FUSG - Fortsat Udvikling af Skriftlighed i Gymnasiet Et udviklingsprojekt til fremme af skriftlighed i gymnasiet

Transkript

1 FUSG - Fortsat Udvikling af Skriftlighed i Gymnasiet Et udviklingsprojekt til fremme af skriftlighed i gymnasiet Silkeborg Gymnasium, Oslovej 10, 8600 Silkeborg PROJEKTDELTAGERE Anders Nielstrup, Benedicte Broman, Ingrid Bleeg, Lars Granild, Pia Rau Ibsen og Linda Charlotte Heiede Laursen Skoleansvarlig: Brian Krog Christensen Projektleder: Linda Charlotte Heiede Laursen Projektnummer:

2 FUSG Silkeborg Gymnasium Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Konkrete aktiviteter Skriveportalen og skriveskabeloner Handybags Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplanens opbygning - kort fortalt Status og det fortsatte arbejde Konklusion... 8 Bilag 1: Progressionsplanen for Silkeborg Gymnasium Bilag 2: Link til Silkeborg Gymnasiums Skriveportal 2

3 1.0 Indledning I projektet Fortsat Udvikling af Skriftlighed i Gymnasiet (FUSG) som har været støttet af UVM i samarbejde med Bente Christiansen fra Københavns Universitet, har vi ud over at videreudvikle skolens Progressionsplan for skriftlighed også udviklet forskelligt materiale til en skriveportal, som er tiltænkt både lærere og elever. Baggrunden for at gå ind i dette projekt har været et ønske om at styrke skolens praksis på skriftlighedsområdet. I den nuværende praksis på Silkeborg Gymnasium har der kun været begrænset fokus på progressivt at lære eleverne at skrive, hvilket vi med forskellige udviklingsideer har forsøgt at gøre op med. Formålet med vores projekt har været at udvikle lærernes samarbejdsmuligheder omkring en sammenhængende, koordineret og progressiv udvikling af elevernes skriftlighed med det mål at skabe en fælles dynamisk dokumentsamling i en web-baseret skriveportal, som både lærere og elever i arbejdet med skriftlighed fremover vil kunne trække på. Derudover har det været hensigten at udvikle tiltag inden for skriftlighedsområdet, der er målrettet elever med særligt støttebehov, herunder elever fra gymnasiefremmede baggrunde. Forud for projektets arbejde med udviklingen af skolens tilgang til skriftlighed fik hele lærerkollegiet uddelt et eksemplar af bogen Den ny skriftlighed skriv i alle fag af Ole Schou Hansen og Mette Jørgensen fra Systime. Sammen med denne bog arrangerede skolen et foredrag med bogens to forfattere med efterfølgende workshops for at sætte ekstra fokus på styrkelsen af skriftlighed. Bogen udmærker sig ved at tilbyde både tværfaglige og fagfaglige skriveøvelser til alle fag på de gymnasiale uddannelser og bogen, foredrag og workshops skulle således være med til at kickstarte et øget fokus på skriftlighed i alle fag på skolen. 2.0 Konkrete aktiviteter 2.1. Skriveportalen og skriveskabeloner Et af projektets vigtigste opgaver har været at etablere en skriftlighedsportal integreret med gymnasiets hjemmeside. Hovedtanken bag den er at samle alt materiale med relevans for ny og gammel skriftlighed ét sted. Portalen er primært henvendt til elever og har således fokus på de helt praktiske facetter ved skrivning. Den består af fem hovedsider: 1. Hvordan skriver man 2. Hvad er det, der kræves, når man bliver bedt om at 3. Hvordan skal man lave 4. Opgaveskrivningens faser 5. Hvor kan jeg få mere hjælp? Side 3

4 FUSG Silkeborg Gymnasium Den første hovedside er en samling af skriveskabeloner til de forskellige skrivegenrer i alle relevante fag (fx Projektopgave i Erhvervsøkonomi eller Litterær artikel i Dansk). Til hver skriveskabelon er knyttet en god eksempelbesvarelse, som interesserede elever kan læse med henblik på at få et indtryk af, hvordan en opgave i den pågældende skrivegenre kan se ud. I skriveskabelonernes udviklingsfase, involverede projektgruppen ressourcepersoner fra lærerkollegiet til at udarbejde skriveskabeloner til fagenes forskellige skrivegenrer, og alle relevante faggrupper blev herefter præsenteret for skriveskabelonerne inden det endelige resultat forelå. På denne måde har vi bedre kunnet sikre kvaliteten af det endelige produkt. Skriveskabelonerne er (for de flestes vedkommende) udfærdiget efter følgende krav til indhold og omfang: En indledende passage om den pågældende skrivegenres sigte fx afrapportere, forholde sig til, overbevise, analysere og fortolke En præcisering af, hvem man skal forestille sig at skrive til (intenderede modtagere) fx en læser uden kendskab til opgavebesvarelsens indhold, en bedømmer En påpegning af nødvendige eller nyttige former for forarbejde til opgavebesvarelsen fx forsøg, overvejelser, disposition En opregning af typiske (evt. obligatoriske) tekstdele fx indledning, teoridel, afsnit om fejlkilder, diskussion En uddybning af særlige formelle krav til de enkelte tekstdele (og disses rækkefølge) Eksempler på typiske formuleringer eller brugbare faglige begreber i relation til de enkelte tekstdele En eksplicitering af, hvad man bør undgå (typiske faldgruber, uhensigtsmæssigheder) En skabelon bør ikke have et omfang på mere end en A3-side På skriftlighedsportalens første side linkes der til et omfattende elektronisk materiale om DHO, som en anden arbejdsgruppe har udarbejdet. På sigt vil dette materiale blive integreret direkte i portalen, ligesom der også vil komme gennemarbejdet materiale til brug for elever, der skriver SRO og SRP. Endelig ligger der på portalens første side skabeloner til AT-synopsis og AT-talepapir samt et papir om hensigtsmæssige måder at tage notater. Skriftlighedsportalens anden hovedside er en udførlig oversigt over, hvad betegnelserne for forskellige skrivehandlinger (fx redegøre, karakterisere, opstille model) betyder. Hvis betydningen ikke er helt den samme i forskellige fag, er dette anført. I arbejdet med 4

5 definitioner på disse skrivehandlinger på tværs af de gymnasiale fag har vi udover at tage udgangspunkt i projektgruppens egne fagkompetencer dels trukket på ressourcepersoner fra fag, vi ikke selv repræsenterer, dels trukket på kollegaer fra forskellige faggrupper for igen at sikre kvaliteten af vores arbejde. Denne anden hovedside er ligesom den første naturligvis et dynamisk dokument, som hele tiden vil skulle opdateres i takt med udvikling inden for fagenes bekendtgørelser m.m. Skriftlighedsportalens tredje hovedside samler materiale, der har at gøre med formalia: Hvordan laver man en indholdsfortegnelse? Hvordan citerer man og laver henvisninger? Hvordan laver man en litteraturliste? Skriftlighedsportalens fjerde hovedside er endnu ikke realiseret. Her skal der ligge forslag til, hvordan man strukturerer sin skriveproces. En stor del af indholdet i de udarbejdede handybags (se afsnit om disse) kan genbruges i denne forbindelse. På skriftlighedsportalens sidste side kan eleverne få informationer om, hvor de kan henvende sig, hvis de har behov for hjælp med skrivningen. Foruden en beskrivelse af hvad skolens coaches og læsevejledere kan tilbyde, er der omtale af Skriftlighedsværkstedet og Skriftlighedslektionerne. Endelig er der eksterne skriftlighedslinks samt et dokument med forslag til, hvordan man løser de mest gængse skriveproblemer. Dokumentet er udarbejdet i samspil med to danskklasser. Der har ikke været gennemført en formel evaluering af skriveskabelonerne (eller af skriftlighedsportalen som helhed), men en del af skabelonerne har (i papirform) været afprøvet i praksis, og den uformelle respons fra elever (også de ikke så fagligt stærke) har været positiv. Det gælder for alle gymnasiets årgange. Når eleverne via skriftlighedsportalen har haft adgang til alle skabeloner i en periode, dvs. haft mulighed for at afprøve dem under skrivningen i deres forskellige fag, kan der gennemføres en større evaluering Handybags I bestræbelserne på at få implementeret skolens progressionsplan for skriftlighed bedst muligt - herunder at sikre bredest mulig forankring - har vi i projektgruppen udarbejdet en række små hæfter, som vi kalder handybags. Hæfterne er rettet mod kollegaer og består af materiale, der kort forklarer, hvad man skal forstå ved nogle af de overfaglige skrivekompetencer, som progressionsplanen sætter fokus på i de forskellige semestre, men primært viser, hvordan man i den daglige undervisning og på tværs af fag konkret kan arbejde med at træne disse skrivekompetencer. Der er i vidt omfang tale om sammenstykket materiale fra diverse skrivehåndbøger, herunder også fra den skriftlighedsbog, som skriftlighedsgruppen har sørget for, at alle lærere har fået udleveret, se indledningen. (I den forstand kan handybagsene måske også tjene som en inspiration til at få bogen brugt). Udarbejdelsen af handybagsene har været underlagt en række dogmeregler: 1) Omfanget må maks. være 4 A4 sider. 2) De skal være praksisnære og rumme direkte anvendelige øvelsesforslag rettet mod en bred vifte af fag. 3) De skal i Side 5

6 FUSG Silkeborg Gymnasium layoutet signalere, at der blot er tale om forslag og eksempler til inspiration - ikke endegyldige, forkromede løsninger eller krav. Indtil nu er der udarbejdet handybags om tænkeskrivning, notattagning, tekstrevision, kammeratskabsrespons og tværfaglig evaluering. Under udarbejdelse er en handybag om at skrive sammenhængene (kohærens og kohæsion). Implementeringen foregår første år på den måde, at teamlærerne fra de enkelte årgange på planlægningsdagene efter sommerferien indkaldes til et møde, hvor handybagsene bliver udleveret og idéen med dem præsenteret. Meningen er så, at teamlærerene tager dem med til klassemøderne og uddeler til klassens lærere, der således forhåbentlig kan få en mere kvalificeret og konkret diskussion af, hvordan progressionsplanens opgaver bedst varetages i den enkelte klasse. Der vil efter første år blive evalueret på nytten af handybagsene og taget initiativ til at indsamle yderlige materiale, som kollegaer har haft held med at bruge i de forskellige klasser Progressionsplan for skriftlighed Inden projektet begyndte, havde Silkeborg Gymnasium i et par år haft en progressionsplan for skriftlighed. Et af projektets opgaver har været at arbejde med en fortsat implementering og justering af planen. Det er som bekendt et krav, at skolerne skal sikre progression i udviklingen af elevernes studieforberedende skrivekompetencer. Progressionsplan skal således sikre en sådan målrettet træning. Planen er henvendt til lærerne og skal anvendes som en oversigt og et planlægningsredskab. De studieforberedende skrivekompetencer udvikles i høj grad i fagene (både med og uden elevtid), men også i samspillet mellem fagene. Derfor spiller AT og de større samt mindre tværfaglige opgaver en central rolle i progressionsplanen. Progressionsplanen sætter også fokus på nye skriftlige arbejdsformer (f.eks. itpræsentationer og multimedieproduktioner). Desuden skal skriftlighed ikke blot forstås som den skriveaktivitet, der resulterer i en færdig opgave (formidlingsskrivning). Progressionsplanen sætter derfor også fokus på tænkeskrivning (fx noter, hurtigskrivning, brainstorm, mindmap mm.). Under de nye skriftlige arbejdsformer kan også nævnes øget fokus på at træne delkompetencer og på at stilladsere opgaver. Hertil kommer nye evalueringsformer (fx kommentering af gruppebaserede opgaver, kommentering af delvist færdige skriftlige arbejder i en processkrivning, genaflevering, samtaler med elever eller elevgrupper mm.) Progressionsplanens opbygning - kort fortalt Som det fremgår af Progressionsplanen, som er vedhæftet som bilag 1, repræsenterer de 6 rækker hvert et semester, mens kolonnerne angiver hvilke kompetencer der er i fokus. For hvert semester er de større opgaver samt AT lagt ind i progressionsplanen. De er 6

7 således omdrejningspunktet for de (overfaglige) studieforberedende skrivekompetencer. I anden kolonne Opgaver og aktiviteter og tredje kolonne Mål og skrivekompetencer er fokus på de overfaglige skrivekompetencer, som er knyttet til de større projekter i gymnasieforløbet. De større projekter definereres her som AT, DHO, SRO og SRP, men også AP, NV samt skriftlighedsforløbet i dansk tillægges væsentlig betydning i forhold til en progressionstankegang. Endvidere er der indbygget to tværfaglige opgaver (i henholdsvis 2. samt 3. semester). Disse opgaver er ikke ekstraopgaver, idet tiden tages fra de indgående fags elevtid. Intentionen med dem er at styrke den tværfaglige skriftlighed og studieretningssamarbejdet og at træne eleverne i at arbejde med tværfaglige problemstillinger. Den sidste kolonne, kolonne 4, består af det øvrige arbejde med skrivekompetencerne. Her skal alle fag bidrage og have fokus på relevante kompetencer. Desuden kan fagene her se, hvad eleverne har arbejdet med og dermed skulle kunne videreudvikle. Der vil selvfølgelig være forskel på, hvad fag med elevtid tilknyttet samt fag uden elevtid kan bidrage med. Dette er også søgt udpenslet i denne kolonne. Det er vores håb, at progressionsplanen kan bidrage til at synliggøre skriftlighed og derved styrke skriftlighed i og på tværs af fagene. Synliggørelsen af skriftlighed skulle derudover gerne styrke fagene i sig selv (den faglige diskurs). Det er ligeledes vores håb, at eleverne med denne progressionsplan bliver dygtige formidlere, opnår en mere konstruktiv skriveproces samt opnår mere sikker viden om såvel fagene i sig selv samt det tværfaglige aspekt. 3.0 Status og det fortsatte arbejde På nuværende tidspunkt har vi i projektgruppen nået de mål, vi i første omgang satte os for at nå i første fase af projektet, nemlig at blive færdige med hele udviklingsfasen til skriveportalen. Næste fase, selve implementeringsfasen, påbegyndes til efteråret, hvor det ud over at få selve skriveportalen til at fungere rent teknisk også kommer til at handle om at få implementeret portalen i både lærere og elevers bevidsthed. For at skabe fokus på og interesse omkring skriveportalen har vi planer om at udskrive en konkurrence blandt eleverne for at finde frem til et kreativt navn til portalen og muligvis ligeledes et visuelt udtryk. Dernæst skal vi i projektgruppen i løbet af det kommende skoleår arrangere en formidlingsdag på skolen, hvor der stilles skarpt på både skriftlig og mundtlig formidling i tilknytning til vores skriveportal. Endelig skal vi have fokus på hvordan vi motiverer lærerkollegiet til at bruge portalens indhold i undervisningen for således også at inspirere eleverne til at trække på den videnbank, portalen gerne skulle komme til at udgøre. Side 7

8 FUSG Silkeborg Gymnasium 4.0 Konklusion Den nu afsluttede udviklingsfase er så småt på vej over i implementeringsfasen, hvor nye udfordringer med revidering af, brug af, feedback på skriveportal og indhold vil melde sig. Det vil blive nødvendigt at evaluere på portal og indhold jævnligt over de kommende år, og som nævnt tidligere er alle dokumenter som udgangspunkt dynamiske og kan ændres i takt med udvikling på feltet. Det er håbet, at skriveportalen generelt må bidrage til stilladsering af alle elevgruppers skrivekompetenceudvikling, at portalen må bidrage til at lette lærernes arbejde og endelig at den må bidrage til at udvikle lærersamarbejde på tværs af faggrupper. Silkeborg Gymnasium, juni 2013 Anders Nielstrup Benedicte Broman Ingrid Bleeg Lars Granild Pia Rau Ibsen og Linda Charlotte Heiede Laursen 8