HOLST. Dirigent: Pablo Heras-Casado Solist: Hüseyin Sermet, klaver. DR SymfoniOrkestret DR VokalEnsemblet DR KoncertKoret

Transkript

1 DR SymfoniOrkestret DR VokalEnsemblet DR KoncertKoret Dirigent: Pablo Heras-Casado Solist: Hüseyin Sermet, klaver HOLST planeterne Torsdag 8. april kl. 19:30 Fredag 9. april kl. 19:30 Koncerthuset, Koncertsalen Koncerthuset Klassisk Sæson

2 Program Koncerthuset 2008/ /10 2 TORSDAGSKONCERT Torsdag 8. april 2010 kl FREDAGSKONCERT Fredag 9. april 2010 kl DR SymfoniOrkestret DR VokalEnsemblet DR KoncertKoret Dirigent: Pablo Heras-Casado Solist: Hüseyin Sermet, klaver Koncertmester: Christina Åstrand Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 og genudsendes: 9. april kl. 16 (DR Klassisk) 10. april kl. 9 (DR Klassisk) 10. april kl. 13 (P2) Carl Nielsen ( ) Pan og Syrinx. Naturscene for orkester, op. 49 ( ) Varighed: ca. 9 Frédéric Chopin ( ) Klaverkoncert nr. 2, f-mol, op. 21 ( ) I. Maestoso II. Larghetto III. Allegro vivace Varighed: ca. 32 Pause ca Torsdag: Uddeling af Fritz Busch Mindelegat Gustav Holst ( ) Planeterne, op. 32 ( ) Der er koncertintroduktion kl i koncertsalen med P2-vært Jørgen Hansen, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten I. Mars, the Bringer of War II. Venus, the Bringer of Peace III. Mercury, the Winged Messenger IV. Jupiter, the Bringer of Jollity V. Saturn, the Bringer of Old Age VI. Uranus, the Magician VII. Neptune, the Mystic Varighed: ca. 50 Redaktion: Nicolai Michelsen Korrektur: Magna Blanke Tryk: Rek-Art Design: E-types A/S Layout: Lotte Ring Kvist Producent: Curt Kollavik-Jensen Producer: Bernhard Güttler Teknik: Jan Oldrup Korindstudering: Florian Helgath Regissør: Jakob Helmer Mørck og Peter Tönshoff

3 Værker Koncerthuset 2009/10 3 Carl Nielsen ( ) Pan og Syrinx. Naturscene for orkester, op. 49 ( ) Af Jens Cornelius Mange kunstnere på Carl Nielsens tid interesserede sig for mytologiske symbolverdener, ikke mindst den antikke græske. Fra den udenlandske musik er der berømte eksempler som Debussys Syrinx og Forspil til en fauns eftermiddag og Ravels Daphnis og Chloé. I nordisk musik er der også masser af eksempler, heri-blandt tre danske stykker om Pan og Syrinx: Et af Ludolf Nielsen i hans suite Skovvandring fra 1921, et af hans elev Launy Grøn-dahl DR SymfoniOrkestrets første chefdirigent i 1915, og i 1918 kom stykket af Carl Nielsen. Carl Nielsen holdt selv meget af stykket og dirigerede det gerne. I de danske koncertsale er Pan og Syrinx desværre blevet underprioriteret i forhold til nogle få gengangere, men med til billedet af Carl Nielsen hører også et raffinement som Pan og Syrinx. I udlandet, hvor man ikke er belastet af et bestemt og nationalt syn på Carl Nielsen, regnes Pan og Syrinx for et af hans aller-bedste stykker. Carl Nielsens Pan og Syrinx er et af hans sjældnest spillede orkesterværker, selv om det er et hans mest opfindsomme og mest internationalt orienterede. Idéen til stykket havde han som de øvrige komponister fået fra Ovids Metamorfoser, hvor man kan læse historien om den lystne faun Pan og den stakkels Syrinx. Med Carl Nielsens egne ord: Den bukkefodede skovgud Pan ser, mellem satyrer og nymfer i Arkadiens skovbjerge, nymfen Syrinx og forfølger hende med sin dans og sin brægende hyldest. Hun skræmmes af den viltre tilbeder og flygter til en skovsø, hvor hun, da hun ikke længere kan undgå hans forfølgelse, af medlidende guder forvandles til et siv. Som forfatteren Jørgen I. Jensen skriver i sin bog om Carl Nielsen, er fabelen en skildring af kunstnerens omdannelse af erotisk kraft til kunst, med et fint ord sublimering. Stykket blev programsat til en koncert i februar, og på grund af tidsnød fik Carl Nielsen først skrevet stykket færdigt få dage før uropførelsen. Men det blev modtaget meget positivt. Noget af det mest påfaldende var orkestreringsstilen, der er påvirket af tidens franske og impressionistiske musik. Det var nyt hos Carl Nielsen, og nogle anmeldere så det som et personligt gennembrud for den ellers så uregerlige komponist. Det virkede, som om stilen gjorde Carl Nielsen mindre sær og i øvrigt gav ham nye muligheder som farvelægger. Hvilken Fornyelse hvilken Udvikling, ja hvilket Mesterskab! For hver Node, der kom til, blev det mere og mere sublimt, skrev en anmelder. Selv om Carl Nielsen egentlig ikke brød sig om programmusik, dvs. musik, der forestiller eller fortæller noget konkret, skrev han altså et værk som dette, hvor sceneri og figurer er klart udtrykt.

4 Værker Koncerthuset 2009/10 4 Det pusler i løvet, der er en fremfarende Pan, en skræmt og sitrende Syrinx, en spændingsopbygning med et dramatisk klimaks og til slut en original illustrering af Syrinx forvandling til det stumme, slanke siv. Carl Nielsen bruger for ham usædvanlige instrumenter, bl.a. klokkespil, xylofon og tamburin, og på den måde minder stykket om hans sene orkesterværker, den eksperimenterende 6. Symfoni, fløjtekoncerten, klarinetkoncerten og ouverturen til Amor og digteren. Frédéric Chopin ( ) Klaverkoncert nr. 2, f-mol, op. 21 ( ) Chopin var selv solist, da hans Klaverkoncert nr. 2 blev spillet første gang, to uger efter hans 20-års fødselsdag. Der var 800 tilhørere i Warszawas Nationalteater, og de elskede musikken. Pressen havde sørget for den gode stemning ved at skrive rosende om værket på forhånd. Et par journalister havde nemlig været blandt de heldige lyttere, da Chopin nogle dage tidligere havde givet en privat opførelse hjemme hos sine forældre. Warszawa Kureren kaldte ham for klaverets Paganini, utvivlsomt et geni, og Verdensbladet var inde på samme baner: Man mærkede Beethovens dybsindighed i hans tankes egenart og Hummels behagelighed i den kunstneriske udformning. Alle tilhørere blev bevæget over denne musik, og hans gamle klaverlærer var rørt til tårer. Talentet er ægte og sandt, og hr. Chopin må ikke holde det tilbage for offentligheden. Den aften blev Chopins polske gennembrud. Men et halvt år efter uropførelsen af koncerten forlod Chopin sit elskede Polen, og han vendte aldrig tilbage. Kort efter brød den såkaldte Novemberopstand nemlig ud som en protest mod Ruslands undertrykkelse af polakkerne. Opstanden endte galt, og det opdelte, uselvstændige Polen blev derefter endnu hårdere styret af russerne mod øst og prøjserne mod vest. Resten af sine dage levede Chopin i eksil, først med base i Wien, derefter i Paris. Han medbragte en sølvskål fyldt med polsk jord. Begge Chopins klaverkoncerter begynder med en lang orkesterindledning, der præsenterer de vigtigste temaer. 2. Klaverkoncert har først et tema i mol, trist og melankolsk, men med rytmisk fremdrift alligevel. Det andet tema er i dur, mere enkelt og fredfyldt. Når klaveret sætter ind solo, er det med de to temaer i samme rækkefølge.

5 Værker Koncerthuset 2009/10 5 I satsens midterafsnit, som man kalder gennemføringsdelen, får klaveret god plads til at udfolde sig frit og poetisk. Måden at lade klaveret synge på er Chopins helt store bidrag til musikkens historie. Han forvandler klaveret fra et mekanisk instrument til en levende organisme, der har åndedræt som en sanger og bevægelsesfrihed som en danser. Chopin brugte polske danserytmer i næsten al sin musik. Nogle gange blot som rytmiske figurer, andre gange ved ligefrem at ophøje en dans til en musikalsk genre, fx mazurka og polonaise. Årets 200-års fødselar var også ung engang. Det kan man høre i klaverkoncerternes langsomme satser, som er en forelsket ung mands musik. Chopin var dybt påvirket af sangerinden Konstancja Gladkowska, hans første store kærlighed. Efter sigende fik hun det desværre aldrig at vide. Men han indrømmede, at det er hende, han drømmer om i den langsomme andensats. Den begynder med særprægede måneskinsklange, før klaveret melder sig. Med største delikatesse skriver Chopin over klaverets solostemme, der snor de mest utrolige arabesker rundt om melodien. Ganske subtilt farver han musikken med raffinerede harmoniseringer, der umærkeligt glider ind i den sværmeriske helhed. Satsen er en af Chopins smukkeste overhovedet, en ærkeromantisk kærlighedsdrøm, der sitrer af følsomhed. Klaverkoncertens finale går i samme rytme som den polske dans kujawiak, der er i en forholdsvis afdæmpet 3/4-takt. Satsen er udformet som en rondo, hvor åbningstemaet går igen med nye afsnit skudt ind imellem. Et af dem har sækkepibebas, og Chopin lader strygerne banke med buernes træ på strengene. Som afslutning giver et solohorn signal til en ny dans: Chopin sætter tempoet op til den heftigere mazurka finalerytmen over dem alle. Gustav Holst ( ) Planeterne, op. 32 ( ) Den engelske komponist Gustav Holst er desværre gået over i historien som en one-work composer på grund af det ene af hans værker, der spilles igen og igen: Planeterne et af de mest spektakulære orkesterværker i senromantisk stil. Holst skrev bestemt andet end Planeterne, og faktisk er hans produktion meget omfattende. Men Planeterne skiller sig ud fra mængden. Holst havde aldrig skrevet noget lignende før, og han gjorde det heller aldrig igen.

6 Værker Koncerthuset 2009/10 6 Derfor var han stærkt irriteret over, at dette ene værk fik så stor popularitet. Når beundrere henvendte sig til Planeternes berømte komponist for at få hans autograf, gav Holst dem i stedet en trykt skrivelse, hvor der stod, at han af princip ikke skrev autografer. Storværket gennemgår solsystemets planeter en for en (minus Jorden). Det er ikke astrofysikken, der interesserer Holst, men astrologien, altså læren om himmellegemernes indflydelse på mennesket. Holst kom til astrologien via teosofien, en spekulativ åndsretning, som optog mange omkring forrige århundredskifte. Teosoffer tror på et besjælet verdensrum, og Holst var derfor ikke helt blank, da han på en lang rejse i 1913 blev belært om astrologien af en rejsefælle. Holst fandt det så spændende, at han fordybede sig meget i emnet. Han skrev hjem: Jeg studerer kun emner, som jeg kan forbinde med musik. Derfor mine anstrengelser inden for sanskrit, og nu har jeg studeret astrologi ganske grundigt, fordi planeternes individuelle karakter er meget inspirerende. Der var krig i luften, da Holst begyndte at skrive værket i sommeren Få måneder senere brød 1. Verdenskrig ud. Dermed blev Planeterne et af de værker fra den gamle verdens allersidste dage, der idealistisk beskæftiger sig med en højere verdensorden. Rued Langgaards Sfærernes musik er et andet eksempel, mens andre drømte sig så langt ud i stjernetågerne, at kompositionerne forblev ufuldendte og uladsiggørlige drømme: Skrjabins Mysterium skulle vare i otte dage og helt konkret forene mennesket med Gud, og Charles Ives Universe Symphony skulle få Jorden til at svinge i samme puls som verdensrummet ved at dække klipper og dale med musikere. Verdenskrigens slagmarker gjorde den slags forestillinger ganske uaktuelle. For Gustav Holst var Planeterne ikke kun syv astrologiske portrætter, men samtidig en cyklus, der danner et symbol på livets gang. Mars er den hårde fødsel, et billede af de vældige kræfter der skal til en skabelse. Venus er den ro, der falder over skabningen, Merkur en opblomstring, og Jupiter måske så et billede på det fuldt udfoldede liv. Det er i Jupiter-satsen, man hører en af værkets mest berømte passager. En storslået melodi, der bryder ud cirka halvvejs inde i satsen. Helt forståeligt blev melodien meget populær, og i 1921 brugte Holst den til en fædrelandssang. I Vow to Thee, My Country ( Jeg priser dig, mit land ). Den har

7 Værker Koncerthuset 2009/10 7 lige siden været forbundet med mindehøjtideligheder for faldne engelske soldater, men fik et endnu større publikum, da den blev sunget ved Prinsesse Dianas tv-begravelse i I de tre sidste satser ændrer Planeterne karakter. Musikken bliver mere reflekterende og mystisk. Saturn, alderdommens budbringer var Holsts egen yndlingssats og er nok også den mest subtile. Den næstsidste sats, Uranus, Troldmanden går i hurtigt tempo, men er mere ondsindet end værkets første scherzo-sats, Merkur. Neptun, Mystikeren bliver en finale som ingen anden. Holst lader simpelthen musikken forsvinde ganske langsomt ud i verdensrummet. Et skjult kor af damestemmer er med til at skabe en magisk illusion, hvor man passerer forbi grænsen for det kendte og fortsætter ud i det ukendte. Hvad der findes der, svarer Holst ikke på! I løbet af 1920 erne etablerede værket sig i det engelske repertoire, og da lp-pladen gjorde det muligt at gengive en ordentlig orkesterlyd, fik Planeterne verdensberømmelse. Det fik ikke mindst stor indflydelse på filmmusik. Musikken til fx Star Wars-filmene skylder alt til Planeterne. Holst arbejdede som musiklærer på en kostskole, og han skrev Planeterne i sit lydtætte arbejdsværelse. I 1916 var han færdig, men en opførelse havde lange udsigter. Orkesterbesætningen var så voldsom, at Holst selv regnede med, at det aldrig ville kunne lade sig gøre at stable en opførelse på benene. Men i 1918 betalte hans meget velhavende kollega Balfour Gardiner et af Londons orkestre for at spille værket igennem. Det gjorde et voldsomt indtryk på den lille forsamling af tilhørere, der var til stede. I 1930, 14 år efter at Holst havde komponeret Planeterne, opdagede en amerikansk astronom en ny planet i udkanten af solsystemet. Han døbte den Pluto. Det gjorde pludseligt Holsts storværk ukomplet, fordi han jo efter gammel opfattelse lader solsystemet ende med Neptun. Samtidig rokkede Pluto ved planeternes individuelle astrologiske betydninger. I 2000 tog det engelske musikliv konsekvensen. Hallé Orkestret fra Manchester bad komponisten Colin Matthews om at opdatere værket med en Pluto-sats. I de følgende år blev Pluto, Fornyeren spillet af og til i forlængning af Planeterne og blev også indspillet på cd. Men den diskussion er helt passé nu. Som bekendt fik Pluto i 2006 frataget sin status af planet, og solsystemet ender nu igen med Neptun, ligesom på Gustav Holsts tid.

8 Dirigent Koncerthuset 2009/10 8 Dirigent Pablo Heras-Casado Af Jens Cornelius Den spanske dirigent Pablo Heras-Casado er født i 1977 og er en af de yngste dirigenter i den klassiske musiks 1. division. Netop i disse år oplever han sit internationale gennembrud, hvor store orkestre og operahuse kæmper om at knytte ham til sig. I 2007 vandt Pablo Heras-Casado dirigentkonkurrencen ved Lucerne Festivalen, kåret af en jury med ingen ringere end Pierre Boulez i spidsen. De sidste sæsoner har Pablo Heras- Casado dirigeret på Nationaloperaen i Paris, og til næste sæson begynder han at samarbejde med tre af Europas andre førende operahuse, La Monnaie i Bruxelles, English National Opera i London og Teatro Real i Madrid. Han er også blevet fast gæst hos Los Angeles Filharmonikerne og står for at skulle dirigere San Francisco Symfonikerne. Denne vinter debuterede han hos Dresdens Statskapel, og til sommer skal han for første gang dirigere Cleveland Orkestret. Pablo Heras-Casado er en usædvanlig alsidig dirigent. Han har dyrket både kormusik, barokmusik og helt ny musik på specialistniveau og var stadig teenager, da han stiftede et barokorkester i Aranjuez. Med det har han indspillet sjælden spansk 1700-tals musik for plademærket Harmonia Mundi. Den nye musik har han spillet med førende ensembler som Ensemble Modern og KlangForum Wien, og der er planer om samarbejde med Paris berømte Ensemble Intercontemporain. Koncerterne med DR SymfoniOrkestret er Pablo Heras-Casados første optræden i Danmark.

9 Solist Koncerthuset 2009/10 9 Solist Hüseyin Sermet Af Jens Cornelius Hüseyin Sermet er en af de ikke så få klassiske musikere, der kommer fra Tyrkiet. Han fik sit internationale gennembrud i 1970 erne, og han har gennem årene udfoldet sig på flere forskellige områder. Ved siden af sin koncertkarriere er han også komponist, han er en ivrig kammermusiker og en efterspurgt klaverpædagog. Hüseyin Sermet har optrådt med nogle af verdens fineste dirigenter, blandt andre Lorin Maazel, Mstislav Rostropovitj og Semyon Bychkov, og han har spillet med så gode orkestre som Bayerns Radiosymfoniorkester, Royal Philharmonic i London, Orchestre de Paris og Detroit Symfonikerne. I denne sæson har han været på turné i Tyskland med Bamberg Symfonikerne og den israelske dirigent Ilan Volkov. Sermet elsker opfindsomme og anderledes koncertprogrammer. Denne vinter har han i Paris spillet orientalsk-inspireret soloklavermusik, og i Wiens Konzerthaus har han givet koncert med slagtøjsvirtuosen Martin Grubinger. En anden typisk Sermet-aften kunne man høre ved et dobbeltprogram med Lucerne Symfoniorkester, hvor han først spillede Bartóks 3. Klaverkoncert og senere gav en natkoncert med værker af den eksperimenterende franske romantiker Alkan. Hüseyin Sermet begyndte sin uddannelse på konservatoriet i Ankara og studerede senere i Paris hos komponisten Olivier Messiaen og hos den legendariske pædagog Nadia Boulanger. I dag er han æresdoktor ved to tyrkiske universiteter og udnævnt til statskunstner i Tyrkiet. Hüseyin Sermet er desuden noget af en kultfigur i Japan, hvor man denne vinter har vist en tv-serie, hvor han i 15 masterclasses underviser unge japanske pianister.

10 April 2010 hver aften kl Torsdag 8.4 Tirsdag Torsdagskoncert med Chopin direkte fra Koncerthuset. Carl Nielsen: Pan og Syrinx. Chopin: Klaverkoncert nr. 2. Gustav Holst: Planeterne. Hüseyin Sermet, klaver. DR SymfoniOrkestret. DR VokalEnsemblet. DR KoncertKoret. Fredag 9.4. Nielsen og Nørgård Carl Nielsen: Blæserkvintet. Per Nørgård: Tre scener for slagtøj og ensemble. (Uropførelse). Per Nørgård: Hvirvelverden for blæserkvintet. Carl Nielsen: Strygekvartet, F-dur. Esbjerg Ensemble. (Vestjysk Musikkonservatorium 17. marts) Lørdag Vicente Martín y Soler: Dianas træ L arbore di Diana fra Den Kgl. Opera i Madrid. Ekaterina Lekhina, Ketevan Kemklidze, Ainoa Garmedia, Marisa Martins, Teatro Reals Kor og Orkester. Dirigent: Ottavio Dantone (Teatro Real, Madrid, 20. marts) Søndag Toner i natten Monteverdi: Il Combattimento di Tancredi e Clorinda. Vivaldi: Fløjtekoncert, La notte. Berlioz: Les Nuits d été, opus 7 Dora Seres, fløjte. Elena Belfiore, mezzosopran. Roberto Abbondanza, baryton. DR UnderholdningsOrkestret. Dir: Rinaldo Alessandrini. (Koncerthuset 10. april) Mandag Ruhr - Europæisk kulturdistrikt direkte fra koncerthallen i Dortmund. Richard Strauss: Suite fra Die Frau ohne Schatten. Benjamin Britten/Steuart Bedford: Suite for orkester fra Døden i Venedig. Beethoven: Koncert for klaver, violin og cello, C-dur, opus 56. Storioni Trio. Dortmund Filharmoniske Orkester. Dirigent: Otto Tausk Beethoven i Diamanten direkte fra Dronningesalen i Diamanten, København. Den østrigske pianist Till Fellner i et rent Beethoven-program med bl.a. klaversonaterne Pathétique og Les Adieux. Till Fellner, klaver Onsdag Ruhr - Europæisk kulturdistrikt Bl.a. værker af Schumann og Hans Werner Henze samt uropførelse af en symfoni for mezzosopran og orkester af Hauke Jasper Berheide. Pavel Sokolov, obo. Teresa Zimmermann, harpe. Annette Seiltgen, mezzosopran. Duisburg Filharmoniske Orkester. Dirigent: André de Ridder. (Duisburg 3. marts) foto: Per Nørgård

11 Torsdagskoncert Planeterne Sangtekster Musiker- og sangerliste Koncerthuset 2009/ Violin Christina Åstrand Tout Johannes au bout Søe de Hansen ses cent toures la Jan bell Rohard se mit à pleurer. Anders Fog-Nielsen Sus l bord de Loire... Helle Hanskov Palm Pourquoi Anders Jonsson tant pleurer ma mie quand Per Friman je chante une chanson. Sus Alexandre l bord Zapolski de Loire... Camilla Sand Kjeldsen Fogh Elizabeth Jane Jones C est Sarah mon McClelland cœur qu est plein de larmes Tine Rudloff paec que Sabine Bretschneider vous l avez gagné. Sophia Bæk Sus l bord de Loire... Ilia Bilet Arne Balk-Møller Ne pleur plus ton cœur la belle car 2. violin je te le renderai. Staffan Rejle Sus l bord de Loire... Tue Lautrup Bodil Kuhlmann N est Ludmilla pas Spektor si facile à rendre comme Els Grond de l argent prêté. Julie Meile Sus l bord de Loire Marianne Bindel mariez-vous Andrea Rebekka la belle. Alsted Sus Hedvig l bord Oftedahl de l eau, sus Maria l bord Kominek de Loire. Ida Lorenzen Ikuko Takahashi III. Andreas Šárka Roslyng Koret: Bratsch Claus Myrup Pilons l orge pilons la. Dmitri Golovanov Mon Gunnar père Lychou m y maria à Per un Nørby villain Hansen m y donna pilons Flemming l orge Lave pilons la Ulla Knudsen tirez vous ci tirez vous la. Carina Andersson À Michail un villain Dolgin m y donna qui Kristian de rien Fogh me donna. Mais Astrid s il Christensen continue cela Janne Ahvenienen battu vraiment il sera Naja Helmer Cello IV. Fra Bøhmens Soo-Kyung Hong marker Carsten Tagmose og skove Inger Guldbrandt Jensen Koret: Nils Sylvest Jeppesen Clic, Vanja clac, Lourodansez sabots et Mats que Larsson crèvent les bombardes. Birgitte Øland Clic, clac, dansez sabots Johan Krarup Peter qu éclatent Morrisonles pipeaux. Karin Dalsgaard Mais comment mener la danse Kontrabas quand les belles n y sont pas. Michal Stadnicki Clic, Joel González clac... Gerrit Hamacher Sopransolo: Michael Dabelsteen Henrik Schou Kristensen Allons donc quérir les filles Ditlev Damkjær ben Mads sur Lundahl qu il n en Kristensen manqu ra pas? Clic, Katharina clac... Richter Fløjte Ulla Miilmann Ben Toke l bonjour Lund Christiansen messieux et dames donn rez-vous Mikael Beier la bell que v la? Jens Boje Hansen Clic, clac... Les Obo fill s c est fair pour l ménage et Andreas pour garder Fosdal la maison. Clic, Kristine clac Vestergaard... Ulrich Ortmann Gert Herzberg Mandskor: Ouais Klarinet mais pour fair mariage vous Olli Leppäniemi faudra ben des garçons. Jørgen Misser Jensen Clic, clac... Klaus Tönshoff Søren Elbo Vous n en avez point fait d autre vous Fagot patronne et vous patron. Audun Halvorsen Clic, clac... Dorte Bennike Jens Tofte-Hansen Allez Aksel donc Kaae ensemble Trige au diable ça s ra ben un débarras. Horn Clic, clac... Henning Hansen Thorbjørn Gram Ah! Leif patron Lind et vous patronne qu on Per McClelland s embrasse Jacobsen pour de bon. Jakob Arnholtz Clic, clac, dansez sabots Einar Öhmann et que crèvent les bombardes. Clic, Trompet clac, dansez sabots et Michael qu éclatent Frank les Møller pipeaux. Bo Fuglsang Karl Husum V. Christer TáboNilsson Koret: Basun Jesper Juul Windahl C est la petit fill du prince Peter Bennet Schmidt qui Kjeld voulait Jørgensen marier. Sus l bord de Loire mariez-vous Basbasun la belle. Thomas Dahlkvist Sus l bord de l eau, sus Tubal bord de Loire joli Janus matelot. Mogensen Sopransolo: Harpe Elle Caitriona voit venir Yeats un barque Mette quarant Nielsen galants dedans. Sus l bord de Loire... Celeste Per Salo Le plus jeune des quarante lui Pauke commence une chanson. Sus René l bord Mathiesen de Loire... Christian Utke Schiøler Votre Slagtøjchanson que vous dites je Gert voudrais Sørensen bien la savoir. Sus Tom l bord Nybyede Loire... Mads Hebsgaard Nicolai Slaatto Si vous venez dans ma barque belle je vous l apprendrai. Kor 1 Klaudia Kidon Sus Malene l bord Nordtorp de Loire... Hanne Andersen Nina Fischer Sopransolo: Lene Arberg La Julie belle Borgwardt-Stampe a fait ses cent toures en Pernille écoutant Manly la chanson. Larsen Sus Marianne l bord G. de Nielsen Loire... Henriette Nederby Søndergård Tout au bout de ses cent toures Anne Aaen la Susanne bell se Balle mit à pleurer. Sus Anne l bord Brandt de Loire... Pourquoi Ellen Marie tant Christensen pleurer ma mie Pia Gøthgen quand je chante une chanson. Linnéa Lomholt Sus l bord de Loire... Kor 2 Koret: Astrid Kastensson Dregene Navarro-Alonso Carrie Becker C est mon cœur qu est plein de Lise Bech Bendix larmes Eva Rudkøbing paec que Anna Carina vous Sundstedt l avez gagné. Sus Hjørdis l bord Jakobsen de Loire... Camilla Toldi Bugge Philippa Cold Ne Hanna pleur Kappelin plus ton cœur la belle car Nanna je te Hovmand le renderai. Sus Hanna l bord Maria de Strand Loire... Ulla Wittenburg Mette Bjærang Pedersen N est Kirsten pas Grove si facile à rendre comme Aleksandra de l argent Wissingprêté. Sus l bord de Loire mariez-vous la belle. Sus l bord de l eau, sus l bord de Loire joli matelot. VI. Blaník Koret: La bell si nous étions dedans stu hautbois on s y mangerions fort bien des noix on s y mangerions à notre loisi nique nac no muse. Belle vous m avez t emberlificoté par votre biauté. Sopransolo: La bell si nous étions dedans stu vivier on s y mettrions des p tits canards nager on s y mettrions à notre loisi nique nac no muse...

12 DR Musik DR Byen Emil Holms Kanal København C Tlf.: rso-rk@dr.dk Musikchef Leif Lønsmann Orkesterchef DR SymfoniOrkestret Ole Bækhøj Korchef Tatjana Kandel DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Knud og Dagny Gad Andresens Fond Nordea Danmark Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Garderobe Overtøj og større tasker skal af sikkerhedsmæssige hensyn afleveres i garderoben i foyeren. Man kan enten aflevere sit overtøj i en ubemandet garderobe uden betaling, eller man kan for 20 kroner aflevere sit overtøj i en bemandet garderobe. Har man ikke kontanter med, kan man købe en garderobe-bon i baren for 20 kroner. Toiletforhold Der er i alt 58 toiletter i Koncerthuset, herunder 4 handicaptoiletter. I niveau -1 findes toiletterne v. elevatoren ved Studie 4. I niveau +1 findes toiletterne i den nordlige ende af den store foyer. Endvidere findes der toiletter på 3. niveau v. parterre-indgang (mod øst) og på 4. niveau ved Orkester A-indgang til Koncertsalen. Forudbestilling af pausedrink HUSK at du kan springe køen til baren over i pausen - bestil og forudbetal din drink i baren før koncerten. Så venter den på dig i pausen. Pause Pausen varer 30 minutter, og vi ringer nu ind minutter, før dørene lukker til salen. Til og fra Koncerthuset Du kan læse mere om transport og parkering på dr.dk/koncerthuset/omkoncert-huset/ foerkoncerten. Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med nedsatte funktioner