Grønne regnskaber. Gas, el, fjernvarme, vand, kloak, renovation og administration FORSYNINGS VIRKSOMHEDERNE

Transkript

1 Grønne regnskaber 2007 Gas, el, fjernvarme, vand, kloak, renovation og administration FORSYNINGS VIRKSOMHEDERNE

2 Indholdsfortegnelse Indledning Grønne regnskaber... 1 Forsyningsvirksomhederne... 2 De grønne regnskaber Gasforsyningen... 6 Elforsyningen Fjernvarmeforsyningen Vandforsyningen Kloakforsyningen Renovationsvæsenet Affalds og genbrugscenter Rørdal Administration... 58

3 FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE 1 Grønne regnskaber 2007 Det er nu 12. gang Forsyningsvirksomhederne i Aalborg Kommune udsender grønne regnskaber, idet vi har udarbejdet frivillige grønne regnskaber siden Det er samtidig det første grønne regnskab siden kommunalreformen Forsyningsvirksomhedernes grønne regnskaber er udarbejdet efter reglerne i Bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab. Fra og med 2003 er der regnskabspligt for 4 af Aalborg Kommunes virksomheder, Fjernvarmeforsyningens reservelastcentraler, som har en indfyret effekt på mere end 50 MW, samt Affalds- og Genbrugscenter Rørdal. Vi har valgt fortsat at udarbejde frivillige grønne regnskaber for de øvrige virksomheder, og at indarbejde de 5 obligatoriske regnskaber heri. På de følgende sider findes en kort beskrivelse af Forsyningsvirksomhederne og en miljøberetning med en sammenfatning af de vigtigste miljøforhold i Dernæst følger de grønne regnskaber for hver af de 6 driftsvirksomheder og til sidst det grønne regnskab for Administrationen. Preben Pedersen, rådmand Knud Sloth, direktør

4 2 FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE Forsyningsvirksomhederne er en af de syv politiske og administrative afdelinger i Aalborg Kommune Forsyningsvirksomhedernes adresse er Stigsborg Brygge 5 Postboks 222, 9400 Nørresundby Telefon Telefax Hjemmeside: forsyning@aalborg.dk CVR-nr Forsyningsvirksomhederne De kommunale forsyningsvirksomheder er samlet i Forsyningsvirksomhederne med en fælles administration. Det giver mulighed for en samlet planlægning, hvor der sker en rationel koordinering og afvejning af de forskellige forsyningsarter. Forsyningsvirksomhederne dækker ikke hele kommunens areal for alle forsyningsarter, idet der, især uden for det centrale byområde, er en del private forsyningsselskaber herunder mange vandværker. Aalborg Kommunes administrative organisation Aalborg Kommune er Danmarks tredje største kommune med indbyggere. Kommunens areal er ca km2. Kommunen har 7 magistratsafdelinger, som hver ledes af et politisk udvalg med borgmesteren eller en rådmand i spidsen. Grønne regnskaber Forsyningsvirksomhederne har udarbejdet frivillige grønne regnskaber siden Med bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab, er 4 af Aalborg Kommune, Fjernvarmeforsyningens reservelastcentraler, samt Affalds- og Genbrugscenter Rørdal blevet regnskabspligtige. Regnskabsprincipper Miljøministeriet stiller bestemte krav til grønne regnskabers indhold. Vi har valgt følgende opbygning for Forsyningsvirksomhedernes grønne regnskaber:

5 FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE 3 Afsnittet Ressourcer og forurening beskriver og begrunder de ressourcer og miljøforhold, som er mest væsentlige for virksomheden. Vi har stræbt efter at belyse: Forbrug af energi og råstoffer Forurening som udledes til omgivelserne Miljøforhold i produktionen Miljøværdier i produkterne. De forhold, som er vist i de grønne regnskaber, er valgt ud fra fire hensyn: Betydningen for miljøet eller for forbruget af energi og knappe ressourcer. Virksomhedens mulighed for at påvirke udviklingen. Muligheden for at fremskaffe tal, der belyser udviklingen. Det gode eksempel. De forhold, der kan belyses med tal, er medtaget i det egentlige grønne regnskab sidst i virksomhedens afsnit. Vi har valgt at lade regnskaberne omfatte absolutte tal som krævet af Miljøministeriet, men også relative tal, som f.eks. forbrug pr. forbruger, idet disse ofte giver et bedre indtryk af udviklingen. Nogle forhold, hvor det ikke har været muligt at skaffe pålidelige tal, har vi valgt at beskrive i ord. I nogle tilfælde har vi ikke blot vist tal for virksomhedens egen forurening, men også for den forurening, som skyldes vore leverandører. Det gælder for eksempel den forurening, som stammer for kraftværkernes produktion af el og fjernvarme. Data Forsyningsvirksomhederne har i 2003 indført et nyt afregningssystem, blandt andet for at kunne honorere kravene i forbindelse med den frie konkurrence på el-markedet. Systemet bruges samtidig til at generere en lang række af de data, der optræder i Forsyningsvirksomhedernes regnskaber, strategiplaner og grønne regnskaber. De grønne regnskaber samordnes med virksomhedernes strategiplaner og økonomiske regnskaber, som også indeholder oplysninger om miljøet. Miljøberetning I miljøberetningen gør ledelsen rede for afvigelser i forhold til sidste års grønne regnskab og budget for sine forventninger til den fremtidige udvikling. Medarbejderne Virksomhedernes samarbejdsudvalg drøfter hvert år strategiplan, budget, regnskab og det grønne regnskab. Miljøberetning 2007 I det følgende omtales nogle af de begivenheder i 2007, som har indflydelse på Forsyningsvirksomhedernes grønne regnskaber. I øvrigt henvises til de enkelte virksomheders grønne regnskaber. Miljøpolitik Det er Forsyningsvirksomhedernes miljøpolitik at producere og levere vore ydelser med så lille energi- og ressourceforbrug som muligt, og hertil anvende den reneste teknologi, der er til rådighed inden for de mulige økonomiske rammer.

6 4 FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE Virksomhederne har valgt forskellige indgangsvinkler i miljøarbejdet. 3 af virksomhederne har valgt at arbejde systematisk med standardiserede kvalitetsstyringssystemer. Gasforsyningen blev miljøcertificeret efter ISO (miljø) i Fjernvarmeforsyningen og Renovationsvæsenet er blevet certificeret i 2006, Fjernvarmeforsyningen efter ISO og (arbejdsmiljø), og Renovationsvæsenet efter ISO Energi Den største miljøpåvirkning i Forsyningsvirksomhedernes grønne regnskaber stammer fra el og varme. Forsyningsvirksomhederne har ikke de store muligheder for at påvirke, hvordan el og varme produceres på de store kraftværker. Bygas er en forholdsvis ren energikilde, som Forsyningsvirksomhederne ønsker at fastholde. Gasforsyningen vil fremover reducere elforbruget ganske betragtelig, da det nyindkøbte ejektoranlæg er taget i brug. Anlægget blander naturgas og luft uden brug af yderligere energi, end det tryk naturgassen leveres med. Det har ligeledes en stor gavnlig effekt på miljø- og energiregnskabet, at Fjernvarmeforsyningen i høj grad har baseret forsyningen på overskudsvarme, dels fra kraftværk og affaldsforbrænding, men også fra andre af byens store virksomheder. CO2-kvoter I henhold til lov om CO2-kvoter er Fjernvarmeforsyningen tildelt kvoter gældende for 2007 for 5 varmecentraler, hver med indfyret effekt over 20 MJ/s. Forbruget af kvoter i 2007 er i henhold til Energistyrelsens beregningsregler opgjort til 651 kvoter. For kraftvarme produceret på Nordjyllandsværket er Fjernvarmeforsyningens andel af tildelte kvoter for 2007 opgjort til kvoter. Forbruget af kvoter i 2007 er opgjort til For 2007 er der således en samlet kvoteoverskud på Forsyningsvirksomhederne kan endvidere sørge for, at energitab fra egne ledningsnet er mindst mulig. Endelig er det en væsentlig opgave at påvirke forbrugerne til at bruge energi med omtanke. Her er det glædeligt, at der fortsat er øget efterspørgsel efter Energicenter Aalborgs ydelser. Vand Vandforsyningens forbrugere kan fortsat med sindsro drikke vandet fra hanerne. Forsyningsvirksomhederne gør en stor indsats for at beskytte de sårbare grundvandsmagasiner i kommunen, hvor vandet hentes, så det også vil være tilfældet i fremtiden. Vandforsyningen har i 2007 udbygget sikkerhedssystemet, således at forbrugerne i nødstilfælde kan forsynes fra anden side, f. eks ved brud på hovedledningsnettet, eller hvis en forurening skulle opstå. Til forsyning af Nørresundby-området, er det eksisterende trykforøgeranlæg i Nørre Tranders renoveret og overførselskapaciteten er udvidet fra 100 m3/h til ca. 250 m3/h, Anlægget kan således tage over, hvis der er problemer med forsyningen til Granhøj fra Engkilde kildeplads. Kloak Kloakforsyningen har ydet et godt bidrag til, at Limfjorden befinder sig i en god tilstand. Kloakforsyningen har i 2007 gennemført separatkloakeringsprojekter i Tylstrup, Kongerslev, Godthåb, Fjellerad og Sdr. Tranders. I Gug, Godthåb, Vester Hassing og Fjellerad er der opført nye regnvandsbassiner. Affald I år 2007 producerede de private husstande omkring ton affald, hvilket svarer til kg affald pr. husstand pr. år, hvilket er en stigning på 12 % i forhold til år 2006, hvor hver husstand producerede omkring kg pr. år. Desuden registrerede Renovationsvæsenet i 2007 ca ton affald fra virksomheder i Aalborg Kommune.

7 FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE 5 Forklaring vedr. angivelse af metode Med baggrund i bekendtgørelse nr af 14. december 2006, skal det angives, om data er målt, beregnet eller skønnet. M står for målt. B står for beregnet. S står for skønnet. Med baggrund i Miljøstyrelsens skrivelse fra december 2006: Nye regler for rapportering af oplysninger om udledninger fra virksomheder er anvendt følgende forkortelser: Metoder brugt ved måling: PER: Målemetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandstilladelsen NRB: National målemetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende ALT: Målemetode, der er i overensstemmelse med eksisterende CEN(ISO-standarder) CRM: Virksomhedens egen målemetode, hvis kvalitet er vist ved hjælp af certificeret referencemateriale og accepteret af den ansvarlige myndighed OHT: Andre målemetoder Metoder brugt ved beregninger: ETS, IPCC, UNECE/EMEP: Internationalt anerkendt beregningsmetode PER: beregningsmetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandstilladelsen NRB: National beregningsmetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende MAB: Metode, baseret på massebalance, der er accepteret af den ansvarlige myndighed SSC: Europæisk sektorspecifik beregningsmetode OHT: Andre beregningsmetoder

8 6 GASFORSYNINGEN Gasforsyningen er en driftsvirksomhed under Hvilshøj Hollensted Pandrup Klokkerholm Kraghede Tylstrup Kås Ørum Skovengene Moseby Krabdrup Trøgdrup Kås Hede Milbakken Ravnstrup Ajstrup Hjallerup Sulsted Vedstedkær Ryå Dr onn ing lun d Aabybro Birkelse Nørre Halne Biersted Grindsted Hostrup Hammer Bakker Asaa Lyngdrup Uggerhalne Fristrup Vestbjerg Arentsminde Gravsholt Vadum Vester Halne Haldager Hvorupgård Vodskov Vejlen Langholt Rærup Hvorup Nørredige Voerbjerg Østerkær Stae Limfjorden Øst er Ha ssing Ul ste d Nørre Uttrup Lindholm Vester Hassing Hennedal Gjøl Egholm Limfjorden Mølholm Nørholm Aalborg Nørholm Enge Øster Sundby Øster Uttrup Vejgård Hasseris Ho u Gandrup Rørdal Nørresundby Nørre Tranders Kærby Holte t Klitgårds Fiskerleje Restrup Enge Gl. Hasseris Gug Sønder Tranders Gåser Gug Øst Rimmen Klarup Stavn Skalborg Storvorde Nyrup Frejlev Sønderholm Store Restrup Romdrup Drastrup Visse Dall Villaby Ha ls Gistrup Sejlflod Tostrup Fa rstrup Kølby Svenstrup Nibe Barmer Sønderholm Plantage Gelstrup Valsted Dall Lillevorde Po ulstru p Sø Godthåb Skovstrup Nøvling Lundby Mou Gudumholm Tårup Egen se Kærsholm Tien degård s Mark Torderup Vokslev Ferslev Volstrup Sebb ersu nd Lund by Gudum Oppe lstrup Bonderup Gudumlund Bislev Store Ajstrup Gunderup Øster Hornum Ellidshøj Vaarst Mjels Fjellerad Skørbæk Abildgårde Estrup Håls Byrsted Volsted Annerup Vo lsted Pl antage Flamsted Nørre Kongerslev Dokke dal Komdrup Horsens Veggerby Gerding Sørup Ejd ru p Kirketerp Kongerslev Støvring Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222, 9400 Nørresundby Telefon Telefax CVR-nr Gasforsyningens adresse Gasværksvej 28 Postboks 463, 9100 Aalborg Telefon Telefax P-nr Hjemmeside Blen str up Vegg er E-post gasforsyning@aalborg.dk Suldrup Skørpin g Reb ild Miljøregulering Aalborg Kommune er miljømyndighed. Miljøgodkendelse: ingen Spildevand: ikke relevant Grønt regnskab Gasforsyningen er ikke omfattet af bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om grønne regnskaber. Forsyningsvirksomhederne har valgt at udarbejde et samlet grønt regnskab. Aktiviteter Gasforsyningens hovedaktiviteter er: at fremstille bygas ved at blande naturgassen med atmosfærisk luft at distribuere og sælge bygas og naturgas at yde gratis service til kunderne at føre myndighedstilsyn med kundernes gasinstallationer. Sammen med andre forsynings- virksomheder og -selskaber driver Gasforsyningen Energicenter Aalborg, som rådgiver kunderne om energirigtig brug af deres installationer. Forsyningsområde Gasforsyningens forsyningsområde går fra motorvejen i øst til Hasseris i vest og fra SkelagervejTh. Sauers Vej i syd til lidt nord for Forbindelsesvejen. Desuden leverer Gasforsyningen gas i Bouet og i Hostrup (mellem Vestbjerg og Sulsted). Endvidere leveres gas til komfurer i hele kommunen. Produktion og marked Gasforsyningen har ved udgangen af 2007 en produktionskapacitet på ca m3 i timen, det svarer til

9 GASFORSYNINGEN 7 en effekt på ca. 37 MW. I kortere perioder kan der udsendes en større mængde p.g.a. lagerbeholderne, der har en kapacitet på m3. Inden for forsyningsområdet eller dele af området sælges bygas til Husholdning/ madlavning Opvarmning Industri/ proces- og rumvarme Fjernvarme Den fremtidige udvikling afhænger bl.a. af de mål og muligheder, som er omtalt i det følgende. På husholdningsmarkedet konkurreres med el og flaskegas. Markedet er præget af en kraftig markedsføring af el-apparater i butikker og medier. Samtidig kan vi forvente, at naturgasselskaberne i de kommende år vil vise en større interesse for dette marked og formentlig også bruge markedsføringsressourcer på dette område. Gasforsyningens markedsandel kan, trods ovennævnte initiativer, formentlig ikke udvides væsentligt. Vore bestræbelser må gå på at fastholde mest muligt af dette marked, bl.a. ved at fastholde bygas i byfornyelsesejendomme. Den 23. juni 1997 vedtog Byrådet, at der ved byfornyelse skal installeres gas, hvis ejendommen ligger i Gasforsyningens område. Den 21. juni 2001 udsendte Teknisk Forvaltning en ny Miljømanual, der omfatter nybyggeri efter Lov om almene boliger. I manualen kræves at gasinstallationsmuligheden udnyttes inden for vort forsyningsområde til byfornyelse og almene boliger. Næsten alle spiserestaurationer og hoteller inden for vores forsyningsområde anvender bygas i køkkenerne. Næsten ingen kommunale køkkener eller andre offentlige køkkener anvender bygas. Opvarmningsmarkedet, der er det økonomisk mest attraktive, er i varmeplanen tildelt Fjernvarmeforsyningen og Naturgas Midt-Nord I/S. Gasforsyningen har dog et mindre marked i varmeplanen - området ved varehuset Kvickly Xtra, virksomheden Segezha Packagning A/S og Hostrup-området. Mens fjernvarme stort set har monopol på opvarmning af både boliger og erhverv, kan der konkurreres om procesvarme. Med procesvarme er Gasforsyningen konkurrencedygtig, og det er specielt på dette marked, vi skal skaffe os et mersalg ved at fortrænge gasolie, flaskegas og el. Bygas til fjernvarme bruges på Fjernvarmeforsyningens reservecentral på Gasværksvej. Målerdifference Målerdifferencen svinger fra år til år, men udgør typisk ca. 15 % af gasproduktionen. I 2007 blev differencen mindre end i året før, se skemaet med det grønne regnskab. Målerdifferencen opgøres som forskellen mellem den udsendte bygas i året og den afregnede mængde i året. Den gasmængde, som afregnes i et kalenderår, omfatter reelt et forbrug, der finder sted i 2 forskellige kalenderår. Øvrige årsager til målerdifference er: Lækage i ledningsnettet Udslip ved vedligeholdelsesarbejder Fejl/afvigelser på såvel produktionsmåler som målere hos forbrugere Kondensation i ledninger Fejl-afregnede forbrugere Forskydning mellem slutafregnet salg og produktion.

10 8 GASFORSYNINGEN Ressourcer og forurening Gasforsyningens forurening og forbrug af ressourcer er primært relateret til salg, produktion og forbrug af gas, samt anlæg og drift af ledningsnettet. Hvad er bygas? Bygas fremstilles af naturgas og almindelig luft. Ressourcer 1 kubikmeter naturgas og 0,15 kwh el (til drift af kompressorer) giver cirka 2 kubikmeter bygas. Forbrug af naturgas og el samt produktion, målerdifference og salg er vist i det grønne regnskab. Forurening Gas er en af de reneste energikilder. Gas har en positiv virkning på miljøet, hvis den erstatter energikilder, som forurener mere. Energitab og forurening af miljøet hænger især sammen med udsivning af gas, se foran om målerdifference. Udsivningen betyder dels risiko for brand eller eksplosion, dels forøgelse til drivhuseffekten. Det nøjagtige omfang af udsivningen kendes ikke. Udsivningen begrænses ved systematisk lækagesøgning og renovering af ledningsnettet og ved, at ledninger, som ikke er i brug, afblændes, når muligheden er til stede. Administrationens miljøpåvirkninger er små i det samlede billede. Her er det væsentligste forbruget af el og vand, samt drift af biler. Forbruget af el og vand er ikke opgjort særskilt, men indgår i Gasforsyningens samlede forbrug. Spildevandmængden er den samme som vandforbruget. Miljødeklaration 2007 Miljødeklarationen giver Gasforsyningens kunder mulighed for at indregne forbruget af gas i deres egne miljø-regnskaber og -deklarationer. Emissionerne er baseret på DONG s miljødeklaration og Energinet.dk s varedeklaration Den gennemsnitlige miljøbelastning ved brug af en kubikmeter bygas i 2007 er: Energi-indhold 19,3 MJ/m3 Kuldioxid, CO2: 1,714 kg/m3 Svovldioxid, SO2: 0,041 g/m3 Kvælstofilter,NOx: 1,645 g/m3 Methan, CH4: 0,273 g/m3 Emissionerne er opgjort på baggrund af emissionsdata ved forbrænding af gassen. Lov om naturgasforsyning. Gasforsyningen leverer i dag ca. 50 % af salget som ren naturgas i Nørresundby, Hostrup og Skalborg - og er derfor også omfattet af lov om naturgasforsyning. I december 2002 fik Gasforsyningen med virkning fra 1. januar 2003 en delvis dispensation fra lov om naturgasforsyning, således at der ikke skal opdeles i forskellige selvstændige selskaber. Der skal dog laves en regnskabsmæssig udskilning af vores naturgas-relaterede aktiviteter. Samtidig er vore forsyningsområder undtaget fra Naturgas Midt-Nord s bevilling og forsyningspligt.

11 GASFORSYNINGEN 9 Mål og muligheder Forsyningsvirksomhedernes fælles miljøpolitik er: Det er Forsyningsvirksomhedernes miljøpolitik at producere og levere vore ydelser med så lille energi- og ressourceforbrug som muligt, og hertil anvende den reneste teknologi, der er til rådighed inden for de mulige økonomiske rammer. Miljøpolitik og mål Gasforsyningens miljøledelse omfatter bl.a. en revision af miljøpolitikken og miljømålene. Miljøpolitikken omfatter: effektiv og miljøvenlig vedligeholdelse af produktionsanlæg og ledninger miljøvenlige teknologier og materialer til anlægsarbejder opstilling af operationelle nøgletal for produktion af bygas miljøbevidst skrotning af gamle anlæg rådgivning af kunder i miljøbevidst brug af bygas udvidelse af markedet for bygas på bekostning af mindre miljørigtige energiformer. Miljøpolitikken udmøntes i en række mere konkrete miljømål, som bl.a. går ud på: at minimere elforbrug til kompressorer at reducere målerdifferencen med 5 % om året ved bl.a. at udskifte 4 km hovedledninger med tilhørende stikledninger om året at indsætte målere i distributionsnettet for at lokalisere lækager at undersøge ledningsnettet for lækager hvert tredie år at uddanne personale at lave miljøvurdering af nyanlæg at stille miljøkrav til entreprenører og leverandører at vedligeholde beredskabsplanen. Disse miljømål vil danne grundlag for opfølgningen af miljøpolitikken og for kommende grønne regnskaber. Miljøledelsessystem i. h. t. ISO Gasforsyningens miljøledelsessystem blev certificeret af Det Norske Veritas den 21. december 2000 og har således været i drift ca. 7 år. For produktionen omfatter miljøledelsen alle aktiviteter i forbindelse med produktionen af bygas på anlægget på Gasværksvej og på nødanlægget i Nørresundby. For distributionen omfatter miljøledelsen alle aktiviteter, som foregår i marken, eksempelvis opgravning i gader og veje, affaldsbortskaffelse, håndtering af gamle rør og affald fra nyanlæg. I forbindelse med miljøledelsessystemet er der lavet miljøpolitik for Gasforsyningen, og der er lavet miljømål og miljøhandlingsplaner for de områder i Gasforsyningen, vi har fundet væsentlige. Det Norske Veritas har senest gennemført et opfølgningsbesøg den 7. marts Den 21. marts 2007 blev Gasforsyningen recertificeret ligeledes af Det Norske Veritas.

12 10 GASFORSYNINGEN Miljøberetning 2007 Salget af bygas var i 2007 på samme niveau som i året før, når der ses bort fra salget til fjernvarmeanvendelse. I 2007 har vi renoveret 4,0 km hovedledning med tilhørende stikledninger og afbrudt 4,4 km hovedledning. Det er lidt højere end måltallet. Målerdifferencen er i 2007 faldet en del, hvilket er meget tilfredsstillende, men udsvingene fra år til år kan være store. Da Gasforsyningen ikke har en miljøgodkendelse, er der ikke forekommet vilkårsovertrædelser, som har givet anledning til ændringer, lige som der ikke er forekommet skriftlige klager over eksterne miljøforhold. Nyt produktionsanlæg. Gasforsyningen vil reducere elforbruget ganske betragteligt, da vi i løbet af efteråret har taget et nyt produktionsanlæg i brug. Der er tale om et såkaldt ejektoranlæg, der kan blande naturgas og luft i det rette forhold uden brug af yderligere energi end det tryk naturgassen bliver leveret med. Anlægget kan producere mellem 0 og 800 m3 pr time med et afgangstryk på mbar. Det er købt brugt af energiforsyningsselskabet TRE-FOR i Kolding, der indstillede produktionen af bygas i foråret Ejektoranlægget blev totalrenoveret og lettere ombygget, inden det blev sat i drift her i efteråret Ejektoranlægget skal supplere Gasforsyningens eksisterende højtryksblandeanlæg, hvor bygassen blandes af naturgas og luft ved et tryk på ca. 7,5 bar. Hertil anvendes el til at komprimere luften. Anlægget bruger ca. 0,1 kwh el pr m3 produceret bygas. Dette anlæg skal fortsat anvendes dels til at fylde vort lager og dels som reserve for det nye ejektoranlæg. Vi regner med, at ca. 10% af produktionen fortsat skal produceres på højtryksanlægget. Forsyningssikkerheden øges, idet bygas nu kan produceres helt uden el, samtidig med at vi bibeholder vort lager. Ombygningen har en simpel tilbagebetalingstid på ca. 2 år.

13 GASFORSYNINGEN Grønt regnskab 2007: Gas 11 Skema 1: Personale, bygninger og kørsel Regnskab Måltal R Måltal Metode 1 Enhed Antal ansatte M/NRB antal 8,3 8,2 8,1 8,0 8,5 8,8 8,8 Lokaler M/NRB m Papirforbrug M/OTH 1000 stk El 2 M/NRB kwh Gas (varme) M/NRB m Vand 2 M/NRB m Antal køretøjer M/OTH antal kørte kilometer M/OTH km benzin M/OTH liter diesel M/OTH liter kilometer pr. liter B/OTH km/liter 7,6 7,1 7,7 8,8 8,0 10,0 10,0 Generatorer, brændstofforbrug B/OTH liter Note 1: Se forklarimg forrest i hæftet. Note 2: Indgår i Gasforsyningens samlede forbrug, inkl. forbrug i udlejet bygning. Skema 2: Ledningsarbejder Regnskab Måltal R Måltal Metode 1 Enhed Renoveret hovedledning M m Afbrudt hovedledning M m Renoverede stik M antal Afbrudte stik M antal Afbrudte døde stik M antal Nye stik M antal Asfalt,forbrug til ledningsanlæg M ton Asfalt, affald M ton Jord udskiftet M ton PE-rør, købt M ton PE-rør, affald M kg Skrot M kg Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Skema 3: Salg, produktion og forbrug Regnskab Måltal R Måltal Metode 1 Enhed Bygas salg - under 200 m 3 M m Bygas salg - over 200 m 3 M m Bygas salg - erhverv M m Bygas salg - fjernvarme M m Naturgas Salg M m Salg i alt m Transport omregnet til m 3 bygas Bygas 3 M m Naturgas Net til egne kunder 3 M m Transport til egne kunder M m Naturgas Net andre leverandører 3 M m Transport i alt 3 M m Målerdifference/ledningstab m.m. B m Transport af gas i alt 3 M m Forbrug af naturgas M m Forbrug af el 2 M MWh Forbrug af vand 2 M m Forurening fra gas og el - kuldioxid B ton svovldioxid B kg kvælstofilter B kg Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: Omfatter el og vand til produktion, værksted og administration. Note 3: Regnskabet er første gang opdelt på denne måde i 2004.

14 12 ELFORSYNINGEN - AKE NET Elforsyningen - AKE Net er en driftsvirksomhed under Hvilshøj Hollensted Pandrup Klokkerholm Kraghede Tylstrup Kås Moseby Ørum Skovengene Krabdrup Trøgdrup Kås Hede Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222, 9400 Nørresundby Telefon Telefax CVR-nr Elforsyningens adresse Hjulmagervej 22 Postboks 463, 9100 Aalborg Telefon Telefax P-nr Milbakken Ravnstrup Ajstrup Hjallerup Sulsted Vedstedkær Ryå Dr onn ing lun d Aabybro Birkelse Nørre Halne Biersted Grindsted Hostrup Hammer Bakker Asaa Lyngdrup Uggerhalne Fristrup Vestbjerg Arentsminde Gravsholt Vadum Vester Halne Haldager Hvorupgård Vodskov Vejlen Langholt Rærup Hvorup Nørredige Voerbjerg Østerkær Stae Limfjorden Ul ste d Øst er Ha ssing Nørre Uttrup Lindholm Gjøl Egholm Limfjorden Mølholm Nørholm Aalborg Nørholm Enge Ho u Gandrup Øster Sundby Øster Uttrup Vejgård Hasseris Vester Hassing Hennedal Rørdal Nørresundby Nørre Tranders Kærby Holte t Klitgårds Fiskerleje Restrup Enge Gl. Hasseris Gug Sønder Tranders Gåser Gug Øst Rimmen Klarup Stavn Skalborg Nyrup Sønderholm Storvorde Romdrup Frejlev Store Restrup Drastrup Visse Dall Villaby Ha ls Gistrup Sejlflod Tostrup Fa rstrup Kølby Nibe Barmer Sønderholm Plantage Gelstrup Valsted Dall Svenstrup Lillevorde Po ulstru p Sø Godthåb Nøvling Skovstrup Lundby Mou Gudumholm Tårup Egen se Kærsholm Tien degård s Mark Torderup Vokslev Ferslev Volstrup Sebb ersu nd Lund by Bislev Store Ajstrup Gudum Oppe lstrup Bonderup Gudumlund Gunderup Øster Hornum Ellidshøj Vaarst Mjels Fjellerad Skørbæk Abildgårde Estrup Hjemmeside Håls Byrsted Annerup Volsted Vo lsted Pl antage Flamsted Nørre Kongerslev Gerding Sørup Kirketerp Dokke dal Komdrup Horsens Veggerby Ejd ru p Kongerslev Støvring Blen str up Vegg er E-post elforsyningen@aalborg.dk Suldrup Skørpin g Reb ild Miljøregulering Aalborg Kommune er miljømyndighed. Spildevand er ikke relevant Grønt regnskab AKE Net er ikke omfattet af bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om grønne regnskaber. Forsyningsvirksomhederne har valgt at udarbejde et samlet grønt regnskab. AKE Nets aktiviteter Miljødeklaration 2007 Aalborg Kommune, Elforsyningens aktiviteter er opdelt i følgende tre enheder: - AKE Net - AKE Forsyning A/S - AKE Entreprise A/S enhed CO2 kg SO2 g NOx g CH4 g Gasforsyningen - bygas m3 1,714 0,041 1,645 0,273 Gasforsyningen - N-gas m3 2,305 0,027 2,148 0,327 N2O g AKE Net forestår først og fremmest drift ogelforsyningen vedligeholdelse distributionsnettet. Herudover står Net blandt måkwh 0,458AKE 0,134 0,720 andet 0,247for 0,006 - AKEaf Net ling og afregning af den leverede mængdefjernvarmeforsyningen, elektricitet og sikrer gennemførelse af energibesparende aktiviteter hos selskabets m3 3,116 0,672 6,970 0,200 central kraftvarme forbrugere. Fjernvarmeforsyningen, decentral kraftvarme m3 13,553 0,071 39, ,036 0,308 AKE Forsyning A/S er et forsyningspligtselskab, der leverer el til de forbrugere, der fortsat ønsker at benytte den hidtidige lokale Kul Olie Bio-A/S Affald Atomenergileverandør. Forbrugerne har således en lovfæstet ret til at få leveret el. AKENaturForsyning indkøber den Brændselsforbrug (g/kwh) den nødvendige gas brænd. kraft nødvendige el på engrosmarkedet via Nordjydsk Elhandel A/S, som er ejet af AKE Net i samarbejde med 4 andre forsyningselforsyningen - AKE Net 161,4 3,1 26,7 25,7 43,2 0,0 selskaber. AKE Entreprise A/S udøver erhvervsmæssig virksomhed på kommercielle vilkår blandt andet inden for gadebelysning, trafikreguleringsanlæg og lyslederforbindelser samt aktiviteter med tilknytning til energiforsyningsvirksomhed. AKE Net distribuerer el, samt servicerer forbrugerne i et forsyningsområde, som omfatter den centrale del af Aalborg Kommune. Brændsel anvendt til fremstilling af el 43,2 g/kwh 25,7 g/kwh 26,7 g/kwh 161,4 g/kwh 3,1 g/kwh Kul Olie Naturgas Biobrændsel Affald Atomkraft

15 ELFORSYNINGEN - AKE NET 13 Køb og salg af øvrig energi varetages af AKE Forsyning A/S. I samarbejde med Energicenter Aalborg rådgiver AKE Net kunderne om energirigtig drift af deres elinstallationer. Distribueret el fordeler sig således: GWh Leveret til forbrugere Heraf decentral produktion (27) (3,1)* (2,3) * Den decentral produktion er faldet markant, da de store decentrale producenter er overgået til afregning på markedsvilkår. Elektriciteten fordeles gennem et ledningsnet med tilhørende transformatorstationer. Princippet er vist i diagrammet på næste side. Kunderne opdeles i A-, B- og C-kunder efter den spænding, hvormed elektriciteten leveres - og dermed også efter forbrugets størrelse. Ressourcer og forurening AKE Nets forurening og forbrug af ressourcer stammer blandt andet fra: transport af el anlæg og drift af ledningsnet administration og målerværksted. Kraftværk 150/60 kv station 60 kv kabel [64 km] Driftsledergrænse 60/10 kv station (17 stk) 60 kv luftledning [15km] A-kunder Transport af el AKE Nets transport af el til forskellige forbrugskategorier er vist i det grønne regnskab på de følgende sider. Decentralt kraftvarme værk 10/0,4 kv station [465 stk] 10 kv kabel 294 km] Produktionen af el ligger uden for AKE Nets grønne regnskab, og vi har kun ringe mulighed for selv direkte at påvirke forureningen og forbruget af ressourcer. Se dog afsnittet om Mål og muligheder. Kabelskabe/-kasser [7050 stk.] 0,4 kv kabel [523 km] C-kunder C-kunder B-kunder AKE NET Version: Ressourceforbrug og miljøforhold er beskrevet detaljeret i Energinet. dk s miljøberetning. Se miljødeklaration på side 4. Anlæg og drift af ledningsnet Diagrammet på denne side illustrerer AKE Nets ledningsnet med tilhørende transformatorer. Nettet omfatter 881 km kabler og 15 km luftledning. Der er 17 stk. 60/10 kv transformatorstationer og 465 stk. 10/0,4 kv transformatorstationer. Ark1 Omfanget af nyanlæg fremgår af det grønne regnskab. Der stilles ikke særlige miljøkrav til nye kabler og transformerstationer. Når gamle kabler erstattes med nye, bliver de gamle kabler normalt fjernet og afleveret til et autoriseret firma. Tabet i ledningsnettet er 26,6 mio. kwh, hvilket er ca. 2,7 procent af elsalget i Administration og værksted AKE Nets administration og værksted har til huse på Hjulmagervej 22. Etagearealet er ca m Solgte GWh og sparede GWh som følge af energirådgivning Administrationens miljøpåvirkninger er forsvindende i forhold til produktionen. Vi bør dog optræde som et godt eksempel. De væsentligste miljøpåvirkninger fra administrationen er forbrug af el, varme og vand. GWh AKE Net har i samarbejde med Lager- og Indkøbskontoret en fælles containerplads på Hjulmagervej-komplekset med specialcontainere for f.eks. glas, lyskilder og elektronikaffald. AKE Nets maskinpark omfatter lastvogne, liftvogne, person- og varevogne

16 KOM IND I KAMPEN FOR ET BEDRE MILJØ - FÅ PAPIR PÅ DIN ENERGIBESPARELSE KOM IND I KAMPEN FOR ET BEDRE MILJØ - FÅ PAPIR PÅ DIN ENERGIBESPARELSE 14 ELFORSYNINGEN - AKE NET Mål og muligheder Elforsyningen AKE Net har, i lighed med Forsyningsvirksomhedernes fælles miljøpolitik, som mål at producere og levere vore ydelser med så lille et energi- og ressourceforbrug som muligt, og hertil anvende den mest bæredygtige teknologi, der er til rådighed inden for de mulige økonomiske rammer. Elproduktionen Som følge af, at Elforsyningen AKE Net kun distribuerer el, har AKE Net ikke nogen mulighed for at påvirke forureningen og forbruget af ressourcer i forbindelse med el-produktionen. Danmark har gennem FNs Kyoto-protokol fra 1997 og den efterfølgende byrdefordelingsaftale i EU fra 1998 forpligtet sig til i perioden at reducere udledningen af drivhusgasser - ikke alene CO2, men også metan, lattergas og industrigasserne HFC, PFC og SF6 - med i alt 21 % i forhold til udledningen i Den danske udledning af drivhusgasser er imidlertid kun faldet lidt siden 1990, og der udestår således en betydelig indsats. I den seneste rapport fra FN s internationale klimapanel, IPCC, fastslår verdens førende forskere, at den globale opvarmning, vi har oplevet de seneste 50 år, med stor sandsynlighed er menneskeskabt. Der forestår således en stor opgave i at nedbringe udledningen af drivhusgasser i de kommende år. Inden for elforsyning vil følgende virkemidler være vigtige i forbindelse hermed: samproduktion af el og varme effektivisering af el-produktionen vedvarende energianlæg energibesparelser KOM IND I KAMPEN FOR ET BEDRE MILJØ - FÅ PAPIR PÅ DIN ENERGIBESPARELSE KOM IND I KAMPEN FOR ET BEDRE MILJØ - FÅ PAPIR PÅ DIN ENERGIBESPARELSE Forsyningsvirksomhederne i Aalborg Kommune har netop lanceret en energisparekampagne, der hjælper den private boligejer med at spare på energien. Med kampagnen Aalborg melder sig ind i kampen fortæller vi aalborgenserne om de mange muligheder, der ligger og venter, for tiltag der kan gøres i hjemmet for at spare på energien. Miljøkampen vil fortsætte hen over de næste år, hvor vi håber, på at der vil være mange, der vil melde sig ind i kampen, samt blive beviste om, hvor meget de egentligt kan spare, hvis de gør nogle tiltag for at spare på energien. Den enkelte aalborgenser kan bidrage med energibesparelser ganske enkelt ved at aflevere en indberetning, når man gennemfører en dokumenteret energibesparelse i hjemmet. Forsyningsvirksomhederne har lavet et website der blandt andet fortæller om, hvor man skal være opmærksom på mulige energibesparelser i boligen.

17 ELFORSYNINGEN - AKE NET 15 AKE Net forventer, at CO2-udledningen fra produktionen af den el, som AKE Net distribuerer til kunderne, i 2012 er reduceret med ca ton i forhold til 2002-niveau, først og fremmest fordi kul erstattes af naturgas og vedvarende energi. El-forbruget Elforsyningens vigtigste mulighed for at påvirke forbruget af ressourcer og dermed også udledningen af forurening er at tilskynde til besparelser hos forbrugerne. I henhold til lovgivningen er net- og distributionsvirksomhederne fremover forpligtet til at opfylde et fastsat årligt energisparemål. AKE Net er således pålagt et energisparemål på 10,79 GWh pr. år, svarende til en reduktion i CO2-udledningen på godt ton. Rådgivning om energibesparelser Elforsyningen AKE Net samarbejder med Energicenter Aalborg om rådgivning og realisering af energibesparelser hos kunderne. Se Administrationens grønne regnskab senere i hæftet. Elforsyningens egen kundeserviceafdeling tilbyder herudover gratis rådgivning til kunderne med henblik på sikker og energieffektiv udnyttelse af el-energien. Energispareudvalg AKE Net deltager i Energispareudvalget for Aalborg og Han Herred. Energispareudvalget blev etableret i Energispareudvalgets formål er fastlagt i energispareloven. Energispareudvalget har en inspirerende og koordinerende rolle med henblik på at opnå en helhedsorienteret energispareindsats, herunder koordinering med den lokale bæredygtighedsstrategi. Arbejdsmiljø Det vurderes at Elforsyningen AKE Net ikke har specielle arbejdsmiljøproblemer. Miljødeklaration 2007 Miljødeklarationen for el distribueret i Elforsyningen AKE Net s område giver AKE Net s kunder mulighed for at beregne den emission som deres elforbrug giver anledning til. Når en af AKE Net s kunder i 2007 brugte en kwh el belastede det i gennemsnit miljøet med: Kuldioxid, CO2: Svovldioxid, SO2: Kvælstofilter, NOx: Methan, CH4: Lattergas, N2O: 458 g/kwh 0,134 g/kwh 0,72 g/kwh 0,247 g/kwh 0,006 g/kwh Den gennemsnitlige miljøbelastning ved brug af en kwh el i 2007 er opgjort på grundlag af Energinet.dk s miljødeklaration i Vestdanmark. Emissionen af svovldioxid (SO2) og nitrogenoxider (NOX), som bidrager til forsuringen, er sammen med drivhusgassen kuldioxid (CO2) i en årrække opgjort i Energinet.dk s varedeklarationer. I 2000 blev Energinet.dk s varedeklaration udvidet med drivhusgasserne lattergas (N2O) og methan (CH4), der sammen med kuldioxid og tre andre industrielle gasser er omfattet af Kyoto-aftalen.

18 16 ELFORSYNINGEN - AKE NET Miljøberetning 2007 Fra 2006 til 2007 har der været en stigning i det samlede elforbrug inden for AKE Nets forsyningsområde på 1,7 %, hvilket primært skyldes en stigning i elforbruget inden for industri og erhverv, men der har også været en stigning på ca. 1,1% for privatkunder. Internt i Elforsyningen - AKE Net s bygninger har vi konstateret et fald i forbruget af el og vand. Der er ligeledes konstateret at fjernvarmeforbruget har været det samme som i Hvad angår papirforbrug er dette det samme som i De kørte antal kilometre for vore vogne er faldet i forhold til De kørte antal kilometre pr. liter brændstof er ligeledes faldet i forhold til Da Elforsyningen - AKE Net ikke har en miljøgodkendelse, er der ikke forekommet vilkårsovertrædelser, som har givet anledning til ændringer, ligesom der ikke er forekommet skriftlige klager over eksterne miljøforhold.

19 ELFORSYNINGEN Grønt regnskab 2006: El - AKE NET 17 Skema 1: Personale, bygninger og kørsel Regnskab Måltal R Måltal Metode 1 Enhed Antal ansatte M/NRB antal 59,3 54,6 53,3 52,9 55,4 48,0 52,0 Lokaler, inklusiv garager 2 M/NRB m Papirforbrug M/OTH stk El M/NRB kwh Fjernvarme M/NRB m graddag-korrigeret 3 B/PER Vand M/NRB m Antal køretøjer M/OTH antal kørte kilometer M/OTH km brændstof M/OTH liter kilometer pr. liter B/OTH km/liter 8,1 8,5 9,8 8,9 8,5 8,8 8,8 Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: Lokaler er opgivet efter BBR-ejermeddelelse. Note 3: Der anvendes Dansk Fjernvarmes graddage. Grønt regnskab 2007: El Skema 2: Transport af el, samt anlæg Regnskab Måltal R Måltal Metode 1 Enhed Tilsluttede målere antal Forbrug 2 - storindustri (A-Kunde) M/CRM GWh 339,0 372,0 359,2 399,4 470,5 454,0 471,0 - industri M/CRM GWh 214,0 196,0 185,0 152,0 82,0 113,0 115,0 - handel og service M/CRM GWh 213,0 226,0 230,0 231,0 152,0 227,0 222,0 - andet (inkl. Landbrug m.m.) M/CRM GWh 20,0 15,0 15,0 14,0 44,5 15,0 15,0 - husholdning M/CRM GWh 127,0 132,0 127,1 132,0 204,0 135,0 130,0 Forbrug i alt M/CRM GWh 913,0 941,0 916,3 928,4 953,0 944,0 953,0 - tab B/PER GWh 26,1 25,9 26,2 29,9 25,0 26,6 25,0 Transport i alt M/CRM GWh 939,1 966,9 942,5 958,3 978,0 970,6 978,0 Forurening - kuldioxid B/OTH ton svovldioxid B/OTH ton kvælstofilter B/OTH ton methan B/OTH ton Kabler Nye kabler, 60 kv B/PER km 0,0 3,0 2,4 1,2 4,0 3,8 4,0 Nye kabler, 10 kv B/PER km 0,6 2,0 3,9 5,8 4,5 3,7 4,0 Nye kabler, 0,4 kv B/PER km 3,3 7,0 8,7 9,5 8,5 7,2 8,0 Nedlagte kabler og ledninger - heraf opgravet og skrottet S/PER km 9,0 2,0 5,0 8,6 7,0 6,8 7,0 Kabelskrot B/PER ton Nye transformerstationer M/CRM antal Note 1: Se forklaring forrest i hæftet Note 2: Uden egne målere.

20 18 FJERNVARMEFORSYNINGEN Fjernvarmeforsyningen er en driftsvirksomhed under Hvilshøj Hollensted Pandrup Klokkerholm Kraghede Tylstrup Kås Moseby Ørum Skovengene Krabdrup Trøgdrup Kås Hede Milbakken Ravnstrup Ajstrup Hjallerup Sulsted Vedstedkær Ryå Dr onn ing lun d Aabybro Birkelse Nørre Halne Biersted Grindsted Hostrup Hammer Bakker Asaa Lyngdrup Uggerhalne Fristrup Vestbjerg Arentsminde Gravsholt Vadum Vester Halne Haldager Hvorupgård Vodskov Vejlen Langholt Rærup Hvorup Nørredige Voerbjerg Østerkær Stae Limfjorden Øst er Ha ssing Ul ste d Nørre Uttrup Lindholm Gjøl Egholm Limfjorden Mølholm Nørholm Aalborg Nørholm Enge Ho u Gandrup Øster Sundby Øster Uttrup Vejgård Hasseris Vester Hassing Hennedal Rørdal Nørresundby Nørre Tranders Kærby Holte t Klitgårds Fiskerleje Restrup Enge Gl. Hasseris Gug Sønder Tranders Gåser Gug Øst Rimmen Klarup Stavn Skalborg Nyrup Sønderholm Frejlev Store Restrup Storvorde Romdrup Drastrup Visse Dall Villaby Ha ls Gistrup Sejlflod Tostrup Fa rstrup Kølby Svenstrup Nibe Barmer Sønderholm Plantage Gelstrup Valsted Dall Lillevorde Po ulstru p Sø Godthåb Nøvling Skovstrup Lundby Gudumholm Tårup Mou Egen se Kærsholm Tien degård s Mark Torderup Vokslev Ferslev Volstrup Sebb ersu nd Lund by Bislev Store Ajstrup Gudum Oppe lstrup Bonderup Gudumlund Gunderup Øster Hornum Ellidshøj Vaarst Mjels Fjellerad Skørbæk Abildgårde Estrup Håls Byrsted Annerup Volsted Vo lsted Pl antage Flamsted Nørre Kongerslev Gerding Sørup Kirketerp Dokke dal Komdrup Horsens Veggerby Ejd ru p Kongerslev Støvring Blen str up Vegg er Suldrup Skørpin g Reb ild Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222, 9400 Nørresundby Telefon Telefax CVR-nr Fjernvarmeforsyningens adresse Hjulmagervej 20 Postboks 463, 9100 Aalborg Telefon Telefax P-nr Hjemmeside E-post fjernvarme@aalborg.dk Miljøregulering Aalborg kommune er miljømyndighed. Fjernvarmeforsyningen råder over 12 varmecentraler, 7 er miljøgodkendt pr. 20. november I forbindelse med kapacitetsudvidelse af centralen på Svendborgvej blev denne miljøgodkendt den 17. maj 2000 og fik tillæg til godkendelsen den 24. oktober Varmecentralen på Gasværksvej blev miljøgodkendt den 22. februar Kraftvarmecentralerne i Langholt, Grindsted/Uggerhalne og Tylstrup, er miljøgodkendt hhv. 26. juli 1991, 17. januar 1992 og 11. marts I 2006 trådte skærpede miljøkrav for gasmotorer og gasturbiner i kraft. Fjernvarmeforsyningen har i 2006 på de to anlæg i henholdsvis Langholt og Grindsted/Uggerhalne installeret CO-katalysatorer, så de skærpede krav overholdes. Tilsvarende er anlægget i Tylstrup opgraderet i Ved kontrolmålinger er det over for tilsynsmyndigheden eftervist, at anlæggene kan overholde grænseværdierne for emissioner. 7 af centralerne er godkendt som reservecentraler, mens Gasværksvej-centralen, samt centralen i Vadum, er godkendt som reserve-/spidslastcentral. Centralerne i Langholt, Grindsted/Uggerhalne og Tylstrup, er ikke tilsluttet det øvrige ledningsnet og er derfor godkendt som decentrale el- og varmeproducerende værker. Fjernvarmeforsyningen udleder kun beskedne mængder spildevand i forbindelse med produktion. I forbindelse med distribution er der et vandtab fra ledningsnettet, hvorfor der tilsættes spædevand. Der har de seneste år været en positiv udvikling i vandtabet i det centrale kraftvarmeområde, men forbruget har dog i 2007 været ca. 11 % højere end målsætningen for Mængder fremgår af skema 3 Grønt regnskab Forsyningsområdet omfatter dels det centrale kraftvarmeområde, og dels de decentrale kraftvarmeområder Langholt, Grindsted/Uggerhalne og Tylstrup. 4 af Fjernvarmeforsyningens reservevarmecentraler i det centrale kraftvarmeområde er forpligtet til at udarbejde grønt regnskab efter bekendtgørelse nr af 14. december For de 3 decentrale kraftvarmeværker er der ligeledes udarbejdet grønt regnskab. Forsyningsvirksomhederne har valgt frivilligt at udarbejde et samlet grønt regnskab.