Grønne regnskaber. Gas, el, fjernvarme, vand, kloak, renovation og administration FORSYNINGS VIRKSOMHEDERNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønne regnskaber. Gas, el, fjernvarme, vand, kloak, renovation og administration FORSYNINGS VIRKSOMHEDERNE"

Transkript

1 Grønne regnskaber 2007 Gas, el, fjernvarme, vand, kloak, renovation og administration FORSYNINGS VIRKSOMHEDERNE

2 Indholdsfortegnelse Indledning Grønne regnskaber... 1 Forsyningsvirksomhederne... 2 De grønne regnskaber Gasforsyningen... 6 Elforsyningen Fjernvarmeforsyningen Vandforsyningen Kloakforsyningen Renovationsvæsenet Affalds og genbrugscenter Rørdal Administration... 58

3 FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE 1 Grønne regnskaber 2007 Det er nu 12. gang Forsyningsvirksomhederne i Aalborg Kommune udsender grønne regnskaber, idet vi har udarbejdet frivillige grønne regnskaber siden Det er samtidig det første grønne regnskab siden kommunalreformen Forsyningsvirksomhedernes grønne regnskaber er udarbejdet efter reglerne i Bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab. Fra og med 2003 er der regnskabspligt for 4 af Aalborg Kommunes virksomheder, Fjernvarmeforsyningens reservelastcentraler, som har en indfyret effekt på mere end 50 MW, samt Affalds- og Genbrugscenter Rørdal. Vi har valgt fortsat at udarbejde frivillige grønne regnskaber for de øvrige virksomheder, og at indarbejde de 5 obligatoriske regnskaber heri. På de følgende sider findes en kort beskrivelse af Forsyningsvirksomhederne og en miljøberetning med en sammenfatning af de vigtigste miljøforhold i Dernæst følger de grønne regnskaber for hver af de 6 driftsvirksomheder og til sidst det grønne regnskab for Administrationen. Preben Pedersen, rådmand Knud Sloth, direktør

4 2 FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE Forsyningsvirksomhederne er en af de syv politiske og administrative afdelinger i Aalborg Kommune Forsyningsvirksomhedernes adresse er Stigsborg Brygge 5 Postboks 222, 9400 Nørresundby Telefon Telefax Hjemmeside: CVR-nr Forsyningsvirksomhederne De kommunale forsyningsvirksomheder er samlet i Forsyningsvirksomhederne med en fælles administration. Det giver mulighed for en samlet planlægning, hvor der sker en rationel koordinering og afvejning af de forskellige forsyningsarter. Forsyningsvirksomhederne dækker ikke hele kommunens areal for alle forsyningsarter, idet der, især uden for det centrale byområde, er en del private forsyningsselskaber herunder mange vandværker. Aalborg Kommunes administrative organisation Aalborg Kommune er Danmarks tredje største kommune med indbyggere. Kommunens areal er ca km2. Kommunen har 7 magistratsafdelinger, som hver ledes af et politisk udvalg med borgmesteren eller en rådmand i spidsen. Grønne regnskaber Forsyningsvirksomhederne har udarbejdet frivillige grønne regnskaber siden Med bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab, er 4 af Aalborg Kommune, Fjernvarmeforsyningens reservelastcentraler, samt Affalds- og Genbrugscenter Rørdal blevet regnskabspligtige. Regnskabsprincipper Miljøministeriet stiller bestemte krav til grønne regnskabers indhold. Vi har valgt følgende opbygning for Forsyningsvirksomhedernes grønne regnskaber:

5 FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE 3 Afsnittet Ressourcer og forurening beskriver og begrunder de ressourcer og miljøforhold, som er mest væsentlige for virksomheden. Vi har stræbt efter at belyse: Forbrug af energi og råstoffer Forurening som udledes til omgivelserne Miljøforhold i produktionen Miljøværdier i produkterne. De forhold, som er vist i de grønne regnskaber, er valgt ud fra fire hensyn: Betydningen for miljøet eller for forbruget af energi og knappe ressourcer. Virksomhedens mulighed for at påvirke udviklingen. Muligheden for at fremskaffe tal, der belyser udviklingen. Det gode eksempel. De forhold, der kan belyses med tal, er medtaget i det egentlige grønne regnskab sidst i virksomhedens afsnit. Vi har valgt at lade regnskaberne omfatte absolutte tal som krævet af Miljøministeriet, men også relative tal, som f.eks. forbrug pr. forbruger, idet disse ofte giver et bedre indtryk af udviklingen. Nogle forhold, hvor det ikke har været muligt at skaffe pålidelige tal, har vi valgt at beskrive i ord. I nogle tilfælde har vi ikke blot vist tal for virksomhedens egen forurening, men også for den forurening, som skyldes vore leverandører. Det gælder for eksempel den forurening, som stammer for kraftværkernes produktion af el og fjernvarme. Data Forsyningsvirksomhederne har i 2003 indført et nyt afregningssystem, blandt andet for at kunne honorere kravene i forbindelse med den frie konkurrence på el-markedet. Systemet bruges samtidig til at generere en lang række af de data, der optræder i Forsyningsvirksomhedernes regnskaber, strategiplaner og grønne regnskaber. De grønne regnskaber samordnes med virksomhedernes strategiplaner og økonomiske regnskaber, som også indeholder oplysninger om miljøet. Miljøberetning I miljøberetningen gør ledelsen rede for afvigelser i forhold til sidste års grønne regnskab og budget for sine forventninger til den fremtidige udvikling. Medarbejderne Virksomhedernes samarbejdsudvalg drøfter hvert år strategiplan, budget, regnskab og det grønne regnskab. Miljøberetning 2007 I det følgende omtales nogle af de begivenheder i 2007, som har indflydelse på Forsyningsvirksomhedernes grønne regnskaber. I øvrigt henvises til de enkelte virksomheders grønne regnskaber. Miljøpolitik Det er Forsyningsvirksomhedernes miljøpolitik at producere og levere vore ydelser med så lille energi- og ressourceforbrug som muligt, og hertil anvende den reneste teknologi, der er til rådighed inden for de mulige økonomiske rammer.

6 4 FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE Virksomhederne har valgt forskellige indgangsvinkler i miljøarbejdet. 3 af virksomhederne har valgt at arbejde systematisk med standardiserede kvalitetsstyringssystemer. Gasforsyningen blev miljøcertificeret efter ISO (miljø) i Fjernvarmeforsyningen og Renovationsvæsenet er blevet certificeret i 2006, Fjernvarmeforsyningen efter ISO og (arbejdsmiljø), og Renovationsvæsenet efter ISO Energi Den største miljøpåvirkning i Forsyningsvirksomhedernes grønne regnskaber stammer fra el og varme. Forsyningsvirksomhederne har ikke de store muligheder for at påvirke, hvordan el og varme produceres på de store kraftværker. Bygas er en forholdsvis ren energikilde, som Forsyningsvirksomhederne ønsker at fastholde. Gasforsyningen vil fremover reducere elforbruget ganske betragtelig, da det nyindkøbte ejektoranlæg er taget i brug. Anlægget blander naturgas og luft uden brug af yderligere energi, end det tryk naturgassen leveres med. Det har ligeledes en stor gavnlig effekt på miljø- og energiregnskabet, at Fjernvarmeforsyningen i høj grad har baseret forsyningen på overskudsvarme, dels fra kraftværk og affaldsforbrænding, men også fra andre af byens store virksomheder. CO2-kvoter I henhold til lov om CO2-kvoter er Fjernvarmeforsyningen tildelt kvoter gældende for 2007 for 5 varmecentraler, hver med indfyret effekt over 20 MJ/s. Forbruget af kvoter i 2007 er i henhold til Energistyrelsens beregningsregler opgjort til 651 kvoter. For kraftvarme produceret på Nordjyllandsværket er Fjernvarmeforsyningens andel af tildelte kvoter for 2007 opgjort til kvoter. Forbruget af kvoter i 2007 er opgjort til For 2007 er der således en samlet kvoteoverskud på Forsyningsvirksomhederne kan endvidere sørge for, at energitab fra egne ledningsnet er mindst mulig. Endelig er det en væsentlig opgave at påvirke forbrugerne til at bruge energi med omtanke. Her er det glædeligt, at der fortsat er øget efterspørgsel efter Energicenter Aalborgs ydelser. Vand Vandforsyningens forbrugere kan fortsat med sindsro drikke vandet fra hanerne. Forsyningsvirksomhederne gør en stor indsats for at beskytte de sårbare grundvandsmagasiner i kommunen, hvor vandet hentes, så det også vil være tilfældet i fremtiden. Vandforsyningen har i 2007 udbygget sikkerhedssystemet, således at forbrugerne i nødstilfælde kan forsynes fra anden side, f. eks ved brud på hovedledningsnettet, eller hvis en forurening skulle opstå. Til forsyning af Nørresundby-området, er det eksisterende trykforøgeranlæg i Nørre Tranders renoveret og overførselskapaciteten er udvidet fra 100 m3/h til ca. 250 m3/h, Anlægget kan således tage over, hvis der er problemer med forsyningen til Granhøj fra Engkilde kildeplads. Kloak Kloakforsyningen har ydet et godt bidrag til, at Limfjorden befinder sig i en god tilstand. Kloakforsyningen har i 2007 gennemført separatkloakeringsprojekter i Tylstrup, Kongerslev, Godthåb, Fjellerad og Sdr. Tranders. I Gug, Godthåb, Vester Hassing og Fjellerad er der opført nye regnvandsbassiner. Affald I år 2007 producerede de private husstande omkring ton affald, hvilket svarer til kg affald pr. husstand pr. år, hvilket er en stigning på 12 % i forhold til år 2006, hvor hver husstand producerede omkring kg pr. år. Desuden registrerede Renovationsvæsenet i 2007 ca ton affald fra virksomheder i Aalborg Kommune.

7 FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE 5 Forklaring vedr. angivelse af metode Med baggrund i bekendtgørelse nr af 14. december 2006, skal det angives, om data er målt, beregnet eller skønnet. M står for målt. B står for beregnet. S står for skønnet. Med baggrund i Miljøstyrelsens skrivelse fra december 2006: Nye regler for rapportering af oplysninger om udledninger fra virksomheder er anvendt følgende forkortelser: Metoder brugt ved måling: PER: Målemetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandstilladelsen NRB: National målemetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende ALT: Målemetode, der er i overensstemmelse med eksisterende CEN(ISO-standarder) CRM: Virksomhedens egen målemetode, hvis kvalitet er vist ved hjælp af certificeret referencemateriale og accepteret af den ansvarlige myndighed OHT: Andre målemetoder Metoder brugt ved beregninger: ETS, IPCC, UNECE/EMEP: Internationalt anerkendt beregningsmetode PER: beregningsmetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandstilladelsen NRB: National beregningsmetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende MAB: Metode, baseret på massebalance, der er accepteret af den ansvarlige myndighed SSC: Europæisk sektorspecifik beregningsmetode OHT: Andre beregningsmetoder

8 6 GASFORSYNINGEN Gasforsyningen er en driftsvirksomhed under Hvilshøj Hollensted Pandrup Klokkerholm Kraghede Tylstrup Kås Ørum Skovengene Moseby Krabdrup Trøgdrup Kås Hede Milbakken Ravnstrup Ajstrup Hjallerup Sulsted Vedstedkær Ryå Dr onn ing lun d Aabybro Birkelse Nørre Halne Biersted Grindsted Hostrup Hammer Bakker Asaa Lyngdrup Uggerhalne Fristrup Vestbjerg Arentsminde Gravsholt Vadum Vester Halne Haldager Hvorupgård Vodskov Vejlen Langholt Rærup Hvorup Nørredige Voerbjerg Østerkær Stae Limfjorden Øst er Ha ssing Ul ste d Nørre Uttrup Lindholm Vester Hassing Hennedal Gjøl Egholm Limfjorden Mølholm Nørholm Aalborg Nørholm Enge Øster Sundby Øster Uttrup Vejgård Hasseris Ho u Gandrup Rørdal Nørresundby Nørre Tranders Kærby Holte t Klitgårds Fiskerleje Restrup Enge Gl. Hasseris Gug Sønder Tranders Gåser Gug Øst Rimmen Klarup Stavn Skalborg Storvorde Nyrup Frejlev Sønderholm Store Restrup Romdrup Drastrup Visse Dall Villaby Ha ls Gistrup Sejlflod Tostrup Fa rstrup Kølby Svenstrup Nibe Barmer Sønderholm Plantage Gelstrup Valsted Dall Lillevorde Po ulstru p Sø Godthåb Skovstrup Nøvling Lundby Mou Gudumholm Tårup Egen se Kærsholm Tien degård s Mark Torderup Vokslev Ferslev Volstrup Sebb ersu nd Lund by Gudum Oppe lstrup Bonderup Gudumlund Bislev Store Ajstrup Gunderup Øster Hornum Ellidshøj Vaarst Mjels Fjellerad Skørbæk Abildgårde Estrup Håls Byrsted Volsted Annerup Vo lsted Pl antage Flamsted Nørre Kongerslev Dokke dal Komdrup Horsens Veggerby Gerding Sørup Ejd ru p Kirketerp Kongerslev Støvring Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222, 9400 Nørresundby Telefon Telefax CVR-nr Gasforsyningens adresse Gasværksvej 28 Postboks 463, 9100 Aalborg Telefon Telefax P-nr Hjemmeside Blen str up Vegg er E-post Suldrup Skørpin g Reb ild Miljøregulering Aalborg Kommune er miljømyndighed. Miljøgodkendelse: ingen Spildevand: ikke relevant Grønt regnskab Gasforsyningen er ikke omfattet af bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om grønne regnskaber. Forsyningsvirksomhederne har valgt at udarbejde et samlet grønt regnskab. Aktiviteter Gasforsyningens hovedaktiviteter er: at fremstille bygas ved at blande naturgassen med atmosfærisk luft at distribuere og sælge bygas og naturgas at yde gratis service til kunderne at føre myndighedstilsyn med kundernes gasinstallationer. Sammen med andre forsynings- virksomheder og -selskaber driver Gasforsyningen Energicenter Aalborg, som rådgiver kunderne om energirigtig brug af deres installationer. Forsyningsområde Gasforsyningens forsyningsområde går fra motorvejen i øst til Hasseris i vest og fra SkelagervejTh. Sauers Vej i syd til lidt nord for Forbindelsesvejen. Desuden leverer Gasforsyningen gas i Bouet og i Hostrup (mellem Vestbjerg og Sulsted). Endvidere leveres gas til komfurer i hele kommunen. Produktion og marked Gasforsyningen har ved udgangen af 2007 en produktionskapacitet på ca m3 i timen, det svarer til

9 GASFORSYNINGEN 7 en effekt på ca. 37 MW. I kortere perioder kan der udsendes en større mængde p.g.a. lagerbeholderne, der har en kapacitet på m3. Inden for forsyningsområdet eller dele af området sælges bygas til Husholdning/ madlavning Opvarmning Industri/ proces- og rumvarme Fjernvarme Den fremtidige udvikling afhænger bl.a. af de mål og muligheder, som er omtalt i det følgende. På husholdningsmarkedet konkurreres med el og flaskegas. Markedet er præget af en kraftig markedsføring af el-apparater i butikker og medier. Samtidig kan vi forvente, at naturgasselskaberne i de kommende år vil vise en større interesse for dette marked og formentlig også bruge markedsføringsressourcer på dette område. Gasforsyningens markedsandel kan, trods ovennævnte initiativer, formentlig ikke udvides væsentligt. Vore bestræbelser må gå på at fastholde mest muligt af dette marked, bl.a. ved at fastholde bygas i byfornyelsesejendomme. Den 23. juni 1997 vedtog Byrådet, at der ved byfornyelse skal installeres gas, hvis ejendommen ligger i Gasforsyningens område. Den 21. juni 2001 udsendte Teknisk Forvaltning en ny Miljømanual, der omfatter nybyggeri efter Lov om almene boliger. I manualen kræves at gasinstallationsmuligheden udnyttes inden for vort forsyningsområde til byfornyelse og almene boliger. Næsten alle spiserestaurationer og hoteller inden for vores forsyningsområde anvender bygas i køkkenerne. Næsten ingen kommunale køkkener eller andre offentlige køkkener anvender bygas. Opvarmningsmarkedet, der er det økonomisk mest attraktive, er i varmeplanen tildelt Fjernvarmeforsyningen og Naturgas Midt-Nord I/S. Gasforsyningen har dog et mindre marked i varmeplanen - området ved varehuset Kvickly Xtra, virksomheden Segezha Packagning A/S og Hostrup-området. Mens fjernvarme stort set har monopol på opvarmning af både boliger og erhverv, kan der konkurreres om procesvarme. Med procesvarme er Gasforsyningen konkurrencedygtig, og det er specielt på dette marked, vi skal skaffe os et mersalg ved at fortrænge gasolie, flaskegas og el. Bygas til fjernvarme bruges på Fjernvarmeforsyningens reservecentral på Gasværksvej. Målerdifference Målerdifferencen svinger fra år til år, men udgør typisk ca. 15 % af gasproduktionen. I 2007 blev differencen mindre end i året før, se skemaet med det grønne regnskab. Målerdifferencen opgøres som forskellen mellem den udsendte bygas i året og den afregnede mængde i året. Den gasmængde, som afregnes i et kalenderår, omfatter reelt et forbrug, der finder sted i 2 forskellige kalenderår. Øvrige årsager til målerdifference er: Lækage i ledningsnettet Udslip ved vedligeholdelsesarbejder Fejl/afvigelser på såvel produktionsmåler som målere hos forbrugere Kondensation i ledninger Fejl-afregnede forbrugere Forskydning mellem slutafregnet salg og produktion.

10 8 GASFORSYNINGEN Ressourcer og forurening Gasforsyningens forurening og forbrug af ressourcer er primært relateret til salg, produktion og forbrug af gas, samt anlæg og drift af ledningsnettet. Hvad er bygas? Bygas fremstilles af naturgas og almindelig luft. Ressourcer 1 kubikmeter naturgas og 0,15 kwh el (til drift af kompressorer) giver cirka 2 kubikmeter bygas. Forbrug af naturgas og el samt produktion, målerdifference og salg er vist i det grønne regnskab. Forurening Gas er en af de reneste energikilder. Gas har en positiv virkning på miljøet, hvis den erstatter energikilder, som forurener mere. Energitab og forurening af miljøet hænger især sammen med udsivning af gas, se foran om målerdifference. Udsivningen betyder dels risiko for brand eller eksplosion, dels forøgelse til drivhuseffekten. Det nøjagtige omfang af udsivningen kendes ikke. Udsivningen begrænses ved systematisk lækagesøgning og renovering af ledningsnettet og ved, at ledninger, som ikke er i brug, afblændes, når muligheden er til stede. Administrationens miljøpåvirkninger er små i det samlede billede. Her er det væsentligste forbruget af el og vand, samt drift af biler. Forbruget af el og vand er ikke opgjort særskilt, men indgår i Gasforsyningens samlede forbrug. Spildevandmængden er den samme som vandforbruget. Miljødeklaration 2007 Miljødeklarationen giver Gasforsyningens kunder mulighed for at indregne forbruget af gas i deres egne miljø-regnskaber og -deklarationer. Emissionerne er baseret på DONG s miljødeklaration og Energinet.dk s varedeklaration Den gennemsnitlige miljøbelastning ved brug af en kubikmeter bygas i 2007 er: Energi-indhold 19,3 MJ/m3 Kuldioxid, CO2: 1,714 kg/m3 Svovldioxid, SO2: 0,041 g/m3 Kvælstofilter,NOx: 1,645 g/m3 Methan, CH4: 0,273 g/m3 Emissionerne er opgjort på baggrund af emissionsdata ved forbrænding af gassen. Lov om naturgasforsyning. Gasforsyningen leverer i dag ca. 50 % af salget som ren naturgas i Nørresundby, Hostrup og Skalborg - og er derfor også omfattet af lov om naturgasforsyning. I december 2002 fik Gasforsyningen med virkning fra 1. januar 2003 en delvis dispensation fra lov om naturgasforsyning, således at der ikke skal opdeles i forskellige selvstændige selskaber. Der skal dog laves en regnskabsmæssig udskilning af vores naturgas-relaterede aktiviteter. Samtidig er vore forsyningsområder undtaget fra Naturgas Midt-Nord s bevilling og forsyningspligt.

11 GASFORSYNINGEN 9 Mål og muligheder Forsyningsvirksomhedernes fælles miljøpolitik er: Det er Forsyningsvirksomhedernes miljøpolitik at producere og levere vore ydelser med så lille energi- og ressourceforbrug som muligt, og hertil anvende den reneste teknologi, der er til rådighed inden for de mulige økonomiske rammer. Miljøpolitik og mål Gasforsyningens miljøledelse omfatter bl.a. en revision af miljøpolitikken og miljømålene. Miljøpolitikken omfatter: effektiv og miljøvenlig vedligeholdelse af produktionsanlæg og ledninger miljøvenlige teknologier og materialer til anlægsarbejder opstilling af operationelle nøgletal for produktion af bygas miljøbevidst skrotning af gamle anlæg rådgivning af kunder i miljøbevidst brug af bygas udvidelse af markedet for bygas på bekostning af mindre miljørigtige energiformer. Miljøpolitikken udmøntes i en række mere konkrete miljømål, som bl.a. går ud på: at minimere elforbrug til kompressorer at reducere målerdifferencen med 5 % om året ved bl.a. at udskifte 4 km hovedledninger med tilhørende stikledninger om året at indsætte målere i distributionsnettet for at lokalisere lækager at undersøge ledningsnettet for lækager hvert tredie år at uddanne personale at lave miljøvurdering af nyanlæg at stille miljøkrav til entreprenører og leverandører at vedligeholde beredskabsplanen. Disse miljømål vil danne grundlag for opfølgningen af miljøpolitikken og for kommende grønne regnskaber. Miljøledelsessystem i. h. t. ISO Gasforsyningens miljøledelsessystem blev certificeret af Det Norske Veritas den 21. december 2000 og har således været i drift ca. 7 år. For produktionen omfatter miljøledelsen alle aktiviteter i forbindelse med produktionen af bygas på anlægget på Gasværksvej og på nødanlægget i Nørresundby. For distributionen omfatter miljøledelsen alle aktiviteter, som foregår i marken, eksempelvis opgravning i gader og veje, affaldsbortskaffelse, håndtering af gamle rør og affald fra nyanlæg. I forbindelse med miljøledelsessystemet er der lavet miljøpolitik for Gasforsyningen, og der er lavet miljømål og miljøhandlingsplaner for de områder i Gasforsyningen, vi har fundet væsentlige. Det Norske Veritas har senest gennemført et opfølgningsbesøg den 7. marts Den 21. marts 2007 blev Gasforsyningen recertificeret ligeledes af Det Norske Veritas.

12 10 GASFORSYNINGEN Miljøberetning 2007 Salget af bygas var i 2007 på samme niveau som i året før, når der ses bort fra salget til fjernvarmeanvendelse. I 2007 har vi renoveret 4,0 km hovedledning med tilhørende stikledninger og afbrudt 4,4 km hovedledning. Det er lidt højere end måltallet. Målerdifferencen er i 2007 faldet en del, hvilket er meget tilfredsstillende, men udsvingene fra år til år kan være store. Da Gasforsyningen ikke har en miljøgodkendelse, er der ikke forekommet vilkårsovertrædelser, som har givet anledning til ændringer, lige som der ikke er forekommet skriftlige klager over eksterne miljøforhold. Nyt produktionsanlæg. Gasforsyningen vil reducere elforbruget ganske betragteligt, da vi i løbet af efteråret har taget et nyt produktionsanlæg i brug. Der er tale om et såkaldt ejektoranlæg, der kan blande naturgas og luft i det rette forhold uden brug af yderligere energi end det tryk naturgassen bliver leveret med. Anlægget kan producere mellem 0 og 800 m3 pr time med et afgangstryk på mbar. Det er købt brugt af energiforsyningsselskabet TRE-FOR i Kolding, der indstillede produktionen af bygas i foråret Ejektoranlægget blev totalrenoveret og lettere ombygget, inden det blev sat i drift her i efteråret Ejektoranlægget skal supplere Gasforsyningens eksisterende højtryksblandeanlæg, hvor bygassen blandes af naturgas og luft ved et tryk på ca. 7,5 bar. Hertil anvendes el til at komprimere luften. Anlægget bruger ca. 0,1 kwh el pr m3 produceret bygas. Dette anlæg skal fortsat anvendes dels til at fylde vort lager og dels som reserve for det nye ejektoranlæg. Vi regner med, at ca. 10% af produktionen fortsat skal produceres på højtryksanlægget. Forsyningssikkerheden øges, idet bygas nu kan produceres helt uden el, samtidig med at vi bibeholder vort lager. Ombygningen har en simpel tilbagebetalingstid på ca. 2 år.

13 GASFORSYNINGEN Grønt regnskab 2007: Gas 11 Skema 1: Personale, bygninger og kørsel Regnskab Måltal R Måltal Metode 1 Enhed Antal ansatte M/NRB antal 8,3 8,2 8,1 8,0 8,5 8,8 8,8 Lokaler M/NRB m Papirforbrug M/OTH 1000 stk El 2 M/NRB kwh Gas (varme) M/NRB m Vand 2 M/NRB m Antal køretøjer M/OTH antal kørte kilometer M/OTH km benzin M/OTH liter diesel M/OTH liter kilometer pr. liter B/OTH km/liter 7,6 7,1 7,7 8,8 8,0 10,0 10,0 Generatorer, brændstofforbrug B/OTH liter Note 1: Se forklarimg forrest i hæftet. Note 2: Indgår i Gasforsyningens samlede forbrug, inkl. forbrug i udlejet bygning. Skema 2: Ledningsarbejder Regnskab Måltal R Måltal Metode 1 Enhed Renoveret hovedledning M m Afbrudt hovedledning M m Renoverede stik M antal Afbrudte stik M antal Afbrudte døde stik M antal Nye stik M antal Asfalt,forbrug til ledningsanlæg M ton Asfalt, affald M ton Jord udskiftet M ton PE-rør, købt M ton PE-rør, affald M kg Skrot M kg Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Skema 3: Salg, produktion og forbrug Regnskab Måltal R Måltal Metode 1 Enhed Bygas salg - under 200 m 3 M m Bygas salg - over 200 m 3 M m Bygas salg - erhverv M m Bygas salg - fjernvarme M m Naturgas Salg M m Salg i alt m Transport omregnet til m 3 bygas Bygas 3 M m Naturgas Net til egne kunder 3 M m Transport til egne kunder M m Naturgas Net andre leverandører 3 M m Transport i alt 3 M m Målerdifference/ledningstab m.m. B m Transport af gas i alt 3 M m Forbrug af naturgas M m Forbrug af el 2 M MWh Forbrug af vand 2 M m Forurening fra gas og el - kuldioxid B ton svovldioxid B kg kvælstofilter B kg Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: Omfatter el og vand til produktion, værksted og administration. Note 3: Regnskabet er første gang opdelt på denne måde i 2004.

14 12 ELFORSYNINGEN - AKE NET Elforsyningen - AKE Net er en driftsvirksomhed under Hvilshøj Hollensted Pandrup Klokkerholm Kraghede Tylstrup Kås Moseby Ørum Skovengene Krabdrup Trøgdrup Kås Hede Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222, 9400 Nørresundby Telefon Telefax CVR-nr Elforsyningens adresse Hjulmagervej 22 Postboks 463, 9100 Aalborg Telefon Telefax P-nr Milbakken Ravnstrup Ajstrup Hjallerup Sulsted Vedstedkær Ryå Dr onn ing lun d Aabybro Birkelse Nørre Halne Biersted Grindsted Hostrup Hammer Bakker Asaa Lyngdrup Uggerhalne Fristrup Vestbjerg Arentsminde Gravsholt Vadum Vester Halne Haldager Hvorupgård Vodskov Vejlen Langholt Rærup Hvorup Nørredige Voerbjerg Østerkær Stae Limfjorden Ul ste d Øst er Ha ssing Nørre Uttrup Lindholm Gjøl Egholm Limfjorden Mølholm Nørholm Aalborg Nørholm Enge Ho u Gandrup Øster Sundby Øster Uttrup Vejgård Hasseris Vester Hassing Hennedal Rørdal Nørresundby Nørre Tranders Kærby Holte t Klitgårds Fiskerleje Restrup Enge Gl. Hasseris Gug Sønder Tranders Gåser Gug Øst Rimmen Klarup Stavn Skalborg Nyrup Sønderholm Storvorde Romdrup Frejlev Store Restrup Drastrup Visse Dall Villaby Ha ls Gistrup Sejlflod Tostrup Fa rstrup Kølby Nibe Barmer Sønderholm Plantage Gelstrup Valsted Dall Svenstrup Lillevorde Po ulstru p Sø Godthåb Nøvling Skovstrup Lundby Mou Gudumholm Tårup Egen se Kærsholm Tien degård s Mark Torderup Vokslev Ferslev Volstrup Sebb ersu nd Lund by Bislev Store Ajstrup Gudum Oppe lstrup Bonderup Gudumlund Gunderup Øster Hornum Ellidshøj Vaarst Mjels Fjellerad Skørbæk Abildgårde Estrup Hjemmeside Håls Byrsted Annerup Volsted Vo lsted Pl antage Flamsted Nørre Kongerslev Gerding Sørup Kirketerp Dokke dal Komdrup Horsens Veggerby Ejd ru p Kongerslev Støvring Blen str up Vegg er E-post Suldrup Skørpin g Reb ild Miljøregulering Aalborg Kommune er miljømyndighed. Spildevand er ikke relevant Grønt regnskab AKE Net er ikke omfattet af bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om grønne regnskaber. Forsyningsvirksomhederne har valgt at udarbejde et samlet grønt regnskab. AKE Nets aktiviteter Miljødeklaration 2007 Aalborg Kommune, Elforsyningens aktiviteter er opdelt i følgende tre enheder: - AKE Net - AKE Forsyning A/S - AKE Entreprise A/S enhed CO2 kg SO2 g NOx g CH4 g Gasforsyningen - bygas m3 1,714 0,041 1,645 0,273 Gasforsyningen - N-gas m3 2,305 0,027 2,148 0,327 N2O g AKE Net forestår først og fremmest drift ogelforsyningen vedligeholdelse distributionsnettet. Herudover står Net blandt måkwh 0,458AKE 0,134 0,720 andet 0,247for 0,006 - AKEaf Net ling og afregning af den leverede mængdefjernvarmeforsyningen, elektricitet og sikrer gennemførelse af energibesparende aktiviteter hos selskabets m3 3,116 0,672 6,970 0,200 central kraftvarme forbrugere. Fjernvarmeforsyningen, decentral kraftvarme m3 13,553 0,071 39, ,036 0,308 AKE Forsyning A/S er et forsyningspligtselskab, der leverer el til de forbrugere, der fortsat ønsker at benytte den hidtidige lokale Kul Olie Bio-A/S Affald Atomenergileverandør. Forbrugerne har således en lovfæstet ret til at få leveret el. AKENaturForsyning indkøber den Brændselsforbrug (g/kwh) den nødvendige gas brænd. kraft nødvendige el på engrosmarkedet via Nordjydsk Elhandel A/S, som er ejet af AKE Net i samarbejde med 4 andre forsyningselforsyningen - AKE Net 161,4 3,1 26,7 25,7 43,2 0,0 selskaber. AKE Entreprise A/S udøver erhvervsmæssig virksomhed på kommercielle vilkår blandt andet inden for gadebelysning, trafikreguleringsanlæg og lyslederforbindelser samt aktiviteter med tilknytning til energiforsyningsvirksomhed. AKE Net distribuerer el, samt servicerer forbrugerne i et forsyningsområde, som omfatter den centrale del af Aalborg Kommune. Brændsel anvendt til fremstilling af el 43,2 g/kwh 25,7 g/kwh 26,7 g/kwh 161,4 g/kwh 3,1 g/kwh Kul Olie Naturgas Biobrændsel Affald Atomkraft

15 ELFORSYNINGEN - AKE NET 13 Køb og salg af øvrig energi varetages af AKE Forsyning A/S. I samarbejde med Energicenter Aalborg rådgiver AKE Net kunderne om energirigtig drift af deres elinstallationer. Distribueret el fordeler sig således: GWh Leveret til forbrugere Heraf decentral produktion (27) (3,1)* (2,3) * Den decentral produktion er faldet markant, da de store decentrale producenter er overgået til afregning på markedsvilkår. Elektriciteten fordeles gennem et ledningsnet med tilhørende transformatorstationer. Princippet er vist i diagrammet på næste side. Kunderne opdeles i A-, B- og C-kunder efter den spænding, hvormed elektriciteten leveres - og dermed også efter forbrugets størrelse. Ressourcer og forurening AKE Nets forurening og forbrug af ressourcer stammer blandt andet fra: transport af el anlæg og drift af ledningsnet administration og målerværksted. Kraftværk 150/60 kv station 60 kv kabel [64 km] Driftsledergrænse 60/10 kv station (17 stk) 60 kv luftledning [15km] A-kunder Transport af el AKE Nets transport af el til forskellige forbrugskategorier er vist i det grønne regnskab på de følgende sider. Decentralt kraftvarme værk 10/0,4 kv station [465 stk] 10 kv kabel 294 km] Produktionen af el ligger uden for AKE Nets grønne regnskab, og vi har kun ringe mulighed for selv direkte at påvirke forureningen og forbruget af ressourcer. Se dog afsnittet om Mål og muligheder. Kabelskabe/-kasser [7050 stk.] 0,4 kv kabel [523 km] C-kunder C-kunder B-kunder AKE NET Version: Ressourceforbrug og miljøforhold er beskrevet detaljeret i Energinet. dk s miljøberetning. Se miljødeklaration på side 4. Anlæg og drift af ledningsnet Diagrammet på denne side illustrerer AKE Nets ledningsnet med tilhørende transformatorer. Nettet omfatter 881 km kabler og 15 km luftledning. Der er 17 stk. 60/10 kv transformatorstationer og 465 stk. 10/0,4 kv transformatorstationer. Ark1 Omfanget af nyanlæg fremgår af det grønne regnskab. Der stilles ikke særlige miljøkrav til nye kabler og transformerstationer. Når gamle kabler erstattes med nye, bliver de gamle kabler normalt fjernet og afleveret til et autoriseret firma. Tabet i ledningsnettet er 26,6 mio. kwh, hvilket er ca. 2,7 procent af elsalget i Administration og værksted AKE Nets administration og værksted har til huse på Hjulmagervej 22. Etagearealet er ca m Solgte GWh og sparede GWh som følge af energirådgivning Administrationens miljøpåvirkninger er forsvindende i forhold til produktionen. Vi bør dog optræde som et godt eksempel. De væsentligste miljøpåvirkninger fra administrationen er forbrug af el, varme og vand. GWh AKE Net har i samarbejde med Lager- og Indkøbskontoret en fælles containerplads på Hjulmagervej-komplekset med specialcontainere for f.eks. glas, lyskilder og elektronikaffald. AKE Nets maskinpark omfatter lastvogne, liftvogne, person- og varevogne

16 KOM IND I KAMPEN FOR ET BEDRE MILJØ - FÅ PAPIR PÅ DIN ENERGIBESPARELSE KOM IND I KAMPEN FOR ET BEDRE MILJØ - FÅ PAPIR PÅ DIN ENERGIBESPARELSE 14 ELFORSYNINGEN - AKE NET Mål og muligheder Elforsyningen AKE Net har, i lighed med Forsyningsvirksomhedernes fælles miljøpolitik, som mål at producere og levere vore ydelser med så lille et energi- og ressourceforbrug som muligt, og hertil anvende den mest bæredygtige teknologi, der er til rådighed inden for de mulige økonomiske rammer. Elproduktionen Som følge af, at Elforsyningen AKE Net kun distribuerer el, har AKE Net ikke nogen mulighed for at påvirke forureningen og forbruget af ressourcer i forbindelse med el-produktionen. Danmark har gennem FNs Kyoto-protokol fra 1997 og den efterfølgende byrdefordelingsaftale i EU fra 1998 forpligtet sig til i perioden at reducere udledningen af drivhusgasser - ikke alene CO2, men også metan, lattergas og industrigasserne HFC, PFC og SF6 - med i alt 21 % i forhold til udledningen i Den danske udledning af drivhusgasser er imidlertid kun faldet lidt siden 1990, og der udestår således en betydelig indsats. I den seneste rapport fra FN s internationale klimapanel, IPCC, fastslår verdens førende forskere, at den globale opvarmning, vi har oplevet de seneste 50 år, med stor sandsynlighed er menneskeskabt. Der forestår således en stor opgave i at nedbringe udledningen af drivhusgasser i de kommende år. Inden for elforsyning vil følgende virkemidler være vigtige i forbindelse hermed: samproduktion af el og varme effektivisering af el-produktionen vedvarende energianlæg energibesparelser KOM IND I KAMPEN FOR ET BEDRE MILJØ - FÅ PAPIR PÅ DIN ENERGIBESPARELSE KOM IND I KAMPEN FOR ET BEDRE MILJØ - FÅ PAPIR PÅ DIN ENERGIBESPARELSE Forsyningsvirksomhederne i Aalborg Kommune har netop lanceret en energisparekampagne, der hjælper den private boligejer med at spare på energien. Med kampagnen Aalborg melder sig ind i kampen fortæller vi aalborgenserne om de mange muligheder, der ligger og venter, for tiltag der kan gøres i hjemmet for at spare på energien. Miljøkampen vil fortsætte hen over de næste år, hvor vi håber, på at der vil være mange, der vil melde sig ind i kampen, samt blive beviste om, hvor meget de egentligt kan spare, hvis de gør nogle tiltag for at spare på energien. Den enkelte aalborgenser kan bidrage med energibesparelser ganske enkelt ved at aflevere en indberetning, når man gennemfører en dokumenteret energibesparelse i hjemmet. Forsyningsvirksomhederne har lavet et website der blandt andet fortæller om, hvor man skal være opmærksom på mulige energibesparelser i boligen.

17 ELFORSYNINGEN - AKE NET 15 AKE Net forventer, at CO2-udledningen fra produktionen af den el, som AKE Net distribuerer til kunderne, i 2012 er reduceret med ca ton i forhold til 2002-niveau, først og fremmest fordi kul erstattes af naturgas og vedvarende energi. El-forbruget Elforsyningens vigtigste mulighed for at påvirke forbruget af ressourcer og dermed også udledningen af forurening er at tilskynde til besparelser hos forbrugerne. I henhold til lovgivningen er net- og distributionsvirksomhederne fremover forpligtet til at opfylde et fastsat årligt energisparemål. AKE Net er således pålagt et energisparemål på 10,79 GWh pr. år, svarende til en reduktion i CO2-udledningen på godt ton. Rådgivning om energibesparelser Elforsyningen AKE Net samarbejder med Energicenter Aalborg om rådgivning og realisering af energibesparelser hos kunderne. Se Administrationens grønne regnskab senere i hæftet. Elforsyningens egen kundeserviceafdeling tilbyder herudover gratis rådgivning til kunderne med henblik på sikker og energieffektiv udnyttelse af el-energien. Energispareudvalg AKE Net deltager i Energispareudvalget for Aalborg og Han Herred. Energispareudvalget blev etableret i Energispareudvalgets formål er fastlagt i energispareloven. Energispareudvalget har en inspirerende og koordinerende rolle med henblik på at opnå en helhedsorienteret energispareindsats, herunder koordinering med den lokale bæredygtighedsstrategi. Arbejdsmiljø Det vurderes at Elforsyningen AKE Net ikke har specielle arbejdsmiljøproblemer. Miljødeklaration 2007 Miljødeklarationen for el distribueret i Elforsyningen AKE Net s område giver AKE Net s kunder mulighed for at beregne den emission som deres elforbrug giver anledning til. Når en af AKE Net s kunder i 2007 brugte en kwh el belastede det i gennemsnit miljøet med: Kuldioxid, CO2: Svovldioxid, SO2: Kvælstofilter, NOx: Methan, CH4: Lattergas, N2O: 458 g/kwh 0,134 g/kwh 0,72 g/kwh 0,247 g/kwh 0,006 g/kwh Den gennemsnitlige miljøbelastning ved brug af en kwh el i 2007 er opgjort på grundlag af Energinet.dk s miljødeklaration i Vestdanmark. Emissionen af svovldioxid (SO2) og nitrogenoxider (NOX), som bidrager til forsuringen, er sammen med drivhusgassen kuldioxid (CO2) i en årrække opgjort i Energinet.dk s varedeklarationer. I 2000 blev Energinet.dk s varedeklaration udvidet med drivhusgasserne lattergas (N2O) og methan (CH4), der sammen med kuldioxid og tre andre industrielle gasser er omfattet af Kyoto-aftalen.

18 16 ELFORSYNINGEN - AKE NET Miljøberetning 2007 Fra 2006 til 2007 har der været en stigning i det samlede elforbrug inden for AKE Nets forsyningsområde på 1,7 %, hvilket primært skyldes en stigning i elforbruget inden for industri og erhverv, men der har også været en stigning på ca. 1,1% for privatkunder. Internt i Elforsyningen - AKE Net s bygninger har vi konstateret et fald i forbruget af el og vand. Der er ligeledes konstateret at fjernvarmeforbruget har været det samme som i Hvad angår papirforbrug er dette det samme som i De kørte antal kilometre for vore vogne er faldet i forhold til De kørte antal kilometre pr. liter brændstof er ligeledes faldet i forhold til Da Elforsyningen - AKE Net ikke har en miljøgodkendelse, er der ikke forekommet vilkårsovertrædelser, som har givet anledning til ændringer, ligesom der ikke er forekommet skriftlige klager over eksterne miljøforhold.

19 ELFORSYNINGEN Grønt regnskab 2006: El - AKE NET 17 Skema 1: Personale, bygninger og kørsel Regnskab Måltal R Måltal Metode 1 Enhed Antal ansatte M/NRB antal 59,3 54,6 53,3 52,9 55,4 48,0 52,0 Lokaler, inklusiv garager 2 M/NRB m Papirforbrug M/OTH stk El M/NRB kwh Fjernvarme M/NRB m graddag-korrigeret 3 B/PER Vand M/NRB m Antal køretøjer M/OTH antal kørte kilometer M/OTH km brændstof M/OTH liter kilometer pr. liter B/OTH km/liter 8,1 8,5 9,8 8,9 8,5 8,8 8,8 Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: Lokaler er opgivet efter BBR-ejermeddelelse. Note 3: Der anvendes Dansk Fjernvarmes graddage. Grønt regnskab 2007: El Skema 2: Transport af el, samt anlæg Regnskab Måltal R Måltal Metode 1 Enhed Tilsluttede målere antal Forbrug 2 - storindustri (A-Kunde) M/CRM GWh 339,0 372,0 359,2 399,4 470,5 454,0 471,0 - industri M/CRM GWh 214,0 196,0 185,0 152,0 82,0 113,0 115,0 - handel og service M/CRM GWh 213,0 226,0 230,0 231,0 152,0 227,0 222,0 - andet (inkl. Landbrug m.m.) M/CRM GWh 20,0 15,0 15,0 14,0 44,5 15,0 15,0 - husholdning M/CRM GWh 127,0 132,0 127,1 132,0 204,0 135,0 130,0 Forbrug i alt M/CRM GWh 913,0 941,0 916,3 928,4 953,0 944,0 953,0 - tab B/PER GWh 26,1 25,9 26,2 29,9 25,0 26,6 25,0 Transport i alt M/CRM GWh 939,1 966,9 942,5 958,3 978,0 970,6 978,0 Forurening - kuldioxid B/OTH ton svovldioxid B/OTH ton kvælstofilter B/OTH ton methan B/OTH ton Kabler Nye kabler, 60 kv B/PER km 0,0 3,0 2,4 1,2 4,0 3,8 4,0 Nye kabler, 10 kv B/PER km 0,6 2,0 3,9 5,8 4,5 3,7 4,0 Nye kabler, 0,4 kv B/PER km 3,3 7,0 8,7 9,5 8,5 7,2 8,0 Nedlagte kabler og ledninger - heraf opgravet og skrottet S/PER km 9,0 2,0 5,0 8,6 7,0 6,8 7,0 Kabelskrot B/PER ton Nye transformerstationer M/CRM antal Note 1: Se forklaring forrest i hæftet Note 2: Uden egne målere.

20 18 FJERNVARMEFORSYNINGEN Fjernvarmeforsyningen er en driftsvirksomhed under Hvilshøj Hollensted Pandrup Klokkerholm Kraghede Tylstrup Kås Moseby Ørum Skovengene Krabdrup Trøgdrup Kås Hede Milbakken Ravnstrup Ajstrup Hjallerup Sulsted Vedstedkær Ryå Dr onn ing lun d Aabybro Birkelse Nørre Halne Biersted Grindsted Hostrup Hammer Bakker Asaa Lyngdrup Uggerhalne Fristrup Vestbjerg Arentsminde Gravsholt Vadum Vester Halne Haldager Hvorupgård Vodskov Vejlen Langholt Rærup Hvorup Nørredige Voerbjerg Østerkær Stae Limfjorden Øst er Ha ssing Ul ste d Nørre Uttrup Lindholm Gjøl Egholm Limfjorden Mølholm Nørholm Aalborg Nørholm Enge Ho u Gandrup Øster Sundby Øster Uttrup Vejgård Hasseris Vester Hassing Hennedal Rørdal Nørresundby Nørre Tranders Kærby Holte t Klitgårds Fiskerleje Restrup Enge Gl. Hasseris Gug Sønder Tranders Gåser Gug Øst Rimmen Klarup Stavn Skalborg Nyrup Sønderholm Frejlev Store Restrup Storvorde Romdrup Drastrup Visse Dall Villaby Ha ls Gistrup Sejlflod Tostrup Fa rstrup Kølby Svenstrup Nibe Barmer Sønderholm Plantage Gelstrup Valsted Dall Lillevorde Po ulstru p Sø Godthåb Nøvling Skovstrup Lundby Gudumholm Tårup Mou Egen se Kærsholm Tien degård s Mark Torderup Vokslev Ferslev Volstrup Sebb ersu nd Lund by Bislev Store Ajstrup Gudum Oppe lstrup Bonderup Gudumlund Gunderup Øster Hornum Ellidshøj Vaarst Mjels Fjellerad Skørbæk Abildgårde Estrup Håls Byrsted Annerup Volsted Vo lsted Pl antage Flamsted Nørre Kongerslev Gerding Sørup Kirketerp Dokke dal Komdrup Horsens Veggerby Ejd ru p Kongerslev Støvring Blen str up Vegg er Suldrup Skørpin g Reb ild Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222, 9400 Nørresundby Telefon Telefax CVR-nr Fjernvarmeforsyningens adresse Hjulmagervej 20 Postboks 463, 9100 Aalborg Telefon Telefax P-nr Hjemmeside E-post Miljøregulering Aalborg kommune er miljømyndighed. Fjernvarmeforsyningen råder over 12 varmecentraler, 7 er miljøgodkendt pr. 20. november I forbindelse med kapacitetsudvidelse af centralen på Svendborgvej blev denne miljøgodkendt den 17. maj 2000 og fik tillæg til godkendelsen den 24. oktober Varmecentralen på Gasværksvej blev miljøgodkendt den 22. februar Kraftvarmecentralerne i Langholt, Grindsted/Uggerhalne og Tylstrup, er miljøgodkendt hhv. 26. juli 1991, 17. januar 1992 og 11. marts I 2006 trådte skærpede miljøkrav for gasmotorer og gasturbiner i kraft. Fjernvarmeforsyningen har i 2006 på de to anlæg i henholdsvis Langholt og Grindsted/Uggerhalne installeret CO-katalysatorer, så de skærpede krav overholdes. Tilsvarende er anlægget i Tylstrup opgraderet i Ved kontrolmålinger er det over for tilsynsmyndigheden eftervist, at anlæggene kan overholde grænseværdierne for emissioner. 7 af centralerne er godkendt som reservecentraler, mens Gasværksvej-centralen, samt centralen i Vadum, er godkendt som reserve-/spidslastcentral. Centralerne i Langholt, Grindsted/Uggerhalne og Tylstrup, er ikke tilsluttet det øvrige ledningsnet og er derfor godkendt som decentrale el- og varmeproducerende værker. Fjernvarmeforsyningen udleder kun beskedne mængder spildevand i forbindelse med produktion. I forbindelse med distribution er der et vandtab fra ledningsnettet, hvorfor der tilsættes spædevand. Der har de seneste år været en positiv udvikling i vandtabet i det centrale kraftvarmeområde, men forbruget har dog i 2007 været ca. 11 % højere end målsætningen for Mængder fremgår af skema 3 Grønt regnskab Forsyningsområdet omfatter dels det centrale kraftvarmeområde, og dels de decentrale kraftvarmeområder Langholt, Grindsted/Uggerhalne og Tylstrup. 4 af Fjernvarmeforsyningens reservevarmecentraler i det centrale kraftvarmeområde er forpligtet til at udarbejde grønt regnskab efter bekendtgørelse nr af 14. december For de 3 decentrale kraftvarmeværker er der ligeledes udarbejdet grønt regnskab. Forsyningsvirksomhederne har valgt frivilligt at udarbejde et samlet grønt regnskab.

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Gas Gasværksvej 28 9000 Aalborg Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: 2013-50944 Dok.nr.

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Gas Gasværksvej 28 9000 Aalborg Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: 2013-50944 Dok.nr. Grønne regnskaber 2013 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Gas Gasværksvej 28 9000 Aalborg Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: 2013-50944 Dok.nr.: 2014-70008 Titel: Grønt Regnskab for Aalborg

Læs mere

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr. Grønne regnskaber 2012 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.: 2013-76622 Dok.nr.: Titel: Grønt Regnskab for

Læs mere

Udledninger fra Renseanlæg

Udledninger fra Renseanlæg Skema 1.1 Udledninger fra Renseanlæg Der er indsat en enkelt side (U-skemaet) fra udledningstilladelserne til renseanlæggene: - Aalborg Renseanlæg Vest (RAV) - Aalborg Renseanlæg Øst (RAØ), herunder oplande

Læs mere

Forklaring vedrørende angivelse af metode

Forklaring vedrørende angivelse af metode Grønne regnskaber 2013 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: 2013-50949 Dok.nr.: 2014-40605 Titel: Grønt

Læs mere

Grønt regnskab 2014. Aalborg Forsyning, Gas

Grønt regnskab 2014. Aalborg Forsyning, Gas Grønt regnskab 2014 Aalborg Forsyning, Gas Udgiver: Miljø- og Energiforvaltningen, Energi og Renovation, Aalborg Forsyning, Gas Gasværksvej 28 9000 Aalborg Udgivelse: Marts 2015 Sagsnr.: 2014-188668 Dok.nr.:

Læs mere

Grønt regnskab 2014. Aalborg Forsyning, Varme

Grønt regnskab 2014. Aalborg Forsyning, Varme Grønt regnskab 2014 Aalborg Forsyning, Varme Udgiver: Miljø- og Energiforvaltningen Aalborg Forsyning, Varme Hjulmagervej 20 9000 Aalborg Udgivelse: Marts 2015 Sagsnr.: 2014-188667 Dok.nr.: 2014-188667-4

Læs mere

FAKTA FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE

FAKTA FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE FAKTA OM FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE 2 Energi og miljø for milliarder Forsyningsvirksomhederne er Aalborgs leverandør af miljø- og energitjenester. Vi forsyner byens husstande og arbejdspladser med gas el

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Opdateret bilag 14 Ressourceopgørelse inden for forsyningsgrupperne

Opdateret bilag 14 Ressourceopgørelse inden for forsyningsgrupperne Opdateret bilag 14 Ressourceopgørelse inden for forsyningsgrupperne Vandforsyningsplanens bilag 14 skal løbende opdateres og godkendes af Miljø- og Energiudvalget én gang årligt, svarende til proceduren

Læs mere

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg Byrådet traf i 1992 beslutning om etablering af Energicenter Aalborg

Læs mere

Fra spildevand til rekreativt land og vand

Fra spildevand til rekreativt land og vand Fra spildevand til rekreativt land og vand MINDRE CO 2 MERE KLIMA BORGERTRIVSEL I RENE OMGIVELSER SEPARATKLOAKERING SKÅNER MILJØET AALBORG FORSYNING Vi forbedrer miljøet også for de næste generationer

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Vand A/S Sønderbro 53 9000 Aalborg Udgivelse: April 2011 Sagsnr.: 2010-39412 Dok.nr.

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Vand A/S Sønderbro 53 9000 Aalborg Udgivelse: April 2011 Sagsnr.: 2010-39412 Dok.nr. Grønne regnskaber 2010 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Vand A/S Sønderbro 53 9000 Aalborg Udgivelse: April 2011 Sagsnr.: 2010-39412 Dok.nr.: Titel: Grønt Regnskab for Aalborg Forsyning,

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr. 11 93 13 16

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr. 11 93 13 16 Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34 CVR-nr. 11 93 13 16 Grønt regnskab for 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold... 3 1.2 Branchebetegnelse,

Læs mere

Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013.

Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013. Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013. Ordinær generalforsamling 2012 2013. På Hjallerup Fjernvarmes vegne vil jeg byde velkommen til Hjallerup Fjernvarmes ordinære generalforsamling 2012

Læs mere

Bæredygtig forsyning i Aalborg

Bæredygtig forsyning i Aalborg Bæredygtig forsyning i Aalborg 1 Bæredygtig forsyning i Aalborg Forsidefoto: Ajs Smed Nielsen Oplag: 2. eksemplarer Papir: Profi silk 115 gr. Omslag: Profi silk 2 gr. Svanemærket papir Grafisk udarbejdelse:

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Tylstrup. Sulsted. Vadum. NØRRESUNDBY Rørdal. Egholm. Hasseris AALBORG. Gug. Skalborg. Frejlev. Visse. Dall Villaby. Svenstrup. Godthåb.

Tylstrup. Sulsted. Vadum. NØRRESUNDBY Rørdal. Egholm. Hasseris AALBORG. Gug. Skalborg. Frejlev. Visse. Dall Villaby. Svenstrup. Godthåb. Jammerbugten Pandrup Dronninglund Storskov Tylstrup Aabybro Sulsted Grindsted Hammer Bakker Uggerhalne Vestbjerg Hjallerup Dronninglund Vadum Vodskov Langholt Brovst Stae Ulsted Kølby Farstrup Stavn Barmer

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Grønne regnskaber 2012

Grønne regnskaber 2012 Grønne regnskaber 2012 Slamtørringsanlægget på Aalborg Renseanlæg Øst Udgiver: Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: Marts 2013 Titel: Grønne regnskaber 2012 for slamtørringsanlægget

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Tylstrup. Sulsted. Vadum. NØRRESUNDBY Rørdal. Egholm. Hasseris AALBORG. Gug. Skalborg. Frejlev. Visse. Dall Villaby. Svenstrup. Godthåb.

Tylstrup. Sulsted. Vadum. NØRRESUNDBY Rørdal. Egholm. Hasseris AALBORG. Gug. Skalborg. Frejlev. Visse. Dall Villaby. Svenstrup. Godthåb. Jammerbugten Pandrup Dronninglund Storskov Tylstrup Aabybro Sulsted Grindsted Hammer Bakker Uggerhalne Vestbjerg Hjallerup Dronninglund Vadum Vodskov Langholt Brovst Stae Ulsted Kølby Farstrup Stavn Barmer

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2013 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,

Læs mere

Miljøberetning for året 2011

Miljøberetning for året 2011 Miljøberetning for Svenningsens Maskinforretning A/S 2011 Indledning Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge grønt regnskab, men har valgt at offentliggøre et grønt regnskab/miljøberetning,

Læs mere

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML UDKAST Notat Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. Bestyrelsens beretning Indledning 2013 har været stille år for Hadsten Varmeværk uden de store udfordringer, dog med en meget

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme!

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! 1 2 I det forløbne regnskabsår har vi købt 185.128 MWh hos vore varmeleverandører, fordelt med: ca. 0,9 % fra Vejle Spildevands rensningsanlæg og resten,

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Alle fortjener fjernvarme...

Alle fortjener fjernvarme... Alle fortjener fjernvarme... 1 Forbrugerne sparer og sparer... I Østerby betyder det 1.018 tons CO 2 mindre om året for 276 husstande Side 2 skift fra naturgas til fjernvarme I Rudersdal spares der tillige

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

BORUP VARMEVÆRK STRATEGI 2012-2015 VARMEVÆRKETS STRATEGISKE UDFORDRINGER VISION HANDLINGSPLAN 2012-2015

BORUP VARMEVÆRK STRATEGI 2012-2015 VARMEVÆRKETS STRATEGISKE UDFORDRINGER VISION HANDLINGSPLAN 2012-2015 BORUP VARMEVÆRK STRATEGI 2012-2015 VARMEVÆRKETS STRATEGISKE UDFORDRINGER Borup Varmeværk har vurderet de strategiske udfordringer værket står overfor i perioden 2012-2015 og disse kan kategoriseres i følgende

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Torsdag 26/6-2014 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Regnskabsåret 2013/2014 har været et økonomisk rigtig godt år for Rask Mølle Varmeværk.

Læs mere

Godt nytår med udsigt til billigere varme

Godt nytår med udsigt til billigere varme Godt nytår med udsigt til billigere varme Af bestyrelsesformand Robert P. Sørensen Først og fremmest godt nytår til alle. Set med Holte Fjernvarmes øjne kan 2009 bestemt godt blive et rigtigt godt nyt

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej Kokkedal Fjernvarme Juni 2007 I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf.

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Adresse og tlf., Kastrup Tømmerupvej 13, 2770 Kastrup, tlf. 32502902. Adresse og tlf., Skanderborg Danmarksvej 32H, 8660 Skanderborg, tlf.

Adresse og tlf., Kastrup Tømmerupvej 13, 2770 Kastrup, tlf. 32502902. Adresse og tlf., Skanderborg Danmarksvej 32H, 8660 Skanderborg, tlf. Miljøberetning/Grønt regnskab Svenningsens Maskinforretning A/S for år 2009 Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge et grønt regnskab, men virksomheden har frivilligt valgt at offentliggøre

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Den rigeste femtedel af familier i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Kraftvarmeværket Randers

Grønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Kraftvarmeværket Randers Grønt regnskab 2012 Verdo Produktion A/S Kraftvarmeværket Randers VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1

Læs mere

Frederikshavn Forsyning A/S. Orientering fra direktionen 29. oktober 2013

Frederikshavn Forsyning A/S. Orientering fra direktionen 29. oktober 2013 Frederikshavn Forsyning A/S 1. Lederudvikling Direktion og chefgruppe gennemgår i første halvår af 2014 et lederudviklingsforløb ved Mercuri Urval. Forløbet afvikles som individuelle timer/enkeltdage ved

Læs mere

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013 Energistyrelsens Klimaregnskab 2013 Klimaregnskab 2013 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-93071-74-2 København 26. marts 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1.

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. april 2014 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding Ombygning af fjernvarmesystemet i Geding til en mere energieffektiv drift ved

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilaget beskriver den dokumentation, som sælger er forpligtet til at levere til køber. Dette bilag er med direkte relation til

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014

Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014 Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014 a) Velkomst På bestyrelsens vegne skal jeg hermed byde alle fremmødte velkomne til Aabybro Fjernvarmeværks årlige generalforsamling. En særlig

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

Vindmøller Vindmølleplan 1997 Aalborg Kommune

Vindmøller Vindmølleplan 1997 Aalborg Kommune Vindmøller 1997 Aalborg Kommune Forord om en... en er en del af Kommuneplanen. Dette temahæfte giver en samlet oversigt over de muligheder og begrænsninger der er for at opsætte vindmøller i Aalborg Kommune.

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme.

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov Indledning Opbygning Størrelse Placering Styrings- og sikkerhedsforanstaltninger Samfundsøkonomi Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2012. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2012. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2012 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2012 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

MILJØREGNSKAB 2012. EKJ er miljøcertificeret efter 14001

MILJØREGNSKAB 2012. EKJ er miljøcertificeret efter 14001 MILJØREGNSKAB 2012 EKJ er miljøcertificeret efter 14001 Fakta om EKJ EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Hovedkontor CVR-nr.

Læs mere

Velkommen til Silkeborg Kraftvarmeværk

Velkommen til Silkeborg Kraftvarmeværk Velkommen til Silkeborg 1992 September Oktober 1993 April Oktober 1994 April Oktober 1995 Juli-november December 2011 Januar Opførelsen af et Pilot projektet færdigt Silkeborg A/S etableres Tilladelse

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

De afkølingsmæssige udfordringer ved anvendelse af energimåling. Lars Rasmussen Afdelingsleder, Teknisk Service Fjernvarme Fyn A/S

De afkølingsmæssige udfordringer ved anvendelse af energimåling. Lars Rasmussen Afdelingsleder, Teknisk Service Fjernvarme Fyn A/S De afkølingsmæssige udfordringer ved anvendelse af energimåling Lars Rasmussen Afdelingsleder, Teknisk Service Fjernvarme Fyn A/S Organisation og omsætning Bestyrelse Direktør IT Koordinering Økonomi Distribution

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Fjernvarmen er tæt på dig

Fjernvarmen er tæt på dig Fjernvarmen er tæt på dig Vordingborg Forsynings fjernvarmeanlæg kan snart levere miljørigtig fjernvarme til husejere i Kastrup og Neder Vindinge. fjernvarme for fremtiden 2 Vordingborg Kommune er klimakommune

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere