Videnskabelse eller performance?! -En narrativt orienteret kritik af Nonaka og Takeuchis The Knowledge-Creation Company

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Videnskabelse eller performance?! -En narrativt orienteret kritik af Nonaka og Takeuchis The Knowledge-Creation Company"

Transkript

1 Videnskabelse eller performance?! -En narrativt orienteret kritik af Nonaka og Takeuchis The Knowledge-Creation Company

2 Speciale på kandidatuddannelsen, Danmarks Biblioteksskole, 2008 Udarbejdet af: Henrik Meiner Vejleder: Jens Gudiksen Antal ord: Abstract: Ud fra en narrativt orienteret optik kritiseres og analyseres Nonaka og Takeuchis videnskabelsesteori The Knowledge-Creation Company (1995), der trods et helhedssyn på viden tenderer mod empirisk-paradigmatisk vidensform (Hedegaard), videnskabelig viden (Lyotard) og aboutness (Shotter). En naturvidenskabelig forestilling om, at viden er observerbar og kan repræsentere verden, gennemsyrer teorien som helhed og i særlig grad kerneprocessen Externalization, hvor tavs videns konvertering til eksplicit viden og et deraf følgende produkt pointeres. Hvilket afspejler Lyotards forudsigelser om, at viden i postmoderniteten legitimeres efter et performancekriterium. Lyotards antagelser om videnskabelig viden benyttes til at vise, at Externalization indebærer en ensretning mod ét bestemt sprogspil, som beror på Nonaka og Takeuchis ensidige fokus på tavs videns tekniske dimensioner. En tendens, der desuden afsløres ved flere modsætninger og den abstrakte udtryksmåde forankret i aboutness. På basis af den narrative tilgang pointeres, at videnskabelse- og deling implicerer en pluralitet af sprogspil, hvor sprog og magt er afgørende størrelser. Til forskel fra praksisbaserede Nonaka/Takeuchi-tilgange afspejler praksisbaserede narrative tilgange, dvs. storytelling og diskursanalyse, at videnskabelse- og deling er fragmentariske og pluralistiske processer. 2

3 ABSTRACT:... 2 INDLEDNING... 5 Motivation... 7 Problemformulering... 8 Undersøgelsesspørgsmål... 9 Metode og analysestrategi Specialets opbygning Litteraturreview Sammenfatning TEORIDEL Teoretisk grundlag I det følgende præsenteres specialets teorigrundlag, dvs. antagelser funderet i en narrativt orienteret optik. En optik, der i tråd med Lyotard (1991) afviser, at viden kan repræsenteres af én fortolkningsmåde Polanyis oprindelige begreb Tre videns- og tankeformer Videnskabelig og narrativ viden Aboutness og withness Sammenfatning Organisatorisk videnskabelse Incitamentet for videnskabelsesteorien Organisatorisk videnskabelse Vidensspiralen Sammenfatning ANALYSEDEL Videnskabelsesteorien som empirisk-paradigmatisk vidensform og aboutness Sammenfatning Externalization som videnskabelig viden og aboutness Externalization Externalization som institutionel viden Sammenfatning Ét sprogspil Ikke-analytisk metode Sammenfatning Sprogspil Grundlæggende optik Japansk sprogforståelse Sprogspil som tale og handlinger Sprogspil som pluralitet Sprogspil som magtspil Sammenfatning Forskellige tilgange til eksplicitering af tavs viden Argumenter imod eksplicitering af tavs viden Sammenfatning Argumenter for eksplicitering af tavs viden Externalization / videnskabelsesteori Sammenfatning Storytelling og Diskursanalyse Storytelling Sammenfatning Diskursanalyse

4 Sammenfatning Konklusion Litteraturfortegnelse

5 Indledning Som følge af overgangen fra industrisamfund til vidensamfund er der i de senere år kommet øget fokus på viden som vigtig ressource. Videnstyring og videndeling er blevet essentielle værktøjer og integrerede elementer i hverdagen i organisationer. Intentionen med videnstyring og videndeling er at indfange, mobilisere, udnytte og dele medarbejdernes og organisationens viden, herunder gennem brugen af informationsteknologi (IT). I og med at viden har fået status af at være en ressource er det blevet en udbredt forestilling, at viden er en ting, som kan hentes, flyttes og handles uafhængigt af de levende personer og sociale relationer i organisationen. En anskuelse, som Lyotard i 1979 diagnosticerede som værende kendetegnende for postmoderniteten: Sandhedskriteriet for viden deligitimeres og erstattes med et anvendelses- og nytteværdikriterium (Lyotard, 1979). Det kan således anføres, at der i dag hersker to opfattelser af viden: En modernistisk opfattelse, som betragter viden som en ting, der kan transporteres i pakker skilt fra det, det er viden om, og en postmodernistisk position, som anser viden for at være en proces og socialt konstrueret. Viden er if. det postmoderne syn ikke blot et hvad, men også et hvor og et for hvem. Nært forbundet hermed er forståelsen af, at megen viden er tavs og som sådan vanskelig at sprogliggøre. Tavs viden, der i dag betragtes som en betydningsfuld ressource i organisationer, kom for alvor på dagsordenen i 1990 erne, da den japanske managementforsker Ikujiro Nonaka nyfortolkede begrebet. Begrebet er først og fremmest defineret af den ungarsk-engelske filosof Michael Polanyi, bl.a. i et opgør med den positivistiske filosofitradition, som ikke tog tavse og kreative former for viden i betragtning. Andre teoretikere, f.eks. Wittgenstein har tillige rettet fokus på tavs viden. Nonakas begrundelse for at fokusere på tavs viden, som han og medforfatter Hirotaka Takeuchi udfolder i The Knowledge-Creation Company (1995), beror på en kritik af den vestlige filosofi- og managementtradition, der if. de japanske professorer i alt for høj grad har betonet eksplicit viden, dvs. viden, som kan udtrykkes og systematiseres. Endvidere bærer vestlig Knowledge Management if. Nonaka og Takeuchi præg af en kartesiansk dualisme mellem den, der ved (subjekt), og det, der vides (objekt), mellem ånd og materie (jf. Descartes: Jeg tænker, derfor er jeg ). Nonaka og Takeuchi anfører, at japanske virksomheder inspireret af japansk filosofi i modsætning hertil har formået at fremholde et holistisk syn på viden. En optik, som ikke skelner mellem subjekt og objekt, forstand og krop, men derimod ser de to størrelser som gensidigt komplementære. Viden udtrykt i ord er for japanske virksomheder kun toppen af isbjerget: Således anses viden for primært 5

6 at være tavs. Det er Nonaka og Takeuchi opfattelse og essensen i deres teori, at tavs viden bør transformeres til eksplicit viden for at udnytte den værdifulde vidensressource. I kølvandet på den omfattende anvendelse af Nonakas og Takeuchis nydefinering har begrebet i de senere år mødt kritik. Især vedrørende det epistemologiske plan dvs. spørgsmålet om tavs videns verbalisering har der hersket en livlig debat: Nogle anser tavs viden for at kunne kodificeres, mens andre både er skeptiske over for denne transformation og dens operationalisering. Andre igen anser denne konvertering for at være umulig. Dette begrundes med, at Nonaka og Takeuchi har misforstået Michael Polanyis oprindelige begreb: Polanyi betragtede al viden som grundlæggende tavs. Derfor kan viden i eksplicit form ikke skilles fra dens tavse dimension, som er betydningsbærende. Endvidere kritiseres Nonaka og Takeuchis nyfortolkning for at overse vigtige psykologiske og sociale processer, hvis facetter bør træde i stedet for eller tilføjes transformationsprocessen. Andre fremhæver, at management-teorier som Nonaka og Takeuchis favoriserer eksplicit viden frem for tavs viden og individuel viden frem for kollektiv viden. Som den beskrevne kritik stiller nærværende tilgang sig skeptisk over for Nonaka og Takeuchis nyfortolkning. Dette begrundes med Polanyis oprindelige antagelser om, at al viden har en personlig, tavs dimension. Uanset, hvor eksplicit viden bliver udtrykt, vil den altid i et eller andet omfang være rodfæstet i tavs viden. På samme måde vil viden til enhver tid være knyttet til den vidende. Dennes personlige, følelsesmæssige, psykologiske, sociale, praktiske og kontekstspecifikke dimensioner lader sig slet ikke, eller kun delvist udtrykke i kodificeret form: På dette afgørende felt har Nonaka og Takeuchi misforstået Polanyis oprindelige begreb, idet japanerne trods forfægtelsen af et kontinuert videnssyn betragter tavs og eksplicit viden som to separate, transformerbare størrelser. Hvilket dels indebærer en skævvridning i den holistiske vidensposition, og dels bevirker, at viden skilles fra den vidende og således føre til en ensidig, performance-præget vidensopfattelse (jf. Lyotard). Nærværende optik anlægger den optik, at visse former for den værdifulde vidensressource både bør og kan ekspliciteres. Dog, vel at mærke bør den eksplicitte viden fortolkes på basis af dens tavse dimension. At dette kun vanskeligt lader sig gøre i fragmenteret fortolket form, korresponderer med Lyotards skeptiske syn på sproget og postmodernistiske fragmentariske vidensopfattelse. Dét til forskel fra modernismens store metanarrativer, som viden if. Lyotard ikke længere kan legitimeres ud fra. Skønt nærværende analyse, som er funderet i en narrativ videns- og tankeform, ligesom rækken af kritikere i særlig grad stiller sig kritisk over for tavs videns eksplicitering, angår skepsisen tillige 6

7 videndelingen på det individuelle, gruppebaserede og organisatoriske plan, hos Nonaka og Takeuchi det såkaldte ontologiske plan. Da foreliggende tilgang anser viden for at være influeret af mange faktorer, er det vigtigt at sætte fokus på samspillet mellem disse, f.eks. kollektiv kodificeret viden. Trods det holistiske videnssyn omtaler Nonaka og Takeuchi kun i ringe grad flere videnstypers samspil. Hvilket forårsager en skævvridning på det ontologiske plan: Paradoksalt nok fremhæves snart det individuelle og snart den kollektive videndeling. Heroverfor betragter nærværende optik alle videnstyper som ligeværdige og lige vigtige i videnskabelsen- og delingen. Nærværende tilgang kritiserer endvidere Nonaka og Takeuchis teoretiserende og rapporterende betragtninger om videnskabelse- og deling. Til forskel fra ovennævnte kritikere, der kun sporadisk påpeger disse forhold, pointeres i det følgende, at den beskrivende stil bidrager til at dække over de mangesidede og til tider modsætningsfyldte processer i videnskabelse- og deling. Som sådan tenderer Nonaka og Takeuhis teori mod en naturvidenskabelig, empirisk-paradigmatisk optik, der i sidste ende lader videnskabelse gå op som samlingen af et puslespil. Heroverfor opfatter nærværende optik videnskabelse- og deling som en instrumentering af forskellige stemmer (Bakhtin), der bærer præg af det pluralistiske og fragmentariske. Motivation Dette speciale er skrevet i en undren over, at Nonaka og Takeuchis anerkendte videnskabelsesteori på flere måder ikke lever op til den holistiske approach, som den anfører. Således synes navnlig eksplicit viden paradoksalt nok at blive favoriseret frem for tavs viden, hvis personlige og uudsigelige aspekter ellers betones. Skævvridninger, der i sidste ende synes at føre til en naturvidenskabelig optik, favorisering af eksplicit viden og en performanceforståelse af viden (jf. Lyotard). Nonaka og Takeuchis abstrakt beskrivende stil giver endvidere anledning til undren: Stilen, der grænser til det rosenrøde, bidrager til et endimensionalt videnssyn. Med til undringen hører, at der sjældent i den kritiske litteratur er gjort opmærksom på disse paradokser eller den rapporterende stil. Det er derfor opgaven at se nærmere på de positioner, der ligger til grund for videnskabelsesteorien, og hvordan disse udfolder sig i praksis, og dels hvilke perspektiver, der teoretisk og praktisk kunne udspringe af at anlægge et narrativt orienteret videnssyn. 7

8 Problemformulering Ligesom en række kritikere forholder nærværende narrative optik sig skeptisk til Nonaka og Takeuchis opfattelse af, at tavs viden kan transformeres til eksplicit viden. Et narrativt videnssyn forstås ud fra Lyotards opfattelse af, at viden ikke kan repræsenteres af én fortolkningsmåde, som gør sig gældende i videnskabelig viden. Denne optik overser if. Lyotard vigtige dimensioner af viden, som et narrativ videnssyn retter fokus på. Ud fra en Polanyisk forståelse af, at der findes to former for viden, nemlig tavs viden og viden rodfæstet i tavs viden, stilles spørgsmålstegn ved Nonaka og Takeuchis nyfortolkning af Polanyis begreb: Vigtige tavse vidensdimensioner synes at gå tabt med opfattelsen af, at tavs og eksplicit uhindret transformeres til hinanden. Dimensioner, som nærværende tilgang betoner i henhold til antagelser af Polanyi, Hedegaard, Lyotard, Shotter, Bakhtin, Wittgenstein og Foucault, hvis syn på viden som en facetteret, processuel størrelse ligger i forlængelse af hinanden. Til forskel fra de fleste kritikere stiller nærværende tilgang skarpt på det forhold, at videnskabelsesteorien paradoksalt nok ikke lever op til det holistiske videnssyn, som den anfører indledningsvist. Hovedårsagen hertil synes at være overeksponeringen af kerneprocessen, tavs videns kodificering, hvis ureflekterede fremstilling medfører mangelfulde overvejelser om viden, videnskabelse- og deling. Ikke blot videnskabelse, men frem for alt videndeling lider under dette stærke fokus. Forhold, der viser sig ved forskellige modsætninger og en rosenrødt beskrivende aboutness-stil, som er med til at forsimple videnskabelses- og delingsprocesserne. Grundet det ureflekterede syn på tavs videns verbalisering tenderer den såkaldt holistiske videnskabelsesteori som helhed og kerneprocessen Externalization i særdeleshed mod empirisk-paradigmatisk vidensform (Hedegaard), videnskabelig viden (Lyotard) og aboutness (Shotter). Det skal understreges, at der er tale om en tendens, idet videnskabelsesteorien i sit udgangspunkt har som hovedformål at se viden ud fra et helhedssyn. En præmis, som den altså ikke efterlever. Den empirisk-paradigmatiske vidensform, hvor viden afspejler det observerbare, betragter nærværende optik som problematisk, idet viden betragtes som en fragmenteret og pluralistisk størrelse, der aldrig vil kunne repræsentere verden fuldt ud, men netop inddrager fiktive elementer 8

9 for at kunne komme dens natur nærmere. Til forskel fra Nonaka og Takeuchis tilgang, der betragter vidensgenerering som en stadig interaktion mellem tavs og eksplicit viden, anser nærværende narrative tilgang videnskabelse som en proces, der er influeret af en række faktorer, deriblandt socialkonstruktivistiske. Faktorer, hvorudfra der kritisk analyseres, og reflekteres over gammel og ny viden, som tilføjes eller forkastes i vidensprocessen. Favoriseringen af eksplicit viden og et deraffølgende synligt produkt erindrer om Lyotards forudsigelser om, at viden legitimeres efter et performancekriterium i postmoderniteten. Dertil tenderer det stærke fokus på tavs videns tekniske dimensioner mod ét bestemt sprogspil af især teknisk art. Hvilket if. Lyotard er karakteristisk for videnskabelig viden, og hvilket problematiseres af nærværende tilgang, der anfører, at viden opstår ved tilstedeværelsen af mange forskellige sprogspil, hvor sprog og magt er afgørende størrelser. Shotter benævner dette rum withness, der indebærer handleviden udtrykt i 1. person. Ovenfor beskrevne problematikker viser sig endvidere i caseundersøgelser funderet i den anerkendte videnskabelsesteori. Caseundersøgelser, der grunder sig på en narrativ orienteret optik, dvs. storytelling og diskursanalyse, problematiserer disse mangler og påpeger samtidig, at videnskabelse- og deling er facetterede processer baseret på en lang række faktorer. Undersøgelsesspørgsmål Ovenstående introduktion til og afgrænsning af problemfeltet giver anledning til følgende konkrete undersøgelsesspørgsmål: Hvilke faktorer er udslaggivende for, at Nonaka og Takecuhis antagelser om videnskabelse- og deling, herunder især kerneprocessen Externalization, tenderer mod et empiriskparadigmatisk videnssyn, videnskabelig viden og aboutness? Hvilke faktorer er udslaggivende for, at praksisbaserede tilgange funderet i Nonaka og Takeuchis videnskabelsesteori tenderer mod et empirisk-paradigmatisk videnssyn, videnskabelig viden og aboutness? 9

10 Hvilke perspektiver af både teoretisk og praktisk art kunne udspringe af at anlægge en narrativt orienteret tilgang til videnskabelse- og deling? Metode og analysestrategi Ud fra narrativt orienterede påpeges, at Nonaka og Takeuchis videnskabelsesteori i sin helhed og kerneprocessen Externalization i særdeleshed tenderer mod Hedegaards Bruner & Davydovinspirerede antagelser om den empirisk-paradigmatiske vidensform, videnskabelig viden (Lyotard) og aboutness (Shotter). Dette til trods for Nonaka og Takeuchis pointering af tavs videns rige potentiale, human action og forsikringen om, at en holistisk organismetankegang funderet i japansk filosofi, formår at overvinde den i vestlig Knowledge Management fremherskende kartesianske dualisme. Udover antagelser af ovenstående teoretikere tages afsæt i disse modsætninger, som tydeliggør videnskabelsesteoriens tendenser mod et endimensionalt nyttevidenssyn. Nonaka og Takeuchis videnskabelsesteori præsenteres, og det med tanke på ovennævnte modsætninger, som den senere analyse kaster lys over. Da grundlæggende antagelser om viden, videnskabelse- og deling særligt har nærværende analyses interesse, undersøges incitamentet for den japanske teori, der hævder sin egen optik frem for den vestlige filosofi- og managementtradition, der paradoksalt nok ses som et supplement til den anførte teori. Ud fra Polanyis oprindelige antagelser påpeges i analysen, at Nonaka og Takeuchis nyfortolkning paradoksalt nok forbigår afgørende viden af tavs og nonlingvistisk karakter. Der ses nærmere på de centrale processer Externalization og Socialization, som er kendetegnende for teoriens pointering af tavs viden og dennes verbalisering. Til at tydeliggøre de abstrakte beskrivelser om videnskabelse og videndeling benyttes Shotters antagelser om aboutness, der indebærer en tendens til teoretiseringer, hvilket i modsætning til subjektiviseret withness kommer til udtryk i en 3. person abstrakt skrivestil. Externalization undersøges endvidere ud fra Lyotards forudsigelse om, at viden i postmoderniteten legitimeres efter et pragmatisk kriterium om performance, og videnskabelig viden, der indebærer opretholdelsen af ét bestemt sprogspil. Specificeringen af tavs videns tekniske dimensioner ses som en modsætning i teorien, der indledningsvist pointerer begrebets generelle 10

11 karakteristika. At videnskabelsesteorien som ét ekskluderende sprogspil kan blive en indirekte komponent i institutioner, sammenholdes med Ray og Cleggs (2005) skepsis over for teorien i japansk kontekst: Tavs viden og dennes verbalisering funderet i en indforstået organisationskultur betinges af institutioner i det autoritetstro samfund, og medfører en endimensional videnskabelseog deling. Aboutness-begrebet benyttes til at tydeliggøre de abstrakte betragtninger, som islættet fra videnskabelig viden lader se. At videnskabelse- og deling er processer implicerer mange forskellige faktorer, pointeres ud fra et narrativt orienteret videnssyn. Der perspektiveres endvidere til Hedegaards antagelser om teoretisk vidensform. Den narrative tilgang uddybes med Jørgensens (2006) Wittgenstein/Foucault inspirerede kritik af management-værktøjet Intellektuel Kapital, hvormed nærværende approach kritiserer det analoge management-værktøj videnskabelse. Ud fra Wittgensteins sprogspilsbegreb og Foucaults overvejelser om sammenhængen mellem viden og magt diskuteres Nonaka og Takeuchis neutrale betragtninger om sprog og magt i forbindelse med videnskabelse- og deling. Ud fra teorigrundlaget og Nonaka og Takeuchis videnskabelsesteoretiske antagelser ses nærmere på overvejelser om videnskabelse- og deling i forskellige praksisbaserede tilgange til eksplicitering af tavs viden. Dette begrundes med, at teori og praksis i høj grad er forbundet med hinanden, når det gælder viden. Som Lemert & Gillan observerer med Foucault: "theory is practice, and practice is theoretical because knowledge is in power and power in knowledge" 1. Tilgange, der iht. Polanyi anser eksplicitering af tavs viden for umulig, Nonaka/Takeuchi-inspirerede approaches og tilgange funderet i storytelling og diskursanalyse stilles over for hinanden med henblik på diskussion. Specialets opbygning Først følger en teoridel, hvor det teoretiske grundlag og Nonaka og Takeuchis videnskabelsesteori præsenteres. I Analysedelen foretages på basis af det teoretiske grundlag foretages en kritisk analyse af videnskabelsesteorien. Analysen udvides med en diskussion af forskellige praksisbaserede tilgange til tavs videns verbalisering. 1 Lemert, C. C. & Gillan, G. (1982): Michel Foucault. Social Theory and Transgression, New York,

12 Litteraturreview Som tidligere omtalt er udgangspunktet for de fleste kritikere af videnskabelsesteoriens nyfortolkningen af Polanyis oprindelige begreb (Gourlay, 2000/2002/2005/2006); (Tsoukas, 2002); (Wilson, 2002); (Ray et al., 1995); (Knights et al., 2003; (Grant, 2007); (Stenmark, 2000); (Cook et al., 1999). Flere er af den overbevisning, at tavs viden i henhold til Polanyis oprindelige begreb under ingen omstændigheder lader sig kodificere. Et forhold, som der nedenfor ses nærmere på i Argumenter imod tavs videns eksplicitering. Ligesom nærværende tilgang kritiserer andre videnskabelsesteorien for at implicere et performance-kriterium om et udgående produkt. Knights og McCabe anfører således, at Nonaka og Takeuchi snarere end en konstruktion ser viden som a commodity that can be acquired and controlled by management (Knights et al., 2003, 158). Det kritiseres, at tavs viden ekspliciteres i henhold til et målbarhedskriterium. Knights og McCabe antyder ligesom nærværende optik, at Nonaka og Takeuchi tilgang er modsætningsfyldt. Sådanne betragtninger indgår endvidere i Blacklers (1995) og Snowdens (Snowden, 2002) overvejelser om viden. Begge betragter den holistiske teori for at være rationel, hvilket paradoksalt nok bibeholder en kartesiansk dualisme opretholdes, og er en ironisk følge af enhedsteoriens fokus på Oneness (Snowden, 2002). (Stacey, 2000) og (Cook et al., 1999) retter tillige fokus på modsætningerne i Nonaka og Takeuchis teori: Mainstream Knowledge i form af videnskabelsesteorien har en tendens til at pointere eksplicit viden frem for tavs viden og det individuelle frem for den gruppebaserede videndeling. Som Cook et al. udtrykker det: in this growing body of literature [...] there typically remains an expressed or implied tendency [...] to privilege the individual over the group, and the explicit over the tacit (Cook et al., 1999, 382). Jackson kritiske refleksioner om Knowledge Management (2005) påpeger endvidere modsætningerne i videnskabelsesteorien. Dertil er det efter Jacksons opfattelse en myte, at Østen har særstatus, når det gælder synet på tavs viden som en vigtig ressource. I tråd med ovennævnte tilgange retter andre tillige opmærksomheden mod problemer på det videndelingsmæssige plan: Essers et al. stiller spørgsmålet: Hvad sker der, hvis kun få medarbejdere besidder vigtig tavs viden, som de er uvillige til at dele med henblik på udviklingen af et produkt (Essers et al., 1997, 28)? Peltonen et al. (2004) kritiserer Nonaka og Takeuchis videnskabelsesteori for at ikke at rette fokus på sociale relationer og praksis. De foreslår derfor, at videnskabelsesteorien suppleres med praksisfællesskaber. 12

13 Som nærværende tilgang stiller Bryant (2006) og Zhu (2006) skarpt på Nonaka og Takeuchis rosenrøde skildring af videnskabelse- og deling, som forbigår modsætninger og konflikter: Nonaka s KCC is a cosy paradise [ ] void of nasty interest conflicts, absent of material and mental manipulations. Power and domination are not in Nonaka s vocabulary (Zhu 2006, 109). Sammenfatning Som det fremgår, er ovennævnte kritikere optaget af flere af de samme problematikker som nærværende tilgang. Således kritiseres videnskabelsesteorien for at betragte viden som en vare, ligesom modsætninger på både det epistemologiske og ontologiske plan betones. Dog gås der sjældent i dybden med disse problematikker eller den karakteristiske abstrakte stil, og endnu mindre fra en narrativ optik, hvor størrelser som sprog- og magtspil er uafvendelige størrelser. TEORIDEL Teoretisk grundlag I det følgende præsenteres specialets teorigrundlag, dvs. antagelser funderet i en narrativt orienteret optik. En optik, der i tråd med Lyotard (1991) afviser, at viden kan repræsenteres af én fortolkningsmåde. Polanyis oprindelige begreb Dette speciales optik er først og fremmest funderet i Michael Polanyis oprindelig begreb om tavs viden. Viden kan if. Polanyi ikke forstås, uden at dens baggrundsviden i form af tavs viden bliver medtænkt. Denne dimension ved viden - det såkaldt subsidiære der if. Polanyi ikke kan udsiges (Polanyi, 1966, 18), er samtidig den folie, der er nødvendig for at forstå viden som sådan: all knowledge [ ] is either tacit or rooted in tacit (Polanyi, 1969, 195). Dette videnssyn synes i tråd med Lyotards forståelse af, at viden ikke blot repræsenterer en bestemt fortolkningsmåde, men altid vil være betinget af flere faktorer, herunder baggrundsviden og den pågældende kontekst. I afsnittet Argumenter imod eksplicitering af tavs viden gås mere i dybden med Polanyis basale teorier. 13

14 Tre videns- og tankeformer I sin fremstilling om tre videns- og tankeformers betydning for skolebørns begrebsdannelse og tænkning anfører Hedegaard (Hedegaard, 1995), at tænkning og viden er forankret i samfundsmæssige og sociale felter såvel som i personligheden (Hedegaard, 1995, 28). I karakteristikken af de tanke- og vidensformer, som generelt dominerer de videnskabelige, faglige og dagligdags sammenhænge i den vestlige kultur, støtter Hedegaard sig på psykologerne Bruner og Davydov, hvis antagelser forfatteren tolker som analyser af de dominerende tankestrategier og vidensformer, som findes i forskellige samfundsmæssige sammenhænge. Viden er if. Hedegaard erfaringer, som er fremkommet gennem løsning af påtrængende problemer i bestemte samfundsmæssige sammenhænge, der er knyttet til udvikling af livsformer (Hedegaard, 1995, 30). Hedegaard sætter fokus på tre videns- og tankeformer: Den empirisk-paradigmatiske, der forbindes med de naturvidenskabelige fag, den narrative vidensform, der ses udviklet i tilknytning til de humanistiske fag, og den teoretiske vidensform, hvis udvikling hovedsageligt knyttes sammen med samfunds- og socialvidenskaberne. Videns- og tankeformer som disse er blevet almene kategorier, der er blevet løsrevet fra vidensområdets oprindelige indhold (Hedegaard, 1995, 31). Med empirisk-paradigmatisk viden er en vidensform, som bygger på antagelsen om, at verden kan repræsenteres korrekt: Er man grundig nok, kan man komme til at vide alt om et område, fordi viden afspejler det, der faktisk eksisterer. Den viden, man har, forandres ikke, medmindre man har fejlagtige oplysninger eller forvrængede informationer. Ligesom med bygningen af en bygning eller et samlet puslespil er det muligt at nå til en helhedsforståelse, men elementerne er uforanderlige. Denne videns- og tankeform er funderet i principper og styret mod hypoteser, som kan testes i forhold til det observerbare (Hedegaard, 1995, 37). Det specielle søges overskredet i en søgning af stadig højere former for abstraktion. Målet er forklaringsmodeller, hvor det specifikke er forsvundet. Brugen af kategorier er if. Bruner en måde at få styr på og forenkle de erfaringer, der gøres (Hedegaard, 1995, 32). Den narrative videns- og tankeform defineres som omskiftelighederne i intentionen og de mulige samtidige perspektiver og de mange mål, som interagerer (ibid.). I denne vidensform er fortællingen placeret i rum og tid og personificeret. Dette indebærer, at omskiftelighederne i intentionerne forløber over tid mellem personer, ligesom historien ikke nødvendigvis er tidsforankret, men kan være fabulerende og tidsuafhængig. Sammenhængen mellem person, 14

15 iscenesættelse og handling er dybt forankret i hinanden. Den narrative videns- og tankeform er knyttet til problemet om, hvordan erfaringer tildeles mening. Fortællingen er en central aktivitet; det metodisk karakteristiske ved denne er 1) at dannelse af mening sker implicit i stedet for, at meningen formuleres direkte, 2) at beskrivelse af virkeligheden sker gennem et bevidsthedsfilter, som karakteriserer historiens helt eller hovedperson, 3) at man ser den beskrevne verden fra flere personers perspektiver (gennem flere forskellige prismer), som hver især kun fanger dele af verden, 4) Disse tre karakteristika udgør en subjektiviseret virkelighed, hvilket giver beskrivelsen en bestemt stemning og følelsesladethed (Hedegaard, 1995, 33). Den narrative fortællemåde indebærer således inddragelse af følelser. Dens hovedtræk er inddragelse af fiktion og opbygning af sammenhænge (ibid.). Der er tale om dels en dagligdags måde at organisere erfaringer på i den vestlige kultur og dels en kunstnerisk og videnskabelig videns- og tankeform, dvs. en metode, hvorfra der kan udspringe flere forskellige metoder (episk, poetisk, dramatisk m.m.) (Hedegaard, 1995, 34). Ligesom narrativ viden er den teoretiske videns- og tankeform kendetegnet ved et fiktivt eller forestillet element. Men til forskel fra narrativ viden knyttes det fiktive element sammen med faktiske forhold på en systematisk måde gennem modeludformning, hvor ikke-viden formuleres eksplicit i forhold til viden. Knyttet til teoretisk viden er et historisk forløb, hvor metoder er blevet udviklet til at løse de modsigelser, som karakteriserer samfundsmæssigt centrale problemområder. De tankestrategier, der er knyttet til teoretisk viden, kan betegnes som eksperimentel udforskning, enten gennem konkret afprøvning eller ved at forestille sig forandring (Hedegaard, 1995, 35). Hedegaard forholder sig kritisk til den empiriske videns- og tankeform, som i for høj grad har domineret undervisningen i skolen. Den narrative og teoretiske videns- og tankeform, som begge er betinget af kontekst-sensitivitet, bør i højere grad inddrages i undervisningen. Hedegaard advarer mod to forhold i brugen af den empiriske vidensform, som er baseret på kontekstuafhængighed: dels opdelingen af viden i afgrænsede kategorier, og dels fremstillingen af viden som absolut, dvs. tankegangen, at viden afspejler verden Empirisk og narrativ viden skal sættes ind i en teoretisk sammenhæng, så de kan bedømmes og videreudvikles (Hedegaard, 1995, 40). Videnskabelig og narrativ viden I The Postmodern Condition definerer Lyotard postmodernismen som incredulity towards metanarratives (Lyotard, 1991, xxiv), dvs. et opgør med de store fortællinger og den indlejrede 15

16 fremskridtstro i politiske, spekulativt filosofiske, religiøse, metafysiske og historiefilosofiske antagelser. Der er tale om fortolkninger, som har været forklaringsmodeller for verden og de menneskelige vilkår, og som i moderniteten tjente til legitimering af viden. Sammenbruddet af de store fortællinger, der i det postmoderne afvises som værende totalitære former, betyder imidlertid ikke et opgør med fortællingen som sådan. Skepsisen mod at indordne al viden i videnskabens diskursive form er afløst af en orientering mod de små fortællinger, clouds of narrative language elements (Lyotard, 1991, xxiv), som alle mennesker hver især skaber (ibid.). Der er tale om en optik, som begribeligvis korresponderer med den narrative vidensform. Undersøgelsen af videns status i postmoderniteten baseres på den sene Wittgensteins teorier om sprogspil, idet Lyotard ser problemer knyttet til brugen af sproget (jf. Lyotard, 1991, xxiv). Følgende tre betragtninger fremsættes om sprogspil: 1) De kan ikke legitimere sig selv, men er et resultat af en kontrakt mellem spillerne (hvilket ikke betyder, at spillerne selv opfinder reglerne), 2) hvis der ikke er regler, er der ikke noget spil, og selv en mikroskopisk modificering af en regel kan ændre hele spillet, 3) man kan tænke på enhver udtalelse som et "træk" i spillet (Lyotard, 1991, 10). Lyotard skelner mellem to former for viden i det postmoderne: narrativ og videnskabelig viden. Narrativ viden er den form for viden, som er fremherskende i traditionelle samfund og knytter sig til historiefortælling, til tider i form af musik, dans eller lignende (Lyotard, 1991, 19). Denne form for viden lader sig ikke reducere til videnskab, heller ikke engang til erkendelse. Erkendelse ville med udelukkelse af alle andre tegn være mængden af de udsagn, som denoterer eller beskriver objekter, og som erklæres for sande eller falske. Videnskaben, som er en delmængde af erkendelsen bestående af denotative tegn, ville opstille yderligere betingelser om objekters eksplicitte betingelser for iagttagelse og relevans, for at denotative tegn kan godtages (Lyotard, 1991, 18). Narrativ viden, derimod, er ikke blot en mængde af denotative udsagn, men går ud over den blotte bestemmelse og anvendelse af sandhedskriteriet, og udvides til at omfatte kompetencer som know how, knowing how to live og how to listen (ibid.), bestemmelse og anvendelse af kriterier som effektivitet (teknisk kvalificering), retfærdighed og/eller lykke (etisk visdom), en lyds eller farves skønhed (auditiv, visuel følsomhed) osv. Der er tale om en vidensform, som er beslægtet med sædvanen, hvor alle udsagn er gode, fordi de er i overensstemmelse med de kriterier, der anerkendes i det miljø, som den videndes samtalepartnere danner (Lyotard, 1991, 19). Fortællingen er par excellence denne videns form og det i mere end en forstand: Fortællingerne giver lov til dels at definere kriterierne for kompetence, som er det samfunds kriterier, hvori de fortælles, og dels i henhold til disse kriterier at vurdere de performancer, som udføres eller kan udføres i dette 16

17 samfund. Til forskel fra videnskabsdiskursen tillader den narrative form mere udviklede former, en pluralitet af sprogspil. Disse kan være udtrykt i interrogative udsagn, som giver udfordringer, evaluerende udsagn spillerum (Lyotard, 1991, 20). Fortællingerne adlyder pragmatiske regler, som indebærer, at man kun har ret til at besætte den første plads, afsenderens, hvis man har besat den anden, modtagerens plads, og allerede er blevet fortalt af en fortælling ved det navn, man bærer, m.a.o. som diegetisk referent for andre narrative hændelser. Sproghandlingerne, der er relevante for narrativ viden, udføres ikke kun af den, som taler, men også af den, der hører på, og tilmed af den tredjeperson, som der tales om (Lyotard, 1991, 21). Et vigtigt træk ved narrativ viden er dens indvirkning på tiden: Tiden, som er karakteriseret ved en musikalsk rytme, er altid samtidig med fortællingens fremsigelse, hvis reference kan synes at tilhøre fortiden. Men det er en aktuel fremsigelse, som hver gang udfolder den kortvarige temporalitet, der ligger mellem et I have heard og you will hear (Lyotard, 1991, 22). En kultur præget af narrativ viden er uafhængig af fortiden og anvender ikke specielle procedurer for at bemyndige sine fortællinger (Lyotard, 1991, 22). Narrativ viden kan ikke henvise til noget, der kan legitimisere den - dens legitimation ligger i selve fortællingen og den tradition, der vedrører historiefortælling (Lyotard, 1991, 23, 27). Heroverfor kræver videnskabelig viden, som if. Lyotard er nødt til at henvise til narrativ viden for at forudsætte sig selv som sand viden, opretholdelsen af ét bestemt sprogspil, nemlig det denotative, hvilket indebærer ekskluderingen af alle andre. Kriteriet for, at et udsagn kan accepteres, er dets sandhedsværdi. Skønt andre typer udsagn også foreligger, er de kun vendepunkter i en dialektisk argumentation, der skal munde ud i et denotativt udsagn. Trods dens isolation er denne viden en indirekte komponent, fordi den bliver en profession og indebærer institutioner, og fordi sprogspillerne i de moderne samfund konsoliderer sig selv i form af institutioner, der drives af kvalificerede medspillere, de professionelle. Forholdet mellem viden og samfund bliver udvendigt. I modsætning til den narrative viden angår den nødvendige kompetence her udelukkende udsigerens plads (Lyotard, 1991, 25). Et videnskabeligt udsagn opnår ingen gyldighed ved at blive genfortalt og er aldrig beskyttet mod falsifikation. Videnskabsspillet implicerer en diakronisk temporalitet, dvs. en hukommelse og et projekt (Lyotard, 1991, 26). Den ændrede videnslegitimering i det postmoderne samfund er if. Lyotard ensbetydende med et pragmatisk kriterium om performance: I stedet for metanarrativer bliver viden legitimeret efter et nytteperspektiv. Ydeevne, anvendelighed og operationalisering er målbarhedskriterier for videns validitet (Lyotard, 1991, xxiv). Viden har ikke længere som formål at opnå en sandhed, men retter 17

18 sig efter den produktive effektivitet mellem input og output: performativity that is, the best possible input/output equation (Lyotard, 1991, 46). Problemet ved at legitimere viden via performativity, indebærer imidlertid, at visse spillere udelukkes fra de dominerende sprogspil eller endda fra bestemte sprogspil. Forskning, der ikke er i stand til at argumentere for, at den bidrager til optimeringen af et systems perfomance, afvises (Lyotard, 1991, 46-47). Det gælder derfor om at foretage at gå imod de etablerede normer, foretage nye alternative "træk" i sprogspillene, ændre reglerne og opfinde nye sprogspil (Lyotard, 1991, 61, 66). viden ikke kan repræsenteres af én fortolkningsmåde, som er kendetegnende for den videnskabelige viden i postmoderniteten. Denne viden, som får sin status eller legitimitet gennem noget andet, f.eks. metanarrativer, validitet eller realiabilitet, overser if. Lyotard vigtige dimensioner ved viden, som et narrativ videnssyn formår at fremdrage. Aboutness og withness I tilknytning til handleviden diskuterer Shotter to forskellige måder at skrive og tale på, dels aboutness (monological)-talk (Shotter, 2004, 206) og dels withness (dialogical)-talk (ibid.), som endvidere sættes i forbindelse med aktionsforskningen. Shotter opdeler de to udtryksmåder i tale, der lader os uberørt og tale, der rører os (ibid.). Ligesom i den empirisk-paradigmatiske vidensform er der i skrivemåden knyttet til aboutness, dvs. en 3.-person rapporterende stil, en tendens til generaliseringer og teori og en hang til at bruge ord, som ikke drejer sig om den praktiske kontekst, i hvilken udtrykkene bliver brugt. Heroverfor synes withness at korrespondere med narrativ og teoretisk vidensform, idet denne udtryksmåde, som implicerer en 1. person fortæller, afspejler både refleksiv interaktion samt kreativ, subjektiveret dialog og handleviden, som orienterer og fører aktøren mod det næste rette skridt i praksis (Shotter, 2004, 206, 209). Aboutness replicerer hverken på respons fra dets recipienter eller forholder sig til andres udtryksmåder, men bevæger sig udelukkede i teoretiske billeder og færdige, fixede kategorier (Shotter, 2004, 219). Selv når en form for forståelse nås, kræver det en fortolkning, for at man kan handle efter den. Withness bevirker if. Shotter en vektoragtig forståelse for, hvordan vi hele 18

19 tiden bevæger os i vores nuværende omgivelser 2. Dette fremkalder i os både en unik foregribelse af begivenhederne og handlingsguidende anvisninger om, hvad vi nu skal foretage os (Shotter, 2004, 210). Withness implicerer følelser og engagement: Det er ved at røre os og på kreative måder og fremkalde responser, som ikke er blevet udtrykt før, at withness -stilen udmærker sig i forhold til aboutness', som ikke har disse kvaliteter (Shotter, 2004, ). Withness -stilen kan både dekontruere -i-praksis vores nuværende praksiser og gøre os i stand til at rekonstruere dem selektivt. Dens styrke i praksis er, at den kan rette vores fokus mod tidligere ubemærkede, alternative muligheder og tidligere vildledende. At Withness i form af andres stemmer det være sig i forholdet til en tekst (f.eks. et digt) eller en anden person kan fremkalde en dialogstruktureret respons i os, sætter Shotter i forbindelse med Bakhtins introduktion af de to forskellige talegenrer, dels relationally-responsive og dels representational-referential, som i modsætning til førstnævnte implicerer handleforståelse af en andens tale (Shotter, 2004, 212). Dialogiske relationer indebærer i modsætning til monologiske relationer en ny måde at tænke på, som kun foregår i bevægelse, og som afspejler, at mennesker er levende væsener, der vokser (Shotter, 2004, 215). Til disse identitetsbevarende forandringer og deformationer er knyttet mening, som realiseres i mødet mellem to eller flere levende væsner. Der bliver tale om et kollektivt vi, idet tilhørerne med deres ansigtsudtryk, indåndinger og andre tegn på forståelse eller slet ingen agerer både som co-tilhørere og som co-talere (Shotter, 2004, 216). Da det overordnede udfald af en udveksling ikke kan spores tilbage til hensigten hos en bestemt impliceret person, opleves den dialogisk realitet, der ikke er foruddefineret, men konstrueret mellem personerne, som et tredje organ med dets egne (etiske) spørgsmål og krav (Shotter, 2004, 217). Dette tredje organ, som er dialogisk, sætter Shotter i forbindelse med Bakhtins dialogprincip. Ifølge Bakhtin er ordet et drama, hvor tre figurer deltager; en instrumentering af forskellige stemmer således både centripetale stemmer rettet indad mod orden og enhed og centrifugale rettet udad mod mangfoldighed og forskellighed på grænsen eller marginerne. Det dialogiske rum er hverken betinget af tid eller sted (Shotter, 2004, 217). Men netop denne mangel på nogen som helst prædetermineret orden, og dermed dens åbenhed for at blive specificeret af dem, der deltager i den i praksis, er dens definerende træk. Dette karakteriserer if. Shotter vores sociale virkelighed (Shotter, 2004, 218). Shotter udvider sine to kernebegreber til to skrivemåder: I monological-retrospective-objective-stil - en officiel, akademisk stil - skriver/taler vi til vores akademiske kolleger om, hvad der skete 2 Dette er tydeliggjort ved, at artiklen er skrevet i 1. person pluralis, det medinddragende we og our (jf. Shotter, 2004). 19

20 tidligere, da vi var involveret i en aktivitet. Denne aktivitets natur repræsenteres lingvistisk, men nu på ydersiden, idet der ses tilbage på den som en fuldendt proces. Ved at adskille aktiviteten fra de mennesker, som udfører aktiviteten, og fra dens omgivelser, fratages dens praksis del. Denne stils mål er at danne repræsentationer af tingenes tilstand, som gør dem, der udfører dem, i stand til at forudsige og kontrollere de begivenheder, de repræsenterer. I dialogical-prospective-relational-stil, derimod, taler/skriver vi til vores læsere gennem en figur i igangværende aktiviteter med bestemte andre mennesker, som om det var på inden for denne aktivitet, mens der både ses tilbage på, hvad der er blevet opnået indtil nu og fremad mht. hvilke muligheder, der er åbne. Vi instrueres i de interaktive forhold, så de afspejler de sondringer, vi har foretaget os, og de forhold, vi som deltagere oprindelig har deltaget i (Shotter, 2004, 220). Hvorledes det er muligt at etablere dialogiske relationer, giver Wittgenstein filosofi svar på: Dette sker i tale og kropslige udtryksmåder/gestikulationer, hvor mennesker kalder responser frem i mennesker omkring dem; således opstår nye relationer, og nye sprogspil, som ikke tidligere blev taget til efterretning, indvarsles. Ved at fokusere på nye muligheder på basis af prælingvistisk adfærd og sprogspil forkastes gamle problemer til fordel for videreudvikling af nye praksiser. Denne læring kan kun ske i 1.personfortællinger og ikke blot iht. regler og principper, men fortrinsvis ved eksempler (Shotter, 2004, ). Sammenfatning Det kan anføres, at aboutness korresponderer med den empirisk-paradigmatiske vidensform (jf. Hedegaard) og videnskabelig viden (jf. Lyotard), idet viden i alle tre tilfælde behandles ud fra afgrænsede, dualistiske kategorier (sandt/falsk), som tenderer til at blive på et teoretisk plan. Heroverfor er withness kendetegnet ved en mere facetteret vidensform, der som Hedegaards og Lyotards narrative viden er åben over for et forestillet element, dialog og metaforisk/poetisk sprogbrug. Der foreligger endvidere paralleller mellem Lyotards og Shotters diagnosticeringer af videnskabelig viden og aboutness som værende styret af ydre faktorer, ligesom sproghandlingerne i narrativ viden (jf. Hedegaard og Lyotard) og det dialogiske rum alle er karakteriseret ved tidsuafhængighed (jf. Shotter/Bakhtin). Organisatorisk videnskabelse 20

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber et

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Ledelse og kompleksitet Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Gert G. Nygaard lærereksamen 1979 skoleleder 1995, herefter højskolelærer/ - forstander, efterskolelærer/-forstander cand. mag.

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

På opfordring har jeg valgt at tage nogle uddrag fra forskellige sammenhænge, hvor domæneteorien beskrives og anvendes.

På opfordring har jeg valgt at tage nogle uddrag fra forskellige sammenhænge, hvor domæneteorien beskrives og anvendes. Domæneteorien På opfordring har jeg valgt at tage nogle uddrag fra forskellige sammenhænge, hvor domæneteorien beskrives og anvendes. Fra en artikel: Gensyn med domæneteorien af Jacob Storch, Thorkil Molly

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

CRM & Markedslederskab

CRM & Markedslederskab Henrik Andersen Direktør, Andersen&Partners Management Consulting Thomas Ritter Professor, Copenhagen Business School Publiceret i 24. april 2008 Andersen&Partners Management Consulting www.andersenpartners.com

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse.

Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse. Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse. Andreas Juhl & Thorkil Molly Søholm (c) 2003 Målet med denne artikel er at give en præsentation af udvalgte

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation. Profilkatalog PROFIL KATALOG Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA VI TILBYDER Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser.

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Videndeling Innovation III 3. semester 2011 Studie: Cand.oecon. i Innovation Management Opgaveskriver: Kenneth E. Østergaard (70307) Maria L.

Videndeling Innovation III 3. semester 2011 Studie: Cand.oecon. i Innovation Management Opgaveskriver: Kenneth E. Østergaard (70307) Maria L. Videndeling Innovation III 3. semester 2011 Studie: Cand.oecon. i Innovation Management Opgaveskriver: Kenneth E. Østergaard (70307) Maria L. Olesen (70295) Bo V. Sørensen (30004) Torben Mauritson (60445)

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand!

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! EN FORUNDERLIG, OMSKIFTELIG VERDEN Er du nysgerrig omkring dit brand? Er der ikke altid en vinkel, der kan overraske? Verden forandrer sig hele tiden

Læs mere

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen

Læs mere

Organisatorisk læring

Organisatorisk læring Organisatorisk læring Kan organisationer lære? Kan de lade være? Kultur Proces Struktur 2 Beskriv den situation hvor der sidst skete læring på din arbejdsplads? Skriv ordet på karton og gå rundt og diskutér

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere