Lige muligheder. Styrkede personlige ressourcer og social sammenhængskraft. Regeringen. August September /

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lige muligheder. Styrkede personlige ressourcer og social sammenhængskraft. Regeringen. August September / 2007 2007"

Transkript

1 Lige muligheder Styrkede personlige ressourcer og social sammenhængskraft August September / Regeringen

2 Lige muligheder Styrkede personlige ressourcer og social sammenhængskraft September 2007 Regeringen

3 Lige muligheder styrkede personlige ressourcer og social sammenhængskraft Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Schultz Information Herstedvang Albertslund Telefon: Fax: Hjemmeside: Omslag: BGRAPHIC Tryk: Schultz Grafisk Oplag: Pris: Gratis (ekskl. porto og ekspeditionsgebyr) ISBN: Elektronisk publikation: Produktion: Schultz Grafisk ISBN: Publikationen kan bl.a. hentes på Statsministeriets hjemmeside: Socialministeriets hjemmeside: Finansministeriets hjemmeside:

4 0 Lige muligheder styrkede personlige ressourcer og social sammenhængskraft Danmark har et af de bedste velfærdssystemer i verden. Der udbydes en lang række gratis serviceydelser til alle borgere. Det gælder f.eks. uddannelse og sundhed. Samtidig tages der hånd om de borgere, som i kortere eller længere perioder har brug for hjælp. Det sørger et veludbygget og fintmasket sikkerhedsnet for. Samtidig er velstanden høj. Vi har en stærk økonomi. Beskæftigelsen er høj. Ledigheden er historisk lav. Den høje velstand kommer alle i samfundet til gode. Indkomstforskellene i Danmark er blandt de mindste i verden og den sociale mobilitet blandt de højeste. Det bidrager til en stærk sammenhængskraft og skaber et samfund med muligheder for alle. På trods af det meget gode udgangspunkt har nogle grupper i det danske samfund alligevel vanskeligt ved at klare sig på linje med andre. De falder udenfor uddannelsessystemet, deltager ikke på arbejdsmarkedet og bliver ikke en del af civilsamfundets fællesskaber. Det er vigtigt, at alle borgere får chancen for at skabe sig et godt liv og benytte sig af tilværelsens muligheder. Derfor er det ikke nok, at der formelt er lige muligheder for alle. Vi skal også skabe betingelser for, at den enkelte kan gribe mulighederne og ikke på forhånd er begrænset af opvækstvilkår. Det er kernen i regeringens indsats mod negativ social arv. Udfordringen: Styrkede personlige ressourcer Det generelt høje velstandsniveau og den store indkomstmobilitet betyder, at negativ social arv i mindre grad end tidligere handler om økonomi. I stedet relaterer forskelle i livschancer sig i stigende grad til de sociale og kulturelle forudsætninger, den enkelte har med sig hjemmefra. Intet barns skæbne er bestemt på forhånd. Men nogle børn vokser op under vilkår, som gør, at de har større sandsynlighed for at få problemer. Både som børn og unge, men især senere i voksenlivet. Forskelle i livschancer grundlægges tidligt i barndommen blandt andet som følge af forskelle i hjemmebaggrund. Hvor forskelle i livschancer tidligere i høj grad handlede om manglende adgang til uddannelse for alle og meget ulige økonomiske betingelser, har forskelle i livschancer i dag andre årsager, herunder at mangel på personlige ressourcer og social kapital videreføres fra forældre til børn. Kernen i denne problemstilling er personlige ressourcer. Personlige ressourcer handler blandt andet om at kunne begå sig socialt, kommunikere med andre, træffe beslutninger og tage ansvar for sig selv og sin familie. Personlige ressourcer er afgørende for et godt liv. De er i stigende grad afgørende for at kunne klare sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet og i det hele taget deltage aktivt i samfundslivet. En indsats for at skabe lige muligheder må derfor tage udgangspunkt i at styrke den enkeltes personlige ressourcer. Regeringens udspil Målet er at styrke de personlige ressourcer hos børn og unge, der er udsatte eller er i risiko for at blive udsatte, samt deres forældre, så de bliver i stand til at udnytte samfundets muligheder og skabe sig en god tilværelse med ansvar for deres eget liv. Det er problemstillinger, regeringen længe har arbejdet med, og udspillet bygger således oven på en lang række initiativer, som regeringen allerede har iværksat, bl.a. i relation til negativ social arv, øget kvalitet i dagtilbud og udmøntning af globaliseringspuljen. Regeringen ønsker med dette udspil at afsætte yderligere i alt 600 mio. kr. fra satspuljen over en fire-årig periode, hvilket regeringen vil søge satspuljepartiernes opbakning til, fordelt på tre hovedindsatsområder: 3

5 Børn: Der skal sættes tidligere ind over for socialt svage børn, så de i tide får den hjælp og støtte, de har brug for. Samtidig skal der være fokus på faglighed og tidlig læring, så børnene sikres en god skolegang og et godt afsæt til at tage en uddannelse. Unge: Flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Indsatsen for at fastholde de unge på uddannelsesinstitutionerne skal styrkes, og der skal sættes ind over for de sociale problemer, der udgør en barriere for at gennemføre et uddannelsesforløb. Forældre: Nogle forældre skal støttes i at kunne varetage deres ansvar som forældre. De skal forstå deres opgave og have de værktøjer, der skal til for at løse opgaven. Det er målet, at indsatsen i højere grad skal være sammenhængende på tværs af myndighedsområder. Indsatsen over for borgerne skal ikke begrænses af, hvordan man har valgt at opdele forvaltningen. Samtidig skal indsatsen være helhedsorienteret. Hvis et barn har flere problemer, er det ikke nok at sætte ind i forhold til et enkelt af barnets problemer. Problemerne hænger ofte sammen, og indsatsen bør gøre det samme. Det er vigtigt, at indsatsen er målrettet. Der findes en lang række offentlige tilbud, som retter sig mod børnefamilier generelt, fx undervisnings-, sundheds-, og fritidstilbud. De dækker langt de fleste børns behov og bidrager til forebyggelse af sociale problemer. Men børn og unge med særlige problemer har brug for en ekstra målrettet indsats. Endelig er det afgørende, at indsatsen også rent faktisk virker. Der skal være fokus på viden og effekt. Initiativerne er således udvalgt på baggrund af forskningsmæssig viden, og regeringen vil løbende følge op på effekten. Meget er allerede sat i gang Der sker allerede i dag en omfattende indsats for at styrke børn og unges personlige ressourcer. Regeringen har således taget en lang række initiativer i forhold til at bryde den negative sociale arv. Indsatsen for at skabe lige muligheder kræver et langt sejt træk, hvor der er brug for flere skridt. Også fordi man hele tiden bliver klogere på, hvad der virker og hvordan. Regeringsudspillet om Lige muligheder skal derfor ses som en del af regeringens samlede indsats for at sikre muligheder for alle. I dagtilbuddene arbejdes løbende med at udvikle børnenes sociale og kulturelle kompetencer. Børnene skal lære at omgås hinanden og forberedes til skolegang. Derfor spiller dagtilbuddene en stor rolle i forhold til udsatte børn. Regeringen har afsat 2 mia. kr. til bedre kvalitet i dagtilbud. En væsentlig del af midlerne går til en styrket indsats for udsatte børn. Ikke mindst i grundskolen sker der en afgørende indsats for at styrke børns personlige ressourcer. Folkeskolen giver børnene grundlæggende færdigheder og bidrager til, at de lærer at være ansvarlige, selvstændige borgere. Regeringens globaliseringsstrategi har sat ambitiøse mål på uddannelsesområdet. Danmark skal have verdens bedste folkeskole. Samtidig skal mindst 95 pct. af en ungdomsårgang gennemføre en ungdomsuddannelse i En styrkelse af børnenes personlige ressourcer udgør et vigtigt element i den sociale indsats. Med anbringelsesreformen fra 2006 stilles skærpede krav til indsatsen over for socialt svage børn og unge. Der skal opstilles klare mål for barnets udvikling. Skolegang er et fokusområde i denne sammenhæng. Samtidig stiller anbringelsesreformen krav om, at kommunerne udarbejder sammenhængende børnepolitikker. Indsatsen over for udsatte børn og unge er afhængig af kvaliteten i dagtilbud, skole mv. Regeringen har med kvalitetsreformen sat fokus på ledelse og faglig udvikling for medarbejderne. Målet er nytænkende, kreative og sammenhængende institutioner. Kvalitetsreformen rummer initiativer, der skal udbrede faste støttepersoner til udsatte børn og unge på tværs af faggrænser og sikre bedre rådgivning af forældre og pædagoger i dagtilbud med mange udsatte børn. Målet er at skabe bedre overgange mellem dagtilbud, skole og skolefritidsordning. 4

6 Regeringens udspil vedr. Lige muligheder indeholder i alt 18 konkrete initiativer fordelt på målgrupperne børn, unge og forældre. For alle forslagene er der lagt vægt på: At de bidrager til at styrke personlige ressourcer hos udsatte børn, unge og deres forældre. At de har en klar målretning i forhold til målgrupperne. At de er underbygget af viden fra forskning eller konkrete erfaringer med forsøg i Danmark eller i udlandet. At de er tænkt tværgående på tværs af myndigheder. At de er tænkt helhedsorienteret. 5

7 Boks 1. Regeringens nye initiativer Børn Unge Forældre Tidlig indsats over for udsatte børn Fastholdelse og trivsel på ungdomsuddannelserne Styrket forældreansvar Nye initiativer: Opkvalificering af den tidlige indsats i kommunerne. Samtaler ved overgang mellem institutioner og styrket samarbejde i dagtilbud. Styrkelse af den sundhedsfaglige indsats i graviditeten og netværk blandt udsatte forældre. Fokus på faglighed og tidlig læring Nye initiativer: Bogstartprogrammer. Rådgivningsenhed for tosprogede elever i grundskolen. Nye initiativer: Udvidet rådgivningsenhed for tosprogede elever på erhvervsuddannelserne. Unge med særlige sociale problemer Nye initiativer: 24-timers kontaktordning med henblik på hurtig indsats. Forsøg med ret til efterværn for tidligere anbragte unge. Mere effektive behandlingstilbud til unge med misbrugsproblemer. Nationalt informationscenter om misbrug. Nye initiativer: Familiekurser og særlige læringsforløb. Styrket inddragelse af indvandrerforældre i grundskolen. Udbredelse af forældreprogrammer. Bedre hjælp til unge mødre. Udbredelse af medborgercentre med lektiecaféer og online lektiehjælp. Udsatte unges netværk Nye initiativer: Sociale viceværter tilknyttet ungdomsboliger. Netværk for anbragte og ensomme børn og unge. Bedste-ven til sårbare børn og unge. 6

8 Børn: Den tidlige indsats er afgørende Langt de fleste børn i Danmark vokser op i gode og trygge omgivelser. De har forældre, som støtter dem gennem opvæksten. De får følelsesmæssig opbakning og omsorg. Der er styr på hverdagen. Børnene lærer at blive selvstændige individer og ansvarlige borgere. De har en god barndom. Regeringens målsætning er derfor: At der sker en tidligere indsats, før børnenes problemer vokser sig for store. At faglighed og tidlig læring opprioriteres. Nogle børn er ikke lige så heldige. De får ikke den nødvendige støtte hjemmefra. Der er ikke tilstrækkelig omsorg. Der er ikke styr på hverdagen. Der sættes ikke grænser. Måske fordi forældrene selv kæmper med problemer, der overskygger børnenes. Måske fordi forældrene mangler de nødvendige ressourcer til at opdrage og støtte deres børn. Mange af de børn, der er vokset op under vanskelige vilkår, klarer sig alligevel godt. Udfaldet er ikke givet på forhånd. Men børnene har en øget risiko for at udvikle problemer, der forringer deres chancer for et godt liv. Det er derfor vigtigt med en særlig indsats i forhold til de børn, der ikke får tilstrækkelig støtte hjemmefra. De skal have mulighed for at udvikle personlige ressourcer på linje med alle andre børn. 7

9 Tidlig indsats Forskelle i livschancer grundlægges tidligt i barndommen. Allerede i de første leveår lægges kimen til kompetencer, som er vigtige gennem hele livet. Udbredelsen af lige muligheder forudsætter, at der sættes tidligere ind over for børn med problemer. Forskningen viser, at en tidlig indsats giver de bedste resultater for børnene. Hvis problemerne får lov til at vokse sig store, bliver de endnu sværere at løse. indsats. En tidlig indsats er ikke meget bevendt, hvis det ikke samtidig er den rigtige indsats. Regeringen har gennem de seneste år taget en række initiativer for at styrke den tidlige indsats. Bl.a. har kommunerne fået pligt til at udarbejde en sammenhængende børnepolitik, kommunernes muligheder for at gribe tidligt ind er blevet udvidet gennem lovgivningen, og der er afsat puljemidler til at styrke den tidlige indsats. De fleste børn og unge, der i dag modtager sociale foranstaltninger i hjemmet eller er anbragte uden for hjemmet, er over 15 år. På det tidspunkt er det ofte svært at vende udviklingen. Derfor skal der sættes hurtigere ind, når der konstateres problemer. Der består dog stadig en udfordring i at styrke den tidlige indsats over for de udsatte børn og unge. Regeringens foreslår på den baggrund følgende nye initiativer: En tidlig indsats forudsætter, at problemerne opdages i tide. Det er der gode rammer for i Danmark. Langt de fleste børn er i kontakt med en sundhedsplejerske umiddelbart efter fødslen og er senere indskrevet i dagtilbud. En tidlig indsats forudsætter også, at de fagpersoner, som er i kontakt med barnet, reagerer ansvarsbevidst på problemerne. De skal kende faresignalerne og underrette de sociale myndigheder, hvis de er bekymrede for et barn. Opkvalificering af den tidlige indsats i kommunerne. Samtaler ved overgang mellem institutioner og styrket samarbejde i dagtilbud. Styrkelse af den sundhedsfaglige indsats i graviditeten og netværk blandt udsatte forældre. Endelig er det vigtigt, at de sociale myndigheder følger op på indberetningerne og iværksætter den rette 8

10 Tidlig indsats hvad har regeringen allerede gjort? Tidlig indsats hvad vil regeringen gøre? Anbringelsesreformen Bedre kvalitet i sagsbehandlingen og skærpede krav til undersøgelser i børnesager. Lovkrav om sammenhængende børnepolitik Sammenhæng mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats i kommunerne. Hjælpeforanstaltninger for vordende forældre Mulighed for hjælpeforanstaltninger allerede inden barnets fødsel. Sundhedsplejerskens indsats Styrkelse af den tidlige indsats i de socialt svageste familier, herunder særligt svage gravide, svage spædbørnsmødre, socialt udsatte fædre og udsatte etniske spædbørnsfamilier. Opkvalificering af den tidlige indsats i kommunerne Der skal udarbejdes bedre redskaber til at opdage sociale problemer hos børn. Redskaberne skal gøre sundhedsplejersker, dagplejere, pædagoger, lærere og andre fagfolk bedre til at identificere risikobørnene. Samtidig indledes et samarbejde med kommunerne om at nedbringe gennemsnitsalderen for, hvornår udsatte børn får hjælp. Endelig skal kommunernes håndtering af underretninger undersøges, så de gode erfaringer kan spredes. Det skal bidrage til at sikre, at der reageres på bekymringerne. Samtaler ved overgang mellem institutioner og styrket samarbejde i dagtilbud Det er vigtigt, at viden om barnets problemer ikke går tabt i overgangen mellem forskellige institutioner. Det kan forsinke den rette indsats. Derfor laves der i samarbejde med kommunerne forsøg med overgangssamtaler fra sundhedsplejersker til vuggestue, fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole. Samtidig styrkes samarbejdet mellem sundhedsplejerske og dagtilbud i forhold til de mest udsatte børn. Styrkelse af den sundhedsfaglige indsats i graviditeten og netværk blandt udsatte forældre Det er vigtigt, at der sættes tidligt ind i forhold til udsatte gravide og nybagte forældre, der er en særlig sårbar gruppe. Derfor oprettes en pulje til forsøg med at styrke den målrettede sundhedsfaglige indsats for udsatte forældre tidligt i graviditeten og styrke udsatte forældres netværk. 9

11 Fokus på faglighed og tidlig læring Individuelle kompetencer og personlige ressourcer bliver vigtigere og vigtigere i det moderne samfund. Derfor er det vigtigt, at flere børn får gode faglige kvalifikationer. Det er regeringens målsætning, at vi skal have verdens bedste folkeskole, men nogle børn opnår ikke tilstrækkelige faglige kompetencer i skolen. Det begrænser deres muligheder senere i livet. Derfor er det nødvendigt at sætte målrettet ind, så flere børn får de kompetencer, der skal til for at klare sig i uddannelsessystemet. Alle børn har en medfødt nysgerrighed. De er ivrige efter at lære og udvikle sig. Det er afgørende at stimulere børnenes lyst til at lære. Læringen begynder tidligt. Allerede i småbørnsalderen lægges kimen til begrebsforståelse, kommunikation og ordforråd. Forældrene spiller her en vigtig rolle. De skal motivere børnene og støtte dem i deres udvikling, f.eks. ved at læse højt og lave lektier sammen med dem. Her får nogle børn ikke den tilstrækkelige støtte hjemmefra, og det er derfor vigtigt tidligt at støtte dem i deres læring. Dagtilbuddene er særligt vigtige i forhold til at sikre udviklingen hos de børn, der ikke stimuleres godt nok hjemmefra. Her arbejdes med børnenes udvikling af sproget. Samtidig lærer børnene at omgås jævnaldrende. Undersøgelser viser, at børns faglige udvikling hænger tæt sammen med den sociale udvikling. Hvis der skal sikres lige muligheder, er det vigtigt, at flere børn får et godt fagligt niveau. Det er derfor regeringens målsætning, at alle børn skal være rustede til at gennemføre en uddannelse. Regeringen har allerede taget en række initiativer til at styrke faglighed og tidlig læring. Regeringen har bl.a. indført tilbud om sprogvurdering af alle tre-årige og har indført obligatorisk sprogstimulering af tosprogede børn, der vurderes at have behov for det, fra treårsalderen til skolestart. Det er desuden besluttet at igangsætte et program for efteruddannelse af pædagoger med fokus på udsatte børn i dagtilbud, læring m.v.. Endelig har regeringen iværksat en handlingsplan for læsning. Det vurderes imidlertid, at der fortsat er behov for at styrke den tidlige læring, herunder forældrenes rolle og at styrke folkeskolens indsats over for udsatte børn med anden etnisk baggrund end dansk. Regeringens foreslår på den baggrund følgende nye initiativer: Bogstartprogrammer. Rådgivningsenhed for tosprogede elever i grundskolen. 10

12 Faglighed og tidlig læring hvad har regeringen allerede gjort? Faglighed og tidlig læring hvad vil regeringen gøre? Sprogvurdering af alle 3-årige Tidlig identifikation af børn med særlige behov med henblik på en mere kvalificeret indsats, særligt i dagtilbuddene. Fremrykket og obligatorisk sprogstimulering Sprogstimulering for tosprogede småbørn med behov herfor er gjort obligatorisk og omfatter børn fra treårsalderen. Bogstartprogrammer Forskning viser, at børn bliver bedre læsere, hvis deres forældre læser højt for dem. Derfor etableres med udgangspunkt i engelske erfaringer et bogstartprogram i regi af sundhedsplejen. Sundhedsplejersken vil i samarbejde med specialuddannede bibliotekarer støtte forældrene i at læse med barnet. Forsøg med heldagsskoler Tilbud til særligt tosprogede elever, som målrettes den enkeltes faglige behov. Pædagogiske læreplaner i dagtilbud Alle dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan. De pædagogiske læreplaner er næste skridt på vejen i arbejdet med at dokumentere de 0-6-åriges læring og udvikling. Rådgivningsenhed for tosprogede elever i grundskolen Tosprogede elevers læring udgør en særlig problemstilling. Det er dokumenteret i PISA Etnisk 2005, at 47 pct. af de tosprogede elever afslutter folkeskolen med utilstrækkelige læsefærdigheder. Derfor oprettes der en rådgivningsenhed for folkeskolerne. Den centrale opgave bliver at udarbejde målrettede handlingsplaner for tosprogede elever med særlige behov. Elevplaner i folkeskolen Med henblik på at sikre løbende evaluering og tydelighed omkring barnets udviklingspunkter. Styrkelse af dagtilbuddenes indsats Der er truffet beslutning om at igangsætte et efteruddannelsesprogram for pædagoger med fokus på udsatte børn og en afprøvning af målrettede metoder i arbejdet med udsatte børn i dagtilbud (interventionsprogrammer). 11

13 Unge: Alle unge skal have en uddannelse Overgangen fra barndom til ungdom er en periode, hvor man gennemgår en væsentlig udvikling. Man begynder langsomt at skabe sin egen tilværelse. Det er en periode, hvor der skal træffes valg, som har betydning frem i tiden. Det gælder ikke mindst i forhold til uddannelse. Ikke alle unge har forudsætningerne for at træffe de rigtige beslutninger og komme gennem overgangen fra barn til ung og fra ung til voksen. Nogle unge har ikke de nødvendige rammer. Nogle kæmper med omfattende problemer. For at støtte op om det mål har regeringen følgende målsætninger: at flere unge fastholdes på ungdomsuddannelserne. at der sættes målrettet ind over for de sociale problemer, der udgør en barriere for at gennemføre en uddannelse. at de unge sikres et netværk, der kan modvirke ensomhed og sociale problemer. En sjettedel af de unge får ikke anden uddannelse end folkeskolen. Det er et problem. Særligt fordi uddannelse i stigende grad er afgørende for, hvordan man klarer sig senere i livet. Derfor skal flere gennemføre en uddannelse. Det er regeringens mål, at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang har en kompetencegivende uddannelse i år

14 13

15 Fastholdelse på ungdomsuddannelserne Uddannelse er et centralt indsatsområde for at skabe lige muligheder og bryde negativ social arv. Unge uden uddannelse har langt større risiko for at blive ledige eller stå helt uden for arbejdsmarkedet. Langt de fleste begynder faktisk på et uddannelsesforløb, men nogle må senere give op. Særligt på erhvervsuddannelserne er frafaldet stort. Der er mange årsager til frafaldet. Nogle er begyndt på den forkerte uddannelse. Nogle har svært ved at honorere de faglige krav, der stilles på ungdomsuddannelserne. Andre finder sig ikke til rette socialt og mangler kendskab til normer og omgangsformer. Andre igen kæmper med selvværdet og mangler måske opbakning hjemmefra. Der er især behov for en målrettet indsats over for unge med anden etnisk baggrund end dansk. På erhvervsuddannelserne har de et dobbelt så stort frafald som etnisk danske unge. blandt andet et fokusområde i regeringens Aftale om udmøntning af Globaliseringspuljen. Regeringen har endvidere iværksat en lang række initiativer for at sikre en tværgående og sammenhængende indsats, herunder særligt på uddannelsesområdet. Eksempelvis har vejledningsreformen fra 2004 sat fokus på overgange mellem de forskellige uddannelsesniveauer og særligt overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Der er dog behov for en yderligere målrettet indsats i forhold til især unge mænd af anden etnisk herkomst end dansk. Regeringens foreslår på den baggrund følgende nye initiativ: Udvidet rådgivningsenhed for tosprogede elever på erhvervsuddannelserne. For at udbrede lige muligheder er det vigtigt, at de unge trives og fastholdes på ungdomsuddannelserne. Det er vigtigt, at de begynder på den rette uddannelse. Det er vigtigt, at de gennemfører den. Regeringen har allerede iværksat en lang række initiativer med henblik på at sikre fastholdelse og trivsel på ungdomsuddannelserne. Unges uddannelse er 14

16 Fastholdelse på ungdomsuddannelserne hvad har regeringen allerede gjort? Fastholdelse på ungdomsuddannelserne hvad vil regeringen gøre? Fra frafald til fastholdelse Fokus på reduktion i frafaldet på erhvervsuddannelserne, bl.a. gennem mentorordninger, særlige grundforløb og styrket social og psykologisk rådgivning. Praktikpladser Indsats for at øge antallet af praktikpladser på erhvervsskolerne, herunder særligt for tosprogede elever. Særlig indsats for unge med anden etnisk baggrund Styrket indsats i forhold til nydanske unges uddannelses- og erhvervsvalg. Udvidet rådgivningsenhed for tosprogede elever på erhvervsuddannelserne På baggrund af de hidtidige gode erfaringer skal den eksisterende rådgivningsenhed for tosprogede elever på erhvervsuddannelserne udvides. Enheden målrettes frafaldstruede elever. Tilbuddet omfatter blandt andet mentorer, studie- og praktikpladsværksteder, valgfri undervisning, forældreinddragelse og erhvervsrettet danskundervisning. Kommunal forpligtelse vedr. erhvervsgrunduddannelse Sikre at unge under 30 år med begrænsede uddannelsesmæssige forudsætninger kan komme i uddannelse. Ret til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Unge op til 25 år med særlige behov gives ret til en 3-årig ungdomsuddannelse. Det skal sikre, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. 15

17 Særlige sociale problemer En mindre gruppe af unge kæmper med særlige problemer som misbrug, kriminalitet, psykiske lidelser mv. Problemerne fylder meget i de unges liv. De gør det svært at få hverdagen til at hænge sammen og gennemføre en uddannelse. Problemerne risikerer at begrænse mulighederne senere i livet. Unge mennesker med særlige sociale problemer er en meget forskelligartet gruppe. I mange tilfælde er der tale om sårbare unge mennesker med et lavt selvværd. Typisk er de fanget i en negativ spiral, som de har brug for hjælp til at komme ud af. de konkrete problemer vil i mange tilfælde være symptomer på bagvedliggende problemer. Hvis der skal sikres lige muligheder, er det vigtigt, at der tages effektivt hånd om de unges sociale problemer inden de vokser sig store. Lovgivningen rummer gode muligheder for at hjælpe unge med sociale problemer. Samtidig har regeringen iværksat en række initiativer for at styrke indsatsen. Der er bl.a. indført behandlingsgaranti i forhold til unge med svære misbrugsproblemer og afsat midler til psykologhjælp og forstærket indsats over for unge med psykiske problemer samt til at øge den kriminalitetsforebyggende indsats. Misbrugsproblemer kan spænde fra såkaldt weekendmisbrug til et egentligt fysisk afhængighedsforhold. Psykiske problemer kan spænde fra vedvarende koncentrationsbesvær i skolen til egentlige psykiatriske diagnoser. Problemer med kriminalitet kan variere fra enkeltstående tilfælde af småkriminalitet til regelmæssige og måske meget alvorlige lovbrud. Fælles for problemerne er, at det er vigtigt at sætte hurtigt ind. Ofte forværres problemerne, hvis der ikke gribes ind. Det er samtidig vigtigt, at man yder en helhedsorienteret og sammenhængende indsats. De unge kæmper ofte med flere problemstillinger på én gang. Og Der består dog en række udfordringer i forhold til unges sociale problemer, bl.a. i forhold til at sikre en hurtig indsats, når unge har brug for hjælp, ligesom der er behov for yderligere tilbud for gruppen af unge misbrugere. Regeringens foreslår på den baggrund følgende nye initiativer: 24-timers kontaktordning med henblik på hurtig indsats. Forsøg med ret til efterværn for tidligere anbragte unge. Mere effektive behandlingstilbud til unge med misbrugsproblemer. Nationalt informationscenter om misbrug. 16

18 Særlige sociale problemer hvad har regeringen allerede gjort? Særlige sociale problemer hvad vil regeringen gøre? Behandlingsgaranti og krav om handleplan for unge stofmisbrugere Kommunerne er blevet forpligtet til at tilbyde hurtig og sammenhængende behandling. Psykiatriaftalen Styrkelse af indsatsen overfor unge med psykiske problemstillinger. Styrkelse af ungdomssanktionen Struktureret behandlingsforløb som alternativ til frihedsstraf. Fokus på uddannelse og beskæftigelse. Styrket indsats over for kriminelle unge under 15 år Idékatalog over effektive initiativer og ansøgningspulje, hvor kommuner, boligforeninger, frivillige mv. kan søge støtte til projekter for målgruppen. Forskning om unges sociale problemer Med henblik på at opnå en mere systematisk viden om unges problemer har regeringen igangsat et forskningsprojekt med fokus på sociale problemers opståen samt effekten af forebyggende og behandlende tilbud. Dermed kan indsatsen blive endnu bedre. 24-timers kontaktordning med henblik på hurtig indsats Det er vigtigt, at unge med sociale problemer hjælpes hurtigt, mens de er motiverede for at ændre deres livssituation. Derfor etableres i samarbejde med en række kommuner forsøg med en 24-timers kontaktordning. Når en ung henvender sig, skal de høre fra kommunen inden for 24 timer, og kommunen skal hurtigt iværksættes den nødvendige indsats. Tilgængelighed er et centralt element, så kontakten skal kunne ske gennem de kommunikationsformer, de unge selv anvender, dvs. SMS, mv. Forsøg med ret til efterværn for tidligere anbragte unge Tidligere anbragte har brug for vejledning og rådgivning, når anbringelsen ophører. Derfor gennemføres der et forsøg, hvor alle tidligere anbragte gives ret til støtte efter anbringelsen. De unge skal blandt andet støttes i at gennemføre en uddannelse og håndtere en selvstændig livsførelse. Mere effektive behandlingstilbud til unge med misbrugsproblemer Det vurderes, at 4 pct. af alle unge under 18 år har misbrugsproblemer. Misbrugsproblemer gør det meget vanskeligt at gennemføre en uddannelse eller i det hele taget få en hverdag til at fungere. Det er vigtigt, at der findes effektive behandlingstilbud. Derfor oprettes en ansøgningspulje med henblik på at udbrede de effektive behandlingsformer i kommunerne. Forskningen viser, at det er vigtigt at tage afsæt i den unges samlede situation og inddrage den unges netværk i behandlingen. Der tages udgangspunkt i et veldokumenteret amerikansk program. Men også gode danske erfaringer skal udbredes. Kommunerne skal lære af hinanden. Nationalt informationscenter om misbrug Det er afgørende for en hurtig indsats, at de fagfolk, der til daglig arbejder med de unge, kender faresignalerne hos de unge og ved, hvad de kan gøre ved det. Derfor etableres et nationalt informationscenter om misbrug. Her kan fagfolk og andre finde råd og vejledning om, hvordan misbrugsproblemer håndteres bedst. 17

19 Netværk Et godt socialt netværk er vigtigt for alle, men måske især i ungdomsårene. I en periode, der kan være forvirrende og frustrerende, har man for alvor brug for et fast holdepunkt. Et sted, hvor man kan udvikle sine personlige ressourcer og etablere sig som selvstændigt individ. For børn med et svagt netværk spiller voksne en stor rolle. Mønsterbrydere dvs. børn som bryder med deres sociale baggrund har ofte mødt en voksen, som har haft afgørende betydning for dem. Det kan være pædagogen fra børnehaven, klasselæreren, fodboldtræneren eller måske en forælder til en ven. I den stabile voksenkontakt kan børnene finde den støtte og ro, som de ikke nødvendigvis har fundet i hjemmet. Men det kræver personlige ressourcer at indgå i positive sociale netværk. Nogle unge mennesker mangler de nødvendige sociale og kulturelle kompetencer. Det kan være svært at begå sig i sociale sammenhænge, hvis man føler sig anderledes, udenfor, isoleret eller ikke har lært at begå sig hjemmefra. Det manglende netværk kan have store konsekvenser for de unges muligheder i livet. Uden jævnaldrende eller voksne at støtte sig til kan man nemt blive ensom. Det kan være svært at sætte grænser og modstå gruppepres. Og det kan ikke mindst være svært at gennemføre en uddannelse. En særlig udsat gruppe er anbragte og tidligere anbragte unge. De står ofte ret alene i tilværelsen, når anbringelsen ophører. Ofte er der kun en svag tilknytning til familien, og de unge skal pludselig til at skabe en tilværelse for sig selv. Hvis der skal sikres lige muligheder, er det vigtigt, at unge mennesker har et godt netværk, de kan støtte sig til. Regeringen har iværksat en lang række initiativer for at styrke rammerne for socialt udsatte børn og unges netværk, eksempelvis i forhold til anbragte og tidligere anbragte. Derudover har der bl.a. været afsat midler til forsøg med etablering af ung-til-ung-vejledning for elever på grundforløbet på erhvervsuddannelserne med henblik på at fastholde de svage elever i uddannelsen. Det vurderes dog, at der fortsat er et potentiale i at styrke indsatsen i forhold til socialt udsatte unges netværk og sociale relationer. Regeringens foreslår på den baggrund følgende nye initiativer: Sociale viceværter tilknyttet ungdomsboliger. Netværk for anbragte og ensomme børn og unge. Bedste-ven til sårbare børn og unge. 18

Lige muligheder for alle børn og unge

Lige muligheder for alle børn og unge Lige muligheder for alle børn og unge Titel: Udgiver: Sats og layout: Tryk og bogbind: Lige muligheder for alle børn og unge Regeringens strategi til at bekæmpe negativ social arv Socialministeriet Holmens

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Visionen... 1 Mål... 1 Tal... 1 Organisering... 2 Graviditeten... 2 Spædbarnet... 2 Det lille barn... 3 Børnehavebarnet...

Læs mere

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge.

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge. Ungestrategi Forord I Herlev Kommune vil vi gerne skabe de bedste rammer for, at alle unge får et godt ungdomsliv. Derfor har vi gennem mange år haft fokus på at fremme den blomstrende ungdomskultur i

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Samfundet har brug for nye effektive måder at løse sociale opgaver på, når vores velfærdssamfund skal bevares og udvikles. Her spiller Center

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del, endeligt svar på spørgsmål 500 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del, endeligt svar på spørgsmål 500 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del, endeligt svar på spørgsmål 500 Offentligt Igangværende projekter med adresse i, der får støtte fra satspuljen på SIMs område 10-09-2012

Læs mere

I Hvilke er, nationalt set, de vigtigste spørgsmål lige nu indenfor familiepolitik og opvækstvilkår?

I Hvilke er, nationalt set, de vigtigste spørgsmål lige nu indenfor familiepolitik og opvækstvilkår? Danmark I Hvilke er, nationalt set, de vigtigste spørgsmål lige nu indenfor familiepolitik og opvækstvilkår? Den danske regering ser en vellykket familiepolitik, som en familiepolitik, der giver familierne

Læs mere

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik Børn i fællesskab Sammenhængende børnepolitik Indledning Denne pjece henvender sig til forældre om det at have børn i fællesskab. Den giver bud på, hvor du kan hente hjælp, og hvad du kan gøre for andre.

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,

Læs mere

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov - som vi ser det November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov som vi ser det Titel: Om Barnets Reform & barnets behov: Som vi ser det. Forfatter: Mie Daverkosen og

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Forord ! "! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! !" # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1#

Forord ! ! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! ! # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1# Forord! "! $!% &% '! () ( '!! * *(! (! ( +!" $ % &,!( (, ''&-, (+,.',/(0 *! 1 1 ** ** 2"+3 2"+'3 Indhold Ulighed i børns livschancer''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''' Høj andel

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Socialpolitik. Børn og unge

Socialpolitik. Børn og unge Socialpolitik Børn og unge Indledning Dette program omfatter børn og unge, som har specielle behov og adskiller sig fra normalområdet. Fælles for CenterPartiets politiske programmer på det sociale område

Læs mere

Odense Kommune Børn og Unge Slotsgade 5 5000 Odense C. * flere unge i uddannelse *

Odense Kommune Børn og Unge Slotsgade 5 5000 Odense C. * flere unge i uddannelse * Odense Kommune Børn og Unge Slotsgade 5 5000 Odense C * flere unge i uddannelse * Indhold Uddannelse efter grundskolen er på mange måder afgørende for, hvordan man klarer sig senere i livet. Uddannelse

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kode: BF1 Bedre opsporing tidligere indsats i Det tværfaglige distriktsarbejde. Udvikling af en opsporingsmetode for aldersgrupperne 0-2 år, 3-6 år og 6-10 år i

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Ydelseskatalog kontaktpersoner. Journalnummer: 27.48.08-G01-2-13

Ydelseskatalog kontaktpersoner. Journalnummer: 27.48.08-G01-2-13 Ydelseskatalog kontaktpersoner 0 Formål Målgruppen for kontaktpersonens ydelser er børn og unge i alderen 0-23 år (inkl. efterværn gældende fra 18-23 år) der har vanskeligheder på væsentlige områder, og

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011.

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Baggrund for LUP/Roskilde! Et uformelt netværksforum for kommunale og uddannelsesmæssige aktører, der har eksisteret en årrække.

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

NYHEDSBREV. Februar 2007 Blad 668. Kvalitetsreform

NYHEDSBREV. Februar 2007 Blad 668. Kvalitetsreform Februar 2007 Blad 668 Kvalitetsreform BKF er inviteret til Regeringens tredje møde om kvalitetsreformen, der har fokus på mål og evaluering og som afholdes på Bornholm d. 8. februar. Læs BKF`s bidrag til

Læs mere

Alexandrakollegiets målgruppe

Alexandrakollegiets målgruppe Alexandrakollegiets målgruppe Sårbare og ensomme mødre (15-25 år) Alexandrakollegiets målgruppe er unge enlige mødre mellem 15 og 25 år. Alle mødre har været igennem enten et brud med barnets far eller

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Reform af pædagoguddannelsen

Reform af pædagoguddannelsen Den 21. juni 2013 Reform af pædagoguddannelsen Trygge og udviklende dagtilbud til børn og unge er en af grundpillerne i det danske velfærdssystem. Reformen af pædagoguddannelsen skal understøtte målet

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC.

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Nordvestsjællands HF og VUC er i den samme situation som en række andre uddannelsesinstitutioner, nemlig at tilmeldingstallene ser

Læs mere

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Oplæg ved KL netværk om UU, folkeskolen og ungdomsuddannelserne Fredericia 16. juni 2015 Sonja Krüger Walter SonjaWa@htk.dk Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

DELTAGELSE FOR ALLE SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK 0-18 ÅR

DELTAGELSE FOR ALLE SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK 0-18 ÅR DELTAGELSE FOR ALLE SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK 0-18 ÅR Vores vej // Indledning // Side 1 DELTAGELSE FOR ALLE SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK I HELSINGØR KOMMUNE 2014 2018 Den sammenhængende

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

Børn og unge-politik i Albertslund Kommune

Børn og unge-politik i Albertslund Kommune Børn og unge-politik i Albertslund Kommune Kommunalbestyrelsen i Albertslund ser det som væsentligt, at der er sammenhæng i børns og unges liv. Børn og unge påvirkes af mange forskellige voksne: Forældre,

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

En styrket integrationspolitik

En styrket integrationspolitik En styrket integrationspolitik November 2012 2 3 En styrket integrationspolitik Regeringen ønsker en integrationspolitik, der afspejler, at Danmark er et samfund, hvor indvandring skal bidrage positivt,

Læs mere

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Baggrund: De seneste reformer på såvel grundskole som ungdomsuddannelser viser et konstant voksende behov for hurtigere fremdrift og øgede boglige kompetencer i det

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

ALLE UNGE GODT FRA START

ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START En svær start på livet kan få omfattende konsekvenser for unge i resten af deres liv. Når mere end hver syvende elev forlader folkeskolen uden at kunne

Læs mere

Fællesadministrationen 1,5% Skoler 42,4%

Fællesadministrationen 1,5% Skoler 42,4% & 623+92+)*36:%82-2+)2*Œ)7 &IWOVMZIPWIEJSQVÅHIXWEQXQÅPKVYTTI Børn- og Ungeudvalget varetager forvaltningen af Odense Kommunes opgaver på børn- og ungeområdet, d.v.s. Y Børnepasning for - 6 årige børn,

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere