Tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter en kræftdiagnose

Transkript

1 Fysioterapeutuddannelsen VIA University College Holstebro Tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter en kræftdiagnose Et kvalitativt studie om erfaringer fra et Krop og Kræft forløb Bacheloropgave i fysioterapi Udarbejdet af: Sofie Helgedagsrud (173130) Malin Amdrup-Simonsen (178104) Nanna Stengaard Mikkelsen (173133) Stine Kathrine Foldager Pedersen (175517) Holdnummer: FH83 Afleveringsdato: Vejledere: Alice Gjellerod, Mai Aggerbæk og Karin Balling Antal anslag: Denne opgave er udarbejdet af studerende ved Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro. Den er udtryk for forfatterens egne synspunkter, der ikke nødvendigvis falder sammen med Fysioterapeutuddannelsens. Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse.

2 Indholdsfortegnelse 1 Resumé Abstract Problembaggrund Projektets oprindelse Canadisk studie Systematisk review Krop og Kræft Forforståelse Problemformulering Begrebsafklaring af handlekompetence og informanterne fra Krop og Kræft Læsevejledning Teori Krop og Kræft Formålet med K&K Opvarmning Styrketræning Konditionstræning Afspænding Kropsbevidsthedstræning Massage Handlekompetence Metode Vidensøgning Videnskabsteori Indhentning af empiri via semistruktureret interviews Fremgangsmåde Etiske og juridiske overvejelser Metode til transskription Databearbejdning Analyse og diskussion af kvalitative data Analyse af egne forskningsresultater Subjektive faktorer ift. tilbagevenden til arbejdsmarkedet Omgivelsesfaktorer Effekt og erfaring af træning ift. bivirkninger Tilbagevenden til arbejdsmarkedet Udefrakommende faktorer Diskussion af resultater Subjektive faktorer ift. tilbagevenden til arbejdsmarkedet Effekt og erfaring af træning ift. bivirkninger Tilbagevenden til arbejdsmarkedet Udefrakommende faktorer Side 1 af 56

3 11 Kritisk gennemgang af metode og materiale Udvælgelsesstrategier, indsamling og bearbejdning af empirisk data Videnskabsteori, den teoretiske referenceramme og vidensøgning Intern validitet og reliabilitet Overførbarhed og ekstern validitet Konklusion Perspektivering Tak til Litteraturliste Bøger Internetsider/hjemmesider Artikler og studier Bilag Bilag I: Statistikker fra Krop og Kræft Bilag II: Ugeplan på Krop og Kræft Bilag III: CAT-skabelon Bilag IV: Information og samtykkeerklæring Bilag V: Interviewguide Bilag VI: Samarbejdsaftale med praksis Bilag VII: Ansvarsfordeling Side 2 af 56

4 1 Resumé Titel: Tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter en kræftdiagnose Et kvalitativt studie om erfaringer fra et Krop og Kræft (K&K) forløb. Forfattere: Stine Kathrine Foldager Pedersen, Sofie Helgedagsrud, Nanna Stengaard Mikkelsen og Malin Amdrup-Simonsen. Vejledere: Alice Gjellerod, Mai Aggerbæk og Karin Balling. Formål: Formålet er at undersøge, hvordan et forløb på K&K kan bidrage til kræftpatienters oplevede handlekompetence i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Formålet er at skabe fokus på kræftpatienters livsverden ved at belyse problemet, skabe refleksion, diskussion og eftertanke hos læseren. Metode: Gennem kvalitative metoder er der indhentet empiri i form af semistruktureret interview af fire kvindelige kræftpatienter i den erhvervsaktive alder efter endt forløb på K&K to telefoninterviews og to interviews ansigt-til-ansigt. Resultater: Informanterne oplevede forskellige handlebarrierer omkring tilbagevenden til arbejdsmarkedet pga. fysiske og psykiske bivirkninger fra kemoterapi. K&K har bidraget med handlemuligheder i form af øget fysisk kapacitet og at gøre den enkelte mere bevidst om egen handleformåen. Resultaterne holdes op imod Mach-Zagal og Saugstads Handlekompetence og et systematiske review af Stergiou-Kita et al. Konklusion: K&K har givet informanterne viden om problemerne, holdning til problemerne og en evne til at handle i forhold til problemerne, hvilket bidrager til deres handlekompetence. Informanterne nævner faktorer som øget fysisk kapacitet og udholdenhed, samvær med ligestillede samt fagpersonalet på K&K. Succesoplevelserne på K&K har givet informanterne en lyst til at handle og en tro på at handling nytter. Lysten bunder i tillid til egen handleformåen og kendskab til egne handlemuligheder. Empirien har vist, at efter et endt forløb på K&K fylder de psykiske bivirkninger mest hos de fire informanter. Det er en kompleks proces at vende tilbage til arbejdsmarkedet, hvor flere faktorer spiller ind. Det anbefales, at der foretages yderligere forskning om emnet med en mere heterogen undersøgelsesgruppe. Nøgleord: Krop og Kræft, handlekompetence, tilbagevenden til arbejdsmarkedet, fysisk aktivitet. Antal ord: 296 Side 3 af 56

5 2 Abstract Title: Returning to work after a cancer diagnosis - A qualitative study of experiences from a Body and Cancer (B&C) course. Authors: Stine Kathrine Foldager Pedersen, Sofie Helgedagsrud, Nanna Stengaard Mikkelsen and Malin Amdrup-Simonsen. Supervisors: Alice Gjellerod, Mai Aggerbæk and Karin Balling. Purpose: The purpose of this thesis is to examine how participation in a B&C course can help cancer patients experienced action competence returning to work. Furthermore, by highlighting the challenges faced by cancer patients in their day to day life, this thesis aims at providing an arena for further discussion and reflection on the topic. Method: Through qualitative methods, empirical data has been obtained in the form of semistructured interview. Four female cancer patients of working age that previously participated in the B&C course were interviewed two in person, and two by telephone. Results: The interviewees experienced a range of action barriers when returning to work, mainly due to physical and psychological side effects from the chemotherapy. The B&C course has contributed options in the form of increased physical capacity and to make people more conscious of their own acting abilities. The results found in this thesis were compared with Mach- Zagal and Saugstads Action competence and a systematic review by Stergiou-Kita et al. Conclusion: The B&C course gave the interviewees knowledge to deal with problems and helped them to face the problems, have an opinion about problems and an ability to act in relation to the problems. The interviewees mention factors such as increased physical capacity and endurance, socializing with peers and skilled personnel at B&C. The success experiences at the B&C course gave the interviewees confidence and a desire to act and a belief that action makes a difference. Empirical evidence has shown that after a completed course, the psychological side effects fills most for the four interviewees. It is a complex process returning to the labor, and several factors need to be taken into consideration. It is recommended that there will be further research on the subject with a more heterogeneous study group. Keywords: Body and Cancer, action competence, reintegration, physical activity. Number of words: 346 Side 4 af 56

6 3 Problembaggrund 3.1 Projektets oprindelse Incidensen for at få en kræftdiagnose i den danske befolkning er ca. en tredjedel (cancer.dk 1). Fra perioden til er der sket en jævn stigning i antallet kræfttilfælde og incidensrater hos begge køn. Samlet er der tale om en stigning på nye tilfælde per år, fra første til sidste periode (ssi.dk), og ifølge Kræftens Bekæmpelse vil der i Danmark i 2025 være 26 % flere, der får en kræftdiagnose (politiken.dk). Da der er så mange, som er og bliver berørt af en kræftsygdom, mener vi, at det er et relevant tema at beskæftige sig med. Der er forsket meget på området om, hvordan fysisk aktivitet kan bidrage til bl.a. at mindske bivirkninger fra kemoterapi, men vi har ikke kunnet finde meget forskning omkring de psykiske aspekter ved tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Krop og Kræft (K&K) er et behandlingstilbud på flere Regionshospitaler rundt omkring i landet. Samtlige af bachelorgruppens medlemmer har i løbet af uddannelsen deltaget på K&K på Regionshospitalet Herning i forbindelse med kliniske undervisningsforløb. Her har vi på egen krop erfaret et godt og hårdt fysisk behandlingstilbud. I forbindelse med at vi under bachelorprojektet har været i kontakt med fysioterapeut Karen Hannibal og sygeplejerske Linette Poulsen, har vi fået indsigt i deres statistikker fra 2013 og 2014, som bl.a. omhandler tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Holddeltagerne får udleveret et baseline-spørgeskema og et opfølgende spørgeskema efter seks ugers forløb. Ud fra statistikkerne fra K&K har det især vækket vores interesse, at der ses en tendens til, at patienterne føler sig mere klar til at vende tilbage til arbejdsmarkedet efter seks ugers endt forløb. Spørgeskemaerne fra 2013 viser, at ca. 6 % flere er mere klar til at arbejde på deltid efter endt forløb, og at ca. 12 % er mere klar til at arbejde på fuldtid efter endt forløb. I 2014 er der 13 % flere, som er klar til at arbejde på deltid efter endt forløb og 3 % færre, som er klar til at arbejde på fuldtid efter endt forløb. For at gøre de tilsendte statistikker i excel-dokument mere overskuelige, har vi udarbejdet figurer med statistikkerne, der omhandler tilbagevenden til arbejdsmarkedet (bilag I). K&K er et forløb til udvalgte kræftpatienter, som undergår enten kemoterapi og er meget påvirket af bivirkningerne heraf. De mest almindelige former for kræftbehandling er operation, strålebehandling og kemoterapi, hvor det er almindeligt at få flere former for behandling (cancer.dk 2). Behandlingen er ofte langvarig, og der kan følge mange bivirkninger og senfølger med, såsom fatigue, smerter, vægttab og åndenød (cancer.dk 3). Ud over de mange fysiske bivirkninger der kan opstå, er der flere psykiske og sociale følgevirkninger. Flere kræftpatienter oplever angst og koncentrationsbesvær og er i større risiko for at få depression. Disse faktorer, samt de fysiske bivirkninger fra behandlingen, kan give problemer med at fortsætte sit liv som vanligt, både arbejds- og familiemæssigt samt at kunne fungere socialt efter sygdommen (cancer.dk 4). Side 5 af 56

7 Mange kræftpatienter er sygemeldt fra deres arbejde, mens behandlingen står på. Det er forskelligt fra person til person, hvordan man bedst vender tilbage til arbejdsmarkedet. For nogle er det en lettelse at komme i gang igen på fuld tid. For andre fylder de fysiske og følelsesmæssige forandringer på en måde, så det i en periode kan være en lettelse at gå ned i tid, møde senere, have mere fleksible arbejdstider m.m. (cancer.dk 5). Kræftpatienter kommer oftere tilbage i job end patienter med eksempelvis sygdomme i bevægeapparatet eller nervesystemet. I er således 80 procent af de sygemeldte kræftpatienter på arbejde igen, inden der er gået et år. Når det gælder patienter med sygdomme i bevægeapparatet, for eksempel sygdomme i ryg, nakke og knæ, er tallet 45 procent (cancer.dk 6). En nyere undersøgelse fra november 2013, lavet af Rockwool Fondens Forskningsenhed, viser, at 72, 3 % er tilbage i arbejde inden for tre år. Denne undersøgelse er foretaget på 7000 personer mellem 30 og 60 år med bryst-, endetarms- og tyktarmskræft og er derfor ikke repræsentativ for alle kræftpatienter. Dog er netop disse kræftformer valgt, fordi de rammer relativt mange personer i den erhvervsaktive alder (Rockwool Fondens Forskningsenhed, 2013, s. 1). Kræftpatienters såkaldte medianlevealder er 67 år. Det vil sige, at halvdelen af kræftpatienter er under 67 år og altså i den erhvervsaktive alder (cancer.dk 7). Eftersom halvdelen af kræftpatienter er i den erhvervsaktive alder, håber vi, at vores indsamlede empiri kan benyttes af fagpersonale på K&K. Ønsket er at give dem indsigt i, hvilke erfaringer fra K&K holddeltagerne vægter i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet. På den måde ønsker vi at kunne belyse, hvordan fagpersonalet på K&K kan bidrage til holddeltagernes udvikling af handlekompetence og muligvis optimere behandlingstilbuddet. 3.2 Canadisk studie Systematisk review I vores vidensøgningsproces fandt vi et systematisk review fra Canada, indeholdende 39 kvalitative studier, kaldet Qualitative meta-synthesis of survivors, work experiences and the development of strategies to facilitate return to work (Stergiou-Kita, 2014). Forud for publiceringen af studiet blev der foretaget en systematisk søgning på fem databaser (PsycINFO, Medline, Sociological Abstract, CINAHL og Embase) år 2000 til juli Ifølge det systematiske review er der, i takt med udvikling af screenings-, diagnosticerings- og behandlingsmetoder, flere personer, som overlever en kræftdiagnose. Dette har øget interessen for at udvikle interventioner og strategier for at forbedre kræftpatienters muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. I Canada har kræftpatienter 1,4 gange større risiko for at blive arbejdsløse end raske individer. Næsten halvdelen af kræftpatienter i Canada er under 65 år, og kun 60 % af kræftpatienter vender tilbage til arbejdsmarkedet. I Canada er dette både en stor samfundsøkonomisk byrde og et økonomisk tab for den enkelte kræftpatient og dennes familie (Stergiou-Kita, 2014, s. 657). Side 6 af 56

8 Formålet med det systematiske review er at gennemgå den empiriske kvalitative litteratur om kræftpatienter, samt at opnå en dybere forståelse af processerne, som de enkelte kræftpatienter skal igennem for at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet. Reviewet identificerer ni vigtige nøglefaktorer inddelt i tre kategorier i forbindelse med en succesfuld tilbagevenden til arbejdsmarkedet: 1. Faktorer relateret til personen: Symptomer, arbejdsevner, coping og motivation. 2. Miljømæssige faktorer: Netværk, arbejdsplads og sundhedsprofessionelle. 3. Erhvervsmæssige faktorer: Type af job (krav) og arbejdspladsens fleksibilitet. Reviewet konkluderer, at det er en lang proces at vende tilbage til arbejdsmarkedet, og at der er mange udfordringer undervejs. Derfor kan der være behov for koordineret støtte fra sundhedsprofessionelle, pårørende og arbejdspladsen gennem hele sygdomsforløbet (Stergiou- Kita, 2014, s. 661). 3.3 Krop og Kræft K&K var et forskningsprojekt, der startede i 2001 på Rigshospitalet i København. Det sluttede som forskningsprojekt i 2007, men er efterfølgende videreført som behandlingstilbud i flere regioner. Frem til 2013 har omkring kræftpatienter deltaget i K&K (dsr.dk). Forløbet er en seks ugers kropspakke bestående af konditions- og muskelstyrketræning, massage, afspænding og træning i kropsbevidsthed. Det er ni timer om ugen, fordelt på fire dage, under kontrollerede forhold med overvågning af en fysioterapeut og en sygeplejerske (Adamsen, 2009). Der er lavet mange evidensbaserede studier omkring K&K vedrørende forskellige komplikationer, som en kræftdiagnose kan medføre. Bl.a. er det bevist, at interventionen kan reducere træthed og forbedre vitalitet, aerob kapacitet, muskelstyrke, samt fysisk og funktionel aktivitet og følelsesmæssig velvære (Adamsen, 2009, s. 1). Herudover har et studie vist, at interventionen hjælper på 10 ud af 12 bivirkninger (manglende appetit, kvalme, opkast, diarré, paræstesi, forstoppelse, fysisk træthed, mental træthed, behandlingsrelateret træthed, muskelsmerter, ledsmerter og andre smerter) som følge af kemo- og strålebehandling (Andersen, 2006, s. 252). K&K har også haft god effekt på depression og angst (Midtgaard, 2005, s. 194). En anden undersøgelse har vist, at patienterne oplever øget selvstændighed, øget følelse af styring, og at de er mere selvhjulpne i hverdagen (Midtgaard, 2002, s. 181). Ifølge fagpersonalet på K&K er der en række inklusions- og eksklusionskriterier, der skal være opfyldt for at kunne deltage i K&K. Disse kriterier gennemgås i en visitationsgruppe, der består både af en sygeplejerske, fysioterapeut og en overlæge, som har det endelige ansvar for at godkende patienternes deltagelse i K&K. Udvælgelsen består i at identificere de patienter, der har flest bivirkninger, da K&K-konceptet er udviklet til netop at mindske disse bivirkninger. Derudover ses der på tidligere og nuværende træningserfaring og evne til at holde sig selv i gang Side 7 af 56

9 med fysisk aktivitet, samt hvilken sygdom patienterne har, og hvilken konventionel behandling de får netop med det formål at støtte de mest sårbare på det rigtige tidspunkt i behandlingsforløbet. K&K prøver at skabe et frirum for dem, hvor det er træning og den enkelte, der er i fokus. Derfor anbefales det, at deltagerne ikke taler indbyrdes om diagnose og prognose under forløbet (udsagn fra Linette Poulsen og Karen Hannibal fra K&K). 3.4 Forforståelse Som fysioterapeutstuderene er vores forforståelse præget af den undervisning, vi har deltaget i, og den teori, vi er blevet introduceret for, samt den viden vi har fra vores vidensøgning før projektets start. Med dette som baggrund har vi en antagelse om, at deltagerne på K&K får styrket deres handlekompetence via K&K s multimodale behandlingstilbud. Vi har en formodning om, at fysisk velvære også styrker deltagernes psykiske velvære og dermed styrker deres handlekompetencer, som måske kan relateres til tilbagevenden til arbejdet. Vi har en antagelse om, at det sociale på K&K kan influere på deltagernes oplevede handlerum, da de kan relatere sig til hinanden. Vi har en forforståelse om, at sundhedspersonalet er en støttende faktor under forløbet, da de kan bidrage med faglig viden i en sårbar situation. Derudover har vi en formodning om, at det er gavnligt at have en struktureret hverdag, hvor den enkelte kan føler sig nyttig. Ud fra dette har vi udarbejdet nedenstående problemformulering. Side 8 af 56

10 4 Problemformulering Hvilken betydning mener deltagerne, det har for deres handlekompetence til at vende tilbage til arbejdsmarkedet, at de har deltaget i et seks ugers forløb på Krop og Kræft? 5 Begrebsafklaring af handlekompetence og informanterne fra Krop og Kræft Med definitionen handlekompetence støtter vi os op af Ruth Mach-Zagal & Tone Saugstad. I bogen Sundhedspædagogik for Praktikere definerer de handlekompetence som den kompetence der skal til for at handle, hvad enten handling finder sted nu eller i fremtiden. Handlekompetence består af en generel og specifik dimension, hvor det vigtigste aspekt i den generelle dimension er en indstilling til livet, en lyst til at handle og en tro på, at det nytter. Lysten til at handle bunder i en tillid til egen handleformåen og et kendskab til egne handlemuligheder. Den specifikke dimension knytter sig til konkrete situationer i det sundhedsfaglige felt, hvor den må udvikles i forhold til de områder, den skal udfolde sig i. (Mach-Zagal, 2012, s. 46). Deltagerne fra K&K, på holdet vi var tilknyttet, bestod af ti mandlige og kvindelige kræftpatienter, hvoraf seks af disse var i den erhvervsaktive alder. Fire kvinder indvilgede i at deltage i vores semistrukturerede interviews. 6 Læsevejledning Indledningsvis vil vi præsentere et teoretisk afsnit omhandlende teorien bag Krop og Kræft og handlekompetence ifølge Mach-Zagal & Saugstad (2009, 3. udg). Efter teoriafsnittet vil der være metodeafsnit som tager udgangspunkt i Birklers Videnskabsteori (2014, 1. udg.), Malteruds Kvalitative metoder i medisinsk forskning (2006, 2. udg.) samt Kvale og Brinkmanns Interview (2009, 2. udg.). Metodeafsnittet beskriver vores metode til dataindsamling og - bearbejdning samt etiske og juridiske overvejelser. Efterfølgende fortsættes opgaven med et analyse- og diskussionsafsnit af vores indsamlede empiri. Opgaven afsluttes med kritisk vurdering af metode og materiale med en efterfølgende konklusion og perspektivering. 7 Teori 7.1 Krop og Kræft Formålet med K&K Kræftpatienter oplever mange forskellige bivirkninger som følge af kemoterapi. Den mest invaliderende bivirkning for kræftpatienterne er fatigue. For mange kræftpatienter er diagnosen og behandlingen et synonym med en inaktiv dagligdag, hvilket bl.a. resulterer i tab af muskelstyrke og muskelmasse (Adamsen, 2009, s. 1). Desuden kan langvarig inaktivitet medføre øget risiko for udvikling af (konkurrerende) livstilssygdomme og sekundær malignitet (Beyer, 2011 s. 273). Træning bør prioriteres som en strategi, der kan hjælpe kræftpatienter til at opdage og udvikle egne potentialer samt bidrage til dannelsen af fællesskaber, der kan Side 9 af 56

11 tilvejebringe social støtte og medvirke til en mere ressourceorienteret anskuelse af en kræftdiagnose (ibid. s ). Et studie af Lis Adamsen og Morten Quist m.fl. kaldet Effect of a multimodal high intensity exercise intervention in cancer patients undergoing chemotherapy: randomised cotrolled trial er hovedårsagen til, at K&K-forløbet er udbredt til Danmark. Interventionen er designet til at appellere til mandlige og kvindelige patienter med kræft, uanset diagnose og stadium af sygdommen. Studiets formål var at undersøge, hvordan fysisk aktivitet, som et supplement til konventionel behandling, kunne hjælpe kræftpatienter mhp. at reducere bivirkninger samt at øge generel velvære, fysisk kapacitet og livskvalitet. I studiet deltog 269 kræftpatienter fordelt i en kontrolgruppe og en interventionsgruppe. Deltagerne var 73 mænd og 196 kvinder med en gennemsnitsalder på 47 år (interval: år) (Adamsen, 2009, s. 1). De repræsenterede 21 forskellige kræftdiagnoser, og de fik samlet 59 forskellige former for kemoterapi. 235 fuldførte opfølgningen. K&K-forløbet varer seks uger og indeholder konditionstræning og styrketræning ved høj intensitet samt afspænding, kropsbevidsthedstræning og massage ni timer om ugen fordelt på fire dage (bilag II). Før hver træningssession i forskningsprojektet måltes forskellige værdier, herunder bl.a. blodtryk, puls og temperatur. Disse tre værdier måles fortsat konsekvent før hver træningssession på K&K i dag. Under træningen i forskningsprojektet overvågedes desuden deltagernes puls, og de blev rådet til at respektere deres egne fysiske begrænsninger. Målet med dette var at få deltagerne til at genkende egne fysiske reaktioner, såsom svimmelhed og overanstrengelse. Deltagerne blev rådet til at koncentrere sig om deres vejrtrækning og muskelspændinger, for på den måde at blive bevidste om deres fysiske og psykiske reaktioner på træningen. Dette kan blandt andet hjælpe på deltagernes selvkontrol (ibid. s. 8). Studiet fandt, at kombineret træning ved høj og lav intensitet havde statistisk signifikant virkning på fatigue, vitalitet, aerob kapacitet (VO2-max), muskelstyrke, fysisk funktionel aktivitet og følelsesmæssigt velvære. Der sås ingen statistisk signifikant virkning på livkvalitet. De væsentligste forbedringer sås på VO2-max og muskelstyrke hos interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen. Svagheder ved undersøgelsen var bl.a., at interventionsgruppe og kontrolgruppe ikke kunne sammenlignes tre måneder efter interventionen, grundet at 59,7 % af kontrolgruppen havde takket ja til at deltage i K&K efterfølgende. Derudover vurderer studiet, at det en bestemt gruppe mennesker, der vælger at takke ja til sådanne projekter, hvilket ikke får den brede befolkning med. Det er personer, der er engagerede og motiverede. Sidst, men ikke mindst, var det en svaghed, at 73 % var kvinder, og det ses, at nye kræfttilfælde hvert år er jævnt fordelt på begge køn (ibid. s. 9). Side 10 af 56

12 K&K-forløbet i Herning arbejder med træningsformer, som også blev brugt, da K&K var et forskningsprojekt. Vi vil nu gennemgå træningsformerne Opvarmning Definitionen på opvarmning er en gradvis fysisk og psykisk tilpasning af kroppen til en efterfølgende fysisk aktivitet, med det formål at øge præstationsevne og mindske risiko for skader (Beyer, 2011, s. 191). På K&K er der 30 minutters opvarmning indeholdende dynamiske øvelser med de store muskelgrupper i fokus, samt balance- og koordinationsøvelser (Adamsen, 2009 s. 2) Styrketræning Definition af styrketræning: Træning, der via ændringer i det neuromuskulære system medfører øget muskelstyrke, og som involverer belastning, så maksimalt 20 gentagelser kan gennemføres (Beyer, 2011, s. 118). Flere studier har vist, at styrketræning kan medvirke til at bevare muskelstyrke og kropssammensætning, hos personer med bryst- og prostatakræft (ibid. s. 274). Beyer et al. anbefaler 3 sæt á 5-8 gentagelser med vægt svarende til % af 1 RM til kræftpatienter og ved styrketræning med egen kropsvægt arbejdes der med 3 sæt á 8-12 gentagelser (ibid. s. 275). På K&K styrketrænes der i 45 minutter, fordelt på seks maskiner. Deltagerne bliver RM-testet hver anden uge. Deltagerne introduceres til at udføre 3 x 5-8 gentagelser med % af 1 RM (Adamsen, 2009, s. 3) Konditionstræning Konditionstræning defineres som dynamisk arbejde med store muskelgrupper med en intensitet og varighed, der gør, at der opnås en væsentlig belastning af respirations- og kredsløbsfunktionen (Beyer, 2011, s. 139). Overordnet ses der god effekt af konditionstræning på kvalme, træthed, funktionel kapacitet samt psykisk velbefindende (ibid. s. 273). Træningen kan distrahere fra bivirkningerne og give en oplevelse af naturlig udmattelse og struktur i dagligdagen (ibid. s. 274). Det anbefales af Beyer et al. at træne minutter tre gange ugentligt i 6-16 uger (ibid. s. 274) med % af maksimal puls (ibid. s. 273). Nye studier har vist, at fysisk aktivitet ved moderat intensitet, 3-5 gange ugentligt efter kræftbehandling, kan virke positivt på risikoen for tilbagefald af henholdsvis bryst- og tyktarmskræft (ibid. s. 274). På K&K træner de i 15 minutter på stationære motionscykler med en arbejdsbyrde på W, svarende til 85-95% af hver deltagers maksimale puls (Adamsen, 2009, s. 3) Afspænding På K&K har deltagerne 30 minutters afspænding fire gange om ugen. Her bliver de introduceret i anvendelse af relaksationsmekanismer og progressiv muskelafslapning. De arbejder med skiftevis spænding og afspænding af de store muskelgrupper fra top til tå (Adamsen, 2009, s. 3). Side 11 af 56

13 7.1.6 Kropsbevidsthedstræning En gang om ugen er der 90 minutters kropsbevidsthedstræning på K&K. Her benyttes forskellige temaer, der fokuserer på deltagernes bevidsthed, anerkendelse og kontrol af deres organer; herunder bl.a.: - Udspænding for at reducere ubehag og smerter - Respirationsøvelser inspireret af yoga for at øge mental og fysisk energi - Postural bevidsthed og bevægelighedstræning baseret på teknikker fra pilates (Adamsen, 2009, s. 3) Massage Sidst, men ikke mindst, har deltagerne mulighed for at få 30 minutters massage to gange om ugen. Det er afslappende massage og venepumpefunktionsmassage (Adamsen, 2009, s. 3). 7.2 Handlekompetence Dette afsnit vil belyse, hvad handlekompetence består af. Vi vælger handlekompetence som et centralt begreb, da vi ser det som en essentiel egenskab for at kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet. Som tidligere nævnt har vi valgt at støtte os op af Mach-Zagal og Saugstads definition af handlekompetence, som er den kompetence, der skal til for at kunne handle, hvad enten handlingen finder sted nu eller i fremtiden (Mach-Zagal, 2012, s. 46). Vi forstår handlekompetence som en ressource og som et fremtidigt handleberedskab (ibid. s. 45). Det er ikke kun en kompetence til at kunne udføre en handling, men det er også en evne til at kunne vurdere, om der bør handles. Handlekompetence er en sammensat kompetence, der knytter sig til et givet problemområde. Den består af en viden om problemerne, en holdning til problemerne og en evne til at handle i forhold til problemerne (ibid. s. 46). Handlekompetence har både en generel og en specifik dimension. Med den generelle dimension forstås: - En evne til at samarbejde - En evne til at kunne planlægge - En evne til at træffe handlingsvalg på baggrund af etiske og politiske vurderinger - En evne til at kunne se relationen mellem sit eget liv og det samfundsmæssige liv dvs. mellem levevilkår og livsstil. I den generelle dimension ses en indstilling til livet, en lyst til at handle og en tro, på at det nytter, som det vigtigste aspekt. Lysten til at handle bunder i en tillid til egen handleformåen og et kendskab til egne handlemuligheder (ibid. s. 46). Side 12 af 56

14 Den specifikke dimension relateres til en konkret situation. Her skal man kunne afdække de konkrete handlebarrierer og muligheder i den konkrete situation. Man skal kunne se den konkrete situation på en alternativ måde, hvor man kan lave en strategi til udførelsen af handlingen. Dette kræver erfaring med lignende situationer. Lysten til at handle og have tillid til egen handleformåen, den generelle dimension, må således suppleres med viden om og erfaring med konkrete handlemuligheder og -barrierer fra den specifikke dimension (ibid. s. 47). Den generelle og den specifikke dimension kan altså ses hver for sig, men for at have handlekompetence skal både den generelle og den specifikke dimension være tilstede. Handlerum er et analyseredskab til at afdække handlemuligheder og -barrierer i en konkret situation. Med handlerum har man mulighed for at tematisere alle de forhold, der både kan fortælle noget om barrierer og muligheder for, at den enkelte kan træffe de rigtige valg, herunder inddrages de muligheder som den enkelte ofte ikke har øje for (ibid. s. 47). Der findes to typer handlerum det faktiske og det oplevede. - Det faktiske handlerum er der hvor handlingerne finder sted, og hvor det principielt er muligt at foretage handlinger. - Det oplevede handlerum er individets subjektive opfattelse af deres handlemuligheder og -barrierer. Disse handlerum influerer på hinanden i et komplekst samspil, og det faktiske handlerum kan opleves større eller mindre, end det reelt er. Når det faktiske handlerum opleves større end det reelt er, ser den enkelte ikke de fulde konsekvenser af sine handlinger og handler muligvis uhensigtsmæssigt. Opleves det faktiske handlerum mindre end det er, kan den enkelte være blind for sine handlemuligheder. Hvis der ikke opleves handlerum overhovedet, vil der opstå en følelse af magtesløshed (ibid. s. 47). Har man magt over livet, ser man både muligheder og begrænsninger. Handlerum er et vigtigt aspekt i en handlingsorienteret sundhedspædagogik. Handlerummet indikerer individets relation til omverdenen, idet det omhandler individets oplevede og faktiske muligheder for at handle. Handlerummet kan i langt højere grad end begrebet handlekompetence være med til at tydeliggøre, at vi ikke har, og ikke kan få, det totale herredømme over vores liv. Hvor mange ressourcer vi end måtte have, vil vi aldrig kunne styre tilfældigheder og vores egen skæbne (ibid. s. 45). En vigtig forudsætning for at kunne handle er, at individet kan se sig selv i et samfundsperspektiv, og at det ser relationen mellem det oplevede og det faktiske handlerum (ibid. s. 105). Handlekraften kommer først, når forholdet mellem individplanet og samfundsplanet stemmer overens. Når man ser, at mellem 20 og 30 % af kræftpatienter ikke er tilbage på Side 13 af 56

15 arbejdsmarkedet inden for tre år (cancer.dk 6 + Rockwool Fondens Forskningsenhed, 2013, s. 1), er det ikke nok at se på problemerne på det individuelle plan, men man skal også se på det faktiske handlerum det strukturelle og samfundsmæssige plan. En ensidig ansvarsplacering vil, i det lange løb, føre til afmagt og passivitet, samt skyldfølelse, selvbebrejdelse, eller at sundhedsformidleren mister sin troværdighed. Skyldfølesen kan føre til manglende motivation (ibid. s. 49). 8 Metode Vi vil nu gennemgå vores vidensøgningsstrategi og redegøre for valg af videnskabsteori, herunder fænomenologi og hermeneutik, samt komme med en begrundelse for valg af metode ved indhentning og analyse af empiri. 8.1 Vidensøgning Inden modul 14 havde vi kontakt til sygeplejerske Linette Poulsen og fysioterapeut Karen Hannibal fra K&K på Regionhospitalet i Herning. De gav os indsigt i, at der generelt er undersøgt meget omkring fysisk aktivitets påvirkning af bivirkninger fra kemoterapi til kræftpatienter og påpegede, at det ville være interessant at tydeliggøre mere præcist, hvordan K&K påvirker de psykiske aspekter, herunder tilbagevenden til arbejdsmarkedet og livskvalitet. Dette vækkede interesse hos os. Vi valgte derfor at bruge to uger i forbindelse med selvvalgt forløb på vidensøgning i forskellige sundhedsdatabaser for at opnå større viden på området. Til vidensøgningsprocessen har vi støttet os op af retningslinjer fra Jamtvedts Kunnskapsbasert Fysioterapi (Jamtvedt, 2007, s ) og hertil har vi benyttet os af vejledning fra vores vidensøgningsvejleder. Vi startede med at søge bredt og ustruktureret for at blive kendt med de forskellige databaser og vores emneområde. Her blev vi kendt med relevante MESH-termer som fx Cancer OR Neoplasms, Return to Work og Physical Activity. Efterfølgende lavede vi krydssøgning i EBSCO databaserne, herunder CINAHL, Psych INFO, AMED, Academic Search Premier, ERIC, SocINDEX og Rehabilitation and Sports Medicine Source, som gav resultater i de forskellige databaser. Da PubMed er en database, som indeholder relevante artikler for fysioterapi og ergoterapi, og den ikke er med i EBSCO databaserne, valgte vi også at søge i denne. Undervejs i søgeprocessen kom vi frem til nogle inklusionskriterier. Vi søgte både på mænd og kvinder i aldersgruppen år. Tidsmæssig afgrænsning til , da vi ønskede at finde noget, som er sammenligneligt med i dag. Geografisk søgte vi inden for Europa, Australien og Nordamerika for at kunne drage paralleller til Danmark. Vi søgte efter alle studietyper, men var særligt interesserede i at finde reviews og systematiske reviews for at få en samlet viden på området. Vores brede søgning gav os 47 studier fra de forskellige databaser, som overordnet omhandlede kræftpatienter samt fysisk aktivitets påvirkning af bivirkningerne fra kemo- og strålebehandling, Side 14 af 56

16 faktorer for tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter en kræftdiagnose samt konsekvenser for langtidssygemelding. Heraf ekskluderede vi 15 studier, da vi fandt dem mindre relevante efter gennemlæsning af overskrifter og abstracts, eller fordi vi vurderede, at de kunne være svære at sammenligne med danske vilkår. Efter at have læst abstracts igen på de resterende 32 studier, fandt vi det systematiske review Qualitative meta-synthesis of survivors work experiences and the development of strategies to facilitate return to work fra PubMed særlig interessant og relevant at bruge ift. vores undersøgelse. Vi valgte dette, da vi ønskede at finde et review eller systematisk review for at indhente samlet evidensbaseret viden inden for området, således at vi kunne benytte det som supplement til vores teoretiske referenceramme i forbindelse med indsamling af egen empiri. Dette systematiske review nærlæste og kvalitetsvurderede vi (bilag III). Ud over sundhedsdatabaserne har vi søgt på Danmarks Statistik, Kræftens Bekæmpelse, Statens Serum Institut, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og Beskæftigelsesministeriet. Af fagpersonalet fra K&K fik vi udleveret titler på 17 studier omhandlende forskningsprojektet K&K. Studierne har alle undersøgt, hvordan et seks ugers multimodalt træningsforløb kan indvirke på forskellige bivirkninger og følgevirkninger af den konventionelle kræftbehandling. Vi valgte at benytte fire af studierne som dokumentation for vores baggrundsviden efter gennemlæsning af titel og abstract. Førstnævnte studie er fuld tekst læst. Disse fire studier har vi desuden fundet på følgende databaser: - Academic Search Premier: o Effect of a multimodal high intensity exercise intervention in cancer patients undergoing chemotherapy: Randomized controlled trial. - CINAHL: o The effect of a multidimensional exercise programme on symptoms and sideeffects in cancer patients undergoing chemotherapy The use of semi-structured diaries. o The impact of a multidimensional exercise program on self-reported anxiety and depression in cancer patients undergoing chemotherapy: A phase II study. - Psych INFO: o Regaining a sense of agency and shared self-reliance: The experience of advanced disease cancer patients participating in a multidimensional exercise intervention while undergoing chemotherapy Analysis of patient diaries. 8.2 Videnskabsteori Til besvarelse af vores problemformulering ønsker vi at opnå ny viden omkring deltagernes oplevelser, erfaringer og holdninger til K&K s indvirkning til tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Derfor bruger vi den hermeneutiske-fænomenologiske tilgang. Side 15 af 56

17 Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse. Martin Heidegger ( ) og Hans-Georg Gadamer ( ) er to centrale personer i hermeneutikken. De forklarer de grundlæggende spørgsmål i hermeneutikken; hvad er forståelse og hvilken metode bør jeg bruge for at opnå forståelse (Birkler, 2009, s. 95). Et af de centrale begreber i hermeneutikken er forforståelse. Forforståelsen er den bagage, vi har med os ind i forskningsprojektet, før projektet starter. Bagagen påvirker måden, vi indhenter og læser vores data på. Dette er en bagage bestående af erfaringer, hypoteser, fagligt perspektiv og af den teoretiske referenceramme (ibid. s. 96), herunder begrebet handlekompetence og det systematiske review, som vi støtter os op af. Forforståelsen kan være nyttig for forskningsprocessen, men det er vigtigt at være bevidst om en mulig negativ påvirkning, som kan begrænse udvidelsen af vores horisont og evnen til at lære af vores materiale. I samme forbindelse har vi aktivt diskuteret vores udgangspunkt som forskere, vores fælles erfaringer om emnet, vores sundhedsfaglige baggrund osv., for at bevidstgøre vores forforståelse, af kræftpatienter under træning, sådan at vi på bedst mulig måde kan opnå ny forståelse (Malterud, 2006, s. 47). Gadamer forklarer, at vi kun kan opnå ny viden ud fra det vi allerede ved den hermeneutiske cirkel. Denne cirkulation viser, at når vi får en ny viden og en ny delforståelse, giver dette os en ny revideret helhedsforståelse, som igen giver os en ny delforståelse. Undervejs i projektet vil vores forståelseshorisont dermed ændres og vil rejse nye undrende spørgsmål ud fra vores problemstilling (Birkler, 2009, s. 98). Den fænomenologiske tankegang er interesseret i at forstå menneskelige handlinger og begivenheder ud fra aktørens eget subjektive perspektiv (ibid. s. 103). Her opfattes verden ikke direkte, men gennem bevidstheden. Vores fænomenologiske tilgang vil derfor undersøge verden sådan, som den erfares og opfattes af deltagerne fra K&K, da det er deres meningsunivers, der belyser K&K s indvirkning på dem. Husserls er en central person i fænomenologien, hvis intention var at undersøge den umiddelbare levede verden, en livsverden som vi alle sammen lever og erfarer i, men som er speciel for hver enkelt af os (ibid. s. 106). Det er denne livsverden, vi gerne vil undersøge og lære mere om hos deltagerne på K&K. Som forskere har vi bevidst en forforståelse om det, vi skal undersøge, og ifølge fænomologien vil målet i kvalitative studier være at sætte denne forforståelse i parentes for at undersøge sagen, som den er. Dette har vi tilstræbt under indhenting af empiri via semistrukturerede interview og under analyse af vores indsamlede materiale. I projektet anvender vi både den hermeneutiske og den fænomenologiske tilgang. I forhold til vores projekt kan det være svært at adskille, da vi må erkende, at det ikke er muligt at sætte forforståelsen helt i parentes. Vi mener, at disse tilgange kan supplere hinanden, sådan at de giver os indsigt og forståelse af deltagernes livsverden. Side 16 af 56

18 8.3 Indhentning af empiri via semistruktureret interviews Ved indhentning af egen empiri gennem vores semistrukturerede interviews havde vi samme inklusionskriterier som K&K (figur s. 8), hvor vi i tillæg til disse ønskede, at de skulle deltage på det samme hold, samt at de skulle være i den erhvervsaktive alder Fremgangsmåde Ønsket var at indhente empiri fra deltagerne, mens de var under forløbet på K&K, således det var muligt at udføre interviews ansigt-til-ansigt på Regionshospitalet Herning. Grundet tidsperspektivet blev vi nødsaget til at udsætte vores interviews for at kunne indhente relevant viden fra undervisningen og derud fra udarbejde en fyldestgørende interviewguide. For at belaste deltagerne mindst muligt, så vi telefoninterviews som en mulighed. Vi ønskede at påbegynde interviews hurtigst muligt og så denne form for interviews som den bedste løsning på daværende tidspunkt. Undervejs i processen blev vi opmærksomme på, at telefoninterviews ikke er optimalt for det kvalitative studie og muligvis ikke ville belyse vores problemformulering tilfredsstillende. På daværende tidspunkt havde vi udleveret skriftlig information og indhentet samtykkeerklæringer (bilag IV) samt aftalt tider til telefoninterviews. Vi ændrede kurs og kontaktede informanterne for at gøre opmærksom på vores problemstilling ang. telefoninterviews. Dette resulterede i, at to ud af fire indvilgede i ansigt-til-ansigt interviews i stedet for den oprindelige aftale. Vi udarbejdede en interviewguide til et semistruktureret interview (bilag V). På trods af to forskellige interviewformer brugte vi samme guide for at forudsætningerne for de to interviewformer var ens. Dette gjorde vi for at sikre den interne validitet. Det semistrukturerede interview blev udført ud fra Glasdam og Malteruds metode og beskrivelse af det kvalitative forskningsinterview og ud fra en hermeneutisk-fænomenologisk tilgang i henhold til Birklers Videnskabsteori. For at opstille en interviewguide havde vi fokus på, at interviewet skulle være fleksibelt, og temaerne skulle nødvendigvis ikke komme i en bestemt rækkefølge, for bedst muligt at få indsigt i informanternes erfaringer (Materud, 2006, s. 129). Formålet var så vidt muligt at være fri af interviewguiden, men samtidig holde os til dagsordenen for interviewet. Vores regelsæt var svært at følge, da der var tale om en medmenneskelig situation og relation, som umiddelbart ikke kunne kontrolleres på forhånd (Glasdam, 2011, kap ). Vi startede vores interview med generel information og generelle spørgsmål omkring alder, diagnosetidspunkt og uddannelsesbaggrund for at få en baggrundsviden og skabe en naturlig relation til informanterne. Ud fra udvalgte nøglefaktorer fra det systematiske review og definitionen af handlekompetence opstillede vi en række temaer og interviewspørgsmål, som vi fandt relevante for vores problemformulering. Side 17 af 56

19 Samme interviewer og medindinterviewer udførte alle interviews for at minimere bias mellem telefon- og ansigt-til-ansigt interviews. De to resterende gruppemedlemmer transskriberede samtlige interviews, hvilket beskrives senere i metodeafsnittet Etiske og juridiske overvejelser Dataindsamling af personlige erfaringer er påvirkelig af den relation der er mellem interviewer og interviewperson. Kontakten forudsætter gensidig respekt og tillid (Malterud, 2008, s. 200). Vi valgte, at intervieweren var den sammen person, der præsenterede projektets rammer og udleverede samtykkeerklæringer jf. lov nr. 429 af 31/05/2000, 7, stk. 2 (Glasdam, 2011, s. 24) til deltagerne på K&K. På den måde havde informanterne stiftet bekendtskab med intervieweren. Deltagerne fik samme information skriftligt som mundtligt for at sikre, at deltagerne havde tilstrækkeligt kendskab til projektet for at kunne tage stilling til, om de ville deltage (Malterud, 2008, s. 203). Vi havde i den mundtlige og skriftlige information lagt vægt på, at det var frivilligt at deltage, og at informanterne derfor kunne trække deres samtykke tilbage til hver en tid. Vi gjorde dem opmærksom på, at interviewet blev optaget på diktafon og derefter transskriberet og analyseret i vores opgave. Vi er som studerende omfattet af Forvaltningslovens regler om tavshedspligt (Forvaltningsloven, kap. 8, 27 Lovbekendtgørelse nr. 988 af 09/10/2012), og vi holdes derfor ansvarlig for at informationen bliver anonymiseret og behandlet fortroligt (Glasdam, 2011, s.32) Metode til transskription Transskribering er tidskrævende og afhænger af optagelsens kvalitet, udskriverens erfaring som maskinskriver samt kravene om detaljer vedrørende nøjagtighed (Kvale, 2009, s. 202). Vi udvalgte delelementer fra eksemplet med transskriptionskonventioner i Kvale og Brinkmanns Interview (ibid. s. 204), hvilke vi fandt relevante i forhold til, hvad vores transskriptioner skulle anvendes til. Da vi havde to telefoninterviews og to interviews ansigt-til-ansigt, ønskede vi at transskribere så meget af det talte samt betænkninger og betoninger som muligt. Derfor valgte vi at medtage bl.a. øh, hm og pauser. Dette kunne være med til at sikre validiteten, da vi ikke havde mulighed for at observere kropssprog og vegetative reaktioner ved telefoninterviews. Vi valgte at inkludere ens transskriptionskonventioner ved alle fire interviews, da vi på den måde havde de bedste forudsætninger for at fortolke ens på alle interviews. Vi havde af etiske grunde valgt at anonymisere informanterne med bogstaverne A, B, C og D under interviewet samt ved transskription. For at sikre reliabiliteten valgte vi at være to personer om at transskribere alle fire interviews sammen, da det kan være svært for to uafhængige personer at være enige om, hvor en sætning slutter, hvor længe der ties, før der er en pause, og hvordan man tolker på emotionelle aspekter (anspændt stemme, nervøs latter, osv) og på den måde minimere bias (ibid. s. 206). Side 18 af 56

20 8.4 Databearbejdning Analyse og diskussion af kvalitative data Formålet med analysen var at indhente viden om informanternes erfaringer og livsverden inden for vores referenceramme, hvor vi ønskede at bygge bro mellem rå-data og resultater. Hertil brugte vi systematisk tekstkondensering (STC), inspireret af Giorgi og modificeret af Malterud (Malterud, 2006, s. 99). Her ledte vi efter, hvilke aspekter af K&K som informanterne tillagde væsentlig betydning af de fænomener, vi undersøgte. Samtidig forsøgte vi at være opmærksomme på at tilsidesætte vore egne referencerammer. På den måde ønskede vi på bedst mulig vis at genfortælle informanternes erfaringer uden egne tolkninger som afsæt (ibid. s. 100). Giorgi anbefaler, at man gennemfører analysen gennem fire trin, hvilke udgør hovedstrukturen i den metodologi, der repræsenteres af analysemetoden STC. De fire trin i analysen omfatter: Trin 1 At skabe et helhedsindtryk I denne fase forsøgte vi at lægge vores forforståelse og teoretiske referenceramme til side. De fire transskriberinger læstes igennem for at få et helhedsindtryk af indholdet. Her var det vigtigt, at vi var åbne for de nye indtryk, informanterne gav os. Helhedsbilledet var her vigtigere end iøjefaldende detaljer. Vi ønskede at finde fællestræk for alle transskriptioner for at opsætte temaer. Her fandt vi frem til tolv temaer. Trin 2 At identificere de meningsbærende enheder Da vi havde for mange temaer, og de lå meget tæt op af hinanden, måtte vi gå et skridt tilbage. Med kritiske øjne komprimerede vi de tolv til fire temaer. Vi gik hver især igennem en enkelt transskription, hvor vi skilte relevant fra irrelevant tekst ift. vores problemformulering. Her kodede vi de meningsbærende enheder, vha. farver som et organiseringsprincip, for at systematisere den relevante tekst og danne os et overblik. Samtidig fandt vi variationsbredde og fællestræk for hvert vores transskriptionsmateriale inden for vores referenceramme. Derefter gik vi alle transskriptionerne igennem sammen for at nå til enighed om de meningsbærende enheder under vores fire temaer: - Effekt og erfaring af træning ift. bivirkninger - Omgivelsesfaktorer - Subjektive faktorer ift. arbejde - Udefrakommende faktorer ift. arbejde Trin 3 Kondensering I denne fase ønskede vi at abstrahere indholdet i de meningsbærende enheder. Fra transskriptionerne blev de overstregede sætninger elektronisk systematiseret under vores fire temaer, hvor vi reducerede materialet og omskrev sætningerne, så de hver især gav en sammenhængende mening. Hensigten med dette var ikke at skabe konsensus om temaerne, men at skabe rum for flere tolkninger og mulige tilnærmelser. Sætningerne blev anført under Side 19 af 56

21 temaer med bogstaver for hver informant for at sikre oprindelsen fra den enkeltes udsagn. I denne fase vurderede vi hele tiden, hvad teksten fortalte om vores problemformulering. Trin 4 Sammenfatning De sorterede temaer blev gennemlæst, hvorefter betydningerne under hvert tema rekontekstualiseredes. Vi deltes igen op og tog hver især et tema, hvor vi omskrev essensen fra flere meningsbærende enheder til én samlet, genfortællende tekst. Vi var her opmærksomme på både at få fællestrækkene frem, men også det som var modsigende. Vi gik derefter de fire temaer igennem sammen for at sikre enighed om resultatet. Præsentationen af sammenfatningen holdte vi op mod de oprindelige transskriptioner for at sikre loyalitet mod informanternes stemmer og for at give læseren indsigt og tillid. I efterfølgende diskussionsafsnit holdes vores forforståelse og teoretiske referenceramme op i mod vores analytiske sammenfatning af informanternes erfaringer med forløbet på K&K. Her diskuteres resultaterne med de eksisterende teorier (Malterud, 2006, s. 93), og der findes variationsbredde og fællestræk i informanternes udsagn (ibid. s. 97). Perspektivet formes af vores forforståelse og den teoretiske referenceramme (ibid. s. 95). 9 Analyse af egne forskningsresultater Interviewresultaterne analyseres efter Giorgis systematiske tekstkondensering (Malterud, 2006, kap. 8). Her er vi nået frem til fire temaer: - Subjektive faktorer ift. tilbagevenden til arbejdsmarkedet: Her beskrives de subjektive tanker og følelser, herunder lyst/mod og bekymringer/udfordringer ved tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Temaet indeholder også aspektet omhandlende selvdisciplin ift. arbejde, selvkontrol og grænsesætning. - Omgivelsesfaktorer: Dette tema indeholder oplevelser af, hvordan det sociale aspekt ved K&K kan indvirke på deltagerne, herunder ligestilling og forståelse, samt hvad struktur og deltagelse har af betydning for den enkelte. - Effekt og erfaring af træning ift. bivirkninger: Her beskrives, hvilken effekt træning har haft for deltagerne på de forskellige bivirkninger, fysisk såvel som psykisk. Temaet indeholder også, hvilken erfaring K&K har givet, både træningsmæssigt og personligt, samt lysten til at vedligeholde træningen selvstændigt efterfølgende. - Tilbagevenden til arbejdsmarkedet Udefrakommende faktorer: Her beskrives, hvilke personer der giver den enkelte støtte til at komme tilbage på arbejdsmarkedet, og hvilken betydning kontakt til arbejdspladsen har i sygemeldingsperioden. 9.1 Subjektive faktorer ift. tilbagevenden til arbejdsmarkedet Alle informanterne udtrykker, at der er forskellige bekymringer i forbindelse med at skulle vende tilbage på arbejdsmarkedet. Overordnet er de bekymrede for at blive kastet for hurtigt ud i deres Side 20 af 56

22 vanlige arbejdsliv. En af informanterne nævner, at hun efter en lang sygemeldingsperiode lige skal geares op til at kunne gennemføre en vanlig arbejdsdag igen. Forskellige slags ændringer på arbejdspladsen, bl.a. fyringer, pensioner og sygemeldinger, er med til at skabe bekymringer hos de fire informanter. Der ses en frygt hos informanterne om, at deres kollegaer forventer, at de kan komme ind og varetage deres vanlige arbejdsopgaver på samme niveau som før. Her nævner flere, at de psykiske bivirkninger kan være en hindring ift. til træthed, hukommelse og koncentration. Informanterne er nervøse for at presse sig selv for hårdt og dermed være i øget risiko for at få stress, hvilket er en risikofaktor, de har hørt meget om i forbindelse med sygemelding. En af informanterne fortæller, at hun havde en tendens til begyndende arbejdsrelateret stress inden kræftdiagnosen, hvilket hun er opmærksom på kan forværre hendes nuværende situation. Informanterne nævner, at det er nødvendigt at trække en streg i sandet og kunne sige til og fra til deres arbejdsgivere, før de starter på arbejde igen. Alle informanterne mener, at de altid har været gode til at sige til og fra, men de nævner, at sygdomsforløbet har gjort dem mere bevidste om, hvad de helst vil bruge deres tid på eksempelvis motion, familie og arbejde. Det er en ny situation at stå i efter en kræftdiagnose; de fortæller, at de ikke kender sig selv oven på sygdomsforløbet, og at det er svært at vide, hvad de kan holde til arbejdsmæssigt endnu, førend de stadig kan føle sig trygge ved det, de laver. En af informanterne beskriver det som at være en bunke puslespilsbrikker, som skal samles igen, hvilket er en stor udfordring. Og en anden fortæller, at hun nok aldrig helt bliver, som hun var før. En af informanterne har tidligere været sygemeldt fra en tidligere arbejdsplads, hvorfra hun har nogle gode erfaringer med genoptagelse af arbejde efter sygemeldingen. K&K har haft en positiv indvirkning på deres bekymringer, i og med at de har fået mere mod på en normal hverdag igen. K&K har gjort dem fysisk stærkere og givet dem øget overskud, hvilket informanterne mener er med til, at de nemmere kan begynde at tænke fremadrettet. Lysten til og troen på, at det kan lade sig gøre at komme videre på egen hånd, er blevet styrket, så K&K har både rykket i informanterne fysisk og mentalt, beskriver en af informanterne. En anden informant fortæller, at hele sygdomsforløbet har givet hende en anden rygrad og siger dertil; kan jeg gå igennem det her, så kan jeg så meget andet, og tilsvarende siger en anden; jeg er fit for fight, så de kan bare komme an. Generelt glæder informanterne sig til at komme tilbage på arbejde igen; én beskriver det som at komme tilbage til en normal hverdag og at blive en normal borger i samfundet igen, herunder at vende tilbage på arbejdsmarkedet. Når man bliver diagnosticeret med kræft, er der en masse undersøgelses- og behandlingstiltag, som starter, og som patient må man bare følge med. Dette beskrives af informanterne både som en positiv og en negativ oplevelse. De føler, at sundhedssystemet har taget over og styrer Side 21 af 56

23 deres liv. En af informanterne synes, at dette var rart, så hun bare kunne koncentrere sig om at være syg. Modsat alle undersøgelser og behandlinger, som er noget man skal igennem, så er K&K et behandlingstilbud, hvor man selv skal takke ja eller nej. Hertil fortæller informanterne, at det var rart selv at have mulighed for at tage lidt styring over eget liv igen. Efter endt forløb på K&K skal informanterne stå på egne ben og være selvstændige, hvilket kan være en udfordrende opgave, fortæller de. 9.2 Omgivelsesfaktorer Informanterne beskriver, at strukturen i at skulle møde op og samværet med ligestillede har været positivt. En af informanterne fortæller; der kan jo godt gå nattøj i det, når man har masser af tid og en anden; godt for overskuddet i og med at man har set, at det kan godt lade sig gøre, at komme ud af døren hver dag. De mener, at dette kan relateres til at skulle møde på arbejde. Forløbet på K&K har været et spark til at komme i gang om morgenen og komme ud af døren, samt at have lysten til at holde sig fysisk aktiv efter forløbet. Informanterne fortæller, at det har været en tryghedsfaktor, at de er blevet fuldt op på jævnligt af en sygeplejerske gennem forløbet på K&K, samt at sundhedspersonalet har været opdateret i deres sygdomsforløb. Den opmuntrende, bekræftende og motiverende stemning på holdet har været essentiel for deltagerne, da de har får et boost og en jeg-kan følelse efter at have presset sig selv under træningen. I og med at der ikke snakkes om sygdom på K&K, har informanterne oftest brugt deres familie eller nære venner til de psykiske bekymringer omkring sygdomsforløbet. Oplevelsen af, at de på K&K er ligestillede og indforståede med påvirkningerne af behandling, har en stor betydning for informanterne. Flere af dem beretter, at det har været en lettelse ikke at skulle fortælle, hvornår og hvordan de var dårlige. I stedet var de positivt indstillede samtidig med, at de var indforståede med de forskellige bivirkninger. En af informanterne fortæller under interviewet, at det binder os sammen, mere end vi lige tror. De oplever en tryghed i udseendemæssige ligheder, eksempelvis at de alle ingen hår har. 9.3 Effekt og erfaring af træning ift. bivirkninger Informanterne har diverse bivirkninger efter behandling, hvoraf det er forskelligt, i hvilket omfang de er påvirket af disse. De har alle svært ved at vurdere, hvorvidt forløbet på K&K har haft en direkte indvirkning på at mindske bivirkningerne. Oplevelsen af, at de fysiske bivirkninger fyldte mest til at starte med, havde de alle, hvor det efter forløbet er de psykiske bivirkninger, som er mere fremtrædende, herunder hukommelse og træthed. De har erfaret, at de har haft det mærkbart bedre efter træningen. Informanterne nævner, at de er mere friske og glade efter træning, og at det har givet mere energi end det har taget. Forløbet på K&K har været gavnligt i forhold til fysisk formåen, hvor det menes, at de er blevet stærkere og har fået mere Side 22 af 56

24 udholdenhed. En af informanterne fortæller, at hun altid har vidst, at motion er gavnligt, men efter hun har mærket en effekt af træningen, vil hun prioritere det ind i sin hverdag. Informanterne lægger vægt på, at de har fået et spark til at komme i gang igen og nogle informationer omkring, hvordan man kan fortsætte træning på egen hånd. De har fået mere erfaring og motivation til at træne, og flertallet har meldt sig til en anden form for holdtræning, da det er svært at have selvdisciplin i forhold til træning, når man står på egne ben. Alle informanterne beskriver, at de har været trætte og har haft en fornemmelse af at skulle tage den lidt med ro. Trods denne følelse har de deltaget alligevel og har mærket, at det giver et godt udbytte at få brugt kroppen. To informanter fortæller i samme forbindelse, at de kan relatere det til deres jobs, hvor de er aktive og har behov for at vedligeholde deres muskelstyrke. Det har været en hjælp for informanterne, at træningen under forløbet har været struktureret på forhånd, og den nye viden og erfaring har givet dem blod på tanden. De har værdsat variationen i træningen. På K&K blev deltagerne kørt til grænsen i forbindelse med træning og fik samtidig meget ros. De har efterfølgende fundet ud af, at de kan mere, end de tror, samt fået en følelse af overvindelse og succes og en fornemmelse af at have udviklet sig. 9.4 Tilbagevenden til arbejdsmarkedet Udefrakommende faktorer Informanterne nævner, at de har kontakt med arbejdspladsen under sygemeldingsperioden. De fortæller, at de har en god arbejdsplads og en forståelig arbejdsgiver. De præciserer dette med, at der ikke er pres fra arbejdsgiveren, og at de kan snakke om, hvordan de rent praktisk skal starte ud. Det, at de ved helt præcis, at de får lov til at komme tilbage til arbejdet, og at arbejdsgiveren er villig til at vente på dem, giver ro og tryghed. At de blandt andet får en vikar ind til at starte med, giver lidt ro til, så de ikke føler, at kollegaer er så afhængige af dem. Det kan være med til, at de stille og roligt kan komme i gang for at se, hvad de kan holde til. De fortæller, at de har gode kollegaer, hvor kollegaerne besøger dem, men også modsat. En af informanterne nævner, at det at have set sine kollegaer i øjnene under sygemeldingen kan gøre det nemmere at vende tilbage til arbejdspladsen. En sagsbehandler nævnes som en hjælp til at give gode råd, vejlede og til at trække i den rigtige retning, sådan at informanterne ikke føler sig pressede. Sagsbehandleren kan give forslag til muligheder, som for eksempel praktik på sin arbejdsplads. K&K bliver nævnt som et element til at få mod på tingene og give information om, hvilke rettigheder og muligheder man har som sygemeldt, og blandt andet en introduktion til hvordan normen er. En af informanterne fortæller om K&K; Der er ikke noget, der er normalt, men man får en vejledning i, at det er okay at have det sådan, som man har det. To af informanterne siger, at der ikke er nogen, som har guidet dem i sygemeldingsperioden ift. tilbagevenden til arbejdsmarkedet, hvilket har fyldt lidt. Disse to har begge overvejet, om de skulle kontakte en socialrådgiver i Kræftens Bekæmpelse. Alle informanter er oplyste om, at de Side 23 af 56

25 har mulighed for at søge hjælp fra kommunen, hvis det bliver nødvendigt. Der findes forskellige løsninger til at starte op igen med arbejde, bl.a. praktik eller flex-tid på sin arbejdsplads. Vi kan se, at der er forskel på informanternes bekymringer om deres vilkår under sygemeldingen, alt efter hvilken stilling de har, og om de har kontakt til sagsbehandler. 10 Diskussion af resultater Vi vil nu diskutere resultaterne fra analysen med Handlekompetence defineret af Mach-Zagal og Saugstad samt det canadiske systematiske review. Desuden vil vi inddrage Bandura og Antonovsky Subjektive faktorer ift. tilbagevenden til arbejdsmarkedet Ud fra analysen af vores interviews har vi fundet en række af oplevede handlebarrierer, herunder bekymringer for at blive kastet for hurtigt ud i vanlige arbejdsopgaver og for at presse sig selv for meget, samt arbejdsgiverens og kollegaernes forventninger. Informanterne nævner også bivirkninger som følge af behandling, specielt de psykiske; herunder træthed, koncentration og hukommelse som en handlebarriere i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Det tidligere nævnte canadiske, systematiske review (Stergiou-Kita, 2014) nævner også bivirkninger som en af de ni nøglefaktorer, der har betydning i forhold til tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Ifølge Mach-Zagal og Saugstad er handlerummet et analyseredskab til at afdække handlemuligheder og handlebarrierer i en specifik situation, her i forhold til at skulle på arbejde igen. Overordnet har K&K givet informanterne nogle handlemuligheder i form af lyst og mod til at handle. Dette hører ind under den generelle dimension af handlekompetence, omhandlende tillid til egen handleformåen. For at kunne handle skal man have en tro på, at det nytter (Mach-Zagal, 2012, s. 47). Her fortæller informanterne, at K&K har haft en positiv indvirkning på deres bekymringer i og med, at de har fået mere mod på en normal hverdag igen. K&K har gjort informanterne fysisk stærkere, hvilket har resulteret i øget overskud, der gør det nemmere at tænke fremadrettet. At kunne tænke fremadrettet er vigtigt, da handlekompetence er en evne til at kunne handle nu, men også i fremtiden (ibid. s. 46). Antonovsky mener, at man skal have modstandsressourcer 1 for at kunne håndtere stressorer 2 (Antonovsky, 2000, s. 146). K&K har givet informanterne modstandsressourcer i forhold til at styrke deres fysiske kapacitet, muligvis ændret deres værdier i forhold til træning og øget deres netværk, hvilket kan være med til at gøre dem mere åbne for forandringer. Ifølge det systematiske review er det næste naturlige skridt i deres helbredelsesproces at vende tilbage til arbejdsmarkedet (Stergiou-Kita, 2014, s. 662), hvilket er nemmere, når man har en 1 Med modstandsressourcer mener Antonovsky faktorer knyttet til den enkelte, det materielle, det interpersonelle og det kulturelle. 2 Ifølge Antonovsky er stressorer både positive og negative. De er med til at gøre den enkelte person stærkere. Det er uventede krav i modsætning til vaner. Side 24 af 56

26 tiltro til sig selv. Informanterne lægger vægt på, at det ikke kun er K&K, som har givet dem handlemuligheder, det er også hele sygdomsforløbet. Informanterne fortæller hertil, at de er blevet mere bevidste om, hvad de vil bruge deres tid på. K&K har flyttet informanterne, både fysisk og mentalt, og en af informanterne fortæller, at hun har fået en helt anden rygrad. Det systematiske review nævner, at en følelse af balance i eget liv er vigtigt (ibid. s. 662). Hertil er det en handlebarriere, at informanterne stadig efter endt forløb på K&K ikke har fundet sig selv og ikke helt ved, hvad de kan holde til arbejdsmæssigt. De kender endnu ikke sig selv, samt deres ressourcer og begrænsninger, efter sygdomsforløbet. Ifølge Antonovsky er en af årsagerne til Oplevelse af Sammenhæng 3 de intrapersonelle faktorer, hvilket betyder at kunne se ind i sig selv og at have en evne til at handle ud fra ens ressourcer og begrænsninger (Antonovsky, 2000, s. 41). Man kan stille spørgsmålstegn ved informanternes intrapersonelle faktorer, når to ud af fire informanter fortæller, at de har svært ved at vurdere deres egen fysiske og psykiske formåen. Hertil kan det være svært for den enkelte at finde en hensigtsmæssig belastningsbalance for at have håndterbarhed, som er en af de tre komponenter i Oplevelse af Sammenhæng (ibid. s ). K&K har været med til at styrke og bevidstgøre informanternes fysiske ressourcer. Nu er det primært de psykiske begrænsninger, som skaber en ubalance. Siden informanterne fik stillet diagnosen kræft, har de oplevet, at sygdommen og sundhedssystemet har styret deres liv. Informanterne udtrykte forskellige meninger omkring dette; en af informanterne synes, at det var rart, at hun udelukkende kunne koncentrere sig om at være syg og andre sagde, at det var ubehageligt at mangle kontrollen over ens eget liv. Det er forskelligt, hvordan den enkelte mestrer det at have kontrol. Har man kapacitet til at mestre eller cope i forhold til en given situation og har oparbejdet et handleberedskab, har man magt over livet (Mach-Zagal, 2009, s. 45). Hertil er det ifølge Bandura karakteristisk for mennesket at stræbe efter at få kontrol over ens tilværelse (Bandura, 2012). En af informanterne har tidligere været sygemeldt i en længere periode, hvilket gør, at hun har handleerfaringer i forhold til at vende tilbage til sin nuværende arbejdsplads. Hun har dog lidt bekymringer om det, da hun er bevidst om, at det er en anden sygdomssituation, hun står i nu end tidligere. Det, at hun har erfaring med en lignende situation, kan måske udvikle hendes handlekompetence (ibid. s. 46) Omgivelsesfaktorer Forløbet på K&K har bidraget til informanternes udvikling af handleerfaring i forbindelse med, at de har oplevet, at det, trods bivirkninger fra behandlingen, kan lade sig gøre at komme ud af døren. At komme ud af døren og få struktur i hverdagen har været med til at øge informanternes overskud i stedet for at blive hjemme. Med dette mener vi, at deres oplevede handlerum er blevet 3 Oplevelse af Sammenhæng består af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Side 25 af 56

27 styrket (Mach-Zagal, 2009, s. 47). Her kan man drage paralleller til den generelle dimension af handlekompetence, som bl.a. indeholder evnen til at planlægge og evnen til at samarbejde. At informanterne har haft mødepligt til K&K, har stillet krav til deres evne til at planlægge og strukturere, hvilket muligvis kan relateres til at skulle passe et arbejde. Deltagerne, sygeplejersken og fysioterapeuten har under træningen på K&K bidraget til et fællesskab, hvilket kan være med til at styrke den enkeltes evne til at samarbejde (ibid. s. 46). Der er flere faktorer, der kan spille ind på den generelle dimension af handlekompetence, herunder en indstilling til livet, en lyst til at handle og en tro på at det nytter (ibid. s. 46). Bl.a. lægger informanterne vægt på den opmuntrende, bekræftende og motiverende stemning, der er på K&K. Ros fra de andre deltagere, sygeplejersken og fysioterapeuten er med til at styrke lysten og tiltroen til at handle. Bl.a. en anerkendende tilgang til hinanden kan være med til at øge selfefficacy 4 hos den enkelte (Bandura, 2012, s. 28). Informanterne nævner på mange forskellige måder, at det har en stor betydning, at de er ligestillede, og at de er indforståede med hinandens symptomer og bivirkninger. At de kan relatere sig til hinanden kan styrke deres tillid til egen handleformåen ved at inspireres af hinandens gåpåmod. Bandura mener, at man, ved at være sammen med rollemodeller, kan få en oplevelse af selv at kunne. Self-efficacy er således både knyttet til den enkeltes adfærd/personlige faktorer og i forhold til de forskellige omgivelsesfaktorer (ibid. s. 17). Vi vælger at inddrage begrebet self-efficacy, da der er direkte korrelation mellem fysisk aktivitet og self-efficacy, og de er proportionelle med hinanden (Biddle, 2008, kap. 5). Informanterne pointerer, at det har været en tryghedsfaktor, at de før hver træningssession bliver fulgt op på af en sygeplejerske. Støtte fra sundhedspersonale er en af de ni nøglefaktorer i det systematiske review. Bandura mener, at sundhedsarbejdere skal være forandringsagenter, som faciliterer forandring og støtte udviklingen af den enkeltes personlige kompetencer (Bandura, 2012) Effekt og erfaring af træning ift. bivirkninger Ud fra interviewsene kan vi ikke uddrage, at K&K har været direkte årsag til reducering af fysiske bivirkninger, da informanterne har svært ved at vurdere dette. Informanterne fokuserer på, at de er blevet stærkere fysisk og udholdenhedsmæssigt samt har mere energi efter træning. De nævnte handlebarrierer i forbindelse med de psykiske bivirkninger, herunder hukommelse, koncentration og træthed, mener informanterne, er blevet mere fremtrædende nu efter endt forløb. Dette, tænker vi, kan skyldes, at fokus er blevet flyttet. De fysiske bivirkninger kan have fyldt meget i starten, men efter at K&K har hjulpet dem til at øge deres fysiske kapacitet, er et af 4 Self-efficacy er en del af Banduras Social Kognitive Teori. Self-efficacy handler om selvtillid i udførelsen af en bestemt aktivitet. Side 26 af 56

28 de næste led i processen at håndtere de psykiske bivirkninger. To ud af fire informanter fortæller, at de har et fysisk krævende arbejde, hvor den øgede fysiske kapacitet har styrket deres handlemuligheder i forbindelse med dette. For at sammenligne med det systematiske review, nævner reviewet type af job som en af de ni nøglefaktorer. Den enkeltes arbejdsplads stiller forskellige krav til både ens fysiske og psykiske ressourcer (Stergiou- Kita, 2014, s. 665). Mach-Zagal og Saugstad beskriver handlekompetence som en viden om problemerne, en holdning til problemerne og en evne til at handle ift. problemerne (Mach-Zagal, 2009, s. 46). Informanterne har, i form af information omkring og guidning til at kunne træne selvstændigt, fået en øget viden om problemerne. Informanterne har erfaret, hvad træning gør ved deres krop. Hertil mener Bandura, at en af kilderne til self-efficacy er fysiologiske reaktioner som biofeedback fra kroppen til hjernen (Bandura, 2012, s. 18). Erfaringen på egen krop har ændret deres holdning til problemerne, således at træning prioriteres højere end før K&K. Tre ud af fire af informanterne har meldt sig ind i et fitnesscenter, og en er på overvejelsesbasis. Dette viser, at informanterne har udviklet deres evne til at handle ift. problemerne i forbindelse med træning/bivirkninger. Evnen til at handle kan måske overføres til tilbagevenden til arbejdsmarkedet, men dette kan vi ikke vide med sikkerhed. Informanterne nævner, at de har haft flere succesoplevelser under forløbet på K&K. Dette kan være med til at øge deres lyst til at handle og troen på, at handling nytter. Informanterne fortæller, at de, trods deres umiddelbare fornemmelse af at skulle tage den med ro, har erfaret, at det er gavnligt at få brugt sin krop. Deres oplevede handlerum er blevet ændret, hvilket gør, at informanterne bedre kan trodse deres handlebarrierer og komme ud af døren, hvilket kan relateres til at skulle vende tilbage til arbejdsmarkedet Tilbagevenden til arbejdsmarkedet Udefrakommende faktorer Ud fra det systematiske review har vi en viden om, hvilke faktorer, relateret til arbejdspladsen, som spiller en rolle i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Hertil nævnes arbejdspladsens fleksibilitet, som er en af de ni nøglefaktorer, samt støtte fra arbejdsgiver og kollegaer. Reviewet fremhævede, at tilbagevenden til arbejdsmarkedet ikke er en enkelt begivenhed, men snarere en proces, som de sygemeldte er nødt til at engagere sig aktivt i (Stergiou-Kita, 2014, s. 665). Informanterne fortæller, at de har haft/skal have samtaler med deres arbejdsgivere om, hvordan de rent praktisk skal starte ud på arbejde igen, f.eks. på deltid eller med indsættelse af vikar. Dette er med til at give handlemuligheder i den specifikke dimension af handlekompetence (Mach-Zagal, 2009, s. 46). To ud af fire af informanterne nævner deres sagsbehandler som en betydningsfuld person i forhold til rådgivning og afdækning af det faktiske handlerum, her tilbagevenden til arbejdsmarkedet (ibid. s. 47). Samtaler med arbejdsgiver og sagsbehandler kan være med til at give en følelse af meningsfuldhed som en del Side 27 af 56

29 af Oplevelse af Sammenhæng, da man bliver medinddraget og på den måde får mulighed for indflydelse og medansvar (Antonovsky, 2000, s. 108). Under forløbet på K&K har informanterne indbyrdes haft samtaler omkring tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Hermed har de udvekslet viden og erfaringer, som kan virke støttende for den enkelte. At blive introduceret til, hvordan normen er, kan styrke den enkeltes handlekompetence i form af at kunne vurdere, om handlingen skal finde sted nu eller i fremtiden (Mach-Zagal, 2009, s. 46). Fagpersonalet på K&K har givet informanterne viden om handlemuligheder i form af deres rettigheder som sygemeldte. Sundhedspersonalet nævnes også i det systematiske review som en støtte til at rådgive om det bedste tidspunkt at vende tilbage til arbejde og var en vigtig kilde til at informere om kræftpatienters mulighed for at modtage offentlige ydelser under sygdomsperioden (Stergiou-Kita, 2014, s. 665). 11 Kritisk gennemgang af metode og materiale I dette afsnit vil vi diskutere vores anvendelse af den hermeneutisk-fænomenologiske tilgang og forskningsmetode til besvarelse af vores problemformulering. Herunder vil vi kritisk vurdere de metoder vi har anvendt for at indsamle, indhente og analysere empiri. Vi vil forholde os kritisk til vidensøgningen, samt anvendelsen af vores teoretiske referenceramme. Hertil vil vi vurdere overførbarheden af projektets resultater Udvælgelsesstrategier, indsamling og bearbejdning af empirisk data Der er i forvejen lavet flere kvantitative studier om træningseffekten på K&K. Derfor ønskede vi at have en kvalitativ indgangsvinkel for at finde frem til erfaringer og oplevelser, der ville kunne give andre nuancer i forhold til et forløb på K&K. Gennem uddannelsen har vi lært meget omkring vores tilgang til patienter som fysioterapeuter, herunder optagelse af anamnese. Dette har vi løbende gennem uddannelsen også testet i klinisk undervisning. På trods af dette oplevede vi udfordringer, da vi udarbejdede vores interviewguide. Blandt andet var det svært at sætte vores forforståelse og referenceramme i parentes, stille åbne spørgsmål, samt at spørge indirekte. Specielt var det svært at tilrettelægge interviewguiden, da vi tilstræbte at belyse vores problemformulering. Samtidig ønskede vi at kunne gå i dybden med enkelte temaer, hvis vi fandt det relevant undervejs. Vores indsamlede viden havde set anderledes ud, hvis vi havde valgt et narrativt interview og tilladt informanterne at fortælle mere frit om deres erfaringer. Vi fandt semistruktureret interview mest aktuel til indhentning af vores empiri, da vi ønskede at belyse vores baggrundsviden og referenceramme ud fra deltagernes erfaringer. Guiden fungerede som tjekliste, men spørgsmålenes rækkefølge var fleksibel, og der var mulighed for at gå i dybden med deltagernes udsagn. Havde vi valgt en anden interviewform end semistruktureret interview, Side 28 af 56

30 havde udfaldet sandsynligvis set anderledes ud. Et fokusgruppeinterview er også velegnet til at lære om erfaringer, holdninger eller synspunkter (Glasdam, 2012, s. 109), hvor deltagerne kan reflektere i fællesskab og måske sætte nogle nye tanker samt perspektiver i spil hos hinanden. I stedet for kun at undersøge på én gruppe, kunne vi have valgt at lave et kvalitativt studie med en kontrolgruppe og en interventionsgruppe. Her skulle kontrolgruppen have været kræftpatienter, der modtog træning i kommunalt regi, og interventionsgruppen skulle fortsat have været deltagerne på K&K. På den måde kunne vi have belyst eventuelle forskelle ved træning i hhv. kommunalt og regionalt regi. Som tidligere nævnt udførte vi to interviews ansigt-til-ansigt og to telefoninterviews. Vi oplevede ved telefoninterviews, at interviewer nemt kom til at følge guiden mere slavisk. Ved telefoninterview var det en væsentlig bias, at vi ikke kunne vurdere informanternes vegetative reaktioner under telefoninterviews kontra ansigt-til-ansigt. Vi stiller os kritiske over for tiden, der blev afsat til vores interviews, da vi ved, at kvalitativ forskning kræver tid for at skabe en tryg relation og dermed at kunne komme i dybden med det, vi ønsker at vide mere om. Da alle informanterne var kvinder, stiller vi os undrende overfor, om udfaldet af vores interviews havde været anderledes, hvis begge køn var repræsenteret. Vi valgte at transskribere interviewsene, da vi synes, det gav overblik med hensyn til analyse. Vi oplevede enkelte episoder med opståede misforståelser, hvor interviewer og de som transskriberede, havde forskellige oplevelser af, hvad der blev sagt, eksempelvis om informanten savner hver dag eller savner hverdagen. Dette gjorde, at vi fik flere tanker og synspunkter på samme sag. Det var en tryghed at følge de fire trin i STC under analysen. Dette var en tidskrævende proces, men ifølge Malterud er det den analysemetode, der kræver mindst teoretisk skoling for at gennemføre analysen på en forsvarlig måde (Malterud, 2006, s. 96). Det kan være vanskeligt at fastslå, om andre kan bruge vores empiri eller drage nytte heraf (Malterud, 2006, s. 22). Vi valgte, at vores projekt skulle være teoristyret for at få indsigt i kræftpatienters oplevede handlekompetence efter et forløb på K&K. Ved et teoristyret studie er der risiko for reproduktion af allerede kendt viden (ibid. s. 98). Vi har tolket vores empiri primært ud fra vores teoretiske referenceramme. På den måde har vi muligvis ikke fået meget ny viden, ud over den viden vi på forhånd ønskede at indhente. Vi synes, at vores projekt kan udgøre et godt udgangspunkt for udvikling af nye skildringer inden for emnet Videnskabsteori, den teoretiske referenceramme og vidensøgning Vi syntes, at den hermeneutiske-fænomenologiske tilgang var et oplagt valg i forbindelse med vores emne og problemformulering, da vi ønskede at undersøge deltagernes livsverden med deres erfaringer og oplevelser om K&K s indvirkning på tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Side 29 af 56

31 Vores teoretiske referenceramme indeholder handlekompetence og det systematiske review. Vi valgte at definere handlekompetence ud fra Mach-Zagal og Saugstad, da vi syntes, denne teori var brugbar til at belyse det, vi ville undersøge, da vi mente, at den indeholdte de delelementer, som vi fandt relevante. Set i bakspejlet kunne vores definition af handlekompetence have gavn af anvendelse af flere teoretikere. Havde vi valgt at benytte os af andre teoretikere, eller kombineret teoretikere, havde vores syn været mere nuanceret. Dog mener vi, at det ville blive for uspecifikt. Dette ville have haft betydning for projektets resultater, som ville have set andeledes ud. At holde os til én teoretiker var med til at gøre det mere overskueligt for os. I tillæg til handlekompetence valgte vi at bruge et systematisk review fra Canada, som vi fandt i forbindelse med vores vidensøgning. Dette har undersøgt på strategier for at forbedre kræftpatienters muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det systematiske review var godt til at understøtte vores resultater. En fordel kunne have været at anvende flere reviews eller studier, som måske kunne modsige hinanden og dermed udvide vores horisont Intern validitet og reliabilitet Vi har undervejs forsøgt at reflektere over de valg, vi har taget for at sikre validitet på bedst mulig måde. Med henblik på at sikre vores interne validitet, skulle der være sammenhæng mellem det, vi undersøgte, og de resultater vi nåede frem til, hvortil vi udvalgte den metode, vi syntes var mest relevant. Kravet om reliabilitet giver ikke meget mening i kvalitativ forskning. Dette skyldes, at en anden forsker ikke kan gentage undersøgelsen og komme frem til de samme resultater, da forskerens analyse- og diskussionsarbejde er en fortolkningsproces, og forskeren er en stor del af projektet. Vi har efterstræbt os på at sikre reliabilitet i forbindelse med pålidelighed ved at gøre vores forskningsproces gennemsigtig for læseren. Denne reliabilitet kan kun opnås, hvis man medtager kvalitet i hele forskningsprocessen, og forskerens valg er velovervejet og tydeligt beskrevet (Jørgensen, 2011, s. 83) Overførbarhed og ekstern validitet Overførbarheden af forskningsresultaterne er en forudsætning for viden, som skal kunne deles med andre (Malterud, 2006, s. 63). Overførbarheden er altid begrænset, og den er afhængig af, hvorvidt fundene er brugbare i andre sammenhænge. For at sikre ekstern validitet skal den indsamlede empiri være overførbar til lignende grupper. Vi er klar over, at resultater fra et kvalitativt studie ikke kan reproduceres eller have samme form for overførbarhed som for eksempel i et epidemiologisk studie (ibid. s. 63). Graden af overførbarhed i denne opgave er betinget af vores metodiske tilgang, vores teoretiske referenceramme, vores refleksivitet og udvalg af materiale til empiri. Da holddeltagernes dynamik på K&K varierer fra hold til hold, og vores informantgruppe er repræsentativt indskrænket, kan det være svært at sikre ekstern validitet. Målgruppen for dette projekt har været fagpersonalet på K&K, som arbejder med Side 30 af 56

32 kræftpatienter. Vi stiller os kritiske overfor, hvorvidt vores resultater giver dem ny, brugbar viden. Styrkelse af handlekompetence for tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter et kræftforløb er kompliceret og individuelt betinget, hvilket projektet har bekræftet. 12 Konklusion Ud fra vores bachelorprojekt vil vi konkludere på baggrund af følgende problemformulering: Hvilken betydning mener deltagerne det har for deres handlekompetence til at vende tilbage til arbejdsmarkedet, at de har deltaget i et seks ugers forløb på Krop og Kræft? Gennem analyse af det empiriske materiale blev det bl.a. tydeliggjort, at informanterne har bekymringer om at skulle vende tilbage på arbejdsmarkedet. Bekymringerne er handlebarrierer for informanterne og består hovedsagligt af psykiske bivirkninger, men også fysiske bivirkninger, i forbindelse med krav og forventninger fra informanterne selv og arbejdspladsen. Efter et seks ugers forløb på K&K ses der, i den eksisterende forskning inden for området, en tendens til, at de fysiske bivirkninger er reduceret og mindre bekymrende for kræftpatienter. Vi har ikke kunnet se en ligeså entydig indvirkning på informanternes fysiske bivirkninger. Vores empiri har vist, at deres bekymringer er reduceret, særligt grundet øget fysisk kapacitet, overskud og viljestyrke, hvilket har gjort det lettere for informanterne at tænke fremadrettet. Undervejs i forskningsprocessen har det overrasket os, at samtlige informanter fortæller, at de psykiske bivirkninger er mere fremtrædende efter endt forløb på K&K. Ud fra informanternes beretninger fokuseres der, i løbet af de seks uger på K&K, i mindre grad på de psykiske bivirkninger af en kræftdiagnose. Ud fra informanternes udsagn har vi ræsonneret os frem til, at den struktur og mødepligt, K&K lægger for dagen, er relaterbar til en normal arbejdsdag. Her har informanterne set det positivt at have en følelse af gensidig forpligtigelse overfor hinanden, hvilket har haft en motiverende indvirkning ift. dagligt at komme ud af døren. På baggrund af den indsamlede empiri kan vi hævde, at K&K har en positiv indvirkning på informanternes handlemuligheder og oplevede handlerum. Det kan dog være vanskeligt at afdække, i hvor stor grad K&K har øget informanternes handlekompetence, da der har været mange øvrige faktorer, der har spillet en rolle i deres sygdomsforløb. K&K, selve sygdomsforløbet, kontakt til arbejdspladsen og støttende personer under forløbet har alle været faktorer, der har været med til at give den enkelte en viden om problemerne, en holdning til problemerne og muligvis styrket evnen til at handle ift. problemerne. K&K har gjort informanterne mere bevidste om, hvilke handlemuligheder og barrierer de har i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Bl.a. har fagpersonalet været med til at give informanterne viden om deres rettigheder som sygemeldte. Side 31 af 56

33 Vi vurderer et forløb på K&K som en mulighed for at styrke deltagernes handlekompetence i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Vi vurderer, at kommende deltagere på K&K også har mulighed for at styrke handlekompetence til tilbagevenden til arbejdsmarkedet i forbindelse med øgede handlemuligheder og et større oplevet handlerum, da K&K tilbyder den samme samlede kropspakke til alle deltagere. Vi vurderer, at K&K har haft en positiv indvirkning på informanternes oplevede handlerum i forhold til at styrke deres fysiske kapacitet, øge deres netværk og kan have været med til at gøre dem mere åbne for forandringer. Undervejs i opgaveskrivningen har vi forsøgt at gøre opgaven gennemsigtig samt at gøre det klart for læseren, på hvilken måde vi er kommet frem til egen empiri og resultater. Dette har vi gjort for at prøve at sikre reliabiliteten af projektet. Velvidende om, at vores forforståelse har haft en indvirkning, mener vi, at vores opgave er intern valid, da vi har fået svar på det, vi ønskede at undersøge. Vi kan ikke sige noget med sikkerhed om projektets eksterne validitet, da det er svært at overføre vores indsamlede empiri til lignende grupper, grundet en indskrænket repræsentativ informantgruppe. 13 Perspektivering Vi kan se på statistikkerne fra K&K, at der er forskel på, om deltagerne føler sig klar til tilbagevenden til arbejdsmarkedet i 2013 og En forklaring herpå kan muligvis være, at loven om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 487 blev ændret den 6. maj 2014, herunder blev varighedsbegrænsningen afskaffet og i stedet blev der tilføjet en revurderingsperiode (retsinformation.dk). Sygedagpenge skal ikke stoppe ved en bestemt dato, men først når det giver mening (bm.dk 1). Således vil der være et økonomisk sikkerhedsnet spændt ud under syge borgere. For alvorlige og livstruende sygdomme, herunder kræft, gælder det, at man kan være på sygedagpenge uden tidsbegrænsning, så længe lægen vurderer, at man er livstruende syg (bm.dk 2). Målet med reformen er at sikre, at sygemeldte får økonomisk tryghed under hele sygdomsforløbet og en tidligere og langt mere målrettet opfølgning og indsats for at forebygge lange sygdomsforløb (bm.dk 3). Ifølge Kræftens Bekæmpelse vil der i Danmark i 2025 være 26 % flere, der får en kræftdiagnose (politiken.dk). Flere i den erhvervsaktive alder bliver ramt (cancer.dk 7), hvilket gør det relevant at undersøge, hvordan fagpersonalet på K&K kan støtte deltagernes oplevede handlekompetence i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Vi har fundet frem til, at det er en kompleks proces både at fortsætte med træning på egen hånd og at skulle vende tilbage til arbejdsmarkedet. Efter et K&K forløb er deltagerne på egen hånd, og man kan stille spørgsmålstegn ved, om de er godt nok rustet til dette. For at ruste deltagerne bedre til at være på egen hånd kan det muligvis være gavnligt for deltagerne, at fagpersonalet inddrager yderligere didaktiske overvejelser under forløbet for at bevidstgøre deltagerne om egne ressourcer. Dette Side 32 af 56

34 kan muligvis være en støttende faktor i forhold til deltagernes handlekompetence. Det er kun et lille antal kræftpatienter, der får tilbudt at deltage i et K&K forløb på regionshospitalerne landet rundt. Hertil undrer vi os over, hvorfor antallet af tilbud til sådanne forløb ikke er større, da vi ved, ifølge flere studier, at det er gavnligt for kræftpatienter med den intensive træning. I kommunalt regi, varierende fra kommune til kommune, får kræftpatienter tilbudt træning, dog knap så intensivt som på K&K. Hertil kan man stille spørgsmålstegn ved, hvorfor den høje træningsintensitet ikke er udbredt til kommuner, velvidende om den gavnlige effekt heraf. En udfordring kan være, at det varierer meget, hvilken motivation hos den enkelte der er for træning og rehabilitering efter en kræftdiagnose. Vores indsamlede empiri fortæller, hvordan et forløb på K&K kan være gavnligt for kræftpatienter i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Om det eksempelvis er styrketræning ved høj intensitet eller det sociale aspekt ved K&K, har vi ikke noget endegyldigt svar på. Mere forskning på området vil måske kunne fortælle, om det er enkelte aspekter ved forløbet, eller om det er den samlede pakke, deltagerne har mest glæde af. Vi mener, at en mere dybdegående viden kan være relevant for alle sundhedsfaglige, der har med kræftpatienter at gøre. På den måde vil det være lettere for fysioterapeuter at tilrettelægge et mere individrettet forløb for patienten med henblik på at optimere patientens tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Formålet med K&K er at mindske de fysiske bivirkninger, der opstår som følge af kemoterapi. Herunder er det bevist, at fysisk aktivitet har en gavnlig effekt for at mindske disse bivirkninger. Flere af informanterne fortæller, at efter forløbet er det de psykiske bivirkninger, der fylder mest i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Vi vurderer, at det kunne være relevant at undersøge, hvordan der kan implementeres træning af de psykiske bivirkninger med fokus på de mere kognitive aspekter. Det fungerer godt med det tværfaglige samarbejde på K&K, hvor sygeplejersken og fysioterapeuten hver især bidrager med deres monofaglige kompetencer. For eksempel ville en ergoterapeut i det tværfaglige samarbejde kunne bidrage med et fokus på de mere kognitive aspekter, som informanterne udtrykker som en udfordring efter endt forløb. K&K forløbet varer kun seks uger, hvor der i forvejen er et stramt program. Dette kan gøre det svært ressourcemæssigt at inddrage yderligere fokus, end der er i forvejen. Flere af informanterne nævner, at de havde ønsket at forløbet havde varet længere tid, grundet de mange gode oplevelser de har fået med forløbet og menneskerne omkring. Der er ingen tvivl om, at træningen på K&K giver mange gode effekter både fysisk, psykisk og socialt. Derfor mener vi, at K&K eller et lignende tilbud burde tilbydes til flere kræftpatienter landet over. Side 33 af 56

35 14 Tak til Vi vil gerne takke fysioterapeut Karen Hannibal og sygeplejerske Linette Poulsen fra Krop & Kræft, Regionshospitalet Herning for et godt samarbejde, der gjorde det muligt for os at få en unik forståelse og stort indblik i, hvad Krop & Kræft er. Derudover vil vi gerne takke de fire informanter, som indvilgede i at deltage i vores interviews og var åbne for at fortælle om deres oplevelser og erfaringer fra K&K og deres sygdomsforløb. Side 34 af 56

36 15 Litteraturliste 15.1 Bøger Antonovsky (2000, 1.udg.): Helbredets mysterium. Hans Reitzels Forlag. Beyer, Lund og Klinge (2011, 2. udg., 2. oplag): Træning I forebyggelse, behandling og rehabilitering. Munksgaard, København. Biddle og Mutrie (2008, 2.udg.): Psychology of physical activity Determanants, well-being and interventions. Routledge. Birkler (2014, 1. udg., 10. oplag): Videnskabsteori en grundbog. Munksgaard, København. Glasdam (red.) (2011, 1. udg.): Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område Indblik i videnskabelige metoder. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Jamtvedt, Hagen og Bjørndal (2007, 1. udg., 4. oplag): Kunnskapsbasert fysioterapi Metoder og arbeidsmåter. Gyldendal Norsk Forlag AS. Jørgensen et al. (2011, 3.udg. 1.oplag): Klinisk forskningsmetode En grundbog. Munksgaard, Danmark. Kvale og Brinkmann (2009, 2. udg., 1. oplag): Interview Introduktion til et håndværk. Hans Reitzels Forlag. Lindahl og Juhl (2013, 2. udg., 4. oplag): Den sundhedsvidenskabelige opgave Vejledning og værktøjskasse. Munksgaard, København. Lund, Juhl, Andreasen og Møller (2014, 1. udg., 1. oplag): Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning redskaber til evidensbaseret praksis. Munksgaard, København. Mach-Zagal og Saugstad (2009, 3. udg., 1. oplag): Sundhedspædagogik for praktikere. Munksgaard, København. Malterud (2006, 2. udg., 3. oplag): Kvalitative metoder i medisinsk forksning En innføring. Universitetsforlaget. Side 35 af 56

37 Reinecker og Jørgensen (2012, 3. udg., 2. oplag): Den gode opgave håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Forlaget Samfundslitteratur Internetsider/hjemmesider (cancer.dk 1): Kræftens Bekæmpelse ( , kl. 10) Tilgængelig fra: ULR: Politiken ( , kl. 14) Tilgængelig fra: URL: Statens Serum Institut ( , kl. 12) Tilgængelig fra: URL: %20dansk/Sundhedsdata%20og%20it/NSF/Registre%20og%20kliniske%20databaser/Registre/ Cancerregisteret/Cancerregisteret% ashx (cancer.dk 2): Kræftens Bekæmpelse ( , kl. 11) Tilgængelig fra: ULR: (cancer.dk 3): Kræftens Bekæmpelse ( , kl. 11) Tilgængelig fra: ULR: (cancer.dk 4): Kræftens Bekæmpelse ( , kl. 11) Tilgængelig fra: ULR: (cancer.dk 5): Kræftens Bekæmpelse ( , kl. 12) Tilgængelig fra: ULR: (cancer.dk 6): Kræftens Bekæmpelse ( , kl. 12). Kilde: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Tilgængelig fra: ULR: andehul.pdf Side 36 af 56

38 (cancer.dk 7): Kræftens Bekæmpelse ( , kl. 12) Tilgængelig fra: ULR: Dansk Sygepleje Råd ( , kl. 13) Tilgængelig fra: ULR: Retsinformationen ( , kl. 12) Tilgængelig fra: ULR: (bm.dk 1): Beskæftigelsesministeriet ( , kl. 12) Tilgængelig fra: ULR: arighedsbegraensningen%20paa%20sygedagpenge.aspx (bm.dk 2): Beskæftigelsesministeriet ( , kl. 13) Tilgængelig fra: ULR: -kommer-sygedagpengereformen-til-at-betyde-for-dig/hvis-du-efter-1-juli-2014-modtagersygedagpenge-og-har-en-livstruende-alvorlig-sygdom.aspx (bm.dk 3): Beskæftigelsesministeriet ( , kl. 13) Tilgængelig fra: ULR: Artikler og studier Adamsen og Quist et al. Effect of a multimodal high intensity exercise intervention in cancer patients undergoing chemotherapy: Randomized controlled trial. Publiceret i 2009 af BMJ. Andersen og Adamsen et al. The effect of a multidimensional exercise programme on symptoms and side-effects in cancer patients undergoing chemotherapy The use of semi-structured diaries. Publiceret i 2006 af Elsevier i European Journal of Oncology Nursing (Hentet som PDF-fil d. 10/3, kl. 9). Bandura. Self-efficacy. Publiceret i Kognition og Pædagogik, nr (Hentet som PDF-fil d. 27/5, kl. 11). Side 37 af 56

39 Midtgaard og Rørth et al. The impact of a multidimensional exercise program on self-reported anxiety and depression in cancer patients undergoing chemotherapy: A phase II study. Publiceret i 2005 af Cambridge University Press i Palliative and Supportive Care (Hentet som PDF-fil d. 10/3, kl. 9). Midtgaard og Stelter et al. Regaining a sense of agency and shared self-reliance: The experience of advanced disease cancer patients participating in a multidimensional exercise intervention while undergoing chemotherapy Analysis of patient diaries. Publiceret i 2007 i Scandinavian Journal of Psychology (Hentet som PDF-fil d. 10/3, kl. 9). Rockwool Fondens Forskningsenhed. Overraskende mange fortsætter i job efter en alvorlig kræftsygdom. Nyhedsbrev fra 2013 (Hentet som PDF-fil d. 12/3, kl. 11). Stergiou-Kita og Grigorovich et al. Qualitative meta-synthesis of survivors work experiences and the development of strategies to facilitate return to work. Publiceret i 2014 af Springer Science + Business Media New York 2014 (Hentet som PDF-fil d. 31/03-15 kl. 09:51). Side 38 af 56

40 16 Bilag 16.1 Bilag I: Statistikker fra Krop og Kræft Baseline 2013 Procent ved ikke ikke akutelt nej, jeg føler mig ikke klar ja, klar til deltid indenfor de næste 3 måneder 25 ja, klar til fuldtid indenfor de næste 3 måneder 6.25 Opfølgende 2013 Procent ved ikke ikke akutelt nej, jeg føler mig ikke klar ja, klar til deltid indenfor de næste 3 måneder ja, klar til fuldtid indenfor de næste 3 måneder Side 39 af 56

41 Baseline 2014 Procent Ved ikke 19,512 Ikke akutelt 26,829 Nej, jeg føler mig ikke klar 14,634 Ja, klar til deltid indenfor de næste 3 måneder 24,39 Ja, klar til fuldtid indenfor de næste 3 måneder 14,634 Opfølgende 2014 Procent Ved ikke Ikke akutelt Nej, jeg føler mig ikke klar 17,778 17,778 15,556 Ja, klar til deltid indenfor de næste 3 måneder 37,778 Ja, klar til fuldtid indenfor de næste 3 måneder 11,111 Side 40 af 56

42 16.2 Bilag II: Ugeplan på Krop og Kræft Eksempel på ugeplan på Krop og Kræft på Regionshospitalet Herning. Kilde: Side 41 af 56