Tors. 11. feb. kl Lør. 13. feb. kl Koncerthuset, Koncertsalen. Dirigent: John Storgårds. Koncerthuset Klassisk Sæson

Transkript

1 Mahlers Tors. 11. feb. kl Lør. 13. feb. kl Koncerthuset, Koncertsalen Dirigent: John Storgårds 7. Koncerthuset Klassisk Sæson 09 10

2 Program Koncerthuset 2008/ /10 2 TORSDAGSKONCERT Torsdag 11. februar 2010 kl LØRDAGSKONCERT Lørdag 13. februar 2010 kl DR SymfoniOrkestret Dirigent: John Storgårds Koncertmester: Christina Åstrand Gustav Mahler ( ) Symfoni nr. 7, e-mol ( ) I. Langsam Allegro risoluto, ma non troppo II. Nachtmusik (I): Allegro moderato. Molto moderato (Andante) III. Scherzo: Schattenhaft. Fließend aber nicht zu schnell IV. Nachtmusik (II): Andante amoroso V. Rondo-Finale Varighed: ca. 80 Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 og genudsendes: 12. februar kl. 16 (DR Klassisk) 14. februar kl. 9 (DR Klassisk) 14. februar kl. 13 (P2) Ved Torsdagskoncerten er der koncertintroduktion kl i koncertsalen med P2-vært Jørgen Hansen, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten Ved Lørdagskoncerten er der tilsvarende koncertintroduktion kl i koncerthusets foyer med P2-vært Karin Fich. Redaktion: Nicolai Michelsen Korrektur: Magna Blanke Tryk: Rek-Art Design: E-types A/S Layout: Lotte Ring Kvist Forsidefoto: Per Morten Abrahamsen Producent: Meta Alm Producer: Morten Mogensen Teknik: Jan Oldrup Regissør: Benedicte Boesen Balslev

3 Dirigent Koncerthuset 2009/10 3 Dirigent John Storgårds Af Jens Cornelius John Storgårds er chefdirigent for Helsinki Filharmonikerne. Ved siden af sin dirigentkarriere er han også en strålende violinist, og han har gjort et betydningsfuldt pionerarbejde inden for den ny musik. Storgårds blev chefdirigent i Helsinki i 2008 efter at have været orkestrets faste gæstedirigent i en årrække. Desuden er John Storgårds også chef for et andet orkester, det eventyrlige Laplands Kammerorkester, der nord for polarcirklen giver nogle af Europas mest fantasifulde koncerter. Foto: Marco Borggreve I udlandet dirigerer John Storgårds internationale symfoniorkestre som Orchestre de Paris og BBC s Symfoniorkester og specialensembler for ny musik, bl.a. det parisiske Ensemble Intercontemporain. Den ny musik er i det hele taget en mission for John Storgårds. Han var medstifter af det finske kammerorkester Avanti!, hvor han både var koncertmester og dirigent. Hans indspilning af den lettiske komponist Peteris Vasks violinkoncert Distant Light blev kåret som Classical Disc of the Year ved MIDEM-festivalen i Cannes Blandt de mange værker, han har uropført, er musik af blandt andre Kaija Saariaho, Kalevi Aho, Karin Rehnqvist og sågar et nyfundet værk af Sibelius. På cd har John Storgårds indspillet alt fra Haydn til nye islandske værker. Og han er efterhånden kendt af det danske publikum som en hyppig gæst hos DR SymfoniOrkestret. Med DR Symfoni- Orkestret har han indspillet to dobbeltkoncerter af Anders Koppel og som solist i Sunleif Rasmussens Violinkoncert nr. 2. Hans nyeste udgivelse er en meget rost cd med danske violinkoncerter af Niels W. Gade, Rued Langgaard og Lange-Müller, hvor DR SymfoniOrkestrets koncertmester Christina Åstrand er solist.

4 Værk Koncerthuset 2009/10 4 Gustav Mahler ( ) Symfoni nr. 7, e-mol ( ) Af Jens Cornelius Mahlers 7. Symfoni er hans mest splittede værk. Gang på gang er der sammenstød: Mørke mod lys, skræk mod glæde, død mod dans. På enhver måde er det en uortodoks symfoni, og det har taget tid for den at nå samme udbredelse som Mahlers øvrige værker. Ligetil og populær bliver den nok aldrig i 7. Symfoni gør Mahler i hvert fald hvad han kan for at forskrække og rode rundt i publikums forventninger. De fleste, der hører Mahlers 7. Symfoni, vil sikkert opleve det som mørk og meget foruroligende musik. Selv mente komponisten, at det var hans bedste værk, og at den var af overvejende munter karakter. Symfonien er i fem satser og varer næsten halvanden time. Det er altså en vældig, vældig lang symfoni, en af de længste der er skrevet overhovedet. Den er opdelt i fem satser, der danner en symmetrisk form: Første og sidste sats er lange, og de indeholder begge voldsom og kraftig musik. Anden og fjerde sats hedder begge Nachtmusik (Nattemusik), mens centrum er 3. satsen, en scherzo, der i dette tilfælde er alt andet end et let intermezzo. De to satser med Nachtmusik skrev Mahler i 1904, året før resten af symfonien. Det var kun i sine sommerferier, han havde tid til at komponere, og den sommer, han skrev nattemusikken, brugte han i øvrigt på at færdiggøre sin 6. Symfoni. Det var aldrig sket før, at Mahler skrev to store værker på samme tid, så inspirationen må have været stærk. Den følgende sommer, 1905, var gløden umulig at genfinde. Et par uger af ferien gik, uden at Mahler fik skrevet en tone af den symfoni, han havde længtes sådan efter at vende tilbage til. For at klare hjernen og ryste frustrationerne af sig tog han på bjergvandring helt alene i nogle dage. Det plejede at være en effektiv kur, men denne gang var der stadig intet gennembrud. På hjemvejen skulle Mahler sejles hjem af en lokal mand i en robåd, og i samme øjeblik åretagene begyndte, dukkede musikken op inde i Mahlers hoved. Begyndelsen af 1. sats fik sin rytme fra roerens åretag i mørket. Og symfoniens tre tilbageværende satser blev komponeret på under en måned. I 1906 lavede Mahler de sidste rettelser til partituret, men først to år senere, i 1908, var det blevet muligt at finde en anledning til uropførelsen. Det blev ved en musikfestival i Prag, arrangeret i anledning af Kejser Franz Josephs 60-års regentjubilæum altså en helt igen-

5 Værk Koncerthuset 2009/10 5 nem formel og konservativ hyldest af den bestående verden. En noget mærkelig situation at forbinde med Mahlers undergravende og underbevidste musik! Førstesatsen af symfonien begynder med uhyggelige, ildevarslende toner. Satsen er en af Mahlers mange sørgemarcher, og denne gang har den et usædvanligt instrument i hovedrollen: Et tenorhorn, som er en slags lille tuba, der hverken før eller siden har haft så stor en rolle i et symfoniorkester. Det har en kuldegysende virkning, når tenorhornet spiller til det spøgelsesagtige akkompagnement af strygerne. Ud af den lange indledning fødes tre temaer: To march-motiver og en smeltende strygermelodi. Hoveddelen af satsen bruger temaerne i en grotesk og meget voldsom musik, der evner at danse, marchere og skrige på samme tid. Halvvejs gennem satsen stopper alle op, og efter et trompetsignal hører man på magisk vis stilhed, udsat som musik. Fjerne lyde danner en kunstig form for tavshed, der midt i kaosset åbner for en vision om fred. Musikken giver nu plads til et glimt af Paradiset, som stråler i det mildeste, reneste lys inden åretagene fra dødens bådsmand vender tilbage. Mahler turde som ingen anden i tiden opsøge nye klange. I 7. Symfoni trækker han både en guitar og en mandolin ind i orkestret, og i 2. sats hører man koklokker! Et anti-instrument, som har været en hæslighed for datidens højborgerlige publikum at få i ørerne. For Mahler var det derimod et element fra den natur, han kendte fra sine sommerferier i Dolomitterne. Han ønskede, at koklokkerne i symfonien skulle klinge med samme fjerne lyd, som han oplevede på sæteren. Satsen er i øvrigt ikke den rene naturidyl. Det er en grumt marcherende vandring gennem natten, hvor mennesket møder en uvirkelig parallelverden. Nogle mener, at det er Mahlers begejstring for Rembrandts berømte maleri Nattevagten, der i alpe-forklædning klinger i musikken. 3. sats er en scherzo, altså en mellemsats, der burde være munter. Selv om denne sats ikke hedder Nachtmusik, befinder den sig i samme drømmeunivers som de to omgivende nattesatser. Skyggeagtig er Mahlers karakterbetegnelse, og det er som om, at det er levende skygger, der er hovedpersonerne nu. Tæppet mellem menneskets verden og ånderne er trukket fra, og i en helt utroligt instrumenteret sats stirrer man ind i en djævledans; naturens nat, når den er allermest skræmmende og fremmedartet.

6 Værk Koncerthuset 2009/10 6 I de år der var gået, fra Mahler skrev 7. Symfoni ( ) og til uropførelsen (1908), ændrede hans liv sig totalt. Det blev hans store sammenbrudsperiode, hvor han måtte forlade sit drømmejob på Statsoperaen i Wien pga. antisemitisk chikane, hvor hans ene datter døde af skarlagenfeber, og hvor han selv fik konstateret en fatal hjertelidelse. Musik så livskraftig som finalen af 7. Symfoni skrev han ikke igen. Den 4. sats hedder Nachtmusik II og er alligevel vidt forskellig fra den første Nachtmusik. Denne gang er karakterbetegnelsen Amoroso (Kærlighedsfuldt), og Mahler har indskrænket orkestret til den lifligste kammermusik. Messingkorene er væk, strygerne dominerer, og både en mandolin og en guitar på Mahlers tid betragtet som underlødige, primitive instrumenter dukker op. En soloviolin træder frem, og blandingen af solist og klimprende strengeinstrumenter giver en virkning af intim aftenserenade. I nogle af de mange analyser, der er blevet lavet af denne gådefulde symfoni, er fjerdesatsen blevet opfattet som meta-musik, altså som en serenade om en serenade. Musikken er simpelthen alt for raffineret til at være banal i det mindste er den begge dele på en gang. Til slut følger så en af Mahlers mest uventede satser. Finalen på den lange symfoni er ikke som man måske kunne have troet en omgang skrækmusik, hvor mennesket tager den endelig dyst mod dæmonerne. I stedet er Mahlers finale en dionysisk runddans, vild og manisk, med en jubel så stor, at den næsten ikke kan rummes. Det er dagslys af stærkeste, skæreste kraft. Og det er ikke noget, der skal kæmpes for: Lyset brænder igennem fra første takt af satsen. Man bades i den klare, åbne toneart C-dur, og overraskende entydigt lægges symfoniens dystre begyndelse og nattestemninger langt væk. Modtagelsen af symfonien ved uropførelsen var, som man kunne forestille sig, noget afmålt. En hæderfuld succes, der vakte respekt snarere end beundring. Og gåderne i Mahlers særprægede symfoni har holdt sig friske i de efterfølgende 100 år. Symfonien giver samme gåsehud og chok hver gang, og den er så splittet, at den undslipper alle forsøg på at lade sig kategorisere. Dagligdagen tiltrækker ham, skrev en tjekkisk anmelder efter uropførelsen. Mahler holder af disse utroligt elskelige trivialiteter, som står i voldsom kontrast til hans himmelske ekstaser. Og anmelderen fortsatte med en lang passus, der er svær at læse, men som rammer Mahler og 7. Symfoni flot ind: Som samler af stærkt modsætningsfyldte og uligevægtige sjælstilstande, som et viljefast og stærkt menneske, som ekstatisk elsker af naturen, som en tekniker der mestrer alle virkemidlerne i sin kunst, som naiv og folkelig musikant, som domptør af umådelige orkestermasser og som instrumental pointillist af en enestående forfinethed er Mahler et problem, en gåde, som ikke uden videre lader sig løse. Og alligevel synes vi næsten fysisk at kunne mærke den udstråling, han udsender.

7 Torsdagskoncert Mahlers 7. Sangtekster Musikerne Koncerthuset 2009/10 7 DR SymfoniOrkestret Tout au bout de ses cent toures la bell se mit à pleurer. 1. Violin Christina Åstrand Pourquoi tant pleurer ma mie Johannes Søe Hansen quand je chante une chanson. Sus Anders l bord Fog-Nielsen de Loire... Anders Jonsson C est Per Friman mon cœur qu est plein de larmes Philippe Skow paec que Helena Rondin vous l avez gagné. Sus Elizabeth l bord de Jane Loire Jones... Sarah McClelland Ne pleur plus ton cœur la belle Tine Rudloff car je te le renderai. Sophia Bæk Ilia Bilet N est Trine pas Yang si facile Møller à rendre comme Maria Kominek de l argent prêté. Sus Ikuko l bord Takahashi de Loire mariez-vous Tino Fjeldli la belle. Sus l bord de l eau, sus 2. Violin l bord de Loire. Staffan Rejle III. Tue Šárka Lautrup Bodil Kuhlmann Koret: Ludmilla Spektor Pilons l orge pilons la. Luciano de Renzo Mon père m y maria Julie à un villain Meilem y donna Line pilons Most l orge pilons la Marianne tirez vous ci Bindel tirez vous la. Morten À un villain Dulong m y donna Jensen Anne qui de Marie rien me Kjærulff donna. Andrea Mais s il continue Rebekka cela Alsted Hedvig battu vraiment Oftedahl il sera Julie Fontenay Vibeke IV. Fra Bøhmens Larsen marker og skove Koret: Bratsch Clic, Claus clac, Myrup dansez sabots et Dmitri que crèvent Golovanov les bombardes. Clic, Per Nørby clac, dansez Hansen sabots et Flemming qu éclatent Lave les pipeaux. Ulla Knudsen Mais Carina comment Andersson mener la danse quand Michail les Dolgin belles n y sont pas. Clic, clac... Kristian Fogh Janne Ahvenienen Sopransolo: Anne Soren Allons donc quérir les filles ben Trine sur Mikkelsen qu il n en manqu ra pas? Clic, Benedikte clac... Artved Ben l bonjour messieux et dames donn rez-vous la bell que v la? Cello Clic, clac... Henrik Dam Thomsen Les fill s c est fair pour l ménage Carsten Tagmose et pour garder la maison. Clic, Peter clac Morrison... Inger Guldbrandt Jensen Mandskor: Nils Sylvest Jeppesen Ouais Vanja mais Louro pour fair mariage vous Mats faudra Larsson ben des garçons. Clic, Birgitte clac Øland... Johan Krarup Vous n en avez point fait d autre Karin Dalsgaard vous patronne et vous patron. Clic, clac... Kontrabas Allez Michal donc Stadnicki ensemble au diable ça Joel s ra González ben un débarras. Clic, Michael clac Dabelsteen... Henrik Schou Kristensen Ah! Ditlev patron Damkjær et vous patronne qu on Gerrit s embrasse Hamacherpour de bon. Clic, Mads clac, Lundahl dansez Kristensen sabots et que crèvent les bombardes. Katharina Richter Clic, clac, dansez sabots et qu éclatent les pipeaux. Fløjte Toke Lund Christiansen V. Kenny TáboÅberg Larsen Koret: Linnéa Villén C est Hélène la petit Navasse fill du prince qui Jens voulait Boje marier. Hansen Sus l bord de Loire mariez-vous Obo la belle. Sus Andreas l bord Fosdal de l eau, sus l bord de Loire Kristine Vestergaard joli matelot. Gert Herzberg Malin Klingborg Sopransolo: Elle voit venir un barque et Klarinet quarant galants dedans. Sus Olli l bord Leppäniemi de Loire... Jørgen Misser Jensen Le Klaus plus Tönshoff jeune des quarante lui Søren commence Elbo une chanson. Sus Per l bord Majland de Loire... Votre chanson que vous dites Fagot je voudrais bien la savoir. Audun Halvorsen Jens Tofte-Hansen Si Dorte vous Bennike venez dans ma barque belle Aksel je Kaae vous l apprendrai. Trige Horn Sopransolo: La Lasse belle Mauritzen a fait ses cent toures en Henning écoutant Hansen la chanson. Sus Thorbjørn l bord de Gram Loire... Tout Leif Lind au bout de ses cent toures la Per bell McClelland se mit à pleurer. Jacobsen Sus Jakob l bord Arnholtz de Loire... Pourquoi Lisa Jensen tant pleurer ma mie quand je chante une chanson. Henrik Halén Trompet Koret: Dregene Michael Frank Møller C est mon cœur qu est plein de larmes Bo Fuglsang paec que Karl Husum vous l avez gagné. Sus Christer l bord Nilsson de Loire... Ne Basun pleur plus ton cœur la belle car Jesper je te le Juul renderai. Sus Peter l bord Bennet de Loire Schmidt... Brian Bindner N est pas si facile à rendre comme de l argent prêté. Basbasun Sus l bord de Loire Thomas Dahlkvist mariez-vous la belle. Sus l bord de l eau, sus Tuba l bord de Loire joli Janus matelot. Mogensen VI. Harpe Blaník Caitriona Yeats Koret: Berit Spælling La bell si nous étions dedans stu hautbois Mandolin on s y mangerions Tove Flensborg fort bien des noix on s y mangerions à notre loisi nique Guitar nac no muse. Belle Jesper vous Sivebæk m avez t emberlificoté par Pauke votre biauté. René Mathiesen Sopransolo: La bell si nous étions Slagtøj dedans stu vivier Gert Sørensen on s y mettrions Tom Nybye des p tits canards nager Christian Utke Schiøler on s y mettrions à notre loisi nique Nicolai nac Slaatto no muse... Per Jensen Mads Hebsgaard

8 DR Musik DR Byen Emil Holms Kanal København C Tlf.: rso-rk@dr.dk Musikchef Leif Lønsmann Orkesterchef DR SymfoniOrkestret Ole Bækhøj DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Gangstedfonden Knud og Dagny Gad Andresens Fond Nordea Danmark Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Garderobe Overtøj og større tasker skal af sikkerhedsmæssige hensyn afleveres i garderoben i foyeren. Man kan enten aflevere sit overtøj i en ubemandet garderobe uden betaling, eller man kan for 20 kroner aflevere sit overtøj i en bemandet garderobe. Har man ikke kontanter med, kan man købe en garderobe-bon i baren for 20 kroner. Toiletforhold Der er i alt 58 toiletter i Koncerthuset, herunder 4 handicaptoiletter. I niveau -1 findes toiletterne v. elevatoren ved Studie 4. I niveau +1 findes toiletterne i den nordlige ende af den store foyer. Endvidere findes der toiletter på 3. niveau v. parterre-indgang (mod øst) og på 4. niveau ved Orkester A-indgang til Koncertsalen. Forudbestilling af pausedrink HUSK at du kan springe køen til baren over i pausen - bestil og forudbetal din drink i baren før koncerten. Så venter den på dig i pausen. Pause Pausen varer 30 minutter, og vi ringer nu ind minutter, før dørene lukker til salen. Til og fra Koncerthuset Du kan læse mere om transport og parkering på dr.dk/koncerthuset/omkoncert-huset/ foerkoncerten. Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med nedsatte funktioner.