Blomstedt. Dirigent: Herbert Blomstedt. Torsdag 21. januar 2010 kl Fredag 22. januar 2010 kl Koncerthuset, Koncertsalen

Transkript

1 Torsdag 21. januar 2010 kl Fredag 22. januar 2010 kl Koncerthuset, Koncertsalen Blomstedt Bruckner & Dirigent: Herbert Blomstedt Koncerthuset Klassisk Sæson

2 Program Koncerthuset 2008/ /10 2 TORSDAGSKONCERT Torsdag 21. januar 2010 kl FREDAGSKONCERT Fredag 22. januar 2010 kl DR SymfoniOrkestret Dirigent: Herbert Blomstedt Koncertmester: Johannes Hansen Søe Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 og genudsendes: 22 januar kl. 16 (DR Klassisk) 24. januar kl. 9 (DR Klassisk) 24. januar kl. 13 (P2) Der er koncertintroduktion kl i koncertsalen med P2-værten Jørgen Hansen, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten Wolfgang Amadeus Mozart ( ) Symfoni nr. 34, C-dur, K 338 (1780) I. Allegro vivace II. Andante di molto (più tosto Allegretto) III. Finale: Allegro vivace Varighed: ca. 25 Pause: ca Anton Bruckner ( ) Symfoni nr. 2, c-mol, (1872) I. Moderato II. Feierlich, etwas bewegt III. Scherzo: Mäßig schnell Trio: Gleiches Tempo IV. Finale: Ziemlich schnell Varighed: ca. 63 Redaktion: Nicolai Michelsen Korrektur: Magna Blanke Tryk: Rek-Art Design: E-types A/S Layout: Lotte Ring Kvist Forsidefoto: Gert Mothe Producent: Meta Alm Producer: Claus Due Teknik: Jan Oldrup Regissør: Benedicte Boesen Balslev

3 Dirigent Koncerthuset 2009/10 3 Dirigent Herbert Blomstedt Af Jens Cornelius Den store svenske dirigent Herbert Blomstedt er DR Symfoni- Orkestrets æresdirigent. I årene 1967 til 1977 var Blomstedt chefdirigent for orkestret og hævede standarden til nye højder. Til glæde for både orkestret og publikum vender Herbert Blomstedt som æresdirigent tilbage til DR SymfoniOrkestret hver sæson, og det er hver gang en begivenhed. Foto: Jakob Boserup Herbert Blomstedt blev uddannet i efterkrigstidens Stockholm og i Uppsala. Han studerede ny musik hos den amerikanske avantgardekomponist John Cage i Darmstadt og direktion hos Igor Markevitj i Paris og Leonard Bernstein i USA. Han debuterede officielt som orkesterdirigent i Stockholm Blomstedt har gæstedirigeret alle verdens betydeligste orkestre, bl.a. Berliner Filharmonikerne, Concertgebouw Orkestret og de store amerikanske symfoniorkestre. Efter sin periode hos DR Symfoniorkestret har Blomstedt været chef for en række orkestre som Dresdens Statskapel og San Francisco Symfonikerne, der i dag alle taler om deres Blomstedttid. Hans sidste chefstilling var hos Gewandhaus Orkestret i Leipzig, hvor han stoppede som chefdirigent i Her er han i dag æresdirigent, ligesom han er det for DR SymfoniOrkestret og fire andre af sine gamle symfoniorkestre. I alle sine internationale dirigentstillinger har Blomstedt været en god mand for dansk og nordisk musik. Han har opført Carl Nielsens musik overalt og haft stor succes med sine cd-indspilninger af Nielsens seks symfonier med San Francisco Symfonikerne. For sine fortjenester for dansk musik er Herbert Blomstedt udnævnt til Ridder af Dannebrog, og han har også modtaget Carl Nielsen Prisen.

4 Værker Koncerthuset 2009/10 4 Wolfgang Amadeus Mozart ( ) Symfoni nr. 34, C-dur, K 338 (1780) Af Jens Cornelius Mozarts sidste symfonier fra nr. 35 og frem til Jupiter-symfonien nr. 41 er så storslåede og spilles så ofte, at de er kommet til at skygge for de lidt tidligere symfonier. Vel kan de tidligere symfonier ikke måle sig med de sene symfoniers vingefang og dybsindighed, men de har til gengæld en fantastisk charme og friskhed. Fx er Symfoni nr. 29 og Symfoni nr. 34 noget af det mest indtagende musik, man kan forestille sig. Da Mozart skrev sin 34. symfoni omkring 1780, var han endnu ansat ved ærkebiskoppens hof i Salzburg. Siden det foregående år havde hans stilling været som hoforganist med et tilhørende krav om at forsyne både hoffet og kirken med nye kompositioner. Det bandt ham til at skrive værker efter ærkebiskoppens ønske, og det drejede sig især om korte messer og andre kirkeværker af beskedent omfang. I disse værker kunne Mozart oven i købet ikke skrive for bratscher, for det rådede kirkens orkester ikke over. Mozart havde gennem flere år ønsket helt at opsige sin forbindelse med hoffet og i stedet forsøge sig som freelance-komponist og rejse frit derhen, hvor han var efterspurgt. I 1781 tog han dette afgørende skridt og flyttede til Wien. Her skrev han sine store og sene symfonier, og Symfoni nr. 34 blev dermed den symfoniske afrunding på Mozarts tilværelse i fødebyen Salzburg. Samtidig er det så originalt og veloplagt et værk, at det viser vej til de sene mesterværker, der skulle følge. Symfonien er i C-dur, den åbne, rene toneart, der egner sig så godt til musik af ceremoniel og statelig karakter. Pauker og trompeter befinder sig godt i C-dur, og det udnytter Mozart i den fanfare-agtige begyndelse på 1. sats. Her fylder fanfaremotiverne så meget, at det også erstatter et egentligt hovedtema i satsen. Første rigtige melodi er det underordnede sidetema, der høres efter godt et minuts tid. Mozart skaber dog allerede under fanfarerne kontrast ved at lave en lille udflugt i mol. Og i satsens mellemafsnit, den såkaldte gennemføringsdel, går Mozart direkte ind i en mystisk, grublende mol-passage, der afslører en hel ny underetage i den musikalske bygning, han har rejst. Afsnittet i mol er dog ret kort, ligesom proportionerne i symfonien i det hele taget er mindre end i Mozarts sene symfonier.

5 Værker Koncerthuset 2009/ sats er skrevet for kun strygere og understøttende fagotter. Det er musik af himmelsk frydefuldhed. Mozart deler bratscherne i to for at have en ekstra stemme at gøre godt med, og behandlingen af strygerstemmerne er fuld af subtiliter. Følsomhed og delikat håndværk giver et udtryk, der på én gang er sart og uendelig indholdsrigt. Oven på 2.satsen følger en finale så veloplagt som nogen, Mozart skrev. Stilen minder om afslutningen på en komisk opera. Satsen går i 6/8-takt, dengang en lidt gammeldags idé, og det blev også sidste gang, Mozart skrev en 6/8-finale i en symfoni. Men Mozart følger traditionen helt til dørs i en uimodståelig kehraus, hvor de hurtige skalaer ofte spilles enstemmigt af strygere og træblæsere for at understrege energien og brillansen. Klassisk musik kan dårligt være i højere humør end denne sats. Anton Bruckner ( ) Symfoni nr. 2, c-mol, (1872) Man kan prøve at sammenligne Mozart med hans kollega og landsmand Anton Bruckner, der levede ca.100 år senere. To mere forskellige karrierer kan man næsten ikke tænke sig. Bruckner var ikke vidunderbarn, var ikke populær i de finere kredse, han oplevede utallige nederlag, tvivlede konstant på sit talent, arbejdede ikke hurtigt og skrev ikke en hel masse værker. Han var socialt handicappet til langt ud over det pinlige, og han døde ugift, tilsyneladende som jomfru. Utallige anekdoter beskriver hans kiksede adfærd, fx at han i ramme alvor gav drikkepenge til en dirigent, der opførte en af hans symfonier. Fra denne sølle levnedsbeskrivelse stammer så nogle af de mest grandiose og komplekse symfonier, verden kender! Og som plaster på såret har Bruckner fået en posthum succes, der placerer ham i musikkens kongerække efter Schubert,Beethoven og Mozart. Bruckner komponerede kun i få genrer. Han skrev næsten udelukkende symfonier, orgelmusik og kirkemusik. Kernen i hans produktion var en voldsom religiøsitet og trang til at prise Vorherre. Oprindeligt var Bruckner landsbyskolelærer og blev siden organist. Ved siden af studerede han musikteori i mange år og blev opmuntret til at komponere. Det drøjede så længe, at

6 Værker Koncerthuset 2009/10 6 han havde skrevet to symfonier, inden han nåede frem til den, han turde kalde nr. 1. Symfoni nr. 2 blev et af de værker, Bruckner aldrig rigtig slap. Han reviderede den igen og igen efter råd fra snart sagt hvem som helst. I første omgang fordi 2. Symfoni blev kritiseret for at være for omfattende og for uortodoks. Bruckner beskar især finalen, som endte med at være relativt kort. Det giver symfonien en dramatisk afrunding, der virker som kontrast til 1. og 2. sats, der er brede og lyriske satser. I 3. sats hører man noget af den mest jordnære musik, Bruckner skrev, med temaer farvet af østrigsk folkemusik. Bruckner kom fra provinsen og beholdt hele livet en landlig dialekt og en smag for enkle fornøjelser som fx god øl og en svingom. Det holder han normalt hele ude af sine symfonier, der er fuldstændig abstrakte verdener af musik, men i en sats som denne ligner hans tonesprog en dialekt, der svarer til hans talesprog. Bruckners symfonier er lange, fordi han tør arbejde med meget ekspansive idéer. I stedet for enkle temaer, der sættes mod hinanden og udvikles, bygger Bruckner sine symfonier op i blokke. Store opspændinger og afspændinger danner tilsammen en rumlig oplevelse, der ofte bliver sammenlignet med at træde ind i en katedral. Samtiden kritiserede det hårdt, ikke mindst når blokkene som i 2. Symfoni af og til står frit, afgrænset af abrupte generalpauser. Selvironisk kaldte han 2. Symfoni for Pausesymfonien, men ydmygheden skygger ikke for pausernes bevidste og stærke effekt. De giver plads til eftertanke og er med til understrege menneskets lidenhed i forhold til de kosmiske proportioner, Bruckner beskæftiger sig med.

7 Torsdagskoncert Blomstedt & Bruckner Sangtekster Musikerne Koncerthuset 2009/10 7 Tout au bout de ses cent toures la bell se mit à pleurer. DR SymfoniOrkestret Pourquoi tant pleurer ma mie 1. Violin quand je chante une chanson. Johannes Søe Hansen Jan Rohard C est Anders mon Fog-Nielsen cœur qu est plein de larmes Ilia Billet paec que Helle Hanskov vous l avez Palmgagné. Sus Anders l bord Jonsson de Loire... Per Friman Ne Camilla pleur Sand plus ton Kjeldsen cœur la Fogh belle car je te le renderai. Elizabeth Jane Jones Sarah McClelland Tine Rudloff N est pas si facile à rendre comme Sabine de Bretschneider l argent prêté. Sus Sophia l bord Bæk de Loire mariez-vous Arne Balk-Møller la belle. Sus Kristine l bord Algot de l eau, sus Trine l bord Yang de Møller Loire. III. 2. Violin Šárka Staffan Rejle Koret: Tue Lautrup Pilons l orge pilons la. Bodil Kuhlmann Mon père m y maria Ludmilla Spektor à un villain m y donna pilons Luciano l orge de Renzo pilons la tirez Julie vous Meile ci tirez vous la. À Line un villain Most m y donna qui Marianne de rien Bindel me donna. Mais Morten s il continue Dulong Jensen cela battu Anne vraiment Marie Kjærulff il sera Andrea Rebekka Alsted IV. Julie Fra Fontenay Bøhmens marker Maria Kominek og skove Ikuko Takahashi Koret: Clic, Mari-Kathariina clac, dansez Roth sabots et Jonas que crèvent Dahlman les bombardes. Clic, clac, dansez sabots et Bratsch qu éclatent les pipeaux. Claus Myrup Mais Dmitri comment Golovanov mener la danse quand Per Nørby les belles Hansen n y sont pas. Clic, clac... Flemming Lave Ulla Knudsen Sopransolo: Carina Andersson Allons donc quérir les filles ben sur qu il n en manqu ra pas? Clic, clac... Ben l bonjour messieux et dames donn rez-vous la bell que v la? Michail Dolgin Clic, clac... Kristian Fogh Les fill s c est fair pour l ménage Astrid Christensen et pour garder la maison. Clic, Janne clac Ahvenienen... Anne Soren Mandskor: Trine Mikkelsen Ouais mais pour fair mariage vous Cello faudra ben des garçons. Clic, Henrik clac Dam... Thomsen Carsten Tagmose Vous Peter n en Morrison avez point fait d autre vous patronne et vous patron. Inger Guldbrandt Jensen Clic, clac... Nils Sylvest Jeppesen Vanja Louro Allez donc ensemble au diable ça Mats s ra Larsson ben un débarras. Clic, Birgitte clac Øland... Johan Krarup Ah! Samira patron Dayyani et vous patronne qu on s embrasse pour de bon. Clic, Kontrabas clac, dansez sabots et Michal que crèvent Stadnicki les bombardes. Clic, clac, dansez sabots Joel González et qu éclatent les pipeaux. Henrik Schou Kristensen Ditlev Damkjær V. Gerrit Tábo Hamacher Koret: Mads Lundahl Kristensen C est Katharina la petit Richter fill du prince qui Oliver voulait Lunn marier. Stahl Sus l bord de Loire mariez-vous Fløjte la belle. Sus Ulla l bord Miilmann de l eau, sus Toke l bord Lund de Christiansen Loire joli matelot. Obo Sopransolo: Kristine Vestergaard Elle voit venir un barque et Malin quarant Klingborg galants dedans. Klarinet Le Klaus plus Tönshoff jeune des quarante lui Jørgen commence Misser une Jensen chanson. Fagot Votre chanson que vous dites Aksel Kaae Trige je voudrais bien la savoir. Jens Tofte-Hansen Si vous venez dans ma barque belle je vous l apprendrai. Horn Sopransolo: Lasse Mauritsen La belle a fait ses cent toures en Henning écoutant Hansen la chanson. Sus Thorbjørn l bord de Gram Loire... Tout Leif Lind au bout de ses cent toures la Jakob bell se Arnholtz mit à pleurer. Sus Lisa l bord Jensen de Loire... Pourquoi tant pleurer ma mie quand Trompet je chante une chanson. Michael Frank Møller Karl Husum Koret: Dregene C est mon cœur qu est plein de Basun larmes paec que Jesper Juul vous l avez gagné. Sus Peter l bord Bennet de Loire Schmidt... Ne Basbasun pleur plus ton cœur la belle car Lars je Haugaard te le renderai. Pauke & Slagtøj N est pas si facile à rendre Christian Utke Schiøler comme de l argent prêté. Sus l bord de Loire mariez-vous la belle. Sus l bord de l eau, sus l bord de Loire joli matelot. VI. Blaník Koret: La bell si nous étions dedans stu hautbois on s y mangerions fort bien des noix on s y mangerions à notre loisi nique nac no muse. Belle vous m avez t emberlificoté par votre biauté. Sopransolo: La bell si nous étions dedans stu vivier on s y mettrions des p tits canards nager on s y mettrions à notre loisi nique nac no muse...

8 DR Musik DR Byen Emil Holms Kanal København C Tlf.: rso-rk@dr.dk Musikchef Leif Lønsmann Orkesterchef DR SymfoniOrkestret Ole Bækhøj DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Gangstedfonden Knud og Dagny Gad Andresens Fond Nordea Danmark Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Garderobe Overtøj og større tasker skal af sikkerhedsmæssige hensyn afleveres i garderoben i foyeren. Man kan enten aflevere sit overtøj i en ubemandet garderobe uden betaling, eller man kan for 20 kroner aflevere sit overtøj i en bemandet garderobe. Har man ikke kontanter med, kan man købe en garderobe-bon i baren for 20 kroner. Toiletforhold Der er i alt 58 toiletter i Koncerthuset, herunder 4 handicaptoiletter. I niveau -1 findes toiletterne v. elevatoren ved Studie 4. I niveau +1 findes toiletterne i den nordlige ende af den store foyer. Endvidere findes der toiletter på 3. niveau v. parterre-indgang (mod øst) og på 4. niveau ved Orkester A-indgang til Koncertsalen. Forudbestilling af pausedrink HUSK at du kan springe køen til baren over i pausen - bestil og forudbetal din drink i baren før koncerten. Så venter den på dig i pausen. Pause Pausen varer 20 minutter, og vi ringer nu ind minutter, før dørene lukker til salen. Til og fra Koncerthuset Du kan læse mere om transport og parkering på dr.dk/koncerthuset/omkoncert-huset/ foerkoncerten. Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med nedsatte funktioner.