Dagsorden Ad 1) Ændrede ledelsesformer på instituttet Ad 2) Hvordan går vi videre efter den praktiske fusion er gennemført

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R N O R D I S K E S T U D I E R O G S P R O G V I D E N S K A B ( N O R S ) K-udvalget M Ø D E R E F E R A T 9. MARTS 2018 Forum K-udvalget Møde afholdt 8. marts 2018 NJALSGADE 136, BYGN. 27, 5. SAL Sted Referent Salen Sigrun Eyðinsdóttir Petersen DIR sigruneydinsdottir@hum.ku.dk Til stede Anne Mette Hansen, Birgit Eggert, Pia Quist, Alex Speed Kjeldsen, Patrizia Paggio, Marie Maegaard, Janus Spindler Møller, Mie Femø Nielsen, Johnny Kondrup, Helle Kannik Haastrup, Mads Poulsen, Elisabeth Engberg- Pedersen, Christina Fogtmann Fosgerau, Dorthe Duncker, Gitte Gravengaard, Thomas Olander, John Tøndering, Bolette Sandford Pedersen Helle Trøst Nielsen, John Edelsgaard Andersen Afbud: Asgerd Gudiksen Dagsorden Ad 1) Ændrede ledelsesformer på instituttet Ad 2) Hvordan går vi videre efter den praktiske fusion er gennemført Institutlederen bød velkommen til det første møde i K-udvalget. Alle adspurgte havde meldt positivt tilbage om at være medlem i udvalget, som således består af 16 medlemmer der repræsenterer instituttets faglige områder. Derudover deltager medlemmer af ledelsen hvor det er relevant. Referater lægges på hjemmesiden under udvalg råd og nævn hvor også medlemmer fremgår. I det fusionerede institut som kommer med to forskellige ledelseskulturer

2 (enhedsinstitut vs afdelingsorganiseret institut) er der behov for at drøfte den videre organisering af instituttet. Der blev lagt op til at drøfte om instituttet, som har en topledelse, skal arbejde med at kvalificere den selvledelse der allerede eksisterer. Skal vi have en form for regional ledelse i begge bygninger. Vi får som bekendt ved udgangen af 2019 råderet over bygning 23 som ligger i umiddelbar forlængelse af bygning 22. Eller skal rollerne som centerleder/forskningsgruppeleder/fagkoordinator/ eventuelt udbygges. SIDE 2 AF 5 Et underudvalg under forskningsudvalget har stået for at lave en kortlægning af centre og forskningsgrupper på instituttet og opgaveporteføljer for lederne af dem. For at understøtte diskussionen gav Bolette Sandford Pedersen en status på arbejdet med kortlægningen. Underudvalgets kommissorium er udledt af fusionsaftalen, hvor der står at der skal udarbejdes funktionsbeskrivelser for lederne af forskningsgrupper og centre samt for fagkoordinatorer. Desuden skal betingelserne for at oprette og drive forskningsgrupper og centre præciseres. I deres undersøgelse har underudvalget skrevet ud til samtlige organiserede grupper, centre og samlinger og bedt dem svare på en række spørgsmål som forholder sig til status på gruppen, rammer og struktur. Alle har svaret og det indsamlede materiale udgør 26 siders grundarbejde. På baggrund af grundmaterialet har udvalget kunnet danne sig et overblik over de generelle mønstre mht. hvordan centre versus forskningsgrupper fungerer på instituttet samt en bedre fornemmelse af de enkelte gruppers status og ønsker for fremtiden. Et center har en fast struktur med en leder som der er konsensus om i gruppen, er mødested for flere fagpersoner med fælles faglighed, dvs. mindst en håndfuld HVIP, har flere forskningsledere i gruppen med egne eller fælles projekter typisk også med egne bevillinger, og har en fast mødestruktur og -kultur i gruppen. Der er ingen formelle krav til at kunne kalde sig en forskningsgruppe. Alle kan med andre ord etablere en forskningsgruppe hvis de mener det er hensigtsmæssigt. Udvalgets arbejdet har udmøntet sig i en række anbefalinger til hvilke obligatoriske kriterier kunne definere hhv. centre og forskningsgrupper. Samt en række anbefalinger til centerledernes- og forskningsgruppeledernes opgaveportefølje. Oplægget vedlægges referatet. John Tøndering gennemgik fagkoordinatorernes opgaver ud fra et forslag der nærmere præciserer hvad de omfatter. Forslaget var delt ud før mødet. Fagkoordinatorer repræsenterer en uddannelse/fag/fagområde/- specialisering og optræder som forbindelsesled mellem

3 uddannelsen/faget/fagområdet/specialisering på den ene side og studienævn, studieleder og institutleder på den anden. Institutlederen udpeger fagkoordinatorerne blandt fagenes lektorer og professorer under hensyntagen til, at koordinatorerne skal repræsentere hele faget. Fagkoordinatoren er et fagligt samlingspunkt, der har ansvar for den faglige udvikling af faget. Derudover plejer fagkoordinatorerne at møde op ved arrangementer som fx aftagerpanelmøder. SIDE 3 AF 5 Forskellige aspekter og afklaringer i forhold til centerleder-/forskningsleder- /fagkoordinatorrollen blev drøftet samt hvilke beføjelser rollerne skal have i forhold til ledelsesopgaver. - De fleste gav udtryk for, med den størrelse instituttet har, at der er behov for en eller anden form for struktur/grupperinger. - Især unge forskere kan have brug for nogen at gå til som er tættere på end institutlederen hvis de har en god ide eller hvis de har brug for at tale om valg af karriereveje osv. - Centre kan skabe rammer og strukturer som kan være frugtbare for det faglige miljø hvor man kan sparre med hinanden fx om ansøgninger. - Centrene bør være dynamiske - de kan være aktive og blomstre hvorefter de, hvis der ikke er mere aktivitet, kan afvikles igen. - Centerledere/fagkoordinatorer/forskningsgruppeledere skal ikke nødvendigvis være en del af den formelle ledelsesstreng. Der blev også drøftet fordele og ulemper ved selvledelse. Bl.a. kunne man afsøge muligheder for at kvalificere den selvledelse som er på instituttet. - Hvad er god selvledelse i forhold til fx målopfyldelse. - I centre hvor der vil være rammer og konstruktioner kunne man finde en form for strategiske selvledelse med bottom-up konstruktioner. - Selvledelse kræver også at man kender retningen (vision/mission), for det sted vi er, for at kunne prioritere i forhold til opgaver vi skal løse. - Evt. kunne man få formuleret nogle retningslinjer for hvad vi ser som god selvledelse. Der blev også drøftet ledelsesstrukturer i forhold til undervisning og pligtarbejde over for det mere udefinerbare forskning. - De fleste var enige om at der er behov for ledelse på uddannelsesområdet. At udbyde undervisning og udvikle fagene

4 kræver koordinering, og det organiserer ikke sig selv. Det samme gælder myndighedsbetjening og pligtopgaver og fordeling af pligtopgaver for at de ikke altid skal ende hos den samme person. Forskningen har ikke nødvendigvis brug for at blive ledet på samme måde. SIDE 4 AF 5 John E konkluderede til sidst som også tydeligt fremgik af drøftelserne at ledelse er mange ting. Der er et grundlæggende behov for at få defineret hvilke opgaver kræver en form for ledelse på instituttet. Der er brug for en form for funktionsopdelt/faglig ledelse, samtidig som det viser sig at være behov for en mere tydelig formel ledelse som også angiver retning vision/mission for instituttet. Skal topledelsen være bredere? Skal der være to eller tre ledelseslag? Eller skal mellemlederne mere være en slags mediator? Der vil blive arbejdet videre med de input som er fremkommet på mødet. Og man kan også se på og lade sig inspirere af hvordan andre institutter i samme størrelse organiserer sig. Hvordan går vi videre efter den praktiske fusion er gennemført JEA indledte punktet med at fremhæve som en positiv konsekvens af at vi skal rømme hele bygning 27 at vi nu kan komme videre med den planlægning om arealudnyttelse og flytning som vores flytteudvalg har udarbejdet i forbindelse med fusionen. Vi får nu mulighed for at fusionere også arealmæssigt i og med at bygning 23 ligger i umiddelbar forlængelse af bygning 22. Vi får 100m2 mere end det oprindelig var forudset i de tidligere flytteplaner for 4. og 5. sal samtidig med at vi vil overveje udnyttelsen af arealet i bygning 22. I forhold til undervisning og uddannelse er det urealistisk at der vil blive oprettet nye uddannelser på nær i IT and Cognition. Studieordningerne står først til at blive revideret i Enkeltstående tilvalg er i risikozonen (på baggrund af antallet af deltagere), det gælder fx It og Sprog. Evt. kan det bruges i faget Sproglig Analyse. Hvis KU bliver institutionsakkrediteret vil det være lettere at oprette nye uddannelser. Internationale uddannelser kunne således komme på tale som ville bringe fagligheder fra gamle NFI i spil. Efteruddannelser som fx master i sprogpsykologi burde være oplagt på vores institut, men KU vil ikke afsøge de muligheder endnu. Åbent universitet kunne også være en mulig indtægtskilde, men det er heller ikke en mulighed på nuværende tidspunkt.

5 Mødet sluttede kl. ca hvorefter der blev serveret en let anretning. SIDE 5 AF 5