KIRKE GÅRDEN April årgang 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KIRKE GÅRDEN April 2014 34. årgang 2"

Transkript

1 KIRKEGÅRDEN April årgang 2

2 Experience the difference R43 43 cm klippebredde Aluminiumsskjold Opsamler Spar kr JS63V 43 cm klippebredde Aluminiumsskjold Variabel hastighed Spar kr Run46 46 cm klippebredde Stålskjold Opsamler Spar kr. 782 NYHED Nu kr ekskl. moms Nu kr ekskl. moms Nu kr ekskl. moms NYHED NYHED Z cm klippebredde Effektiv EZtrak, ingen venderadius Enkel at arbejde med Spar kr Nu kr ekskl. moms X cm klippebredde Ergonomisk design Enkel og logisk betjening Spar kr Nu kr ekskl. moms Mejlby-Vilsgaard A/S 6210 Bredebro, Tlf Bramming, Tlf Redsted M, Tlf Nørager, Tlf Brønderslev, Tlf Midtjydsk Maskincenter A/S 8380 Trige, Tlf Viborg, Tlf Ole Mathiesen MaskinCenter A/S 8543 Hornslet, Tlf Herborg Smede- og Maskinforretning A/S 6920 Videbæk, Tlf Give, Tlf Lemvig, Tlf GMC 5260 Odense S, Tlf Glamsbjerg, Tlf Svendborg, Tlf Maskincenter Sjælland A/S 4300 Holbæk, Tlf Karise, Tlf Næstved, Tlf A/S Havdrup Maskinforretning 4622 Havdrup, Tlf Søllested Maskinforretning A/S 4920 Søllested, Tlf Nr. Alslev, Tlf Alle priser er ekskl. moms og gælder til og med den 30. juni 2014, eller så længe lager haves. Vi tager højde for evt. trykfejl. JohnDeere.com 1261

3 INDHOLD s. 04 Beskæring af træer s. 10 I skovens dybe stille ro s. 14 Kirkegårdskonferencen 2014 s. 20 Nyt redskab i kirkegårdenes driftsstyring s. 26 Kirkegården der forsvandt s. 28 Julehygge for kirkegårdens besøgende s. 30 Erik Søvndal - 25 års jubilæum s. 32 Kurt Anhøjs afskedsreception s. 34 Temadag for krematorieforvaltningerne s. 36 Kursustilbud s. 42 Profil John Hinze s. 44 En god staude til kirkegården Eupatorium s. 46 Paragraffen s. 48 Kort nyt s. 50 Kalender FORSIDE Gadetræer skal beskæres, så man sikrer at de udvikler sig hensigtsmæssigt i forhold til deres placering og funktion i anlægget. Alléen på Torpen Kirkegård er et grumt eksempel på hvor galt det kan gå, når en stort anlagt træbeplantning ikke får den nødvendige pleje i tide. Man kan læse meget mere om beskæring af træer i dette nummer af bladet. Foto: Morten Jarnsø. REDAKTION Redaktør: Lene Halkjær Jensen, Humlebæk Kirkegård Tlf Fax Redaktion: Jens Zorn Thorsen, Vejle Kirker og Kirkegårde Tommy Christensen, Svendborg Kirkegårde og Krematorium Jens Dejgaard Jensen, Silkeborg Kirkegårde og Krematorium Tlf Jørn Skov Tønder Kirkegård Asger Christensen, Hørsholm Kirkegård Casper Nicolai Khalik Pagh Vett Odense Kommunale Kirkegårde Sekretariat: Foreningen af Danske Kirkegårdsledere Hørsholm Kirkegård Tlf Fax Layout og tryk: Jello ApS Tlf Redaktionelt stof og annoncer til KIRKEGÅRDEN nr. 3, 2014 sendes til senest d. 20. maj 2014 Artiklernes indhold er ikke nødvendigvis et udtryk for Redaktionens, FDK s eller DKL s holdning.

4 S. 4 BESKÆRING AF TRÆER Tekst, foto og illustrationer: Oliver Bühler (til venstre), Adjunkt, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Palle Kristoffersen (til højre), Slotsgartner, Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme Gæstelærer og tidl. seniorrådgiver, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Billede 1: Ubeskåret (til venstre) og opbygningsbeskåret (til højre) træ på bytræarboretet. En opstamning af det ubeskårne træ ville medføre store sår og have alvorlige konsekvenser for træets vitalitet, mens opbygningsbeskæringen har sikret et fleksibelt træ der kan arbejdes videre med. En eksperimentel sammenligning af metoder Træer plantet i områder med menneskelig færdsel kan sjældent klare sig uden beskæring. For eksempel kan vejtræer ikke imødekomme krav om en fri højde på 4,5 meter over kørebaner uden at blive stammet op til en stammehøjde på 5-6 meter. Andre steder er kravene til en fri højde mindre, men også her vil mange af kronegrenene som følger med fra planteskolen, skulle fjernes på et tidspunkt. Den krone træet har ved plantning er derfor som regel kun midlertidig, mens det påhviler træets nye ejer at hjælpe med at danne den fremtidige, permanente krone på toppen af den midlertidige. Hvis denne proces ikke forberedes eller foretages rettidig, efterlader en hovsaløsning store snitsår med reduceret vandtransport og infektion af vednedbrydende svampe til følge. Når træer plantes er der som regel to problemzoner som kræver indgreb: a) Den øverste zone af kronen, hvor tilvækst udgående fra terminalknoppen skal forlænge den gennemgående akse. Ofte opstår der som følge af reduceret årstilvækst

5 S. 5 efter plantning tæt grenbesætning i denne zone. Uden indgreb risikerer sidegrenene at vokse på lige fod med terminalknoppen eller endda at overvokse den, især hvis vækstforholdene ikke er optimale og de fremtidige kronegrene kommer til at sidde for tæt. b) I bunden af kronen, hvor ændring af vækstrytmen ved omplantning og manglende beskæringsindgreb kan føre til at bundgrenene vokser sig tykke, overhaler andre sidegrene og pludselig bliver vanskeligt at fjerne uden at efterlade store sår og samtidig fjerne en stor del af kronen (se billede 1). Mens der derfor ikke bør være tvivl om at beskæring af træer er en nødvendighed, er spørgsmålet ofte hvordan den skal udføres. Den klassiske opbygningsbeskæring er beskrevet i Dansk Træplejeforenings guide Beskæring af træer, hvor der også gives god vejledning om hvordan snittene skal lægges for at minimere uheldige følger for træet. Men beskæring håndteres og udføres på forskellig vis i det store udland, og de forskellige metoder diskuteres kontroversielt. Beskæringsforsøg i Odense og Tønder For at kunne vurdere fordele og ulemper af at antal beskæringsmetoder har Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet i et projektsamarbejde med seks PartnerLandskab interessenter fra den grønne sektor (se boks) undersøgt fire forskellige beskæringsmetoder, som har det fælles mål at forberede træets opstamning til et funktionsdygtigt gadetræ. Undersøgelsens formål var at belyse hvordan forskellige former for beskæring påvirker æstetik, kronearkitektur samt skud- og stammevækst. De i det følgende beskrevne metoder opbygningsbeskæring, opstamning, indklipning og tynding blev afprøvet på en lindeplantning i udkanten af Odense på M.P. Allerups Alle (50 træer, plantet vinterforår 2009/10 i størrelsen 18-20), samt en lindeplantning på Tønder Kirkegård (40 træer, plantet forår 2010 i størrelsen 12-14). På Tønder Kirkegård blev opstamning fravalgt som metode, da træernes stamme/kroneforhold i forvejen var 50:50. Hver metode blev anvendt på 10 træer, hertil kommer på begge lokaliteter 10 kontroltræer som ikke blev beskåret. Beskæringen blev udført første gang i vinteren 2010/11. I Odense blev der udført en opfølgende beskæring i 2012 og 2013, i Tønder kun i De fire metoder 1. Opbygningsbeskæring Opbygningsbeskæring blev udført ved en reduktion af sidegrenene. Sidegrenene blev klippet over den største udadvendte forgrening (billede 2). Målet var at opnå uforgrenede sidegrene, for på denne måde at begrænse grenenes tykkelsesvækst, hjælpe dannelsen af en grenkrave på vej og muliggøre en senere opstamning. Metoden svarer i store træk til den behandling træer får i planteskolerne og kan anses som den klassiske forberedelse af træer til senere opstamning. Den kræver forholdsvis mange og ret specifikke og overvejede klip. En god demonstration af forskellige arters reaktion på denne beskæringsmetode findes i bytræarboretet i Hørsholm. PartnerLandskab I PartnerLandskab samler IGN den grønne sektors interessenter og styrker samarbejdet mellem brancheorganisationer, virksomheder, offentlige forvaltninger og forskerne på IGN. Formålet med PartnerLandskab er at producere brugbar forskningsbaseret viden, der umiddelbart kan implementeres i medlemmernes praksis. Følgende partnere bidrog til projektet om beskæring af gadetræer: Dansk Træplejeforening Danske Skov- og Landskabsingeniører Foreningen af Danske Kirkegårdsledere Danske Planteskoler Odense Kommune Praktiserende Landskabsarkitekters Råd Billede 2: Træ før og efter opbygningsbeskæring 2. Opstamning (kun Odense) Her blev de laveste grene fjernet op til halv træhøjde, det vil sige stamme:krone forholdet efter beskæring var 50:50. Derudover blev den tilbageblivende krone kegleklippet

6 S. 6 (billede 3). Da træerne i Tønder ved forsøgsstart allerede havde nævnte stamme:krone forhold udgik opstamningsbehandlingen her. Denne del af forsøget skal vise, om det er muligt at fjerne de senere tit problematiske bundgrene direkte og uden at opstamningen forberedes ved en foregående opbygningsbeskæring. Udført som beskrevet kræver den forholdsvis mange, men uspecifikke klip. Billede 5: Træ før og efter tynding. Resultater: Hvad viser forsøget? Billede 3: Træ før og efter opstamning 3. Indklipning Indklipning indebar en afkortning af alle sidegrene til ca. 15 cm, uden videre hensyn til klippets placering på sidegrenen (billede 4). Metoden kræver forholdsvis mange uspecifikke klip. Billede 4: Træ før og efter indklipning For at kunne vurdere de forskellige beskæringsmetoder har forskerne fra Københavns Universitet målt træernes stammetilvækst, men også vurderet kronens form, skudtilvækst og træets generelle vitalitet. Der blev også målt om træerne lider under stress ved at måle den såkaldte klorofyl fluorescens, som giver en idé om hvor stresset træets fotosyntese-apparat er. Sidst men ikke mindst blev alle træer i forsøget fotograferet flere gange i løbet af den 4-årige forsøgsperiode. En af konklusionerne på forsøget er, at der er forskel på træernes reaktion i Odense og i Tønder. Det skyldes formentlig en kombination af træstørrelse ved plantning og udførelsen af etablering/etableringspleje. Udgangspunktet de to lokaliteter var et forskelligt: Mens træerne i Tønder var i god vækst, var træerne i Odense mere eller mindre stagneret. På grund af træernes forskellige udgangspunkt og deres forskelligartede reaktioner på beskæringen behandles de to lokaliteter adskilt i følgende tekst. Billede 4: Træ før og efter indklipning 4. Tynding Tyndingen indebar at antallet af sidegrenene blev reduceret med en tredjedel. Det skete ved at de tykkeste grene i forhold til stammetykkelsen blev udpeget og fjernet direkte ved stammen (billede 5). Metoden kræver forholdsvis få specifikke klip. Billede 6: Træerne i Odense tre vækstsæsoner efter den første beskæring. Fra venstre mod højre: Opbygningsbeskæring, opstamning, indklipning, tynding og kontrol.

7 S. 7 Billede 7: Træerne i Odense. Vurderinger af kronens form, vækst i toppen samt generel skudtilvækst. Skalaen går fra 0 til 5, hvor 0 er dårligst og 5 er bedst. Billede 8: Årlig og samlet tilvækst af forsøgstræerne i Odense. Forsøgsdelen i Odense viser, at den vigtigste beslutning man som træejer skal tage i første omgang er at vælge overhovedet at gennemføre en beskæring. Hvilken metode der bruges er mindre vigtigt. Dette er især tydeligt når man kigger på træernes vurderinger i forhold til form og vækst. Tre af de fire beskæringsmetoderne har haft en gavnlig effekt på træernes udtryk og æstetiske værdi sammenlignet med de ubehandlede kontroltræer, mens især kontroltræerne virker til at være gået i stå med meget lave værdier for tilvækst i kronen. Især den klassiske opbygningsbeskæring, opstamning og indklipning har påvirket træerne positivt, mens tyndingen ikke har haft samme effekt (se billede 6 og 7). I Tønder viser der sig et andet billede: Her kunne der ikke påvises statistisk signifikante forskelle udløst af de forskellige beskæringsmetoder hverken i forhold til stammetilvækst eller vurderingerne af kroneform og tilvækst i kronen (se billede 9 og 10). Træerne fremstår forholdsvis ensartet uanset beskæringsmetode. Forsøgsleddet i Tønder viser, at forudsat ungt plantemateriale og god etablering er valg af beskæringsmetode underordnet. Dette skal ikke forstås sådan at træerne ikke skal beskæres: Også i Tønder skal træerne stammes op, hvilket kræver en forberedelse. Det er blot mindre vigtigt hvordan forberedelsen udføres rent metodemæssigt. Efter tyndingen fremstod træerne med en uharmonisk kroneopbygning, som de i forsøget bibeholdt over hele forsøgsperioden og som også var tydeligt efter tre vækstsæsoner (billede 6). Også i forhold til tilvækst i kronen scorer tyndingen sammen med kontroltræerne de laveste værdier, og målingerne af stressniveau (klorofyl fluorescens) viser tydeligt at vitaliteten også er mindre sammenlignet med opbygningsbeskæring, indklipning og opstamning. Billede 9: Træerne i Tønder tre vækstsæsoner efter første beskæring. Fra venstre mod højre: Opbygningsbeskæring, indklipning, tynding, kontrol. Målinger af stammetilvækst tyder på, at de opbygningsbeskårne træer har den højeste tilvækst, mens indklipning, tynding og kontrol har de laveste (billede 8). Disse forskelle holder dog ikke stand når tallene analyseres statistisk, i og med at risikoen for at de målte forskellene skyldes tilfældigheder og ikke beskæringsmetoderne kun er mindre end 10 %. For at kunne vurdere dem som helt sikre skal denne risiko være mindre end 5 %. Målingerne viser dog også, at det tog længere tid for kontroltræerne at komme i gang med stammetilvæksten mens de beskårne træer øgede tilvæksten år efter år stagnerer kontroltræernes tilvækst de første to år. Billede 10: Den samlede tilvækst i stammeomfang i Tønder Der er ingen statistisk signifikant forskel mellem beskæringsmetoderne.

8 S. 8 Hvad kan vi lære? Både i Tønder og Odense viser målingerne af stammetilvækst, at beskæring hverken har resulteret i vundet eller tabt tilvækst. Dette er et vigtigt bidrag i diskussionen om en beskæring er nødvendigt eller ej, da man godt kunne argumentere at man ved en beskæring jo fjerner bladmasse og reserver og dermed reducerer dets mulighed for en hurtig etablering. Særligt i Odense viser en visuel vurdering af kronen, at træer efter beskæring fremstår mere vitale og i bedre form. Læren fra forsøgsdelen i Odense er derfor, at det er muligt at skubbe dårligt voksende træer i gang ved at reducere antallet af vækstpunkter. Det er især metoder som reducerer grenlængden frem for at klippe hele grene af som har denne positive effekt i Odense, det vil sige at metoderne opbygningsbeskæring, opstamning (i forbindelse med en opbygningsbeskæring af de resterende grene) og indklipning får træerne til at fremstå mere vitale og vækstkraftige. Tankevækkende er også, at en beskæringsmetode som indklipning, som i princippet kunne udføres med en hækklipper og som efterlader træer som umiddelbart efter beskæringen ser meget mishandlede ud allerede efter første vækstsæson medfører en harmonisk, smal og vital kroneudvikling. For de velvoksende træer på Tønder Kirkegård kan det på baggrund af forsøget konkluderes at metodevalg er underordnet, og at en god etablering og træer i vækst altså giver et større spillerum, når træerne skal forberedes til opstamning. n Salg & Service af Ukrudtsbrændere Landsdækkende service på ukrudtsbrændere - kontakt NPJ Steel A/S Praktisk udstyr i Professionel kvalitet Felco Löwe - ARS Silky Wolf Garten & meget andet udstyr til det grønne område AKTUELT Gyllebo blodmel mod råvildtbid haves i 1 kg pakninger Dansk Skovkontor A/S TLF Muld Spagnum Barkflis Træflis Topdressing Grus Granitskærver Levering med lastbil eller afhent selv Container udlejning - også i bigbags Slangerupvej Lynge Kirkegården_farve.indd 1 28/02/

9 Et batteri. En lader. Passer til alle maskiner

10 S. 10 I SKOVENS DYBE STILLE RO Tekst og foto af Tommy Christensen, Begravelsespladsen ligger på uindviet jord og vil blive administreret af Odense kommunes kirkegårdskontor, hvor landskabsarkitekt Caspar Vett er kirkegårdsleder. Rådmand Jane Jegind kunne bl.a. fortælle, at der slet ikke er noget nyt i at begrave mennesker i Kohaveskoven: Tæt ved den nye begravelsesplads er der 2 rundhøje, som er over 1000 år gamle. Odense kommune har den 5. marts åbnet Danmarks første skovbegravelsesplads i den kommunalt ejede Kohaveskov. Ca. 75 mennesker deltog i denne officielle åbning en grå og diset formiddag. Der var potentielle brugere, bedemænd, kommunalt ansatte, Fyns biskop Tine Lindhardt samt et stort presseopbud. På trods af gråvejret var det en smuk og stemningsfyldt oplevelse, og der var dækket op til formiddagskaffe med hindbærsnitter derude i vildnisset. Kohaveskoven Forstkandidat i Odense kommune, Rasmus Dalhoff Skaar bød velkommen og fortalte om Kohaveskoven som blev plantet i 1945, dog er der egetræer der er over 100 år gamle rundt i skoven. Rådmand på området Jane Jegind holdt tale og fortalte stolt om dette nye tiltag i Odense. At begrave mennesker i kohaveskoven er slet ikke noget nyt, sagde hun: Tæt herved er der 2 rundhøje som er over 1000 år gamle, så vi viderefører bare en meget gammel tradition. Begravelsespladsen Kirkegårdsleder og landskabsarkitekt i Odense kommune, Casper Vett demonstrerede sammen med en medarbejder hvor og hvordan urnerne nedgraves i skovbunden. På det et hektar store areal på 100 x 100 m, som er nøje udmålt af landmåler, er der udpeget et antal store karakteristiske træer, hvorom man nedgraver urnerne, som er let forgængelige, i cirkler. Skovpartiet kræver ikke mere fokus end kohaveskoven i øvrigt, nej her er det skovdrift på skovens præmisser. Hvis der er plejemæssige indgreb, er det udelukkende af sikkerhedsmæssig og adgangsmæssig

11 S. 11 Skovbegravelse En lovændring fra august 2008, har gjort det muligt at anlægge urnebegravelsespladser i skoven på uindviet jord. Ifølge denne lov, er det kommunerne, der skal stå for administrationen af gravpladserne og udpege mulige skovarealer. Selve driften af skoven kan udliciteres til private; men det har endnu ikke været muligt for private aktører, at få tilladelse til at stå for salg og administration af gravpladserne. Odense er den første kommune, der vælger at tilbyde muligheden og begravelsespladsen i Kohaveskoven er således den første af sin art i Danmark. Forstkandidat i Odense kommune, Rasmus Dalhoff Skaar fortalte om Kohaveskoven, som blev plantet i Fakta om skovbegravelsespladsen i Kohaveskoven Rekreativt område på lige fod med den øvrige skov. Ingen fysisk markering af gravsteder eller begravelsespladsen. Der må ikke sættes blomster, pynt eller lignende på gravstederne. Kommunalt ejet skov. Park og Natur står for daglig drift og tilsyn med skoven. Begravelsespladsen administreres af Kirkegårdskontoret. En af Odenses seks kommunale kirkegårde. Taget i brug i Ikke indviet jord. Nogle få skilte og en informationstavle er det eneste, der markerer begravelsespladsen i skoven. Fakta om gravsteder og urner Gravstederne er anonyme uden fysisk markering. Der er plads til én urne i hvert gravsted. Der kan ikke reserveres gravsted. Der nedsættes kun urner af biologisk nedbrydeligt materiale. Der skal anvendes urner. Urner nedsættes så de er dækket af 50 cm jord. Det er ikke muligt at være med til urnenedsættelsen Det er ikke muligt at få flyttet / opgravet urnen. årsag, i forbindelse med stisystemet i skoven, da det er et offentligt tilgængeligt område. Smukt og fredfyldt forfald; vælter der et træ eller dør der et træ, forbliver det på stedet til gavn og glæde for fugle og insekter. Beskæringsudstyr Religionsneutral I forhold til det man hidtil på de danske kirkegårde har betegnet som skovkirkegårde, er denne skovbegravelsesplads neutral i forhold til religion. Arealet er således ikke indviet i modsætning til kirkegården. Nogle få fine skilte som med pile leder til begravelsespladsen samt en informationstavle, er det eneste der markerer dette sted ude i skoven. Endnu et smukt tilbud har således set dagens lys, til glæde for dem der måtte ønske det på denne måde, når man skal herfra. Det danske begravelsesvæsen er som altid omstillingsparat og serviceminded. n Stangsakse sitas.dk Knivtandssave Topsave

12 S. 12 KIRKEGÅRDENS REDAKTION UDVIDES Casper Nicolai Khalik Pagh Vett er uddannet som produktionsgartner inden for planteskole fra Beder Gartnerskole i 1996 og arbejdede hos Strøjers Planteskole indtil 1998, hvor han startede på Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole for at læse til landskabsarkitekt. Han blev færdig i 2003 og var siden 2004 ansat ved Det Jydske Haveselskab som have- og landskabsarkitekt, hvor han har arbejdet med rådgivning af medlemmer og projektering af privathaver. Casper Nicolai Khalik Pagh Vett nåede at tegne cirka 600 haver for medlemmer i hele Jylland inden skiftet til Odense kommunale kirkegårde i Her har han det daglige ansvar for drift, budgetstyring, planlægning og udvikling af de 6 kommunale kirkegårde samt Kirkegårdskapel og Krematorium. Privat er han gift med Olga, som er læge og fra Ukraine. Sammen har de pigerne Catharina på 4 og Maria på 1 år. De bor i en villa i Fredericia - uden for Voldene.

13 ...din leverandør til en grøn kirkegård støjsvag miljøvenlig minimal vedligehold BUH650RDE HÆKKEKLIPPER 650 mm 36V LI-ION Leveres incl. 2 stk. 36V 2.6Ah batterier og 22 minutters lynlader. Kr ,- (4.796,-) Alle priser er vejledende inkl. moms (parantes ekskl. moms) og gældende til den 30. juni Find nærmeste forhandler på www. makita.dk BUX361RDE GRÆSTRIMMER DELBART SYSTEM 36V LI-ION Leveres incl. 2 stk. 36V 2.6Ah batterier og 22 minutters lynlader. BUX361Z GRÆSTRIMMER DELBART SYSTEM 36V LI-ION Leveres uden batteri og lynlader, men med trimmerhoved og taske HÆKKEKLIPPER- HOVED Kr ,- (2.396,-) Kr ,- (6.796,-) Kr ,- (3.996,-) KÆDESAVS- HOVED BUH650Z HÆKKEKLIPPER 650 MM Leveres uden batteri og lynlader. Kort forlænger 15 cm - spørg din MAKITA forhandler! Makita Elværktøj Erhvervsbyvej Horsens Tlf. nr Kr ,- (1.996,-) Kr ,- (1.836,-)

14 S. 14 KIRKEGÅRDSKONFERENCEN 2014 Tekst og foto af KIRKEGÅRDENs redaktion Kirkegårdskonferencen satte endnu engang ny rekord, med 750 tilmeldte deltagere. Det er 10. gang Kirkegårdskonferencen afvikles og årets tema var En naturlig udvikling, hvor der blev sat fokus på kirkegårdens langsigtede strategi. Gertrud Jørgensen, Sektionsleder ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning kunne byde velkommen til en dag med et program, der kom ind på udviklingsplaner og hvordan de kan bruges til sikre kirkegårdens helhed og struktur, når den samtidig skal imødekomme efterspørgslen på de mere naturprægede gravsteder. En af udfordringerne her er bl.a. at give tilstrækkelig plads til de store træer. Et andet af dagens emner var hvordan man møder mennesker i sorg og håndterer at tale om døden. Udviklingsplanen trin for trin Anne Mette Dahl Jensen, Seniorrådgiver ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, gennemgik de foreløbige resultater af PartnerLandskabs projekt Grønne udviklingsplaner, som foretages i samarbejde med en række organisationer. FDK er repræsenteret ved Birgit Møller Bach og Elisabeth Berggren. Der arbejdes med at udvikle en skabelon, der leder udarbejdelsen af en udviklingsplan gennem projektforløbet. Den forventes at blive lagt ud på hjemmesiden Alt om Kirkegårde, som støtte til det praktiske arbejde. Det videre arbejde i gruppen bør koncentrere sig om, at få beskrevet de forudsætninger som er nødvendige for de enkelte deltagere i processen. Endvidere skal der være fokus på en beskrivelse af arbejds- og ansvarsfordelingen i projektforløbet, for kun med en klar fokus på faglighed i forløbet, hvor processen forankres hos kirkegårdspersonalet, kan man sikre at udviklingsplanerne bliver en succes. Udviklingsplaner på små og mellemstore kirkegårde En veloplagt Henning Looft, moos+looft landskabsarkitekter MDL, gennemgik 3 forskellige landsbykirkegårdes udviklingsplaner ud fra 3 enkle principper: Kirkegårdens placering i landskabet og indtrykket af den udefra og ind imod kirkegården. Udsigten fra kirkegården og ud i landskabet. Oplevelserne af kirkegården indefra og ind. Fælles for kirkegårdene i Adsbøl, Tandslet og Nordborg er de synligt ledige arealer og et ønske om at styre kirkegårdens udvikling de næste år, efter en udviklingsplan der kan tilføre kirkegårdene mere orden, bevare de vigtigste elementer og tilføre nogle nye aktivitetsmuligheder. Kirkegårdene fra Sønderjylland og Als blev hver især gennemgået. Adsbøl blev fremhævet for sine Georginer som, stik imod nyere teorier om drift, overlever som et fremtidigt karakteristisk element. Tandslet kirkegård får tilført et større sammenhængende plæneareal med udsigt udover et smukt landskab og muligheder for alternative

15 S. 15 Set i bakspejlet, har kirkegårdene altid udviklet sig. Fotos og collage Signe Moos, moos+looft landskabsarkitekter. Man kan godt skynde sig lidt langsomt med at rydde de nedlagte grave, jf. Charlotte Skibsted: De gamle gravsteder rummer mange smukke detaljer, som har været adskillige år undervejs. Foto: Lene H. Jensen. arrangementer. Den mellemstore Nordborg kirkegård får sine mange udvidelser samlet i 3 forskellige rum, der hver især giver mulighed for individuelle elementer og heri udvikling af forskellige gravstedstyper, blandt andet skovkirkegård. Fælles for alle projekter er menighedsrådenes nødvendige engagement i udviklingsplanernes indhold. Inspirationen hertil kan hentes fra ekskursioner og sparring med andre kirkegårde, samt dialog med de daglige brugere af kirkegårdene og andre interessenter. Skov- og naturkirkegårde Landskabsarkitekt og kirkegårdskonsulent Charlotte Skibsted kom med betragtninger om, hvorledes man kan lade naturen komme tættere på eksisterende kirkegårde, ved at se gamle og måske forvoksede beplantninger som en ressource i stedet for et problem. Hun viste eksempler på anlæg, som det tager årtier at lave, og opfordrede til nænsomhed, og til at se muligheder i stedet for problemer i store gamle beplantninger på kirkegårdene. Farum kirkegårds nyeste udvidelse - et stykke fredskov til umarkerede urnenedsættelser - blev vist som et eksempel på det modsatte, nemlig et stykke naturskov som blev til kirkegård. Registrering af gravminder Biskop Peter Fischer-Møller, Roskilde, fortalte om arbejdsgruppen bag det netop vedtagne lovforslag om registrering af gravminder. Kommissoriet gik ud på at forenkle proceduren vedrørende registrerede gravminder, samt kritisk gennemgå hvilke kriterier gravminder skal udvælges efter. Et af problemerne med registrering er, at vejledningen foreskriver, at kirkegårdsbestyrelserne skal opbevare hjemfaldne gravsten, indtil registrering af bevaringsværdige gravminder har fundet sted - dette arbejde mangler at blive udført på mere end halvdelen af landets kirkegårde. Til sidst konkluderede Peter Fischer-Møller, at det selvfølgelig også var en spareøvelse. Kunsten at tale om døden Døden er stadig et af de sværeste emner at tale om, men alternative vinkler kan være en vej frem. Journalist Anders Lund Madsen blev annonceret som indslaget imellem frokost og kaffen, og selv om han var nervøs for mødet med den danske kirkegårdsbranche, havde han svært ved at skjule, at det var lidt skuffende at blive brugt som fyld imellem 2 pauser: Nå men pyt, det er en stor dag i dag. Når jeg har afleveret mit budskab, vil man tale om den Danske Kirkegård før og efter den 19/ Jeg vil gå så langt som til at sige, at denne kongres vil blive sagnomspundet. Han forklarede at foredraget ville være opdelt i moduler: Modul 1. Output/ input Modul 2. Pausemodul Modul 3. Workshop Modul 4. Varnæsmodulet Derefter brugte Anders Lund Madsen den resterende tid af sit indlæg på at fortælle hvorfor foredraget var moduleret sådan, og det var slet ikke kedeligt.

16 S. 16 Anders Lund Madsen leverede et særdeles underholdende foredrag og gav deltagerne 3 toptips til at tale om døden. Foto: Jørn Skov. Lige nu er det smukt men vil man se dem igen til næste år, skal de have tid til at visne ned. De mange løgvækster på Herning Nordre Kirkegård var blot en af de mange udfordringer, som kirkegårdsleder Torben Rasmussen kunne berette om. Foto: Torben Rasmussen. På et tidspunkt ser det ud som om han taber tråden: Undskyld jeg går da vist i absence lige nu, altså lidt ligesom en ingeniør. De kan sidde stille hen i uger, tabt for omverdenen - og vupti, så står der en Storebæltsforbindelse. Anders Lund Madsen lider under indlægget også forskrækkeligt af sure opstød, så meget at han må støtte sig til podiet hvorefter han spørger salen om de er bekendt med forplejningen på disse hersens Monarch restauranter langs motorveje: Maden nægter simpelthen at dø i disse køkkener og der er stadig liv i skidtet siger han og tager sig til maven. Han var da ellers på toilettet straks efter indtagelsen og henvendt til alle i salen spørger han, hvordan man har det med toiletsæder der stadig er lidt lune efter den sidste besøgende, jeg mener Anders Lund Madsen kan også fortælle forsamlingen at han er begyndt på et mimekursus i en depressionsforening, hvor han har gjort det til sit speciale at mime kirkegårde. Ikke skovkirkegårde, ikke kapeller, men kirkegårde. Efter en meget kunstfærdig og graciøs pantomime spørger han salen, om de kan sige hvilken kirkegård det mon kunne være? Straks bliver en hånd rakt i vejret og der bliver frejdigt sagt, Himmelev Kirkegård (tror jeg nok). Nej det er ikke Himmelev Kirkegård, og jeg tror jeg ved hvad der har snydt dig reflekterer Anders, Du fokuserer for meget på min torso. På det næste bud bliver der sagt Assistens Kirkegård. Ja korrekt, fantastisk lyder det begejstret fra foredragsholderen. Mange, mange grin senere sluttede Anders Lund Madsen af med at fortælle forsamlingen, at folk i vores branche, er meget, meget, venlige og at han derfor har 3 toptips til os, når vi skal tale om døden, nemlig: 1. Gør som i plejer 2. Vær jer selv 3. Sig det som det er Vi tror ikke at der var mange der tog sig en blunder under dette indlæg, på trods af en god frokost. Mødet med sørgende mennesker på kirkegården Inger Hybschmann, der er faglærer ved AMU Nordjylland, fortalte om mødet med mennesker i sorg; set fra en kirkegårdsmedarbejders synsvinkel. Det er sjældent en del af en kirkegårdsmedarbejdernes funktionsbeskrivelse, at der skal sættes tid af til at tale med de pårørende på kirkegården; der er som oftest fokuseret på græsklipning og alle de andre praktiske opgaver. Det afspejler dog ikke helt virkeligheden, idet mange af de efterladte bruger personalet på kirkegården til at læsse af på, især når den første tid efter et dødsfald er overstået og netværket omkring dem ikke længere er opmærksom på, at behovet for støtte og at tale om den afdøde, stadig er til stede. Hun pegede også på, at den praktiske hjælp og service, som kirkegårdens ansatte yder de efterladte, netop er hjælp en hjælp til et menneske i sorg. Derfor er det også vigtigt at der er tid til, at hjælpen kan leveres med nærvær og empati. I den nyligt afsluttede undersøgelse om det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken, fremgår det da også, at kirkegårdspersonalet - hyppigere end kirkens øvrige funktionærer - oplever

17 S. 17 Træers rødder er lige så omfangsrige som deres krone. Et veludviklet og ubeskadiget rodnet er en forudsætning for at sikre træet en lang levetid. Foto: Simon Skov. at skulle forholde sig til andre menneskers problemer. Det er derfor vigtigt, at både menighedsråd og kirkens øvrige medarbejdere forholder sig til den funktion, som kirkegårdens medarbejdere også har; ud over at de klipper hæk og slår græs Hun opfordrede til, at der skabes rum for at kirkegårdens ansatte, i samarbejde med kirkens øvrige medarbejdere, får mulighed for at tale ud om de situationer, der har givet anledning til en psykisk belastning. Det kunne f.eks. være i forbindelse med begravelsen af et barn eller i andre tilfælde, hvor de pårørendes sorg stiller ekstra store krav til både kirkens og kirkegårdens medarbejdere. Udfordringer i driften af en naturpræget kirkegård Kirkegårdsleder Torben Rasmussen, Herning, fortalte om Nordre kirkegård, der for en stor dels vedkommende er udlagt som skov og med et ønske om skovpræg. Afdelingen er 45 år gammel, og måske var publikum i begyndelsen ikke moden til gravsteder i skovbund? I hvert fald var der forventninger om, at nedfaldent løv skulle fjernes fra gravene! Ligeledes har kirkegården gennem årene gjort mange forsøg på at styre skovbundens planter, f.eks. ved at plante Vinca minor... men den gode lerjord gør, at planten bliver knæhøj, og dækker gravstenene, med et nyt plejebehov som konsekvens. Ny skovafdeling på en mindre kirkegård Kirkegårdsleder Lene Halkjær Jensen fortalte om den nye skovafdeling på Torpen Kirkegård. Den utroligt smukke og charmerende Humlebæk Kirkegård, blev i 1977 suppleret med en ny kirkegård, Torpen Kirkegård, idet man forudså mangel på begravelsesmuligheder i sognet på det tidspunkt. Nu er det bare sådan, at dette behov ikke blev så stort som forudset og Torpen Kirkegård bruges næsten ikke. Opgaven har været at finde løsninger, der kan gøre kirkegården attraktiv for folk i sognet. Som en start på denne proces, har man taget randbeplantningen i et hjørne af kirkegården i brug som et skovagtigt urnegravstedsafsnit. Denne randbeplantning består af eg, skovfyr og lærk med en bund af fjeldribs, hyld m.m. Bundplantningen blev fjernet og der blev etableret en ny bund af frodigt og kraftigt voksende græs. Afdelingen tegnes op ved hjælp af klippede stiforløb, derved skabes der små og store øer af grøn frodighed. Der arbejdes på at gøre den eksisterende bund botanisk interessant ved indplantning af bregner og blomster, som er naturlige i skovbunden. Gravstederne er på 1,5m2 med plads til flere urner, men det er kun gravmindet som markerer stedet for beskueren. Der er servitutter på afdelingen for at man kan bevare den tænkte ro og harmoni. Gravminderne er kors i egetræ eller egesveller, som er skåret skrå i toppen. Der monteres navneplader på begge typer af gravminder. Gravminderne laves af personalet som vinterarbejde, ligesom de støbte nummerskilte. Interessen for dette nye tiltag er stor og der er sat 14 urner ned i løbet af de første par år. Som noget positivt er aktivite-

18 S. 18 ten på den anonyme fællesgrav faldende på dette grundlag. Et af salgsargumenterne for den nye afdeling har været fred og ro, samt et rigt dyreliv. Også indenfor kirkegårdsdrift handler det om at sælge varen, ligesom med alt andet i dagens samfund. Kirkegårdens træer: Bevar og plant nyt Seniorrådgiver ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Iben M. Thomsens inspirerende foredrag satte fokus på vores pleje og udvikling af træerne på kirkegårdene. Her fortalte hun om hvordan man fik etableret, plejet og først og fremmest beskyttet træerne på kirkegårdene. For at opnå vellykkede plantninger af træer, må det sikres, at der er tilstrækkeligt plads til, at træet kan udvikle et tilstrækkeligt stort rodvolumen. Et rodvolumen, som optimalt vil være ligeså stort som træets drypzone. Efterfølgende skal træerne plejes og beskæres, så de udvikles med en tilstrækkelig opstamningshøjde m.m., så træerne kommer til at få den tiltænkte form. Se også Oliver Bühler og Palle Kristoffersens artikel i dette blad. Den største trussel mod er træerne, er de ledelsesmæssige beslutninger der bliver truffet, som ikke altid sikrer stamme eller højt liggende rødder mod skader. Der skal etableres en 2 meter bred zone rundt om et træ, hvor der i plejen er fokus på at beskytte træets stamme og højt liggende rødder. Endvidere må det sikres, at denne zone ikke anvendes til gravning af grave og nedsættelse af urner. Der er på de danske kirkegårde generelt overhovedet ingen undskyldninger for, ikke at frede en 2 meter zone rundt om træerne, da kirkegårdene bugner af ledige arealer placér derfor en del af dem rundt om træerne, til glæde for træets udvikling og oplevelsen af de karaktergivende træer for de kommende generationer. Iben M. Thomsen har givet tilsagn om at skrive en artikel om emnet her i bladet. Den vil blive bragt i et af de kommende numre. Afslutning op opsamling Gertrud Jørgensen rundede dagen af med at takke for fremmødet og udtrykke et håb om, at alle deltagerne havde haft en god dag og fået ny inspiration. Næste års kirkegårdskonference afholdes den 18. marts Foredragsholdernes præsentationer på dette års kirkegårdskonference kan ses på n Når det skal gøres nemt Avant 640: 24 km/t 280 cm løftehøjde 99 cm bred Avant har de helt små minilæssere på 530 Kg men også dem, der kan løfte 1400 Kg + Se mere end 100 forskellige redskaber på vores hjemmeside Køb redskaber online på Avant.dk Besøg vores 3500 m2 store showroom i Låsby AVANT DANMARK LÅSBY: HØRVE MASKINHANDEL A/S:

19 Få op til kr./md. tegn en FTF-A Lønsikring til ½ pris i hele 2014 *Alm. sms-takst Få mere at vide om den nye FTF-A Lønsikring. Sms * Lønsikring til 1980, så ringer vi dig op. Eller ring direkte til os på Læs mere på ftf-a.dk A-KASSE FOR ANSATTE PÅ KIRKEGÅRDE

20 S. 20 NYT REDSKAB I KIRKE- GÅRDENES DRIFTSSTYRING Tekst og foto af Christian P. Kjøller, Akademisk medarbejder, Landskabsarkitekt MDL, Institut for Geovidenskab og Naturressourcer På de store kirkegårde har de ofte faguddannede medarbejdere større frihed til tilrettelæggelse og planlægning, og nye metoder fra den generelle drift og forvaltning af grønne områder har bedre mulighed for at vinde indpas. Nye metoder udfordrer den traditionelle tilgang til forvaltning på kirkegårdene, men giver også nye muligheder for at arbejde med styring af økonomi, anlæg, kvalitet og opgaver. På de folkekirkelige kirkegårde har driften traditionelt været baseret på sædvane og rutiner under stabile vilkår. I de senere år er de kommet under pres, bl.a. på grund af en negativ økonomisk udvikling og ændrede begravelsesmønstre. Her spiller urnebegravelser, kortere brug af gravstederne og nye gravstedstyper ind sammen med den fortsatte urbanisering, som flytter brugerne fra kapaciteten. Det er derfor ikke altid hensigtsmæssigt at gøre som sædvanligt, og der mangler redskaber til at kvalificere, hvordan kirkegården så skal plejes, hvad der godt nok, og hvilke ressourcer det kræver. Derfor blev der i 2010 introduceret et nyt redskab til kirkegårdenes driftsstyring bestående af de to hæfter Kvalitetsbeskrivelser for kirkegårde og Praktisk håndbog i kirkegårdsdrift suppleret med hjemmesiden www. altomkirkegaarde.dk. Det nye beskrivelsessystem kan og skal ikke løse alle problemer i kirkegårdenes styring og forvaltning, men det giver et grundlag for en lokalt tilpasset beskrivelse, dialog og planlægning i et fælles sprog. Lokalt skal beskrivelserne i de to hæfter bruges til at udarbejde plejeplaner eller andre beskrivelser af kirkegården og dens driftsopgave. I beskrivelsessystemet lægges der op til, at plejeplanen indgår i en samlet driftsstyring, både med overordnede mål og målsætninger for kirkegården og andre styringsredskaber som gravstedskartotek, ressourcestyring, kortsystem mv.

Ny skovafdeling på en mindre kirkegård. Torpen Kirkegård har omdannet randplantning til urneafdeling med skovstemning

Ny skovafdeling på en mindre kirkegård. Torpen Kirkegård har omdannet randplantning til urneafdeling med skovstemning Ny skovafdeling på en mindre kirkegård Torpen Kirkegård har omdannet randplantning til urneafdeling med skovstemning Humlebæk Sogn 9.434 indbyggere heraf er ca. 74 % medlem af folkekirken Humlebæk Kirkegård

Læs mere

Løgumkloster kirkegård

Løgumkloster kirkegård Løgumkloster kirkegård Klostergade 7 6240 Løgumkloster Tlf.:7474 5243 Kontortid mandag til fredag fra kl. 9,30 til 10.00 Udover denne tid kan vi træffes på tlf..: 4084 2494 Indhold: Indhold 2 Div. Orientering

Læs mere

Sæby Kirkegård. Nyttige oplysninger ved valg af gravsted

Sæby Kirkegård. Nyttige oplysninger ved valg af gravsted Sæby Kirkegård Nyttige oplysninger ved valg af gravsted Sæby Kirkegård Har et areal på 30.000 m2, og rummer 2850 kistegravsteder og 800 urnegravsteder. Den ældste del af den nuværende kirkegård blev indviet

Læs mere

BRUGERARK FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD

BRUGERARK FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD BRUGERARK FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD Takster gældende fra: 1. januar 215 31. december 215 TAKSTER PR. 1. JANUAR 215 GÆLDENDE FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD INDLEDNING. Taksterne for Erhvervelse, Begravelse og

Læs mere

BRUGERARK FOR ROSKILDE KIRKEGÅRDE I ROSKILDE DOMPROVSTI

BRUGERARK FOR ROSKILDE KIRKEGÅRDE I ROSKILDE DOMPROVSTI BRUGERARK FOR ROSKILDE KIRKEGÅRDE I ROSKILDE DOMPROVSTI Takster gældende fra: 1. januar 213 31. december 213 Kirkegårdenes kontor Kong Magnus Vej 13 4 Roskilde Tlf. 4635 89 www.roskilde-kirkegaarde.dk

Læs mere

RYE OG KIRKE SONNERUP KIRKEGÅRDE. Information om gravsteder

RYE OG KIRKE SONNERUP KIRKEGÅRDE. Information om gravsteder RYE OG KIRKE SONNERUP KIRKEGÅRDE Information om gravsteder BEGRAVELSE OG BISÆTTELSE Handlingen i kirken samt erhvervelse af gravsted i fredningstiden, er gratis for medlemmer af folkekirken, der bor eller

Læs mere

ROSKILDE DOMPROVSTI. Kirkegårdenes Brugerark. med takster og oplysninger til brugerne gældende for 2015

ROSKILDE DOMPROVSTI. Kirkegårdenes Brugerark. med takster og oplysninger til brugerne gældende for 2015 ROSKILDE DOMPROVSTI Kirkegårdenes Brugerark med takster og oplysninger til brugerne gældende for 2015 Brugerarket er fælles for alle kirkegårde i provstiet med justering for Himmelev Sogns Kirkegård Kirkegårdstakster

Læs mere

Driftsmæssige udfordringer på kirkegårdene

Driftsmæssige udfordringer på kirkegårdene Driftsmæssige udfordringer på kirkegårdene Hvor er vi på vej hen??? Jens Dejgaard Jensen jdj@skk.dk Udfordringer: Mange kirkegårde bliver for store Tilbyder kirkegården det, som folk ønsker? Økonomien

Læs mere

HVOR GÅR DU HEN, NÅR DINE KÆRE GÅR BORT? Vejledning fra Silkeborg Kirkegårde og Krematorium

HVOR GÅR DU HEN, NÅR DINE KÆRE GÅR BORT? Vejledning fra Silkeborg Kirkegårde og Krematorium HVOR GÅR DU HEN, NÅR DINE KÆRE GÅR BORT? Vejledning fra Silkeborg Kirkegårde og Krematorium Side 2 Side 3 INDHOLD SILKEBORG KIRKEGÅRDE OG KREMATORIUM Valg af begravelsesform (kiste eller urne)... 6 Rettigheder

Læs mere

TAASTRUP NYKIRKE Kirkegårdskontoret Birkedalsvej 2 2630 Taastrup Email: kg@taastrupnykirke.dk Tlf: 70 10 02 16 Fax: 43 99 65 69 Regulativ for kirkegårdens afdeling 11 nr. 001-260. Anvendelse: Afdelingen

Læs mere

Takster og vejledning for erhvervelse, fornyelse, ren- og vedligeholdelse mv. af gravsteder på kirkegårde i året 2014.

Takster og vejledning for erhvervelse, fornyelse, ren- og vedligeholdelse mv. af gravsteder på kirkegårde i året 2014. Holstebro Provsti Kirkestræde 9A Tlf. 96 10 08 63 E-mail: holstebro.provsti@km.dk Menighedsrådene i Holstebro Provsti, Viborg Stift Bedes omdelt til kasserer, kirkeværge, graver og kirkegårdsleder. Januar

Læs mere

KIRKEGÅRDSTAKSTER FOR VORDINGBORG KIRKEGÅRDE

KIRKEGÅRDSTAKSTER FOR VORDINGBORG KIRKEGÅRDE KIRKEGÅRDSTAKSTER FOR VORDINGBORG KIRKEGÅRDE Takster gældende fra 1. januar 2015 31. december 2015 GÆLDENDE FOR KIRKEGÅRDENE VED VORDINGBORG KIRKE Taksterne for Erhvervelse og fornyelse, Begravelse og

Læs mere

Vonge og Øster Nykirke kirkegårde.

Vonge og Øster Nykirke kirkegårde. Vonge og Øster Nykirke kirkegårde. 1 Vejledning. Denne pjece er lavet for at give brugerne af kirkegården indsigt i, hvilke begravelsesformer der kan vælges inden for kistebegravelse og urnenedsættelse

Læs mere

Vejledning med priser 2015

Vejledning med priser 2015 Vejledning med priser 2015 På Gjellerup Kirkegård findes forskellige gravstedsformer: 1. Traditionelle gravsteder i forskellige størrelser. 2. Plænegrave med og uden mindesten. 3. Urnegrave i særlig indrettet

Læs mere

D. TAKSTER PR. 1. OKTOBER 2010 GÆLDENDE FOR KIRKEGÅRDENE I GL. ROSKILDE KOMMUNE ERHVERVELSE OG FORNYELSE AF GRAVSTEDER

D. TAKSTER PR. 1. OKTOBER 2010 GÆLDENDE FOR KIRKEGÅRDENE I GL. ROSKILDE KOMMUNE ERHVERVELSE OG FORNYELSE AF GRAVSTEDER D. TAKSTER PR. 1. OKTOBER 21 GÆLDENDE FOR KIRKEGÅRDENE I GL. ROSKILDE KOMMUNE INDLEDNING. Taksterne for Erhvervelse og fornyelse, Begravelse og urnenedsættelse, Benyttelse af kirke og kapel samt Kremation

Læs mere

Vejledning med priser 2015

Vejledning med priser 2015 Vejledning med priser 2015 På Gjellerup Kirkegård findes forskellige gravstedsformer: 1. Traditionelle gravsteder i forskellige størrelser. 2. Plænegrave med og uden mindesten. 3. Urnegrave i særlig indrettet

Læs mere

Ved begravelse på Engholm kirkegård

Ved begravelse på Engholm kirkegård Ved begravelse på Engholm kirkegård Oplysninger om kirkegården Formålet med denne folder Ved dødsfald er der mange ting, de efterladte skal tage stilling til. For at lette dette arbejde har Engholmkirken

Læs mere

Tønder Kirkegård. Tønder Provsti TAKSTOVERSIGT

Tønder Kirkegård. Tønder Provsti TAKSTOVERSIGT Tønder Kirkegård Tønder Provsti TAKSTOVERSIGT 2015 Tønder Kirkegård. Ribelandevej 47. 6270 Tønder. Tlf. 21 26 08 80. Telefontid: 8.00 til 14.00. Træffes efter aftale E-mail: tonder-kirkegaard@mail.tele.dk

Læs mere

Hedensted St. Dalby Kirkegårde Informationskatalog

Hedensted St. Dalby Kirkegårde Informationskatalog Hedensted St. Dalby Kirkegårde Informationskatalog Dødsfald Valg af gravsted Valg muligheder af ydelser Prisliste for diverse ydelser 1 Indledning Tanken bag dette informationskatalog er, at kunne give

Læs mere

Kirkegårdstakster. for. Køng Svinø Kirkegårde

Kirkegårdstakster. for. Køng Svinø Kirkegårde Kirkegårdstakster for Køng Svinø Kirkegårde Takster gældende for 1. april 2011 31. marts 2012 Taksterne for Erhvervelse og fornyelse samt Begravelse og urnenedsættelse er opdelt i 3 takstgrupper: Medlem

Læs mere

HØRSHOLM KIRKEGÅRD. Beskrivelse af forskellige afdelinger for kistegravsteder. Hørsholm, Kokkedal og Rungsted sogne

HØRSHOLM KIRKEGÅRD. Beskrivelse af forskellige afdelinger for kistegravsteder. Hørsholm, Kokkedal og Rungsted sogne HØRSHOLM KIRKEGÅRD Beskrivelse af forskellige afdelinger for kistegravsteder Hørsholm, Kokkedal og Rungsted sogne KISTEGRAVSTEDER Servitutter på kistegravsteder Til én jordbegravelse købes et gravsted

Læs mere

GRAVSTED KERTEMINDE KIRKEGÅRD. Hvilken gravstedsform kan vi vælge, og hvad vil det betyde?

GRAVSTED KERTEMINDE KIRKEGÅRD. Hvilken gravstedsform kan vi vælge, og hvad vil det betyde? GRAVSTED PÅ KERTEMINDE KIRKEGÅRD Hvilken gravstedsform kan vi vælge, og hvad vil det betyde? Der er mange ting at tage stilling til i forbindelse med et dødsfald. Oven i sorgen skal der her og nu træffes

Læs mere

Vedtægt for Hvidovre kirkegård

Vedtægt for Hvidovre kirkegård Vedtægt for Hvidovre kirkegård Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 1. Hvidovre kirkegård ejes af Hvidovre Kirke og bestyres af Hvidovre Sogns Menighedsråd. 2. Kirkegårdsudvalget fører på menighedsrådets

Læs mere

Assens Provsti Gias ydelser

Assens Provsti Gias ydelser Assens Provsti Gias ydelser Pleje og Vedligehold (1 års aftaler) Gennemgang ca. hver 3. uge i sæsonen Lugning Almindelig beskæring Indsamling af buketter Rivning og fejning Opsamling af løv Rensning af

Læs mere

Nødebo og Gadevang kirkegårde Takster 2015

Nødebo og Gadevang kirkegårde Takster 2015 Nødebo og Gadevang kirkegårde Takster 2015 Taksterne er fastsat for hele Hillerød provsti af provstiudvalget i Hillerød De pristalsreguleres hvert år pr 1. januar Erhvervelse og fornyelse af gravsteder

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

Kirkegårdstakster & Ordensregler. for. Magleby & Borre Kirkegårde

Kirkegårdstakster & Ordensregler. for. Magleby & Borre Kirkegårde Kirkegårdstakster & Ordensregler for Magleby & Borre Kirkegårde Takster gældende for 1. jan. 2015 31. dec. 2015 I. Medlem af folkekirken Inden for komm. Ved Medlem af folkekirken Indenfor komm. forstås

Læs mere

Vedtægt for de kommunale kirkegårde i Aalborg

Vedtægt for de kommunale kirkegårde i Aalborg Vedtægt for de kommunale kirkegårde i Aalborg Vedtægt for de kommunale kirkegårde i Aalborg. Indhold: Side: Ledelse og administration... Dødsfald... Kirkegårdene... Gravsteder... Gravsteders indhegning

Læs mere

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS May 2013 Den sidste rejse Helle Lykke Nielsen Stadig flere muslimer vælger at lade sig begrave i Danmark. Der findes i dag to muslimske gravpladser i Danmark, en i Odense og en i Brøndby syd for

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Aars Kirkegårde Velkommen til Aars Kirke GRAVSTEDS- OG YDELSESOVERSIGT FOR 2014 INTRODUKTIONSFOLDER TIL AARS KIRKE OG KIRKECENTER

Aars Kirkegårde Velkommen til Aars Kirke GRAVSTEDS- OG YDELSESOVERSIGT FOR 2014 INTRODUKTIONSFOLDER TIL AARS KIRKE OG KIRKECENTER Aars Kirkegårde GRAVSTEDS- OG YDELSESOVERSIGT FOR 2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 GRAVSTEDSTYPER KIRKEGÅRDEN BLÅBÆRDALEN... 3 Lynghaven (park og natur gravsted 2 urnepladser)...3 Stauderhaverne (park

Læs mere

ROSKILDE DOMPROVSTI. Kirkegårdenes Brugerark. med takster og oplysninger til brugerne gældende for 2015

ROSKILDE DOMPROVSTI. Kirkegårdenes Brugerark. med takster og oplysninger til brugerne gældende for 2015 ROSKILDE DOMPROVSTI Kirkegårdenes Brugerark med takster og oplysninger til brugerne gældende for 2015 Brugerarket er fælles for alle kirkegårde i provstiet med justering for Jyllinge Kirkegård TAKSTER

Læs mere

på kirkegårdene ved Vig kirke

på kirkegårdene ved Vig kirke på kirkegårdene ved Vig kirke www.vigkirke.dk Gravsteder på kirkegårdene ved Vig kirke Her en orientering og et tilbud til dem, der skal have passet et gravsted. Vig Kirkes menighedsråd vil med denne folder

Læs mere

TAKSTBESTEMMELSER GÆLDENDE FOR MENIGHEDSRÅD I HOLBÆK KOMMUNE

TAKSTBESTEMMELSER GÆLDENDE FOR MENIGHEDSRÅD I HOLBÆK KOMMUNE TAKSTBESTEMMELSER GÆLDENDE FOR MENIGHEDSRÅD I HOLBÆK KOMMUNE Nye Grundtakster pr.1/4-2011. Taksterne er opdelt i 3 grupper som følger Tillagt 4,138 % pr. 1.jan. 2013 GÆLDENDEN PR. 1. febr. 2013 TAKSTGRUPPE

Læs mere

PRISLISTE. Center for Kirkegårde

PRISLISTE. Center for Kirkegårde PRISLISTE 2013 Center for Kirkegårde 2 Foto: P. Wessel KØB AF GRAVSTED Det er ikke muligt at nævne alle gravstedstyper og størrelser her. De enkelte kirkegårde udvikler i disse år nye gravstedstyper, som

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Takstregulativ for Hjallese provsti. gældende fra 1. januar 2012

Takstregulativ for Hjallese provsti. gældende fra 1. januar 2012 Takstregulativ for Hjallese provsti gældende fra 1. januar 2012 Indholdsoversigt: Side Erhvervelse af gravsteder... 2 Reservering af gravsteder... 3 Fornyelse af gravsteder... 3 Forlængelse af brugsret...

Læs mere

Takster for. Aabenraa Kirkegård. pr. 1. januar 2014. Aabenraa Sogn. Afregning

Takster for. Aabenraa Kirkegård. pr. 1. januar 2014. Aabenraa Sogn. Afregning Afregning Afregning for kirkegårdens ydelser sker forud for 1/2 år ad gangen, således at fakturaer vedr. vedligeholdelse og blomster udsendes primo året, mens fakturaer vedr. grandækning mv. udsendes medio

Læs mere

Kirkegårdstakster for Skanderborg provsti

Kirkegårdstakster for Skanderborg provsti Kirkegårdstakster for Skanderborg provsti Omkostningsbaserede kirkegårdstakster (Følgende gælder for alle aftaler indgået fra den 1. januar 2011) Kirkegårdstakster skal fremover følge de statslige regler

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Notat. Ubemidlede betaling for gravsted

Notat. Ubemidlede betaling for gravsted Ubemidlede betaling for gravsted Dato: 20. oktober 2014 Sagsbehandler Marjun Egholm I anledning af nogle konkrete henvendelser om begravelse af ubemidlede har Kirkeministeriet udarbejdet dette notat. 1.

Læs mere

Anlæg og pasning af gravsteder

Anlæg og pasning af gravsteder Anlæg og pasning af gravsteder Gravstedstyper På de tre kommunale kirkegårde Almen-, Søndre- og Østre Kirkegård findes følgende gravstedstyper: Traditionelle kistegrave Denne type gravsteder giver mulighed

Læs mere

VELKOMMEN. Erfa-møde for gravere i Herning Nordre og Søndre provstier 3. februar 2015 kl. 13.00-15.00

VELKOMMEN. Erfa-møde for gravere i Herning Nordre og Søndre provstier 3. februar 2015 kl. 13.00-15.00 VELKOMMEN Erfa-møde for gravere i Herning Nordre og Søndre provstier 3. februar 2015 kl. 13.00-15.00 Dagsorden Indledning Efteruddannelsesmuligheder i Rotationsordninger, Hanne Gylling, Mercantec Introduktion

Læs mere

Svendborg Provsti. Kirkegårdstakster gældende pr. 1. januar 2015

Svendborg Provsti. Kirkegårdstakster gældende pr. 1. januar 2015 Svendborg Provsti Kirkegårdstakster gældende pr. 1. januar 2015 Dette skema er beregnet med en fredningstid på henholdsvis 10 år for urner og 20 år for kister. Har man andre fredningstider betales forholdsmæssigt.

Læs mere

Tænk, hvis din indkomst afhang af, at folk skulle dø. Det er hverdagen for landets bedemænd, der har døden som erhverv. Tekst: Signe Breitenstein og

Tænk, hvis din indkomst afhang af, at folk skulle dø. Det er hverdagen for landets bedemænd, der har døden som erhverv. Tekst: Signe Breitenstein og Tænk, hvis din indkomst afhang af, at folk skulle dø. Det er hverdagen for landets bedemænd, der har døden som erhverv. Tekst: Signe Breitenstein og Josefine Høgenhaug Aaen Foto: Josefine Høgenhaug Aaen

Læs mere

TAKSTOVERSIGT IKAST KIRKEGÅRDE 2015

TAKSTOVERSIGT IKAST KIRKEGÅRDE 2015 TAKSTOVERSIGT IKAST KIRKEGÅRDE 2015 Indledning Takstoversigt gældende for 2015 for Ikast Kirkegårde. Taksterne er gældende for 1 år og er fastsat på baggrund af satser og retningslinier udgivet af Ikast-Brande

Læs mere

Nyt system og blanket til aftaler om gravstedsvedligeholdelse Kontaktperson: Elisabeth Gram Jeppesen

Nyt system og blanket til aftaler om gravstedsvedligeholdelse Kontaktperson: Elisabeth Gram Jeppesen Nyt system og blanket til aftaler om gravstedsvedligeholdelse Kontaktperson: Elisabeth Gram Jeppesen Som der tidligere er informeret om kommer der et nyt system, til oprettelse af aftaler om vedligeholdelse

Læs mere

VEDTÆGTER MÅLØV KIRKEGÅRD

VEDTÆGTER MÅLØV KIRKEGÅRD VEDTÆGTER for MÅLØV KIRKEGÅRD Ballerup-Furesø Provsti Helsingør Stift KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD Kirkegården ejes af Måløv kirke og bestyres af Måløv Sogns Menighedsråd 1. Kirkegårdens drift forestås

Læs mere

Min sidste vilje. Udarbejdet af Silkeborg Kirkegårde og Krematorium og Silkeborg Kirke

Min sidste vilje. Udarbejdet af Silkeborg Kirkegårde og Krematorium og Silkeborg Kirke Min sidste vilje Udarbejdet af Silkeborg Kirkegårde og Krematorium og Silkeborg Kirke Min Sidste Vilje Ved at udfylde Min Sidste Vilje hjælper du din familie med at træffe nogle af de mange valg, der er

Læs mere

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold.

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. VEDTÆGT for Kirkegård: Balle Provsti: Silkeborg Kommune: Silkeborg Stift: Århus A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1. Kirkegården ejes af Balle kirke og bestyres af Balle sogns menighedsråd. 2. Kirkegårdens

Læs mere

BETALINGSREGLEMENT. for ÅRHUS KOMMUNES KIRKEGÅRDE. Gældende fra 1. marts 2010 for Nordre og Vestre kirkegårde

BETALINGSREGLEMENT. for ÅRHUS KOMMUNES KIRKEGÅRDE. Gældende fra 1. marts 2010 for Nordre og Vestre kirkegårde BETALINGSREGLEMENT for ÅRHUS KOMMUNES KIRKEGÅRDE Gældende fra 1. marts 2010 for Nordre og Vestre kirkegårde 2 1.0. Almindelige regler - gældende for såvel de obligatoriske som de "frivillige" takster,

Læs mere

Takster 2015 1/12 2014-1/12 2015. Brande - Uhre - Skærlund kirkegårde

Takster 2015 1/12 2014-1/12 2015. Brande - Uhre - Skærlund kirkegårde Takster 2015 1/12 2014-1/12 2015 Brande - Uhre - Skærlund kirkegårde Erhvervelse af gravsted Gravsteder kan erhverves på Gamle, Vestre, Østre, Uhre og Skærlund kirkegårde. Erhvervelsen er gratis for folkekirkemedlemmer.

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Orientering om de praktiske og økonomiske forhold i forbindelse med Bisættelser og Begravelser. Kirkegårdene i Hover Sogn

Orientering om de praktiske og økonomiske forhold i forbindelse med Bisættelser og Begravelser. Kirkegårdene i Hover Sogn En Orientering om de praktiske og økonomiske forhold i forbindelse med Bisættelser og Begravelser På Kirkegårdene i Hover Sogn Orientering Side 3 : Fredningstider Legat begrebet på kirkegårde Side 4 Side

Læs mere

Omregningsfaktoren ganges med tallet i rubrikken for at få prisen i kr. D. Takster

Omregningsfaktoren ganges med tallet i rubrikken for at få prisen i kr. D. Takster Omregningsfaktoren ganges med tallet i rubrikken for at få prisen i kr. Omregningsfaktoren for 2012 er 39,5. D. Takster A. en reguleres hvert år med omregningsfaktoren, som udsendes fra Ribe Stift til

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Praktisk information ved dødsfald

Praktisk information ved dødsfald CENTER FOR BYENS ANVENDELSE Teknik og Miljø Aarhus Kommune Praktisk information ved dødsfald Aarhus Kommunes Kirkegårde Januar 2015 www.aarhus.dk/kirkegaarde Indholdsfortegnelse Hvad skal der ske ved et

Læs mere

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold VEDTÆGT for Kirkegård: Vejby Kommune: Gribskov Provsti: Frederiksværk Stift: Helsingør A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 Kirkegården ejes af Vejby kirke og bestyres af Vejby menighedsråd. 2 Kirkegårdens

Læs mere

- Døden en del af hverdagen

- Døden en del af hverdagen HVOR DER ER LIV ER DER DØD - Døden en del af hverdagen Alternativ 2 - Det store, moderne gravplassarealet Problemstilling: Hva gir den store gravplassen identitet, styrke og kvalitet Heterotopier er steder,

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

MIN SIDSTE VILJE Ønsker til min begravelse/bisættelse

MIN SIDSTE VILJE Ønsker til min begravelse/bisættelse MIN SIDSTE VILJE Ønsker til min begravelse/bisættelse Indhold Forord... 1 Mine ønsker til begravelsesform... 2-5 Andre relevante oplysninger... 6-7 Yderligere ønsker/oplysninger... 8-9 Vejledning i udfyldelse

Læs mere

TAKSTER 1.1 31.12 2012

TAKSTER 1.1 31.12 2012 Frederikshavn Provsti AALBORG STIFT TAKSTER 1.1 31.12 2012 for kirkegårdene i Frederikshavn provsti Frederikshavn kommune, Aalborg Stift D. TAKSTER 30 De i 31-40 anførte takster reguleres årligt af provstiudvalget

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

FORENKLINGSUDVALGETS OVERVEJELSER OM FRIT VALG AF KIRKEGÅRD. Dokid. 150294

FORENKLINGSUDVALGETS OVERVEJELSER OM FRIT VALG AF KIRKEGÅRD. Dokid. 150294 FORENKLINGSUDVALGETS OVERVEJELSER OM FRIT VALG AF KIRKEGÅRD Dokid. 150294 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Nugældende regler om valg af kirkegård... 3 2. De nugældende regler om udsmykning af gravsteder... 4 3.

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Inspirationsdag Danske Planteskoler

Inspirationsdag Danske Planteskoler Inspirationsdag Danske Planteskoler Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt Ph.d. Onsdag den 31. oktober 2012 Kvalitetsstandard for planteskoletræer PartnerLandskab projekt Partnere: Danske

Læs mere

V E D T Æ G T FOR RISSKOV KIRKEGÅRD, ÅRHUS NORDRE PROVSTI, AAHUS KOMMUNE, ÅRHUS STIFT

V E D T Æ G T FOR RISSKOV KIRKEGÅRD, ÅRHUS NORDRE PROVSTI, AAHUS KOMMUNE, ÅRHUS STIFT V E D T Æ G T FOR RISSKOV KIRKEGÅRD, ÅRHUS NORDRE PROVSTI, AAHUS KOMMUNE, ÅRHUS STIFT A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD 1. Kirkegården ejes af Risskov kirke og bestyres af Risskov menighedsråd. 2. Kirkegårdens

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Succesfuld implementering - forandring der forankres

Succesfuld implementering - forandring der forankres Succesfuld implementering - forandring der forankres Præsentationens indhold: Indledning Hvad er succesfuld implementering? Forandringscirklen Redskabskassen Fundament Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger Sælgeruddannelsen Den bevidste sælger Vindere i salget har en plan tabere har en undskyldning I arbejdet med salg og forbedring af performance er det vigtigt, at man konstant træner og udfordrer sig selv

Læs mere

Vedtægt for Gl. Åby og Åbyhøj kirkegårde Aarhus Vestre Provsti, Aarhus kommune, Aarhus Stift 2014

Vedtægt for Gl. Åby og Åbyhøj kirkegårde Aarhus Vestre Provsti, Aarhus kommune, Aarhus Stift 2014 Vedtægt for Gl. Åby og Åbyhøj kirkegårde Aarhus Vestre Provsti, Aarhus kommune, Aarhus Stift 2014 Indhold A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold Alment 1-3 B. Gravsteder Alment 4 Erhvervelse og videreførelse

Læs mere

Vejledende takster pr. 1. januar 2012. ERHVERVELSE AF GRAVSTEDER

Vejledende takster pr. 1. januar 2012. ERHVERVELSE AF GRAVSTEDER Vejledende takster pr. 1. januar 2012. ERHVERVELSE AF GRAVSTEDER 31 Første erhvervelse af et gravsted for en periode svarende til fredningstiden, jf. vedtægtens 20 og 24, er vederlagsfri for personer,

Læs mere

Vedlagt sendes 3 alternative modeller for organisering af den økonomiske forvaltning for Grøndalslund

Vedlagt sendes 3 alternative modeller for organisering af den økonomiske forvaltning for Grøndalslund Bilag 8. København, den 7. juni 2005 Til Grøndalslund Menighedsråd Vedlagt sendes 3 alternative modeller for organisering af den økonomiske forvaltning for Grøndalslund sogn. Modellerne er tilvejebragt

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

VÆRLØSE & HARESKOV MENIGHEDSRÅD VEDTÆGT FOR HARESKOV KIRKEGÅRD OG KIRKE VÆRLØSE KIRKEGÅRD. BALLERUP-FURESØ PROVSTI, FURESØ KOMMUNE, HELSINGØR STIFT.

VÆRLØSE & HARESKOV MENIGHEDSRÅD VEDTÆGT FOR HARESKOV KIRKEGÅRD OG KIRKE VÆRLØSE KIRKEGÅRD. BALLERUP-FURESØ PROVSTI, FURESØ KOMMUNE, HELSINGØR STIFT. 1 VEDTÆGT FOR HARESKOV KIRKEGÅRD OG KIRKE VÆRLØSE KIRKEGÅRD. BALLERUP-FURESØ PROVSTI, FURESØ KOMMUNE, HELSINGØR STIFT. 1. Kirkegårdenes bestyrelsesforhold. 1.1 Hareskov Kirkegård ejes af Hareskov kirke,

Læs mere

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Storring kirke og bestyres af Storring-Stjær menighedsråd.

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Storring kirke og bestyres af Storring-Stjær menighedsråd. VEDTÆGT for Kirkegård: Stjær Kommune: Skanderborg Provsti: Skanderborg Stift: Århus A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold Kirkegården ejes af Storring kirke og bestyres af Storring-Stjær menighedsråd. 1 2

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Vejen Kirkegård, Nørregade 96, 6600 Vejen RIBE STIFT VEDTÆGT. for. VEJEN kirkegård MALT provsti

Vejen Kirkegård, Nørregade 96, 6600 Vejen RIBE STIFT VEDTÆGT. for. VEJEN kirkegård MALT provsti 1 RIBE STIFT VEDTÆGT for VEJEN kirkegård MALT provsti VEJEN kommune Ribe Stift. 2 A: Kirkegårdens bestyrelsesforhold Kirkegården ejes af VEJEN kirke og bestyres af VEJEN menighedsråd. 1 2 Kirkegårdens

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Firmaprofil. Etableret 2011. OffentligPrivatDialog gik live primo 2012. Første og førende indenfor OPS management systemer og OP-Dialog

Firmaprofil. Etableret 2011. OffentligPrivatDialog gik live primo 2012. Første og førende indenfor OPS management systemer og OP-Dialog DIGITAL DIALOG Firmaprofil Etableret 2011 OffentligPrivatDialog gik live primo 2012 Første og førende indenfor OPS management systemer og OP-Dialog Vinder af IKA s Dialogpris 2014 nomineret og kåret af

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Bjerager kirke og bestyres af Bjerager menighedsråd

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Bjerager kirke og bestyres af Bjerager menighedsråd VEDTÆGT for Kirkegård: Bjerager Provsti: Odder Kommune: Odder Stift: Århus A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold Kirkegården ejes af Bjerager kirke og bestyres af Bjerager menighedsråd 1 2 Kirkegårdens drift

Læs mere

VEDTÆGT. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGT. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold VEDTÆGT for Bregninge -Bjergsted- Alleshave Kirkegård Kalundborg Kommune Kalundborg Provsti Roskilde Stift A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1. Kirkegården ejes af den på stedet værende kirke og bestyres

Læs mere

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

Vedtægter for Nøvling Kirkegård.

Vedtægter for Nøvling Kirkegård. Vedtægter for Nøvling Kirkegård. Aalborg østre provsti. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold Kirkegården ejes af Nøvling kirke og bestyres af Nøvling menighedsråd. Kirkegårdens drift forestås af det af menighedsrådet

Læs mere

Redskaber til hæk- og hegnsklipning

Redskaber til hæk- og hegnsklipning Redskaber til hæk- og hegnsklipning GreenTec HXF info Scan QR koden med din smartphone og se mere om GreenTec grenklippere på vores hjemmeside Vi skaber mulighederne for forbedret pleje af grønne områder

Læs mere

PRODUKT KATALOG - KISTE HÅNDTERING UDVIKLING AF INNOVATIVE LØSNINGER

PRODUKT KATALOG - KISTE HÅNDTERING UDVIKLING AF INNOVATIVE LØSNINGER PRODUKT KATALOG - KISTE HÅNDTERING UDVIKLING AF INNOVATIVE LØSNINGER KREMATORIE OG KAPEL Indholdsfortegnelse KREMATORIE PRODUKTER...3 KAPEL PRODUKTER...8 SELVKØRENDE KISTEVOGN...4 AUTOMATISK KATAFALK...9

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

pr. maj. De fra bestyrelsen der har tid og lyst, kan deltage.

pr. maj. De fra bestyrelsen der har tid og lyst, kan deltage. Grundejerforeningen Ovesdal Bestyrelsesmøde d. 27. marts (hos Mads) Til stede: Mads, Preben, Niels, Keld og Hans Chr. (Ref). 1. Konstituering Formand: Preben Sørensen Næstformand: Mads Reffstrup Pedersen

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07.

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Velkommen til Fyens Stifts Menighedsrådsforenings forårsmøde. Det er altid med glæde, at bestyrelsen indkalder til forårsmøde. Vi glæder

Læs mere

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Universal Robots udvikler fleksibel og prisgunstig robotteknologi til industrien. Vi sætter slutbrugeren i centrum og gør teknologien let at bruge

Læs mere

Seniorpolitik ved Roskilde Kirkegårde Roskilde september 2008

Seniorpolitik ved Roskilde Kirkegårde Roskilde september 2008 Roskilde Kirkegårde Seniorpolitik ved Roskilde Kirkegårde Roskilde september 2008 Indledning I løbet af få år står vi over for en ny ansættelsessituation ved vore kirkegårde. Tidligere var en del af de

Læs mere

Nyhedsbrev fra Villa Talea

Nyhedsbrev fra Villa Talea Nyhedsbrev fra Villa Talea Nyhedsbrev nr. 6, juli 2010 Sæson 2011 Appelsiner, appelsiner, appelsiner... I begyndelsen af året købte vi en mark med oliven og nu har vi så suppleret med endnu to marker.

Læs mere

Takster for kirkegårdene i Ringkøbing-Skjern Provstier 2014

Takster for kirkegårdene i Ringkøbing-Skjern Provstier 2014 0,4 Takster for kirkegårdene i Ringkøbing-Skjern Provstier 2014 D. Takster Erhvervelse og fornyelse af gravsteder. Fredningstiden er 25 år for kister/15 år for urner. Barnegravsteder 15 år. Egetræskister

Læs mere

Hvad tror du, en gennemsnitlig begravelse/bisættelse koster i Danmark? Her menes de helt praktiske forhold ved selve

Hvad tror du, en gennemsnitlig begravelse/bisættelse koster i Danmark? Her menes de helt praktiske forhold ved selve Resumé af undersøgelse En almindelig begravelse er forbundet med mange udgifter, bl.a. kiste, kremering, urne, rustvogn, dødsannonce, blomster, bedemand, køb af gravplads m.v. En undersøgelse fra Begravelse

Læs mere

VEDTÆGT. for. Provsti: Århus Søndre. Kirkegård: Fredens Kirkegård. Kommune: Århus

VEDTÆGT. for. Provsti: Århus Søndre. Kirkegård: Fredens Kirkegård. Kommune: Århus VEDTÆGT for Kirkegård: Fredens Kirkegård Provsti: Århus Søndre Kommune: Århus Stift: Århus A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1. Kirkegården ejes af Fredenskirken og bestyres af Fredenskirkens menighedsråd.

Læs mere