Lyrik, genrepædagogik og mellemtrin:

Transkript

1 Lyrik, genrepædagogik og mellemtrin: Workshop i Viborg den Ved Gitte Palsnov (gip@ucn.dk) Lektor ved UCN

2 M.A.K. Halliday: systemisk funktionel lingvistik (SFL) Language is what it is because of what it has to do. Mennesket bruger sproget til at skabe betydning i forskellige sociale sammenhænge. Og sprogets betydning er altid afhængig af den situation af den situation som sproget indgår i. Konsekvensen af dette syn på sprog er, at ord, sætninger og tekster aldrig kan studeres som isolerede størrelser, men hele tiden må ses i sammenhæng med den konkrete situationskontekst.

3 En nye vej ind i lyrikundervisningen? Den systemisk funktionelle lingvistik introduceres i disse år i en dansk skolekontekst. Den systemisk funktionelle lingvistik (SFL) er en teori om sprog baseret på et funktionelt og kommunikativt syn på sprog. Inden for SFL opererer man med et andet beskrivelsesapparat til sproget end det, vi kender fra den strukturelle grammatik og det er nyt for både lærere og elever. Med SFL opstår muligheden for at integrere arbejdet med sprog og grammatik i andre områder i danskfaget på en meningsfuld måde man behøver med andre ord ikke lægge litteraturen ned i skoletasken, når man skal arbejde med sprog som om der ikke var sprog i litteraturen. Vi ser på nogle få grundlæggende begreber i SFL og på hvordan eleven kan skrive sig ind i en genreforståelse.

4 Hvad siger Fælles Mål? side 53: I nogle tilfælde er det nødvendigt, at eleverne lærer et stof, fx sætningsanalyse med henblik på tegnsætning, gennem målrettede træningsopgaver, men en levende og nuanceret indsigt i sproget sikres kun gennem et funktionelt arbejde med sproget... Eleverne beskæftiger sig med litteratur for at få oplevelser og dybere indsigt i sig selv og andre, for at skærpe opmærksomheden over for og glæden ved det digteriske sprog og for at øge deres viden om litteratur og de sammenhænge, litteratur er en del af. Litteraturen giver mulighed for erkendelse gennem æstetiske oplevelser. Samtidig er fiktionstekster karakteristiske ved deres indirekte udtryk. Derfor må de fortolkes.

5 Fælles Mål om Det skrevne sprog skrive - efter 6. klasse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at strukturere og skrive tekster i forskellige fiktive og ikke-fiktive genrer indsamle og disponere stof før skrivning samt skrive fra ide til færdig tekst strukturere og variere eget skriftsprog og skabe sammenhæng mellem sætninger og afsnit skrive kommenterende, forklarende og argumenterende med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper stave alle almindelige ord sikkert, bruge korrekte bøjningsformer og anvende afsnit og hensigtsmæssig tegnsætning layoute tekster til bestemte formål og modtagere skrive med sammenbundet og funktionel håndskrift skrive på computer med funktionel skriveteknik kunne søge hensigtsmæssigt på internettet og bruge tekstbehandling varieret i egne skriveprocesser bruge skrivning bevidst som støtte for tænkning.

6 At tilegne sig genrenes koder. En genre? Hvad er det? En genre er et sprogmønster, som er knyttet til en bestemt situation og et bestemt formål, og som (bevidst eller ubevidst) anerkendes af sprogbrugerne i en bestemt kultur. En genre etablerer således en forventningskontrakt mellem afsender og modtager i en bestemt sprogbrugssituation

7 Genrepædagogikkens tre ben Ben 1 En teori om læring Vygotskys sociokulturelle perspektiv - lære gennem samarbejde - nærmeste udviklingszone - støtte Albert Bandura - modellæring Ben 2 En teori om sprog Hallidays systemisk-funktionelle grammatik - fokuserer på sprog og kontekst - fokuserer på sproget som et værktøj til kommunikation - fokuserer på grammatik som betydningsskabelse Ben 3 Martin og Rotherys skolegenrer og undervisnings- læringskredsløb - didaktik - fokuserer på specifikke skolegenrer - fokuserer på fag og sprog - fokuserer på eksplicit og gradvis undervisning i sproglige mønstre - fokuserer på fælles metasprog

8 Ben 1: Undervisningens og læringens fire zoner (her fra Lad sproget bære s. 31) Maksimal kognitiv udfordring Stærk stilladsering Lærings/udviklingszone (den nærmeste udviklingszone) Frustrations- ængstelseszone Svag stilladsering Tryghedszone Udmattelseszone Minimal kognitiv udfordring

10 Kulturen og situationen er afgørende for hvordan vi opbygger tekster, hvilken syntaks vi vælger, hvilke ord vi vælger etc. Elever kan undervises/stilladseres i hvordan de hensigtsmæssigt udnytter sprogets ressourcer grammatikken når de læser og skriver.

11 Situationskontekstens kontinua (her fra Lad sproget bære s. 29) Almen Dagligdags Uformel og personlig Lige magt- og statusforhold Jævnlig kontakt Stærk emotionel involvering Mundtlig Nærhed Sprog som handling Interaktiv, dialogisk Spontan Felt Relation Kommunikationsmåde Specialiseret Teknisk ell. abstrakt Formel og upersonlig Ulige magt- og status Svag eller ingen kontakt Svag emotionel involvering Skriftlig Distance Sprog som refleksion Monologisk Afsluttet

12 Jeg smadrer dig

13 Kontekst er alt: " Man får inte vissla i almänna sparbanken" Eller: Ivan Malinovski: Man får inte vissla i almänna sparbanken (Poetomatic)

14 Kontekst:

15 Hvad skal tekster i skolen? Frit efter Mulvad og Derewianka (her fra Mette Vedsgaard)

16 Pauline Gibbons: 3 enkle spørgsmål til at arbejde med tekster: 1. Hvilket sprog har eleverne? 2. Hvilket sprog kræves i undervisningen i den givne genre/teksttype? Det skal vi kigge på i dag. 3. Hvilket sprog har eleverne brug for at lære? Det skal vi også kigge på. Men først og fremmest: Start ALDRIG med teksten! Sørg for at opbygge en (faglig) viden i et sprog eleven behersker

18 Glem tradionel grammatik (for nogle timer) - start forfra Tænk på grammatik som en måde hvorpå man finder og imiterer (skrive-)ressourcer. Find og brug redskaber til at udforske og vise hvordan sprog fungerer.

19 Vi laver et lille forsøg: Mål med undervisning? Hvordan forberede undervisning på baggrund af viden om elevers sprog? Hvilken slags tekst er dette? (genre) Hvem har skrevet teksten? (afsender) Hvem er teksten til? (modtager) Hvad bruger man den her slags tekster til? (formål) Hvornår bruger man den her slags tekster? (situationskontekst/kommunikationssituation) Greb om emnet Fagområdets specifikke værktøjer (tabeller, skemaer, tankekort) Forforståelse Målformulering Informationshentninger

20 Halfdan Rasmussen: ABC - tekster der lyder

21 Lyde Rap: DoktorDoktor: Alma. Et lyddigt fra tyverne Vi arbejder ALDRIG med lyriske tekster uden at læse dem op, afsynge eller lignende!!!

22 Johannes Weltzer: Alma. Et lyddigt fra Tyverne Den søndrede spejl (1946)

23 Villy Sørensen: Tr Hverdage (1980)

24 De mange valgmuligheder: Hvor mange processer kan I finde til at udfylde følgende ytring: De kommer vraltende, -ende, -ende, -ende, (etc) ind i Danmark. Kontekst? Kan alle gå-processer benyttes? Kunne man lave samme tekst med en anden proces? En materiel proces/handleproces eller verbal proces?

25 Maja Lee Langvad (2006): Find Holger Danske, Borgen, p. 41 De kommer vraltende, vadende, vandrende, væltende, traskende, trippende, trissende, tromlende, trampende, travende, trallende, trillende, steppende, stæsende, stavende, stavrende, spænende, springende, sprintende, slentrende, sjokkende, sjoskende, svansende, svajende, svævende, svømmende, sejlende, rullende, rendende, ridende, luntende, listende, løbende, krybende, kravlende, kørende, hoppende, haltende, humpende, hinkende, gående, gakkende, glidende, flydende, flyvende, dansende, dryssende, drivende ind i Danmark kommer vraltende, vadende, vandrende, væltende, traskende, trippende, trissende, tromlende, trampende, travende, trallende, trillende, steppende, stæsende, stavende, stavrende, spænende, springende, sprintende, slentrende, sjokkende, sjoskende, svansende, svajende, svævende, svømmende sejlende, rullende, rendende, ridende, luntende, listende, løbende, krybende kravlende, kørende, hoppende, haltende, humpende, hinkende, gående, gakkende, glidende, flydende, flyvende, dansende, dryssende, drivende

26 Hvordan går de?

27 Digte, lyrik og sproglege og sprogeksperimenter: Stemningsskabende stiltræk: Rytme Rim af forskellig slags Opremsning Gentagelse Varierende grad af mening - Ingen handling

28 Vi er varmet op til at analysere et stykke lyrik:

29 Først må vi læse, se, opleve, føle, sanse m.m. og så beskrive: - hvilke sproglige/grammatiske ressourcer bruger forfatteren til at gøre noget for og ved sin læser.

30 Beskrivelse af et digt (læreren laver sit forarbejde og finder tekstens potentialer): Hjælp til beskrivelse? Genre? Formål med tekst? Hvilken situation indgår den i? Hvordan er den bygget op? Hvem taler/skriver? Hvilket sprog skrives der i? hvilke sætningstyper? hvilket ordvalg? Andet der er værd at notere? Steder hvor teksten gør opmærksom på sig selv og sin særlige stil?

31 Beskriv, analysér: Kun deltagere og beskrivere. Ingen processer. Strofe 1: enstavelsesord ubøjet form hhv. bløde/hårde hhv. mørke/lyse Gentagelse af vers 1 og 2 Strofe 2: Sammensætninger af strofe 1 s enstavelsesord. Tilfældig sammensætning? Samme komposition som i strofe 1?

32 Læreren laver nu, sammen med eleverne, en imitation af Søren Ulrik Thomsens digt (en fælles konstruktion ) Te Genre Fortæller Komposition Syntaks Troper/billedsprog Ord Lyd

33 Et genreskema: lyriske tekster fra Mette Kirk Mailand: Genreskrivning i skolen

34 Individuel konstruktion på vej mod genrebeherskelse Når eleven har fået værktøjer til hvordan man skriver et digt: a) formålet med genren b) typiske genretræk (sprogligt, kompositorisk m.m.) FØRST da sætter vi eleverne til at skrive individuelt evt. sammen to og to! Eleverne kender kravene til opgaven. Eleverne kender derfor vurderingskriterierne for opgaven. Eleverne er sprogligt stilladserede, så alle har forudsætninger for at løse opgaven

36 Ben 3: Hvordan undervise i genrer?

37 Undervisnings og læringskredsløb (Martin og Rothery, 1986) her tilføjet et punkt 5) feedback

38 Vejen igennem Teaching-Learning Cycle Fase 1. Building the field knowledge (induktivt) Hvilken slags tekst er dette? (genre) Hvem har skrevet teksten? (afsender) Hvem er teksten til? (modtager) Hvad bruger man den her slags tekster til? (formål) Hvornår bruger man den her slags tekster? (situationskontekst/komm unikationssituation) Greb om emnet Fagområdets specifikke værktøjer (tabeller, skemaer, tankekort) Forforståelse Målformulering Informationshentninger

39 Fase 2: modellering og dekonstruktion (induktivt og hovedsagligt - deduktivt) Præsentation af modeltekst (korte eksemplariske tekster fra genren) Tekstens formål Tekstens struktur Tekstens sproglige træk diskuteres Teksten skilles ad og diskuteres ud fra udvalgte områder Kendskab til sproglige træk, der kendetegner genren Brug af projektor eller tavle så eleverne kan iagttage i fællesskab Auditiv og visuel præsentation (analysen vokser gradvist frem for elevernes øjne og ører)

40 Fase 3: fælles tekstproduktion (induktivt og deduktivt) Fælles tekstproduktion på tavle eller interaktiv tavle ud fra modellens struktur på baggrund af elevinput Læreren synliggør genrekoderne undervejs og skaber herigennem koblinger mellem skriftsprog og talesprog (Jf. situationskontekstens kontinua tidligere slide) Danskfaget har tradition for at skelne mellem talesprog og skriftsprog, hvilket egentlig er misvisende. Hvor skriftsprogspræget en tekst fremtræder, afhænger nemlig af situationskonteksten og den valgte teksttype. Inden for hver genre kan man finde både talesprogsnære og skriftsprogsnære tekster. Der er inden for hver genre tale om et kontinuum mellem talesprog og skriftsprog. I hver sin ende af skalaen finder vi henholdsvis det ekstremt talesprogsnære og det udprægede formelle skriftsprog.

41 Fase 4: Selvstændig tekstproduktion (induktiv) Eleven skriver nu selvstændigt en tekst i den pågældende genre Mulighed for at gå tilbage i cirklen (om nødvendigt)

42 Gylden middelvej...? Vis eleverne/studerende grundtrinene, så skal de nok danse deres egen dans! Det var denne cirkel vi benyttede ved arbejdet med Søren Ulrik Thomsens digt!!

43 Fase 5 Lærers/andre elevers feedback Feedback Respons - og SÅ TILBAGE i Teaching-Learning Cycle:

44 Forskelle på formel og funktionel sprog og skriveundervisning Formelt, strukturelt Undervisning i sprog er en særlig disciplin Undervisningen har andre arbejdsformer Undervisningen bruger teksters sprog som så behandles i små enheder ad gangen Undervisningen har metasprog som mål Funktionelt, kommunikativt Undervisningen er integreret i andre discipliner Undervisningen gør brug af opdagende og induktive arbejdsformer Undervisningen behandler hele tekster Undervisningen har elevernes selvstændige kommunikative kompetence som mål

45 Litteraturliste: Andersen, Linda Breum (2001): Sprog om sprog in Fællesskrift. Sprog om sprog om sprog Asmussen, m.fl. (2006): Mosaikker til danskstudiet Christensen, Mette Vedsgaard (red) (2011): Sprog på spil Derewianka, Beverly (1990): Exploring how texts work Derewianka, Beverly (2011): A New Grammar Companion for Teachers Geist, Uwe (1990): Imitation, skrivning og tekstarbejde Hedeboe, Bodil & J. Polias (2002): Et sprog til at tale om sprog i Dansk i dialog s Humphrey, Sally, Droga & Feez (2012): Grammar and Meaning Jensen, Michael & U. Ladegaard (2001): Proces og genre i sprogundervisningen i Fællesskrift (Dansklærerforeningen) Johansson, Britt & A. S. Ring (2010): Lad sproget bære Koch, Christian (2002): Imitatio i Dansk 2 findes på Mailand, Mette Kirk (2009): Genreskrivning i skolen Mulvad, Ruth (2010): Sprog i skole Mulvad, Ruth (2011): På tur til Odense Zoo i Dansk #3, Tema: Læsning Rose and Martin (2012): Rothery, Joan (1996): Learning to Write, Reading to Learn Making changes: developing an educational linguistics i Hasan & Williams : Literacy in Society

46 Læreren må sætte faglige OG sproglige mål Eksempelvis: Udpeg 6-8 eksempler på materielle processer i Dean Koontz Killinger og forklar hvad de gør ved teksten og din oplevelse af den. Skriv en erindring hvor du bruger erindringens berettende struktur, skriver i et beskrivende sprog med brug af mindst 6 længere nominalgrupper (både deltagere og omstændigheder). Skriv et digt hvor du beskriver en stemning ved hjælp af udfoldede nominalgrupper og hvor du leger med ordenes lyde (enderim eller andre rimtyper) og ikke fortæller en historie. Inddrag citater korrekt ved hjælp af sætningsindledere som: x postulerer at, x understreger, argumenterer for osv Argumenter for at skoleelever ikke skal have lektier for. Du skal følge den argumenterende teksts opbygning, bruge ord der farver (særdeles, i dén grad, overhovedet m.m.) og benytte forbindere der angiver årsag/virkning. Skriv en rejseguide med turforslag til en eftermiddag i din by. Den skal være kort og præcis, men også indeholde ord der farver, så modtager får lyst til at besøge stedet. Du skal bruge varierende ord der angiver rækkefølge.

47 Undervisningsmaterialer: Bendtsen, M. H. & E. Otzen (2012): Læs ind og ud Hansen, Susanne-Arne (2004): Skriv varieret May, Trine & S. Arne-Hansen (2011): Fandango Sprog 1 & 2 May, Trine & S. Arne-Hansen (2012): Haps 1 & 2 Mulvad, Ruth (2002): Et ord flyver op Mulvad, Ruth (2002): Kommer tid kommer sprog

48 Sprogbaseret undervisning i flere fag kan ses på følgende links: Film der introducerer til - og viser genrepædagogik i praksis: 1. Natur-teknik, 4. klasse: Sneglen og faglig læsning økologi 6 min Biologi 9. kl.asse: reading to learn Tove Christensen 9. Min overview&list=uupg2ouxxlwopdlsh9djp48w 3. Sølystskolen og genrepæd. Den sproglige dimension i alle fag (dansk, fysik, biologi) 38 min Undervisning af 4.c i Tyrannosofa og SFL (brug af processer, deltagere)

49 Flere eksempler på lyrik der lægger op til arbejde med sprog/grammatik: Henrik Nordbrandt: Med dette sted har jeg ofte taget afsked Med dette sted har jeg ofte taget afsked Dette sted har jeg ofte taget afsked med Ofte har jeg taget afsked med dette sted Dette sted, det har jeg ofte taget afsked med Taget afsked har jeg gjort ofte med dette sted Ofte med dette sted jeg afsked taget har Ofte med dette sted jeg taget afsked har Afsked, det har jeg ofte taget, med dette sted Jeg har ofte taget afsked med dette sted Jeg har ofte taget afsked, med dette sted Tekstens sproglige potentiale? Forfeltsudnyttelse Dansk syntaks Lyrik leg med/eksperimenteren med sprog Kan der skrives nye digte på Nordbrandts systemgrundlag? Først indkredses genren. Dens formål. Kommunikationssituation. (Ved eks. m.m.) Udgangspunktet er elevers sprog og viden. Dernæst dekonstrueres/analyses modelteksten. De væsentligste træk fremhæves. Lærer laver et digt på tavle/smartboard på baggrund af elevers input metakommunikerer undervejs. Elever skriver selvstændigt et digt hvor de leger med og får øje på dansk syntaks især forfeltets muligheder

50 Jeg har ofte taget afsked med dette sted Forfelt Centralfelt Slutfelt Med dette sted v n a V N A har jeg ofte taget afsked Dette sted har jeg ofte taget afsked med Ofte har jeg taget afsked med dette sted Dette sted det Taget afsked Ofte med dette sted jeg afsked taget Ofte med dette sted jeg taget afsked har jeg ofte taget afsked med har jeg gjort ofte med dette sted har har Afsked det har jeg ofte taget med dette sted Jeg har ofte taget afsked med dette sted

51 Forfeltsudnyttelse: Forfelt Centralfelt Slutfelt Med dette sted v n a V N A har jeg ofte taget afsked Dette sted har jeg ofte taget afsked med Ofte har jeg taget afsked med dette sted Dette sted det Taget afsked Ofte med dette sted jeg afsked taget Ofte med dette sted jeg taget afsked har jeg ofte taget afsked med har jeg gjort ofte med dette sted har har Afsked det har jeg ofte taget med dette sted Jeg har ofte taget afsked med dette sted Sætningen omhandler et aktivt jeg der gør noget - tager afsked fra noget og under visse omstændigheder. Forfeltet har mulighed for at fremhæve: Sted Tiden/hvor ofte Handlingen Det hele (bortset fra modalverbet) Den handlende Hver sætning udgør et eksempel på et sprogligt (grammatisk) valg der får betydning for indholdet. Jeg har ofte taget afsked med dette sted

52 Indholdsvalg: Processen/handling: går i skole Deltager/person: jeg Omstændigheder (tid, sted): hver dag, samme vej I skole går jeg hver dag på samme tid. Hver dag på samme tid går jeg i skole. På samme tid hver dag går jeg i skole. Hver dag på samme tid i skole jeg går. Hver dag går jeg i skole på samme tid. I skole går jeg på samme tid hver dag. I skole der går jeg hver dag på samme tid. Går jeg i skole hver dag på samme tid? Jeg går i skole på samme tid hver dag. Jeg går i skole på samme tid hver dag.

53 Leg med det lyriske (lyt, læs og skriv) på lydniveau, på det semantiske niveau, på syntaksniveau, på.. Leg med variationsmulighederne indenfor processer/deltager/omstændig heder: Proces: ændre tempus Deltager: udfolde den (jeg gamle tøs) eller ændre den, tilføje nogen Omstændigheder: udfolde hver enkelt(første skole, hver eneste kedelige hverdag, på præcis samme tid)