STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN

Transkript

1 STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I HISTORIE Ved Aalborg Universitet Gældende fra 1. september 2001

2 2 Studieordning for Bacheloruddannelsen i historie ved Aalborg Universitet I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995 om humanistiske uddannelser på universiteterne fastsættes følgende Studieordning for Bacheloruddannelsen i historie. Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Bekendtgørelsesgrundlag Bacheloruddannelsen i historie er tilrettelagt i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995 om humanistiske uddannelser på universiteterne, samt bekendtgørelse nr. 495 af 15. august 1988 om fællesbestemmelser om uddannelserne ved Aalborg Universitet. 2. Fakultetsforhold Bacheloruddannelsen i historie hører under Det samfundsvidenskabelige Fakultet. 3. Studienævnsforhold Bacheloruddannelsen i historie hører under Studienævnet for Historie. Kapitel 2 Formål 4. Overordnet formål Bacheloruddannelsen i historie er en afrundet forskningsbaseret uddannelse, der har til formål dels at give grundlag for at udøve erhvervsfunktioner, dels at give forudsætninger for fortsatte studier på en Kandidatuddannelse. Bacheloruddannelsens formål er at bibringe den studerende historiske kundskaber, samt teoretiske og metodiske færdigheder, der sætter den studerende i stand til at formulere og analysere historiske og humanvidenskabelige problemstillinger med henblik på at kvalificere den studerende til et bredt spektrum af funktioner indenfor undervisning, kulturformidling, udredningsog udviklingsarbejde indenfor offentlige institutioner og organisationer samt private virksomheder. 5. Specifikke faglige formål for den 1-faglige Bacheloruddannelse Den studerende skal opnå følgende kundskaber og færdigheder: Kendskab til og indsigt i centrale tematiske og kronologiske områder inden for historiefaget

3 3 Kendskab til og indsigt i fagets samfundsvidenskabelige hjælpediscipliner Grundlæggende metodiske færdigheder i historisk kildeanalyse og i vurdering af historisk litteratur, samt færdighed i at beskrive og forklare historiske fænomener og diskutere de forskningsmæssige problemer i tilknytning hertil Kendskab til og indsigt i hovedtrækkene i den videnskabs- og historieteoretiske udvikling i Europa fra 1700-tallet til i dag Overblik over historiske udviklingslinjer, sammenhænge og betydningsfulde ændringer i dansk og europæisk historie Indblik i væsentlige karaktertræk ved ikke-vestlige samfunds og kulturkredses historie Færdighed i systematisk litteratur- og informationssøgning 6. Specifikke faglige formål for den 2-faglige Bacheloruddannelse Den studerende skal opnå følgende kundskaber og færdigheder: Kendskab til og indsigt i centrale tematiske og kronologiske områder i historiefaget Kendskab til og indsigt i historiefagets samfundsvidenskabelige hjælpediscipliner. Grundlæggende metodiske færdigheder i historisk kildeanalyse og i vurdering af historisk litteratur, samt færdighed i at beskrive og forklare historiske fænomener og diskutere de forskningsmæssige problemer i tilknytning hertil Overblik over historiske udviklingslinjer, sammenhænge og betydningsfulde ændringer i dansk og dele af europæisk historie Færdighed i systematisk litteratur- og informationssøgning Kapitel 3 Varighed og struktur 7. Tilrettelæggelse En Bacheloruddannelse med historie som grundfag er en 3-årig uddannelse, der kan tilrettelægges som enten: - en 1-faglig uddannelse bestående af 3 års studium indenfor historiefaget. eller - en 2-faglig uddannelse bestående af 2 års studium med historie som grundfag efterfulgt af 1 års tilvalg indenfor et andet fag eller område. Tilvalget skal godkendes af grundfagets studienævn.

4 4 Stk og 2. studieår på den 1-faglige og den 2-faglige Bacheloruddannelse er identiske med undtagelse af eksamensbestemmelserne vedrørende studieenhedskurset i Lange linier i europæisk historie, jvf. 11 stk.2, 17 stk. 6. Det samfundsvidenskabelige basisuddannelsesforløb udgør 1. studieår jvf. studieordningen for det samfundsvidenskabelige basisår. Stk. 3. Historie udbydes endvidere som led i en Bachelor- og eller Kandidatuddannelse indenfor et andet grundfag, dels som et 1½-årigt sidefag dels som et 1-årigt tilvalgs- eller suppleringsfag, jvf. Studieordning for sidefag, tilvalgsfag og suppleringsfag. Stk. 4. Studerende, der ønsker at gennemføre en samlet 5-årig Kandidatuddannelse, der giver faglig kompetence til at varetage undervisning i historie og i et andet fag i gymnasiet og ved kursus til højere forberedelseseksamen, kan vælge at påbegynde sidefaget på Bacheloruddannelsen som tilvalgsfag i en 2- faglig kombination eller gennemføre sidefagsstudiet i sin helhed på Kandidatuddannelsen. Stk. 5. Gennemført Bacheloruddannelse giver ret til titlen B.A. Kapitel 4 Studieform og opbygning 8. Studieform Studiet er tilrettelagt som en kombination af projektarbejde, øvelser og forelæsninger. Projektarbejdet tager udgangspunkt i et tematisk eller kronologisk defineret emneområde, - en projektenhed. Der udbydes en seminarrække i projektenhedens tema, som danner en del af grundlaget for prøven i projektenhederne. Fagets teoretiske og metodiske discipliner og mere generelle indføringer er baseret på tilegnelse gennem kursus-, øvelses- og seminarundervisning med dertil knyttet litteratur. 9. Vægtning Uddannelsen består af følgende faglige elementer, der vægtes efter European Credit Transfer System (ECTS-systemet), hvor 60 point angiver omfanget af studieaktiviteter beregnet efter en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats på årsbasis. Stk 2. Studieaktiviteterne i de enkelte semestre er tilrettelagt så de vægter 30 ECTS. 10. Bacheloruddannelsens 1. studieår. Den 1- og 2- faglige Bacheloruddannelse Første studieår udgøres af det samfundsvidenskabelige basisår, jvf. studieordningen herfor.

5 5 11. Bacheloruddannelsens 2. studieår. Den 1- og 2-faglige Bacheloruddannelse Projektenheder: Projektenhed A. Periode før ECTS Projektenhed B. Periode efter ECTS Stk. 2. Studieenhedskurser: Litteratur- og informationssøgning Historisk metode Lange linjer i dansk historie Lange linjer i europæisk historie (afsluttes efter 4. semester for 2-faglige bachelorstuderende) 5 ECTS 15 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 12. Den 1-faglige Bacheloruddannelses 3. studieår Projektenheder: Projektenhed C. Periode efter 1789 Projektenhed D. Periode før 1789 Stk. 2. Studieenhedskurser: Lange linjer i europæisk historie (fortsat fra 4. semester; afsluttes for 1-faglige bachelorstuderende efter 5. semester) Ikke-europæiske samfunds og kulturkredses historie Arkivkundskab Historieteori 15 ECTS 15 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 15 ECTS Kapitel 5 Fagligt indhold 13. Bacheloruddannelsens 1. studieår. Den 1- og 2-faglige Bacheloruddannelse Det samfundsvidenskabelige basisår har til formål at give den historiestuderende kundskaber og færdigheder i samfundsvidenskabelige discipliner af relevans for historiefaget, herunder specielt i det danske politiske systems struktur og funktion og i dansk økonomi og politik jvf. Bekendtgørelse nr. 243 af 22. april 1998 om undervisningskompetence i gymnasieskolen og HF. Desuden skal de studerende i en projektenhed arbejde med en historisk problemstilling. Endelig skal de studerende indføres i almen- og samfundsvidenskabelig videnskabsteori og i stats- og samfundsteorier. 14. Bacheloruddannelsens 2. år. Den 1. og 2. faglige Bacheloruddannelse Spredningskrav På Bacheloruddannelsens 2. år arbejdes med to historiske projektenheder, hvoraf den ene skal dække en periode i tiden før 1789 (projektenhed A), den anden en periode i tiden efter 1789

6 6 (projektenhed B). Den ene af disse projektenheder skal ligge inden for dansk/nordisk historie. Bachelorprojektet (jvf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995 om humanistiske uddannelser på universiteterne) udarbejdes i 4. semester som enten projektenhed A eller projektenhed B. Studienævnet fastsætter inden påbegyndelse af 3. semester rækkefølgen af afviklingen af projektenhed A og B. Stk. 2. Projektenheder Projektenhed A. Periode før 1789 I projektenheden arbejdes med et bredt defineret tema indenfor ældre dansk og/eller europæisk historie i en kronologisk periode i tiden inden Med udgangspunkt i det definerede tema afholdes et seminar. Målet med seminarundervisningen og projektarbejdet er at give den studerende indsigt i den valgte periodes samfundsmæssige forhold og udviklingstendenser. Desuden tilsigtes det at opøve færdighed i kritisk anvendelse af historisk forskningslitteratur. Projektenhed B. Periode efter 1789 I projektenheden arbejdes med et bredt defineret tema indenfor dansk/nordisk eller europæisk historie i en kronologisk periode i tiden efter Med udgangspunkt i temaet afholdes et seminar. Målet med seminarundervisningen og projektarbejdet er at give den studerende indblik i og forståelse af moderne samfunds strukturer og ændringsprocesser. Stk. 3. Bachelorprojektet Den projektenhed, som i hvert studieår placeres på 4. semester, defineres som Bachelorprojekt i henhold til bestemmelserne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995 om humanistiske uddannelser på universiteterne. Bachelorprojektet tilsigter at opøve analytiske færdigheder samt evne til kritisk stillingtagen til historisk forskningslitteratur samt til dennes teoretiske og metodiske forudsætninger. Stk. 4. Studieenhedskurser Litteratur- og informationssøgning Målet med kurset er at give en indføring i systematisk brug af bibliografiske hjælpemidler og søgeteknikker samt i brug af centrale håndbøger og informationsbaser af relevans for historiefaget. Desuden gives en introduktion til bibliografisk søgning i elektroniske databaser. Historisk metode I kurset gives en indføring i de grundlæggende begreber indenfor den historiske metodelære og i de videnskabsteoretiske forudsætninger for udviklingen af den kildekritiske metode. Desuden gives en indføring i forskellige formidlingsformer. Kursets tyngdepunkt udgøres af praktiske øvelser i kildeanalyse og -vurdering. Målet med kurset er at give den studerende grundlæggende færdigheder i behandling af forskellige typer af historisk kildemateriale set i relation til definerede problemstillinger. Lange linjer i dansk historie Målet med kurset er at give et overblik over udviklingslinjer og sammenhænge i dansk historie set i europæisk/international sammenhæng, samt at give forklaringer på betydningsfulde ændringer i dansk historie. Der lægges tillige vægt på at give et indblik i den danske udviklings særlige økonomiske, sociale og kulturelle træk.

7 7 Lange linjer i europæisk historie Målet med kurset er at give et overblik over, samt forklaringer på grundlæggende forandringer i europæisk historie fra antikken til ca Kurset påbegyndes i 4. semester, hvor det afsluttes på den 2-faglige Bacheloruddannelse. For studerende på den 1-faglige Bacheloruddannelse fortsættes og afsluttes kurset på 5. semester. 15. Den 1-faglige Bacheloruddannelses 3. studieår Spredningskrav På Bacheloruddannelsens 3. år arbejdes med to projektenheder, hvoraf den ene kronologisk skal ligge i tiden inden 1789, den anden i tiden efter De historiske perioder må ikke være sammenfaldende med de historiske perioder på Bacheloruddannelsens 2. år. Én af de to projektenheder i perioden efter 1789 på Bacheloruddannelsens 2. og 3. år skal have tyngdepunkt i perioden efter Endelig må højst to projekter ligge indenfor samme historiefaglige tematik. Af de fire projektenheder på Bacheloruddannelsens 2. og 3. år skal én projektenhed have tyngdepunkt i dansk/nordisk historie og én i europæisk historie. Studienævnet fastsætter inden påbegyndelse af 5. semester rækkefølgen i afviklingen af projektenhed C og D. Stk. 2. Projektenheder Projektenhed C. Periode efter 1789 I projektenheden arbejdes med et tema, der tager udgangspunkt i centrale samfundsmæssige ændringer i det 19. eller 20. århundredes historie. Med udgangspunkt i det definerede tema afholdes et seminar. Målet for seminarundervisningen og projektarbejdet er at give den studerende forståelse for udvalgte centrale problemstillinger i moderne historie samt at opøve færdighed i analyse af konkrete problemstillinger på grundlag af kritisk stillingtagen til kildemateriale og forskningslitteratur. Projektenhed D. Periode før 1789 I projektenheden arbejdes med et centralt tema indenfor ældre dansk/nordisk eller europæisk historie. Med udgangspunkt i det definerede tema afholdes et seminar. Målet for seminarundervisningen og projektarbejdet er at give den studerende forståelse for udvalgte centrale problemstillinger i ældre historie samt at opøve færdighed i analyse af konkrete problemstillinger på grundlag af kritisk stillingtagen til kildemateriale og forskningslitteratur. Stk. 3. Studieenhedskurser Lange linjer i europæisk historie Målet med kurset er at give et overblik over, samt forklaringer på grundlæggende forandringer i europæisk historie fra ca og frem til i dag. Kurset er fortsat fra 4. semester. Kurset afsluttes på 5. semester. Lange linjer i ikke-europæiske samfunds- og kulturkredses historie Målet med kurset er at give en indføring i væsentlige træk af de historiske forandringer udenfor Europa herunder i ikke-europæiske samfunds- og kulturkredses struktur og udviklingshi-

8 8 storie. Arkivkundskab Formålet med kurset er at give en introduktion til de statslige, kommunale og private arkivers organisering, samlinger og virksomhed, samt til de dertil knyttede hjælpemidler. Desuden skal kurset give en indføring i den moderne informationsteknologis betydning for arkivdannelsen og formidling af arkivalier. Historieteori I kurset gives en generel indføring i historieskrivningens historie fra 1700-tallet. Målet er at belyse de historie- og videnskabsteoretiske ændringer, faget har gennemlevet. Desuden er det formålet at belyse og forklare de skiftende samfundsmæssige betydninger, som selve fortiden og historieforskningen er blevet tillagt over tid. Endelig har kurset til formål at give en indføring i de måder, hvorpå historieforskningen over tid har formidlet indsigt om fortiden. Kapitel 6 Evalueringsbestemmelser 16. Generelle bestemmelser Den studerende skal inden udgangen af 2. semester indstille sig til prøverne på det samfundsvidenskabelige basisår. Disse skal være bestået inden udgangen af 4. semester for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Aalborg Universitet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, kan dispensere fra de fastsatte tidspunkter for prøven/prøverne såfremt særlige forhold gør sig gældende. Stk. 2. En studerende kan højst indstille sig til samme prøve 3 gange. Aalborg Universitet kan give dispensation til indstilling en fjerde gang, såfremt særlige forhold gør sig gældende. Stk. 3. En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge prøve i stedet. Tredje gang og eventuelt fjerde gang kan den studerende forlange, at der medvirker en censor ved bedømmelsen. Stk. 4. Afholdes en prøve kun én gang årligt skal en studerende, der har været forhindret i at deltage i en prøve på grund af sygdom, gives mulighed for at genindstille sig til prøven i samme eller næstfølgende eksamenstermin. Stk. 5. En studerende, der i den afsluttende eksamenstermin ikke har bestået en enkelt prøve af uddannelsens samtlige prøver, skal have mulighed for at genindstille sig til prøve i samme eksamenstermin eller umiddelbart i forlængelse heraf. Stk. 6. Beståede prøver kan ikke tages om.

9 9 Stk. 7. Ved bedømmelse af de enkelte prøver gives enten karakter efter 13-skalaen eller bestået/ikke bestået. Stk. 8. Prøverne er enten interne eller eksterne. Ved interne prøver medvirker en eksaminator og som censor en faglærer (med eksaminationsret), der ikke har vejledt eller undervist den studerende i den pågældende studieenhed. Ved eksterne prøver medvirker en eksaminator og en ministerielt beskikket censor. Stk. 9. Mundtlige prøver i projektenhederne tager udgangspunkt i en afleveret projektrapport og omfatter såvel det heri behandlede emne som projektenhedens overordnede tema. Bedømmelsen sker på grundlag af en helhedsvurdering af den skriftlige rapport og den mundtlige præstation. Stk. 10. For mundtlige prøver i projektenhederne gælder, at de kan aflægges enten individuelt eller som gruppeprøve med udgangspunkt i en fælles udarbejdet projektrapport. Bedømmelsen sker individuelt. På Bacheloruddannelsens 2. og 3. år kan max. 4 studerende medvirke til udarbejdelse af en fælles grupperapport. Stk. 11. Ved mundtlige prøver er prøvetiden for individuelle studerende normeret til 45 min. inkl. votering, for studerende, der aflægger eksamen i form af en gruppeprøve, er prøvetiden normeret til 30 min. per studerende inkl. votering. Stk. 12. Prøver i form af skriftlige bundne hjemmeopgaver udarbejdes og vurderes individuelt. Stk. 13. En vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne indgår som en faktor ved bedømmelse af alle skriftlige opgaver udarbejdet på dansk. Stk. 14. Institutionen kan dispensere fra kravene nævnt i stk. 13, såfremt den studerende kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse (f.eks. ordblindhed). Ansøgning herom indsendes til Studienævnet. Stk. 15. Prøver aflægges normalt på dansk. Institutionen kan dog tillade studerende at aflægge prøver på fremmedsprog. Ansøgning om dispensation fra kravet om dansk fremsendes til studienævnet. Studienævnet har givet en generel dispensation til at prøver kan aflægges på norsk og svensk. Stk. 16. Hvis undervisningen i et fag har været meddelt på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Institutionen kan dog fravige denne regel. Ansøgning om dispensation fremsendes til Studienævnet.

10 10 Stk. 17. Ved skriftlige hjemmeopgaver og projektrapporter regnes ved angivelse af maksimalt sideantal en normal side for 2400 enheder eller 350 ord. Stk. 18. Bedømmelser af skriftlige hjemmeopgaver og afholdelse af mundtlige eksaminationer skal ved sommereksamen være afsluttet inden 1. juli, ved vintereksamen inden 1. februar. Perioden kan dog strækkes i tilfælde af sygdom eller ved afsluttende eksamen, jvf. 17 stk. 4. og 5. Stk. 19. Aalborg Universitet kan på baggrund af en individuel vurdering give meritoverførsel for prøver aflagt ved andre fag og uddannelsesinstitutioner i Danmark og udlandet. Ansøgning herom indsendes til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. 17. Prøver. Bacheloruddannelsens 2. år. Den 1- og 2-faglige Bacheloruddannelse Projektenhed A. Periode før 1789 (3. eller 4. semesters prøve) Den studerende skal kunne behandle historiske problemstillinger inden for ældre samfunds historie samt være i stand til at sætte disse ind i en bredere historisk sammenhæng. Den studerende skal desuden inden for projektrapportens særligt studerede problemfelt kunne dokumentere kendskab til den relevante forskningslitteratur samt indsigt i de vigtigste forskningssynspunkter. Såfremt Bachelorprojektet udarbejdes indenfor projektenhed A skal den studerende desuden demonstrere metodisk sikkerhed og evne til kritisk behandling af forskningssynspunkter og disse teoretiske og metodiske forudsætninger. Der opgives et fælles pensum af størrelsen 700 til 900 s. til belysning af periodens generelle historie. Ekstern mundtlig prøve bedømt efter 13-skalaen. Prøven foregår som en diskussion mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i den udarbejdede projektrapport og omfatter såvel det heri behandlede emne som projektenhedens overordnede tema, jvf. 16 stk. 9. En individuel projektrapport må ikke overstige 20 normalsider inkl noter og litteraturliste. For gruppeopgaver må omfanget per studerende ikke overstige 15 normalsider inkl. noter og litteraturliste. Bedømmelsen sker på grundlag af en helhedsvurdering af projektrapporten og den/de mundtlige præstationer. Såfremt Bachelorprojektet udarbejdes inden for projektenhed A må omfanget af en individuel rapport ikke overstige 25 normalsider inkl. noter og litteraturliste. For gruppeopgaver må sideantallet per studerende ikke overstige 20 normalsider inkl. noter og litteraturliste. Vægtning: 15 ECTS.

11 11 Stk. 2. Projektenhed B. Periode efter 1789 (3. eller 4. semesters prøve) Den studerende skal kunne behandle historiske problemstillinger inden for moderne samfund samt kunne sætte disse ind i en bredere historisk sammenhæng. Den studerende skal desuden inden for projektrapportens særligt studerede problemfelt kunne dokumentere kendskab til den relevante forskningslitteratur samt indsigt i de vigtigste forskningssynspunkter. Såfremt Bachelorprojektet udarbejdes inden for projektenhed B skal den studerende desuden demonstrere metodisk sikkerhed og evne til kritisk behandling af forskningssynspunkter samt disses teoretiske- og metodiske forudsætninger. Der opgives et fælles pensum af størrelsen s. til belysning af periodens generelle historie. Ekstern mundtlig prøve bedømt efter 13-skalaen. Prøven foregår som en diskussion mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i den udarbejdede projektrapport og omfatter såvel det heri behandlede emne som projektenhedens overordnede tema, jvf. 16 stk. 9. En individuel projektrapport må ikke overstige 20 normalsider inkl. noter og litteraturliste. For gruppeopgaver må omfanget per studerende ikke overstige 15 normalsider inkl. noter og litteraturliste. Bedømmelsen sker på grundlag af projektrapporten og den mundtlige præstation. Såfremt Bachelorprojektet udarbejdes inden for projektenhed B må omfanget af en individuel rapport ikke overstige 25 normalsider inkl. noter og litteraturliste. For gruppeopgaver må sidetallet per studerende ikke overstige 20 normalsider inkl. noter og litteraturliste. Vægtning: 15 ECTS. Stk. 3. Lange linjer i dansk historie (3. semesters prøve) Den studerende skal demonstrere kendskab til de forskellige perioders generelle samfundsforhold samt indblik i de grundlæggende forandringer det danske samfund har undergået. Desuden skal den studerende kunne sætte den danske historiske udvikling ind i et europæisk perspektiv og demonstrere kendskab til udvalgte overordnede forklaringer på det danske samfunds forandringsprocesser. Som fællespensum opgives litteratur af et omfang på s. Evalueringsbestemmelser. Intern skriftlig prøve, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Prøven er en bunden hjemmeopgave, der besvares individuelt. Til prøven gives 48 t. Besvarelsen må ikke overstige 10 normalsider.

12 12 Vægtning: 5 ECTS. Stk. 4. Historisk metode (4. semesters prøve.) Den studerende skal demonstrere evne til kritisk at vurdere og anvende historisk kildemateriale i relation til konkrete problemstillinger. Desuden skal den studerende demonstrere kendskab til grundbegreberne i den historiske metodelære. Ekstern skriftlig prøve, som bedømmes efter 13-skalaen. Prøven er en bunden hjemmeopgave, der besvares individuelt. Prøven tager udgangspunkt i en udleveret tekstsamling med tilhørende spørgsmål. Til prøven gives 48 timer. Besvarelsen må ikke overstige 15 normalsider. Vægtning: 15 ECTS. Stk. 5. Litteratur- og informationssøgning (3. og 4. semesters prøve) Den studerende skal demonstrere evne til at gennemføre en systematisk litteratursøgning på grundlag af bibliografiske værker og elektroniske bibliografiske hjælpemidler. Desuden skal den studerende dokumentere færdighed i søgning af historisk information i leksikalske værker, håndbøger samt elektroniske informationsbaser. Intern skriftlig prøve, der bedømmes med bestået/ikke bestået. Prøven har form af i alt tre delprøver, fordelt over 3. og 4. semester, der alle besvares individuelt: Delprøve 1 (3. semester) er en skriftlig prøve i litteratur- og informationssøgning. Delprøve 2 (4. semester) er en skriftlig prøve i opstilling af en litteratursøgningsprofil. Delprøve 3 (4. semester) er en prøve i informationssøgning. Alle delprøver skal bestås, for at den samlede prøve i litteratur- og informationssøgning er bestået. Såfremt en enkelt eller flere delprøver ikke er bestået aflægges kun ny delprøve i disse. Studienævnet fastsætter tidsramme for og omfang af delprøverne. Vægtning: 5 ECTS. Stk. 6. Lange linier i europæisk historie (4. semesters prøve for 2-faglige bachelorstuderende) Den studerende skal demonstrere kendskab til de ældre perioders generelle samfundsforhold samt indblik i de overordnede forandringer, som de europæiske samfund har gennemgået fra oldtiden til ca Desuden skal de studerende kunne redegøre for overordnede historiske forklaringer på væsentlige samfundsmæssige forandringer fra oldtiden til ca

13 13 Som fællespensum opgives litteratur af et omfang på ca. 600 s. Intern skriftlig prøve, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Prøven er en bunden hjemmeopgave, der besvares individuelt. Til prøven gives 48 timer. Besvarelsen må ikke overstige 10 normalsider. Vægtning: 5 ECTS. 18. Den 1-faglige Bacheloruddannelses 3. studieår Projektenhed C. Periode efter 1789 (5. eller 6. semester) Den studerende skal kunne behandle relevante problemstillinger indenfor moderne historie samt kunne sætte disse ind i en bredere historisk sammenhæng. Desuden skal den studerende inden for projektrapportens særligt studerede emne kunne dokumentere kritisk stillingtagen til de vigtigste forskningssynspunkter samt færdighed i kritisk behandling af kildemæssige problemstillinger. Der opgives et fælles pensum på sider til belysning af periodens generelle udviklingstræk. Ved aflæggelse af prøve i form af en 7-dages skriftlig prøve opgiver den studerende derudover sider litteratur. Disse opgivelser skal godkendes af faglæreren på det pågældende undervisningsforløb. Studienævnet fastsætter tidsfrist for godkendelse og aflevering af de individuelle litteraturopgivelser. Prøven kan aflægges på to måder. Som mundtlig prøve med udgangspunkt i en udarbejdet projektrapport eller som en 7-dages skriftlig prøve. Begge typer evalueres eksternt og bedømmes efter 13-skalaen. Mundtlig prøve: Prøven foregår som en diskussion mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i projektrapporten og omfatter såvel det heri behandlede tema som projektenhedens overordnede tema. Jvf. 16 stk. 9. En individuel projektrapport må ikke overstige 25 normalsider inkl. noter og litteraturliste. For gruppeopgaver må sidetallet ikke overstige 20 normalsider per studerende inkl. noter og litteraturliste. Skriftlig, bunden 7-dages prøve: Prøven stilles af faglæreren inden for den samlede opgivne litteratur og besvares individuelt. Besvarelsen må ikke overstige 15 normalsider inkl. noter og litteraturliste. Studienævnet afgør inden påbegyndelse af semestret hvilken prøveform der skal benyttes. Vægtning: 15 ECTS.

14 14 Stk. 2. Projektenhed D. Periode før 1789 (5. eller 6. semester) Den studerende skal kunne behandle relevante problemstillinger indenfor ældre samfunds historie samt kunne sætte disse ind i en bredere historisk sammenhæng. Desuden skal den studerende indenfor projektrapportens særligt studerede emne kunne dokumentere kritisk stillingtagen til de vigtigste forskningssynspunkter samt færdighed i kritisk vurdering af udvalgte kildemæssige problemstillinger. Der opgives et fælles pensum på sider til belysning af periodens generelle udviklingstræk. Ved aflæggelse af prøve i form af en 7-dages prøve opgiver den studerende derudover sider yderligere litteratur. Disse opgivelser skal godkendes af faglæreren på det pågældende undervisningsforløb. Studienævnet fastsætter tidsfrist for aflevering og godkendelse af de individuelle litteraturopgivelser. Prøven kan aflægges på to måder. Som mundtlig prøve med udgangspunkt i en udarbejdet projektrapport eller som en 7-dages skriftlig prøve. Begge typer evalueres eksternt og bedømmes efter 13-skalaen. Mundtlig prøve: Prøven foregår som en diskussion mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i projektrapporten og omfatter såvel det heri behandlede tema som projektenhedens overordnede tema. Jvf. 16 stk. 9. En individuel projektrapport må ikke overstige 25 normalsider inkl. noter og litteraturliste. For gruppeopgaver må sidetallet ikke overstige 20 normalsider per studerende inkl. noter og litteraturliste. Skriftlig, bunden 7-dages prøve: Prøven stilles af faglæreren inden for den samlede opgivne litteratur og besvares individuelt. Besvarelsen må ikke overstige 15 normalsider inkl. noter og litteraturliste. Studienævnet afgør inden påbegyndelse af semestret, hvilken prøveform, der skal benyttes. Vægtning: 15 ECTS. Stk. 3. Lange linjer i europæisk historie. Den 1-faglige Bacheloruddannelse (5. semesters prøve) Den studerende skal demonstrere kendskab til de enkelte perioders generelle samfundsforhold samt indblik i de overordnede forandringer, som de europæiske samfund har gennemgået fra oldtiden og frem til i dag. Desuden skal de studerende kunne redegøre for overordnede historiske forklaringer på væsentlige samfundsmæssige forandringer.

15 15 Som fællespensum opgives litteratur af et omfang på 1200 s. Intern skriftlig prøve, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Prøven er en bunden hjemmeopgave, der besvares individuelt. Til besvarelsen gives 48 timer. Besvarelsen må ikke overstige 10 normalsider. Vægtning: 10 ECTS. Stk. 4. Lange linjer i ikke europæiske samfunds- og kulturkredses historie (5. semesters prøve) Den studerende skal demonstrere indsigt i væsentlige strukturelle forhold og udviklingstræk, der karakteriserer ikke-europæiske samfunds og kulturkredses historie. Som fællespensum opgives litteratur af et omfang på sider. Intern skriftlig prøve, der bedømmes med bestået/ikke bestået. Prøven er en bunden hjemmeopgave, der besvares individuelt. Til besvarelsen gives 48 timer. Besvarelsen må ikke overstige 10 normalsider. Vægtning: 5 ECTS. Stk. 5. Arkivkundskab (5. semesters prøve) Den studerende skal kunne demonstrere indsigt i principperne for arkivanvendelse i historiske problemstillinger. Desuden skal den studerende kunne dokumentere indsigt i arkivers samfundsmæssige funktion og betydning. Intern prøve der bedømmes med bestået/ikke bestået. Prøven aflægges gennem aktiv deltagelse i undervisningen. Studienævnet fastsætter kriterier for aktiv deltagelse. Såfremt den aktive deltagelse ikke kan godkendes, kan den studerende indskrive sig til en intern skriftlig prøve. Vægtning: 5 ECTS. Stk. 6. Historieteori (6. semesters prøve) Den studerende skal demonstrere indsigt i de vigtigste videnskabsteoretiske retninger, der siden 1700-tallet har øvet indflydelse på dansk/nordisk og europæisk historieforskning. Som fælles pensum opgives litteratur af et omfang på ca sider. Intern skriftlig bunden 7-dages prøve, der besvares individuelt. Besvarelsen bedømmes efter 13-skalaen. Prøven tager udgangspunkt i det fælles pensum og eventuelt i supplerende materi-

16 16 ale, der vedlægges opgaveformuleringen. Besvarelsen må ikke overstige 15 normalsider. Vægtning: 15 ECTS. Kapitel 7 Andre bestemmelser 19. Dispensationsbestemmelser Studienævnet kan dispensere fra de bestemmelser i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen (studienævnet). 20. Vedtagelse og ikrafttræden Studieordningen for Bacheloruddannelsen i historie er vedtaget af Studienævnet for Historie d. 22. august 2001 og af Det samfundsvidenskabelige Fakultetsråd d.... og træder i kraft per 1. september Studieordningen er gældende for studerende, der har påbegyndt historieuddannelsen ved Aalborg Universitet fra september 2000.