Uddannelsesordning for Den grundlæggende sergentuddannelse

Transkript

1 Uddannelsesordning for Den grundlæggende sergentuddannelse Version 1.2, august 2017

2 AUTORISATION Nærværende uddannelsesordning autoriseres hermed til brug på Søværnets Skole, Center for Sergent- og Maritim Uddannelse ved gennemførelse af den grundlæggende sergentuddannelse. Peter Schinkel Stamp kommandørkaptajn Chef for Center for Sergent- og Maritim Uddannelse DOKUMENTHISTORIK Dokumentversion Revisionsdata Dato Ændret af Version 1.1 Bestemmelse for uansøgt 25. juli 2017 HO Kenneth Glerup afgang og prioritering ved ventelister. Version 1.2 Prioritering ved ventelister. 14. august 2017 HO Kenneth Glerup UDSTEDELSESDATO: Side 2 af 14

3 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD INDLEDNING UDDANNELSENS FORMÅL UDDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE Viden Færdigheder Kompetencer ADGANGSKRAV UDDANNELSENS VARIGHED UDDANNELSENS STRUKTUR OG OPBYGNING Modul instruktørvirke Modul administration Modul vagtassistent Modul mellemleder Kvalifikationer UNDERVISNINGS- OG STUDIEFORMER Undervisnings- og arbejdsformer Evaluering EKSAMEN, PRØVER OG BEDØMMELSER Oversigt over eksaminer og bedømmelser Reeksaminationer Klage over eksamen Eksamensbevis MERIT TILMELDING RETSGRUNDLAG BILAG Bilag 1: Instruktørvirke Bilag 2: Administration Bilag 3: Vagtassistent Bilag 4: Mellemleder Bilag 5: Kvalifikationer Side 3 af 14

4 FORORD Den grundlæggende sergentuddannelse har til formål at flytte sergenteleven fra menig til befalingsmand. Det er et stort skridt for enhver, et skridt hvor man som ny befalingsmand stiller sig foran sine kammerater og kollegaer for at tage ansvaret og føringen, og hvor fokus skal skifte fra cafeteriet til sergent- og officersmessen. Som befalingsmand skal man kunne sætte opgaven i centrum og få rammerne til at fungere, de samme rammer, som før var så nemme at kritisere. Kollegaerne bliver underlagt personel, hvor befalingsmanden vil være ansvarlig for tilrettelæggelse af det daglige arbejde og kontrollen med dette. Det skridt er ikke bare stort, det er også vanskeligt. Det er ikke et skridt som alle vil kunne tage. Det stiller krav til sergenteleven, men også til uddannelsen. Den grundlæggende sergentuddannelse er det første skridt ind i sergentgruppen og en karriere i Søværnet, som en vigtig og bærende del af Søværnets struktur. Velkommen til sergentuddannelsen. Peter Schinkel Stamp kommandørkaptajn Chef for Center for Sergent- og Maritim Uddannelse Side 4 af 14

5 1. INDLEDNING. Den grundlæggende sergentuddannelse er en ledelsesuddannelse på niveau 4 jf. kvalifikationsrammen for livslang læring. Uddannelsen udbydes ved og gennemføres af mellemlederelementet ved Søværnets Skole, Center for Sergent og Maritim Uddannelse. Uddannelsesordningen er gældende fra 1. maj UDDANNELSENS FORMÅL. Sergentuddannelsen har til formål, at sergenteleven opnår de fornødne kompetencer til at være befalingsmand i Søværnet på laveste funktionsniveau. Sergentuddannelsen skal flytte sergenteleven fra meniggruppen til sergentgruppen. Derfor skal uddannelsen fremme holdninger og adfærd, som er nødvendige for et effektivt mellemledervirke, hvor sergenten understøtter chefens vilje og hensigt. 3. UDDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE. Efter endt sergentuddannelse skal sergenteleven have opnået følgende overordnede og generelle mål for læringsudbytte: 3.1 Viden. Skal have viden om: Ledelses- og føringsprincipper. Kommunikation og konflikthåndtering. Direktiver, vejledninger og bestemmelser, som forvalter sergenten og vagtassistentens virkeområder. Administrative opgaver tilknyttet sergentens virkeområder. Humanitær folkeret, militær straffelov og disciplinarlov. Undervisningsmetoder og instruktørvirke. Arbejdsmiljøloven. Skal have forståelse af sammenhængen mellem: Sergentens ledelsesvirke og Forsvarets opgaveløsning. 3.2 Færdigheder. Skal kunne identificere: Arbejdsområders overholdelse af arbejdsmiljø. Udviklingsområder for eget og underlagt personels ansvarsområder. Skal kunne anvende: Tillærte værktøjer og metodik for sergentens virke. Ledelses- og undervisningsteori til optimering af eget virke. Skal kunne vurdere kvaliteten af eget og andres arbejde i forhold til: Direktivers og bestemmelsers angivelse af arbejdets udførelse. De givne ordrer for arbejdets udførelse. 3.3 Kompetencer. Skal tage ansvar for: Arbejdsprocesser i forbindelse med varetagelse af vagtassistentens virke. Arbejdsprocesser i forbindelse med varetagelse af indsatslederens virke. Skal kunne planlægge og tage ansvar for: Egne og underlagt personels arbejdsprocesser for det daglige arbejde. Tildelt opgaveløsning. Side 5 af 14

6 4. ADGANGSKRAV. Deltagelse på sergentuddannelsen forudsætter en afprøvning og godkendelse til sergentuddannelsen hos rekrutteringen ved Forsvarets Personelstyrelse. Kravene og forudsætninger forud for afprøvningen findes i uddannelsesdirektivet for sergentuddannelsen (MST UDD DIR ). 5. UDDANNELSENS VARIGHED. Den grundlæggende sergentuddannelse har en samlet varighed på maksimalt 23 uddannelsesuger, hvor der er krav om tilstedeværelse. Herudover må sergenteleven påregne forberedelsestid før møde til det enkelte modul i form af fjernundervisning, samt forberedelsestid og tid til opgaveskrivning under tilstedeværelsen på modulerne. 6. UDDANNELSENS STRUKTUR OG OPBYGNING. Den grundlæggende sergentuddannelse er modulopbygget og indeholder samtidig en række selvbærende uddannelser, som fremgår af punkt 6.5 kvalifikationer. Uddannelsen udbydes som udgangspunkt to gange årligt for modulerne. Modulerne er placeret i den rækkefølge, som vil give det optimale forløb. Specielle omstændigheder og forudsætninger for det enkelte modul, samt en læringsoversigt kan findes i bilagene. 6.1 Modul instruktørvirke. Instruktørvirke skal sætte sergenteleven i stand til at forberede og gennemføre undervisning på en faglig korrekt og overbevisende måde. Sergenteleven vil under uddannelsen blive bekendt med moderne og klassiske læringsteorier, som overføres til den praktiske undervisning. Sergenteleven vil opleve en vekselvirkning mellem teori og praksis gennem casearbejde i grupper, selvstændig lektionsforberedelse og afholdelse. Desuden en praktik hos et af Søværnets Skoles centre, hvor sergenteleven skal indgå som instruktør under supervision af en erfaren underviser. 6.2 Modul administration. Administrationsmodulet skal forberede sergenteleven på at indgå i Søværnets almindelige administrative sagsgange og udvikle sergentelevens forståelse for den organisatoriske gennemslagskraft som solide administrative evner skaber. Modulet giver desuden et indblik i humanitær folkeret, samt hensigtsmæssig skriftlig kommunikation. 6.3 Modul vagtassistent. Modulet skal understøtte sergentelevens enhedsspecifikke udtjekning som vagtassistent og godt sømandskab om bord i søværnets enheder. Sergenteleven skal indføres i de generelle love og bestemmelser, der udgør grundlaget for vagtassistentens virke. Det er fx Marinestabens bestemmelser og arbejdsmiljølovgivningen, så sergenteleven ved sin udtjekning kan drage paralleller fra love og bestemmelser til enhedsuddannelsens indhold. Herudover arbejder sergenteleven med FOST/DOST koncepterne og indsatsledelse på et af Søværnets større enheder. 6.4 Modul mellemleder. Mellemledermodulet danner grundlaget for sergentelevens fremtidige ledelsesvirke. Her arbejdes med Forsvarets ledelsesgrundlag og føringsprincipper, samt almindeligt anerkendt ledelsesteori. Der er fokus på operationalisering af ledelsesteorierne til at bidrage med effekt i den praktiske ledelsesgerning. Det gøres ved at anvende sergentelevens egne praksisnære erfaringer i et casearbejde. Herudover skal sergenteleverne i fællesskab løfte planlægningen, dokumentationen og gennemførelsen af en uges øvelsesvirksomhed, hvor sergenteleverne skal arbejde med unge fra det kommunale skole-, socialforvaltning- og politisamarbejdet. Her anvender sergenteleven ledelsesteori og udvikler sit eget personlige lederskab. Side 6 af 14

7 6.5 Kvalifikationer. Kvalifikationerne er en samling af efteruddannelser, som ikke er udelukkende for sergentelever, men vurderes grundlæggende for sergentens virke. Samlingen af kvalifikationer er løbende under revidering og består af: Flådelederuddannelse i Søværnet, SMC 816 Skydeuddannelse Pistol M/49, SMC 872 Maritime Force Protection for mellemledere, SMC 826 Havarigrunduddannelse for mellemledere, SIC 070 Søværnets sikkerhedsassistentsuddannelse, SMC 823 Militær fysisk træner 1 7. UNDERVISNINGS- OG STUDIEFORMER 7.1. Undervisnings- og arbejdsformer. Uddannelsen gennemføres som tilstedeværelse med anvendelse af forberedende fjernundervisning. Uddannelsen understøtter sergentelevens eget initiativ og anvender gruppearbejde og casearbejde til at opnå uddannelsens læringsmål Evaluering. Uddannelsen evalueres systematisk, hvilket sker i forbindelse med afslutningen af det enkelte modul. Modulets evaluering fremgår af modulets uddannelsesrapport. Evaluering af hele uddannelsen indgår i den samlede kvalitetssikring af skolens uddannelser og anvendes til løbende udvikling af samme. 8. EKSAMEN, PRØVER OG BEDØMMELSER. Uddannelsen anvender 7-trins skalaen, hvor der gives en karakter. Moduler og enkelte fag kan også afsluttes med en bedømmelse bestået/ikke bestået. I beskrivelserne af det enkelte modul fremgår den/de bedømmelser og prøveformer, som anvendes. Når eleven afslutter uddannelsen, afgiver holdofficeren en skriftlig bedømmelse, som vedlægges eksamensbeviset. 8.1 Oversigt over eksaminer og bedømmelser. Oversigten angiver alene de eksamener og prøver, som tilhører modulerne hos Mellemlederelementet. Eksamener og prøver i forbindelse med kvalifikationer kan findes i uddannelsesbeskrivelserne for uddannelserne, se bilag 5. Sergentuddannelsen Eksamens- / bedømmelsesform Bedømmelse Bedømmer Intern/ekstern Lederskab Skriftlig og mundtlig med Karakter Intern forberedelse. Ledelsesprojekt Praktisk gennemførelse Bestået/ikke bestået Intern Instruktørvirke Praktik med forberedelse Karakter Ekstern Administration Skriftlig uden Karakter Intern forberedelse Vagtassistent Skriftlig uden forberedelse Karakter Intern Side 7 af 14

8 8.2 Reeksaminationer. Hvis sergenteleven ikke består ovennævnte eksamener (prøver), vil muligheden for reeksamination blive individuelt vurderet. I udgangspunktet vil sergenteleven blive indstillet til uansøgt afgang fra sergentuddannelse i overensstemmelse med VFKBST U , Bestemmelse for uansøgt afgang fra Forsvarets leder- og mellemlederuddannelser der gennemføres ved siden af havende tjeneste. 8.3 Klage over eksamen. Såfremt en sergentelev ønsker at klage over en eksamen, skal dette gøres individuelt og skriftligt overfor skolen senest 2 uger efter modtaget bedømmelse. Sergenteleven skal fremsende klagen til Center for Sergent og Maritim Uddannelses myndighedspostkasse. Klagen kan være vedrørende: Eksaminationsgrundlaget, herunder prøvespørgsmål samt deres forhold til uddannelsens læringsmål. Prøveforløbet Bedømmelsen 8.4 Eksamensbevis. Sergenteleven får overdraget eksamensbeviset ved afslutningen af det sidste modul eller kvalifikation. Såfremt sergenteleven gennemfører den afsluttende kvalifikation ved anden myndighed end Center for Sergent og Maritim Uddannelse, skal sergenteleven eller sergentelevens tjenestested gøre holdofficeren opmærksom på dette, og eksamensbeviset vil blive tilsendt sergenteleven. 9. MERIT. Såfremt der er et ønske om at søge merit for et eller flere moduler eller fag i uddannelsen rettes denne ansøgning til holdofficer for den grundlæggende sergentuddannelse SSK-SMCUD210 senest 2 uger før modulets eller uddannelsens begyndelse. 10. TILMELDING. Udbud af moduler og deres perioder kan findes i Arrangementsstyring og på Søværnets Skoles hjemmeside. Arrangementsstyring kan ikke anvendes til tilmelding, tilmelding sker ved henvendelse til: Pia Larsen SSK-SMCUS114 / SSK-SMCUS114@mil.dk 10.1 Prioritering ved ventelister. Der vil blive foretaget prioritering på de moduler, hvor der er venteliste. Prioriteringen vil tage udgangspunkt i sergentelevernes tjenestegren. MST foretager prioriteringen ud fra Søværnets umiddelbare behov. Tilmelding lukkes fem uger før start og herefter foretages prioriteringen. 11. RETSGRUNDLAG. Bestemmelser som finder anvendelse i forvaltningen af uddannelsen: VFKBST U , Bestemmelse for uansøgt afgang fra Forsvarets leder- og mellemlederuddannelser der gennemføres ved siden af havende tjeneste. FPTBST 180-5, Bestemmelser for karaktergivning ved Forsvarets uddannelser. MST UDD DIR , Direktiv for grunduddannelse til sergent i Søværnet. Side 8 af 14

9 12. BILAG. Bilagene beskriver det enkelte modul på uddannelsen i overordnede, samt specielle forhold for det enkelte modul. Side 9 af 14

10 Bilag 1: Instruktørvirke 1.FORMÅL. Instruktørvirke skal give sergenteleven kompetencer til at gennemføre kvalificeret og målrettet undervisning i et begrundet undervisningsforløb. Desuden vil sergenteleven blive fortrolig med militær optræden som befalingsmand. 2. LÆRINGSUDBYTTE. 2.1 Viden. Sergenteleven skal have viden om: Didaktik Faktorer som påvirker undervisningen. Opbygningen af faser i undervisningen. Metodik til feedback. Militær optræden i Søværnet. 2.2 Færdigheder. Anvende værktøjer og metodik i egen undervisning. Anvende eksercermetoden i gennemførelsen af militær optræden. Vurdere kvaliteten af egen og andres undervisning. Anvende undervisningsteoriens terminologi i feedback. 2.3 Kompetencer. Tage ansvar for undervisning ved eget tjenestested fx i forbindelse med enhedsuddannelse. 3. INDHOLD. Modulet indeholder fagene: Instruktørvirke Militær optræden for mellemledere Sergenteleven kan forvente at skulle gennemføre undervisning: Undervisning for hinanden. Militær optræden for hinanden, praktikanter og værnepligtsdelinger. Undervisning under praktik ved Søværnets Skoles struktur. 4. STUDIE- OG ARBEJDSFORMER. Undervisningen vil være instruktørdrevet, men i høj grad gruppe- og casearbejde, som skaber sammenhæng i uddannelsesforløbet. 5. PRØVER OG EKSAMEN. Sergenteleven skal aflevere en praktikrapport, som er adgangsgivende til eksamen. Praktikrapporten bedømmes som bestået/ikke bestået. Eksamen foregår som en undervisningslektion, hvor sergenteleven bedømmes af en ekstern censor efter syvtrins skalaen. 6. BEMÆRKNINGER. Sergenteleven skal regne med en arbejdsbelastning udover normal arbejdstid. Arbejdet vil ofte foregå som gruppearbejde. Side 10 af 14

11 Bilag 2: Administration 1.FORMÅL. Administrationsmodulet har til formål at give sergenteleven et indblik i grundlæggende administrative forhold og opgaver, som sergenteleven kan forvente at møde i sit fremtidige virke. 2. LÆRINGSUDBYTTE. 2.1 Viden. Sergenteleven skal have: Viden om relevante bestemmelser, direktiver og publikationer, som beskriver forvaltningsmæssige og strafferetlige forhold. Forståelse for internationale forhold, som gør sig gældende for den humanitære folkeret. Viden om reglerne for samtaleledelse og de forskellige typer samtale. Forståelse for sammenhængen mellem sagsbehandling og overordnet sprogforståelse. 2.2 Færdigheder. Anvende direktiver, bestemmelser, publikationer og lovgivning til konkret behandling af situationer i sergentens virke. Identificere problemstillinger i sit daglige virke og anvende sagsbehandlingens principper for at rejse problemstillingen for ledelsen. Vurdere den militære sikkerheds overholdelse for eget og underlagt personels område. 2.3 Kompetencer. Tage ansvar for administrative opgaver i sergentens virke. Tage ansvar for overholdelsen af forvaltnings- og lovgivningsmæssige forhold for eget ansvarsområde. 3. INDHOLD. Modulet indeholder fagene: Grundlæggende sprogforståelse. Forvaltning. Humanitær folkeret. Sagsbehandling I. Militær strafferet. Militær sikkerhed. FOKUS samtaleleder. 4. STUDIE- OG ARBEJDSFORMER. Undervisningen vil være instruktørdrevet og foregå som gruppe- og casearbejde. 5. PRØVER OG EKSAMEN. Fagene bedømmes enkeltvis med bestået/ikke bestået. 6. BEMÆRKNINGER. Sergenteleven skal før møde til modulet have gennemført følgende fjernundervisning: DeMars grundkursus. Grundlæggende militær sikkerhedsuddannelse. FOKUS for samtaleleder. FOKUS for medarbejder. Side 11 af 14

12 Bilag 3: Vagtassistent 1. FORMÅL. Vagtassistentmodulet giver sergenteleven en overordnet forståelse af vagtassistentens pligter og opgaver. Modulet tager udgangspunkt i de grundlæggende direktiver, bestemmelser og lovgivning, som har betydning for arbejdets udførelse. Vagtassistenten kan ikke erstatte enhedsuddannelsen før udtjekning som vagtassistent. Modulet skaber et overblik og indsigt, som vil støtte og kvalificere enhedens udtjekning. 2. FORUDSÆTNINGER. Sergenteleven skal før start på modulet have bestået Havarigrunduddannelse for mellemledere, SIC LÆRINGSUDBYTTE. 3.1 Viden. Sergenteleven skal have: Viden om arbejdsmiljøloven. Viden om direktiver og bestemmelser angående arbejdsmiljølovens anvendelse i Forsvaret og Søværnet. Viden om sømandskab i forbindelse med arbejde på dæk og om læ. Forståelse af sammenhængen mellem godt sømandskab og overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen. 3.2 Færdigheder. Anvende sømandskab i ledelsen af det daglige arbejde. Identificere når det daglige arbejde ikke er i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven. Anvende arbejdsmiljølovens redskaber og systemer. 3.3 Kompetencer. Planlægge og tage ansvar for eget og andres arbejde i overensstemmelse med gældende direktiver, bestemmelser og lovgivning. 4. INDHOLD. Modulet indeholder fagene: Sømandskab. Tjenestekendskab. Arbejdsmiljø. Sergenteleven skal desuden gennemføre en praktisk træning af havarigrunduddannelsen for mellemleder. 5. STUDIE- OG ARBEJDSFORMER. Undervisningen vil være instruktørdrevet og foregå som gruppe- og casearbejde. 6. PRØVER OG EKSAMEN. Modulet afsluttes med en skriftlig prøve af en times varighed uden forberedelse, men med hjælpemidler. Side 12 af 14

13 Bilag 4: Mellemleder 1.FORMÅL. Mellemleder skal give sergenteleven et teoretisk og praktisk fundament for sit fremtidige ledelsesog føringsvirke. Modulet gennemgår en række tilgange til opgaveløsning og personalehåndtering, samt har fokus på det personlige lederskab. 2. LÆRINGSUDBYTTE. 2.1 Viden. Sergenteleven skal have: Viden om Forsvarets Ledelsesgrundlag. Viden om hvordan organisationer fungerer. Viden om funktionstilgangen til ledelse. Viden om generelle føringsprincipper. Forståelse af sammenhængen mellem Forsvarets Ledelsesgrundlag og kompetenceudviklingen af underlagt personel. Viden om kommunikation og konflikter. 2.2 Færdigheder. Anvende Forsvarets Ledelsesgrundlag og funktionstilgangen i sit daglige virke. Identificere konflikter i eget ansvarsområde. Anvende målrettet kommunikation i sit ledelsesvirke. Vurdere kvaliteten af eget ledelsesvirke. 2.3 Kompetencer. Planlægge og tage ansvar for egne ledelsesopgaver. 3. INDHOLD. Modulet indeholder fagene: Lederskab. Kommunikation, roller og konflikter. Ledelsesprojekt. Ledelsesprojektet er en praktisk opgave, hvor sergenteleverne skal anvende teorier og værktøjer. 4. STUDIE- OG ARBEJDSFORMER. Undervisningen vil være instruktørdrevet og foregå som gruppe- og casearbejde. 5. PRØVER OG EKSAMEN. Fagene Kommunikation, roller og konflikter og Ledelsesprojekt bedømmes som bestået/ikke bestået. Faget Lederskab afsluttes med en skriftlig og mundtlig eksamen. Den fire timers skriftlige eksamen er uden forberedelse, men med hjælpemidler. Den mundtlige eksamen er med forberedelse og uden hjælpemidler. 6. BEMÆRKNINGER. Sergenteleven kan påregne en væsentlig arbejdsbelastning uden for normal arbejdstid i forbindelse med ledelsesprojektet. Side 13 af 14

14 Bilag 5: Kvalifikationer 1. GENERELT. Sergentuddannelsen indeholder en række uddannelser, som ikke tilhører Mellemlederelementet på Center for Sergent og Maritim Uddannelse (SMC). Disse uddannelser er ikke beskrevet i uddannelsesordningen, men kan findes ved det ansvarlige uddannelsescenter. 2. UDDANNELSESBESKRIVELSER VED SMC. Uddannelsesbeskrivelser ved SMC kan findes på hjemmesiden for Søværnets Skole her. Uddannelserne er: Flådelederuddannelse i Søværnet, SMC 816 (Q-objekt ) Skydeuddannelse Pistol M/49, SMC 872 (Q-objekt ) Maritime Force Protection for mellemledere, SMC 826 (Q-objekt ) Søværnets sikkerhedsassistentsuddannelse, SMC 823 (Q-objekt ) 3. ANDRE UDDANNELSESBESKRIVELSER. Uddannelsesbeskrivelser som ikke hører under SMC kan fås ved henvendelse til det ansvarlige uddannelsescenter. Uddannelserne er: Havarigrunduddannelse for mellemledere, SIC 070 (Q-objekt ). Ansvarligt center: Center for Skibssikkerhed. Militær fysisk træner 1, (Q-objekt ). Ansvarligt center: Center for Militær Fysisk Træning. Side 14 af 14