Videnskabelse eller performance?! -En narrativt orienteret kritik af Nonaka og Takeuchis The Knowledge-Creation Company

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Videnskabelse eller performance?! -En narrativt orienteret kritik af Nonaka og Takeuchis The Knowledge-Creation Company"

Transkript

1 Videnskabelse eller performance?! -En narrativt orienteret kritik af Nonaka og Takeuchis The Knowledge-Creation Company

2 Speciale på kandidatuddannelsen, Danmarks Biblioteksskole, 2008 Udarbejdet af: Henrik Meiner Vejleder: Jens Gudiksen Antal ord: Abstract: Ud fra en narrativt orienteret optik kritiseres og analyseres Nonaka og Takeuchis videnskabelsesteori The Knowledge-Creation Company (1995), der trods et helhedssyn på viden tenderer mod empirisk-paradigmatisk vidensform (Hedegaard), videnskabelig viden (Lyotard) og aboutness (Shotter). En naturvidenskabelig forestilling om, at viden er observerbar og kan repræsentere verden, gennemsyrer teorien som helhed og i særlig grad kerneprocessen Externalization, hvor tavs videns konvertering til eksplicit viden og et deraf følgende produkt pointeres. Hvilket afspejler Lyotards forudsigelser om, at viden i postmoderniteten legitimeres efter et performancekriterium. Lyotards antagelser om videnskabelig viden benyttes til at vise, at Externalization indebærer en ensretning mod ét bestemt sprogspil, som beror på Nonaka og Takeuchis ensidige fokus på tavs videns tekniske dimensioner. En tendens, der desuden afsløres ved flere modsætninger og den abstrakte udtryksmåde forankret i aboutness. På basis af den narrative tilgang pointeres, at videnskabelse- og deling implicerer en pluralitet af sprogspil, hvor sprog og magt er afgørende størrelser. Til forskel fra praksisbaserede Nonaka/Takeuchi-tilgange afspejler praksisbaserede narrative tilgange, dvs. storytelling og diskursanalyse, at videnskabelse- og deling er fragmentariske og pluralistiske processer. 2

3 ABSTRACT:... 2 INDLEDNING... 5 Motivation... 7 Problemformulering... 8 Undersøgelsesspørgsmål... 9 Metode og analysestrategi Specialets opbygning Litteraturreview Sammenfatning TEORIDEL Teoretisk grundlag I det følgende præsenteres specialets teorigrundlag, dvs. antagelser funderet i en narrativt orienteret optik. En optik, der i tråd med Lyotard (1991) afviser, at viden kan repræsenteres af én fortolkningsmåde Polanyis oprindelige begreb Tre videns- og tankeformer Videnskabelig og narrativ viden Aboutness og withness Sammenfatning Organisatorisk videnskabelse Incitamentet for videnskabelsesteorien Organisatorisk videnskabelse Vidensspiralen Sammenfatning ANALYSEDEL Videnskabelsesteorien som empirisk-paradigmatisk vidensform og aboutness Sammenfatning Externalization som videnskabelig viden og aboutness Externalization Externalization som institutionel viden Sammenfatning Ét sprogspil Ikke-analytisk metode Sammenfatning Sprogspil Grundlæggende optik Japansk sprogforståelse Sprogspil som tale og handlinger Sprogspil som pluralitet Sprogspil som magtspil Sammenfatning Forskellige tilgange til eksplicitering af tavs viden Argumenter imod eksplicitering af tavs viden Sammenfatning Argumenter for eksplicitering af tavs viden Externalization / videnskabelsesteori Sammenfatning Storytelling og Diskursanalyse Storytelling Sammenfatning Diskursanalyse

4 Sammenfatning Konklusion Litteraturfortegnelse

5 Indledning Som følge af overgangen fra industrisamfund til vidensamfund er der i de senere år kommet øget fokus på viden som vigtig ressource. Videnstyring og videndeling er blevet essentielle værktøjer og integrerede elementer i hverdagen i organisationer. Intentionen med videnstyring og videndeling er at indfange, mobilisere, udnytte og dele medarbejdernes og organisationens viden, herunder gennem brugen af informationsteknologi (IT). I og med at viden har fået status af at være en ressource er det blevet en udbredt forestilling, at viden er en ting, som kan hentes, flyttes og handles uafhængigt af de levende personer og sociale relationer i organisationen. En anskuelse, som Lyotard i 1979 diagnosticerede som værende kendetegnende for postmoderniteten: Sandhedskriteriet for viden deligitimeres og erstattes med et anvendelses- og nytteværdikriterium (Lyotard, 1979). Det kan således anføres, at der i dag hersker to opfattelser af viden: En modernistisk opfattelse, som betragter viden som en ting, der kan transporteres i pakker skilt fra det, det er viden om, og en postmodernistisk position, som anser viden for at være en proces og socialt konstrueret. Viden er if. det postmoderne syn ikke blot et hvad, men også et hvor og et for hvem. Nært forbundet hermed er forståelsen af, at megen viden er tavs og som sådan vanskelig at sprogliggøre. Tavs viden, der i dag betragtes som en betydningsfuld ressource i organisationer, kom for alvor på dagsordenen i 1990 erne, da den japanske managementforsker Ikujiro Nonaka nyfortolkede begrebet. Begrebet er først og fremmest defineret af den ungarsk-engelske filosof Michael Polanyi, bl.a. i et opgør med den positivistiske filosofitradition, som ikke tog tavse og kreative former for viden i betragtning. Andre teoretikere, f.eks. Wittgenstein har tillige rettet fokus på tavs viden. Nonakas begrundelse for at fokusere på tavs viden, som han og medforfatter Hirotaka Takeuchi udfolder i The Knowledge-Creation Company (1995), beror på en kritik af den vestlige filosofi- og managementtradition, der if. de japanske professorer i alt for høj grad har betonet eksplicit viden, dvs. viden, som kan udtrykkes og systematiseres. Endvidere bærer vestlig Knowledge Management if. Nonaka og Takeuchi præg af en kartesiansk dualisme mellem den, der ved (subjekt), og det, der vides (objekt), mellem ånd og materie (jf. Descartes: Jeg tænker, derfor er jeg ). Nonaka og Takeuchi anfører, at japanske virksomheder inspireret af japansk filosofi i modsætning hertil har formået at fremholde et holistisk syn på viden. En optik, som ikke skelner mellem subjekt og objekt, forstand og krop, men derimod ser de to størrelser som gensidigt komplementære. Viden udtrykt i ord er for japanske virksomheder kun toppen af isbjerget: Således anses viden for primært 5

6 at være tavs. Det er Nonaka og Takeuchi opfattelse og essensen i deres teori, at tavs viden bør transformeres til eksplicit viden for at udnytte den værdifulde vidensressource. I kølvandet på den omfattende anvendelse af Nonakas og Takeuchis nydefinering har begrebet i de senere år mødt kritik. Især vedrørende det epistemologiske plan dvs. spørgsmålet om tavs videns verbalisering har der hersket en livlig debat: Nogle anser tavs viden for at kunne kodificeres, mens andre både er skeptiske over for denne transformation og dens operationalisering. Andre igen anser denne konvertering for at være umulig. Dette begrundes med, at Nonaka og Takeuchi har misforstået Michael Polanyis oprindelige begreb: Polanyi betragtede al viden som grundlæggende tavs. Derfor kan viden i eksplicit form ikke skilles fra dens tavse dimension, som er betydningsbærende. Endvidere kritiseres Nonaka og Takeuchis nyfortolkning for at overse vigtige psykologiske og sociale processer, hvis facetter bør træde i stedet for eller tilføjes transformationsprocessen. Andre fremhæver, at management-teorier som Nonaka og Takeuchis favoriserer eksplicit viden frem for tavs viden og individuel viden frem for kollektiv viden. Som den beskrevne kritik stiller nærværende tilgang sig skeptisk over for Nonaka og Takeuchis nyfortolkning. Dette begrundes med Polanyis oprindelige antagelser om, at al viden har en personlig, tavs dimension. Uanset, hvor eksplicit viden bliver udtrykt, vil den altid i et eller andet omfang være rodfæstet i tavs viden. På samme måde vil viden til enhver tid være knyttet til den vidende. Dennes personlige, følelsesmæssige, psykologiske, sociale, praktiske og kontekstspecifikke dimensioner lader sig slet ikke, eller kun delvist udtrykke i kodificeret form: På dette afgørende felt har Nonaka og Takeuchi misforstået Polanyis oprindelige begreb, idet japanerne trods forfægtelsen af et kontinuert videnssyn betragter tavs og eksplicit viden som to separate, transformerbare størrelser. Hvilket dels indebærer en skævvridning i den holistiske vidensposition, og dels bevirker, at viden skilles fra den vidende og således føre til en ensidig, performance-præget vidensopfattelse (jf. Lyotard). Nærværende optik anlægger den optik, at visse former for den værdifulde vidensressource både bør og kan ekspliciteres. Dog, vel at mærke bør den eksplicitte viden fortolkes på basis af dens tavse dimension. At dette kun vanskeligt lader sig gøre i fragmenteret fortolket form, korresponderer med Lyotards skeptiske syn på sproget og postmodernistiske fragmentariske vidensopfattelse. Dét til forskel fra modernismens store metanarrativer, som viden if. Lyotard ikke længere kan legitimeres ud fra. Skønt nærværende analyse, som er funderet i en narrativ videns- og tankeform, ligesom rækken af kritikere i særlig grad stiller sig kritisk over for tavs videns eksplicitering, angår skepsisen tillige 6

7 videndelingen på det individuelle, gruppebaserede og organisatoriske plan, hos Nonaka og Takeuchi det såkaldte ontologiske plan. Da foreliggende tilgang anser viden for at være influeret af mange faktorer, er det vigtigt at sætte fokus på samspillet mellem disse, f.eks. kollektiv kodificeret viden. Trods det holistiske videnssyn omtaler Nonaka og Takeuchi kun i ringe grad flere videnstypers samspil. Hvilket forårsager en skævvridning på det ontologiske plan: Paradoksalt nok fremhæves snart det individuelle og snart den kollektive videndeling. Heroverfor betragter nærværende optik alle videnstyper som ligeværdige og lige vigtige i videnskabelsen- og delingen. Nærværende tilgang kritiserer endvidere Nonaka og Takeuchis teoretiserende og rapporterende betragtninger om videnskabelse- og deling. Til forskel fra ovennævnte kritikere, der kun sporadisk påpeger disse forhold, pointeres i det følgende, at den beskrivende stil bidrager til at dække over de mangesidede og til tider modsætningsfyldte processer i videnskabelse- og deling. Som sådan tenderer Nonaka og Takeuhis teori mod en naturvidenskabelig, empirisk-paradigmatisk optik, der i sidste ende lader videnskabelse gå op som samlingen af et puslespil. Heroverfor opfatter nærværende optik videnskabelse- og deling som en instrumentering af forskellige stemmer (Bakhtin), der bærer præg af det pluralistiske og fragmentariske. Motivation Dette speciale er skrevet i en undren over, at Nonaka og Takeuchis anerkendte videnskabelsesteori på flere måder ikke lever op til den holistiske approach, som den anfører. Således synes navnlig eksplicit viden paradoksalt nok at blive favoriseret frem for tavs viden, hvis personlige og uudsigelige aspekter ellers betones. Skævvridninger, der i sidste ende synes at føre til en naturvidenskabelig optik, favorisering af eksplicit viden og en performanceforståelse af viden (jf. Lyotard). Nonaka og Takeuchis abstrakt beskrivende stil giver endvidere anledning til undren: Stilen, der grænser til det rosenrøde, bidrager til et endimensionalt videnssyn. Med til undringen hører, at der sjældent i den kritiske litteratur er gjort opmærksom på disse paradokser eller den rapporterende stil. Det er derfor opgaven at se nærmere på de positioner, der ligger til grund for videnskabelsesteorien, og hvordan disse udfolder sig i praksis, og dels hvilke perspektiver, der teoretisk og praktisk kunne udspringe af at anlægge et narrativt orienteret videnssyn. 7

8 Problemformulering Ligesom en række kritikere forholder nærværende narrative optik sig skeptisk til Nonaka og Takeuchis opfattelse af, at tavs viden kan transformeres til eksplicit viden. Et narrativt videnssyn forstås ud fra Lyotards opfattelse af, at viden ikke kan repræsenteres af én fortolkningsmåde, som gør sig gældende i videnskabelig viden. Denne optik overser if. Lyotard vigtige dimensioner af viden, som et narrativ videnssyn retter fokus på. Ud fra en Polanyisk forståelse af, at der findes to former for viden, nemlig tavs viden og viden rodfæstet i tavs viden, stilles spørgsmålstegn ved Nonaka og Takeuchis nyfortolkning af Polanyis begreb: Vigtige tavse vidensdimensioner synes at gå tabt med opfattelsen af, at tavs og eksplicit uhindret transformeres til hinanden. Dimensioner, som nærværende tilgang betoner i henhold til antagelser af Polanyi, Hedegaard, Lyotard, Shotter, Bakhtin, Wittgenstein og Foucault, hvis syn på viden som en facetteret, processuel størrelse ligger i forlængelse af hinanden. Til forskel fra de fleste kritikere stiller nærværende tilgang skarpt på det forhold, at videnskabelsesteorien paradoksalt nok ikke lever op til det holistiske videnssyn, som den anfører indledningsvist. Hovedårsagen hertil synes at være overeksponeringen af kerneprocessen, tavs videns kodificering, hvis ureflekterede fremstilling medfører mangelfulde overvejelser om viden, videnskabelse- og deling. Ikke blot videnskabelse, men frem for alt videndeling lider under dette stærke fokus. Forhold, der viser sig ved forskellige modsætninger og en rosenrødt beskrivende aboutness-stil, som er med til at forsimple videnskabelses- og delingsprocesserne. Grundet det ureflekterede syn på tavs videns verbalisering tenderer den såkaldt holistiske videnskabelsesteori som helhed og kerneprocessen Externalization i særdeleshed mod empirisk-paradigmatisk vidensform (Hedegaard), videnskabelig viden (Lyotard) og aboutness (Shotter). Det skal understreges, at der er tale om en tendens, idet videnskabelsesteorien i sit udgangspunkt har som hovedformål at se viden ud fra et helhedssyn. En præmis, som den altså ikke efterlever. Den empirisk-paradigmatiske vidensform, hvor viden afspejler det observerbare, betragter nærværende optik som problematisk, idet viden betragtes som en fragmenteret og pluralistisk størrelse, der aldrig vil kunne repræsentere verden fuldt ud, men netop inddrager fiktive elementer 8

9 for at kunne komme dens natur nærmere. Til forskel fra Nonaka og Takeuchis tilgang, der betragter vidensgenerering som en stadig interaktion mellem tavs og eksplicit viden, anser nærværende narrative tilgang videnskabelse som en proces, der er influeret af en række faktorer, deriblandt socialkonstruktivistiske. Faktorer, hvorudfra der kritisk analyseres, og reflekteres over gammel og ny viden, som tilføjes eller forkastes i vidensprocessen. Favoriseringen af eksplicit viden og et deraffølgende synligt produkt erindrer om Lyotards forudsigelser om, at viden legitimeres efter et performancekriterium i postmoderniteten. Dertil tenderer det stærke fokus på tavs videns tekniske dimensioner mod ét bestemt sprogspil af især teknisk art. Hvilket if. Lyotard er karakteristisk for videnskabelig viden, og hvilket problematiseres af nærværende tilgang, der anfører, at viden opstår ved tilstedeværelsen af mange forskellige sprogspil, hvor sprog og magt er afgørende størrelser. Shotter benævner dette rum withness, der indebærer handleviden udtrykt i 1. person. Ovenfor beskrevne problematikker viser sig endvidere i caseundersøgelser funderet i den anerkendte videnskabelsesteori. Caseundersøgelser, der grunder sig på en narrativ orienteret optik, dvs. storytelling og diskursanalyse, problematiserer disse mangler og påpeger samtidig, at videnskabelse- og deling er facetterede processer baseret på en lang række faktorer. Undersøgelsesspørgsmål Ovenstående introduktion til og afgrænsning af problemfeltet giver anledning til følgende konkrete undersøgelsesspørgsmål: Hvilke faktorer er udslaggivende for, at Nonaka og Takecuhis antagelser om videnskabelse- og deling, herunder især kerneprocessen Externalization, tenderer mod et empiriskparadigmatisk videnssyn, videnskabelig viden og aboutness? Hvilke faktorer er udslaggivende for, at praksisbaserede tilgange funderet i Nonaka og Takeuchis videnskabelsesteori tenderer mod et empirisk-paradigmatisk videnssyn, videnskabelig viden og aboutness? 9

10 Hvilke perspektiver af både teoretisk og praktisk art kunne udspringe af at anlægge en narrativt orienteret tilgang til videnskabelse- og deling? Metode og analysestrategi Ud fra narrativt orienterede påpeges, at Nonaka og Takeuchis videnskabelsesteori i sin helhed og kerneprocessen Externalization i særdeleshed tenderer mod Hedegaards Bruner & Davydovinspirerede antagelser om den empirisk-paradigmatiske vidensform, videnskabelig viden (Lyotard) og aboutness (Shotter). Dette til trods for Nonaka og Takeuchis pointering af tavs videns rige potentiale, human action og forsikringen om, at en holistisk organismetankegang funderet i japansk filosofi, formår at overvinde den i vestlig Knowledge Management fremherskende kartesianske dualisme. Udover antagelser af ovenstående teoretikere tages afsæt i disse modsætninger, som tydeliggør videnskabelsesteoriens tendenser mod et endimensionalt nyttevidenssyn. Nonaka og Takeuchis videnskabelsesteori præsenteres, og det med tanke på ovennævnte modsætninger, som den senere analyse kaster lys over. Da grundlæggende antagelser om viden, videnskabelse- og deling særligt har nærværende analyses interesse, undersøges incitamentet for den japanske teori, der hævder sin egen optik frem for den vestlige filosofi- og managementtradition, der paradoksalt nok ses som et supplement til den anførte teori. Ud fra Polanyis oprindelige antagelser påpeges i analysen, at Nonaka og Takeuchis nyfortolkning paradoksalt nok forbigår afgørende viden af tavs og nonlingvistisk karakter. Der ses nærmere på de centrale processer Externalization og Socialization, som er kendetegnende for teoriens pointering af tavs viden og dennes verbalisering. Til at tydeliggøre de abstrakte beskrivelser om videnskabelse og videndeling benyttes Shotters antagelser om aboutness, der indebærer en tendens til teoretiseringer, hvilket i modsætning til subjektiviseret withness kommer til udtryk i en 3. person abstrakt skrivestil. Externalization undersøges endvidere ud fra Lyotards forudsigelse om, at viden i postmoderniteten legitimeres efter et pragmatisk kriterium om performance, og videnskabelig viden, der indebærer opretholdelsen af ét bestemt sprogspil. Specificeringen af tavs videns tekniske dimensioner ses som en modsætning i teorien, der indledningsvist pointerer begrebets generelle 10

11 karakteristika. At videnskabelsesteorien som ét ekskluderende sprogspil kan blive en indirekte komponent i institutioner, sammenholdes med Ray og Cleggs (2005) skepsis over for teorien i japansk kontekst: Tavs viden og dennes verbalisering funderet i en indforstået organisationskultur betinges af institutioner i det autoritetstro samfund, og medfører en endimensional videnskabelseog deling. Aboutness-begrebet benyttes til at tydeliggøre de abstrakte betragtninger, som islættet fra videnskabelig viden lader se. At videnskabelse- og deling er processer implicerer mange forskellige faktorer, pointeres ud fra et narrativt orienteret videnssyn. Der perspektiveres endvidere til Hedegaards antagelser om teoretisk vidensform. Den narrative tilgang uddybes med Jørgensens (2006) Wittgenstein/Foucault inspirerede kritik af management-værktøjet Intellektuel Kapital, hvormed nærværende approach kritiserer det analoge management-værktøj videnskabelse. Ud fra Wittgensteins sprogspilsbegreb og Foucaults overvejelser om sammenhængen mellem viden og magt diskuteres Nonaka og Takeuchis neutrale betragtninger om sprog og magt i forbindelse med videnskabelse- og deling. Ud fra teorigrundlaget og Nonaka og Takeuchis videnskabelsesteoretiske antagelser ses nærmere på overvejelser om videnskabelse- og deling i forskellige praksisbaserede tilgange til eksplicitering af tavs viden. Dette begrundes med, at teori og praksis i høj grad er forbundet med hinanden, når det gælder viden. Som Lemert & Gillan observerer med Foucault: "theory is practice, and practice is theoretical because knowledge is in power and power in knowledge" 1. Tilgange, der iht. Polanyi anser eksplicitering af tavs viden for umulig, Nonaka/Takeuchi-inspirerede approaches og tilgange funderet i storytelling og diskursanalyse stilles over for hinanden med henblik på diskussion. Specialets opbygning Først følger en teoridel, hvor det teoretiske grundlag og Nonaka og Takeuchis videnskabelsesteori præsenteres. I Analysedelen foretages på basis af det teoretiske grundlag foretages en kritisk analyse af videnskabelsesteorien. Analysen udvides med en diskussion af forskellige praksisbaserede tilgange til tavs videns verbalisering. 1 Lemert, C. C. & Gillan, G. (1982): Michel Foucault. Social Theory and Transgression, New York,

12 Litteraturreview Som tidligere omtalt er udgangspunktet for de fleste kritikere af videnskabelsesteoriens nyfortolkningen af Polanyis oprindelige begreb (Gourlay, 2000/2002/2005/2006); (Tsoukas, 2002); (Wilson, 2002); (Ray et al., 1995); (Knights et al., 2003; (Grant, 2007); (Stenmark, 2000); (Cook et al., 1999). Flere er af den overbevisning, at tavs viden i henhold til Polanyis oprindelige begreb under ingen omstændigheder lader sig kodificere. Et forhold, som der nedenfor ses nærmere på i Argumenter imod tavs videns eksplicitering. Ligesom nærværende tilgang kritiserer andre videnskabelsesteorien for at implicere et performance-kriterium om et udgående produkt. Knights og McCabe anfører således, at Nonaka og Takeuchi snarere end en konstruktion ser viden som a commodity that can be acquired and controlled by management (Knights et al., 2003, 158). Det kritiseres, at tavs viden ekspliciteres i henhold til et målbarhedskriterium. Knights og McCabe antyder ligesom nærværende optik, at Nonaka og Takeuchi tilgang er modsætningsfyldt. Sådanne betragtninger indgår endvidere i Blacklers (1995) og Snowdens (Snowden, 2002) overvejelser om viden. Begge betragter den holistiske teori for at være rationel, hvilket paradoksalt nok bibeholder en kartesiansk dualisme opretholdes, og er en ironisk følge af enhedsteoriens fokus på Oneness (Snowden, 2002). (Stacey, 2000) og (Cook et al., 1999) retter tillige fokus på modsætningerne i Nonaka og Takeuchis teori: Mainstream Knowledge i form af videnskabelsesteorien har en tendens til at pointere eksplicit viden frem for tavs viden og det individuelle frem for den gruppebaserede videndeling. Som Cook et al. udtrykker det: in this growing body of literature [...] there typically remains an expressed or implied tendency [...] to privilege the individual over the group, and the explicit over the tacit (Cook et al., 1999, 382). Jackson kritiske refleksioner om Knowledge Management (2005) påpeger endvidere modsætningerne i videnskabelsesteorien. Dertil er det efter Jacksons opfattelse en myte, at Østen har særstatus, når det gælder synet på tavs viden som en vigtig ressource. I tråd med ovennævnte tilgange retter andre tillige opmærksomheden mod problemer på det videndelingsmæssige plan: Essers et al. stiller spørgsmålet: Hvad sker der, hvis kun få medarbejdere besidder vigtig tavs viden, som de er uvillige til at dele med henblik på udviklingen af et produkt (Essers et al., 1997, 28)? Peltonen et al. (2004) kritiserer Nonaka og Takeuchis videnskabelsesteori for at ikke at rette fokus på sociale relationer og praksis. De foreslår derfor, at videnskabelsesteorien suppleres med praksisfællesskaber. 12

13 Som nærværende tilgang stiller Bryant (2006) og Zhu (2006) skarpt på Nonaka og Takeuchis rosenrøde skildring af videnskabelse- og deling, som forbigår modsætninger og konflikter: Nonaka s KCC is a cosy paradise [ ] void of nasty interest conflicts, absent of material and mental manipulations. Power and domination are not in Nonaka s vocabulary (Zhu 2006, 109). Sammenfatning Som det fremgår, er ovennævnte kritikere optaget af flere af de samme problematikker som nærværende tilgang. Således kritiseres videnskabelsesteorien for at betragte viden som en vare, ligesom modsætninger på både det epistemologiske og ontologiske plan betones. Dog gås der sjældent i dybden med disse problematikker eller den karakteristiske abstrakte stil, og endnu mindre fra en narrativ optik, hvor størrelser som sprog- og magtspil er uafvendelige størrelser. TEORIDEL Teoretisk grundlag I det følgende præsenteres specialets teorigrundlag, dvs. antagelser funderet i en narrativt orienteret optik. En optik, der i tråd med Lyotard (1991) afviser, at viden kan repræsenteres af én fortolkningsmåde. Polanyis oprindelige begreb Dette speciales optik er først og fremmest funderet i Michael Polanyis oprindelig begreb om tavs viden. Viden kan if. Polanyi ikke forstås, uden at dens baggrundsviden i form af tavs viden bliver medtænkt. Denne dimension ved viden - det såkaldt subsidiære der if. Polanyi ikke kan udsiges (Polanyi, 1966, 18), er samtidig den folie, der er nødvendig for at forstå viden som sådan: all knowledge [ ] is either tacit or rooted in tacit (Polanyi, 1969, 195). Dette videnssyn synes i tråd med Lyotards forståelse af, at viden ikke blot repræsenterer en bestemt fortolkningsmåde, men altid vil være betinget af flere faktorer, herunder baggrundsviden og den pågældende kontekst. I afsnittet Argumenter imod eksplicitering af tavs viden gås mere i dybden med Polanyis basale teorier. 13

14 Tre videns- og tankeformer I sin fremstilling om tre videns- og tankeformers betydning for skolebørns begrebsdannelse og tænkning anfører Hedegaard (Hedegaard, 1995), at tænkning og viden er forankret i samfundsmæssige og sociale felter såvel som i personligheden (Hedegaard, 1995, 28). I karakteristikken af de tanke- og vidensformer, som generelt dominerer de videnskabelige, faglige og dagligdags sammenhænge i den vestlige kultur, støtter Hedegaard sig på psykologerne Bruner og Davydov, hvis antagelser forfatteren tolker som analyser af de dominerende tankestrategier og vidensformer, som findes i forskellige samfundsmæssige sammenhænge. Viden er if. Hedegaard erfaringer, som er fremkommet gennem løsning af påtrængende problemer i bestemte samfundsmæssige sammenhænge, der er knyttet til udvikling af livsformer (Hedegaard, 1995, 30). Hedegaard sætter fokus på tre videns- og tankeformer: Den empirisk-paradigmatiske, der forbindes med de naturvidenskabelige fag, den narrative vidensform, der ses udviklet i tilknytning til de humanistiske fag, og den teoretiske vidensform, hvis udvikling hovedsageligt knyttes sammen med samfunds- og socialvidenskaberne. Videns- og tankeformer som disse er blevet almene kategorier, der er blevet løsrevet fra vidensområdets oprindelige indhold (Hedegaard, 1995, 31). Med empirisk-paradigmatisk viden er en vidensform, som bygger på antagelsen om, at verden kan repræsenteres korrekt: Er man grundig nok, kan man komme til at vide alt om et område, fordi viden afspejler det, der faktisk eksisterer. Den viden, man har, forandres ikke, medmindre man har fejlagtige oplysninger eller forvrængede informationer. Ligesom med bygningen af en bygning eller et samlet puslespil er det muligt at nå til en helhedsforståelse, men elementerne er uforanderlige. Denne videns- og tankeform er funderet i principper og styret mod hypoteser, som kan testes i forhold til det observerbare (Hedegaard, 1995, 37). Det specielle søges overskredet i en søgning af stadig højere former for abstraktion. Målet er forklaringsmodeller, hvor det specifikke er forsvundet. Brugen af kategorier er if. Bruner en måde at få styr på og forenkle de erfaringer, der gøres (Hedegaard, 1995, 32). Den narrative videns- og tankeform defineres som omskiftelighederne i intentionen og de mulige samtidige perspektiver og de mange mål, som interagerer (ibid.). I denne vidensform er fortællingen placeret i rum og tid og personificeret. Dette indebærer, at omskiftelighederne i intentionerne forløber over tid mellem personer, ligesom historien ikke nødvendigvis er tidsforankret, men kan være fabulerende og tidsuafhængig. Sammenhængen mellem person, 14

15 iscenesættelse og handling er dybt forankret i hinanden. Den narrative videns- og tankeform er knyttet til problemet om, hvordan erfaringer tildeles mening. Fortællingen er en central aktivitet; det metodisk karakteristiske ved denne er 1) at dannelse af mening sker implicit i stedet for, at meningen formuleres direkte, 2) at beskrivelse af virkeligheden sker gennem et bevidsthedsfilter, som karakteriserer historiens helt eller hovedperson, 3) at man ser den beskrevne verden fra flere personers perspektiver (gennem flere forskellige prismer), som hver især kun fanger dele af verden, 4) Disse tre karakteristika udgør en subjektiviseret virkelighed, hvilket giver beskrivelsen en bestemt stemning og følelsesladethed (Hedegaard, 1995, 33). Den narrative fortællemåde indebærer således inddragelse af følelser. Dens hovedtræk er inddragelse af fiktion og opbygning af sammenhænge (ibid.). Der er tale om dels en dagligdags måde at organisere erfaringer på i den vestlige kultur og dels en kunstnerisk og videnskabelig videns- og tankeform, dvs. en metode, hvorfra der kan udspringe flere forskellige metoder (episk, poetisk, dramatisk m.m.) (Hedegaard, 1995, 34). Ligesom narrativ viden er den teoretiske videns- og tankeform kendetegnet ved et fiktivt eller forestillet element. Men til forskel fra narrativ viden knyttes det fiktive element sammen med faktiske forhold på en systematisk måde gennem modeludformning, hvor ikke-viden formuleres eksplicit i forhold til viden. Knyttet til teoretisk viden er et historisk forløb, hvor metoder er blevet udviklet til at løse de modsigelser, som karakteriserer samfundsmæssigt centrale problemområder. De tankestrategier, der er knyttet til teoretisk viden, kan betegnes som eksperimentel udforskning, enten gennem konkret afprøvning eller ved at forestille sig forandring (Hedegaard, 1995, 35). Hedegaard forholder sig kritisk til den empiriske videns- og tankeform, som i for høj grad har domineret undervisningen i skolen. Den narrative og teoretiske videns- og tankeform, som begge er betinget af kontekst-sensitivitet, bør i højere grad inddrages i undervisningen. Hedegaard advarer mod to forhold i brugen af den empiriske vidensform, som er baseret på kontekstuafhængighed: dels opdelingen af viden i afgrænsede kategorier, og dels fremstillingen af viden som absolut, dvs. tankegangen, at viden afspejler verden Empirisk og narrativ viden skal sættes ind i en teoretisk sammenhæng, så de kan bedømmes og videreudvikles (Hedegaard, 1995, 40). Videnskabelig og narrativ viden I The Postmodern Condition definerer Lyotard postmodernismen som incredulity towards metanarratives (Lyotard, 1991, xxiv), dvs. et opgør med de store fortællinger og den indlejrede 15

16 fremskridtstro i politiske, spekulativt filosofiske, religiøse, metafysiske og historiefilosofiske antagelser. Der er tale om fortolkninger, som har været forklaringsmodeller for verden og de menneskelige vilkår, og som i moderniteten tjente til legitimering af viden. Sammenbruddet af de store fortællinger, der i det postmoderne afvises som værende totalitære former, betyder imidlertid ikke et opgør med fortællingen som sådan. Skepsisen mod at indordne al viden i videnskabens diskursive form er afløst af en orientering mod de små fortællinger, clouds of narrative language elements (Lyotard, 1991, xxiv), som alle mennesker hver især skaber (ibid.). Der er tale om en optik, som begribeligvis korresponderer med den narrative vidensform. Undersøgelsen af videns status i postmoderniteten baseres på den sene Wittgensteins teorier om sprogspil, idet Lyotard ser problemer knyttet til brugen af sproget (jf. Lyotard, 1991, xxiv). Følgende tre betragtninger fremsættes om sprogspil: 1) De kan ikke legitimere sig selv, men er et resultat af en kontrakt mellem spillerne (hvilket ikke betyder, at spillerne selv opfinder reglerne), 2) hvis der ikke er regler, er der ikke noget spil, og selv en mikroskopisk modificering af en regel kan ændre hele spillet, 3) man kan tænke på enhver udtalelse som et "træk" i spillet (Lyotard, 1991, 10). Lyotard skelner mellem to former for viden i det postmoderne: narrativ og videnskabelig viden. Narrativ viden er den form for viden, som er fremherskende i traditionelle samfund og knytter sig til historiefortælling, til tider i form af musik, dans eller lignende (Lyotard, 1991, 19). Denne form for viden lader sig ikke reducere til videnskab, heller ikke engang til erkendelse. Erkendelse ville med udelukkelse af alle andre tegn være mængden af de udsagn, som denoterer eller beskriver objekter, og som erklæres for sande eller falske. Videnskaben, som er en delmængde af erkendelsen bestående af denotative tegn, ville opstille yderligere betingelser om objekters eksplicitte betingelser for iagttagelse og relevans, for at denotative tegn kan godtages (Lyotard, 1991, 18). Narrativ viden, derimod, er ikke blot en mængde af denotative udsagn, men går ud over den blotte bestemmelse og anvendelse af sandhedskriteriet, og udvides til at omfatte kompetencer som know how, knowing how to live og how to listen (ibid.), bestemmelse og anvendelse af kriterier som effektivitet (teknisk kvalificering), retfærdighed og/eller lykke (etisk visdom), en lyds eller farves skønhed (auditiv, visuel følsomhed) osv. Der er tale om en vidensform, som er beslægtet med sædvanen, hvor alle udsagn er gode, fordi de er i overensstemmelse med de kriterier, der anerkendes i det miljø, som den videndes samtalepartnere danner (Lyotard, 1991, 19). Fortællingen er par excellence denne videns form og det i mere end en forstand: Fortællingerne giver lov til dels at definere kriterierne for kompetence, som er det samfunds kriterier, hvori de fortælles, og dels i henhold til disse kriterier at vurdere de performancer, som udføres eller kan udføres i dette 16

17 samfund. Til forskel fra videnskabsdiskursen tillader den narrative form mere udviklede former, en pluralitet af sprogspil. Disse kan være udtrykt i interrogative udsagn, som giver udfordringer, evaluerende udsagn spillerum (Lyotard, 1991, 20). Fortællingerne adlyder pragmatiske regler, som indebærer, at man kun har ret til at besætte den første plads, afsenderens, hvis man har besat den anden, modtagerens plads, og allerede er blevet fortalt af en fortælling ved det navn, man bærer, m.a.o. som diegetisk referent for andre narrative hændelser. Sproghandlingerne, der er relevante for narrativ viden, udføres ikke kun af den, som taler, men også af den, der hører på, og tilmed af den tredjeperson, som der tales om (Lyotard, 1991, 21). Et vigtigt træk ved narrativ viden er dens indvirkning på tiden: Tiden, som er karakteriseret ved en musikalsk rytme, er altid samtidig med fortællingens fremsigelse, hvis reference kan synes at tilhøre fortiden. Men det er en aktuel fremsigelse, som hver gang udfolder den kortvarige temporalitet, der ligger mellem et I have heard og you will hear (Lyotard, 1991, 22). En kultur præget af narrativ viden er uafhængig af fortiden og anvender ikke specielle procedurer for at bemyndige sine fortællinger (Lyotard, 1991, 22). Narrativ viden kan ikke henvise til noget, der kan legitimisere den - dens legitimation ligger i selve fortællingen og den tradition, der vedrører historiefortælling (Lyotard, 1991, 23, 27). Heroverfor kræver videnskabelig viden, som if. Lyotard er nødt til at henvise til narrativ viden for at forudsætte sig selv som sand viden, opretholdelsen af ét bestemt sprogspil, nemlig det denotative, hvilket indebærer ekskluderingen af alle andre. Kriteriet for, at et udsagn kan accepteres, er dets sandhedsværdi. Skønt andre typer udsagn også foreligger, er de kun vendepunkter i en dialektisk argumentation, der skal munde ud i et denotativt udsagn. Trods dens isolation er denne viden en indirekte komponent, fordi den bliver en profession og indebærer institutioner, og fordi sprogspillerne i de moderne samfund konsoliderer sig selv i form af institutioner, der drives af kvalificerede medspillere, de professionelle. Forholdet mellem viden og samfund bliver udvendigt. I modsætning til den narrative viden angår den nødvendige kompetence her udelukkende udsigerens plads (Lyotard, 1991, 25). Et videnskabeligt udsagn opnår ingen gyldighed ved at blive genfortalt og er aldrig beskyttet mod falsifikation. Videnskabsspillet implicerer en diakronisk temporalitet, dvs. en hukommelse og et projekt (Lyotard, 1991, 26). Den ændrede videnslegitimering i det postmoderne samfund er if. Lyotard ensbetydende med et pragmatisk kriterium om performance: I stedet for metanarrativer bliver viden legitimeret efter et nytteperspektiv. Ydeevne, anvendelighed og operationalisering er målbarhedskriterier for videns validitet (Lyotard, 1991, xxiv). Viden har ikke længere som formål at opnå en sandhed, men retter 17

18 sig efter den produktive effektivitet mellem input og output: performativity that is, the best possible input/output equation (Lyotard, 1991, 46). Problemet ved at legitimere viden via performativity, indebærer imidlertid, at visse spillere udelukkes fra de dominerende sprogspil eller endda fra bestemte sprogspil. Forskning, der ikke er i stand til at argumentere for, at den bidrager til optimeringen af et systems perfomance, afvises (Lyotard, 1991, 46-47). Det gælder derfor om at foretage at gå imod de etablerede normer, foretage nye alternative "træk" i sprogspillene, ændre reglerne og opfinde nye sprogspil (Lyotard, 1991, 61, 66). viden ikke kan repræsenteres af én fortolkningsmåde, som er kendetegnende for den videnskabelige viden i postmoderniteten. Denne viden, som får sin status eller legitimitet gennem noget andet, f.eks. metanarrativer, validitet eller realiabilitet, overser if. Lyotard vigtige dimensioner ved viden, som et narrativ videnssyn formår at fremdrage. Aboutness og withness I tilknytning til handleviden diskuterer Shotter to forskellige måder at skrive og tale på, dels aboutness (monological)-talk (Shotter, 2004, 206) og dels withness (dialogical)-talk (ibid.), som endvidere sættes i forbindelse med aktionsforskningen. Shotter opdeler de to udtryksmåder i tale, der lader os uberørt og tale, der rører os (ibid.). Ligesom i den empirisk-paradigmatiske vidensform er der i skrivemåden knyttet til aboutness, dvs. en 3.-person rapporterende stil, en tendens til generaliseringer og teori og en hang til at bruge ord, som ikke drejer sig om den praktiske kontekst, i hvilken udtrykkene bliver brugt. Heroverfor synes withness at korrespondere med narrativ og teoretisk vidensform, idet denne udtryksmåde, som implicerer en 1. person fortæller, afspejler både refleksiv interaktion samt kreativ, subjektiveret dialog og handleviden, som orienterer og fører aktøren mod det næste rette skridt i praksis (Shotter, 2004, 206, 209). Aboutness replicerer hverken på respons fra dets recipienter eller forholder sig til andres udtryksmåder, men bevæger sig udelukkede i teoretiske billeder og færdige, fixede kategorier (Shotter, 2004, 219). Selv når en form for forståelse nås, kræver det en fortolkning, for at man kan handle efter den. Withness bevirker if. Shotter en vektoragtig forståelse for, hvordan vi hele 18

19 tiden bevæger os i vores nuværende omgivelser 2. Dette fremkalder i os både en unik foregribelse af begivenhederne og handlingsguidende anvisninger om, hvad vi nu skal foretage os (Shotter, 2004, 210). Withness implicerer følelser og engagement: Det er ved at røre os og på kreative måder og fremkalde responser, som ikke er blevet udtrykt før, at withness -stilen udmærker sig i forhold til aboutness', som ikke har disse kvaliteter (Shotter, 2004, ). Withness -stilen kan både dekontruere -i-praksis vores nuværende praksiser og gøre os i stand til at rekonstruere dem selektivt. Dens styrke i praksis er, at den kan rette vores fokus mod tidligere ubemærkede, alternative muligheder og tidligere vildledende. At Withness i form af andres stemmer det være sig i forholdet til en tekst (f.eks. et digt) eller en anden person kan fremkalde en dialogstruktureret respons i os, sætter Shotter i forbindelse med Bakhtins introduktion af de to forskellige talegenrer, dels relationally-responsive og dels representational-referential, som i modsætning til førstnævnte implicerer handleforståelse af en andens tale (Shotter, 2004, 212). Dialogiske relationer indebærer i modsætning til monologiske relationer en ny måde at tænke på, som kun foregår i bevægelse, og som afspejler, at mennesker er levende væsener, der vokser (Shotter, 2004, 215). Til disse identitetsbevarende forandringer og deformationer er knyttet mening, som realiseres i mødet mellem to eller flere levende væsner. Der bliver tale om et kollektivt vi, idet tilhørerne med deres ansigtsudtryk, indåndinger og andre tegn på forståelse eller slet ingen agerer både som co-tilhørere og som co-talere (Shotter, 2004, 216). Da det overordnede udfald af en udveksling ikke kan spores tilbage til hensigten hos en bestemt impliceret person, opleves den dialogisk realitet, der ikke er foruddefineret, men konstrueret mellem personerne, som et tredje organ med dets egne (etiske) spørgsmål og krav (Shotter, 2004, 217). Dette tredje organ, som er dialogisk, sætter Shotter i forbindelse med Bakhtins dialogprincip. Ifølge Bakhtin er ordet et drama, hvor tre figurer deltager; en instrumentering af forskellige stemmer således både centripetale stemmer rettet indad mod orden og enhed og centrifugale rettet udad mod mangfoldighed og forskellighed på grænsen eller marginerne. Det dialogiske rum er hverken betinget af tid eller sted (Shotter, 2004, 217). Men netop denne mangel på nogen som helst prædetermineret orden, og dermed dens åbenhed for at blive specificeret af dem, der deltager i den i praksis, er dens definerende træk. Dette karakteriserer if. Shotter vores sociale virkelighed (Shotter, 2004, 218). Shotter udvider sine to kernebegreber til to skrivemåder: I monological-retrospective-objective-stil - en officiel, akademisk stil - skriver/taler vi til vores akademiske kolleger om, hvad der skete 2 Dette er tydeliggjort ved, at artiklen er skrevet i 1. person pluralis, det medinddragende we og our (jf. Shotter, 2004). 19

20 tidligere, da vi var involveret i en aktivitet. Denne aktivitets natur repræsenteres lingvistisk, men nu på ydersiden, idet der ses tilbage på den som en fuldendt proces. Ved at adskille aktiviteten fra de mennesker, som udfører aktiviteten, og fra dens omgivelser, fratages dens praksis del. Denne stils mål er at danne repræsentationer af tingenes tilstand, som gør dem, der udfører dem, i stand til at forudsige og kontrollere de begivenheder, de repræsenterer. I dialogical-prospective-relational-stil, derimod, taler/skriver vi til vores læsere gennem en figur i igangværende aktiviteter med bestemte andre mennesker, som om det var på inden for denne aktivitet, mens der både ses tilbage på, hvad der er blevet opnået indtil nu og fremad mht. hvilke muligheder, der er åbne. Vi instrueres i de interaktive forhold, så de afspejler de sondringer, vi har foretaget os, og de forhold, vi som deltagere oprindelig har deltaget i (Shotter, 2004, 220). Hvorledes det er muligt at etablere dialogiske relationer, giver Wittgenstein filosofi svar på: Dette sker i tale og kropslige udtryksmåder/gestikulationer, hvor mennesker kalder responser frem i mennesker omkring dem; således opstår nye relationer, og nye sprogspil, som ikke tidligere blev taget til efterretning, indvarsles. Ved at fokusere på nye muligheder på basis af prælingvistisk adfærd og sprogspil forkastes gamle problemer til fordel for videreudvikling af nye praksiser. Denne læring kan kun ske i 1.personfortællinger og ikke blot iht. regler og principper, men fortrinsvis ved eksempler (Shotter, 2004, ). Sammenfatning Det kan anføres, at aboutness korresponderer med den empirisk-paradigmatiske vidensform (jf. Hedegaard) og videnskabelig viden (jf. Lyotard), idet viden i alle tre tilfælde behandles ud fra afgrænsede, dualistiske kategorier (sandt/falsk), som tenderer til at blive på et teoretisk plan. Heroverfor er withness kendetegnet ved en mere facetteret vidensform, der som Hedegaards og Lyotards narrative viden er åben over for et forestillet element, dialog og metaforisk/poetisk sprogbrug. Der foreligger endvidere paralleller mellem Lyotards og Shotters diagnosticeringer af videnskabelig viden og aboutness som værende styret af ydre faktorer, ligesom sproghandlingerne i narrativ viden (jf. Hedegaard og Lyotard) og det dialogiske rum alle er karakteriseret ved tidsuafhængighed (jf. Shotter/Bakhtin). Organisatorisk videnskabelse 20

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. -nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. Den Professionelle Fællesskaber er en 1-årig uddannelse, der giver dig en helt ny faglighed. Du har måske allerede kendskab til, hvad det vil sige at facilitere.

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Fortid kontra Historie

Fortid kontra Historie HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Erkendelsesteoretisk skema

Erkendelsesteoretisk skema Reservatet ledelse og erkendelse Ledelseserne og erkendelsesteori Erik Staunstrup Christian Klinge Erkendelsesteoretisk skema Erkendelse er en tilegnelse af noget ved noget andet. Dette er så at sige erkendelsesteoriens

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Den interaktive rejse imod fremtiden

Den interaktive rejse imod fremtiden I forandringens kastevinde Den interaktive rejse imod fremtiden Den bedste måde at forudsige fremtiden på er ved at skabe den Gitte Bennike og Anni Stavnskær Pedersen Lektorer i KOL ved Pædagogseminariet

Læs mere

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

Resultataftale Mobning

Resultataftale Mobning Resultataftale Mobning Sammenhæng Udgangspunkt for at vi eksplicit har beskæftiget os med emnet mobning er SdU kontrakter med Sydslesvig udvalget der bl.a. fokuserer på emnet Som et vigtig led i vores

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Erik Højbjerg Fra bogen: Anders Esmark, Carsten Bagge Lausten og Niels Åkerstrøm Andersen (red.) Socialkonstruktivistiske analysestrategier

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Forskellige slags samtaler

Forskellige slags samtaler Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Genredefinition. Genrer udvikles nemlig som mønstre i reaktioner/handlinger i typificerede situationer i bestemte kulturelle kontekster.

Genredefinition. Genrer udvikles nemlig som mønstre i reaktioner/handlinger i typificerede situationer i bestemte kulturelle kontekster. Genredidaktik Forskningsspørgsmål Hvilken forståelse af genre udtrykker læremidlernes videndesign ønske om, at eleverne skal tilegne sig? Hvordan kan vi på baggrund af det socialsemiotiske genrebegreb

Læs mere

VIDEN OG VIDENSBEGREBER

VIDEN OG VIDENSBEGREBER VIDEN OG VIDENSBEGREBER Temadag om forskning og udvikling 7. Oktober 2009 Palle Rasmussen Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet INDHOLD Al den snak om vidensamfund Videnøkonomi

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Er det frugtbart at anskue datalogi som "ingeniørvidenskab"? Digital Forvaltning 2. kursusgang 10.9.03

Er det frugtbart at anskue datalogi som ingeniørvidenskab? Digital Forvaltning 2. kursusgang 10.9.03 Er det frugtbart at anskue datalogi som "ingeniørvidenskab"? Mindre vigtigt: begrebet "ingeniørvidenskab", alternativt: ingeniørfag eller -disciplin Vigtigt videnskab/fag/disciplin hvor det konstruktionsorienterede

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen, sygeplejerske, cand.mag. ph.d.-stipendiat,aalborg Universitet Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi 1 Oversigt Fortælling fra et konkret kursus som eksempel

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

At mestre IT-forandringerne. Digital Ledelse 2015 Louise Harder Fischer

At mestre IT-forandringerne. Digital Ledelse 2015 Louise Harder Fischer At mestre IT-forandringerne Digital Ledelse 2015 Louise Harder Fischer Louise Harder Fischer Phd. fellow - ITU Universitetet 2015 Ekstern forsknings partner, Jabra 2013 Ekstern lektor i IT-forandringsledelse

Læs mere