Sundhedsplejersken som central person når børn og unge oplever alvorlig sygdom eller død

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsplejersken som central person når børn og unge oplever alvorlig sygdom eller død"

Transkript

1 Artiklen blev bragt i Sundhedsplejersken nr. 1, 2014 Sundhedsplejersken som central person når børn og unge oplever alvorlig sygdom eller død Af: Jesper Moesgaard Mogensen, Psykolog i Børn, Unge & Sorg samt Preben Engelbrekt, direktør, socialrådgiver, psykoterapeut (MPF), supervisor og sociolog og medstifter af Børn, Unge & Sorg Når børn og unge mister, er det forventeligt, at de i tiden efter tabet oplever symptomer som f.eks.: søvnbesvær, appetitændringer, regressiv adfærd hos de mindste børn, og hos de større børn og unge kan der opstå meningsløshed. Hertil kommer, at det er naturligt, at de efterladte er optaget af tabet og har manglende forståelse for betydningen af/konsekvensen ved dødsfaldet. Ofte er det ikke symptomerne i sig selv, der er problematiske, men hvis de bliver ved over længere tid (ca. 6. måneder efter tabet og frem), begynder der at tegne sig et kompliceret billede, hvor det påvirker hverdagslivet i et omfang, som besværer børnehave-, skole- og fritidsliv for barnet. Børn og unge har derfor brug for, at de professionelle voksne, som er omkring dem, holder øje med, spørger til og taler om sorgen holder øje med symptomernes intensitet og varighed. I denne sammenhæng får sundhedsplejersken, særligt på skolerne, en afgørende rolle. At tale med familien om, hvad barnet og familien kan bruge sundhedsplejersken til At tale om trivsel, helbredsproblemer og svære følelser med børn og deres familier, er en vigtig del af sundhedsplejerskens arbejde. Når der sker dødsfald eller bliver stillet en livstruende diagnose 1

2 hos barnet selv, hans søskende eller forælder, bliver disse samtaler endnu vigtigere. De sundhedsplejersker, som kommer i et hjem, hvor sygdom eller død fylder, eller som sidder på skolen, hvor en elev har sygdom eller død tæt på inde på livet, har en vigtig opgave som initiativtagere i forhold til at få disse børn og unge i tale. Det kræver ofte to fokusser: 1: at tale med børnene, 2: at tale med forældrene om, hvad de kan gøre for at støtte barnet. For barnet kan sundhedsplejersken blive en voksen, der tør spørge, og for forældrene bliver sundhedsplejersken ofte vidensperson hende der ved, hvad forældrene kan og skal sige til barnet. For at kunne tale med barnet er det vigtigt, at sundhedsplejersken ved, hvad barnet ved. Hvad har barnet fået at vide om sygdommen/døden? Og hvordan er situationen derhjemme? Sundhedsplejersken må sikre sig, at barnet f.eks. ved at mor er syg, at mor ikke bliver rask, eller at mor ikke kommer hjem fra hospice igen. Ofte er det svært for forældrene at tale med deres børn om sygdommen og forløbet, hvorfor sundhedsplejersken får en vigtig rolle som formidler af, at barnet skal have besked om, hvad der sker, og hvordan forælderen har det besked i børnehøjde naturligvis. Det er ALDRIG sundhedsplejerskens opgave, at informere barnet om at forælderen er syg, om prognose eller forestående dødsfald, men alene at klæde forældrene på til at kunne tage disse snakke med barnet. Endelig må sundhedsplejersken også kende til forløbet, sådan at hun kan spørge til hospitalsbesøg, hvis barnet f.eks. lige har besøgt moren på hospitalet. På den måder viser hun barnet, at hun ved, hvad der foregår, og at det er noget, der kan tales om. At tage bestik af situationen i hjemmet og være informeret om ændringer er afgørende for, at sundhedsplejersken kan støtte op om barnet. Barnets reaktion på sygdom og død udvikler sig sammen med barnets øvrige udvikling og er derfor ikke noget der overstås det må følges nøje så længe forælderen er syg, og i lang tid efter et eventuelt dødsfald i familien. Sundhedsplejersken kan i tiden under sygdom, omkring og efter dødsfald tilbyde barnet en månedlig samtale, hvor de mødes på kontoret, og snakker lidt sammen. Nogle gange vil barnet fortælle, og andre gange vil det længes mere mod legen i skolegården. Samtalen må passes ind, så den fanger barnet, når der er hul igennem, og samtidig sætter fri, når barnet er optaget af andre ting. Under sygdom I den periode, hvor forælderen diagnosticeres, skal barnet vide, hvad der sker. Det kan være en krævende opgave for sundhedsplejersken, at skulle sikre dette gennem samtale med forældrene. Det kan i starten føles grænseoverskridende at skulle bruge ord som livstruende og død i samtale med forældrene, og det kan være godt at forklare, at indblanding alene sker, for at sikre, at barnet er informeret, og hermed bedst kan håndtere de ændringer, som sygdommen afføder i barnets hverdag. Det er nødvendigt, at barnet f.eks. ved, hvad han skal gøre, hvis han er alene med den syge forældre, og der sker noget. Hvem skal barnet ringe til/gå over til? Det er relevant, at tale med forældrene om, hvad de har sagt, og hvad de kan sige. I samtale med forælderen/forældrene kan du råde dem til, at: tale med deres barn om diagnosen og prognosen informere deres barn om behandlingstiltag løbende 2

3 fortælle deres barn, hvornår de er væk til indlæggelse, og hvem der vil være i hjemmet i stedet forsøge at støtte deres barn i at fortsætte så normalt et liv som muligt, ved f.eks. at sige: Du må godt have det godt, selvom jeg er meget syg lade deres barn tale om tanker og følelser når han har lyst fortælle deres barn, hvordan de har det, og hvad de er optaget af hjælpe deres barn til at bruge andre hvad kan de f.eks. sige til deres ven/veninde henne i skolen sørge for gode stunder sammen med deres barn at spørge til barnets almindelige hverdag opsøge professionel hjælp, hvis de selv har brug for afklaring for at kunne være der for deres barn tale om, hvad der skal ske, når den syge er død barnet har brug for at vide, at der er nogen, der tager sig af det, også selvom mor ikke er her mere Mange forældre kan være i tvivl om, hvorvidt de skal tage børnene med hen på hospitalet. Her må det forklares, at børnene sagtens kan holde til at besøge den indlagte forælder. Selv små børn omkring 3-5 år kan tåle at komme på hospitalet, såfremt de er forberedte på, hvordan det ser ud derhenne, og at man har taget legetøj med, som de kan aflede sig med undervejs, hvis de får brug for det (Pearlman et al., 2010, Willis, 2002). Det er ofte ikke spændende for børnene i længere tid, hvorfor korte besøg må anbefales. I samtalen med barnet Når du ser barnet, kan du spørge til, hvordan det går med den syge forældre er de derhjemme eller er de er indlagte, har barnet besøgt forælderen, hvad de lavede? osv.. Det er vigtigt du ikke alene spørger til hvordan det går med den syge forældre, men også spørger til, hvordan det er for barnet at være alene med den syge forældre hygger de sig, er barnet bange for, hvad der kan ske? Ved de, hvad de skal gøre, hvis der sker noget? osv.. Du kan bede barnet tegne en linje. I den ene ende tegnes den raske forælder, og i den anden ende den syge forælder. Ved hver samtale kan barnet fortælle lidt om, hvor de oplever, at forælderen er (er de mest, som da de var raske, eller mest præget af sygdom?) og barnet kan måske sætte nogle ord på, hvad de kan og ikke kan med forælderen. Lignende tegning kan laves med en glad smiley i den ene ende og en trist smiley i den anden. Hver gang kan barnet pege på, hvor de selv er henne på linjen, og sige lidt om, hvordan det er at være henholdsvis glad og trist. Tiden omkring og efter dødsfald Der opstår ofte mange spørgsmål hos forældre, og børn, når dødstidspunktet nærmer sig. Hvis sundhedsplejersken tilbyder det, kan nogle forældre ønske at bruge sundhedsplejersken som vidensperson i forhold til tiden omkring dødsfald. Hvad skal de sige til barnet? Skal barnet se 3

4 afdøde? osv.. Derfor kommer her nogle anbefalinger, som du som sundhedsplejerske kan give videre til familien. I samtale med forælderen/forældrene kan du sikre, at de: Fortæller barnet, at mor skal dø, når dødstidspunktet nærmer sig o Det er vigtigt ikke at give falske forhåbninger, da det vil betyde, at barnet har svært ved at have tillid til de voksne efterfølgende, når de nu ikke holdt, hvad de lovede. Forsikrer barnet om, hvordan der vil blive taget vare på ham efterfølgende, og hvordan familielivet vil fortsætte men nu på en anden måde. Lader barnet se den afdøde forælder/søskende Inddrager børnene i de praktiske gøremål omkring begravelse; o Valg af kiste o Møde med bedemand o Valg af sange til begravelsen/gravøllet o Gaver i kisten Sørger for, at kammerater i institution/skole og fritidsliv orienteres om dødsfaldet Det er godt for barnets forståelse af døden, at de deltager ved begravelsen (Christ, 2000). Det er godt at arrangere, at en anden voksen, end den tilbageværende forælder, kan være sammen med barnet under begravelsen og kan gå til og fra kirken og kirkegården i forhold til barnets lyst. De ældre børn kan have gavn af, at der kommer en ven/veninde med til begravelsen, så de på den måde får lavet deres eget rum i ritualet. Nogle forældre vil henvende sig til sundhedsplejersken med spørgsmål vedrørende barnets søvnvaner. Børn, selv større børn på 9-10 år, vil i tiden omkring dødsfald ofte søge nærhed ved sengetid, og måske ønske at sove hos den tilbageværende forælder, og det kan være fint i den første tid. Det er dog vigtigt, at de normale rutiner genoptages hurtigst muligt, også angående søvnmønster (ibid.). Hvis barnet fortæller, at det stadig sover hos den tilbageværende forælder, når der er gået nogle uger, kan det være relevant at tale med forælderen om, hvad der kan gøres for at vende tilbage til normale rutiner omkring puttetid og søvn. I samtalen med barnet Når sundhedsplejersken taler med barnet i tiden omkring dødsfaldet, er det godt at tale med barnet om både dødsdag og begravelse. Hvad husker de fra det, hvordan så det ud, hvem legede de med, hvor var de henne? osv.. Det er godt for barnets forståelse af, hvad der er sket, at der bliver spurgt til både dødsdag og begravelse (ibid.). Tal også med barnet om selve begravelsen enten hvordan det vil blive, eller hvordan det var. Hvis det er før begravelsen, så fortæl om ritualet, at man skal synge salmer, og at en læser højt osv.. Hvis det er efter begravelsen, så spørg til, hvad husker barnet fra kirken, hvordan kisten så ud, hvad var der nede i kisten, om der var mange blomster osv.. Du kan bede barnet tegne, hvad de husker fra dødsdag eller begravelse. 4

5 Eller bede dem tegne en tegning til den afdøde, hvor de fortæller lidt om, hvordan det ser ud i barnets liv her og nu. Når børnene kommer til samtale hos sundhedsplejersken i tiden efter dødsfald, kan det være godt at tale om, hvor den afdøde forælder er nu. Selv om de større børn (9-12 år) har en klarere fornemmelse af, hvad død betyder, kan de sagtens blive ved med at spørge til, hvad der sker med folk, når de er døde. Det er vigtigt, at tale med børnene om dette og finde et sted, hvor de kan placere deres afdøde mor/far på kirkegården, i himlen, på en stjerne osv.. Som nævnt indledningsvist kan det være en god idé, at sundhedsplejersken laver en fast aftale med barnet, der er berørt af enten sygdom eller død, om at ses f.eks. 1 gang om måneden. I tiden efter tabet, er det vigtigt at holde fast i disse møder, da sorgsymptomerne enten udvikler eller afvikler sig over de følgende måneder, og vi anbefaler, at man mødes fast over det følgende halve til hele år, for at følge med i, hvordan barnet har det. Det betyder ikke, at det skal fylde, hvis ikke det fylder for barnet, men alene at dem, der er omkring barnet, bliver ved med at invitere til samtale omkring tabet. Det er vigtigt, at der er nogen, der kan notere sig, hvis der sker ændringer i barnets måde at være i sin hverdag på. At kunne normalisere barnets reaktioner Sundhedsplejerskerne er videns-personer, når de færdes f.eks. på institutionen eller i skolen. Derfor kan de få en vigtig rolle i at vidensdele med det øvrige personale, når disse har et barn eller en elev, der oplever sygdom eller død i hjemmet. Det kan være godt, at sundhedsplejersken normaliserer nogle af de reaktioner, som for pædagogen eller læreren kan virke overvældende, fortvivlende og fremmede i forhold til barnets vante måde at gøre institutionsliv på. Vi vil derfor afrunde med nogle billeder på, hvordan barnet i sorg kan se ud, og hvad de kan have brug for, fra de professionelle voksne: Børn, der oplever sygdom og død, lever med stor usikkerhed og uvished. Derfor er det vigtigt med rutiner og klare beskeder i institutionerne (såvel børnehave, SFO som skole) Børn i sorg, som netop har oplevet, at mor eller far ikke kommer tilbage, kan have brug for faste ritualer ved hente/bringe-situationen i institutionen, f.eks. at vinke sammen med pædagogen hver morgen, og sidde lidt i garderoben med voksen der henter, inden afgang fra institutionen Børn i sorg, der ellers har været vant til at fungerer godt i leg, kan pludselig opleve tiltagende konflikter i leg, da de ikke har samme overskud og fleksibilitet som tidligere. Det kan betyde, at børn i sorg begynder at isolere sig mere fra sine jævnaldrende, og kan have brug for voksenhjælp til involvering i og mægling omkring leg Børn i sorg kan have brug for mere nærhed med den primære pædagog eller lærer. Dette må imødekommes, samtidig med at nærheden bruges til at gen-medlemgøre barnet i jævnaldrende leg/samvær Børn i sorg er gode til at svinge mellem tristhed/isolation og glæde/leg. Svingningerne er udtryk for sund sorg, og må støttes. Børnene går meget ind og ud af det svære, og de har 5

6 en særlig evne til at forbinde afdøde med positive minder. Disse må opmuntres ved f.eks. at bede børnene fortælle om, skrive om eller tegne disse minder, når de dukker op Børn i sorg kan have brug for tilladelse til at være glade og lege, da de kan føle skyld over, at de er glade, hvis de f.eks. mærker at den primære voksne omkring dem, er kede af det Samtidig med, at det falder let for børn i sorg at tale om de gode minder, er det sværere for dem at tale om savn og ked-af-det-hed, og deres sorg kan her komme til udtryk som irritation, vrede eller ændret adfærd i børnehaven, SFO en eller på klassen. Her man de voksne prøve at normalisere disse forskydninger af følelser/reaktioner, samt koble adfærden op på tabet at spørge til barnets tanker og følelser omkring tabet, hvis de pludselig er vrede, irriterede og frustrerede. De beskrevne reaktioner er forventelige i tiden omkring og efter tab. Hvis de vedbliver i flere måneder efter tabet, eller hvis barnet rigidt kun kan være i f.eks. tristhed og isolation, må det overvejes, om der er brug for professionel hjælp, se også boks. 1. Der kan læses mere om, hvordan børn i sorg ser ud i institutionerne i Winther-Lindqvist og Mogensen, 2013, samt i Mogensen og Engelbrekt, Ansvar, egenomsorg og kollegial sparring Alle sørgende, uanset alder, har brug for, at der er nogen der tør lade virkeligheden være lige så tung, svær, fortvivlet og forandret, som den er. På den måde kommer barnet ikke til at føle sig alene med svære tanker og følelser. Som professionel omkring børn og unge i sorg, vil usikkerhed på egen formåen, tanker om egen dødelighed og frygt for at miste mennesker, man selv holder af, ofte følge med det, at involvere sig i et barn og en familie i sorg. En følelse af utilstrækkelighed og afmagt ligger ligefor i forbindelse med sygdom og død, fordi sygdommen eller døden ikke kan ophæves eller afhjælpes. Derfor bliver sundhedsplejerskens rolle også i højere grad at være vidne til historien frem for at være problemløser i den. I starten kan det være svært at skulle afstå fra at løse problemet, og man kan måske blive overrasket over sine egne reaktioner og føle, at man ikke lever op til egne forventninger til sig selv som professionel. Det er vigtigt, at man får talt med kolleger om, hvordan disse mange udfordringer i mødet med barnet og familien i sorg påvirker én, at man får talt om, hvilke følelser og tanker det udløser, når sygdom og død rykker så tæt ind på arbejdslivet og herigennem på privatlivet. At dele disse naturlige, men ofte fremmede tanker og følelser med kolleger kan forebygge og afværge afmægtighed, over-involvering og udbrændthed. I kollegagruppen og ledelsesteamet må der sættes ressourcer af til denne kollegiale sparring og eventulle eksterne supervision. 6

7 Boks 1: Forlænget og kompliceret sorg hos børn og unge For langt de fleste børn (70%) aftager sorgens symptomer og optagetheden af forælderens død, i takt med at familien etablerer en ny hverdag på de nye vilkår, og barnet erfarer at det stadig er elsket og passet på (Melhem et al. 2011). Ikke alle familier som udsættes for sygdom/død formår at opretholde omsorgen for barnet. Op til 30% af de børn der mister en forældre vil have forlænget sorgreaktioner, der kan være problematisk for deres fortsatte udvikling. Hvis almindelige symptomer som frygt og skyld, koncentrationsproblemer, adfærdsændringer, somatiske klager, ikke aftager efter mange måneder efter dødsfaldet/under sygdommen, eller hvis barnet ikke genvinder alderssvarende søvnspise og toiletvaner, kan der være brug for professionel hjælp til at afhjælpe disse symptomer. Er man som professionel i tvivl om der er grund til bekymring kan man søge råd f.eks. gennem PPR eller hos Børn, Unge & Sorg. Komplicerende faktorer der kan betyde at barnet/familien har brug for særlig støtte: Særligt traumatiske dødsfald: selvmord, mord, ulykker Børn af eneforældre der rammes af kritisk sygdom Børn med tilknytningsproblemer Børn der har oplevet overgreb og svigt Børn hvis forældres sygdom involverer dramatiske ændringer (fysisk/mentalt) Børn der efter tabet oplever manglende støtte i familien/netværket 7

8 Litteratur Christ, GH. (2000): Healing Children s Grief, Oxford University Press, New York Christ, G. (2010). Children bereaved by the death of a parent, in: Corr C. & Balk, D. Children s encounters with death, bereavement, and coping. Springer Publishing Company. Pp Dyregrov, A. (2007). Sorg hos børn. En håndbog for voksne. 2. udg. Dansk Psykologisk Forlag. Melhem, N. Porta, G, Shamseddeen, W, Payne, M. Brent, D. (2011) Grief in Children adn adloescents bereaved by sudden parental death, in: Archives of General Psychiatry. 2011;68 (9): Mogensen, JR. & Engelbrekt, P.: (2013): At forstå sorg teoretiske og praktiske perspektiver, Samfundslitteratur, København Pearlman, MY., Schwalbe, KA., Cloltre, M. (2010): Grief in Childhood, American Psychological Association, Washington, Willis, CA. (2002): The Grieving Process in Children, in Early Childhood Education Journal, vol 29, no 4, 2002 Winther-Lindqvist, D. & Mogensen, JR.: (2013): Forudsigelighed støtter børn i sorg, in: VERA, no. 64, september

Sådan hjælper du unge i sorg Af psykolog Jesper Roesgaard Mogensen og psykolog Gyrith Karskov Berthelsen

Sådan hjælper du unge i sorg Af psykolog Jesper Roesgaard Mogensen og psykolog Gyrith Karskov Berthelsen Sådan hjælper du unge i sorg Af psykolog Jesper Roesgaard Mogensen og psykolog Gyrith Karskov Berthelsen Når unge mister, er det forventeligt, at de i tiden efter tabet oplever symptomer som fx søvnbesvær,

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Barnet skal føle sig set, hørt og forstået så en kontinuerlig kontakt med den efterlevende forældre er et must.

Barnet skal føle sig set, hørt og forstået så en kontinuerlig kontakt med den efterlevende forældre er et must. Vi er som pædagoger den professionelle i mødet med børn/forældre i sorg. Vi er derfor til stede omkring den, som Musehullet har mistet, er en slags garanti for, Side at livet 1 trods alt går 29-03- videre.

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Handlemuligheder i forbindelse med sorg

Handlemuligheder i forbindelse med sorg Handlemuligheder i forbindelse med sorg Juni 2001 En af eleverne på skolen dør: 1. den, der får beskeden først, sørger for at orientere ledelsen. ledelsen orienterer klasselæreren. ledelsen samler skolens

Læs mere

OMSORGSPLAN FOR Femkløveren

OMSORGSPLAN FOR Femkløveren OMSORGSPLAN FOR Femkløveren INDHOLDSFORTEGNELSE GENERELT OM SORG OG KRISE... 4 NÅR ET BARN DØR... 5 NÅR ET BARN MISTER SIN FAR, MOR ELLER SØSKENDE... 6 NÅR ET BARN DØR I INSTITUTIONEN... 7 NÅR ET BARN

Læs mere

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Dato: 16. august 2012 Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Munkegårdsskolens sorg- og krisehandleplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer,

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Børn som pårørende. 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack

Børn som pårørende. 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack Børn som pårørende 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack Indhold Kort præsentation af Børn, Unge & Sorg Hvad siger forskningen om børn som pårørende og efterladte? Børns reaktioner,

Læs mere

Assensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning.

Assensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning. Assensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning. 2009 1 Indholdsfortegnelse: Forord side 3 Ved en elevs dødsfald side 4 Når en elev mister en af sine nærmeste side 5 Ved en elevs alvorlige sygdom

Læs mere

Børnehusene Syvstjernen. Handleplan vedrørende børn og sorg.

Børnehusene Syvstjernen. Handleplan vedrørende børn og sorg. Børnehusene Syvstjernen. Handleplan vedrørende børn og sorg. SYVSTJERNEN Handleplan i forbindelse med Børn og Sorg Indledning: Handleplanen skal betragtes som en guide i forbindelse med, når børn mister

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

SORG-KRISE HANDLEPLAN

SORG-KRISE HANDLEPLAN SORG-KRISE HANDLEPLAN VED ELEVS DØDSFALD: Den der først får kendskab til dødsfaldet kontakter skolens ledelse, som orienterer klasselæreren. Ledelsen orienterer hurtigst mulig fritidshjem og øvrige involverede

Læs mere

Vadgård Skoles Omsorgsplan

Vadgård Skoles Omsorgsplan Vadgård Skoles Omsorgsplan Skolen fylder en meget stor del af et barns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage børn gennem kriser. Det er vigtigt at understrege, at den hjælp, skolen umiddelbart kan

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

Egegård Skole. OmSorg. Handleplan

Egegård Skole. OmSorg. Handleplan Egegård Skole OmSorg OmSorg Ved forældres død: 1. Får man viden om et dødsfald orienteres skolelederen. Man skal sikre at informationen er korrekt. 2. Klasseteamet, SFO en og evt. klubben (hvis der er

Læs mere

Omsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg

Omsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg Omsorgsplan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom o.l. 2. Når et barn mister i nærmeste familie 3. Når børnehaven Bakgården

Læs mere

Sorg- og krisehandleplan for Gandrup Skole

Sorg- og krisehandleplan for Gandrup Skole Den største sorg i verden her, er dog at miste den man har kær. Steen Steensen Blicker At trøste kræver ikke et overmenneske kun et medmenneske. Det er ofte nok bare at lytte og være til stede. Denne omsorgsplan

Læs mere

Gladsaxe Skole. OmSorg. Handleplaner om sorg

Gladsaxe Skole. OmSorg. Handleplaner om sorg Gladsaxe Skole OmSorg Handleplaner om sorg Indholdsfortegnelse: Børns forståelse af døden side 3 Handleplan ved forældres død side 4 Handleplan ved elevs død side 5 Handleplan ved medarbejders død side

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

SORG- OG KRISEPLAN. Side 1 af 16. Brumbassen. Skårup Vinkelvej Skårup Fyn Tlf

SORG- OG KRISEPLAN. Side 1 af 16. Brumbassen. Skårup Vinkelvej Skårup Fyn Tlf Side 1 af 16 Forord... 2 Vigtige telefonnumre... 3 Tilkaldeliste... 4 Hvad gør vi... Når et barn mister i nærmeste familie... 5 Skilsmisse... 6 Alvorlig sygdom blandt børn - personale... 7 Når Brumbassens

Læs mere

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Mistet: Sidder og kigger ud i den mørke nat, kigger op mod stjernerne. Tænker om du måske er deroppe et sted, måske kan du se mig? Tænker på dig hver dag, sorgen

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

Sorghandleplan for Mariagerfjord 10. klassecenter

Sorghandleplan for Mariagerfjord 10. klassecenter Sorghandleplan for Mariagerfjord 10. klassecenter Nogle ord om emnet: Når den unge mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med den unge, at tage

Læs mere

Sorg- krisehandleplan. - når vi mister

Sorg- krisehandleplan. - når vi mister Sorg- krisehandleplan - når vi mister Kongevejens Skole 2007 Indholdsfortegnelse s. 3 Indledning s. 5 Ved en elevs livstruende sygdom og eventuelle død s. 6 Ved livstruende sygdom og eventuelle død hos

Læs mere

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år.

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. En nat måske en martsnat Så mild af regn og tø. Skal jeg gå bort i mørket og holde op at dø. Digt af Grethe Risbjerg

Læs mere

Beredskabsplan. Hvad gør vi, når det, der ikke må ske, sker? 1) Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer mm.

Beredskabsplan. Hvad gør vi, når det, der ikke må ske, sker? 1) Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer mm. Beredskabsplan Hvad gør vi, når det, der ikke må ske, sker? 1) Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer mm. 2) Når et barn mister et nært familiemedlem 3) Når institutionen mister et barn eller en

Læs mere

Sorgplan 4kløverskolen

Sorgplan 4kløverskolen Sorgplan 4kløverskolen At støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er et overmenneske, blot at du er et medmenneske. Krise- og sorgplan for 4kløverskolen 4kløverskolens krise- og sorgplan er udarbejdet

Læs mere

Sorg & kriseplan Grøndalsvængets Skole

Sorg & kriseplan Grøndalsvængets Skole Sorg & kriseplan Grøndalsvængets Skole 1 Indhold Indledning... 3 Ved dødsfald blandt elever... 3 Ved dødsfald eller ulykke i skoletiden... 4 Ved dødsfald blandt personale:... 4 Ved dødsfald i nær relation

Læs mere

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie. Sorg og kriseplan for Espebo Børnecenter: Når børn mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med barnet at tage hånd om situationen. Det er der

Læs mere

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Dette er retningslinier og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske - Sker HVORDAN DRAGER VI OMSORG, HVIS KRISEN OPSTÅR? Vi har taget stilling

Læs mere

Krise- og sorgplan for Kristofferskolen

Krise- og sorgplan for Kristofferskolen 1 Krise- og sorgplan for Kristofferskolen Skolen udgør en stor del af børns og unges liv. Skolens elever, lærere og forældre tager i forskellig grad del i hinandens glæder, og mange festligheder fejres

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Sorghandleplan for Skovgårdsskolen

Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Denne sorghandleplan er udarbejdet som en hjælp for lærere, GFO personale og ledelse på Skovgårdsskolen, så de i et samspil med forældre

Læs mere

SORG OG KRISEPLAN I DAGPLEJEN

SORG OG KRISEPLAN I DAGPLEJEN SORG OG KRISEPLAN I DAGPLEJEN Telefonliste: Ledelsen i Dagplejen Navn: Mobil ARBEJDE Tlf ARBEJDE Mobil PRIVAT Ole Lund 4019 6785 4019 6785 2255 5691 Gitte Waters 5129 1068 6223 4615 2073 7543 Ulla Dinesen

Læs mere

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg Syg i sjælen - Ondt i hjertet - Rod i det hele Gå på vej til døden Alle mennesker kommer til at opleve kriser i deres liv. Børn oplever også kriser og mange af disse er store og voldsomme for dem. Det

Læs mere

Krise- og sorgplan for Lørslev Friskole & Børnecenter

Krise- og sorgplan for Lørslev Friskole & Børnecenter Krise- og sorgplan for Lørslev Friskole & Børnecenter Lørslev Friskole & Børnecenters krise- og sorgplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer, hvor

Læs mere

HVIS ET BARN MISTER MOR ELLER FAR.

HVIS ET BARN MISTER MOR ELLER FAR. OMSORGSPLAN INDLEDNING. Det er vores indtryk at denne omsorgsplan vil bære præg af at vi her i Lærkereden desværre har været i den triste situation at vi har prøvet hvad det vil sige at miste, da en af

Læs mere

Udarbejdet af: LSW, DOM & AJ

Udarbejdet af: LSW, DOM & AJ Udarbejdet af: LSW, DOM & AJ 1 Der er sorg nok til alle og det kommer også til nogen af os. Derfor har vi på Vorbasse Skole udarbejdet en handleplan om sorg og krise. Denne plan skal opfattes som et redskab,

Læs mere

Børn og voksne med sorg. Læssøesgades Skole.

Børn og voksne med sorg. Læssøesgades Skole. Børn og voksne med sorg. Læssøesgades Skole. Tranbjerg Skole OmSorg Side 1 Indholdsfortegnelse Afsnit Titel Side 1 Formål 3 2 Grundholdning 3 3 Information 4 4 Alvorlig sygdom 5 5 Når en elev dør 5 6 Ulykke,

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

OMSORGSPLAN HVIS ET BARN PÅ FRISKOLEN MISTER FAR, MOR ELLER SØSKENDE

OMSORGSPLAN HVIS ET BARN PÅ FRISKOLEN MISTER FAR, MOR ELLER SØSKENDE OMSORGSPLAN HVIS ET BARN PÅ FRISKOLEN MISTER FAR, MOR ELLER SØSKENDE Den, der først får kendskab til dødsfaldet kontakter skoleleder / souschef. Det er som udgangspunkt ledelsens ansvar at sætte omsorgsplanen

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Krise- og sorgplan for Susålandets skole

Krise- og sorgplan for Susålandets skole Krise- og sorgplan for Susålandets skole Denne plan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer hvor ulykker eller dødsfald rammer skolen. Planen er opdelt

Læs mere

Sorgplan. Når et barn mister

Sorgplan. Når et barn mister Sorgplan Mange mennesker er tilsyneladende ikke parate til at forholde sig til sorg og død. I afmagt vælger de den eneste løsning, der ikke duer... Nemlig at lade som ingenting. Det er godt at huske.:

Læs mere

Hvad gør vi hvis et barn kommer ud for en ulykke:...2. Information til børnegruppen/forældre/personale...2. Hvad gør vi hvis et barn dør:...

Hvad gør vi hvis et barn kommer ud for en ulykke:...2. Information til børnegruppen/forældre/personale...2. Hvad gør vi hvis et barn dør:... Sorg og Krise 2009 Indholdsfortegnelse Hvad gør vi hvis et barn kommer ud for en ulykke:...2 Information til børnegruppen/forældre/personale...2 Hvad gør vi hvis et barn dør:...2 Hvad gør vi hvis et barn

Læs mere

SORG: HANDLEPLAN FOR LANGÅ SKOLE. GENERELT: HANDLEPLANEN ER EN OVERORDNET RAMME FOR, HVAD DER SKAL HUSKES, NÅR DER SKER EN ULYKKELIG HÆNDELSE.

SORG: HANDLEPLAN FOR LANGÅ SKOLE. GENERELT: HANDLEPLANEN ER EN OVERORDNET RAMME FOR, HVAD DER SKAL HUSKES, NÅR DER SKER EN ULYKKELIG HÆNDELSE. SORG: HANDLEPLAN FOR LANGÅ SKOLE. GENERELT: HANDLEPLANEN ER EN OVERORDNET RAMME FOR, HVAD DER SKAL HUSKES, NÅR DER SKER EN ULYKKELIG HÆNDELSE. DET SKAL PRÆCISESERES, AT HANDLEPLANEN IKKE KAN GIVE EN NØJAGTIG

Læs mere

Omsorgsplan for Hesselgården.

Omsorgsplan for Hesselgården. Omsorgsplan for Hesselgården. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det, der sker ikke må ske, sker. Husk, for at tage del i kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske. Vær

Læs mere

Blistrup Skole. Skolens sorgplan

Blistrup Skole. Skolens sorgplan Blistrup Skole Handleplaner / Sorgplan nov. 2007 Skolens sorgplan Sorgplan for Blistrup skole. Denne plan omfatter et Sorgberedskab, der tages i brug, når det, der ikke må ske, sker. 1. Når en elev dør.

Læs mere

OMSORGSPLAN. for børnehaven Kahytten revideret december 2005. Formål.

OMSORGSPLAN. for børnehaven Kahytten revideret december 2005. Formål. OMSORGSPLAN for børnehaven Kahytten revideret december 2005 At drage omsorg kræver ikke et overmenneske - kun et 'medmenneske. Det er legalt ikke at kunne, bare man sikrer sig, at en anden tager over.

Læs mere

Darum skoles omsorgsplan. April 2013.

Darum skoles omsorgsplan. April 2013. Forord: Denne omsorgsplan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke, alvorlig sygdom eller et dødsfald skulle finde sted blandt skolens elever, personale eller pårørende til disse.

Læs mere

Efterladte forældre gør det godt

Efterladte forældre gør det godt Efterladte forældre gør det godt Af cand.psych.aut. Eva Helweg, faglig rådgivningschef i Børn Unge & Sorg Når et barn mister sin mor eller far, så slår det sikre fundament i deres tilværelse revner, og

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

OMSORGSPLAN VED ULYKKER, ALVORLIG SYGDOM EL- LER DØDSFALD VED GL. HASSERIS SKOLE.

OMSORGSPLAN VED ULYKKER, ALVORLIG SYGDOM EL- LER DØDSFALD VED GL. HASSERIS SKOLE. OMSORGSPLAN VED ULYKKER, ALVORLIG SYGDOM EL- LER DØDSFALD VED GL. HASSERIS SKOLE. Revideret foråret 2008 Gl. Hasseris skoles støttegruppe består af: 2 lærere 1 sundhedsperson 1 pædagog skolens leder 1

Læs mere

Sorg-Plan. Valhøj Skole

Sorg-Plan. Valhøj Skole Sorg-Plan Valhøj Skole 2006 At børn kan rammes af sorg, kan ingen forhindre. Men som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation. Børn kan befinde sig

Læs mere

Sorg og kriseplan for Tved Skole

Sorg og kriseplan for Tved Skole Sorg og kriseplan for Tved Skole Skrevet af ds 2012/rev. Jan. 2014 Side 1 Indholdsfortegnelse Indhold Aktuelle telefonnumre... 3 Baggrund for kriseplanen... 4 Dødsfald elev.... 5 Dødsfald en som står eleven

Læs mere

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011 Billund Idrætsforening Omsorgsplan 02. feruar 2011 Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk En politik til BI Bestyrelser, ledere, trænere, hjælpere og medlemmer af BI. Baggrund: Hvert

Læs mere

for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted

for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted 2011 For at tage del i en omsorgsplan kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske Indhold: Side 2: Hvis et af vore børn rammes af skilsmisse, og / eller kaossituationer

Læs mere

Omsorgsplan for Vinderup skole

Omsorgsplan for Vinderup skole Omsorgsplan for Vinderup skole Denne handleplan skal ses som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Når en elev rammes af alvorlig sygdom, kaossituationer o.l. Når skolen mister en

Læs mere

Omsorgsplan. Dagtilbud Broen

Omsorgsplan. Dagtilbud Broen Omsorgsplan Dagtilbud Broen Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det, der ikke må ske, sker. Som udgangspunkt kan vi ikke tage sorgen fra et menneske, men vi kan dele sorgen med

Læs mere

Handleplan for den sidste tid (eksempel fra Landsbyen Sølund)

Handleplan for den sidste tid (eksempel fra Landsbyen Sølund) Handleplan for den sidste tid (eksempel fra Landsbyen Sølund) Når en beboer er døende, planlægges terminalforløbet så godt som muligt i samarbejde mellem medarbejderne, sygeplejen og lægen. Det er bostedets

Læs mere

Børn i sorg og krise

Børn i sorg og krise Børn i sorg og krise Gå ikke foran mig - måske følger jeg ikke efter. Gå ikke bagved mig - måske viser jeg ikke vej. Gå ved min side - og vær blot min ven. Camus Udarbejdet af Kastrup Skole 2004 1 I 2002

Læs mere

Når et barn mister en af sine nærmeste, dvs. far, mor og søskende. I børnehaven holdes der samling med alle børn og voksne, hvor der kort snakkes om

Når et barn mister en af sine nærmeste, dvs. far, mor og søskende. I børnehaven holdes der samling med alle børn og voksne, hvor der kort snakkes om Når et barn mister en af sine nærmeste, dvs. far, mor og søskende. Ved pludselig dødsfald: Personale samles. Information til alle i personalegruppen. Opringning til altpersonale der ikke er på arbejde.

Læs mere

OMSORGS- PLAN. Kernehuset-Engblommen og Engbjergskolen. Side 1

OMSORGS- PLAN. Kernehuset-Engblommen og Engbjergskolen. Side 1 OMSORGS- PLAN Kernehuset-Engblommen og Engbjergskolen Side 1 Omsorgsplan for Kernehuset-Engblommen og Engbjergskolen Indholdsfortegnelse: Indledning side 2 Skilsmisse i barnets hjem side 3 Alvorlig sygdom

Læs mere

SPJALD SKOLES SORGPLAN I FORBINDELSE MED DØDSFALD, ULYKKER OG LIVS -TRUENDE SYGDOM.

SPJALD SKOLES SORGPLAN I FORBINDELSE MED DØDSFALD, ULYKKER OG LIVS -TRUENDE SYGDOM. SPJALD SKOLES SORGPLAN I FORBINDELSE MED DØDSFALD, ULYKKER OG LIVS -TRUENDE SYGDOM. DØDSFALD (elev) Lige efter dødsfaldet. 1. Når skolelederen får meddelelsen, underretter han klasselæreren og det øvrige

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2014. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 2 Hvorfor en omsorgsplan? Side 3 Om at miste Side 3 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Medbring altid

Læs mere

Sorg- og kriseplan for Børnehaven Møllen

Sorg- og kriseplan for Børnehaven Møllen Sorg- og kriseplan for Børnehaven Møllen Sorg- og kriseplan for Børnehaven Møllen. Der er mange situationer hvor personalet skal reagere med andet end det rent faglige. Vi har en særlig forpligtelse til

Læs mere

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Følgende er handleplan for elever og ansatte på skolen i forbindelse med dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. På Sorø Akademis Skole har vi hvert år elever,

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN Indholdsfortegnelse. side Forord 3 Når et barn mister et nært familiemedlem 4 Ventet dødsfald 4 Rådgivning til forældre 4 Pludselig dødsfald 5 Begravelse 5 Tiden efter

Læs mere

SORGPLAN FOR BillundSkolen

SORGPLAN FOR BillundSkolen SORGPLAN FOR BillundSkolen Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan tages i anvendelse, når det der ikke må ske, sker. For at sikre omsorg kræves ikke et overmenneske, men et medmenneske. Det

Læs mere

Omsorgsplan for Måbjerghus børnehave

Omsorgsplan for Måbjerghus børnehave Omsorgsplan for Måbjerghus børnehave Jan 2013 Dette er retningslinier og en handleplan, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.l.

Læs mere

http://www.agerskovbornehus.dk/ FORORD

http://www.agerskovbornehus.dk/ FORORD http://www.agerskovbornehus.dk/ FORORD Agerskov Børnehusets sorg og kriseplan er et beredskab der skal bruges hvis: Et barn dør Et barn mister mor, far, søskende, eller andre der står barnet nær En ansats

Læs mere

OmSorgs-plan for Humble Skole

OmSorgs-plan for Humble Skole Opdateret september 2010 OmSorgs-plan for Humble Skole At børn kan rammes af sorg, kan ingen forhindre. Men som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation.

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

Baggrund: I Danmark dør 1200 personer i alderen 20-54 år af kræft og nogle af dem er forældre.

Baggrund: I Danmark dør 1200 personer i alderen 20-54 år af kræft og nogle af dem er forældre. Omsorgsplan Sammenskrivning af Rødkilde Skoles omsorgsplan: Baggrund: I Danmark dør 1200 personer i alderen 20-54 år af kræft og nogle af dem er forældre. Hver dag oplever 10-20 børn at deres mor eller

Læs mere

Sorg/krise Formålet med en Sorg-handleplan er, at Børnehuset Højgården har et redskab til at yde omsorg og handle, når en alvorlig situation opstår.

Sorg/krise Formålet med en Sorg-handleplan er, at Børnehuset Højgården har et redskab til at yde omsorg og handle, når en alvorlig situation opstår. Sorg/krise Formålet med en Sorg-handleplan er, at Børnehuset Højgården har et redskab til at yde omsorg og handle, når en alvorlig situation opstår. At støtte et barn eller voksen i sorg kræver ikke, at

Læs mere

Omsorgsplan ved ulykker, alvorlig sygdom eller dødsfald ved Gl. Hasseris Skole

Omsorgsplan ved ulykker, alvorlig sygdom eller dødsfald ved Gl. Hasseris Skole Omsorgsplan ved ulykker, alvorlig sygdom eller dødsfald ved Gl. Hasseris Skole Revideret skoleåret dec. 2011 Indledning. Denne omsorgsplan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke,

Læs mere

Nellikevej 1 8240 Risskov Tlf: 8713 8800 Fax: 86176139 E-post: str@mbu.aarhus.dk Net: www.strandskolen.dk. Omsorgsplan for eleven 1 ved sorg og savn.

Nellikevej 1 8240 Risskov Tlf: 8713 8800 Fax: 86176139 E-post: str@mbu.aarhus.dk Net: www.strandskolen.dk. Omsorgsplan for eleven 1 ved sorg og savn. Nellikevej 1 8240 Risskov Tlf: 8713 8800 Fax: 86176139 E-post: str@mbu.aarhus.dk Net: www.strandskolen.dk Omsorgsplan for eleven 1 ved sorg og savn. Side 1 Side 2 Side 2 Side 2 Side 4 Side 5 Side 6 Side

Læs mere

OmSorgs-Plan Skovboskolen

OmSorgs-Plan Skovboskolen OmSorgs-Plan Skovboskolen "At børn kan rammes af sorg, kan ingen forhindre. Men som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation. Børn kan befinde sig

Læs mere

OMSORGSPLAN. Procedure

OMSORGSPLAN. Procedure OMSORGSPLAN et barn dør i institutionen et barn dør hjemme en søskende dør en forældre dør en bedsteforældre dør et andet familiemedlem dør en medarbejder dør en medarbejders barn dør en medarbejders mand/kone

Læs mere

Lundevang skole. OmSorg handleplan. Det kan gøre ondt at blive spurgt ind til en sorg/sygdom, men det gør mere ondt at blive undgået

Lundevang skole. OmSorg handleplan. Det kan gøre ondt at blive spurgt ind til en sorg/sygdom, men det gør mere ondt at blive undgået Lundevang skole OmSorg handleplan Det kan gøre ondt at blive spurgt ind til en sorg/sygdom, men det gør mere ondt at blive undgået Oktober 2002 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel

Læs mere

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by.

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. "Du kan ikke forhindre sorgens fugl i, at flyve over dit hoved - du kan forhindre den i at bygge rede i dit hår." - Kinesisk ordsprog Omsorg og omsorgshandleplan

Læs mere

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO 1 Sorghandleplan for MØN Skole/SFO Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det der ikke må ske alligevel sker. 1 Når et barn mister forældre eller søskende. 2 Alvorlig sygdom hos

Læs mere

Omsorgsplan. Vordingborg Gymnasium & HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. Vordingborg Gymnasium & HF

Omsorgsplan. Vordingborg Gymnasium & HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. Vordingborg Gymnasium & HF Vordingborg Gymnasium & HF Omsorgsplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser November 2009 Omsorgsplan November 2009 1 Indholdsfortegnelse: EN ELEVS DØDSFALD...

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole.

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Østerbro Lilleskoles sorgpolitik og plan er blevet til på baggrund af skolens værdier og holdninger. Vores sorgpolitik tager altid udgangspunkt i en individuel vurdering,

Læs mere

Skolen fylder en stor del af et barns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage børn gennem kriser og hjælpe med at vende sorgen til savn.

Skolen fylder en stor del af et barns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage børn gennem kriser og hjælpe med at vende sorgen til savn. OmSorg handleplan At børn rammes af sorg, kan ingen umiddelbart forhindre. Som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en sådan uoverskuelig situation. Skolen fylder en stor

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3

Læs mere

STORKEREDENS HANDLINGSPLAN

STORKEREDENS HANDLINGSPLAN STORKEREDENS HANDLINGSPLAN I FORBINDELSE MED DØDSFALD & ALVORLIGE ULYKKER. Indholdsfortegnelse: Handlingsplan i forbindelse med: * Et barns dødsfald Side 2 * En kollegas dødsfald Side 4 * Et barn mister

Læs mere

Krise og sorgplan for Skolen i Ryparken

Krise og sorgplan for Skolen i Ryparken Krise og sorgplan for Skolen i Ryparken Skolen i Ryparkens krise- og sorgplan er udarbejdet med det formål, at vi på Skolen i Ryparken har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer, hvor ulykken

Læs mere

Tab og sorg i skolehverdagen

Tab og sorg i skolehverdagen Indhold: Tab og sorg i skolehverdagen Denne plan skal opfattes som et "beredskab", der kan bruges, når "det, der ikke må ske, sker". 1.Alvorlige ulykker og pludselige dødsfald. 2.Når skolen mister en elev.

Læs mere

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede (Carsten Bruun, Livet uden Lena, Kr. Dagblad, 22.02.2014) Sorg - når ægtefællen dør Jorit

Læs mere

HANDLEPLAN. I forbindelse med dødsfald blandt elever og medarbejdere N. KOCHS SKOLE

HANDLEPLAN. I forbindelse med dødsfald blandt elever og medarbejdere N. KOCHS SKOLE HANDLEPLAN I forbindelse med dødsfald blandt elever og medarbejdere N. KOCHS SKOLE Indholdsfortegnelse Forord Side 1 Når en elev dør Side 2 Når en elev mister mor/far, søskende Side 4 Når en elev mister

Læs mere

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet

Læs mere