Udgivelse: Hørby Ungdomsskole. Redaktion: Mogens Vestergård Pedersen og Charlotte Christensen. Foto: Løkke Foto, Hørby Ungdomsskole, Peter Ellestad.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udgivelse: Hørby Ungdomsskole. Redaktion: Mogens Vestergård Pedersen og Charlotte Christensen. Foto: Løkke Foto, Hørby Ungdomsskole, Peter Ellestad."

Transkript

1 Årsskrift

2 2 Udgivelse: Hørby Ungdomsskole. Redaktion: Mogens Vestergård Pedersen og Charlotte Christensen. Foto: Løkke Foto, Hørby Ungdomsskole, Peter Ellestad. Repro, sats og tryk: Toptryk Grafisk ApS

3 Indholdsfortegnelse Efterskole forpligtigelse og fællesskab: Mogens Vestergård Pedersen... 4 Tiden: Søren Winther Sørensen x 25 års jubilæum på Hørby: Finn Jakobsen og Mogens Vestergård... 7 Jule og nytårshilsen fra KFUM og KFUK i Danmark: Kaja Petersen... 9 Tidens unge: Niels Egelund Har du lyst til at lære noget?: Mette Ravnholt og Mariann Venø Selvevaluering gør vi det, vi vil?: Ole Læborg Fifth floor, please!: Mads Peter Andersen HU`ere på den danske musikscene: Ole Læborg At bygge sit skoleliv på en påstand : Jens Maibom Pedersen Sund kost visioner og virkelighed: Ann Bang Forventninger: Ivik Jensen Kunst på HU efteråret 2004: Lise Borup Tre nye bestyrelsesmedlemmer: Året der gik: Mogens Vestergård Pedersen Dømt til frihed Orker og Elver Elevforeningen styrede Naturen i dag naturen om dig Nyt lærerværelse Elevforeningen 2004: Morten Sønderskov Elevforeningens bestyrelse På gensyn gamle ven!: Finn Jakobsen Hørby Ungdomsskoles bestyrelse HUSK Personalet på Hørby Ungdomsskole Elever 2004/ Elevbillede 2004/ Julehilsen I anledning af højtiden og årsskiftet sender jeg på egne og personalets vegne de bedste ønsker om en glædelig jul og et godt nytår. Mogens Vestergård Pedersen Forstander 3

4 Efterskole - forpligtelse og fællesskab Af forstander Mogens Vestergård Pedersen 4 Søren Kierkegaard skriver i Synspunkter for min forfatter-virksomhed - hvad der siden hen er blevet kaldt hjælpekunsten: At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Kierkegaards sætning er gammel, men den siger stadig noget om, hvad man skal lægge sig i selen for at leve op til, hvis et skoleprojekt skal lykkes. Skole handler om dannelse, og for at kunne deltage i den dannende proces, må skolefolk være i stand til at sætte sig i den andens sted elevens sted ikke fordi man f.eks. er lærer eller voksen, men fordi man er menneske, hvilket betyder, at læreren skal være et empatisk spejlende selvobjekt. Lærer og elev er ikke lige i dannelsesprocessen, men ligeværdige hvilket kræver, at læreren er i stand til at skabe samhørighed med eleven i dannelsen samtidig med, at han også er i stand til at gå i clinch med eleven som et udfordrende selvobjekt. Skoleudvikling Tungt stof at indlede et årsskrift med. Den tanke ligger måske ikke så fjern, når man har læst de første linier på denne side. Men alligevel er udtrykkene om: dannelse, empati og selvobjekt udtryk, der er uundværlige i det grundlag, der skal forefindes, når man vil drive skole. På Hørby Ungdomsskole kører vi nu på tredje år ud fra den pædagogiske tænkning om de mange intelligenser. Vi har på de tre år lagt vores klasser om fra syv klasser af traditionel størrelse til nu at have tre stamklasser, der er store, men hvor der hele tiden er mulighed for at lave inddelinger af eleverne og tilrettelægge undervisningen på den måde, der er bedst i lige netop den givne situation. Det har været en spændende proces en proces, hvor det ikke kun er kommet til at handle om, hvordan vi bedst muligt udfordrer eleverne, men også om, hvordan vi som skolefolk udfordrer hinanden i vores arbejde på efterskolen. Samarbejde i efterårsemneugen

5 Naturligvis er vores model ikke færdig. Det bliver den aldrig. Undervisning og tilrettelæggelse af skoleliv er ikke statisk, men derimod en dynamisk proces, der altid vil være under udvikling og forandring. Sådan skal det være, for kun på den måde kan vi hele tiden arbejde på, at mødet med eleverne bliver autentisk, og at vi til enhver tid har noget at sige til unge i den samtid de og vi lever i. Oplyse og oplive 2004 har været et godt år for Hørby Ungdomsskole. Vi har haft gode elevhold, og også stabile elevtal hvilket har betydet, at skolen har været befolket af ca. 140 elever året igennem. Også for efterskoleformen som helhed har 2004 været et godt år, hvor det ved indgangen til skoleåret 2004/05 kunne fortælles, at skolerne på ny har sat rekord i elevtal, og at der i det indeværende skoleår er godt elever, der har valgt at tage et år på efterskole. Her på Hørby er vi, som det fremgår tidligere i denne artikel, blevet udfordret af udviklingen af vores undervisning, men naturligvis har året også været båret af traditionerne på Hørby. Kalenderen har således også i år budt på musical, emneuger, norgestur, fødselsdagsaftner og mange andre af de ting, som tidligere HU elever vil kunne nikke genkendende til. Elevholdene har sat deres præg på begivenhederne og har på den måde gjort de kendte aktiviteter til noget, der har passet til netop dén bestemte årgang. På den måde bliver traditionerne levende og nærværende for hvert elevhold. Hvert elevhold får en række fælles mål, der forfølges for på den måde at skabe historien om deres år på Hørby. Hver elev skal både lære kunsten at være alene og forfølge egne mål, men også lære kunsten at være fælles. Hver eneste, der vælger efterskolen, vælger også fælles rum, som man ikke kan vælge fra, når det først er valgt. Heri ligger en vigtig udfordring, for det er når fællesskabet bliver forpligtende, at vi lærer respekten for den andens værdighed, integritet, og opdager vores egen og den andens sårbarhed. Det er i fællesskabet på efterskolen, at vi opdager, at vi kan blive klogere på os selv og hinanden, og at verden kan blive større, og det er gennem de forskellige fællesskaber, der opstår på efterskolen, at vi kan oplyses og oplives, undres og forundres og finde sammen. Året i tekst og billede Årsskrift 2004 er en samling af artikler, der hver for sig fortæller om året på Hørby Ungdomsskole. Hvad laver vi, hvad tænker vi, og hvordan udfordres vi? Årsskriftet bliver derfor et billede af skolens virke i året, der er gået og jeg vil slutte med at ønske god læselyst. Ud under åben himmel 5

6 Tiden Af Søren Winther Sørensen, formand for Hørby Ungdomsskoles bestyrelse Der er mange måder at betragte tid på. Tiden er en gave og her vil jeg tilføje, en Guds gave. Hver en ny dag er en gave, som jeg har grund til at sige tak for. Man siger oftest at tiden går, ja den løber vil andre sige; mens andre igen føler at tiden snegler sig af sted. Det afhænger helt og fuldt af, hvor jeg som menneske er for tiden. Andre steder i verden taler man ikke om, at tiden går; men om at tiden kommer. I Bibelen i Prædikerens bog kapitel 3 hedder det: Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt videre lyder det: En tid til at fødes, en tid til at dø. En tid til at plante, en tid til at rydde. En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede. En tid til at rive ned, en tid til at bygge op. En tid til at græde, en tid til at le. En tid til at holde klage, en tid til at danse. En tid til at sprede sten, en tid til at samle sten. En tid til at omfavne, en tid til ikke at omfavne. En tid til at opsøge, en tid til at miste. En tid til at gemme hen, en tid til at kaste bort. En tid til at rive itu, en tid til at sy sammen. En tid til at tie, en tid til at tale. En tid til at elske, en tid til at hade. En tid til krig, en tid til fred. - alting har en tid. Så det er op til dig og mig, hvordan vi bruger vores tid, om vi styrer den eller den styrer os. Der skal fra bestyrelsen og min side lyde en stor tak for indsatsen i det år der nu snart er gået. Tak til ALLE med tilknytning til Hørby Ungdomsskole, som også i dette år har været med til at gøre en forskel. Med disse tanker vil jeg ønske alle et godt og velsignet nytår med håb om tid til også at lade julefreden sænke sig. 6

7 2 x 25 års jubilæum på Hørby Ungdomsskole Af Finn Jakobsen og Mogens Vestergård Pedersen Efterhånden er der flere blandt de ansatte, der har oplevet at holde 25 års jubilæum på Hørby Ungdomsskole. Det nye ved jubilæet, der blev afholdt ved begyndelsen af skoleåret 2004/05 var, at det var to lærere, der havde været på skolen i 25 år nemlig både Vibeke Nielsen og Niels Jakobsen, der den 1. august 1979 blev ansat på skolen. At det netop var 1979, har siden hen givet både Vibeke og Niels lejlighed til med smil om munden og glimt i øjet, at tale om de unge lærere, der er ansat efter Engelsklærer og skemalægger Vibeke var i 1979 lige blevet færdig på seminariet i Aalborg. Hun boede i begyndelsen i Brønderslev, men flyttede efter et par år sammen med sin familie til Hørby. I alle årene har Vibeke undervist i engelsk, der har været hendes hovedfag, men også i fag som matematik, historie og samfundsfag har eleverne gennem årene mødt hende som en dygtig og engageret lærer. Både fagenes indhold og elevernes trivsel er vigtig for Vibeke. Hun bruger meget tid på samtaler med eleverne, både om almindelige hverdagsting og om ting, der har personlig betydning for den enkelte. Eleverne kan godt lide Vibeke både fordi de får en rigtig god undervisning, og også fordi de ved, hun kan lide dem og altid er villig til at hjælpe og lytte. I mange år har Vibeke haft hovedansvaret for skemalægningen på skolen. Hun har i dette arbejde forstået at dele skemaets fordele og ulemper ligeligt mellem lærere og elever. Vibeke er en meget ihærdig og engageret lærer og medarbejder. Hun har et godt samarbejde med kollegerne på skolen og er oftest med i forreste geled, når opgaver skal løses. Kan I gætte, hvem vi er? Historiefortæller og natteravn Ved sin ansættelse flyttede Niels fra Vildbjerg ved Herning til Hørby, hvor han i første omgang var blevet ansat på ungdomsskolen i et vikariat. Niels faldt hurtigt til i skolemiljøet og blev inden længe fastansat. Han flyttede i 1979 ind i Stationen, der på det tidspunkt var skolens lærerbolig. Niels boede sammen med to kolleger i Stationen (Erik Oehlenschlä- 7

8 8 En sikker vinder ger og Bent Mostrup) og de tre gjorde det sammen til stedet, hvor alt kunne ske. Naboer kunne således opleve tagfat på taget og æggekast hen over huset. Senere flyttede Niels ind i den gamle forstanderlejlighed på skolen og blev i årene herefter af elever kendt som den ultimative fortæller af skrønerne om den grå mand og den hvide dame to væsner som Niels hævder personligt at have mødt på skolen ved nattetide. Mange elever vil sikkert huske Niels som den lærer, der byggede kæmpe-julemænd og store vinterlandskaber i skolens juleemneuge. Eleverne kan godt blive sure på Niels, men samtidig holder de af ham, fordi han er retfærdig. Ikke mindst finder mange tryghed i hans regelrette, men kærlige facon. Niels arbejder på alle tider af døgnet, og tit har aftenvagten hørt ham komme fløjtende hen omkring midnat, hvor han lige skal hente et sæt stile, der skal rettes inden næste morgen eller over i sløjdsalen for at gøre et eller andet klar. I sine 25 år på Hørby har Niels været med til at værne om og præge skolens værdier. Som en meget loyal medarbejder kæmper han for korpsånden og går ikke af vejen for at påtage sig opgaver, der er svære at afsætte til anden side. Jubilæumsfester Fra både den forhenværende og nuværende ledelse skal der lyde et stort tillykke med jubilæet, en tak for godt samarbejde gennem årene og et håb for, at dette gode samarbejde må fortsætte i årene fremover. Allerede på nuværende tidspunkt er de to jubilarer blevet fejret af kollegerne i forbindelse med skolestarten, men også ved elevstævnet lørdag den 19. marts 2005 bliver der indlagt en jubilæumsdel, hvor gamle elever, skolens bestyrelse og andre kan få lejlighed til at hilse på Vibeke og Niels. Klar til nye udfordringer

9 En jule- og nytårshilsen til Hørby Ungdomsskole fra KFUM og KFUK Af Kaja Petersen, formand for KFUM og KFUK i Danmark Som baglandsorganisation glæder vi os over fællesskabet med skolen og samtidig har vi store forventninger til og håb for skolen - og til os selv. Vores forventninger og håb er næsten sammenfaldende med Bartholdys: At I må være en kristen skole for unge. At de unge hos jer må møde en grundholdning ikke blot i ord men i hele skolens dagligliv en grundholdning, som den unge skal respektere men samtidigt en grundholdning som respekterer den unges ret til at have en anden opfattelse og en respekt for dette. At der hos jer må leves et hverdagsliv med - respekt frihed åbenhed. I skal IKKE være skole for kristne unge, men netop en kristen skole for unge. En skole med en elevblanding af kristne unge og helt almindelige sekulære unge. Vores håb er, at I må være så meget i mission og være så visionære, at I ser de sekulære unge som en vigtig målgruppe. Ikke som en modsætning til de unge der har den kristne grundholdning med hjemmefra, men sådan at begge grupper får glæde af hinanden. Så de sekulære unge møder det kristne livs- og menneskesyn fra medarbejdere og andre elever og oplever det som en naturlig del af skolens hverdag i både undervisning og fritid. Og samtidigt, at de kristne unge møder den sekulære verden, som de jo selv skal ud i inden for de næste år. Sådan, at de finder deres personlige fodfæste og ikke vælter helt omkuld ved den første vilde fest på gymnasiet HTX eller andre steder. Vi håber og forventer at I gør de unge bedre rustede til livet. at I modner dem og giver dem masser af mulighed for at opleve og måske vælge nogle af de holdninger, der leves og arbejdes efter på en kristen skole. at I viser dem fællesskabets værdi og muligheder. at de tager fra jeres skole med en klar erkendelse af at alle mennesker har værdi både dem selv og deres næste. Som jeres bagland vil vi også fremover være et af jeres rekrutteringssteder et af de steder, hvor I får elever fra. Og vi vil gerne være et af de steder, som I kan sende jeres elever ud til/hjem til efter året/årene hos jer. Et sted hvor de kan møde en grundholdning og et livs- og menneskesyn, der svarer til skolens. 9

10 Vi vil gerne at alle de børn og unge, der har deres gang i vore klubber er klar over efterskolemuligheden, og at de har kendskab til vores egne skoler når/hvis de vælger dette tilbud. Vi vil gerne fortsat samarbejde med jer om lejre og arrangementer Ung Uge, YU i Prag, Ten Sing Festival eller Teentræf i Nordjylland - og om forkyndelse og lederuddannelse. Så vi i fællesskab kan give de unge en på opleveren og noget til rygsækken. Vi vil helt konkret tage medansvar for skolerne via pladser i bestyrelse, skolekreds, repræsentantskab og ved at prikke til mulige medarbejdere og forstandere. Og så vil vi også fremover være en del af den flok, der har skolerne med i deres forbøn. Med ønsket om et Velsignet Nytår. 10. X på klassetur 10

11 Tidens unge Af Niels Egelund, professor, dr.pæd. DPU De ældre generationer har så langt tilbage i historien, man kan spore, talt om, at de unge manglede respekt og manglede manerer nogle gange i en grad, så det så helt sort ud. Nu er jeg så blevet bedt om at tegne et signalement at tidens unge, og det kommer slet ikke til at se sort ud, selv om der selvfølgelig er nogle områder, hvor jeg kunne tænke mig lidt ændring. Hvor ved sådan en halvgammel professor så noget om det fra? Jo, det ved jeg fra den store internationale undersøgelse af 15- årige i godt 40 lande, en undersøgelse jeg har været centralt involveret i siden Om de danske unge kan siges, at de er engagerede i livet og i samfundet. De er faktisk verdensmestre i at vide noget om samfundsforhold og demokrati. De har også tillid til det uddannelses- og arbejdsliv, de står over for. De holder af at samarbejde, og de kan også lide en vis grad af konkurrence. Oven i alle disse gode ting synes de også, at både det at læse og det at arbejde med matematik er spændende. De synes oven i købet godt om at gå i skole, og de kan lide deres lærere i hvert fald de fleste. Alt dette er da et godt udgangspunkt, og statistikkerne viser, at de unge er langt mere lovlydige end deres forældre var, da de var unge. Det lyder måske næsten for godt til at være sandt, men det er faktisk sandt vi kan bevise det sort på hvidt. Det ville selvfølgelig være mærkeligt, hvis der ikke kunne kastes lidt malurt i bægeret, og det kan der da også. Selv om glæden for skolen, lærerne og fagene er stor, er de faktiske faglige færdigheder ikke helt i top i naturfagene endda langt fra. De unges evne og vilje til at arbejde hårdt for at nå skolefaglige mål er heller ikke i top. Med mindre det gælder idræt og fritidssyslerne må det helst ikke gøre ondt, og lektier og eksamenslæsning er ikke noget der prioriteres særligt højt. Det sociale liv med vennerne og sikring af en indkomst, der kan holde forbruget oppe, vejer åbenbart tungere. De fleste kan nok genkende portrættet, og nogle vil mene, at det er helt OK. Selv er jeg dog lidt bekymret for, om vi som forældre og som skole ikke er for bløde i vore holdninger til krav om faglige færdigheder og om en kontant og vedholdende indsats for at opnå disse færdigheder. Når vi fagligt set ligger under vore nabolande og bliver overhalet af mange lande i Sydøstasien og efterhånden også Baltikum, er jeg bekymret for, om vi kan holde vor fine position som et land med førende industrier og førende velfærd. Hvis vi ikke 11

12 fortsat kan ligge i front, fordi vi ikke har en dygtig og flittig, vidende arbejdsstyrke, går det også ud over velfærden. Vi kan selvfølgelig etablere os som en ren service-nation, som først og fremmest lever af at være et museum over 1900-tallets Europa, men er vi tilfredse med det? Det vil vi næppe være! Derfor er der god grund til, at vi strammer lidt op her og der med hensyn til det faglige niveau og med hensyn til indsatsen over for skolearbejdet generelt. I USA siger man: No pain, no gain det gælder også her. HU-elever anno

13 Overskriften i matematikundervisningen på Hørby Ungdomsskole: Har du lyst til at lære noget? Af Mette Ravnholt og Mariann Venø Efter at have hørt på Ole og Mogens snakken med hinanden efter deres dansktimer, hvor de gennem et par år havde haft et tæt samarbejde om to 9. klasser, blev vi inspireret til et samarbejde i matematik i to 10. klasser. Vi ville gerne prøve at forandre vores fastgroede matematiske metoder. Vi ville gerne, at det hele skulle gå ud på, at eleverne hele tiden skulle få mest muligt ud af undervisningen og deres eget arbejde med matematikken. De skulle altså flytte sig fagligt i forhold til sig selv. (Det er der jo egentlig ikke noget nyt i.) Grundlæggende snakkede vi med eleverne om, at vi nemt kunne hjælpe dem videre med deres faglige standpunkt men kun hvis de ville. Altså hele tiden fokus på: Har du lyst til at lære noget? Vores matematikundervisning ser derfor sådan ud for tiden: For at udnytte lærerressourcerne optimalt, arbejder vi altid sammen to eller tre klasser med henholdsvis to eller tre lærere. Når 2-3 lærere arbejder tæt sammen om deres specielle fag, giver det mulighed for inspiration og arbejdsglæde i form af nye vinkler dels på gamle faglige travere dels på de elever man arbejder sammen om. Eleverne vælger sig efter selvvurdering på 1., 2. eller 3. gear (dvs. forskellige tempi i undervisningen). Eleverne bliver altså nødt til at tage stilling til sig selv. Vi, lærerne, møder dem på tæt hold i det gear de selv har valgt. Og vi har en fornemmelse af, at det er med til at skabe et trygt matematik- miljø, så den enkelte får tro på, at det nytter. Så lidt tavleundervisning som muligt (uden det dog er afskaffet) bruges fortrinsvis ved korte gennemgange af nyt stof. Indlæring foregår fortrinsvis i grupper (oftest 2-mands). Grupperne organiseres af vi lærere, efter forskellige principper. F.eks. rene drenge- eller pige- Selvstændigt arbejde 13

14 14 Geometriske udfordringer grupper, eller en hurtigt arbejdende elev sammen med en elev, der arbejder knap så hurtigt, eller grupper dannet med jævnbyrdige elever, eller grupper hvor den personlige kemi giver grundlag for et harmonisk samarbejde. Årsagen til, at vi styrer gruppesammensætning er, at ved samarbejde med forskellige kammerater lærer man både om egne og andres styrkesider og arbejdsmåder, hvorved man bliver mere selvstændig og åben. Sidst på året vælger eleverne selv eksamensgrupper, da vi føler at de på det tidspunkt er rustet til at danne gode grupper. Året er bygget op, så vi kører matematisk emne ( værktøjs -tilegnelse), herefter afrunding af emnet i et miniprojekt og sluttelig fælles fremlæggelse for klassen, af projektet. Miniprojektet træner eleverne i dels at bruge det værktøj, de har tilegnet sig dels at åbne elevernes matematiske syn, så de kan se matematikken i hverdagen, og dermed føle at matematikken har aktualitet, hvilket nok er vigtigt i disse tider. Fremlæggelsen for klassen kan godt give lidt uro i maven, men da man har haft mulighed for at øve, og det er selvvalgt og dermed kendt stof, ender det oftest med en succesoplevelse, faglig stolthed og bedre selvværd. Eleverne møder sig selv hvor de er rent fagligt, ikke hvor mor synes de er, eller hvor den gamle matematiklærer syntes, de var. Også vi møder eleverne, hvor de er. Vi tror, at ved at tage udgangspunkt i dem, har vi en rigtig god base for motivation. Vi lærere skal blive gode til at give slip på vores vante roller, men selvfølgelig være medansvarlige. Vi skal minde eleverne om at: Har du lyst til at lære noget? Alt i alt skulle det jo gerne sluttelig være til størst muligt udbytte for den enkelte elev. Således at eleven kommer videre i forhold til sig selv og ikke nødvendigvis i forhold til klassen. At vi lærere synes, det er sjovt og spændende med denne form for undervisning er måske ikke en dårlig bivirkning ved projektet.

15 Selvevaluering - gør vi det, vi vil? Af viceforstander Ole Læborg I forbindelse med Undervisningsministeriets beslutning om gennemførelse af en årlig selvevaluering og offentliggørelse heraf, har vi på Hørby Ungdomsskole valgt at evaluere på to følgende områder: Lærernes oplevelse af en ændret pædagogisk struktur, samt elevernes oplevelse af denne ændrede pædagogiske struktur med specielt fokus på matematikundervisningen. Evalueringsformen er det, der betegnes som virkningsevaluering. I vort tilfælde er vi interesserede i at vide, om det vi gør i undervisningen og i dagligdagen i øvrigt, bidrager til at fremme de værdier, der omtales i vort værdigrundlag. Den ændrede pædagogiske struktur henter sin begrundelse i Hørby Ungdomsskoles værdigrundlag hvor det bl.a. hedder: Den daglige pædagogiske praksis skal søge at fremme og styrke flg. områder: Forståelse Indsigt Kompetenceudvikling Styrket selvværd Identitetsdannelse Skolens opgave er bl.a. at uddanne og opdrage til demokrati. At vække interessen for og engagementet i demokratiske processor således at den enkelte kan tage aktivt del i det pluralistisk samfunds mønster, der er kendetegnende for det danske. Et samfund hvor mobilitet og kreativitet er nøgleord. Evaluering af lærernes oplevelse Undersøgelsen er delt op i 2 hovedområder: undervisning, herunder også emneuger og alternative undervisningstilbud, og dagligdagen. Vi vil se på om arbejdet med læringsstile og MI, giver større mulighed for mere fleksibilitet - om etablering af fag- og klasseteams er den rigtige fordeling af lærerresurser giver den nye tilgang et mere udfordrende og udviklende arbejde. I dagligdagen fokuseres på, om arbejdsbyrden ved den ændrede praksis er forøget væsentlig, og om vi med vores nuværende struktur kan takle specielt krævende elever. Undersøgelsen viser at: Arbejdet opleves udfordrende og udviklende uden at være uoverskuelig Ændringen fra klasser til 3 stamhold (2 på 10. klassetrin og 1 på 9. klassetrin) giver større fleksibilitet i tilrettelæggelse af undervisningen At arbejdet i fagteams generelt har en højere prioritet end arbejdet i klasseteams At der generelt kan profiteres af at arbejde med læringsstile og tankerne bag 15

16 MI, men at man stadig føler sig usikker i brugen af de nye tanker/teorier At man i højere grad end tidligere lader sig inspirere af kollegiale diskussioner og af det pædagogiske samarbejde At den nuværende organisering i nogen grad giver et bedre grundlag for at vurdere den enkelte elev eksempelvis ved forældresamtaler, konfliktløsninger og faglig vejledning At bemandingen til de daglige opgaver er tilstrækkelig At vi oplever, vi kan takle opgaven omkring specielt krævende elever godt - specielt socialt og fagligt svage elever At vi har et passende udbud af emneuger og alternative undervisningstilbud At fagligheden i højere grad er blevet repræsenteret emneuger og i de alternative undervisningstilbud, men at man gerne ser det endnu mere repræsenteret/ bevidstgjort gennem arbejdet med læringsstile og MI Evaluering af elevernes oplevelse viser Undersøgelsen er fortaget på 10. klassetrin. Undersøgelsen omfatter 40 elever ud af et samlet elevtal på 100. Undersøgelsen viser: 16 Foran døren til et nyt skoleår At man i høj grad har oplevet skoleskiftet til HU som et positivt skoleskift At der er en stor positiv forskel i forholdet mellem lærer og elever sammenlignet med det man oplever i folkeskolen At der er en stor og positiv forskel på den matematikundervisning, man har fået på HU sammenlignet med den man

17 har fået i folkeskolen forskellen opleves størst af pigerne At det er rart, alt efter opgave, at kunne vælge mellem 3 hastighedsgrupper i matematikundervisningen At det er rart, at arbejde sammen med nogen der har samme læringsstil som en selv At det er godt at kunne gøre brug af mere end én lærer i undervisningen. Selv om det har været en vanskelig opgave at få taget hul på denne selvevaluering, har det vist sig at være et godt redskab for os, således vi hele tiden kan være fokuserede på at lave så god en skole som muligt. En skole vi kalder for efterskolen i tiden - de stærkeste ting i traditionen kombineret med nye tanker, der udfordrer og viser nye veje. Årets første beachvolley kamp 17

18 Fifth floor, please! Af Mads Peter Andersen - elev på HU 1996/97 18 De blanke ståldøre glider til siden, og jeg træder indenfor på det bløde gulvtæppe, der dækker elevatorens bund. En særlig, intens ro spreder sig i det lille rum. Jeg kigger på den velklædte flok, der omgiver mig. En professor i medicin. En forsker i medicinsk teknologi. To forretningskonsulenter med speciale i teknologisalg og min studiekammerat, Thomas. Stemningen er lys, men fattet. Spændt, men målrettet. Selv de hårde, gamle drenge har dyb respekt for situationen. Det er nu, det gælder. Jeg kigger i spejlet, der dækker elevatorens bagvæg. Der står Mads. Den lille lyshårede dreng fra Hus 2 er pludselig kommet i fint dress omgivet af nogle af nationens klogeste hoveder. Jeg befinder mig midt i min egen, lille amerikanske drøm. Elevatoren er på vej til 5. etage af hovedsædet for GE Healthcare, en del af verdens femtestørste industrikoncern og verdens største producent af medicinsk udstyr. Det er den 20. maj Vi er i Milwaukee, USA. Lad os skrue tiden tilbage til september Jeg går på 7. semester af sundhedsteknologi-uddannelsen ved Aalborg Universitet. Uddannelsen er en 5-årig civilingeniøruddannelse, der kombinerer medicinsk viden med klassiske ingeniørdiscipliner. Jeg læser på linien for medicinske signaler og systemer og lærer at udvikle medicinske apparater, diagnoseog behandlingsmetoder. Hvert ½ år arbejder vi på et virkelighedsnært projekt i mindre grupper. Denne gang har Thomas, Claus og jeg valgt at arbejde med hjertesignaler (EKG). Vores medicinske vejleder introducerer os for hjertesygdommen Lang QT Syndrom (LQTS), og det går hurtigt op for os, at sygdommen rummer flere interessante problemstillinger, vi kan arbejde med. Sygdommen, der rammer ca. 1 ud af 5000 personer, er karakteriseret ved, at hjertemuskulaturen er dårlig til at genoplade, når hjertet har slået. Genopladningen foregår uregelmæssigt eller for langsomt. Under de rette betingelser, kan dette medføre, at hjertet autonomt forsøger at slå igen, inden det er helt genopladet, hvorved hjertet kommer ud af rytme og begynder at flimre. Det er en alvorlig tilstand, der kan medføre pludselig død, eller i bedste fald en kort besvimelse. Sygdommen kan behandles med almindelig kendt hjertemedicin, men det er meget vanskeligt at finde patienterne. Sygdommen er arveligt betinget, og den eneste sikre måde at stille diagnosen på er at foretage en gentest af patienten en meget

19 dyr og langsommelig affære. Få eksperter i verden er i stand til at opdage forandringer i patientens EKG-signaler, hvis de kigger på en optagelse fra en syg patient, men det er meget, meget vanskeligt for det utrænede øje. Samme dag vi havde hørt om sygdommen og den vanskelige diagnosticering, var målet for vores projekt soleklart: Vi ville kombinere den mangeårige, medicinske forskning inden for området med nogle af de ingeniørmetoder, vi havde tilegnet os på universitetet og forsøge at lave en analyse-metode, der kunne diagnosticere LQTS alene ud fra EKG-signalet. Det må kunne lade sig gøre!, tænkte vi... og det kunne det! Ved at analysere formen af den sidste del af EKG-signalet fra hvert hjerteslag den såkaldte T-bølge ved hjælp af diverse, matematiske metoder, lykkedes det os at diagnosticere alle 20 patienter i vores projekt korrekt. Vores vejledere var vildt begejstrede, og de foreslog universitetet at tage patent på vores opfindelse. Vi udarbejdede hastigt en patentansøgning inden aflevering af vores projektrapport og fik patentet i hus kort før julen Thomas, Claus, Mads Mads Peter (nummer to fra venstre) i Milwaukee, USA og deres tre vejledere var blevet vaskeægte opfindere! Og SÅ kørte toget. Universitetet hyrede et københavnsk konsulentfirma til at varetage kommercialiseringen af vores opfindelse. Vi lavede flere test i laboratoriet og fik de gode, indledende resultater bekræftet. Og efter få måneder, kunne konsulenterne melde, at de havde fået kontakt til GE Healthcare i USA. De var meget interesserede og ville gerne have et møde med os. Mens det nye 8. semester-projekt om hjernebølger fyldte hverdagen til bristepunk- 19

20 20 tet, lavede vi skriftlige præsentationer af vores opfindelse, redigerede patentansøgninger, forberedte en mundtlig præsentation til mødet med GE og fik købt et nyt jakkesæt:-) Inden jeg fik set mig om, stod vi der. I elevatoren på vej mod 5. sal. Mødet med de farlige amerikanere blev en fantastisk oplevelse. Firmaets direktør og ingeniører var venlige og gæstfrie, og stemningen på mødet var langt mere afslappet, end jeg havde turdet håbe. Og nok så vigtigt: De var meget begejstrede for vores metode. Metoden passede perfekt ind i deres produktportefølje, og vi forlod mødet med direktørens underskrift på en foreløbig aftale om samfinansiering af en omfattende test af metoden. Forretningsmændene havde aldrig oplevet noget lignende, og der var høj stemning i den danske delegation, da vi forlod GE den eftermiddag i maj. Der er gået 6 måneder siden mødet med GE, og Thomas og jeg har siden da arbejdet hårdt på at teste systemet med et meget stort antal patienter. Foreløbig er 300 personer analyseret med systemet, og vi har diagnosticeret 98% korrekt. Det tyder godt. Thomas og jeg er nu nået til vores specialeprojekt, og vi arbejder her med at udvikle vores opfindelse til et nyt anvendelsesområde. For ligesom den arvelige sygdom LQTS kan give problemer med genopladningen, kan visse medicintyper gøre det samme. Vi er i fuld gang med at tilpasse metoden, så den kan bruges til at teste, om nye medicin-typer har denne uheldige bivirkning. Vi har allerede oplevet stor interesse fra flere danske medicinalfirmaer, der hvert år bruger svimlende summer på den slags analyser, og hvis det lykkes os, vil patentets markedsværdi stige betydeligt kan blive et meget spændende år. Om alt går vel, skal Thomas og jeg i praktik hos GE i Milwaukee fra januar til marts og samarbejde med deres ingeniører om yderligere test af metoden. Og om alt går rigtigt vel... ja, så nærmer tiden sig, hvor patentet bliver solgt til GE. Det har været et hårdt, men ekstremt lærerigt forløb, og min lille, amerikanske drøm er ved at gå i opfyldelse. Måske en dag bliver de tre Aalborg-knægtes opfindelse brugt i hele verden og kan være med til at redde udiagnosticerede LQTS-patienters liv. Måske en dag...

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 I klassen: 1. Hvilken af nedenstående påstande passer bedst til dig? (93 a. Jeg er en af de dygtigste i klassen. 16 % b. Enkelte

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole Frøslevlejrens Efterskole Selvevaluering af den Boglige undervisning 2 Selvevaluering af den Boglige undervisning Introduktion Ifølge lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole.

Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole. Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole. 1. Del omhandler efterskoleopholdet generelt. 2. Del omhandler undervisningen på Hardsyssel efterskole. 3. Del omhandler skolens værdigrundlag. 1. del 1. Hvor

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Tale til studiestart 25. august 2015

Tale til studiestart 25. august 2015 Tale til studiestart 25. august 2015 1 Velkommen God morgen God morning! Hjertelig velkommen til Ingeniøruddannelserne på Syddansk Universitet. A very warm welcome to Engineering at SDU My name is Henrik

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole.

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Livet i udskolingen I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Organisering Udskolingen bor på 2. sal og er organiseret i to hjemområder, der har navn efter planetsystemet.

Læs mere

Dans Film. Teater Design

Dans Film. Teater Design Forsi Dans Film Musik Lyd & LyS Teater Design Indhold En skole - En scene - En Fremtid Varme Værdier Cool Performance Dans Film Musik Lyd & Lys Teater Design Hvorfor Musik Og Teater? De Boglige Fag Studietur

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Stilladsinformation nr. 64 - december 2001 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Ib Hansen Bopæl: albertslund Alder: 55 Start i branchen: 1975 Firma: Tillidspost: Herlev Stilladser Fanebærersuppleant

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

2.B s matematiske spilledag

2.B s matematiske spilledag 2.B s matematiske spilledag Vi spiller Tarzan og vi spiller også Kalaha og vi har også spillet Up og Down og vi har også spillet Sequence som er et spil om taktik og held og vi har spillet Bohnanza og

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere