Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat.

Transkript

1 Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Omtale 1/3 (fuldt gengivet) Nykøbing finansielle Stilling. Borgmesteren oprullede et mørkt Billede af Kommunens Økonomi og foreslår sluttelig en Ekstraskat paa 2 Procent. Paa Byraadets Dagsorden for Mødet i Mandags stod opført: Regnskabsoversigt over Kommunens Indtægter og Udgifter i samt Statusoversigt pr. 31. Decbr Denne Post paa Dagsordenen viste sig at indeholde adskilligt alvorligt Stof, samt værende i Stand til at afføde en ret lidenskabelig Forhandling. Underskudet siden 1917 er ca. 73,000 Kr. Borgmesteren indledede med en Bemærkning om, at efter Regnskabet bliver der, efter at Underskudene paa de tekniske Værker er overtaget af disse til Dækning, dog et Underskud paa 9299 Kr. at overføre til det kommende Aar. Desværre, fortsatte Borgmesteren, er dette ikke det eneste Driftsunderskud, som skal dækkes. Der er fra de foregaaende Aar slæbt Underskud sammen saaledes: Underskud 20,000 Kr Underskud 52,527 Kr Underskud 9,299 Kr. Kun Aaret gav Oveskud, 8967 Kr., men disse Aaar har givet et samlet Underskud paa 72,860 Kr. pr. 31. Marts Til Imødegaaelse heraf har det forrige Byraad paa Budgettet for indeværende Finansaar udskrevet 12,527 Kr. og det nuværende Byraad paa Budgettet for det kommende Aar 9860 Kr. Trækkes disse fra, staar vi dog med et regnskabsmæssigt Driftsunderskud paa 50,472 Kr. Disse Penge er hidtil skaffet til Veje gennem Kommunens Kassekredit, hvor vi har maattet betale en Rente af fra 8 til 6½ pct. 36,000 Kr, Underskud i Aar. Renten fik jo endda være, hvis man kunde forudse, at de nærmest kommende Aar vilde give et tilsvarende Driftsoverskud, men tværtimod kan vi for indeværende Aar paaregne et Underskud paa 36,000 Kr., der skyldes Overskridelse til Hjælpekassen, Boligbyggeriet og Anskaffelse af Brandsprøjte. Paa Budgettet for er ikke afsat noget Beløb til Afdrag paa Laan, vi nu er ved at optage til Nedbringelse af den svimlende Kassekredet. Saa alene paa den konto kan vi vente et Underskud paa ca. 16,000 Kr. Altsaa vil de to Aar, der ligger efter det, for hvilket der her er Regnskab, forøge Underskudet skønsmæssigt med 52,000 Kr. Kommunens Kassekredit vil stige langt ud over det Beløb, vi forudsatte, da vi lagde vor sidste Finansplan. En Ekstraskat paa 2 pct. For at sætte en Stopper for disse stadig voksende Underskud vil jeg foreslaa, at vi for indeværende Finansaar udskriver en Ekstraskat af 2 pct., der vil være tilstrækkelig til at bringe Underskudet til Dato ud af Verden. Man vil da undgaa den urimelighed, at Byraadet sparer Skatteydernes Pung ved paa deres Vegne at optage Laan til 7 pct. i Landmandsbanken. Skal Kommunen ikke stadig rende rundt med en alt for høj Kassekredit, hvilket jeg vil bekæmpe, saa maa vi enten ud at laane eller gaa til Skatteyderne, men en fortsat Laanepolitik anser jeg for yderst uheldig. De, der er sluppet for billigt, maa betale. Skal vi gaa til Skatteyderne, er intet rimeligere, end at henholde os til de Skatteydere, der paa Grund af de foregaaende Aars for lave Budgetter har betalt for lidt i Skat. Fremdeles at føre Underskudene over fra det ene Aar til det andet, vil være uretfærdigt mod fremtidens Skatteydere. Hertil kommer, at alle Samfundsklasser for Aaret 1920, som der her bliver lignet efter, har haft store Indkomster, særlig da den bemidlede Klasse, hvis Indkomst har været usædvanlig god, langt højere end den var i 1921 og bliver i de kommende Aar. Dette gælder i særlig Grad Handelsstanden, der i det gode Aar faktisk har betalt for lidt i Skat. Jeg haaber ikke, at Byraadet vil begaa den Uretfærdighed at flytte Underskudet fra Aar med store Handelsindkomster hen paa Aar, hvor de forretningsdrivende ved Afskrivninger efter Behag har bragt deres Indkomster langt længere ned, end andre Samfundsklasser, der ikke har noget Varelager at manøvrere med, kan præstere. Jeg ønsker ikke, at den velhavende Stand skal bløde uberettiget, men jeg ønsker, at den skal være med at bære sin Andel til Dækning af det Underskud, der er fremkommet, fordi de har betalt for lidt i de gode Aar. Tager vi ikke Dækningen netop paa dette Aar, lægger vi i Stedet Fortidens Skattebyrder over paa Funktionær- og Arbejderstanden. Jeg ved godt, at der er Arbejdere, der

2 i Aaret 1920 ogsaaa har haft en forholdsvis stor Indtægt, men af den samlede Skattemasse falder dog kun en ringe Del paa dem. Det er muligt, at det kan knibe enkelte af disse i den sløje Arbejdsperiode at udrede en Tillægsskat, men jeg vil ogsaa anbefale, at der vises Langmodighed med Indbetalingen. Jeg vil anbefale Byraadet at vedtage mit Forslag i Aften ved første Behandling og saa tænke velvilligt paa Sagen til anden Behandling. Stemmer De Tillægsskatten ned i Aften, falder hele Spørgsmaalet væk, men saa bliver det i hvert Fald ikke mig, der kan hakkes paa, naar vi næste Gang skal ud at laane. Diskusionen. M. Olsen: Jeg finder Tidspunktet det slettest mulige til at forlange Ekstraskat. Borgmesteren fremhæver, at Handelsstanden i nogle Aar har tjent godt; men den er ogsaa bleven plukket godt ved alskens Slags Skatter, og i Øjeblikket er Forholdet saadant, at det er yderst vanskeligt baade for Handel og Haandværk at skaffe Kontanter. Ogsaa Funktionærernes Indtægter er for nedgaaende. Jeg maa derfor foreslaa, at det Underskud, der faktisk findes, afvikles paa flere Aar. Protest mod Behandlingen. Jacob Jensen: Jeg vil ikke behandle denne Sag i Aften, men maa i Henhold til Forretningsordenen fordre den udskudt til Cirkulation. Er der ikke paa Budgettere taget Hensyn til Hjælpekassens store Udgifter, til Boligbyggeriet og til Afdrag paa Laan, er det en beklagelig Fejl, men det er vel nærmest Kasseudvalgets Skyld. Borgmesteren: Sagen er optagen paa Dagsordenen gennem det foreliggende Regnskab med sit fleraarige Underskud. Vi skal tage Bestemmelse om, hvorledes det skal dækkes. Derfor forlanger jeg Sagen behandlet i Aften. Jacob Jensen. Her er kun Tale om et Underskud paa 9000 Kr., og dem foreslaar jeg, vi dækker af Kassekrediten. Borgmesteren: Ja og saa Underskudene fra de foregaaende Aar. Forslaget anbefales. Karl Petersen: Underskudene er desværre en Kendsgerning, og det er dog urimeligt at afvise en Drøftelse af, hvorledes de skal dækkes. Selv om Borgmesterens Forslag cirkulerer, vil der næppe im den Tid ske noget, der kan omstøde Tallene. Jeg kan paa den socialdemokratiske Gruppes Vegne tilsige Borgmesteren Støtte til hans Forslag til Afvikling. Jacob Jensens Forslag om Udsættelse forkastedes med 7 St. mod de 4 Højre- Venstre -Stemmer. Derefter lod Jacob Jensen tilføre Forhandlingsprotokollen en højtidelig Protest mod, at Forslaget viderebehandles. Det er ulig bedre -. Iversen: Jeg forstaar ikke, at den konservative Gruppe kan afvise at dække det Underskud paa 52,000, der her foreligger som en Realitet. Borgmesteren har gjort et stort Arbejde med denne Sags Forberedelse, og saavel som for de Finansoversigter, han bringer til Byraadets Kundskab. Jeg syntes, det er ulig bedre, at vi enhver især betaler vor Part af Underskudet, frem for at køre med en dyr Kassekredit, og jeg synes, det er fuldstændig naturligt, at de Skatteydere, der er sluppet for billigt, kommer til at deltage; men jeg kunde tænke mig at nøjes med 1½ pct., der vil indbringe 49,000 Kr. eller paa det nærmeste Dækning. De dyre Penge. M. Olsen: Den høje Rente paa Kassekreditten er en Bussemand og stærk overdreven; thi vel er vor Kassekredit for Tiden 289,000 Kr., men naar vi faar de nye Laan indbetalt, nedbringes den til 100,000 Kr. Heraf forrenter Byggeforeninen de 40,000 Kr., og Gasværket giver en Renteydelse af 2000 Kr., saa tilbage bliver kun ca. 35,000 Kr. J. Meyer fandt det navnlig for Funktionærer ubelejligt med en Ekstraskat for indeværende Aar. De havde i Fjor en ret stor Indtægt, som de skal betale af, men nu er Indtægten stærkt faldende. Følgen af at vente. Borgmesteren: D Hrr. glemmer, at det, der kræves, i Virkeligheden kun er en Efterbetaling af for lidt erlagt Skat, fordi Budgetterne har været for lave, M. Olsen vil værne Handelsstanden ved at skyde Betalingen ud i Fremtiden, til et Aar, hvor Købmændene ved Afskrivninger har garderet sig mod Skattebetalinger. Meyer Tale for Funktionærerne kan lyde smukt, men deres Løn vil jo fremdeles dale. Det eneste faste er det regnskabsmæssige Underskud, og jeg kan ikke tænke mig, de bliver bedre stillede ved at faa det skudt ud til Dækning i Fremtiden, hvor de kommer til at staa ene dermed. Nu kan de faa de store Indtægter til at deltage. For øvrigt kan vi med Udvidelsen paa Sindssygehospitalet forvente en Funktionærforøgelse, og det vilde dog være urimeligt, at disse nye

3 Skatteydere skal undgælde for, at de gamle Skatteydere er sluppet for billigt i Fortiden. Kragh: Sagen vil næppe vække Jubel hverken hos Funktionærer eller andre Steder; men jeg kan ikke dele M. Olsens lyse Syn paa Fremtiden og vil derfor stemme for, at Smerten fordeles paa alle. M. Olsen: Borgmesterens Tale om Handelsstandens Nedskrivninger røber, at han ingen Kenskab har til Handel. Jacob Jensen: Hovedformaalet med Borgmesterens Aktion er at faa lagt en Ekstraskat paa Handelsstanden; men jeg finder ikke, at hele Situationen er af en saadsan Art, at den kan begrunde en saadan Skat. Jeg vil nemlig hævde, at de Underskud, der er tale om, i Virkeligheden er bragt ud af Verden, idet de er inkluderet i det Laan, vi har optaget til Nedbringelse af Kassekreditten. Borgmesteren: Mit Hovedformaal er ikke at lægge en Ekstraskat paa Købmændene; for det er jo Meningen, at alle skal tage deres Andel. Men jeg vil gerne fritage Købmandene for den Tort, at andre skal betale det Skattebeløb, som tilkommer dem, og som de i det kommende Aar ved Afskrivninger frigør sig for. Hermed ebbede Debatten ud. Afstemningen foretoges med et i Gaar meddelte Resultat: Borgmesterens Forslag vedtoges ved 1. Beh.

4 Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Omtale 15/3 (fuldt gengivet) En ny, langvarig Debat i Byraadet. Havde nogen været i Tvivl om, at Forslaget om Udskrivning af Ekstraskatten fanger Borgernes Interesse, behøvede de blot i Mandags Aftes at kaste et Blik ud over Byraadssalen; thi saa vilde al Tvivl være forbi. Der var en saadan Tilstrømning af Tilhørere, at Tilhørerpladserne viste sig at være for knappe. Nabnlig var Byens Købmandsstand mødt talrigt op, og selv om denne ikke direkte er repræsenteret i Byraadet, vil den sikkert erkende, at dens snævreste Interesser hviler i gode Hænder hos de to konservative Byraadsmedlemmer plus Hr. Jørg. Meyer. De tre anstrængte sig af yderste Evne for at fri Købmændene for at blive meddelagtige i Udredningen af den Skat, som Skatteyderne skylder Kommunekassen for de foregaaende Aar. Men Anstrængelserne var, som man paa Forhaand kunde sige sig selv, spildt. Underskudet foreligger som en Kendsgerning, og dette ønskede Flertallet bragt ud af Verden, og saaledes blev det. Ganske vist vil Sagen paa Forlangende af Sagfører Jacob Jensen komme til en ny Behandling om fjorten Dage, men da man kan gaa ud fra, at Medlemmerne nu har talt ud med hinanden, vil denne sidste Behandling antagelig nærmest blive af formel Art. Borgmesterens Indledning. Borgmesteren forelagde Sagen i en kort Indledningstale, der var et Resumé af hans Udtalelser ved Sagens første Behandling. Han fortsatte derefter: Naar jeg den Gang foreslog at dække Underskudet ved en Ekstraskat paa indtil 2 pct., mente jeg dermed, at Skatten ikke maatte overskride den Procent. Men jeg kan godt slutte mig til de Ønsker, der er bleven fremsat om at nøjes med 1½ pct., da dette paa det nærmeste vil give Dækning for det i Øjeblikket konstaterede Underskud. Naar den Tanke er modnet hos mig at faa Underskudet ud af Verden ved Skat frem for at føre det over i Fremtiden ved Laan, skyldes det, at jeg nu kan øjne betydelige Underskud baade for indeværende og det kommende Finansaar, saa Fremtidens Skatteydere faar nok at trækkes med det foruden. Sikkert ingen vil bestride, at det Driftsunderskud paa ca. 50,000, der her foreligger, burde være afholdt af Skatteyderne i de gode Aar. Derfor finder jeg det retfærdigt, at det paalignes Borgerne som en Tillægsskat for indeværende Aar. Da jeg i Efteraaret forelagde min Finansplan troede jeg paa, at Skattebyrderne ogsaa i Fremtiden vilde komme til at hvile nogenlunde ligeligt paa alle Borgere, men nu ser vi, at dette ikke holder Stik. Den Tid den Sorg -. Martin Olsen: Der foreligger ikke noget regnskabsmæssigt Grundlag, der kan begrunde en Ekstraskat. Det er rigtigt nok, at den 31. Marts 1921 viste et Underskud paa 72,000 Kr., men for Dækning heraf er skabt Udvej, idet hele denne Sum er ført til Udgift paa Budgettet for det kommende Aar. Til Gengæld er der ført 63,000 Kr. til Indtægt ved Optagelse af Laan, og dér hævder jeg, at disse 63,000 Kr. er inkluderet idet Laan paa 170,000 Kr., som er optaget i disse Dage; den Side af Sagen er i den skønneste Orden. At vi for Aaret kan øjne et Underskud paa ca. 33,000 Kr., kan ikke begrunde en Skatteudskrivning paa indeværende Finansaar. Hvorledes disse Penge skal dækkes, tager vi Bestemmelse om, naar den Tid kommer. Borgmesterens Retfærdsgrundlag som Begrundelse for Skatten kan jeg ikke tiltræde. Gaar vi Kommunens mange forskellige Laan igennem, vil vi maaske træffe paa adskillige, som vil være stridende mod Borgmesterens Retfærdsprincipper. Den egentlige Grund til, at vi skal beskæftige os med Tillægsskatten, er jo øjensynlig, at de næringsdrivendes Skatteevne, som vi alle véd, har svigtet, og at paaberaabe sig Formuerne forslaar ikke; thi disse er bunden i Ejendomme, Varelagre og udestaaende Fordringer. Likvid Kapital findes saa godt som ikke. Vis Retfærdighed! Borgmesteren: Jeg kan ikke godkende Martin Olsens Fortolkning om, at Underskudet er bragt ud af Verden, fordi vi har konverteret en Del af vor Kassekredit ved Optagelse af et fast Laan i et andet Pengeinstitut. Det kommer ikke bort, før Skatteyderne har betalt det, og vi har ikke hverken paa Regnskab eller Budget tilbagebetalt en rød Øre hverken paa Kassekredit eller paa midlertidigt Laan. Jeg forstaar ikke, at Martin Olsen kan lade Retfærdspricippet ude af Betragtning, thi er der nogen Steder, der skal udvises Retfærdighed, maa det dog vel

5 være ved Fordelingen af Samfundsbyrderne, og det er dette, jeg ved mit Forslag har tilstræbt. M. Olsen: Ogsaa jeg ønsker at alle skal deltage i Byrderne, men ved at skyde Dækningen ud i Fremtiden, opnaar man forhaabentlig, at alle kommer til at lægge Skulder til, og at den næringsdrivende Stand har Penge til at betale med. J. Meyer: Tages Skatten nu, vil den ramme Funktionærerne særlig haardt. I Perioden med de nedadgaaende Lønninger vil de foruden den ordinære store Skat faa Tillægsskatten at trækkes med. For øvrigt viser det sig jo, at Indtægten i Aar er dalet over 1 Million, et Bevis for, at det er andre end Købmændenes Indtægter, der har svigtet. Karl Petersen: Naar vi sidst gik med til Tillægsskatten, var der ikke af Kærlighed, men fordi den bitre Nødvendighed bød det. J. Meyer taler saa kønt om Funktionærernes Interesser, men de er dog bedre tjent med, at Underskudet er ude af Verden, inden de naar ned paa et altfor lavt Lønniveau. Laanet og Skatten. Jakob Jensen: Borgmesteren kan sagtens være et Finansgeni, naar han først har halet Laanet paa de 170,00 Kr. hjem og saa faar Pengene en Gang til ved Udskrivning af Tillægsskat. Det er en utrolig Formalisme, han hænger sig i ved at sige, at Laanet ikke er bestemt til andet end at bringe Kassekreditten ned med. Om Skatten er berettiget afhænger af, om den er strengt nødvendig, og det finder jeg ingenlunde, der er. Grundlaget er endog umuligt; thi de 63,000 Kr. er dækket én Gang ved Laanet. Skal vi saa trækkes med dem en Gang til, saa Gud véd, hvornaar vi bliver dem kvit. Borgmesteren: Naar de er betalt. Jacob Jensen: Ja, men jeg hævder jo, de er betalt gennem Laanet. Det havde været bedre, om Underskudene fra og havde været afholdt den Gang, om end jeg maa indrømme, at min Anke ikke her rammer den nuværende Borgmester. Mine Udtalelser herom i sidte Møde er bleven misforstaaet af Redaktør Christensen. Borgmesteren: Skal vi ikke holde udenforstaaende udenfor denne Debat. Redaktør Christensen har De jo Adgang til paa anden Maade at faa i Tale, om De ønsker. Jacob Jensen: Ja, ja! Saa vil jeg da sige, at Fremtiden tegner sig ikke saa mørk som Borgmesteren giver det Udseende af, og hvad Tab der for øvrigt kan ligge ud i Fremtiden, kan dog hverken dækkes ved Laan eller Skat i Øjeblikket. Hvis jeg kunde erkende, at Skatten var nødvendig, maatte vi tage Tørnen; men det er en kunstig Beskatning rettet mod en enkelt Samfundsklasse. Borgmesteren vil brandskatte Købmændene, fordi han har fundet, de i det kommende Aar vil komme til at betale for lidt i Skat. Det virkelige Forhold. Kragh: Jacob Jensens stærke Ord om Brandskatning er saa ubeføjet som vel muligt, og Meyers Taarer for de faste Funktionærers Velfærd er meget forkert anbragt. Funktionærerne ser meget vel, at Underskuder ligger der, og ved, at det skal dækkes, og de vil sikkert forstaa, at de er bedst tjent med, at det bliver dækket, naar smaa og store Skatteydere lægger Ryg til. Borgmesteren: Naturligvis finder Jacob Jensen og Martin Olsen Skatten urimelig, og hvorfor de finder den urimelig plumpede ud af Jacob Jensen, da han sagde, at jeg vilde brandskatte Købmændene. Det er deres Sag, han taler, saa faar det gaa med Retfærdigheden som det kan. Jeg maa paa det bestemteste protestere med Beskyldningen for Brandskatning af nogen Stand. Jeg forlanger kun, at alle skal bidrage til Dækning af Underskuder i Forhold til den Indtægt, de har haft. Jørgen Meyers Omsorg for Funktionærerne er ilde anbragt, thi hvor disse nu vil kunne dække Underskudet ved at betale 50 Kr., vil de komme til at bløde Kr., hvis det skydes ud. Iversen: Kunde vi tænke os, at Underskudet blev fortæret af Tidens Tand, hvis vi skød det ud i Fremtiden, vilde jeg følge M. Olsen, men det ligger tværtimod og vokser og kommer til at staa truende mod os i Fremtiden. Havde man i Fjor udskrevet de 50,000 Kr. mere, vilde Skatteprocenten blevet 10½, og alle vilde have fundet dette i sin Orden. Hvorfor saa kæmpe saa drabeligt mod Efterbetalingen. Det er den eneste retfærdige Maade at bringe Underskudet ud af Verden paa. Ekstraskatten vedtaget. Martin Olsen: Jeg vil absolut ikke anerkende, at der findes noget Underskud, da det er bragt ud af Verden. Naar Borgmesteren ikke kan se det, er det fordi han ikke har Forstand paa Bogholderi. Borgmesteren: Jeg tørster ikke efter Dyder i Martin Olsen Øjne, for de ser undertiden skævt. Han er en Mester i det posteringsmæssige, men desværre svinder dette ikke paa vor store Kassekredit. Og vi betaler ikke

6 et Driftsunderskud ved at flytte et Laan fra et Pengeinstitut til et andet. Hermed var Veltalenhedens Kilde udtømt, og man skred til Afstemning. Tillægsskatten vedtoges med 6 St. mod de fire moderatkonservative. (Karl Hansen var fraværende).