Bilag til referat. Markedsbaseret dyrevelfærd - løse søer
|
|
- Jan Østergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag til referat Markedsbaseret dyrevelfærd - løse søer Styregruppemøde tirsdag den 20. august (IFRO) Dagsorden 1. Velkomst og projektoversigt (Peter Sandøe, IFRO) 10 min. 2. Projektgennemgang WP 1 borgere (Sara Kondrup, IFRO), se bilag A (10 min) WP2 forbrugere (Tove Christensen, IFRO), se bilag B (10 min) WP3 detailhandel (Peter Sandøe, IFRO), se bilag C (10 min) WP4 omkostninger (Jørgen D. Jensen, IFRO), se bilag D (10 min) WP5 konklusion og formidling (Peter Sandøe) (10 min) 3. Diskussion af projektet (ordstyrer Peter Sandøe) (ca. 50 min) 4. Afrunding af mødet (Peter Sandøe) (10 min) 1
2 Bilag A WP1 Fokusgrupper Sara Kondrup & Jesper Lassen IFRO, Københavns Universitet August 2013 Opsummering af analysepointer Dette udkast til analyse af de nyligt afholdte fokusgrupper indeholder en diskussion af følgende punkter: Hvad forstår deltagerne ved dyrevelfærd for grise, hvordan vurderer deltagerne forskellige staldsystemers mulighed for at imødekomme god dyrevelfærd for søer, i hvilket omfang mener deltagerne, at soens reproduktionsfaser kræver forskellige hensyn, og endelig hvilke dilemmaer dominerer i samtalerne. God dyrevelfærd betyder først og fremmest, at grisene lever et frit liv udenfor, idet de har plads, bevægelsesfrihed og mulighed for selv at sikre positive rammer for deres eget liv. Frilandslivet dominerer alle andre positive dyrevelfærdsinitiativer i forhold til staldindretning, sikring af socialt samvær med artsfæller og bevægelsesfrihed. Dog ser vi en tendens til, at kompromisser i måden at sikre god dyrevelfærd på er mulige, og at indendørs staldforhold godt kan leve op til de fleste krav til et godt griseliv, om end i medieret form: Lejlighedsvis udendørsophold - i stedet for permanent udeliv, rigelige mængder halm - i stedet for mudder, store bokse med meget plads til hvert enkelt individ i stedet for store foldarealer, god plads i farestien og ingen fastspænding af soen i stedet for farehytter osv. En tydelig tendens i alle grupper er, at forholdene for søer bliver nævnt som et meget væsentligt aspekt ved svineproduktionen generelt, ofte i meget følelsesladede og stærke vendinger. Søernes liv fremstår som et selvstændigt emne på linje med udeliv, plads, selskab, transport m.fl. og er koblet direkte til holdninger til både pattegrisdødelighed, liggeunderlag, halm og samvær med pattegrisene. Når fikseringen af søer bliver diskuteret, er det med metaforer fra den industrielle og tekniske verden, og fikseringen af den farende og diegivende so bliver ofte fremstillet som et eksempel på den værste del af svineproduktionen. Diskussionerne inddrager og fremhæver de samme kriterier for et godt griseliv, som er indeholdt i den mere generelle diskussion af dyrevelfærd men bare yderligere intensiveret og med en tilføjelse af kontakten mellem so og pattegrise og godt liggeunderlag. Intensiveringen kommer af, at forholdene for fikserede søer ikke bliver vurderet til at opfylde nogen af de vigtigste krav til et godt griseliv, som eksempelvis udeliv, god plads, bevægelsesfrihed og rodemateriale. I alle grupper er der konsensus om, at fare- og diegivningsfasen er den vigtigste fase for soen, og at der her skal tages særlige hensyn til hende. Dette skyldes, at samværet mellem so og 2
3 pattegrise er en væsentlig prioritering i sikringen af god dyrevelfærd for både so og pattegrise, og at fiksering netop begrænser denne mulighed og medfører stress for alle parter. Høj pattegrisdødelighed fremstår som en ulempe ved farebokse med løse søer, men der er ikke enighed om hvorvidt fiksering afhjælper dette og hermed kan retfærdiggøres. Tværtimod er holdningerne til fiksering af søer så markant negative, at der ikke fremkommer nuancer eller initiativer, der kan legitimere metoden. I grove træk er der en anerkendelse af, at farebokse med løse søer i en eller anden udstrækning er en forbedring, om end marginal, fordi søerne har mere plads og mulighed for samvær med pattegrisene. Skulle denne fareboks forbedres yderligere, ville det være med tilføjelsen af rigelige mængder halm. Når deltagerne vurderer farebokse med løse søer til at være bedre end fiksering, eller fare- og diegivningsfasen til at være den vigtigste, er det med forbeholdet om, at det er meget vanskeligt for dem at tage enkelte aspekter af svineproduktionen ud af den større kontekst og vurdere dem enkeltvis. Soens liv i den konventionelle svineproduktion fremstår som et symptomatisk billede på hele svineproduktionssystemet, hvor grisen skal tilpasse sig produktionen i stedet for den anden vej rundt. At skulle udvælge enkelte forhold til forbedring kontra ønsket om at kunne ændre hele svineproduktionen er hermed et dilemma for deltagerne, og skismaet mellem ønsket om at kunne skabe denne ændring og så de økonomiske udfordringer for den enkelte forbruger ligeså. 3
4 Bilag B WP2 Forbrugerundersøgelser Tove Christensen & Sara Kondrup IFRO, Københavns Universitet August 2013 Opsummering af spørgeskemaresultater Spørgeskemaet i arbejdspakke 2 er udformet på baggrund af det overordnede forskningsspørgsmål Hvad er forbrugeres betalingsviljer for svinekød fra produktionssystemer, hvor søerne er løse, og hvilke parametre afhænger denne betalingsvilje af? Mere specifikt er formålet at give et kvantitativt bud på udbredelsen af: 1) forbrugeres holdninger til at søer er løse i forhold til andre velfærdsinitiativer i svineproduktionen 2) forbrugeres holdninger til hvilke velfærdsinitiativer, der potentielt kunne udløse en merbetaling 3) forbrugeres afvejning mellem velfærd for soen og andre produkt- og produktionsattributter. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført online af Userneeds i juni 2013 til deres panel. Det er udsendt til hvoraf 4000 har påbegyndt og 2545 har besvaret hele skemaet. En svarprocent på 15 % er absolut ikke er overbevisende, men er ifølge Userneeds højere end en gennemsnitlig webundersøgelse i panelet. Andelen af respondenter, der har påbegyndt, men ikke gennemført besvarelsen, er 34 %.Kun data for 348 af respondenterne er analyseret (split 1). Resten af analyserne følger senere. Resultater: - Langt de fleste af respondenterne har i dag ingen tilknytning til svineproduktionen (76 %), herudover har 14 % besøgt en svineproducent, og 14 % har familie eller venner der producerer svin - 25 % af respondenterne spiser fisk 2-4 gange om ugen, 51 % spiser fjerkræ 2-4 gange ugentligt, mens 62 % spiser okse- eller kalvekød og 64 % spiser svinekød 2-4 gange om ugen - En meget lille andel af respondenterne køber de samme mærker svinekød hver gang, dog køber 14 % altid 100 % Dansk. 34 % ved ikke hvor ofte de køber Den go e gris - 35 % af respondenterne forbinder løse søer med Friland og 32 % med økologi, mens 3-4% forbinder løse søer med mærkerne Antonius, Bornholmergrisen, Den go e gris og 100% dansk 4
5 - - - Mellem 20 % og 26 % af respondenterne tænker slet ikke på dyrevelfærd, når de køber svinekødsprodukter (flæskesteg, mørbrad, svinekoteletter, hakket svinekød, pålæg af svinekød eller færdigretter med svinekød). I den anden ende af skalaen tænker 8-9 % af respondenterne i meget høj grad på, hvordan svinene har haft det, når de køber hhv. flæskesteg, mørbrad, svinekoteletter eller hakket svinekød med en lidt mindre andel for pålæg og færdigretter. Adspurgt om forholdene for danske svin, mener 5 % af respondenterne at forholdene i meget høj grad er i orden, 13 % mener de i høj grad er i orden, 35 % mener de i nogen grad er i orden, 22 % mener at de i ringe grad er i orden og 19 % mener slet ikke at forholdene er i orden. 2/3 af respondenterne mener i høj grad, at svinebranchen og de store detailkæder skal stille større krav til svineproducenterne for at forbedre forholdene for danske svin. Skrappere lovgivning og mere kontrol er også et populært initiativ blandt respondenterne, idet hhv. 39 % og 43 % mener, at disse initiativer i høj grad eller i meget høj grad skal indføres. Forbrugerbetaling mener 29 % af respondenterne i høj grad eller i meget høj grad skal indføres. Følgende billede tegner sig i forhold til forskningsspørgsmålene: Ad 1) At søer er løse tillægges positiv betydning af omkring halvdelen af respondenterne, når løse søer vurderes i forhold til andre velfærdsinitiativer. Det tillægges stor positiv betydning af 68 % af respondenterne at søerne er løse, mens de er drægtige (som i den nuværende lovgivning). Godt halvdelen mener, at det har stor positiv betydning, at søer er løse under fødsel og under diegivningen (54 %), og 49 % tillægger det stor positiv betydning, at søer er løse omkring parring. Ad 2) Adspurgt om de vil betale mere for svinekød fra produktioner, hvor søer altid er løse, mener 25 % af respondenterne, at de helt sikkert vil betale mere, 45 % mener, at de måske vil betale mere, 23 % mener, de ikke vil betale mere og 7 % ved ikke. 12 % af respondenterne angiver at de godt vil betale mere end 30 kr. for 500 gram hakket svinekød fra en svineproducent, hvor søerne altid er løse, mens 67 % af respondenterne højst vil betale 24 kr. (20 % merpris). Der er større betalingsvilje for hakket svinekød fra produktioner, hvor søerne altid er løse, i forhold til produktioner hvor søerne er løse under farring- og diegivning eller omkring parring (med nogenlunde samme betalingsvilje for de to sidstnævnte). Til spørgsmålet om hvilke produkt- og produktionsmæssige kvaliteter respondenterne har interesse i at betale mere for, har 32 % af respondenterne interesse i at betale mere for løse søer, mens % har interesse i at betale mere for god smagskvalitet, friskt kød, dansk produceret, adgang til udendørs arealer og god plads i stalden. Der er størst interesse i at betale for de tre førstnævnte. Der er mindst interesse i at betale mere for; ingen kastration, nem at tilberede, ingen halekupering og ekstra miljøhensyn (højst 18 % har angivet interesse for at betale mere for disse egenskaber). 5
6 Ad 3) På baggrund af ovenstående, kan vi sige, at løse søer generelt ligger midt i feltet, både når vi kigger på forhold for dyrene og når andre mere produktorienterede kvaliteter ved svinekød. Lidt overraskende mener 23 % af respondenterne, at de ville spise mindre svinekød, hvis der kom en prisstigning på 10 % som følge af, at søer skal være løse i alle perioder af deres reproduktionscyklus. I valgspørgsmålene, som ikke er analyseret endnu, vil der specifikt blive set på prioriteringer mellem pris, plads til slagtesvin og løse søer. 6
7 Bilag C WP3 Detailhandelshandels- og markedsanalyse Lars Esbjerg MAPP, Aarhus Universitet August 2013 Opsummering af resultater af kædestudie Formålet med WP3 er at finde frem til, hvad der skal til for at få slagterierne og detailhandelen til at engagere sig i at markedsføre kødprodukter fra løsgående søer. Til det formål gennemføres en interviewundersøgelse med henblik på at analysere (1) nuværende samspil mellem primærproduktion, forædling og detailhandel, (2) aktørernes syn på forbrugerne og deres kødforbrug, og (3) aktørenes egne syn på og input til hvordan markedsføringen af kød fra løsgående søer kan øges og forbedres. Interviews gennemføres med aktører i hele værdikæden i Danmark og på udvalgte eksportmarkeder (Hong Kong/Kina, Australien, USA, Sverige og England. Der er indtil videre gennemført 16 interviews med forskellige aktører omkring det danske marked (se Tabel 1 for en liste over informanter), interviews med seks eksportchefer hos Danish Crown og Tican om de udvalgte eksportmarkeder og syv interviews med aktører omkring det kinesiske marked (fx hos Essfood i Hong Kong, Landbrug og Fødevarer og med catering og detaillister i Guangzhou). Interviews med kunder på de andre markeder udestår og gennemføres i løbet af efteråret, men vi er dog løbet ind i lidt problemer, da min forskningsassistent har været sygemeldt gennem en længere periode, og der derfor skal ansættes en ny medarbejder til at bistå mig med dataindsamlingen. Tabel 1 Liste over informanter omkring det danske marked Primærproducenter Konventional svineproducent, frilandsproducent og økologisk producent Slagterier og forædlingsvirksomheder Danish Crown, Friland Food, Tulip, Tican Detailkæder Rema 1000: kategorichef (kæde), butikschef og kategoriansvarlig (butik) Irma: kategorichef (kæde), butikschef og slagter (butik SuperBest: kategorichef (kæde), butikschef og slagter (butik) Andre interessenter Dyrenes Beskyttelse, Landbrug og Fødevarer, Videnscenter for Svineproduktion Dataindsamlingen er således ikke tilendebragt, men analysen af interviewene omkring det danske marked peger på, at den generelle forbedring af dyrevelfærden for søerne, som implementeringen 7
8 af reglerne indebærer, har konsekvenser for samspillet mellem aktørerne i værdikæden. Nogle aktører arbejder eksempelvis på tiltag til at forbedre dyrevelfærden yderligere, dels for at genetablere den forskel der var mellem dyrevelfærden i den konventionelle svineproduktion og i forskellige specialproduktioner, og som det er opfattelsen i høj grad er blevet eroderet af de nye regler, og dels for at have den generelle dyrevelfærd. Sidstnævnte gør sig gældende for Dyrenes Beskyttelse, hvorimod detailkæderne primært er interesseret i hvordan de hver især kan differentiere sig på at tilbyde produkter med en højere dyrevelfærd end deres konkurrenter. Der er mange lighedspunkter i den forståelse, som de forskellige aktører har konstrueret af danske forbrugere og den rolle, som dyrevelfærd ses at spille for deres kødforbrug. Groft sagt deler de fleste informanter forbrugerne ind i to grupper: dem som ikke er særligt interesseret i dyrevelfærd, især ikke hvis de så skal betale mere for deres svinekød, og dem som er interesserede og villige til at betale en merpris. Den anden gruppe vurderes dog ikke at være særlig stor, hvilket udgør en udfordring for eksempelvis Rema1000 og SuperBest, der henvender sig til et bredt marked. Irma har derimod en opfattelse af, at deres kunder er meget interesseret i dyrevelfærd. Dyrenes Beskyttelse vurderer, at der er en tendens til, at danske forbrugere begynder at tænke mere over, hvordan deres svinekød er produceret. Hvis forbrugerne i højere grad skal efterspørge produkter med højere dyrevelfærd, peger flere informanter på, at det er vigtigt at der er en kommunikerbar og forståelig forskel i dyrevelfærden (fx omkring hvor meget plads soen har haft). Nogle aktører taler for en graduering af dyrevelfærd, hvor det er muligt at have specialproduktioner som dyrevelfærdsmæssigt ligger mellem den konventionelle produktion og produktion af økologisk svinekød, hvorimod Dyrenes Beskyttelse mener at forskellen i dyrevelfærd skal gøre en væsentlig forskel for dyrene og at denne forskel nogle gange er minimal. En faktor som af nogle informanter tillægges betydning for den begrænsede fokus på dyrevelfærd i Danmark er, at Coop, Dansk Supermarked og SuperGros, de tre dominerende danske detailkæder, forholder sig meget passive og ikke har fokus på dyrevelfærd i deres markedsføring. Enkelte informanter peger på, at det forholder sig anderledes på markeder som Storbritannien og Sverige her ses dyrevelfærd som spillende en større rolle, og detailkæderne ses som mere proaktive i forhold til at fremme dyrevelfærden Den nuværende samhandel mellem de danske producenter og detailkæder er karakteriseret ved hyppige interaktioner og komplekse relationer med mange kontaktpunkter. Samarbejdsrelationerne karakteriseres generelt i positive vendinger, især når talen er på specifikke samarbejdspartnere. Det er bemærkelsesværdigt, at de fleste informanter er meget bevidste om at den danske svinesektor opererer på et globalt marked og at sektoren er af stor samfundsøkonomisk betydning. Nogle informanter advarer som konsekvens heraf mod at Danmark går enegang omkring forbedringer af dyrevelfærden, da det opfattes som meget omkostningstungt. 8
9 Yderligere detaljer om analysen af det danske marked fremgår af det medsendte konferencepapir. Det har endnu ikke været muligt at analysere interviewene omkring markedet i Hong Kong og Kina i dybden. De fleste informanter er dog enige om, at dyrevelfærd som sådan ikke spiller nogen direkte rolle på disse markeder langt de fleste forbrugere bekymrer sig ikke om dyrene. De er imidlertid bekymret for deres egen sundhed og mange forbrugere opfattes at være utrygge ved den måde konventionelle fødevarer produceres på lokalt, hvorfor en voksende gruppe af forbrugere efterspørger økologiske fødevarer. Indirekte spiller dyrevelfærd således en vis rolle. Samtidig er det værd at bemærke, at Friland sender fersk svinekød til Hong Kong med luftfragt. 9
10 Bilag D WP4 Omkostningsanalyser Jørgen Dejgård Jensen IFRO, Københavns Universitet August 2013 Resultater af omkostningsanalyser i relation til løsgående søer Produktionen af smågrise sker inden for en produktionscyklus i tre faser: løbnings- fasen (typisk ca. en uge), drægtighedsfasen (22-23 uger) og fare- /diegivningsfasen (4-5 uger), og de tre faser indebærer også forskellig opstaldning. Tidligere i projektet er der gennemført et systematisk litteraturreview med det formål at danne et overblik over omkostningsforskelle mellem alternative produktionssystemer for smågrisproduktion. I et enkelt studie vedrørende to forskellige produktionssystemer for løbningsfasen (individuel opstaldning i løbe- bokse og flok- opstaldning) er det fundet, at investeringsomkostningen pr. løbningsplads er ca. 70 pct. højere for flokopstaldning end for individuel boks- opstaldning, og at der er et større arbejdsforbrug relateret til strøelse. Seks studier har undersøgt omkostninger ved forskellige drægtigheds- staldsystemer til søer, som kan kategoriseres i fire typer: bokse (hvor søerne er fikserede), individuelle drægtighedsstier (hvor søerne kan vende sig rund), gruppestier og udendørs systemer. Omkostningerne hertil adskiller sig hovedsageligt fra hinanden med hensyn til investeringsomfang, hvor indendørs sti- systemer er mere investeringskrævende (op mod pct.) end drægtighedsbokse på grund af det større sti- areal pr. so, mens udendørs systemer er mindre investeringstunge (i størrelsesorden pct. mindre) end boks- systemer. 14 publikationer har adresseret omkostningerne ved forskellige fare- og diegivningssystemer, som kan opdeles i 4-5 overordnede typer: farebokse, simple individuelle farestier, designede individuelle farestier, gruppestier og udendørs systemer. Fire faktorer spiller især ind i forhold til økonomiske vurderinger: smågrisedødelighed, investeringer, arbejdsomkostninger og omkostninger til strøelse. En del af studierne tyder på en højere smågrisedødelighed i gruppesystemer, og i nogen grad i individuelle simple farestier, sammenlignet med boks- systemer, hvorimod en række af studierne tyder på, at der kan opnås samme smågrise- overlevelse i designede individuelle stier og i udendørs systemer som i individuelle fare- bokse. Bygningsomkostningerne ved systemer til indendørs løsgående søer i fare- og diegivningsperioden er generelt højere end for individuelle farebokse (flere af studierne angiver 20-40% højere investeringsomkostninger), mens bygningsomkostningerne i forbindelse med udendørs produktion i flere studier findes at være 10
11 lavere end for boks- systemerne. Desuden kræver en del af de alternative indendørs fare- systemer strøelse i stierne, hvilket også udgør en ekstraomkostning, sammenlignet med fareboks- systemer. På baggrund af disse resultater fra litteraturen er det forsøgt at vurdere betydningen af produktionssystem for de samlede omkostninger ved dansk smågriseproduktion. Ved hjælp af regnskabsdata for danske smågriseproducenter er der estimeret gennemsnitlige nøgletal pr. årsso, herunder bruttoudbytte af svineproduktion, arbejdsforbrug, inventarindsats, bygningsindsats, samt omkostninger til energi og dyrlæge/medicin. I estimationen af disse nøgletal korrigeres der for bedriftens øvrige produktionsaktiviteter, herunder planteproduktion og evt. slagtesvineproduktion. Nøgletallene danner udgangspunkt for beregning af meromkostningerne ved de forskellige produktionssystemer. Ifølge denne estimation beløber de gennemsnitlige omkostninger pr. årsso sig til ca kr. Hvis der forudsættes 25 producerede smågrise pr årsso, giver dette en gennemsnitlig omkostning på 268 kr. pr produceret smågris i Sættes resultaterne af litteraturstudiet i relation til disse omkostninger, er det således muligt at vurdere alternative produktionssystemers betydning for de samlede produktionsomkostninger i smågriseproduktionen. Der er som nævnt fundet forholdsvis beskedne omkostningsforskelle mellem de alternative produktionssystemer til løbningsfasen, idet floksti systemer dog giver anledning til meromkostninger pga. behov for strøelse, hvilket samlet giver anledning til en meromkostning i størrelsesordenen 5-10 kr. pr. produceret smågris, mens der ikke er nævneværdige meromkostninger ved individuelle stisystemer i løbningsfasen. For produktionssystemer til drægtighedsfasen er der fundet meromkostninger i størrelsesordenen kr. pr. produceret smågris for de alternative indendørs systemer, størst ved specielle indendørs stisystemer. For produktionssystemer til farende og diegivende søer er der estimeret relativt meromkostninger på 9-10 kr/smågris for individuelle indendørs stisystemer (såvel konventionelle som specielle ), mens der er fundet noget større meromkostninger for indendørs floksti systemer (15-20 kr./smågris), som både kan tilskrives større arbejds- og investeringsomkostninger, men også højere smågrisedødelighed. Derimod er der beregnet en omkostningsbesparelse ved udendørs systemer på ca. 6 kr. pr. produceret smågris. Det er på baggrund af disse beregninger også muligt at vurdere meromkostninger ved alternative kombinationer af produktionssystemer. Eksempelvis er de samlede meromkostninger pr. produceret smågris ved et system, hvor søerne i alle faser går i individuelle konventionelle indendørs stier beregnet til 14 kr. pr. produceret gris, mens en kombination af flokstier i løbnings- og drægtighedsfasen, og individuelle konventionelle stier i faringsfasen giver en meromkostning på 16 kr. pr. produceret smågris, sammenlignet med et system, hvor søerne er fikserede i bokse gennem hele deres produktionscyklus. 11
12 Det planlægges i sensommeren og det tidlige efterår at gennemføre interviews med eksperter og stakeholdere indenfor svineproduktion, leverandører af staldinventar, rådgivere, forskning mv. med henblik på validering af de anvendte beregningsforudsætninger og resultater, samt drøftelse og nuancering af resultaterne. 12
MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER
MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER WP2 FORBRUGERUNDERSØGELSER STYREGRUPPEMØDE 20. AUGUST 2013 Tove Christensen og Sara Vincentzen Kondrup Institut for fødevare- og ressourceøkonomi Københavns Universitet
Læs mereVIL FORBRUGERNE BETALE FOR AT SØERNE ER LØSE?
VIL FORBRUGERNE BETALE FOR AT SØERNE ER LØSE? WORKSHOP Markedsbaseret dyrevelfærd kan forbrugernes efterspørgsel sikre løse søer? 24. Februar 2014 Lektor Tove Christensen Institut for Fødevare- og ressourceøkonomi
Læs mereMarkedsbaseret dyrevelfærd - løse søer. Styregruppemøde onsdag den 16. januar klokken 14-16
Markedsbaseret dyrevelfærd - løse søer Styregruppemøde onsdag den 16. januar klokken 14-16 Institut for fødevare-og ressourceøkonomi (IFRO) Rolighedsvej 25, 1958 Frederiksberg C mødelokale ved kantinen,
Læs mereKAN MAN FORVENTE, AT DET DANSKE MARKED VIL SIKRE MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD?
KAN MAN FORVENTE, AT DET DANSKE MARKED VIL SIKRE MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD? MAPP Centre for Research on Customer Relations in the Food Sector Institut for Marketing og Organisation Aarhus Universitet SLIDE
Læs mereGår borgerne op i, om søerne er løse?
Går borgerne op i, om søerne er løse? Jesper Lassen & Sara Kondrup Workshop om markedsbaseret dyrevelfærd Alexandersalen, Københavns Universitet Mandag d. 24. februar 2014 Dias 1 Hvad og hvorfor? Baggrund
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning
Lovtidende A Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereProjektbeskrivelse Markedsdrevet dyrevelfærd Løse søer
Projektbeskrivelse Markedsdrevet dyrevelfærd Løse søer Sammendrag af projektets formål og indhold I den konventionelle svineproduktion er søer i dag næsten altid fikseret, mens de farer og dier. Så godt
Læs mereHvad er god dyrevelfærd? Forbrugeres forestillinger om og forventninger til dyrevelfærd i fødevareproduktionen
Hvad er god dyrevelfærd? Forbrugeres forestillinger om og forventninger til dyrevelfærd i fødevareproduktionen Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi jlas@ifro.ku.dk Dyreetisk Råd: 100
Læs mereHVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE?
HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? MAPP Centre for Research on Customer Relations in the Food Sector Institut for Marketing og Organisation Aarhus Universitet HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? SLIDE 2 OVERBLIK
Læs mereFakta om den danske svinebranche
Viden - Vækst - Balance Fakta om den danske svinebranche I 2009 var der ca. 5.000 landbrugsbedrifter med svineproduktion i Danmark. Den samlede danske svinebestand er på ca. 12 mio. svin. Værdien af svinekødseksporten
Læs mereBekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
BEK nr 225 af 06/03/2017 Udskriftsdato: 4. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-15-31-00233 Senere ændringer
Læs mereUDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om forbrugeres holdning til svinekød og svineproduktion med fokus på løse søer Christensen, Tove
university of copenhagen University of Copenhagen Spørgeskemaundersøgelse om forbrugeres holdning til svinekød og svineproduktion med fokus på løse søer Christensen, Tove Publication date: 2015 Document
Læs mereDANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion
DANSK SVINEPRODUKTION ÅR 2025 Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion 1.5.2017 2.. FRAVÆNNEDE GRISE PER KULD - STIGNINGEN FORTSÆTTER MANGE ÅR FREM! FREMTIDSGRISEN 2027? Forudsætning og fundament
Læs mereDyrevelfærd i Svinesektoren
viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45
Læs mereSokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013
Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Henning Good Projektsælger Jyden Bur Dagsorden Jyden Bur Firmaet Jyden Bur præsentation Innovation og udvikling. Erfaringer med farestier
Læs mereLøse søer Christensen, Tove; Tveit, Geir; Sandøe, Peter
university of copenhagen Løse søer Christensen, Tove; Tveit, Geir; Sandøe, Peter Publication date: 2014 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger,
Læs mereDYREVELFÆRD SOM KONKURRENCEPARAMETER
DYREVELFÆRD SOM KONKURRENCEPARAMETER Peter Sandøe IPH (SUND) & IFRO (SCIENCE) Tove Christensen IFRO (SCIENCE) www.dyreetik.dk www.animalethics.net Sted og dato Dias 1 TO SIDER AF SAMME MØNT? Dyrevelfærd
Læs mereFarestier til løse søer
TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger, der er
Læs mereØkonomiske potentialer i forskellige typer lokale, økologiske fødevarekæder
Økonomiske potentialer i forskellige typer lokale, økologiske fødevarekæder Jørgen Dejgård Jensen, Ramona Teuber, Kia Ditlevsen, Jesper Lassen, Sigrid Denver og Tove Christensen Institut for Fødevare-
Læs mereBedre velfærd for svin
Bedre velfærd for svin maj 2019 BEDRE VELFÆRD FOR SVIN D18-333437 6 INITIATIVER SOM FORBEDRER VELFÆRD FOR SVIN I DANMARK Baggrund Danmark har verdens største svinehold målt i antal svin per indbygger.
Læs mere30. NOVEMBER Tilpas dit navn og titel ved at tilgå Diasmaster under Vis i topmenuen
1 HVAD AFGØR OM FORBRUGERE I IND- OG UDLAND VIL KØBE DANSK ØKOLOGI? Øget værditilvækst kræver, at produkter har noget ekstra at tilbyde forbrugerne sammenlignet med tilsvarende standardvarer Økologisk
Læs mereMarkedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd
Markedsanalyse 24. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd Dyrevelfærd er blevet
Læs mereLøse søer i farestalden
Løse søer i farestalden Janni Hales, Product Manager, MSc, PhD Mange typer farestier til løse søer Kassesti Kombisti JLF 14/model 3000 Kombisti JLF15 Løsdriftssti Løsdriftssti m/boks JLF10 SWAP Løsdriftssti
Læs mereDe økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes
university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes Publication date: 2003 Document version
Læs mereMarkedsanalyse. 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke. 17. maj 2017
Markedsanalyse 17. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke Det statslige
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes
Læs mereKoncept for et dansk dyrevelfærdsmærke
Koncept for et dansk dyrevelfærdsmærke Marts 2016 1. Generelt Der etableres i samspil med interessenterne et dyrevelfærdsmærke med henblik på at fremme markedsbaseret dyrevelfærd. Målet er at skabe bedre
Læs merePUBLIC CONCERN Christian Fink Hansen, sektordirektør SEGES Svineproduktion
PUBLIC CONCERN Christian Fink Hansen, sektordirektør SEGES Svineproduktion 1.5.2017 UDFORDRINGER Dyrevelfærd Antibiotika/zink Bæredygtighed (Konkurrenceevne slagtesvin) GRISEN 2017 1. Standardgrisen Volumen
Læs mereStrukturudvikling på det danske smågrisemarked
Strukturudvikling på det danske smågrisemarked Undersøgelsens formål er at belyse det danske smågrisemarked og de forandringer, der kan forventes i de næste fem år. Metode I en e-mail blev medlemmer af
Læs mereÅrsmøde og kongres 2011 for svineproducenter i verdensklasse Onsdag d. 26. oktober 2011. Hvilken gris kan vi sælge til en højere pris?
Årsmøde og kongres 2011 for svineproducenter i verdensklasse Onsdag d. 26. oktober 2011 Hvilken gris kan vi sælge til en højere pris? Danish Crown Nordic DC Nordic Friland K-Pack AB Nordic Randers KLS
Læs mereHandlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé
Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både
Læs mereHøj produktivitet med løse søer i farestalden
Høj produktivitet med løse søer i farestalden Pasning af løse søer Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, SEGES Svineproduktion Stiindretning store kuld og omverden Højproduktive søer/ Store kuld HVORDAN
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik UDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik FORBEREDENDE 2001/0021(CNS) 5. april 2001 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og
Læs mereStrukturudviklingen på det danske smågrisemarked 2011
Strukturudviklingen på det danske smågrisemarked 2011 Undersøgelsens formål er at belyse det danske smågrisemarked og de forandringer, der kan forventes indtil 2015. Metode I en e-mail blev medlemmer af
Læs mereHVAD MED FORBRUGERNE?
HVAD MED FORBRUGERNE? Peter Sandøe, Tove Christensen, Karsten Klint Jensen. Sara Kondrup & Jesper Lassen IPH, FOI & CeBRA Københavns Universitet, LIFE www.dyreetik.dk UDGANGSPUNKT Forbrugerne har en berettiget
Læs mereFYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017
FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER Kursus i dyrevelfærd 2017 BOKSSTØRRELSE - HVILKE MULIGHEDER HAR DYRENE FOR NATURLIG ADFÆRD? BOKSDIMENSIONER Alle svin skal kunne rejse, lægge sig og hvile uden besvær Ok plads
Læs mereIndkøbslisten flytter over på mobiltelefonen
Indkøbslisten flytter over på mobiltelefonen Marts 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 21. marts 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141
Læs mereSammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter
NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 208 NOTAT NR. 84 Forventning om lave afregningspriser for svinekød for 208 og 209 samt forventning om stigende foderpriser forringer rentabiliteten i svineproduktionen.
Læs mereForbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik
Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 15. oktober 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000
Læs mereRegler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)
Albertslund 20. juni 2017 Erstatter version af 3. februar 2017 Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Indledning Dette dokument fastlægger
Læs mereHvad har størst betydning for dit valg, når du køber fødevarer?
Økonomisk analyse 18. december 213 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk en betyder mindre, når danskerne vælger fødevarer en er stadig den vigtigste
Læs mereBekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning 1)
BEK nr 1220 af 23/10/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 4. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin. Fødevarestyrelsen, j.nr. 2018-15-31-00420 Senere ændringer
Læs mereSammendrag. Dyregruppe:
NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION
Læs mereBekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning 1)
Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Område og definitioner Kapitel 2 Krav til og egenkontrol med svinebesætninger Kapitel 3 Krav til slagterier Kapitel 4 Krav til øvrige virksomheder Kapitel 5 Krav
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
Læs merePenge og papir bremser økologisk fremdrift
Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste
Læs mereØkonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)
Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for
Læs mereMarkedsanalyse. Kantinegæstens stemme
Markedsanalyse 23. august 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Kantinegæstens stemme T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Highlights 63 pct. af danskerne har adgang til en kantine
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger
Læs mereFind retningen for din bedrift
Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift
Læs mereØkonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014
Økonomisk analyse 13. marts 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vælger dansk dyrevelfærd Dyrevelfærd er vigtig. Det er der ikke
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 NOTAT NR. 1802 Faldende afregningspriser medfører forværret rentabilitet i svineproduktionen i 2018. Tendensen ser ud til at forsætte ind i 2019. INSTITUTION:
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også
Læs mereAKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL
AKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL NOTAT NR. 1813 Aktivernes sammensætning medfører, at slagtesvineproducenterne opnår et lavere afkast end smågriseproducenterne på bedriftsniveau.
Læs merePrognose for svineproducenternes økonomiske resultater
Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...
Læs mereTabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion
Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system af Anne Grete Kongsted 1), Troels Kristensen 1), Vivi Aarestrup Larsen 1) & Lone Carstensen 2) 1) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer
Læs mereMarkedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte
Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer
Læs mereHøringssvar bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkning for svinekød
Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup Att.: Jørgen Kruhl Jensen 31. august 2016 Dok. Nr. D16-199250 Høringssvar bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkning
Læs mereSammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK
I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933
Læs mereStilhed før stormen. De næste 8 sider rives ud! STRUKTURUDVIKLING PÅ DET DANSKE SMÅGRISEMARKED
STRUKTURUDVIKLING PÅ DET DANSKE SMÅGRISEMARKED Stilhed før stormen Otte måneder inden EU-reglen om løsgående drægtige søer træder i kraft, står knap en tredjedel af alle danske søer stadig i stalde, der
Læs mereUNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI
UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden
Læs mereSvineafgiftsfonden - Forslag til ændringsbudget
Svineafgiftsfonden - Budget budget) Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B-A)/A Note A B C D INDTÆGTER: Overført fra forrige år 35.705 37.800 18,7 5,9 1 Produktionsafgifter 90.203 92.042 45,4
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereForbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson
Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet har i marts 2015 svaret på spørgsmål om køb af fødevarer og sæson. Resume og konklusioner Resume og konklusioner Køb af fødevarer: Næsten
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereDIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede
Læs mereDyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel betalingsvilje. Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik
Dyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel betalingsvilje Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 7. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende
Læs mereBusiness Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?
Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes
Læs mereDYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011
VIDEN - VÆKST BALANCE DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011 - Uvildig kontrol af alle danske svineproducenter Ansvarlig for dyrevelfærden Dyrevelfærd er under konstant udvikling. Målet for vores
Læs mereVELKOMMEN. Christian Fink Hansen, sektordirektør
VELKOMMEN Christian Fink Hansen, sektordirektør 21.3.2018 Udbredelse af ASF ultimo december 2017 Part III: Forekomst af ASF i både tamsvin og vildsvin. Part II: forekomst af ASF i vildsvin Part I: Område
Læs mereUdviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014
Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Indledning Udviklingssamarbejdet (UVS) er et samarbejde mellem de forskellige svinerådgivninger under DLBR samt Videncenter for Svineproduktion. De
Læs mereSammenligning af økologisk og konventionel landbrugsproduktion Andersen, Johnny Michael
university of copenhagen Københavns Universitet Sammenligning af økologisk og konventionel landbrugsproduktion Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereFRILANDSSVINEPRODUKTION
AARHUS UNIVERSITY AARHUS UNIVERSITY FRILANDSSVINEPRODUKTION FODRING 2020 Anne Grete Kongsted, Institut for Agroøkologi, Århus Universitet, Foulum, anneg.kongsted@au.agro.dk 1 NUVÆRENDE FRILANDS- SVINEPRODUKTION
Læs mereFarmer-survey om at indgå i grøn bioraffinering
Farmer-survey om at indgå i grøn bioraffinering I de seneste år er der kommet stigende fokus på, at landbrugsproduktionen i fremtiden skal ses som en del af den cirkulære bioøkonomi. En af de teknologier,
Læs mereSWAP vers.2 forskningsresultater, MMF-projekt og erfaringer
SWAP vers.2 forskningsresultater, MMF-projekt og erfaringer Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion Janni Hales, produktchef, Jyden MMF-seminar Horsens 1. maj 2017 CITAT Stenalderen
Læs mereTema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009
Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.
Læs mereVIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE
VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE 213 Svineproducenter i verdensklasse Som svineproducent er du en del af et erhverv med visioner for fremtiden, for miljøet, for dyrenes velfærd og for
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1223 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på -41 kr. pr. slagtesvin, en forbedring på 41 kr. i forhold til. Der forventes
Læs mereLØSE SØER. en tværfaglig undersøgelse af markedsdrevet dyrevelfærd CENTER FOR BIOETIK OG RISIKOVURDERING
LØSE SØER en tværfaglig undersøgelse af markedsdrevet dyrevelfærd Redaktører: Tove Christensen Geir Tveit Peter Sandøe CENTER FOR BIOETIK OG RISIKOVURDERING PROJEKTRAPPORT LØSE SØER en tværfaglig undersøgelse
Læs mereCoops politik for Dyrevelfærd Coop Danmark November 2016
Coops politik for Dyrevelfærd Coop Danmark November 2016 Dokumentkontrol Godkendt dato: 07-12-2016 Godkendt af: CSR-Board Dokument ejer: Signe D. Frese/ CSR udvikling Filnavn: Dyrevelfærdspolitik 1 Baggrund
Læs mereMarkant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion
Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,
Læs mereKAPITEL 2 FOLK OG DE LØSE SØER Hvad mener almindelige mennesker om søer og dyrevelfærd?
KAPITEL 2 FOLK OG DE LØSE SØER Hvad mener almindelige mennesker om søer og dyrevelfærd? Sara V. Kondrup & Jesper Lassen En forudsætning for, at bedre dyrevelfærd kan drives af markedet, er, at den ekstra
Læs mereHvem er de økologiske forbrugere - og hvor bevæger de sig hen? (CONCEPTS)
Hvem er de økologiske forbrugere - og hvor bevæger de sig hen? (CONCEPTS) Anne Holst Andersen (AU, DMU) Laura Mørch Andersen (KU, LIFE) Tove Christensen (KU, LIFE) Sigrid Denver (KU, LIFE) Ulf Hjelmar
Læs mereSVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER
Business Check SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereMarkedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer
Markedsanalyse 14. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Dansk forbindes med bedre kontrol,
Læs mereDet er derfor velbegrundet, at "Frilandsgrisen" anbefales af Dyrenes Beskyttelses.
5. juli 2002 REDEGØRELSE Vedr. Sagen om Frilandsgrisen Baggrund Baggrunden for denne redegørelse er, at der er stillet spørgsmålstegn ved min rolle og mine motiver i forbindelse med den aktuelle sag om
Læs merePRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE
PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE TILLÆG TIL DANISH PRODUKTSTANDARD MARTS 2018 VERSION 1 Introduktion Produktstandard for TICAN Englandsgrise udgøres af DANISH Produktstand suppleret med nærværende tillæg
Læs mereDyrevelfærd - i forhold til et globaliseret marked - og krav fra forbrugerne
marked - og krav fra forbrugerne d. 12. juni 2012, Koldinghus Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S ESIGN ISH FARM D DAN Danish Farm Design A/S Sanderumvej 16B DK-5250 Odense SV Phone +45 6317
Læs merekvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid
AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og
Læs mereDansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016.
Mappe 1) Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. I dette notat bliver det danske landbrugs betydning præsenteret ud fra statistikker, data, rapporter og andet
Læs mere