Nøgletal i rådgivningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nøgletal i rådgivningen"

Transkript

1 Nøgletal i rådgivningen Version 1. Lene Bruun Siriwadhananuraks

2 1

3 Indhold Indledning... 3 Produktionsstyring... 6 Svin... 7 Fravænnede pr. kuld (sohold)... 7 Kuld pr. årsso (sohold)... 8 FEsv pr. kg tilvækst (smågrise)... 9 FEsv pr. kg tilvækst (slagtesvin) Inden for basisvægt, % (slagtesvin) Kvæg Celletal Energiudnyttelse Leveret kg mælk pr. dag Reproduktionseffektivitet Økonomisk styring Løbende/ taktisk Dækningsbidrag Dækningsbidrag pr. enhed Maskinomkostninger Energi (omkostninger) Vedligehold (omkostninger) Likviditetsoverskud/-behov Strategisk sigte Afkastningsgrad Overskudsgrad Egenkapitalens forrentning Soliditetsgrad Kapacitetsgrad Eksempel på arbejde med nøgletal

4 Indledning `Nøgletal i rådgivningen er et inspirationskatalog til konsulenter, der rådgiver landmænd, når det drejer sig om at finde de nøgletal eller KPI er (herfra benævnt som nøgletal), som er relevante for den givne landmand at anvende i sin økonomistyring. `Nøgletal i rådgivningen kan også fungere som inspiration for landmænd, der ønsker at skabe eller bevare overblikket over udviklingen i sin virksomhed. Hvad er økonomistyring? Inden vi går videre til at se på hvilke nøgletal, man som landmand og rådgiver kan anvende i økonomistyringen af en landbrugsvirksomhed, skal vi først og fremmest have et fælles billede af, hvad økonomistyring er. Økonomistyring handler dybest set om at sikre, at virksomhedens strategi bliver gennemført som planlagt. Via økonomistyring har man en mulighed for i tide - at foretage de løbende justeringer på det operationelle niveau, som ofte er nødvendige for at realisere den lagte strategi for virksomheden. Økonomistyringen er dermed en af virksomhedsejerens primære styringsredskaber i den daglige drift. Der er flere tilgange til økonomistyring og dermed også forskellige metoder, der kan tages i anvendelse. En landmand har typisk flere og mangeartede arbejdsopgaver samt flere forskellige produktionssteder (fx stald, mark, maskinstation) og dermed et behov for at kunne følge konsekvenserne af en lang række samtidige indsatser. I en sådan situation er det af stor værdi at anvende nøgletal som et styringsredskab. Vejen til at opnå målene Hvis man ønsker at sikre en gennemførsel af virksomhedens strategiske mål, kan man nedbryde disse i et målhierarki. Dvs. at de strategiske mål bliver brudt ned i taktiske og operationelle mål. Ved hjælp af målhierarkiet bliver det muligt løbende at følge op på og eventuelt justere de handlinger, der sker undervejs. Man får altså en mulighed for at omsætte strategien til konkrete handlinger, der kan måles og styres via den løbende økonomistyring. Der er sidst i kataloget vist et eksempel på dette i praksis. Strategi Taktiske mål Operationelle mål Nøgletal som metode Der er forskellige metoder at opstille mål på. En af metoderne er netop nøgletal. Nøgletal kan anvendes på både operationelt, taktisk og strategisk niveau. Det kan være de samme nøgletal, der bliver anvendt både 3

5 strategisk, taktisk og operationelt, men det kan også være forskellige nøgletal på de 3 niveauer. Det kommer vi tilbage til senere. En af fordelene ved nøgletal er, at man kan få et godt overblik over udviklingen i hele virksomheden udelukkende ved at følge få nøgletal. Det er dog naturligvis vigtigt, at man får fundet de rigtige nøgletal at følge. Hvilke nøgletal, der er de rigtige, afhænger helt af virksomheden og dennes strategi. Når man taler om økonomistyring, er der mange, der tror, at det nødvendigvis også må være udelukkende økonomiske nøgletal, der skal anvendes. Det behøver det ikke og slet ikke i en virksomhed som et landbrug. Her er de produktionstekniske nøgletal meget afgørende, men de giver kun en del af overblikket. Til gengæld er de ofte nemmere at finde og opgøre. Den optimale økonomistyring via nøgletal er at kunne kombinere de væsentligste nøgletal fra produktionen (dem, der er kritiske for opnåelse af strategien dvs. dem, der fortæller, om vi arbejder rigtigt med fokusområderne) med de økonomiske nøgletal, som er tilsvarende kritiske for opnåelse af strategien. Opgaven bliver at identificere nøgletallene i produktionen, som kan give virksomhedsejeren den nødvendige sikkerhed for, at alt i produktionen forløber, som det skal (og dermed er man godt på vej mod strategiens målsætninger) samt at identificere de økonomiske nøgletal, som tilsvarende viser, at produktion, indtjening, omkostninger m.m. hænger sammen som forventet og budgetteret. Det er disse nøgletal, der er fokus på i `Nøgletal i rådgivningen. Hele raden rundt uden overlap Når man udvælger de nøgletal, som man vil anvende i økonomistyringen, er det vigtigt, at man sikrer, at man dels får dækket de strategisk vigtige områder, og dels at der ikke er for store overlap i nøgletallene. Det sidste er vigtigt for at begrænse mængden af nøgletal af hensyn til overblikket. Nøgletallene skal desuden indeholde informationer, som beslutningstageren kan agere ud fra. Derfor er det vigtigt, at de valgte nøgletal sandfærdigt og uden udefrakommende støj kan fortælle om den underliggende præstation. Reaktionstid er afgørende Nøgletallenes informationsværdi afhænger naturligvis af, hvor ofte de opgøres. Det betyder, at hvis man vælger at ajourføre sin bogføring ultimo en måned, vil de økonomiske nøgletal have en informationsværdi, der er meget nutidig. Hvis man i stedet vælger kvartalsvis bogføring, vil de økonomiske nøgletal have en begrænset værdi som indikatorer, der kan fortælle om behov for nødvendige justeringer. Man skal derfor være bevidst om, at jo længere intervallet er mellem ajourføring af nøgletallene, jo længere bliver reaktionstiden. Dermed reducerer man værdien af nøgletal som styringsredskab. Et nøgletal kan indeholde flere aspekter, som det er relevant at kigge nærmere på, hvis nøgletallet viser en uventet udvikling. Hvis nøgletallet på den anden side følger forventningerne, er der måske ikke behov for at kigge nærmere på de bagvedliggende tal. Virksomhedsejeren kan i stedet koncentrere sig om andre indsatser. For at forstærke nøgletallets værdi som styringsredskab kan man derfor opstille nogle intervaller, indenfor hvilket man som beslutningstager vil acceptere udsving. Først, når nøgletallet bevæger sig udenfor intervallet, skal planlagte aktiviteter sættes i gang. Ledelse via nøgletal Udover at nøgletal fungerer som et styringsredskab og som signalgivere, kan nøgletal anvendes som et ledelsesredskab. En høj grad af medejerskab og forståelse for virksomhedens mål bliver ofte nævnt som kritiske for medarbejdernes involveringsgrad og motivation. For at sikre dette er det nødvendigt, at virksom- 4

6 hedens medarbejdere for det første har kendskab til virksomhedens mål. For det andet at de har en forståelse for, hvordan virksomheden skal nå målsætningerne. Sidst, men ikke mindst er det vigtigt, at medarbejderne ved, hvad disse mål konkret betyder for deres hverdag. For at det kan ske, skal medarbejdernes mål svare overens med virksomhedens mål og strategi. Det er derfor helt essentielt, at der opstilles nogle operationelle mål for medarbejderne, som sikrer, at de løbende træffer og gennemfører beslutninger således, at virksomhedens samlede operationelle og strategiske målsætning bliver opfyldt. De operationelle mål, som vi kommer ind på i afsnittet om produktionsstyring, kan anvendes som operationelle mål for medarbejderne, men er primært tænkt som virksomhedslederens eller driftslederens styringsredskab. Derfor anbefaler vi, at man i forhold til medarbejderne opstiller mål på et niveau dybere end de nævnte for, at medarbejderne kan styre efter det i det daglige. Som minimum skal medarbejderne have tid og rum til at lave en handlingsplan for at nå målene. Det er medarbejdernes ansvar at følge op på handlingsplanen. Virksomhedsejeren følger op på de operationelle mål sammen med medarbejderne. Opsummering Det er centralt, at virksomhedslederen har mulighed for at koncentrere sig om de opgaver, hvor han virkelig kan flytte noget fremfor løbende kontrol og opfølgning. Ved at der er sammenhæng mellem lederens overordnede nøgletal og medarbejdernes specifikke nøgletal, kan lederen alene fokusere på de overordnede nøgletal som styringsredskab i forhold til medarbejderne. Hvis vi skal opsummere, kan man sige, at fordelene ved nøgletal, uanset om det er på operationelt, taktisk eller strategisk niveau, er: - Overblik over virksomhedens udvikling - Overvågning af strategiens opnåelse Version 2 I version 2 af Nøgletal i rådgivningen vil vi komme mere ind på nøgletal som metode til at give slip på detaljerne og stadig have det fulde/nødvendige overblik. Vi vil også arbejde med, hvordan man via nøgletal sikrer optimering. 5

7 Produktionsstyring Som virksomhedsejer er det nødvendigt at holde øje med udvalgte produktionstekniske nøgletal for løbende at kunne følge med i, om produktionen går som forventet. Kombinerer man de produktionstekniske nøgletal med økonomiske nøgletal, vil virksomhedsejeren have et komplet overblik over sin virksomheds udvikling. Dermed får virksomhedsejeren en mulighed for at anvende nøgletallene som et styringsredskab for hele virksomheden. Der er mange forskellige indsatsområder i en landbrugsvirksomhed, og der er især indenfor det produktionstekniske område mange forskellige nøgletal, der alle kan tilvejebringe relevante informationer. På den anden side er det heller ikke nødvendigt at følge med i alle de produktionstekniske nøgletal. Det giver overflod af information og fjerner fokus fra det, der er vigtigt. I stedet kan det være medarbejderne, herunder også driftslederen, som skal anvende de produktionstekniske nøgletal, der er relevante for dem i det daglige arbejde. Det er naturligvis vigtigt, at virksomhedsejeren og de ansatte/driftsleder er enige om hvilke nøgletal, der især skal være fokus på. Det vil helt afhænge af hvilken virksomhed, det drejer sig om og hvilke udfordringer, der er identificeret for den pågældende virksomhed. I de kommende afsnit kan du finde nogle udvalgte produktionstekniske nøgletal for hhv. svine- og mælkeproduktion. Nøgletallene er valgt ud fra tesen om, at det især er disse nøgletal, der driver økonomien i den givne produktion, og at det er ved at følge disse nøgletal, at man får et generelt overblik over, om det går godt i produktionen. Anvendelse af produktionstekniske nøgletal giver især mening på helt kort sigt. For nogle ned til uge- eller endda dagsbasis. Den korte tidshorisont gør det muligt at reagere hurtigt på eventuelle afvigelser fra det forventede. Det er her vigtigt at være opmærksom på: 1. Med en helt kort tidshorisont skal udslaget ikke være ret stort, inden du reagerer. 0,05 FE pr. kg tilvækst på én uge kan hurtigt blive til 0,2 FE pr. kg tilvækst, hvis tendensen fortsætter. 2. At registreringer skal være præcise. Der skal ikke ret stor usikkerhed til, førend du drager en fejlagtig konklusion, jf. punkt 1. Det er naturligvis også relevant at anvende de produktionstekniske nøgletal på længere sigt. Her er det dog især som forklarende variable i forhold til udviklingen i økonomien, jf. afsnit om økonomistyring. Den skarpe læser vil bemærke, at der ikke er produktionstekniske nøgletal for planteproduktion i dette afsnit. Det er ikke ensbetydende med, at det ikke er muligt at styre planteproduktionen løbende. Det er blot et udtryk for, at der ikke er veldefinerede produktionstekniske nøgletal på samme måde som for husdyrproduktion. I stedet er det ganske andre parametre, som man styrer planteproduktionen efter i det daglige. Det kan f.eks. være ofte at observere rapsmarken i sæsonen for glimmerbøsser eller løbende holde øje med vandregnskabet i vækstsæsonen for at kunne sætte ind med hhv. sprøjtning for glimmerbøsser og vanding i rette tid. Elementer som disse er afgørende for, hvordan landmanden præsterer i planteproduktionen. 6

8 Svin Fravænnede pr. kuld (sohold) Et udtryk for hvor mange grise der fravænnes pr. kuld på et år. Denne information sammen med antal kuld pr. årsso giver fravænnede grise pr. årsso. Alt afhængig af notering giver en forbedring på 0,5 fravænnede pr. kuld mellem 150 og 250 kr. pr. årsso. Landmanden indtaster oplysningerne i Agrosoft Effektivitetskontrol. Hvor findes KPI en? Udfyld Evt. uddybende bemærkning Lagring (som beregnet tal eller beregnes tallet løbende) Er grunddata gemt? (ja/nej) Tidshorisont Dækker KPI'en en periode? (ja/nej) Agrosoft I lokal database på bedriften Lokal Forskellige metoder Oftest på kvartalsbasis Muligt på måneds- eller ugebasis. Nej sform Tal Decimaler (hvis præsentation som tal) 1, se ovst. Både og Normalt værdi-interval

9 Kuld pr. årsso (sohold) Kuld pr. årsso giver information om, hvor mange kuld en so får på et år i gennemsnit. Denne information sammen med antal fravænnede pr. kuld giver fravænnede grise pr. årsso. Alt afhængig af notering giver en forbedring på 0,1 kuld pr. årsso giver mellem 150 og 300 kr. pr. årsso. Landmanden indtaster oplysningerne i Agrosoft Effektivitetskontrol. Hvor findes KPI en? Udfyld Evt. uddybende bemærkning Lagring (som beregnet tal eller beregnes tallet løbende) Er grunddata gemt? (ja/nej) Tidshorisont Dækker KPI'en en periode? (ja/nej) Agrosoft programmer I lokal database på bedriften Lokal Forskellige metoder Oftest på kvartalsbasis Muligt på måneds- eller ugebasis. Nej sform Tal Decimaler (hvis præsentation som tal) 2, se ovst. Både og Normalt værdi-interval 2,00-2,50 8

10 FEsv pr. kg tilvækst (smågrise) Foderforbrug pr. kg tilvækst viser, hvor mange foderenheder en smågris æder for at vokse 1 kg. Foderomkostninger er den mest betydende enkeltpost i svineproduktion, og foderforbruget er generelt af større økonomisk betydning end tilvækst. Alt afhængig af foderpris giver en reduktion af foderforbruget med 0,1 FEsv pr. kg en besparelse på 4 til 6 kr. pr. smågris. Landmanden indtaster oplysningerne i Agrosoft (nogle landmænd får konsulenter til det). Hvor findes KPI en? Udfyld Evt. uddybende bemærkning Lagring (som beregnet tal eller beregnes tallet løbende) Er grunddata gemt? (ja/nej) Tidshorisont Dækker KPI'en en periode? (ja/nej) Agrosoft I lokal database på bedriften Lokal sform Tal Decimaler (hvis præsentation som tal) 2 Normalt værdi-interval Forskellige metoder Oftest på kvartalsbasis Nej, se ovenstående Både og 1,50-2,50 Muligt på måneds- eller ugebasis. 9

11 FEsv pr. kg tilvækst (slagtesvin) Foderforbrug pr. kg tilvækst viser, hvor mange foderenheder et slagtesvin æder for at vokse 1 kg. Foderomkostninger er den mest betydende enkeltpost i svineproduktion, og foderforbruget er generelt af større økonomisk betydning end tilvækst og kødprocent. Alt afhængig af foderpris giver en reduktion af foderforbruget med 0,1 FEsv pr. kg en besparelse på 10 til 18 kr. pr. slagtesvin. Landmanden indtaster oplysningerne i Agrosoft Effektivitetskontrol. Hvor findes KPI en? Udfyld Evt. uddybende bemærkning Lagring (som beregnet tal eller beregnes tallet løbende) Er grunddata gemt? (ja/nej) Tidshorisont Dækker KPI'en en periode? (ja/nej) Agrosoft I lokal database på bedriften Lokal Forskellige metoder Oftest på kvartalsbasis Muligt på måneds- eller ugebasis. Nej sform Tal Decimaler (hvis præsentation som tal) 2 Både og Normalt værdi-interval 2,40-3,20 10

12 Inden for basisvægt, % (slagtesvin) Andelen af leverede slagtesvin inden for basisvægt giver information om andelen af slagtesvin i vægtintervallet med den højeste afregningspris på slagteriet. Forskellen mellem god og dårlig udvejning kan nemt være 30 kr. pr. slagtesvin. KPI en kommer fra slagteriet på afregningsnotaen, og opsamles også af Agrosoft. Hvor findes KPI en? Udfyld Evt. uddybende bemærkning Lagring (som beregnet tal eller beregnes tallet løbende) Er grunddata gemt? (ja/nej) Tidshorisont Dækker KPI'en en periode? (ja/nej) Afregningsnota fra slagteri og i Agrosoft-programmer. Lokal database hos landmanden og hos slagteriselskaberne Lokal og central Vedr. Agrosoft: Forskellige metoder. Kan beregnes ned til på ugebasis Nej sform Tal Decimaler (hvis præsentation som tal) 1, en uge Både og Normalt værdi-interval % Vi bør bruge Agrosoft som kilde, da de har indsamlet data fra flere slagterier og da de øvrige KPI er skal hentes fra Agrosoft, vil det lette arbejdsmængden. Et centralt sted på landsniveau med adgang for landmanden hos Danish Crown og Tican. 11

13 Kvæg Celletal Celletallet viser både noget om sundheden i besætningen primært yversundhed samtidig med, at det også viser noget i forhold til kvalitetstillæg i den mælk, der leveres. Et lavt celletal er centralt for, at der kan opnås en høj mælkeproduktion pr. ko og en høj kvalitetsafregning på mælk. Celletal kan opgøres på baggrund af 2 forskellige analyser enten i den mælk, der er leveret til mejeri, eller mælk målt ved ydelseskontrol. Det kan opgøres som den rå værdi på målingstidspunktet eller den geometriske værdi, som er gennemsnittet for en periode. Analyse af mælk på laboratorium. Hvor findes KPI en? Udfyld Evt. uddybende bemærkning KMP, Dyreregistrering*, KPO, leverendørsider * f.eks. celletalsopgørelse og yversundhed Bl.a. Kvægdatabasen og Kvægs datawarehouse Lagring (som beregnet tal eller beregnes tallet løbende) Er grunddata gemt? (ja/nej) Tidshorisont Dækker KPI'en en periode? (ja/nej) Central Rå værdi + beregnet gennemsnit i datawarehouse Rå værdi: ca. 48 timer efter prøveudtagning den rå værdi det geometriske gennemsnit Begge sform Tal og graf Decimaler (hvis præsentation som tal) 0 Normalt værdi-interval Den rå værdi vises i bl.a. KMP og i dyreregistrering (se ovenfor) Dog dækker en leverance ofte de seneste 2 dage eller leveringsuge I KMP præsenteres celletallet både som et tal og som en kurve, der viser historikken på celletallet. Denne kurve er yderligere suppleret med grøn, gul og rød baggrundsfarve, alt efter niveauet af celletallet, hvor farverne indikerer niveauet for kvalitetstillæg. Det normale udsving er dog mellem Eksempel 12

14 13

15 Energiudnyttelse Nøgletallet viser energiudnyttelsen hos de malkende køer fra seneste Foderkontrol i DMS. Energiudnyttelsen viser forholdet mellem den energi, som køerne optager og den energi, køerne har behov for. Der bør sigtes mod en energiudnyttelse på 97. Er energiudnyttelsen lavere, er køerne blevet tildelt foder, som de ikke udnytter. Er energiudnyttelsen over 100, er udnyttelsen høj, men samtidig er der risiko for at køerne er underforsynet med energi, og typisk vil mobilisere energi fra kroppen. Dette kan være tilfældet, hvis alle køer er først i laktationen. Energiudnyttelsen er opgjort på seneste Foderkontrol, der er beregnet for malkende. Data fra en foderkontrol er først med i KMP dagen efter, at foderkontrollen er beregnet i DMS. Nøgletallet beregnes i Foderkontrol, som er en pakke i DMS. Hvor findes KPI en? Udfyld Evt. uddybende bemærkning Foderkontrol Beregnes på kvartalsniveau i foderopgørelse og præsenteres og KMP i KPO Lagring (som beregnet tal eller beregnes tallet løbende) Central Beregnes løbende Er grunddata gemt? (ja/nej) I DMS Tidshorisont Ned til en dag DWH: præsenteres i KMP Perioden er helt valgfri. De fleste foderkontroller bliver lavet for en dag, men det er muligt at lave den for flere dage, og der er frit valg på antallet af dage. I Foderopgørelse og KPO er minimum et kvartal. Nej Den mindste periode er en dag Dækker KPI'en en periode? (ja/nej) Begge sform Tal og graf Decimaler (hvis præsentation som tal) 1 Normalt værdi-interval

16 Eksempel 15

17 Leveret kg mælk pr. dag Nøgletallet viser mælkeleverancen til mejeri pr. døgn beregnet ud fra seneste afhentning af mælk. Nøgletallet er det tætteste, man som mælkeproducent kan komme en måling af dagens produktion hver eneste dag. Nøgletallet er på operationelt niveau og kan sammenlignes direkte med prognosen for besætningens mælkeproduktion. Nøgletallet suppleres i den sammenhæng med antallet af køer, fedt- og proteinprocent i prognosen og i den aktuelle periode. Tallet beregnes løbende i KMP. Nøgletallet beregnes og vises løbende i KMP. Dermed findes nøgletallet for alle mælkeproducenter, dog er det kun leverandører til Arla, som opdateres dag til dag. Hvor findes KPI en? Udfyld Evt. uddybende bemærkning KMP Kvægs DWH Central Lagring (som beregnet tal eller beregnes tallet løbende) Beregnet tal Beregnes hver nat ved en ny kørsel Er grunddata gemt? (ja/nej) Grunddata for beregningen findes i kvægdatabasen beregningsformler findes i DWH. Tidshorisont Dækker KPI'en en periode? (ja/nej) Daglig Nej Anvendes på det helt korte tidsperspektiv. Beregnes dagligt og følger dermed op på, om produktionen de seneste dage har været som forventet. Ved længere periode anvendes: Mælk leveret pr. årsko, som kan findes i såvel Dyreregistrering som DMS. Ved vurdering af dagens tal er udviklingen den seneste uge og måned relevant. Begge Vises i KMP sammen med prognose for leveret mælk sform Tal og graf Decimaler (hvis præsentation som tal) 0 Normalt værdi-interval Varierer Kommer helt an på besætningens størrelse. 90 køer ca kg, 500 køer ca kg. 16

18 Eksempel Ca. 230 køer og årligt kg mælk leveret 17

19 Reproduktionseffektivitet Reproduktionseffektiviteten i en besætning dækker overordnet set både koens biologiske egenskaber og mælkeproducentens managementmæssige evner. Det er et samlet tal for, hvor mange insemineringer der foretages ud af de mulige brunster og hvor stor en andel af disse insemineringer, der resulterer i en drægtighed. Opgørelser på Kvægdatabasen (2008) viser, at den gennemsnitlige reproduktionseffektivitet på besætningsniveau ligger på 0,15, og at der er en forskel på 0,07 mellem den bedste og den ringeste fjerdedel af de danske malkekvægbesætninger. Med udgangspunkt i disse resultater er der i 2009 foretaget nogle økonomiske beregninger. De viser, at forskellen i reproduktionseffektivitet mellem den bedste og den ringeste fjerdedel dækker over en forskel i dækningsbidraget på 578 kr. pr. årsko. Når man sammenligner de 10 % bedste med de 10 % ringeste, er forskellen på kr. pr. årsko. Reproduktionsstyring i besætningen er altså en disciplin med stor betydning. Reproduktionseffektiviteten er et nøgletal på taktisk niveau og bør i den daglige styring suppleres af antal insemineringer, som kan findes i KMP. Reproduktionseffektiviteten bliver beregnet i Dyreregistrering og findes på reproudskrift køer. Hvor findes KPI en? Udfyld Evt. uddybende bemærkning Dyreregistrering Reproudskrift Kvægdatabasen Central Lagring (som beregnet tal eller beregnes tallet løbende) Beregnet tal Beregnes hver gang, der trækkes en udskrift Er grunddata gemt? (ja/nej) Selve beregningen af insemineringsprocent er meget kompleks og kan ikke anbefales at beregne andre steder. Tidshorisont Årlig 60 dage før dags dato og 12 måneder bagud i tid. Dækker KPI'en en periode? (ja/nej) Nej Begge sform Tal Decimaler (hvis præsentation som tal) 2 Normalt værdi-interval 0,05-0,26 80 pct. af observationer ligger i dette interval 18

20 Eksempel 19

21 Økonomisk styring Når vi snakker om økonomistyring ud fra økonomiske nøgletal, er tidshorisonten ofte lidt længere end for de produktionstekniske nøgletal. Det behøver dog ikke være mere end en måned. Selv om det, der foregår i produktionen og dermed de produktionstekniske nøgletal, påvirker økonomien direkte, fortæller de produktionstekniske nøgletal ofte ikke hele sandheden. Det kan være svært helt at gennemskue alle følgevirkninger af udviklingen på et givent område i produktionen. Det kan f.eks. være, hvor stor betydning har det på de kontante kapacitetsomkostninger (og bundlinjen), at mælkeydelsen er hævet. Det kan f.eks. være, at det har krævet mere management og dermed flere lønkroner at nå dertil. Og i den sidste ende må vi ty til økonomiske nøgletal for at finde ud af, om det egentlig er en god forretning, at mælkeydelsen er forøget. Ligesom for de produktionstekniske nøgletal gælder det om at finde de økonomiske nøgletal, der giver det nødvendige overblik. Hvilke der er relevant, afhænger helt af virksomheden, dens strategi, og hvilke fokusområder der er valgt. De nøgletal, som vi har udvalgt, afspejler det, vi som oftest oplever som en udfordring styringsmæssigt hos landmændene, og det som fylder noget rent omkostningsmæssigt hos mange. I det konkrete tilfælde kan det sagtens være andre nøgletal, der er relevante. Det gælder om at finde de nøgletal, der giver mening. Det vigtigste er, at nøgletallene giver det nødvendige overblik, og at de gør det muligt at følge op på de fokusområder, der er udpeget for lige netop den virksomhed. 20

22 Løbende/ taktisk Dækningsbidrag Nøgletallet er en direkte konsekvens af de produktionsmæssige dispositioner og resultater (givet priser), der har været i perioden. Dækningsbidraget giver det samlede overblik over de direkte konsekvenser af de produktionstekniske nøgletal. Bemærk dog at dækningsbidraget ikke nødvendigvis afdækker alle de økonomiske konsekvenser, og derfor kan det ikke stå alene som økonomisk nøgletal. Der skal også inddrages nøgletal, som viser de økonomiske konsekvenser længere nede. Ingen Hvor findes KPI en? Lagring (som beregnet tal eller beregnes tallet løbende) Er grunddata gemt? (ja/nej) Tidshorisont Dækker KPI'en en periode? (ja/nej) sform Decimaler (hvis præsentation som tal) 0 KPO, Ø90 internt regnskab, råbalance, budget Ø90 Central Beregnes løbende Månedlig Nej Begge Tal Normalt værdi-interval

23 Dækningsbidrag pr. enhed Dækningsbidraget pr. enhed er et af de væsentligste økonomiske mellemresultater i opgørelsen af den løbende indtjening fra produktionen. Dækningsbidraget opgøres blandt andet i KPO (kvæg). Det er vigtigt at følge dækningsbidragets udvikling over tid, men for at vurdere det opnåede dækningsbidrag, bør det sammenlignes med krav til dækningsbidrag, som beregnes i Driftsgrensanalyserne og præsenteres i Business Check. Data til beregning af dækningsbidraget kommer fra registreringerne i Ø90. På foderomkostningssiden kan der suppleres med foderregistreringer. Hvor findes KPI en? Udfyld Evt. uddybende bemærkning Ø90 og DMS Ø90: Årsrapport, råbalance og budgetopfølgning DMS: KPO DMS og Kvægs datawarehouse DMS: DB beregnes i en opgave, der ligger centralt, og som kan tilgås af alle brugere med adgang til ejendommen. Landmand har adgang ved abonnement på DMS pro- Lagring (som beregnet tal eller beregnes tallet løbende) Er grunddata gemt? (ja/nej) Central Begge duktionsstyring DWH: Som beregnet tal DMS: beregnes ved åbning af KPO-opgaven Tidshorisont Kvartalsvis eller mere og år til dato i DMS Dækker KPI'en en periode? (ja/nej) Nej sform Tal Decimaler (hvis præsentation som tal) 0 Normalt værdi-interval Varierer 22

24 Eksempel fra KPO (Kvæg) 23

25 Maskinomkostninger I planteproduktionen er maskinomkostningerne helt centrale. Hvis man formår at styre disse, har man en god chance for at klare sig godt økonomisk i planteproduktionen. Maskinomkostningerne er alle kapacitetsomkostninger plus forrentning af maskinerne. Det vil sige, at maskinomkostningerne fortæller, hvor meget det koster at dyrke og drive planteproduktion med lige netop dét sædskifte på den givne ejendom. Maskinomkostningerne kan beregnes som et absolut tal eller pr. ha. Eller Kasseregistrering (realiserede) og budget (forventede) Andre oplysninger Hvor findes KPI en? Lagring (som beregnet tal eller beregnes tallet løbende) Er grunddata gemt? (ja/nej) Tidshorisont Dækker KPI'en en periode? (ja/nej) sform Decimaler (hvis præsentation som tal) Normalt værdi-interval Begge Varierer efter sædskifte Korn: kr. pr ha Kartofler: kr. pr ha 24

26 Energi (omkostninger) Som realiseret tal viser KPI en, hvor store omkostninger der har været til energi i perioden. Perioden kan man selv definere. Det budgetterede tal viser, hvor store omkostninger der forventes at være til energi i perioden. Også her kan man selv definere perioden. Det giver ekstra værdi til KPI en, hvis man sammenligner realiseret med budgetterede (for samme periode). Ingen Kasseregistrering (realiserede) og budget (forventede) Andre oplysninger Hvor findes KPI en? Lagring (som beregnet tal eller beregnes tallet løbende) Er grunddata gemt? (ja/nej) Tidshorisont Dækker KPI'en en periode? (ja/nej) sform Decimaler (hvis præsentation som tal) 0 Ø90 årsrapport, råbalance, budget Ø90 Central Beregnes løbende Fra månedlig Nej Begge Tal Normalt værdi-interval Eksempel på præsentation af KPI en (fra Årsrapport) Se Vedligehold (næste side) 25

27 Vedligehold (omkostninger) Som realiseret tal viser KPI en hvor store omkostninger, der har været til vedligehold i perioden. Perioden kan man selv definere. Det budgetterede tal viser, hvor store omkostninger der forventes at være til vedligehold i perioden. Også her kan man selv definere perioden. Det giver ekstra værdi til KPI en, hvis man sammenligner realiseret med budgetterede (for samme periode). Ingen Kasseregistrering (realiserede) og budget (forventede) Hvor findes KPI en? Lagring (som beregnet tal eller beregnes tallet løbende) Er grunddata gemt? (ja/nej) Tidshorisont Dækker KPI'en en periode? (ja/nej) sform Decimaler (hvis præsentation som tal) 0 Ø90 årsrapport, råbalance, budget Ø90 Central Beregnes løbende Fra månedlig Nej Begge Tal Normalt værdi-interval Eksempel på præsentation af KPI en (fra Årsrapport) 26

28 Likviditetsoverskud/-behov Likviditetsoverskud/-behov er udtryk for de likvider, der er tilbage til at afdrage for, efter at alle andre udgifter er afholdt. Dvs. det udtrykker virksomhedens evne til at afdrage på gælden. Nøgletallet kan findes i afsnittet Investering og finansiering Internt i Ø90 Budget og i likviditetsbudgettet. Du kan også finde nøgletallet i Pengebindingen i det interne regnskab. Likviditetsoverskud/-behov er også et interessant nøgletal for kreditgivere, når de skal evaluere virksomheden i løbet af året. I likviditetsbudgettet vises nøgletallet både pr. måned og for året. I budgetopfølgningen kan man via opfølgning på Investering og finansiering Internt følge op på nøgletallet med det interval, der passer til opfølgningsstrategien i virksomheden. Ø90 Budget og Internt regnskab Hvor findes KPI en? Lagring (som beregnet tal eller beregnes tallet løbende) Er grunddata gemt? (ja/nej) Tidshorisont Dækker KPI'en en periode? (ja/nej) Ø90 Budget og Internt regnskab Ø90 Central Beregnes løbende Månedlig Nej Begge sform Tal Decimaler (hvis præsentation som tal) 0 Normalt værdi-interval -2 mio. til + 2 mio. 27

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 FORMÅL Business Check Kvæg er en sammenligning af de økonomiske resultater bedrift

Læs mere

Økonomistyring. Brug dit regnskab offensivt. V. driftsøkonomikonsulent Per Kristensen, KHL

Økonomistyring. Brug dit regnskab offensivt. V. driftsøkonomikonsulent Per Kristensen, KHL Økonomistyring Brug dit regnskab offensivt V. driftsøkonomikonsulent Per Kristensen, KHL Hvem er vi? Hvad får I med herfra? Et overblik over de aktuelle muligheder, der er indenfor professionel økonomistyring

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2300 Resultatopgørelse incl. intern omsætning A2400 Finansiering A2404 Analyse af passiver

Læs mere

Rapportering til bestyrelsen i landbrugsvirksomheden

Rapportering til bestyrelsen i landbrugsvirksomheden Rapportering til bestyrelsen i landbrugsvirksomheden Af Specialkonsulent Søren Svendgaard, Videncentret for Landbrug, 2014 Denne artikel beskriver, hvad en bestyrelsesrapport bør indeholde i en ejerledet

Læs mere

Dansk Kvæg kongres 2009. Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009

Dansk Kvæg kongres 2009. Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009 Dansk Kvæg kongres 2009 Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009 Er dansk landbrug konkurrencedygtigt? Det korte svar: JA - men det fordrer stærk og fremsynet ledelse Lys

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Definition af kundegruppe Virksomhedslandmænd Produktionslandmænd Deltidslandmænd Boliglandmænd Undertegnede

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb

Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb Tema 1: Rådgivning der virker Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb Chefkonsulent Nicolaj Nørgaard Økonomirådgivningen, LandboNord & Projektleder Heidi Hundrup Dansk

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Det hele startede i 2005, hvor landmanden kontaktede sin svineproduktionskonsulent for at drøfte, hvordan svineproduktionen

Det hele startede i 2005, hvor landmanden kontaktede sin svineproduktionskonsulent for at drøfte, hvordan svineproduktionen Investering i ny slagtesvinestald Slagtesvineproducent har ikke fortrudt at han stoppede med at have søer og i stedet byggede ny slagtesvinestald. Tema > > Tommy Bjerregaard, Patriotisk Selskab Der er

Læs mere

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Hvorfor @Risk og dette kursus? Større og mere komplekse landbrugsbedrifter kræver gode beslutningsværktøjer. I traditionelle regneark regnes der på

Læs mere

Professionel ledelse og risikostyring v/gitte Lerche-Simonsen

Professionel ledelse og risikostyring v/gitte Lerche-Simonsen Bestyrelsesmøde d. 2. sept. 2010 Professionel ledelse og risikostyring v/gitte Lerche-Simonsen 22. oktober 2013 Svinekongres 18-10-2013 1 Kort præsentation Baggrund: HD i org./ledelse HD i afsætningsøkonomi

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Relation til tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltids planteavlsbedrifter...

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke

Læs mere

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT Støttet af: SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT NOTAT NR. 1406 Fremstillingsomkostningerne kan sænkes med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret ved at samle en integreret bedrift på tre

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

Udvidelse af besætningen. Table of Contents

Udvidelse af besætningen. Table of Contents Udvidelse af besætningen Det er enkelt at simulere en udvidelse med SimHerd. Herned beskrives forskellige måder at gøre det på. Desuden vises i dette dokument hvad man skal være opmærksom på og hvordan

Læs mere

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Økonomi og finansieringsmuligheder i svineproduktionen v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Nr. 1 Agenda Produktionsøkonomi bytteforhold Forventninger til erhvervets indtjening Finansiering og kapitalforhold

Læs mere

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER NOTAT NR. 1206 Indtjening på den primære drift har større betydning for bedriftens udviklingsmuligheder end gældens størrelse. Rentabiliteten

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

Kvægøkonomi aften efterår 2011

Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomiaften KHL. 30. november 2011 Driftsøkonomi v. Ulrik Simonsen Målet for i aften Prognoser / budgetter 2012 Udfordringer i tiden der kommer Kritiske faktorer Beslutninger

Læs mere

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Mælkeproduktion uden kvote - et dansk perspektiv Agenda Et kort tilbageblik Hvad er situationen i dag? Et kig i krystalkuglen. Hvad vil

Læs mere

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 v/ Peder Østergaard Medarbejdere Uændret: 6 revisorer 3 driftsøkonomer 9 assistenter 1 elev Thyra Aktuelt: Thyra Frisk Carstensen,

Læs mere

Økonomistyring. Den individuelle tilgang

Økonomistyring. Den individuelle tilgang Økonomistyring Den individuelle tilgang Ude eller hjemme DLBR tilbyder en lang række produkter indenfor økonomistyring. Produkter, som enten tilbydes hos DLBR-rådgivningsvirksomheden eller som et onlineprodukt.

Læs mere

Opmærksomhedsvinduet er ofte startvinduet. Her ses de køer, der er alarm på, eller der skal tages aktion på med hensyn til reproduktion.

Opmærksomhedsvinduet er ofte startvinduet. Her ses de køer, der er alarm på, eller der skal tages aktion på med hensyn til reproduktion. DeLaval Produktnavn Sælges som ALPRO Windows 6.50. Det samme program kan anvendes både til malkning i AMS og konventionel malkning. Programmet sælges som et samlet grundmodul, hvortil der findes et tillægsmodul

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Produceres 7.000 slagtesvin Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden 750 ha 370 ha græs 40 ha majs 00 ha fremavls korn 80 ha havre 60 ha grønkorn Indkøb ved 30 kg Svin Bruttoudbytte ca.

Læs mere

Risikoledelse i praksis

Risikoledelse i praksis i praksis Kvægkongressen i Herning Den 26. februar 2008 V/ Kristian Hedeager Nielsen Udviklingschef på LandboFyn Mælkeproducentens indtjenings- og kapitalforhold Historisk - Stabil indtjening på et lavere

Læs mere

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i CV Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i Potentiale screening Proces, HR Taktisk og strategisk planlægning Andersen

Læs mere

Hvordan tackler du banken, inden banken tackler dig?

Hvordan tackler du banken, inden banken tackler dig? Hvordan tackler du banken, inden banken tackler dig? Indlæg Danske Slagtekalveproducenter 4. Januar 2012 v. Kurt Skovsted, Cand. Agro (M.Sc.) SVAR Ved at være forberedt, virksomhedsorienteret og professionel.

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere

Mejerileveringsdata til brug for modulet med kvoteberegning skal indtastes manuelt, da de ikke kan tages med i overførslen fra Kvægdatabasen.

Mejerileveringsdata til brug for modulet med kvoteberegning skal indtastes manuelt, da de ikke kan tages med i overførslen fra Kvægdatabasen. UNIFORM Agri DK Produktnavn Sælges som Uniform-Basis, hvor der ikke er kobling til procesudstyr (mælkemålere, kraftfoderautomater, aktivitetsmålere) eller Uniform-Professionel, der kobles til det eksisterende

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

Review af årsrapport og skatteregnskab

Review af årsrapport og skatteregnskab Reviewskema: Review af årsrapport og skatteregnskab Indhold i dette dokument: 1. Planlægning 2. Udførelse 3. Konklusion Kundenavn: Bakkegaarden Ejendomsnummer: 123456 Regnskabsår: 2008 Dato Initialer Vurdering

Læs mere

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus Handlingsplaner Enkeltstående tiltag Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus 1. Afdække forbedringsmuligheder (stald, foderlade, mark, finansiering) 2. Synliggøre det økonomiske potentiale ved tiltag

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin 2008. Produktionsøkonomi Svin 1

Produktionsøkonomi. Svin 2008. Produktionsøkonomi Svin 1 Produktionsøkonomi Svin 2008 Produktionsøkonomi Svin 1 2 Produktionsøkonomi Svin Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen Redaktør Lene Korsager Bruun, Dansk Svineproduktion

Læs mere

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 SimHerd øvelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 Herned vises indholdsfortegnelsen af dette dokument og dermed en oversigt af alle øvelser som du kan lave med SimHerd. Du er velkommen til at springe

Læs mere

Ø90 Råbalance - sådan - den økonomiske temperatur

Ø90 Råbalance - sådan - den økonomiske temperatur Ø90 Råbalance - sådan - den økonomiske temperatur DLBR Ø90 Råbalance den økonomiske temperatur Råbalancen er et værktøj til at tage den aktuelle driftsøkonomiske temperatur på en ejendom når som helst.

Læs mere

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 11. Regnskabsanalyse Opgave 11.1 Fra en attraktionsparks regnskaber for de foregående år foreligger der følgende sammentrængte regnskaber. Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 Nettoomsætning 7.000

Læs mere

Økonomimøde. 14. april 2015

Økonomimøde. 14. april 2015 Økonomimøde 14. april 2015 Program 19.00 Velkomst v/ bestyrelsesmedlem Torben Povlsen 19.10 Lineær programmering som optimeringsværktøj v/ Morten Holm Rasmussen, økonomirådgiver 19.30 Er der lys for enden

Læs mere

Strategi for vækst. Ved Direktør Henrik Hardboe Galsgaard, LandboThy og Markedschef Vækstlandbrug Karsten Bove, Landscentret

Strategi for vækst. Ved Direktør Henrik Hardboe Galsgaard, LandboThy og Markedschef Vækstlandbrug Karsten Bove, Landscentret Strategi for vækst Ved Direktør Henrik Hardboe Galsgaard, LandboThy og Markedschef Vækstlandbrug Karsten Bove, Landscentret Det strategiske kompetencekort Løbende tilpasning Visuelle handlingsplaner Svinekongressen

Læs mere

Evaluering ved landmænd:

Evaluering ved landmænd: Slutevaluering af afprøvningen/demonstrationen af Norfor Foderkontrol til brug for udpegning af kritiske målepunkter og mere effektiv dataopsamling til KvægNøglen Evaluering ved landmænd: 1. Blev målet

Læs mere

Oversigt over udskriftsmuligheder i AMBudget

Oversigt over udskriftsmuligheder i AMBudget Oversigt over udskriftsmuligheder i AMBudget Side Forside, budget Beretning 1 Budgetter og nøgletal 2 5 Bemærkninger 6 Specifikationer alle, ikke medtaget i eksempel Specifikationer kun valgte 7 Budgetter,

Læs mere

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser er opfyldt;

Læs mere

Økonomistyring. Den individuelle tilgang

Økonomistyring. Den individuelle tilgang Økonomistyring Den individuelle tilgang Ude eller hjemme DLBR tilbyder en lang række produkter indenfor økonomistyring. Produkter, som enten tilbydes hos DLBR-rådgivningsvirksomheden eller som et onlineprodukt.

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Tema 5 Udfordringer og muligheder for kvægbedrifterne Driftsøkonom Jens Norup LandboFyn Muligheder for kvægbedriften

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Landbruget om 10 år. Ved Nørresundby Bank. Kristian Skov d. 17. juni 2014

Landbruget om 10 år. Ved Nørresundby Bank. Kristian Skov d. 17. juni 2014 Landbruget om 10 år Ved Nørresundby Bank Kristian Skov d. 17. juni 2014 Hvordan ser landbruget ud i 2050? Ifølge bogen 2050 Der bli r et yndigt land Hvordan ser landmanden ud i 2050? - Kompetencer, ejerformer

Læs mere

Finansiel Regning Løsninger

Finansiel Regning Løsninger Finansiel Regning Løsninger Opgave 18 Opgave 19 Opgave 20 Opgave 21 Opgave 22 Opgave 23 Opgave 24 Opgave 25 (Denne opgave er vanskelig) Vi skal først beregne hvor meget der skal stå på kontoen, den dag

Læs mere

Landbrugets økonomi. 1. marts 2013. Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 2013

Landbrugets økonomi. 1. marts 2013. Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 2013 Landbrugets økonomi Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 213 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug TEMAER: Prognose for landbrugets driftsresultater Foreløbige driftsresultater

Læs mere

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som

Læs mere

Regnskabsanalyse KAPITEL 11. Afkastningsgrad. Aktivers omsætningshastighed. Overskudsgrad. Dækningsgrad. Omsætning. Samlede aktiver. Faste omk.

Regnskabsanalyse KAPITEL 11. Afkastningsgrad. Aktivers omsætningshastighed. Overskudsgrad. Dækningsgrad. Omsætning. Samlede aktiver. Faste omk. KAPITEL 11 Regnskabsanalyse Afkastningsgrad Overskudsgrad Aktivers omsætningshastighed Dækningsgrad Faste omk. Samlede aktiver mix i salg variable omk. pr. enhed salgs pris pr. enhed indextal anlægsaktiver

Læs mere

Dette nyhedsbrev indeholder dels en kort status på projektet: Risikoledelse, dels en række spørgsmål, hvor vi gerne vil have jeres tilbagemelding.

Dette nyhedsbrev indeholder dels en kort status på projektet: Risikoledelse, dels en række spørgsmål, hvor vi gerne vil have jeres tilbagemelding. Nyhedsbrev, juli 2012 Den 6. juli 2012 Projektet Risikoledelse Mogens Lund Kære Niels Eghøj og Kasper Juhl Klausen, Agrovi Torben Wiborg, Jacob Frey Hansen & Joachim Gleerup Andersen, LMO Henrik Rasmussen

Læs mere

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug?

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 Danske

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker TEAM Kvæg rådgivning, der rykker Velkommen til TEAM Kvæg Et TEAM, der er skabt af egnens kvægbrugere til gavn for landets kvægbrugere! Fælles ledelse, fælles bundlinje I Vestjysk Landboforening har vi

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

v/ Statsaut. revisor Morten Ovesen

v/ Statsaut. revisor Morten Ovesen v/ Statsaut. revisor Morten Ovesen Tlf.: 96 23 54 00 Økonomi styres af den som tager beslutning med virkning for økonomien. - det er ikke ægtefællen! - det er ikke bogholderen! - det er ikke revisoren!

Læs mere

Forpligtende Rådgivning

Forpligtende Rådgivning Forpligtende Rådgivning Norsk Landbruksrådgiving 14. januar 2011 Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark Tværfaglig rådgivning i praksis - baseret på erfaringer med

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -

Læs mere

AfiFarm. Det ultimative managementsystem til store kvægbesætninger

AfiFarm. Det ultimative managementsystem til store kvægbesætninger AfiFarm Det ultimative managementsystem til store kvægbesætninger AfiFarm Det ultimative managementsystem til store kvægbesætninger Tidens hårde markedsbetingelser kræver, at kvægavlere har effektive styringsredskaber,

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 December 2013 1 / 17 SAMMENDRAG Svineproducenternes driftsresultat for 2013 forventes at blive lavere end 2012, der ganske vist var det

Læs mere