Analyse og Værdiansættelse af Vestjysk Bank

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse og Værdiansættelse af Vestjysk Bank"

Transkript

1 HA alm. 6. semester Bachelorafhandling Forfatter Chris Kudahl Sørensen Vejleder Palle Nierhoff Institut for Økonomi Analyse og Værdiansættelse af Vestjysk Bank Tegn (uden mellemrum): *800 = Business and Social Sciences Aarhus Universitet Maj 203

2 Indhold Abstract... 3 Indledning Problemformulering Afgrænsning Undersøgelsesstrategi og Metode Begreber & Teori Begreber Basiskapital Basel III Økonomiske og Strategiske drivere for bankers værdi Teori VRIN analyse af virksomhedens resurser og kompetencer PEST analyse af makromiljøet Porters five forces analyse af konkurrenceforholdene SWOT Forecasting Den fundamentale bank værdiansættelses-model Værdiansættelse af gebyrbaserede aktiviteter Analyseramme Dataindsamling Dataanalyse Intern analyse -VRIN Porters five forces Truslen fra nye aktører Truslen fra substitutter Graden af købermagt Graden af leverandørmagt Graden af konkurrence PEST Politiske/Lovgivningsmæssige Økonomiske... 27

3 5.4 SWOT Forecast Værdiansættelse af on-balance aktiviteter Værdiansættelse af off-balance aktiviteter Værdiansættelse On-balance aktiviteter Off-balance aktiviteter Samlet værdi Konklusion Referencer

4 Abstract The following report is concerned with the analysis and valuation of Vestjysk Bank. The problem statement of the report highlights the aim of the report as: - An analysis of the internal factors that contributes to the banks future value creation - An analysis of the banks environment to establish what factors play the biggest role in the creation of future value - An analysis of the banks status as a bank in crisis and what that means for the opportunities for future value creation - An estimate of the banks theoretical value. The paper is structured with a walkthrough of the theoretical foundation and basic concept at the beginning followed by a data collection and data analysis. The data analysis is divided into an analysis part, a forecasting part and a valuation part. The analysis part is then further divided into an internal and an external analysis. For the internal analysis the VRIN-model is used to determine the competitive advantage that can come from given factors within the company. The analysis concludes that the local brand is a source of sustained competitive advantages. The organization was found to have a high level of control over the expenditure which was deemed to be a competitive necessity rather than a competitive advantage. The external analysis takes a starting point in Porters five forces and the PEST-model framework. Several factors were found to have an impact on Vestjysk Bank, including the growth in GDP, the prospects of the agricultural and estate sectors and the development of the stock market. The forecasting part of the paper reaches the conclusion that GNP will grow in the following years. Also the prospects for the agricultural sector are good but the prospects for the estate sector still don t look too bright. The valuation part of the paper uses a fundamental method for valuing a bank. This includes calculating a liquidation value and a franchise value for the on-balance part of the banks activities. The on-balance value is then added to the value of the off-balance activities, such as fees and trading income. The theoretical value of Vestjysk Bank was calculated to million DKK. In comparison the price implicitly calculated by the stock market was million DKK at the same time of calculation (3. of December 202). The calculated theoretical value has an extra value of 6.44 % compared with the stock market value. The extra value could be contributed to the risk of bankruptcy being calculated into the stock market value. 3

5 Indledning Vestjysk Bank er blandt de danske banker, der er hårdest ramt af finanskrisen. I 20 og 202 har banken været nødt til samlet at nedskrive udlån med knap 2,5 mia. kr. Resultatet har været store underskud på trods af pæne basisresultater. De store nedskrivninger har medført, at banken ultimo 202 med en solvens på 0,9 %, kun har en overdækning på 0,9 % ift. lovgivningens krav (Vestjysk Bank, årsrapport 202). Ifølge bankens årsrapport (202) skyldes de store nedskrivninger bl.a. en overvægtning af ejendomsbranchen og landbruget i bankens udlånsportefølje. Begge erhverv er særligt hårdt ramt af krisen. Ejendomspriserne har været faldende gennem flere år, og det har været svært at sælge til acceptable priser (Vestjysk Bank, årsregnskab 202). Landbruget har oplevet faldende afregningspriser, der har skævvredet forholdet mellem produktionsomkostninger og indtægtsmuligheder (Vestjysk Bank, årsrapport 202). Ultimo 20 var Vestjysk Bank Danmarks 9. største målt på arbejdende kapital (www.finansraadet.dk 202). Arbejdende kapital, som et defineret som summen af indlån, udstedte obligationer, efterstillede kapitalindskud og egenkapital (www.finanstilsynet.dk 20) blev opgjort til knap 27 mia. (Vestjysk Bank, årsrapport 20). Banken har 22 filialer i Jylland samt én på Fyn og har sit klare fokus på det midt og vestjyske område (www.vestjyskbank.dk 203). Siden finanskrisens udbrud har store dele af den danske økonomi lidt under faldende ordrer og lavvækst. Antallet af konkurser har ligget ekstraordinært højt i årene efter finanskrisen (Statistikbanken.dk 203). Flere konkurser end normalt lagt sammen med dårlig indtjening generelt fører til større nedskrivninger for bankerne, når låntager ikke er i stand til at betale. Eftervirkningerne af finanskrisen har ført til stigende krav fra danske såvel som europæiske politikere til øget kontrol og lovgivning af banker og finanssektoren generelt. I forbindelse med lovgivning, der påvirker Vestjysk Banks fremtid, er det interessant at fremhæve Basel III kravene, der vil blive indfaset over de kommende år. I øjeblikket opfylder Vestjysk Bank ikke de endelige krav (www.business.dk 203), men har et par år til at øge solvensgraden. Basel III vil foruden øgede solvenskrav også stille krav til sammensætningen af bankernes basiskapital (www.nationalbanken.dk 20). Bestyrelsen udtaler i årsrapporten (202), at man forventer at fastholde basisresultatet før nedskrivninger i et niveau omkring 500 mio. Derudover forventes der fortsat at komme nedskrivninger i 203, givet den økonomiske situation i økonomien generelt. Bestyrelsen forventer fortsat sløje, men uændrede konjunkturer i 203. Fokus vil være på at øge solvensen og samtidig slanke balancen gennem fravælgelse af kunder, der udgør større poster på udlånsbøgerne eller vurderes at være for risikable, givet bankens nuværende situation (Vestjysk Bank, årsrapport 202). 4

6 De særlige forhold, der omgiver Vestjysk Bank, gør den interessant at undersøge nærmere. Både nedskrivninger, lovgivningskrav og solvensproblemer såvel som over 50 % statsejerskab øger kun den kompleksitet, der i forvejen er forbundet med værdiansættelse af en bank (Koller et al. 200). Med udgangspunkt i følgende problemformulering vil rapporten analysere de forskellige forhold, der kan have betydning for den fremtidige værdiskabelse i banken og som følge heraf også dens værdi:. Problemformulering Hvordan vil Vestjysk Banks beslutninger i forbindelse med valg af strategi og intern opbygning påvirke dens formål: at skabe værdi for aktionærerne? Hvordan spiller deres tilstand som en bank i krise ind? Hvilke omgivelsesfaktorer vil have størst indflydelse på bankens opfyldelse af sit formål? Hvad er Vestjysk Banks teoretiske værdi?.2 Afgrænsning I forbindelse med overtagelsen af Århus lokalbank blev det 00 % ejede datterselskab Center Finansiering A/S en del af Vestjysk Bank koncernen. Rapporten begrænser sig til udelukkende at behandle moderselskabet Vestjysk Bank og den dertilhørende bankdrift. Dermed afgrænses der fra at se på de helt eller delvist ejede selskaber. Denne afgrænsning har kun betydning for regnskabet 202. Der vil ikke blive foretaget en analyse af nøgletal og lignende i en regnskabsanalyse i traditionel forstand. Vestjysk Banks status som en bank i krise er allerede slået fast i diverse medier og myndigheder. Fokus vil i stedet blive lagt på fremtiden og bankens muligheder for at opfylde de nye kapitalkrav i forbindelse med Basel III. Da Vestjysk bank har mere end 95 % (Vestjysk bank risikorapport, 202) af sine aktiviteter inden for Danmarks grænser, vælges der i rapporten at se bort fra videre analyse af udlandet som sådan. Enkelte faktorer vil dog blive berørt, men kun i den kontekst at det har direkte betydning for værdidrivere indenfor landet. 2 Undersøgelsesstrategi og Metode Rapportens grundlæggende opbygning bygger på Brinberg og McGrath s (985) Validity Network Schema (VNS). Den grundlæggende ide bag VNS er, at forskning er undersøgelsen af relationer. Brinberg og McGrath arbejder i VNS med tre domæner: Det substantive, det begrebsmæssige og det metodemæssige. Hvert domæne indeholder tre niveauer: Elementniveauet, relations-niveauet og det omgivende system. Det substantive domæne indeholder undersøgelsens aktør, som kan være en person, virksomhed, enhed eller og dennes omgivelser. 5

7 Det begrebsmæssige domæne indeholder begreber, teorier og det overordnede paradigme. Begreber i VNS forstand er egenskaber, der relaterer sig til tilstande og handlinger hos aktøren eller dennes omgivelser. Teorier, der ligger på relations-niveauet, er: Patterns of logical, causal, or chronological association between those properties (states and actions and entities) (Brinberg side 36), dvs. ideer om hvordan to eller flere begreber relaterer til hinanden. Paradigmet, der er det omgivende system, vil ikke blive gennemgået i denne rapport. Det metodemæssige domæne indeholder foruden undersøgelsesstrategier også dataindsamling og dataanalyse. Dataindsamling forstås som teknikker til at måle, manipulere og kontrollere egenskaber hos aktøren. Denne rapport vil udelukkende beskæftige sig med sekundært data, og der vil derfor ikke være tale om måling men snarere kontrol af egenskaber hos vores aktør. Rapportskrivers rolle er i dette tilfælde en outsider, der på afstand af casen må bruge publicerede rapporter og anden sekundær data (Ryan et al. 2002). Dataanalysen er hvor teorier og indsamlet data sættes sammen for derigennem at kunne udlede relationer. Det omgivende system indenfor det metodemæssige domæne er undersøgelsesstrategien eller metoden. Det er strategier eller rammer, indenfor hvilke forskningen udføres. Formålet med denne rapport er at lave en dybdegående analyse af en enkelt virksomhed. Vestjysk Bank kan i en metodemæssig sammenhæng ses som rapportens case. Metoden der vil blive brugt i rapporten vil være et intensivt single-casestudie, hvis formål er at skabe en forståelse for én enkelt case i relation til omgivelserne (Eriksson & Kovalainen 2008). Det er på samme tid ikke rapportens formål at skabe generaliserbare resultater, men udelukkende resultater, der er sigende om Vestjysk Bank i relation til sine omgivelser. Dermed adskiller rapportens metodebehov sig også fra, hvad der f.eks. er kendetegnende ved et ekstensivt casestudie (Eriksson & Kovalainen 2008). Det er vigtigt, at der gøres overvejelser for, hvordan casen afgrænses, så der er et klart billede af, hvor casen starter og slutter (Eriksson & Kovalainen 2008). Såvel tidligere forskning på området, som empiri og teori i relation til casen er en central del af et intensivt casestudie, fordi det hjælper med at finde det der er interessant ved casen (Eriksson & Kovalainen 2008). 3 Begreber & Teori I de følgende to afsnit vil begreber og teori, der vil blive brugt i rapporten, blive gennemgået. Efterfølgende vil disse blive samlet i en analyseramme i afsnit 3.3. Denne vil danne grundlag for analysen af den indsamlede data samt give et overblik over analysens struktur. 3. Begreber Begreberne har til formål at begrænse og målrette dataindsamlingen. Begreberne relaterer sig til rapportens aktør, Vestjysk Bank og dennes omgivelser og øvrigt fundet relevante i forbindelse med besvarelsen af problemformuleringen. 6

8 3.. Basiskapital Basiskapitalen er den kapital, der indgår i beregningen af bankens solvens i lovgivningsmæssig forstand (Nationalbankens kvartalsoversigt. kvartal 20). Basiskapitalen indeholder tre typer kapital: Ikke-hybrid kernekapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital. Ikke-hybrid kernekapital Denne type kapital anses for den højeste kvalitet af kapital. Kategorien indeholder typisk aktiekapital og reserver. Ikke-hybrid kernekapital er den mest efterstillede kapitalform i en konkurssituation. Hybrid kernekapital Denne kategori er lån, som banken har optaget på særlige vilkår. For at kunne kategoriseres som hybrid kernekapital kræver Basel III, at lånet bl.a. skal have ubegrænset løbetid, betalinger af renter og afdrag skal kunne bortfalde og kapitalen skal kunne konverteres til aktiekapital eller nedskrives. Hybrid kernekapital er efterstillet andre lån i tilfælde af konkurs, men honoreres før ikke-hybrid kernekapital. Supplerende kapital Supplerende kapital er lån, som banken har optaget, men har mindre strikse krav i forhold til hybrid kernekapital. Der stilles ikke krav til løbetid eller bortfald af rente og afdragsbetaling. For at kunne kategoriseres som supplerende kapital skal lånene kunne konverteres til aktier eller nedskrives Basel III De nye Basel III regler, som blev fremsat af Basels banktilsynskomite i slutningen af 200, medfører skrappere krav til bankernes kapital og likviditet (Nationalbankens kvartalsoversigt. kvartal 20) og adresserer systemisk risiko i økonomien gennem indførslen af kapitalbuffere ovenpå minimumskravene (Nationalbankens kvartalsoversigt 4. kvartal 200). Hvor Basel I og II allerede er implementeret, kommer Basel III til at have indvirkning på fremtiden for den danske banksektor. Basel III indfases fra 203 og frem til Fra 203 til 205 indfases højere kapitalkrav, mens de foreslåede ekstra kapitalbuffere indfases fra 206 til 208. Sidst vil snævrere definitioner af kerne- og basiskapital blive indfaset frem til 2023 (Nationalbankens kvartalsoversigt 4. kvartal 200). Højere kapitalkrav De højere krav til kapitalen bliver som følger: Egenkapitalen skal udgøre 4,5 % af de risikovægtede aktiver mod 2 % nu. Kernekapitalen skal udgøre 6 % mod 4 % nu, og slutteligt forbliver kravet til basiskapitalen på de 8 %, der er kravet nu (Nationalbankens kvartalsoversigt 4. kvartal 200). 7

9 Kapitalbuffere Kapitalbufferne kommer til at ligge ovenpå de højere krav til kapitalen. Målet med bufferne er at sikre, at bankerne holder kapital ud over kravene, som kan absorbere tab i dårlige tider (Nationalbankens kvartalsoversigt 4. kvartal 200). Kapitalbufferen er delt op i to dele. Den faste del, der er fastsat til 2,5 % af de risikovægtede aktiver, lægges oveni kapitalkravene. Dertil lægges en variabel buffer kaldet den modcykliske kapitalbuffer på mellem 0 og 2,5 % af de risikovægtede aktiver. Den modcykliske kapitalbuffer har til formål at modvirke systemisk risiko og fastsættes for banker, der kun har aktiviteter i Danmark, af de danske myndigheder på baggrund af systemisk risiko i Danmark. Den variable buffer trappes op i tider med overnormal vækst i udlån. Banken har 2 måneder til at opfylde bufferkravene fra det tidspunkt, den kommer under buffergrænsen, inden sanktionerne træder i kraft (Nationalbankens kvartalsoversigt 4. kvartal 200). Sanktioner Overholdelse af kapitalkravene er nødvendig for, at banken kan fortsætte sin drift og er derfor i tråd med Basel II. Sanktionsmulighederne i forbindelse med bufferne bliver tilbageholdelse af indtjeningen. Såfremt bufferne ikke overholdes, bliver bankerne dermed begrænset i at udbetale bonusser, udbytte eller tilbagekøbe aktier. Restriktionerne strammes jo mindre af den krævede buffer banken har. Hvis bufferen opfyldes mellem 75 og 00 %, skal 40 % af indtjeningen tilbageholdes. Hvis den derimod kun opfylder mellem 0 og 25 % af bufferen, skal hele indtjeningen tilbageholdes (Nationalbankens kvartalsoversigt 4. kvartal 200) Økonomiske og Strategiske drivere for bankers værdi Dermine (2008) fremhæver seks faktorer, der kan have stor betydning for franchiseværdien (se afsnit for forklaring af udtrykket) af en banks indeståender og udlån. Disse gennemgås herunder, efterfulgt af en gennemgang i stordriftsfordele og breddeøkonomi, ifølge Dermine: Økonomisk vækst Den nominelle vækst i bankers balancer er tæt forbundet med den nominelle vækst i BNP. Et centralt parameter for at estimere væksten i en banks ind - og udlån er væksten i et lands BNP. Der kan derefter laves tilpasninger, såfremt der er faktorer specifikt for den enkelte bank, der giver anledning til at forvente en anderledes vækst i bankens ind - og udlån end væksten i BNP. Det nominelle renteniveau Empiri viser, at detailrenten er lang tid om at tilpasse sig ændringer på markedsrenterne. Tilpasningen er som ofte både forsinket og kun delvis. Forklaringen skal angiveligt findes i manglende konkurrence og volumens relativt lave elasticitet i forhold til renten. Resultatet af den rigide tilpasning, er at marginen på indlån bliver større, når markedsrenten stiger og 8

10 lavere, når markedsrenten falder. Tilsvarende, men med modsat fortegn, er tilfældet for bankens udlån. Konkurrence Antallet af banker, konkurrenceniveauet og truslen fra nye markedsdeltagere påvirker ind - og udlånsrenterne og dermed også den margin, bankerne kan tjene. Færre og større banker kan føre til markedsmagt og dermed også mere favorable renter for bankerne. En høj grad af konkurrence i et marked fører til lavere marginer. Truslen fra nye markedsdeltagere kan både påvirkes af lovgivning, men også af den imperfekte information der er tilgængelig for forbrugerne. Sidstnævnte udmønter sig i højere opfattet eller effektiv omkostning ved at skifte bank. Banker, der helt eller delvist er ejet af det offentlige, kan også påvirke konkurrence, da disse banker måske ikke har margin som et mål, men følger andre mål på bekostning af udlåns/indlåns-margin. Finansiel innovation Finansiel innovation har med opfindelsen af nye investeringsprodukter, der konkurrerer med bankernes ind og udlån. Introduktionen af flere og mere attraktive investerings- og lånemuligheder, specielt kortsigtede, har historisk mindsket interessen for bankindlån og udlån. Tidligere har lovgivning betydet, at indskud og lån i banker var den eneste form for kortsigtet investering og lån henholdsvis. Bankerne kan stadig tjene på at administrere de nye investerings- og finansieringsinstrumenter, men i mindre omfang end marginerne på ind - og udlån. Opfindelsen af nye finansielle instrumenter vil betyde en mindre franchiese værdi af bankens ind- og udlån. Aktiemarkedet Når aktiemarkedet boomer, er der en tendens til, at investorerne flytter en del af deres opsparing fra bankkonti til aktier. Tilsvarende flytter opsparingen fra aktier til bankkonti, når aktiemarkedet falder. Aktiemarkedets tilstand har således indflydelse på franchiseværdien af bankens indlån. Skatter og regulering Hvis der findes indskudskonti, der er skattefrie, kan bankerne sætte en lavere rente, da de stadig vil være attraktive pga. skattefritagelse. Dermed kan der være sammenhæng mellem skattefritagne kontotyper og bankens marginer på disse. Lovgivningsmæssigt nævnes reservekravet på indskud i bankerne. Reserve, der står i centralbanken, vil som oftest give et mindre afkast end, hvis de i stedet blev brugt til udlån eller anden investering. Lovkrav om reserver mindsker derfor bankernes overskud på indlån. En anden faktor, der kan påvirke en banks værdi, i dette tilfælde gennem indtjening og drifts (ikke-rentebærende) udgifter, er stordriftsfordele. 9

11 Stordriftsfordele og økonomisk bredde Ifølge Dermine (2008) er stordriftsfordele centralt for en banks værdi, da det kan give en konkurrencemæssig fordel. Økonomisk bredde betyder at kunne tilbyde flere produkter til kunden og er også en kilde til konkurrencemæssige fordele. Dermine (2008) definerer flere former for stordriftsfordele, der kan føre til konkurrencemæssige fordele. Principielt relaterer de sig bankens værdi, men givet agentkonflikten mellem ejere og ledere kan de også have forbindelse med ledernes egen interesse: Omkostningsbaserede stordriftsfordele Omhandler omkostningen pr. enhed. Kan opnås ved at udvide ét enkelt forretningsområde. Dermine (2008) påpeger, at denne fordel kun er opnåelig for små banker, da effekten hurtigt aftager, når banken vokser. Den optimale størrelse er estimeret til ca. 25 mia.. På samme tid viser empiri, at den optimale størrelse er vokset eksplosivt de seneste 5 år, og det kan derfor ikke siges, at den optimale størrelse ved forblive på det nuværende niveau (Dermine 2008). Brandbaserede stordriftsfordele Er et særtilfælde af omkostningsbaserede stordriftsfordele. Stordriftsfordelen kommer gennem lavere reklameomkostning pr. solgt enhed. Brandgenkendelse er en central kilde til konkurrencemæssige fordele, da den er en faktor i nye kunders valg. Omsætningsbaserede stordriftsfordele Størrelsen på kapitalbasen forbindes her med muligheden for at stille garanti for flere og større lån og kan dermed skaffe banken en konkurrencemæssig fordel ved at give adgang til flere og større omsætningsmuligheder. Too-big-to-fail Hvis følgevirkningerne af bankens konkurs vil være så store, at staten vil redde banken inden det kommer dertil, er der tale om too-big-to-fail. Den implicitte garanti for, at staten vil redde banken, fører til lavere finansieringsomkostninger for banken og dermed en konkurrencemæssig fordel. Omsætningsbaseret økonomisk bredde Muligheden for salg af nye typer produkter til eksisterende kunder. Eksemplet med forsikring til eksisterende bankkunder nævnes. Muligheden for værdiskabelse gennem denne type stordiftsfordel er dog ikke universel. Dermine (2008) antyder, at eksistensen af en omsætningsbaseret stordriftsfordel er landespecifik og det derfor er nødvendigt at se på det enkelte land, om der er tradition for at købe f.eks. forsikring og bankprodukter samme sted. Finansiel diversificeringsbaseret økonomisk bredde Bygger på basal porteføljeteori. Spredning af bankens lån på forskellige industrier, kundegrupper eller regioner. Spredning af bankens aktiviteter på f.eks. alm. bankdrift og 0

12 forsikring. Finansiel diversificering fører til lavere kapitalkrav hvis den fører til lavere risiko for den samlede forretning. X-effektivitet For et givent outputvolumen opererer banken ikke så effektivt, som det er muligt. Lav effektivitet er påvist til at være en mere relevant faktor end stordriftsfordele og en central motivationsfaktor til fusioner mellem banker indenfor samme land. Fusioner som værktøj har her med reduktion i det samlede filialnetværk at gøre. Markedsmagt Fusioner og dermed større markedskoncentration kan føre til markedsmagt, og den lavere konkurrence giver mulighed for større marginer. Ligeledes er der forbindelse mellem markedsmagt og forhandlingsmagt i forhold til leverandører. Defensivt baserede stordriftsfordele Størrelse kan være et forsvar mod overtagelser. Dermine (2008) tilskriver denne stordriftsfordel til ledelsens ønske om at forsvare deres egen position. 3.2 Teori De forskellige teorier, der vil blive brugt til analysen, bliver gennemgået i de følgende afsnit. Teorierne relaterer sig til de spørgsmål, der blev stillet i problemformuleringen og vil fokusere på intern- og ekstern analyse samt værdiansættelse af en bank VRIN analyse af virksomhedens resurser og kompetencer Resurser er de aktiver, en virksomhed har eller har adgang til, f.eks. gennem leverandører, mens kompetencer er de måder, aktiverne bliver brugt på (Johnson et al. 20). VRIN opstiller fire kriterier, der kan bruges til at analysere, hvor vidt en resurse eller kompetence i en virksomhed kan danne basis for konkurrencemæssige fordele (Johnson et al. 20). De fire kriterier, som beskrevet af Johnson et al. (20), vil blive gennemgået herunder: Værdi En resurse eller kompetence har værdi, når de giver potentielle konkurrencemæssige fordele i et marked til en pris, der muliggør acceptable afkasts niveauer. Fire ting bestemmer graden af værdi: - Giver den mulighed for at imødekomme muligheder og trusler i virksomhedens omgivelser? - Skaber den værdi for kunderne? - Er noget konkurrenterne ikke har eller ikke lægger vægt på - Omkostningerne skal være så lave, at der stadig er mulighed for acceptabel profit

13 Hvis en virksomhed har resurser og kompetencer, der kun har værdi siges de at være konkurrencemæssigt ligestillede med konkurrenterne. Sjældenhed Næste niveau er sjældenhed. En konkurrencemæssig fordel kan være længerevarende, hvis kun én eller få virksomheder har resursen eller kompetencen. Det er her vigtigt at se på, om resursen eller kompetensens sjældenhed er vedvarende. Hvis en virksomhed har resurser og kompetencer, der foruden værdi også er sjældne, har virksomheden en midlertidig konkurrencemæssig fordel. Ikke-kopierbar Resurser og kompetencer, som det er svært eller umuligt for konkurrenterne at efterligne eller få fat på. Det er specielt kompetencer, der kan være ikke-kopierbare. En kombination af flere kompetencer kan også være det, der gør det svært at kopiere. Kompleksitet, hvor konkurrenterne har svært ved at se hvordan forskellige aktiviteter er forbundet for at skabe værdi, kan gøre at en kompetence ikke kan kopieres. Ikke-substituerbar Substitution kan antage to former. Enten substitution på produkt og serviceniveauet, eller substitution på kompetenceniveau. Den første form kan f.eks. være , der er en substitut for almindelige breve. Substitution på kompetenceniveau kan være robotter i stedet for faglærte arbejdere. En virksomhed, der har resurser og/eller kompetencer der både har værdi og er sjældne, har grundlag for vedvarende konkurrencemæssige fordele. En vedvarende konkurrencemæssig fordel er opnået, hvis en kompetence samtidig er dyr/svær at kopiere og ikke at truet af substitutter PEST analyse af makromiljøet PEST er et akronym for Politiske/Lovgivningsmæssige, Økonomiske, Sociokulturelle og Teknologiske faktorer. Modellen opstiller rammerne for analysen af en virksomheds makroomgivelser (Johnson et al. 20). Ideen bag PEST er ikke at undersøge en mængde faktorer i stor detaljer, men i stedet at identificere de centrale drivere for forandring (Johnson et al. 20). De centrale drivere for forandring er de faktorer i omverden, der forventes at have en stor indvirkning på succes eller fiasko for en virksomhed (Johnson et al. 20). Petersen og Plenborg (202) påpeger, at den centrale opgave i en makro-analyse er at finde de makro-faktorer, der kan påvirke en virksomheds cash flow potentiale og risiko. Det er i forbindelse med analysen vigtigt at gøre sig klart, hvilke faktorer der påvirker virksomheden mest i dag, og hvilke der kan antages at påvirke virksomheden mest i fremtiden (Petersen og Plenborg 202). PEST er kendt under flere navne, alt efter hvordan faktorerne opstilles og 2

14 hvilke der medtages. Akronymet PEST bruges i denne rapport, da de faktorer, der antages at påvirke en bank, er dækket ind under de fire bogstaver. Når omgivelserne er forbundet med stor usikkerhed, er det nyttigt at foretage scenarieopbygning (Johnson et al. 20). Scenarieopbygning opstiller flere scenarier for udviklingen i et givent makro-miljø. De forskellige scenarier opstilles på baggrund af de centrale drivere for forandring, der er analyseret i PEST analysen (Johnson et al. 20). En scenarieopbygning og analyse kan foretages ved at gennemgå følgende fem skridt (Johnson et al. 20): Valg af omfang Første skridt er at vælge omfanget af analysen. Analysen kan både være for en global industri, for en enkelt region eller et afgrænset marked. Man skal i første skridt også gøre sig klart, hvor længe analysen skal strække sig over. Skal der ses på årtier, eller er det tilstrækkeligt kun at se et par år frem. Identificer de centrale drivere for forandring Her identificeres de faktorer indenfor PEST, der anses for at have stor indflydelse på den industri, den region eller det marked der blev valgt som afgrænsning i første skridt. Vælg modsatrettede drivere Man bør vælge to drivere, der både er forbundet med stor usikkerhed men også har potentiale til at medføre stærkt forskellige eller modsatrettede udfald. Politisk stabilitet i olieproducerende lande og muligheden for at udnytte eller finde nye olieforekomster som følge af teknologisk udvikling nævnes som eksempler på drivere i olieindustrien. Udvikle scenariehistorier Når driverne er valgt, skal der skabes en historie, der er sandsynlig for hvert af de fire scenarier, der kan tænkes for de to drivere kombineret. For eksemplet med olieindustrien fra før kan kombinationen af politisk ustabilitet og lav teknologisk udvikling og deraf følgende lille vækst i fund af nye olieforekomster føre til et scenarie, hvor olieprisen stiger med faldende vækst til følge, militære konflikter der spreder sig i olieproducerende regioner i mellemøsten. Forstå konsekvenserne Sidste skridt i analysen er at forstå, hvilke konsekvenser de forskellige scenarier vil have for den undersøgte virksomhed. De forskellige scenarier vil selvsagt er forskellige konsekvenser for den enkelte virksomhed med kan også tænkes at have forskellige konsekvenser fra virksomhed til virksomhed. Målet er derfor at forstå konsekvenserne for én bestemt virksomhed. 3

15 3.2.3 Porters five forces analyse af konkurrenceforholdene Porters ramme til analyse af en industris attraktivitet på baggrund af dens konkurrencevilkår opererer med fem konkurrencekræfter, der tilsammen udgør en industris konkurrencestruktur (Johnson et al. 20). De fem kræfter skal ses som bestemmende for den langsigtede attraktivitet for et givent marked eller industri (Kotler et al. 2009). Johnson et al. (20) beskriver de fem kræfter som følger: Truslen fra nye aktører Truslen fra nye aktører handler om, hvor let det er for nye virksomheder at starte op i industrien. Højden af adgangsbarriererne bestemmer, hvor let det er for nye aktører at komme ind. Høje adgangsbarrierer gør derfor en industri mere attraktiv. Adgangsbarrierer er faktorer, der skal overkommes for at en ny aktør kan konkurrere i en industri. Der nævnes 5 typiske adgangsbarrierer: Størrelse og erfaring Hvis stordriftsfordele har stor betydning i en industri, vil det virke som en adgangsbarriere for nye aktører. Størrelsen af adgangsbarriere har især betydning, når der er store opstartsomkostninger for nye aktører. Erfaring har betydning af samme grund som stordriftsfordele; indtil nye aktører har nået samme niveau i erfaring som eksisterende virksomheder vil de stå overfor højere omkostninger i produktionen. Adgang til leverandør og distributionskanaler I industrier, hvor producenterne har kontrol over leverandørnetværket enten gennem ejerskab eller loyalitet, kan det være svært for nye aktører at få adgang til distributionskanalerne. Forventning om gengældelse Hvis nye aktører, der overvejer at gå ind i en industri, er overbeviste om, at eksisterende virksomheder i industrien vil føre en aggressiv og omkostelig pris- eller reklamekrig hvis de vælger at gå ind i industrien, kan det være nok til at afskrække den nye aktør fra at gå ind i industrien. Lovgivning eller offentlig indgriben Lovgivning, der forhindrer eller begrænser nye aktører i at gå ind i en bestemt industri, kan virke som adgangsbarriere. Tilsvarende vil truslen fra nye aktører stige, hvis en sådan lovgivning blev fjernet. Differentiering Et unikt produkt mindsker truslen fra nye indtrængere, fordi det øger kundeloyaliteten. Truslen fra substitutter Substitutter tilbyder samme ydelse men med forskellige produkter. Substitutter er derfor ikke direkte konkurrenter som f.eks. to forskellige bilmærker, men f.eks. tog og bil. 4

16 Graden af købermagt Købere er virksomhedens direkte kunder. Købermagt siges at være stor, når køber kan presse prisen, forlange højere service eller på anden måde mindske en virksomheds profit. Købermagt ses oftest, når kunderne er samlet i store enheder, når der er lave omkostninger ved at skifte til en anden leverandør eller hvis køber selv er i stand til at udfylde leverandørrollen. Graden af leverandørmagt Leverandørmagten er høj, hvis der kun findes få leverandører, hvis der er høje omkostninger ved at skifte leverandør eller hvis de kan skære mellemmanden ud af distributionskæden. Graden af konkurrence De fire første kræfter har alle indflydelse på graden af konkurrence. Høj trussel er høj magt fra leverandør eller køber tvinger virksomhederne i industrien til at konkurrere mere. Foruden de fire andre kræfter er der flere faktorer, der har indflydelse på graden af konkurrence i industrien: Konkurrent balance Hvis konkurrenterne har ca. samme størrelse, er der større sandsynlighed for en høj grad af konkurrence end hvis der kun er en enkelt eller to store og en række mindre virksomheder. Industriens vækstrate Industrier med lave eller negative vækstrater har større konkurrence, da vækst som oftest er på bekostning af konkurrenter. Industrier med høj vækst har generelt mindre konkurrence, da virksomhederne kan vokse med markedet. Høje faste omkostninger Et ønske om at fordele de faste omkostninger på flere solgte enheder fører typisk til lavere priser og større konkurrence. Høje exitbarriere Stammer fra f.eks. dyre anlægsaktiver der ikke er mulige at sælge pga. stor grad af specialisering. Det er forbundet med store udgifter at stoppe eller nedtrappe produktionen, hvilket medfører at virksomhederne hellere bliver i industrien og kæmper. Specielt i industrier med negativ vækst fører høje exitbarriere til øget konkurrence. Lav differentiering I industrier, hvor det er svært at differentiere sine produkter, er der ikke meget andet end prisen, der holder på kunderne. Lav differentiering fører derfor typisk til konkurrence på prisen. 5

17 3.2.4 SWOT SWOT er ikke en analyse i sig selv men rettere en opsummering af den foretagne interne og eksterne analyse (Johnson et al. 20). I forbindelse med opstillingen i muligheder og trusler i SWOT-matrisen er det nødvendigt at have en klar prioritering. Uden en sådan kan svage muligheder komme til at se ud til at udligne stærke trusler (Kotler et al. 2009). Målet med SWOT er at anslå, hvorvidt styrker og svagheder ved virksomheden er i stand til at imødegå forandringerne i virksomhedens omgivelser (Johnson et al. 20) Forecasting Petersen og Plenborg (202) påpeger relevansen af at overveje om alle relevante drivere for virksomhedens værdi er inkluderet i skabelonen til forecasting. Man bør holde sig for øje, om aggregeringsniveauet er passende. Graden af aggregering bør afhænge af forecastingens tidshorisont. Jo længere en tidshorisont des grovere information er tilgængelig. Længere forecastingperiode taler dermed for brugen af mere aggregerede drivere (Petersen og Plenborg 202). Ved forecasting bør man se brugbar data som delt op i to dele: Historisk data og domæne eller kontekstdata. Domænedata er alt data, der kan bruges til at forstå fortiden og forudsige fremtiden (Lawrence et al. 2006). Når man foretager forecasting, kan der være flere ting, der er værd at se på for at forbedre præcisionen Lawrence et al. (2006) nævnet bl.a.: Nedbrydning Opsplitning af forecast opgaven i mindre og lettere overskuelige dele. Hvis en periode i tids serien er blevet påvirket af flere store begivenheder, giver det et bedre resultat at estimere påvirkningen fra hvert enkelt element end at se på påvirkning som en samlet helhed. Generelt er lærdommen omkring nedbrydning at det øger præcisionen, når påvirkningerne der kræver et skøn deles op i mindre dele. Man skal være opmærksom på ikke at nedbryde opgaverne for nedbrydningens skyld. Resultaterne kan blive mindre præcision, hvis de nedbrudte dele er mere psykologisk komplekse eller mindre familiære end delene som en helhed. Kombinering Kombinationen af flere uafhængige estimater i en forecast øger præcisionen, fordi der bliver lagt en større mængde data til grund for forecastet. Øget præcision er især en følge, når de enkelte forecasts er negativt korreleret. Vægtning eller et simpelt gennemsnit kan bruges til kombinationen af flere forecasts. Vægtningens sker i såfald på baggrund af anden domænedata eller forecasterens skøn Den fundamentale bank værdiansættelses-model Der findes flere forskellige metoder til værdiansættelse. Metoderne kan overordnet inddeles i kapitalværdibaserede metoder (herunder "discounted cash flow", DCF), relative værdiansættelsesmetoder (bl.a. multipler) og substansværdiansættelsesmetoder (likvidationsværdier). I praksis er den hyppigst anvendte metode til værdiansættelse af 6

18 virksomheder en DCF-metode ofte suppleret med en værdiansættelse via multipler (PwC, Prisfastsættelsen på aktiemarkedet 200). Til brug for en beregning af værdien af Vestjysk Bank er der valgt en model, hvor værdiansættelsen af banken opdeles i to dele jf. nedenfor. Fordelen ved denne værdiansættelses-model som værktøj til værdiansættelse af banker er, at værdiansættelsen deles op i flere dele, så det er lettere gennemskueligt, hvor bankens værdi stammer fra (Dermine 2008). Værdiansættelse af banker deles i modellen op i to dele. En del værdiansætter on-balance aktiviteter, imens off-balance aktiviteterne værdiansættes separat (Dermine 2008). Først vil delen, der har med værdiansættelsen af on-balance delen af bankens aktiviteter at gøre, blive gennemgået. Disse skaber netto-rente indtægter for banken. I det efterfølgende afsnit vil værdiansættelsen af off-balance delen af bankens aktiviteter blive gennemgået. Off-balancen delen er profit fra gebyrer og handelsaktiviteter. Bankens samlede værdi er summen af on- og off-balance aktiviteternes værdi (Dermine 2008). Den fundamentale værdiansættelses-model Den fundamentale værdiansættelses-model for banker bygger på det forhold, at nutidsværdien af fremtidigt udbytte kan opsplittes i to dele (Dermine 2008). Nemlig likvidationsværdien og franchiseværdien. Yderligere kan franchiseværdien splittes op, så en banks værdi er givet ved fire komponenter (Dermine 2008, side 75):. Likvidationsværdien af den nuværende balance 2. Franchiseværdien af indlån 3. Franchiseværdien af lån 4. Nutidsværdien af ikke-rentebærende driftsomkostninger Derudover bliver der korrigeret for skatteeffekten. Denne effekt kaldes Modgliani-Miller Tax Penalty (Dermine 2008). Effekten er positiv for netto gæld og negativ for netto aktiver. (Dermine 2008). En banks balance ser fra modellens perspektiv ud som følger: Figur En banks balance Loans (l) Deposits (d) Bonds (b) Equity Fixed assets Kilde: Dermine 2008, side 84 7

19 De små bogstaver l, b og d betegner de kontraktbundne renter på de givne aktiver/passiver. l*, b* og d* betegner de nuværende, forventede renter på nye lån, obligationer eller indskud med en løbetid svarende til den tilbageværende på de allerede holdes (Dermine 2008). Den samlede model vil blive præsenteret herunder efterfulgt af en forklaring af de enkelte led. Markedsværdien af egenkapitalen kan beregnes ud fra følgende model: Figur En fundamental værdiansættelsesmodel til banker ( L ( t) ( t) ( b ( l ( t) operating t 0 b B 0 ( L b D b b 0 ) d b B ) b ) L D Kilde: Dermine 2008, sider 85 ( t) ( exp enses D ) t b ( 2 b ( b ) ( ( t) ( l2 b2 ) ( b ) ( b ( L ( ) ( ) ) ) ( t) operating b 2 2 d 2 2 B b 2 2 L ) b 2 b 2 D ) 2 D ) ( 2 exp enses b 2 ) 2 Anm: Der er foretaget ændring af notationen i leddet for indskud. d** fra Dermine 2008 er ændret til det ovenstående, da det anses for en trykfejl givet forklarende tekst i bogen. Samme er gældende for første fortegn i leddet med driftsomkostninger der i Dermine 2008 er positivt. Slutteligt er b** i tælleren i leddet med indskuds og udlånsværdierne ændret til b* for at gøre opmærksom på forskellen der gøres i estimeringen af de to. Likvidationsværdien efter skat Det første led er nutidsværdien af lån, obligationer og indskud diskonteret med den forventede nuværende rente på disse efter skat (Dermine 2008). Med lån som eksempel gælder følgende: Figur Nutidsværdi af udlån L 0 ( t) l L ( t) l Kilde: Dermine 2008, side 82 Nutidsværdien af et lån repræsenterer det beløb, låntager ville være villig til at betale tilbage ved at optage et nyt lån til den forventede nuværende rente l*. Tilsvarende er gældende for indskud, hvor nutidsværdien er det beløb, indskyderen ville være villig til at modtage og efterfølgende kunne investere til renten d*. Likvidationsværdien er det, der ville være tilbage til aktionærerne, hvis bankens omsætningsaktiver blev afviklet. Anlægsaktiver indgår ikke i likvidationsværdien, da værdiansættelsen sker under antagelse af going-concern og aktiver som f.eks. filialnetværket er nødvendige for fortsat drift. Franchiseværdien af indskud 8

20 Franchiseværdien af en banks indskud er nutidsværdien af profitten, der følger af den margin, som banken tjener på indskud i fremtiden. Estimering af indskuddets franchiseværdi kræver, at man forecaster væksten i indskud over tid, men også den margin banken anses for at tjene for det enkelte år. Margin for indskud er givet ved forskellen mellem den risikotilpassede obligationsrente og renten på indskud. Dermine (2008) foreslår bl.a. at virksomhedsobligationer med tilsvarende risiko kan bruges til at estimere den margin banken tjener. Indskud er en kilde til værdi for banken, såfremt den er i stand til at tjene en højere rente ved at investere indskuddet, end den skal betale i rente på indskuddet. Modsat ikke-finansielle virksomheder er banker i stand til at skabe værdi gennem deres finansiering, da de kan indsamle indskud med omkostninger, der er lavere end markedsrenten. For alle led med undtagelse af likvidationsværdien bruges aktionærernes afkastkrav, der kan bestemmes ved hjælp af CAPM, til diskontering (Dermine 2008). Franchiseværdien af lån Som det var gældende for franchiseværdien af indskud, er franchiseværdien af lån lig nutidsværdien af den profit, banken kan tjene på indskud i fremtiden. Margin er i dette tilfælde givet ved forskellen mellem den rente, banken modtager på lånet, og renten på obligationer, som ved inskud. Igen kræver estimering af franchiseværdien, at der foretages forecast af den fremtidige lånestørrelse samt margin der forventes (Dermine 2008). Nutidsværdien af ikke-rentebærende driftsomkostninger Leddet påvirker værdien af bankens egenkapital negativt, da driftsomkostninger er en udgift for banken. Franchiseværdierne af indskud og lån er beregnet uden hensynstagen til driftsomkostninger, der derfor vil blive fratrukket separat. Ikke rentebærende kan bl.a. indeholde investeringer i teknologisk infrastruktur og aflønning af medarbejdere (Dermine 2008). Modigliani-Miller skatteeffekt Dette led har som formål at korrigere markedsværdien af bankens egenkapital for selskabsskattens påvirkning. Netto finansielle aktiver har en negativ effekt på bankens værdi, mens det modsatte er tilfældet for netto gæld (Dermine 2008) Værdiansættelse af gebyrbaserede aktiviteter Dette afsnit omhandler værdiansættelsen af off-balance aktiviteter som porteføljestyring, private banking, konsulentarbejde og andre former for aktiviteter, hvor indtjeningen kommer i form af gebyrer og provisioner, eller der i øvrigt ikke indgår elementer der optræder på balancen. Værdiansættelsen af gebyrbaserede aktiviteter skal værdiansættes med de gængse metoder til værdiansættelse. I denne rapport vil enterprice-value tilgange som gennemgået af Dermine (2008) blive brugt. Metoden indeholder fire skridt, som vil blive gennemgået herunder. 9

21 . skridt: Tilskrivning af aktiver, finansiel struktur og WACC til de gebyrbaserede aktiviteter Aktiver kan f.eks. være kontorer og computere. Den finansielle struktur er, hvor meget gæld der skal bruges for at finansiere disse aktiver og hvor meget egenkapital. En repræsentativ bankbalance for en gebyrbaseret aktivitet vil se ud som følger: Figur Bankbalance for gebyrbaserede aktiviteter WCR Gæld (D, R d ) Andre aktiver Egenkapital (E, R S ) Kilde: Dermine 2008, side 9 Beregning af gevinst/tab sker efter standardberegningen: Figur Beregning af overskud/underskud Gebyr og handelsindtjening - Drifts (ikke-rentebærende) udgifter = EBITDA - Af- og Nedskrivninger (DEP) = EBIT - Selskabsskat = EAT Kilde: Dermine 2008, side 20 Beregningen af WACC sker ligeledes efter standardberegningsmetoden. Dermine (2008) påpeger, at det er markedsværdien af gæld og egenkapital der skal benyttes: Figur WACC WACC Rd ( t) gæld gæld egenkapital R S egenkapital gæld egenkapital Kilde: Dermine 2008, side 20 Ved beregningen af WACC'en skelnes der, som det fremgår af formlen ovenfor, mellem afkastkravet til henholdsvis gælden og egenkapitalen, der medgår til at finansiere de aktiver, der er knyttet til aktiviteten. Det er vanskeligt at henføre aktiver og gæld til de gebyrbaserede aktiviteter. Ved beregningen af WACC'en er der efterfølgende gjort den forudsætning, at gæld og egenkapital udgør henholdsvis 97 % og 3 % af balancen (andelene er beregnet på baggrund af årsregnskabet 202). 2. skridt: Beregning af Frie Cash Flows (FCF) fra aktiverne 20

22 Det fire cash flow er det beløb, der er tilgængelig til at betale ejerne af finansieringen (gæld og egenkapital). For at beregne FCF er det nødvendigt at fratrække den nødvendige stigning i den arbejdende kapital. Dermine (2008) definerer den krævede arbejdende kapital som debitorer minus kreditorer og periodeafgrænsningsposter. Formlen til beregning af FCF ser ud som følger (WCR er den krævede arbejdende kapital): Figur FCF FCF EBIT ( t) WCR DEP yderligere investeringer( CAPEX ) Kilde: Dermine 2008, side 2 Den arbejdende kapital fratrækkes for at gå fra en regnskabsmæssig kontekst og til en cash flow kontekst (Dermine 2008). I dette skridt er det nødvendigt at forecaste FCF fra de tilskrevne aktiver. 3. skridt: Værdiansættelse af aktiver Aktivets værdi beregnes ved at diskontere de frie cash flow med WACC for de kommende år, hvor forecast af FCF kan foretages (Dermine 2008). Efter forecast perioden antages FCF at vokse med en konstant g i al evighed svarende til væksten i samfundet generelt. Perioden med konstant vækst lig g kaldes terminalperioden (Petersen & Plenborg 202). Aktivets værdi kan beregnes ud fra følgende formel: Figur Aktivets værdi ( FCF WACC) ( FCF 2 WACC) 2 FCF t ( FCF WACC WACC) t t g Kilde: Dermine 2008, side skridt: Værdiansættelse af egenkapital Værdien af egenkapitalen af en gebyrbaseret aktivitet er værdien af aktiverne fratrukket værdien af gæld. 3.3 Analyseramme Analyserammen samler teorierne fra foregående afsnit til en samlet ramme for analysen af de spørgsmål, der blev stillet i problemformuleringen. Analyserammen har på samme tid til formål at skabe et overblik over rækkefølgen i analysen, og sammenhængene mellem de enkelte teorier. Figur Analyseramme 2

23 Kilde: Egen tilvirkning Dataanalysens første del har til formål at analysere de faktorer internt i Vestjysk Bank, der har indflydelse på bankens muligheder for at skabe værdi for sine aktionærer. Herefter følger den eksterne analyse, der har til formål at fremhæve de elementer i virksomhedens omgivelser, der har størst betydning for, at Vestjysk Bank kan opnå sit formål. Denne del indeholder en analyse af industrien bygget op omkring Porters five forces efterfulgt af en analyse af makroomgivelserne indenfor rammerne af PEST. Resultaterne af den interne og eksterne analyse samles i SWOT, hvor der foretages et skøn af hvorvidt virksomhedens styrker og muligheder i omgivelserne er tilstrækkelige til at modsvare deres svagheder samt trusler fra omgivelserne. Forecastet kommer til at bygge på udviklingen gennem de seneste 5 år. Dvs til 202. Der bliver forecastet på de valuedrivere, der efterfølgende skal bruges til værdiansættelsen af banken. Sammenhænge til de strategiske drivere, der er nævnt i begrebsdelen af rapporten, samt udviklingen i landbrugs og ejendomssektoren vil blive belyst og danne grundlag for en forudsigelse af den fremtidige udvikling. Sidste del af dataanalysen bliver en værdiansættelse af banken på baggrund af forcastet. On - og off - balancen delen af bankens aktiviteter værdiansættes separat og samles til sidst til en samlet værdi. Værdiansættelsen sker på baggrund af den fundamentale værdiansættelsesmetode samt metoden til værdiansættelse af gebyrbaserede aktiviteter som gennemgået i afsnit og

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

Risikostyring i Danske Bank

Risikostyring i Danske Bank Risikostyring i Danske Bank Præsentation til LD Invest - Markets Christopher Skak Nielsen Chef for Risiko Kapital 23. Marts, 2008 Risiko- og kapitalstyring i Danske Bank - med afsæt i risikorapporten 2008

Læs mere

HDFR-Speciale Jyske Bank køber Vestjysk Bank Side 92 af 106

HDFR-Speciale Jyske Bank køber Vestjysk Bank Side 92 af 106 Side 92 af 106 ROE - forrentning af EK 2013 2012 2011 2010 2009 Jyske Bank 10,92 4,04 3,79 5,91 4,00 Vestjysk Bank -46,90-106,63-21,98 0,28-3,04 Jyske Bank mio. kr Resultat 1808 595 516 764 465 Egenkapital

Læs mere

Kvartalsregnskab for perioden 1. januar 31. marts 2007

Kvartalsregnskab for perioden 1. januar 31. marts 2007 Fondsbørsmeddelelse nr. 12 / 2007 2. maj 2007 Direktionen: Carsten Roth Tlf. 59 57 60 00 Kvartalsregnskab for perioden 1. januar 31. marts 2007 Meddelelse nr. 12/2007 Kvartalsregnskab Side 1 af 7 Kvartalsregnskab

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse 29. april 2004 KVARTALSRAPPORT. 1. kvartal GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL /9

Fondsbørsmeddelelse 29. april 2004 KVARTALSRAPPORT. 1. kvartal GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL /9 Fondsbørsmeddelelse 29. april 2004 KVARTALSRAPPORT 1. kvartal 2004 GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL 2004 1/9 (1.000 kr.) HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG 1. kvartal 1. kvartal Hele året 2004 2003 2003 Netto

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 11. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 5/2015 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

I forbindelse med offentliggørelsen af denne meddelelse udtaler ordførende direktør Anders Dam:

I forbindelse med offentliggørelsen af denne meddelelse udtaler ordførende direktør Anders Dam: - NASDAQ OMX Copenhagen A/S Jyske Bank-koncernen forventer et resultat før skat for 1. halvår 2014 i niveauet 3,0 mia. kr. Nye boliglånsprodukter for ca. 9,0 mia. kr. Jyske Bank lancerer Jyske F3 og Jyske

Læs mere

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2009

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2009 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 27. april 2009 Fondsbørsmeddelelse nr. 5/2009 Periodemeddelelse 1.. kvartal 2009 for Sparekassen S Himmerland A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen

Byggeøkonomuddannelsen Byggeøkonomuddannelsen Overordnet virksomhedsøkonomi Ken L. Bechmann 9. september 2013 1 Dagens emner/disposition Kort introduktion til mig og mine emner Årsregnskabet Regnskabsanalyse nøgletal Værdifastsættelse

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen. Overordnet virksomhedsøkonomi. Dagens emner/disposition. Introduktion til overordnet virksomhedsøkonomi

Byggeøkonomuddannelsen. Overordnet virksomhedsøkonomi. Dagens emner/disposition. Introduktion til overordnet virksomhedsøkonomi Byggeøkonomuddannelsen Overordnet virksomhedsøkonomi Ken L. Bechmann 9. september 2013 1 Dagens emner/disposition Kort introduktion til mig og mine emner Årsregnskabet Regnskabsanalyse nøgletal Værdifastsættelse

Læs mere

Værdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis

Værdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis www.pwc.dk/vaerdiansaettelse Værdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis Foto: Jens Rost, Creative Commons BY-SA 2.0 Februar 2016 Værdiansættelse af virksomheder er ikke en

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2016.

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2016. Til NASDAQ Copenhagen Årsrapport 2016 Den 23. februar 2016 Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2016. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse for DLR Kredit A/S dækkende perioden

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 9. november 2015 Selskabsmeddelelse nr. 8/2015 Periodemeddelelse 1. januar 30. september 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Udbytte & kapitalstyring i Tryg

Udbytte & kapitalstyring i Tryg Udbytte & kapitalstyring 30. januar 2014 Udbytte & kapitalstyring i Tryg I december 2012 indførte Tryg en ny udbyttepolitik, hvor fokus er at opnå en højere grad af stabilitet i de årlige udlodninger.

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret november 2012 Indhold Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse for aktionærer

Læs mere

DIRF. Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012

DIRF. Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012 DIRF Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012 v./ Christian V. Petersen, Professor, Ph.D. Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision Copyright 1 @ Christian V. Peter Agenda Introduktion

Læs mere

Kvartalsrapport 1.-3. kvartal 2001

Kvartalsrapport 1.-3. kvartal 2001 Kvartalsrapport 1.-3. kvartal 2001 Realkredit Danmark A/S Jarmers Plads 2 1590 København V Tlf. 70 12 53 00 Fax 33 39 31 71 www.rd.dk CVR-nr. 13399174 Fondsbørsmeddelelse nr. 13 i 2001 Realkredit Danmark

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014.

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Den 26. februar 2015 Til NASDAQ Copenhagen ------------------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse for DLR Kredit

Læs mere

RESULTAT FØR SKAT PÅ 193 MIO. KR. OG EGENKAPTALFORRENTNING PÅ 12,7 % BEDSTE RESULTAT I 24 KVARTALER

RESULTAT FØR SKAT PÅ 193 MIO. KR. OG EGENKAPTALFORRENTNING PÅ 12,7 % BEDSTE RESULTAT I 24 KVARTALER RESULTAT FØR SKAT PÅ 193 MIO. KR. OG EGENKAPTALFORRENTNING PÅ,7 % BEDSTE RESULTAT I 24 KVARTALER Præsentation af Spar Nords resultat for 1. kvartal 213 1. KVARTAL 213 I OVERSKRIFTER 1 17 % vækst i basisindtægter

Læs mere

en reduktion i energiforbruget Copyright ThomasPlenborg

en reduktion i energiforbruget Copyright ThomasPlenborg Økonomiske konsekvenser af en reduktion i energiforbruget g 1 Formål Metoder til måling af økonomiske konsekvenser Eksempler på (økonomiske) konsekvenser af energibesparende tiltag Økonomiske konsekvenser

Læs mere

Køb af virksomhed. Værdiansættelse og Finansiering. v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald

Køb af virksomhed. Værdiansættelse og Finansiering. v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald Køb af virksomhed Værdiansættelse og Finansiering v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald Hvad er værdien af en virksomhed? Den værdi, som virksomheden kan handles til på et givet tidspunkt mellem

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 NOTAT Marts 2015 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 NOTAT Marts 2016 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 Den økonomiske status for bankpakkerne viser aktuelt et afrundet overskud på 18 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter

Læs mere

Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015

Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015 Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015 Indholdsfortegnelse: Side: 2. Ledelsespåtegning 3. Ledelsesberetning 4. Resultat- og totalindkomstopgørelse 1. halvår 2015 5.

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Resultat bedre end forrige år - og på niveau med forventningerne

Resultat bedre end forrige år - og på niveau med forventningerne Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K Dato: 24.11. 24.11. Side: 1 Vor ref.: Direktionen Telefon: 9633 5000 Kvartalsrapport pr. 30.09. for Nordjyske Bank Nordjyske Banks bestyrelse har i

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

26. april 2007. Københavns Fondsbørs Pressen. Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007

26. april 2007. Københavns Fondsbørs Pressen. Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007 Københavns Fondsbørs Pressen 26. april 2007 Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007 Tilfredsstillende resultat efter skat på 274 mio. kr. Fortsat vækst i FIHs traditionelle forretningsområder

Læs mere

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2010

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2010 Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. marts 2010 1 1 Indledning...3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov...3 2.1 Individuelt solvensbehov... 4 2.2 Udviklingen

Læs mere

Delårsrapporten 1. kvartal 2015

Delårsrapporten 1. kvartal 2015 28-04-2015 1 Delårsrapporten 1. kvartal 2015 Historisk høj indtjening god start på året 29. april 2015 28-04-2015 2 Hovedpunkter 1. kvartal 2015 Hovedbudskab Resultat Indtægter Omkostninger Nedskrivninger

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.

Læs mere

Dato Direkte tlf.nr april 2002

Dato Direkte tlf.nr april 2002 Københavns Fondsbørs London Stock Exchange Øvrige interessenter Fondsbørsmeddelelse nr. 12/02 Direktionen Peberlyk 4 Postboks 1038 6200 Aabenraa Telefon 74 36 36 36 Telefax 74 36 35 36 direktionen@sydbank.dk

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.3. kvartal 2016

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.3. kvartal 2016 Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København

Læs mere

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99 Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i London Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Fondsbørsen i Zürich Pressen 23. august 1999 Fondsbørsmeddelelse

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

DANMARKS. Too-big-to-fail kan løses billigt. Et krav om nedskrivningsegnede. passiver for realkreditinstitutterne

DANMARKS. Too-big-to-fail kan løses billigt. Et krav om nedskrivningsegnede. passiver for realkreditinstitutterne ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK JANUAR 2017 NR. 1 Too-big-to-fail kan løses billigt Et krav om nedskrivningsegnede passiver til realkreditinstitutterne på 8 pct. af deres passiver vil løse too-big-to-fail

Læs mere

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Årsregnskabsmeddelelse februar 2014

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Årsregnskabsmeddelelse februar 2014 NASDAQ OMX Copenhagen A/S DIREKTIONEN Vestergade 8-16 8600 Silkeborg Telefon 89 89 89 89 Telefax 89 89 19 99 www. jyskebank.dk E-mail: jyskebank@jyskebank.dk CVR-nr. DK17616617 - Årsregnskabsmeddelelse

Læs mere

OLIE OG GAS PRODUKTION I USA

OLIE OG GAS PRODUKTION I USA OLIE OG GAS PRODUKTION I USA OLIE OG GAS PRODUKTION I USA DELTAG SOM PARTNER I ATTRAKTIVE OLIE- OG DELTAG GAS PROJEKTER SOM PARTNER I ATTRAKTIVE I USA OLIE- OG GAS PROJEKTER I USA Investeringsselskabet

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014 DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV Jens Lundager 7. november 2014 Agenda Formålet med regulering Kapitalgrundlag for kreditinstitutter Bankunion Formålet med regulering

Læs mere

Værdi-indikation. Virksomhed A/S

Værdi-indikation. Virksomhed A/S Nordic Valuation www.nordicvaluation.dk Morten Christensen cand.merc., MBA Email: morten@nordicvaluation.dk Mobil: 21 3 27 22 CVR: 25376153 Virksomhed A/S en er foretaget ved brug af discounted cashflow

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010 ÅRSREGNSKAB 2009 Pressemøde 4. februar 2010 Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Koncernøkonomidirektør Årets resultat 2009: Overskud trods den største realøkonomiske tilbagegang i

Læs mere

1. kvartal 2010 for Sparekassen Lolland A/S

1. kvartal 2010 for Sparekassen Lolland A/S PERIODEMEDDELELSE 1. kvartal 2010 for Sparekassen Lolland A/S Yderligere oplysninger: Sparekassen Lolland A/S (CVR-NR. 30065743) Adm. direktør Lynge Thang Jørgensen Nygade 4, 4900 Nakskov Tlf.: 5492 3344

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter: København, 24. januar 2012 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2011 Selskabsmeddelelse nr. 9, 2012 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

ØVELSER TIL KAPITEL 2 Med løsninger

ØVELSER TIL KAPITEL 2 Med løsninger ØVELSER TIL KAPITEL 2 Med løsninger Øvelse 1. I begyndelsen af 2008 blev aktierne i Royal Unibrew handlet til kurs 534 per aktie. Aktien lukkede i december 2008 i kurs 118,5. Royal Unibrew udbetalte en

Læs mere

Overgang til IFRS i 2005 (ikke revideret)

Overgang til IFRS i 2005 (ikke revideret) Pr. 1. januar 2005 ændres den anvendte regnskabspraksis til at være i overensstemmelse med kravene i de internationale regnskabsstandarder, IFRS. Overgangsdatoen er 1. januar 2004. De i Bekendtgørelse

Læs mere

Jyske Bank-koncernens kvartalsrapport for 1. kvartal 2005

Jyske Bank-koncernens kvartalsrapport for 1. kvartal 2005 Københavns Fondsbørs BESTYRELSEN Vestergade 816 8600 Silkeborg Telefon 89 22 20 01 Telefax 89 22 24 96 Email: jyskebank@jyskebank.dk 26.04. Jyske Bankkoncernens kvartalsrapport for RESULTAT FØR SKAT PÅ

Læs mere

ØVELSER TIL KAPITEL 2 Med løsninger

ØVELSER TIL KAPITEL 2 Med løsninger ØVELSER TIL KAPITEL 2 Med løsninger Øvelse 1 Aktierne i Royal Unibrew lukkede i kurs 280 den 31. december 2015 svarende til en markedsværdi af egenkapitalen på 15.066 mio. kr. PSE rapporterede en netto

Læs mere

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring Exiqon A/S Exiqon er et dansk Life Science selskab der sælger analyser, reagenser og andre materialer til forskningsbrug rettet mod pharma selskaber og universiteter. Jeg har fulgt Exiqon længere over

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2003 fra Nordjyske Bank - resultat bedre end forrige år og bedre end forventet.

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2003 fra Nordjyske Bank - resultat bedre end forrige år og bedre end forventet. Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 17 København K Dato: 26.5.23 26.5.23 Side: Vor ref.: direktionen 1 Telefon: 9921 2223 Kvartalsrapport for 1. kvartal 23 fra Nordjyske Bank - resultat bedre end forrige

Læs mere

Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010

Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010 Selskabsmeddelelse nr. 07/2010 11. maj 2010 Kontaktperson: bankdirektør Flemming Jensen tlf. 55 86 15 36 Side 1 af 8 Hovedpunkter Regnskabet for perioden 1. januar

Læs mere

Krisen, og hvad har vi lært af det?

Krisen, og hvad har vi lært af det? 12.11.2010 Krisen, og hvad har vi lært af det? 11. november 2010 # 2 Lidt om AP Pension Livs- og pensionsforsikring Østbanegade 135, København Ø Åhaveparkvej 11, Viby J 211 medarbejdere Kundeejet Vi administrerer

Læs mere

EKSTERNT REGNSKAB 13 PENGESTRØMSOPGØRELSEN

EKSTERNT REGNSKAB 13 PENGESTRØMSOPGØRELSEN EKSTERNT REGNSKAB 13 PENGESTRØMSOPGØRELSEN PENGESTRØMSOPGØRELSE DET ORDINÆRE REGNSKAB viser: Balance: Resultatopgørelse: Øjeblikkelig økonomisk position Periodens ændring i egenkapitalen Basis: Periodisering

Læs mere

Delårsrapport 1. 3. kvartal 2014

Delårsrapport 1. 3. kvartal 2014 28-10-2014 1 Delårsrapport 1. 3. kvartal 2014 Sydbanks plan for at øge lønsomheden skaber nu resultater Telekonference 28. oktober 2014 28-10-2014 2 Dagsorden Regnskabet for 1. 3. kvartal 2014 Indtjening

Læs mere

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2011

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2011 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 2. maj 2011 Fondsbørsmeddelelse nr. 9/2011 Periodemeddelelse 1.. kvartal 2011 for Sparekassen S Himmerland A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer

Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Koncernchef Peter Engberg Jensen Nykredit 11. januar 2010 De regulatoriske rammer Spørgsmål som skal besvares: 2 Hvad skabte krisen?

Læs mere

Halvårsrapport 2012 Nykredit Realkredit-koncernen. 23. august 2012 Koncernchef Peter Engberg Jensen Koncerndirektør Søren Holm

Halvårsrapport 2012 Nykredit Realkredit-koncernen. 23. august 2012 Koncernchef Peter Engberg Jensen Koncerndirektør Søren Holm Halvårsrapport 212 Nykredit Realkredit-koncernen 23. august 212 Koncernchef Peter Engberg Jensen Koncerndirektør Søren Holm 1 Agenda 1 Resultat 1. halvår 212 2 Strategiske rammer og udvikling 3 Makro 4

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 omhandler primært bygge- og anlægsvirksomhedernes økonomiske forhold for kalenderåret 2007. Regnskabsanalysen udarbejdes på baggrund

Læs mere

Til Københavns Fondsbørs og pressen. 9. november KVARTALSRAPPORT 2006 Totalkredit A/S (1. januar 30. september 2006)

Til Københavns Fondsbørs og pressen. 9. november KVARTALSRAPPORT 2006 Totalkredit A/S (1. januar 30. september 2006) Til Københavns Fondsbørs og pressen 9. november KVARTALSRAPPORT Totalkredit A/S (1. januar 30. september ) PERIODEN KORT FORTALT Basisindtjening udgjorde 533 mio. kr. mod 527 mio. kr. i Beholdningsindtjening

Læs mere

Kvartalsmeddelelse kvartal 2001 for Sydbank-koncernen

Kvartalsmeddelelse kvartal 2001 for Sydbank-koncernen Københavns Fondsbørs London Stock Exchange Øvrige interessenter Fondsbørsmeddelelse nr. 10/01 Direktionen Peberlyk 4 Postboks 1038 6200 Aabenraa Telefon 74 36 36 36 Telefax 74 36 35 36 direktionen@sydbank.dk

Læs mere

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner...

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. juni 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Periodemeddelelse 3. kvartal 2015

Periodemeddelelse 3. kvartal 2015 Periodemeddelelse 3. kvartal 2015 CVR-nr. 65746018 Møns Bank vil åbne filial i Vordingborg hvor Allan Andersen, Mette Frank og Jan Nielsen allerede betjener kunder. Fondsbørsmeddelelse nr. 07/2015 RESUME,

Læs mere

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Udsigterne for 2015 Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Indhold Konklusion Basis scenarie Baggrund Lidt banaliteter 0-rente miljø Hvad siger det noget om? Konsekvens 2015 Basis scenarie Risici 08-04-2015

Læs mere

Spar Nord Bank - opjustering af resultat for 2004

Spar Nord Bank - opjustering af resultat for 2004 Til Københavns Fondsbørs og pressen 19. januar 2005 Fondsbørsmeddelelse nr. 1 2005 Kontaktperson: Keld Gammelgaard, tlf. 96 34 40 20 Spar Nord Bank - opjustering af resultat for 2004 Forventet rekordresultat

Læs mere

Periodemeddelelse efter 1. kvartal 2015.

Periodemeddelelse efter 1. kvartal 2015. NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Mariager, den 19. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 8/2015 Periodemeddelelse efter 1. kvartal 2015. Under henvisning til reglerne om børsnoterede

Læs mere

Reference - direkte tlf.nr. 20. august 2001 CA/yc - 74 36 20 00

Reference - direkte tlf.nr. 20. august 2001 CA/yc - 74 36 20 00 Københavns Fondsbørs Øvrige interessenter Fondsbørsmeddelelse nr. 09/01 Direktionen Peberlyk 4 Postboks 1038 6200 Aabenraa Telefon 74 36 36 36 Telefax 74 36 35 36 mogens.asmund@sydbank.dk www.sydbank.dk

Læs mere

Alm Brand. Fra 7 til 31 på tre år Økonomidirektør Anne Mette Barfod

Alm Brand. Fra 7 til 31 på tre år Økonomidirektør Anne Mette Barfod Alm Brand Fra 7 til 31 på tre år Økonomidirektør Anne Mette Barfod København, 17. september 2014 Fra 7 til 31 på tre år 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 sep 11 jan 12 maj 12 sep 12 jan 13

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank

kraka Danmarks uafhængige tænketank kraka Danmarks uafhængige tænketank Risikovægte og SIFI-krav 31. oktober, 2013 Fire overordnede pointer: SIFI-aftalen ser umiddelbart ud til at være en del lempeligere end forslaget fra ekspertudvalget

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Køb af virksomhed. Værdiansættelse

Køb af virksomhed. Værdiansættelse Køb af virksomhed hvad koster den? Findes der i praksis en værdi man kan sætte to streger under? Ja - hvis man er i besiddelse af alt viden om, hvordan indtjeningen vil være i ubegrænset tid fremover.

Læs mere

Halvårsrapport 2004 Totalkredit A/S (1. januar juni 2004)

Halvårsrapport 2004 Totalkredit A/S (1. januar juni 2004) Til Københavns Fondsbørs og pressen 18. august 2004 Halvårsrapport 2004 Totalkredit A/S (1. januar - 30. juni 2004) Kontakt: Koncernchef Mogens Munk Rasmussen, tlf. 33 42 10 00 Koncerndirektør Niels Tørslev,

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

STRATEGI. i vindervirksomheder

STRATEGI. i vindervirksomheder STRATEGI i vindervirksomheder Appendiks 1 Værktøj til Michael Porters Five Forces-model Den anvendte skala anvendes systematisk, således at værdien 1 udtrykker en gunstig situation for virksomhederne i

Læs mere

Finansiel planlægning

Finansiel planlægning Side 1 af 7 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Finansiering Eksamen Finansiel planlægning Tirsdag den 8. januar 2008 kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2016

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2016 Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København

Læs mere

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring. Eksamen, juni Virksomhedsanalyse

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring. Eksamen, juni Virksomhedsanalyse Side 1 af 35 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen, juni 2007 Virksomhedsanalyse Onsdag den 6. juni 2007 kl. 9.00 13.00 Alle hjælpemidler

Læs mere

Realkredit Danmark koncernen

Realkredit Danmark koncernen Regnskab for 1. halvår 2000 mio. kr. 1. halvår 2000 1. halvår 1999 Bidragsindtægter 762 729 Netto renteindtægter mv. 530 739 Løbetidsforkortelse af obligationer 68-132 Netto rente mv. inkl. løbetidsforkortelse

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

2 Den lille bog om kapitalfonde

2 Den lille bog om kapitalfonde EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 1 30/10/2013 12:49 2 Den lille bog om EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 2 30/10/2013 12:49 3 Den lille bog om Virksomhedsejere findes i flere forskellige former. Nogle virksomheder

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 316 Offentligt J.nr. 2011-318-0348 Dato: 28. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 316 af 14. februar

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 1 Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 2

Læs mere

Finansiel planlægning

Finansiel planlægning Side 1 af 6 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen Finansiel planlægning Torsdag den 12. juni 2008 kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler er tilladt.

Læs mere

Alm. Brand Bank LD Invest Markets 11. juni 2009

Alm. Brand Bank LD Invest Markets 11. juni 2009 Alm. Brand Bank LD Invest Markets 11. juni 2009 0 Alm. Brand Bank Del af Alm. Brand A/S 500.000 kunder *) Alm. Brand Forsikring er Danmarks 4. største skadeforsikringsselskab 65.000 kunder *) 25.000 dobbeltkunder

Læs mere

af mellemstore virksomheder Hvad er værdien af din virksomhed?

af mellemstore virksomheder Hvad er værdien af din virksomhed? Hvad tilbyder vi? Processen Hvilke informationer får du? Eksempel på værdiansættelse Værdiansættelse af mellemstore virksomheder SWOT-analyse Indtjeningsmultipler Kontantværdi Følsomhedsananlyse Fortrolighed

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Den 29. april 2009 meddelte Finansiel Stabilitet A/S (i det følgende Finansiel Stabilitet), at selskabet den 16. april 2009 havde

Læs mere

Overtagelse af Provinzials danske aktiviteter med virkning fra 1. januar 2001.

Overtagelse af Provinzials danske aktiviteter med virkning fra 1. januar 2001. Midtermolen 7 2100 København Ø Telefon 45 96 70 00 Telefax 45 87 17 92 E-mail almbrand@almbrand.dk Dato 12. marts 2001 Side 1 af 9 Regnskabsmeddelelse for 2000 for Alm. Brand Koncernen Alm. Brand Koncernen,

Læs mere