SFL-baseret undervisning i DK: hvad sker der og hvordan?

Transkript

1 SFL-baseret undervisning i DK: hvad sker der og hvordan? Workshop og 3. møde i foreningen for SFL i professionsuddannelserne den juni 2011 Denne tredje workshop har fokus på en kortlægning af, hvad der rører sig i Danmark af forskning, udvikling, formidling og undervisning på basis af SFL. Sølystskolen i Silkeborg har været i medierne/folkeskolen, og det har givet genlyd. Der er masser af andre store og små initiativer i gang rundt i det ganske danske land. Hvordan gør vi? Hvad gør vi? Kom og fortæl og hør om de mange forskellige måder at gribe implementering af SFL-baseret pædagogik an: hvad forstår vi ved det som i offentligheden går under navnet genrepædagogik? Hvordan kommer vi i gang? Hvilke med- og modvinde møder vi? - i læreruddannelse, i grundskolen, i efter- /videreuddannelse, i forsknings-/udviklingsprojekter, i formidling via film, artikler, bøger osv. Mødet afholdes i Titangade 11, 2200 Kbh. N. og består dels af halvanden dags workshop den juni, dels af et oplæg af Jim R. Martin, Sydney, den 17. juni om genrepædagogikkens oprindelse, grundlag og udvikling. Torsdag den 16. juni Kl : Velkomst, indskrivning og formiddagskaffe Kl : Bestyrelsen for Foreningen for SLF i professionsuddannelserne introducerer til dagenes arbejde: state of the art og de to dages arbejde. Vi tager en rundtur til projekter og initiativer som foregår rundt omkring i DK. Kl : Plenumoplæg: Med kommunikationsmådekontinuet som fælles omdrejningspunkt SFL-baseret pædagogik i læreruddannelsen v. Winnie Østergaard, lektor, Professionshøjskolen UCN I oplægget vil jeg præsentere data fra et tværfagligt projektforløb mellem to linjefagshold (DSA 0708 og Mat. beg. 09.6) om samarbejdet med at planlægge, gennemføre og evaluere sprogbaserede undervisningsaktiviteter til matematikundervisning i 1. klasse. Projektet udgør den ene halvdel af et forsøgs- og udviklingsprojekt Tværfagligt samarbejde i dansk og matematik med henblik på at støtte og videreudvikle elevers skriftsprogstilegnelse (faglig læsning og skrivning) på Læreruddannelsen Ålborg i indeværende studieår. 1

2 Som et fælles teoretisk afsæt blev de studerende blandt andet introduceret til kommunikationsmådekontinuet og det at anskue undervisning som en kæde af sprogbrugssituationer og skulle derudfra i tværfaglige grupper planlægge undervisning til 1. klasse på Løvvangskolen, Nørresundby, to gange fire lektioner. Med afsæt i analyser af hvilke sprogbrugssituationer Lars Salomonsen (matematikholdets underviser) og undertegnede (dansk som andetsprog-holdets underviser) satte de studerende i gennem projektforløbet, vil jeg drøfte hvordan samarbejdet har kvalificeret de studerendes faglighed. Og afslutningsvis vil jeg lægge op til en diskussion af hvordan man kan arbejde videre ud fra de erfaringer vi gjorde os. Kl : Frokost (for egen regning) Kl : 3 runder med workshops à 40 minutter. 1. sektion 2. sektion Sarah Kirstine Sandgaard og Anne-Sofie Vedel Troelsen, lærerstuderende, VIA UC, læreruddannelsen i Silkeborg Evaluering - a piece of cake. Projekt Genrepædagogik i Silkeborg - et udviklingsprojekt i grundskolen og på læreruddannelsen. Hvordan og hvorfor udvikle et SFL-baseret evalueringsværktøj til dansk som andetsprog? Sprogteorien i praktisk lærerarbejde i grundskolen. To studerende præsenterer et BA-projekt om evaluering af dansk som andetsprog. Jesper Jensen, lærer, Marielyst skole, Gladsaxe Et oplæg om hvordan SFL via bl.a. brobygning og stilladsering kan hjælpe med til at hæve det faglige niveau for de skolesvage elever. Bachelor-problemformulering: Hvorvidt, hvordan og hvorfor kan Systemisk Funktionel Lingvistik (SFL) hjælpe med til at hæve niveauet for skolesvage danske elever? Oplægsholder til denne workshop bliver opdateret snarest. Uni Beck, Hovedstadens Ordblindeskole "Skriv hvad du mener - navneordets bøjningsendelses betydning for kommunikationen af budskabet." Formål for workshop: Arbejde med et afgrænset grammatisk problem på en måde som kan være meningsfuldt for studerende, som har opgivet at få styr på grammatik og med rund hånd strør "the" og "s/es" ud i teksten, fordi sådan noget skal der være! Med andre ord den studerende skal lære at grammatiske valg har en betydningsmæssig konsekvens for en teksts budskab og naturvidenskabelige tekster i særdeleshed. 2

3 Indhold: Workshoppen vil have et oplæg samt præsentere grammatikopgaver fra mit eget undervisningsmateriale. I disse grammatikopgaver arbejdes der 1) under sætningsniveau med nominalgruppens obligatoriske sæt af valg fra systemerne "form" og "formens betydning", 2) funktionen af nominalgruppen i sætningen i niveauet ovenover som sætningskonstituent og endelig 3) hvor der arbejdes på tekstniveau med, i modsætning til grammatikbøgernes sætningsniveau, hvorledes teksten er bestemmende for valget fra systemet "form". I oplægget og opgaveformuleringen til de studerende begrænses og eller omskrives SFL fagudtryk til almindelig sprogbrug. Susanne Jacobsen, lektor, Professionshøjskolen Metropol SFL og fremmedsprog Oplægget lægger op til en diskussion af hvordan man kan bygge sproglige broer fra mundtlighed over til skriftlighed i faget engelsk; eksempler fra undervisningsforløb på folkeskole og læreruddannelsesniveau. Søs Irini Armyrantis, studerende, UCC, Blaagaard/KDAS 9 Lektioners SFL-forløb for ikke-skolevante elever på AVU Formål med forløb: - At eleverne har en oplevelse af sproglig forskel mellem deres første og sidste tekst i forløbet. - At eleverne får et grundlag at bygge videre på, i forhold til at kunne skrive tekster med nuanceret sprog i form at forskellige typer af proces-ord, varierede deltager-ord/omstændigheds-ord, samt en opmærksomhed på betydningen af forbinderord. Mål med forløb: - Elever skal kunne skrive en berettende tekst med brug af tre typer af procesord (handle/gøre, sange/sige og være/have), varierede deltager-ord og omstændigheds-ord, samt for en berettende tekst passende forbinderord. Nåede vi målet efter blot 9 lektioner? Ja! Kl : Plenumdiskussion På baggrund af plenumoplægget og workshopperne diskuterer vi erfaringer fra diverse projekter. 3

4 Kl : Fælles spisning et sted i byen (for egen regning). Stedet er endnu ikke bekræftet. Fredag den 17. juni Kl. 9.00: Godmorgen og problemstillinger fra gårsdagens arbejde. Kl : 3 runder med workshops à 40 minutter. 3. sektion 4.sektion Birthe Øhlenschläger, studerende, VIA UC, læreruddannelsen i Silkeborg Projekt Genrepædagogik i Silkeborg - et udviklingsprojekt i grundskolen og på læreruddannelsen Hvordan undervise i SFL-baseret sprogbeskrivelse i indskolingen? Hvordan kan man undervise børn i indskolingen i sprogbeskrivelse i et funktionelt perspektiv? Hvordan kæde sprogbeskrivelse og læsning sammen? Eksempler på aktiviteter og praktiske øvelser udviklet med henblik på praktik i en 2. klasse. Trine Petz, PD i læsning og skrivning og lærer på Lundtofte skole Havbiologi i 2. kl. Hvordan introduceres arbejdet med fagtekster i indskolingen så arbejdet bliver funktionelt? Hvordan kan vi bruge det praktiske arbejdes i naturfag som indgangsvinkel til det specialiserede fagsprog? Med Beverly Derewiankas sneglemodel som planlægningsværkstøj har vi gennemført et undervisningsforløb om havbiologi i en 2. klasse. Dansklærer og natur/tekniklærer har arbejdet sammen om planlægning og udførelse af forløbet. Der har været fokus på, hvordan der kan arbejdes sprogbaseret, så elevernes sprog udvikler sig fra hverdagssprog til et specifikt fagsprog. I workshoppen vil sneglemodellen blive brugt til at vise den kæde af sprogbrugssituationer, der bygger bro fra hverdagssprog til fagsprog. Der blive vist eksempler på elevarbejder og analyser af disse. Der vil blive vist og diskuteret et par eksempler på fælles konstruktion af fagtekster bl.a. en fagtekst med multimodale træk. Ligeledes er der mulighed at høre om, hvordan en af De små fagbøger er blevet introduceret igennem dialogisk undervisning. 4

5 Kathrin Bock, adjunkt, og Inger Maibom, lektor, VIA UC, læreruddannelsen i Silkeborg Projekt Genrepædagogik i Silkeborg - et udviklingsprojekt i grundskolen og på læreruddannelsen Sølystskolen og Læreruddannelsen i Silkeborg har siden august haft et samarbejde om implementering af SFL og genrepædagogik i grundskolen. Grundskolelærerne har mødt den udfordring med vidt forskellige forudsætninger. Vi vil vise eksempler på hvordan SFL kan bruges i grundskolen både i korte og afgrænsede forløb der fokuserer på enkelte sproglige forhold og i mere omfattende forløb der bringer mange af de strukturelle og sproglige facetter i spil som kan beskrives med SFL og stilles skarpt på med læse-skrivecirklen. Eksemplerne handler om et forløb i verbale processer i 5. klasse og et fabelforløb i 3. klasse. Mette Vedsgaard Christensen og Niels Mølgaard, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg Projekt Genrepædagogik i Silkeborg - et udviklingsprojekt i grundskolen og på læreruddannelsen. SFL i læreruddannelsen. På Læreruddannelsen i Silkeborg har vi siden august arbejdet systematisk med at implementere SFL som den teoretiske forankring for undervisning i sprogbeskrivelse og sprogpædagogik i danskfaget på læreruddannelsen. Udviklingsprojektet er tilrettelagt i tæt samarbejde med en lokal folkeskole, Sølystskolen. Oplægget viser dels eksempler på undervisningsaktiviteter til danskfaget på første årgang og præsenterer erfaringer og resultater fra udviklingsprojektet, dels eksempler på undervisningsaktiviteter udviklet i et samarbejde mellem undervisere, studerende og grundskolelærere. Projektet har til formål at undersøge om en funktionel sprogundervisning kan gøre de studerende til bedre og mere sprogligt bevidste skribenter og om man kan bibringe de danskstuderende et funktionelt baseret sprogsyn i både teori og praksis. Ved hjælp af eksempler og cases fra undervisning både på læreruddannelse og i grundskolen redegør vi for de foreløbige erfaringer og resultater. Anette Vestergaard, lærer og projektkoordinator, Utterslev Skole Faglig literacy som en del at vores naturfaglige kultur Jeg giver et indblik i, hvordan vi på Utterslev skole gør Faglig Literacy til en del af den naturfaglige kultur ved at skabe rammer for at eleverne kan udvikle deres skriftsproglige kompetencer. Med udgangspunkt i Beverly Derewianka snegl gives eksempler på undervisningsmetoder og forløb. Oplev blandt andet hvordan TT-øvelser bruges som rekonstruktion af elevernes oplevelser, og hvordan vi gennem den naturfaglige metode transformerer elevernes hverdagssprog til fagsprog. Joan Hellqvist, pædagogisk leder, Anne-Marie Dahl Jacobsen og Betty Mikkelsen lærere, Sølystskolen i Silkeborg Projekt genrepædagogik i Silkeborg Fra teori til praksis om implementering på Sølystskolen Sølystskolen og Læreruddannelsen i Silkeborg samarbejder nu på andet år om at udvikle og afprøve australsk genrepædagogik i en dansk kontekst. Et udviklingsprojekt, der har som mål, at både lærere og studerende tilegner sig ny viden om teori og nye redskaber til brug i praksis. I denne workshop kommer vi bl.a. omkring: - en beskrivelse af projektet på 1. og 2. år - muligheder, barrierer og anbefalinger - set fra et ledelsesmæssigt synspunkt - konkrete eksempler på arbejdet med genrepædagogik samt videndeling på skolen - projektets fremtidsperspektiver de næste 3 år - spørgsmål og fælles drøftelse 5

6 Kl : Afrunding og hvad gør vi nu? Det glider over i: Kl : Foreningens årsmøde if. vedtægterne og fastlæggelse af næste arrangement. Herefter frokost for egen regning og Forskerkaffe kl med Jim R. Martin: Program og tilmelding på vores hjemmeside. Praktiske oplysninger Tid: juni 2011 Sted: UCC, Titangade 11, 2200 København N. Se lokalenummer på skærmene i receptionen Arrangør: Foreningen for SLF i professionsuddannelserne i samarbejde med Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Pris: Deltagelse i workshops og årsmøde er gratis, men udgifter til transport, logi og forplejning afholdes af deltagerne. Deltagelse i Forskerkaffen med Jim R. Martin koster 75,- som betales i døren. Kontakt: Ruth Mulvad (rmu@ucc.dk) besvarer gerne spørgsmål vedr. workshops og det faglige indhold. Spørgsmål vedr. tilmelding kan rettes til Tine Corfitsen på tcgh@ucc.dk eller Med forbehold for ændringer i programmet, som er under stadig udvikling. 6