Ansøgning om en forsøgsordning i Hillerød - og Hørsholm Kommunale tandpleje.

Transkript

1 Ansøgning om en forsøgsordning i Hillerød - og Hørsholm Kommunale tandpleje. Forsøgsordningen giver den kommunale tandpleje mulighed for at udleje klinikker til kommunalt ansatte tandlæger, så de også kan praktisere voksentandpleje. Målet er i fremtiden at sikre - fortsat god borgerbetjening, - effektiv udnyttelse af kapacitet - at den kommunale tandpleje er en attraktiv arbejdsplads. Udarbejdet af Kirsten Dynes Møller, overtandlæge, Hillerød Kommune Tove Rokkedal Andersen, overtandlæge, MPA, Hørsholm Kommune. Januar

2 Indholdsfortegnelse Ansøgning... 3 Indledning... 3 Sagsfremstilling:... 5 Beskrivelse af tilrettelæggelse af forsøget... 5 Fordelene ved modellen:... 7 Hvilke mulige hindringer for forsøgsordningen?... 7 Hvilke muligheder?... 8 Kriterier for vurdering af forsøgsvirksomheden... 8 Kriterier for vurdering af forsøgets resultater... 9 Faglig kvalitet... 9 Brugeroplevet kvalitet Organisatorisk kvalitet Afsluttende bemærkninger

3 Ansøgning Denne ansøgning om etablering af en forsøgsordning indsendes til Velfærdsministeriet med henvisning til kapitel 72 i Sundhedsloven: Forsøg med fravigelse af lovens regler: 233. Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter ansøgning fra et regionsråd eller en kommunalbestyrelse godkende, at der iværksættes forsøg, der indebærer fravigelse af lovens bestemmelser bortset fra bestemmelserne i afsnit II og III samt 77 og 79, 81, stk. 1, og 82 og Stk. 2 Forsøg skal have til formål at fremme omstilling i sundhedsvæsnet, herunder med nye organisations- og behandlingsformer, ændrede honoreringssystemer m.v. Ved godkendelse af forsøg skal der lægges afgørende vægt på hensynet til borgernes retssikkerhed og velfærd. Sigtet med forsøgsordningen er via en ny kommunal organisationsform at sikre fortsat god borgerbetjening, effektiv udnyttelse af kapacitet, og en attraktiv arbejdsplads. I forsøgsordningen afprøves muligheden for at tilbyde kommunale tandlæger leje af klinikkapacitet til behandling af voksne patienter, således at der skabes attraktive rammer for rekruttering og fastholdelse af tandlæger til den kommunale tandpleje fremover. Indledning Manglen på tandlæger må i de kommende år forventes at blive en trussel mod den kommunale tandpleje, som i dag er en velfungerende organisation, der varetager stort set alle børn og unges tandpleje. Det er derfor vigtigt allerede nu at tænke visionært, for at geare organisationen til de kommende udfordringer. Da befolkningens behov for tandlægeservice må forventes at være uændret, er det vigtigt, at nogle kommuner går foran og afprøver bæredygtigheden af nye organisationsformer. Der bør arbejdes målrettet på også fremover at sikre den faglige, den borgerrettede og den organisatoriske kvalitet indenfor tandplejeområdet. For at bevare den høje faglige kvalitet, der i dag kendetegner den kommunale tandpleje, er det er vigtigt at sikre et rekrutterings- og fastholdelsesgrundlag, der også i fremtiden vil gøre det attraktivt for tandlæger at søge ind i den offentlige sektor. Der er mangel på tandlæger, en mangel, hvor vi kun har set toppen af isbjerget. Manglen mærkes allerede nu markant i 1 De nævnte paragraffer og afsnit omhandler retten til ydelser efter loven, patienternes retsstilling og reglerne om informeret samtykke samt en del regler omkring hospitalsbehandling. 3

4 yderområderne, og det er også blevet sværere at rekruttere tandlæger til kommunal tandpleje i Region Hovedstaden. Dygtige og unge tandlæger vil gerne stå sammen med kolleger. Det giver mulighed for faglig sparring og udvikling. Men der er også et udbredt ønske om at beskæftige sig med alle aspekter af faget. Det vil sige, et ønske om fremtidige rammer, hvor muligheden for behandling af både børn og voksne er til stede. Tilbuddet til kommunalt ansatte tandlæger om leje af klinikkapacitet til behandling af voksne patienter i de perioder, klinikken ikke benyttes til behandling af børn og unge, vil imødekomme dette ønske. Det er vigtigt at bevare den organisation, der i dag varetager børn og unges tandpleje. Danmark er kendt og anerkendt for det store stykke arbejde en velfungerende børnetandpleje har udført gennem mere end et århundrede. Det har givet en fantastisk organisation, som har medvirket til en drastisk stigning i tandsundheden for børn og unge. Organisationsformen og lovgivningen har også bevirket, at der gives et rimeligt ensartet tandplejeservice til alle børn og unge i Danmark. Risikoen er imidlertid stor for, at denne organisation ikke kan bevares, hvis der ikke sker en udvikling, som kan matche fremtiden. Den siddende regerings udstrakte ønske om at indføre valgfrihed og til at eksperimentere med alternative organiseringsformer, inspirerer til nytænkning på tandplejeområdet. I Danmark er der i dag en markant adskillelse mellem de kommunale og de privatpraktiserende tandlægers virke. Lovgivningen er sådan, at den kommunale tandpleje behandler børn, unge og særligt udsatte grupper af voksne patienter. Tilbuddet er 100 % offentligt finansieret. De privatpraktiserende tandlæger har overenskomst med sygesikringen og servicerer primært voksenbefolkningen. Behandlingen betales dels af sygesikringen, dels af patienterne selv. De kommunale tandlæger kan i dag ikke behandle voksne, betalende patienter. De private tandlæger kan imidlertid godt behandle børn og unge. Denne mulighed kom, da paragraffen om valgfrihed og fleksibilitet i blev tilføjet tandplejeloven. Den gør det muligt for de private tandlæger at behandle børn og unge, men tandlægen skal dog først indgå en aftale med kommunen om behandlingen. Herefter gives 65 % refusion fra det det offentlige, mens de resterende 35 % er patienternes egenbetaling. For de årige, er der fortsat fuld refusion, uanset behandlervalg. 2 Lov om tandpleje, 28.maj

5 I januar 2007 trådte lovforslaget om ophør af eksklusivaftaler i kraft, og hermed ophørte også TF s (Tandlæge Foreningens) eneret til at forhandle overenskomst med sygesikringen. Det betyder, at tandlæger, der ikke er organiseret i TF (hovedparten af de kommunale tandlæger), har fået mulighed for at opnå overenskomst med Sygesikringen og hermed også for i princippet at behandle voksne patienter. For fremover at sikre den borger rettede kvalitet, her forstået som muligheden for at have adgang til tandpleje, uanset hvor i landet man bor, er det afgørende at skabe fleksible rammer for den måde tandplejen kan organiseres på. Sundhedsstyrelsens prognoseudvalg forventer at afslutte sit arbejde med udgangen af Udvalget skal kortlægge, hvor stort udbuddet og behovet af personale vil være i perioden frem til Der forventes en nettoafgang af tandlæger på 500 de næste 5-6 år. TNL s spørgeskemaundersøgelse i foråret 2008 viste, at der var 30 vakante stillinger i kommunal tandpleje på landsplan. Der er en afgang på 180 tandlæger om året. Tandlægeskolerne uddanner 120 om året (ca. 75 % fuldfører uddannelsen.). Det giver en margin på 60 tandlæger om året i de næste 5 år. På en 5 års periode vil vi mangle 300 tandlæger. Befolkningens behov for tandlægeservice må forventes at være uændret. Manglen af tandlæger udgør en alvorlig risiko for, at det kommunale tandplejetilbud udhules. Den kommunale tandpleje har længe arbejdet med omorganisering, strukturtilpasning, uddelegering af arbejdsopgaver og ændring af undersøgelsesintervaller, men omstillingen kræver, at der er personale at gøre det med. Geografisk kan man frygte en yderligere skævvridning, så der i yderområderne, hvor der er den største sygdomsforekomst og det største behov, ikke kan gives et tilstrækkeligt tandplejetilbud til befolkningen. Sagsfremstilling: Beskrivelse af tilrettelæggelse af forsøget Sigtet med at afprøve denne nye organiseringsform er til stadighed at sikre rekruttering og fastholdelse af kvalificerede tandlæger til den kommunale tandpleje, så den gode service overfor borgerne sikres. 3 Fra dagsorden TNL s generalforsamling, 4. oktober 2008 (side 7). 5

6 Forudsætninger for modellen: Udlejningen skal administreres, så den ikke på nogen måde belaster driften af børneog ungdomstandplejen. Forsøgsordningen skal løbe over en periode på mindst 5 år. Tilbud om leje skal gives til kommunalt ansatte tandlæger. Betaling for leje skal ligge på et niveau, der svarer til prisen i privatpraksis. Lejemålet skal kunne opsiges med 6 måneders varsel. Lejemålet opsiges hvis den kommunale tandlæges ansættelse ophører eller ansættelsen udgør mindre end 21 timer/ uge. Lejemålet opsiges, hvis der opstår behov for at benytte den udlejede klinikkapacitet til servicering af børne- og ungdomstandpleje Den juridiske vurdering i begge kommuner er, at det ikke er konkurrenceforvridende, blot tilbuddet om leje tilbydes alle kommunale ansatte tandlæger. Tandlægen betaler for leje af klinikken, og er således sidestillet med enhver anden privatpraktiserende kollega. Prisen for lejen skal ligge på et niveau, der svarer til privat praksis. En kommunal tandlæge, der har lejet en offentlig klinik til behandling af voksne, har som tidligere beskrevet mulighed for at opnå aftale med sygesikringen. I lejekontrakten, skal der udover almindelige gældende regler, være klausuler om, at den kan opsiges af begge parter med 6. måneders frist og at lejemålet ophører, hvis tandlægens kommunale ansættelse ophører. Desuden kan lejekontrakten opsiges såfremt den kommunale tandlæges ansættelse udgør mindre end 21 timer/ uge eller hvis der viser sig behov for at den udlejede klinikenhed er nødvendig for at servicere børne- og ungdomstandplejen i kommunen. Lejen beregnes ud fra fastsatte kriterier 4 og med en klausul om, at der foretages regulering af prisniveau. Ansættelse af klinikassistenter til udøvelse af voksentandplejen er den enkelte lejers (tandlæges) ansvar. Der er valgt en forsøgsperiode på 5 år, da det må forventes, at det tager en vis periode at opbygge et patientunderlag. De tandlæger, der indgår lejemålet må herefter have en rimelig periode til at skaffe sig et indtægtsgrundlag, der står mål med udgiften til kliniklejen og den risiko, der er for at lejemålet ophører hvis lejemålet ikke forlænges efter forsøgsperioden. 4 Leje af lokaler (kvadratmeterpris), el/ vand/rengøring, afskrivning af tandlægeunits etc. Indtægten fra lejen anvendes til at dække de udgifter, der er forbundet med lejen for tandplejen og den skole, klinikken ligger på. På sigt tænkes lejeindtægten også at kunne anvendes til medfinansiering af en evt. kommende fælleskommunal tandregulering og andre fremadrettede tiltag. 6

7 Fordelene ved modellen: Kontinuitet i tandplejetilbuddet og mulighed for fald i drop out 5 af de unge. Der skabes mulighed for, at en hel familie kan gå til tandlæge på samme adresse. Der skabes rammer for en fremtidssikret, attraktiv arbejdsplads for tandlæger/ andet tandplejepersonale, hvilket forventes at kunne lette rekrutteringen til kommunal tandpleje fremover. Den enkelte tandlæge får mulighed for en større faglig variationsbredde i behandlingerne og muligheden for at styre egen indtægt afhængig af den optagne voksne patientmasse. Der skabes mulighed for at tilbyde en attraktiv jus ordning for unge tandlæger. 6 Udnyttelsesgraden af den eksisterende klinikkapacitet maksimeres. Hvilke mulige hindringer for forsøgsordningen? Vil der i den omtalte forsøgsordning være tale om konkurrenceforvridning? På børne- og ungeområdet kan der være tale om to situationer, som kræver overvejelse. Den ene er når den unge 18-årige, ved overgangen fra kommunal ungdomstandpleje til voksentandplejen, skal vælge privat tandlæge. I forsøgsordningen vil den unge kunne vælge en kommunal tandlæge, som har lejet en klinik af kommunen. Det vurderes, at denne situation kan sidestilles med, at den kommunale tandlæge arbejdede delvist i kommunalt regi og delvist i privat praksis. I det scenarium er det ikke en hindring, at den unge 18-årige vælger pågældende tandlæge efter ophør af kommunal tandpleje. Den anden situation er Fritvalgsordningen for de 0 16-årige. Scenariet er her, at der kan ske udmeldelse fra den kommunale tandpleje til en tandlæge, der har lejet en kommunal klinik. Reelt betyder det, at behandlingen foregår på en udlejet kommunal klinik men hvor patienten nu har en egenbetaling på 35 %. Bevæggrunden for patienten kunne her være ønsket om behandlingstider eller muligheden for tilkøb af ydelser (de såkaldte tillægsydelser). Det vil give borgeren mulighed for at vælge en service, der ligger ud over det kommunale tilbud, ved at betale for dette valg. 5 Drop out: Når unge, efter ophør af kommunal tandpleje, ikke kommer ind i regelmæssig (voksen) sygesikringstandpleje. 6 JUS: Turnusordning, hvor der skal erhverves erfaring fra både børne- og ungdomstandpleje og voksentandplejen 7

8 Hvilke muligheder? Ved godkendelse af forsøg, skal der jf. Sundhedslovens 233, lægges afgørende vægt på hensynet til borgernes retssikkerhed og velfærd. Den aktuelle ansøgning vurderes at opfylde disse intentioner. Udover det allerede beskrevne, er der to væsentlige aspekter. For det første vil implementeringen af denne nye organisationsform på sigt øge mulighederne for at sikre adgang til tandpleje i de mere tyndt befolkede områder i landet og samtidig øge mulighed for også at fastholde mere sårbare borgere i et regelmæssigt tandplejesystem. Endvidere vil ordningen ved sin fleksibilitet øge mulighed for udnyttelse af den tandfaglige ekspertise til gavn for alle patientgrupper. For det andet vil den kommunale tandpleje via lejeindtægterne (når driftsudgifter er betalt) være i besiddelse af midler, der på sigt giver mulighed for medfinansiering af avanceret udstyr (eksempelvis 3-D scannere). Anskaffelser, der vil komme både børn, unge og voksne til gode. Kriterier for vurdering af forsøgsvirksomheden Der er tale om en ansøgning på et forsøgsprojekt, der løber over en periode på 5 år. Projektet opdeles i flere faser, hvor der ved udløbet af hver fase foretages en evaluering og evt. justering, med baggrund i de erfaringer, der er opnået i den aktuelle fase. Succeskriteriet er overordnet, at vi opnår det, vi vil med projektet: At sikre fortsat god borgerbetjening indenfor tandplejeområdet At sikre, at den kommunale tandpleje også i fremtiden er en attraktiv arbejdsplads At sikre effektiv udnyttelse af klinikkapaciteten i kommunal tandpleje Faser: 1. Opstart. I denne fase er sigtet at designe en ordning, der gør det attraktivt for kommunale tandlæger at deltage i forsøgsordningen og samtidig er medvirkende til at understøtte arbejdet i den kommunale tandpleje. Her er fokus på løsning af juridiske, praktiske og tekniske problemer. Juridisk: Udarbejdelse af lejekontrakt, sikkerhed for at lejere får vilkår, der gør, at de kan indgå overenskomst med Sygesikringen, sikring af Persondataloven samt sikring af patient beskyttelse - og konkurrence klausuler. Praktisk/ teknisk er der tale om afgrænsning af begrebet materialer (hvad indgår i lejen?), og definition af faglig / bruger rettet/ organisatorisk kvalitet evaluering efter opstartsfasen (indenfor det første halve år) 8

9 3. Evaluering 1 år efter forsøgsstart. 4. Derefter evaluering en gang årligt. 5. Når den 5-årige forsøgsperiode udløber, foretages den endelige evaluering og vurdering med henblik på anbefaling til Sundhedsministeren om en permanent organisationsændring. Der evalueres efter nedenstående kvalitetsbegreber. Kriterier for vurdering af forsøgets resultater Faglig kvalitet Kvalitet i forhold til faglige krav og standarder. Kvalitetsmål Faglig kompetence: Tilbud til de kommunale tandlæger om leje af klinik til voksentandpleje øger mulighederne for fastholdelse/ rekruttering af kvalificeret personale. Opfølgning af kvalitetsmål Der evalueres ved hjælp af spørgeskemaundersøgelse én gang årligt i forsøgsperioden samt ved nyansættelser. Brug af veldokumenterede metoder og materialer Eksisterende vejledninger og rutiner evalueres årligt. Løbende opdatering med den nyeste viden indenfor tandlægefaget. Der er rutiner, som sikrer at relevant ny faglig viden implementeres i tandplejens dagligdag. Plan for faglig udvikling evalueres årligt. 7 Der sker overvågning af tandsundheden der udarbejdes mål og handleplaner med efterfølgende evaluering. Teknisk/ hygiejnisk kvalitet: Klinikhygiejne lever op til Dansk Standards krav. SCOR tallene analyseres og evalueres på baggrund af indberettede OCR- registreringer. Der udarbejdes nye handleplaner. 8 Der evalueres løbende mindst en gang årligt. De øvrige regelsæt og love indenfor tandplejeområdet overholdes. Der evalueres løbende mindst en gang årligt. 7 På dette felt overlapper sektorerne hinanden på en del punkter, men der vil også være forskelle. 8 Gælder kommunal tandpleje. 9

10 Brugeroplevet kvalitet Hvordan oplever brugerne vores ydelser, og hvordan sikrer vi, at brugerne bliver inddraget? Kvalitetsmål Opfølgning af kvalitetsmål Informationsniveau: Adgang til hjemmeside med relevant information trykte foldere indenfor udvalgte, relevante områder Den kommunale tandplejes hjemmeside evalueres løbende. Her orienteres om forsøgsordningen. Der oprettes hjemmeside for voksentandplejen (forsøgsordningen) med relevant information. Serviceniveau: Tilgængelighed udvikling af tandplejetilbuddet mindske drop out tilbud om voksentandpleje gode sundhedsvaner. Spørgeskema undersøgelse én gang årligt (udleveres til alle brugere en fastsat uge/ år). Der spørges ind til parametrene i kvalitetsmålene. Adgang til elektronisk booking for voksenpatienterne. Organisatorisk kvalitet Udtryk for hvor effektivt, smidigt og veltilrettelagt vi arbejder for at levere vores ydelser. Bl.a. hvordan vi arbejder for at styrke samarbejdet mellem den offentlige - og private sektor, for herved at fremme helhedstænkningen til gavn for ansatte og borgerne. Kvalitetsmål Opfølgning af kvalitetsmål Fysisk og psykisk arbejdsmiljø: APV og trivselsundersøgelser. Evaluering af tandplejepersonalets oplevelser af at arbejde i den nye organisation hvor både børn, unge og voksne behandles samme sted, men under forskellig lovgivning. Spørgeskemaundersøgelser. En gang årligt. Brugernes oplevelse af ydelserne: Har vi høj tilslutningsprocent af brugere? Opgørelse af tilslutningsprocent, dels til kommunal tandpleje, dels til voksentandpleje. En gang årligt. 10

11 Økonomi At der på sigt kan finansieres avanceret udstyr, eksempelvis 3-D scannere, som kommer både børne- og ungdomstandplejen såvel som voksentandplejen til gode. Opgørelse af optjente midler via lejeindtægter, herunder midler til medfinansiering af nyanskaffelser på klinikkerne. Opgøres efter 2½ år og 5 år (udløb af forsøgsperioden). Afsluttende bemærkninger Tandplejen i Danmark er organiseret og finansieret anderledes end i vores nordiske nabolande, Norge og Sverige. Norge og Sverige har mange fællestræk, mens Danmark afviger fra denne ellers nordiske lighed på væsentlige punkter. I Danmark er der, som tidligere nævnt, en markant adskillelse mellem de kommunalt ansatte tandlæger, hvis primære arbejdsområde er tandpleje for børn og unge og de privatpraktiserende tandlæger, der servicerer voksenbefolkningen. I Norge og Sverige har offentligt ansatte tandlæger, modsat i Danmark, mulighed for at behandle voksne patienter på de offentlige klinikker sagt populært: at have betalende patienter. I alle tre lande er der gratis tandplejetilbud til børn og unge, ligesom det er en offentlig opgave at stille et tandplejetilbud til rådighed for de voksne patienter, der på grund af deres fysiske eller psykiske handicap ikke er i stand til at benytte sygesikringstandpleje hos de privatpraktiserende tandlæger. Hvis ovenfor beskrevne forsøg godkendes, åbnes der mulighed for at afprøve en ny organisationsform i Danmark. Men her i en form, der tilgodeser den ligeværdige konkurrence i et styrket samarbejdet mellem den offentlige - og private sektor. Herved fremmes helhedstænkningen. Organisationsændringen må i givet fald på sigt forventes at lette alle borgeres adgang til tandpleje, øge muligheden for det fri valg og samtidig være medvirkende til bedst mulig udnyttelse af de tandlægefaglige ressourcer. Kirsten Dynes Møller Overtandlæge Hillerød Kommunale Tandpleje Tove Rokkedal Andersen Overtandlæge, MPA Hørsholm Kommunale Tandpleje 11