Kapitel 22 Modus i adverbielle bisætninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 22 Modus i adverbielle bisætninger"

Transkript

1 251 Kapitel 22 Modus i adverbielle bisætninger De adverbielle indledere kan inddeles i 8 hovedbetydningsgrupper, og disse - samt underinddelinger indenfor nogle af grupperne - influerer forskelligt på modus. Derfor behandles indlederne her efter hvilken betydningsgruppe de tilhører. De otte semantiske kategorier er tid, betingelse, hensigt, årsag, indrømmelse, sammenligning, måde og følge. Visse indledere kan have flere forskellige anvendelser og betydninger. Jeg har her udvalgt de mest almindelige bisætningsindledere, men der findes på spansk et utal af mere eller mindre komplekse indledere. Disse kan i de fleste tilfælde indplaceres semantisk i ovennævnte 8 kategorier, og man kan som hovedregel gå ud fra at deres modusvalg følger de øvrige i gruppen. Den adverbielle bisætning fungerer som adverbial i en overordnet sætning. Hovedsætningens verbum betegnes verbum 1 (V 1 ) og den adverbielle bisætnings verbum betegnes verbum 2 (V 2 ). De afsnit der er skrevet med denne skrifttype, er af teoretisk eller uddybende karakter og ikke nødvendige for at forstå modus brugen Den temporale sætning Den temporale indleder relaterer enkelt sagt to handlinger tidsmæssigt til hinanden. De vigtigste temporale indledere er cuando, mientras, hasta que, desde que, después (de) que og antes (de) que, men der findes flere andre sammensatte temporale indledere. De to førstnævnte har dog, ud over den temporale funktion, også henholdsvis kausal og adversativ samt visse andre funktioner. Først skal det slås fast at der ikke kan findes konditionalis og futurum i nogen af de temporale bisætninger. I visse tilfælde kan det lade sig gøre, men det kræver at man kan «gøre vold» på den temporale betydning. De fleste tidsbisætninger opfører sig på samme måde når det drejer sig om modus, men der er to der adskiller sig fra de øvrige, nemlig antes (de) que og mientras. For de øvrige gælder den generelle regel at der skal bruges konjunktiv når handlingen er fremtidig, hvorimod der står indikativ ved fortidige, gentagende eller vanemæssige handlinger. Den temporale betydning Det Spanske Akademi (Real Academia, ) definerer de temporale bisætninger som følger: Denotan estas oraciones el tiempo en que se verifica lo significado en la oración principal, y corresponden a un adverbio de tiempo o locución equivalente, men flere af de temporale indledere kan som nævnt også have ikke-temporale betydninger, og selv om jeg

2 252 vil koncentrere mig om den temporale funktion af nævnte indledere, vil de øvrige funktioner også blive omtalt. Indlederens, og dermed bisætningens opgave, er at placere handlingen i hovedsætningen på en relativ tidsskala, idet tiden kun bestemmes indirekte med udgangspunkt i taletidspunktet (T 0 = nu). Bisætningens handling kan ligge på et mere eller mindre kendt og fastsat tidspunkt, og i forhold til dette lægges handlingen i hovedsætningen som værende samtidig, før eller efter afhængig af hvilken indleder og hvilke verbalformer der bruges. Dette forhold ses ofte illustreret ved hjælp af en tidslinie, hvor man samtidig kan vise om en given handling betragtes som punktuel - meget kortvarig (a), afsluttet (b), uafsluttet (c) eller gentaget (d) 22 : S))))))))))))))))))))))))))))))T 0 S))))))))Q>. ))))))) a b c d Den adverbielle tidsbisætning kan ses som andre temporale led, og dens funktion adskiller sig principielt ikke fra disse; de giver blot en anden information, idet hovedsætningen sættes i forhold til en anden verbalhandling i stedet for et punkt på den kronologiske tidsskala: (a) estuve intranquilo hasta que recibí tu jeg var urolig indtil jeg modtog dit brev carta (Gili 242) Hvis vi i forvejen har informationen: (b) recibí tu carta el domingo pasado jeg fik dit brev i søndags ville nedenstående give samme oplysninger som første eksempel, men med vægten lagt på dagen (domingo) frem for den begivenhed der gør at estar intranquilo hører op: (c) estuve intranquilo hasta el domingo jeg var urolig indtil i søndags Dette forhold kan udtrykkes med følgende formel: a + b => c, og grafisk kan denne sammenhæng illustreres som nedenfor, hvor vi bemærker at el domingo har en vis udstrækning for at kunne rumme recibir tu carta, selv om man, hvis ikke denne størrelse var repræsenteret, blot ville markere el domingo som et punkt, hvori estar intranquilo ender: 22 Begreb et handlinger opfattes her meget bredt. Det omfatter altså også ser, estar etc.

3 Antes de que / antes que 23 Betydningen af antes que gør at hovedsætningens indhold altid vil ligge før indholdet af bisætningen, og ud fra dette faktum skal det forklares at vi altid har konjunktiv efter denne indleder: Antes que te cases, mira lo que haces (Aca ) Predijo [...] la identidad del asesino de las colegialas, mucho antes que la policía descubriera el segundo cadáver (All 89) escápate antes de que venga la luz (Muñ 62) Før du gifter dig, se hvad det er du laver Hun forudsagde [...] identiteten på skolepigernes morder længe før politiet fandt det andet lig stik af før det bliver lyst Det skal bemærkes at de perfektive (sammensatte) former, perfektum og pluskvamperfektum sjældent bruges efter antes que, idet betydningen ikke ændres ved at bruge disse længere former. Sammenlign følgende: Tengo que suicidarme antes que amanezca Jeg må begå selvmord før det bliver lyst (cit. Ken 29.82) Tengo que suicidarme antes que haya amanecido jeg må begå selvmord før det er blevet lyst Forklaringen til modusbrugen efter antes que adskiller sig fra den der gælder for de øvrige tilfælde, idet vi for antes que s vedkommende går ud fra forholdet mellem den overordnede og den underordnede sætning og således udelukker de eksterne forhold, konteksten, som beskrevet i Mientras På dansk har vi to betydninger af ordet mens idet den ud over samtidighed også kan betyde hvorimod: Han var enig i punkt et, mens han opponerede mod punkt to og tre. Denne forskel udtrykkes på spansk ved at tilføje et que for at få sidstnævnte betydning, men der eksisterer en vis sammenblanding både i tale- og skriftsproget. Betydningen hvorimod betegnes som kontrastiv eller adversativ, og ved den brug kan der ikke bruges konjunktiv: comprobaron que sólo se habían entregado tres de ellos, mientras que el conductor y otro prefirieron huir (Eb, 1982, p. 362) Man fik bevist at kun tre af dem havde meldt sig til politiet, mens chaufføren og andre foretrak at flygte 23 Præpositionen de kan medtages eller undværes uden betydningsforandring.

4 254 Ved den temporale brug af mientras er det den talendes viden (indikativ) eller mangel på viden (konjunktiv) om handlingens tidsmæssige udstrækning der afgør modusvalget: Nunca les faltará nada mientras yo viva (All 55) esperé que el otro entrara en una de las oficinas mientras yo todavía caminaba a lo largo del pasillo (Sáb VII) I vil aldrig komme til at mangle noget så længe jeg lever jeg håbede at den anden ville gå ind på et af kontorerne mens jeg stadig gik ned gennem gangen Den manglende viden om handlingens udstrækning, som angives ved hjælp af konjunktiven, skal forstås på den måde at den talende ikke ved hvor længe eller indtil hvornår han lever, mens yo har en ide om hvor længe han vil gå på gangen. Det er i øvrigt værd at bemærke i forhold til de øvrige temporale indledere, at selv om der er indikativ kan hele handlingen være fremtidig. Rent faktisk er der ofte indikativ når der henvises til en fremtidig handling. Forskellen gengives som regel på dansk ved at mientras + konjunktiv oversættes med så længe (så længe jeg nu måtte leve), mens indikativ oversættes med mens. Imperfektum fungerer i princippet på samme måde som præsens, men handlingen ses ud fra et fortidigt synspunkt: tanta gente que disfruta de los privilegios sociales mientras finge combatirlos (Mun 23) mientras voy por la comida, me corregirás este trabajo (Eb, 1982 # 14) Mientras fuimos a comprar las entradas, Pedro pasó por Correos (cit. Eb, 1982 #10) Mientras no se me demuestre lo contrario, lo creo imposible (cit. Ken ) Había que salir cuanto a ntes de aquel pueblo, pero era imposible mientras no estuvieran acabados los bergantines (cit. Ras, 1988b 13) så mange mennesker der nyder godt af de sociale goder sam tidig med at de giver indtryk af at bekæmpe dem mens jeg henter maden, retter du dette arbejde fo r mig Mens vi gik ned og kø bte billetterne, gik Pedro på posthuset Så længe man ikke viser mig det modsatte, tror jeg det er umuligt Det var nødvendigt at tage afsted så hurtigt som muligt, men det var umuligt så længe briggerne ikke var færdige Anden brug af mientras Ud over den temporale brug skal nævnes et par temmelig sjældne anvendelsesmuligheder for mientras. Nemlig konditional brug (betingelse): Yo fregaré mientras tú hagas la comida Jeg vasker op hvis du laver mad (Borr 65) Og følgende eksempel på kausal brug (årsag) har jeg hørt fra en peruaner: Mientras haya cumplido con su promesa no Eftersom han har opfyldt sit løfte, er der hay porqué molestarse ingen grund til at blive sur hvor det skal bemærkes at der er tale om en fortidig handling.

5 De øvrige temporale indledere Indikativ bruges til at udtrykke handlinger, der anses for reelle - d.v.s. at de finder / har fundet sted - i forhold til et referencepunkt der ofte vil være taletidspunktet: Cuando hay una calavera dentro de una casa y entra algún ratero, ya no lo deja salir, dice (Mog 36) Desde que me casé me he pasado la vida (cit. Kj 66.6) Estuve intranquilo hasta que recibí tu carta (Gili, 242) Se lo decía Kissinger cuando salían de las negociaciones con los norvietnam itas, me parece (Mog 28) Når der er et kranium i hjemmet, og der kommer en tyv ind, så lader det ham ikke slippe ud, siger man Siden jeg blev gift, har jeg levet livet Jeg var urolig indtil jeg modtog dit brev Kissinger sagde det til dem når (hver gang) de forlod forhandlingerne med nordvietnameserne, tror jeg Det anses altså på nuværende tidspunkt som et faktum at en tyv ikke slipper ud når... at jeg blev gift o.s.v. og i sidste eksempel placerer vi os i fortiden og ser som et faktum at hver gang Kissinger forlod... Konjunktiv udtrykker endnu ikke opfyldte handlinger, hvilket vil sige handlinger der finder sted i fremtiden eller efter et referencepunkt: Te esperaré hasta que den las seis (Gili, 224) Avísame cuando nos hayan condenado a muerte! (cit. Far; 1970, 471) Jeg venter på dig indtil klokken bliver seks Giv mig besked når vi er blevet dømt til døden Hvordan forklarer vi så at der også forekommer konjunktiv i tidsbisætninger, der udtrykker fortidige handlinger, som følgende viser?: le dijo que no saldría de allí hasta que no escribiera como los demás (cit. Ras, 42) Deseaba estar en el pueblo cu ando Clara regresase (cit. Tog 20) hun sagde til ham at han ikke ville komme ud derfra før han kunne skrive som de andre Han ønskede at være til stede i landsbyen når Clara vendte tilbage Jeg har sagt at konjunktiven i denne type sætninger udtrykker en fremtidig handling, en endnu ikke realiseret handling, men spørgsmålet er i forhold til hvad? I forhold til eksemplerne i nutid er ovenstående flyttet tilbage til et fortidigt perspektiv, hvorfra handlingen i tidsbisætningen ses som fremtidig, og man har på det tidspunkt - altså i fortiden - ingen oplevelse af handlingens fuldbyrdelse. Måske ved vi det på taletidspunktet, måske kan den stadig nå at blive ført ud i livet. Det fortidige udgangspunkt ses klarest i første eksempel fordi dijo placerer handlingen decir i et

6 256 fortidigt tidsrum, og fra dette punkt peger no salir og (no) escribir mod en kommende begivenhed, som godt kan ligge efter taletidspunktet eller evt. aldrig blive opfyldt: S)))))))))))))QT -1 ))))))))))))))))))QT 0 S)))))))))))))))> z decir ))salir)))> escribir)))> Hvis eksemplet skulle omsættes til nutid ville det komme til at hedde: le dice que no saldrá de allí hasta que no hun siger til ham at han ikke kommer ud escriba como los demás derfra så længe han ikke skriver som de øvrige hvor indholdet af de to underordnede sætninger er fremtidigt, og vi altså ikke ville have et direkte kendskab til dem. Et hovedverbum i konditionalis samt visse verber og perifraser, der implicerer en senere handling så som deber, tener que etc. er gode indicier for at der skal bruges datid konjunktiv i den temporale bisætning. Med indikativ kan vi altså udtrykke en handling som gentages i nutiden, fortiden eller i fremtiden (kun ved imperativ): cuando (=cada vez que) viene mi madre, når / hver gang min mor kommer, slår hun me pega mig cuando (=cada vez que) venía mi madre, når / hver gang min mor kom, slog hun mig me pegaba. gå altid med hat når solen skinner lleva siempre sombrero cuando hace sol og fortidige handlinger vi ser tilbage på, og der er lige som ved de foregående eksempler tale om faktiske / reelle handlinger: Cuando entró, llovía Da han kom ind, regnede det Konjunktiv bruges ved handlinger der er fremtidige i forhold til taletidspunktet eller i forhold til et tidspunkt i fortiden som kan være specificeret i teksten eller blot ligge i den talendes underbevidsthed. Cuando venga mi madre, me pegará/pega Lleva sombrero cuando haga sol Dijo que le pegaría su madre cuando regresara Når min mor kommer, slår hun (vil slå) mig Tag hat på når solen skinner Han sagde at hans mor ville slå ham når hun kom tilbage Det skal understreges at konjunktiv i disse tidsbisætninger ikke har noget at gøre med usikkerhed. Uanset hvor sikker jeg er på hvad der vil ske, eller hvad jeg selv vil gøre, skal der være konjunktiv om fremtiden. Cuando kan også udtrykke årsag, se 22.3.

7 Hensigtsbisætninger De to indledere para que og a fin de que hører til de meget entydige, idet de kun dækker det finale betydningsområde (hensigtbisætning). Det vil sige at de udtrykker en hensigt og dermed en fremtidig handling. De kan sammenlignes med kompletivsætninger af querer-typen, idet subjektet i hovedsætningen også her har et ønske om at påvirke aktøren i bisætningen (oftest subjektet). Alle finale bisætninger har konjunktiv: El guardián cierra las ventanas para que nadie escape (Borr. 50) Insisten en toda ocasión a fin de que aceptes el puesto (Sán 366) Opsynsmanden lukker vinduerne for at ingen skal stikke af Ved enhver lejlighed insisterer de for at du skal acceptere stillingen Andre indledere af hensigtsbisætninger Der findes flere andre indledere der har - eller kan have - final betydning. De har alle konjunktiv. De fire første kan alle oversættes med med det formål at: con (el) objeto de que; con (el) fin de que; con (el) propósito de que; con (la) finalidad de que. A que kan ikke bruges i alle sammenhænge, og efter enkelte verber er den ikke final og har dermed heller ikke konjunktiv. Det drejer sig om aludir a que (hentyde til), apostar a que (vædde på), atribuirse a que (skyldes) og deberse a que (skyldes) hvor præpositionen a forlanges af verbet uden at det giver final betydning. De følgende har final betydning: fuimos al campo a que nos diera el sol y el aire (Borr 50) Nos hemos reunido aquí con el objeto de que el ministerio nos dé una respuesta (Borr 50) vi tog på landet for at få sol og luft Vi har forsamlet o s her med d et formål at ministeriet skal give os et svar Desuden findes følgekonjunktionerne de forma / manera / modo que med konjunktiv og final betydning (se også 22.6) habla claro de modo que te entienda tal klart så jeg kan forstå dig Ud over disse indledere kan også porque findes med final betydning og dermed konjunktiv. Det kan ikke anbefales udlændinge at efterligne denne brug som formentlig stammer tilbage fra arkaisk tid, hvor por konkurrerede med par i den kausale betydning overfor pora og en meget begrænset brug af para i den finale 24 : Lo hago únicamente porque [=para que] don Ramón no vaya a p arar a otra casa (cit. Tog 32) Jeg gør det kun for at don Ramón ikke skal bo et andet sted 24 Se Rafael Lapesa; Historia de la lengua española, 1986, 56 4.

8 258 El presidente del PNV aboga porque los inmigrantes españoles en el País Vasco no puedan participar en las elecciones al Parlam ento de V itoria (ABC) Præsidenten for PNV taler for at de spanske immigranter i Baskerlandet ikke skal kunne deltage i valgene til parlamentet i Vitoria 22.3 Årsagsbisætninger En årsagsbisætning (en kausal sætning), betyder at den giver en årsag til handlingen udtrykt i hovedsætningen. Den mest almindelige indleder er den sammensatte porque som i betydning svarer ganske godt til præpositionen por, som er det betydningsbærende element. Med samme betydning bruges ya que, puesto que, como, cuando og dado que. Disse har alle indikativ med denne betydning, mens porque i nogle tilfælde kan have konjunktiv: Ya que tú callas, hablaré yo por los dos (Borr, 147) Ya que estás a quí, ayúdame a traducir este párrafo (Mo l, «Ya») No tiene importancia, ya que iremos al pueblo mañana (P. Ras. 48) Como estaba cansado, me acosté temprano (se como) No sé cómo se atreve a censurarte, cuando él haría lo mismo Nos iremos el m artes, dado que no hay modo de conseguir billetes para antes (se også ) Usted se sonroja porque me ha reconocido (Sáb VI) Eftersom du tier stille, vil jeg tale for os begge Når du nu er her, så hjælp mig med at oversætte dette stykke Det betyder ikke noget eftersom vi tager ind til landsbyen i morgen Eftersom jeg var træt, gik jeg tidligt i seng Jeg ved ikke hvordan han tør kritisere dig, når han ville gøre det samme Vi rejser på tirsdag når der nu ikke er nogen måde at få billetter på før De rødmer fordi D e har genkendt mig Kausale sætninger med ya que, puesto que og como er normalt foranstillede i forhold til hovedverbet, mens cuando oftest er efterstillet, og porque kræver et særligt eftertryk på årsagen for at være foranstillet; dette er meget sjældent! Hvis førstnævnte tre indledere er efterstillede, vil der være pause og dermed komma foran årsagssætningen Modus efter porque Som nævnt i es porque også med final betydning, og i de tilfælde er modus konjunktiv det vigtigste kendetegn, idet det er obligatorisk ved den betydning. Desuden findes konjunktiv med kausal betydning ved «den afviste årsag» og i visse andre tilfælde: No robaba porque tuviera necesidad, sino porque era cleptómano (Borr. 148) Det var ikke fordi han manglede penge, han stjal, men derimod fordi han var kleptoman

9 259 Ovenstående er nok det klassiske eksempel, hvor man ved nægtelsen i hovedsætningen afviser - benægter - at tener necesidad er årsag til den i virkeligheden positive hovedsætning (det at han stjal). Der udtrykkes altså at omtalte person virkelig stjæler, det er blot ikke den rigtige årsag der angives. No går altså ikke på verbet robar men på årsagssammenhængen. Semantisk svarer det til: Robaba pero no era por necesid ad, sino... han stjal, men det var ikke af nødvendighed, men... I modsætning til denne har vi i nedenstående et faktum i både hoved- og bisætning, nemlig no robar og era / no tenía.. hvorfor vi har indikativ: A pesar de su pobreza no robaba porque På trods af sin fattigdom stjal han ikke for era un hombre honesto / no tenía esa han var en ærlig mand / han havde ikke costumbre den vane Forskellen på de to kunne illustreres med parenteser: No (robar por tener necesidad) sino por.. versus (no robar) por (ser honesto). I næste eksempel har han virkelig slået en ihjel, men det er bare ikke årsagen, og i andet eksempel har vi både indikativ og konjunktiv. Det ses tillige at nægtelsen også kan flyttes op foran porque: esta afirmación no la hago porque yo mismo haya m atado a un ser humano (Sáb I) por último declaró que el caso no era de su incumbencia, puesto que la pequeña no hablaba porque no le daba la gana, y no porque no pudiera (All 86) denne bekræftelse laver jeg ikke fordi jeg selv har slået et menneske ihjel til sidst udtalte han at dette tilfælde ikke var en af hans opgaver, eftersom pigen ikke talte fordi hun ikke havde lyst, og ikke fordi hun ikke kunne Nægtelse er den vigtigste årsag til konjunktiv efter porque, men konjunktiv forekommer også i andre tilfælde. Konjunktiven i de benægtede årsagssætninger kan forklares på den måde at bisætningen ikke er informativ fordi det ikke er et reelt forhold der udtrykkes: i første eksempel fortælles ikke at han manglede penge, måske gjorde han, måske ikke. Denne manglende information kan også findes i visse andre tilfælde: Ojalá pidiera limosna porque estuviera/estaba en el paro (Borr 149) Gid han bad om penge fo rdi / for han var arbejdsløs Selv om ojalá i ovenstående styrer konjunktiv ser vi også her, når verbet efter porque står i konjunktiv, at ojalá ikke går på hovedverbet (gid han tiggede), men på et ønske om at årsagen - som vi ikke kender - måtte være den, der udtrykkes i bisætningen. Altså gid grunden til at han tiggede var at han var arbejdsløs. Hvis vi til sammenligning indsætter indikativ estaba, bliver der vendt helt rundt på sandhedsværdien af udsagnene, idet porque estaba.. udtrykker at han rent faktisk var

10 260 arbejdsløs 25. Dermed får V 1 den betydning at på grund af det faktum at han var arbejdsløs, må vi ønske at... I følge Borrego et. al. kan vi få lignende betydningsforskelle hvis ojalá erstattes af f. eks. probablemente, posiblemente eller quizá. Cervantes brugte ya que med temporal betydning (og indikativ) svarende til cuando: Ya que estuvieron los dos a caballo, llamó Da de begge var kommet i sadlen, kaldte al ventero (cit. Ras, 49) han på kroværten Andre tilfælde af konjunktiv om årsag Det skal først slås fast at det normale er indikativ når vi ser bort fra ovennævnte tilfælde med porque, men i litterære tekster kan konjunktiv findes efter ya que og como (sidstnævnte kun i datid). Det giver en speciel arkaisk eller dannet stil som ikke bør efterlignes: Como viera que no había nada que hacer, decidió avisar a la policía (Borr 150) 'Hazlo aunque sólo sea por complacer a tu madre' equivale a 'ya que no lo hagas por otra cosa, hazlo por complacer a tu madre' (Mol, «Aunque») Eftersom han så at der ikke var noget at gøre, besluttede han at tilkalde politiet Gør det selv om det kun skulle være for at glæde din mor svarer til eftersom du ikke gør det af anden grund, så gør det for at glæde din mor 22.4 Indrømmelsesbisætninger Aunque er den mest almindelige indleder af indrømmende (koncessive) bisætninger (selv om, på trods af). Efter aunque er både indikativ og konjunktiv muligt. Førstnævnte udtrykker handlinger som anses for faktiske, mens konjunktiv udtrykker en mulighed: «selv om det skulle være sådan at..». De konjunktiviske sætninger betegnes af flere lingvister som hypotetiske: Aunque ahora hace buen tiempo, no me muevo de casa (Borr 167) Aunque mañana haga buen tiempo, no me moveré de casa (Borr 167) Aunque mañana hiciera buen tiempo (pero lo dudo porque no para de llover), no me movería de casa (Borr 167) Aunque le suspend ieron está m uy contento con el curso (cit. Ve# 8) Aunque me lo pida de rodillas diré que no (cit. Ve # 9) Selv om det er godt vejr lige nu, går jeg ingen steder Selv om det (skulle) blive godt vejr i morgen, går jeg ingen steder Selv om det i morgen skulle blive godt vejr (men jeg tvivler for det regner hele tiden), ville jeg ikke tage nogen steder Selv om han dumpede, er han meget tilfreds med faget Selv om han skulle lægge sig på knæ og bede mig om det, vil jeg sige nej 25 I Peru og andre spanskamerikanske lande betyder paro strejke.

11 Anden brug af konjunktiv efter aunque I ovennævnte eksempler udtrykker konjunktiv en manglende viden om hvorvidt handlingen vil blive realiseret, men det modsatte kan også være tilfældet; nemlig at den talende anser oplysningen i aunque-sætningen for kendt af (eller irrelevant for) tilhøreren. Denne brug af konjunktiv kunne betegnes som ikke-informativ, idet den ikke tilføjer nye oplysninger: Aunque esté enferma (ahora mismo), iré contigo al cine (Borr 167) Selv om jeg er syg (lige nu), tager jeg med dig i biografen Denne brug af konjunktiv er ikke så almindelig, og det må frarådes at bruge konjunktiv om handlinger den talende ved har fundet sted eller vil finde sted Andre indrømmende / koncessive indledere Aun cuando og a pesar de que følger i princippet samme regler som aunque, men a pesar de que står oftest i indikativ (= på trods af + kendt faktum). Aun cuando kan også få en temporal nuance svarende til «selv når» og således adskille sig fra aunque som ville referere til taletidspunktet og ikke til noget generelt: aun cuando estoy enfermo, voy a trabajar selv når jeg er syg, arbejder jeg En del udtryk med por ligner semantisk de koncessive, men retteligt hører de under relativsætninger. De tillader ikke potentialis (futurum + konditionalis), men derudover afgøres modus af om det er en forestillet situation (por mucho que trabaje,.. - hvor meget jeg end måtte arbejde,...) eller den er reel (por mucho que trabaja,.. - selv om jeg arbejder meget,...). Eksemplerne svarer til aunque trabaje/trabaja mucho... Por mucha colonia que te hubieras echado, habrías seguido oliendo a perros muertos (Borr 173) Por más que ha investigado, no ha encontrado la fórmula (Borr 173) Hvor meget eau de Cologne du end havde taget på, ville du stadig stinke som en død hund Selv om han har forsket meget, har han ikke fundet formlen Por poco que.., og por + adjektiv + que... som tilhører nævnte gruppe, optræder dog næsten altid med konjunktiv Por poco que salga, su padre le riñe (Borr Hvor lidt hun end går ud, skælder hendes 173) far hende ud Por muy guapa que te parezca, yo no salgo Hvor smuk du end synes hun ser ud, gå jeg con ella (Borr 71) ikke i byen med hende 22.5 Mådesbisætninger Sætninger indledt af sin que betegnes traditionelt som mådesbisætninger eller «ekskluderende», men de kunne også kaldes benægtende: Podría entrar sin que me viera (Borr. 57) Jeg kunne komme ind uden at nogen så m ig

12 262 Modalt er sin que meget let at have med at gøre, idet den altid kræver konjunktiv. Det skyldes det indbyggede negative element i præpositionen sin og dermed også i indlederen sin que, og det betyder at sin / sin que ikke kan have no i den efterfølgende sætning. Vi kan derimod godt finde de nægtende pronominer og adverbier som nadie, ninguno og nunca, og i de tilfælde fungerer indlederen som første led i nægtelsen: sin que (*no) estés presente no puedo hacer nada la ventana se cerró sin que Pedro hubiera visto a nad ie podría entrar sin qu e me viera nadie uden du er til stede, kan jeg ikke lave noget vinduet lukkede uden Pedro havde set noget jeg kunne gå ind uden no gen så mig De positive algo, alguien og alguno bruges ikke efter sin que Salvo/excepto que Præpositionerne salvo og excepto har i forbindelse med konjunktionen que samme betydning og funktion. Salvo que er dog mere almindelig i talesprog. Ligesom den foregående betegnes disse indledere ofte som ekskluderende, men det er vanskeligt at sætte etikette på deres betydning, selv om den ikke er speciel vanskelig at forklare: a) No ocurre nada, salvo que mi padre ha visto que no he dorm ido en casa (Borr 145) b) No ocurre nada, salvo que mi padre haya visto que no he dormido en casa (Borr 145) c) No creo que haya descu bierto nuestro secreto, excepto que se le haya ocurrido mirar debajo de la mesa (Borr 146) Der sker ikke noget bortset fra [det faktum at] min far har set at jeg ikke har sovet hjemme Der sker ikke noget medmindre [den mulighed at] min far her set at jeg ikke har sovet hjemme Jeg tror ikke han har opdaget vores hemmelighed, medmindre han har fundet på at se under bordet a) forklares som rent ekskluderende, fordi bisætningens indhold udelukker eller benægter sandheden af hovedverbet. Der er nemlig sket det at mi padre ha visto... Derimod indeholder b) en konditional (betingende) nuance, idet sandheden af hovedverbet kun benægtes for det tilfælde, som vi ikke ved om er opfyldt, at mi padre haya visto... Oversættelserne til dansk røber straks forskellen. Konjunktiv og den betydning det giver er tilsyneladende det mest almindelige Følgebisætninger Følgekonjunktionerne de forma/manera/modo que samt así que, pues, por lo tanto, por consiguiente, tan.. que etc. har indikativ med betydningen «så/sådan at». De tre første findes tillige med final betydning («for at») og har så konjunktiv (se 22.2). Sammenlign: Él habla muy claro de manera que hasta un niño le entiende Habla claro de modo que te entienda Han taler meget tydeligt, så selv et barn forstår ham Tal tydeligt så han kan forstå d ig

13 263 Estaban preocupados, así que no les dije nada (Borr 151) Estamos viendo la película; por lo tanto, no debéis hablar (Borr 151) De var bekymrede, så jeg sagde ikke noget til dem Vi sidder og ser filmen, så derfor må I ikke tale 22.7 Si og betingelsesbisætningerne Den vigtigste konditionale eller betingende bisætningsindleder er si, og den giver som den eneste mulighed for at udtrykke fine nuanceforskelle. Der findes en mængde andre sammensatte konditionale indledere som alle styrer konjunktiv. De vil kort blive omtalt i (side 267). Den konditionale brug af como og cuando omtales også i de relevante afsnit. De underordnede sætninger indledt af si har tre forskellige syntaktiske funktioner, nemlig som subjekt, direkte objekt og som adverbial Si i indirekte spørgebisætninger Si kan også indlede indirekte spørgebisætninger (se ), som står som objekt eller subjekt, og i de tilfælde er si-sætningen altså ikke en adverbiel bisætning. Det er i funktion som objekt de er mest almindelige. De indirekte spørgebisætninger står (næsten) aldrig i konjunktiv: No sé si te ha brás dado cuen ta, (Mog, 9). Bueno, no sé si lo decía Kissinger o no (Mog, 28). Y no le has pregu ntado si un día volverá mi paladín? (cit. Tog 16) Jeg ved ikke om du mon har lagt mærke til det Ja, jeg ved ikke om Kissinger sagde det eller ej Og du har ikke spurgt ham om min ridder / talsmand en dag kommer tilbage? Si-sætningen fungerer som subjekt for importar, parecer etc.: Qué te parece si bailásemos un poco, - Hvad ville du synes hvis vi d ansede lidt, Lester? (cit. Kj. 61.1) Lester? Konjunktiven må skyldes tilbageholdenhed eller høflighed. Det er absolut ikke normalt at bruge konjunktiv i spørgebisætninger, og det skal understreges at præsens konjunktiv ikke kunne have været brugt her Si i adverbielle bisætninger I adverbiel funktion indleder si en betingelsessætning, og si hører til de indledere, der er behandlet mest indgående i den grammatiske litteratur. Helt generelt kan man sige at si's funktion er den at sige under hvilke betingelser hovedsætningens indhold opfyldes (er sandt). Lad det først være slået fast at der i adverbielle si-sætninger ikke kan forekomme futurum, konditionalis og nutid konjunktiv (inkl. de tilsvarende sammensatte former med haber). Det skal understreges at disse begrænsninger kun gælder selve si-

14 264 sætningen; konditionalis findes ofte i det overordnede verbum - der ofte står efter den underordnede sætning. Vi kan opdele betingelserne i følgende kategorier: A) Allerede realiserede handlinger og gentagelser Begge handlinger er generelle, tilbagevendende eller eviggyldige i nu- eller fortid og vil derfor i reglen være realiserede ved en eller flere lejligheder. Dette svarer meget til tidsbisætninger indledt af cuando, cada vez que o.s.v., og det kan diskuteres, om der i højere grad er tale om en temporal betydning end om en betingelse: la sardina es un poco más grasosa, no? y si la sardina tiene demasiado tiempo comienza a ranciarse (Mog, 8) Si volvía a casa más tarde que yo, entraba y se acostaba con tal cautela, que nunca me despertó (cit. Tog 18) Cuando volvía a casa más tarde que yo, entraba y se acostaba con tal cautela, que nunca me despertó Sardinen er lidt fed, ikke? og hvis den får for lang tid begynder den at blive harsk Hvis han kom senere hjem end jeg, kom han ind og gik i seng så stille at han aldrig vækkede mig Når han kom senere hjem end jeg, kom han ind og gik i seng så stille at han aldrig vækkede mig I de to sidste har handlingen fundet sted, idet man jo ellers ikke kan udtale sig om, hvorvidt man ville vågne eller ej. Forskellen skal søges i at handlingen med cuando i højere grad ses som regelmæssigt tilbagevendende, mens si giver udtryk for en eventualitet. B) Mulighed for realisering fremlægges neutralt Den talende forholder sig neutral med hensyn til om si-sætningens - og dermed også hovedsætningens - indhold bliver til virkelighed. Hovedverbet står i præsens eller futurum mens si-sætningen står i præsens. I narrative tekster bruges imperfektum: Si Isabel encuentra un juguete bara to, se lo comprará (Borr 159) si se casaba con él, podría cen trarle la boca y enderezarle la cara a fuerza de besos (Del 153) Hvis Isabel finder noget billigt legetøj, vil hun købe det hvis hun giftede sig med ham, kunne hun ved hjælp af kys centrere munden og rette ansigtet ud på ham En fortidig og afsluttet handling kan også fremstilles neutralt hvis den talende ikke ved om betingelsen er blevet opfyldt: Si llegaron los vikingos, no se quedaron Hvis vikingerne kom, blev de der ikke (hørt) Vi ved ikke om vikingerne kom til Sydamerika, men hvis nu de kom, så er de rejst igen. C) Realisering af handlingen fremlægges mindre sandsynlig Handlinger i nu- eller fremtid kan fremstilles som mere eller mindre usandsynlige ved at bruge imperfektum konjunktiv i si-sætningen og konditionalis (eller -ra formen) i

15 265 hovedsætningen. I andet eksempel udtrykkes samtidig en vis høflighed overfor den interviewede, idet spørgsmålet kan forstås som: Jeg tror ikke det er sandsynligt, men hvis nu det sker at... Det drejer sig om handlinger der - teoretisk - kan blive opfyldt i nu- eller fremtiden, og vi betegner det nutidshypotese: Si lo aceptara, entonces podría resolverse el problema (ABC) Señor Diez Canseco, si las bases de Izquierda Unida expresaran clarame nte su voluntad de que Alfonso Barrantes retornara al liderazgo formal de Izquierda Unida, esto sería p lename nte aceptado por partidos como el suyo? (Mog, 29) Hvis han accepterede det, så kunne problemet løses Hr. Diez Canseco, hvis græsrødderne i Izquierda Unida klart udtrykte et ønske om at A. B. kom tilbage som formel leder af IU, ville det så blive accepteret af partier som Deres? D) Handlingen fremlægges som ikke realiserbar Den sidste rigtige betingelsessætning er den, der strider mod virkeligheden, og den har generelt pluskvamperfektum konjunktiv i bisætningen og konditionalis perfektum (eller den sammensatte -ra form) i hovedsætningen. Der er i reglen tale om fortidige handlinger, og vi kalder denne type datidshypotese: si hubiera hecho sol, me ha bría ido a la playa como habría acontecido si los españoles se hubiesen limitado a la explotación de las tierras conservando el carácter agrario d el país (Mar II) Si sólo hubiéramos llegado a Vera cruz, la figura del héroe no se habría destruido (cit. Aca IIc) hvis solen havde skinnet, var jeg taget til stranden som det var sket hvis spanierne havde begrænset sig til at udnytte jorden og bevaret landets agrariske karakter Hvis vi bare var nået til Veracruz, ville heltefiguren ikke være blevet ødelagt Af de valgte verbalformer fremgår det at solen ikke skinnede, at spanierne ikke begrænsede sig..., og at vi ikke nåede til Veracruz, og det er for sent at opfylde betingelserne. I de to sidste bruges normalt konjunktiv, henholdsvis imperfektum og pluskvamperfektum i si-sætningen og konditionalis hhv. konditionalis perfektum i hovedsætningen. Den sammensatte konditionalis kan dog erstattes af pluskvamperfektum konjunktiv på -ra (kun ra-formen, ikke den på -se): si yo hubiera tenido hijos, hubiera (=habría) comprado todo este m onte (cit. Tog 18) Hvis jeg havde haft børn, ville jeg have købt hele denne høj De sammensatte verbalformer er frygtelig lange, og ofte bruges - når sammenhængen er klar - de usammensatte til at udtrykke nutidige handlinger som ikke kan opfyldes:

16 266 Si aún estuvieras aquí todo sería diferente (Sol 156) Si pudiera decir con palabras claras lo que siento, sería casi como pensar claro (Sáb VII) Hvis du stadig havde været her, ville alting være anderledes [han er død] Hvis jeg kunne sige hvad jeg føler med tydelige ord, ville det være som at tænke klart Afvigelser fra hovedreglerne I talesproget eksisterer en tendens til at bruge datid indikativ med funktion som konjunktiv, eller i stedet for konditionalis i hovedsætningen, men i skriftsproget er det sjældent: Si tuviera dinero compraba (.compraría) Hvis jeg havde penge, købte jeg det hus esta casa Si tenía (.tuviera) dinero compraría esta Hvis jeg havde penge, købte jeg det hus casa Det er således ikke nødvendigvis konjunktiven alene der lægger afstand til opfyldelsen af betingelsen i si-sætningerne, og den afstand der lægges betyder ikke altid at handlingen anses for usandsynlig. Disse «usikre» verbalformer åbner også op for at kunne udtrykke andre subjektive forhold, der ikke direkte betyder at verbalhandlingens realisering regnes for usandsynlig. En studerende kunne for eksempel sige: Si me saliera bien el examen tendría salvado el curso (Borr 159) Hvis eksamen går (:gik) godt, vil jeg have klaret det kursus selv om han ikke nødvendigvis ser det som noget meget fjernt og uopnåeligt. Han regner måske i virkeligheden med at bestå, men vælger at fremlægge det på den måde for at give udtryk for en vis ængstelse. Hvis han brugte præsens indikativ, ville han give indtryk af at det egentlig ikke spillede den store rolle om han bestod eller ej. Det ville være en ren fremlæggelse af kendsgerningerne. En mand kunne også sige til sin kone: Si vieras al portero, háblale del asunto de la calefacción (Borr 160) Hvis du skulle se viceværten, så fortæl ham om problemet med varmen hvor konjunktiven (datiden!) ikke udtrykker at han finder det usandsynligt at konen støder på el portero, men med denne form virker ordren mindre kategorisk. Ovenstående må siges at holde sig inden for reglerne, men disse må fortolkes lidt specielt for at passe. Pluskvamperfektum kan også «flytte» over til kategori C - usikkerhed, tvivl - og således ikke være kontrafaktuel (Borr, p. 162): Si has leído el libro, podrás contestar a mi pregunta (veo posible que lo hayas leído) Si hubieras leído el libro, podrías contestar a mi pregunta (pienso que no lo has leído) Hvis du har læst bogen, vil du kunne svare på mit spørgsmål (jeg anser det for sandsynligt at du har læst den) Hvis du har (:havde) læst bogen, vil (:ville) du kunne svare på mit spørgsmål (jeg tror ikke du har læst den)

17 267 Mellem de kontrafaktuelle og de neutrale betingelser er det et spørgsmål om grader af sandsynlighed for opfyldelse, som den talende tillægger betingelsen, og man kan således ikke sige at den ene type er reel og den anden irreel. Også præsens indikativ, som ellers har sit klare betydningsfelt, kan få den kontrafaktuelle konjunktivs betydning, og igen finder vi et par eksempler hos Borrego et al. (p. 162): Si tiene allí un palo le da con él (= si Hvis han havde haft en stok, ville han hubiera tenido.. le habría dado...) have slået ham med den Si ese tío gana las elecciones, me voy del Hvis den fyr havde vundet valget, var jeg país (= si hubiera ganado... me habría rejst ud af landet ido)... si no llego a [=hubiera llegado] escapar... hvis ikke det var lykkedes mig at stikke en el instante justo en que los reconocí af lige i det øjeblik jeg genkendte dem (Muñ 15) De øvrige betingelseskonjunktioner De øvrige betingelseskonjunktioner har som nævnt alle konjunktiv, og her kan vi også have præsens konjunktiv. De med C mærkede kan også have indikativ men får da en anden betydning (se efterfølgende): A cambio de que (mod at) A condición de que (på betingelse af at) A menos que (med mindre) A no ser que (hvis ikke) A poco que (hvis... lidt) Con quec (hvis) Con tal (de) que (hvis bare) Dado quec (hvis) En (el) caso de que (i tilfælde af at) En el supuesto de que (i tilfælde af at) En la medida en quec (i den udstrækning) Siempre quec (hvis) Te ayudaré a cambio de que luego me ayudes tú a mi Jeg hjælper dig mod at du bagefter hjælper m ig Te iré a buscar a condición de que hayas term inado a las tres. Jeg henter dig på betingelse af at du er færdig kl. 3. No vengas, a menos que quieras ayudarme Lad være med at ko mme, med mindre du vil hjælpe mig Vas a suspender a no ser que estudies Du dumper hvis ikke du læser A poco que estudie, será el mejor alumno de la clase Hvis han studerer lidt, så bliver han den bedste i klassen Con que hayáis trabajado un po co, tendréis lo suficiente para comer. Hvis du har arbejdet lidt, har du nok til at spise Con tal que les regales caramelos, harán cualquier cosa. Hvis bare du giver dem karameller, gør de hvad som helst Dado que te interese la pintura, iremos el martes Hvis du interesserer dig for maleri, tager vi (derhen) på tirsdag En caso de que vayas a Sevilla, voy contigo I tilfælde af at du rejser til Sevilla, tager jeg med En el supuesto de que comiera aquellos p asteles, seguro que está enfermo. I tilfælde af at han spiste de kager, er det sikkert at han er syg. Hay que respetar a los demás a la medida en que los demás nos respeten a nosotros Man må respektere andre i den udstrækning de respekterer os Te llevaré conmigo siempre que me prometas ser formal Jeg tager dig med mig hvis du lover at være formel

18 268 Siempre y cuando (hvis) Suponiendo que (hvis man går ud fra) MientrasC (se ) (hvis) Siempre y cuando no juguéis con el fuego, podéis quedaros a quí. Hvis I ikke leger med ild, må I blive her Suponiendo que sea niño, lo llamaremos Miguel Hvis vi går ud fra at det bliver en dreng, kalder vi ham Miguel Yo fregaré mientras tú hagas la comida (Borr 65) Jeg vasker op hvis du laver mad Ahora nos viene con que el oficio no le interesa Nos iremos el martes, dado que no hay modo de conseguir billetes para antes En la medida en que los demás colaboran, colaboraré yo Le doy un regalo siempre que voy a verla Nu kommer han og siger til os at hvervet ikke interesserer ham Vi tager afsted tirsdag, når der nu ikke er nogen måde at få billetter på før Jeg vil bidrage på samme måde som / givet at de øvrige bidrager Jeg giver hende en gave hver gang jeg besøger hende Den sammenlignende como si Como si, som om, sammenligner så at sige en reel situation med en ikke-eksisterende, og der står (næsten) altid imperfektum eller pluskvamperfektum konjunktiv i sådanne sætninger: Dio su examen como si fuera profesora (Sánchez 350) al verme se puso tan serio como si lo hubieran sorprendido cometiendo un delito del que sólo él era consciente (Muñ 27) igualmente ellos también se enterraban dentro de la Tierra Madre como si estuvieran dentro de uno, (Mog 32) Hun klarede sin eksamen som om hun var lærer idet han så mig, blev han så alvorlig som om jeg havde overrasket ham i en forseelse han kun selv var opmærksom på på samme måde blev de begravet inde i Moder Jord som om de var inden i én Der findes også eksempler med præsens indikativ, men det må frarådes at benytte denne form: (*)No te escucha. Es como si oye llover Han lytter ikke til dig. Det er som om han (cit. Kj. 61.2) hører på det regner Imperfektum indikativ findes muligvis også regionalt og kan skyldes en sammenblanding med como que eller afsmitning fra si - se ovenfor: (*) Me gibó que me hablara así e hice Det irriterede mig at han talte sådan til mig, como si no le oía (cit. Ras, 21) og jeg lod som om jeg ikke hørte ham

19 Konjunktionen como Como findes ligesom cuando både i en uaccentueret udgave og i en accentueret interrogativ udgave, cómo, der kan indlede en selvstændig interrogativ hovedsætning eller en bisætning, der fungerer som direkte objekt eller som subjekt (se ): Cómo te va? Cóm o estás? Hvordan går det? Hvordan har du det? Sintió cómo le golpeaba la sangre en las Han mærkede hvordan blodet bankede i venas (cit. Ras, 29) årene på ham y qué nos importa cóm o tú lo llames? (cit. og hvad kommer det os ved hvad du kalder Ras, 29) det? Den uaccentuerede version har også flere funktioner, idet den kan indlede såvel relative som adverbielle bisætninger. I funktion som relativ er korrelatet ofte et substantiv som modo eller lignende; se kap. 21: Éste es el modo como yo trato a los groseros (Borr 116) Det er den måde hvorpå jeg behandler de uopdragne Como i sammenlignende sætninger I adverbiel funktion dækker como flere betydningsområder, hvoraf det sammenlignende (komparative) nok må siges at være det, der i dag er mest frekvent. Disse sammenlignende sætninger udtrykker overensstemmelse i tal eller måde, og jeg mener at det ville være mere på sin plads at betegne como i denne funktion som en overensstemmelses-konjunktion fremfor at kalde den sammenlignende. Modusforholdene er her forholdsvis enkle, idet de svarer til relativsætningerne. Det vil sige at der står indikativ når der er en specifik reference, mens konjunktiv bruges når der refereres uspecifikt eller eksistensen af det der henvises til ikke bekræftes. Como ha dicho Javier Iguíñez, el gobierno de Fujimori se ha beneficiado del "efecto García ", es decir,... (Rep ) Al decirnos adiós lo vi como realmente era, no como yo lo recordaba (Muñ 39) Dejad que la gente se coloque como quiera (Tog, 21) Som Javier Iguíñez har sagt lever Fujimoriregeringen højt på García-effekten, d.v.s.. Da vi tog afsked, så jeg ham som han virkelig var, ikke som jeg huskede ham Lad folk placere sig som de måtte ønske Javier Iguíñez har altså reelt sagt noget som der henvises til, mens vi i sidste eksempel ikke kan vide hvordan folk ønsker at placere sig. I andet eksempel understreger realmente det faktiske.

20 Como i årsagssætninger I årsagsætningerne udtrykkes en kausal (årsags-) sammenhæng, og ligesom de øvrige bisætninger der udtrykker årsag, har årsagssætninger med como ikke konjunktiv (se også ): Como no te serviría de nada protestar, cállate (Mo l, «com o») Como vendrá cansado, se dormirá enseguida (Mo l, «com o») como hicieron todo lo posible para impedir que se casara con mi madre, Lina les guardaba rencor (cit. Tog, 22) Eftersom du ikke ville få noget ud af at protestere, hold mund Eftersom han vil være træt når han kommer, vil han falde i søvn med det samme eftersom de gjorde alt hvad der stod i deres magt for at forhindre at han giftede sig med mor, bar Lina nag til dem. Ved kausal brug skal como-sætningen være foranstillet hovedsætningen Det kan godt undre, hvor mange indledere af vidt forskellig karakter, der kan udtrykke årsag, og det vil her være på sin plads at nævne,at der ikke altid er fri variation mellem dem. I ovenstående kan man for eksempel nok vanskeligt udskifte como med cuando, bedre med si (og præsens): *Cuando / Si no te sirve de nada protestar, cállate Como i betingelsessætninger Denne funktion er ikke så almindelig med como. Som nævnt under betyder den konditionale (betingende) funktion at bisætningen beskriver en betingelse for hovedsætningens realisering. Modusselektionen adskiller sig fra si, ved at kun konjunktiv er tilladt i betingelsessætninger, der ikke indledes af si. Til gengæld er nutid konjunktiv mulig og præsens svarer oftest til præsens indikativ i si-sætninger: la que se marcha soy yo, como sigáis en ese plan (cit. Ras, 32) Como un día se decidan a matar, empezarán por vosotros (cit. Ped. 161) den der går er mig, hvis I fortsætter på den måde Hvis de en dag beslutter sig for at dræbe, begynder de med jer Como i temporale og indrømmelsesbisætninger Den temporale brug af como er i dag faldet ud af sproget, selv om den var almind elig i tidligere tider. Den betød da samtidighed eller følge 26. Jeg har et enkelt moderne eksempel, men det er yderst sjældent: (*) Como llegamos a la posada se dispuso la cena (Mol, «como») Da vi nåede kroen, blev middagen sat på bordet 26 Se Eberenz, 1982, p. 323 for flere detaljer.

21 271 (*)y como la vio conoscio ser aquella (Amadís, cit. Eb, 1982 # 171) como llegaran a saber esa noticia, se lo llevaron a su iglesia de Huaura (Mog 38) Og da han så hende, opdagede han at det var hende da de fik den nyhed, bragte de den med sig til deres kirke i Huaura Den koncessive brug omtales af Akademiet ( a), men intet tyder på at den er eller har været almindelig: para no venir alegó que estaba doliente, como a la verdad pretendiese con las armas apoderarse de aquel reino (cit. Aca a) for ikke at komme, hævdede han at han var såret selv om han i virkeligheden havde til hensigt at bemægtige sig det rige med våben i hånd 22.9 Según Konjunktionen según har principielt to forskellige betydningsområder, men ved nærmere eftersyn viser de sig at være meget nært knyttet til hinanden. Den første betydning knytter según til como med en sammenlignende eller modal betydning (= sådan som): Vino según estaba vestido (Borr. 117) Había actuado según decían las leyes (Borr. 126) Han kom som han var klædt De havde handlet som loven sagde mens den anden er temporal, og inden for de temporale findes to temmelig forskellige betydninger. Den ene betydning, som jeg har fundet meget udbredt i madrilensk talesprog, svarer nogenlunde til cuando eller en cuanto og bruges især til at forklare vej. Jeg har ingen litterære eksempler på dette: Según sales doblas a la izquierda Når du kommer ud, drejer du til venstre En anden og i skriftsproget mere udbredt temporal brug svarer til det danske efterhånden som, som altså angiver at handlingen i hovedverbet sker i samme takt som handlingen i det underordnede, eller - som Akademiet udtrykker det ( B): progresión paralela de la acción principal y de la subordinada: Según avanza la estación, aprieta más el calor (Aca B) Efterhånden som årstiden skrider frem, bliver varmen mere trykkende Hvis denne og den såkaldte modale brug af según sammenlignes, ses at de på trods af de vidt forskellige etiketter, vi hæfter på dem, er meget ens. I begge tilfælde kan man sige at handlingen i hovedverbet sker i overensstemmelse med handlingen i bisætningen. Den temporale brug af según tillader - i overensstemmelse med de øvrige temporale indledere - ikke potentialis (futurum og konditionalis), men ellers er alle tre modi tilladte efter según. Konjunktiv udtrykker en manglende præcis viden om handlingen: Está segú n lo dejaste (Mo l «según») Den er som du efterlod den

Kapitel 18 Verbets modus

Kapitel 18 Verbets modus 215 Kapitel 18 Verbets modus De spanske verbalformer inddeles traditionelt i tre grupper, tre modi: indikativ (fremsættende måde), konjunktiv (ønskemåde) og imperativ (bydemåde). Sidstnævnte, der kun findes

Læs mere

Kapitel 14 Konjunktioner Conjunciones

Kapitel 14 Konjunktioner Conjunciones 169 Kapitel 14 Konjunktioner Conjunciones Konjunktionerne kan deles i to grupper: de sideordnende, som indleder hovedsætninger, og sideordner substantiver, adjektiver m.m., og de underordnende som indleder

Læs mere

Silvia Becerra Bascuñán Sigrid Østergaard Julie Højgaard

Silvia Becerra Bascuñán Sigrid Østergaard Julie Højgaard : "Adoro ir de compras" Regelmæssige verber OPGAVE 1 Læs teksten (s. 58) samt teksten Sevilla (s. 59). Find betydningen af følgende verber og øv dem. Disse verber er eksempler på verber på -ar, dvs. 1.

Læs mere

La Gramática. Spansk grammatik

La Gramática. Spansk grammatik GYLDENDALS GYMNASIALE GRAMMATIKKER La Gramática Spansk grammatik Marietje Hastrup Lise Thorup Lauridsen La Gramática Spansk grammatik G Y L D E N D A L U D D A N N E L S E La Gramática Gyldendals Gymnasiale

Læs mere

Spansk A. Studentereksamen. Onsdag den 25. maj 2016 kl. 9.00-13.00

Spansk A. Studentereksamen. Onsdag den 25. maj 2016 kl. 9.00-13.00 MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET Spansk A Studentereksamen Onsdag den 25. maj 2016 kl. 9.00-13.00 Side i af 5 sider El fütbol me salvé la vida

Læs mere

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk - Essentielle Kan du hjælpe mig, tak? At spørge efter hjælp Snakker du engelsk? At spørge efter om en person snakker engelsk Podría ayudarme? Habla inglés? snakker du _[language]_? At spørge efter om en

Læs mere

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk - Essentielle Podría ayudarme? At spørge efter hjælp Habla inglés? At spørge efter om en person snakker engelsk Kan du hjælpe mig, tak? Snakker du engelsk? Habla_[idioma]_? At spørge efter om en person

Læs mere

Kapitel 19 Modus i hovedsætninger

Kapitel 19 Modus i hovedsætninger 221 Kapitel 19 Modus i hovedsætninger Brugen af konjunktiv i hovedsætninger er ret begrænset. Det udtrykker ordrer, ønske eller opfordring, og findes desuden efter visse udtryk for usikkerhed. Indikativ

Læs mere

REGELMÆSSIGE VERBER: AR VERBER. 1. Glosestorm. Skriv 3 gloser til hvert verbum. Lær dem udenad!

REGELMÆSSIGE VERBER: AR VERBER. 1. Glosestorm. Skriv 3 gloser til hvert verbum. Lær dem udenad! REGELMÆSSIGE VERBER: AR VERBER Glosestorm Skriv 3 gloser til hvert verbum. Lær dem udenad! HABLAR (at tale): COMPRAR (at købe): TOMAR (at tage): COCINAR (at lave mad): LAVAR (at vaske): Se hvad din nabo

Læs mere

Den danske passiv med at blive + participium [såkaldt blive-passiv] svarer til den spanske passiv med ser + participium [såkaldt ser-passiv].

Den danske passiv med at blive + participium [såkaldt blive-passiv] svarer til den spanske passiv med ser + participium [såkaldt ser-passiv]. Passiv (ser-passiv) Lideform OPGAVE 1 Læs følgende introduktion til anvendelsen af passiv på spansk. Den danske passiv med at blive + participium [såkaldt blive-passiv] svarer til den spanske passiv med

Læs mere

Bente Skov. Castellano. Spansk grammatik. Haase & Søns Forlag

Bente Skov. Castellano. Spansk grammatik. Haase & Søns Forlag Bente Skov Castellano Spansk grammatik Haase & Søns Forlag Bente Skov: Castellano. Spansk grammatik Bente Skov og Haase & Søns Forlag 2012 Fagkonsulent: Niels Leifer Forlagsredaktion: Tom Havemann og Michael

Læs mere

1. Arbejd to og to og spørge hinanden som i eksemplet. 2. Ordne billederne og fortæl historien:

1. Arbejd to og to og spørge hinanden som i eksemplet. 2. Ordne billederne og fortæl historien: En Vivo 7 10 Repetition B 1. Arbejd to og to og spørge hinanden som i eksemplet 2. Ordne billederne og fortæl historien: 5. Hvornår bruges verberne tener, ser, ir og estar? Træk en pil mellem boksen *

Læs mere

Kapitel 10 La vida de México en una canción side 220

Kapitel 10 La vida de México en una canción side 220 Refleksive verber og refleksivt pronomen OPGAVE 1 Læs i Gramática de uso básica 20, side 36-38 om de refleksive verber, hvordan man bøjer dem, om placeringen af de refleksive pronominer og om de verber

Læs mere

Udfyldningsopgaver fra drejebogen Volver

Udfyldningsopgaver fra drejebogen Volver Udfyldningsopgaver fra drejebogen Volver Imperativ A. Inden du læser sek. 1-13: Læs om dannelsen af imperativ læg mærke til at det hedder noget forskelligt alt efter om man taler til én eller flere personer,

Læs mere

Viajar General. General - Básicos. General - Conversación. Se usa para pedir ayuda. Para preguntar si una persona habla inglés

Viajar General. General - Básicos. General - Conversación. Se usa para pedir ayuda. Para preguntar si una persona habla inglés - Básicos Kan du hjælpe mig, tak? Se usa para pedir ayuda Snakker du engelsk? Para preguntar si una persona habla inglés Kan du hjælpe mig, tak? Snakker du engelsk? snakker du _[language]_? Para preguntar

Læs mere

OPGAVE 1 Skriv de manglende endelser af verbet celebrar, comer og salir i nutid. Oversæt hele bøjningen til dansk.

OPGAVE 1 Skriv de manglende endelser af verbet celebrar, comer og salir i nutid. Oversæt hele bøjningen til dansk. Præsens Nutid OPGAVE 1 Skriv de manglende endelser af verbet celebrar, comer og salir i nutid. Oversæt hele bøjningen til dansk. celebrar at fejre comer at spise salir at gå ud (yo) celebr jeg fejrer com

Læs mere

OPGAVE 1 Læs om talord i Gramática de uso básica Svar på følgende spørgsmål:

OPGAVE 1 Læs om talord i Gramática de uso básica Svar på følgende spørgsmål: Talord Kardinaltal (mængdetal) OPGAVE 1 Læs om talord i Gramática de uso básica 26.1. Svar på følgende spørgsmål: 1. Hvilke tal bøjes i køn? 2. Hvilket tal bøjes i tal? 3. Hvilke tal har bortfald af én

Læs mere

Kapitel 17 Verbets tempus og aspekt

Kapitel 17 Verbets tempus og aspekt 195 Kapitel 17 Verbets tempus og aspekt Tempus og aspekt er to kategorier der tilsammen fortæller noget om hvornår en handling finder sted, og hvor den talende befinder sig i forhold til handlingen. Tempus

Læs mere

Qué compra la gente? Svaret er: imágenes de la Virgen

Qué compra la gente? Svaret er: imágenes de la Virgen Det direkte objekt a foran objektet? OPGAVE 1 Hvornår skal man anvende a foran det direkte objekt (genstandsled)? Brug eksemplerne a og b til at forklare reglen. I skal først finde det direkte objekt.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb.

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e-mailadresse Hold Handelsgymnasiet Ribe HHX Spansk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Skanderborg Odder Center for Uddannelse HHX Spansk

Læs mere

Om grammatikken. 1. Grammatikkens opbygning

Om grammatikken. 1. Grammatikkens opbygning Om grammatikken Spansk universitetsgrammatik. Former og kontekst bygger på den præmis at de grammatiske former som hovedregel har en entydig og generel betydning, som kan nuanceres og præciseres ud fra

Læs mere

LEKTION 2 HILSEN OG PRÆSENTATION. Øv dig på disse ord og vendinger og lyt til cd en og gentag! Hej... Hola

LEKTION 2 HILSEN OG PRÆSENTATION. Øv dig på disse ord og vendinger og lyt til cd en og gentag! Hej... Hola LEKTION 2 HILSEN OG PRÆSENTATION Øv dig på disse ord og vendinger og lyt til cd en og gentag! Hej... Hola Goddag.... Buenos días God eftermiddag (ca. fra 14.00 til 21.00).. Buenas tardes God aften....

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj Juni 2019 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Spansk A Alma Charalabidis

Læs mere

Adversativ feedback (modsvar) Til at afklare forståelsesproblemer. Til sikring af forståelsen. Overtagelse af taleretten. Overdragelse af taleretten

Adversativ feedback (modsvar) Til at afklare forståelsesproblemer. Til sikring af forståelsen. Overtagelse af taleretten. Overdragelse af taleretten GAMBITTER gambitter: Ord og faste vendinger som vi bruger til at regulere turskift i en samtale. Gambitter indeholder ikke informationer om sagen, men bidrager til at regulere samtalen, fx "jamen" brugt

Læs mere

ICI3140 Métodos Numéricos. Profesor : Dr. Héctor Allende-Cid

ICI3140 Métodos Numéricos. Profesor : Dr. Héctor Allende-Cid ICI3140 Métodos Numéricos Proesor : Dr. Héctor Allende-Cid e-mail : hector.allende@ucv.cl Resumen Cuantiicación del error. ICI3140 Dr. Héctor Allende 2 Resumen Cuantiicación del error. Tipos de Errores.

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Jingfiler 28 januar 2013: Billedbeskrivelse

Jingfiler 28 januar 2013: Billedbeskrivelse Jingfiler 28 januar 2013: Billedbeskrivelse Freja http://screencast.com/t/pddfmrtlt2tn 3.28 Du følger fint #opskriften men du kunne godt blære dig lidt mere m flere perifraser. V billedbeskrivelse er det

Læs mere

Kapitel 12 De indefinitte pronominer Los pronombres indefinidos

Kapitel 12 De indefinitte pronominer Los pronombres indefinidos 157 Kapitel 12 De indefinitte pronominer Los pronombres indefinidos De indefinitte pronominer, eller ubestemte stedord, er lidt vanskelige at definere, og nogle lingvister inkluderer flere end andre i

Læs mere

Retstolkes gengivelse af spansktalende afhørtes talestil ved danske retsmøder

Retstolkes gengivelse af spansktalende afhørtes talestil ved danske retsmøder au AARHUS UNIVERSITET UNIVERSI AARH TET US Retstolkes gengivelse af spansktalende afhørtes talestil ved danske retsmøder Bilag Kanditatafhandling Institut for Erhvervskommunikation AARHUS UNIVERSITET,

Læs mere

VILLAR los hijos de Manuela forslag til opgaveløsning

VILLAR los hijos de Manuela forslag til opgaveløsning *1 OPGAVE 1 A mand, kone, ægtefæller ægtepar, par far, mor, forældre søn, datter, børn bror, søster, søskende bedstefar, bedstemor, bedsteforældre barnebarn (dreng), barnebarn (pige), børnebørn onkel,

Læs mere

Spansk A. Studentereksamen. Mandag den 21. august 2017 Kl Delprøve 1, uden hjælpemidler. Kl stx172-span/a

Spansk A. Studentereksamen. Mandag den 21. august 2017 Kl Delprøve 1, uden hjælpemidler. Kl stx172-span/a Spansk A Studentereksamen Delprøve 1, uden hjælpemidler Kl. 9.00-10.00 stx172-span/a-21082017 Mandag den 21. august 2017 Kl. 9.00-13.00 Nedenstående rubrikker udfyldes. Efter prøven afleveres dette hæfte

Læs mere

Spansk A. Studentereksamen. Fredag den 19. august 2016 Kl Delprøve 1, uden hjælpemidler. Kl stx162-span/a

Spansk A. Studentereksamen. Fredag den 19. august 2016 Kl Delprøve 1, uden hjælpemidler. Kl stx162-span/a Spansk A Studentereksamen Delprøve 1, uden hjælpemidler Kl. 9.00-10.00 stx162-span/a-19082016 Fredag den 19. august 2016 Kl. 9.00-13.00 Nedenstående rubrikker udfyldes. Efter prøven afleveres dette hæfte

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

Rejse Helbred. Helbred - Nødsituation. Helbred - Ved lægen. Necesito ir al hospital. At spørge efter at blive bragt på sygehuset. Me siento mal.

Rejse Helbred. Helbred - Nødsituation. Helbred - Ved lægen. Necesito ir al hospital. At spørge efter at blive bragt på sygehuset. Me siento mal. - Nødsituation Necesito ir al hospital. At spørge efter at blive bragt på sygehuset Me siento mal. Necesito ver a un doctor inmediatamente! At spørge efter øjeblikkelig lægehjælp Ayuda! At råbe efter øjeblikkelig

Læs mere

Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne

Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne - Åbning Dansk Spansk Kære Hr. Direktør, Distinguido Sr. Presidente: Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne Kære Hr., Formel, mandelig modtager, navn

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj- juni 2015 Institution VoksenuddannelsesCenter Frederiksberg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold GSK

Læs mere

Vejledning for censorer i skriftlig spansk begyndersprog A, stx. Gl-Spansk digital

Vejledning for censorer i skriftlig spansk begyndersprog A, stx. Gl-Spansk digital Maj 2019 Vejledning for censorer i skriftlig spansk begyndersprog A, stx Gl-Spansk digital Den digitale prøve i spansk begyndersprog A består af to delprøver. Bedømmelsen er en samlet helhedsvurdering

Læs mere

DE FARLIGE STOFFER FINDES OVERALT

DE FARLIGE STOFFER FINDES OVERALT TAREA DE COMPRENSIÓN LECTORA (6 x 1 punto = 6 puntos) Lee los siguientes fragmentos y empareja cada uno de ellos con la frase más adecuada (de acuerdo con lo que has leído) de entre las que aparecen en

Læs mere

Spansk A. Studentereksamen. Tirsdag den 23. maj 2017 Kl Delprøve 1, uden hjælpemidler. Kl stx171-SPAn/A

Spansk A. Studentereksamen. Tirsdag den 23. maj 2017 Kl Delprøve 1, uden hjælpemidler. Kl stx171-SPAn/A Spansk A Studentereksamen Delprøve 1, uden hjælpemidler Kl. 9.00-10.00 2stx171-SPAn/A-23052017 Tirsdag den 23. maj 2017 Kl. 9.00-13.00 Nedenstående rubrikker udfyldes. Efter prøven afleveres dette hæfte

Læs mere

Test din viden om Verber

Test din viden om Verber Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Spansk A. Studentereksamen. Gammel ordning. Delprøve 1, uden hjælpemidler. Kl Mandag den 28. maj 2018 Kl

Spansk A. Studentereksamen. Gammel ordning. Delprøve 1, uden hjælpemidler. Kl Mandag den 28. maj 2018 Kl Spansk A Studentereksamen Gammel ordning Delprøve 1, uden hjælpemidler Kl. 9.00-10.00 gl-1stx181-span/a-28052018 Mandag den 28. maj 2018 Kl. 9.00-13.00 Nedenstående rubrikker udfyldes. Efter prøven afleveres

Læs mere

Spansk A. Højere handelseksamen. Mandag den 21. august 2017 Kl Delprøve 1, uden hjælpemidler. Kl hhx172-span/a

Spansk A. Højere handelseksamen. Mandag den 21. august 2017 Kl Delprøve 1, uden hjælpemidler. Kl hhx172-span/a Spansk A Højere handelseksamen Delprøve 1, uden hjælpemidler Kl. 9.00-10.00 hhx172-span/a-21082017 Mandag den 21. august 2017 Kl. 9.00-13.00 Side 1 af 12 sider Nedenstående rubrikker udfyldes. Efter prøven

Læs mere

Rejse Komme omkring. Komme omkring - Sted. Ikke at vide hvor du er. At spørge efter et bestemt sted på et kort. At spørge efter en bestemt facilitet

Rejse Komme omkring. Komme omkring - Sted. Ikke at vide hvor du er. At spørge efter et bestemt sted på et kort. At spørge efter en bestemt facilitet - Sted Estoy perdido. Ikke at vide hvor du er Me puede mostrar su ubicación en el mapa? At spørge efter et bestemt på et kort En dónde puedo encontrar? At spørge efter en bestemt Estoy perdido. Me puede

Læs mere

Spansk A. Studentereksamen. Delprøve 1, uden hjælpemidler. Vejledende opgave 2 Kl

Spansk A. Studentereksamen. Delprøve 1, uden hjælpemidler. Vejledende opgave 2 Kl Spansk A Studentereksamen Delprøve 1, uden hjælpemidler Vejledende opgave 2 Kl. 9.00-10.00 Side 2 af 10 Nedenstående rubrikker udfyldes. Efter prøven afleveres dette hæfte til en tilsynsførende. Vejledende

Læs mere

Transcripción de la entrevista telefónica con Ole Madsen, en vista de una correspondencia de email sobre la nueva botella:

Transcripción de la entrevista telefónica con Ole Madsen, en vista de una correspondencia de email sobre la nueva botella: 7. Anexo 7.1 Transcripción de la entrevista telefónica con Ole Madsen Transcripción de la entrevista telefónica con Ole Madsen, en vista de una correspondencia de email sobre la nueva botella: Anne Katrine:

Læs mere

Personlig Brev. Brev - Adresse. Mr. N. Summerbee 335 Main Street New York NY 92926

Personlig Brev. Brev - Adresse. Mr. N. Summerbee 335 Main Street New York NY 92926 - Adresse Mr. N. Summerbee 335 Main Street New York NY 92926 Standard engelsk adresse format: modtagerens navn vejnummer + vejnavn bynavn + region/stat + postnummer. Jeremy Rhodes 212 Silverback Drive

Læs mere

Facit: El desafío. Mucho más 1. Alinea

Facit: El desafío. Mucho más 1. Alinea Facit: El desafío 1 11 Capítulo uno Hola, buenos días! (s. 19-21) A Traduce Oversæt (s. 19) 1. - Goddag/Godmorgen, Felipe. Hvad er der galt? Buenos días betyder både godmorgen og goddag. Tidspunktet afgør,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 12 VUC Vejle Hf Spansk B Pia Nymann Pedersen SpB10a

Læs mere

Viajar Salir a comer. Salir a comer - En la entrada. Salir a comer - Ordenar comida

Viajar Salir a comer. Salir a comer - En la entrada. Salir a comer - Ordenar comida - En la entrada Me gustaría reservar una mesa para _[número de personas]_ a las _[hora]_. Para hacer una reservación. Una mesa para _[número de personas]_, por favor. Para pedir una mesa. Aceptan tarjetas

Læs mere

De skriftlige genrer i spansk kompetencer og genremål

De skriftlige genrer i spansk kompetencer og genremål De skriftlige genrer i spansk kompetencer og genremål Formålet med dokumentet er at understøtte arbejdet med at styrke elevernes kompetencer i genreforståelse i forbindelse med den skriftlige eksamen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 915e Sp 1308

Undervisningsbeskrivelse for: 915e Sp 1308 Undervisningsbeskrivelse for: 915e Sp 1308 Fag: Spansk B, VAF Niveau: B Institution: VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (147248) Hold: GSK Spansk 0-B Termin: December 2013 Uddannelse: Valgfags Bek.

Læs mere

Er jeg en addict? Copyright 2004 by Narcotics Anonymous World Services, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.

Er jeg en addict? Copyright 2004 by Narcotics Anonymous World Services, Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Er jeg en addict? Dette er en oversættelse af litteratur, godkendt at NA Fællesskabet. Copyright 2004 by Narcotics Anonymous World Services, Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Kun du kan svare på dette

Læs mere

bab.la Fraser: Personlig hilsen Spansk-Dansk

bab.la Fraser: Personlig hilsen Spansk-Dansk hilsen : ægteskab Felicitaciones. Les deseamos a ambos toda la felicidad del mundo. Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. par Felicitaciones y los mejores deseos para ambos en el

Læs mere

Formerne: Udsagnsord (verbs) Tider (tenses): Navnemåde (infinitiv) eller på en anden vokal: Nutid (præsens):

Formerne: Udsagnsord (verbs) Tider (tenses): Navnemåde (infinitiv) eller på en anden vokal: Nutid (præsens): Formerne: Udsagnsord (verbs) Udsagnsord har 1. Former 2. Tider (i.e. tense) Navnemåde (infinitiv) Nutid (præsens) Datid (præterium) Lang tillægsform (præsens participium), bruges som tillægsord (adjektiv)

Læs mere

sker der?, Er det brandalarmen? og Hvad skal vi gøre nu?

sker der?, Er det brandalarmen? og Hvad skal vi gøre nu? Tanker og følelser Kapitel 3: Øvelsesark 1 Side 1 af 2 Vi tænker hele tiden, og tankerne kommer i forskellige størrelser. Vi kan have store tanker, små tanker og dem midtimellem. Følelser findes også i

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Sig det med ord. Digte og sange af. Juan Rivera Prevot. Redigeret og gendigtet af Anny Holmgaard & Flemming Kjær

Sig det med ord. Digte og sange af. Juan Rivera Prevot. Redigeret og gendigtet af Anny Holmgaard & Flemming Kjær Sig det med ord Digte og sange af Juan Rivera Prevot Redigeret og gendigtet af Anny Holmgaard & Flemming Kjær Der findes noder, becifringer & og musik til de spanske sange Forlaget EA Sig det med ord.

Læs mere

substantiver/navneord

substantiver/navneord appellativer/fællesnavne - ting, begreber og levende væsner - fx cykel, virkelighed, mening osv. proprier/egennavne - navne på personer, institutioner, steder, ting mv., som der kun er én af - fx Eva,

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Test din viden om Adjektiver

Test din viden om Adjektiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adjektiver 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 9. juni 2009 Pronominer Personlige Fx jeg, du (De), han, hun, den (det), vi, I (De), de; mig, dig (Dem), ham, hende, os,

Læs mere

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk - Essentielle Podría ayudarme? At spørge efter hjælp Habla inglés? At spørge efter om en person snakker engelsk Kunt u me alstublieft helpen? Spreekt u Engels? Habla_[idioma]_? At spørge efter om en person

Læs mere

Personlig hilsen. hilsen - ægteskab. hilsen - Forlovelse

Personlig hilsen. hilsen - ægteskab. hilsen - Forlovelse - ægteskab Felicitaciones. Les deseamos a ambos toda la felicidad del mundo. Brugt til at lykønske et nygift par Felicitaciones y los mejores deseos para ambos en el día de su boda. Brugt til at lykønske

Læs mere

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 10/11 Institution Tradium, Hobro Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Spansk A Rikke Gade

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

Kapitel 23 Verberne ser og estar

Kapitel 23 Verberne ser og estar 273 Kapitel 23 Verberne ser og estar Ser og estar hører til de såkaldte kopulative verber, d.v.s. verber der konstrueres med subjektsprædikativ. Man kan sige at der sættes en form for lighedstegn mellem

Læs mere

Undervisningsmateriale fra Arbejdsopgaver til Til døden os skiller

Undervisningsmateriale fra   Arbejdsopgaver til Til døden os skiller Arbejdsopgaver til Til døden os skiller!1 Spørgsmål til bogen - Hvilke temaer er der i bogen? - Beskriv de forskellige personer (Nick, Isabelle, Lasse, Emma, Nicks mor, Alfred) - Beskriv Nicks forhold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2013 Institution EUC Nordvest, Nykøbing-afdelingen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Spansk

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Arbejdsopgaver til tekst

Arbejdsopgaver til tekst Arbejdsopgaver til tekst POPOL VUH A. Oversættelse til spansk: Mayaerne, som var meget religiøse, havde en bog, der hed Popol Vuh, hvori hele skabelsen stod beskrevet. Guderne følte sig ensomme og besluttede

Læs mere

Rejse Komme omkring. Komme omkring - Sted. Ikke at vide hvor du er. At spørge efter et bestemt sted på et kort. At spørge efter en bestemt facilitet

Rejse Komme omkring. Komme omkring - Sted. Ikke at vide hvor du er. At spørge efter et bestemt sted på et kort. At spørge efter en bestemt facilitet - Sted Jeg er faret vild. Ikke at vide hvor du er Kan du vise mig hvor det er på kortet? At spørge efter et bestemt på et kort Hvor kan jeg finde? At spørge efter en bestemt Estoy perdido. Me puede mostrar

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

1. Malene. Malene habla de su trabajo. Malene habla de Madrid y de las tradiciones en Fin de Año

1. Malene. Malene habla de su trabajo. Malene habla de Madrid y de las tradiciones en Fin de Año 1. Malene Malene habla de su trabajo Me llamo Malene Teresa Fernández-Serrano, tengo veintiséis años, vivo en Madrid, en Las Rozas, que está en las afueras de Madrid, he estudiado Comunicación y trabajo

Læs mere

Kapitel 24 De infinitte verbalformer Formas no personales del verbo - El verbo infinito -

Kapitel 24 De infinitte verbalformer Formas no personales del verbo - El verbo infinito - 287 Kapitel 24 De infinitte verbalformer Formas no personales del verbo - El verbo infinito - De infinitte 27 eller ubøjede verbalformer karakteriseres ved at de ikke følger verbets normale bøjningsmønster;

Læs mere

»Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil.

»Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil. »Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil. Under den franske revolution lå en mand allerede med hovedet i guillotinen da der kom et meddelelse på en lap papir fra Nationalkonventet med ordene:

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Bilag 3. T3: Jeg synes, det er en god måde, vi kan udbytte information, og for at vi kan snakke om situationen i hvert land, som den er nu.

Bilag 3. T3: Jeg synes, det er en god måde, vi kan udbytte information, og for at vi kan snakke om situationen i hvert land, som den er nu. Tale X: Gripe A tolk 3 X: Buenos días a todos T3: Goddag allesammen X: En primer lugar quisiera dar las gracias a los organizadores de este debate de hoy por haber escogido un tema de tanta actualidad

Læs mere

Spansk. Tekst- og opgavesamling B. Til elever, der læser og skriver på spansk som stærkeste sprog. Afdækning af litteracitet

Spansk. Tekst- og opgavesamling B. Til elever, der læser og skriver på spansk som stærkeste sprog. Afdækning af litteracitet Afdækning af litteracitet Tekst- og opgavesamling B Spansk Til elever, der læser og skriver på spansk som stærkeste sprog 1 Introduktion Denne tekst- og opgavesamling anvendes sammen med samtaleark, Spor

Læs mere

Romansk Hus. Lektion 21

Romansk Hus. Lektion 21 Dette er et eksempel på en lektion af kurset: Spansk Fjernundervisning Niveau 3 fra Romansk Hus. Gå til vores hjemmeside for at læse mere om kurset eller for at se vores andre kurser. 1 NY GRAMMATIK: GRADBØJNING

Læs mere

Sandhed del 1. Relativ eller absolut sandhed 1?

Sandhed del 1. Relativ eller absolut sandhed 1? Sandhed del 1 Relativ eller absolut sandhed 1? Dagens spørgsmål: Når det gælder sandhed findes der grundlæggende to holdninger. Den ene er, at sandhed er absolut, og den anden at sandhed er relativ. Hvad

Læs mere

Ja, påskens budskab er et ord om, hvad der aldrig sker på jord, og det et ord helt stillet blot og værgeløst mod verdens spot.

Ja, påskens budskab er et ord om, hvad der aldrig sker på jord, og det et ord helt stillet blot og værgeløst mod verdens spot. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3. SEPTEMBER 2017 12. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 BRAHETROLLEBORG KL. 14 Tekster: Sl. 115,1-9; 2. Kor. 3,4-9; Mark. 7,31-37 Salmer: 28,309,443,388,10 Ja, påskens budskab

Læs mere

Kapitel 21 Modus i relativsætninger

Kapitel 21 Modus i relativsætninger 245 Kapitel 21 Modus i relativsætninger Kendetegnende for relativsætninger er at de referer til en størrelse ude i virkeligheden. Ved de attributive relativsætninger findes dette led også udtrykt i selve

Læs mere

HVAD ER NORMER. Opgave 1. Opgave 2. Spørgsmål. Hvad er rigtigt? Tak. 1. Hvad nomader gør. 2. Hvad man normalt gør. 1 Normer handler om

HVAD ER NORMER. Opgave 1. Opgave 2. Spørgsmål. Hvad er rigtigt? Tak. 1. Hvad nomader gør. 2. Hvad man normalt gør. 1 Normer handler om HVAD ER NORMER Opgave 1 Hvad er rigtigt? 1. Hvad nomader gør. 1 Normer handler om 2. Hvad man normalt gør. 3. Hvad nordmænd gør. 1. Alle normer er ens. 2 Normer i forskellige lande 2. Ingen normer er ens.

Læs mere

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE 1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold

Læs mere

Kapitel 5 Adverbiet El adverbio

Kapitel 5 Adverbiet El adverbio 99 Kapitel 5 Adverbiet El adverbio Adverbiet kan defineres negativt ved at være de ord der ikke tilhører nogen af de øvrige ordklasser. Semantisk udtrykker adverbierne tid, sted, måde, årsag, hensigt,

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Spansk A Karina

Læs mere

Kapitel 13 Quiceañeras side 225 Demonstrative pronominer Påpegende stedord

Kapitel 13 Quiceañeras side 225 Demonstrative pronominer Påpegende stedord Kapitel 13 Demonstrative pronominer Påpegende stedord OPGAVE 1 Arbejd i par. Læs om de demonstrative pronominer i Gramática de uso básica 22, side 40-41. Følgende sætninger beskriver hvad der er på billedet

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere