Hundens anatom Et atlas til farvelægning Kroppens overflade

Transkript

1 Hundens anatom Et atlas til farvelægning Kroppens overflade Planche 1: Regioner på hundens krop Understreg navnene på kroppens regioner med forskellige farver. Udfyld de tilsvarende områder på tegningen. Du kommer sikker til at gå igennem dine farver tre til fire gange. 1. Det ydre øre 15. Punkt ved skulderled 27. Flanken 2. Halsdel 16. Bryst 28. Hoften 3. Mundvig 17. Arm 29. Kryds (ende) 4. Overlæbe 18. Albue 30. Haletilhæftning 5. Næse 19. Forarm 31. Balle/bagdel/ender 6. Snude 20. Håndled/håndrod 32. Lår 7. Ansigt 21. Mellemhånd/koden 33. Knæ 8. Stop 22. Tæer på forpoten 34. Ben 9. Isse 23. Ryg 35. Fodrod/ankel 10. Nakke/ baghoved 24. Bryst 36. Mellemfod/koden 11. Kam 25. Lænd 37. Ulveklo/vildtklo 12. Hals 26. Bug/Maven 13. Top af skulder/ rygkam/sadelsted 14. Skulder Regionen manus (latin for hånd) inkluderer håndrod, mellemhånd og tæer. Regionen pes (latin for fod) inkluderer fodrod, mellemfod og tæer. Viltklo anvendes om 1. tå på bagbenet, som somme tider ses. Ulveklo er navnet på til den altid tiltedeværende (men lille) første tå på forbenet, Planche 2 Navne på retninger Retningsangivelser (navne) beskriver lokaliseringen af en kropsdel, relaterede funktioner i positionen og definerer udstrækningen af en læsion (sygt område). Farvelæg ord, pile og stiplede linier. Øverst (dorsalt: fra A til B) og nederst (ventralt: fra C til D) er modsatrettede termer, som indikerer den relative lokalisering af dele nær ryggen (latin: dorsum) eller maven (latin: venter). Over fodroden på forben (vristen) og fodrod på bagben (has) og fra mave mod ryg, kaldes en skruktur som ligger tæt ved kraniet at være kranialt (foran) en anden sktruktur. En struktur som ligger tæt mod halen er caudal (bagud) i forhold til en anden. 1

2 Se de stiplede linier fra A til E på hovedet. Her bruges termen rostral for at en del som er tættere ved næsen. Bagud (caudal) bliver ved at være det samme. Proxinal indikerer en lokalisation nær ved benets tilhæftning til kroppen. Proxinal anvendes også at en del af fordøjelseskanalen er tæt ved munden. Oral har samme betydning. Distal betyder en er lokalisation, som er mod enden af benene, det er længere væk fra kroppen. Distal anvendes også om en del af fordøjelseskanalen, som er væk fra munden. Aboral har samme betydning. Distalt for og inkluderende fodrod (vristen) på forbenene erstattes cranialt med dorsalt og caudalt med palmar. Distalt for og inkluderende fodrod (has) på bagbenene erstattes cranialt med dorsalt og caudalt med plantar. Dorsal = opad eller mod ryggen Ventral = nedad eller mod bugen Caudal = bagud eller mod halen Cranial = fremad eller mod kraniet Rostral = fremad eller mod næsen Proximal = mod kroppen Oral = I mavetarmkanal mod munden Distal = Mod fødderne eller væk fra kroppen Aboral = I mavetarmkanal væk fra munden Palmar = caudal på carpus Plantar = caudal på tarsus Planche 3 Planer i kroppen Kropsplaner bliver dannet af to punkter, som kan blive forbundet med en lige linie. Udfyld ord, pile og stiplede linier i forskellige farver. Farvelæg de fire kropsplaner meget lyse. Figur 1. Medianplanet vist med den stiplede linie mellem m erne, deler hundens krop i højre og venstre halvdel. En sagittal plan vist med den stiplede linie fra s til s, er enhver plan, som er parallel til medianplaner. Figur 2. Medianplanet vises med den stiplede linie. Medial og lateral er termer som er relateret til meredianplanet. Mediale strukturer er inden i, lokaliseret tættere ved medianplanet. Laterale strukture er udenfor de er væk fra medialplanet det vil sige mod flanken eller siden. Figur 3. En transvers plan, vist med den stiplede linie mellem t erne, går gennem hoved, krop eller ben vinkelret på længdeaksen. En dorsal plan (frontal plan) vist med den stiplede linie fra d til d, går gennem en kropsdel parallel til den dorsale overflade. Median plane = midtplanet Sagittal plane = lodret plan vinkelret på frontalplanet Medial = mod midten Lateral = til siden (væk fra midterplanet) Transvers plane = tværgående plan Dorsal plan = Plan parallel med den dorsale overflade 2

3 Planche 4 Hundens huds anatomi Figur 1. Lav forstørrelse af mikroskopi billede af et stykke hud med hår fra flanken. Farvelæg navne og struktur med forskellige farver. Huden består af epidermis (overhud) og dermis (hud eller læderhud), det sidstnævnte blander sig ind i underhuden (det subkutane lag), som forbinder huden med de underliggende strukturer og beskytter huden imod for stort tryk. Overhuden er forhornet pladeepitel, et væv med mange celler med et hornlag af overflade celler som overlapper hinanden. Dette væv fortsætter ned til læderhuden og danner hårfollikler som indeholder hårrødder. Hårløgene ved enden af hver follikel er i kontakt med et nærende karholdige hudvorte. Cellerne i hudløget formerer sig og daner håret. Hundens hud har samlinger af follikler bestående af primære follikler som producerer dækhår og flere mindre sekundære follikler, som producerer underuldens uldhår. Begge typer hår kommer til overfladen gennem den samme åbning. Den ydre overflade af håret er overlappende forhornede skel. Det dybe lag af underhud og hårløg producerer pigment. Lav prikker med en sort blyant for at vise pigment celler. Læderhuden er tæt fibrøs (kollagen) bindevæv og underhuden er løst bindevæv med mange fedtceller. Begge vævstyper indeholder blodkar, nerver, hvide blodceller og andre af immunsystemets celler. Der er to typer kirtler, som tømmes ind i hårfolliklen. Celler som producerer olieagtigt sekret, talg eller hudfedt. Oprullede talgkirtler som giver tyk, tør sved. Et oval-rund kirtelområde på oversiden af halen indeholder store olie og svedkirtler. Enkelte hårskafte er her store og stive. Der er ingen kirtler på næseområdet. Fugten på denne overflade kommer fra kirtler i næsehulen. Følenerver bringer følelsen af tryk, træk, smerte, kløe, varme og kulde fra nerve enderne i læderhuden. Motoriske nerver (fra det sympatiske nervesystem) udløser, at de apokrine kirtler udsender sved og at glatte muskelceller i hårenes oprette muskler trækker sig sammen. Sammentrækningen af disse muskler rejser hårene og tømmer talg kirtlerne. Blodkar forgrener sig og danner et netværk i underhuden og læderhuden. Netværk af lymfekar starter omkring hårfollikler og hudkirtler. Figur 2. Mikroskopisk snit af følehår og fra snuden. Et meget følsomt følehår, så som en stor mørk hår ved snuden eller over øjnene er et enkelt hår med en follikel omkring med bindevæv som indeholder et blodfyldt venøst sinus. Enden af mange følenerver i dette bindevæv, samler informationer op om bevægelser af følehåret udfører, gennem den hydrauliske tryk det giver på blodet i sinus. Figur 3. Mikroskopisk snit gennem den ikke behårede del af trædepuden. Tubulære merokrine kirtler i tåens fedtvæv, giver vandigt sekret gennem den tykke overhud i den ikke behårede del af trædepuden. Epidermis = overhuden Sebacous glands = talg (fedt) kirtler Hair erector muscle = hår løfte muskel Blood vessels = blodkar Motor nerves = motoriske nerver Apocrine glands = sekret ud ved exocystose, svedkirtel. 3

4 Wool hair = uldhår Guard hair = dæk hår Epidermis = overhud Dermis = hud (læderhud) Secondary follicle = sekundære follikler Sensory nerve = føle nerve Hair bulb matrix = hår bulbus (løg/kugle) - matrice (støbeform) tages normalt ikke med Dermal papilla = hud papil (knop/vorteformed fremspring) Subcutant = underhuden Tactile Hair = følehår Venous sinuses = venøst sinus (huler) Epidermis = overhuden Merocrine glands = cellen er intakt under dannelse og afgivelse af sekret, spytkirtel. Holocrine = hele cellen bliver til sekretet, talgkirtel Footpad = trædepude Planche 5 Funktioner i hundens hud Huden er kroppens største organ 11 % - 25 % af kropsvægten, mest hos hvalpe. Som et føleorgan, giver dens nerve ender information til central-nerve-systemet om tryk, træk, smerte, kløe og temperatur. Farvelæg navnene og de strukturer de beskriver. Figur 1. Tværsnit gennem hundens hud. Stor forstørrelse. Keratinocytter (celler i overhuden) deler sig i basallaget. De ændrer form, bliver flade og forhorner samtidig med at de bevæger sig til det forhornede lag, hvor de dør. Denne proces tager ca. tre uger. De forhornede flade døde celler bliver i det forhornede lag i ca. tre uger før de kastes af. Millioner af overfladeceller smides af hver dag. Huden virker som en barriere imod indtrængende ting (vira, bakterier og store parasitter) og fysiske og kemiske påvirkninger fra omgivelserne. Beskyttelsen kommer fra de overhudens døde forhornede celler og fra læderhudens, hvide blodceller og andre immunologiske celler. Resistensen imod vand kommer fra overhudens overflade celler, underuldens tætte hår of det fedtede talg som kommer fra talgkirtlerne. Huden giver en fleksibel underbygning til den underlæggende struktur og underhuden lader huden glide hen over det. Dette arrangement tillader huden at blive rystet fra side til side og trække sig tilbage (som når den ryster vand af) uden at hunden mister balancen. Når en hund er dehydreret (mangler væske) Trækker huden sig ikke så hurtigt tilbage, når den løftes op. Huden hjælper med at regulere kropstemperaturen. Læderhudens og underhudens blodkar trækker sig sammen og reducerer mængden af blod nær overfladen, og bevarer hermed kroppens temperatur. I varme udvider blodkarrene sig, fører blod til overfladen og afgiver varme. Hundens apokrine svedkirtler producerer kun lidt tykt sekret som ikke fugter huden som svedkirtlerne gør hos heste og mennesker. Hos hunden afkøles kroppen ved hjælp af at hunden fanter. Med åben mund fører luft frem og tilbage over tungen, hermed afkøler det blodet i de overfladiske kar. Blodtrykket hjælper gennem udviddelsen af blodkar i læderhud og underhud. 4

5 Figur 2. Hårcyclus. Hårene dannes I fælleskab af en hudpapil og et hårløg. Hårcyclus inkluderer en aktiv vækstfase (anagen) efterfulgt af et stadie (catagen) gennem hvilket hårløget krymper og trækker sig væk fra blodforsyningen i hudpapillen. En længere hvileperiode (telogen) kommer nu. Håret (nu en kølle hår) deler sig fra hårløget men bliver i folliklen. Hårløget bliver senere aktiv, kontakter hudpapillen og der begynder at komme et nyt hår. Det nye voksende hår, skubber det gamle hår ud (fælder). Hår fældes periodevis, mest om foråret, men i visse racer kan fældningen ske hele året. Sygdomme så som hypothyrioadisme (nedsat produktion af skjoldbrusk hormonet) og Cushing s disease (overproduktion af hormoner fra binyre barken) kan give hudproblemer. Hårtab, rødme og skorpedannelse på huden og generaliseret hårsæk mider er fulgt af kløe og kan manifestere sig som systemiske sygdomme. Shedding cells = døde celler (afkast) Cornified layer = forhornet lag Nerve endings = nerve ender Weeks = uger Intermediate layer = mellemlaget Basal layer = basallaget Blood wessel = blodkar White blood cells = hvide blodceller Fat cells = fedt celler Early anagen = tidlig vækst Growingir = voksende hår Catagen = overgang Telogen = vækst Planche 6 Pels typer Hundens hår varierer fra lige groft dækhår til underpelsens bølgende uldhår af hvalpenes blødeste uldhår. Hvalpe uldhår er hvalpens eneste hår i de første uger efter fødslen. Dækhårene kommer til syne fra deres follikler. Voksne hunde af de fleste racer har dobbelt pels. Dækhår danner beskyttelse, ydre dæklag; fine uldhår giver underuld. Underulden støtter dæklaget, giver isolering, barriere imod vand. Lange dækhår danner faner på benene, duske på hale, og det strittende omkring halsen på visse racer. Den typiske dobbeltpels ses hos sibirisk husky, schæfer, mange terrier og ved de fleste blandings hunde. Variationer i dobbelt pelsen inkluderer: Snore pels som hos komodor og puli. Lang pels som hos pudlerne. I modsætning til den populære fortælling og at pudler har en enkel pels, har denne hund tolaget pels og fælder. Pudlens dækhår af tyk tætte krøller dannet snore, hvis det vokser uredt og uklippet. Pelsen former sig efter de forskellige puddelklipninger. Strittende pelsen er stride ru dækhår og blød underuld som hos den hos den ruhårede foxterrier. Hårene på disse racer plukkes (trimmes) Mellem pelsen som hos spaniels og settere har bølgede dækhår over underulden. Den krøllede pels hos visse hunde (curly coatet retriever, irsk vand spaniel) er mange krusede krøller. 5

6 En enkelt pels mangler underuld. De ens hår kan være korte, som ved pointer og italiensk mynde eller lang som ved små racer som papillon og malteser. Huden hos hårløse hunde har få hår. Længere hår forekommer på hovedet (kam), hale (fane), for og bagfod (sokker). Huden på disse hunde har veludviklede aktive svedkirtler. Dubble coat = dobbelt pels Cover coat = dækhår Under coat = under uld Corded coat = snore pels Long coat = lang pels Broken (wiry) coat = strit pels Medium coat = mellem pels Curly coat = krøllet pels Single coat = enkel pels (uden under uld) Bevægelsesapparatet Knogler, led og muskler Planche 7 Hundens skelet Der er 320 knogler i hundens skelet, dette inkluderer 3 små ben i hvert tindingeben i kraniet. Det lille kraveben er i overarm-hals musklens kravebens senen. Understreg navnene på hvert ben med forskellige farver og anvend den samme farve på den mærkede knogle. Skelettet langs midterlinien (aksen): Tilhæftende skellet: Bagben: 1. Kranie 8. kraveben 20. Hofteben* 2. Underkæbe 9. Skulderblad 21. Skalben* 3. Tungeben 10. Overarm 22. Sædeben* 4. Rygsøjle 11. Spoleben 23. Lårben 5. Ribben 12. Albueben 24. Knæskalle 6. Ribbens brusk 25. Fabellae 7. Brystben 26. Skinneben 30. Penisknoglen Forben: 27. Lægben 13. Håndleds knogler 28. Fodrods knogler 14. Mellemhånd knogler 29. Mellemfods knogler 15. Bagsidens sesamknogler 16. Tæer tættest ved krop 17. Midterste tæer 18. Øverste sesamknogler 19. Tæer længst væk fra kroppen * er tilsammen hofte ben (bækkenet) Bagbens tåknoglerne benævnes som de samme på forbenene. Viltklo (1. tå) er der sjældent. 6

7 Plance 8: Rygsøjlen. Figur 1. Inddeling af rygsøjlen. Farv rygsøjlens regioner og antallet af ryghvirvler i hver region: 7 halshvirvler, 13 brysthvirvler, 7 lændehvirvler, 3 korsbens hvirvler (smelter sammen efter ca. 1½ år til korsbenet) og 20 (mere eller mindre) halehvirvler. Efter den store variation i antallet af halehvirvler er den mes almindelige afvigelse 6 lændehvirvler. Ryghvirvel formlen er: C6,T13,L7,S3,Ca20. Figur 2. Ryghvirvler er uregelmæssige knogler med forskellige former. Identificer og farvelæg delene af hvirvlerne fra de forskellige regioner: 1. tværtappe (vingerne på atlas og korsbenet) 2. tapppen på axis (holdes nede af det tværgående ligament fra atlas) 3. tværgående åbning (på alle halshvirvler undtagen den syvende) 4. udadvendende hvirvelåbning 5. hvirvel kanal (Alle hvirvelåbningerne danner rygsøjlens kanal, som indeholder og beskytter rygmarven) 6. krop 7. bue 8. torntappe 9. led tap 10. Venstre ledflade på korsbenet (led med hoftebenet) 11. Skiven mellem hvirvlerne Undtagen bevægelsen af atlas med kraniet og med axis, er hvirvlernes kroppe forbundet med diske at fibrøs brusk. Disse disk er relative tykke hos hunden og står for en sjettedel til en syvendedel af rygsøjlens længde. Rygsøjlens bevægelser (undtagen leddet mellem atlas og axis) er opad, nedad og til siden. Der er også begrænset rotation. Rygmarvens nerver kommer ud gennem åbninger dannet mellem buerne af efterfølgende hvirvler eller gennem de udvendige hvirvelåbninger i buen. På hver side løber er hvirvel arterie gennem den udadvendende hvirvelåbning af tværtappene af halshvirvlerne seks til et og gennem den udadvendende åbning på atlas for at give blodforsyning til hjernen. Cervix = hals Lumbar = lænd Coccygea = hale Thorax = bryst Sacral = korsben Vertebrae = hvirvel Planche 9. Ribben og brystben Hunden har 13 par ribben (sjældent 12 eller 14), hver ribben består af en benet del, som går sammen med en bruskdel ved ribbenbrusk mødestedet. Ribbensbrusken på de første ni par ribben danner led med brystbenet ved bruskbrystbens mødestedet; det sidste fire par ribben er uden forbindelse til brystbenet. Da deres brusk ikke støder sammen med brusken fra den modsatte ribben, er det 13. par ribben kaldet flydende ribben. Sammensmeltning af bruskene danner ribbensbuen. Det meste af de benede ribben, ribbensbuen og brystbenet kan mærkes udefra. 7

8 Figur 1. Ribben, brystben og hvirvler set udefra fra venstre side. Hovedet af alle ribben fra et til 10 eller 11 daner led med hvirvlerne og diskene imellem dem. Hovedet af første ribben danner led med kroppen af 7. halshvirvel og 1. brysthvirvel. Ribben 12 eller 12 til 13 danner led med brysthvirvlerne med samme nummer. Ribbensknuderne på et til 10 eller 11 danner led med tværtappene på brysthvirvlerne med samme numre. Halsen på ribbenet som er den sidste i en serie bliver kortere, så knuder nærmer sig hovedet og eventuelt smelter sammen med denne. Figur 2. Ribben og brystben set nedefra. Brystben består af 8 aflange brystben, som holdes sammen med brusk. Den første brystben kaldes manubrium, den ottende kaldes processus xiphoidea. En tynd smal plade, xiphoides brusken strækker sig bagud fra processus xiphoidea. Ribs = ribben Costal cartillage = ribbensbrusk Costochondral junktion = mødested mellem ribbens og brusk Costal arch = ribbens bue Tubercle = knude Neck = hals Sternum = brystben Sternebrae = brysthvirvler Intersternal cartilage = brusk mellem brysthvirvler Manubrium = fæste (første brysthvirvel) Xiphoid procdess = Sværd (8. brysthvirvel) Planche 10 Anatomi af de lange rørknogler Længdesnit gennem er lårbensknogle fra en voksen hund Farv navnene og de regioner de beskriver på tegningen. 1. Skaft. - Pilen angiver dens udstrækning. Farv pilen 2. Ende. - Pilen angiver en epifyse ved enden tættest ved og længst fra kroppe. Farv pilene. 3. Epifyse linie (vækstlinie) Hver epifyse linie er den region hvor der til sidst kommer ben i stedet for vækst pladens brusk. 4. Benhinde Dette er en karrig bendannende membran, som dækker benet (stiplet linie) undtagen over enderne, som er dækket med ledbrusk. Farv benhinde og indre hinde sort. 5. Ledbrusk. Glat hyalin (glasagtig) brusk dækker knogleenden, hvor den mødes med en anden knogle i et led. Farv brusken blå. 6. Svampet ben. Ben trabeklerne (små bjælker) undestøtter stressede steder i knoglen. Rød knoglemarv (ophavsstedet for de fleste røde blodceller) udfylder mellemrummet mellem benbjælkerne. Farv fød knoglemarv rød. 7. Tæt eller kompakt ben. Dette væv er dannet af tætpakket cylindriske osteoner af celler og ben matrix og indeholder blodkar. Farv kompakt ben brun. 8. Marvhule. Fed gul benmarv erstatter rød knoglemarv i marvhulen. Farv gul knoglemarv gul. 9. Indre hinde. Knogle er lagt på denne hinde, som omgiver marvhulen. 10. Nærende arterier. Bold til knoglen kommer fra kar i periosten og fra de nærende arterier som fører blod til endosten. Farv de nærende kar røde. 8

9 Planche 11 Udvikling af ben Det meste ben udvikles fra en bruskmasse (inde-i-brusk-forbening) i fosteret (ufødt). Nogle af kranieknoglerne udvikles i membraner af collagen bindevævs væv (i-memebranforbening); i andre er begge sker begge typer ben dannelse. Blodkar og bendannende celler fra den udviklende periost vandrer ind i en brusk model af knoglen og danner et primært forbenings center. Bendannende celler lægger midlertidig ben på forkalket brusk. Der foregår megen remodellering de aktive ben nedbrydende og ben opbyggende celler, hvor bruskmodellen bliver erstattet med knogle. Knoglemarven er hulet ud. Kompakt ben er udenom og bærende svampet ben dannes til sidst. Sekundære forbeningscentre dannes ved hver epifyse. Brusk mellem den primære og den sekundære forbeningscenter, vækstlinien (fysis), fortsætter med at vokse og omdannes til knogle gennem hvalpe tiden, og giver dermed længdevækst. Vækst rundt om knoglen fås fra de bendannende celler i benhinden og indre benhinde, undtagen ved ledbrusken. Vi foreslår at du farver brusk blå, knoglevæv lysebrun og blodkar røde på de følgende tegninger. Figur 1. Brusk model af en lang rørknogle med et primært forbeningscenter. Figur 2. Sekundær forbeningscenter i de to epifyser i en lang rørknogle under udvikling. Figur 3. Lang rørknogle under udvikling efter fødsel med en aktiv vækstplade. Achondroplasi er en genetisk (arvelig) defekt som begrænser bruskens vækst. Begrænset vækst i brusken resulterer i en form for dværgvækst, som primært involverer lange knogler hos unghunde i vækst. Husk at væksten af de lange knogler afhænger af omdannelsen af brusk til ben i vækstpladen. Medens hovedet og stammen udvikles normalt bliver benene korte, plumpe og ofte bøjede. Benknoglerne er dog lige så stærke som normale knogler. Dette er standard hos gravhund, basser hound og engelsk bulldog. Achiodriplasi kan også ske i rygsøjlen, hvor det ses som proptrækker hale hos boston terrier og ekstrem kort hoved hos pekingeser og engelsk bulldog. Overbid og underbid er forårsaget af unormal udvikling mellem membranerne i over og under kæbe. Periost = benhinde Cartilage = brusk Primary center of ossification= det primære forbeningspunkt Marrow cavity = marvhule Secundary cebter if ossification = sekundære forbeningscenter Epiphysis = vækstpladen Growth plate = vækstplade Endostum = indre benhinde Articular cartilage = ledbrusk Planche 12 Skulder og forbens knogler Figur 1. Venstre skulderblad, overarm, spoleben og albueben set fra siden og fra midten. 9

10 Understreg navnene og farvelæg knogle delene med forskellige farver. 1. grube over kammen 18. lille hoved 2. kam 19. hjulformet 3. akromion 20. hullet over det hjulformede 4. gruben under kammen 21. olecranon fordybningen 5. knude over glenoid 22. den midterste epikondyl 6. coracoid processen 23. den runde bevægeflade 7. den savtakkede flade 24. hals 8. grube-inder skulderbladet 25. knudedannelsen på radius 9. glenoidal rummet 26. olecranon 10. store knude 27. kranseformed udvækst set fra siden 11. grøften mellem knuderne 28. kranseformet udvækst - set fra midten 12. lille knude 29. håndrods bevægeflade 13. hoved 30. stiletformet udvækst - ulna 14. knoldformethed til delta 31. stiletformet udvækst - radius 15. kløft til brachius 16. knoldformethed til den store runde 17. den udvendige epikondyl Figur 2. Skelettet af en gravhund. Gravhundens korte, deforme men stærke ben er forårsaget af nedarvet achondroplasi, en arvelig forstyrrelse i vækst og modning af epifysebrusken, som forårsager en utilstrækkelig dannelse af knogle inde i brusken. Mangel på nok bensupport til den lange og tunge krop i denne race og degenerative processer i centrene diskene mellem ryghvirvlerne giver udskydning af diskene mellem hvirvlerne (diskus prolaps) især i lænderegionen. En udskredet disk presser på rygmarvsnervens rødder. Planche 13 Håndrod, mellemhånd og finger knogler Benene i venstre håndrod, mellemhånd og pote set fra oven og nedefra, hvor benene er let trukket fra hinanden i ledene. Anvend forskellige farver til hver af de fire grupper nedenunder, understreg navnene på gruppens ben. Anvend sammen farver til knoglerne mærket på tegningen. Håndrodsben: Mellemhåndsben 1. radial håndrodsben mellemhåndsben 2. ulmar håndrodsben mellemhåndsben 3. ekstra håndrodsben mellemhåndsben håndrodsben mellemhåndsben håndrodsben mellemhåndsben håndrodsben håndrodsben Sesamknogler: 13. sesamknogler i senen til tommelfingerens lange udadfører muskel. 14. de øverste sesamknogler 15. de underste sesamknogler 10

11 Sesam knogler er knyttet til eller begravet i musklernes sener. En sesamknogle beskytter en sene hvor denne bevæger sig mod en ledflade. Den virker som en bloktrisse, som ændrer senens trækretning. Fingerknogler (fingre, ental finger): 16. fingerknogle nærmest ved krop 17. mellemste fingerknogle 18. fingerknogle længst væk Se (Ungular crest) klokammen og kloprocessen som er inde i kloen, på hvert af de fjerneste tåled. Planche 14 Ledsuturer Figur 1. Fibrøs led Ubevægelig; samlet med fibrøst væv; forbenes med alderen. Sutur De fleste led i kraniet. Syndesmosis Mellem skaftene af nogle lange rørknogler. Scull joint = kranie led Suture = sutur (i kraniet) Syndesmosis= syndesmose (mellem lange ben) Intraosseous membrane = membran mellem knogler Figur 2. Bruskled begrænser bevægelighed; I midten. Symphysis Fibrøs brusk. Bækken symfysen forbener med alderen. Diskus mellem hvirvlerne forbener normalt ikke. Growth plate (physis) = vækstplade (pil) Hyalin brusk vokser og forbenet (ændres til ben), får benets længde til at øges. Hos voksne er den helt forbenet. Figur 3. Synovial led (led med ledvæske) Her tegnet i et længdesnit. Synovial led (to ledflader) er normalt bevægelige. Dele af et typisk led med ledvæske. Farv de indikerede dele. Collateral ligament = ligamenter langs siden Articular cartilage = ledbrusk Glat, glasagtig hyalin brusk. Fibrous joint capsule = fibrøst ledkapsel Synovial membrane = synovial membram Collateral ligament udenfor ledet. Ligamenter inde i ledet i lårbensskinebens leddet ved knæet er ikke inde i synovial hule. I dette led, er minisken af fibrøs brusk placeret imellem de to bevægende ben. Synovial led er klassificeret på baggrund af ledfladens facon og bevægelses type. Hængsel led bøjning formindsker vinklen mellem knoglerne i leddet; Udstrækning øger vinkler: albueled. Glide led - plan led: leddene mellem håndrodsknoglerne. Kugleled: hofteled Drejeled: atlantas-axix led Ellipseled: toakset bevægelse: underarmshåndrodsled. 11

12 Saddelled: hundens led mennem tåknoglerne. Den initiale hævelse omkring en skadet led er på grund af øget produktion af ledvæske. Analyse af viskositeten (tykheden) af ledvæsken og de celler den indeholder anvendes i diagnosen af ledsygdommen. Fraktur i vækstlinien sker i meget unge hunde før vækstlinien er forbenet. Planche 15 Forbenets led Farvelæg navnene på tegningen og farv stregen til det led det viser. Skulderled I skulderbladets glenoidal hule med overarms benets hoved. Omliggende muskler fungerer som ligamenter. Dette er et kugleled, men mest bevægelse er bøjning og udstrækning. Albueled Overarms knoglens kondyler med hovedet af spolebenet og trocles knuden af albuebenet. Den inkluderer den proximale spolebens-albuebensled mellem det bevægelige på spolebenet og spolebensknuden på albuebenet. Ledkapslen strækker sig som en lomme til olekranon hulen. Albueledet er en hængselled med nogen rotation. Ligamentet mellem benene i underarmen. Mellem de ru områder på skafterne af spoleben og albueben. Fjerneste spolebens-albuebens led Mellem spoleben og albueben fjernest. Har en forlængelse af ledkapslen fra underarms-håndrods leddet. Tillader nogen drejning. Håndrodsleddet tilsammen opfører de sig som hængselsled. Underarms-håndrods led mellem den fjernesre ende af spoleben og albueben og den nærmeste række af håndrodsben. Håndrodens største led. Mellemste håndrods led mellem den nærmeste og fjerneste række håndrods kongler. Håndrods mellemhånds led mellem fjerneste række af håndrodsknogler og nærmeste ende (basis) af mellemhåndsknoglerne. Ind imelem håndrodsknoglerne mellem de enkelte mellemhånds knogler. Adskillige små ligamenter mellem knoglerne, korte spolebens håndrods ligamenter og korte albuebens håndrods ligamenter binder håndrodsleddet sammen. Den bagerste håndrods fibrøse brusk binder sig til alle håndrodets knogler undtagen de overtallige håndrodsknogler, og danner en glat overflade i håndrodskanalen. Den fibrøse bøje sene og overtallige håndrodsben færdiggør dannelsen af den kanal, som omslutter finger bøje senen, blodkar og nerver. Imellem mellemhånds leddene mellem de nærmeste ender af de op af hinanden liggende mellemhånds ben. Mellemhånds tå les - mellem de fjerneste ender på mellemhåndsknoglerne og de nærmeste ender af de nærmeste tåknogler. Forskellige sesam ligamenter stabiliserer de to sesamknogler som er i senen af mellemknolerne musklerne i hvert af de fire almindelige led. Nærmeste mellem tåknogle led mellem nærmeste og mellemste tåknogle. 12

13 Fjerneste mellem tåknogle led mellem mellemste og fjerneste tåknogle. Ligamenter langs siderne binder ledene sammen. Øverste elastisk ligament strækker sig fra mellemste tåknogle til klokammen på yderste tåknogle. Shoulder (humoral) joint = skulderled Elbow (cubital) joint = albueled Proximal raioulnar joint = spole-albuebensled tættets ved kroppen Interosseous ligament of the antibrachii = ligament mellem benene på forbenene Carpal joint = håndrodsled Antebrachiocarpal joint = underarmshåndrodsled Middle carpaljoinr = midterste håndrodsled Carpometacarpal joint = håndrod - mellemhåndled Intercarpal joints = leddene mellem håndrodknogler Intermetacarpal joints = leddene mellem mellemhåndknoglerne Matacarpophalangeal joints = leddene mellem mellemhåndknogler og fingerknogler Proximal interphalangeal joints = led mellem de proximale ender af de midterste fingerknogler Distal interphalangeal joints = Leddene mellem de midterste og distale fingerknogler Planche 16 Seneplader Når man fjerner huden fra et dyr, ses den kniplingeagtige løse underhud af løst bindevæv, når det trækkes væk fra de overfladiske seneplader. Det sidste varierer fra løs til tæt bindevæv som indhylder kroppen og indeholder visse af hovedets, halsens og kroppens hudmuskler. Den største af disse er kroppens store hudmusker som dækker en stor del at bryst og bug. Dybt i den overfladiske senestrøg indeslutter en tyk hvid dyb senestrøg af tæt bindevæv muskler og sender dele kaldet skillevægge mellem musklerne og muskeldele. Senepladerne skal ofte fjernes, inden musklernes begrænsning kan ses. Seneplader dækker led og blander sig med ligamenter, sener og seneskeder. Farvelæg navne på senepladernes regioner (store stiplede linier) og hudmuskler. Farvelæg hudmuskler (små stiplede linier). Major regions of fascia = største områder af senestrøg Hovedets senestrøg Halsens senestrøg Skulderblads senestrøg Hudmuskel: Torstværtaps senestrøg Halsens brede hudmuskel Brystlænd senestrøg Halsens ring hudmuskel Bug senestrøg Kroppens hudmuskel Sæde senestrøg Yderstel årbens senestrøg Inderste lårbens senestrøg Knæleds senestrøg Planche 17 Hundens overfladiske muskler Overfladiske muskler set fra siden efter fjernelse af det meste at senepladerne og hudmusklerne. 13

14 Understreg og farvelæg de viste muskler på tegningen. M=muskel. Kravebenhals musklen og kravebenoverarm musklen kaldes ofte tilsammen overarmshalsmusklen. 1. næselæbe løftemuskel 16. delta muskel 2. øjenmuskel 17. den dybe bøjemuskel 3. store kindmuskel 18. den trehovedet forbens strækker 4. pandemuskel 19. den dybe brystmuskel 5. den runde mundmuskel 20. den brede rygmuskel 6. øremuskel 21. ydre skrå bugmuskel 7. tygge m. 22. indre strå bugmuskel 8. kind musklen 23. øverste halemuskel 9. den lige halsmuskel. 24. overfladiske og midterste sædemuskel 10. den skrå halsmuskel 25. skrædder muskel 11. kravebenshals musklen 26. lårfasciens spænder 12. hættemuskel 27. tohovedet bagbensmuskel 13. den skrå skuldermuskel 28. halvsene muskel. 14. kravebens senen i overarmshalsmusklen 15. kravebenshalsmuskelen Skeletmusklerne er frivillige d.v.s. under viljens kontrol. Under et mikroskop ses muskelfibrene (cellerne) som tværstribede på grund ag den måde fibrenes molekyler en arrangeret. Fibrene i hjertet musklen er også tværstribet, men slagene er ufrivillige. Den tredje type muskler er glatte muskler, som ikke er tværstribede og trækker sig ufrivillig sammen. Glatte muskler findes i blodkar, indvolde, blære, livmoder og hårene oprejser muskler. Skeletmusklerne svarer til 44 % af hundens kropsvægt i de fleste racer, 57 % i greyhounds. Musklernes funktioner er bevægelse, åndedræt, blodkredsløb, fordøjelse og reproduktion. Musklerne er også ansvarlige for ansigtets udtryk, rejsning af hårene, logre med halen og at gø. Planche 18 Dybere muskler Figur 1. Kroppens og de nærmeste dele af benenes dybe muskler aet fra siden. Figur 2. Skulder og bryst muskler set nede fra. Understreg navnene nedenunder og farvelæg de muskler de viser på tegningen. 1. den miltlignende muskel 18. ydre ribbensmuskler 2. underste savtakkede muskel 19. tværgående bugmuskel 3. den skrå skuldermuskel 20. den lige bugmuskel 4. den skrå halsmuskel 21. skræddermuskel 5. rhombe muskel 22. sædemuskel 6. den øvre skulderkams muskel 23. firehovede knæstrækker 7. den underste skulderkams musklen 24.lårets indadfører 8. den store trinde skuldermuskel 25. halvmembran muskel 9. delta muskelen 26. halvsene muskel hovedet forbens strækker 27. fodrod og finger strækker 11. den dybe forbens muskel 28. fodrod og finger bøjer 12. fodrods og finger strækker 29. overarms halsmuskel 13. fodrods og finger bøjer 30. den skrå hals 14. forreste øverste savtakkede muskel 31. den lige halsmuskel 15. øverste rygsøjlemuskel 32. den overfladiske brystmuskel 14

15 16. lange brystlænd muskel 33. den dybe brystmuskel 17. hofteribbens muskel 34. den ydre skrå bugmuskel Udstrækker muskler trækker to dele af et led væk fra hinanden. Det kaldes udstrækning. Bøje muskler trækker to dele af et led tættere sammen. Det kaldes en bøjning. Planche 19 Dybe muskler og armmuskler Figur 1. Musklerne på venstre skulder og arm set fra siden. Figur 2. Musklerne på venstre skulder og arm set fra midten. Benet er skåret fra kroppen. Medens du farvelægger de viste muskler. Prøv at bestemme deres funktion ud fra deres position og leddet de krydser. Se også bevægelserne (resultatet af muskel sammentrækningen) som eropsumeret nedenunder. 1. rhombe muskel 9. dybe forbens strækker 2. underste savtakkede muskel a. lang hoved a. forreste del b. ekstra hoved b. bageste del c. midterste hoved 3. den brede rygmuskel 10. den dybe forbens muskel 4. den dybe brystmuskel 11. den tohovedet armbøjer 5. den øverste skulderkams muskel 12. albuemusklen 6. den underste skulderkams muskel 13. under skulderbaldet m. 7. den store trinde skulder muskel 14. coracoid muskel 8. den lille trinde skulder muskel Den underste savtakkede muskel bærer kroppen. Forbenene løftes af rhombe musklen, brystmusklen, den øverste skulderkam muskel, coracoid muskel og den underste skulderkam muskel strækker skulder leddet; de trinde skulder muskler bøjer den og roterer skulderen indad. Den underste skulderkam muskel roterer skulderen udad og den øverste skulderkams muskel fungerer som udvendige fælles ligament for skulderleddet. Albuens almindelige strækker, den trehovedet forbensstrækker får hjælp af senen til den brede fascie og albue musklen. Albueleddet bøjes ved hjælp af den tohovedet armbøjer og den dybe forbens bøjer albueleddet. Planche 20 Forbens og forfodsmuskler Snit af muskler og senetilhæftning til håndrods ben, mellemhåndsben og tåknogler på forben og pote. Understreg navnene nedenunder og farvelæg de muskler de viser. 1. spoleben fodrods strækkemuskel 2. trinde undaddrejer muskel 3. almindelige finger strækker 4. ydre fingerstrækker 5. ydre albuebens muskel 6. lange indadtrækker muskel til første finger 7. albuebenshovedet af albueben-håndrods bøje muskel 15

16 8. overarmshoved af albueben-håndrods bøje muskel 9. senen til albuebens hovedet på den dybe finger bøjemuskel 10. overfladisk finger bøje muskel 11. spoleben-håndrods bøje muskel 12. udadførende muskel til 1. til 5. finger Muskel mellem knoglerne 14. lumbrikal (fylde op) muskel 15. senen til overfladisk finger bøje muskel 16. Senen til dyb finger bøje muskel En abdukter skubber et ben væk fra benets midterakse eller et ben væk fra kroppen. Bevægelsen kaldes udadføring. Det modsatte er adduktion, bevægelsen af et ben mod kroppen. Pronator muskler roterer forbenet så den bagerste flade af poten peger udad og sa til jorden. En supinator muskel roterer forbenet så den bagerste flade på poten peger indad. Denne bevægelse, indaddrejning er begrænset hos hunden. Se at senerne til den dybe tå bøjer muskel går gennem senen til den overfladiske tå bøjer muskel når de går til deres tilhæftning på tæerne. Forbenets nerver Planche 21 Nerveforsyningen til forbenets muskler og følenerverne til forbenene kommer fra Brachial plexus = forbens net, et netværk dannet af de underste grene af spinalnerverne fra de tre sidste halshvirvler og de to første brysthvirvler som kommer fra halshævelsen på rygmarven. Planchen er venstre forbens skelet set fra midten, hvorpå forbenets nerver groft er tegnet. Understreg navnene og farv hver af de viste nerves med forskellige farver. 1. Øvre skulderkams nerve rundt om skulderbladet og supplerer den øvre og nedre skulderkamsmuskel. 2. Under skulderbladet nerve supplerer musklen under skulderbladet. 3. Armhule nerven til delta, den store trinde, de mindre og under skulderbladets muskler. 4. Hudmuskel nerven supplerer den tohovedet armbøjer, coracoid musklen og den dybe forbensmuskel. 5. Spolebens nerven til den trehovede armstrækker, spolebenets fodrodsstrækker, den udvendige albueben, udadroterer og generelle og yderste tå muskler. 6. Miderste nerve supplerer spolebenhåndrods bøjeren, den overfladoske tåbøjer, dybe tåbøjer og indaddrejer musklen. 7. Bagerste hud underarms nerve følenerve til det bagerste af forbenets hud. 8. Midterste hud underarms nerve følenerve til det midterste af forbenets hud. 9. Forreste hud underarms nerve følenerve til det forreste af forbenets hud. 10. Albue bens nerven supplerer spoleben bøje og den dybe bøje muskel 11. Yderste hudunderarms nerven følenerve til det udvendige af forbenets hud. 12. Føle grenene i midten til bagerste forben og bagsiden af poten. 13. albuebenets føle grene til potens bagside. 14. overfladiske spolebens nerve følenerve til oversiden på forpoten. 16

17 Andre af forbens nettets nerver supplerer brystmusklen, forbens hals, underste savtakkede og hudmusklerne og den brede rygmuskel lige som mellemgulvet via n. phrenicus. Skader på spolebens nerven giver lammelser af de muskler, som forsynes af den. Hvis der er en skade ved overarms benet tæt ved kroppen, kan forbenene ikke bære kroppen fordi den trehovede armstrækker ikke kan strække albuen. Skader på spolebens nerven i albueområdet resulterer i manglende udstrækning af håndrod og tær, og hunden bærer sin vægt på oversiden af forpoten. Planche 22 Forbenets blodkar På tegningerne er karrenes forløb groft relateret til skelettet på højre forben. Stiplede linier viser forløbet af karrene på den anden siede af benet. Diameteren af nogle af de små kar er større end normalt for at tillade farvelægning af dem. Understreg de fremhævede nedenunder og farvelæg navnene på tegningen. Farvelæg de viste kar. Store arterier Store vener 1. Bryst mod ryggen a. 9. Bryst mod ryggen v. 2. Mod halen rundt om overarmen a. 10. Mod halen rundt om overarm v. 3. Mod kraniet rundt om overarmen a. 11. Mod kraniet rundt om overarm 4. Dyb forben a. 12. Dyb forben v. 5. Tohovedet armbøjer a. 13. Tohovedet armbøjer v. 6. Overfladisk overarms a. 14. Dyb underarms v. 7. Mod kraniet overfladisk underarms a. grene 8. Dyb underarms a. Blodet når forpoten primært gennem armhule, forben og midterste arterier. Den sekundære blodforsyning kommer fra generelle mellembens, bagerste mellembens og spolebens arterierne og den overfladiske underarms arterie. Arterier til håndrod og tær kommer fra den overfladiske og dybe bagerste bue, forreste overfladiske underarms arterie og den øverste håndrods net. Se at de fleste vener er satelliter af arterierne, men der er nogen forskel mellem venernes drænage af forbenene og arteriernes forsyning. Ud over nogle satellit vener dræneres blodet fra forbenet ved hjælp af den accessoriske vene cefalica, cefalica og den mediale håndrods og skulderoverarms venerne. Cefalica og skulderunderarms venerne fører blod den ydre hulvene. Den forreste overfladiske underarms arterie og dens middterste gran ligger på hver sin side af vene cefalica. Vener fra mellemhånden og tæerne bærer blod væk fra den nærmeste og fjerneste bagside venøse bue og den accesoriske vene cefalica. Vener er forskellige fra arterier ved at: a. indeholde et stort volumen af blod b. have tyndere vægge c. normalt at have klapper. Veneklapper fører blodet imod hjertet. 17

18 Planche 23 Hundens fødder (poter) Navnene fod og pote er blevet brugt på skift. Bemærk på planche 1, at forfod eller foråpote består af håndrod, mellemfod og tæerne; bagfoder eller bagpoten består af hasen, mellemfod og tæer. De fleste hundeeksperter betragter kun den fjerneste del af mellemfoden og tæerne som poten. Koden består af mellem foden. Se fodens bevægelige led på planche 7. På planche 13 er knoglerne led trukket fra hinanden. Understreg de fremhævede navne nedenunder og farvelæg de viste strukturer. Figur 1. a. Venstre forpote set nedefra. Carpal pad = fodrods trædepuden rører kun jorden når en hund løber hurtigt om hjørner. b. Venstre bagpote set nedefra. Der er ingen trædepude på hasen. Figur 2. a. overfladisk sektion set nedefra af venstre forpote med intakte trædepuder. 1. Trædepudens overfladiske muskel 2. Sene grene af den overfladiske finger bøje muskel b. Dybere sektion set nedefra af venstre forpote. 3. Sene grene af den dybe finger bøje muskel 4. Sene grene af den overfladiske finger bøje muskel (Skåret over) (den forgrenende tåstrækker sene hæfter for oven. Figur 3. Sektion af tå. 1. Kloens horn 2. Hud 3. Neglen på yderste på 4. Øverste elastiske ligament 5. Yderste sesam knogle 6. Dybe tå bøje muskel med sene 7. Mellemste tåknogle 8. Øverste tåknogle 9. Tå trædepude Meger forhornet overhud og fibrøsfedt væv med merocrine kirtler i underhuden. Papiller skyder op fra fodsålens overflade. Klipning af hundens klør: Klør vokser fra overhuds matrix fra basis med en gennemsnits hastighed på 1.9 mm per uge. De skal klippes, hvis de ikke slides naturlig. Husk at trimme overfladen på trædepuderne, når du trimmer klokanten. I ikke farvede klør kan blodforsyningen til huden ses. Planche 24 Typer af fødder (poter) Round or cat foot = rund eller katte pote (kompakt, lukket-koppet fod). Denne for er kompakt med velbuede tæer. Tå nummer 3 og 4 er kun lidt længere end tå nummer 2 og 5. Fodaftrykket er rundt. En oval fod forventes ligeledes at have tå 3 og 4 lidt længere end i en rund pote, og giver dermed et ovalt fod aftryk. 18

19 Hare foot = harefod. Tå nummer 3 og 4 er betydelig længere end tå 2 og 5 og tæerne er mindre buede. For aftrykket er meget aflang. Flat foot = Flad pote (platfod) (træder igennem i koderne). I stedet for at være bøjet, er tæerne lige og koden vinkler noget. Fod aftrykket er meget aflangt. Splay foot = Spredte poter. Tæerne er spredte fra hinanden. Moderat spredte fødder er normalt hos irsk vand spaniel, men det betragtes som en defekt hos andre racer. Snowshoe foot = Snesko pote. Dette er en oval fod med velbuede tæer og godt forhornede trædepuder. Der ses veludviklet hud og hår mellem tæerne. Vand retievere, bjerghunde og spidshunde har stærk hud mellem tæerne. Dewclaw on hindfoot = viltklo på bagpote. Selvom enkelt og dobbelt viltkløer er sjældne i de fleste racer, er de hos nogle (Sct. Bernhards hund, New Foundlænder, Chesapeake Cay Retriever). Hos de fleste hunderacer fjerne bagerste viltklo (Dette er forbudt i Danmark). De fjernes dog ikke fra Briard og Pyreneerhunde, da de er forlangt i disse racer. Planche 25 Bækkenets ben Figur 1 bækkenet set oppefra og bagfra. Farvelæg navnene og de ben de viser. Hvert hofteben består af en sammensmeltning af hofteben, sædeben, skamben og hofteskål. De to hofteben er samlet med bækken symfysen. Korsbenet danner led med hver hofteben og danner korsbens hofte leddet. Hip bone = hofteben Ilium = hofteben Ischium = sædeben Pubis = skamben Acetabular bone = hofteskåls ben Pelvic symphysis = bækken symfyse Sacrum = korsben Figur 2 Udvokset bækken set fra venstre side. Understreg de følgende navne og de dele af knoglen de viser. 1. Hoftekammen 2. Forreste-øverste hoftespids 3. Bagerste-øverste hoftespids 4. Hofte-skambens fremspring 5. Sædebensspids 6. Obturator (tilstoppe) hullet 7. Sædebens knold 8. Bækken symfyse 9. Skambens fremspringet (kammen) 10. Korsbens hofte leddet 11. Forreste-nederste hoftespids 12. Bagerste-nederste hoftespids 13. Hofteskål består af en halvrund overflade, månefladen, omgivet af hofteskåls gruben. 19

20 Figur 3. En hvalps bækken under udvikling. Brusk er prikket. Det lille hofteskålsben smelter sammen med hofteben, sædeben og skamben og dannet hofteskålen (basis for hofteleddet). Sammensmeltningen sker efter 12. leveuge. Lår og ben muskler Planche 26 Farv navne på tegningen og de knogler de viser med forskellige farver. A. Venstre lårbenet set forfra. Knæskallen er en stor sesamknogle som er i senen til den firehovedet knæstrækker muskel. Den glider opad og nedad på den rulleformede ledflade. Knæskals brusken (skraveret) på hver side viser ledfladen. B. Venstre lårben set bagfra. Lårbens hovedets ligament hæfter i grube. To små sesam knogler i den mediale og laterale hoved af gastrocnemius musklen bevæger sig over den miderste og yderste lårkno på lårbensknoglen. En tredje, endnu mindre sesamknogle er i senen til poplitea musklen og bevæger lig på den yderste ledkno. C. Venstre skinneben og lægben set forfra. D. Venstre skinneben of lægben set bagfra Understreg navnene og farvelæg de følgende dele på: Femur = lårben Tibia = spoleben og Fibula = lægben 1. Hoved 14. I midten kno 2. Hals 15. Udspring mellem knoerne 3. Lille lårknude 16. Til siden lårkno 4. Stor lårknude 17. Skinnebens knude 5. Rulleformet ledflade 18. Fure til udstrækkeren 6. Midt for ved lårknoen 19. Lægbenets hoved 7. Til siden ved lårknoen 20. Midterste hammer 8. Grube 21. Til siden hammer 9. Lårknudens fordybning 22. Sneglen 10. Kammen mellem knoerne 11. Knuden over lårknoerne 12. Midterste lårknude 13. Til siden lårknoen Planche 27 Bagfodens knogler Fodrodsknoglerne set fra siden, forfra og bagfra. Der er 7 knogler i fodroden (hasen): Hælbenet, talus, centrale fodrodssben og første, anden, tredje og fjerde fodrodsben. Fodroden er tre gange længere end håndroden, fodroden inkluderer ankelleddet mellem tibia og talus. Og fodrodsmellemfodsleddet mellem fodrodsben og mellemfodsben. CT. Central fodrodsben I Første fodrodsben II Anden fodrodsben III Tredje fodrodsben IV Fjerde fodrodsben 1. Første mellemfodsben 20

21 2. Anden mellemfodsben 3. Tredie mellemfodsben 4. Fjerde mellemfodsben 5. Femte mellemfodsben Planche 28 Led på bagbenet Farvelæg leddenes navne og pilene som viser leddenes bøje overfladen. Vinklerne bliver mindre, når leddene bøjes. Korsbens-hofte leddet daner på hver side ledflade mellem hoftebenets vinge og korsbenets vinge. Det er et stabiliserende led i hvilket ledfladerne er dækket med fibrøst brusk og understøttes for oven og for neden af korsbens hofte ligamentet. Balndt hasens led sker der mest bevægelse i (talocrural Joint) hæl-underbens led. Furene i spolebenets ledtuller og kammen hælens led vender lidt til siden. På grund af dette skubbes foden på bagbenet undefor foden på forbenet når hunden er i galop. Der er lidt bevægelse mellem ankel og hælben, men meget lidt bevægelse foregår i leddene imelem fodrodsknoglerne og mellemfodsknoglerne. Intertarsal joint = mellem fodrods led Tarsometatarsal Joint = Fodrods mellemfods led Planche 29 Hofteleddet Hundens benede bækken og hofteled med de større ligamenter set nedefra. Understreg de nummererede navne nedenunder og udfyld de sammen navne på tegningen. Farvelæg strukturerne, som de viser med de sammen farver. 1. Syvende lænde hvirvel 2. Korsben 3. Første hale hvirvel 4. sædebens knold De fleste ligamenters funktion er at holde led på plads. Korsbensknude ligamentet er en struktur af som er oprindelsen for mange af større muskler over hofteleddet. Den venstre hofteled er normal. Udstrækningen af ledkapslen er stiplet. Lårbenshovedets ligament binder lårbenshovedet til hofteskålen. Det tværgående hofteskåls ligament laver bro over hofteskålen of fuldfører hofteskålens fibrøse brusk læbe. Til højre ses en dysplastisk hofteled. Hofteledsdysplasi (fra græsk dys = anormal + plasi = at forme) er en arvelig udviklings kondition i hvilken lårbenshovedet og hofteskålen ikke bevæger sig rigtigt sammen. Det kan ske på grund af hurtigt vækst i hvalpe af store racer så som schæfer, labrador og rottweiler. Sygdommen ses som smerter i hofterne senere i livet. Diagnosen kan stilles ved at manipulere hoften eller bedømme med røntgen foto. 21

22 En tidlig korrekt måling involverer en tredobbelt fastholdning af hoftebenet. Hofteudskiftning kan være den eneste operative måde i voksne hunde med HD. Planche 30 Knæleddet Hundens venstre knæ. A. Set fra midten C. Set fra siden B. Set forfra D. Set bagfra Understreg de følgende termer og farvelæg de strukturer de viser på tegningerne. 1. Sene firehovedet knæstrækker 8. Sene - den lange tåstrækker muskel 2. Knæskalle 9. Yderste menisk 3. Knæskallens ligament 10. Den ydre side ligament 4. Spolebens knold 11. Sene poplitea muskel 5. Sesamknogler 12. Forreste korsbånd 6. Midterste menisk 13. Tværgående ligament 7. Midterste side ligament 14. Bagerste korsbånd 15. Menisk-bagbens ligament Der er to led i knæet lårbenknæskal leddet og lårbens skinnebens leddet. En enkelt opdelt ledkapsen (stiplede linier) er fælles for begge led. Knæskellen er en stor sesamknogle, i den firehovedet knæstrækkers sene med knæskals ligamentet som fortsætter til spolebenets knold. Knæskallen kører frem og tilbage på lårbenets ledrulle skifter retning ved træk i den firehovedet knæstrækker muskel og strækker lårbens skinnebens ledet. Løse knæskaller (ude af led) er mest almindelig i toy racer så som pomeranier. Den midterste og den yderste minsik er C-formede plader af fibrøst brusk, som er mellem lårbenets ledruller og skinnebenets ledruller og giver mere jævne ledflader. Forreste og bagerste korsbånd er navngivet efter deres tilhæftning, og de krydser hinanden imedens de går fra lårbenet til skinnebenet. Brud på den forreste korsbånd er ofte årsag til halthed i bagbenene, da detr øger skinnebenets fremad bevægelse. Flere operations teknikker inkluderende fixering ag er ny ligament enten udenfor leddet eller inde i ledet for at korrigere haltheden. I en teknik (TPLO) drejes den øverste ende ag skinnebenet. Som et resultat af denne teknik, stabiliseres leddet når skinnebenets ledruller bevæger sig imod lårbenets ledruller. Bagbens muskler set fra siden Planche 31 Figur 1. Venstre knæ og hoftes overfladiske muskler set fra siden. Figur 2. Venstre knæ og hoftes overfladiske muskler set fra midten Samtid med at du farvelægger musklerne, prøv så at bestemme deres funktion og de led de krydser. Se nedenfor. 1. Bagbens to hovedet muskel 14. Bagerste underbens indad strækker 2. Halv sene muskel 15. Gastrocnemius (To hovedet lægmuskel) 22