Nyhedsbrev. Juni 2014 nr. 42

Transkript

1 Nyhedsbrev Juni 2014 nr. 42 Kurser giver bedre samarbejde og mere glæde i arbejdet En ting er at forstå den danske grammatik og stavning. Noget andet er at kombinere det med arbejdet på en til tider besværlig computer. Side 4 Skrive- og læseproblemer er ikke længere et problem Hos egetæpper a/s i Herning er det ikke længere et tabu at være ordblind eller have svært ved at læse eller skrive. Side 7 Nu kan Stephanie udfylde akkordsedlen korrekt I fem vinterperioder har bygningsmaler Stephanie Laursen i Silkeborg deltaget i undervisning for at forbedre sine skriveog læsefærdigheder Side 14

2 Nyhedsbrevet udgives 4 gange årligt af Netværkslokomotivet. Redaktion Mogens Schmidt (redaktør) mogsc@vejle.dk Tine Sørensen (redaktør) tssen@vejle.dk Jonna Bach jonba@vejle.dk Per Andersen pande@vejle.dk Gregers Hartmann-Petersen grhar@vejle.dk Hans Kærgaard hkerg@vejle.dk Layout og tryk OPENING A/S Fotos Netværkslokomotivet Nyhedsbrevet udsendes til medlemsvirksomhederne og alle interesserede. I alt modtager Nyhedsbrevet. Via kan man tilmelde sig nyhedsbrevet og vælge, om man vil modtage det i papirform eller elektronisk. 28 % af danskerne er dårlige til at løse hverdagsopgaver på computer PIAAC undersøgelsen viser at mange er udfordrede og bekymrede for at deltage i digitaliseringsbølgen, som strømmer ind over danskerne i disse år. Det udfordrer demokratiet og det nødvendiggør motivation overfor usikre brugere af IT. Af konsulent Hans Kærgaard, Foto af Hans Kærgaard, Netværkslokomotivet Tusindvis af danskere beder om fritagelse for at få digital post, når dette krav træder i kraft 1. november Landets biblioteker er sat på opgaven om at få så mange som muligt til at benytte det hav af digitale selvbetjeningsløsninger, som nu er til rådighed, og mulighederne bliver flere og flere. Men både de unge og ældre har i ringe grad meldt sig til digital post, og det står i kontrast til statens forventede besparelser på administrative opgaver, som skal digitaliseres og gerne bruges af danskerne i stor stil. I Netværkslokomotivet hører vi ofte ude på medlemsvirksomhederne, at en del af medarbejderne ikke læser deres lønseddel, fordi de ikke ved hvordan de skal komme ind til den. For andre er det uoverskuelige krav, når tablets bliver standardudstyr, ligesom tommestokken er det for en tømrer. Ifølge PIAAC undersøgelsen fra 2013 bruger 20 % af de beskæftigede i Danmark aldrig IT på jobbet. Undersøgelsen viser samtidig, at der er en markant sammenhæng mellem færdigheder i læsning, regning og problemløsning med IT. Demokratiske udfordringer Samfundsmæssigt er der store omkostninger forbundet med ikke at få langt flere gjort fortrolige 2

3 med at anvende It. Demokratiske valg kan blive udfordret, som på en folkeskole da der for nylig var valg til skolebestyrelsen. For fire år siden var der 66 %, der stemte på den gammeldags metode på papir. I år var tallet kun 25 %. Kan det store fald i stemmetallet skyldes, at der kun stemmes via NEM ID.? effektiv arbejdsplads.ved at følge QR koden kan du se hvorfor ledelsen hos Entreprenørgården har valgt, at tablets er et obligatorisk arbejdsværktøj. Se hvad det gør på bundlinjen og hør hvordan medarbejderne tog i mod den digitale nyhedsstrøm. Tablets hos Entreprenørgården Hos entreprenørgården i Ikast Brande kommune, fik samtlige 65 medarbejdere tablets i sommeren Lige så glade nogle var for deres tablet, var der andre, som først pakkede dyret ud 3 måneder efter de havde fået den, nemlig på første kursusdag da de skulle lære at bruge funktionerne i deres tablet. Ældre medarbejdere, som havde droppet at lære at bruge en PC, blev positivt overraskede over, hvor godt en tablet fungerer. Andre oplever, at deres arbejdsdag er blevet langt mere effektiv, og privat bruges den flittigt til mails, billeder og f.eks. at tjekke lønseddel. I Netværkslokomotivet har vi meget fokus på at rådgive virksomhederne omkring vigtigheden af at investere i medarbejdernes almene IT kompetencer, fordi det giver selvstændighed i jobbet og en mere Lidt over 20 % af de beskæftigede i Danmark mener, at de har brug for mere uddannelse eller oplæring for at klare deres nuværende arbejdsopgaver godt Kilde: PIAAC undersøgelsen 2013 Over 66 % af arbejdsstyrken i Danmark skal hver dag skrive tekst Kilde: PIAAC undersøgelsen

4 Kurser giver bedre samarbejde og mere glæde i arbejdet En ting er at forstå den danske grammatik og stavning. Noget andet er at kombinere det med arbejdet på en til tider besværlig computer. På Møltrup Optagelseshjem har medarbejderne været på kursus i dansk og it, som også har givet dem en større selvtillid og bedre samarbejde med kollegerne. Kurt Barslund og Lise-Lotte Damkjær, der arbejder på Møltrup Optagelseshjem, har begge været på kursus og giver nu high five for deres succes med at blive bedre til at læse og skrive. 4 Af Mette Krabbe Møller, Netværkslokomotivet På Møltrup Optagelseshjem har de taget konsekvensen af, at flere medarbejdere har haft svært ved at læse, skrive og bruge en computer i det daglige arbejde. Medarbejderne er derfor blevet opfordret til at blive testet i dansk og it. Hver tirsdag i 10 uger har medarbejdere med behov for undervisning nu været på kursus i dansk, it og IT-programmet, hvor de dokumenterer beboernes hverdag. - Vi skal kunne dokumentere, hvis der er fremgang, eller hvis beboere har brug for ekstra hjælp til at strukturere deres hverdag, fortæller Kurt Barslund, der arbejder i montageafdelingen på Møltrup Optagelseshjem. Kurserne skal hjælpe medarbejderne med at dokumentere beboernes helbred i løbet af hverdagen, så de kan få den hjælp, de har brug for. Kurset i dansk har fået flere medarbejdere til

5 Over 33 % har inden for seneste år ønsket at deltage i efteruddannelse og kurser men ikke kunnet få lov Kilde: PIAAC undersøgelsen 2013 at dokumentere, hvordan deres beboere reagerer i forskellige situationer. - Det er vigtigt, at vi kan gå tilbage i journalerne og læse, hvad andre medarbejdere har skrevet om de enkelte beboere og kunne dokumentere det over for kommunen. Står der ingenting, tænker kommunen, at beboeren fungerer normalt, fortæller Lise-Lotte Damkjær, socialrådgiverassistent på Møltrup Optagelseshjem. High five for succes Ud over de bedre kompetencer i dansk og it, har kurserne også givet en personlig gevinst for flere medarbejdere. Medarbejderne har lært hinanden bedre at kende på tværs af de forskellige afdelinger og de giver high five til hinanden for deres succes og fremgang. - Det har været godt at arbejde sammen to og to. Så når der er noget ved computeren, jeg ikke lige forstår, så er det godt, at Lise-Lotte lige har kunnet fortælle, hvad der er skete, når jeg trykkede på de forskellige knapper, siger Kurt Barslund. Imens medarbejderne har været på kursus, har Møltrup Optagelseshjem ansat en medarbejder i jobrotation til at tage en del af kursisternes arbejdsopgaver. Jobrotation er en støttet beskæftigelse, så udgifterne til den ekstra medarbejder har været meget lave. Det første kursusforløb er afsluttet med en samlet evaluering med et hold kursister, ledere og underviseren om, hvad medarbejderne har fået ud af kurserne, og hvordan de holder fast og følger op på den læring, de nu har fået. Her viste en spørgeskemaundersøgelse blandt andet, at 71 % af deltagerne i nogen eller høj grad både har fået mere selvtillid og har fået mod på nye arbejdsopgaver. Netværkslokomotivet har været med til at strukturere kursusforløbet for Møltrup Optagelseshjem sammen med VUC i Herning. Fakta Møltrup Optagelseshjem er et næsten almindeligt hjem for hjemløse mænd i alle aldre, der ønsker at leve i et alkohol- og stoffrit miljø. For yderligere information venligst kontakt Konsulent Hans Kærgaard, Netværkslokomotivet på mobil: eller på mail: hkerg@vejle.dk 5

6 20 % af de beskæftigede i Danmark bruger aldrig IT på jobbet. Kilde: PIAAC undersøgelsen 2013 Sundhed, uddannelse og digitaliseringsprojekter 6 Ansøgning til projektstøtte i august og oktober 2014 Netværkslokomotivets styregruppe har ønsket fortsat at prioritere sundhed og uddannelse som temaer i netværkets udviklingspulje for perioden 2014 til Medlemmer af Netværks-lokomotivet har derfor mulighed for at søge støtte til projekter inden for de temaer. Den samlede ansøgningsramme for 2014 er kr. Der er ligeledes mulighed for at søge om tilskud til de temaer i I 2014 og 2015 kan der desuden inden for samme ansøgningsramme søges om tilskud til digitaliseringsprojekter på virksomhederne. Af ansøgningen skal fremgå Beskrivelse af projektet Økonomi Tidsplan Samarbejdsplaner Hvad skal de ansøgte midler bruges til Hvem er målgruppen Hvad ønsker man at opnå med projektet Budgettet skal lægges ved ansøgningen. Projekter, hvor medfinansiering i form af bevilling eller timeforbrug indgår, vil blive prioriteret. Netværkslokomotivet skal have skriftlig tilbagemelding på projektet, der blandt andet beskriver, om målet med projektet er opnået. Midlerne kan udbetales ved projektets afslutning. Størrelsesorden for ansøgninger: Fra ca til maks kr. ekskl. moms. Der kan søges om midler, hvor omdrejningspunktet er sundhed og uddannelse kombineret med FVU/OBU/danskuddannelse inden for følgende hovedområder: Læringsstile/motion/bevægelse indgår i FVU/OBU/ danskuddannelse. Gerne på virksomhedshold, hold hos faglige organisationer, sociale bogligområder, mfl. Arrangementer som udløber af ovennævnte uddannelsesforløb kombineret med motion, f.eks. motionsløb/cykelløb med logotrøjer eller lignende Udvikling/videreudvikling af undervisningsmateriale, hvor sundhed/fysisk bevægelse og FVU/OBU/ danskuddannelse kobles sammen Udvikling af apps til brug i arbejdslivet for medarbejdere med læse- og stavevanskeligheder Undervisning og implementering af apps i den daglige drift på virksomheden Teknologi f.eks. smartphones, ipad mv. er oplagte at inddrage. I Vejle er der f.eks. udviklet mobile vandreture, hvor QR koder kan bruges undervejs/i undervisningen. Ansøgere skal være medlemmer af Netværkslokomotivet og kan f.eks. være virksomheder, uddannelsesinstitutioner, organisationer mfl., som arbejder med ovennævnte områder i Netværkslokomotivets geografiske dækningsområder. Netværkslokomotivet kan deltage med konsulenter/medlemmer i projektet. Under alle omstændigheder skal det nævnes i projektets omtale, at Netværkslokomotivet er samarbejdspartner. Der kan kun gives tilskud til etårige projekter. Den årlige pulje deles op, således at der er to ansøgningsrunder. Ansøgningsfrister i 2014: 19. august 2014 og 20. oktober 2014 Ansøgningen sendes til konsulent Jonna Bach jonba@vejle.dk Nærmere oplysninger om puljen, kriterier mv. kan fås ved Netværkslokomotivets konsulenter. netvaerkslokomotivet.dk

7 Skrive- og læseproblemer er ikke længere et problem Hos egetæpper a/s i Herning er det ikke længere et tabu at være ordblind eller have svært ved at læse eller skrive. Netværkslokomotivets indsats, kurser og ikke mindst IT-værktøjet CD-ORD har nedbrudt barrierer og flyttet medarbejdere At være ordblind eller at have vanskeligheder med at skrive eller læse er noget, de færreste skilter med. Men Hos tæppekoncernen egetæpper i Herning, har man valgt at sætte positivt fokus på den udfordring. - Det er altid et tabu noget man ikke er stolt af. Men på egetæpper er det ikke længere en skam eller svært at bede om hjælp. Der er åbenhed og forståelse for det. Det er en stor lettelse. Også fordi jeg nu ved, at jeg ikke er alene om at have det svært, siger 52-årige Kurt Sandholm, maskinoperatør og blandt de 90 medarbejdere hos egetæpper, der efter en obligatorisk screening af samtlige medarbejdere valgte at takke ja til et frivilligt kursus. Alt efter niveau og behov kunne medarbejderne vælge imellem ordblindekursus, forberedende voksenundervisning i dansk, regning samt IT kurser alt sammen i samarbejde med Netværkslokomotivet og Herning HF og VUC. - Vi er altid åbne for det, når medarbejderne beder om efteruddannelse eller kurser. Men dette er en helt anden målgruppe, fordi mange af dem har haft det svært i skolen og ikke har meget lyst til at sidde på skolebænken igen. De kommer ikke selv og beder om kurser. Derfor var det noget helt særligt at gå denne vej, siger fabrikschef Aksel Heltoft. Fabrikschef Aksel Heltoft har gode erfaringer med at tilbyde læse- og skrivestøtte til medarbejderne. 7

8 Nu tør man godt Efter screeningen af alle medarbejderne blev de, der kunne drage nytte af det, tilbudt kurser. Og hovedparten takkede ja. En del af dem har efterfølgende fået IT værktøjet CD-ORD. - Nogle af de, der havde dårligst erfaring med at sidde på skolebænken, sagde nej tak, men har så efterfølgende meldt sig til. Fordi de så, at det faktisk gjorde en forskel for dem, der var med, siger Aksel Heltoft. Undervisningen har også smittet af på flere af medarbejdernes privatliv, hvor de nu tør kaste sig over internettet, NemID, mails, Facebook og endda at læse bøger. - Nu kan vi dele vores erfaringer uden at være bange for at være dumme. Og så har mange af os fundet ud af, at det slet ikke er så svært at gå i skole. Vi har faktisk haft det ret sjovt samtidig med, at vi har lært. Så næste gang, der er tilbud om kurser, tør man godt, siger Brian Kristensen, 59 år og specialarbejder. Styrk virksomhedens potentiale med intelligente IT-værktøjer Læse og Skrive Aftale til job åbner helt nye muligheder for medarbejdere med læse- og skrivevanskeligheder. Aftalen skaber hurtige resultater der kan ses på bundlinjen. Kernen i Aftalen er pc-programmet CD-ORD, der læser tekster op og hjælper medarbejderen med at skrive på computeren. Få nyhedsbrevet oplæst Hør mødereferatet i bilen Læs på andre sprog Skriv med CD-ORD Undgå stavefejl Opret egne fagordbøger Jeg har aldrig før kunne læse de bøger, jeg gerne ville eller bare længere tekster. Det er svært at koncentrere sig så længe, og så begynder bogstaverne at flyde sammen. Men nu kan jeg med CD-ORD. Det er rigtig fedt. Maskinoperatør, specialarbejder, Kurt Sandholm 8

9 Med CD-ORD kan alle læse! CD-ORD er en stor hjælp. Det er et fantastisk IT værktøj. - Før blev jeg irriteret, når jeg fik et dokument, hvor der var meget, der skulle læses både på arbejde og privat. Nu er det ikke det store problem, siger Thomas Ahm, der er 36 år og egetæppers mekaniker. CD-ORD kan blandt andet hjælpe med at stave, forklare de enkelte ord og læse tekster op. 18 af egetæppers medarbejdere har fået programmet lige fra kontormedarbejdere til produktionsfolk og alle steder bliver det brugt flittigt. Spar en masse tid og frustration Det er et kæmpehandicap at være ordblind. Mange ting i hverdagen, som andre slet ikke tænker på, er svært, når man er ordblind. Lige fra at læse sin post til at købe ind eller gå på nettet. Jeg er stadig ordblind, men CD-ORD hjælper mig meget i hverdagens småting. Både på arbejde og privat. Thomas Ahm - Vi har fået skabt en anderledes kultur for efteruddannelse og vil meget gerne fortsætte. For det giver rigtig god mening, siger Aksel Heltoft. CD-ORDs værktøjslinje er i et diskret og brugervenligt design. Det er et suverænt program Hvis man tager sig tid til introkurset på 2-3 timer, bliver man meget glad for CD-ORD. Det kan så meget. Det er et suverænt program. Specialarbejder, Brian Kristensen Jeg bruger meget tid og energi, når jeg skal læse så når der kommer et dokument eller en vejledning med meget tekst, bliver jeg irriteret. Med CD-ORD får jeg det læst op. Det er meget nemmere og sparer en masse tid og frustration. Og så er det altså nemmere at overholde eksempelvis nye regler eller andre retningslinjer i virksomheden, som bliver sendt rundt på skift. Thomas Ahm 9

10 Få CD-ORD til halv pris i et år CD-ORD fås gennem en abonnementsaftale, der normalt løber over 3 år. Er du medlem af Netværkslokomotivet får du 50 procent rabat på hele det første år. Vi er af den overbevisning, at virksomheden hurtigt opnår udbytte af at have programmet. Derfor tilbyder vi, at du kan opsige abonnementet efter første år. Kontakt os for et tilbud Ring eller skriv til salgskonsulent Mia Sander Kildemoes: mia@mv-nordic.com eller telefon

11 Portræt af et styregruppemedlem: Læsning giver viden... Netværkslokomotivet er et vigtigt videnscenter, mener Kurt Mikkelsen, fuldmægtig i Beskæftigelsesregion Midtjylland Af freelancejournalist Sisse Valnert Foto af Mogens Schmidt, Netværkslokomotivet - Jeg troede jo, at jeg skulle være gymnasielærer, siger Kurt Mikkelsen, der i sin tid læste på universitetet i Aarhus og blev cand. mag. i engelsk og spansk. Men efter universitetet var der ikke mange job på gymnasierne, så i stedet havnede Kurt Mikkelsen på Jysk Teknologisk, hvor han blandt andet arbejdede med erhvervsintroducerende kurser for ledige akademikere. Senere arbejdede han i Arbejdsformidlingen, og i dag er han fuldmægtig i Beskæftigelsesregion Midtjylland. Stærk motivation - Jeg holder meget af Netværkslokomotivets formulering: "Læsning giver viden, viden giver selvtillid, selvtillid giver netværk, netværk giver bevægelse," siger Kurt Mikkelsen. I Beskæftigelsesregion Midtjylland arbejder han for tiden blandt andet med at få flere unge ind på erhvervsuddannelserne. - Hvis ikke de basale færdigheder med hensyn til læsning og skrivning er i orden, så er man jo hægtet af fra starten, understreger Kurt Mikkelsen. - Derfor er Netværkslokomotivets arbejde så vigtigt. Jeg tror, at når en person efter et kursus oplever, at bogstaverne nu giver mening, nu kan jeg læse, så smitter det af på både kolleger og familie. Det gode eksempel er jo en stærk motivation for andre. Viden og inspiration - At Netværkslokomotivet også har en rolle som videnscenter betyder, at alle der beskæftiger sig med dette område, kan hente erfaringer, viden og inspiration, når der er behov. Når først man kender Netværkslokomotivet, kan man ikke lukke øjnene for problematikken med de mange danskere, der har svært ved at læse og skrive. Tiden er en helt anden Kurt Mikkelsen bor med sin kone i et gammelt dobbelthus i Aarhus. De to voksne børn bor også i smilets by. - Jeg kan jo ikke løbe fra min store interesse for sprog og litteratur, siger cand. mag.'en. - Så en del af min fritid bruger jeg sammen med en lokal læsegruppe. Fritiden bruges dog ikke kun til stillesiddende aktiviteter. Kurt Mikkelsen holder også af at løbe og cykle. - Jeg cykler gerne på arbejde, og er nogle gange lidt træt af, at der er ret kort fra min bopæl til min arbejdsplads. Mange weekend'er og ferier holdes i sommerhuset i Blokhus. - Det er svært at forklare, men det er, som om tiden er en helt anden, når vi er i Blokhus. Dét nyder jeg virkelig. 11

12 Der er en markant sammenhæng mellem færdigheder i læsning, regning og problemløsning med IT Kilde: PIAAC undersøgelsen 2013 Du bestemmer selv Coach, iværksætter, forfatter og foredragsholder Simon Steenholm gør op med vanetænkningen Af freelancejournalist Sisse Valnert Foto af Mogens Schmidt, Netværkslokomotivet Simon Steenholm gik først ud af folkeskolen efter 12 år. - Jeg var hamrende ordblind og kunne stort set ingenting efter de første 10 år. Skolen anerkendte ikke, at jeg er ordblind. Men så kom jeg i "dummeklassen" og fik nye lærere, som sagde til mig: Du kan alting! Du skal bare have nogle af de gamle blokeringer væk. Du skal tænke på dine blokeringer på en ny måde. Og det virkede, forklarer Simon Steenholm, som holdt et inspirerende foredrag på Netværkslokomotivets årsmøde i marts. Gør op med vanetænkningen - Mit budskab er, at vi selv skal tage ansvar for vores liv. Det er så nemt at sige, det er alle mulige andres skyld, hvis jeg bliver vred, sur, skuffet eller stresset. Men det er dig selv, der giver dig lov til at få de negative følelser. Derfor siger jeg: Gør op med dig selv, hvordan du gerne vil reagere, hvis du udsættes for diverse udfordringer og problemer. Gør op med vanetænkningen. Du bestemmer selv. Inspirerende år blandt hovedjægere Simon Steenholm arbejder i dag som coach, iværksætter, forfatter og foredragsholder. - Jeg tager udgangspunkt i mine egne op- og nedture. På et tidspunkt i mit liv boede jeg i otte år sammen med hovedjægere i Borneo's jungle. Det var her, jeg lærte at tage ansvar for mit eget liv. Hovedjægerne er et folk, der hele tiden øver sig i at få det bedste ud af livet. Det var en meget inspirerende periode, fortæller foredragsholderen. - Og det er denne inspiration, jeg gerne vil dele med andre. Vil du blive pigesur, hvis der er en, der springer over i køen i Netto? Eller vil du ikke? Igen det er dig selv, der bestemmer, hvordan du vil reagere. Hilser problemerne velkommen - Hvis du mener, at verden trænger til venlighed og fred, så start med selv at være venlig og fredelig. Du kan ikke bestemme, hvordan andre skal reagere, du kan kun beslutte dig for, hvordan du selv vil agere i forskellige situationer, siger Simon Steenholm. - Vores personlighed bygger på evnen til at tænke og på den dialog, vi alle sammen har inde i hovedet. Jeg tror på, at vi alle sammen dybest set ved, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Men vanetænkningen gør, at vi nogle gange handler uden egentlig at tænke over, hvorfor vi handler, som vi gør. Det er dér, vi kan sætte ind og ændre på vores liv. Jeg siger ikke, at vi på den måde kan undgå problemer. Dét kan vi langt fra. Men vi kan se problemerne i et nyt lys. Selv har jeg det sådan, at jeg hilser problemerne velkommen. Jeg ser dem mest som udfordringer, der giver mig flere erfaringer. 12

13 Portræt af et styregruppemedlem: Mere fokus på de elektroniske hjælpemidler Personalechef Bodil Søllingvraa, Meldgaard Miljø, hæfter sig ved stigende krav om faglært arbejdskraft. Af freelancejournalist Sisse Valnert Foto af Mogens Schmidt, Netværkslokomotivet - Der er snart rigtig mange ting, der spænder ben for mennesker, der har svært ved at læse eller skrive. Eksemplerne er mange: Lønsedler pr. , kommunalt krav om brug af digital postkasse, ved sygemelding er der en del kommunikation og krav om oplysninger, ofte mange tætskrevne sider, og hvis man ikke udfylder korrekt eller til tiden, kan man miste sine sygedagpenge, fortæller personalechef Bodil Søllingvraa, Meldgaard Miljø. - Der kommer apps på mange skraldespande, og det kræver, at vores medarbejdere kan arbejde med smartphones. Men mange af vores renovationschauffører har grundlæggende svært ved at læse og skrive, og deres IT-færdigheder er ofte ringe. Så vi har nogle udfordringer. Der er virkelig brug for Netværkslokomotivets arbejde, fortsætter personalechefen. De gode historier Hos Meldgaard Miljø er det frivilligt, om man vil melde sig til et ordblindekursus eller et FVU-kursus. - Det er ikke helt nemt at få medarbejderne til at melde sig. Men vi prøver at motivere ved at fortælle de gode historier for eksempel om medarbejdere, der har fået mere selvværd efter et kursus, hvor de er blevet bedre til at kommunikere, siger Bodil Søllingvraa, der blev valgt ind i Netværkslokomotivets styregruppe ved årsmødet i marts. Ved årsmødet fik Meldgaard Miljø Netværkslokomotivets årspris. - Vi har samarbejdet med Netværkslokomotivet siden 2008, så årsprisen var kronen på værket, siger Bodil Søllingvraa, der på grund af influenza ikke selv kunne deltage i prisoverrækkelsen. Elektroniske ansøgninger - I styregruppen vil jeg blandt andet arbejde for, at der kommer mere fokus på de elektroniske hjælpemidler. Jeg synes generelt, at uddannelsesstederne er gode til at inddrage disse hjælpemidler i undervisningen, men jeg tror, der er behov for en mere massiv indsats på dette punkt. Især fordi den elektroniske udvikling går så stærkt. Bodil Søllingvraa nævner som et eksempel, at der efterhånden er mange stillinger, der kun kan søges elektronisk. - Det hægter en del af mine medarbejdere af. Sydfynsk sommerferie Bodil Søllingvraa har arbejdet hos Meldgaard Miljø i 11 år de seneste fire år som personalechef. Hun sidder desuden i EUC Syd's lokale uddannelsesudvalg som repræsentant for DI, og det er også DI, hun repræsenterer i Aabenraa Kommunes uddannelsesråd. - Desuden er jeg blevet valgt ind i Sundeved Efterskoles bestyrelse. Ikke fordi mine børn går der, men fordi ønsket var at få en neutral person uden personlig tilknytning til skolen til at sidde i bestyrelsen, forklarer Bodil Søllingvraa. I weekend'er og ferier kan man ofte finde Bodil Søllingvraa, hendes mand og de to børn på 15 og 18 år ude på vandet. - Vi sejler meget og bruger gerne sommerferien i det sydfynske ø-hav. 13

14 40 % af de beskæftigede i Danmark skal hver dag løse opgaver, der kræver regnefærdigheder. Kilde: PIAAC undersøgelsen 2013 Nu kan Stephanie udfylde akkordsedlen korrekt I fem vinterperioder har bygningsmaler Stephanie Laursen i Silkeborg deltaget i undervisning for at forbedre sine skrive- og læsefærdigheder. Hun har undgået ledighed i de perioder, og er tillige blevet meget bedre til at læse og skrive Af Malernes Fagforening Foto af Malernes Fagforening I skolen sagde de bare, at Stephanie Josias Laursen, 27, havde ild i røven. Hun kunne ikke sidde stille og koncentrere sig om at skrive og læse. Hendes uro hindrede hende simpelt hen i at kunne modtage læring. Sagde lærerne altså. Men i dag ved Stephanie godt, at der er en anden sandhed: - Jeg er simpelt hen ordblind, og har svært ved at læse og skrive. Matematik og tal har jeg ingen problemer med. Det er sværest for mig at stave. Det gad lærerne nu ikke gøre noget for i folkeskolen. Mine forældre fik altid at vide, at jeg var urolig, og at det derfor var umuligt at lære mig noget. Først da jeg startede på uddannelsen som bygningsmaler, fik jeg at vide, at jeg var ordblind, fortæller Stephanie Laursen. En stor del af hendes skoletid gik med at kikke ud af vinduet. Hun blev placeret bagest i klassen, og ingen tog sig af hende. Da forældrene var til møde på skolen, og hørte på lærernes beklagelser over datterens optræden, sagde Stephanies far stille og roligt: - Nå, men så kan hun da blive gadefejer. Det job nåede hun nu aldrig at bestride, for hun kom i gang med en uddannelse som bygningsmaler, og det var først i uddannelsesforløbet, hun blev klar over, at hun var ordblind. -Du er jo ordblind, sagde en kammerat på uddannelsen, og jeg benægtede først, for jeg følte mig faktisk lidt flov over at få hæftet den betegnelse på mig. Men det var rigtigt nok. Vi hjalp hinanden gennem uddannelsesforløbet. Hun var mere til det boglige, og jeg mere til det håndværksmæssige, så vi supplerede hinanden fint, fortæller Stephanie Laursen. Med inspiration fra Malernes Fagforening Midtjyllands fyraftensmøder om uddannelsestilbud er bygningsmaleren kommet videre, og selv om det har været en lang og trang proces med at lære at læse og skrive, er hun tilfreds med, at hun i dag kan læse underteksterne på film i tv, og kan skrive og læse sms er. - Er ordene for lange, deler jeg dem op i portioner, 14

15 Mænd og kvinder adskiller sig ikke fra hinanden med hensyn til læsefærdigheder, men mænd har i gennemsnit bedre regnefærdigheder og færdigheder i problemløsning med IT end kvinder Kilde: PIAAC undersøgelsen 2013 så er de lettere at forstå. Nu skal jeg så til at læse en hel bog, og det frygter jeg lidt. Det er så keeedeligt, smiler Stephanie. Hun, der har arbejdet i en malervirksomhed i Silkeborg i en årrække, har også brug for at kunne udfylde en akkordseddel korrekt. - Jeg har arbejdet meget på akkord, og det er vigtigt at få de enkelte arbejdsopgaver beskrevet tydeligt. Det går meget bedre nu, og kommer jeg i tvivl, bruger jeg ordbogen i mobilen, så er der nogle valgmuligheder, siger Stephanie Laursen. Vigtigt at kunne læse og skrive For Malernes Fagforening Midtjylland er samarbejdet med Netværkslokomotivet et vigtigt redskab i efteruddannelsesarbejdet. Kursusaktiviteterne kan afvikles i perioder af året, hvor der traditionelt er ledighed, og samtidig opkvalificerer det læse- og skrivesvage medlemmer til at klare de udfordringer, der er nødvendige i forbindelse med udfyldelse af akkordsedler, digitale relationer i forhold til det offentlige og eksempelvis NemID og udfyldelse af dagpengekort. - Vi har afholdt fyraftensmøder i samarbejde med Netværkslokomotivet i vinterperioden. Det er sket i samarbejde med de tekniske skoler og AMU-uddannelserne. Det er en forpligtelse for os som fagforening, at vore medlemmer bliver opkvalificerede til at kunne varetage deres arbejde i stedet for at gå ledige i vintermånederne. Svendene slipper for ledighed, og mester beholder sine medarbejdere i firmaet, så de kan træde ind i deres jobs efter uddannelsesperioden, siger formanden for Malernes Fagforening Midtjylland, Hans Martin Andersen. Fagforeningen er ikke involveret i selve uddannelsesforløbet, men formidler kontakten mellem medlemmerne og Netværkslokomotivet. - For os drejer det sig om at medvirke til en fastholdelse af medlemmerne i beskæftigelse så længe som muligt. Det er vigtigt, at medlemmerne sørger for at styrke deres uddannelsesniveau og blive opkvalificerede til at kunne klare de krav, faget stiller. Et svendebrev som bygningsmaler er ikke en garanti for, at man har beskæftigelse, til man skal på pension, siger Hans Martin Andersen. Han peger på betydningen af, at man i første omgang får konstateret, om man har læse- og skriveproblemer, og får det eventuelle problem løst eller minimeret, så man kan fortsætte i efteruddannelsesforløbet. - Der findes mange hjælpemidler på området både smartphones, PC-programmer og andre ting, som gør hverdagen lettere for en ordblind. Sammenholdt med de uddannelsestilbud, der eksisterer, er der mange muligheder i dag for at komme væk fra de problemer, der følger med ordblindhed. - Det er også vigtigt, at håndværkeruddannede forældre kan give deres børn den lektiehjælp, som andre børn får. Derfor betyder det meget, at der bliver sat fokus på læse- og skrivesvagheder, siger Hans Martin Andersen. Netværkslokomotivet er finansieret af statens satspulje og deltagerbetaling fra de kommuner, netværket dækker geografisk. Netværkslokomotivet er Danmarks eneste uafhængige og omkostningsfrie rådgiver inden for Forberedende Voksen Undervisning. Mere end 600 private og offentlige virksomheder, skoler, organisationer m.fl. er engageret i netværket. Se mere på netvaerkslokomotivet.dk 15

16 Netværkslokomotivet holder ferie lukket i ugerne 28, 29, 30, 31 us personkurs le g ø n s e ld Der ho september ede d. 25. g ro sp to ing for og tilmeld m ra g ro P i Vejle. t.dk okomotive sl k re a tv e via n Læs mere på netvaerkslokomotiv et.dk Net værkslokomotiv et holder nøglepersonkursus i efteråret 2014 D. 3. november hos N etvæ Vestre Engvej 56, 7100 rkslokomotivet, Vejle D. 11. november hos AO Ørnsøcentret, Ørnsøve F Midt j 5-7, 8600 Silkeborg Program og tilmelding via netvaerkslokomotivet.d k holder otivet m o k o løft sl petence etværk N m o g k o s CABI rader gram 360 g g a d jle. Pro a e V i tem r e b.dk/ eptemb cabiwe. s w. 7 w 1 w. d via elding og tilm r emente arrang Netværkslokomotivet Vestre Engvej Vejle Robert Holms Vej Horsens Birk Centerpark Herning Telefon