Rekonstruktion i praksis gennemgang af de nye regler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rekonstruktion i praksis gennemgang af de nye regler"

Transkript

1 JURIDISK Nyhedsmagasin Nr. 03/2011 CORPORATe NEWSLETTER Horten yder full-service juridisk rådgivning til virksomheder i det private erhvervsliv og den offentlige sektor Rekonstruktion i praksis gennemgang af de nye regler Lønforhold i krisetider ny afgørelse fra Højesteret Corporate Fokus: Bestyrelsen i Erhvervsdrivende fonde samarbejdsmuligheder med vandsektoren

2 Søren Hornbæk Svendsen Ansvarshavende redaktør Kære læser I skrivende stund skinner solen, himlen er næsten blå - og ingen regn i sigte. Det er næsten som om, at den sommer, vi aldrig rigtig fik, nu kommer lidt igen. Lad os også håbe på lidt opklaring over økonomien i verdenen og herhjemme. I dette nummer af Corporate Newsletter har vi taget nogle store emner op, som er meget aktuelle og relevante. Og så fortsætter vi vores artikelserie om fonde - en retsform, som bliver brugt rigtig meget i dansk erhvervsliv, som de fleste af os derfor jævnligt møder, og som er ret forskellig fra selskaber - men som mange kender rigtig lidt til. I dette nummer fokuserer vi på ledelsen af fonde. Da fonde ikke har nogen ejere, er der heller ikke nogen generalforsamling. Så det er som udgangspunkt bestyrelsen, der bestemmer. Og det er den, vi fokuserer på i dette nummer. I én artikel giver vi et overblik over de nye regler om rekonstruktion, som erstatter de gamle regler om betalingsstandsning. Der er mange ændringer, og da de fleste kommer i kontakt med virksomheder, der er under rekonstruktion, er det en rigtig god idé at kende de grundlæggende mekanismer. Der er også kommet et par banebrydende afgørelser fra Højesteret inden for ansættelsesretten. En ny dom om tilbagesalg af aktier ved ophør af ansættelsen og en dom om aftalt lønnedgang. Begge emner, der desværre er relevante i tider som disse, hvor der fortsat er mange afskedigelser. Vores artikel om tilknyttede aktiviteter fortæller om muligheder på dette område - for de regulerede selskaber og for andre virksomheder. Det er et spændende område med potentiale. Og med artiklen om beregning af frister et praktisk, godt råd til, hvordan man skal tælle dage, når der er angivet frister i love og regler. Rigtig god læselyst med håbet om en god eftersommer og et godt efterår - med mange solskinstimer og blå himmel. Corporate Newsletter udgives af: Advokataktieselskabet Horten Philip Heymans Allé 7 Box Hellerup Tlf: Fax: Mail: Web: Ansvarshavende redaktør: Søren Hornbæk Svendsen, Enhver gengivelse, mangfoldiggørelse eller kopiering af indhold fra denne publikation er betinget af forudgående skriftlig tilladelse fra udgiver og/eller andre rettighedshavere. Indholdet i dette nyhedsbrev kan ikke sidestilles eller erstattes med juridisk rådgivning. Horten er ikke ansvarlig for ukorrekte eller ufuldstændige tekster og figurer. Horten Corporate Newsletter produceres af 727 Redaktionen af dette nummer er afsluttet 1. september Titel: Corporate Newsletter ISSN: (papirform) ISSN: (online) X SIDE 02 CORPORATE NEWSLETTER/leder

3 Indholdsfortegnelse Side 4 Bestyrelsen i erhvervsdrivende fonde Kort gennemgang af reglerne om udpegning, uafhængighed, valg af bestyrelsesmedlemmer samt regler vedrørende medarbejderrepræsentation. Side 7 Rekonstruktion i praksis Overblik over rekonstruktionsprocessen efter indførslen af de nye regler den 1. april Side 10 Lønforhold i krisetider I en ny dom tager Højesteret stilling til, om det er muligt at aftale lønnedgang med umiddelbar virkning. Side 12 Højesteret tilsidesætter medarbejders forpligtelse til at tilbagesælge aktier til arbejdsgiverselskab Ny dom fra Højesteret fastslår, at en medarbejderes pligt til tilbagesalg af aktier i visse tilfælde kan blive tilsidesat helt. Side 15 Læg en ekstra dag til klagefristen Der er udstedt et nyt cirkulære om beregning af frister. Vi guider, så du regner rigtigt. Side 16 Samarbejds muligheder med vandsektoren Ved at indgå samarbejde med et vandselskab, kan private aktører få mulighed for at udnytte vandselskabets særlige viden. Side 19 Nyansatte jurister SIDE 03 CORPORATE NEWSLETTER/indholdsfortegnelse

4 Torsten Hoffmeyer Partner Jim Øksnebjerg Partner Claus Ditlev Poulsen Advokatfuldmægtig CORPORATE FOKUS Bestyrelsen i erhvervsdrivende fonde I artikelserien om fonde er vi nået til ledelsen af en erhvervsdrivende fond. I artiklen gennemgås reglerne om udpegning, uafhængighed og valg af bestyrelsesmedlemmer. Slutteligt gennemgås de særlige regler vedrørende medarbejderrepræsentation i erhvervsdrivende fonde. Udpegning af bestyrelsen Som beskrevet i Corporate Newsletter 01/2011 er en fond blandt andet kendetegnet ved en selvstændig ledelse. Størrelsen af fondsbestyrelsen, og hvorledes den udpeges, skal fremgå af fondens vedtægt. Bestyrelsen skal bestå af mindst tre medlemmer og kan ansætte en direktør. I andre virksomhedsformer består der som regel en form for deltagerdemokrati, hvor virksomhedens ejere/deltagere kan gøre deres indflydelse gældende gennem en generalforsamling, som er den øverste myndighed. I en fond er bestyrelsen øverste myndighed. Det er således bestyrelsens ansvar at forvalte fondens midler i overensstemmelse med fondens formål og langsigtede interesser. Fondsbestyrelsen kan være helt eller delvist selvsupplerende, og/eller udpegningsret kan tillægges fysiske såvel som juridiske personer, f.eks. organisationer. Der gælder ifølge fondslovene og administrativ praksis visse begrænsninger i, hvorledes fondsbestyrelsen kan sammensættes. En del af disse berøres i det følgende. SIDE 04 CORPORATE NEWSLETTER/Bestyrelsen i Erhvervsdrivende fonde

5 Som udgangspunkt skal mindst ét medlem af fondsbestyrelsen være uafhængig i forhold til stifter. Endvidere skal fondsmyndighedens samtykke indhentes, hvis bestyrelsens flertal skal bestå af stifter, stifters ægtefælle eller personer, der står stifter særligt nær (som nærmere beskrevet i fondslovene). Tilsvarende gælder med hensyn til en person, som direkte eller indirekte ejer mere end halvdelen af den stemmeberettigede kapital i et selskab, som stifter en fond. Udtalelser fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indikerer, at kravene til uafhængighed i forhold til stifter søges skærpet i administrativ praksis. I øvrigt gælder ifølge fondslovene visse krav med hensyn til bestyrelsesmedlemmernes bopæl, idet mindst halvdelen af medlemmerne skal være bosat her i landet, medmindre fondsmyndigheden undtager her fra, eller kravet strider mod internationale forpligtelser. Sidstnævnte for hold har betydning i forhold til EU-borgere. Endvidere gælder visse habilitetskrav til det enkelte bestyrelsesmedlem, som skal være myndig og ikke må være under konkurs. Ændringer i sammensætningen af fondsbestyrelsen I den almindelige selskabsret er det fast antaget, at den eller de organer, som udpeger et ledelsesmedlem, tillige har mulighed for at ændre denne udpegning. Dette gælder imidlertid ikke i forhold til medlemmer af bestyrelsen i en fond. Inhabilitet og quorum Ifølge fondslovene må et bestyrelsesmedlem ikke deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem fonden og den pågældende selv eller søgsmål mod den pågældende selv eller om aftaler mellem fonden og tredjemand eller søgsmål mod tredjemand, hvis bestyrelsesmedlemmet deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende imod fondens. Tredjemand kan f.eks. være bestyrelsesmedlemmets ægtefælle eller en juridisk person, hvori bestyrelsesmedlemmet også sidder i bestyrelsen. Hvis bestyrelsesmedlemmet har viden om emnet, er vedkommende berettiget til at orientere den øvrige bestyrelse om faktuelle forhold. Det inhabile bestyrelsesmedlem må imidlertid forlade mødet senest på det tidspunkt, hvor den øvrige bestyrelse begynder egentlige drøftelser af emnet. Ifølge fonds lovene er bestyrelsen beslutningsdygtig, når halvdelen af medlemmerne eller det højere antal, som foreskrives i ved tægten, er til stede. Hvis en fonds vedtægt har regler om valgperioder, eksempelvis en fireårig periode, er det således ikke muligt for de udpegningsberettigede at ændre udpegningen i en valgperiode. Det bemærkes i den forbindelse, at et medlem af en fondsbestyrelse efter administrativ praksis ikke kan afsættes af den øvrige bestyrelse. Dette gælder, uanset vedtægten måtte indeholde bestemmelser om det modsatte. Hvis der i en fondsvedtægt ikke er fastsat valgperioder, er det alene det enkelte bestyrelsesmedlem selv eller fondsmyndigheden, som kan bestemme, at vedkommende skal forlade fondsbestyrelsen, jf. erhvervsfondslovens 15. Det er muligt i vedtægten at indføre kvalifikationskrav til fondsbestyrelses medlemmerne. Hvis de udpegede fondsbestyrelsesmedlemmer herefter ikke længere opfylder disse krav, vil de være forpligtiget til at udtræde af fondens bestyrelse. æ SIDE 05 CORPORATE NEWSLETTER/Bestyrelsen i Erhvervsdrivende fonde

6 CORPORATE FOKUS bestyrelse stemmer som udgangspunkt overens med reglerne om medarbejderrepræsentation i selskabslovgivningen. Erhvervsfondslovens 22 skal således fortolkes i overensstemmelse hermed. Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er således som i den øvrige selskabslovgivning omfattet af princippet om bestyrelses medlemmernes ligestilling. Dog med de særlige modifikationer, som er gældende for de erhvervsdrivende fonde. I henhold til de selskabsretlige regler må bestyrelsen i et aktieselskab i tilfælde, hvor denne på grund af inhabilitet ikke er beslutningsdygtig, henlægge beslutningen til selskabets ejere på en generalforsamling. En fond har ingen ejere, og fondsbestyrelsen har derfor ikke mulighed for at henlægge beslutningen til en generalforsamling. I sådanne tilfælde må bestyrelsen i overensstemmelse med princippet i erhvervsfondslovens 21, stk. 3 anmode om fondsmyndighedens samtykke til dispositionen. Fondsbestyrelsens arbejde Medlemmer af fondsbestyrelser har en række rettigheder og pligter, og der er særlige regler vedrørende disse medlemmers straffe- og erstatningsretlige ansvar. Det enkelte bestyrelsesmedlem har krav på, at bestyrelsesarbejdet udføres i bestyrelsens regi, hvilket blandt andet indebærer, at det som udgangspunkt kun er bestyrelsens medlemmer samt i nødvendigt omfang fondens direktør, revisor eller anden relevant rådgiver, der deltager i møderne. Fondsbestyrelsen bør fastlægge rammerne for sit arbejde i en forretningsorden, uanset en sådan ikke er påkrævet i henhold til fondslovgivningen. Særligt i fonde, hvor der er medarbejderrepræsentation, bør man have en forretningsorden, som nærmere afspejler, hvilke beslutninger medarbejderrepræsentanterne deltager i, og hvilke de er afskåret fra at deltage i, jf. nedenfor om medarbejderrepræsentation. Herudover bør fondsbestyrelsen løbende overveje, om de rammer for arbejdet, som er fastsat i forretningsordenen, er fyldestgørende og tilstrækkeligt beskrivende for den måde, som fondsbestyrelsen reelt arbejder på. Medarbejderrepræsentation Reglerne om medarbejderrepræsentation i erhvervsdrivende fonds Det følger af lighedsgrundsætningen, at alle medlemmer som udgangspunkt har lige rettigheder og pligter. Det betyder således, at alle skal indkaldes på lige fod til bestyrelsesmøderne, samtlige bestyrelsesmedlemmer skal tillige have mulighed for at deltage i den enkelte beslutning. Alle bestyrelsesmedlemmers stemmer har den samme stemmevægt. Alle har den samme tavshedspligt, og alle skal som hovedregel have det samme honorar. Ifølge erhvervsfondslovens 22 deltager eventuelle medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer dog alene i spørgsmål vedrørende fondens erhvervsvirksomhed. De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer skal således deltage i godkendelse af fondens årsrapport og dermed også den nærmere disponering af årets overskud, herunder beslutning om hvor stor en del af overskuddet, der skal benyttes til uddeling. Hvis de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer efterfølgende skal deltage i beslutninger om den nærmere disponering af de uddelinger, som skal foretages i overensstemmelse med fondens uddelingsformål, skal dette fremgå af fondens vedtægt. Denne forskel skyldes, at medarbejderrepræsentanternes ret til at deltage i bestyrelsesarbejdet udspringer af fondens erhvervsvirksomhed. I modsætning til selskaber, hvor der er en ejerkreds, som ved generalforsamling beslutter, hvorvidt overskuddet skal uddeles til ejerne eller forblive i selskabet, er det i en fond overladt til de vedtægtsudpegede bestyrelsesmedlemmer at foretage uddelinger i overensstemmelse med vedtægtens regler om overskudsanvendelse. At give medarbejderne indflydelse på denne del uden vedtægtsmæssig hjemmel ville derfor have givet medarbejderne en større indflydelse i fondsejede virksomheder, end reglerne om medarbejderrepræsentation i andre juridiske personer berettiger til. Hvis du har spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Torsten Hoffmeyer, advokat Jim Øksnebjerg, eller advokatfuldmægtig Claus Ditlev Poulsen, SIDE 06 CORPORATE NEWSLETTER/Bestyrelsen i Erhvervsdrivende fonde

7 Nicolai Dyhr Partner Helle Kofoed Hansen Advokatfuldmægtig Rekonstruktion i praksis Den 1. april 2011 trådte de nye regler om rekonstruktion i kraft. Reglerne erstattede de tidligere gældende regler om betalingsstandsning. Lovændringen tilsigter at effektivisere rekonstruktionsprocessen ved at give gunstigere vilkår for salg og akkordering af gæld for overlevelsesdygtige insolvente virksomheder, kombineret med større kreditorindflydelse i beslutningsprocessen. Reglerne gælder for både fysiske og juridiske personer. Nedenfor vil vi beskrive hovedpunkterne i rekonstruktionsprocessen, rekonstruktionens indhold og formål samt kreditorernes stilling og mulighed for indflydelse under forløbet i henhold til de nye regler. Formålet med en rekonstruktion er enten at opnå en tvangsakkord af skyldnerens gæld og/eller en overdragelse af virksomheden. Rekonstruktion er således en samlebetegnelse for de ændringer, skyldneren kan opnå med rekonstruktionsreglerne i hånden. En af de markante forskelle fra de gamle regler om betalingsstandsning og de nye regler om rekonstruktion er, at den anmeldte rekonstruktion er ultimativ: Hvis rekonstruktionen afbrydes, bliver skyldneren taget under konkursbehandling. En rekonstruktion kan altså ikke blot ophøre, som det var tilfældet under de gamle regler om betalingsstandsning. Såfremt planen eller forslaget forkastes, eller rekonstruktionen af anden grund ophører, mens skyldneren er insolvent, erklæres denne konkurs. æ SIDE 07 CORPORATE NEWSLETTER/Rekonstruktion i praksis

8 En rekonstruktion afvikles overordnet i tre led: 1. Rekonstruktionens indledning 2. Vedtagelse af rekonstruktionsplanen 3. Vedtagelse og stadfæstelse af rekonstruktionsforslaget, hvorved rekonstruktionen gennemføres. 1. Rekonstruktionens indledning Enhver, der er insolvent i konkurslovens forstand, kan anmelde rekonstruktion over for skifteretten. Enhver kreditor kan indlevere begæring om rekonstruktion, men typisk vil det være skyldneren selv, der anmelder rekonstruktion ofte efter aftale med hovedkreditor(erne). Ledelsen varetager som udgangspunkt fortsat driften af virksomheden, dog under rekonstruktørens og tillidsmandens overvågning og instruks. Rekonstruktøren skal samtykke til alle væsentlige dispositioner. Nægter ledelsen at følge rekonstruktørens og/eller tillidsmandens anvisninger, eller er der risiko for, at ledelsen vil råde over selskabet til skade for kreditorerne, kan rekonstruktøren vælge at overtage ledelsen. Alternativt kan rekonstruktør og tillidsmand når som helst vælge at udtræde. Desuden kan rekonstruktøren overtage ledelsen, hvis mindst 25 % af de stemmeberettigede kreditorer fremsætter begæring herom. 2. Rekonstruktionsplanen Ved rekonstruktionens indledning berammer skifteretten det første kreditormøde, der afholdes inden for fire uger efter indledningen. Senest en uge før dette møde sender rekonstruktøren en rekonstruktions plan til kreditorerne. Rekonstruktionsplanen skal indeholde en umiddelbar status og vurdering af skyldnerens aktiver og passiver og en overordnet beskrivelse af formålet med den anmeldte rekonstruktion, det vil sige, hvorvidt der tilstræbes at opnå en tvangsakkord af skyldnerens gæld og/eller en overdragelse af skyldnerens virksomhed, samt hvorledes rekonstruktionen foreslås gennemført. Rekonstruk tøren og den regnskabskyndige tillidsmand skal desuden tage stilling til, om planen er gennemførlig og undersøge, hvorvidt der er omstændigheder til hinder for rekonstruktionens gennemførelse. Ved det første kreditormøde afgør kreditorerne ud fra rekonstruktionsplanen, om rekonstruktionen skal opretholdes. Som kreditor er det vigtigt at deltage aktivt i en rekonstruktion. Afstemnings reglerne er nemlig formuleret således, at rekonstruktions planen vedtages, med mindre et flertal af de stemmeberettigede kreditorer stemmer imod forslaget, og disse kreditorer repræsenterer mindst 25 % af de stemme berettigede kreditorer. Rekonstruktionsplanen er således altid vedtaget, hvis der er mindre end 25 % af skyldnerens kreditorer repræsenteret ved planmødet. Der stemmes efter beløb, idet der kun er stemmeret til de simple kreditorer. I det omfang kreditor dækkes fuldt ud, er der ingen stemmeret. Fordringer, eller dele heraf, der er sikret ved pant, eller fordringer, der tilhører skyldnerens nærtstående, giver ikke stemmeret. Disse regler om fordringernes stemmeret gælder ved alle afstemninger i rekonstruktionsforløbet. Kreditorerne kan på planmødet stille spørgsmål til ledelsen, rekonstruktøren, tillidsmanden, komme med ændringsforslag til planen og tilkendegive, hvad rekonstruktionen bør indeholde for at opnå deres tiltrædelse. Nedstemmes planen, tages skyldneren under konkursbehandling. Vedtages planen, fortsætter rekonstruktionen. Rekonstruktøren er forpligtet til at underrette kreditorerne, hvis forudsætningerne for rekonstruktionsplanen ændres væsentligt. I så fald bliver der afholdt et nyt møde med kreditorerne i skifteretten med henblik på at beslutte, om planen skal ændres, eller om rekonstruktionen skal ophøre med konkurs til følge. SIDE 08 CORPORATE NEWSLETTER/Rekonstruktion i praksis

9 Rekonstruktøren skal sende en redegørelse til kreditorerne senest tre måneder efter rekonstruktionens indledning. I denne redegørelse skal rekonstruktøren oplyse om status for rekonstruktionen og oplyse, hvornår kreditorerne kan forvente at modtage rekonstruktionsforslaget. 3. Rekonstruktionsforslaget Inden seks måneder fra indledningen af rekonstruktionen afholdes et kreditormøde i skifteretten til behandling af rekonstruktionsforslaget. Fristen for afholdelse af mødet vedrørende forslaget kan udsættes i op til fire måneder med kreditorernes accept. Hvis rekonstruktionens indhold er klarlagt på et tidligere tidspunkt, kan mødet afholdes tidligere. Rekonstruktøren skal så vidt muligt fremsende forslaget til alle, der berøres af rekonstruktionen, 14 dage forud for mødet i skifte retten. Rekonstruktionsforslaget er et tilbud til kreditorerne med en specificering af rekonstruktionens vilkår. Forslaget indeholder en beskrivelse af den planlagte overdragelse af virksomheden og/eller en tvangsakkord af skyldnerens gæld, eventuelt kombineret med et moratorium eller en likvidationsakkord. I modsætning til tidligere er der ikke krav om en minimumsdividende i en tvangsakkord efter de nye regler. Forslaget skal redegøre for indholdet i den planlagte virksomhedsoverdragelse og/eller akkorderingen af skyldnerens gæld. Forslaget skal desuden indeholde en statusbalance med oplysninger om aktivernes friværdi samt oplysning om skyldnerens passiver med angivelse af de enkelte fordringshavere. Rekonstruktøren og tillidsmanden skal kommentere skyldnerens statusbalance og redegøre for henholdsvis eventuelle omstødelige og ansvarspådragende forhold, skyldnerens samarbejde med rekonstruktøren og tillidsmanden under rekonstruktions forløbet og vurdere dividenden i tilfælde af skyldnerens konkurs. Uanset størrelsen af den tilbudte dividende eller virksomhedsoverdragelsens vilkår er rekonstruktionsforslaget vedtaget, medmindre et flertal af de stemmeberettigede kreditorer, der er repræsenteret ved mødet, stemmer imod forslaget. En skyldner kan herved få eftergivet sin gæld og uden at betale sine simple kreditorer nogen dividende, hvis kreditorerne udebliver fra afstemningen. Det er muligt at meddele rekonstruktøren fuldmagt til både at stemme for og imod forslaget. Rekonstruktionen er først gyldig, når den er stadfæstet af skifteretten. Indsigelser mod forslaget skal fremsættes senest ved mødet. Skifteretten skal nægte stadfæstelse, hvis det fremlagte materiale er mangel fuldt, hvis akkordforslaget omfatter fordringer, der ikke kan akkorderes, eller hvis én eller flere fordringshavere er tilsagt fordele uden for rekonstruktionen. Rekonstruktionens ophør Medmindre skyldneren bliver solvent eller får vedtaget en tvangsakkord, vil rekonstruktionen ophøre med en konkursbehandling af skyldner. En rekonstruktion i form af en virksomhedsoverdragelse vil dermed også medføre skyldnerens konkurs, medmindre rekonstruktionen tillige omfatter en tvangsakkordering af skyldnerens gæld. Øvrige forhold Med de nye rekonstruktionsregler er der givet kreditorerne et mere fleksibelt regelsæt for at redde værdier og bevare de virksomheder, der vurderes at være overlevelsesdygtige. Der er indført nye regler om håndtering af gensidigt bebyrdende aftaler og pantesikkerheder for virksomheder i rekonstruktion. Som kreditor bør man forholde sig kritisk til rekonstruktionen og aktivt varetage egne interesser. En konkursbehandling kan være at foretrække frem for en rekonstruktion på urimeligt gunstige vilkår for skyldneren. Hvis du har spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Nicolai Dyhr, eller advokatfuldmægtig Helle Kofoed Hansen, SIDE 09 CORPORATE NEWSLETTER/Rekonstruktion i praksis

10 Erik Wendelboe Christiansen Partner Marianne Lage Advokat Lønforhold i krisetider Den fortsatte, ustabile økonomiske situation kan give virksomhederne yderligere anledning til at reducere omkostningerne. Virksomhedernes omkostninger kan reduceres på mange forskellige måder. Ofte vedrører omkostningsreduktion medarbejderne, som typisk udgør en væsentlig omkostningspost. Højesteret har netop taget stilling til, om det er muligt at aftale lønnedgang med umiddelbar virkning. Højesteret har truffet afgørelse i en sag, der omhandlede en aftale om lønreduktion med øjeblikkelig virkning. Aftalen blev indgået som alternativ til afskedigelse. Højesteret skulle tage stilling til, om dette var muligt, eller om en sådan aftale kun kunne træde i kraft med et varsel svarende til medarbejdernes individuelle opsigelsesvarsel. Sagen var tidligere behandlet i byretten og landsretten med to forskellige udfald. Faktum En revisor blev i december 2006 ansat i et revisionsselskab med henblik på senere optagelse som medejer. Lønnen var fastsat til kr pr. måned. I august 2007 blev det meddelt, at han ikke ville blive optaget som del af partnerskabet. Han fik et par dage til at overveje, om han desuagtet ville fortsætte som almindelig ansat. Da han accepterede at fortsætte, blev han orienteret om, at lønnen ville blive nedsat til kr , hvilket han ikke protesterede imod. Ved SIDE 10 CORPORATE NEWSLETTER/Lønforhold i krisetider

11 lønudbetalingen for september var lønreduktionen trådt i kraft. Revisoren opsagde herefter sin stilling og fratrådte ved udgangen af november 2007, men krævede at oppebære kr i en periode fra orientering af lønnedgangen svarende til opsigelsesvarslet. Højesterets dom Højesterets flertal konstaterede, at en arbejdsgiver kan indgå en aftale om, at medarbejderen skal fratræde straks eller på et tidligere tidspunkt end det tidspunkt, hvor en opsigelse fra arbejdsgiverens side kunne være gennemført med den pågældendes individuelle varsel. I tråd hermed fandt Højesterets flertal, at det er muligt at indgå aftale om lønreduktion eller andre væsentlige vilkårsforringelser med et kortere varsel end medarbejdernes individuelle varsel. Hermed afviste Højeste ret, at funktionærlovens 21 udelukker indgåelsen af aftaler, som på nogle punkter stiller medarbejderne dårligere, end hvad der følger af lovens bestemmelser. Højesterets flertal lader dog en dør stå på klem for, at der fortsat kan ske tilsidesættelse af aftaler af denne karakter, idet Højesteret anfører, at sådanne aftaler efter omstændighederne vil kunne tilsidesættes i med før af almindelige ugyldighedsregler, herunder navnlig aftalelovens 36. Her kunne Højesteret have haft som forudsætning for godkendelse af aftalen om lønreduktion, at der var tale om en klar og overskuelig aftale, hvor det kendte alternativ ville have været afskedigelser, således at aftalen også indeholdt et væsentligt element i medarbejderens favør. Én dommer fandt imidlertid, at den aftalte lønnedgang var at sidestille med en opsigelse, hvorfor højesteretsdommeren ud fra formålet af funktionærlovens 21 kom til det resultat, at medarbejderen ikke kunne give afkald på sit varsel. Denne højesteretsdommer fandt, at den omstændighed, at aftalen var et alternativ til opsigelse, ikke gjorde, at aftalen indebar en særlig fordel for medarbejderen. Derfor ville højeste retsdommeren i øvrigt i overensstemmelse med landsrettens resultat tilsidesætte aftalen. Lønreduktioners øvrige konsekvenser Højesteret har nu stadfæstet, at en aftale om lønreduktion som udgangs punkt kan aftales, men det er dog væsentligt at holde sig for øje, at en regulering af medarbejdernes løn, der medfører en lønnedgang for medarbejderne, altid vil være en væsentlig ændring af ansættelsesforholdene. Såfremt en aftale om lønregulering ikke kan indgås, skal ændringen derfor varsles med medarbejdernes individuelle opsigelsesvarsel. Som konsekvens af, at der er tale om en væsentlig ændring, kan medarbejderne vælge at anse sig som opsagt af virksomheden, hvis de ikke accepterer ændringen, og fratræde med udløbet af deres opsigelses varsel. Virksomheden har i situationer, hvor en lønnedgang varsles, ikke kontrol over, om en eller flere medarbejdere, herunder nøglemedarbejdere, vælger at anse sig som opsagte og fratræder med udgangen af deres opsigelsesvarsel, hvilket kan få negative konsekven ser. Forinden medarbejderne generelt varsles ned i løn, bør det derfor på forhånd afklares, om medarbejderne er indstillet på at acceptere lønnedgangen i hvert fald i forhold til nøglemedarbejdere. Det er ved varslet lønnedgang også væsentligt at være opmærksom på, at beskyttede medarbejdere, så som arbejdsmiljørepræsentanter, med arbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer eller tillidsrepræsentanter, skal håndteres efter de gældende fagretlige regler vedrørende afskedigelse, hvilket kan komplicere processen for så vidt angår disse. Det er således vigtigt, at en lønnedgang forberedes og overvejes ganske grundigt, både ansættelsesretligt men også personalepolitisk. Overenskomstregulerede virksomheder Hvis virksomheden er overenskomstreguleret, kan overenskomsterne sætte en begrænsning for mulighederne for lønreduktion. Er der tale om normallønsoverenskomster, vil både normaltimelønnen og tillægssatserne være udtryk for den aflønning, der i overenskomstperioden er aftalt mellem overenskomstparterne, og det er overenskomst parterne, som kan ændre herpå ved aftale. Det vil derfor ikke være muligt for den enkelte arbejdsgiver at varsle lønnedgang individuelt eller kollektivt. Det vil også være i strid med overenskomsten at indgå aftale om dette med lønmodtagerne. Alternative omkostningsreduktioner Det er muligt at regulere virksomhedens lønomkostninger for en midlertidig periode med indførelse af arbejdsfordeling. Dette vil dog for virksomheder, der ikke har en overenskomstmæssig hjemmel hertil, kræve, at samtlige medarbejdere accepterer arbejdsfordelingen, og at ordningen i øvrigt opfylder de retningslinjer, som findes i reglerne om supplerende dagpenge. Et alternativ vil være reduktion i medarbejderstyrken. Kollektive afskedigelser er reguleret via lovgivning, som har til formål at sikre medarbejderne information og medindflydelse, før beslutningen om masseafskedigelse træffes. Hvis en virksomhed påtænker at gennemføre kollektive afskedigelser, er der en række processuelle regler, som skal overholdes, herunder forhandlinger med medarbejderne før den endelige beslutning træffes. Dette kan føre til en mindre forsinkelse af afskedigelsernes effektuering. Kollektive afskedigelser Både i forbindelse med afskedigelser i større omfang omfattet af lov om masseafskedigelser og afskedigelser, som i antal ikke medfører, at reglerne skal anvendes, skal der ske en udvælgelse af de medarbejdere, som skal afskediges. Udgangspunktet i dansk ret er, at det er overladt til arbejdsgiverens frie skøn, hvilke medarbejdere, der bedste kan undværes. Der er dog tilfælde, hvor arbejdsgiverens frie skøn er under lagt særlige hensyn, så medarbejderne sikres mod diskrimination, f.eks. på grund af alder, handicap, barsel, graviditet, men også hensyn til lang anciennitet skal medinddrages i forbindelse med udvælgelsen af medarbejderne. Derfor er det væsentligt at sikre dokumentation for udvælgelseskriterierne. Virksomhederne skal også ved udvælgelsen af medarbejderne være opmærksomme på beskyttede medarbejdere så som tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og elever. En anden effekt af en varslet lønnedgang er, at det kan skabe en meget dårlig stemning blandt medarbejderne. Det vil ofte blive opfattet negativt. Derfor bør det nøje overvejes om et alternativ til en generel lønnedgang kunne være opsigelse af et mindre antal medarbejdere. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Erik Wendelboe Christensen, eller advokat Marianne Lage, SIDE 11 CORPORATE NEWSLETTER/Lønforhold i krisetider

12 Erik Wendelboe Christiansen Partner Hans Christian Pape Partner Marianne Lage Advokat Højesteret tilsidesætter medarbejders forpligtelse til at tilbagesælge aktier til arbejdsgiverselskab Selv om lovgiver med aktieoptionsloven ønskede at afhjælpe den dengang eksisterende retsusikkerhed og sikre, at ordninger om finansielle instrumenter i ansættelsesforhold blev lettere at administrere, opstår der fortsat retstvister ved de danske domstole som følge af ordningernes mangeartede indhold. Højesteret har senest skulle tage stilling til en medarbejders tilbagesalgspligt i henhold til et aktieinvesteringsprogram. Aktieoptionsloven Den 1. juli 2004 trådte aktieoptionsloven i kraft. Aktieoptionsloven kom til at gælde for aktieaflønning, der giver en lønmodtager ret til som led i ansættelsesforholdet at købe eller tegne aktier eller anparter på et senere tidspunkt. Aktieoptionsloven regulerer således kun aktie aflønning, som giver mulighed for køb eller tegning af aktier på et senere tidspunkt. Medarbejderens umiddelbare erhvervelse af aktier er der imod ikke omfattet af loven. Et af de centrale elementer i aktieoptions loven er en regulering af medarbejderens ret til at medtage den tildelte aktieaflønning i fratrædelsessituationen, sådan at medarbejderen ved egen opsigelse mister tildelt aktieaflønning, som ikke er udnyttet, mens medarbejderen ved selskabets opsigelse bevarer alle eksisterende rettigheder vedrørende tildelt aktieaflønning og får mulighed for forholdsmæssig andel i forestående tildelinger. For de incitamentsordninger, som ikke er omfattet af aktieoptionsloven, vil tidligere retspraksis efter funktionærlovens 17 a og aftalelovens 36 fortsat være relevant. Baggrund Sagen vedrørte en medarbejder, der var ansat i en lederstilling hos en virksomhed. Medarbejderen blev i 2005 tilbudt at deltage i et investerings program, hvor han opnåede mulighed for at erhverve aktier i virksomhedens moderselskab. Aktierne blev erhvervet gennem et agentselskab i Luxembourg. Agenten bevarede efter aftale ejendomsretten til aktierne på investorernes vegne, herunder medarbejderne, og udøvede visse rettigheder over disse. De økonomiske fordele tilfaldt investorerne. Aktierne skulle efter aftalen tilbagesælges, hvis medarbejderen fratrådte sin stilling i virksomheden. Medarbejderen blev SIDE 12 CORPORATE NEWSLETTER/Højesteret tilsidesætter medarbejders

13 opsagt i december 2006 og derfor pålagt at afstå aktierne til virksomheden til markedskurs. Herefter nedlagde medarbejderen blandt andet påstand om, at ordningen var omfattet af bestemmelserne i funktionærlovens 17 a, af aktieoptionsloven samt af aftalelovens 36, og at han derfor ikke var forpligtet til at tilbagesælge aktierne, men havde ret til at erhverve og beholde dem. Hidtidig retspraksis om tilbagekøbsbestemmelser De danske domstole har tidligere taget stilling til tvister om tilbagekøbs klausuler. I 2003 tog Sø- og Handelsretten i den såkaldte Exiqon-sag stilling til, om et selskab kunne gøre en bestemmelse om tilbagekøb af en medarbejders aktier gældende, når funktionæren forlod virksomheden. I den pågældende sag havde medarbejderen under sit ansættelsesforhold tegnet aktier i selskabet. Aktieordningen indeholdt blandt andet en klausul om, at selskabet havde ret til at kræve aktierne tilbage til den oprindelige købskurs med et tillæg på en rente på 10 %, såfremt medarbejderen forlod virksomheden inden tre år. Medarbejderen blev opsagt, og i den forbindelse blev hun anmodet om at tilbagesælge aktierne til selskabet. Sø- og Handelsretten lagde til grund, at aktiebesiddelsen ikke var udtryk for en vederlæggelse af medarbejderen, der kunne sidestilles med en ydelse omfattet af funktionærlovens 17 a. Tilbagekøbsklausulen blev derfor ikke tilsidesat i medfør af funktionærlovens 17 a. Imidlertid lagde Sø- og Handelsretten til grund, at tilbagekøbsklausulen gav selskabet en ensidig ret, som udelukkende var fastsat i selskabets interesse, og som selskabet kunne gøre brug af uanset selskabets økonomiske situation eller aktiernes værdi på tilbagekøbstidspunktet. På denne baggrund var det urimeligt at gøre klausulen gældende, navnlig i en situation hvor medarbejderen blev afskediget uden at have givet rimelig anledning dertil og uden at have haft indflydelse på ansættelsesforholdets varighed. Tilbagekøbsklausulen blev derfor tilsidesat i medfør af aftalelovens 36. Det modsatte resultat kom Sø- og Handelsretten til i den såkaldte Simcorp-sag i I denne sag fratrådte medarbejderen som følge af en fratrædelsesaftale. Der var tvist mellem parterne om, hvem som havde givet anledning til fratrædelsen, men Sø- og Handelsretten kom frem til, at tilbagesalgsklausulen ikke skulle tilsidesættes efter aftale lovens 36. Sø- og Handelsretten kom til dette resultat efter en samlet vurdering af fratrædelsesaftalen og baggrunden for denne samt under hensyn til, at det ikke var bevist eller sandsynliggjort, at der efter tilbagesalget ville ske værdistigning af selskabet. Landsrettens vurdering i den netop afgjorte højesteretssag Før Østre Landsret kunne tage stilling til det materielle i sagen, skulle landsretten først tage stilling til, om sagen kunne anlægges mod den danske arbejdsgiver, om sagen kunne behandles ved en dansk domstol, og om dansk ret skulle finde anvendelse. Aktierettighederne var tildelt i det danske selskabs udenlandske moderselskab, og der var i aftalerne om aktietegningsordningen anført, at parterne havde indgået aftale om, at domstolene i Luxembourg skulle være rette værneting for eventuelle tvister, og at luxembourgsk ret skulle finde anvendelse. æ SIDE 13 CORPORATE NEWSLETTER/Højesteret tilsidesætter medarbejders

14 Østre Landsret vurderede på baggrund af sagens omstændigheder, herunder vidneforklaringer, at tildeling af aktierne i moderselskabet til de ansatte måtte anses for et sådant led i ansættelsesforholdet, at krav vedrørende aktieinvesteringsordningen kunne rettes direkte mod den danske arbejdsgiver. Landsretten tilsidesatte begge bestemmelser om anvendelse af luxembourgsk domstol og lovvalg også med henvisning til, at aftalen var indgået som led i et dansk ansættelsesforhold. Medarbejderen kunne derfor påberåbe sig de ufravigelige regler i funktionærlovens 17 a, aktieoptionsloven og aftalelovens 36. Østre Landsret fandt derimod ikke, at de tildelte rettigheder efter deres udformning var omfattet af funktionærlovens 17 a eller af aktieoptions loven. Landsretten fandt heller ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte tilbagesalgspligten efter aftalelovens 36, da medarbejderne var gjort opmærksomme på risikoen og var anbefalet at søge juridisk rådgivning, og da det ikke var godtgjort eller sandsynliggjort, at aktierne havde en højere værdi end den pris, aktierne blev tilbagesolgt til. Højesterets vurdering Højesterets flertal på tre ud af fem dommere fandt, at man ved vurderingen af, om tilbagesalgspligten skulle tilsidesættes efter aftale lovens 36, måtte tage udgangspunkt i, at adgangen til det særlige investeringsprogram var opnået i kraft af ansættelsen. Flertallet lagde vægt på, at investeringsprogrammet i første række var begrundet i et ønske om at fastholde medarbejderen, samt at medarbejderen var blevet opsagt af virksomheden, uden at opsigelsen skyldtes misligholdelse fra medarbejderens side. Højesterets flertal fandt det herefter urimeligt at gøre tilbagesalgspligten gældende i det konkrete tilfælde. Højesteret henviste også til hensynene bag aktieoptionsloven. Højesteret fandt herefter, at medarbejderen var berettiget til at bevare sine aktier som om, han fortsat var ansat. med arbejderes køb af aktier kan blive tilsidesat helt, hvis det under hensyn til de konkrete omstændigheder er urimeligt at opretholde dem. Det synes herved særligt at være afgørende, om det er virksomheden eller medarbejderen, der har opsagt ansættelsesforholdet, og om der har været rimelig anledning til opsigelsen. Højesterets flertal henviste i dommens præmisser til dette helt grundlæggende princip fra aktieoptions loven og udstrakte derved principperne bag loven til også at have betydning for ordninger, som ikke er omfattet af loven. Det må derfor fremtidig forventes, at aftaler vedrørende finansielle instrumenter tildelt som led i et ansættelsesforhold, som i tilfælde af medarbejdernes fratræden stiller medarbejderne ringere end ved fortsat ansættelse, vil blive tilsidesat i medfør af aftalelovens 36 i situationer, hvor medarbejderen opsiges uden at have givet rimelig anledning hertil. Muligvis kan tilbagekøbsbestemmelser opretholdes i en sådan situation, hvis der er fastsat en tilbagekøbspris, som er gunstig for medarbejderen. Højesterets dom lægger dog ikke umiddelbart op til dette. Det er væsentligt at være opmærksom på, at Højesterets dom betyder, at et arbejdsgiverselskab ikke kan være sikker på at kunne opretholde en tilbagekøbsklausul. Det er formentlig fremover nødvendigt at sondre mellem, hvorvidt medarbejderen er en good leaver (som siges op uden at have givet anledning til det) eller bad leaver (som selv siger op eller som siges op med rimelig grund), idet dette princip fra aktie optionsloven synes at gå igen i Højesterets begrundelse. Det kan af praktiske årsager være relevant for selskaber at kunne tilbage købe aktier, som medarbejdere ejer i tilfælde af medarbejderens fratræden. Højesteret tager ikke i dommen direkte stilling hertil, men det er vores vurdering, at der fortsat vil være mulighed for at opretholde en bestemmelse, som giver selskabet ret til at tilbagekøbe aktier, også fra en good leaver, såfremt ordningen sikrer, at medarbejderne ikke lider noget væsentligt værditab, eksempelvis ved etablering af en såkaldt differenceafregningsmodel, som udligner medarbejderens potentielle tab som følge af tilbagesalget. Mindretallet på to dommere fandt derimod, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte aftalerne om tilbagesalg af aktierne ved fratræden i medfør af aftalelovens 36. Mindretallet lagde til grund, at medarbejderne i kraft af deres uddannelse og erhvervserfaring havde en betydelig, økonomisk indsigt, at de var blevet gjort opmærksomme på, at der var tale om en højrisiko illikvid investering, og at aktierne er solgt tilbage til samme pris, uanset om medarbejderne har været bad leaver eller good leaver. Højesterets signal Højesterets dom betyder, at tilbagekøbsordninger vedrørende En alternativ metode til at sikre selskabets rådighed over aktierne kan være at lade medarbejderaktier tilhøre en særlig aktieklasse, hvortil der er knyttet en generel indløsningsadgang ved bestemte begivenheders indtræden. En sådan ordning betyder dog blandt andet, at de gunstige skatteregler i ligningslovens 7H ikke kan anvendes. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Erik Wendelboe Christensen, advokat Hans Christian Pape, eller advokat Marianne Lage, SIDE 14 CORPORATE NEWSLETTER/Højesteret tilsidesætter medarbejders

15 Jan E. Jørgensen Advokat Læg en ekstra dag til klagefristen Nyt cirkulære om beregning af frister I en række love er der fastsat regler om frister typisk klagefrister. For eksempel er der i planlovens 60 fastsat en klagefrist på fire uger. Det er typisk naboer, der klager over nye byggerier, som kan føre til, at byggeriet må standses midlertidigt eller permanent. I sjældne tilfælde kan en klage medføre, at et byggeri må rives ned. Som bygherre eller lejer i et kommende byggeri har det af samme grund stor interesse at vide, om der er klaget over en lokalplan eller byggetilladelse, inden fristens udløb. Det har imidlertid vist sig at være vanskeligt i praksis at beregne denne og andre frister, da lovgivningen ikke udtrykkeligt tager stilling til, fra hvornår de fire uger begynder at løbe. Fire uger fra hvornår? I planlovens anvendes udtrykket: inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt. Meddelelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor modtageren har fået brevet i hænde altså den dag, hvor brevet er dumpet gennem postkassen, hvad enten modtageren er hjemme eller ej. at Ankestyrelsen (tidligere Den Sociale Ankestyrelse) pr. 1. januar 2009 har besluttet at anse afgørelser sendt med almindelig post (A-brev) for først at være kommet frem to dage efter, at afgørelsen er dateret og afsendt. Ankestyrelsen har som begrundelse for ændringen blandt andet anført, at styrelsen ofte er blevet mødt med det argument, at posten først er kommet frem til klageren senere end en dag efter afsendelsen. Fire uger + to dage Justitsministeriet har derfor nu i cirkulæreform meddelt, at det i forbindelse med beregning af en klagefrists begyndelsestidspunkt, jf. forvaltningslovsvejledningens pkt. 211, fremover i almindelighed bør lægges til grund, at afgørelser sendt som A-brev først er kommet frem til modtageren to dage efter, at afgørelsen er dateret og overgivet til postbesørgelse. I de gode gamle dage kunne man regne med, at postvæsenet bragte A-post ud dagen efter afsendelsen, og af samme grund har offentlige myndigheder haft en formodningsregel gående ud på, at et brev afsendt med A-post var fremme hos modtageren dagen efter brevets datering. Hvis modtageren kunne dokumentere, at brevet havde været længere undervejs f.eks. som følge af konkret påviste uregelmæssigheder i post udbringningen, så ville klagefristen blive beregnet fra dette senere tids punkt. I praksis er det svært at løfte denne bevisbyrde, men dog ikke umuligt, hvilket illustreres af sagen Kolding City Camp mod Naturklage nævnet, der er refereret i Miljø retlige Afgørelser og Domme (MAD) B. Her lagde retten til grund, at et brev først var kommet frem tre dage efter brevets datering. I retssagen blev der henvist til en undersøgelse fra Post Danmark, som også er baggrunden for, at Justitsministeriet nu har udsendt et cirkulære om en ændring af formodningsreglen. Mange breve er forsinket Undersøgelsen dokumenterer, hvad de fleste nok havde på fornem melsen, at man bestemt ikke kan være sikker på, at et A-brev kommer frem dagen efter afsendelsen. 93,3 % af alle A-breve var fremme ved modtageren dagen efter afsendelse, 99,2 % var fremme på 2. dagen, 99,8 % på 3. dagen og 99,9 % på 4. dagen. Sagt bagvendt, så var hele 6,7 % af samtlige breve sendt som A-post forsinket en dag eller mere. På dag nummer to er det dog næsten alle breve, der er kommet frem til modtageren. For B-breves vedkommende bør det i almindelighed lægges til grund, at klagefristen beregnes med udgangspunkt i, at afgørelsen er nået frem til modtageren fem dage efter, at afgørelsen er dateret og overgivet til postbesørgelse. Hvis der står noget andet i lovgivningen om, hvornår klagefristen begynder at løbe, vil disse bestemmelser naturligvis være gældende. Det vil også fortsat være gældende, at hvis en klager konkret kan dokumentere, at et brev er kommet frem endnu senere, så vil klagefristen først begynde at løbe fra dette tidspunkt. Konsekvenser En kommune, der eksempelvis ønsker at vente med at udstede en byggetilladelse inden for et lokalplanområde, indtil fristen for at klage over den pågældende lokalplan er udløbet, skal derfor fremover huske, at fristen i praksis først udløber to dage + fire uger efter, at kommunen har skrevet til dem, der har gjort indsigelse over for lokalplanen. Husk også, at hvis fristen udløber en lørdag, søndag eller en helligdag, så udløber fristen den førstkommende hverdag. Hvis man som bygherre ønsker at være på den sikre side og af den grund vil vente med at igangsætte et projekt, indtil klagefristen er udløbet, skal man frem over regne med en ekstra dag. Folketingets Ombudsmand har tidligere udtalt sig kritisk om formodningsreglen, da borgeren skal have den tid til at klage, som der er lagt op til i lovgivningen, og han har ydermere gjort Justitsministeriet opmærksom på, Hvis du har spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Jan E. Jørgensen, SIDE 15 CORPORATE NEWSLETTER/Læg en ekstra dag til klagefristen

16 Klavs V. Gravesen Partner Line Markert Juniorpartner Samarbejdsmuligheder med vandsektoren Ny vejledning bekræfter det begrænsede rum for samarbejde mellem vandselskaber og private virksomheder om tilknyttede aktiviteter. Hvad er tilknyttede aktiviteter? Vandselskaber vil i forbindelse med udførelse af deres hovedopgave, levering af vand eller behandling af spildevand, ofte udføre en række støttefunktioner i nær tilknytning hertil. Vand selskabets udøvelse af disse tilknyttede aktiviteter reguleres af den såkaldte TA-bekendtgørelse, som er udstedt med hjemmel i vandsektorlovens 18, stk. 3. Bekendtgørelsen indeholder en udtømmende liste over, hvilke tilknyttede aktiviteter, der er tilladte i henhold til omtalte lov givning. En tilknyttet aktivitet skal have en naturlig og snæver sammenhæng med hovedvirksomheden, men kan have et væsentligt mindre omfang såvel økonomisk som arbejdsmæssigt end hovedvirksomheden. Hvor vandselskabernes hovedaktiviteter er underlagt prisloftregulering og princippet om, at driften skal hvile i sig selv, skal vand selskaberne udøve tilknyttede aktivitet på kommercielle vilkår. Som udgangspunkt skal sådanne aktiviteter drives i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar. Dette udgangspunkt fraviges dog, hvis den samlede omsætning med tilknyttede aktiviteter er på mindre end 2 mio. kr. Omsætningsgrænsen er sat lavt for at forhindre vandselskabet i at konkurrere med private virksomheder på urimelige vilkår. Hidtil lovlige aktiviteter TA-bekendtgørelsens krav om, at tilknyttede aktiviteter skal være tæt knyttede til hovedvirksomheden, begrænser vandselskabernes adgang til at udvikle nye initiativer. Selskaberne kan dog fortsætte igangværende og hidtil lovlige aktiviteter. Om en aktivitet var lovlig inden vandsektorlovens ikrafttræden, vil oftest bero på en vurdering af vandforsyningsloven eller miljøbeskyttelsesloven. Hvilke tilknyttede aktiviteter kan være interessante for private Tilknyttede aktiviteter kan beskrives som den produktion eller salg af et produkt, en tjenesteydelse eller lignende, som vandselskaberne leverer ud af huset. Ved at indgå i samarbejde med et vandselskab, kan branchens private aktører få mulighed for at udnytte vandselskabets særlige viden, der kommer fra den daglige drift af en række opgaver, f.eks. optimering af systemer og processer og SIDE 16 CORPORATE NEWSLETTER/Samarbejds muligheder med vandsektoren

17 optimering af miljøbesparende foranstaltninger. På samme måde kan samarbejde med vandselskaberne give private virksomheder gode muligheder for at teste og udvikle nye produkter, f.eks. rensemetoder, systemer til overvågning af anlæg, indsamling af data eller lignende. Parterne kan gennemføre et samarbejde omkring forsøgsordninger eller i forbindelse med implementering af metoderne. De nye regler tilskynder vands elskaberne til at deltage i sam arbejde med private aktører om tilknyttede aktiviteter. For at fremme projekter som ovenstående er omsætningen fra TA-selskaber, hvor private ejer mere end 60 % af ejerandelene, undtaget fra omsætnings kravet i TA-bekendtgørelsens 5, stk. 2. På grund af omsætnings grænserne, som i øvrigt gælder for vandselskabernes deltagelse i tilknyttede aktiviteter, kan det være attraktivt for vandselskaberne at deltage i aktiviteter, hvor en privat aktør er primær interessent. Vandselskaberne er imidlertid fortsat bundet af begrænsningerne i bekendtgørelsens 2, dels af hvilke aktiviteter, der må udøves, og dels af aktiviteternes arbejdsmæssige og økonomiske omfang i forhold til hovedvirksomheden. Afhængig af de konkrete situationer kan dette for visse selskaber medføre en begrænsning af samarbejdet med den private sektor i forhold til tidligere. Økonomisk opbakning til samarbejde Private virksomheder, der ønsker at indgå i et samarbejde med forsyningsvirksomheder om tilknyttede aktiviteter, har mulighed for sammen med vandselskaberne at ansøge Vandsektorens Teknologi udviklingsfond. Fonden giver tilskud til projekter, der kan forbedre vandsektorens effektivitet og kvalitet, herunder udvikling af teknologier, metoder og ledelsessystemer gennem dataindsamling, evaluering af tests og pilotprojekter til afprøvning af konkrete løsninger. Fonden opfordrer til, at branchens aktører samarbejder og tilskynder endvidere projekter, som medfører konkrete effektivitets-, kvalitets-, og miljøforbedringer for vandsektorens forsyninger og de tilsluttede forbrugere. Projektet skal tage udgangspunkt i at dække et forsyningsrelateret behov og følgelig understøtte et markedspotentiale ved at omsætte teknologi til værdiskabelse. Fonden lægger i den forbindelse vægt på resultaternes potentiale for de deltagende virksomheders forretningsudvikling gennem udveksling af teknologi, viden, ekspertise, faciliteter, personer mm. Projektidéerne kan med fordel understøtte eksport af f.eks. vandteknologi. Håndtering af el- og varmeproduktion i spildevandsselskaber Mange spildevandsselskaber producerer energi på basis af f.eks. biogas og genvundet energi fra behandling af spildevandsslam. Salg af energi som overskuds- eller biprodukter vil som udgangspunkt være en til knyttet aktivitet under den forudsætning, at spildevandsselskabet er nettosælger, det vil sige såfremt selskabet producerer mere, end selskabet forbruger samlet set pr. år. Private virksomheder har mulighed for at udnytte vandselskabernes overskudsprodukter gennem køb af biogas eller ved at opnå udvindings rettigheder til biogassen, således at den private part får en direkte adgang til energikilden. Hvis du har spørgsmål til artiklen eller den nye TA-bekendtgørelse, er du velkommen til at kontakte advokat Klavs V. Gravesen, eller advokat Line Markert, SIDE 17 CORPORATE NEWSLETTER/Samarbejds muligheder med vandsektoren

18 Horten etablerer ny afdeling med fokus på kommercielle tvister og voldgift Pr. 1. september har Horten samlet en række væsentlige juridiske specialer i en ny afdeling under navnet Commercial Disputes & Arbitration. Afdelingen består af erfarne advokater med speciale i dansk og international voldgift og alle former for kommercielle tvister - herunder erstatningsansvar, bestyrelses- og ledelsesansvar, tingskade, produktansvar, fuldbyrdelse og entrepriseretlige tvister - samt søret, luftret og transportret, folkeret, international privatret, erhvervs - straffe ret og instruktion af udenlandske advokater. Disse specialer er ikke nye hos Horten. Vi har bistået adskillige danske og internationale virksomheder inden for voldgift og tvister i mange år. Det nye er, at vi samler kompetencerne i en ny juridisk afdeling, der har fuldt fokus på dette vigtige område, som får stadig større betydning for virksomhedernes forretning i takt med globaliseringen. Samtidig har vi gennem 2011 budt velkommen til en række stærke profiler inden for særligt international voldgift og fuldbyrdelse, sø-, luft- og transportret samt professionelt ansvar. Partner Christian Johansen står i spidsen for Commercial Disputes & Arbitration sammen med partnere Niels Schiersing, Torben Steffensen og Jakob S. Arrevad. Herudover består afdelingen af senioradvokater Jacob Møller Dirksen, Krester Krøger Kjær samt advokater Frederik Nygaard Jespersen og Signe Dierks Hansen og advokat fuldmægtige Charlotte Yun Linde og Tanja Nielsen. Med etableringen af Commercial Disputes & Arbitration har Horten nu 11 juridiske afdelinger, der samarbejder om at yde full-service juridisk rådgivning i særklasse til vores mange klienter. Commercial Dispute & Arbitrations partnergruppe Christian Johansen Niels Schiersing Torben Steffensen Jakob S. Arrevad SIDE 18 CORPORATE NEWSLETTER/Horten etablerer ny afdeling

19 Nyansatte jurister i Horten Siden sidste nummer har vi i Horten budt velkommen til følgende jurister: Advokat og juniorpartner Alex Puggaard Miljøret og offentlig ret Advokatfuldmægtig Mark Villingshøj Nielsen Miljøret og offentlig ret Advokatfuldmægtig Jesper Husmer Vang Offentlig ret Horten styrker partnerkredsen med interne og eksterne kræfter Advokat Heidi Steen Jensen og advokat Line Markert er optaget som juniorpartnere og advokat Nicolai Dyhr er udnævnt til partner pr. 1. juli Endvidere er advokat Alex Puggaard indtrådt i Hortens partnerkreds som juniorpartner pr. 15. juli Med de fire nye partneroptagelser styrker Horten partnerkredsen inden for immaterialret, it-ret og markedsføringsret, energi- og forsyningsret, rekonstruktion og insolvens samt miljøret. Line Markert, juniorpartner - energi- og forsyningsret Line Markert er specialiseret inden for energi- og forsyningsområdet og den generelle kommunalret. Gennem de seneste fem år har hun været en drivende kraft i Hortens energi- og forsyningsgruppe særligt i forbindelse med liberaliseringen af forsyningssektoren. Hun har stor erfaring med den indgående offentligretlige regulering på området og særlig ekspertise inden for organisering og omstrukturering af energi- og forsyningsvirksomheder. Line Markert har endvidere stor erfaring inden for offentlig ret og OPS/OPP. Alex Puggaard, juniorpartner - miljøret Alex Puggaard har på få år markeret sig som en profil inden for miljøret og er bredt anerkendt på miljøretsområdet. Alex Puggaard rådgiver både virksomheder og offentlige myndigheder om miljø- og forvaltningsretlige problemstillinger og har ført et stort antal retssager for by- og landsret. Han har erfaring som miljøretsadvokat fra Kammeradvokaten og Lind Cadovius, og senest har han været konstitueret landsdommer ved Østre Landsret. Alex Puggaard er endvidere en erfaren underviser og medforfatter til en række bøger om miljøret i samarbejde med professor Karsten Revsbech. Heidi Steen Jensen, juniorpartner immaterialret, it-ret og markedsføringsret Heidi Steen Jensen er del af Hortens afdeling for immaterialret og teknologi med speciale i krydsfeltet mellem immaterialret, it-ret og markedsføringsret. Heidi Steen Jensen er certificeret it-advokat. Hun har særlig erfaring med internetrelaterede emner og er blandt landets førende advokater inden for online markeds føring, brug af vare mærker på internettet og sociale medier. Heidi Steen Jensen har stor rets sagserfaring og har tillige ført en lang række sager ved Forbruger ombudsmanden og Domæneklagenævnet. Nicolai Dyhr, partner - rekonstruktion og insolvens Nicolai Dyhr er en erfaren rekonstruktør. Han blev optaget som juniorpartner i Hortens afdeling for rekonstruktion og insolvens i juni 2009 og har siden bidraget markant til Hortens position på området. Nicolai Dyhr rådgiver såvel kreditorer som ledelsen i nødlidende virksomheder. Han har med succes gennemført et betydeligt antal rekonstruktioner og har endvidere stor erfaring med tilsynsarbejde og kuratorerhverv samt førelse af retssager. SIDE 19 CORPORATE NEWSLETTER/Nyansatte jurister i Horten

20 Horten er blandt landets førende advokatfirmaer. Vi rådgiver erhvervslivet og den offentlige sektor inden for alle juridiske specialer og har et bredt internationalt netværk. Vi er 235 medarbejdere, heraf 110 jurister, der står klar til at tage hånd om din virksomheds behov for løsningsorienteret juridisk rådgivning. Corporate Newsletter på horten.dk Du kan også læse nye og gamle udgaver af Corporate Newsletter på vores hjemmeside Her kan du ligeledes opdatere dine abonnementsoplysninger og tilmelde dig Corporate Newsletter som onlinemagasin samt Hortens elektroniske nyhedsbreve inden for en lang række juridiske specialer. Horten Philip Heymans Allé 7 Box Hellerup Tlf Fax

Rekonstruktion i praksis gennemgang af de nye regler

Rekonstruktion i praksis gennemgang af de nye regler JURIDISK Nyhedsmagasin Nr. 03/2011 CORPORATe NEWSLETTER Horten yder full-service juridisk rådgivning til virksomheder i det private erhvervsliv og den offentlige sektor Rekonstruktion i praksis gennemgang

Læs mere

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Af advokat Anders Rubinstein, M&A Corporate, Bech-Bruun Advokatfirma En ny principiel Højesteretsdom 1 begrænser selskabers

Læs mere

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven.

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion Nye regler om rekonstruktion Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Når de vedtagne ændringer træder i kraft, ophører de i dag

Læs mere

Er medarbejderaktier fortsat egnede til fastholdelse af medarbejdere?

Er medarbejderaktier fortsat egnede til fastholdelse af medarbejdere? 14 Er medarbejderaktier fortsat egnede til fastholdelse af medarbejdere? JURA Af advokat Mette Klingsten og advokat Anders Rubinstein, Bech-Bruun Ny højesteretsdom gør det nødvendigt for selskaber og rådgivere

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. april 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. april 2017 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. april 2017 Sag 30/2017 A (advokat Thomas Schioldan Sørensen) kærer Vestre Landsrets afgørelse om, at hans konkursbo skal fortsætte I tidligere instanser er truffet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. juni 2011

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. juni 2011 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. juni 2011 Sag 53/2010 (2. afdeling) Henrichsen & Co. Statsautoriseret Revisionsaktieselskab (advokat Søren Narv Pedersen) mod A (advokat Søren Noringriis, beskikket)

Læs mere

VEJLEDNING OM. rekonstruktionsbehandling UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. rekonstruktionsbehandling UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM rekonstruktionsbehandling UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Relevante bestemmelser i selskabsloven... 3 1.2 Hvilke typer virksomheder kan komme under

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 22. september 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 22. september 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 22. september 2016 Sag 40/2016 K/S A (advokat Flemming Bastholm) mod B (advokat Michael Serring) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Sø- og Handelsrettens

Læs mere

KENDELSE. faglig voldgiftssag FV Akademikerne. for. Dansk Magisterforening. Forbundet Arkitekter og Designere. (advokat Peter Breum) mod

KENDELSE. faglig voldgiftssag FV Akademikerne. for. Dansk Magisterforening. Forbundet Arkitekter og Designere. (advokat Peter Breum) mod KENDELSE i faglig voldgiftssag FV 2017.0022 Akademikerne for Dansk Magisterforening og Forbundet Arkitekter og Designere (advokat Peter Breum) mod Moderniseringsstyrelsen for Styrelse F (advokat Lene Damkjær

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen for FrederiksbergFonden

Forretningsorden for bestyrelsen for FrederiksbergFonden 1 Forretningsorden for bestyrelsen for FrederiksbergFonden CVR-nummer 46206312 Udarbejdet i henhold til fondens fundats. 2 1. Fondens bestyrelse 1.1 Valg af bestyrelsens medlemmer 1.1.1 Bestyrelsens medlemmer

Læs mere

Bestyrelsesmedlemmers rettigheder, pligter og ansvar

Bestyrelsesmedlemmers rettigheder, pligter og ansvar Bestyrelsesmedlemmers rettigheder, pligter og ansvar 8. august 2013 Esbjerg Forsyning A/S Ravnevej 10 6705 Esbjerg Ø Telefon 7614 2414 Fax 7614 2485 www.esbjergforsyning.dk post@esbjergforsyning.dk Bestyrelsesmedlemmernes

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * Ekspeditionstid 9-16 *

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * Ekspeditionstid 9-16 * ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 16. april 2013 (J.nr. 2012-0032924) Ikke partsstatus

Læs mere

Opmærksomhedspunkter for bestyrelsesmedlemmer i erhvervsdrivende fonde

Opmærksomhedspunkter for bestyrelsesmedlemmer i erhvervsdrivende fonde 7. april 2017 Opmærksomhedspunkter for bestyrelsesmedlemmer i erhvervsdrivende fonde Fondsbestyrelsens opgaver og ansvar er blevet behandlet i forbindelse med en konkret sag, som bl.a. vedrører de forhold,

Læs mere

ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET

ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2008 ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET Lov om arbejdsgivers brug af jobklausuler Af advokat Tina Reissmann og advokatfuldmægtig Jacob Falsner Som omtalt i Plesners nyhedsbrev i marts

Læs mere

Forretningsorden. for bestyrelsen i AquaDjurs as

Forretningsorden. for bestyrelsen i AquaDjurs as Forretningsorden for bestyrelsen i AquaDjurs as Tiltrådt 17. juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Forretningsordenens hjemmel... 3 2. Aktiebesiddelse... 3 3. Tiltrædelse af forretningsorden... 3 4. Bestyrelsens

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HØRSHOLM VAND APS (CVR-NR. 32 44 71 04)

VEDTÆGTER FOR HØRSHOLM VAND APS (CVR-NR. 32 44 71 04) Horten Advokat Line Markert Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 159489 VEDTÆGTER FOR HØRSHOLM VAND APS (CVR-NR. 32 44 71 04) J:\TOJ - GBS\bestyrelsesmøder\28052013\Vedtægter

Læs mere

Vedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a.

Vedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. Vedtægter for Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. SELSKABETS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1 Selskabets navn er Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. Selskabet driver endvidere

Læs mere

Bilag 1.8(a) til ejeraftale om KLAR Forsyning ApS VERSION 2015.09.14 VEDTÆGTER FOR KLAR FORSYNING APS. CVR-nr. 36 48 44 38

Bilag 1.8(a) til ejeraftale om KLAR Forsyning ApS VERSION 2015.09.14 VEDTÆGTER FOR KLAR FORSYNING APS. CVR-nr. 36 48 44 38 Bilag 1.8(a) til ejeraftale om KLAR Forsyning ApS Horten Advokat Jim Øksnebjerg Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 166742 VERSION 2015.09.14 VEDTÆGTER FOR KLAR

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014 Sag 79/2014 A og B (advokat Peter Vilsøe) kærer afgørelse om nægtelse af genoptagelse i sagen: C (advokat Lars Langkjær) mod D (selv) I tidligere

Læs mere

KENDELSE i faglig voldgiftssag FV Akademikerne for Dansk Magisterforening og Forbundet Arkitekter og Designere (advokat Peter Breum) mod

KENDELSE i faglig voldgiftssag FV Akademikerne for Dansk Magisterforening og Forbundet Arkitekter og Designere (advokat Peter Breum) mod KENDELSE i faglig voldgiftssag FV 2017.0022 Akademikerne for Dansk Magisterforening og Forbundet Arkitekter og Designere (advokat Peter Breum) mod Moderniseringsstyrelsen for Slots- og Kulturstyrelsen

Læs mere

News & Updates Corporate/Commercial. Ny lov om erhvervsdrivende fonde

News & Updates Corporate/Commercial. Ny lov om erhvervsdrivende fonde Ny lov om erhvervsdrivende fonde Ny lov om erhvervsdrivende fonde Den 3. juni 2014 vedtog Folketinget ny lov om erhvervsdrivende fonde. Ved loven tilpasses en lang række forhold i væsentligt omfang til

Læs mere

DISfonden. I henhold til de hidtidige vedtægters pkt. 12 har bestyrelsen godkendt, at vedtægterne fremover skal have følgende ordlyd: VEDTÆGTER FOR

DISfonden. I henhold til de hidtidige vedtægters pkt. 12 har bestyrelsen godkendt, at vedtægterne fremover skal have følgende ordlyd: VEDTÆGTER FOR DISfonden DISfonden blev under navnet Danmarks Internationale Studenterkomité stiftet den 26. marts 1946 af studenterorganisationer og foreninger samt lærerkræfter ved de højere læreanstalter i Danmark.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 18. august 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 18. august 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 18. august 2014 Sag 90/2014 Advokat Steen Fosvig (selv) mod AS IB 2013 ApS under konkurs (advokat Boris Frederiksen) I tidligere instanser er afsagt beslutning af

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. juni 2011

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. juni 2011 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. juni 2011 Sag 317/2009 (2. afdeling) Nikolaj Ærtebjerg (advokat Arvid Andersen) mod MACH ApS (advokat Jens Lund Mosbek) I tidligere instans er afsagt dom af Østre

Læs mere

Ansættelsesret. Det er afgørende at knytte medarbejdere og ledelse til virksomheden på en måde, der sikrer den størst mulige gensidige tilfredshed.

Ansættelsesret. Det er afgørende at knytte medarbejdere og ledelse til virksomheden på en måde, der sikrer den størst mulige gensidige tilfredshed. Ansættelsesret Det er afgørende at knytte medarbejdere og ledelse til virksomheden på en måde, der sikrer den størst mulige gensidige tilfredshed. Hos Lundgrens trækker du på omfattende ekspertise og mange

Læs mere

Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager

Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager Version 1.0 27-04-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 VOLDGIFTSINSTITUTTETS REGLER FOR JURIDISKE / TEKNISKE UDTALELSER

Læs mere

O P M A N D S K E N D E L S E

O P M A N D S K E N D E L S E O P M A N D S K E N D E L S E af 3. november 2011 i faglig voldgiftssag FV 2011.0120: Fødevareforbundet NNF (advokat Martin Juul Christensen) mod Jutland Meat A/S (advokat Anders Worsøe) - 2 - INDLEDNING

Læs mere

FORRETNINGSORDEN for bestyrelsen i Frederikshavn Forsyning A/S

FORRETNINGSORDEN for bestyrelsen i Frederikshavn Forsyning A/S FORRETNINGSORDEN for bestyrelsen i Frederikshavn Forsyning A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forretningsordenens hjemmel... 3 2. Aktiebesiddelse... 3 3. Bestyrelsens konstitution... 3 4. Tiltrædelse af forretningsorden...

Læs mere

Under opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge:

Under opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge: NYT Nr. 12 årgang 3 AUGUST 2009 arbejdsret ændringer i syg e dag p e n g e lov e n Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i efteråret 2008 en aftale med henblik på at nedbringe sygefraværet og fastholde

Læs mere

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 19.3.2010 GKJ Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven 1. Indledning Mange af bestemmelserne i den nye selskabslov (nr. 470

Læs mere

Sikring af øget åbenhed i fondene, blandt andet i forhold til ledelse, vederlag og uddelinger

Sikring af øget åbenhed i fondene, blandt andet i forhold til ledelse, vederlag og uddelinger 7. juli 2014 NY LOV OM ERHVERVSDRIVENDE FONDE Indledning Den 3. juni 2014, vedtog Folketinget en ny lov om erhvervsdrivende fonde. Loven moderniserer den eksisterende lov og medfører en række væsentlige

Læs mere

Forretningsorden for Den Danske Naturfonds bestyrelse

Forretningsorden for Den Danske Naturfonds bestyrelse Side 1/6 Forretningsorden for Den Danske Naturfonds bestyrelse 1. Bestyrelsens valg, konstitution og honorar 1.1. Indstilling og valg af bestyrelsesmedlemmer sker i overensstemmelse med pkt. 7 og 8 i fondens

Læs mere

Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne. Ole Borch, partner

Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne. Ole Borch, partner Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne Ole Borch, partner Rekonstruktionsinstituttet i fugleperspektiv Processen kan initieres af både skyldneren og en kreditor Skyldneren kan ikke

Læs mere

Interessentskabskontrakt

Interessentskabskontrakt Interessentskabskontrakt Navn og hjemsted 1. Interessentskabets navn er Fælleskøkkenet I/S. Stk. 2. Interessentskabets hjemsted er Granitvej 1, 4990 Sakskøbing. Cvr. Nr. 34371970. Interessenter 2. Interessenterne

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Grundejernes Investeringsfond

VEDTÆGTER. for. Grundejernes Investeringsfond VEDTÆGTER for Grundejernes Investeringsfond København 2005 Grundejernes Investeringsfond er en selvejende institution med hjemsted i København. Fonden er oprettet ved lov af 14. februar 1967 om midlertidig

Læs mere

Vedtægter for Skive Søsports Havn

Vedtægter for Skive Søsports Havn Vedtægter for Skive Søsports Havn Vedtægter for Skive Søsports Havn 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Skive Søsports Havn. Foreningens hjemsted er Skive kommune. Foreningens adresse er

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

Forretningsorden for Bestyrelsen for Fonden Geopark Odsherred

Forretningsorden for Bestyrelsen for Fonden Geopark Odsherred Forretningsorden for Bestyrelsen for Fonden Geopark Odsherred 1. Forretningsordenen 1.1. Bestyrelsen for fonden Geopark Odsherred skal som første punkt efter konstituering af bestyrelsen i umiddelbar forlængelse

Læs mere

BERLIN IV A/S VEDTÆGTER

BERLIN IV A/S VEDTÆGTER BERLIN IV A/S VEDTÆGTER VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er Berlin IV A/S. 2. FORMÅL 2.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte i ejendomme, herunder ved ejerskab af aktier (kapitalandele)

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SKIVE SØSPORTS HAVN

VEDTÆGTER FOR SKIVE SØSPORTS HAVN VEDTÆGTER FOR SKIVE SØSPORTS HAVN 1 FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er "SKIVE SØSPORTS HAVN". Foreningens hjemsted er Skive Kommune. Foreningens adresse er Strandvejen 26, 7800 Skive. 2 FORENINGENS

Læs mere

SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN

SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN Dok. nr. 340-2014-78032 SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden for Byrådet i Sorø Kommune Byrådets møder 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for

Læs mere

3.1 Selskabets aktiekapital udgør kr fordelt på aktier á kr eller multipla heraf. Der udstedes ikke ejerbeviser.

3.1 Selskabets aktiekapital udgør kr fordelt på aktier á kr eller multipla heraf. Der udstedes ikke ejerbeviser. Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 155426 UDKAST VEDTÆGTER FOR FORSYNINGEN ALLERØD RUDERSDAL A/S CVR-nr. 34 08 61 92 1. SELSKABETS NAVN 1.1 Selskabets

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen ved Det kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

Forretningsorden for bestyrelsen ved Det kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. Philip de Langes Allé 10 Tlf. 3268 6000 1435 København K Fax 3268 6111 Danmark info@kadk.dk Journalnr.: 002380 Enhed: Ledelsessekretariatet 15. august 2011 Initialer: MM Forretningsorden for bestyrelsen

Læs mere

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune Forretningsorden For Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede

Læs mere

VEDTÆGTER. For Fonden Nordic Synergy Park, CVR-nummer [ * ] K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N. B R U X E L L E S

VEDTÆGTER. For Fonden Nordic Synergy Park, CVR-nummer [ * ] K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N. B R U X E L L E S K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N. B R U X E L L E S VEDTÆGTER For Fonden Nordic Synergy Park, CVR-nummer [ * ] 1 5. OKTOBER 2011 W W W. K R O M A N N R E U M E R T. C OM VEDTÆGTER 1. NAVN OG

Læs mere

Forretningsorden for. Sønderborg Kommunes byråd

Forretningsorden for. Sønderborg Kommunes byråd Jura og Byrådssekretariatet 30-01-2014 Sags nr.: 13/47871 Forretningsorden for Sønderborg Kommunes byråd Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles

Læs mere

Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. CVR-nr.: 31 00 75 18

Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. CVR-nr.: 31 00 75 18 Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. CVR-nr.: 31 00 75 18 Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. Side 1 af 7 1 Navn og hjemsted Foreningens

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED. 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED. 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2. FORMÅL

Læs mere

Assens Byråds Forretningsorden

Assens Byråds Forretningsorden Assens Byråds Forretningsorden Forretningsorden Assens Byråd 2014 Forretningsorden for Assens Byråd Byrådets møder. 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles

Læs mere

at jobklausuler skal aftales skriftligt med den enkelte lønmodtager, som begrænses i sine jobmuligheder som følge af jobklausulen, og

at jobklausuler skal aftales skriftligt med den enkelte lønmodtager, som begrænses i sine jobmuligheder som følge af jobklausulen, og NYT Nr. 8 årgang 2 JULI 2008 NY LOV OM ARBEJDSGIVERS BRUG AF JOBKL AUSULER Den 12. juni 2008 vedtog Folketinget lov om arbejdsgivers brug af jobklausuler ( jobklausulloven), lov nr. 460/2008. Lovens overordnede

Læs mere

Rekonstruktion. Fra kriseramt til sund virksomhed

Rekonstruktion. Fra kriseramt til sund virksomhed Rekonstruktion Fra kriseramt til sund virksomhed I de fleste virksomheders livscyklus vil der være både gode og dårlige tider. I de dårlige tider kan risikoen være, at der opstår så store problemer, at

Læs mere

Forretningsorden for Roskilde Byråd. Byrådets møder.

Forretningsorden for Roskilde Byråd. Byrådets møder. Forretningsorden for Roskilde Byråd Byrådets møder. 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2.

Læs mere

MUSLIMERNES FÆLLESRÅD

MUSLIMERNES FÆLLESRÅD Ansøgning om optagelse i Muslimernes Fællesråd For at blive optaget i Muslimernes Fællesråd (MFR), skal den ansøgende forening aflevere ansøgningsskemaet i udfyldt stand sammen med en kopi af foreningens

Læs mere

VEDTÆGTER NRW II A/S

VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er NRW II A/S. 2. HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er i Gentofte Kommune. 3. FORMÅL 3.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte

Læs mere

BILAG 2 TIL VEDTÆGTER for mermaid technology a/s (CVR-nr. 25 49 38 77)

BILAG 2 TIL VEDTÆGTER for mermaid technology a/s (CVR-nr. 25 49 38 77) BILAG 2 TIL VEDTÆGTER for mermaid technology a/s (CVR-nr. 25 49 38 77) På mermaid technology a/s, CVR-nr. 25 49 38 77, Fabriksparken 16, 2600 Glostrup ("Selskabet"s) ekstraordinære generalforsamling den

Læs mere

Vedtægt for Fonden Geopark Odsherred

Vedtægt for Fonden Geopark Odsherred 1. Stiftelse Vedtægt for Fonden Geopark Odsherred 1.1. Fonden Geopark Odsherred er stiftet af Odsherred Kommune. 1.2. Der er ikke tillagt stifteren, væsentlige gavegivere/bidragsydere eller andre særlige

Læs mere

INTERESSENTSKABSKONTRAKT

INTERESSENTSKABSKONTRAKT Eksempel interessentskabskontrakt INTERESSENTSKABSKONTRAKT vedrørende 1. Interessenterne 1.1 Mellem undertegnede og og i det følgende benævnt interessenterne er der den truffet aftale om at etablere fælles

Læs mere

VEDTÆGTER for Foreningen AP Pension f.m.b.a.

VEDTÆGTER for Foreningen AP Pension f.m.b.a. VEDTÆGTER for Foreningen AP Pension f.m.b.a. NAVN, FORMÅL OG MEDLEMSFORHOLD 1 Navn og hjemsted Stk. 1 Foreningens navn er Foreningen AP Pension f.m.b.a. Stk. 2 Foreningens hjemsted er Københavns Kommune.

Læs mere

Indkaldelse til generalforsamling i ASGAARD Group A/S

Indkaldelse til generalforsamling i ASGAARD Group A/S Fondsbørsmeddelelse nr. 01-2008. Indberettet den 15. januar 2008. Indkaldelse til generalforsamling i ASGAARD Group A/S Bestyrelsen for ASGAARD Group A/S indkalder herved til ordinær generalforsamling,

Læs mere

Forretningsorden for Thisted Byråd

Forretningsorden for Thisted Byråd Forretningsorden for Thisted Byråd Side 0 Indholdsfortegnelse Byrådets møder --------------------------------------------------------- 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse -- 4 Side Beslutningsdygtighed,

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 V E D T Æ G T E R for RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 1. Navn 1.1. Selskabets navn er RTX Telecom A/S. 1.2. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene: RTX Research A/S (RTX Telecom A/S)

Læs mere

Vedtægter for Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforenings Klagenævn, DEB s Klagenævn

Vedtægter for Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforenings Klagenævn, DEB s Klagenævn Vedtægter for Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforenings Klagenævn, DEB s Klagenævn 1 DEB s klagenævn er et privat klagenævn oprettet af DEB, Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforening, og behandler

Læs mere

Vedtægter. Roskilde Forsyning Holding A/S. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

Vedtægter. Roskilde Forsyning Holding A/S. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil:

Læs mere

Nyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret

Nyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret Nyhedsbrev Ansættelses- og arbejdsret 20.01.2016 STATISTISKE OPLYSNINGER KAN SKABE FORMODNING FOR FORSKELSBEHANDLING 20.1.2016 Statistiske oplysninger om alder kan skabe en formodning for forskelsbehandling

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i. Svendborg Kraftvarme A/S

Forretningsorden for bestyrelsen i. Svendborg Kraftvarme A/S Forretningsorden for bestyrelsen i Svendborg Kraftvarme A/S Juni 2014 1.0 Forretningsordenens hjemmel 1.1 Nærværende forretningsorden er oprettet i henhold til Lov om aktie- og anpartsselskaber, 130. 1.2

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 18 Bilag 7 Bestyrelse og direktion 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning og

Læs mere

REGLER FOR MEDIATION VED VOLDGIFTSINSTITUTTET

REGLER FOR MEDIATION VED VOLDGIFTSINSTITUTTET REGLER FOR MEDIATION VED VOLDGIFTSINSTITUTTET 1 Disse regler for mediation gælder, når parterne har aftalt, at mediationen skal foregå efter Regler for mediation ved Voldgiftsinstituttet. Mediation efter

Læs mere

1.0 Selskabets navn 1.1 Selskabets navn er Fonden Djurs Vand (i det følgende kaldet Selskabet ).

1.0 Selskabets navn 1.1 Selskabets navn er Fonden Djurs Vand (i det følgende kaldet Selskabet ). Vedtægter for Fonden Djurs Vand 1.0 Selskabets navn 1.1 Selskabets navn er Fonden Djurs Vand (i det følgende kaldet Selskabet ). 2.0 Selskabets stifter 2.1. Selskabets stifter er Ebeltoft Kommune. 3.0

Læs mere

Direktionssekretariatet. Forretningsorden for kommunalbestyrelsen Norddjurs Kommune

Direktionssekretariatet. Forretningsorden for kommunalbestyrelsen Norddjurs Kommune Direktionssekretariatet Forretningsorden for kommunalbestyrelsen Norddjurs Kommune Indholdsfortegnelse. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 1 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Musholmfonden

VEDTÆGTER. for. Musholmfonden VEDTÆGTER for Musholmfonden 1 1. NAVN OG HJEMSTED 1.01 Fonden er en erhvervsdrivende fond, etableret i overensstemmelse med lov om erhvervsdrivende fonde. 1.02 Fondens navn er Musholmfonden. 1.03 Fondens

Læs mere

VEJLEDNING OM. likvidation

VEJLEDNING OM. likvidation VEJLEDNING OM likvidation UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2014 Indhold 1. Indledning... 1 2. Beslutning om at træde i likvidation... 1 3. Valg af likvidator... 2 4. Anmeldelse og registrering...

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

VEDTÆGTER FOR MAKE-A-WISH ØNSKEFONDEN DANMARK

VEDTÆGTER FOR MAKE-A-WISH ØNSKEFONDEN DANMARK VEDTÆGTER FOR MAKE-A-WISH ØNSKEFONDEN DANMARK 1. NAVN Foreningens navn er Make-A-Wish Ønskefonden Danmark. 2. HJEMSTED Foreningens hjemsted er i Danmark. 3. FORMÅL 3.1 Foreningen har til formål at opfylde

Læs mere

1 Medarbejdere havde pligt til at tilbagesælge deres aktier til købskursen

1 Medarbejdere havde pligt til at tilbagesælge deres aktier til købskursen Indhold: 1 Medarbejdere havde pligt til at tilbagesælge deres aktier til købskursen 2 Forgæves afholdte udgifter kunne ikke kræves erstattet af ikke-tiltrådt funktionær 3 200.000 kr. i godtgørelse for

Læs mere

1 Praksis vedrørende funktionærlovens 2a måske i strid med EU-retten. 2 Godtgørelse på kr. 250.000 for overtrædelse af forskelsbehandlingsloven

1 Praksis vedrørende funktionærlovens 2a måske i strid med EU-retten. 2 Godtgørelse på kr. 250.000 for overtrædelse af forskelsbehandlingsloven Indhold 1 Praksis vedrørende funktionærlovens 2a måske i strid med EU-retten 2 Godtgørelse på kr. 250.000 for overtrædelse af forskelsbehandlingsloven 3 Epilepsi var ikke et handicap 4 Deltidssygemelding

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for Thisted Kommunalbestyrelse

FORRETNINGSORDEN. for Thisted Kommunalbestyrelse FORRETNINGSORDEN for Thisted Kommunalbestyrelse Marts 2015 Dok. 1896067 2 Indholdsfortegnelse Side Kommunalbestyrelsens møder ------------------------------------------------------------ 4 Udsendelse af

Læs mere

Selskabsmeddelelse nr. 208, 2009

Selskabsmeddelelse nr. 208, 2009 Selskabsmeddelelse nr. 208, 2009 H+H International A/S Dampfærgevej 27-29, 4. 2100 København Ø Danmark +45 35 27 02 00 Telefon +45 35 27 02 01 Telefax info@hplush.com www.hplush.com Dato: 23. december

Læs mere

VEDTÆGTER FOR WILLIAM DEMANT HOLDING A/S

VEDTÆGTER FOR WILLIAM DEMANT HOLDING A/S VEDTÆGTER FOR WILLIAM DEMANT HOLDING A/S Indholdsfortegnelse 1. Navn... 2 2. Hjemsted... 2 3. Formål... 2 4. Selskabets kapital... 2 5. Selskabets aktier... 2 6. Bemyndigelse til kapitalforhøjelse... 2

Læs mere

Protokollat med tilkendegivelse i Faglig Voldgift. Fagligt Fælles Forbund (3F) mod

Protokollat med tilkendegivelse i Faglig Voldgift. Fagligt Fælles Forbund (3F) mod Protokollat med tilkendegivelse i Faglig Voldgift (FV 2013.0060) Fagligt Fælles Forbund (3F) (advokat Pernille Leidersdorff-Ernst) mod Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) for HedeDanmark

Læs mere

Vedtægter for Karise Efterskole

Vedtægter for Karise Efterskole Vedtægter for Karise Efterskole 1 Hjemsted, værdigrundlag og formål Hjemsted Stk. 1. Karise Efterskole (tidl. Brumbassen) er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er

Læs mere

Vedtægter for. I&T Alpha A/S. CVR-nr Tlf Fax I&T Alpha A/S. Dalgasgade 25, Herning

Vedtægter for. I&T Alpha A/S. CVR-nr Tlf Fax I&T Alpha A/S. Dalgasgade 25, Herning Vedtægter for CVR-nr. 34 69 92 24 1. Navn 1.1 Selskabets navn er i likvidation. 2. Hjemsted 2.1 Selskabets hjemstedskommune er Herning. 3. FORMÅL 3.1 Selskabets formål er at besidde andele i afdeling I&T

Læs mere

V E D T Æ G T E R for Damsgaarden ApS

V E D T Æ G T E R for Damsgaarden ApS V E D T Æ G T E R for Damsgaarden ApS 1 Navn Selskabets navn er Damsgaarden ApS. Selskabets hjemsted er Gribskov. 2 Formål Selskabets formål er at drive botilbud for psykisk handicappede. Formålet søges

Læs mere

Godkendt forretningsorden for bestyrelsen i Vrist Pumpelag.

Godkendt forretningsorden for bestyrelsen i Vrist Pumpelag. Godkendt forretningsorden for bestyrelsen i Vrist Pumpelag. 1.0 Forretningsordenens hjemmel. 1.1 Forretningsordenen er godkendt af den ekstraordinære generalforsamling den 30. jan. 2012, i øvrigt jf. 13

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Byrådets møder Side 3. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse Side 3

INDHOLDSFORTEGNELSE. Byrådets møder Side 3. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE Byrådets møder Side 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse Side 3 Beslutningdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse Side 3 Underudvalg Side 4 Medlemmernes deltagelse

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FORSYNING BALLERUP SERVICE A/S CVR. NR Horten Philip Heymans Allé Hellerup Tlf Fax

VEDTÆGTER FOR FORSYNING BALLERUP SERVICE A/S CVR. NR Horten Philip Heymans Allé Hellerup Tlf Fax Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr.157077 VEDTÆGTER FOR FORSYNING BALLERUP SERVICE A/S CVR. NR. 33 05 91 24 \\fd09fs02\tshomes$\fb\fbifk\desktop\til web\publiseret

Læs mere

AALBORG HÅNDBOLD SUPPORT. Forretningsorden. Pr. 5. marts 2014

AALBORG HÅNDBOLD SUPPORT. Forretningsorden. Pr. 5. marts 2014 Forretningsorden Pr. 5. marts 2014 FORRETNINGSORDEN 1.0 FORRETNINGSORDENENS HJEMMEL 1.1 Forretningsorden er fastsat af bestyrelsen. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Bestyrelsen er

Læs mere

- 1 - Den 6. juni 2016 kl. 10:00 blev skifteretten sat af dommer Torben Kuld Hansen.

- 1 - Den 6. juni 2016 kl. 10:00 blev skifteretten sat af dommer Torben Kuld Hansen. - 1 - TKH Den 6. juni 2016 kl. 10:00 blev skifteretten sat af dommer Torben Kuld Hansen. Der foretoges: R 10/16-K Mødt var: Mødt var: Rekonstruktør, advokat Kristian Gustav ndersson, tillige med advokat

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt J.nr. jj.nr. Dato : Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.141, 142, 143, 144 og 145 af 15. januar 2007 (Alm. del).

Læs mere

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Retsmægling Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget har med en lovændring fra februar 2008 vedtaget en landsdækkende ordning om retsmægling ved domstolene. Der er næppe tvivl om,

Læs mere

1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ( Fonden ).

1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ( Fonden ). 28. november 2014 Vedtægt for den erhvervsdrivende Fond dansk kyst- og naturturisme 1. Fondens navn og hjemsted 1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ( Fonden ). 1.2

Læs mere

c. at udøve anden virksomhed, herunder erhvervsvirksomhed, der efter fondsbestyrelsens skøn står i naturlig forbindelse hermed."

c. at udøve anden virksomhed, herunder erhvervsvirksomhed, der efter fondsbestyrelsens skøn står i naturlig forbindelse hermed. Kendelse af 23. oktober 1995. 94-8.392. Nægtet samtykke til vedtægtsændring i en fond, der var oprettet af et forsikringsselskab, da ændringen ville medføre, at forsikringsselskabet fik en bestemmende

Læs mere

Knud Højgaards Fond VEDTÆGT

Knud Højgaards Fond VEDTÆGT Knud Højgaards Fond VEDTÆGT VEDTÆGT for KNUD HØJGAARDS FOND 1. Stk. 1. Fondens navn er Knud Højgaards Fond. Fonden har hjemsted i Gentofte kommune. Navn og hjemsted: 2. Stk. 1. Fondens grundkapital er

Læs mere

Nyhedsbrev. Insolvens. 18. marts 2013

Nyhedsbrev. Insolvens. 18. marts 2013 18. marts 2013 Nyhedsbrev Insolvens Nedenfor følger referat af nyere trykt og utrykt retspraksis om insolvensretlige problemstillinger. Gorrissen Federspiels afdeling for Insolvens og Rekonstruktion kan

Læs mere

Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse

Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan

Læs mere

Forretningsorden for VA s bestyrelse Juni 2010

Forretningsorden for VA s bestyrelse Juni 2010 Forretningsorden for VA s bestyrelse Juni 2010 Kap. 1. Organisationsbestyrelsens beføjelser 1. Bestyrelsens sammensætning Bestyrelsen består at 7 medlemmer. Ethvert medlem er stemmeberettiget. Derudover

Læs mere

Selskabet skal sikre, at datterselskaberne driver forsyningsvirksomhed effektivt under hensyn til forsyningssikkerhed, sundhed, natur og miljø.

Selskabet skal sikre, at datterselskaberne driver forsyningsvirksomhed effektivt under hensyn til forsyningssikkerhed, sundhed, natur og miljø. Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 155078 VEDTÆGTER FOR HOFOR Spildevand Holding A/S CVR-nr. 34 88 74 11 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er HOFOR Spildevand

Læs mere

FORRETNINGSORDEN DANMARKS INNOVATIONSFOND

FORRETNINGSORDEN DANMARKS INNOVATIONSFOND CVR Nr. 29 03 5695 Forretningsordenen er udfærdiget af bestyrelsen for Danmarks Innovationsfond (i det følgende kaldet Fonden ) med hjemmel i 11, stk. 1 i lov nr. 306 af 29. marts 2014 om Danmarks Innovationsfond

Læs mere

Vedtægter for. I&T Erhvervsobligationer I A/S CVR-nr I&T Erhvervsobligationer IA/S Dalgasgade 25, Herning

Vedtægter for. I&T Erhvervsobligationer I A/S CVR-nr I&T Erhvervsobligationer IA/S Dalgasgade 25, Herning Vedtægter for CVR-nr. 30 71 44 07 I&T Erhvervsobligationer IA/S 1. Navn 1.1 Selskabets navn er i likvidation. 1.2 Binavne 1.2.1 Selskabets binavn er Erhvervsopsparing A/S. 2. Hjemsted 2.1 Selskabets hjemstedskommune

Læs mere

Vedtægter. for Air Greenland A/S (A/S 30.672)

Vedtægter. for Air Greenland A/S (A/S 30.672) Vedtægter for Air Greenland A/S (A/S 30.672) Side 6 1 Navn 1.1 Selskabets navn er Air Greenland A/S. 1.2 Selskabet har følgende binavne: 2 Hjemsted Grønlandsfly A/S (Air Greenland A/S) Air Kalaallit Nunaat

Læs mere