Udgivelse: Hørby Ungdomsskole. Redaktion: Mogens Vestergård Pedersen og Charlotte Christensen. Foto: Løkke Foto, Hørby Ungdomsskole, Peter Ellestad.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udgivelse: Hørby Ungdomsskole. Redaktion: Mogens Vestergård Pedersen og Charlotte Christensen. Foto: Løkke Foto, Hørby Ungdomsskole, Peter Ellestad."

Transkript

1 Årsskrift

2 2 Udgivelse: Hørby Ungdomsskole. Redaktion: Mogens Vestergård Pedersen og Charlotte Christensen. Foto: Løkke Foto, Hørby Ungdomsskole, Peter Ellestad. Repro, sats og tryk: Toptryk Grafisk ApS

3 Indholdsfortegnelse Efterskole forpligtigelse og fællesskab: Mogens Vestergård Pedersen... 4 Tiden: Søren Winther Sørensen x 25 års jubilæum på Hørby: Finn Jakobsen og Mogens Vestergård... 7 Jule og nytårshilsen fra KFUM og KFUK i Danmark: Kaja Petersen... 9 Tidens unge: Niels Egelund Har du lyst til at lære noget?: Mette Ravnholt og Mariann Venø Selvevaluering gør vi det, vi vil?: Ole Læborg Fifth floor, please!: Mads Peter Andersen HU`ere på den danske musikscene: Ole Læborg At bygge sit skoleliv på en påstand : Jens Maibom Pedersen Sund kost visioner og virkelighed: Ann Bang Forventninger: Ivik Jensen Kunst på HU efteråret 2004: Lise Borup Tre nye bestyrelsesmedlemmer: Året der gik: Mogens Vestergård Pedersen Dømt til frihed Orker og Elver Elevforeningen styrede Naturen i dag naturen om dig Nyt lærerværelse Elevforeningen 2004: Morten Sønderskov Elevforeningens bestyrelse På gensyn gamle ven!: Finn Jakobsen Hørby Ungdomsskoles bestyrelse HUSK Personalet på Hørby Ungdomsskole Elever 2004/ Elevbillede 2004/ Julehilsen I anledning af højtiden og årsskiftet sender jeg på egne og personalets vegne de bedste ønsker om en glædelig jul og et godt nytår. Mogens Vestergård Pedersen Forstander 3

4 Efterskole - forpligtelse og fællesskab Af forstander Mogens Vestergård Pedersen 4 Søren Kierkegaard skriver i Synspunkter for min forfatter-virksomhed - hvad der siden hen er blevet kaldt hjælpekunsten: At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Kierkegaards sætning er gammel, men den siger stadig noget om, hvad man skal lægge sig i selen for at leve op til, hvis et skoleprojekt skal lykkes. Skole handler om dannelse, og for at kunne deltage i den dannende proces, må skolefolk være i stand til at sætte sig i den andens sted elevens sted ikke fordi man f.eks. er lærer eller voksen, men fordi man er menneske, hvilket betyder, at læreren skal være et empatisk spejlende selvobjekt. Lærer og elev er ikke lige i dannelsesprocessen, men ligeværdige hvilket kræver, at læreren er i stand til at skabe samhørighed med eleven i dannelsen samtidig med, at han også er i stand til at gå i clinch med eleven som et udfordrende selvobjekt. Skoleudvikling Tungt stof at indlede et årsskrift med. Den tanke ligger måske ikke så fjern, når man har læst de første linier på denne side. Men alligevel er udtrykkene om: dannelse, empati og selvobjekt udtryk, der er uundværlige i det grundlag, der skal forefindes, når man vil drive skole. På Hørby Ungdomsskole kører vi nu på tredje år ud fra den pædagogiske tænkning om de mange intelligenser. Vi har på de tre år lagt vores klasser om fra syv klasser af traditionel størrelse til nu at have tre stamklasser, der er store, men hvor der hele tiden er mulighed for at lave inddelinger af eleverne og tilrettelægge undervisningen på den måde, der er bedst i lige netop den givne situation. Det har været en spændende proces en proces, hvor det ikke kun er kommet til at handle om, hvordan vi bedst muligt udfordrer eleverne, men også om, hvordan vi som skolefolk udfordrer hinanden i vores arbejde på efterskolen. Samarbejde i efterårsemneugen

5 Naturligvis er vores model ikke færdig. Det bliver den aldrig. Undervisning og tilrettelæggelse af skoleliv er ikke statisk, men derimod en dynamisk proces, der altid vil være under udvikling og forandring. Sådan skal det være, for kun på den måde kan vi hele tiden arbejde på, at mødet med eleverne bliver autentisk, og at vi til enhver tid har noget at sige til unge i den samtid de og vi lever i. Oplyse og oplive 2004 har været et godt år for Hørby Ungdomsskole. Vi har haft gode elevhold, og også stabile elevtal hvilket har betydet, at skolen har været befolket af ca. 140 elever året igennem. Også for efterskoleformen som helhed har 2004 været et godt år, hvor det ved indgangen til skoleåret 2004/05 kunne fortælles, at skolerne på ny har sat rekord i elevtal, og at der i det indeværende skoleår er godt elever, der har valgt at tage et år på efterskole. Her på Hørby er vi, som det fremgår tidligere i denne artikel, blevet udfordret af udviklingen af vores undervisning, men naturligvis har året også været båret af traditionerne på Hørby. Kalenderen har således også i år budt på musical, emneuger, norgestur, fødselsdagsaftner og mange andre af de ting, som tidligere HU elever vil kunne nikke genkendende til. Elevholdene har sat deres præg på begivenhederne og har på den måde gjort de kendte aktiviteter til noget, der har passet til netop dén bestemte årgang. På den måde bliver traditionerne levende og nærværende for hvert elevhold. Hvert elevhold får en række fælles mål, der forfølges for på den måde at skabe historien om deres år på Hørby. Hver elev skal både lære kunsten at være alene og forfølge egne mål, men også lære kunsten at være fælles. Hver eneste, der vælger efterskolen, vælger også fælles rum, som man ikke kan vælge fra, når det først er valgt. Heri ligger en vigtig udfordring, for det er når fællesskabet bliver forpligtende, at vi lærer respekten for den andens værdighed, integritet, og opdager vores egen og den andens sårbarhed. Det er i fællesskabet på efterskolen, at vi opdager, at vi kan blive klogere på os selv og hinanden, og at verden kan blive større, og det er gennem de forskellige fællesskaber, der opstår på efterskolen, at vi kan oplyses og oplives, undres og forundres og finde sammen. Året i tekst og billede Årsskrift 2004 er en samling af artikler, der hver for sig fortæller om året på Hørby Ungdomsskole. Hvad laver vi, hvad tænker vi, og hvordan udfordres vi? Årsskriftet bliver derfor et billede af skolens virke i året, der er gået og jeg vil slutte med at ønske god læselyst. Ud under åben himmel 5

6 Tiden Af Søren Winther Sørensen, formand for Hørby Ungdomsskoles bestyrelse Der er mange måder at betragte tid på. Tiden er en gave og her vil jeg tilføje, en Guds gave. Hver en ny dag er en gave, som jeg har grund til at sige tak for. Man siger oftest at tiden går, ja den løber vil andre sige; mens andre igen føler at tiden snegler sig af sted. Det afhænger helt og fuldt af, hvor jeg som menneske er for tiden. Andre steder i verden taler man ikke om, at tiden går; men om at tiden kommer. I Bibelen i Prædikerens bog kapitel 3 hedder det: Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt videre lyder det: En tid til at fødes, en tid til at dø. En tid til at plante, en tid til at rydde. En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede. En tid til at rive ned, en tid til at bygge op. En tid til at græde, en tid til at le. En tid til at holde klage, en tid til at danse. En tid til at sprede sten, en tid til at samle sten. En tid til at omfavne, en tid til ikke at omfavne. En tid til at opsøge, en tid til at miste. En tid til at gemme hen, en tid til at kaste bort. En tid til at rive itu, en tid til at sy sammen. En tid til at tie, en tid til at tale. En tid til at elske, en tid til at hade. En tid til krig, en tid til fred. - alting har en tid. Så det er op til dig og mig, hvordan vi bruger vores tid, om vi styrer den eller den styrer os. Der skal fra bestyrelsen og min side lyde en stor tak for indsatsen i det år der nu snart er gået. Tak til ALLE med tilknytning til Hørby Ungdomsskole, som også i dette år har været med til at gøre en forskel. Med disse tanker vil jeg ønske alle et godt og velsignet nytår med håb om tid til også at lade julefreden sænke sig. 6

7 2 x 25 års jubilæum på Hørby Ungdomsskole Af Finn Jakobsen og Mogens Vestergård Pedersen Efterhånden er der flere blandt de ansatte, der har oplevet at holde 25 års jubilæum på Hørby Ungdomsskole. Det nye ved jubilæet, der blev afholdt ved begyndelsen af skoleåret 2004/05 var, at det var to lærere, der havde været på skolen i 25 år nemlig både Vibeke Nielsen og Niels Jakobsen, der den 1. august 1979 blev ansat på skolen. At det netop var 1979, har siden hen givet både Vibeke og Niels lejlighed til med smil om munden og glimt i øjet, at tale om de unge lærere, der er ansat efter Engelsklærer og skemalægger Vibeke var i 1979 lige blevet færdig på seminariet i Aalborg. Hun boede i begyndelsen i Brønderslev, men flyttede efter et par år sammen med sin familie til Hørby. I alle årene har Vibeke undervist i engelsk, der har været hendes hovedfag, men også i fag som matematik, historie og samfundsfag har eleverne gennem årene mødt hende som en dygtig og engageret lærer. Både fagenes indhold og elevernes trivsel er vigtig for Vibeke. Hun bruger meget tid på samtaler med eleverne, både om almindelige hverdagsting og om ting, der har personlig betydning for den enkelte. Eleverne kan godt lide Vibeke både fordi de får en rigtig god undervisning, og også fordi de ved, hun kan lide dem og altid er villig til at hjælpe og lytte. I mange år har Vibeke haft hovedansvaret for skemalægningen på skolen. Hun har i dette arbejde forstået at dele skemaets fordele og ulemper ligeligt mellem lærere og elever. Vibeke er en meget ihærdig og engageret lærer og medarbejder. Hun har et godt samarbejde med kollegerne på skolen og er oftest med i forreste geled, når opgaver skal løses. Kan I gætte, hvem vi er? Historiefortæller og natteravn Ved sin ansættelse flyttede Niels fra Vildbjerg ved Herning til Hørby, hvor han i første omgang var blevet ansat på ungdomsskolen i et vikariat. Niels faldt hurtigt til i skolemiljøet og blev inden længe fastansat. Han flyttede i 1979 ind i Stationen, der på det tidspunkt var skolens lærerbolig. Niels boede sammen med to kolleger i Stationen (Erik Oehlenschlä- 7

8 8 En sikker vinder ger og Bent Mostrup) og de tre gjorde det sammen til stedet, hvor alt kunne ske. Naboer kunne således opleve tagfat på taget og æggekast hen over huset. Senere flyttede Niels ind i den gamle forstanderlejlighed på skolen og blev i årene herefter af elever kendt som den ultimative fortæller af skrønerne om den grå mand og den hvide dame to væsner som Niels hævder personligt at have mødt på skolen ved nattetide. Mange elever vil sikkert huske Niels som den lærer, der byggede kæmpe-julemænd og store vinterlandskaber i skolens juleemneuge. Eleverne kan godt blive sure på Niels, men samtidig holder de af ham, fordi han er retfærdig. Ikke mindst finder mange tryghed i hans regelrette, men kærlige facon. Niels arbejder på alle tider af døgnet, og tit har aftenvagten hørt ham komme fløjtende hen omkring midnat, hvor han lige skal hente et sæt stile, der skal rettes inden næste morgen eller over i sløjdsalen for at gøre et eller andet klar. I sine 25 år på Hørby har Niels været med til at værne om og præge skolens værdier. Som en meget loyal medarbejder kæmper han for korpsånden og går ikke af vejen for at påtage sig opgaver, der er svære at afsætte til anden side. Jubilæumsfester Fra både den forhenværende og nuværende ledelse skal der lyde et stort tillykke med jubilæet, en tak for godt samarbejde gennem årene og et håb for, at dette gode samarbejde må fortsætte i årene fremover. Allerede på nuværende tidspunkt er de to jubilarer blevet fejret af kollegerne i forbindelse med skolestarten, men også ved elevstævnet lørdag den 19. marts 2005 bliver der indlagt en jubilæumsdel, hvor gamle elever, skolens bestyrelse og andre kan få lejlighed til at hilse på Vibeke og Niels. Klar til nye udfordringer

9 En jule- og nytårshilsen til Hørby Ungdomsskole fra KFUM og KFUK Af Kaja Petersen, formand for KFUM og KFUK i Danmark Som baglandsorganisation glæder vi os over fællesskabet med skolen og samtidig har vi store forventninger til og håb for skolen - og til os selv. Vores forventninger og håb er næsten sammenfaldende med Bartholdys: At I må være en kristen skole for unge. At de unge hos jer må møde en grundholdning ikke blot i ord men i hele skolens dagligliv en grundholdning, som den unge skal respektere men samtidigt en grundholdning som respekterer den unges ret til at have en anden opfattelse og en respekt for dette. At der hos jer må leves et hverdagsliv med - respekt frihed åbenhed. I skal IKKE være skole for kristne unge, men netop en kristen skole for unge. En skole med en elevblanding af kristne unge og helt almindelige sekulære unge. Vores håb er, at I må være så meget i mission og være så visionære, at I ser de sekulære unge som en vigtig målgruppe. Ikke som en modsætning til de unge der har den kristne grundholdning med hjemmefra, men sådan at begge grupper får glæde af hinanden. Så de sekulære unge møder det kristne livs- og menneskesyn fra medarbejdere og andre elever og oplever det som en naturlig del af skolens hverdag i både undervisning og fritid. Og samtidigt, at de kristne unge møder den sekulære verden, som de jo selv skal ud i inden for de næste år. Sådan, at de finder deres personlige fodfæste og ikke vælter helt omkuld ved den første vilde fest på gymnasiet HTX eller andre steder. Vi håber og forventer at I gør de unge bedre rustede til livet. at I modner dem og giver dem masser af mulighed for at opleve og måske vælge nogle af de holdninger, der leves og arbejdes efter på en kristen skole. at I viser dem fællesskabets værdi og muligheder. at de tager fra jeres skole med en klar erkendelse af at alle mennesker har værdi både dem selv og deres næste. Som jeres bagland vil vi også fremover være et af jeres rekrutteringssteder et af de steder, hvor I får elever fra. Og vi vil gerne være et af de steder, som I kan sende jeres elever ud til/hjem til efter året/årene hos jer. Et sted hvor de kan møde en grundholdning og et livs- og menneskesyn, der svarer til skolens. 9

10 Vi vil gerne at alle de børn og unge, der har deres gang i vore klubber er klar over efterskolemuligheden, og at de har kendskab til vores egne skoler når/hvis de vælger dette tilbud. Vi vil gerne fortsat samarbejde med jer om lejre og arrangementer Ung Uge, YU i Prag, Ten Sing Festival eller Teentræf i Nordjylland - og om forkyndelse og lederuddannelse. Så vi i fællesskab kan give de unge en på opleveren og noget til rygsækken. Vi vil helt konkret tage medansvar for skolerne via pladser i bestyrelse, skolekreds, repræsentantskab og ved at prikke til mulige medarbejdere og forstandere. Og så vil vi også fremover være en del af den flok, der har skolerne med i deres forbøn. Med ønsket om et Velsignet Nytår. 10. X på klassetur 10

11 Tidens unge Af Niels Egelund, professor, dr.pæd. DPU De ældre generationer har så langt tilbage i historien, man kan spore, talt om, at de unge manglede respekt og manglede manerer nogle gange i en grad, så det så helt sort ud. Nu er jeg så blevet bedt om at tegne et signalement at tidens unge, og det kommer slet ikke til at se sort ud, selv om der selvfølgelig er nogle områder, hvor jeg kunne tænke mig lidt ændring. Hvor ved sådan en halvgammel professor så noget om det fra? Jo, det ved jeg fra den store internationale undersøgelse af 15- årige i godt 40 lande, en undersøgelse jeg har været centralt involveret i siden Om de danske unge kan siges, at de er engagerede i livet og i samfundet. De er faktisk verdensmestre i at vide noget om samfundsforhold og demokrati. De har også tillid til det uddannelses- og arbejdsliv, de står over for. De holder af at samarbejde, og de kan også lide en vis grad af konkurrence. Oven i alle disse gode ting synes de også, at både det at læse og det at arbejde med matematik er spændende. De synes oven i købet godt om at gå i skole, og de kan lide deres lærere i hvert fald de fleste. Alt dette er da et godt udgangspunkt, og statistikkerne viser, at de unge er langt mere lovlydige end deres forældre var, da de var unge. Det lyder måske næsten for godt til at være sandt, men det er faktisk sandt vi kan bevise det sort på hvidt. Det ville selvfølgelig være mærkeligt, hvis der ikke kunne kastes lidt malurt i bægeret, og det kan der da også. Selv om glæden for skolen, lærerne og fagene er stor, er de faktiske faglige færdigheder ikke helt i top i naturfagene endda langt fra. De unges evne og vilje til at arbejde hårdt for at nå skolefaglige mål er heller ikke i top. Med mindre det gælder idræt og fritidssyslerne må det helst ikke gøre ondt, og lektier og eksamenslæsning er ikke noget der prioriteres særligt højt. Det sociale liv med vennerne og sikring af en indkomst, der kan holde forbruget oppe, vejer åbenbart tungere. De fleste kan nok genkende portrættet, og nogle vil mene, at det er helt OK. Selv er jeg dog lidt bekymret for, om vi som forældre og som skole ikke er for bløde i vore holdninger til krav om faglige færdigheder og om en kontant og vedholdende indsats for at opnå disse færdigheder. Når vi fagligt set ligger under vore nabolande og bliver overhalet af mange lande i Sydøstasien og efterhånden også Baltikum, er jeg bekymret for, om vi kan holde vor fine position som et land med førende industrier og førende velfærd. Hvis vi ikke 11

12 fortsat kan ligge i front, fordi vi ikke har en dygtig og flittig, vidende arbejdsstyrke, går det også ud over velfærden. Vi kan selvfølgelig etablere os som en ren service-nation, som først og fremmest lever af at være et museum over 1900-tallets Europa, men er vi tilfredse med det? Det vil vi næppe være! Derfor er der god grund til, at vi strammer lidt op her og der med hensyn til det faglige niveau og med hensyn til indsatsen over for skolearbejdet generelt. I USA siger man: No pain, no gain det gælder også her. HU-elever anno

13 Overskriften i matematikundervisningen på Hørby Ungdomsskole: Har du lyst til at lære noget? Af Mette Ravnholt og Mariann Venø Efter at have hørt på Ole og Mogens snakken med hinanden efter deres dansktimer, hvor de gennem et par år havde haft et tæt samarbejde om to 9. klasser, blev vi inspireret til et samarbejde i matematik i to 10. klasser. Vi ville gerne prøve at forandre vores fastgroede matematiske metoder. Vi ville gerne, at det hele skulle gå ud på, at eleverne hele tiden skulle få mest muligt ud af undervisningen og deres eget arbejde med matematikken. De skulle altså flytte sig fagligt i forhold til sig selv. (Det er der jo egentlig ikke noget nyt i.) Grundlæggende snakkede vi med eleverne om, at vi nemt kunne hjælpe dem videre med deres faglige standpunkt men kun hvis de ville. Altså hele tiden fokus på: Har du lyst til at lære noget? Vores matematikundervisning ser derfor sådan ud for tiden: For at udnytte lærerressourcerne optimalt, arbejder vi altid sammen to eller tre klasser med henholdsvis to eller tre lærere. Når 2-3 lærere arbejder tæt sammen om deres specielle fag, giver det mulighed for inspiration og arbejdsglæde i form af nye vinkler dels på gamle faglige travere dels på de elever man arbejder sammen om. Eleverne vælger sig efter selvvurdering på 1., 2. eller 3. gear (dvs. forskellige tempi i undervisningen). Eleverne bliver altså nødt til at tage stilling til sig selv. Vi, lærerne, møder dem på tæt hold i det gear de selv har valgt. Og vi har en fornemmelse af, at det er med til at skabe et trygt matematik- miljø, så den enkelte får tro på, at det nytter. Så lidt tavleundervisning som muligt (uden det dog er afskaffet) bruges fortrinsvis ved korte gennemgange af nyt stof. Indlæring foregår fortrinsvis i grupper (oftest 2-mands). Grupperne organiseres af vi lærere, efter forskellige principper. F.eks. rene drenge- eller pige- Selvstændigt arbejde 13

14 14 Geometriske udfordringer grupper, eller en hurtigt arbejdende elev sammen med en elev, der arbejder knap så hurtigt, eller grupper dannet med jævnbyrdige elever, eller grupper hvor den personlige kemi giver grundlag for et harmonisk samarbejde. Årsagen til, at vi styrer gruppesammensætning er, at ved samarbejde med forskellige kammerater lærer man både om egne og andres styrkesider og arbejdsmåder, hvorved man bliver mere selvstændig og åben. Sidst på året vælger eleverne selv eksamensgrupper, da vi føler at de på det tidspunkt er rustet til at danne gode grupper. Året er bygget op, så vi kører matematisk emne ( værktøjs -tilegnelse), herefter afrunding af emnet i et miniprojekt og sluttelig fælles fremlæggelse for klassen, af projektet. Miniprojektet træner eleverne i dels at bruge det værktøj, de har tilegnet sig dels at åbne elevernes matematiske syn, så de kan se matematikken i hverdagen, og dermed føle at matematikken har aktualitet, hvilket nok er vigtigt i disse tider. Fremlæggelsen for klassen kan godt give lidt uro i maven, men da man har haft mulighed for at øve, og det er selvvalgt og dermed kendt stof, ender det oftest med en succesoplevelse, faglig stolthed og bedre selvværd. Eleverne møder sig selv hvor de er rent fagligt, ikke hvor mor synes de er, eller hvor den gamle matematiklærer syntes, de var. Også vi møder eleverne, hvor de er. Vi tror, at ved at tage udgangspunkt i dem, har vi en rigtig god base for motivation. Vi lærere skal blive gode til at give slip på vores vante roller, men selvfølgelig være medansvarlige. Vi skal minde eleverne om at: Har du lyst til at lære noget? Alt i alt skulle det jo gerne sluttelig være til størst muligt udbytte for den enkelte elev. Således at eleven kommer videre i forhold til sig selv og ikke nødvendigvis i forhold til klassen. At vi lærere synes, det er sjovt og spændende med denne form for undervisning er måske ikke en dårlig bivirkning ved projektet.

15 Selvevaluering - gør vi det, vi vil? Af viceforstander Ole Læborg I forbindelse med Undervisningsministeriets beslutning om gennemførelse af en årlig selvevaluering og offentliggørelse heraf, har vi på Hørby Ungdomsskole valgt at evaluere på to følgende områder: Lærernes oplevelse af en ændret pædagogisk struktur, samt elevernes oplevelse af denne ændrede pædagogiske struktur med specielt fokus på matematikundervisningen. Evalueringsformen er det, der betegnes som virkningsevaluering. I vort tilfælde er vi interesserede i at vide, om det vi gør i undervisningen og i dagligdagen i øvrigt, bidrager til at fremme de værdier, der omtales i vort værdigrundlag. Den ændrede pædagogiske struktur henter sin begrundelse i Hørby Ungdomsskoles værdigrundlag hvor det bl.a. hedder: Den daglige pædagogiske praksis skal søge at fremme og styrke flg. områder: Forståelse Indsigt Kompetenceudvikling Styrket selvværd Identitetsdannelse Skolens opgave er bl.a. at uddanne og opdrage til demokrati. At vække interessen for og engagementet i demokratiske processor således at den enkelte kan tage aktivt del i det pluralistisk samfunds mønster, der er kendetegnende for det danske. Et samfund hvor mobilitet og kreativitet er nøgleord. Evaluering af lærernes oplevelse Undersøgelsen er delt op i 2 hovedområder: undervisning, herunder også emneuger og alternative undervisningstilbud, og dagligdagen. Vi vil se på om arbejdet med læringsstile og MI, giver større mulighed for mere fleksibilitet - om etablering af fag- og klasseteams er den rigtige fordeling af lærerresurser giver den nye tilgang et mere udfordrende og udviklende arbejde. I dagligdagen fokuseres på, om arbejdsbyrden ved den ændrede praksis er forøget væsentlig, og om vi med vores nuværende struktur kan takle specielt krævende elever. Undersøgelsen viser at: Arbejdet opleves udfordrende og udviklende uden at være uoverskuelig Ændringen fra klasser til 3 stamhold (2 på 10. klassetrin og 1 på 9. klassetrin) giver større fleksibilitet i tilrettelæggelse af undervisningen At arbejdet i fagteams generelt har en højere prioritet end arbejdet i klasseteams At der generelt kan profiteres af at arbejde med læringsstile og tankerne bag 15

16 MI, men at man stadig føler sig usikker i brugen af de nye tanker/teorier At man i højere grad end tidligere lader sig inspirere af kollegiale diskussioner og af det pædagogiske samarbejde At den nuværende organisering i nogen grad giver et bedre grundlag for at vurdere den enkelte elev eksempelvis ved forældresamtaler, konfliktløsninger og faglig vejledning At bemandingen til de daglige opgaver er tilstrækkelig At vi oplever, vi kan takle opgaven omkring specielt krævende elever godt - specielt socialt og fagligt svage elever At vi har et passende udbud af emneuger og alternative undervisningstilbud At fagligheden i højere grad er blevet repræsenteret emneuger og i de alternative undervisningstilbud, men at man gerne ser det endnu mere repræsenteret/ bevidstgjort gennem arbejdet med læringsstile og MI Evaluering af elevernes oplevelse viser Undersøgelsen er fortaget på 10. klassetrin. Undersøgelsen omfatter 40 elever ud af et samlet elevtal på 100. Undersøgelsen viser: 16 Foran døren til et nyt skoleår At man i høj grad har oplevet skoleskiftet til HU som et positivt skoleskift At der er en stor positiv forskel i forholdet mellem lærer og elever sammenlignet med det man oplever i folkeskolen At der er en stor og positiv forskel på den matematikundervisning, man har fået på HU sammenlignet med den man

17 har fået i folkeskolen forskellen opleves størst af pigerne At det er rart, alt efter opgave, at kunne vælge mellem 3 hastighedsgrupper i matematikundervisningen At det er rart, at arbejde sammen med nogen der har samme læringsstil som en selv At det er godt at kunne gøre brug af mere end én lærer i undervisningen. Selv om det har været en vanskelig opgave at få taget hul på denne selvevaluering, har det vist sig at være et godt redskab for os, således vi hele tiden kan være fokuserede på at lave så god en skole som muligt. En skole vi kalder for efterskolen i tiden - de stærkeste ting i traditionen kombineret med nye tanker, der udfordrer og viser nye veje. Årets første beachvolley kamp 17

18 Fifth floor, please! Af Mads Peter Andersen - elev på HU 1996/97 18 De blanke ståldøre glider til siden, og jeg træder indenfor på det bløde gulvtæppe, der dækker elevatorens bund. En særlig, intens ro spreder sig i det lille rum. Jeg kigger på den velklædte flok, der omgiver mig. En professor i medicin. En forsker i medicinsk teknologi. To forretningskonsulenter med speciale i teknologisalg og min studiekammerat, Thomas. Stemningen er lys, men fattet. Spændt, men målrettet. Selv de hårde, gamle drenge har dyb respekt for situationen. Det er nu, det gælder. Jeg kigger i spejlet, der dækker elevatorens bagvæg. Der står Mads. Den lille lyshårede dreng fra Hus 2 er pludselig kommet i fint dress omgivet af nogle af nationens klogeste hoveder. Jeg befinder mig midt i min egen, lille amerikanske drøm. Elevatoren er på vej til 5. etage af hovedsædet for GE Healthcare, en del af verdens femtestørste industrikoncern og verdens største producent af medicinsk udstyr. Det er den 20. maj Vi er i Milwaukee, USA. Lad os skrue tiden tilbage til september Jeg går på 7. semester af sundhedsteknologi-uddannelsen ved Aalborg Universitet. Uddannelsen er en 5-årig civilingeniøruddannelse, der kombinerer medicinsk viden med klassiske ingeniørdiscipliner. Jeg læser på linien for medicinske signaler og systemer og lærer at udvikle medicinske apparater, diagnoseog behandlingsmetoder. Hvert ½ år arbejder vi på et virkelighedsnært projekt i mindre grupper. Denne gang har Thomas, Claus og jeg valgt at arbejde med hjertesignaler (EKG). Vores medicinske vejleder introducerer os for hjertesygdommen Lang QT Syndrom (LQTS), og det går hurtigt op for os, at sygdommen rummer flere interessante problemstillinger, vi kan arbejde med. Sygdommen, der rammer ca. 1 ud af 5000 personer, er karakteriseret ved, at hjertemuskulaturen er dårlig til at genoplade, når hjertet har slået. Genopladningen foregår uregelmæssigt eller for langsomt. Under de rette betingelser, kan dette medføre, at hjertet autonomt forsøger at slå igen, inden det er helt genopladet, hvorved hjertet kommer ud af rytme og begynder at flimre. Det er en alvorlig tilstand, der kan medføre pludselig død, eller i bedste fald en kort besvimelse. Sygdommen kan behandles med almindelig kendt hjertemedicin, men det er meget vanskeligt at finde patienterne. Sygdommen er arveligt betinget, og den eneste sikre måde at stille diagnosen på er at foretage en gentest af patienten en meget

19 dyr og langsommelig affære. Få eksperter i verden er i stand til at opdage forandringer i patientens EKG-signaler, hvis de kigger på en optagelse fra en syg patient, men det er meget, meget vanskeligt for det utrænede øje. Samme dag vi havde hørt om sygdommen og den vanskelige diagnosticering, var målet for vores projekt soleklart: Vi ville kombinere den mangeårige, medicinske forskning inden for området med nogle af de ingeniørmetoder, vi havde tilegnet os på universitetet og forsøge at lave en analyse-metode, der kunne diagnosticere LQTS alene ud fra EKG-signalet. Det må kunne lade sig gøre!, tænkte vi... og det kunne det! Ved at analysere formen af den sidste del af EKG-signalet fra hvert hjerteslag den såkaldte T-bølge ved hjælp af diverse, matematiske metoder, lykkedes det os at diagnosticere alle 20 patienter i vores projekt korrekt. Vores vejledere var vildt begejstrede, og de foreslog universitetet at tage patent på vores opfindelse. Vi udarbejdede hastigt en patentansøgning inden aflevering af vores projektrapport og fik patentet i hus kort før julen Thomas, Claus, Mads Mads Peter (nummer to fra venstre) i Milwaukee, USA og deres tre vejledere var blevet vaskeægte opfindere! Og SÅ kørte toget. Universitetet hyrede et københavnsk konsulentfirma til at varetage kommercialiseringen af vores opfindelse. Vi lavede flere test i laboratoriet og fik de gode, indledende resultater bekræftet. Og efter få måneder, kunne konsulenterne melde, at de havde fået kontakt til GE Healthcare i USA. De var meget interesserede og ville gerne have et møde med os. Mens det nye 8. semester-projekt om hjernebølger fyldte hverdagen til bristepunk- 19

20 20 tet, lavede vi skriftlige præsentationer af vores opfindelse, redigerede patentansøgninger, forberedte en mundtlig præsentation til mødet med GE og fik købt et nyt jakkesæt:-) Inden jeg fik set mig om, stod vi der. I elevatoren på vej mod 5. sal. Mødet med de farlige amerikanere blev en fantastisk oplevelse. Firmaets direktør og ingeniører var venlige og gæstfrie, og stemningen på mødet var langt mere afslappet, end jeg havde turdet håbe. Og nok så vigtigt: De var meget begejstrede for vores metode. Metoden passede perfekt ind i deres produktportefølje, og vi forlod mødet med direktørens underskrift på en foreløbig aftale om samfinansiering af en omfattende test af metoden. Forretningsmændene havde aldrig oplevet noget lignende, og der var høj stemning i den danske delegation, da vi forlod GE den eftermiddag i maj. Der er gået 6 måneder siden mødet med GE, og Thomas og jeg har siden da arbejdet hårdt på at teste systemet med et meget stort antal patienter. Foreløbig er 300 personer analyseret med systemet, og vi har diagnosticeret 98% korrekt. Det tyder godt. Thomas og jeg er nu nået til vores specialeprojekt, og vi arbejder her med at udvikle vores opfindelse til et nyt anvendelsesområde. For ligesom den arvelige sygdom LQTS kan give problemer med genopladningen, kan visse medicintyper gøre det samme. Vi er i fuld gang med at tilpasse metoden, så den kan bruges til at teste, om nye medicin-typer har denne uheldige bivirkning. Vi har allerede oplevet stor interesse fra flere danske medicinalfirmaer, der hvert år bruger svimlende summer på den slags analyser, og hvis det lykkes os, vil patentets markedsværdi stige betydeligt kan blive et meget spændende år. Om alt går vel, skal Thomas og jeg i praktik hos GE i Milwaukee fra januar til marts og samarbejde med deres ingeniører om yderligere test af metoden. Og om alt går rigtigt vel... ja, så nærmer tiden sig, hvor patentet bliver solgt til GE. Det har været et hårdt, men ekstremt lærerigt forløb, og min lille, amerikanske drøm er ved at gå i opfyldelse. Måske en dag bliver de tre Aalborg-knægtes opfindelse brugt i hele verden og kan være med til at redde udiagnosticerede LQTS-patienters liv. Måske en dag...

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Kære 9. klasse kære dimittender.

Kære 9. klasse kære dimittender. 1 Kære 9. klasse kære dimittender. Vores dimissionsfest i eftermiddag blev indledt med den LIP DUP, som I fornylig har en stor del af æren for, og som jeg tror på en eller anden måde vil minde jer om Th.

Læs mere

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang.

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. 1 Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. Vi skal tage afsked med hinanden I skal sige farvel til hinanden.

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7,

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7, 1 Allehelgen: Mt.5.13-16. Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, 732. 732, 31, 549 / 571, 321v6-7, 787.... H/B.061116. Åb.21.1-7. Så vær hos os i sorgen, og lad det under ske, at vi din påskemorgen må gennem

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 I klassen: 1. Hvilken af nedenstående påstande passer bedst til dig? (93 a. Jeg er en af de dygtigste i klassen. 16 % b. Enkelte

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

De sande værdier (2) Sø d. 18. september

De sande værdier (2) Sø d. 18. september De sande værdier (2) Sø d. 18. september Forvaltning af værdierne Luk 16:2 Så tilkaldte han forvalteren og spurgte: Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning Resumé: Time og dag

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden

Læs mere

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer.

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer. Dimission 2016 Kære 9. klasse Først vil jeg ønske jer et stort til lykke med eksamen. Det har for de fleste af jer været en tid med blandede følelser. Det er dejligt at have læseferie, men det er et pres

Læs mere

Uddrag fra HE rapport

Uddrag fra HE rapport Uddrag fra HE rapport Tabel A viser elevernes vurdering af, om de føler de har oplevet et anderledes skoleår i forhold til deres tidligere skoleår i folkeskolen. Tabel A Føler du at du har oplevet et anderledes

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen? 85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009

Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009 Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009 Året har budt på en del ændringer i IMU og mange store oplevelser sammen med jer. Vi har haft en masse sociale arrangementer, vi har arrangeret koncert med The Dawn,

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole.

Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole. Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole. 1. Del omhandler efterskoleopholdet generelt. 2. Del omhandler undervisningen på Hardsyssel efterskole. 3. Del omhandler skolens værdigrundlag. 1. del 1. Hvor

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Marie Louise Exner. Vedsted Friskole. www.vedsted-friskole.dk

Marie Louise Exner. Vedsted Friskole. www.vedsted-friskole.dk Marie Louise Exner www.vedsted-friskole.dk er en grundtvig-koldsk grundskole med børn fra børnehaveklasse til 10. klasse. Skolen vil give børnene et fælles skoleliv, der udover fagligheden udvikler deres

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning skoleåret 2013-14 Sydvestjyllands Efterskole

Evaluering af den samlede undervisning skoleåret 2013-14 Sydvestjyllands Efterskole af den samlede undervisning skoleåret 2013-14 Sydvestjyllands Efterskole SE d. 25. juni 2014 Der er evalueret ud fra UVMs kvalitetsstjerne se mere http://www.uvm.dk/uddannelser-og-dagtilbud/folkeskolen/de-nationale-test-ogevaluering//vaerktoejer/kvalitetsstjernen

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

salmer:252,251,259,257, Helligånd tag mig v. hånden sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om

salmer:252,251,259,257, Helligånd tag mig v. hånden sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om Livet og troen er ikke for fastholdere Prædiken til 6. søndag efter påske 2013 salmer:252,251,259,257, Helligånd tag mig v. hånden Jesus sagde; Når talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen,

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. 1. Hvor mange genstande kan man se fra Jorden? 2. Hvor mange kilo mælk ender produktionen på i 2010?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. 1. Hvor mange genstande kan man se fra Jorden? 2. Hvor mange kilo mælk ender produktionen på i 2010? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 1. Hvor mange genstande kan man se fra Jorden? 2. Hvor mange kilo mælk ender produktionen på i 2010? 3. Hvad kommer en stor del af elektriciteten fra på Bornholm? 4. Hvor

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013 Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen Kære dimittender! I Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole Frøslevlejrens Efterskole Selvevaluering af den Boglige undervisning 2 Selvevaluering af den Boglige undervisning Introduktion Ifølge lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen Lidt om troen Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: Lidt At være en kristen Om Frelse Dåb Helligånden Livet som kristen Evigheden Jesus kommer igen Himmelen Evigheden Gud og dig

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Generalforsamling 5. april 2011.

Generalforsamling 5. april 2011. Generalforsamling 5. april 2011. Der er så dejligt ude på landet, således begynder et af H. C. Andersens mest kendte eventyr: Den grimme ælling, og det er vel på sin plads at citere netop denne berømte

Læs mere