Nøgletal i rådgivningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nøgletal i rådgivningen"

Transkript

1 Nøgletal i rådgivningen Version 1. Lene Bruun Siriwadhananuraks

2 1

3 Indhold Indledning... 3 Produktionsstyring... 6 Svin... 7 Fravænnede pr. kuld (sohold)... 7 Kuld pr. årsso (sohold)... 8 FEsv pr. kg tilvækst (smågrise)... 9 FEsv pr. kg tilvækst (slagtesvin) Inden for basisvægt, % (slagtesvin) Kvæg Celletal Energiudnyttelse Leveret kg mælk pr. dag Reproduktionseffektivitet Økonomisk styring Løbende/ taktisk Dækningsbidrag Dækningsbidrag pr. enhed Maskinomkostninger Energi (omkostninger) Vedligehold (omkostninger) Likviditetsoverskud/-behov Strategisk sigte Afkastningsgrad Overskudsgrad Egenkapitalens forrentning Soliditetsgrad Kapacitetsgrad Eksempel på arbejde med nøgletal

4 Indledning `Nøgletal i rådgivningen er et inspirationskatalog til konsulenter, der rådgiver landmænd, når det drejer sig om at finde de nøgletal eller KPI er (herfra benævnt som nøgletal), som er relevante for den givne landmand at anvende i sin økonomistyring. `Nøgletal i rådgivningen kan også fungere som inspiration for landmænd, der ønsker at skabe eller bevare overblikket over udviklingen i sin virksomhed. Hvad er økonomistyring? Inden vi går videre til at se på hvilke nøgletal, man som landmand og rådgiver kan anvende i økonomistyringen af en landbrugsvirksomhed, skal vi først og fremmest have et fælles billede af, hvad økonomistyring er. Økonomistyring handler dybest set om at sikre, at virksomhedens strategi bliver gennemført som planlagt. Via økonomistyring har man en mulighed for i tide - at foretage de løbende justeringer på det operationelle niveau, som ofte er nødvendige for at realisere den lagte strategi for virksomheden. Økonomistyringen er dermed en af virksomhedsejerens primære styringsredskaber i den daglige drift. Der er flere tilgange til økonomistyring og dermed også forskellige metoder, der kan tages i anvendelse. En landmand har typisk flere og mangeartede arbejdsopgaver samt flere forskellige produktionssteder (fx stald, mark, maskinstation) og dermed et behov for at kunne følge konsekvenserne af en lang række samtidige indsatser. I en sådan situation er det af stor værdi at anvende nøgletal som et styringsredskab. Vejen til at opnå målene Hvis man ønsker at sikre en gennemførsel af virksomhedens strategiske mål, kan man nedbryde disse i et målhierarki. Dvs. at de strategiske mål bliver brudt ned i taktiske og operationelle mål. Ved hjælp af målhierarkiet bliver det muligt løbende at følge op på og eventuelt justere de handlinger, der sker undervejs. Man får altså en mulighed for at omsætte strategien til konkrete handlinger, der kan måles og styres via den løbende økonomistyring. Der er sidst i kataloget vist et eksempel på dette i praksis. Strategi Taktiske mål Operationelle mål Nøgletal som metode Der er forskellige metoder at opstille mål på. En af metoderne er netop nøgletal. Nøgletal kan anvendes på både operationelt, taktisk og strategisk niveau. Det kan være de samme nøgletal, der bliver anvendt både 3

5 strategisk, taktisk og operationelt, men det kan også være forskellige nøgletal på de 3 niveauer. Det kommer vi tilbage til senere. En af fordelene ved nøgletal er, at man kan få et godt overblik over udviklingen i hele virksomheden udelukkende ved at følge få nøgletal. Det er dog naturligvis vigtigt, at man får fundet de rigtige nøgletal at følge. Hvilke nøgletal, der er de rigtige, afhænger helt af virksomheden og dennes strategi. Når man taler om økonomistyring, er der mange, der tror, at det nødvendigvis også må være udelukkende økonomiske nøgletal, der skal anvendes. Det behøver det ikke og slet ikke i en virksomhed som et landbrug. Her er de produktionstekniske nøgletal meget afgørende, men de giver kun en del af overblikket. Til gengæld er de ofte nemmere at finde og opgøre. Den optimale økonomistyring via nøgletal er at kunne kombinere de væsentligste nøgletal fra produktionen (dem, der er kritiske for opnåelse af strategien dvs. dem, der fortæller, om vi arbejder rigtigt med fokusområderne) med de økonomiske nøgletal, som er tilsvarende kritiske for opnåelse af strategien. Opgaven bliver at identificere nøgletallene i produktionen, som kan give virksomhedsejeren den nødvendige sikkerhed for, at alt i produktionen forløber, som det skal (og dermed er man godt på vej mod strategiens målsætninger) samt at identificere de økonomiske nøgletal, som tilsvarende viser, at produktion, indtjening, omkostninger m.m. hænger sammen som forventet og budgetteret. Det er disse nøgletal, der er fokus på i `Nøgletal i rådgivningen. Hele raden rundt uden overlap Når man udvælger de nøgletal, som man vil anvende i økonomistyringen, er det vigtigt, at man sikrer, at man dels får dækket de strategisk vigtige områder, og dels at der ikke er for store overlap i nøgletallene. Det sidste er vigtigt for at begrænse mængden af nøgletal af hensyn til overblikket. Nøgletallene skal desuden indeholde informationer, som beslutningstageren kan agere ud fra. Derfor er det vigtigt, at de valgte nøgletal sandfærdigt og uden udefrakommende støj kan fortælle om den underliggende præstation. Reaktionstid er afgørende Nøgletallenes informationsværdi afhænger naturligvis af, hvor ofte de opgøres. Det betyder, at hvis man vælger at ajourføre sin bogføring ultimo en måned, vil de økonomiske nøgletal have en informationsværdi, der er meget nutidig. Hvis man i stedet vælger kvartalsvis bogføring, vil de økonomiske nøgletal have en begrænset værdi som indikatorer, der kan fortælle om behov for nødvendige justeringer. Man skal derfor være bevidst om, at jo længere intervallet er mellem ajourføring af nøgletallene, jo længere bliver reaktionstiden. Dermed reducerer man værdien af nøgletal som styringsredskab. Et nøgletal kan indeholde flere aspekter, som det er relevant at kigge nærmere på, hvis nøgletallet viser en uventet udvikling. Hvis nøgletallet på den anden side følger forventningerne, er der måske ikke behov for at kigge nærmere på de bagvedliggende tal. Virksomhedsejeren kan i stedet koncentrere sig om andre indsatser. For at forstærke nøgletallets værdi som styringsredskab kan man derfor opstille nogle intervaller, indenfor hvilket man som beslutningstager vil acceptere udsving. Først, når nøgletallet bevæger sig udenfor intervallet, skal planlagte aktiviteter sættes i gang. Ledelse via nøgletal Udover at nøgletal fungerer som et styringsredskab og som signalgivere, kan nøgletal anvendes som et ledelsesredskab. En høj grad af medejerskab og forståelse for virksomhedens mål bliver ofte nævnt som kritiske for medarbejdernes involveringsgrad og motivation. For at sikre dette er det nødvendigt, at virksom- 4

6 hedens medarbejdere for det første har kendskab til virksomhedens mål. For det andet at de har en forståelse for, hvordan virksomheden skal nå målsætningerne. Sidst, men ikke mindst er det vigtigt, at medarbejderne ved, hvad disse mål konkret betyder for deres hverdag. For at det kan ske, skal medarbejdernes mål svare overens med virksomhedens mål og strategi. Det er derfor helt essentielt, at der opstilles nogle operationelle mål for medarbejderne, som sikrer, at de løbende træffer og gennemfører beslutninger således, at virksomhedens samlede operationelle og strategiske målsætning bliver opfyldt. De operationelle mål, som vi kommer ind på i afsnittet om produktionsstyring, kan anvendes som operationelle mål for medarbejderne, men er primært tænkt som virksomhedslederens eller driftslederens styringsredskab. Derfor anbefaler vi, at man i forhold til medarbejderne opstiller mål på et niveau dybere end de nævnte for, at medarbejderne kan styre efter det i det daglige. Som minimum skal medarbejderne have tid og rum til at lave en handlingsplan for at nå målene. Det er medarbejdernes ansvar at følge op på handlingsplanen. Virksomhedsejeren følger op på de operationelle mål sammen med medarbejderne. Opsummering Det er centralt, at virksomhedslederen har mulighed for at koncentrere sig om de opgaver, hvor han virkelig kan flytte noget fremfor løbende kontrol og opfølgning. Ved at der er sammenhæng mellem lederens overordnede nøgletal og medarbejdernes specifikke nøgletal, kan lederen alene fokusere på de overordnede nøgletal som styringsredskab i forhold til medarbejderne. Hvis vi skal opsummere, kan man sige, at fordelene ved nøgletal, uanset om det er på operationelt, taktisk eller strategisk niveau, er: - Overblik over virksomhedens udvikling - Overvågning af strategiens opnåelse Version 2 I version 2 af Nøgletal i rådgivningen vil vi komme mere ind på nøgletal som metode til at give slip på detaljerne og stadig have det fulde/nødvendige overblik. Vi vil også arbejde med, hvordan man via nøgletal sikrer optimering. 5

7 Produktionsstyring Som virksomhedsejer er det nødvendigt at holde øje med udvalgte produktionstekniske nøgletal for løbende at kunne følge med i, om produktionen går som forventet. Kombinerer man de produktionstekniske nøgletal med økonomiske nøgletal, vil virksomhedsejeren have et komplet overblik over sin virksomheds udvikling. Dermed får virksomhedsejeren en mulighed for at anvende nøgletallene som et styringsredskab for hele virksomheden. Der er mange forskellige indsatsområder i en landbrugsvirksomhed, og der er især indenfor det produktionstekniske område mange forskellige nøgletal, der alle kan tilvejebringe relevante informationer. På den anden side er det heller ikke nødvendigt at følge med i alle de produktionstekniske nøgletal. Det giver overflod af information og fjerner fokus fra det, der er vigtigt. I stedet kan det være medarbejderne, herunder også driftslederen, som skal anvende de produktionstekniske nøgletal, der er relevante for dem i det daglige arbejde. Det er naturligvis vigtigt, at virksomhedsejeren og de ansatte/driftsleder er enige om hvilke nøgletal, der især skal være fokus på. Det vil helt afhænge af hvilken virksomhed, det drejer sig om og hvilke udfordringer, der er identificeret for den pågældende virksomhed. I de kommende afsnit kan du finde nogle udvalgte produktionstekniske nøgletal for hhv. svine- og mælkeproduktion. Nøgletallene er valgt ud fra tesen om, at det især er disse nøgletal, der driver økonomien i den givne produktion, og at det er ved at følge disse nøgletal, at man får et generelt overblik over, om det går godt i produktionen. Anvendelse af produktionstekniske nøgletal giver især mening på helt kort sigt. For nogle ned til uge- eller endda dagsbasis. Den korte tidshorisont gør det muligt at reagere hurtigt på eventuelle afvigelser fra det forventede. Det er her vigtigt at være opmærksom på: 1. Med en helt kort tidshorisont skal udslaget ikke være ret stort, inden du reagerer. 0,05 FE pr. kg tilvækst på én uge kan hurtigt blive til 0,2 FE pr. kg tilvækst, hvis tendensen fortsætter. 2. At registreringer skal være præcise. Der skal ikke ret stor usikkerhed til, førend du drager en fejlagtig konklusion, jf. punkt 1. Det er naturligvis også relevant at anvende de produktionstekniske nøgletal på længere sigt. Her er det dog især som forklarende variable i forhold til udviklingen i økonomien, jf. afsnit om økonomistyring. Den skarpe læser vil bemærke, at der ikke er produktionstekniske nøgletal for planteproduktion i dette afsnit. Det er ikke ensbetydende med, at det ikke er muligt at styre planteproduktionen løbende. Det er blot et udtryk for, at der ikke er veldefinerede produktionstekniske nøgletal på samme måde som for husdyrproduktion. I stedet er det ganske andre parametre, som man styrer planteproduktionen efter i det daglige. Det kan f.eks. være ofte at observere rapsmarken i sæsonen for glimmerbøsser eller løbende holde øje med vandregnskabet i vækstsæsonen for at kunne sætte ind med hhv. sprøjtning for glimmerbøsser og vanding i rette tid. Elementer som disse er afgørende for, hvordan landmanden præsterer i planteproduktionen. 6

8 Svin Fravænnede pr. kuld (sohold) Et udtryk for hvor mange grise der fravænnes pr. kuld på et år. Denne information sammen med antal kuld pr. årsso giver fravænnede grise pr. årsso. Alt afhængig af notering giver en forbedring på 0,5 fravænnede pr. kuld mellem 150 og 250 kr. pr. årsso. Landmanden indtaster oplysningerne i Agrosoft Effektivitetskontrol. Hvor findes KPI en? Udfyld Evt. uddybende bemærkning Lagring (som beregnet tal eller beregnes tallet løbende) Er grunddata gemt? (ja/nej) Tidshorisont Dækker KPI'en en periode? (ja/nej) Agrosoft I lokal database på bedriften Lokal Forskellige metoder Oftest på kvartalsbasis Muligt på måneds- eller ugebasis. Nej sform Tal Decimaler (hvis præsentation som tal) 1, se ovst. Både og Normalt værdi-interval

9 Kuld pr. årsso (sohold) Kuld pr. årsso giver information om, hvor mange kuld en so får på et år i gennemsnit. Denne information sammen med antal fravænnede pr. kuld giver fravænnede grise pr. årsso. Alt afhængig af notering giver en forbedring på 0,1 kuld pr. årsso giver mellem 150 og 300 kr. pr. årsso. Landmanden indtaster oplysningerne i Agrosoft Effektivitetskontrol. Hvor findes KPI en? Udfyld Evt. uddybende bemærkning Lagring (som beregnet tal eller beregnes tallet løbende) Er grunddata gemt? (ja/nej) Tidshorisont Dækker KPI'en en periode? (ja/nej) Agrosoft programmer I lokal database på bedriften Lokal Forskellige metoder Oftest på kvartalsbasis Muligt på måneds- eller ugebasis. Nej sform Tal Decimaler (hvis præsentation som tal) 2, se ovst. Både og Normalt værdi-interval 2,00-2,50 8

10 FEsv pr. kg tilvækst (smågrise) Foderforbrug pr. kg tilvækst viser, hvor mange foderenheder en smågris æder for at vokse 1 kg. Foderomkostninger er den mest betydende enkeltpost i svineproduktion, og foderforbruget er generelt af større økonomisk betydning end tilvækst. Alt afhængig af foderpris giver en reduktion af foderforbruget med 0,1 FEsv pr. kg en besparelse på 4 til 6 kr. pr. smågris. Landmanden indtaster oplysningerne i Agrosoft (nogle landmænd får konsulenter til det). Hvor findes KPI en? Udfyld Evt. uddybende bemærkning Lagring (som beregnet tal eller beregnes tallet løbende) Er grunddata gemt? (ja/nej) Tidshorisont Dækker KPI'en en periode? (ja/nej) Agrosoft I lokal database på bedriften Lokal sform Tal Decimaler (hvis præsentation som tal) 2 Normalt værdi-interval Forskellige metoder Oftest på kvartalsbasis Nej, se ovenstående Både og 1,50-2,50 Muligt på måneds- eller ugebasis. 9

11 FEsv pr. kg tilvækst (slagtesvin) Foderforbrug pr. kg tilvækst viser, hvor mange foderenheder et slagtesvin æder for at vokse 1 kg. Foderomkostninger er den mest betydende enkeltpost i svineproduktion, og foderforbruget er generelt af større økonomisk betydning end tilvækst og kødprocent. Alt afhængig af foderpris giver en reduktion af foderforbruget med 0,1 FEsv pr. kg en besparelse på 10 til 18 kr. pr. slagtesvin. Landmanden indtaster oplysningerne i Agrosoft Effektivitetskontrol. Hvor findes KPI en? Udfyld Evt. uddybende bemærkning Lagring (som beregnet tal eller beregnes tallet løbende) Er grunddata gemt? (ja/nej) Tidshorisont Dækker KPI'en en periode? (ja/nej) Agrosoft I lokal database på bedriften Lokal Forskellige metoder Oftest på kvartalsbasis Muligt på måneds- eller ugebasis. Nej sform Tal Decimaler (hvis præsentation som tal) 2 Både og Normalt værdi-interval 2,40-3,20 10

12 Inden for basisvægt, % (slagtesvin) Andelen af leverede slagtesvin inden for basisvægt giver information om andelen af slagtesvin i vægtintervallet med den højeste afregningspris på slagteriet. Forskellen mellem god og dårlig udvejning kan nemt være 30 kr. pr. slagtesvin. KPI en kommer fra slagteriet på afregningsnotaen, og opsamles også af Agrosoft. Hvor findes KPI en? Udfyld Evt. uddybende bemærkning Lagring (som beregnet tal eller beregnes tallet løbende) Er grunddata gemt? (ja/nej) Tidshorisont Dækker KPI'en en periode? (ja/nej) Afregningsnota fra slagteri og i Agrosoft-programmer. Lokal database hos landmanden og hos slagteriselskaberne Lokal og central Vedr. Agrosoft: Forskellige metoder. Kan beregnes ned til på ugebasis Nej sform Tal Decimaler (hvis præsentation som tal) 1, en uge Både og Normalt værdi-interval % Vi bør bruge Agrosoft som kilde, da de har indsamlet data fra flere slagterier og da de øvrige KPI er skal hentes fra Agrosoft, vil det lette arbejdsmængden. Et centralt sted på landsniveau med adgang for landmanden hos Danish Crown og Tican. 11

13 Kvæg Celletal Celletallet viser både noget om sundheden i besætningen primært yversundhed samtidig med, at det også viser noget i forhold til kvalitetstillæg i den mælk, der leveres. Et lavt celletal er centralt for, at der kan opnås en høj mælkeproduktion pr. ko og en høj kvalitetsafregning på mælk. Celletal kan opgøres på baggrund af 2 forskellige analyser enten i den mælk, der er leveret til mejeri, eller mælk målt ved ydelseskontrol. Det kan opgøres som den rå værdi på målingstidspunktet eller den geometriske værdi, som er gennemsnittet for en periode. Analyse af mælk på laboratorium. Hvor findes KPI en? Udfyld Evt. uddybende bemærkning KMP, Dyreregistrering*, KPO, leverendørsider * f.eks. celletalsopgørelse og yversundhed Bl.a. Kvægdatabasen og Kvægs datawarehouse Lagring (som beregnet tal eller beregnes tallet løbende) Er grunddata gemt? (ja/nej) Tidshorisont Dækker KPI'en en periode? (ja/nej) Central Rå værdi + beregnet gennemsnit i datawarehouse Rå værdi: ca. 48 timer efter prøveudtagning den rå værdi det geometriske gennemsnit Begge sform Tal og graf Decimaler (hvis præsentation som tal) 0 Normalt værdi-interval Den rå værdi vises i bl.a. KMP og i dyreregistrering (se ovenfor) Dog dækker en leverance ofte de seneste 2 dage eller leveringsuge I KMP præsenteres celletallet både som et tal og som en kurve, der viser historikken på celletallet. Denne kurve er yderligere suppleret med grøn, gul og rød baggrundsfarve, alt efter niveauet af celletallet, hvor farverne indikerer niveauet for kvalitetstillæg. Det normale udsving er dog mellem Eksempel 12

14 13

15 Energiudnyttelse Nøgletallet viser energiudnyttelsen hos de malkende køer fra seneste Foderkontrol i DMS. Energiudnyttelsen viser forholdet mellem den energi, som køerne optager og den energi, køerne har behov for. Der bør sigtes mod en energiudnyttelse på 97. Er energiudnyttelsen lavere, er køerne blevet tildelt foder, som de ikke udnytter. Er energiudnyttelsen over 100, er udnyttelsen høj, men samtidig er der risiko for at køerne er underforsynet med energi, og typisk vil mobilisere energi fra kroppen. Dette kan være tilfældet, hvis alle køer er først i laktationen. Energiudnyttelsen er opgjort på seneste Foderkontrol, der er beregnet for malkende. Data fra en foderkontrol er først med i KMP dagen efter, at foderkontrollen er beregnet i DMS. Nøgletallet beregnes i Foderkontrol, som er en pakke i DMS. Hvor findes KPI en? Udfyld Evt. uddybende bemærkning Foderkontrol Beregnes på kvartalsniveau i foderopgørelse og præsenteres og KMP i KPO Lagring (som beregnet tal eller beregnes tallet løbende) Central Beregnes løbende Er grunddata gemt? (ja/nej) I DMS Tidshorisont Ned til en dag DWH: præsenteres i KMP Perioden er helt valgfri. De fleste foderkontroller bliver lavet for en dag, men det er muligt at lave den for flere dage, og der er frit valg på antallet af dage. I Foderopgørelse og KPO er minimum et kvartal. Nej Den mindste periode er en dag Dækker KPI'en en periode? (ja/nej) Begge sform Tal og graf Decimaler (hvis præsentation som tal) 1 Normalt værdi-interval

16 Eksempel 15

17 Leveret kg mælk pr. dag Nøgletallet viser mælkeleverancen til mejeri pr. døgn beregnet ud fra seneste afhentning af mælk. Nøgletallet er det tætteste, man som mælkeproducent kan komme en måling af dagens produktion hver eneste dag. Nøgletallet er på operationelt niveau og kan sammenlignes direkte med prognosen for besætningens mælkeproduktion. Nøgletallet suppleres i den sammenhæng med antallet af køer, fedt- og proteinprocent i prognosen og i den aktuelle periode. Tallet beregnes løbende i KMP. Nøgletallet beregnes og vises løbende i KMP. Dermed findes nøgletallet for alle mælkeproducenter, dog er det kun leverandører til Arla, som opdateres dag til dag. Hvor findes KPI en? Udfyld Evt. uddybende bemærkning KMP Kvægs DWH Central Lagring (som beregnet tal eller beregnes tallet løbende) Beregnet tal Beregnes hver nat ved en ny kørsel Er grunddata gemt? (ja/nej) Grunddata for beregningen findes i kvægdatabasen beregningsformler findes i DWH. Tidshorisont Dækker KPI'en en periode? (ja/nej) Daglig Nej Anvendes på det helt korte tidsperspektiv. Beregnes dagligt og følger dermed op på, om produktionen de seneste dage har været som forventet. Ved længere periode anvendes: Mælk leveret pr. årsko, som kan findes i såvel Dyreregistrering som DMS. Ved vurdering af dagens tal er udviklingen den seneste uge og måned relevant. Begge Vises i KMP sammen med prognose for leveret mælk sform Tal og graf Decimaler (hvis præsentation som tal) 0 Normalt værdi-interval Varierer Kommer helt an på besætningens størrelse. 90 køer ca kg, 500 køer ca kg. 16

18 Eksempel Ca. 230 køer og årligt kg mælk leveret 17

19 Reproduktionseffektivitet Reproduktionseffektiviteten i en besætning dækker overordnet set både koens biologiske egenskaber og mælkeproducentens managementmæssige evner. Det er et samlet tal for, hvor mange insemineringer der foretages ud af de mulige brunster og hvor stor en andel af disse insemineringer, der resulterer i en drægtighed. Opgørelser på Kvægdatabasen (2008) viser, at den gennemsnitlige reproduktionseffektivitet på besætningsniveau ligger på 0,15, og at der er en forskel på 0,07 mellem den bedste og den ringeste fjerdedel af de danske malkekvægbesætninger. Med udgangspunkt i disse resultater er der i 2009 foretaget nogle økonomiske beregninger. De viser, at forskellen i reproduktionseffektivitet mellem den bedste og den ringeste fjerdedel dækker over en forskel i dækningsbidraget på 578 kr. pr. årsko. Når man sammenligner de 10 % bedste med de 10 % ringeste, er forskellen på kr. pr. årsko. Reproduktionsstyring i besætningen er altså en disciplin med stor betydning. Reproduktionseffektiviteten er et nøgletal på taktisk niveau og bør i den daglige styring suppleres af antal insemineringer, som kan findes i KMP. Reproduktionseffektiviteten bliver beregnet i Dyreregistrering og findes på reproudskrift køer. Hvor findes KPI en? Udfyld Evt. uddybende bemærkning Dyreregistrering Reproudskrift Kvægdatabasen Central Lagring (som beregnet tal eller beregnes tallet løbende) Beregnet tal Beregnes hver gang, der trækkes en udskrift Er grunddata gemt? (ja/nej) Selve beregningen af insemineringsprocent er meget kompleks og kan ikke anbefales at beregne andre steder. Tidshorisont Årlig 60 dage før dags dato og 12 måneder bagud i tid. Dækker KPI'en en periode? (ja/nej) Nej Begge sform Tal Decimaler (hvis præsentation som tal) 2 Normalt værdi-interval 0,05-0,26 80 pct. af observationer ligger i dette interval 18

20 Eksempel 19

21 Økonomisk styring Når vi snakker om økonomistyring ud fra økonomiske nøgletal, er tidshorisonten ofte lidt længere end for de produktionstekniske nøgletal. Det behøver dog ikke være mere end en måned. Selv om det, der foregår i produktionen og dermed de produktionstekniske nøgletal, påvirker økonomien direkte, fortæller de produktionstekniske nøgletal ofte ikke hele sandheden. Det kan være svært helt at gennemskue alle følgevirkninger af udviklingen på et givent område i produktionen. Det kan f.eks. være, hvor stor betydning har det på de kontante kapacitetsomkostninger (og bundlinjen), at mælkeydelsen er hævet. Det kan f.eks. være, at det har krævet mere management og dermed flere lønkroner at nå dertil. Og i den sidste ende må vi ty til økonomiske nøgletal for at finde ud af, om det egentlig er en god forretning, at mælkeydelsen er forøget. Ligesom for de produktionstekniske nøgletal gælder det om at finde de økonomiske nøgletal, der giver det nødvendige overblik. Hvilke der er relevant, afhænger helt af virksomheden, dens strategi, og hvilke fokusområder der er valgt. De nøgletal, som vi har udvalgt, afspejler det, vi som oftest oplever som en udfordring styringsmæssigt hos landmændene, og det som fylder noget rent omkostningsmæssigt hos mange. I det konkrete tilfælde kan det sagtens være andre nøgletal, der er relevante. Det gælder om at finde de nøgletal, der giver mening. Det vigtigste er, at nøgletallene giver det nødvendige overblik, og at de gør det muligt at følge op på de fokusområder, der er udpeget for lige netop den virksomhed. 20

22 Løbende/ taktisk Dækningsbidrag Nøgletallet er en direkte konsekvens af de produktionsmæssige dispositioner og resultater (givet priser), der har været i perioden. Dækningsbidraget giver det samlede overblik over de direkte konsekvenser af de produktionstekniske nøgletal. Bemærk dog at dækningsbidraget ikke nødvendigvis afdækker alle de økonomiske konsekvenser, og derfor kan det ikke stå alene som økonomisk nøgletal. Der skal også inddrages nøgletal, som viser de økonomiske konsekvenser længere nede. Ingen Hvor findes KPI en? Lagring (som beregnet tal eller beregnes tallet løbende) Er grunddata gemt? (ja/nej) Tidshorisont Dækker KPI'en en periode? (ja/nej) sform Decimaler (hvis præsentation som tal) 0 KPO, Ø90 internt regnskab, råbalance, budget Ø90 Central Beregnes løbende Månedlig Nej Begge Tal Normalt værdi-interval

23 Dækningsbidrag pr. enhed Dækningsbidraget pr. enhed er et af de væsentligste økonomiske mellemresultater i opgørelsen af den løbende indtjening fra produktionen. Dækningsbidraget opgøres blandt andet i KPO (kvæg). Det er vigtigt at følge dækningsbidragets udvikling over tid, men for at vurdere det opnåede dækningsbidrag, bør det sammenlignes med krav til dækningsbidrag, som beregnes i Driftsgrensanalyserne og præsenteres i Business Check. Data til beregning af dækningsbidraget kommer fra registreringerne i Ø90. På foderomkostningssiden kan der suppleres med foderregistreringer. Hvor findes KPI en? Udfyld Evt. uddybende bemærkning Ø90 og DMS Ø90: Årsrapport, råbalance og budgetopfølgning DMS: KPO DMS og Kvægs datawarehouse DMS: DB beregnes i en opgave, der ligger centralt, og som kan tilgås af alle brugere med adgang til ejendommen. Landmand har adgang ved abonnement på DMS pro- Lagring (som beregnet tal eller beregnes tallet løbende) Er grunddata gemt? (ja/nej) Central Begge duktionsstyring DWH: Som beregnet tal DMS: beregnes ved åbning af KPO-opgaven Tidshorisont Kvartalsvis eller mere og år til dato i DMS Dækker KPI'en en periode? (ja/nej) Nej sform Tal Decimaler (hvis præsentation som tal) 0 Normalt værdi-interval Varierer 22

24 Eksempel fra KPO (Kvæg) 23

25 Maskinomkostninger I planteproduktionen er maskinomkostningerne helt centrale. Hvis man formår at styre disse, har man en god chance for at klare sig godt økonomisk i planteproduktionen. Maskinomkostningerne er alle kapacitetsomkostninger plus forrentning af maskinerne. Det vil sige, at maskinomkostningerne fortæller, hvor meget det koster at dyrke og drive planteproduktion med lige netop dét sædskifte på den givne ejendom. Maskinomkostningerne kan beregnes som et absolut tal eller pr. ha. Eller Kasseregistrering (realiserede) og budget (forventede) Andre oplysninger Hvor findes KPI en? Lagring (som beregnet tal eller beregnes tallet løbende) Er grunddata gemt? (ja/nej) Tidshorisont Dækker KPI'en en periode? (ja/nej) sform Decimaler (hvis præsentation som tal) Normalt værdi-interval Begge Varierer efter sædskifte Korn: kr. pr ha Kartofler: kr. pr ha 24

26 Energi (omkostninger) Som realiseret tal viser KPI en, hvor store omkostninger der har været til energi i perioden. Perioden kan man selv definere. Det budgetterede tal viser, hvor store omkostninger der forventes at være til energi i perioden. Også her kan man selv definere perioden. Det giver ekstra værdi til KPI en, hvis man sammenligner realiseret med budgetterede (for samme periode). Ingen Kasseregistrering (realiserede) og budget (forventede) Andre oplysninger Hvor findes KPI en? Lagring (som beregnet tal eller beregnes tallet løbende) Er grunddata gemt? (ja/nej) Tidshorisont Dækker KPI'en en periode? (ja/nej) sform Decimaler (hvis præsentation som tal) 0 Ø90 årsrapport, råbalance, budget Ø90 Central Beregnes løbende Fra månedlig Nej Begge Tal Normalt værdi-interval Eksempel på præsentation af KPI en (fra Årsrapport) Se Vedligehold (næste side) 25

27 Vedligehold (omkostninger) Som realiseret tal viser KPI en hvor store omkostninger, der har været til vedligehold i perioden. Perioden kan man selv definere. Det budgetterede tal viser, hvor store omkostninger der forventes at være til vedligehold i perioden. Også her kan man selv definere perioden. Det giver ekstra værdi til KPI en, hvis man sammenligner realiseret med budgetterede (for samme periode). Ingen Kasseregistrering (realiserede) og budget (forventede) Hvor findes KPI en? Lagring (som beregnet tal eller beregnes tallet løbende) Er grunddata gemt? (ja/nej) Tidshorisont Dækker KPI'en en periode? (ja/nej) sform Decimaler (hvis præsentation som tal) 0 Ø90 årsrapport, råbalance, budget Ø90 Central Beregnes løbende Fra månedlig Nej Begge Tal Normalt værdi-interval Eksempel på præsentation af KPI en (fra Årsrapport) 26

28 Likviditetsoverskud/-behov Likviditetsoverskud/-behov er udtryk for de likvider, der er tilbage til at afdrage for, efter at alle andre udgifter er afholdt. Dvs. det udtrykker virksomhedens evne til at afdrage på gælden. Nøgletallet kan findes i afsnittet Investering og finansiering Internt i Ø90 Budget og i likviditetsbudgettet. Du kan også finde nøgletallet i Pengebindingen i det interne regnskab. Likviditetsoverskud/-behov er også et interessant nøgletal for kreditgivere, når de skal evaluere virksomheden i løbet af året. I likviditetsbudgettet vises nøgletallet både pr. måned og for året. I budgetopfølgningen kan man via opfølgning på Investering og finansiering Internt følge op på nøgletallet med det interval, der passer til opfølgningsstrategien i virksomheden. Ø90 Budget og Internt regnskab Hvor findes KPI en? Lagring (som beregnet tal eller beregnes tallet løbende) Er grunddata gemt? (ja/nej) Tidshorisont Dækker KPI'en en periode? (ja/nej) Ø90 Budget og Internt regnskab Ø90 Central Beregnes løbende Månedlig Nej Begge sform Tal Decimaler (hvis præsentation som tal) 0 Normalt værdi-interval -2 mio. til + 2 mio. 27

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Kender dine kvægbrugskunder deres produktionsomkostninger?

Kender dine kvægbrugskunder deres produktionsomkostninger? Kender dine kvægbrugskunder deres produktionsomkostninger? Jacob Krog Jens Vingborg VFL Kvæg Økonomikonferencen 2013 Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæriske Landbrugsfond

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Sæt mål for indsatsområder

Sæt mål for indsatsområder Kapitel 4 Sæt mål for indsatsområder Baggrund Den gode målsætning, er den målsætning, hvor man sætter sig et mål, der er interessant, realistisk og overkommeligt. Hvor tidsrammen er klar, og hvor man ved,

Læs mere

Årets regnskabstal. fra årsrapport ved. Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen. Hovedtrends

Årets regnskabstal. fra årsrapport ved. Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen. Hovedtrends Årets regnskabstal fra årsrapport 2015 ved Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen Hovedtrends Resultatmæssig en tilbagegang i indtjeningen på 50% i forhold til 2014 for alle heltidsbrug (på tværs af driftsgrene).

Læs mere

Kvægbrugernes behov for hjælp til økonomisk styring. Af Lene Korsager Bruun og Jens Vingborg

Kvægbrugernes behov for hjælp til økonomisk styring. Af Lene Korsager Bruun og Jens Vingborg Kvægbrugernes behov for hjælp til økonomisk styring Af Lene Korsager Bruun og Jens Vingborg Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Forudsætninger... 3 4. Konklusioner fra interviews af landmænd...

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Friske regnskabstal. v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver

Friske regnskabstal. v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver Friske regnskabstal v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver Mælkeprisen, kr. / kg 255 250 245 240 Opnået 239 235 230 Prognose 237 225 220 Arla- standardmælk 215 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

Optimering af virksomheden. Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015

Optimering af virksomheden. Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015 Optimering af virksomheden Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015 1 30. oktober 2015 5 hovedbudskaber hvordan og hvorfor Kend dine fremstillingspriser gerne løbende Fokuser

Læs mere

Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010

Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010 Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010 version 2 v/ Arvo Oinask og Karen Jørgensen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet

Læs mere

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2015-2017

Svineproducenternes økonomiske resultater 2015-2017 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER EN ØKONOMISK OG POLITISK TEMPERATURMÅLING 2. marts 2016 SPOR 2 Driftsøkonom Finn Skotte Formand L&F svin Erik Larsen 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2015-2017 Regnskabsresultater

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 Eksempler på resultater fra kvægbrug Der er for regnskabsåret 2006 foretaget analyser af et betydeligt antal produktionsbedrifter. Der er således også udarbejdet analyser af et

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Planteavl Mink Budgetter 2016 2 Hvordan gik 2015? 3 Resultatopgørelse - intern

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H.

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H. Hvordan gik 2015? v/carsten H. Sørensen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl 2 1 Resultatopgørelse - intern side 19 Spec. 2015 kr. 2014 tkr. S110 Korn

Læs mere

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".

Læs mere

KICK OFF MØDE FOR EKSTERNE KONSULENTER

KICK OFF MØDE FOR EKSTERNE KONSULENTER LMO, Søften 19. maj 2016 Arne Munk, SEGES Økologi KICK OFF MØDE FOR EKSTERNE KONSULENTER STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION DEL II STØTTET AF mælkeafgiftsfonden DAGSORDEN 1. Velkomst og

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Grundlæggende oplysninger

Grundlæggende oplysninger Side 1 af 9 Formålet med denne undersøgelse er at få belyst anvendelse af økonomi-, ressource- og risikostyring i landbruget: Hvilke værktøjer og procedurer anvendes, og hvilket udbytte har du som landmand?

Læs mere

Analyse af svineregnskaber 2013

Analyse af svineregnskaber 2013 Årsmøde for svineproducenter 26. februar 2014 Analyse af svineregnskaber 2013 Regnskabsresultater 2013 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2014 (2014-2015) 26. februar 2014 Driftsøkonom Finn Skotte

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER 25. Februar 2015 Driftsøkonom Finn Skotte 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 Regnskabsresultater 2014 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2015 25. februar

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan

Læs mere

Økonomiske resultater for 2016

Økonomiske resultater for 2016 Titel om emnet lorem ipsom larum versus del V Udbyttet af præsentationen Aulum 15. marts og Billund 16. marts, 2017 v. Bjarke Poulsen, Økonomi & Strategi Økonomiske resultater for 2016 Mælkeproduktion

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Plov 90 % indtjening Såmaskine Maskinfællesskab 85 årskøer 9.500 kg/ha i gns. 4 malkerobotter Gyllespreder Uændret størrelse ansatte som er selvkørende

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

KONCERN OVERSIGT 2014 FOR I/S HOVED- & NØGLETAL

KONCERN OVERSIGT 2014 FOR I/S HOVED- & NØGLETAL 2014 Budget Resultat af primær drift og eu-støtte 1.785.689 0 Finansiering -567.026 0 Skat af årets resultat -647.664 0 Årets resultat 1.509.904 0 Aktiver i alt 45.361.845 0 Investeringer i alt -1.772.140

Læs mere

Forstå bedriftens nulpunkt og gør noget ved det

Forstå bedriftens nulpunkt og gør noget ved det Forstå bedriftens nulpunkt og gør noget ved det Driftsøkonom Louise Rødkær Hermansen lbh@landbonord.dk Chefkonsulent Anne-Mette Søndergaard ams@landbonord.dk KvægRådgivning DriftsØkonomi LandboNord En

Læs mere

DRIFTSRESULTATER. Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask

DRIFTSRESULTATER. Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask DRIFTSRESULTATER Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Malkekvægbedrifter Produktionsgrundlag

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Produktionsøkonomi Svin 211 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

18. april 2016 Af Kristian Skov Økonomi & Virksomhedsledelse SURVEY FREMTIDENS STRATEGIUDVIKLING

18. april 2016 Af Kristian Skov Økonomi & Virksomhedsledelse SURVEY FREMTIDENS STRATEGIUDVIKLING 18. april 216 Af Kristian Skov Økonomi & Virksomhedsledelse SURVEY FREMTIDENS STRATEGIUDVIKLING FORDELING AF RESPONDENTER I alt er 17 besvarelser blevet indleveret Blandt disse er 983 beskæftiget som selvstændig

Læs mere

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 Kundenr. Navn: Adresse: Telefon: Biltelefon: Mail: Besøgsdato: Mål for besøgsdato: Medvirken af fagkonsulenter: Planteavl: Navn Svineavl: Navn Kvægavl: Navn Kopi af budget sendes

Læs mere

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. 34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret Foto: Inger Bertelsen, Videncentret Der produceres 16-17.000 slagtesvin i de ejede stalde 15.000 købes ved nabo 2.000 købes ved bror Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort

Læs mere

Dansk Landbrugsrådgivning

Dansk Landbrugsrådgivning AMS - en sund investering eller en ekstra omkostning? Martin Wegge Landscentret Dansk Kvæg Hans Fink Pedersen Landscentret Økonomi og Jura Er der penge i robotmalkning? JA! Og der er lige så stor forskel

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm Økonomi kvæg Jørgen Aagreen Betina Katholm Dagsorden Hvad siger tallene for 2016 Lidt fra 2017 Overblik produktion og foderforbrug Benchmarking foderkontrol Muligheder for tilskud Non GM mælk Blandede

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Økonomistyring. Brug dit regnskab offensivt. V. driftsøkonomikonsulent Per Kristensen, KHL

Økonomistyring. Brug dit regnskab offensivt. V. driftsøkonomikonsulent Per Kristensen, KHL Økonomistyring Brug dit regnskab offensivt V. driftsøkonomikonsulent Per Kristensen, KHL Hvem er vi? Hvad får I med herfra? Et overblik over de aktuelle muligheder, der er indenfor professionel økonomistyring

Læs mere

10. Resultatopgørelse

10. Resultatopgørelse 87 10. Resultatopgørelse Opgave 10.1. Resultatopgørelse (I) En kvæglandmand har følgende produktionsgrene på sin ejendom: 218 SDM-årskøer. Dækningsbidrag pr. årsko 14.600 kr. 47 ha majs. Dækningsbidrag

Læs mere

Regnskabsresultater 2016

Regnskabsresultater 2016 Regnskabsresultater 2016 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 4 bedrifter er udskiftet siden sidste år. (næsten identiske) Et bredt udsnit af både store

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II Gefion, Sorø 15. november 2016 Arne Munk Teamleder husdyr FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II STØTTET AF mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2300 Resultatopgørelse incl. intern omsætning A2400 Finansiering A2404 Analyse af passiver

Læs mere

BUDGETTETS INDHOLD OG UDARBEJDELSE

BUDGETTETS INDHOLD OG UDARBEJDELSE BUDGETTETS INDHOLD OG UDARBEJDELSE Erfaringsudveksling for budgetsæson 2016/2017 Driftsøkonom Kim Hermansen Indhold Budgetberetning Bilag Kalkuler Tal del (ø90) 2 Budgetberetning Aftagere Landmand Ejerskab

Læs mere

- og kan rådgivningssystemet levere

- og kan rådgivningssystemet levere Er produktivitet løsningen for landbruget? - og kan rådgivningssystemet levere varen? Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 23. november 2016 Efterspørgslen på lokale vare og specialprodukter stiger

Læs mere

Rådgivningskoncept. ReproManagement

Rådgivningskoncept. ReproManagement Rådgivningskoncept ReproManagement Kolofon Rådgivningskoncept til ReproManagement Redaktion I projektgruppen har desuden deltaget Følgende har bidraget med test af materiale til kapitel 5 og 6 Søs Ancker,

Læs mere

På en kvægejendom foreligger der følgende resultater for et regnskabsår: Afkoblet støtte kr. Resultat af primær drift kr.

På en kvægejendom foreligger der følgende resultater for et regnskabsår: Afkoblet støtte kr. Resultat af primær drift kr. 119 13. Regnskabsanalyse Opgave 13.1. Regnskabsanalyse I (rentabilitet) På en kvægejendom foreligger der følgende resultater for et regnskabsår: Afkoblet støtte 230.000 kr. Resultat af primær drift 450.000

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

Udfordringer og muligheder som nyetableret mælkeproducent. - Hvad skal der til, for at det lykkes?

Udfordringer og muligheder som nyetableret mælkeproducent. - Hvad skal der til, for at det lykkes? Udfordringer og muligheder som nyetableret mælkeproducent - Hvad skal der til, for at det lykkes? Hvem er vi? Preben Bækgård Madsen 29 år Driftslederuddannet 2006 Anja Bækgård Madsen 28 år Sygeplejerske

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54

Læs mere

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Disposition 1. Sådan optimerer jeg. v/ Søren Andersen. 2. Fremstillingsprisen skal ned! Maskinomkostninger er ofte høje Giver alle marker et højt udbytte?

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

Budget et vigtigt styringsredskab

Budget et vigtigt styringsredskab Svinekongres 2010 ved økonomirådgiver Martin Vestergaard Agrinord, Års Svinekongres 2010 Dagsorden Fremad hvordan? Hvorfor budget Hvor er de typiske afvigelser Ejendomseksempel med budgetopfølgning Rentabilitet,

Læs mere