Sundhedsplejersken som central person når børn og unge oplever alvorlig sygdom eller død

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsplejersken som central person når børn og unge oplever alvorlig sygdom eller død"

Transkript

1 Artiklen blev bragt i Sundhedsplejersken nr. 1, 2014 Sundhedsplejersken som central person når børn og unge oplever alvorlig sygdom eller død Af: Jesper Moesgaard Mogensen, Psykolog i Børn, Unge & Sorg samt Preben Engelbrekt, direktør, socialrådgiver, psykoterapeut (MPF), supervisor og sociolog og medstifter af Børn, Unge & Sorg Når børn og unge mister, er det forventeligt, at de i tiden efter tabet oplever symptomer som f.eks.: søvnbesvær, appetitændringer, regressiv adfærd hos de mindste børn, og hos de større børn og unge kan der opstå meningsløshed. Hertil kommer, at det er naturligt, at de efterladte er optaget af tabet og har manglende forståelse for betydningen af/konsekvensen ved dødsfaldet. Ofte er det ikke symptomerne i sig selv, der er problematiske, men hvis de bliver ved over længere tid (ca. 6. måneder efter tabet og frem), begynder der at tegne sig et kompliceret billede, hvor det påvirker hverdagslivet i et omfang, som besværer børnehave-, skole- og fritidsliv for barnet. Børn og unge har derfor brug for, at de professionelle voksne, som er omkring dem, holder øje med, spørger til og taler om sorgen holder øje med symptomernes intensitet og varighed. I denne sammenhæng får sundhedsplejersken, særligt på skolerne, en afgørende rolle. At tale med familien om, hvad barnet og familien kan bruge sundhedsplejersken til At tale om trivsel, helbredsproblemer og svære følelser med børn og deres familier, er en vigtig del af sundhedsplejerskens arbejde. Når der sker dødsfald eller bliver stillet en livstruende diagnose 1

2 hos barnet selv, hans søskende eller forælder, bliver disse samtaler endnu vigtigere. De sundhedsplejersker, som kommer i et hjem, hvor sygdom eller død fylder, eller som sidder på skolen, hvor en elev har sygdom eller død tæt på inde på livet, har en vigtig opgave som initiativtagere i forhold til at få disse børn og unge i tale. Det kræver ofte to fokusser: 1: at tale med børnene, 2: at tale med forældrene om, hvad de kan gøre for at støtte barnet. For barnet kan sundhedsplejersken blive en voksen, der tør spørge, og for forældrene bliver sundhedsplejersken ofte vidensperson hende der ved, hvad forældrene kan og skal sige til barnet. For at kunne tale med barnet er det vigtigt, at sundhedsplejersken ved, hvad barnet ved. Hvad har barnet fået at vide om sygdommen/døden? Og hvordan er situationen derhjemme? Sundhedsplejersken må sikre sig, at barnet f.eks. ved at mor er syg, at mor ikke bliver rask, eller at mor ikke kommer hjem fra hospice igen. Ofte er det svært for forældrene at tale med deres børn om sygdommen og forløbet, hvorfor sundhedsplejersken får en vigtig rolle som formidler af, at barnet skal have besked om, hvad der sker, og hvordan forælderen har det besked i børnehøjde naturligvis. Det er ALDRIG sundhedsplejerskens opgave, at informere barnet om at forælderen er syg, om prognose eller forestående dødsfald, men alene at klæde forældrene på til at kunne tage disse snakke med barnet. Endelig må sundhedsplejersken også kende til forløbet, sådan at hun kan spørge til hospitalsbesøg, hvis barnet f.eks. lige har besøgt moren på hospitalet. På den måder viser hun barnet, at hun ved, hvad der foregår, og at det er noget, der kan tales om. At tage bestik af situationen i hjemmet og være informeret om ændringer er afgørende for, at sundhedsplejersken kan støtte op om barnet. Barnets reaktion på sygdom og død udvikler sig sammen med barnets øvrige udvikling og er derfor ikke noget der overstås det må følges nøje så længe forælderen er syg, og i lang tid efter et eventuelt dødsfald i familien. Sundhedsplejersken kan i tiden under sygdom, omkring og efter dødsfald tilbyde barnet en månedlig samtale, hvor de mødes på kontoret, og snakker lidt sammen. Nogle gange vil barnet fortælle, og andre gange vil det længes mere mod legen i skolegården. Samtalen må passes ind, så den fanger barnet, når der er hul igennem, og samtidig sætter fri, når barnet er optaget af andre ting. Under sygdom I den periode, hvor forælderen diagnosticeres, skal barnet vide, hvad der sker. Det kan være en krævende opgave for sundhedsplejersken, at skulle sikre dette gennem samtale med forældrene. Det kan i starten føles grænseoverskridende at skulle bruge ord som livstruende og død i samtale med forældrene, og det kan være godt at forklare, at indblanding alene sker, for at sikre, at barnet er informeret, og hermed bedst kan håndtere de ændringer, som sygdommen afføder i barnets hverdag. Det er nødvendigt, at barnet f.eks. ved, hvad han skal gøre, hvis han er alene med den syge forældre, og der sker noget. Hvem skal barnet ringe til/gå over til? Det er relevant, at tale med forældrene om, hvad de har sagt, og hvad de kan sige. I samtale med forælderen/forældrene kan du råde dem til, at: tale med deres barn om diagnosen og prognosen informere deres barn om behandlingstiltag løbende 2

3 fortælle deres barn, hvornår de er væk til indlæggelse, og hvem der vil være i hjemmet i stedet forsøge at støtte deres barn i at fortsætte så normalt et liv som muligt, ved f.eks. at sige: Du må godt have det godt, selvom jeg er meget syg lade deres barn tale om tanker og følelser når han har lyst fortælle deres barn, hvordan de har det, og hvad de er optaget af hjælpe deres barn til at bruge andre hvad kan de f.eks. sige til deres ven/veninde henne i skolen sørge for gode stunder sammen med deres barn at spørge til barnets almindelige hverdag opsøge professionel hjælp, hvis de selv har brug for afklaring for at kunne være der for deres barn tale om, hvad der skal ske, når den syge er død barnet har brug for at vide, at der er nogen, der tager sig af det, også selvom mor ikke er her mere Mange forældre kan være i tvivl om, hvorvidt de skal tage børnene med hen på hospitalet. Her må det forklares, at børnene sagtens kan holde til at besøge den indlagte forælder. Selv små børn omkring 3-5 år kan tåle at komme på hospitalet, såfremt de er forberedte på, hvordan det ser ud derhenne, og at man har taget legetøj med, som de kan aflede sig med undervejs, hvis de får brug for det (Pearlman et al., 2010, Willis, 2002). Det er ofte ikke spændende for børnene i længere tid, hvorfor korte besøg må anbefales. I samtalen med barnet Når du ser barnet, kan du spørge til, hvordan det går med den syge forældre er de derhjemme eller er de er indlagte, har barnet besøgt forælderen, hvad de lavede? osv.. Det er vigtigt du ikke alene spørger til hvordan det går med den syge forældre, men også spørger til, hvordan det er for barnet at være alene med den syge forældre hygger de sig, er barnet bange for, hvad der kan ske? Ved de, hvad de skal gøre, hvis der sker noget? osv.. Du kan bede barnet tegne en linje. I den ene ende tegnes den raske forælder, og i den anden ende den syge forælder. Ved hver samtale kan barnet fortælle lidt om, hvor de oplever, at forælderen er (er de mest, som da de var raske, eller mest præget af sygdom?) og barnet kan måske sætte nogle ord på, hvad de kan og ikke kan med forælderen. Lignende tegning kan laves med en glad smiley i den ene ende og en trist smiley i den anden. Hver gang kan barnet pege på, hvor de selv er henne på linjen, og sige lidt om, hvordan det er at være henholdsvis glad og trist. Tiden omkring og efter dødsfald Der opstår ofte mange spørgsmål hos forældre, og børn, når dødstidspunktet nærmer sig. Hvis sundhedsplejersken tilbyder det, kan nogle forældre ønske at bruge sundhedsplejersken som vidensperson i forhold til tiden omkring dødsfald. Hvad skal de sige til barnet? Skal barnet se 3

4 afdøde? osv.. Derfor kommer her nogle anbefalinger, som du som sundhedsplejerske kan give videre til familien. I samtale med forælderen/forældrene kan du sikre, at de: Fortæller barnet, at mor skal dø, når dødstidspunktet nærmer sig o Det er vigtigt ikke at give falske forhåbninger, da det vil betyde, at barnet har svært ved at have tillid til de voksne efterfølgende, når de nu ikke holdt, hvad de lovede. Forsikrer barnet om, hvordan der vil blive taget vare på ham efterfølgende, og hvordan familielivet vil fortsætte men nu på en anden måde. Lader barnet se den afdøde forælder/søskende Inddrager børnene i de praktiske gøremål omkring begravelse; o Valg af kiste o Møde med bedemand o Valg af sange til begravelsen/gravøllet o Gaver i kisten Sørger for, at kammerater i institution/skole og fritidsliv orienteres om dødsfaldet Det er godt for barnets forståelse af døden, at de deltager ved begravelsen (Christ, 2000). Det er godt at arrangere, at en anden voksen, end den tilbageværende forælder, kan være sammen med barnet under begravelsen og kan gå til og fra kirken og kirkegården i forhold til barnets lyst. De ældre børn kan have gavn af, at der kommer en ven/veninde med til begravelsen, så de på den måde får lavet deres eget rum i ritualet. Nogle forældre vil henvende sig til sundhedsplejersken med spørgsmål vedrørende barnets søvnvaner. Børn, selv større børn på 9-10 år, vil i tiden omkring dødsfald ofte søge nærhed ved sengetid, og måske ønske at sove hos den tilbageværende forælder, og det kan være fint i den første tid. Det er dog vigtigt, at de normale rutiner genoptages hurtigst muligt, også angående søvnmønster (ibid.). Hvis barnet fortæller, at det stadig sover hos den tilbageværende forælder, når der er gået nogle uger, kan det være relevant at tale med forælderen om, hvad der kan gøres for at vende tilbage til normale rutiner omkring puttetid og søvn. I samtalen med barnet Når sundhedsplejersken taler med barnet i tiden omkring dødsfaldet, er det godt at tale med barnet om både dødsdag og begravelse. Hvad husker de fra det, hvordan så det ud, hvem legede de med, hvor var de henne? osv.. Det er godt for barnets forståelse af, hvad der er sket, at der bliver spurgt til både dødsdag og begravelse (ibid.). Tal også med barnet om selve begravelsen enten hvordan det vil blive, eller hvordan det var. Hvis det er før begravelsen, så fortæl om ritualet, at man skal synge salmer, og at en læser højt osv.. Hvis det er efter begravelsen, så spørg til, hvad husker barnet fra kirken, hvordan kisten så ud, hvad var der nede i kisten, om der var mange blomster osv.. Du kan bede barnet tegne, hvad de husker fra dødsdag eller begravelse. 4

5 Eller bede dem tegne en tegning til den afdøde, hvor de fortæller lidt om, hvordan det ser ud i barnets liv her og nu. Når børnene kommer til samtale hos sundhedsplejersken i tiden efter dødsfald, kan det være godt at tale om, hvor den afdøde forælder er nu. Selv om de større børn (9-12 år) har en klarere fornemmelse af, hvad død betyder, kan de sagtens blive ved med at spørge til, hvad der sker med folk, når de er døde. Det er vigtigt, at tale med børnene om dette og finde et sted, hvor de kan placere deres afdøde mor/far på kirkegården, i himlen, på en stjerne osv.. Som nævnt indledningsvist kan det være en god idé, at sundhedsplejersken laver en fast aftale med barnet, der er berørt af enten sygdom eller død, om at ses f.eks. 1 gang om måneden. I tiden efter tabet, er det vigtigt at holde fast i disse møder, da sorgsymptomerne enten udvikler eller afvikler sig over de følgende måneder, og vi anbefaler, at man mødes fast over det følgende halve til hele år, for at følge med i, hvordan barnet har det. Det betyder ikke, at det skal fylde, hvis ikke det fylder for barnet, men alene at dem, der er omkring barnet, bliver ved med at invitere til samtale omkring tabet. Det er vigtigt, at der er nogen, der kan notere sig, hvis der sker ændringer i barnets måde at være i sin hverdag på. At kunne normalisere barnets reaktioner Sundhedsplejerskerne er videns-personer, når de færdes f.eks. på institutionen eller i skolen. Derfor kan de få en vigtig rolle i at vidensdele med det øvrige personale, når disse har et barn eller en elev, der oplever sygdom eller død i hjemmet. Det kan være godt, at sundhedsplejersken normaliserer nogle af de reaktioner, som for pædagogen eller læreren kan virke overvældende, fortvivlende og fremmede i forhold til barnets vante måde at gøre institutionsliv på. Vi vil derfor afrunde med nogle billeder på, hvordan barnet i sorg kan se ud, og hvad de kan have brug for, fra de professionelle voksne: Børn, der oplever sygdom og død, lever med stor usikkerhed og uvished. Derfor er det vigtigt med rutiner og klare beskeder i institutionerne (såvel børnehave, SFO som skole) Børn i sorg, som netop har oplevet, at mor eller far ikke kommer tilbage, kan have brug for faste ritualer ved hente/bringe-situationen i institutionen, f.eks. at vinke sammen med pædagogen hver morgen, og sidde lidt i garderoben med voksen der henter, inden afgang fra institutionen Børn i sorg, der ellers har været vant til at fungerer godt i leg, kan pludselig opleve tiltagende konflikter i leg, da de ikke har samme overskud og fleksibilitet som tidligere. Det kan betyde, at børn i sorg begynder at isolere sig mere fra sine jævnaldrende, og kan have brug for voksenhjælp til involvering i og mægling omkring leg Børn i sorg kan have brug for mere nærhed med den primære pædagog eller lærer. Dette må imødekommes, samtidig med at nærheden bruges til at gen-medlemgøre barnet i jævnaldrende leg/samvær Børn i sorg er gode til at svinge mellem tristhed/isolation og glæde/leg. Svingningerne er udtryk for sund sorg, og må støttes. Børnene går meget ind og ud af det svære, og de har 5

6 en særlig evne til at forbinde afdøde med positive minder. Disse må opmuntres ved f.eks. at bede børnene fortælle om, skrive om eller tegne disse minder, når de dukker op Børn i sorg kan have brug for tilladelse til at være glade og lege, da de kan føle skyld over, at de er glade, hvis de f.eks. mærker at den primære voksne omkring dem, er kede af det Samtidig med, at det falder let for børn i sorg at tale om de gode minder, er det sværere for dem at tale om savn og ked-af-det-hed, og deres sorg kan her komme til udtryk som irritation, vrede eller ændret adfærd i børnehaven, SFO en eller på klassen. Her man de voksne prøve at normalisere disse forskydninger af følelser/reaktioner, samt koble adfærden op på tabet at spørge til barnets tanker og følelser omkring tabet, hvis de pludselig er vrede, irriterede og frustrerede. De beskrevne reaktioner er forventelige i tiden omkring og efter tab. Hvis de vedbliver i flere måneder efter tabet, eller hvis barnet rigidt kun kan være i f.eks. tristhed og isolation, må det overvejes, om der er brug for professionel hjælp, se også boks. 1. Der kan læses mere om, hvordan børn i sorg ser ud i institutionerne i Winther-Lindqvist og Mogensen, 2013, samt i Mogensen og Engelbrekt, Ansvar, egenomsorg og kollegial sparring Alle sørgende, uanset alder, har brug for, at der er nogen der tør lade virkeligheden være lige så tung, svær, fortvivlet og forandret, som den er. På den måde kommer barnet ikke til at føle sig alene med svære tanker og følelser. Som professionel omkring børn og unge i sorg, vil usikkerhed på egen formåen, tanker om egen dødelighed og frygt for at miste mennesker, man selv holder af, ofte følge med det, at involvere sig i et barn og en familie i sorg. En følelse af utilstrækkelighed og afmagt ligger ligefor i forbindelse med sygdom og død, fordi sygdommen eller døden ikke kan ophæves eller afhjælpes. Derfor bliver sundhedsplejerskens rolle også i højere grad at være vidne til historien frem for at være problemløser i den. I starten kan det være svært at skulle afstå fra at løse problemet, og man kan måske blive overrasket over sine egne reaktioner og føle, at man ikke lever op til egne forventninger til sig selv som professionel. Det er vigtigt, at man får talt med kolleger om, hvordan disse mange udfordringer i mødet med barnet og familien i sorg påvirker én, at man får talt om, hvilke følelser og tanker det udløser, når sygdom og død rykker så tæt ind på arbejdslivet og herigennem på privatlivet. At dele disse naturlige, men ofte fremmede tanker og følelser med kolleger kan forebygge og afværge afmægtighed, over-involvering og udbrændthed. I kollegagruppen og ledelsesteamet må der sættes ressourcer af til denne kollegiale sparring og eventulle eksterne supervision. 6

7 Boks 1: Forlænget og kompliceret sorg hos børn og unge For langt de fleste børn (70%) aftager sorgens symptomer og optagetheden af forælderens død, i takt med at familien etablerer en ny hverdag på de nye vilkår, og barnet erfarer at det stadig er elsket og passet på (Melhem et al. 2011). Ikke alle familier som udsættes for sygdom/død formår at opretholde omsorgen for barnet. Op til 30% af de børn der mister en forældre vil have forlænget sorgreaktioner, der kan være problematisk for deres fortsatte udvikling. Hvis almindelige symptomer som frygt og skyld, koncentrationsproblemer, adfærdsændringer, somatiske klager, ikke aftager efter mange måneder efter dødsfaldet/under sygdommen, eller hvis barnet ikke genvinder alderssvarende søvnspise og toiletvaner, kan der være brug for professionel hjælp til at afhjælpe disse symptomer. Er man som professionel i tvivl om der er grund til bekymring kan man søge råd f.eks. gennem PPR eller hos Børn, Unge & Sorg. Komplicerende faktorer der kan betyde at barnet/familien har brug for særlig støtte: Særligt traumatiske dødsfald: selvmord, mord, ulykker Børn af eneforældre der rammes af kritisk sygdom Børn med tilknytningsproblemer Børn der har oplevet overgreb og svigt Børn hvis forældres sygdom involverer dramatiske ændringer (fysisk/mentalt) Børn der efter tabet oplever manglende støtte i familien/netværket 7

8 Litteratur Christ, GH. (2000): Healing Children s Grief, Oxford University Press, New York Christ, G. (2010). Children bereaved by the death of a parent, in: Corr C. & Balk, D. Children s encounters with death, bereavement, and coping. Springer Publishing Company. Pp Dyregrov, A. (2007). Sorg hos børn. En håndbog for voksne. 2. udg. Dansk Psykologisk Forlag. Melhem, N. Porta, G, Shamseddeen, W, Payne, M. Brent, D. (2011) Grief in Children adn adloescents bereaved by sudden parental death, in: Archives of General Psychiatry. 2011;68 (9): Mogensen, JR. & Engelbrekt, P.: (2013): At forstå sorg teoretiske og praktiske perspektiver, Samfundslitteratur, København Pearlman, MY., Schwalbe, KA., Cloltre, M. (2010): Grief in Childhood, American Psychological Association, Washington, Willis, CA. (2002): The Grieving Process in Children, in Early Childhood Education Journal, vol 29, no 4, 2002 Winther-Lindqvist, D. & Mogensen, JR.: (2013): Forudsigelighed støtter børn i sorg, in: VERA, no. 64, september

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Handlemuligheder i forbindelse med sorg

Handlemuligheder i forbindelse med sorg Handlemuligheder i forbindelse med sorg Juni 2001 En af eleverne på skolen dør: 1. den, der får beskeden først, sørger for at orientere ledelsen. ledelsen orienterer klasselæreren. ledelsen samler skolens

Læs mere

Krise- og sorgplan for Kristofferskolen

Krise- og sorgplan for Kristofferskolen 1 Krise- og sorgplan for Kristofferskolen Skolen udgør en stor del af børns og unges liv. Skolens elever, lærere og forældre tager i forskellig grad del i hinandens glæder, og mange festligheder fejres

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Omsorgsplan for Hesselgården.

Omsorgsplan for Hesselgården. Omsorgsplan for Hesselgården. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det, der sker ikke må ske, sker. Husk, for at tage del i kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske. Vær

Læs mere

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år.

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. En nat måske en martsnat Så mild af regn og tø. Skal jeg gå bort i mørket og holde op at dø. Digt af Grethe Risbjerg

Læs mere

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Mistet: Sidder og kigger ud i den mørke nat, kigger op mod stjernerne. Tænker om du måske er deroppe et sted, måske kan du se mig? Tænker på dig hver dag, sorgen

Læs mere

Beredskabsplan. Hvad gør vi, når det, der ikke må ske, sker? 1) Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer mm.

Beredskabsplan. Hvad gør vi, når det, der ikke må ske, sker? 1) Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer mm. Beredskabsplan Hvad gør vi, når det, der ikke må ske, sker? 1) Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer mm. 2) Når et barn mister et nært familiemedlem 3) Når institutionen mister et barn eller en

Læs mere

Efterladte forældre gør det godt

Efterladte forældre gør det godt Efterladte forældre gør det godt Af cand.psych.aut. Eva Helweg, faglig rådgivningschef i Børn Unge & Sorg Når et barn mister sin mor eller far, så slår det sikre fundament i deres tilværelse revner, og

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2014. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 2 Hvorfor en omsorgsplan? Side 3 Om at miste Side 3 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Medbring altid

Læs mere

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Dette er retningslinier og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske - Sker HVORDAN DRAGER VI OMSORG, HVIS KRISEN OPSTÅR? Vi har taget stilling

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

Omsorgsplan for Måbjerghus børnehave

Omsorgsplan for Måbjerghus børnehave Omsorgsplan for Måbjerghus børnehave Jan 2013 Dette er retningslinier og en handleplan, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.l.

Læs mere

Sorgplan 4kløverskolen

Sorgplan 4kløverskolen Sorgplan 4kløverskolen At støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er et overmenneske, blot at du er et medmenneske. Krise- og sorgplan for 4kløverskolen 4kløverskolens krise- og sorgplan er udarbejdet

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011 Billund Idrætsforening Omsorgsplan 02. feruar 2011 Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk En politik til BI Bestyrelser, ledere, trænere, hjælpere og medlemmer af BI. Baggrund: Hvert

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Sorgplan. Når et barn mister

Sorgplan. Når et barn mister Sorgplan Mange mennesker er tilsyneladende ikke parate til at forholde sig til sorg og død. I afmagt vælger de den eneste løsning, der ikke duer... Nemlig at lade som ingenting. Det er godt at huske.:

Læs mere

for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted

for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted 2011 For at tage del i en omsorgsplan kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske Indhold: Side 2: Hvis et af vore børn rammes af skilsmisse, og / eller kaossituationer

Læs mere

Omsorgsplan for Vinderup skole

Omsorgsplan for Vinderup skole Omsorgsplan for Vinderup skole Denne handleplan skal ses som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Når en elev rammes af alvorlig sygdom, kaossituationer o.l. Når skolen mister en

Læs mere

Omsorgsplan. Dagtilbud Broen

Omsorgsplan. Dagtilbud Broen Omsorgsplan Dagtilbud Broen Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det, der ikke må ske, sker. Som udgangspunkt kan vi ikke tage sorgen fra et menneske, men vi kan dele sorgen med

Læs mere

Darum skoles omsorgsplan. April 2013.

Darum skoles omsorgsplan. April 2013. Forord: Denne omsorgsplan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke, alvorlig sygdom eller et dødsfald skulle finde sted blandt skolens elever, personale eller pårørende til disse.

Læs mere

Beredskabsplan når der sker en ulykke som involverer børn/ unge i Randers Kommune

Beredskabsplan når der sker en ulykke som involverer børn/ unge i Randers Kommune 1 Beredskabsplan når der sker en ulykke som involverer børn/ unge i Randers Kommune Når der sker en ulykke, som involverer børn / unge i Randers Kommune, er der behov for at Børn og skoleafdelingen, daginstitutioner,

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

NÅR BØRN MISTER - ET FØRSTEHJÆLPSHÆFTE VED DØDSFALD

NÅR BØRN MISTER - ET FØRSTEHJÆLPSHÆFTE VED DØDSFALD NÅR BØRN MISTER - ET FØRSTEHJÆLPSHÆFTE VED DØDSFALD INDHOLD INDHOLD Indledning s. 03 Et barn er aldrig for lille til at savne og sørge s. 04 Konkrete råd i forbindelse med dødsfald s. 07 Fra død til begravelse

Læs mere

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald.

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. FØVLING SKOLE SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. Denne handleplan er tænkt som en vejledning for Føvling Skoles personale, hvis en

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Børn gør det rigtige, hvis de kan. Ros Green - Det eksplosive barn

Børn gør det rigtige, hvis de kan. Ros Green - Det eksplosive barn Konfliktforståelse Børn gør det rigtige, hvis de kan Ros Green - Det eksplosive barn En konflikt er en uoverensstemmelse, der giver spændinger i og mellem mennesker Følelsens intensitet Hvad er et affektudbrud?

Læs mere

Sorg og Krisehjælp 1

Sorg og Krisehjælp 1 Sorg og Krisehjælp 1 Indhold Vi har i arbejdsgruppen arbejdet ud fra følgende teser:.... 4 Børns opfattelse af døden:.................... 5 Når man oplever en krise, er der typisk 4 faser:........ 6 NB!!!!:...............................

Læs mere

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO 1 Sorghandleplan for MØN Skole/SFO Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det der ikke må ske alligevel sker. 1 Når et barn mister forældre eller søskende. 2 Alvorlig sygdom hos

Læs mere

Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten. Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at. det der ikke må ske Sker

Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten. Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at. det der ikke må ske Sker Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske Sker Hvordan drager vi omsorg, hvis krisen opstår? Vi har taget

Læs mere

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole På Bramsnæsvigskolen er trivsel og glæde fundamentet for et lærende miljø, hvor vi arbejder, på at det enkelte barn

Læs mere

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale Sorg og kriseplan For Brorsonskolens Forældre og personale Vedtaget i Skolebestyrelsen august 2010 Indhold. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, forældre i krig, kaossituationer o.l. 2. Når et barn mister i

Læs mere

OMSORGSPLAN for Flauenskjold skole

OMSORGSPLAN for Flauenskjold skole OMSORGSPLAN for Flauenskjold skole Brønderslev Kommune (Vejledende) 1. Hvis elev dør pludseligt udenfor skoletid: a. Når skolen har modtaget en meddelelse om dødsfald, kontakter klasselæreren så hurtigt

Læs mere

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE SORGPLAN for SKØRPING SKOLE Handleplan ved dødsfald og ulykker Nærværende plan er et forsøg på at have et beredskab hvis uheldet eller ulykken er ude. Planen er blevet til efter et foredrag af Jes Dige

Læs mere

OmSorg Handleplan. Sønderholm skole

OmSorg Handleplan. Sønderholm skole OmSorg Handleplan Sønderholm skole Sorg/krise handleplan på Sønderholm skole. Skal opfattes som et beredskab, der kan støtte og fastholde os alle i at gøre noget, så børn har nogen at dele sorgen med,

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

15 RITUALER SMÅ OG STORE

15 RITUALER SMÅ OG STORE 102 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 15 RITUALER SMÅ OG STORE En måde at opretholde følelsesmæssige bånd til den døde er at gennemføre ritualer store som små. Sorg rummer stor kreativitet

Læs mere

Omsorgsplan. Bælum-Solbjerg Skole

Omsorgsplan. Bælum-Solbjerg Skole Omsorgsplan Bælum-Solbjerg Skole 1 OmSorgs Plan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.lign. 2. Når et

Læs mere

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve FDF Ellevang-Risskov Tværmarksvej 20A 8240 Risskov FDF.dk/ellevang-risskov Hjemve Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve Udarbejdet af Gitte Taasti på vegne af FDF Ellevang-Risskov

Læs mere

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Indhold Indledning... 2 Handleplan ved dødsfald blandt eleverne... 3 1. Når meddelelsen kommer... 3 2. Mindehøjtidelighed i festsalen... 3 3. De første timer efter mindehøjtideligheden...

Læs mere

OmSorg - handleplan. Indledning. Når en elev mister en forældre/søskende. Når skolen mister en elev. Når skolen mister en ansat.

OmSorg - handleplan. Indledning. Når en elev mister en forældre/søskende. Når skolen mister en elev. Når skolen mister en ansat. OmSorg - handleplan Indledning Når en elev mister en forældre/søskende Når skolen mister en elev Når skolen mister en ansat Ulykker i skolen Alvorlig sygdom hos elev Alvorlig sygdom hos elevs forældre/søskende

Læs mere

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole.

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Østerbro Lilleskoles sorgpolitik og plan er blevet til på baggrund af skolens værdier og holdninger. Vores sorgpolitik tager altid udgangspunkt i en individuel vurdering,

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

ENDRUPSKOLENS OMSORGSPLAN for mødet med mennesker i sorg

ENDRUPSKOLENS OMSORGSPLAN for mødet med mennesker i sorg ENDRUPSKOLENS OMSORGSPLAN for mødet med mennesker i sorg Indledning Ved en elevs død Ved dødsfald i personalegruppen Ved dødsfald i elevers nærmeste familie Ved ulykker Skolens møde med børn i sorg Litteraturliste

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn.

Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn. Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn. En ofte anvendt, men ikke særlig anvendelig frase er: sig

Læs mere

hvordan støtter jeg bedst mine børn?

hvordan støtter jeg bedst mine børn? hvordan støtter jeg bedst mine børn? 1 Denne pjece er skrevet til dig, der har en alvorlig fysisk sygdom, og som har børn, der er teenagere eller i 20 erne. Den giver en række forslag til, hvad du kan

Læs mere

Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det, der ikke må ske, sker.

Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det, der ikke må ske, sker. OMSORGSPLAN FOR FRISHOLM SKOLE Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det, der ikke må ske, sker. Planen er enkel og giver plads for individuelle handlinger. På forældremøder skal

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Sorg/kriseplan. for. Skolegades Skole

Sorg/kriseplan. for. Skolegades Skole Sorg/kriseplan for Skolegades Skole Forord: Denne plan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke, alvorlig sygdom eller et dødsfald skulle finde sted. Den er udsprunget af behovet

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Sorg- og Kriseplan Børnehuset Livstræet

Sorg- og Kriseplan Børnehuset Livstræet Sorg- og Kriseplan Børnehuset Livstræet Udarbejdet august 2011 Indhold Indledning.... 3 Ulykker.... 5 Et barn bliver sygt og indlagt i en længere periode.... 7 Når et barn dør (barnet er ikke i institutionen)....

Læs mere

Vejledning til pårørende ved dødsfald

Vejledning til pårørende ved dødsfald Vejledning til pårørende ved dødsfald 1 Forord Et sidste farvel...4 Om sorgen, tabet, følelserne og dét at komme videre... 5 Sorgens udtryksformer...5 Hvad hjælper på sorgen?...6 Sorgen tager tid...7 men

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse: - Indledning - Hændelser i institutionen: Ulykke på tur - Alvorlig ulykke eller dødsfald i institutionen - Alvorlig sygdom i barnets nærmeste familie - Dødsfald i barnets nærmeste

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under

Læs mere

OmSorgsPlan Trongårdsskolen

OmSorgsPlan Trongårdsskolen OmSorgsPlan Trongårdsskolen Omsorgsplan Hvorfor? De mennesker, som oplever sorg og krise på egen krop, fremhæver ofte støtten fra det personlige netværk som den mest betydningsfulde støtte. Skole, SFO,

Læs mere

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det.

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 5 Unge mand, rejs dig op! Ugens tekst og referencer: Luk 7,11-17. Den store Mester, kap. 32. Huskevers: Gud har besøgt sit folk. (Luk 7,16) Hovedformålet er, at børnene Ved,

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan?

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Når adfærden udfordrer Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Mette Borresen, Videnscenter for demens, Aalborg kommune Historie Socialpædagogikken træder ind i

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Rudolf Steiner Skolen i Odense STØTTEPLAN VED SORG

Rudolf Steiner Skolen i Odense STØTTEPLAN VED SORG Rudolf Steiner Skolen i Odense STØTTEPLAN VED SORG Skolen udgør en stor del af børns og unges liv. Skolens elever, lærere og forældre tager i forskellig grad del i hinandens glæder, og mange festligheder

Læs mere

Sorghandleplan. Haderslev kommunale dagpleje

Sorghandleplan. Haderslev kommunale dagpleje Sorghandleplan Haderslev kommunale dagpleje Indhold: Forord Hvordan skal vi forholde os, hvis: 1. et dagplejebarn dør 2. et dagplejebarns forældre/søskende dør 3. en medarbejder dør 4. en medarbejders

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Luther Kirkens Udflytterbørnehave - Kollerødvej 72 3540 Lynge tlf.: 4819 2515 udflytteren@mail.dk www.udflytteren.dk

Luther Kirkens Udflytterbørnehave - Kollerødvej 72 3540 Lynge tlf.: 4819 2515 udflytteren@mail.dk www.udflytteren.dk Sorg og kriseplan Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvorfor en sorg- og kriseplan... 3 Hvad er sorg og krise... 3 Sorg... 3 Krise... 4 Hvordan tackler vi sorg og krise i forhold til dødsfald i barnets

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Sorgplan Børnegården. Om sorg og omsorgshandleplan

Sorgplan Børnegården. Om sorg og omsorgshandleplan Sorgplan Børnegården Om sorg og omsorgshandleplan Livets øjeblikke rummer både små og store glæder og sorger for os alle - uanset alder og erfaring. Børn kan glæde sig over de helt nære ting som er en

Læs mere

At sige ordentligt FARVEL

At sige ordentligt FARVEL AFSKED AF LENE ØSTERGAARD At sige ordentligt FARVEL Folkekirken Kirkelige bisættelser og begravelser indeholder, hvad mange pårørende betragter som en nødvendig afsked med den afdøde. En præst har gennem

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!(

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!( Indhold Forord.......................... 2 Udsendelsen betyder nye oplevelser......... 3 Hverdagen ændrer sig.................. 3 Den fremmede kultur.................. 3 Klima..........................

Læs mere

Indhold. Når en elev dør 5. Når en elev mister en af sine nærmeste 10. Når en ansat på skolen dør 13

Indhold. Når en elev dør 5. Når en elev mister en af sine nærmeste 10. Når en ansat på skolen dør 13 Indhold Oversigt over bilag. 4 Når en elev dør 5 Lige efter dødsfaldet. Om begravelsen/bisættelsen. Opfølgning. Når en elev mister en af sine nærmeste 10 Lige efter dødsfaldet. Opfølgning. Når en ansat

Læs mere

forstå org At forstå sorg Teoretiske og praktiske perspektiver Jesper Roesgaard Mogensen & Preben Engelbrekt

forstå org At forstå sorg Teoretiske og praktiske perspektiver Jesper Roesgaard Mogensen & Preben Engelbrekt At At forstå sorg forstå Jesper Roesgaard Mogensen & Preben Engelbrekt org Teoretiske og praktiske perspektiver Jesper Roesgaard Mogensen og Preben Engelbrekt AT FORSTÅ SORG Teoretiske og praktiske perspektiver

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin jette.thulin@gmail.com De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed kognitivt moralsk

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Børn, unge og sorg. Aida Hougaard Andersen. Kristent Pædagogisk Institut. - pædagogik med værdi 1

Børn, unge og sorg. Aida Hougaard Andersen. Kristent Pædagogisk Institut. - pædagogik med værdi 1 Børn, unge og sorg Aida Hougaard Andersen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 Børn møder sorg I 2012 mistede 2.000 børn én eller begge forældre ved dødsfald. Derudover kan børn miste bedsteforældre,

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning Psykologisk krisehjælp og coaching - vejledning Hvis du har trivselsproblemer på din arbejdsplads eller privat, som gør at du ikke kan fungere i dit arbejde, så har vi i Silkeborg Kommune to former for

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen december 2011 - Indsatsen er målrettet alle patienter med livstruende

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere