrinolog, OUH) og Lisbeth Nilas (professor, gynækolog, Hvidovre) forud for gennemgang på guidelinemødet september Status Første udkast: maj Nærværende guideline er 2. revision af oprindelig guideline fra 2004 Diskuteret på Hindsgavl/Sandbjerg dato: september 2015 Korrigeret udkast dato: september 2015 Endelig guideline dato: oktober 2015 Guideline skal revideres seneste dato: 2018 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Definition side 2 Udredning en praktisk guideline side 3 Ferriman Gallwey score side 4 1/27

2 Litteratur søgningsmetode side 4 Kost og motion side 5 lødningsforstyrrelser side 6 Hyperandrogenisme side 8 Graviditetskomplikationer side 11 Infertilitet side 11 Genetik, psykosociale aspekter og seksualitet side 14 Diagnose og opfølgning af sekundære senfølger side 15 Referencer side 17 Indledning aggrund: Polycystisk ovariesyndrom (PCOS) er den hyppigst forekommende endokrine forstyrrelse hos fertile kvinder. Prævalensen er i Danmark 5-10 %. Tilstanden har stor betydning for livskvalitet, fertilitet og sygdomsrisiko. Syndromet karakteriseres fænotypisk primært af anovulation og hirsutisme og ledsages ofte af akne og overvægt med tendens til abdominal fedme. iokemisk findes ofte hyperandrogenæmi og hyperinsulinæmi og ved ultralyd ses ofte polycystiske ovarier (PCO). PCO kan ses uden PCOS. Ætiologien til PCOS er multifaktoriel. Livsstil har betydning, idet ca. 50 % af kvinder med PCOS er overvægtige. Normalvægtige kvinder med PCOS kan dog have samme endokrinologiske og metaboliske forstyrrelser som overvægtige kvinder med PCOS. PCOS har mange lighedspunkter med det metaboliske syndrom. Udvikling af insulinresistens, glukoseintolerans (impaired glucose tolerance, IGT) og type 2 diabetes (T2D) har betydning for behandling og morbiditet. Kvinder med PCOS har en øget forekomst af risikofaktorer for iskæmisk hjertesygdom, og formentligt en øget risiko for manifest hjertekarsygdom. ehandlingen stiler mod at afhjælpe kvindens aktuelle symptomer og bør hos nogle kombineres med rådgivning om forebyggelse af langtidskomplikationer. ehandling og forebyggelse kan med fordel foregå som et samarbejde mellem gynækolog (pædiater for de yngste), endokrinolog, dermatolog og praktiserende læge. Motion og diæt er vigtige elementer i forebyggelse og behandling. ehandling med p-piller og/eller orale antidiabetika er medicinske behandlinger som supplement til motion og diæt. Kommende undersøgelser må afklare, om behandling har en effekt på senkomplikationer. Fertilitetsproblemer skyldes primært anovulation. Ved fertilitetsbehandling er der øget risiko for flerfoldsgraviditet og hyperstimulationssyndrom. Nogle graviditetskomplikationer synes hyppigere ved PCOS. I nærværende guideline belyses forholdene ved PCOS i 1. trimester, mens forholdene i 2. trimester belyses i DSOG's obstetriske guideline på området (2014). Med hensyn til generel definition, udredning og behandling af blødningsforstyrrelser henvises til DSOG guideline: Præmenopausal abnorm uterin blødning (2011). Formålet med denne guideline er at give en kortfattet evidensbaseret gennemgang af de enkelte facetter af syndromet: blødningsforstyrrelser, hyperandrogenisme, graviditetsproblemer i 1. trimester, infertilitet, genetik, psykosociale aspekter og seksualitet. Desuden gives forslag til diagnose og opfølgning af sekundære senfølger. Definition PCOS er tidligere blevet diagnosticeret på forskellige måder. I 2003 blev de diagnostiske kriterier revideret ved en fælleskonference mellem ESHRE og ASRM i Rotterdam (1). Diagnosen stilles ved at 2 af 3 følgende symptomer er til stede og samtidig udelukkelse af anden ætiologi til patientens symptomer: 2/27

3 1. Oligo- eller amenoré som følge af anovulation eller regelmæssige blødninger med anovulation. 2. Kliniske og/eller biokemiske tegn på hyperandrogenisme. 3. Mindst et ovarium med PCO. Ved ultralyd (UL) defineres PCO som mindst 12 follikler 2-9 mm i diameter og/eller ovarievolumen > 10 ml. Follikelfordeling og stromaets udseende tages ikke i betragtning. De diagnostiske kriterier er under fortsat debat, og det foreslås, at der i studier fokuseres på de 4 fænotyper: 1) hyperandrogenisme og anovulation 2) hyperandrogenisme og PCO med ovulatoriske cykli 3) anovlation og PCO uden hyperandrogenisme og 4) hyperandrogenisme, anovulation og PCO (2). Andre har foreslået at definere fænotyper afhængig af reproduktive, metaboliske og hormonelle konsekvenser (3). Udredning en praktisk guideline Diagnosen kan stilles når 2 ud af tre af hovedkriterierne er opfyldte, og når anden ætiologi til symptomerne er udelukket. Det er vigtigt, at der henvises til endokrinolog, hvis der findes tegn til endokrinologisk sygdom ud fra afvigelser i blodprøverne eller ud fra det kliniske billede. Specifikke endokrinologiske sygdomme (differentialdiagnoser) og screeningsparametre: Thyroidea sygdomme: TSH (udenfor referenceinterval, for lav eller høj) Hyperprolaktinæmi: Prolaktin (forhøjet) - se guideline om hyperprolaktinæmi Hypogonadotrop hypogonadisme. FSH, LH, østradiol (alle lave værdier) Tidlig menopause. FSH (høj), LH (høj), østradiol (lav) - se guideline om POI Kongenit adrenal hyperplasi (non klassisk adrenal hyperplasi/21-hydroxylase defekt): 17- hydroxyprogesteron (forhøjet) Akromegali. Det kliniske billede (ødem, stakittænder, forgrovet udseende) Cushing syndrom: Det kliniske billede (striae, muskelatrofi) Androgen secernerende tumor. Det kliniske billede, hurtig udvikling af androgene symptomer. Total testosteron (forhøjet). UL af ovarier og MR-skanning af binyrer udføres ved total testosteron mere end 2 gange forhøjet (4) Formålet med udredningen er at udelukke sjældne endokrinologiske lidelser, som fænotypisk ligner PCOS, men som har en helt anden prognose og behandling. Det vurderes, at andelen af nyhenviste patienter med hirsutisme/pcos-symptomer, som har anden endokrin lidelse, er omkring 3-4 % (5, 6). Forslag til undersøgelser ved mistænkt PCOS: Anamnese: lødningsforstyrrelser (blødningsskema) Fertilitetsanamnese Vægtanamnese, kost, fysisk aktivitet Udvikling af hirsutisme, akne, alopeci Familiær disposition til PCOS, T2D (forældre eller søskende med T2D) og hjertekarsygdomme (1. grads-slægtning - for mænd < 55 år og for kvinder < 65 år) Rygestatus Medicinliste Objektivt: 3/27

4 lodtryk (T) ody mass index (MI), højde, vægt Taljemål (måles midt mellem hoftekarmen og nederste ribben) > 80 cm er abnormt Stigmata for hyperandrogenisme (akne, hirsutisme (Ferriman Gallwey (FG) score > 8 (7), alopeci, acanthosis nigricans) Vaginal ultralyd: Minimum et ovarie med PCO, endometrie-tykkelse, evt. abnormiteter. Laboratorie undersøgelser*: Total og frit testosteron, SHG TSH, prolaktin**, 17-Hydroxyprogesteron, DHAS, østradiol, LH, FSH, HbA1c, fastelipider (total kolesterol, HDL- og LDL-kolesterol, triglycerid) *Tages ideelt fastende og i follikulærfasen (ca. dag 5 i cyklus) ved regelmæssig menstruation. Ved amenoré på et vilkårligt tidspunkt. Altid efter pausering med hormon (p-piller og metformin) i 3 mindst mdr. **Tages ideelt ca. tre timer efter opvågning Skematisk oversigt over behandlingsmuligheder: Insulin Ovulation Hirsutisme og MI Lipider Resistens akne Livsstil ( ) P-piller ( ) ( ) ( ) Metformin ( ) ( ) Spironolakton Ferriman Gallwey (FG) score FG-scoren udarbejdet i 1961 af Ferriman og Gallwey (7). I referencen findes et billede af FGscoren, som er anvendelig i det kliniske arbejde (8). Litteratur søgningsmetode Litteratur søgning afsluttet: april 2015 Der er generalt søgt i PubMed, Medline, Cochrane, andre guidelines; særligt Royal College of Obstetrics and Gynaecology (RCOG), American College og Obstetrics and Gynecology (ACOG), samt australske og europæiske guidelines. Resume af kliniske rekommendationer for udredning og behandling af PCOS 1 Udredning kan med fordel foregå i samarbejde mellem gynækolog, endokrinolog, ν dermatolog og praktiserende læge 2 Hos overvægtige (MI > 25 kg/m 2 ) medfører vægttab og motion bedring i insulinresistens, menstruationsmønster og fertilitet og anbefales derfor - C 3 P-piller er førstevalg til regulering af blødningsforstyrrelser hos kvinder med PCOS C 4 P-piller, androgenreceptorblokkere og i mindre grad metformin har gunstig virkning på A androgene manifestationer ved PCOS og bør være et tilbud til kvinden. Laserbehandling fjerner kun eksisterende hår 5 Hirsutisme, akne og/eller androgen alopeci med eller uden andre manifestationer af C 4/27

5 PCOS er behandlingsindikation 6 Gravide kvinder med PCOS, adipositas og insulinresistens har øget risiko for spontan abort og bør informeres om dette 7 Der mangler stærk evidens for metformins rolle i PCOS subgrupper mht. at forbedre reproduktive outcomes, specielt fødselsrate. Metformin kan derfor ikke anbefales 8 Kvinder med MI > 30 kg/m 2 bør informeres om at det er sværere (tager længere tid) at opnå graviditet, og at vægttab øger chancerne for konception Ved MI > 35 kg/m 2 skal der gives specifik rådgivning om de obstetriske risici. Fertilitetsbehandling udsættes indtil signifikant vægttab er opnået (min. 10 %) 9 Ved medicinsk ovulationsinduktion bruges clomifen som 1. valg. ehandling med clomifen bør ikke overskride 6 cycli 10 Hos clomifenresistente anvendes gonadotropin stimulation som 1. valg. Kvinderne bør informeres om risiko for flerfoldsgraviditet og ovarielt hyperstimulationssyndrom (OHSS). Ultralydsskanning anvendes til at monitorere behandlingen 11 Kvinder med PCOS og anovulation, som ikke responderer på clomifen, kan tilbydes supplerende behandling med metformin. Kombinationen bedrer ovulations- og graviditetsrater, men der er ikke påvist effekt på fødsel af levende barn 12 Metformin: Startdosis er 500 mg x 2. Efter 2 ugers behandling øges til 500 mg x 3 eller 1 g x 2. Dosis hos normalvægtige er ca. 1 g dagligt og hos overvægtige 1,5-2,5 g dagligt. Det anbefales at informere om specielt gastrointestinale bivirkninger 13 Aromatase Inhibitoren (AI) letrozol synes at være et bedre førstevalg til behandling af anovulation hos kvinder med PCOS. Præparatet er dog endnu ikke godkendt til rutine fertilitetsbehandling i Danmark 14 Laparoscopic ovarian drilling (LOD) og gonadotropiner er lige effektive behandlinger til at opnå ovulation og graviditet ved clomifenresistens. Indgrebet bør forbeholdes særlige patienter. Eksempelvis hvis der af anden årsag er indikation for laparoskopi/tomi. Det vides ikke, om man ødelægger mere ovarievæv ved LOD end ved gentagne stimulationer og ægudtagninger eller om der er øget risiko for intraabdominale adhærancer forbundet med LOD 15 Kommunikation og behandlingsstrategi bør tage hensyn til at der hos kvinder med PCOS er en hyppigere forekomst af depression, angst og spiseforstyrrelser. Den optimale tilgang kendes ikke. Man bør også være opmærksom på at henvise til udredning og specifik behandling af depression, angst eller spiseforstyrrelse ved klinisk mistanke 16 Kvinder med PCOS bør screenes for metabolisk syndrom og T2D med MI, lipidprofil, T, taljemål, faste blodsukker og HbA1c ved diagnosetidspunktet 17 Ved forekomst af risikofaktorer for kardiovaskulær sygdom skal kvinder med PCOS, i lighed med kvinder uden PCOS, følges iht. gældende retningslinjer hos egen læge. Ved behandling med orale antikonceptiva anbefales kontrol og behandling hos egen læge iht. gældende nationale retningslinjer 18 Kvinder med PCOS bør således ikke have udført systematisk opfølgning af kardiovaskulær sygdom og dyslipidæmi ved hjælp af gentagne blodtryks- og lipidmålinger, hvis der ikke er risikofaktorer for kardiovaskulær sygdom C C A A A A C Kost og motion Omkring halvdelen af kvinder med PCOS er overvægtige (MI > 25 kg/m 2 ) (9). Andelen af overvægtige (MI > 25 kg/m 2 ) kvinder i den generelle danske befolkning i alderen år er 37,4 % (10). Hos overvægtige vil opnåelse af vægttab på 5-10 % af udgangsvægten have en positiv effekt på insulinsensitivitet, androgenstatus, menstruations- og ovulationsmønter, fertilitet og 5/27

6 reproduktionsevne (11). Vægttabet kan opnås ved livsstilsintervention med lavkaloriediæt og/eller motion (11). Ved svær overvægt (MI > kg/m 2 ) kan fedmekirurgi overvejes (12, 13). Der har været meget fokus på vægttab og motion i behandlingen af PCOS. Målet er at lindre symptomerne ved PCOS, men også i forbindelse med infertilitet og graviditetsønske at inducere ovulation og lette behandlingen ved behov for ovulationsinducerende medicin. Langt de fleste studier om livsstilsintervention hos kvinder med PCOS er foretaget af overvægtige. Der findes kun meget få studier om livsstilsintervention af normalvægtige med PCOS, og det er derfor svært at komme med anbefalinger for den normalvægtige gruppe. Et generelt problem er få deltagere (<50) i studierne og stort drop-out. En nyere metaanalyser fra 2013 med 583 kvinder (9 randomiserede studier) konkluderer, at livsstilsintervention i form af diæt og/eller motion medfører lavere fasteblodsukker og -insulin sammenlignet med minimal/ingen intervention, samt at effekten er den samme som ved metforminbehandling (14). I en metaanalyse fra 2014 med 104 kvinder (7 studier), fandt man at diæt og/eller motion sammenlignet med minimal/ingen intervention medførte forbedring af follikelstimulerende hormon (FSH), sexhormonbindende globulin (SHG), androgener og FGscore (15). Flere studier har undersøgt betydningen af sammensætningen af kosten. Hypotesen er at en kost med lavt glykæmisk index burde have større effekt på insulinsensitiviteten end andre diæter og dette er da også vist i enkelte studier (16, 17). Der er dog stor forskel på sammensætningen af de diæter, som blev undersøgt i de forskellige studier. Generelt kan siges, at der er en sammenhæng mellem vægttab, fald i insulinresistens og normalisering af ovulation/menstruationscyklus og androgenstatus, men at sammensætningen af diæten er mere underordnet (18). Resumé af evidens Overvægt (MI > 25 kg/m 2 ) ses hos 50 % af kvinder med PCOS Vægttab har en positiv indflydelse på menstruationscyklus, androgenstatus og ovulation ved MI > 25 kg/m 2 åde motion og lavkaloriediæter medfører vægttab Motion har ingen additiv effekt på vægttab i forhold til diæt alene Hypokaloriske diæter med lavt kulhydratindhold har en positiv effekt på fasteblodsukker og insulinsensitivitet, men effekten på androgener og ovulationsrate er mere usikker Kliniske rekommandationer Hos overvægtige medfører vægttab og motion bedring i insulinresistens, menstruationsmønster og fertilitet og anbefales derfor Ib Ib Ib Ib Ib -C lødningsforstyrrelser Med hensyn til generel definition, udredning og behandling af blødningsforstyrrelser henvises til DSOG guideline: Præmenopausal abnorm uterin blødning (2011). Amenoré/oligomenoré er et kardinalsymptom ved PCOS (2, 19) og kriteriet er fortsat igennem alle revisioner af definitionen. En stor del af kvinder med PCOS har blødningsforstyrrelser, men regelmæssige blødninger ses også (9, 20). lødningsmønsteret kan veksle igennem livet og har en tendens til at bedres med alderen (21-23). Undersøgelser viser en sammenhæng mellem insulinresistens og anovulation (24). Fænotypen kan svinge mellem anovulation og ovulation især ved ændringer i vægt, insulinresistens og glukoseintolerance. Således har positive ændringer i kost og motionsmønster ofte en positiv indflydelse på ovulations- og menstruationsmønster. Etnicitet har ligeledes betydning. Ved insulinresistens og glukoseintolerance bringes endometriet ikke i sekretionsfase pga. mangel på progesteron. Derudover har kvinder med PCOS antagelig 6/27

7 progesteronresistens og deraf følgende abnorm sekretionsfase (25, 26). Hyperinsulinæmi stimulerer androgenproduktionen i ovarierne og nedsætter leverens syntese af sex hormone binding globulin (SHG), hvilket betyder øget mængde frit androgen, der inhiberer normal follikelmodning (27). Adipositas og amenoré ved PCOS disponerer til endometriepolypper (28) og hyperplasi formentligt pga. insulinresistens (29, 30), hyperandrogenisme (31, 32) og ubalanceret østrogenpåvirkning (33). Ved udtalt PCOS er der fundet hyperplasi af endometriet hos % (34); især hos kvinder med lange cykli. Vedvarende anovulation uden hypoøstrogenæmi medfører en øget risiko for endometriecancer (OR 3.1) (35). Der ses en 3-4 gange øget risiko for endometriecancer (36), hvilket giver en estimeret prævalens på ca. 1 % (37). Tilsvarende har 2 studier vist en ca. 4 gange øget risiko for endometriecancer hos præmenopausale kvinder med PCOS (38, 39), mens man i en nylig metaanalyse fandt øget risiko for endometriecancer uafhængig af alder (OR 2.8) (36) Vægttab: landt overvægtige (MI>25 kg/m2) med PCOS er det vist, at et moderat vægttab på 5-10 % kan medføre ovulation og normalisering af menstruationscyklus (40, 41). P-piller: Kan anvendes til kvinder i den fertile alder uden graviditetsønske til behandling af blødningsforstyrrelser (42, 43). Der foreligger ikke evidens for at anbefale en type p-pille frem for en anden, og der henvises til anbefalingerne i gældende guidelines på området. Det gælder også de generelle retninglinjer for kontraindikationer mod p-piller. Hvis der ikke er behov for prævention, kan der benyttes cyklisk gestagen til at opnå beskyttelse af endometriet imod kontinuerlig østrogenstimulation (44). Gestagenspiral: Der foreligger ikke specifikke undersøgelser af brugen af gestagenspiral til kvinder med PCOS. Ofte bruges hormonspiral som alternativ til p-piller til kvinder med PCOS der ikke ønsker eller tåler p-piller, men denne strategi er ikke underbygget af evidens. Til behandling af hyperplasi uden atypi findes et observationelt studie af 60 kvinder med vekslende grader af hyperplasi uden atypi (45) og et randomiseret studie af 190 kvinder (90 kvinder med simpel hyperplasi og 100 i kontrolgruppen) (46). egge studier viste, at gestagenspiral kunne revertere hyperplasi på tilsvarende vis som hos kvinder uden PCOS og hyperplasi. Gestagenspiral kan således anvendes på samme indikationer som ved anovulatoriske blødninger af anden årsag end PCOS. Metformin: En metaanalyse og et Cochranereview har konkluderet, at behandling med metformin øger ovulationsraten sammenlignet med placebo, men at det kun forbedrer menstruationsmønsteret marginalt (47, 48). P-piller er mere effektive til at bedre blødningsmønstret, og metformin er bedre til at sænke fasteinsulin (43). Resumé af evidens Ca. 70 % af kvinder med PCOS har uregelmæssige blødninger Insulinresistens og oligo/amenoré er tæt relateret ved PCOS, og jo mere insulinresistens jo længere blødningsintervaller FSH niveauet stiger med alderen, og graden af uregelmæssige menstruationer falder med stigende alder P-piller er første valg til regulering af blødningsuregelmæssighed og oligo/amenoré ved PCOS Metformin er mindre velegnet til regulering af menstruation Vægttab og motion forbedrer og kan retablere regelmæssig menstruationscyklus via forbedring af insulinresistens Kombination af motion, vægttab og metformin forbedrer regulering af III II-III II III-IV III II-III III 7/27

8 menstruationen Gestagenspiral kan anvendes ved blødningsforstyrrelser ved PCOS Op til 30 % af kvinder med PCOS og MI > 30 kg/m 2 har endometriepolypper Kvinder med PCOS har en 3-4 gange øget risiko for endometriecancer Kliniske rekommandationer Vægttab og motion medfører bedring i insulinresistens og menstruationsmønster og anbefales til overvægtige med MI > 25 kg/m 2 P-piller er førstevalg til regulering af blødningsforstyrrelser hos kvinder med PCOS Gestagenspiral anvendes på vanlig indikation ved PCOS Gestagenspiral kan anvendes ved endometriehyperplasi og PCOS Endometriepolypper fjernes efter vanlige indikationer ved PCOS Kvinder med PCOS har en 3-4 gange øget risiko for endometriecancer, men bør udredes i henhold til vanlige retningslinjer IV- III II -C C Hyperandrogenisme aggrund: Ca. 70 % af kvinder med PCOS har hirsutisme. Det er vist at hirsutisme, uafhængig af årsag, påvirker kvindernes livskvalitet, og at kvinderne søger behandling for denne tilstand. Definitioner: iokemisk hyperandrogenisme: Forhøjet koncentration af total eller frit testosteron i serum. Klinisk hyperandrogenisme: kan manifestere sig i form af hirsutisme, akne og/eller alopeci og/eller acanthosis nigricans (oftest hos overvægtige og insulin resistente). Idiopatisk hirsutisme: er den hyppigste differentialdiagnose til klinisk hyperandrogenisme. Denne tilstand er ikke ledsaget af biokemisk hyperandrogenisme. Tilstanden berøres ikke yderligere i det nedenstående, men behandles på samme måde som hirsutisme hos kvinder med PCOS. Afgrænsning af emnet: I dette afsnit fokuseres på behandling af de dermatologiske manifestationer af hyperandrogenisme. Hirsutisme ved PCOS skyldes androgen stimulation af perifere androgenreceptorer i hårsækkene. Androgener medfører transformation af vellushår (tynde, bløde og upigmenterede) til terminalhår og stimulerer vækst af disse. Der er ingen sammenhæng mellem androgenniveauet i blodet og klinisk hyperandrogenisme (8). Sværhedsgraden af hirsutisme kan vurderes ved hjælp af modificeret FG-score, hvor 8-15 point svarer til mild hirsutisme og point over 15 svarer til moderat svær hirsutisme (8). Sværhedsgraden og den subjektive tolkning af hirsutisme varierer med etniske, genetiske og kulturelle forskelle (49-51). Terapi bør ikke institueres medmindre der er terminalhår i øget mængde. Ca. 70 % af kvinder med PCOS har hirsutisme relateret til hyperandrogenæmi (52). Hyperinsulinæmi forværrer hyperandrogenæmi ved at øge produktionen af androgener fra ovarier via stimulation af insulin- og LH-receptorer i ovarierne (53). Endvidere hæmmer hyperinsulinæmien den hepatiske produktion af SHG, hvorved koncentrationen af frit testosteron øges yderligere (54). Øget insulinstimuleret lipolyse medfører dannelse af frie fede syrer (FFA), som fører til øget dannelse af forstadier til androgener. 8/27

9 Akne optræder som et normalt androgent fænomen i puberteten, men er ikke normalt efter de sene år af puberteten. Akne kan optræde som eneste symptom på hyperandrogenisme. Androgen alopeci (først og fremmest tindingehårtab) optræder sjældnere end hirsutisme og akne, men kan ses som et selvstændigt tegn ved hyperandrogenisme. ehandlingsprincipper ehandlingsprincipperne er enten reduktion af cirkulerende androgener eller blokering af androgenernes perifere effekt. Der er evidens for alle nedennævnte terapeutiske princippers effektivitet. Dog er der forskel på i hvor høj grad behandlingerne er effektive overfor de forskellige variable i de forskellige studier. Generelt er undersøgelserne små mht. deltagerantal og behandlingsvarighed. P-piller: Østrogenet i p-pillerne supprimerer LH-sekretionen fra hypofysen førende til nedsat produktion af androgener fra ovariet. Endvidere øges den hepatiske produktion af SHG resulterende i nedsat koncentration af frie androgener. Gestagener udøver anti-androgen virkning ved bl.a. at antagonisere 5α-reduktase og androgenreceptorerne (55). De mest brugte p-piller til behandling af hyperandrogenisme er p-piller indeholdende gestagener som drospirenon (Yasmin), norgestimat (Cilest), desogestrel (Marvelon) og cyproteronacetat (Diane Mite) pga. disse gestageners formodede anti-androgene effekt. Undersøgelserne er dog for små og kortvarige til sikre konklusioner om hvorvidt den ene p-pille er markant bedre end den anden, da alle p-piller primært virker ved at hæmme LH og øge SHG. Der anbefales derfor primært p-piller ud fra generelle principper og med hensynstagen til den enkelte kvindes risikoprofil (56). Der henvises til DSOG s retningslinjer vedrørende p-piller. Til den overvægtige, insulinresistente fænotype med metaboliske risici anbefales dog vaginal kontraceptiv ring pga. den lavere systemiske optagelse; evt. i kombination med metformin eller myoinositol (se nedenstående) fremfor kombinations p-piller (56). ehandling med p-piller hæmmer væksten af nye terminalhår, hvorfor der først ses effekt på hirsutisme efter 6-12 måneders behandling. Effekten på akne indtræder generelt lidt hurtigere end effekten på hirsutisme. Spironolakton: Er en mineralokortikoid-antagonist med anti-androgen virkning. Spironolakton virker ved kompetitiv hæmning af androgeners (dihydrotestosteron) binding til androgenreceptorer. For at opnå anti-androgen effekt skal spironolakton gives i store doser; mg i døgnet. Pga. risiko for hyperkaliæmi kontrolleres serum-kalium og serum-kreatinin 3 uger efter opstart af behandlingen og derefter med ½ års intervaller. Maksimal behandlingseffekt ses efter 6-12 måneder. Effekten er ligeværdig med p-piller. Graviditet er kontraindiceret under behandling med spironolakton (57). P-piller i kombination med spironolakton: Ved manglende eller ikke tilfredsstillende effekt kan p- piller og spironolakton kombineres da effekten på hirsutisme er synergistisk (57). Metformin: Modvirker insulinresistens og hæmmer glukoneogenese fra lipolyse i fedtceller. Androgenniveauet reduceres primært pga. nedsat insulinkoncentration og heraf følgende nedsat insulinstimuleret ovariel androgenproduktion. Endvidere øges koncentration af SHG. Nedsat lipolyse og deraf følgende nedsat niveau af frie fede syrer (FFA) og lav produktion af androgen forstadier anses også for at være en af virkningsmekanismerne (58, 59). Vedrørende dosis, opstart og bivirkninger henvises til afsnittet om infertilitet. Metformin har dokumenteret effekt på hyperandrogenæmi og hirsutisme (60), men effekten er mindre udtalt sammenlignet med p-piller og spironolakton (61, 62), og behandling med metformin synes derfor mest oplagt i kombination med p-piller. Et enkelt studie har vist at kombination af lavdosis spironolakton (25 mg) og metformin 9/27

10 har signifikant større effekt på hirsutisme end behandling med metformin alene (63). Denne behandling kan overvejes hos overvægtige med hyperandrogenisme og metaboliske risikofaktorer. Igangværende forskning: Inositol: D-chiroinositol og myoinositol, hjemhørende i -vitamingruppen, er to isomere hvor myoinositol omdannes endogent til D-chiroinositol. Stofferne er vigtige mediatorer for virkning af insulin og klassificeres derfor som insulin sensitizers. Effekten af myo- og D-chiroinositol på klinisk og biokemisk hyperandrogenisme er vurderet i flere studier, men der er behov for flere studier før inositol kan anbefales til behandling af hyperandrogenisme/pcos (64, 65). P-piller i kombination med myoinositol synes at have større effekt på de endokrine, metaboliske og kliniske parametre end kombinations p-piller alene (66). Simvastatin: Er et lipidsænkende middel. Effekten på hirsutisme kan være medieret via reduktion i mængden af frie fede syrer (FFA). Sammenligning af metformin og simvastatin viser at begge præparater er ligeværdige mht. reduktion af total testosteron, hirsutisme og akne (67). Kombination af simvastatin og metformin giver ikke yderligere reduktion sammenlignet med monoterapi med enten simvastatin eller metformin. Ingen af de ovennævnte midler er forenelige med graviditet, og sikker antikonception anbefales. Ingen af præparaterne er registreret til behandling af hyperandrogenisme. Andre præparater med anti-androgen virkning som flutamid, finasterid og ketokonazol anvendes ikke til behandling af hyperandrogenæmi/hirsutisme i Danmark bl.a. pga. præparaternes bivirkningsprofil (leverpåvirkning). Laserepilering: Destruktion af terminalhår med laser er en mulighed ved persisterende hirsutisme trods medicinsk behandling. ehandlingen foretages i dermatologisk regi samtidigt med eller forudgået af medicinsk behandling. Det optimale respons ses hos personer med lys hud og mørkt hår. ehandlingen er tilskudsberettiget, men der kan være regionale forskelle mht. hvor mange behandlinger og til hvilke kropsregioner der gives offentligt tilskud. Typisk gives kun tilskud til behandling i ansigtet (68). Der er behov for flere behandlinger, da kun synlige hår behandles, og der er ingen varig effekt. Laserbehandling bør derfor kombineres med medicinsk behandling. Supplerende behandling af akne kan dels være med lokale antibiotika (f.eks. clindamycin) eller langtids, systemisk antibiotisk behandling (f.eks. tetracyklin). Cystisk akne med ardannelse kræver dermatologisk ekspertise, idet der er specifikke behandlingsmuligheder (f.eks. retinoider) (69). Androgen alopeci er vanskeligt at behandle. Minoxidil (kutanopløsning) kan bruges, men behandlingseffekten er varierende og varer kun så længe behandlingen står på (70). ehandlingen bør foregå under dermatologisk ekspertise. Resumé af evidens 1 Hirsutisme, akne og androgen alopeci er hyppige manifestationer ved PCOS. Ib 2 Der er gavnlig effekt af behandling med p-piller, androgenreceptorblokkere og i mindre grad af metformin Ia Kliniske rekommandationer 1 P-piller, androgenreceptorblokkere og i mindre grad metformin har gunstig virkning på androgene manifestationer ved PCOS og bør være et tilbud til kvinden. A 10/27

11 Laserbehandling fjerner kun eksisterende hår 2 Hirsutisme, akne og/eller androgen alopeci med eller uden andre manifestationer af PCOS er behandlingsindikation C Graviditetskomplikationer I nærværende guideline belyses forholdene ved PCOS i 1. trimester, mens forholdene i 2. trimester belyses i DSOG's obstetriske guideline på området (2014). Spontan abort Nogle studier (71-74) har beskrevet en øget risiko for spontane aborter i 1. trimester hos kvinder med PCOS (75, 76), mens en metaanalyse ikke har vist øget risiko (77). Prævalensen af PCOS blandt abortus habitualis patienter er vist at være % (78). Der er beskrevet en sammenhæng mellem adipositas og en øget risiko for spontan abort, OR 3.05 (95 % CI: ). Den øgede risiko for spontan abort ved PCOS kan derfor formentligt tilskrives adipositas (79-81). Andre hypoteser bygger på hyperinsulinæmi, hyperandrogenisme, insulinresistens (82), fertilitetsbehandling (79, 83) og forhøjet androgen index (84) som medvirkende årsag til spontan abort. En metaanalyse af PCOS vs. non-pcos har ikke fundet øget risiko for malformationer (85). Metformin i første trimester Vedrørende metformin i 1. trimester henvises til guideline fra Dansk Fertilitetsselskab (2015) (86). Studier har ikke vist øget risiko for malformationer eller spontan abort ved brug af metformin i 1. trimester (48, 87). Der er fortsat ikke international konsensus om brug af metformin i graviditet ved PCOS (88, 89). Resumé af evidens 1 Adipøse og insulinresistente kvinder med PCOS har øget risiko for spontane aborter III 2 Metformin behandling i første trimester er ikke tilstrækkeligt underbygget til at kunne anbefales. Der er ikke evidens for at metformin behandling mindsker risikoen for graviditetskomplikationer III Kliniske rekommandationer 1 Gravide kvinder med PCOS, adipositas og insulinresistens har øget risiko for spontan abort og bør informeres om dette 2 Der mangler stærk evidens for metformins rolle i PCOS subgrupper mht. at forbedre reproduktive outcomes, specielt fødselsrate. Metformin kan derfor ikke anbefales C C Infertilitet Anovulation er et af kardinalsymptomerne ved PCOS og % af kvinder med PCOS vil søge læge pga. infertilitet (40). Livsstilsændringer kan føre til en mere regelmæssig menstruationscyklus (90, 91). Da adipositas øger risikoen for anovulation, bør det primære råd til overvægtige patienter med PCOS tage udgangspunkt i livsstilsændringer som diæt/kost og motion (92, 93). En stor del af kvinder med PCOS vil dog have behov for supplerende behandling ved graviditetsønske. ehandlingsmål er at inducere unifollikulær ovulation og minimere risiko for flerfoldsgraviditet, abort, ovarielt hyperstimulationssyndrom (OHSS) og komplikationer under graviditet. Mulige supplerende behandlingsstrategier er: 11/27

12 1. Antiøstrogener (clomifen) eller aromataseinhibitorer (AI) 2. Insulinsænkende medicin 3. Gonadotropiner og assisteret reproduktion (IVF) 4 Laparaskopisk ovariekirurgi - laparoscopic ovarian drilling (LOD) Clomifen (clomifencitrat): Clomifen har været anvendt siden 1962 til ovulationsinduktion og kan hos kvinder med PCOS inducere ovulation hos % (94). Den kumulative fødselsrate er % efter 6 cykli, og bedst resultat opnås ved omhyggelig monitorering under induktionen (95). Clomifen fungerer som et antiøstrogen, der fortrænger endogent østrogen fra østrogenreceptorne i hypothalamus og hypofysen og derved aktiverer det negative feedback. Der sker en ca. 50 % øgning af endogent FSH og dermed en stimulation af ovarierne til follikeludvikling. Omkring % af clomifenbehandlede kvinder med PCOS, især de overvægtige, er clomifenresistente. Clomifenresistens defineres som ingen ovulation ved mg clomifen per dag, eller ingen konception ved de første 3-6 clomifenstimulerede cycli (94, 96). Grundet dårligt respons, og mistanke om sammenhæng mellem borderline ovarietumorer og længerevarende clomifenbehandling, frarådes mere end 6 behandlingscykli (97, 98). Man har ikke kunnet påvise øget forekomst af spontan abort hos kvinder behandlet med clomifen sammenlignet med spontant opståede graviditeter (99). Hyppigheden af flerfoldsgraviditet er mindre end 10 % og OHSS risikoen ligeledes lav (96). Aromatase inhibitorer (AI) AI blev introduceret som ovulationsstimulerende præparat i 2001 (100) og omfatter præparaterne letrozol, anastrozol og exemestan. Mens exemestan primært bruges til behandling af maligne sygdomme, er især letrozol blevet undersøgt til behandling af infertilitet ved PCOS. Anvendelse af AI i fertilitetsfremmende øjemed er i Danmark kun godkendt som eksperimentel behandling. AI virker ved at nedsætte den ovarielle og perifere østrogenproduktionen, hvorved negativ feedback på hypothalamus mindskes og mere gonadotropin releasing hormone (GnRH) frisættes. AI blokerer østrogenreceptorerne, og den centrale inhibition forløber som normalt når FSH stiger i takt med dannelsen af den dominante follikel. Teoretisk set vil dette give en mindsket risiko for OHSS og flerfoldsgraviditet. Endvidere har AI en kortere halveringstid end clomifen og deraf mindre interferens mellem behandlingscykli (101). Siden introduktionen af AI i 2001 er der gennemført adskillige RCTs med det formål at klarlægge AIs plads i behandlingen af infertilitet ved PCOS, men resultaterne har været meget varierende (102). Publikationen af letrozols mulige teratogene effekt i 2005 medførte skepsis overfor præparatet, men man har ikke siden kunnet bekræfte denne effekt (103, 104). I en Cochrane analyse fra 2014 blev letrozol sammenlignet med bl.a. clomifen og LOD (105). Man fandt, at letrozol medførte flere graviditeter (OR 1.40) og fødsel af levende barn (OR 1.64) sammenlignet med clomifen. Sammenligning af letrozol med LOD viste ingen signifikant forskel på outcome levende fødsler. Risiko for OHSS var den samme, men risiko for flerfoldsgraviditeter mindre ved letrozol sammenlignet med clomifen (OR 0.38). Konklusionen er, at letrozol forekommer clomifen overlegen i behandling af infertilitet hos kvinder med PCOS. Dette er overensstemmende med et nyligt studie af 750 kvinder randomiseret til enten letrozol eller clomifen (106), som viste OR 1.44 for fødsel af levende barn, ingen signifikant forskel i misdannelser og færre flerfoldsgraviditeter i letrozolgruppen. Ud fra en medicinsk betragtning synes AI således at være et godt førstevalg til ovulationsinduktion ved PCOS, men præparaterne er endnu kun godkendt til eksperimentel behandling. Insulinsænkende medicin: Metformin. Metformin monoterapi øger ovulationsraten (OR 2.1 versus placebo). Det samme gælder kombinationsbehandling med metformin og clomifen (OR 3.5 versus clomifen monoterapi). Antallet af graviditeter øges ved metforminbehandling monoterapi (OR 3.9 versus placebo) og ved 12/27

13 kombinationsbehandling med metformin og clomifen (OR 1.5 versus clomifen monoterapi) (48). Der er dog ingen påvist effekt af metformin på fødsel af levende barn hverken ved metformin monoterapi eller ved kombinationsbehandling med metformin og clomifen (48). Der er ej heller påvist effekt på hyppigheden af fødsel af levende barn ved metforminbehandling i forbindelse med gonodotropinstimulation og IVF, men risiko for OHSS nedsættes (107, 108). Myoinositol. Myoinositol fås som kosttilskud og er i nogle få studier påvist ligeværdig eller bedre end metformin ved ovulationsinduktion af PCOS patienter (109, 110). Gonadotropiner: De to hyppigst anvendte regimer er low dose step-up og low-dose step-down (86). Hyppigheden af flerfoldsgraviditet er mindre end 6 % og OHSS er sjældent; mindre end 1 % (111). Et enkelt multicenterstudie, der sammenligner step-up og step-down regimerne konkluderer, at man ved stepup regimenet har størst sandsynlighed for unifollikulær ovulation hos clomifenresistente kvinder med PCOS (112). Ved step-up regimet er risiko for OHSS mindre, men behandlingsvarigheden længere (111). Da mange med PCOS er meget følsomme overfor gonadotropiner, er step-up regimet en fordel ved clomifenresistens. IVF behandling: IVF behandling ved PCOS (alene) anvendes ved uopnået graviditet ved gængse behandlinger eller ved en relativ overstimulering i forbindelse med fertilitetsbehandlingen, hvor man vælger at konvertere til IVF. Laparoscopic Ovarian Drilling (LOD) Ovariekirurgi, oftest som LOD, kan anvendes som ovulationsinduktion hos kvinder med PCOS ( ). Anvendelsen af laparoskopisk ovariekirurgi har udgangspunkt i den oprindelige ovarielle kileresektion, men forårsager færre adhærencer. LOD er omkostningseffektiv som ambulant procedure og kan genoprette regelmæssig ovulation, omend effekten i de fleste tilfælde tidsmæssigt er begrænset (113). En metaanalyse fra 2007 af 16 RCTs viste at ca. 80 % af kvinder med clomifenresistens og PCOS opnåede ovulation efter LOD (117). Man fandt ikke signifikant forskel på forekomsten af abort, igangværende graviditet eller fødsel af levendefødt ved sammenligning af LOD og gonadotropinbehandling, men der var signifikant færre flerefoldsgraviditeter efter LOD (1 % vs. 16 %). LOD kan derfor overvejes ved clomifenresistens, når kvinden enten ikke er i stand til at overholde de hyppige opfølgningsbesøg, som kræves ved gonadotropinbehandling, eller når andre indikationer taler for laparoskopi ( ). Resumé af evidens 1 Hos adipøse kvinder med PCOS fører deltagelse i program med rådgivning, Ib kostregulering og fysisk aktivitet til vægtreduktion og bedring i ovulations- og graviditetsrate 2 Clomifen medfører ovulation hos % og fødsel af levende barn hos %. Ib Kumulativ graviditetsrate stiger for hver cyklus i de første 6 cykli 3 Omkring 15-20% af kvinder med PCOS er clomifenresistente. Clomifenresistens er III forbundet med adipositas 4 Aromatase inhibitoren letrozol er clomifen overlegen i forhold til outcome graviditet og levende fødsel. Letrozol har desuden færre bivirkninger relateret til østrogenafhængigt Ia væv 5 Ovulationsinduktion med letrozol medfører mindre risiko for flerfoldsgraviditeter end Ia clomifen 6 Ovulationsinduktion er mindre effektiv ved MI > 30 kg/m 2 IIa 13/27

14 7 Insulinsænkende intervention øger ovulationsraten og effekten er dosisafhængig. Hos overvægtige kvinder med PCOS ses samme ovulationsrate ved metforminbehandling sammenlignet med vægttab. Kombinationsbehandling med metformin og clomifen øger ovulations- og graviditetsrater, men ikke fødsel af levende barn. Kombinationsbehandling med clomifen og myoinositol øger ligeledes ovulationsraten i forhold til clomifen monoterapi 8 Metformin og myoinositolbehandling kan ændre følsomheden for gonadotropinstimulation LOD og gonadotropiner er lige effektive behandlinger til at opnå ovulation og graviditet 9 ved klomifenresistens. Der er mindre risiko for flerfoldsgraviditet ved behandling med LOD end ved gonadotropiner 10 Der er ingen forskel ved sammenligning af de forskellige gonadotropiner mht.: A. behandling (ovulation, graviditet, abortrisiko).. sikkerhed (flerfoldsgraviditet og OHSS). C. Total mængde medicin der anvendes og behandlingsvarighed 11 Step-up gonadotropin behandling inducerer ovulation hos % og en kumulativ graviditetsrate på 31 % efter 3 cykli Ib III Ib Ib Ib Kliniske rekommandationer 1 Kvinder med MI > 30 kg/m 2 bør informeres om at det er sværere (tager længere tid) at opnå graviditet, og at vægttab øger chancerne for konception Ved MI > 35 kg/m 2 skal der gives specifik rådgivning om de obstetriske risici. Fertilitetsbehandling udsættes indtil signifikant vægttab er opnået (min. 10 %) 2 Ved medicinsk ovulationsinduktion bruges clomifen som 1. valg. ehandling med clomifen bør ikke overskride 6 cycli 3 Hos clomifenresistente anvendes gonadotropin stimulation som 1. valg. Kvinderne bør informeres om risiko for flerfoldsgraviditet og ovarielt hyperstimulationssyndrom (OHSS). Ultralydsskanning anvendes til at monitorere behandlingen 4 Kvinder med PCOS og anovulation, som ikke responderer på clomifen, kan tilbydes supplerende behandling med metformin. Kombinationen bedrer ovulations- og graviditetsrater, men der er ikke påvist effekt på fødsel af levende barn 5 Metformin: Startdosis er 500 mg x 2. Efter 2 ugers behandling øges til 500 mg x 3 eller 1 g x 2. Dosis hos normalvægtige er ca. 1 g dagligt og hos overvægtige 1,5-2,5 g dagligt. Det anbefales at informere om specielt gastrointestinale bivirkninger 6 Aromatase Inhibitoren (AI) letrozol synes at være et bedre førstevalg til behandling af anovulation hos kvinder med PCOS. Præparatet er dog endnu ikke godkendt til rutine fertilitetsbehandling i Danmark 7 Laparoscopic ovarian drilling (LOD) og gonadotropiner er lige effektive behandlinger til at opnå ovulation og graviditet ved clomifenresistens. Indgrebet bør forbeholdes særlige patienter. Eksempelvis hvis der af anden årsag er indikation for laparoskopi/tomi. Det vides ikke, om man ødelægger mere ovarievæv ved LOD end ved gentagne stimulationer og ægudtagninger eller om der er øget risiko for intraabdominale adhærancer forbundet med LOD A A A A Genetik, psykosociale aspekter og seksualitet Genetik 14/27

15 Flere studier har demonstreret en familiær ophobning af kvinder med hyperandrogenisme, PCOS og associerede metaboliske lidelser, tydende på at genetisk disposition spiller en rolle for sygdomsudviklingen (121, 122). Der er tale om en oligo- eller polygenetisk disposition, der i samspil med miljømæssige faktorer (adipositas, fysisk inaktivitet, føtale faktorer m.v.) fører til den fænotypiske udvikling af PCOS ( ). Aktuelt har genetik ift. PCOS mest forskningsmæssig relevans. Seksuelle og psykosociale forhold Der har til dato været begrænset videnskabelig fokus på de seksualitetsrelaterede og psykosociale konsekvenser af PCOS, samt hvilken betydning PCOS har for den enkelte kvindes livskvalitet. Flere quality of life studier har vist, at kvinder med PCOS angiver nedsat livskvalitet og lavere selvværd i forhold til raske kontroller ( ). Desuden er der ved PCOS fundet høj prævalens af forskellige psykiatriske lidelser såsom svær depression, panikangst og spiseforstyrrelser ( ). Kvinder med PCOS har et øget forbrug af antidepressiva (133), hvilket kan have implikationer for mor og barn (134). Årsagssammenhængen mellem PCOS og psykisk påvirkning er fortsat diskuteret, men synes i højere grad at være forklaret af PCOS-inducerede forandringer af udseendet såsom adipositas (128, 129, ), hirsutisme (128, 129, ), akne (129, 139, 144, 145) og alopeci ( ) end af de biokemiske, metaboliske forstyrrelser såsom IR (139, 149). Den øgede langsigtede risiko for morbiditet ved PCOS er vist at have negativ effekt på kvindernes psykosociale velbefindende (150, 151), men overraskende findes der umiddelbart ikke videnskabelige holdepunkter for en association mellem infertilitet og nedsat livskvalitet ( ), selvom det er vist, at yngre kvinder med PCOS har flere bekymringer omkring deres fremtidige reproduktionsevne end raske kontroller (155). Resumé af evidens 1 Der er øget forekomst af psykiatriske lidelser som depression, angst og spiseforstyrrelser blandt kvinder med PCOS IIb Kliniske rekommandationer: 1 Kommunikation og behandlingsstrategi bør tage hensyn til at der hos kvinder med PCOS er en hyppigere forekomst af depression, angst og spiseforstyrrelser. Den optimale tilgang kendes ikke. Man bør også være opmærksom på at henvise til udredning og specifik behandling af depression, angst eller spiseforstyrrelse ved klinisk mistanke Diagnose og opfølgning af sekundære senfølger Kvinder med PCOS har øget risiko for T2D (156, 157), metabolisk syndrom, hyperinsulinæmi, IR (158), IGT, og overvægt ( ). Dette giver indikation for opfølgning (163, 164), men det optimale kontrolinterval kendes ikke. I dette afsnit gennemgås baggrunden for diagnose og opfølgning af sekundære senfølger ift. T2D og kardiovaskulær sygdom ved PCOS. Insulinresistens, nedsat glukosetolerans og diabetes: IR findes hos % af kvinder med PCOS, og IR forværres betydeligt ved samtidig adipositas (165, 166). Det anslås, at ca. 30 % af adipøse kvinder med PCOS har IGT, og at 10 % har manifest T2D (156, 167). Hos normalvægtige kvinder med PCOS har ca. 10 % IGT og ca. 1 % T2D (156). I en dansk tværsnitsundersøgelse af 91 kvinder med PCOS fandt man, at prævalensen af IGT steg med alderen og var 38 % hos kvinder over 34 år; uafhængigt af MI (168). 15/27

16 Hjertekarsygdom: Den meget lave prævalens af kardiovaskulær morbiditet hos præmenopausale kvinder gør det vanskeligt at undersøge forekomsten af kardiovaskulær morbiditet hos kvinder med PCOS. På trods af tilstedeværelse af adskillige risikofaktorer for kardiovaskulær morbiditet, er risikoen for kardiovaskulær sygdom ved PCOS fortsat diskuteret. I en metaanalyse fra 2011, der inkluderede 5 follow-up studier, fandt man øget forekomst af fatal/non-fatal kardiovaskulær sygdom eller myokardieinfarkt hos kvinder med PCOS uafhængigt af MI (RR: 1.55) (169). Screening for T2D: Vi har valgt at følge anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsens Nationale Kliniske Retningslinje og Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) (4, 170). Screening for T2D bør således foretages ved diagnose af PCOS og herefter med 3-5 års intervaller; oftere ved tilstedeværelse af risikofaktorer for T2D udover PCOS. Screening kan ske ved måling af HbA1c og/eller faste blodsukker (170, 171). Internationalt er der forskelle i anbefalinger for screening for T2D, idet der i nogle lande anbefales screening med OGTT til alle med PCOS, mens der i andre lande anbefales screening med OGTT til kvinder med andre risikofaktorer ud over PCOS eller MI > 30 kg/m 2 (157, 167). Udvikling af metabolisk syndrom og T2DM: Omkring 50 % af kvinder med PCOS opfylder kriterierne for metabolisk syndrom og det skønnes at risikoen for udvikling af T2D er 5-10 gange forøget hos kvinder med PCOS ( ). Et nyere dansk studie har undersøgt forekomsten af komorbiditet hos kvinder med PCOS sammenlignet med raske kontroller. Man fandt øget forekomst af T2D blandt kvinder med PCOS, henholdsvis 1,6 % sammenlignet med 0,3 % i kontrolgruppen, hvilket svarer til en ca. 5 gange øget risiko og er samstemmende med 2 systematiske reviews (175, 176). Risiko for udvikling af T2D er afhængig af vægt, idet der ses manifest T2D blandt 10 % adipøse og kun blandt 1 % normalvægtige kvinder med PCOS (156, 167). Ligeledes ses IGT blandt 30 % adipøse og kun blandt 10 % normalvægtige kvinder med PCOS (156, 167). Etnicitet bør indgå som en faktor ved vurdering af screeningsbehov. Nylige studier har således vist at afro-amerikanske, latinamerikanske og sydasiatiske kvinder er mere insulinresistente og har større risiko for udvikling af T2D. F.eks.er prævalensen af insulinresistens blandt mexicanske kvinder med PCOS 73 % mod 44 % blandt kaukasiske kvinder (49). Kardiovaskulære risikofaktorer Der er en øget forekomst af risikofaktorer for kardiovaskulær sygdom (177) hos kvinder med PCOS. De vigtigste kliniske risikofaktorer for kardiovaskulær sygdom er: familiær disposition, MI >25 kg/m 2, taljemål > 80 cm, rygning, hyperkolesterolæmi (total kolesterol >5 mmol/l eller LDL >3 mmol/l) og T2D (177, 178), men der kun er indirekte evidens for at PCOS er en selvstændig risikofaktor for kardiovaskulær sygdom (4). Tidligere studier har foreslået at kvinder med PCOS har en øget risiko for kardiovaskulær sygdom (179, 180), og en metaanalyse finder øget forekomst af fatal/non-fatal kardiovaskulær sygdom og myokardieinfarkt hos kvinder med PCOS uafhængigt af MI (RR: 1.55) (169). På trods af den øgede risiko, vil de fleste kvinder med PCOS ud fra en samlet vurdering have lav risiko for udvikling af hjertekarsygdom; særligt ved diagnosetidspunktet (177). Derfor er regelmæssig kontrol af kardiovaskulære risikofaktorer sjældent indiceret (4, 177, 178). Resumé af evidens 1 Ca. 9 % af kvinder med PCOS med initial normal glukose tolerance vil udvikle IGT, og ca. 8 % vil udvikle type T2D IIa 16/27

17 2 Kvinder med PCOS har flere risikofaktorer for hjertekarsygdom, og der er evidens for, IIIa at kvinder med PCOS har en signifikant øget risiko for hjertekarsygdom uafhængig af MI sammenlignet med kontroller 3 Metabolisk syndrom er udbredt blandt kvinder med PCOS IIIa Kliniske rekommandationer: 1 Kvinder med PCOS bør screenes for metabolisk syndrom og T2D med MI, lipidprofil, T, taljemål, HbA1c og fasteblodsukker ved diagnosetidspunktet 2 Ved forekomst af risikofaktorer for kardiovaskulær sygdom skal kvinder med PCOS, i lighed med kvinder uden PCOS, følges iht. gældende retningslinjer hos egen læge. Ved behandling med orale antikonceptiva anbefales kontrol og behandling hos egen læge iht. gældende nationale retningslinjer 3 Kvinder med PCOS bør således ikke have udført systematisk opfølgning af kardiovaskulær sygdom og dyslipidæmi ved hjælp af gentagne blodtryks- og lipidmålinger, hvis der ikke er andre risikofaktorer for kardiovaskulær sygdom C Diagnose og opfølgning af sekundære senfølger: Screening ved PCOS diagnosetidspunkt: Anamnese med fokus på rygning, alkohol, kost og motion, MI, taljemål Måling af HbA1c og fasteblodsukker Måling af T og lipidprofil Hvert år kontrolleres: Anamnese med fokus på rygning, alkohol, kost og motion, MI og taljemål Måling af HbA1c og fasteblodsukker Kun måling af T og lipidprofil på indikation (ved kardiovaskulære risikofaktorer) Referencer: 1. Revised 2003 consensus on diagnostic criteria and long-term health risks related to polycystic ovary syndrome (PCOS). Hum Reprod. 2004;19(1): Conway G, Dewailly D, Diamanti-Kandarakis E, Escobar-Morreale HF, Franks S, Gambineri A, et al. The polycystic ovary syndrome: a position statement from the European Society of Endocrinology. Eur J Endocrinol. 2014;171(4):P Dunaif A, Fauser C. Renaming PCOS--a two-state solution. J Clin Endocrinol Metab. 2013;98(11): https://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2014/national-klinisk-retningslinje-forpolycystisk-ovarie-syndrom-pcos-diagnostik-og-risikovurdering Azziz R, Sanchez LA, Knochenhauer ES, Moran C, Lazenby J, Stephens KC, et al. Androgen excess in women: experience with over 1000 consecutive patients. J Clin Endocrinol Metab. 2004;89(2): Glintborg D, Henriksen JE, Andersen M, Hagen C, Hangaard J, Rasmussen PE, et al. Prevalence of endocrine diseases and abnormal glucose tolerance tests in 340 Caucasian premenopausal women with hirsutism as the referral diagnosis. Fertil Steril. 2004;82(6): FERRIMAN D, GALLWEY JD. Clinical assessment of body hair growth in women. J Clin Endocrinol Metab. 1961;21: /27

18 8. Rosenfield RL. Clinical practice. Hirsutism. N Engl J Med. 2005;353(24): alen AH, Conway GS, Kaltsas G, Techatrasak K, Manning PJ, West C, et al. Polycystic ovary syndrome: the spectrum of the disorder in 1741 patients. Hum Reprod. 1995;10(8): Moran LJ, Hutchison SK, Norman RJ, Teede HJ. Lifestyle changes in women with polycystic ovary syndrome. Cochrane Database Syst Rev. 2011(2):CD Eid GM, Cottam DR, Velcu LM, Mattar SG, Korytkowski MT, Gosman G, et al. Effective treatment of polycystic ovarian syndrome with Roux-en-Y gastric bypass. Surg Obes Relat Dis. 2005;1(2): Teitelman M, Grotegut CA, Williams NN, Lewis JD. The impact of bariatric surgery on menstrual patterns. Obes Surg. 2006;16(11): Domecq JP, Prutsky G, Mullan RJ, Hazem A, Sundaresh V, Elamin M, et al. Lifestyle modification programs in polycystic ovary syndrome: systematic review and metaanalysis. J Clin Endocrinol Metab. 2013;98(12): Haqq L, McFarlane J, Dieberg G, Smart N. Effect of lifestyle intervention on the reproductive endocrine profile in women with polycystic ovarian syndrome: a systematic review and meta-analysis. Endocr Connect. 2014;3(1): Asemi Z, Samimi M, Tabassi Z, Shakeri H, Sabihi SS, Esmaillzadeh A. Effects of DASH diet on lipid profiles and biomarkers of oxidative stress in overweight and obese women with polycystic ovary syndrome: a randomized clinical trial. Nutrition. 2014;30(11-12): Mehrabani HH, Salehpour S, Amiri Z, Farahani SJ, Meyer J, Tahbaz F. eneficial effects of a high-protein, low-glycemic-load hypocaloric diet in overweight and obese women with polycystic ovary syndrome: a randomized controlled intervention study. J Am Coll Nutr. 2012;31(2): Moran LJ, Ko H, Misso M, Marsh K, Noakes M, Talbot M, et al. Dietary composition in the treatment of polycystic ovary syndrome: a systematic review to inform evidence-based guidelines. Hum Reprod Update. 2013;19(5): Stein IF, Leventhal ML. Amenorrhea associated with bilateral polycystic ovaries. Am J Obstet Gynecol. 1935;29: Hart R, Hickey M, Franks S. Definitions, prevalence and symptoms of polycystic ovaries and polycystic ovary syndrome. est Pract Res Clin Obstet Gynaecol. 2004;18(5): Elting MW, Korsen TJ, Rekers-Mombarg LT, Schoemaker J. Women with polycystic ovary syndrome gain regular menstrual cycles when ageing. Hum Reprod. 2000;15(1): Elting MW, Kwee J, Korsen TJ, Rekers-Mombarg LT, Schoemaker J. Aging women with polycystic ovary syndrome who achieve regular menstrual cycles have a smaller follicle cohort than those who continue to have irregular cycles. Fertil Steril. 2003;79(5): Dahlgren E, Johansson S, Lindstedt G, Knutsson F, Oden A, Janson PO, et al. Women with polycystic ovary syndrome wedge resected in 1956 to 1965: a long-term follow-up focusing on natural history and circulating hormones. Fertil Steril. 1992;57(3): Panidis D, Tziomalos K, Chatzis P, Papadakis E, Delkos D, Tsourdi EA, et al. Association between menstrual cycle irregularities and endocrine and metabolic characteristics of the polycystic ovary syndrome. Eur J Endocrinol. 2013;168(2): Roemer KL, Young SL, Savaris RF. Characterization of GA1 expression over the menstrual cycle in women with and without polycystic ovarian syndrome provides a new insight into its pathophysiology. J Clin Endocrinol Metab. 2014;99(11):E Li X, Feng Y, Lin JF, illig H, Shao R. Endometrial progesterone resistance and PCOS. J iomed Sci. 2014;21: Svendsen PF, Nilas L, Norgaard K, Madsbad S. [Polycystic ovary syndrome. New pathophysiological discoveries--therapeutic consequences]. Ugeskr Laeger. 2005;167(34): /27

19 28. Onalan R, Onalan G, Tonguc E, Ozdener T, Dogan M, Mollamahmutoglu L. ody mass index is an independent risk factor for the development of endometrial polyps in patients undergoing in vitro fertilization. Fertil Steril. 2009;91(4): Nagamani M, Stuart CA. Specific binding and growth-promoting activity of insulin in endometrial cancer cells in culture. Am J Obstet Gynecol. 1998;179(1): Soliman PT, Wu D, Tortolero-Luna G, Schmeler KM, Slomovitz M, ray MS, et al. Association between adiponectin, insulin resistance, and endometrial cancer. Cancer. 2006;106(11): Tada A, Sasaki H, Nakamura J, Yoshihama M, Terashima Y. Aromatase activity and the effect of estradiol and testosterone on DNA synthesis in endometrial carcinoma cell lines. J Steroid iochem Mol iol. 1993;44(4-6): Apparao K, Lovely LP, Gui Y, Lininger RA, Lessey A. Elevated endometrial androgen receptor expression in women with polycystic ovarian syndrome. iol Reprod. 2002;66(2): Ho SP, Tan KT, Pang MW, Ho TH. Endometrial hyperplasia and the risk of endometrial carcinoma. Singapore Med J. 1997;38(1): Cheung AP. Ultrasound and menstrual history in predicting endometrial hyperplasia in polycystic ovary syndrome. Obstet Gynecol. 2001;98(2): Coulam C, Annegers JF, Kranz JS. Chronic anovulation syndrome and associated neoplasia. Obstet Gynecol. 1983;61(4): arry JA, Azizia MM, Hardiman PJ. Risk of endometrial, ovarian and breast cancer in women with polycystic ovary syndrome: a systematic review and meta-analysis. Hum Reprod Update. 2014;20(5): Gottschau M, Kjaer SK, Jensen A, Munk C, Mellemkjaer L. Risk of cancer among women with polycystic ovary syndrome: a Danish cohort study. Gynecol Oncol. 2015;136(1): Potischman N, Hoover RN, rinton LA, Siiteri P, Dorgan JF, Swanson CA, et al. Case-control study of endogenous steroid hormones and endometrial cancer. J Natl Cancer Inst. 1996;88(16): Niwa K, Imai A, Hashimoto M, Yokoyama Y, Mori H, Matsuda Y, et al. A casecontrol study of uterine endometrial cancer of pre- and post-menopausal women. Oncol Rep. 2000;7(1): Crosignani PG, Colombo M, Vegetti W, Somigliana E, Gessati A, Ragni G. Overweight and obese anovulatory patients with polycystic ovaries: parallel improvements in anthropometric indices, ovarian physiology and fertility rate induced by diet. Hum Reprod. 2003;18(9): Moran LJ, rinkworth GD, Norman RJ. Dietary therapy in polycystic ovary syndrome. Semin Reprod Med. 2008;26(1): ACOG Practice ulletin No. 108: Polycystic ovary syndrome. Obstet Gynecol. 2009;114(4): Costello M, Shrestha, Eden J, Sjoblom P, Johnson N. Insulin-sensitising drugs versus the combined oral contraceptive pill for hirsutism, acne and risk of diabetes, cardiovascular disease, and endometrial cancer in polycystic ovary syndrome. Cochrane Database Syst Rev. 2007(1):CD Hickey M, Higham JM, Fraser I. Progestogens with or without oestrogen for irregular uterine bleeding associated with anovulation. Cochrane Database Syst Rev. 2012;9:CD Lin M, Xu X, Wang Y, Hu Y, Zhao Y. Evaluation of a levonorgestrel-releasing intrauterine system for treating endometrial hyperplasia in patients with polycystic ovary syndrome. Gynecol Obstet Invest. 2014;78(1): /27

20 46. ian J, Shao H, Liu H, Li H, Fang L, Xing C, et al. Efficacy of the Levonorgestrel- Releasing Intrauterine System on IVF-ET Outcomes in PCOS With Simple Endometrial Hyperplasia. Reprod Sci Palomba S, Falbo A, Zullo F, Orio F, Jr. Evidence-based and potential benefits of metformin in the polycystic ovary syndrome: a comprehensive review. Endocr Rev. 2009;30(1): Tang T, Lord JM, Norman RJ, Yasmin E, alen AH. Insulin-sensitising drugs (metformin, rosiglitazone, pioglitazone, D-chiro-inositol) for women with polycystic ovary syndrome, oligo amenorrhoea and subfertility. Cochrane Database Syst Rev. 2012;5:CD Zhao Y, Qiao J. Ethnic differences in the phenotypic expression of polycystic ovary syndrome. Steroids. 2013;78(8): Guo M, Chen ZJ, Eijkemans MJ, Goverde AJ, Fauser C, Macklon NS. Comparison of the phenotype of Chinese versus Dutch Caucasian women presenting with polycystic ovary syndrome and oligo/amenorrhoea. Hum Reprod. 2012;27(5): Wijeyaratne CN, alen AH, arth JH, elchetz PE. Clinical manifestations and insulin resistance (IR) in polycystic ovary syndrome (PCOS) among South Asians and Caucasians: is there a difference? Clin Endocrinol (Oxf). 2002;57(3): Azziz R. Diagnostic criteria for polycystic ovary syndrome: a reappraisal. Fertil Steril. 2005;83(5): Sam S, Dunaif A. Polycystic ovary syndrome: syndrome XX? Trends Endocrinol Metab. 2003;14(8): Holte J. Disturbances in insulin secretion and sensitivity in women with the polycystic ovary syndrome. aillieres Clin Endocrinol Metab. 1996;10(2): Azziz R. The evaluation and management of hirsutism. Obstet Gynecol. 2003;101(5 Pt 1): Mendoza N, Simoncini T, Genazzani AD. Hormonal contraceptive choice for women with PCOS: a systematic review of randomized trials and observational studies. Gynecol Endocrinol. 2014: Swiglo A, Cosma M, Flynn DN, Kurtz DM, Labella ML, Mullan RJ, et al. Clinical review: Antiandrogens for the treatment of hirsutism: a systematic review and metaanalyses of randomized controlled trials. J Clin Endocrinol Metab. 2008;93(4): ailey CJ, Turner RC. Metformin. N Engl J Med. 1996;334(9): Harborne L, Fleming R, Lyall H, Norman J, Sattar N. Descriptive review of the evidence for the use of metformin in polycystic ovary syndrome. Lancet. 2003;361(9372): Oppelt PG, Mueller A, Jentsch K, Kronawitter D, Reissmann C, Dittrich R, et al. The Effect of Metformin Treatment for 2 Years without Caloric Restriction on Endocrine and Metabolic Parameters in Women with Polycystic Ovary Syndrome. Exp Clin Endocrinol Diabetes Morin-Papunen LC, Vauhkonen I, Koivunen RM, Ruokonen A, Martikainen HK, Tapanainen JS. Endocrine and metabolic effects of metformin versus ethinyl estradiol-cyproterone acetate in obese women with polycystic ovary syndrome: a randomized study. J Clin Endocrinol Metab. 2000;85(9): Luque-Ramirez M, varez-lasco F, otella-carretero JI, Martinez-ermejo E, Lasuncion MA, Escobar-Morreale HF. Comparison of ethinyl-estradiol plus cyproterone acetate versus metformin effects on classic metabolic cardiovascular risk factors in women with the polycystic ovary syndrome. J Clin Endocrinol Metab. 2007;92(7): Mazza A, Fruci, Guzzi P, D'Orrico, Malaguarnera R, Veltri P, et al. In PCOS patients the addition of low-dose spironolactone induces a more marked reduction of clinical and biochemical hyperandrogenism than metformin alone. Nutr Metab Cardiovasc Dis. 2014;24(2): /27

PCOS. PCO: Historie. U kursus Gynækologi 2 2008

PCOS. PCO: Historie. U kursus Gynækologi 2 2008 PCOS U kursus Gynækologi 2 2008 SOS U-kursus 2008 PCOS: Lidt historie Livstidsperspektiv Kliniske fokusområder Diagnose Patofysiologi Behandling Prognostiske perspektiver (CVD) Klinisk resume PCO: Historie

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

FERTILITETSBEHANDLING AF OVERVÆGTIGE. Anja Pinborg, afd.læge, dr.med. Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet

FERTILITETSBEHANDLING AF OVERVÆGTIGE. Anja Pinborg, afd.læge, dr.med. Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet FERTILITETSBEHANDLING AF OVERVÆGTIGE Anja Pinborg, afd.læge, dr.med. Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet INDHOLD Kort om assisteret befrugtning Hvor stort er problemet? Hvor meget betyder BMI for succes

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Lipoproteiner Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes Klinisk Biokemisk Laboratorium Center for Psykiatrisk Grundforskning Risskov 1 Lipoproteiner og hyperlipidæmi

Læs mere

UDREDNINGS/BEHANDLINGSSTRATEGIER INFERTILITETSUDREDNING I ALMEN PRAKSIS UFORKLARET NORMAL HSG, PROGESTERONER, SÆDKVALITET LET- MODERAT NEDSAT IUI-H

UDREDNINGS/BEHANDLINGSSTRATEGIER INFERTILITETSUDREDNING I ALMEN PRAKSIS UFORKLARET NORMAL HSG, PROGESTERONER, SÆDKVALITET LET- MODERAT NEDSAT IUI-H UDREDNINGS/BEHANDLINGSSTRATEGIER INFERTILITETSUDREDNING I ALMEN PRAKSIS TUBAFAKTOR ABNORM HSG MANDLIG FAKTOR NEDSAT SÆDKVALITET UFORKLARET NORMAL HSG, PROGESTERONER, SÆDKVALITET ENDOKRIN FAKTOR ANOVULATION

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Fertilitetsinstruks, 2013.

Fertilitetsinstruks, 2013. Fertilitetsinstruks, 2013. Klinikken tilbyder Udredning og behandling af infertile par, men ikke enlige kvinder, i form af IVF- og IVF/ICSI behandling i samarbejde med Fertilitetsklinikken på Holbæk Sygehus,

Læs mere

Fertilitetsinstruks, 2015.

Fertilitetsinstruks, 2015. Fertilitetsinstruks, 2015. Klinikken tilbyder Udredning og behandling af infertile par, men ikke enlige kvinder, i form af insemination samt fertilitetsfremmende operationer, vandskanning og HSU, samt

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 12 Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Mange videnskabelige undersøgelser har vist, at rygning mindsker chancerne for at blive gravid. Brochuren

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen.

Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Side 1 af 6 Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Hvilke behandlinger dækker denne patientvejledning? Denne vejledning dækker

Læs mere

Blødningsforstyrrelser hos kvinder i almen praksis

Blødningsforstyrrelser hos kvinder i almen praksis Blødningsforstyrrelser hos kvinder i almen praksis 2007 Blødningsforstyrrelser hos kvinder i almen praksis Vejledningen er udarbejdet af Karen Astrup, praktiserende læge i København (formand og sekretær)

Læs mere

Det fede liv med PCO vi samler brikkerne!

Det fede liv med PCO vi samler brikkerne! Det fede liv med PCO vi samler brikkerne! PCO, overvægt og barnløshed i et multidisciplinært perspektiv Layout til forside: Anne Kragelund www.annekragelund.com Integreret speciale i Kommunikation, Sundhedsfremme

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Mini-Pe, tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Mini-Pe, tabletter Produktinformation for Mini-Pe (Norethisteron) Tabletter 0,35 mg Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og Pakningsstørrelse styrke 17 53 23 Tabletter 0,35 mg 3 x 28 stk. (blister) Dagsaktuel pris

Læs mere

Præterm fødsel. Rikke Bek Helmig

Præterm fødsel. Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Definitioner Præterm:

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Min krop VIDENSARK: Alderens store betydning for fertilitet. > Se video

Min krop VIDENSARK: Alderens store betydning for fertilitet. > Se video VIDENSARK: Min krop At få børn er for mange et helt naturligt skridt på et tidspunkt i deres liv. Nogle mener endda, at det er meningen med livet. Men der er forskellige faktorer, der afgør, om et par

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet

Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet lone.schmidt@sund.ku.dk National Konference om Seksuel

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Livsstil og frugtbarhed

Livsstil og frugtbarhed Merck Serono is a Livsstil og frugtbarhed Hvad kan jeg selv gøre for at øge min graviditetschance? division of Merck Fertilitet og livsstil A5 0113 FINAL.indd 1 18/01/13 13.14 Er der noget vi selv kan

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret

Læs mere

Information til barnløshed (infertilitet) udredning og behandling

Information til barnløshed (infertilitet) udredning og behandling Information til barnløshed (infertilitet) udredning og behandling Vi tilbyder gratis udredning og behandling for barnløshed (infertilitet) hos par, enlige og lesbiske som har henvisning fra egen læge.

Læs mere

U-kursus Reproduktionsmedicin 2014

U-kursus Reproduktionsmedicin 2014 U-kursus Reproduktionsmedicin 2014 Abortus Habitualis Elisabeth Clare Larsen, Overlæge ph.d. Rigshospitalets Fertilitetsklinik og Enheden for gentagne aborter 22-01-2014 1 Agenda Definitioner Kliniske

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige Beslutningsforslag nr. B 110 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. januar 2010 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Blødningsforstyrrelser

Blødningsforstyrrelser U kursus Gynækologi 2 Blødningsforstyrrelser SOS U-kursus 2008 Definitioner Menorragi (hypermenorrhea) Hypomenorrhea Polymenorrhea Metrorraghia Oligomenorrhea Amenorrhea Spotting Definitioner N o r m a

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Information, til læger og andet sundhedspersonale

Information, til læger og andet sundhedspersonale Dansk Geriatrisk Selskab v. Søren Jacobsen 13. maj 2013 Information, til læger og andet sundhedspersonale Vigtige, nye begrænsninger for anvendelse af Protelos/Osseor (strontiumranelat) efter at nye data

Læs mere

Kai Nielsen: Vandmoderen (Glyptoteket)

Kai Nielsen: Vandmoderen (Glyptoteket) Kai Nielsen: Vandmoderen (Glyptoteket) Forelæsninger om infertilitet Infertilitet epidemiologi Infertilitet - Tubafaktor Mandlig faktor Endokrinologi IVF behandling Abortus habitualis Udvikling i fertilitetsbehandling

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUMÉ

BILAG I PRODUKTRESUMÉ BILAG I PRODUKTRESUMÉ 1 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger hurtigt tilvejebringes. Sundhedspersoner anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger.

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Familiedannelse efter assisteret befrugtning

Familiedannelse efter assisteret befrugtning Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Dansk Demografisk Forening 29. oktober 2008

Dansk Demografisk Forening 29. oktober 2008 Emner Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. L.Schmidt@pubhealth.ku.dk Dansk Demografisk Forening 29. oktober 28 Historisk rids Omfanget

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning

Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. L.Schmidt@pubhealth.ku.dk Dansk Demografisk Forening 29. oktober 2008 Dias 1 Emner Historisk rids

Læs mere

Komponenter i gestationel vægtstigning

Komponenter i gestationel vægtstigning Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Telefonnummer direkte: 35 45 83 24 (Elisabeth Larsen) E-mail: elisabeth.clare.larsen@rh.regionh.dk Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Baggrund: Rigshospitalets Fertilitetsklinik tilbyder ægdonation

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

Epilepsi & Manderollen

Epilepsi & Manderollen Epilepsi & Manderollen Definition af en han Et individ som producerer små, som regel motile gameter, der kan befrugte æggene Den lille forskel Tilværelsen er ens for de to køn op til 6.-7. uge, hvor forstadierne

Læs mere

Behandling af akne i graviditeten Hedegaard, U., Larsen, J. & Damkier, P. 2008 I : Syddanske Læger. 1, s. 20 1 s.

Behandling af akne i graviditeten Hedegaard, U., Larsen, J. & Damkier, P. 2008 I : Syddanske Læger. 1, s. 20 1 s. Ulla Hedegaard Klinisk farmaceut, Ph.d.-studerende Klinisk Farmakologi Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi Postaddresse: J. B. Winsløws Vej 19, 2. 5000 Odense C Danmark Postaddresse: J. B. Winsløws

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus Side 1 af 5 Velkommen til Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus. Indholdsfortegnelse: Om Fertilitetsklinikken Henvisning til klinikken Gentagne aborter Inseminationsbehandling Ventetid til inseminationsbehandling

Læs mere

Igangsættelse af fødsler Metode og regime. Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig

Igangsættelse af fødsler Metode og regime. Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig Igangsættelse af fødsler Metode og regime Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig Opdateret 26.11.2010 Nyheder Læger vil sætte fødsler tidligere i gang Skal du sættes i

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

DIÆTBEHANDLING AF. Kliniske Diætister. Udarbejdet af: Anja Grøn Knudsen & Monika Kop Mattrup Januar 2007 Revideret 2009.

DIÆTBEHANDLING AF. Kliniske Diætister. Udarbejdet af: Anja Grøn Knudsen & Monika Kop Mattrup Januar 2007 Revideret 2009. FAKD S R AMMEPLANER polycystisk ovariesyndrom (PCOS) Udarbejdet af: Anja Grøn Knudsen & Monika Kop Mattrup Januar 2007 Revideret 2009 FaKD s RAMMEPLANER Indholdsfortegnelse 1. FORORD...3 2. INDLEDNING...4

Læs mere

Udfyld den manglende information, og udskriv en oversigt til at have med til konsultationen, før du konsulterer din læge.

Udfyld den manglende information, og udskriv en oversigt til at have med til konsultationen, før du konsulterer din læge. At forberede en konsultation hos en læge En start sammen At træffe en aftale om at konsultere en læge er et af de første positive skridt, du kan tage i retning af at nå dit mål om at få et barn. Det er

Læs mere

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker Fysioterapi virker Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes Fysisk træning sænker blodsukkerniveauet og kan reducere behovet for antidiabetika hos patienter med type 2-diabetes. Træningen bør forestås

Læs mere

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Speciallæge Peter Lundström, Fertilitetsklinikken IVF Centrumgaden 24, 2. sal, 2750 Ballerup Tlf. 44 60 90 20, ivf@lundstrom.dk,

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige?

Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige? Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige? Middelfart d. 13-11-10. Kristina Renault Afdelingslæge Gynækologisk obstetrisk afd. Rigshospitalet /

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1 Københavns Universitet Planlægning af RCT Opgave nr. 1 Holdleder: Kirstine Moll Harboe Afleveringsdato: 07-04-2010 Du planlægger at gennemføre en undersøgelse som skal afklare, om risikoen for symptomgivende

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Synarela, næsespray, opløsning

PRODUKTRESUMÉ. for. Synarela, næsespray, opløsning Produktinformation for Synarela (Nafarelin) Næsespray 200 mikg/dosis Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og Pakningsstørrelse styrke 16 61 65 Næsespray 200 mikg/dosis 60 doser Dagsaktuel pris findes

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUME

BILAG I PRODUKTRESUME BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN Puregon 50 IE/0,5 ml injektionsvæske, opløsning 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Et hætteglas indeholder 50 IE rekombinant follikelstimulerende hormon

Læs mere

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST

Læs mere

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning Cytologisk Årsmøde 2007 hos trakelektomerede Minimal invasiv teknik giver mulighed for bevarelse af fertiliteten Laparoskopisk pelvin lymfadenektomi og vaginal operation med fjernelse af det meste af cervix

Læs mere