Næstved Kommunes skolevæsen. Kvalitetsrapport

Transkript

1 Næstved Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport 2015

2 Indhold 1. Indledning Sammenfattende helhedsvurdering Udfordringer på området Mål og resultatmål Nationalt og kommunalt fastsatte mål og resultatmål Resultatoplysninger Karakterer ved folkeskolens 9. klasseprøver Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Andel elever med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Nationale test Understøttende undervisning, faglig fordybelse og åben skole Skolernes vurderinger Elevfravær Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse Obligatorisk trivselsmåling Inklusion Klager til Klagenævnet for Specialundervisning Kompetencedækning Vurdering af de enkelte skoler

3 1. Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Kvalitetsrapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet. I Næstved Kommune er der for perioden vedtaget en skolepolitik, som beskriver de kommunale visioner for udviklingen af skolevæsenet, og hvordan arbejdet for at nå de nationale målsætninger implementeres i skolernes hverdag. Kvalitetsrapporten indeholder de resultater, der ligger til grund for vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og af den enkelte skole. Herudover indeholder rapporten selve vurderingerne af niveauet samt en beskrivelse af de udfordringer, der er på området. I vurderingen af den enkelte skole er det beskrevet hvilke indsatser, som skolen skal arbejde specielt med det kommende år. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter. Bekendtgørelsen åbner mulighed for, at kommunen kan beslutte, at kvalitetsrapporten skal indeholde yderligere oplysninger end dem, der er krævet i bekendtgørelsen. I Næstved Kommune har Børne-og Skoleudvalget besluttet, at følgende yderligere oplysninger skal indgå: Skolernes vurdering af effekten for elevernes læring og trivsel af den understøttende undervisning, herunder lektiestøtte og faglig fordybelse samt motion og bevægelse Skolernes vurdering af effekten for elevernes læring af arbejdet med den åbne skole Derudover er opgørelse af elevfravær medtaget i kvalitetsrapporten, da det er et politikområdemål for skoleåret 2014/15, at skolerne skal arbejde med at fremme elevernes fremmøde. Hvor ikke andet er oplyst, er tal og grafer i kvalitetsrapporten trukket i Undervisningsministeriets Ledelsesinformationsystem (LIS), som bygger på de oplysninger, som skolerne selv indberetter via deres administrative systemer. Det er obligatorisk at anvende oplysningerne i LIS til kvalitetsrapporten. Hvor ikke andet er oplyst, gælder tallene folkeskolernes elever i almen- og specialklasser. 1

4 2. Sammenfattende helhedsvurdering Denne vurdering er foretaget på baggrund af data fra Undervisningsministeriets Ledelsesinformationssystem samt fra Center for Uddannelses feedbacksamtaler med skolerne. Disse samtaler tager udgangspunkt i data om skolernes resultater, og skolernes vurdering af deres indsatsers effekt for elvernes læring og trivsel. Næstved Kommunes skolevæsen har siden 2012 arbejdet ud fra en fælles skoleudviklingsmodel. Det har blandt andet medført, at folkeskolereformen, der trådte i kraft august 2014, er indført med et tilfredsstillende resultat. Alle parter er dog enige om, at det kræver flere år at opnå det fulde udbytte af reformens mange muligheder, ligesom det faglige løft først på lidt længere sigt vil kunne måles på test- og prøveresultater. Skolevæsenet i Næstved er inde i en meget positiv udvikling vedr. anvendelsen af IT i undervisningen, og lærernes og elevernes motivation er rigtig god. Om kvalitet i kerneydelsen og faglige niveau kan det konkluderes: At afgangsprøverne viser, at de fleste skoler præsterer inden for det forventelige, når der er korrigeret for den socioøkonomiske reference. En skole overpræsterer men tre skole underpræsterer signifikant. Dette er en forringelse i forhold til sidste skoleår, hvor kun en skole underpræsterede signifikant. At de faglige resultater dækker over store forskelle mellem skolerne At andelen af elever, der opnår mindst karakteren 2 ved afgangsprøverne fortsat ligger på ca. 87 %. Det er 3,8 % under landsgennemsnittet, som er steget fra 88,4 til 91,1 % At der fortsat skal være fokus på at forberede eleverne endnu bedre til valg af ungdomsuddannelse, så de i højere grad kan gennemføre uddannelsen At skolerne har en udfordring i forhold til at få den understøttende undervisning til reelt at være understøttende i forhold til den faglige undervisning At der er behov for kompetenceudvikling i undervisningsfag, og at skolerne skal have fokus på i endnu højere grad at planlægge ud fra de undervisningskompetencer, som lærerne har En stor del af skolerne skal arbejde med at øge elevernes fremmøde, hvilket også er et politisk besluttet indsatsområde for skoleåret 2014/2015. Med til vurderingen hører, at lærerne i Næstved Kommune har landets højeste undervisningsforpligtigelse, hvilket kan have påvirket deres forberedelse af undervisningen. Vurderingen af det samlede skolevæsen og af de enkelte skoler kunne give anledning til, at der skulle udarbejdes specielle handleplaner for Borup Ris Skolen, men set i lyset af, at der er besluttet en omorganisering af skolerne, hvor Borup Ris Skolen sammenlægges med Lille Næstved skole, som er den bedst præsterende skole, har Center for Uddannelse vurderet, at der ikke udarbejdes en speciel handleplan for Borup Ris Skolen for skoleåret 2016/2017. Center for Uddannelse vil i stedet iværksætte en målrette indsats for elevernes læring i foråret 2016 sammen med skolen nuværende ledelse, så skolen er bedre faglig forberedt til sammenlægningen. 2

5 2.1 Udfordringer på området Center for Uddannelse og skolerne har frem til 2020 en overordnet 5-målsplan for kvalitetsudvikling og drift af hele skolevæsenet. Planen understøttes af den ændrede organisering af skolevæsenet, samt af en igangsat proces med udgangspunkt i øget sammenhængskraft, synergi og holdånd. Der vil være særlig fokus på at tage ansvar for det samlede skolevæsen og for de tværkommunale interesser. Fortsat implementering af folkeskolereformen Folkeskolereformen, skolepolitikken, Mærk Næstved-visionen og direktionens strategiplan har stort fokus på et fagligt løft, der sætter de unge i stand til at gennemføre folkeskolen med større fagligt og personligt udbytte, så eleverne bliver bedre forberedt til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Folkeskolereformen er indført med et tilfredsstillende resultat. Reformens tværgående emner; sproglig udvikling, it og medier, innovation og entreprenørskab samt åben skole skal understøtte positiv undervisningseffekt, inklusion, trivsel og brobygning. De tværgående emners bidrag til udviklingen af nye undervisningsformer og en mere varieret skoledag er udfordret af en stor undervisningsandel af lærernes arbejdstid og dermed mindre tid til forberedelse og møder. Den nye digitale platform, Min Uddannelse, der skal medvirke til at effektivisere lærernes forberedelse og efterbehandling af undervisningen er i Næstveds skolevæsen obligatorisk fra 1. august Allerede nu er alle skoler begyndt at arbejde med Min Uddannelse. Når denne platform er helt udviklet, vil det kunne medvirke til både kvalitetsløft og effektivisering. Kompetenceudvikling I forbindelse med folkeskolereformen skal der gennemføres et kompetenceløft af såvel ledelserne som de pædagogiske medarbejdere, herunder specifikt fuld dækning af undervisningsfagskompetence for lærerne i Kompetenceudviklingsplanen skal opdateres og der skal planlægges uddannelsesforløb, hvilket både er en økonomisk og planlægningsmæssig udfordring. Der ønskes kompetenceudvikling på yderligere tre områder; klasseledelse, målstyret undervisning og inkluderende/differentieret undervisning gennem aktionslæring. Centeret for Uddannelse har sendt en omfattende ansøgning til A.P. Møller-fonden, og hvis denne imødekommes tilpasses målet herefter. Inklusion Inklusion har været og er fortsat, men i mindre grad, en væsentlig udfordring både i forhold til kultur, pædagogiske og didaktiske kompetencer, fysiske faciliteter og ikke mindst økonomi. Uddannelse af 50 inklusionslærere i skoleåret 2013/14 har allerede stor betydning for den generelle inklusion på skolerne. Desuden indgår Center for Uddannelse i et tæt samarbejde med såvel Center for Dagtilbud som Center for Børn og Unge. Flere unge i uddannelse og job For at leve op til formålet om flere unge i uddannelse og job, skal der skabes resultater for og med den unge. Næstved Kommune skal understøtte, at den unge: 1. har optimale betingelser for at komme i videre uddannelse 2. vælger den rigtige ungdomsuddannelse første gang og gennemfører uddannelsen 3

6 3. kommer i uddannelse eller job, hvis han/hun er blevet ledig En forudsætning for at skabe resultater for de unge er, at samarbejdet om en koordineret og helhedsorienteret indsats bliver endnu bedre. Det gælder såvel internt i kommunen som med alle de aktører, der findes på ungeområdet. Sikre økonomisk ansvarlighed og stabilitet Både skoleledelserne og Center for Uddannelse har betydelig fokus på udviklingen i skolernes økonomi, idet denne er udfordret af en lang række forhold. Udfordringerne er først og fremmest fald i antal elever, lave klassekoefficienter samt for nogle skolers vedkommende manglende kompetencer til at løse opgaven. Dette mål vil fremadrettet understøttes af den nye organisering, samt af forebyggende og målrettet konsulentbistand fra Center for Uddannelse. Implementering af digitaliseringsstrategi Der er vedtaget en digitaliseringsstrategi, som skal udbredes og gøres kendt blandt alle pædagogiske medarbejdere på skolerne og blandt elever og forældre. Skolevæsenet i Næstved er inde i en meget positiv udvikling vedrørende anvendelsen af IT i undervisningen. Lærernes og elevernes motivation er god, men andelen af PC er pr. elev vil fortsat være under et vist pres, selv om der vedtaget et ambitiøst budget for udvidelse antallet af PC er til 2:1. Behovet for fuldstændig digitalisering af undervisningen, hvor alle elever hele tiden har adgang til en PC eller tablet, er helt nødvendig for effektivisering og kvalitetsløft. Der skal derfor sættes fokus på, at eleverne kan medbringe egne computere og tablets. Der skal desuden arbejdes med at kende effekten af digitalisering og brug af digitale værktøjer både i forhold til elevernes læring og effektivisering af lærernes og pædagogernes forberedelsestid. Kvalitet, faglighed, trivsel og bæredygtige skoler Næstved Kommunes skoler er udfordret på faglig performance. En forbedret undervisningseffekt, dvs. at skolerne performer over det forventede i de gennemsnitlige karakterer, korrigeret for elevernes socioøkonomiske baggrunde, er et af de ambitiøse mål. Lærernes høje undervisningsforpligtigelse er tillige en barriere for at øge den faglige performance. Det bør bemærkes, at de besluttede strukturelle omlægninger af skoleområdet kan risikere, at påvirke APV-resultaterne negativt på kort sigt. Center for Uddannelse og skoleledelserne vil arbejde for, at strukturændringer gennemføres med fuld åbenhed og med meget høj grad af information og involvering, således at negative effekter på det psykiske arbejdsmiljø undgås. 3. Mål og resultatmål Med folkeskolereformens hensigt om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau og er derfor også retningsgivende for arbejdet for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i folkeskolen opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. 4

7 3.1 Nationalt og kommunalt fastsatte mål og resultatmål De overordnede mål i folkeskolereformen: Folkeskoler skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til trivsel i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Resultatmål: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Eleverne skal på sigt kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse Gennemsnittet af elevernes karakterer i de obligatoriske afgangsprøver skal stige år for år Alle elever forlader folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Folkeskolen skal ruste eleverne således, at mindst 95 pct. af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse Politikområdemål: Implementering af folkeskolereformen At fremme elevernes fremmøde Næstved Kommunes vision for skoleudvikling: Alle elever skal bevare lysten og motivationen for at lære nyt Eleverne skal bruge deres viden om, hvad de kan, og hvordan de lærer bedst for at blive så dygtige som muligt Viden om elevernes læring og fremskridt skal bidrage til, at alle kan lykkes med en ungdomsuddannelse 4. Resultatoplysninger Alle resultatoplysninger er hentet fra Undervisningsministeriets Ledelsesinformationssystem (LIS). LIS er en del af Undervisningsministeriets datavarehus på uddannelsesområdet. LIS indeholder tal for en række indikatorer for folkeskoleområdet. Det primære formål med LIS er at understøtte kommunernes arbejde med kvalitetsrapporten. I LIS findes alle de indikatorer, som er obligatoriske i kvalitetsrapporten. 4.1 Karakterer ved folkeskolens 9. klasseprøver Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Sammenfatning: Resultaterne i de bundne prøver har i den sidste treårige periode ligget under landsgennemsnittet, som har været henholdsvis 6,7 6,7 og 7,0. Det ses af graferne, at der er store forskelle skolerne imellem. I tallene indgår også resultaterne af prøverne i skolernes specialklasser. Ikke alle skoler har specialklasser, og 5

8 antallet af specialelever varierer fra skole til skole. Dette kan være med til at give den store forskel. I forhold til karaktergennemsnittet i dansk og matematik ligger skolernes resultater også her under landsgennemsnittet. De to foregående skoleår lå karaktergennemsnittet 0,1 til 0,3 karakter under landsgennemsnittet i skoleåret 2014/2015 var det 0,5 i dansk og 0,6 i matematik. Alt i alt har skolerne samlet set i 2014/2015 præsteret dårligere resultater i afgangsprøverne end de to foregående skoleår. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse Data er uden socioøkonomisk reference 6

9 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse /2015 Data er uden socioøkonomisk reference 7

10 Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt prøve i mindst 1 af prøverne i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Data er uden socioøkonomisk reference Karaktergennemsnit i dansk pr. skole, 9. klasse 2014/2015 Data er uden socioøkonomisk reference 8

11 Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt prøve mindst 1 en af prøverne i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Data er uden socioøkonomisk reference Karaktergennemsnit i matematik pr. skole, 9. klasse 2014/2015 Data er uden socioøkonomisk reference 9

12 4.2 Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et forventeligt fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere eller lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, det betyder, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold, og at forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, hvor der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Sammenfatning: Det ses af tabellerne, at de fleste skolerne præsterer inden for det, der forventes ud fra elevernes sociale baggrund. Tallene i tabellen er skolernes gennemsnit for alle bundne prøvefag. Der kan således være signifikante forskelle på enkelte fag på den enkelte skole. Forvaltningen følger resultaterne for de enkelte fag og drøfter dette med skolerne ved den årlige feedbacksamtale. Samlet set viser den socioøkonomiske reference, at set over den treårig periode 2012/ /2015 er der fire skoler, der præsterer signifikant anderledes end forventet ud fra deres elevers sociale baggrund. Lille Næstved Skole præsterer over det forventede og Borup Ris Skolen, Kalbyrisskolen og Sjølundsskolen præsterer under. 10

13 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse Skole Karak t ergennem - s nit Sk o leår Sk o leår Sk o leår 2014/ / / 2013 So c io ø k. ref erenc e F o rs k el Karak t ergennem - s nit So c io ø k. ref erenc e F o rs k el Karak t ergennem - s nit So c io ø k. ref erenc e B o rup R is Sk o len 4,7 5,8-1,1* 6,0 6,6-0,6* 5,5 5,8-0,3 F o rs k el F lads ås k o len 6,8 6,5 0,3 6,4 6,5-0,1 6,6 6,7-0,1 H erluf m agle Sk o le 6,2 6,5-0,3 6,1 6,5-0,4 6,1 6,1 0,0 H o lm egaards k o len 6,0 6,4-0,4 6,3 6,4-0,1 6,8 6,5 0,3 H o ls t ed Sk o le 6,9 7,0-0,1 7,6 7,2 0,4 7,6 7,3 0,3 Kalbyris s k o len 6,4 7,1-0,7* 5,9 6,4-0,5 6,3 6,5-0,2 Kildem ark s k o len 7,3 6,9 0,4 5,9 5,8 0,1 5,8 6,0-0,2 Ko rs k ildes k o len 6,8 6,5 0,3 6,0 6,1-0,1 6,4 6,2 0,2 Lille N æs t v ed Sk o le 8,1 7,4 0,7* 7,3 7,0 0,3 7,5 7,0 0,5* Lundebak k es k o len 6,4 6,5-0,1 5,8 5,9-0,1 6,9 6,4 0,5 Sc t J ø rgens Sk o le 6,4 6,2 0,2 6,8 6,7 0,1 6,0 6,3-0,3 Sjø lunds s k o len 5,9 6,5-0,6* 6,4 6,6-0,2 5,9 6,2-0,3 Sus ålandet s Sk o le 6,7 6,8-0,1 6,0 6,2-0,2 6,5 6,6-0,1 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse Sk o leår Skole Karak t ergennem -s nit 2012/ / 2015 So c io ø k. ref erenc e F o rs k el B o rup R is Sk o len 5,5 6,4-0,9* F lads ås k o len 6,6 6,6 0,0 H erluf m agle Sk o le 6,2 6,5-0,3 H o lm egaards k o len 6,4 6,5-0,1 H o ls t ed Sk o le 7,3 7,2 0,1 Kalbyris s k o len 6,2 6,8-0,6* Kildem ark s k o len 6,4 6,2 0,2 Ko rs k ildes k o len 6,5 6,3 0,2 Lille N æs t v ed Sk o le 7,7 7,1 0,6* Lundebak k es k o len 6,4 6,2 0,2 Sc t J ø rgens Sk o le 6,4 6,5-0,1 Sjø lunds s k o len 6,0 6,4-0,4* Sus ålandet s Sk o le 6,5 6,7-0,2 11

14 4.3 Andel elever med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. For hver elev er der beregnet et karaktergennemsnit af prøverne i dansk (læsning, retskrivning, mundtlig og skriftlig) og et karaktergennemsnit i matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning). Der indgår ikke standpunktskarakterer i beregningerne. Kun elever, der har aflagt alle prøverne i faget, får beregnet et gennemsnit i faget. Sammenfatning: Tabellerne viser, at resultatet for Næstved Kommunes skoler fortsat ligger under landsgennemsnittet. Tallene viser, at andelen af elever i Næstved der fik mindst 2 i dansk og matematik lå ca. 1,3 % under landsgennemsnittet. For skoleåret 2014/2015 er det tal steget til 3,8 % hvilket skyldes, at landsgennemsnittet er steget. Det betyder, at det i mindre grad er lykkedes for elever i Næstved at opnå karakteren 2 end i de øvrige kommuner. Der forestår således stadig et fokuseret arbejde på skolerne for at sikre, at endnu flere elever bliver uddannelsesparate, når adgangskravet til en erhvervsuddannelser er mindst karakteren 2 i dansk og matematik, og den nationale målsætning er, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Vejlederreform understøtter dette arbejde, idet uddannelsesparathedsvurderingen nu er lagt i 8. klasse. Samtidig har Næstved Kommune fra august 2015 iværksat et 3-årigt forsøg med karaktergivning fra 7. klasse for at skærpe elevernes, forældrenes og lærernes opmærksomhed på de faglige krav. Det giver skolerne 2½ år sammen med elever og forældre til at målrette indsatsen med den enkelte elev, så eleven kan honorere adgangskravet. Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse 12

15 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse Skoleår Næstved Andel hele landet Forskel Næstved/ hele landet 2012/ ,6% 88,8% 1,3% 2013/ ,1% 88,4% 1,4% 2014/ ,6% 91,4% 3,8% Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse 4.4 Nationale test Resultaterne fra de obligatoriske nationale test skal indgå i kvalitetsrapportens samlede vurdering af skolernes faglige niveau. De konkrete resultater må ikke gengives, da testresultaterne er fortrolige, jf. folkeskoleloven 55 b. Det må dog gerne fremgå, om de kommunale og nationale resultatmål er indfriet eller ej, og om det kommunale gennemsnit er højere eller lavere end foregående år, så vidt formuleringerne ikke kan bruges til at rangordne skoler eller kommuner. De nationale test gennemføres som led i den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Skolerne og forvaltningen anvender testresultaterne i arbejdet med at styrke kvaliteten i undervisningen. 13

16 De nationale og kommunale mål er: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Der findes ti obligatoriske nationale test. Oversigten viser på hvilke klassetrin og i hvilke fag, testene skal gennemføres. Klassetrin Fag Dansk, læsning Matematik Engelsk Geografi Biologi Fysik/Kemi 2. kl. 3. kl. 4. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. x x x x x x x x x x De nationale test i forhold til målene i læsning og matematik: De kommunale resultater dækker over store forskelle skolerne imellem. Det kan konstateres, at der endnu er et stykke vej til, at mindst 80 % af eleverne i Næstved Kommune kan betegnes som gode til at læse og regne i de nationale test. Læsning i 8. klasse ligger tættest på målet. På målet om, at andelen der scorer højest stiger år for år, og andelen der scorer lavest falder år for år i læsning og matematik, kan nedenstående konstateres, når der ses over de seneste tre år: I læsning på 2. klassetrin er andelen af de bedste læsere faldet og andelen af de svageste læsere er stabilt I læsning på 4. klassetrin er andelen af de bedste læsere stabilt og andelen af de svageste læsere er steget I læsning på 6. klassetrin er andelen af de bedste læsere faldet markant og andelen af de svageste læsere er stabilt I læsning på 8. klassetrin er andelen af de bedste læsere faldet og andelen af de svageste læsere er steget I matematik på 3. klassetrin er andelen af de dygtigste elever stabilt og andelen af de svageste elever er faldet I matematik på 6. klassetrin er andelen af de dygtigste elever stabilt og andelen af de svageste elever er stabilt De konkrete resultater er underlagt fortrolighed og må derfor ikke offentliggøres, men vil blive politisk behandlet i en særskilt sag. 14

17 5. Understøttende undervisning, faglig fordybelse og åben skole Som en yderligere oplysning har Børne- og Skoleudvalget besluttet, at skolernes vurdering af effekten for elevernes læring og trivsel af den understøttende undervisning, herunder lektiestøtte og faglig fordybelse samt motion og bevægelse skal indgå i kvalitetsrapporten. Desuden har Børne- og Skoleudvalget besluttet, at skolernes vurdering af effekten for elevernes læring af arbejdet med den åbne skole skal indgå i kvalitetsrapporten. 5.1 Skolernes vurderinger Borup Ris Skolen: Vi har på nuværende tidspunkt ingen viden om effekt af elevernes læring og trivsel med baggrund i den understøttende undervisning. Borup Ris Skolen ser mange mulige udviklingstiltag generelt på læring og trivsel, men dette skal alt sammen ses i sammenhæng med de obligatoriske fag og den understøttende undervisning. Fladsåskolen: Det er på nuværende tidspunkt for usikkert at vurdere en egentlig effekt, men vi ser tegn på, at motion og bevægelse har en effekt især i indskolingen. På mellemtrinnet og i udskolingen ser vi i de fleste klasser tegn på, at lektiestøtten, faglig fordybelse og motion og bevægelse har effekt på trivsel og motivation, men kan vi ikke på nuværende tidspunkt se en faglig effekt i testresultater. Åben skole: I indskolingen og på mellemtrinnet har arbejdet med den åbne skole haft både en faglig samt trivselsmæssig effekt, men ingen synlig effekt i testresultater. På alle linjer i udskolingen arbejdes der med åben skole, men i forskellig grad. Det forventes, at der tidligst ved FP9 i juni 2016 vil kunne ses faglig effekt af arbejdet. Det vil være muligt at begynde at kunne påvise effekt af læringen på linjerne og inddragelsen af åben skole, da eleverne deltager på forskellige linjer, og det derfor forventes, at deres udbytte af åben skole vil have en afsmittende effekt og kunne ses på specifikke fagområder. Herlufmagle Skole: Især understøttende undervisning har givet god effekt på trivsel og social udvikling hos eleverne i indskoling og på mellemtrinnet. Dette ses bl.a. på elevernes sociale kompetencer og på deres evne til selv at udvikle positive spilleregler for leg og samvær. Det opleves at have positiv effekt på indlæring af læsning og sproglig læring, samt på indlæring af de basale elementer i matematik. Understøttende undervisning opleves som noget, der bidrager til at give et afbræk i skoledagen, så den ikke opleves som én lang række af almindelige undervisningsfag. Understøttende undervisning kan give bedre muligheder for faglig fordybelse, men dette afhænger meget af om læreren også har en større mængde andre fag i klassen. Det har ikke været muligt at sige noget konkret om læringsudbyttet af den åbne skole. Holmegaardskolen: Vi ser den største effekt og sammenhæng i hverdagen, hvor det er klassens lærere/pædagoger, der underviser eleverne i understøttende undervisning (UU) og lektiehjælp. Bevægelse lægges i UU timerne. Vi tilstræber, at bevægelsen i fagtimerne knyttes til læring og ikke primært som bevægelse for bevægelsens skyld. UU bruges i de ældste klasser meget til fagfaglig undervisning. Vi ser, at det er i de mindre klasser, at bevægelsen bruges som aktivitetsskifte for at skærpe koncentrationen. Åbne skole: gode input og forløb, som gør læringen nærværende og meningsfuldt. Holsted Skole: Fordybelsesbåndet sikrer opgaver med et fag og tværfagligt indhold, der styrker elevernes læringsparathed og sociale kompetencer. Der gives tid til at afprøve og 15

18 træne de færdigheder og kompetencer, de tilegner sig i undervisningen. Der ydes kvalificeret støtte undervisning i specielt dansk og matematik. Lektiecafeen opleves positiv af både ansatte og elever i indskolingen og mellemtrinnet. I udskolingen arbejdes der forsat på at finde den form, som bedst muligt understøtter de arbejdsformer, eleverne har. Samtlige årgange har indtænkt den åbne skole i elevernes læringsproces. Dette har bidraget til variation og differentiering i skoledagen, så den enkelte elevs faglige niveau udfordres. Den åbne skole vurderes positivt som et værktøj til at understøtte elevernes læringsproces, som tager udgangspunkt i folkeskolens formål og fagenes mål. Skolen har i mange år arbejdet med Den åbne skole. Der er dog med reformen kommet et større fokus. Hyllinge Skole: Effekt af morgensang: Dette styrker den sociale kapital, øger elevernes tryghed og fællesskabsfølelse, lærer dem disciplin, opøver koncentrationsevnen og sociale færdigheder i store forsamlinger. Giver ejerskab til skolen. Viser sig i Trivselsundersøgelse og Brugertilfredshedsundersøgelse. Effekt lektiestøtte: Eleverne møder forberedt til undervisningen, hvilket på sigt øger deres faglige niveau. Effekt af ekstra idræt: Motion og bevægelse styrker kroppen, konditionen, koncentrationen og dermed evnen til læring. Effekt af åben skole: Eleverne bliver præsenteret for en bred vifte af idrætsgrene og kulturelle tilbud, hvilket øger deres erfaringsgrundlag. Kalbyrisskolen: Skolen har ikke datamateriale, der påviser læringseffekt af understøttende undervisning. På baggrund af forældrebrugerundersøgelsen fra juni 2015 har vi konkluderet, at forældrene var mindst tilfredse med skolens indsatser omkring motion og bevægelse, lektier og faglig fordybelse og inddrage omverdenen. Det er kun % af forældrene, der er tilfredse eller meget tilfredse med disse indsatser. Derfor har vi i 15/16 lagt et større fokus her. Specifikt omkring skolens sejlskole på 6. og 7. årgang (almen) og 9. årgang (special) har vi dog fået stor forældreros i 14/15. Åben Skole: Vi har ikke datamateriale, der påviser elevernes læring. Vores egne observationer er, at koblingen mellem innovation og entreprenørskab har fungeret godt i forbindelse med åben skole. Ligeledes har skolen i 14/15 haft succes med at producere bl.a. udsmykning af skolens hal i samarbejde med ungdomsskolen og en bog i samarbejde med talentskolen. Karrebæk Skole: Skolen havde sidste skoleår et projekt hvor 3. til 6. klasse var ude på en ugentlig Løb og lær tur. Løbeturen var på 3 kilometer og blev gennemført i al slags vejr. Efter løbeturen skulle børnene læse. Der skete en mærkbar udvikling af elevernes kondition i løbet af året. Den åbne skole: Vi har i år erstattet de ugentlige løbeture med et Udeskoleprojekt i tæt samarbejde med Smakken og Fjordhuset. Projektet har positiv betydning for elevernes læring og lærerne får meget ny viden om elevernes læring. Kildemarkskolen: Den understøttende undervisning delt ud på et 25 minutters bånd om morgenen, hvor eleverne arbejder selvstændigt med grundkompetencer i dansk og matematik. Derudover har vi deciderede USU timer på 1. og 2. årgang, som varetages af pædagoger, her er det arbejdet med elevernes sociale kompetencer som er i fokus. Den faglige fordybelse/lektiehjælp er planlagt med 1 voksen til en klasse. Erfaringen er, at eleverne i indskolingen for manges vedkommende er trætte om eftermiddagen, hvor faglig fordybelse ligger. Og derfor er det svært at få et reelt udbytte af det. En del klasser arbejder med 16

19 innovation og entreprenørskab og i den forbindelse samarbejder vi med erhvervslivet. Der rigtig gode erfaringer. Sportsforeninger inviteres ind til at inspirere i forhold til idrætsundervisningen. Derudover benytter vi både sejlskolen og naturskolen fast på hhv. 7. og 6. årgang, hvilket giver gode erfaringer der både kan bruges i den faglige og sociale udvikling. Korskildeskolen: I skoleåret 2014/15 var der to bevægelsesbånd på Korskildeskolen. Bevægelsesbånd for børnehaveklasse til og med 6. årgang og fra 7. årgang til 9. årgang. Bevægelsesbåndene blev varetaget af SFO-personalet, der er uddannet af DGI. Vi har gode erfaringer med bevægelsesbånd, men må også sande, at det har været svært, at nå at få tilstrækkelig faglighed ind i den halve times bevægelse. Specielt i udskolingen, da pædagogerne ikke har haft deres primære arbejdsfunktion i forhold til denne aldersgruppe. Vi oplevede et større engagement hos eleverne, da vi oprettede forskellige bevægelsesaktiviteter, som eleverne frit kunne vælge mellem. Lektiehjælpen i indskolingen blev læst af SFO-personalet, hvor der blev oprettet forskellige lektieværksteder, som eleverne kunne vælge mellem. På mellemtrinnet og i udskolingen blev timerne læst af lærere. På trods af opstartsudfordringer er det skolens opfattelse, at de elever, der valgte lektiehjælpen fik udbytte heraf. Lille Næstved Skole: Skolens vurdering er, at vi med erfaringerne fra det første 1½ år er kommet nærmere på en strategisk og læringsorienteret udmøntning af den understøttende undervisning. Med hensyn til udmøntning af lektiehjælp/faglig fordybelse forventer vi en ændring til kommende skoleår, da lovændringen kom efter skolen var færdig med planlægningen til indeværende skoleår. Det er vores oplevelse at elevernes trivsel er uændret ift inden reformen og at de efter indkøringsudfordringer drager nytte af lektiehjælpen. Effekten af arbejdet med den åbne skole er positivt. Vores elever profiterer af samarbejdet med både Ungdomsskolen og de lokale ungdomsuddannelser. Samarbejdet med de øvrige interessenter er uændret godt i forhold til elevernes læring. Lundebakkeskolen: Understøttende undervisning, lektiestøtte og motion og bevægelse læses både af lærere og pædagoger. Indholdet veksler mellem at læne sig op af klassernes faglige undervisning og egne selvstændige læringsmål. Det opleves, at eleverne er glade for de ofte anderledes undervisningsformer. Derudover styrker det det store fælleskab ved at der jævnligt er inkluderet nogle andre fællesskaber end dem, der er i klassesammenhæng. Samlet set vurderes det, at understøttende undervisning er med til at danne en bred ramme for positive, afvekslende og bredspektret læring. Åben Skole er bredspektret og mangefacetteret. Alle klasser på skolen er en del af den proces med at inddrage omverdenen. Det spændende fra samarbejde med lokale sportsklubber til deltagelse i innovationskonkurrencer. Åben Skoler beriger skolens hverdag med nye oplevelser og udfordringer, som såvel personalet som eleverne har taget godt i mod. Rønnebæk Skole: Skriftlig evaluering, observationer, fotodokumentation og fremlæggelser ved fællessamlinger dokumenterer, af den understøttende undervisning medvirker til øget eller fæstnelse af læring og øget trivsel. Det samme gør sig gældende i forhold til effekten af arbejdet med den åbne skole. Kan blandt andet læses i Grønt Flag rapporten. Motion og bevægelse er skolens permanente indsatsområde, herunder udeskole, og elevernes lave sygefravær kan måske henføres til dette. 17

20 Sct. Jørgens Skole: Vores vurdering af den obligatoriske lektiestøtte/faglig fordybelse er, at den højest har en minimal ændring i elevernes læringsudbytte. Vores vurdering er, at det fortsat er de samme elever, som ikke når at lave deres lektier i lektiestøtten som tidligere. De elever som tidligere havde overskud til at lave lektier hjemme, når fortsat at lave deres lektier i lektiestøtten. Vores vurdering er, at understøttende undervisning, motions og bevægelse og den åbne skole er med til at øge elevernes læringsudbytte. Det skaber motivation, nysgerrighed og læring for langt største parten af eleverne. Sjølundsskolen: Sjølundsskolen har oprettet 8 linjetilbud i den understøttende undervisning. Værksted, Science, Motion & Bevægelse, Kunst-Design & Innovation, Medie, Samtidshistorie, Drama og Internationallinje. Linjerne er etableret i indeværende skoleår, efter at eleverne har haft mulighed for at afprøve alle linjerne, og dermed kvalificere deres valg. I linjerne har der været fokus på at samarbejde med forskellige interessenter, fx flygtningebyen på Kildemarksvej, EUC, forskellige erhvervsvirksomheder, talentcenteret i Sorø etc. Undervisningen har været tilrettelagt, så den underbygger og supplerer den undervisning, der pågår i de almindelige skolefag. Vurderingen er, at den praktisk-fysisk-kreative undervisning har god effekt på læring og trivsel for den enkelte elev. Susålandets Skole: En undersøgelse blandt personalet viser, at 56 % af personalet finder, at understøttende undervisning, herunder lektiehjælp, ikke har betydet en ændring i fht. elevernes læring. 19 % mener, at det har øget elevernes læring. Den resterende del af personalet har svaret, Ved ikke. Skolen vurderer, at effekten af motion og bevægelse er begrænset. Dette skyldes i høj grad manglende data og manglende systematik og ensartethed omkring motion og bevægelse. Ved undersøgelse af hvilken effekt åben skole har haft for elevernes læring, svarer 4%, at det har medført en øget læringseffekt, 25% finder, at det ikke har haft nogen betydning for elevernes læring og resten af respondenterne har svaret Ved ikke. Sydbyskolen: På Sydbyskolen har vi ½ times motion og bevægelse hver dag, varetaget af SFO Pingvinens pædagoger. Vi oplever, at det har en god effekt på eleverne. Vi oplever større koncentration og lyst til at deltage i undervisningen, også når der er lektioner til klokken er 15. I arbejdet med den åbne skole, har vi haft flere forskellige forløb. Vi har haft et forløb i Næstved Golfklub, med besøg i klubben, og instruktion på skolen. Vi har været fokusskole i Fjordhuset, og har deltaget i skoleprojektet der begge dele med den ønskede effekt. 7. Elevfravær Elevernes fremmøde har i flere år været et fokusområde, og for kalenderåret 2014 er det et politikområdemål for Børne- og Skoleudvalget, at skolerne skal arbejde med at fremme elevernes fremmøde. Sammenfatning: Det ses af opgørelsen, at det samlede kommunale gennemsnit er lidt højere end landsgennemsnittet, i 2014/2015 er det 0,7 %. Sammenholdt med skolernes faglige resultater, kan det konkluderes, at der fortsat er behov for at samarbejde med elever og forældrene om elevernes fremmøde. 18

21 Den enkelte skoles tal dækker over meget store forskelle på de forskellige årgange. Der er således oftest et markant større fravær i udskolingen end i indskolingen. Tallene vedrørende lovligt og ulovligt fravær kan ikke entydigt sammenlignes på tværs af skolerne, da bekendtgørelsen på området ikke er entydig. Tolkningen og registreringen af, hvad der er lovligt eller ulovligt fravær, kan derfor variere fra skole til skole. Ved Center for Uddannelses feedbacksamtaler med skolerne, gennemgås elevfraværet årgangsvis, og det fremgår af vurderingen af den enkelte skole, om der er behov for specielt fokus. Center for Uddannelse vægter i drøftelsen med skolerne vigtigheden af elevernes samlede fremmøde. Gennemsnitligt elevfravær over 3 skoleår 19

22 Gennemsnitligt elevfravær, pr. skole 2014/15 Gennemsnitligt elevfravær, pr. skole 2013/14 20

23 Gennemsnitligt elevfravær, pr. skole 2012/13 8. Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse Som en del af regeringens mål om, at 95 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, er der med bekendtgørelsen sat langt større fokus på at følge eleverne efter folkeskolen end tidligere. Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelser og STU. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Sammenfatning: Det kan ses af graferne, at ca. halvdelen af 9. klasseeleverne går direkte i gang med en ungdomsuddannelse, dette er noget mere end på landsplan. Men ser man på, hvordan uddannelsesstatus er for 9. og 10. klasse 9 måneder efter grundskolen, ligger Næstved Kommune lidt under landsgennemsnittet, som var 94,0 %. Og ser man på status efter 15 måneder ligger Næstved Kommune en anelse under landsgennemsnittet. Det er bemærkelsesværdigt, at der sker et stort frafald i ungdomsuddannelserne specielt mellem 9 og 15 måneder. Det betyder, at det gode samarbejde Næstved Kommune har med ungdomsuddannelserne skal have endnu mere fokus på, hvordan man i fællesskab dels kan forberede eleverne til en ungdomsuddannelse, sikre at eleverne vælger den uddannelse, der er rigtig for dem og dels, hvordan de kan fastholdes i uddannelsen. 21

24 Andel af elever der 3 måneder efter 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole 22

25 Andel elever der 3 måneder efter 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse, pr. ungdomsuddannelse År Ungdomsuddannelse Andel 2012 Gymnasiale uddannelser 33,7% 2012 Erhvervsfaglige uddannelser 10,7% 2013 Gymnasiale uddannelser 38,7% 2013 Erhvervsfaglige uddannelser 9,6% 2014 Gymnasiale uddannelser 42,4% 2014 Erhvervsfaglige uddannelser 10,0% Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter grundskolens 9. og 10. klasse Data for: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Andel af elever der 15 måneder efter 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse 23

26 Andel af 9. klasse årgang der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, stammer fra Undervisningsministeriet profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning under visse antagelser og derfor behæftet med usikkerhed. 9. Obligatorisk trivselsmåling Det fremgår af folkeskolereformen, at elevernes trivsel skal øges. Derfor indføres blandt andet en national trivselsmåling. Trivselsmålingen er obligatorisk for alle klasser fra børnehaveklasse til og med niende klasse inklusiv specialklasser. Fra skoleåret 2015/2016 bliver det obligatorisk at gennemføre en trivselsmåling. Men allerede fra januar til marts 2015 blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse om trivsel på alle skoler med de samme spørgsmål, som der vil være i de obligatoriske målinger fra 2015/2016. Formål Indikatorerne giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at elevernes trivsel skal styrkes. For skolerne kan resultaterne af trivselsmålingen danne grundlag for et systematisk arbejde med elevernes trivsel og undervisningsmiljø på skolen som helhed og i den enkelte klasse. For forvaltningen bliver trivselsmålingen en del af afrapportering på, hvordan det står til med elevernes trivsel på kommunens folkeskoler. Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.). Elever i indskolingen (0.-3. kl.) får 20 mere enkle spørgsmål. Data indsamles én gang om året via en national spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i folkeskolen. Indikatorer beregnes kun for elever i klasse. Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. 24

27 Indikatoren Faglig trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Indikatoren Ro og orden indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Indikatorerne på kommune- og skoleniveau er obligatoriske i kvalitetsrapporten. Sammenfatning: Det er første år der er gennemført de samme trivselsmålinger på alle skoler. Resultatet viser, at skolerne i Næstved ligger på landsgennemsnittet, og at der stort set ikke er variation skolerne i mellem. Interne på den enkelte skoler er der naturligvis forskel klasserne imellem. Den enkelte skole kan trække egne resultater på klasseniveau og ud fra det arbejde med at højne elevernes trivsel. Trivsel gennemsnit - alle indikatorer Indikator Næstved Landsgennemsnit Social trivsel 4,0 4,1 Faglig trivsel Støtte og inspiration i undervisningen Ro og orden 3,7 3,7 3,3 3,3 3,7 3,7 25

28 Social trivsel 26

29 Faglig trivsel 27

30 Støtte og inspiration i undervisningen 28

31 Ro og orden 10. Inklusion Inklusionsgraden beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede elevtal. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Inklusionsgraden beregnes alene på baggrund af elever i kommunale skoler og opgøres i forhold til elevernes bopælskommune. Oplysninger om elevtal og elevernes modtagelse af specialundervisning stammer fra to forskellige registre hos Danmarks Statistik. Det betyder, at der kan være forskel i elevtallet i de forskellige rapporter, hvor der indgår elevtal. Sammenfatning: Tallene viser, at det går langsomt med stødt fremad med inklusionen i Næstved Kommunes skoler. Det ses af grafen og tabellen, at Næstved ligger 2,5 % under landsgennemsnittet. En af forklaringerne kan være, at der i Næstved er mange anbragte børn fra andre kommuner, og en stor del af disse elever går i et specialtilbud. 29

32 Inklusion er et fokusområde som skolerne til stadighed arbejder med. Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning (bopælskommune) Data for: Folkeskoler, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, hele landet Skoleår Andel hele landet Andel Næstved 2012/ ,8% 92,2% 2013/ ,0% 92,3% 2014/ ,2% 92,6% 11. Klager til Klagenævnet for Specialundervisning Der har siden sidste kvalitetsrapport været syv klager til Klagenævnet for specialundervisning. Klagerne har vedrørt seks forskellige skoler. Alle klager har handlet om, at forældre/opholdssted har været uenig i skolens visitation af specialtilbud til eleven. Næstved Kommune (skolerne) har fået medhold i fem af klagerne, forældrene har fået medhold i en klage og en klage er til revurdering. 12. Kompetencedækning Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. 30

33 Sammenfatning: Det fremgår af graferne, at Næstved Kommune ligger nogenlunde på landsgennemsnittet, men at der er behov for en markant efteruddannelsesindsats for at nå op på 100 % undervisningsfagsdækning inden Tallene viser også, at der er stor forskel fagene imellem, hvilket til dels skyldes, at det har været almindeligt i folkeskolen at forsøge at have så få lærere som muligt til at læse fagene i den enkelte klasse. Det har betydet, at det har været - og til en vis grad stadig er almindeligt, at fx dansklæreren også underviser i kristendom, selvom læreren ikke har undervisningsfag i kristendom. Endvidere er der også tale om, at nogle fag bestrides af den samme lærer, så det er en udfordring at få fordelingen af opgaverne på skolen til at gå op. Der forestår således dels en opgave med at fordele opgaverne på skolerne udelukkende ud fra faglige kompetencer, og dels med at efteruddanne lærerne til de undervisningsfag, hvor skolerne mangler kompetencerne. Ligeledes har center for Uddannelse bedt skolerne om at opdatere registreringen af lærernes kompetencer i it-fagsystemerne, når de har været på efteruddannelse. Næstved Kommune har udarbejdet en kompetenceplan for skolevæsenet fra i forhold til skolernes ledelser og det pædagogiske personale. Denne plan vil blive revideret, når Næstved Kommune modtager svar på ansøgningen til A.P. Møller Fonden om de ansøgte midler til kompetenceudvikling. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning 31

34 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag 32

35 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole 33

36 13. Vurdering af de enkelte skoler Center for Uddannelse (CUD) gennemfører i efteråret feedbacksamtaler med skolerne. Formålet med samtalen er at drøfte opfølgning på sidste års vurdering af skolen og resultater af årets arbejde med kerneopgaverne samt skolens foreløbige udmøntning af reformen. Formålet er ligeledes, at CUD får fornyet indsigt i skolens niveau og vilkår med henblik på bedst muligt at kunne vurdere og støtte op om skolens arbejde. Skolelederen, pædagogisk leder og SFO-lederen deltager i samtalen. Derudover kan skolen beslutte, at andre personer deltager. Fra CUD deltager centerchefen og en konsulent. Dagsorden for feedbacksamtalen 1. Vidensbaseret skoleudvikling skolens indsats, vurdering og tilfredshed med resultaterne af arbejdet med kerneopgaven i 2014/15 A. Sprogvurderinger af elever i børnehaveklasser fra september B. Kommunale læsetest i 1. og 3. klasse C. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test D. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år E. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik skal reduceres år for år F. Karaktergennemsnittet af afgangsprøverne skal ligge bedre end forventet og over landsgennemsnittet G. De socioøkonomisk korrigerede afgangsprøveresultater fra 2014 skal vise mindre negativ signifikans H. Skolens bidrag til at andelen af inkluderede elever ligger over 94,5 i Næstved I. Vurdering af uddannelsesparathed i 8. kl. fra december 2014 og til nu J. Procentandelen af elever, der har fået mindst 02 i gennemsnit i henholdsvis dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve K. Overgang til ungdomsuddannelser L. Elevernes trivsel skal øges M. Undervisningsmiljøvurdering N. APV og personalets sygefravær O. Brugertilfredshedsundersøgelse fra maj/juni Resultater af øvrige opfølgningspunkter fra CUD s vurdering af skolen fra Viden om elevernes læringsprogression A. Viden om kvalitative effekter af læringsledelse synlig læring hos elever og hos de professionelle, der i højere grad indsamler og analyserer data om elevernes læringsprogression B. Viden om hvordan skolernes dialogstrukturer i højere grad kommer til at handle om viden og resultater af kerneopgaven C. Viden om læringseffekter af ledelsers og ressourcepersoners feedback og sparring til medarbejdere/kolleger på deres praksis D. Viden om hvordan ledelser sikrer høj implementeringsgrad af ekstern og intern kompetenceudvikling 4. Udmøntning af reformen BSU har ønsket en vurdering af elevernes læringsudbytte af den understøttende undervisning og af den åbne skole. Skolen skal derfor sende resultater og gode eksempler på dette til CUD en uge før feedbacksamtalen 5. Opsummering af aftaler 34