Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen. Glymur 2015

Transkript

1 Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen Glymur 2015

2 Hvad skal vi lære af dette oplæg? I skal opleve at funktionel grammatik er brugbart i forhold til at lære fremmedsproget dansk I skal se et undervisningsforløb, der er lavet med udgangspunkt i genrepædagogik I skal se genrer i tekster i lærebogssystemet Tænk og Ekko I skal prøve at bruge dele af Undervisnings - og læringskredsløbscirklen, når I planlægger et forløb i danskundervisningen I skal opleve at anvende CL- strukturer i arbejdet med at undervise med udgangspunkt i genrepædagogik

3 Baggrunden for at arbejde med genrepædagogik i Danmark Danmark er der fokus på at arbejde med fagsprog i grundskolen i disse år Det er et formuleret krav i fælles mål fra Alle faglærere skal arbejde med læsning og fagsprog som en integreret del af fagdidaktikken I bekendtgørelsen for læreruddannelsen står der, at alle linjefag opfordres til at overveje, hvordan de kan bidrage til udviklingen af elevernes sprog både mundtligt og skriftligt. Internationalt er der fokus på at styrke fagsproget

4 Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen hvorfor? Genrepædagogik kan anvendes i alle fag Det handler ikke om at lære genrer, men om at styrke fagligheden Pædagogikken er stilladserende og dialogisk Fagets måde at bruge sprog og tekster på er i fokus

5 Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen hvorfor? Systemisk funktionel grammatik - en ny og funktionel måde at anskue grammatikundervisning på Eleverne får et større overblik over sprogindlæringen Eleverne lærer et metasprog om sprog Læseforståelsen øges

6 Hvorfra kommer genrepædagogik? Australsk genrepædagogik opstod i 1980 erne -1990érne Pædagogikken opstod i forstadsskolerne i Sydney, på skoler med mange aboriginees med engelsk som andetsprog Den almindelige undervisning løftede ikke denne gruppe elever Man strammede op på disciplinen Man underviste i tydelige modeltekster (stilladsering) Klassen fik gennemgået genretræk og sproglige virkemidler Sammen dekonstruerede lærer og elever teksterne i betydning

7 Vores udgangspunkt for undervisning i genrepædagogik Udgangspunktet for den gennemgang af genrepædagogik vi laver i dag er taget i bogen Lad sproget bære af Britt Johansson og Annika Sandel Ring De arbejder på Knutbyskolan i Sverige, en skole med 98% fremmedsprogede elever De ser undervisningen som et sæt af mundtlige og skriftlige tekster De ser sproghandlinger ind i en kulturel kontekst De har et funktionelt syn på det at bruge sproget

8 Model af en funktionel tilgang til sprog Alle sproghandlinger sker i en kontekst og har derfor forskelligt formål - forskellig fra kultur til kultur

9 Hvad er genrepædagogik? Genrepædagogik står på 3 ben

10 Genrepædagogik står på 3 ben Ben 1 En teori om læring - Vygotskis sociokulturelleperspektiv Zonen for nærmeste udvikling Forudsætninger og potentialer - læring gennem stilladsering

11 Ben 2 Opbyggelse af genreforståelse Opbyggelse af et metasprog om sprog gældende i alle fag Fokus på fagets sprog Bevidsthed om fagets brug af sproget, gør det lettere for eleverne at lære sproget og lære på sproget

12 Ben 3 Hallidays Systemiske funktionelle grammatik Sproget bruges til at skabe betydning i en kulturel kontekst Sproget et vores værktøj til kommunikation Med udgangspunkt i SFG er sproget betydningsskabende Grammatik er analyse af funktionelle sproghandlinger

13 Model af genrer i skolen Skolegenrer bevæger sig i feltet fra det, der er tættest på vores forståelse af verden, til de genrer der er mest reflekterende, monologiske og distancerede fra vores forståelse af hverdagen. Abstraktionsniveauet i en genre er vigtig for elevernes forståelse af teksten. Mette Kirk Majland - Genreskrivning i skolen

14 Opgave Nu skal I arbejde. I skal vælge at skrive én af følgende to tekster. Tekst 1 - Skriv en personlig beretning om, hvordan I lavede og nød den første kop kaffe fredag morgen, inden I tog på arbejde. Tekst 2 - Skriv en instruktion i, hvordan man laver en kop kaffe.

15 The teaching learning cycle Et undervisnings- og læringskredsløb

16 Hvordan arbejder man efter The teaching learning cycle? Fase 1 Opbygning af viden Formulerer et klart mål for, hvad eleverne skal lære Elever og lærer udforsker sammen emnet Eleverne aktiverer allerede opnået viden om emnet Læreren får indsigt i elevernes forforståelse om emnet Opbygning af ordforråd

17 Fase 2 Modellering og dekonstruktion Læreren modellerer og dekonstruerer for eleverne Eleverne præsenteres for en modeltekst inden for den genre man ønsker at arbejde med Teksten skilles ad i struktur (makroniveau) og sproglige virkemidler (mikroniveau) De forskellige dele studeres og diskuteres af lærer og elever i fællesskab Læreren er den styrende og viser eleverne, hvordan man skal gøre

18 Fase 3 Fælles Tekstkonstuktion ( stilladsering) Lærer og elever skriver i fællesskab en tekst inden for den valgte genre Læreren er den styrende i projektet - stiller spørgsmål til de forskellige niveauer og sproglige valg i teksten Fokus på struktur (makro) og sproglige virkemidler (mikro) Struktur, sætninger og ordvalg hentes fra gennemgåede tekster og plancher i klasseværelset Denne stilladsering udvikler elevernes læse- og skrivefærdigheder

19 Fase 4 Individuel tekstkonstruktion Eleverne skriver nu en individuel tekst med udgangspunkt i den fælles formulerede modeltekst. Strukturer kopieres Sætningssammensætning og ordvalg hentes i modeltekst og på plancher i klasseværelset.

20 Praksisforløb om Dyr og kæledyr Forløbet er afprøvet på flere skoler i Hafnarfjördur Et uv.forløb om dyr og kæledyr. Et undervisningsforløb for 8. klasse

21 The teaching learning cycle Et undervisning- og læringskredsløb I dette forløb arbejdes der kun med fase 1 og 2 i The teaching learning cycle

22 Hvordan arbejder man efter The teaching learning cycle Fase 1 Opbygning af viden Formulerer et klart mål for, hvad eleverne skal lære Mål: Læse: Eleverne skal kunne læse og forstå en simpel fagtekst Skrive: Eleverne skal kende kompositionen af en fagtekst og være i stand til at bruge opnået viden om struktur inden for genren aktivt. Tale: Eleverne skal øve sproget mundtligt og der igennem opbygge et produktivt ordforråd inden for emnet. Lytte: Eleverne skal øve deres evne til at kommunikere på talt dansk.

23 Fase 1 Opbygning af viden om emnet Elever og lærer udforsker sammen emnet Fælles brainstorm om islandske og danske dyr Eleverne brainstormer på islandsk og dansk

24 Fase 1 Opbygning af viden om emnet Elever og lærer udforsker sammen emnet

25 Fase 1 Opbygning af viden om emnet Elever og lærer udforsker sammen emne Eleverne opbygger ordforråd Øver udtale gennem en taskbaseret opgave

26 Fase 1 Opbygning af viden om emnet Elever og lærer udforsker sammen emne Eleverne øver ordforråd

27 Fase 2 Modellering og dekonstruktion Eleverne præsenteres for en modeltekst inden for den genre man ønsker at arbejde med Teksten skilles ad i struktur (makroniveau) og sproglige virkemidler ( mikro niveau) De forskellige dele studeres og diskuteres af lærer og elever i fællesskab Læreren er den styrende og viser eleverne, hvordan man skal gøre

28 Fase 2 Modellering og dekonstruktion Eleverne præsenteres for en modeltekst inden for den genre, man ønsker at arbejde med Teksten læses med CL- strukturen Rollelæsning Fokus på overskrifter for hvert afsnit - 7 f'ord

29 Fase 2 Modellering og dekonstruktion Læreren modellerer og dekonstruerer for eleverne. CL - strukturen Quiz og byt bruges til at øve mundtlighed og sikre læseforståelse

30 Gruppearbejde 3x3 Eleverne vælger et af følgende 10 dyr: Hund, kat, polarræv, rensdyr, kanin, panda, pingvin, løve, flodhest og muldvarpe Teksten læses med CLstrukturen Rollelæsning

31 Ark med fraser til fremlæggelse udleveres og gennemgås Succeskriterier for fremlæggelsen: 1. Læsning og forståelse af fagteksten med fokus på de 7 f ord 2. Planchen indholder de 7, f ord og forklaringer i et forståeligt dansk 3. Planchen bruges i fremlæggelsen, som udgangspunkt for det mundtlige arbejde. 4. Den mundtlige fremlæggelse er fri og foregår på et forståeligt og enkelt dansk. Fraser fra det udleverede ark benyttes.

32 Den mundtlige fremlæggelse Eleverne kan vælge at lave to produkter. En planche eller en power point. Begge dele skal indeholde de 7 f' ord som overskrifter Nøgleord under overskrifterne som udgangspunkt for fremlæggelsen En tegning af dyret påført forklarende ord om dyrets udseende Eleverne kan øve deres fremlæggelse ved at indtale den på voicememo på deres smart phone - udtale og sammenhæng øves.

33 Hvordan fastholder man de øvrige elevers opmærksomhed? Der udleveres en efterlæsningsopgave tip en tier til klassekammeraterne i klassen Klassekammeraterne løser opgaverne under fremlæggelsen Reel kommunikation mellem eleverne Stilladsering i form af formulerede og nedskrevne spørgsmål

34 Evaluering af forløbet - kahoot.it Hele forløbet evalueres med en fælles kahoot.it Feedback og underholdningseffekt er stor.

35 Hvad er Sproglig funktionel grammatik? Inden for sprogvidenskab plejer man at inddele beskrivelsen af sprog i flere områder: Grammatik Semantik Pragmatik Fonologi Tekstlingvistik Tekstanalyse Samataleanalyse Den funktionelle grammatik indeholder alle disse i en samlet pakke

36 Sprog - et tegnssystem til kommunikation Genrepædagogik handler ikke om sproglig korrekthed Genrepædagogik handler om; Hvilket sprog skal jeg bruge, og hvordan skal jeg organisere det for at opnå det, som jeg vil kommunikere Halliday siger : Alle mennesker har de biologiske forudsætninger for at lære sprog, så det er de sociale sammenhænge, der er afgørende for, hvordan sproget udvikles. Sproglig funktionel grammatik ser sproget som fire forskellige lag oven på hinanden: Kontekst Semantik - betydningsniveau Leksikongrammatik - ord + grammatik på sætningsniveau Fonologi

37 Kontekst - Situationskontekst for kommunikationen Der er tre variabler i sproget,som har betydning for kommunikationen. 1. Kommunikationsfelt 2. Kommunikationsrelation 3. Kommunikationsmåde Kommunikationsfelt Emnet teksten handler om (Udvikling fra det nære til det abstrakte) Man opbygger en begrebsbank i forhold til emnet Fagord + grammatik som eleverne behøver for at kunne udtrykke forskellige betydninger om et givent emne

38 Kontekst - Situationskontekst for kommunikationen Kommunikationsrelation Relationen mellem deltagerne i teksten (talere/ tilhørere, læser/ skribent) Hvordan taler vi til hinanden, og hvordan er relationen mellem de forskellige deltagere? I undervisningen bygger man en begrebsbank op om, hvordan sproget skaber relationer og roller Kommunikationsmåde Den anvendte kommunikationsmåde tale eller skrift (udvikling fra talesprog til skriftsprog) Sprogets rolle i kommunikationen. Er det sproget eller kropssprog, der sikrer at kommunikationen lykkes?

39 Systemisk funktionel grammatik Semantik Handler både om indholdets betydning og udtrykkets betydning Ord og ordgrupper kan beskrives ud fra, hvilke ordklasse de tilhører, eller ud fra deres funktion i en specifik sætning Skoven er grøn Skoven og grøn er her begge deltagere - er er en proces Vi leger i skoven Vi er deltager leger en proces i skoven en omstændighed. Skoven er iflg. den leksikale grammatik et navneord i begge sætninger

40 Metasprog om den funktionelle grammatik Mikroniveau - sproglige virkemidler Processer (farves grønne) inddeles i følgende typer: Relationelle, verbale,mentale og materielle processer Deltagere (farves røde) Deltagere kan være en eller flere ting eller personer De udtrykker, hvem eller hvad der indgår i processen De sproglige værktøjer til at udtrykke deltagere er substantiver, pronominer og adjektiver eller grupper af disse

41 Metasprog om den funktionelle grammatik Mikroniveau - sproglige virkemidler Omstændigheder (farves blå) Omstændigheder siger noget om, under hvilke omstændigheder processen foregår De sproglige værktøjer til at udtrykke omstændigheder er ofte forholdsordsled, tids- og stedsadverbialer eller adverbier Forbindere ( farves gule ) Sammenknytter begivenheder i teksten Forbindere er forskellige alt efter, hvilken funktion de har Logiske forbindere (og, men, for at) Tidsforbindere (efter, først, senere) Årsagsforbindere (fordi, derfor) Afklarende forbindere (dvs. nemlig) Forbindere, der ordner ideer i for eksempel argumentation (for det første, desuden..)

42 Et eksempel på Den personligt berettende tekstgenre Opgave : Gå sammen 2 x 2 Analyser én af gruppens tekster Find makroniveau/ struktur og mikroniveau/ sproglige virkemidler

43 Metasprog om den funktionelle grammatik Den berettende tekstgenre (struktur = makroniveau) Teksten skilles ad i struktur(makroniveau) og sproglige virkemidler ( mikroniveau)

44 Den personligt berettende genre - et eleveksempel Opgave Hvilken struktur/ makroniveau har teksten? Hvilke sproglige virkemidler er brugt?

45 Opgave Teksten "Sød tøs blogger løs" læses som rollelæsning Hvilken genre er teksten? Hvilke sproglige virkemidler bruger teksten? Hvor mange faser i "The teaching learning cycle kan man arbejde sig igennem ud fra denne side?

46 Opgave Teksten "Mettes konfirmation" læses som rollelæsning. Hvilken genre er teksten? Hvilke sproglige virkemidler bruger teksten? Hvor mange faser i "The teaching learning cycle" kan man arbejde sig igennem ud fra denne side?

47 Opgave Gå sammen i grupper af 3 (skolevis eller årgangsvis) Arbejd efter The teaching learning cycle i planlægningen af et undervisningsforløb, der omhandler enten - Skole og fritid - eller - Konfirmation Tag udgangspunkt i tekster fra materialet Ekko eller Tænk Inddrag CL- strukturer som strukturer til opbygning af viden og mundtlighed

48 Fase 1 Opbygning af viden Emne - En skoledag Formulering af et klart mål: Brain storm på ordet skoledag eller konfirmation på modersmålet islandsk - Alt det eleverne allerede ved om skoledag - skrives på tavlen Ordene oversættes til dansk - lærer og elever sammen Ordene skrives på kort og eleverne laver en sætning med det ord, som de møder i CL- strukturen Quiz og byt

49 Hvad er Sproglig funktionel grammatik? Inden for sprogvidenskab plejer man at inddele beskrivelsen af sprog i flere områder: Grammatik Semantik Pragmatik Fonologi Tekstlingvistik Tekstanalyse Samataleanalyse