Rekonstruktion i praksis gennemgang af de nye regler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rekonstruktion i praksis gennemgang af de nye regler"

Transkript

1 JURIDISK Nyhedsmagasin Nr. 03/2011 CORPORATe NEWSLETTER Horten yder full-service juridisk rådgivning til virksomheder i det private erhvervsliv og den offentlige sektor Rekonstruktion i praksis gennemgang af de nye regler Lønforhold i krisetider ny afgørelse fra Højesteret Corporate Fokus: Bestyrelsen i Erhvervsdrivende fonde samarbejdsmuligheder med vandsektoren

2 Søren Hornbæk Svendsen Ansvarshavende redaktør Kære læser I skrivende stund skinner solen, himlen er næsten blå - og ingen regn i sigte. Det er næsten som om, at den sommer, vi aldrig rigtig fik, nu kommer lidt igen. Lad os også håbe på lidt opklaring over økonomien i verdenen og herhjemme. I dette nummer af Corporate Newsletter har vi taget nogle store emner op, som er meget aktuelle og relevante. Og så fortsætter vi vores artikelserie om fonde - en retsform, som bliver brugt rigtig meget i dansk erhvervsliv, som de fleste af os derfor jævnligt møder, og som er ret forskellig fra selskaber - men som mange kender rigtig lidt til. I dette nummer fokuserer vi på ledelsen af fonde. Da fonde ikke har nogen ejere, er der heller ikke nogen generalforsamling. Så det er som udgangspunkt bestyrelsen, der bestemmer. Og det er den, vi fokuserer på i dette nummer. I én artikel giver vi et overblik over de nye regler om rekonstruktion, som erstatter de gamle regler om betalingsstandsning. Der er mange ændringer, og da de fleste kommer i kontakt med virksomheder, der er under rekonstruktion, er det en rigtig god idé at kende de grundlæggende mekanismer. Der er også kommet et par banebrydende afgørelser fra Højesteret inden for ansættelsesretten. En ny dom om tilbagesalg af aktier ved ophør af ansættelsen og en dom om aftalt lønnedgang. Begge emner, der desværre er relevante i tider som disse, hvor der fortsat er mange afskedigelser. Vores artikel om tilknyttede aktiviteter fortæller om muligheder på dette område - for de regulerede selskaber og for andre virksomheder. Det er et spændende område med potentiale. Og med artiklen om beregning af frister et praktisk, godt råd til, hvordan man skal tælle dage, når der er angivet frister i love og regler. Rigtig god læselyst med håbet om en god eftersommer og et godt efterår - med mange solskinstimer og blå himmel. Corporate Newsletter udgives af: Advokataktieselskabet Horten Philip Heymans Allé 7 Box Hellerup Tlf: Fax: Mail: Web: Ansvarshavende redaktør: Søren Hornbæk Svendsen, Enhver gengivelse, mangfoldiggørelse eller kopiering af indhold fra denne publikation er betinget af forudgående skriftlig tilladelse fra udgiver og/eller andre rettighedshavere. Indholdet i dette nyhedsbrev kan ikke sidestilles eller erstattes med juridisk rådgivning. Horten er ikke ansvarlig for ukorrekte eller ufuldstændige tekster og figurer. Horten Corporate Newsletter produceres af 727 Redaktionen af dette nummer er afsluttet 1. september Titel: Corporate Newsletter ISSN: (papirform) ISSN: (online) X SIDE 02 CORPORATE NEWSLETTER/leder

3 Indholdsfortegnelse Side 4 Bestyrelsen i erhvervsdrivende fonde Kort gennemgang af reglerne om udpegning, uafhængighed, valg af bestyrelsesmedlemmer samt regler vedrørende medarbejderrepræsentation. Side 7 Rekonstruktion i praksis Overblik over rekonstruktionsprocessen efter indførslen af de nye regler den 1. april Side 10 Lønforhold i krisetider I en ny dom tager Højesteret stilling til, om det er muligt at aftale lønnedgang med umiddelbar virkning. Side 12 Højesteret tilsidesætter medarbejders forpligtelse til at tilbagesælge aktier til arbejdsgiverselskab Ny dom fra Højesteret fastslår, at en medarbejderes pligt til tilbagesalg af aktier i visse tilfælde kan blive tilsidesat helt. Side 15 Læg en ekstra dag til klagefristen Der er udstedt et nyt cirkulære om beregning af frister. Vi guider, så du regner rigtigt. Side 16 Samarbejds muligheder med vandsektoren Ved at indgå samarbejde med et vandselskab, kan private aktører få mulighed for at udnytte vandselskabets særlige viden. Side 19 Nyansatte jurister SIDE 03 CORPORATE NEWSLETTER/indholdsfortegnelse

4 Torsten Hoffmeyer Partner Jim Øksnebjerg Partner Claus Ditlev Poulsen Advokatfuldmægtig CORPORATE FOKUS Bestyrelsen i erhvervsdrivende fonde I artikelserien om fonde er vi nået til ledelsen af en erhvervsdrivende fond. I artiklen gennemgås reglerne om udpegning, uafhængighed og valg af bestyrelsesmedlemmer. Slutteligt gennemgås de særlige regler vedrørende medarbejderrepræsentation i erhvervsdrivende fonde. Udpegning af bestyrelsen Som beskrevet i Corporate Newsletter 01/2011 er en fond blandt andet kendetegnet ved en selvstændig ledelse. Størrelsen af fondsbestyrelsen, og hvorledes den udpeges, skal fremgå af fondens vedtægt. Bestyrelsen skal bestå af mindst tre medlemmer og kan ansætte en direktør. I andre virksomhedsformer består der som regel en form for deltagerdemokrati, hvor virksomhedens ejere/deltagere kan gøre deres indflydelse gældende gennem en generalforsamling, som er den øverste myndighed. I en fond er bestyrelsen øverste myndighed. Det er således bestyrelsens ansvar at forvalte fondens midler i overensstemmelse med fondens formål og langsigtede interesser. Fondsbestyrelsen kan være helt eller delvist selvsupplerende, og/eller udpegningsret kan tillægges fysiske såvel som juridiske personer, f.eks. organisationer. Der gælder ifølge fondslovene og administrativ praksis visse begrænsninger i, hvorledes fondsbestyrelsen kan sammensættes. En del af disse berøres i det følgende. SIDE 04 CORPORATE NEWSLETTER/Bestyrelsen i Erhvervsdrivende fonde

5 Som udgangspunkt skal mindst ét medlem af fondsbestyrelsen være uafhængig i forhold til stifter. Endvidere skal fondsmyndighedens samtykke indhentes, hvis bestyrelsens flertal skal bestå af stifter, stifters ægtefælle eller personer, der står stifter særligt nær (som nærmere beskrevet i fondslovene). Tilsvarende gælder med hensyn til en person, som direkte eller indirekte ejer mere end halvdelen af den stemmeberettigede kapital i et selskab, som stifter en fond. Udtalelser fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indikerer, at kravene til uafhængighed i forhold til stifter søges skærpet i administrativ praksis. I øvrigt gælder ifølge fondslovene visse krav med hensyn til bestyrelsesmedlemmernes bopæl, idet mindst halvdelen af medlemmerne skal være bosat her i landet, medmindre fondsmyndigheden undtager her fra, eller kravet strider mod internationale forpligtelser. Sidstnævnte for hold har betydning i forhold til EU-borgere. Endvidere gælder visse habilitetskrav til det enkelte bestyrelsesmedlem, som skal være myndig og ikke må være under konkurs. Ændringer i sammensætningen af fondsbestyrelsen I den almindelige selskabsret er det fast antaget, at den eller de organer, som udpeger et ledelsesmedlem, tillige har mulighed for at ændre denne udpegning. Dette gælder imidlertid ikke i forhold til medlemmer af bestyrelsen i en fond. Inhabilitet og quorum Ifølge fondslovene må et bestyrelsesmedlem ikke deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem fonden og den pågældende selv eller søgsmål mod den pågældende selv eller om aftaler mellem fonden og tredjemand eller søgsmål mod tredjemand, hvis bestyrelsesmedlemmet deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende imod fondens. Tredjemand kan f.eks. være bestyrelsesmedlemmets ægtefælle eller en juridisk person, hvori bestyrelsesmedlemmet også sidder i bestyrelsen. Hvis bestyrelsesmedlemmet har viden om emnet, er vedkommende berettiget til at orientere den øvrige bestyrelse om faktuelle forhold. Det inhabile bestyrelsesmedlem må imidlertid forlade mødet senest på det tidspunkt, hvor den øvrige bestyrelse begynder egentlige drøftelser af emnet. Ifølge fonds lovene er bestyrelsen beslutningsdygtig, når halvdelen af medlemmerne eller det højere antal, som foreskrives i ved tægten, er til stede. Hvis en fonds vedtægt har regler om valgperioder, eksempelvis en fireårig periode, er det således ikke muligt for de udpegningsberettigede at ændre udpegningen i en valgperiode. Det bemærkes i den forbindelse, at et medlem af en fondsbestyrelse efter administrativ praksis ikke kan afsættes af den øvrige bestyrelse. Dette gælder, uanset vedtægten måtte indeholde bestemmelser om det modsatte. Hvis der i en fondsvedtægt ikke er fastsat valgperioder, er det alene det enkelte bestyrelsesmedlem selv eller fondsmyndigheden, som kan bestemme, at vedkommende skal forlade fondsbestyrelsen, jf. erhvervsfondslovens 15. Det er muligt i vedtægten at indføre kvalifikationskrav til fondsbestyrelses medlemmerne. Hvis de udpegede fondsbestyrelsesmedlemmer herefter ikke længere opfylder disse krav, vil de være forpligtiget til at udtræde af fondens bestyrelse. æ SIDE 05 CORPORATE NEWSLETTER/Bestyrelsen i Erhvervsdrivende fonde

6 CORPORATE FOKUS bestyrelse stemmer som udgangspunkt overens med reglerne om medarbejderrepræsentation i selskabslovgivningen. Erhvervsfondslovens 22 skal således fortolkes i overensstemmelse hermed. Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er således som i den øvrige selskabslovgivning omfattet af princippet om bestyrelses medlemmernes ligestilling. Dog med de særlige modifikationer, som er gældende for de erhvervsdrivende fonde. I henhold til de selskabsretlige regler må bestyrelsen i et aktieselskab i tilfælde, hvor denne på grund af inhabilitet ikke er beslutningsdygtig, henlægge beslutningen til selskabets ejere på en generalforsamling. En fond har ingen ejere, og fondsbestyrelsen har derfor ikke mulighed for at henlægge beslutningen til en generalforsamling. I sådanne tilfælde må bestyrelsen i overensstemmelse med princippet i erhvervsfondslovens 21, stk. 3 anmode om fondsmyndighedens samtykke til dispositionen. Fondsbestyrelsens arbejde Medlemmer af fondsbestyrelser har en række rettigheder og pligter, og der er særlige regler vedrørende disse medlemmers straffe- og erstatningsretlige ansvar. Det enkelte bestyrelsesmedlem har krav på, at bestyrelsesarbejdet udføres i bestyrelsens regi, hvilket blandt andet indebærer, at det som udgangspunkt kun er bestyrelsens medlemmer samt i nødvendigt omfang fondens direktør, revisor eller anden relevant rådgiver, der deltager i møderne. Fondsbestyrelsen bør fastlægge rammerne for sit arbejde i en forretningsorden, uanset en sådan ikke er påkrævet i henhold til fondslovgivningen. Særligt i fonde, hvor der er medarbejderrepræsentation, bør man have en forretningsorden, som nærmere afspejler, hvilke beslutninger medarbejderrepræsentanterne deltager i, og hvilke de er afskåret fra at deltage i, jf. nedenfor om medarbejderrepræsentation. Herudover bør fondsbestyrelsen løbende overveje, om de rammer for arbejdet, som er fastsat i forretningsordenen, er fyldestgørende og tilstrækkeligt beskrivende for den måde, som fondsbestyrelsen reelt arbejder på. Medarbejderrepræsentation Reglerne om medarbejderrepræsentation i erhvervsdrivende fonds Det følger af lighedsgrundsætningen, at alle medlemmer som udgangspunkt har lige rettigheder og pligter. Det betyder således, at alle skal indkaldes på lige fod til bestyrelsesmøderne, samtlige bestyrelsesmedlemmer skal tillige have mulighed for at deltage i den enkelte beslutning. Alle bestyrelsesmedlemmers stemmer har den samme stemmevægt. Alle har den samme tavshedspligt, og alle skal som hovedregel have det samme honorar. Ifølge erhvervsfondslovens 22 deltager eventuelle medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer dog alene i spørgsmål vedrørende fondens erhvervsvirksomhed. De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer skal således deltage i godkendelse af fondens årsrapport og dermed også den nærmere disponering af årets overskud, herunder beslutning om hvor stor en del af overskuddet, der skal benyttes til uddeling. Hvis de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer efterfølgende skal deltage i beslutninger om den nærmere disponering af de uddelinger, som skal foretages i overensstemmelse med fondens uddelingsformål, skal dette fremgå af fondens vedtægt. Denne forskel skyldes, at medarbejderrepræsentanternes ret til at deltage i bestyrelsesarbejdet udspringer af fondens erhvervsvirksomhed. I modsætning til selskaber, hvor der er en ejerkreds, som ved generalforsamling beslutter, hvorvidt overskuddet skal uddeles til ejerne eller forblive i selskabet, er det i en fond overladt til de vedtægtsudpegede bestyrelsesmedlemmer at foretage uddelinger i overensstemmelse med vedtægtens regler om overskudsanvendelse. At give medarbejderne indflydelse på denne del uden vedtægtsmæssig hjemmel ville derfor have givet medarbejderne en større indflydelse i fondsejede virksomheder, end reglerne om medarbejderrepræsentation i andre juridiske personer berettiger til. Hvis du har spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Torsten Hoffmeyer, advokat Jim Øksnebjerg, eller advokatfuldmægtig Claus Ditlev Poulsen, SIDE 06 CORPORATE NEWSLETTER/Bestyrelsen i Erhvervsdrivende fonde

7 Nicolai Dyhr Partner Helle Kofoed Hansen Advokatfuldmægtig Rekonstruktion i praksis Den 1. april 2011 trådte de nye regler om rekonstruktion i kraft. Reglerne erstattede de tidligere gældende regler om betalingsstandsning. Lovændringen tilsigter at effektivisere rekonstruktionsprocessen ved at give gunstigere vilkår for salg og akkordering af gæld for overlevelsesdygtige insolvente virksomheder, kombineret med større kreditorindflydelse i beslutningsprocessen. Reglerne gælder for både fysiske og juridiske personer. Nedenfor vil vi beskrive hovedpunkterne i rekonstruktionsprocessen, rekonstruktionens indhold og formål samt kreditorernes stilling og mulighed for indflydelse under forløbet i henhold til de nye regler. Formålet med en rekonstruktion er enten at opnå en tvangsakkord af skyldnerens gæld og/eller en overdragelse af virksomheden. Rekonstruktion er således en samlebetegnelse for de ændringer, skyldneren kan opnå med rekonstruktionsreglerne i hånden. En af de markante forskelle fra de gamle regler om betalingsstandsning og de nye regler om rekonstruktion er, at den anmeldte rekonstruktion er ultimativ: Hvis rekonstruktionen afbrydes, bliver skyldneren taget under konkursbehandling. En rekonstruktion kan altså ikke blot ophøre, som det var tilfældet under de gamle regler om betalingsstandsning. Såfremt planen eller forslaget forkastes, eller rekonstruktionen af anden grund ophører, mens skyldneren er insolvent, erklæres denne konkurs. æ SIDE 07 CORPORATE NEWSLETTER/Rekonstruktion i praksis

8 En rekonstruktion afvikles overordnet i tre led: 1. Rekonstruktionens indledning 2. Vedtagelse af rekonstruktionsplanen 3. Vedtagelse og stadfæstelse af rekonstruktionsforslaget, hvorved rekonstruktionen gennemføres. 1. Rekonstruktionens indledning Enhver, der er insolvent i konkurslovens forstand, kan anmelde rekonstruktion over for skifteretten. Enhver kreditor kan indlevere begæring om rekonstruktion, men typisk vil det være skyldneren selv, der anmelder rekonstruktion ofte efter aftale med hovedkreditor(erne). Ledelsen varetager som udgangspunkt fortsat driften af virksomheden, dog under rekonstruktørens og tillidsmandens overvågning og instruks. Rekonstruktøren skal samtykke til alle væsentlige dispositioner. Nægter ledelsen at følge rekonstruktørens og/eller tillidsmandens anvisninger, eller er der risiko for, at ledelsen vil råde over selskabet til skade for kreditorerne, kan rekonstruktøren vælge at overtage ledelsen. Alternativt kan rekonstruktør og tillidsmand når som helst vælge at udtræde. Desuden kan rekonstruktøren overtage ledelsen, hvis mindst 25 % af de stemmeberettigede kreditorer fremsætter begæring herom. 2. Rekonstruktionsplanen Ved rekonstruktionens indledning berammer skifteretten det første kreditormøde, der afholdes inden for fire uger efter indledningen. Senest en uge før dette møde sender rekonstruktøren en rekonstruktions plan til kreditorerne. Rekonstruktionsplanen skal indeholde en umiddelbar status og vurdering af skyldnerens aktiver og passiver og en overordnet beskrivelse af formålet med den anmeldte rekonstruktion, det vil sige, hvorvidt der tilstræbes at opnå en tvangsakkord af skyldnerens gæld og/eller en overdragelse af skyldnerens virksomhed, samt hvorledes rekonstruktionen foreslås gennemført. Rekonstruk tøren og den regnskabskyndige tillidsmand skal desuden tage stilling til, om planen er gennemførlig og undersøge, hvorvidt der er omstændigheder til hinder for rekonstruktionens gennemførelse. Ved det første kreditormøde afgør kreditorerne ud fra rekonstruktionsplanen, om rekonstruktionen skal opretholdes. Som kreditor er det vigtigt at deltage aktivt i en rekonstruktion. Afstemnings reglerne er nemlig formuleret således, at rekonstruktions planen vedtages, med mindre et flertal af de stemmeberettigede kreditorer stemmer imod forslaget, og disse kreditorer repræsenterer mindst 25 % af de stemme berettigede kreditorer. Rekonstruktionsplanen er således altid vedtaget, hvis der er mindre end 25 % af skyldnerens kreditorer repræsenteret ved planmødet. Der stemmes efter beløb, idet der kun er stemmeret til de simple kreditorer. I det omfang kreditor dækkes fuldt ud, er der ingen stemmeret. Fordringer, eller dele heraf, der er sikret ved pant, eller fordringer, der tilhører skyldnerens nærtstående, giver ikke stemmeret. Disse regler om fordringernes stemmeret gælder ved alle afstemninger i rekonstruktionsforløbet. Kreditorerne kan på planmødet stille spørgsmål til ledelsen, rekonstruktøren, tillidsmanden, komme med ændringsforslag til planen og tilkendegive, hvad rekonstruktionen bør indeholde for at opnå deres tiltrædelse. Nedstemmes planen, tages skyldneren under konkursbehandling. Vedtages planen, fortsætter rekonstruktionen. Rekonstruktøren er forpligtet til at underrette kreditorerne, hvis forudsætningerne for rekonstruktionsplanen ændres væsentligt. I så fald bliver der afholdt et nyt møde med kreditorerne i skifteretten med henblik på at beslutte, om planen skal ændres, eller om rekonstruktionen skal ophøre med konkurs til følge. SIDE 08 CORPORATE NEWSLETTER/Rekonstruktion i praksis

9 Rekonstruktøren skal sende en redegørelse til kreditorerne senest tre måneder efter rekonstruktionens indledning. I denne redegørelse skal rekonstruktøren oplyse om status for rekonstruktionen og oplyse, hvornår kreditorerne kan forvente at modtage rekonstruktionsforslaget. 3. Rekonstruktionsforslaget Inden seks måneder fra indledningen af rekonstruktionen afholdes et kreditormøde i skifteretten til behandling af rekonstruktionsforslaget. Fristen for afholdelse af mødet vedrørende forslaget kan udsættes i op til fire måneder med kreditorernes accept. Hvis rekonstruktionens indhold er klarlagt på et tidligere tidspunkt, kan mødet afholdes tidligere. Rekonstruktøren skal så vidt muligt fremsende forslaget til alle, der berøres af rekonstruktionen, 14 dage forud for mødet i skifte retten. Rekonstruktionsforslaget er et tilbud til kreditorerne med en specificering af rekonstruktionens vilkår. Forslaget indeholder en beskrivelse af den planlagte overdragelse af virksomheden og/eller en tvangsakkord af skyldnerens gæld, eventuelt kombineret med et moratorium eller en likvidationsakkord. I modsætning til tidligere er der ikke krav om en minimumsdividende i en tvangsakkord efter de nye regler. Forslaget skal redegøre for indholdet i den planlagte virksomhedsoverdragelse og/eller akkorderingen af skyldnerens gæld. Forslaget skal desuden indeholde en statusbalance med oplysninger om aktivernes friværdi samt oplysning om skyldnerens passiver med angivelse af de enkelte fordringshavere. Rekonstruktøren og tillidsmanden skal kommentere skyldnerens statusbalance og redegøre for henholdsvis eventuelle omstødelige og ansvarspådragende forhold, skyldnerens samarbejde med rekonstruktøren og tillidsmanden under rekonstruktions forløbet og vurdere dividenden i tilfælde af skyldnerens konkurs. Uanset størrelsen af den tilbudte dividende eller virksomhedsoverdragelsens vilkår er rekonstruktionsforslaget vedtaget, medmindre et flertal af de stemmeberettigede kreditorer, der er repræsenteret ved mødet, stemmer imod forslaget. En skyldner kan herved få eftergivet sin gæld og uden at betale sine simple kreditorer nogen dividende, hvis kreditorerne udebliver fra afstemningen. Det er muligt at meddele rekonstruktøren fuldmagt til både at stemme for og imod forslaget. Rekonstruktionen er først gyldig, når den er stadfæstet af skifteretten. Indsigelser mod forslaget skal fremsættes senest ved mødet. Skifteretten skal nægte stadfæstelse, hvis det fremlagte materiale er mangel fuldt, hvis akkordforslaget omfatter fordringer, der ikke kan akkorderes, eller hvis én eller flere fordringshavere er tilsagt fordele uden for rekonstruktionen. Rekonstruktionens ophør Medmindre skyldneren bliver solvent eller får vedtaget en tvangsakkord, vil rekonstruktionen ophøre med en konkursbehandling af skyldner. En rekonstruktion i form af en virksomhedsoverdragelse vil dermed også medføre skyldnerens konkurs, medmindre rekonstruktionen tillige omfatter en tvangsakkordering af skyldnerens gæld. Øvrige forhold Med de nye rekonstruktionsregler er der givet kreditorerne et mere fleksibelt regelsæt for at redde værdier og bevare de virksomheder, der vurderes at være overlevelsesdygtige. Der er indført nye regler om håndtering af gensidigt bebyrdende aftaler og pantesikkerheder for virksomheder i rekonstruktion. Som kreditor bør man forholde sig kritisk til rekonstruktionen og aktivt varetage egne interesser. En konkursbehandling kan være at foretrække frem for en rekonstruktion på urimeligt gunstige vilkår for skyldneren. Hvis du har spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Nicolai Dyhr, eller advokatfuldmægtig Helle Kofoed Hansen, SIDE 09 CORPORATE NEWSLETTER/Rekonstruktion i praksis

10 Erik Wendelboe Christiansen Partner Marianne Lage Advokat Lønforhold i krisetider Den fortsatte, ustabile økonomiske situation kan give virksomhederne yderligere anledning til at reducere omkostningerne. Virksomhedernes omkostninger kan reduceres på mange forskellige måder. Ofte vedrører omkostningsreduktion medarbejderne, som typisk udgør en væsentlig omkostningspost. Højesteret har netop taget stilling til, om det er muligt at aftale lønnedgang med umiddelbar virkning. Højesteret har truffet afgørelse i en sag, der omhandlede en aftale om lønreduktion med øjeblikkelig virkning. Aftalen blev indgået som alternativ til afskedigelse. Højesteret skulle tage stilling til, om dette var muligt, eller om en sådan aftale kun kunne træde i kraft med et varsel svarende til medarbejdernes individuelle opsigelsesvarsel. Sagen var tidligere behandlet i byretten og landsretten med to forskellige udfald. Faktum En revisor blev i december 2006 ansat i et revisionsselskab med henblik på senere optagelse som medejer. Lønnen var fastsat til kr pr. måned. I august 2007 blev det meddelt, at han ikke ville blive optaget som del af partnerskabet. Han fik et par dage til at overveje, om han desuagtet ville fortsætte som almindelig ansat. Da han accepterede at fortsætte, blev han orienteret om, at lønnen ville blive nedsat til kr , hvilket han ikke protesterede imod. Ved SIDE 10 CORPORATE NEWSLETTER/Lønforhold i krisetider

11 lønudbetalingen for september var lønreduktionen trådt i kraft. Revisoren opsagde herefter sin stilling og fratrådte ved udgangen af november 2007, men krævede at oppebære kr i en periode fra orientering af lønnedgangen svarende til opsigelsesvarslet. Højesterets dom Højesterets flertal konstaterede, at en arbejdsgiver kan indgå en aftale om, at medarbejderen skal fratræde straks eller på et tidligere tidspunkt end det tidspunkt, hvor en opsigelse fra arbejdsgiverens side kunne være gennemført med den pågældendes individuelle varsel. I tråd hermed fandt Højesterets flertal, at det er muligt at indgå aftale om lønreduktion eller andre væsentlige vilkårsforringelser med et kortere varsel end medarbejdernes individuelle varsel. Hermed afviste Højeste ret, at funktionærlovens 21 udelukker indgåelsen af aftaler, som på nogle punkter stiller medarbejderne dårligere, end hvad der følger af lovens bestemmelser. Højesterets flertal lader dog en dør stå på klem for, at der fortsat kan ske tilsidesættelse af aftaler af denne karakter, idet Højesteret anfører, at sådanne aftaler efter omstændighederne vil kunne tilsidesættes i med før af almindelige ugyldighedsregler, herunder navnlig aftalelovens 36. Her kunne Højesteret have haft som forudsætning for godkendelse af aftalen om lønreduktion, at der var tale om en klar og overskuelig aftale, hvor det kendte alternativ ville have været afskedigelser, således at aftalen også indeholdt et væsentligt element i medarbejderens favør. Én dommer fandt imidlertid, at den aftalte lønnedgang var at sidestille med en opsigelse, hvorfor højesteretsdommeren ud fra formålet af funktionærlovens 21 kom til det resultat, at medarbejderen ikke kunne give afkald på sit varsel. Denne højesteretsdommer fandt, at den omstændighed, at aftalen var et alternativ til opsigelse, ikke gjorde, at aftalen indebar en særlig fordel for medarbejderen. Derfor ville højeste retsdommeren i øvrigt i overensstemmelse med landsrettens resultat tilsidesætte aftalen. Lønreduktioners øvrige konsekvenser Højesteret har nu stadfæstet, at en aftale om lønreduktion som udgangs punkt kan aftales, men det er dog væsentligt at holde sig for øje, at en regulering af medarbejdernes løn, der medfører en lønnedgang for medarbejderne, altid vil være en væsentlig ændring af ansættelsesforholdene. Såfremt en aftale om lønregulering ikke kan indgås, skal ændringen derfor varsles med medarbejdernes individuelle opsigelsesvarsel. Som konsekvens af, at der er tale om en væsentlig ændring, kan medarbejderne vælge at anse sig som opsagt af virksomheden, hvis de ikke accepterer ændringen, og fratræde med udløbet af deres opsigelses varsel. Virksomheden har i situationer, hvor en lønnedgang varsles, ikke kontrol over, om en eller flere medarbejdere, herunder nøglemedarbejdere, vælger at anse sig som opsagte og fratræder med udgangen af deres opsigelsesvarsel, hvilket kan få negative konsekven ser. Forinden medarbejderne generelt varsles ned i løn, bør det derfor på forhånd afklares, om medarbejderne er indstillet på at acceptere lønnedgangen i hvert fald i forhold til nøglemedarbejdere. Det er ved varslet lønnedgang også væsentligt at være opmærksom på, at beskyttede medarbejdere, så som arbejdsmiljørepræsentanter, med arbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer eller tillidsrepræsentanter, skal håndteres efter de gældende fagretlige regler vedrørende afskedigelse, hvilket kan komplicere processen for så vidt angår disse. Det er således vigtigt, at en lønnedgang forberedes og overvejes ganske grundigt, både ansættelsesretligt men også personalepolitisk. Overenskomstregulerede virksomheder Hvis virksomheden er overenskomstreguleret, kan overenskomsterne sætte en begrænsning for mulighederne for lønreduktion. Er der tale om normallønsoverenskomster, vil både normaltimelønnen og tillægssatserne være udtryk for den aflønning, der i overenskomstperioden er aftalt mellem overenskomstparterne, og det er overenskomst parterne, som kan ændre herpå ved aftale. Det vil derfor ikke være muligt for den enkelte arbejdsgiver at varsle lønnedgang individuelt eller kollektivt. Det vil også være i strid med overenskomsten at indgå aftale om dette med lønmodtagerne. Alternative omkostningsreduktioner Det er muligt at regulere virksomhedens lønomkostninger for en midlertidig periode med indførelse af arbejdsfordeling. Dette vil dog for virksomheder, der ikke har en overenskomstmæssig hjemmel hertil, kræve, at samtlige medarbejdere accepterer arbejdsfordelingen, og at ordningen i øvrigt opfylder de retningslinjer, som findes i reglerne om supplerende dagpenge. Et alternativ vil være reduktion i medarbejderstyrken. Kollektive afskedigelser er reguleret via lovgivning, som har til formål at sikre medarbejderne information og medindflydelse, før beslutningen om masseafskedigelse træffes. Hvis en virksomhed påtænker at gennemføre kollektive afskedigelser, er der en række processuelle regler, som skal overholdes, herunder forhandlinger med medarbejderne før den endelige beslutning træffes. Dette kan føre til en mindre forsinkelse af afskedigelsernes effektuering. Kollektive afskedigelser Både i forbindelse med afskedigelser i større omfang omfattet af lov om masseafskedigelser og afskedigelser, som i antal ikke medfører, at reglerne skal anvendes, skal der ske en udvælgelse af de medarbejdere, som skal afskediges. Udgangspunktet i dansk ret er, at det er overladt til arbejdsgiverens frie skøn, hvilke medarbejdere, der bedste kan undværes. Der er dog tilfælde, hvor arbejdsgiverens frie skøn er under lagt særlige hensyn, så medarbejderne sikres mod diskrimination, f.eks. på grund af alder, handicap, barsel, graviditet, men også hensyn til lang anciennitet skal medinddrages i forbindelse med udvælgelsen af medarbejderne. Derfor er det væsentligt at sikre dokumentation for udvælgelseskriterierne. Virksomhederne skal også ved udvælgelsen af medarbejderne være opmærksomme på beskyttede medarbejdere så som tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og elever. En anden effekt af en varslet lønnedgang er, at det kan skabe en meget dårlig stemning blandt medarbejderne. Det vil ofte blive opfattet negativt. Derfor bør det nøje overvejes om et alternativ til en generel lønnedgang kunne være opsigelse af et mindre antal medarbejdere. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Erik Wendelboe Christensen, eller advokat Marianne Lage, SIDE 11 CORPORATE NEWSLETTER/Lønforhold i krisetider

12 Erik Wendelboe Christiansen Partner Hans Christian Pape Partner Marianne Lage Advokat Højesteret tilsidesætter medarbejders forpligtelse til at tilbagesælge aktier til arbejdsgiverselskab Selv om lovgiver med aktieoptionsloven ønskede at afhjælpe den dengang eksisterende retsusikkerhed og sikre, at ordninger om finansielle instrumenter i ansættelsesforhold blev lettere at administrere, opstår der fortsat retstvister ved de danske domstole som følge af ordningernes mangeartede indhold. Højesteret har senest skulle tage stilling til en medarbejders tilbagesalgspligt i henhold til et aktieinvesteringsprogram. Aktieoptionsloven Den 1. juli 2004 trådte aktieoptionsloven i kraft. Aktieoptionsloven kom til at gælde for aktieaflønning, der giver en lønmodtager ret til som led i ansættelsesforholdet at købe eller tegne aktier eller anparter på et senere tidspunkt. Aktieoptionsloven regulerer således kun aktie aflønning, som giver mulighed for køb eller tegning af aktier på et senere tidspunkt. Medarbejderens umiddelbare erhvervelse af aktier er der imod ikke omfattet af loven. Et af de centrale elementer i aktieoptions loven er en regulering af medarbejderens ret til at medtage den tildelte aktieaflønning i fratrædelsessituationen, sådan at medarbejderen ved egen opsigelse mister tildelt aktieaflønning, som ikke er udnyttet, mens medarbejderen ved selskabets opsigelse bevarer alle eksisterende rettigheder vedrørende tildelt aktieaflønning og får mulighed for forholdsmæssig andel i forestående tildelinger. For de incitamentsordninger, som ikke er omfattet af aktieoptionsloven, vil tidligere retspraksis efter funktionærlovens 17 a og aftalelovens 36 fortsat være relevant. Baggrund Sagen vedrørte en medarbejder, der var ansat i en lederstilling hos en virksomhed. Medarbejderen blev i 2005 tilbudt at deltage i et investerings program, hvor han opnåede mulighed for at erhverve aktier i virksomhedens moderselskab. Aktierne blev erhvervet gennem et agentselskab i Luxembourg. Agenten bevarede efter aftale ejendomsretten til aktierne på investorernes vegne, herunder medarbejderne, og udøvede visse rettigheder over disse. De økonomiske fordele tilfaldt investorerne. Aktierne skulle efter aftalen tilbagesælges, hvis medarbejderen fratrådte sin stilling i virksomheden. Medarbejderen blev SIDE 12 CORPORATE NEWSLETTER/Højesteret tilsidesætter medarbejders

13 opsagt i december 2006 og derfor pålagt at afstå aktierne til virksomheden til markedskurs. Herefter nedlagde medarbejderen blandt andet påstand om, at ordningen var omfattet af bestemmelserne i funktionærlovens 17 a, af aktieoptionsloven samt af aftalelovens 36, og at han derfor ikke var forpligtet til at tilbagesælge aktierne, men havde ret til at erhverve og beholde dem. Hidtidig retspraksis om tilbagekøbsbestemmelser De danske domstole har tidligere taget stilling til tvister om tilbagekøbs klausuler. I 2003 tog Sø- og Handelsretten i den såkaldte Exiqon-sag stilling til, om et selskab kunne gøre en bestemmelse om tilbagekøb af en medarbejders aktier gældende, når funktionæren forlod virksomheden. I den pågældende sag havde medarbejderen under sit ansættelsesforhold tegnet aktier i selskabet. Aktieordningen indeholdt blandt andet en klausul om, at selskabet havde ret til at kræve aktierne tilbage til den oprindelige købskurs med et tillæg på en rente på 10 %, såfremt medarbejderen forlod virksomheden inden tre år. Medarbejderen blev opsagt, og i den forbindelse blev hun anmodet om at tilbagesælge aktierne til selskabet. Sø- og Handelsretten lagde til grund, at aktiebesiddelsen ikke var udtryk for en vederlæggelse af medarbejderen, der kunne sidestilles med en ydelse omfattet af funktionærlovens 17 a. Tilbagekøbsklausulen blev derfor ikke tilsidesat i medfør af funktionærlovens 17 a. Imidlertid lagde Sø- og Handelsretten til grund, at tilbagekøbsklausulen gav selskabet en ensidig ret, som udelukkende var fastsat i selskabets interesse, og som selskabet kunne gøre brug af uanset selskabets økonomiske situation eller aktiernes værdi på tilbagekøbstidspunktet. På denne baggrund var det urimeligt at gøre klausulen gældende, navnlig i en situation hvor medarbejderen blev afskediget uden at have givet rimelig anledning dertil og uden at have haft indflydelse på ansættelsesforholdets varighed. Tilbagekøbsklausulen blev derfor tilsidesat i medfør af aftalelovens 36. Det modsatte resultat kom Sø- og Handelsretten til i den såkaldte Simcorp-sag i I denne sag fratrådte medarbejderen som følge af en fratrædelsesaftale. Der var tvist mellem parterne om, hvem som havde givet anledning til fratrædelsen, men Sø- og Handelsretten kom frem til, at tilbagesalgsklausulen ikke skulle tilsidesættes efter aftale lovens 36. Sø- og Handelsretten kom til dette resultat efter en samlet vurdering af fratrædelsesaftalen og baggrunden for denne samt under hensyn til, at det ikke var bevist eller sandsynliggjort, at der efter tilbagesalget ville ske værdistigning af selskabet. Landsrettens vurdering i den netop afgjorte højesteretssag Før Østre Landsret kunne tage stilling til det materielle i sagen, skulle landsretten først tage stilling til, om sagen kunne anlægges mod den danske arbejdsgiver, om sagen kunne behandles ved en dansk domstol, og om dansk ret skulle finde anvendelse. Aktierettighederne var tildelt i det danske selskabs udenlandske moderselskab, og der var i aftalerne om aktietegningsordningen anført, at parterne havde indgået aftale om, at domstolene i Luxembourg skulle være rette værneting for eventuelle tvister, og at luxembourgsk ret skulle finde anvendelse. æ SIDE 13 CORPORATE NEWSLETTER/Højesteret tilsidesætter medarbejders

14 Østre Landsret vurderede på baggrund af sagens omstændigheder, herunder vidneforklaringer, at tildeling af aktierne i moderselskabet til de ansatte måtte anses for et sådant led i ansættelsesforholdet, at krav vedrørende aktieinvesteringsordningen kunne rettes direkte mod den danske arbejdsgiver. Landsretten tilsidesatte begge bestemmelser om anvendelse af luxembourgsk domstol og lovvalg også med henvisning til, at aftalen var indgået som led i et dansk ansættelsesforhold. Medarbejderen kunne derfor påberåbe sig de ufravigelige regler i funktionærlovens 17 a, aktieoptionsloven og aftalelovens 36. Østre Landsret fandt derimod ikke, at de tildelte rettigheder efter deres udformning var omfattet af funktionærlovens 17 a eller af aktieoptions loven. Landsretten fandt heller ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte tilbagesalgspligten efter aftalelovens 36, da medarbejderne var gjort opmærksomme på risikoen og var anbefalet at søge juridisk rådgivning, og da det ikke var godtgjort eller sandsynliggjort, at aktierne havde en højere værdi end den pris, aktierne blev tilbagesolgt til. Højesterets vurdering Højesterets flertal på tre ud af fem dommere fandt, at man ved vurderingen af, om tilbagesalgspligten skulle tilsidesættes efter aftale lovens 36, måtte tage udgangspunkt i, at adgangen til det særlige investeringsprogram var opnået i kraft af ansættelsen. Flertallet lagde vægt på, at investeringsprogrammet i første række var begrundet i et ønske om at fastholde medarbejderen, samt at medarbejderen var blevet opsagt af virksomheden, uden at opsigelsen skyldtes misligholdelse fra medarbejderens side. Højesterets flertal fandt det herefter urimeligt at gøre tilbagesalgspligten gældende i det konkrete tilfælde. Højesteret henviste også til hensynene bag aktieoptionsloven. Højesteret fandt herefter, at medarbejderen var berettiget til at bevare sine aktier som om, han fortsat var ansat. med arbejderes køb af aktier kan blive tilsidesat helt, hvis det under hensyn til de konkrete omstændigheder er urimeligt at opretholde dem. Det synes herved særligt at være afgørende, om det er virksomheden eller medarbejderen, der har opsagt ansættelsesforholdet, og om der har været rimelig anledning til opsigelsen. Højesterets flertal henviste i dommens præmisser til dette helt grundlæggende princip fra aktieoptions loven og udstrakte derved principperne bag loven til også at have betydning for ordninger, som ikke er omfattet af loven. Det må derfor fremtidig forventes, at aftaler vedrørende finansielle instrumenter tildelt som led i et ansættelsesforhold, som i tilfælde af medarbejdernes fratræden stiller medarbejderne ringere end ved fortsat ansættelse, vil blive tilsidesat i medfør af aftalelovens 36 i situationer, hvor medarbejderen opsiges uden at have givet rimelig anledning hertil. Muligvis kan tilbagekøbsbestemmelser opretholdes i en sådan situation, hvis der er fastsat en tilbagekøbspris, som er gunstig for medarbejderen. Højesterets dom lægger dog ikke umiddelbart op til dette. Det er væsentligt at være opmærksom på, at Højesterets dom betyder, at et arbejdsgiverselskab ikke kan være sikker på at kunne opretholde en tilbagekøbsklausul. Det er formentlig fremover nødvendigt at sondre mellem, hvorvidt medarbejderen er en good leaver (som siges op uden at have givet anledning til det) eller bad leaver (som selv siger op eller som siges op med rimelig grund), idet dette princip fra aktie optionsloven synes at gå igen i Højesterets begrundelse. Det kan af praktiske årsager være relevant for selskaber at kunne tilbage købe aktier, som medarbejdere ejer i tilfælde af medarbejderens fratræden. Højesteret tager ikke i dommen direkte stilling hertil, men det er vores vurdering, at der fortsat vil være mulighed for at opretholde en bestemmelse, som giver selskabet ret til at tilbagekøbe aktier, også fra en good leaver, såfremt ordningen sikrer, at medarbejderne ikke lider noget væsentligt værditab, eksempelvis ved etablering af en såkaldt differenceafregningsmodel, som udligner medarbejderens potentielle tab som følge af tilbagesalget. Mindretallet på to dommere fandt derimod, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte aftalerne om tilbagesalg af aktierne ved fratræden i medfør af aftalelovens 36. Mindretallet lagde til grund, at medarbejderne i kraft af deres uddannelse og erhvervserfaring havde en betydelig, økonomisk indsigt, at de var blevet gjort opmærksomme på, at der var tale om en højrisiko illikvid investering, og at aktierne er solgt tilbage til samme pris, uanset om medarbejderne har været bad leaver eller good leaver. Højesterets signal Højesterets dom betyder, at tilbagekøbsordninger vedrørende En alternativ metode til at sikre selskabets rådighed over aktierne kan være at lade medarbejderaktier tilhøre en særlig aktieklasse, hvortil der er knyttet en generel indløsningsadgang ved bestemte begivenheders indtræden. En sådan ordning betyder dog blandt andet, at de gunstige skatteregler i ligningslovens 7H ikke kan anvendes. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Erik Wendelboe Christensen, advokat Hans Christian Pape, eller advokat Marianne Lage, SIDE 14 CORPORATE NEWSLETTER/Højesteret tilsidesætter medarbejders

15 Jan E. Jørgensen Advokat Læg en ekstra dag til klagefristen Nyt cirkulære om beregning af frister I en række love er der fastsat regler om frister typisk klagefrister. For eksempel er der i planlovens 60 fastsat en klagefrist på fire uger. Det er typisk naboer, der klager over nye byggerier, som kan føre til, at byggeriet må standses midlertidigt eller permanent. I sjældne tilfælde kan en klage medføre, at et byggeri må rives ned. Som bygherre eller lejer i et kommende byggeri har det af samme grund stor interesse at vide, om der er klaget over en lokalplan eller byggetilladelse, inden fristens udløb. Det har imidlertid vist sig at være vanskeligt i praksis at beregne denne og andre frister, da lovgivningen ikke udtrykkeligt tager stilling til, fra hvornår de fire uger begynder at løbe. Fire uger fra hvornår? I planlovens anvendes udtrykket: inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt. Meddelelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor modtageren har fået brevet i hænde altså den dag, hvor brevet er dumpet gennem postkassen, hvad enten modtageren er hjemme eller ej. at Ankestyrelsen (tidligere Den Sociale Ankestyrelse) pr. 1. januar 2009 har besluttet at anse afgørelser sendt med almindelig post (A-brev) for først at være kommet frem to dage efter, at afgørelsen er dateret og afsendt. Ankestyrelsen har som begrundelse for ændringen blandt andet anført, at styrelsen ofte er blevet mødt med det argument, at posten først er kommet frem til klageren senere end en dag efter afsendelsen. Fire uger + to dage Justitsministeriet har derfor nu i cirkulæreform meddelt, at det i forbindelse med beregning af en klagefrists begyndelsestidspunkt, jf. forvaltningslovsvejledningens pkt. 211, fremover i almindelighed bør lægges til grund, at afgørelser sendt som A-brev først er kommet frem til modtageren to dage efter, at afgørelsen er dateret og overgivet til postbesørgelse. I de gode gamle dage kunne man regne med, at postvæsenet bragte A-post ud dagen efter afsendelsen, og af samme grund har offentlige myndigheder haft en formodningsregel gående ud på, at et brev afsendt med A-post var fremme hos modtageren dagen efter brevets datering. Hvis modtageren kunne dokumentere, at brevet havde været længere undervejs f.eks. som følge af konkret påviste uregelmæssigheder i post udbringningen, så ville klagefristen blive beregnet fra dette senere tids punkt. I praksis er det svært at løfte denne bevisbyrde, men dog ikke umuligt, hvilket illustreres af sagen Kolding City Camp mod Naturklage nævnet, der er refereret i Miljø retlige Afgørelser og Domme (MAD) B. Her lagde retten til grund, at et brev først var kommet frem tre dage efter brevets datering. I retssagen blev der henvist til en undersøgelse fra Post Danmark, som også er baggrunden for, at Justitsministeriet nu har udsendt et cirkulære om en ændring af formodningsreglen. Mange breve er forsinket Undersøgelsen dokumenterer, hvad de fleste nok havde på fornem melsen, at man bestemt ikke kan være sikker på, at et A-brev kommer frem dagen efter afsendelsen. 93,3 % af alle A-breve var fremme ved modtageren dagen efter afsendelse, 99,2 % var fremme på 2. dagen, 99,8 % på 3. dagen og 99,9 % på 4. dagen. Sagt bagvendt, så var hele 6,7 % af samtlige breve sendt som A-post forsinket en dag eller mere. På dag nummer to er det dog næsten alle breve, der er kommet frem til modtageren. For B-breves vedkommende bør det i almindelighed lægges til grund, at klagefristen beregnes med udgangspunkt i, at afgørelsen er nået frem til modtageren fem dage efter, at afgørelsen er dateret og overgivet til postbesørgelse. Hvis der står noget andet i lovgivningen om, hvornår klagefristen begynder at løbe, vil disse bestemmelser naturligvis være gældende. Det vil også fortsat være gældende, at hvis en klager konkret kan dokumentere, at et brev er kommet frem endnu senere, så vil klagefristen først begynde at løbe fra dette tidspunkt. Konsekvenser En kommune, der eksempelvis ønsker at vente med at udstede en byggetilladelse inden for et lokalplanområde, indtil fristen for at klage over den pågældende lokalplan er udløbet, skal derfor fremover huske, at fristen i praksis først udløber to dage + fire uger efter, at kommunen har skrevet til dem, der har gjort indsigelse over for lokalplanen. Husk også, at hvis fristen udløber en lørdag, søndag eller en helligdag, så udløber fristen den førstkommende hverdag. Hvis man som bygherre ønsker at være på den sikre side og af den grund vil vente med at igangsætte et projekt, indtil klagefristen er udløbet, skal man frem over regne med en ekstra dag. Folketingets Ombudsmand har tidligere udtalt sig kritisk om formodningsreglen, da borgeren skal have den tid til at klage, som der er lagt op til i lovgivningen, og han har ydermere gjort Justitsministeriet opmærksom på, Hvis du har spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Jan E. Jørgensen, SIDE 15 CORPORATE NEWSLETTER/Læg en ekstra dag til klagefristen

16 Klavs V. Gravesen Partner Line Markert Juniorpartner Samarbejdsmuligheder med vandsektoren Ny vejledning bekræfter det begrænsede rum for samarbejde mellem vandselskaber og private virksomheder om tilknyttede aktiviteter. Hvad er tilknyttede aktiviteter? Vandselskaber vil i forbindelse med udførelse af deres hovedopgave, levering af vand eller behandling af spildevand, ofte udføre en række støttefunktioner i nær tilknytning hertil. Vand selskabets udøvelse af disse tilknyttede aktiviteter reguleres af den såkaldte TA-bekendtgørelse, som er udstedt med hjemmel i vandsektorlovens 18, stk. 3. Bekendtgørelsen indeholder en udtømmende liste over, hvilke tilknyttede aktiviteter, der er tilladte i henhold til omtalte lov givning. En tilknyttet aktivitet skal have en naturlig og snæver sammenhæng med hovedvirksomheden, men kan have et væsentligt mindre omfang såvel økonomisk som arbejdsmæssigt end hovedvirksomheden. Hvor vandselskabernes hovedaktiviteter er underlagt prisloftregulering og princippet om, at driften skal hvile i sig selv, skal vand selskaberne udøve tilknyttede aktivitet på kommercielle vilkår. Som udgangspunkt skal sådanne aktiviteter drives i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar. Dette udgangspunkt fraviges dog, hvis den samlede omsætning med tilknyttede aktiviteter er på mindre end 2 mio. kr. Omsætningsgrænsen er sat lavt for at forhindre vandselskabet i at konkurrere med private virksomheder på urimelige vilkår. Hidtil lovlige aktiviteter TA-bekendtgørelsens krav om, at tilknyttede aktiviteter skal være tæt knyttede til hovedvirksomheden, begrænser vandselskabernes adgang til at udvikle nye initiativer. Selskaberne kan dog fortsætte igangværende og hidtil lovlige aktiviteter. Om en aktivitet var lovlig inden vandsektorlovens ikrafttræden, vil oftest bero på en vurdering af vandforsyningsloven eller miljøbeskyttelsesloven. Hvilke tilknyttede aktiviteter kan være interessante for private Tilknyttede aktiviteter kan beskrives som den produktion eller salg af et produkt, en tjenesteydelse eller lignende, som vandselskaberne leverer ud af huset. Ved at indgå i samarbejde med et vandselskab, kan branchens private aktører få mulighed for at udnytte vandselskabets særlige viden, der kommer fra den daglige drift af en række opgaver, f.eks. optimering af systemer og processer og SIDE 16 CORPORATE NEWSLETTER/Samarbejds muligheder med vandsektoren

17 optimering af miljøbesparende foranstaltninger. På samme måde kan samarbejde med vandselskaberne give private virksomheder gode muligheder for at teste og udvikle nye produkter, f.eks. rensemetoder, systemer til overvågning af anlæg, indsamling af data eller lignende. Parterne kan gennemføre et samarbejde omkring forsøgsordninger eller i forbindelse med implementering af metoderne. De nye regler tilskynder vands elskaberne til at deltage i sam arbejde med private aktører om tilknyttede aktiviteter. For at fremme projekter som ovenstående er omsætningen fra TA-selskaber, hvor private ejer mere end 60 % af ejerandelene, undtaget fra omsætnings kravet i TA-bekendtgørelsens 5, stk. 2. På grund af omsætnings grænserne, som i øvrigt gælder for vandselskabernes deltagelse i tilknyttede aktiviteter, kan det være attraktivt for vandselskaberne at deltage i aktiviteter, hvor en privat aktør er primær interessent. Vandselskaberne er imidlertid fortsat bundet af begrænsningerne i bekendtgørelsens 2, dels af hvilke aktiviteter, der må udøves, og dels af aktiviteternes arbejdsmæssige og økonomiske omfang i forhold til hovedvirksomheden. Afhængig af de konkrete situationer kan dette for visse selskaber medføre en begrænsning af samarbejdet med den private sektor i forhold til tidligere. Økonomisk opbakning til samarbejde Private virksomheder, der ønsker at indgå i et samarbejde med forsyningsvirksomheder om tilknyttede aktiviteter, har mulighed for sammen med vandselskaberne at ansøge Vandsektorens Teknologi udviklingsfond. Fonden giver tilskud til projekter, der kan forbedre vandsektorens effektivitet og kvalitet, herunder udvikling af teknologier, metoder og ledelsessystemer gennem dataindsamling, evaluering af tests og pilotprojekter til afprøvning af konkrete løsninger. Fonden opfordrer til, at branchens aktører samarbejder og tilskynder endvidere projekter, som medfører konkrete effektivitets-, kvalitets-, og miljøforbedringer for vandsektorens forsyninger og de tilsluttede forbrugere. Projektet skal tage udgangspunkt i at dække et forsyningsrelateret behov og følgelig understøtte et markedspotentiale ved at omsætte teknologi til værdiskabelse. Fonden lægger i den forbindelse vægt på resultaternes potentiale for de deltagende virksomheders forretningsudvikling gennem udveksling af teknologi, viden, ekspertise, faciliteter, personer mm. Projektidéerne kan med fordel understøtte eksport af f.eks. vandteknologi. Håndtering af el- og varmeproduktion i spildevandsselskaber Mange spildevandsselskaber producerer energi på basis af f.eks. biogas og genvundet energi fra behandling af spildevandsslam. Salg af energi som overskuds- eller biprodukter vil som udgangspunkt være en til knyttet aktivitet under den forudsætning, at spildevandsselskabet er nettosælger, det vil sige såfremt selskabet producerer mere, end selskabet forbruger samlet set pr. år. Private virksomheder har mulighed for at udnytte vandselskabernes overskudsprodukter gennem køb af biogas eller ved at opnå udvindings rettigheder til biogassen, således at den private part får en direkte adgang til energikilden. Hvis du har spørgsmål til artiklen eller den nye TA-bekendtgørelse, er du velkommen til at kontakte advokat Klavs V. Gravesen, eller advokat Line Markert, SIDE 17 CORPORATE NEWSLETTER/Samarbejds muligheder med vandsektoren

18 Horten etablerer ny afdeling med fokus på kommercielle tvister og voldgift Pr. 1. september har Horten samlet en række væsentlige juridiske specialer i en ny afdeling under navnet Commercial Disputes & Arbitration. Afdelingen består af erfarne advokater med speciale i dansk og international voldgift og alle former for kommercielle tvister - herunder erstatningsansvar, bestyrelses- og ledelsesansvar, tingskade, produktansvar, fuldbyrdelse og entrepriseretlige tvister - samt søret, luftret og transportret, folkeret, international privatret, erhvervs - straffe ret og instruktion af udenlandske advokater. Disse specialer er ikke nye hos Horten. Vi har bistået adskillige danske og internationale virksomheder inden for voldgift og tvister i mange år. Det nye er, at vi samler kompetencerne i en ny juridisk afdeling, der har fuldt fokus på dette vigtige område, som får stadig større betydning for virksomhedernes forretning i takt med globaliseringen. Samtidig har vi gennem 2011 budt velkommen til en række stærke profiler inden for særligt international voldgift og fuldbyrdelse, sø-, luft- og transportret samt professionelt ansvar. Partner Christian Johansen står i spidsen for Commercial Disputes & Arbitration sammen med partnere Niels Schiersing, Torben Steffensen og Jakob S. Arrevad. Herudover består afdelingen af senioradvokater Jacob Møller Dirksen, Krester Krøger Kjær samt advokater Frederik Nygaard Jespersen og Signe Dierks Hansen og advokat fuldmægtige Charlotte Yun Linde og Tanja Nielsen. Med etableringen af Commercial Disputes & Arbitration har Horten nu 11 juridiske afdelinger, der samarbejder om at yde full-service juridisk rådgivning i særklasse til vores mange klienter. Commercial Dispute & Arbitrations partnergruppe Christian Johansen Niels Schiersing Torben Steffensen Jakob S. Arrevad SIDE 18 CORPORATE NEWSLETTER/Horten etablerer ny afdeling

19 Nyansatte jurister i Horten Siden sidste nummer har vi i Horten budt velkommen til følgende jurister: Advokat og juniorpartner Alex Puggaard Miljøret og offentlig ret Advokatfuldmægtig Mark Villingshøj Nielsen Miljøret og offentlig ret Advokatfuldmægtig Jesper Husmer Vang Offentlig ret Horten styrker partnerkredsen med interne og eksterne kræfter Advokat Heidi Steen Jensen og advokat Line Markert er optaget som juniorpartnere og advokat Nicolai Dyhr er udnævnt til partner pr. 1. juli Endvidere er advokat Alex Puggaard indtrådt i Hortens partnerkreds som juniorpartner pr. 15. juli Med de fire nye partneroptagelser styrker Horten partnerkredsen inden for immaterialret, it-ret og markedsføringsret, energi- og forsyningsret, rekonstruktion og insolvens samt miljøret. Line Markert, juniorpartner - energi- og forsyningsret Line Markert er specialiseret inden for energi- og forsyningsområdet og den generelle kommunalret. Gennem de seneste fem år har hun været en drivende kraft i Hortens energi- og forsyningsgruppe særligt i forbindelse med liberaliseringen af forsyningssektoren. Hun har stor erfaring med den indgående offentligretlige regulering på området og særlig ekspertise inden for organisering og omstrukturering af energi- og forsyningsvirksomheder. Line Markert har endvidere stor erfaring inden for offentlig ret og OPS/OPP. Alex Puggaard, juniorpartner - miljøret Alex Puggaard har på få år markeret sig som en profil inden for miljøret og er bredt anerkendt på miljøretsområdet. Alex Puggaard rådgiver både virksomheder og offentlige myndigheder om miljø- og forvaltningsretlige problemstillinger og har ført et stort antal retssager for by- og landsret. Han har erfaring som miljøretsadvokat fra Kammeradvokaten og Lind Cadovius, og senest har han været konstitueret landsdommer ved Østre Landsret. Alex Puggaard er endvidere en erfaren underviser og medforfatter til en række bøger om miljøret i samarbejde med professor Karsten Revsbech. Heidi Steen Jensen, juniorpartner immaterialret, it-ret og markedsføringsret Heidi Steen Jensen er del af Hortens afdeling for immaterialret og teknologi med speciale i krydsfeltet mellem immaterialret, it-ret og markedsføringsret. Heidi Steen Jensen er certificeret it-advokat. Hun har særlig erfaring med internetrelaterede emner og er blandt landets førende advokater inden for online markeds føring, brug af vare mærker på internettet og sociale medier. Heidi Steen Jensen har stor rets sagserfaring og har tillige ført en lang række sager ved Forbruger ombudsmanden og Domæneklagenævnet. Nicolai Dyhr, partner - rekonstruktion og insolvens Nicolai Dyhr er en erfaren rekonstruktør. Han blev optaget som juniorpartner i Hortens afdeling for rekonstruktion og insolvens i juni 2009 og har siden bidraget markant til Hortens position på området. Nicolai Dyhr rådgiver såvel kreditorer som ledelsen i nødlidende virksomheder. Han har med succes gennemført et betydeligt antal rekonstruktioner og har endvidere stor erfaring med tilsynsarbejde og kuratorerhverv samt førelse af retssager. SIDE 19 CORPORATE NEWSLETTER/Nyansatte jurister i Horten

20 Horten er blandt landets førende advokatfirmaer. Vi rådgiver erhvervslivet og den offentlige sektor inden for alle juridiske specialer og har et bredt internationalt netværk. Vi er 235 medarbejdere, heraf 110 jurister, der står klar til at tage hånd om din virksomheds behov for løsningsorienteret juridisk rådgivning. Corporate Newsletter på horten.dk Du kan også læse nye og gamle udgaver af Corporate Newsletter på vores hjemmeside Her kan du ligeledes opdatere dine abonnementsoplysninger og tilmelde dig Corporate Newsletter som onlinemagasin samt Hortens elektroniske nyhedsbreve inden for en lang række juridiske specialer. Horten Philip Heymans Allé 7 Box Hellerup Tlf Fax

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Af advokat Anders Rubinstein, M&A Corporate, Bech-Bruun Advokatfirma En ny principiel Højesteretsdom 1 begrænser selskabers

Læs mere

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven.

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion Nye regler om rekonstruktion Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Når de vedtagne ændringer træder i kraft, ophører de i dag

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. juni 2011

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. juni 2011 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. juni 2011 Sag 53/2010 (2. afdeling) Henrichsen & Co. Statsautoriseret Revisionsaktieselskab (advokat Søren Narv Pedersen) mod A (advokat Søren Noringriis, beskikket)

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. juni 2011

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. juni 2011 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. juni 2011 Sag 317/2009 (2. afdeling) Nikolaj Ærtebjerg (advokat Arvid Andersen) mod MACH ApS (advokat Jens Lund Mosbek) I tidligere instans er afsagt dom af Østre

Læs mere

Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne. Ole Borch, partner

Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne. Ole Borch, partner Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne Ole Borch, partner Rekonstruktionsinstituttet i fugleperspektiv Processen kan initieres af både skyldneren og en kreditor Skyldneren kan ikke

Læs mere

Bestyrelsesmedlemmers rettigheder, pligter og ansvar

Bestyrelsesmedlemmers rettigheder, pligter og ansvar Bestyrelsesmedlemmers rettigheder, pligter og ansvar 8. august 2013 Esbjerg Forsyning A/S Ravnevej 10 6705 Esbjerg Ø Telefon 7614 2414 Fax 7614 2485 www.esbjergforsyning.dk post@esbjergforsyning.dk Bestyrelsesmedlemmernes

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HØRSHOLM VAND APS (CVR-NR. 32 44 71 04)

VEDTÆGTER FOR HØRSHOLM VAND APS (CVR-NR. 32 44 71 04) Horten Advokat Line Markert Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 159489 VEDTÆGTER FOR HØRSHOLM VAND APS (CVR-NR. 32 44 71 04) J:\TOJ - GBS\bestyrelsesmøder\28052013\Vedtægter

Læs mere

Vedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a.

Vedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. Vedtægter for Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. SELSKABETS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1 Selskabets navn er Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. Selskabet driver endvidere

Læs mere

Forretningsorden. for bestyrelsen i AquaDjurs as

Forretningsorden. for bestyrelsen i AquaDjurs as Forretningsorden for bestyrelsen i AquaDjurs as Tiltrådt 17. juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Forretningsordenens hjemmel... 3 2. Aktiebesiddelse... 3 3. Tiltrædelse af forretningsorden... 3 4. Bestyrelsens

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

1 Medarbejdere havde pligt til at tilbagesælge deres aktier til købskursen

1 Medarbejdere havde pligt til at tilbagesælge deres aktier til købskursen Indhold: 1 Medarbejdere havde pligt til at tilbagesælge deres aktier til købskursen 2 Forgæves afholdte udgifter kunne ikke kræves erstattet af ikke-tiltrådt funktionær 3 200.000 kr. i godtgørelse for

Læs mere

BILAG 2 TIL VEDTÆGTER for mermaid technology a/s (CVR-nr. 25 49 38 77)

BILAG 2 TIL VEDTÆGTER for mermaid technology a/s (CVR-nr. 25 49 38 77) BILAG 2 TIL VEDTÆGTER for mermaid technology a/s (CVR-nr. 25 49 38 77) På mermaid technology a/s, CVR-nr. 25 49 38 77, Fabriksparken 16, 2600 Glostrup ("Selskabet"s) ekstraordinære generalforsamling den

Læs mere

Nyhedsbrev. Insolvens. 18. marts 2013

Nyhedsbrev. Insolvens. 18. marts 2013 18. marts 2013 Nyhedsbrev Insolvens Nedenfor følger referat af nyere trykt og utrykt retspraksis om insolvensretlige problemstillinger. Gorrissen Federspiels afdeling for Insolvens og Rekonstruktion kan

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 18. august 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 18. august 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 18. august 2014 Sag 90/2014 Advokat Steen Fosvig (selv) mod AS IB 2013 ApS under konkurs (advokat Boris Frederiksen) I tidligere instanser er afsagt beslutning af

Læs mere

News & Updates Corporate/Commercial. Ny lov om erhvervsdrivende fonde

News & Updates Corporate/Commercial. Ny lov om erhvervsdrivende fonde Ny lov om erhvervsdrivende fonde Ny lov om erhvervsdrivende fonde Den 3. juni 2014 vedtog Folketinget ny lov om erhvervsdrivende fonde. Ved loven tilpasses en lang række forhold i væsentligt omfang til

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Grundejernes Investeringsfond

VEDTÆGTER. for. Grundejernes Investeringsfond VEDTÆGTER for Grundejernes Investeringsfond København 2005 Grundejernes Investeringsfond er en selvejende institution med hjemsted i København. Fonden er oprettet ved lov af 14. februar 1967 om midlertidig

Læs mere

Rekonstruktion. Fra kriseramt til sund virksomhed

Rekonstruktion. Fra kriseramt til sund virksomhed Rekonstruktion Fra kriseramt til sund virksomhed I de fleste virksomheders livscyklus vil der være både gode og dårlige tider. I de dårlige tider kan risikoen være, at der opstår så store problemer, at

Læs mere

Protokollat med tilkendegivelse i Faglig Voldgift. Fagligt Fælles Forbund (3F) mod

Protokollat med tilkendegivelse i Faglig Voldgift. Fagligt Fælles Forbund (3F) mod Protokollat med tilkendegivelse i Faglig Voldgift (FV 2013.0060) Fagligt Fælles Forbund (3F) (advokat Pernille Leidersdorff-Ernst) mod Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) for HedeDanmark

Læs mere

5. Ejerforhold og hæftelse 5.1 Virksomhedens kunder og forbrugere har ingen ejerandel i virksomheden eller dens formue.

5. Ejerforhold og hæftelse 5.1 Virksomhedens kunder og forbrugere har ingen ejerandel i virksomheden eller dens formue. Vedtægter Indhold 1. Virksomhedens navn... 2 2. Virksomhedens hjemsted... 2 3. Organisationsform... 2 4. Virksomhedens formål... 2 5. Ejerforhold og hæftelse... 2 6. Kunder og forbrugere... 2 7. Repræsentantskab...

Læs mere

VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S

VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S 1. Navn og hjemsted 1.1. Selskabets navn er Naturgas Fyn I/S. 1.2. Selskabets hjemsted er Odense Kommune. 2. Formål 2.1. Selskabets formål er inden for den til enhver tid

Læs mere

1.0 Selskabets navn 1.1 Selskabets navn er Fonden Djurs Vand (i det følgende kaldet Selskabet ).

1.0 Selskabets navn 1.1 Selskabets navn er Fonden Djurs Vand (i det følgende kaldet Selskabet ). Vedtægter for Fonden Djurs Vand 1.0 Selskabets navn 1.1 Selskabets navn er Fonden Djurs Vand (i det følgende kaldet Selskabet ). 2.0 Selskabets stifter 2.1. Selskabets stifter er Ebeltoft Kommune. 3.0

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1 Kongenshus Efterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Skolen er oprettet den 13. januar 1983

Læs mere

og Kristelig Fagforening.

og Kristelig Fagforening. Kapitel 1 Indledning 1 Aftalens parter og bindende virkning Stk. 1 Denne aftale er indgået mellem og Kristelig Fagforening og træder i kraft straks, den er underskrevet. Stk. 2 Denne aftale samt aftalerne

Læs mere

NOTAT. vedr. lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold

NOTAT. vedr. lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold PLESNER SVANE GRØNBORG ADVOKATFIRMA NOTAT vedr. lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold I afsnit 1 nedenfor følger ordlyden af de enkelte bestemmelser i lov om brug

Læs mere

Revisorinstruks af 19. februar 2015 om erklæring om vandselskabers deltagelse i anden virksomhed

Revisorinstruks af 19. februar 2015 om erklæring om vandselskabers deltagelse i anden virksomhed Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4602-00017 Ref. ANMMA Den 19. februar 2015 Revisorinstruks om erklæring for vandselskabers deltagelse i anden virksomhed (tilknyttede aktiviteter) Revisorinstruks

Læs mere

2.1 Selskabet har til formål at eje og drive Rungsted Havn med tilknyttede arealer, og at sikre

2.1 Selskabet har til formål at eje og drive Rungsted Havn med tilknyttede arealer, og at sikre 1 Navn og hjemsted 1.1 Selskabets navn er Rungsted Havn A/S. 1.2 Selskabets hjemsted er Hørsholm Kommune. 2 Formål 2.1 Selskabet har til formål at eje og drive Rungsted Havn med tilknyttede arealer, og

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 V E D T Æ G T E R for RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 1. Navn 1.1. Selskabets navn er RTX Telecom A/S. 1.2. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene: RTX Research A/S (RTX Telecom A/S)

Læs mere

Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. CVR-nr.: 31 00 75 18

Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. CVR-nr.: 31 00 75 18 Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. CVR-nr.: 31 00 75 18 Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. Side 1 af 7 1 Navn og hjemsted Foreningens

Læs mere

Vedtægter for Skive Søsports Havn

Vedtægter for Skive Søsports Havn Vedtægter for Skive Søsports Havn Vedtægter for Skive Søsports Havn 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Skive Søsports Havn. Foreningens hjemsted er Skive kommune. Foreningens adresse er

Læs mere

Komitéen for god Fondsledelse

Komitéen for god Fondsledelse Præsentation af Komitéens udkast til Anbefalinger for god Fondsledelse v/ formand for Komitéen Marianne Philip 1 Baggrund 60 i lov om erhvervsdrivende fonde (vedtaget 3. juni 2014) Bestyrelsen skal redegøre

Læs mere

Vedtægter for Karise Efterskole

Vedtægter for Karise Efterskole Vedtægter for Karise Efterskole 1 Hjemsted, værdigrundlag og formål Hjemsted Stk. 1. Karise Efterskole (tidl. Brumbassen) er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er

Læs mere

Vedtægter. Roskilde Forsyning Holding A/S. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

Vedtægter. Roskilde Forsyning Holding A/S. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil:

Læs mere

VEDTÆGTER NRW II A/S

VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er NRW II A/S. 2. HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er i Gentofte Kommune. 3. FORMÅL 3.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte

Læs mere

BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK. (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18.

BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK. (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18. BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18. februar 2013) 1 Nærværende udgør forretningsordenen for bestyrelsen i den offentlige

Læs mere

VEDTÆGT. for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN. CVR-nr.. Stk. 3. Fonden er stiftet af Københavns kommune og Frederiksberg kommune.

VEDTÆGT. for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN. CVR-nr.. Stk. 3. Fonden er stiftet af Københavns kommune og Frederiksberg kommune. VEDTÆGT for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN CVR-nr.. 1 Fondens navn og hjemsted Fondens navn er By- og Pendlercykel Fonden. Stk. 2. Fonden er etableret i henhold til bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende

Læs mere

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN 1. Generelt 1.1. Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse, i det omfang de ikke udtrykkeligt fraviges ved anden

Læs mere

VEDTÆGTER. for SKÆLSKØR BANK. Aktieselskab

VEDTÆGTER. for SKÆLSKØR BANK. Aktieselskab VEDTÆGTER for SKÆLSKØR BANK Aktieselskab 19. oktober 2009 Meddelelse nr. 31 / 2009 Side 1 af 8 BANKENS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL. 1. 1. Bankens navn er Skælskør Bank Aktieselskab. Banken driver tillige

Læs mere

1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ( Fonden ).

1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ( Fonden ). 28. november 2014 Vedtægt for den erhvervsdrivende Fond dansk kyst- og naturturisme 1. Fondens navn og hjemsted 1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ( Fonden ). 1.2

Læs mere

Eksempel på ansættelseskontrakt for direktør

Eksempel på ansættelseskontrakt for direktør Eksempel på ansættelseskontrakt for direktør (Detanbefales at bruge professionel assistance i det konkrete tilfælde.) 1. Aftalens parter Mellem undertegnede Virksomhedsnavn Adresse Reg.nr. SE-nr. (kaldet

Læs mere

Forretningsorden gældende for bestyrelsen i Grundejerforeningen for Agger nordre sommerhusområde

Forretningsorden gældende for bestyrelsen i Grundejerforeningen for Agger nordre sommerhusområde Forretningsorden gældende for bestyrelsen i Grundejerforeningen for Agger nordre sommerhusområde 1 Forretningsordenens hjemmel og formål Forretningsordenen er fastsat af bestyrelsen, og er kun gældende

Læs mere

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster N O TAT Frasigelse af kollektive overenskomster Dette notat handler om frasigelse af de kollektive rettigheder og pligter i forhold til overdragerens kollektive overenskomster i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Codan A/S. CVR-nr. 56 77 12 12. (2015-udgave)

VEDTÆGTER. for. Codan A/S. CVR-nr. 56 77 12 12. (2015-udgave) VEDTÆGTER for Codan A/S CVR-nr. 56 77 12 12 (2015-udgave) CODAN A/S 1 I. Almindelige bestemmelser 1. Selskabets navn er Codan A/S. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnet Codan Limited A/S.

Læs mere

Vedtægter for Fonden Agendacenter Indre By/Christianshavn (omfattet af fondsloven)

Vedtægter for Fonden Agendacenter Indre By/Christianshavn (omfattet af fondsloven) Vedtægter for Fonden Agendacenter Indre By/Christianshavn (omfattet af fondsloven) 1. Navn, hjemsted og stiftelse 1.1 Fondens navn er Agendacenter Indre By/Christianshavn (i det følgende kaldet fonden

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED. 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED. 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2. FORMÅL

Læs mere

VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING

VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING / INDHOLDSFORTEGNELSE Side 2 1. NAVN OG HJEMSTED... 3 2. FORMÅL... 3 3. FORMUE, DRIFT OG HÆFTELSE... 4 4. BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING OG VALGMÅDE... 4 5. BESTYRELSENS

Læs mere

BIRKERØD PRIVATSKOLE VEDTÆGTER

BIRKERØD PRIVATSKOLE VEDTÆGTER BIRKERØD PRIVATSKOLE VEDTÆGTER 1 HJEMSTED OG FORMÅL Stk. 1 Birkerød Privatskole (binavn: Rudersdal Privatskole) - grundlagt 1920 - er en uafhængig selvejende institution med virksomhed fra adressen Birkevej

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET

SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET SAMARBEJDSAFTALE SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET GYMNASIEFÆLLESSKABET Skolegade 3 4000 Roskilde Telefon 4633 2040 www.gymnasiefaellesskabet.dk

Læs mere

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Dette vejledningsmateriale er et redskab til dig som arbejdsgiver til brug for dine overvejelser og eventuelle brug af en konkurrence- og/eller kundeklausul

Læs mere

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser [Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser I ansættelsesforhold, hvor en arbejdsgiver ansætter en ergoterapeut, er det hovedreglen, at ergoterapeuten

Læs mere

Vedtægter. for Air Greenland A/S (A/S 30.672)

Vedtægter. for Air Greenland A/S (A/S 30.672) Vedtægter for Air Greenland A/S (A/S 30.672) Side 6 1 Navn 1.1 Selskabets navn er Air Greenland A/S. 1.2 Selskabet har følgende binavne: 2 Hjemsted Grønlandsfly A/S (Air Greenland A/S) Air Kalaallit Nunaat

Læs mere

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 Outsourcing og medarbejdere v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 2 Dagens program Hvornår finder virksomhedsoverdragelsesloven anvendelse i forbindelse med offentlig udbud, og hvad

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

1 Passivitet blev afgørende i sag om betingede aktier og aktieoptioner. 3 Vikar havde ikke krav på ansættelsesbevis eller løn i opsigelsesperioden

1 Passivitet blev afgørende i sag om betingede aktier og aktieoptioner. 3 Vikar havde ikke krav på ansættelsesbevis eller løn i opsigelsesperioden Indhold 1 Passivitet blev afgørende i sag om betingede aktier og aktieoptioner 2 Opsigelse under barselsorlov 3 Vikar havde ikke krav på ansættelsesbevis eller løn i opsigelsesperioden 4 Afskedigelse af

Læs mere

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden)

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) ANSÆTTELSESKONTRAKT 1. Parterne Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede [medarbejderens navn], boende [medarbejderens

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler til sikring af oplysningsforpligtelsernes overholdelse Nærværende interne regler er indført i medfør Del II, afsnit 3, kap. 2, 6 i oplysningsforpligtelser for

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2012 Sag 177/2010 (1. afdeling) Synbra Danmark A/S (advokat Poul Bostrup) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instans

Læs mere

VEDTÆGTER. for Konditorlauget (Københavns Konditorlaug) 1. Formål

VEDTÆGTER. for Konditorlauget (Københavns Konditorlaug) 1. Formål Lett Advokatfirma Adv. Flemming Kragh Hansen J.nr. 274279-KLY VEDTÆGTER for Konditorlauget (Københavns Konditorlaug) 1. Formål 1.1 Konditorlaugets formål er primært at fungere som brancheforening for konditorfaget

Læs mere

1.4 Selskabets formål er at drive konsulent og IT virksomhed og andre hermed forbundne aktiviteter.

1.4 Selskabets formål er at drive konsulent og IT virksomhed og andre hermed forbundne aktiviteter. Lett Advokatfirma Jakob B. Ravnsbo Advokat J.nr. 273195-DOA VEDTÆGTER for Athena IT-Group A/S CVR nr. 19 56 02 01 1. Navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er Athena IT-Group A/S. 1.2 Selskabet driver

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Agenda 21 Grøn Nørrebro

Agenda 21 Grøn Nørrebro Agenda 21 Grøn Nørrebro 1. september 2008 Vedtægt for Fonden Agenda 21 Grøn Nørrebro 1. Navn, hjemsted og stiftelse 1.1 Fondens navn er Fonden Agenda 21 Grøn Nørrebro (Tidligere Agenda 21 Center Indre

Læs mere

5 Afskedigelse af gravid medarbejder efter anvendelse af SIFU-princippet

5 Afskedigelse af gravid medarbejder efter anvendelse af SIFU-princippet Indhold 1 Ændring af reglerne om europæiske samarbejdsudvalg 2 Misbrug af arbejdstelefon m.v. 3 Højesteretsdom om ændring af arbejdsvilkår 4 Opsagt efter etablering af konkurrerende virksomhed 5 Afskedigelse

Læs mere

Insolvensretlig retspraksis juni august 2012

Insolvensretlig retspraksis juni august 2012 21. september 2012 Nyhedsbrev Insolvensretlig retspraksis juni august 2012 Nedenfor følger referat af nyere trykt og utrykt retspraksis om insolvensretlige problemstillinger. Gorrissen Federspiel afdeling

Læs mere

CIRKULÆRE: 012 Krav til ansættelsesaftalen

CIRKULÆRE: 012 Krav til ansættelsesaftalen Cirkulære: Cirkulære nr. 012 Udgivet første gang 01-08-2014 Kontrolleret 01-08-2014 Kontrolleres senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Indsættes: I Servicemappen under pkt. 7.1 Indhold Personkreds

Læs mere

Vedtægter for Sorø Gymnastikefterskole.

Vedtægter for Sorø Gymnastikefterskole. Vedtægter for Sorø Gymnastikefterskole. 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Institutionen Sorø Gymnastikefterskole er en uafhængig selvejende institution, som er hjemmehørende på adressen Topshøjvej

Læs mere

Vedtægter. a. Selskabets aktiekapital udgør kr. 219.749.230. Heraf er kr. 112.316.270 A-aktier og kr. 107.432.960 B-aktier.

Vedtægter. a. Selskabets aktiekapital udgør kr. 219.749.230. Heraf er kr. 112.316.270 A-aktier og kr. 107.432.960 B-aktier. Vedtægter Selskabets navn og formål Selskabets navn er ROCKWOOL INTERNATIONAL A/S. 1. 2. Selskabets formål er i ind- og udland, herunder ved investering i andre selskaber, at drive industri, handel og

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HØRSHOLM VAND APS CVR-NR. 32 44 71 04

VEDTÆGTER FOR HØRSHOLM VAND APS CVR-NR. 32 44 71 04 Horten Advokat Line Markert Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 159489 VEDTÆGTER FOR HØRSHOLM VAND APS CVR-NR. 32 44 71 04 C:\Users\gbs\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. [Navn] [Adresse] [Adresse] CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) [Navn] [Adresse] [Adresse]

Samarbejdsaftale. mellem. [Navn] [Adresse] [Adresse] CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) [Navn] [Adresse] [Adresse] Samarbejdsaftale mellem CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) og CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet Erhververen ) (herefter samlet B ) 1 Formål og projektbeskrivelse Formålet med denne samarbejdsaftale

Læs mere

2 EU-dom om deltids- og tidsbegrænset ansatte, forældreorlov og ferieforhold

2 EU-dom om deltids- og tidsbegrænset ansatte, forældreorlov og ferieforhold Indhold 1 "Rigtige" direktører har ikke privilegeret lønkrav 2 EU-dom om deltids- og tidsbegrænset ansatte, forældreorlov og ferieforhold 3 Mere om handicapbegrebet 1 "Rigtige" direktører har ikke privilegeret

Læs mere

Vedtægter for Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning a.m.b.a.

Vedtægter for Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning a.m.b.a. Vedtægter for Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning a.m.b.a. 2014-1 - Vedtægter for Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning a.m.b.a. Navn og selskabsform Hjemsted 1 Andelsselskabets navn er Ringkøbing Amts

Læs mere

Konkurs og hvad sker der så? Om publikationen:

Konkurs og hvad sker der så? Om publikationen: Konkurs og hvad sker der så? Af advokatfuldmægtig Maj Toftgaard, Lett Advokatfirma i samarbejde med Early Warning konsulent Niels Ole Hansen, Væksthus Midtjylland Om publikationen: En konkurs kan være

Læs mere

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre 4.1 Bestyrelsen og ejerne 4.1.1 Flere ejere 4.2 Bestyrelsen og generalforsamlingen 4.3 Bestyrelsen og direktionen 4.4 Bestyrelsen og revisionen 4.4.1 Lovgrundlag for revisionen

Læs mere

KGH S ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER FOR TJENESTER

KGH S ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER FOR TJENESTER KGH S ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER FOR TJENESTER 1. Generelt 1.1 Disse almindelige forretningsbetingelser for tjenester ( Betingelserne ) er gældende for alle tjenester, der leveres af KGH til Kunden,

Læs mere

VEDTÆGTER. for COMENDO A/S

VEDTÆGTER. for COMENDO A/S VEDTÆGTER for COMENDO A/S CVR-nr. 26 68 56 21 1 Navn 1.1 Selskabets navn er Comendo A/S. 1.2 Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene: 2 Hjemsted VPS A/S (Comendo A/S) Virus Protection Systems

Læs mere

F U N D A T S VEDTÆGTER FOR FONDEN DEN SELVEJENDE INSTITUTION KOLDINGEGNENS LUFTHAVN, VAMDRUP

F U N D A T S VEDTÆGTER FOR FONDEN DEN SELVEJENDE INSTITUTION KOLDINGEGNENS LUFTHAVN, VAMDRUP F U N D A T S Undertegnede: Vamdrup Kommune Kolding Kommune og Lunderskov Kommune er d.d. enedes om at skifte en fond med følgende vedtægter: VEDTÆGTER FOR FONDEN DEN SELVEJENDE INSTITUTION KOLDINGEGNENS

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. CNA Insurance Company Limited Hammerensgade 6, 1. sal, 1267 København K CVR nr. 24256375

Samarbejdsaftale. mellem. CNA Insurance Company Limited Hammerensgade 6, 1. sal, 1267 København K CVR nr. 24256375 Samarbejdsaftale mellem CNA Insurance Company Limited Hammerensgade 6, 1. sal, 1267 København K CVR nr. 24256375 og [Forsikringsmæglerens navn og adresse] (Herefter Forsikringsmægleren ) 1. Indledning

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS ANDELSKASSE

VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS ANDELSKASSE VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS ANDELSKASSE Navn, hjemsted og formål 1. Andelskassens navn er KØBENHAVNS ANDELSKASSE. Dens hjemsted er Storkøbenhavn. Andelskassen driver tillige virksomhed under navnet Andelskassen

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2.

Læs mere

6 Højesteretsdomme om favør- og gratisaktier til fratrådte medarbejdere

6 Højesteretsdomme om favør- og gratisaktier til fratrådte medarbejdere Indhold 1 Løn i opsigelsesperiode og 2 b godtgørelse 2 Godtgørelse for manglende ansættelsesbevis 3 Ændret stilling under graviditet var forskelsbehandling 4 Overtrædelse af partshøringspligten og oplysningspligten

Læs mere

Rekonstruktion og konkurs

Rekonstruktion og konkurs Rekonstruktion og konkurs Teknisk Landsforbund Sidst redigeret: 13. januar 2014 Forfatter: Byrial Bjørst, Saskia Madsen-Østerbye, Charlotte Dahm-Johansen Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte

Læs mere

Vedtægter for. Grundejerforeningen HØRSHOLM GÅRDHUSE. Foreningens hjemsted er Hørsholm Kommune under Retten i Helsingør, der er foreningens værneting

Vedtægter for. Grundejerforeningen HØRSHOLM GÅRDHUSE. Foreningens hjemsted er Hørsholm Kommune under Retten i Helsingør, der er foreningens værneting Vedtægter for Grundejerforeningen HØRSHOLM GÅRDHUSE 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen HØRSHOLM GÅRDHUSE 2 Foreningens hjemsted er Hørsholm Kommune under Retten i Helsingør, der er foreningens værneting

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 CORPORATE COMMERCIAL Lovforslag om den nye selskabslov Af Advokat Jacob Christensen og Advokatfuldmægtig Husna Sahar Jahangir I forsættelse af vores nyhedsbrev af november

Læs mere

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder VEDTÆGTER for DANSK LIVE - Interesseorganisation for festivaler og spillesteder Vedtaget på generalforsamlinger i Festivaldanmark.dk og [spillesteder dk] d. 29.4.2011 Revideret på generalforsamlinger i

Læs mere

Vedtægter. Roskilde Grøn Energi A/S. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

Vedtægter. Roskilde Grøn Energi A/S. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil:

Læs mere

IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER

IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER Selskabets navn er IC Companys A/S. NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene InWear Group A/S og Carli Gry International A/S. 2 Selskabets

Læs mere

Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret.

Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret. Nyhedsbrev Ansættelsesret, maj 2013 Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret. Begrebet handicap er udvidet, idet det nu er slået fast,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014 Sag 311/2012 (1. afdeling) FOA Fag og Arbejde som mandatar for A (advokat Jacob Sand) mod Y Kommune (advokat Yvonne Frederiksen) I tidligere instans er

Læs mere

ADMIRAL CAPITAL A/S VEDTÆGTER

ADMIRAL CAPITAL A/S VEDTÆGTER ADMIRAL CAPITAL A/S VEDTÆGTER VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er Admiral Capital A/S. 1.2 Selskabets binavn er Re-Cap A/S. 2. FORMÅL 2.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken

Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken Introduktion Valg til organisationsbestyrelsen sker hvert år på boligorganisationens repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 17. december 2012 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne Michael Kistrup, Thomas Lohse og Bo Østergaard). 10. afd. nr. B-2143-12: FTF som mandatar

Læs mere

FUNDATS. for RAMBØLL FONDEN. Rambøll, Hannemann & Højlund Fonden (Rambøll Fonden)

FUNDATS. for RAMBØLL FONDEN. Rambøll, Hannemann & Højlund Fonden (Rambøll Fonden) for RAMBØLL FONDEN 1 Fondens navn, hjemsted og oprindelse 1.1 Fondens navn er: "Rambøll Fonden". Fondens hjemsted er: Københavns Kommune. Fonden driver tillige virksomhed under navnet: Rambøll, Hannemann

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 152342 DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA AF ANDERS VALENTINER-BRANTH OG HENRIK SAUER Folketinget har vedtaget en ny privatvejslov,

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB

VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB 3 1. NAVNE OG HJEMSTED Den selvejende institutions navn er Det danske Hedeselskab. Det danske Hedeselskab ( Hedeselskabet ) er

Læs mere

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S VEDTÆGTER For Access Small Cap A/S K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S K R O M A N N R E U M E R T, A D V O K A T F I R M A SUNDKROGSGADE 5, D K - 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø, T E

Læs mere