Den kreative pædagogiske organisation Nyhedsbrev 1
|
|
- Lilian Asmussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den kreative pædagogiske organisation Nyhedsbrev 1 Af Vicki Sieling. November 2011 Kreativitet og innovation er blevet nøglebegreber i vores tid og der er i dag bred enighed om, at nutidens og fremtidens samfund kalder på kreative og innovative medborgere. Kreativitet er ikke bare flødeskummet på toppen noget vi gør for at have det sjovt. Kreativitet er nødvendigt det er det vi skal leve af, det vi skal levere, både i vores arbejdsliv og på flere måder, også i vores private liv. Kreativitet er blevet en efterspurgt færdighed hos den enkelte, ja ligefrem en nødvendig egenskab. Gudskelov er det også stadig sjovt og livgivende at være kreativ! Kravet om kreative medborgere fra erhvervslivet og politisk hold, skærper kravene til de pædagogiske institutioner, om at have en særlig opmærksomhed omkring at udvikle, netop kreative færdigheder hos børn. Men hvordan gør man det? Hvad er det pædagoger gør, og har gjort i mange år, når de arbejder med at udvikle børns kreativitet? Og hvad mener vi overhovedet når vi taler om kreativitet i pædagogisk regi? Den kreative pædagogiske organisation er titlen på et forskningsprojekt om kreativitet i danske dagsinstitutioner. Projektet er finansieret af BUPL s forskningspulje og varetages af Vicki Sieling, selvstændig psykolog og konsulent. Projektet foregår i et tæt samarbejde mellem Vicki Sieling og områdeinstitution Svogerslev i Roskilde Kommune. Dette nyhedsbrev er det første af en række nyhedsbreve, som vil blive udgivet i løbet af projektperioden. I det følgende vil projektet blive nærmere præsenteret; du kan læse hvilke forskningsspørgsmål projektet beskæftiger sig med og hvilke resultater vi forventer. Du kan også læse om nogle af de centrale opmærksomheder, i arbejdet med kreativitet i pædagogiske organisationer, som vi allerede nu kan pege på. 1
2 Præsentation af projektet Forskningsprojektet beskæftiger sig helt overordnet med spørgsmålet: Hvad er kreativitet i pædagogiske regi og hvordan får vi mere af det? 1 Under dette spørgsmål arbejdes der både med ledelsesperspektiver, medarbejderperspektiver og børneperspektiver. Gennem projektet undersøges sammenhænge mellem forskellige organisatoriske niveauer; Hvordan får ledelsesmæssige strategier betydning for kreativitet i medarbejdergruppen? Hvordan får medarbejdernes organisering af hverdagen betydning for børnenes udfoldelse af kreative udtryk? Hvordan kan børns kreative idéer få betydning i den pædagogiske hverdag og planlægning? Og hvordan spiller overordnede organisatoriske forhold, som fx politiske beslutninger ind, på alle disse niveauer i feltet? Kreativitet defineres i projektet som noget nyt, noget socialt, noget hverdagsagtigt og noget transcendent. Begrebet kreativitet bruges i forskellige betydninger, alt efter hvilket praksisregime 2 vi har med at gøre. Forskningsprojektet her, er optaget af at belyse og diskutere, hvordan kreativitet kan forstås i det pædagogiske praksisregime. Særligt ses der på, den kreativitet der ligger ud over det vi normalt anerkender som kreativt i pædagogisk arbejde, fx aktiviteter med maling, perleplader og modellervoks. Man kunne sige, at vi prøver at række ud over en produktorienteret og kunstnerisk, æstetisk forståelse af kreativitet og i stedet ser efter kreativitet i pædagogisk planlægning, tilrettelagt eller spontant opstået kreativitet i aktiviteter, leg og forløb og endelig, kreativitet i ledelsesmæssige strategier. Forskningsprojektet er også et udviklingsprojekt! Projektet er et aktionsforskningsprojekt. Det betyder, at undersøgelser af praksis foregår i en samtidig bevægelse med udvikling i praksis. Områdeinstitution Svogerslev i Roskilde Kommune deltager i projektet. Områdeinstitutionen rummer fire afdelinger 3 ; Troldhøj, Wiemosen, Hyrdehøj og Kongehøjen. De fire afdelinger har én fælles områdeleder og hver afdeling har sin 1 For projektbeskrivelse, rekvirer evt. hos vicki.sieling@mail.dk 2 Kupferberg (2006) 3 Hver afdeling er indrettet som en selvstændig institution, men med et tæt samarbejde på ledelsesplan; med fælles områdeleder og pædagogiske ledere i et lederteam. 2
3 pædagogiske leder. Alle fire afdelinger har sit særlige kendetegn, nogle har grupper for børn med særlige behov, nogle har sproggrupper, en afdeling er en idrætsinstitution, mens en anden arbejder målrettet med natur. Alle arbejder med tematikker som de fleste pædagogiske institutioner kender, temaer som integration, overgange, læreplaner, evalueringer og samarbejde. De 4 afdelinger deltager i et fælles uddannelsesprogram, som forgrener sig og etablerer selvstændige eksperimenter i hver afdeling. Det betyder, at den enkelte afdeling tilrettelægger kreative forløb, som ligger i forlængelse af den eksisterende praksis og som er relevant netop i forhold hertil. Forskningen kobler sig på det som afdelingerne i forvejen er optaget af og arbejder med. Forskningen følger den pædagogiske praksis opmærksomheder samtidig med, at forskningen inspirerer praksis gennem undervisning, proceskonsultationer og tæt sparring i alle afdelinger. Helt konkret præsenteres medarbejderne for eksisterende og forskningsbasseret viden om kreativitet. De reflekterer, eksperimenterer og diskuterer teorien, dels gennem øvelser og dialoger i uddannelsesaktiviteterne, dels gennem aktivt at etablere kreative eksperimenter i hverdagens praksis. På den måde udvikles både ny viden og ny praksis. I projektet trækkes bl.a. på teoretikere som; Lene Tanggaard, Ole Fogh Kirkeby, Otto Scharmer & Mihaly Csikszentmihalyi At det er en områdeinstitution der deltager beriger på en gang både forskningen og praksis. I dialog på tværs af de deltagende afdelinger taler vi om, hvordan de teoretiske perspektiver og hypoteser kan forstås og anvendes, og reflekterer dem op imod afdelingernes forskellige hverdagspraksis. På denne måde nuanceres og valideres den viden der kan udvikles og der skabes mulighed for at udvikle viden der kan anvendes alment. I praksis styrker projektet fælles faglighed og sammenhængskraft i områdeinstitutionen. Ved at deltage i et fælles udviklingsprogram, der samtidig skaber plads til afdelingernes forskellighed, styrkes en af idéerne med områdeinstitutioner; netop at styrke fælles faglighed og samarbejde på tværs af forskellige afdelinger. Områdeinstitutionens organisering gør det også muligt at arbejde samlet og differentierende med ledelse. I projektet arbejder 3
4 ledelsesteamet sideløbende i et selvstædigt udviklingsforløb, hvor områdelederen, sammen med de pædagogiske ledere, beskæftiger sig med spørgsmål, som vedrører hvordan ledelsesteamet bedst muligt kan støtte og styrke kreative processer i medarbejdergruppen. Vi kalder det kreativt ledelsesforum og her tales om og eksperimenteres med, hvilke betingelser der kan skabes i en pædagogisk institution; betingelser, som i videst muligt omfang betyder, at både medarbejdere og børn får plads til at udfolde kreativitet. Projektet afsluttes i august 2012 og resultaterne er ny viden om kreativitet i pædagogisk praksis. Vi vil blive klogere på hvordan kreativitet kan forstås i pædagogisk institutioner, og udvikle kreativitetsbegreber der er relevante i pædagogiske sammenhænge. Vi vil blive klogere på hvordan vi bedst muligt etablerer organisatoriske rammer for, at kreativitet i pædagogiske institutioner kan opstå og udfoldes. Den viden, som udvikles gennem projektet, skal dels formidles i artikler der kan anvendes i undervisnings- og/eller andre faglige sammenhænge i pædagogisk regi, og dels anvendes, som grundlag for udarbejdelse af kursuskoncepter til uddannelse og efteruddannelse af pædagoger og pædagogiske ledere. Vi håber endvidere, at få mulighed for at formidle løbende og lokalt, ved større eller mindre begivenheder, som fx en konference, udgivelser i fagblade eller lignende. Hvad har vi allerede set? På nuværende tidspunkt er der afholdt et procesbesøg i alle afdelinger samt en fælles undervisningsdag for alle medarbejdere og vi er godt i gang med udviklingsforløbet for ledelsesgruppen. Allerede nu kan vi pege på flere centrale opmærksomheder, som er relevante når vi taler om kreativitet i pædagogiske institutioner. Det er naturligvis ikke muligt endnu at træde frem med egentlige forskningsresultater, men vi kan pege på nogle områder, der har betydning for hvordan, og i hvilken udstrækning, kreativitet kan opstå i en pædagogisk sammenhæng. Vi kan særligt pege på fire områder: Det sociales betydning for kreativiteten Balancer mellem frihed og krav Materialer og rum 4
5 Inddragelse af børneperspektiver i den pædagogiske planlægning Det sociales betydning for kreativiteten. Kreativitet i pædagogisk regi opstår socialt og anerkendes socialt. Før en idé kan få betydning i praksis, og måske endda ændre praksis, må den sociale sammenhæng, som idéen er opstået i, anerkende den som værdifuld og brugbar 4. Deltagerene i projektet understreger gang på gang betydningen af, at de i det kollegiale samarbejde, indbyrdes går med på idéen, anerkender idéen og lader idéen få plads i praksis. Det kan både være plads forstået som; at der bruges tid på at arbejde med idéen, tænke over den, finpudse den eller omtænke den. Og det kan være plads forstået som; at der må flyttes om på den eksisterende ramme, fx møblerne på stuen eller planlægningen af et pædagogisk forløb. At gå med på idéen og at give nye idéer plads, begynder på et helt grundlæggende niveau, ved fx at lytte til hinanden og være imødekommende overfor nye måder at gøre tingene på. At gå med hinandens gode idé, får betydning for hvordan kreativiteten kan folde sig ud. Deltagerne kan fortælle om, hvor berigende det opleves når to eller flere, sammen finder på noget nyt. Oplevelsen af at opfinde noget, finde på noget, eller gøre noget andet sammen bibringer medarbejder stor glæde og oplevelser af sammenhørighed. Præcis som i en god leg. En idé der bydes velkommen avler som reglen en stribe nye idéer, som udvikles i fællesskab. Det sociale har ifølge deltagerne, enorm betydning for om pædagogiske medarbejdere tør kaste nye idéer på bordet, om de tør I kreative processer transcenderes både den kendte hverdag og afgrænsningen af den enkelte, når to eller flere personer i samspil og samstemmende finder på noget nyt. være kreative og gøre nyt. Tillid og tryghed i personalegruppen, betragtes som forudsætninger for kreativitet i pædagogiske institutioner. Balancen mellem frihed og krav er et andet tema, som træder frem i de foreløbige dialoger mellem forskning og praksis. Kreativitet 4 Se fx Tanggaard (2008) 5
6 indebærer dele af frihed og dele af krav (nødvendighed) 5. Tvingende nødvendighed kan nogle gange gøre os kreative. Når vi bliver nød til at finde på noget, for at løse problemet, så bliver vi kreative. Når situationen kræver af os at vi gør noget ved den, så finder vi på noget. På den anden side, hvis der slet ikke er frihed til at tænke, plads til refleksion eller mulighed for at træde et skridt væk og betragte situationen og problemet i den, så bliver vi ikke spor kreative. Så handler vi primært ud fra det vi kender i forvejen. Vi gør som vi plejer og baserer vores handlinger på rutine og kendt erfaring 6. Både i ledelsesteamet og i medarbejdergruppen taler vi bl.a. om, hvordan vi kan skabe balance mellem på den ene side, at blive udfordret, at mærke tydelige krav og nødvendighed og på den anden side, at skabe plads til refleksion og nytænkning, når vi skal løse en nødvendig opgave. Materialer og rum er to helt konkrete udgangspunkter for kreativitet. Materialet kalder på, at vi gør noget med det og i samspillet mellem den enkelte og materialet opstår, nogle gange, nye kreative påfund 7. En klump modellervoks kalder på, at vi rører ved den og former den, men de bestemte former den bestemte klump voks skal have, kendes først i samspillet mellem aktøren og materialet. Som igen er præget af de anvisninger aktøren får om materialet fx hvordan siger den voksne til barnet, at modelleret skal formes? Hvilke idéer eksisterer i barnets kontekst om måden at arbejde med materialet på? I arbejdet med materialer, ligger der både læring og udvikling. Flere kreativitetsforskere hævder, at vi har brug for at kende materialet før at vi kan være kreative med det. Vi må kende grundprincipperne ved et materiale, før vi kan eksperimentere 8. Man kan sige, vi må først kende grundgrebene på guitaren før vi kan begynde at komponere nye melodier. I projektet vil vi diskutere denne dikotomi mellem læring om et materiale og kreativ udvikling af materialebrug. Men uanset hvad der kommer først eller sidst, så spiller de voksne en central rolle når børn går til et materiale. De voksne anviser, som mesterlærere, hvordan børnene skal forholde sig til materialet, hvad de kan bruge det til og hvordan de 5 Tanggaard (2008), Czikszentmilhalyi (2005), Mikkelsen & Møller (2010) 6 Otte Scharmer (2008) 7 Tanggaard (2008), Csikszentmilhalyi (2005) 8 Tanggard (2008) 6
7 kan udfordre det. De voksne lærer børnene om materialets kvalitet og formål. I denne læring kan der åbnes mere eller mindre for kreative indspark, udvikling af materialebrug, dvs. kreativt brug af materialet. I dette projekt antages at læring og udvikling foregår i en samtidig bevægelse. Det kreative barn lærer noget samtidig med at det udvikler dette noget. Barnet er kreativt mens det lærer 9. Nogle af de samme temaer er på spil i rummet. Det fysiske rum åbner for nogle bestemte handlemuligheder og inviterer barnet til at foretage bestemte lege og aktiviteter. Når de voksne flytter om, ændres rummet og skaber nye (kreative) handlemuligheder. Igen er det de voksne, som viser børnene hvordan rummet kan bruges. Det er de voksne, som sætter regler op for hvad man kan og må lege og ikke må lege i rummet. Ved at ændre på rum og regler, kan de voksne ændre på legens grundpræmisser og De voksne viser børn verden. Og hvordan man kan gå til den! børnene kan (måske) finde på nye lege. Ved at følge børnenes kreative bidrag til hvordan rummet kan bruges, kan rummet udvikle sig. Læring og udvikling kan være på spil i en samtidig bevægelse. Balancen mellem børneperspektiver og voksenperspektiver Deltagerne i projektet påpeger gang på gang, betydning af at inddrage børnenes spor og engagement i planlægningen af pædagogiske aktiviteter og forløb 10. At få øje på og tage højde for barnets spor (eller kreative bidrag), ligger de fleste medarbejdere på sinde. Der er et udpræget ønske om, at få øje på børnenes spor og inddrage dem i den pædagogiske hverdag. Og der er en udpræget opmærksomhed alle børns bidrag inviteres Vi kalder det kreativt, når pædagoger og børn sammen finder på noget nyt når de sætter kendte komponenter fra hverdagen sammen på nye måder, fx i leg eller i pædagogisk planlægning. på at sikre, at kreative ind i legen. Der er en række spørgsmål knyttet til denne opmærksomhed, særligt spørgsmål der vedrører organisatoriske forhold. Fx kan det synes langt hurtigere, at planlægge aktiviteter ud fra rutiner og erfaringer det vi plejer at gøre. Når tiden er knap, synes arbejdet med 9 Ken Robinson (2001) 10 Se evt. Cecchin (1999) eller 7
8 iagttagelser og integration af alle børnenes engagementer og kreative bidrag i en fælles aktivitet, omstændeligt og nogle gange, uoverkommeligt. Der er også spørgsmål om, hvorvidt institutionen kan arbejde med årshjul og anden langtidsplanlægning, når der samtidig løbende skal tages højde for og hensyn til, det børnene er optaget af her og nu. Endelig er der en pædagogisk diskussion om, hvor meget børneperspektivet skal styre tilrettelæggelsen af pædagogisk praksis, herunder hvordan vi tilgodeser, at voksne også har noget på hjerte i forhold til at lære børn nogle bestemte ting om verden. Nogle af disse dilemmaer mødes bl.a. i en opmærksomhed på kreative medier. Flere kreativitetsforskere hævder, at alle mennesker har foretrukne medier at udtrykke deres kreativitet igennem 11. I projektet taler vi således om, hvordan man kan blive opmærksom på det enkelte barns foretrukne medie/udtryk og sikre det plads, fx i en pædagogisk aktivitet. Dette skaber på en gang en udfordring til pædagogen om, at have øje for det enkelte barns foretrukne medie/ kreative udtryk og samtidig integrere barnets individuelle kreative udtryk i en fælles aktivitet eller leg. Den nærmest fremtid byder på analyser på tværs De fire opmærksomheder griber ind i hinanden. Fx griber spørgsmålet om frihed og krav ind i spørgsmålet om hvorvidt man skal lære noget om et materiale godt og grundigt, før man kan eksperimentere med det? Hvor meget frihed skal barnet have når det lærer et nyt materiale at kende? Hvor meget grundviden skal vi præsentere barnet for, før det for lov at eksperimentere? Kan man lære noget grundviden samtidig med at man er kreativ? Ligesom spørgsmålet om social accept og anerkendelse er på spil i medarbejdergruppen, spiller det også ind i aktiviteter med børnegruppen; hvor og hvornår lykkes de voksne med at anerkende barnets gode idé og inddrage den i den fælles aktivitet og igen, hvordan får det betydning for den pædagogiske planlægning? Hvor og hvordan støtter de voksne børnene i at anerkende hinandens kreative idéer indbyrdes i børnegruppen? I den næste tid vil vi arbejde videre med disse og mange flere spørgsmål og opmærksomheder. Vi vil lave analyser indenfor de fire områder og vi vil lave tværgående analyser. I praksis vil vi 11 Robinson (2001), Csikzentmihalyi (2005) 8
9 iværksætte en række kreative eksperimenter, iagttage, dokumentere og gå i dialog om deres forløb og de betydninger de får i praksis, ligesom vi vil være opmærksomme på spontane kreative begivenheder der i øvrigt opstår i hverdagen. Vi vil også arbejde videre med at holde eksisterende viden op mod eksisterende praksis og forsøge at udvikle og forandre begge niveauer på den mest mulige kreative måde. Der kunne skrives meget mere, men her har du som læser fået en smagsprøve, måske en appetitvækker, og i alt fald en viden om at projektet eksisterer. Vi vil glæde os til at uddybe, undersøge og formidle hvad vi finder frem til i de følgende nyhedsbreve. Forfatter og redaktør: Vicki Sieling For spørgsmål; kontakt vicki.sieling@mail.dk eller dac@bupl.dk (Daniela Cecchin, BUPL) Anbefalet litteratur: Lene Tanggaard Kreativitet skal læres Thea Mikkelsen & Mette Møller: Den kreative kraft i innovationsledelse Mihaly Csikszentmihalyi: Flow og engagement i hverdagen For mere viden om projektet: rekvirer evt. projektbeskrivelse hos vicki.sieling@mail.dk Litteratur liste: Daniela Cecchin: Den Integrerende Baggrund. Hans Reitzels Forlag (1999) Mihaly Csikszentmihalyi: Flow og engagement i hverdagen Dansk Psykologisk Forlag 2005) Feiwel Kupferberg: Kreative tider. Hans Reitzels Forlag (2006) Thea Mikkelsen & Mette Møller: Den kreative kraft i innovationsledelse Teori U i praksis. Dansk Psykologisk Forlag (2010) Ken Robinson: Out of our minds. Capstone Publishing Limited (2001) Otto Scharmer: Teori U Ledelse der åbner fremtiden. Ankerhus Forlag (2010) Vicki June Sieling: Børns Fortællinger Den integrerende Baggrund i en anerkendende og narrativ pædagogik. Hans Reitzels Forlag (2010) Lene Tanggard: Kreativitet skal læres! Når talent bliver til innovation. Aalborg universitetsforlag (2008) Psykologisk Praksis Sieling & Co. 9
KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis
KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på
Læs mereKreativitet i leg og bevægelse. Praksisnært udviklingsprojekt i Albertslund
Kreativitet i leg og bevægelse Praksisnært udviklingsprojekt i Albertslund Pædagogisk konsulentopgave Case Børnehuset Troldehøj i Albertslund Kommune anvendte Trine Munkøe som pædagogisk konsulent på udviklingsprojektet
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereSpørgsmål til refleksion kapitel 1
Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du
Læs mereVI STYRKER IMPLEMENTERINGEN AF DE NYE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER GENNEM FORMIDLING AF FORSKNING I REFLEKSIONSRUM
VI STYRKER IMPLEMENTERINGEN AF DE NYE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER GENNEM FORMIDLING AF FORSKNING I REFLEKSIONSRUM Dragør Kommune 40 TEMA: DE NYE LÆREPLANER. INTRODUKTION SAMT DE FØRSTE EKSEMPLER OG ERFARINGER.
Læs mereLÆRING DER SÆTTER SPOR
LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet
Læs mereSkolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION
Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs mereSpotlightdans fra projekt Lysleg
Spotlightdans fra projekt Lysleg Der er to måder at være kreativ på. Man kan synge og danse, eller man kan skabe omgivelser, hvor sangere og dansere blomstrer. Warren G. Bennis Tusind tak til BUPL for
Læs mereHvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereLæreplan - uddrag. Målsætning
Læreplan - uddrag Målsætning Vi vil skabe et kreativt miljø der udfordrer og inspirerer børnene til kreative udfoldelser, leg og læring. Vi prioriterer en åben og positiv stemning og er opmærksomme og
Læs mereLUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Syd 01-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereB. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik Dagtilbudspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Relationer og kommunikation Området retter sig mod relationer, samspil
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mereAfrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012
Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs merePædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag
Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune Bilag Indholdsfortegnelse Bilag 1 Samlet tilsynsrapport 2018 for dagtilbud i RK 2 Side Bilag 2 9 - punktsplanen 20 Bilag 3 Iagttagelsesopgave 22 1 Bilag
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereFå forandringen til at fryde. En kreativ metode til forandringsprocesser i daginstitutioner
Få forandringen til at fryde En kreativ metode til forandringsprocesser i daginstitutioner Der er altid en forandring men det er ikke altid, den fryder Pædagogiske personalegrupper befinder sig ofte lige
Læs mereOmrådet retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.
Uddannelsesplan for Modul 13 - Praktikperiode 3 - DTP Institutionens navn: Daginstitutionen Palmeallé Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereTitel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune
Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereFremtidens barndomspædagogik? Foto: Simon Cecchin Birk
Fremtidens barndomspædagogik? Foto: Simon Cecchin Birk Flere mulige tendenser og bud Større fokus på formel læring og skoleparathed. Fokus på børns færdigheder og kompetencer. Evidens, effekter og resultater.
Læs mereINKLUSIONSLEDER I KØGE KOMMUNE. Uddannelse i inklusionsprocesser for ledere i Dagtilbud
INKLUSIONSLEDER I KØGE KOMMUNE Uddannelse i inklusionsprocesser for ledere i Dagtilbud Velkommen! Uddannelse til inklusionsleder er et uddannelsesforløb for alle ledere i Køge Kommunes dagtilbud. Formålet
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Møllegården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Møllegården Dato for tilsynet: 14. februar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen:
Læs mereDagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune
2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg
Læs mereNOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud
INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige
Læs mereDET 21. ÅRHUNDREDES DAGTILBUD
DET 21. ÅRHUNDREDES DAGTILBUD Marianne Fuchs Anne Sophie Dieckmann PRÆSENTATION Marianne Fuchs Pædagog og Master i Dagtilbuds- og Indskolingsdidaktik Anne Sophie Dieckmann 10 års erfaring i dagtilbud og
Læs mereKonkrete indsatsområder
Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling
Læs merePædagogisk plan
Børneområdet sep. 2014 Pædagogisk plan 2015-2016 Område Hestkøb Områdeleders opsamlende vurdering Områdelederens/institutionslederens opsamlende vurdering Afslut med en kortfattet samlet vurdering om sammenhængen
Læs mereLærings- og Trivselspolitik 2021
Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og
Læs mereRefleksionskort til at sætte fokus på proceskvalitet
Udviklet og afprøvet i Herning Kommune Refleksionskort til at sætte fokus på proceskvalitet Refleksionskortene kan hjælpe det pædagogiske personale til at sætte fokus på, hvad der kendetegner det pædagogiske
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mere1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen
Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereFaglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune
Faglig ledelse Kristine Schroll Dagtilbuds Aarhus Kommune Fagligt grundlag Dagtilbuds loven Børn og Unge politikken Kerneopgaven: At fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse Den pædagogi ske
Læs mere3 DAGES KURSUS FOR DEN DAGLIGE PÆDAGO-
3 DAGES KURSUS FOR DEN DAGLIGE PÆDAGO- GISKE LEDELSE FAGLIGE LEDERE Den styrkede pædagogiske læreplan Kompetenceløft på dagtilbudsområdet Version 2018.04.08 Formålene med kompetenceudviklingen er samlet
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereProjekt Hoppeline. Fysisk aktiverende fortælling i dagtilbud
Projekt Hoppeline Fysisk aktiverende fortælling i dagtilbud Fakta om Hoppeline Et sundhedspædagogisk projekt drevet af KOSMOS videncenter for sundhedsfremme Støttet af Nordea-fonden Udviklet i samarbejde
Læs mereVI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.
Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis
Læs mereVores mission og vision i. altid i bevægelse-
Vores mission og vision i altid i bevægelse- 1 MISSION OG VISION Missionen er Landsbyordningens overordnede opgave. Visionen er udtryk for den retning, som Landsbyordningen ønsker at udvikle sig hen imod.
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereForord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13
Indhold Forord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13 Hvordan kan man forstå det? 21 Den kreative bestræbelse 23 Artfulness: en kunstnerisk måde at tænke læring på 31 Hvad er Artfulness 31 Artfulness
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereUddannelsesplan for PAU elever 2014
Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og
Læs mereDen pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at:
Mål og indholdsbeskrivelse skal give mulighed for at få indblik i den enkelte SFO`s fritidspædagogik. Sikre kvalitet og udvikling samt helhed i barnets hverdag. Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereFokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune
9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereKreativt projekt i SFO
Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering
Læs mereVærdigrundlag og pædagogiske principper
Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereBaggrund Udfordringen i Albertslund Kommune
Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer
Læs mereProfessionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud
Professionel Pædagogisk faglighed i kommunale dagtilbud Faglighedsblomsten Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk praksis Faglig håndtering
Læs mereKvalitetsstandarden for heldagslegestue i Sorø Kommune træder i kraft 1. januar 2015.
Kvalitetsstandard: Heldagslegestue Heldagslegestue er et af tre indsatsområder i Sorø Dagplejes udviklingsprojekt Den Gode Dagpleje. Projektet har som formål at skabe én fælles organisation, der garanterer
Læs mereCzikzentmihalyi og Kupferberg
Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et
Læs mereForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker
ForÆLDreFoLDer De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune har en ambition om at sikre alle børn en barndom i trivsel, med lyst til læring og en plads i fællesskabet.
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. Praktikbeskrivelsen består af:
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af: - Beskrivelse af praktikstedet - Uddannelsesplan for tredje praktikperiode o Specialiseringsmuligheder for Dagtilbudspædagogik o Specialiseringsmuligheder
Læs mereDAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere
Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.
Læs mereKREATIVITET - OG FILOSOFI
P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste
Læs mere