FOREBYGGELSE AF NOSOKOMIELLE URINVEJSINFEKTIONER Forholdsregler ved kortere varende kateterisation (<28dage) og ved brug af ekstern blæredrænage
|
|
- Katrine Madsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INFORMATIONSMATERIALE Den centrale afdeling for sygehushygiejne Statens Seruminstitut FOREBYGGELSE AF NOSOKOMIELLE URINVEJSINFEKTIONER Forholdsregler ved kortere varende kateterisation (<28dage) og ved brug af ekstern blæredrænage Indledning. Urinvejsinfektioner forekommer hyppigst af alle nosokomielle infektioner, idet de udgør 20-40% af de nosokomielle infektioner, der forekommer på akutte sygehuse (1). Prævalensen af urinvejsinfektioner var i en nylig undersøgelse 8% på sygehusene, og halvdelen (4%) var nosokomielle. Tilsvarende prævalenser for plejehjem var 5% og for patienter i hjemmepleje 4% ligeligt fordelt på kvinder og mænd (2). Ikke alle urinvejsinfektioner kan forebygges, men det er en generel opfattelse, at en stor andel af de kateterrelaterede infektioner ved korttids-drænage (< 7 dage) kan undgås ved optimal efterlevelse af hygiejniske principper for forebyggelse (3,4). En tredjedel af urinvejsinfektionerne på sygehusene var kateter-relaterede. Mange af blærekatetrene på sygehuse og i den primære sektor var lagt p.gr. af plejehensyn, eller de var efterladt postoperativt hos tunge patienter. Seruminstituttets retningslinier fra 1982 anbefalede en restriktiv kateterpolitik med intermitterende kateterisationer som et velegnet alternativ til kateter à demeure (KAD) p.gr. af lavere infektionsrisiko (5). Alligevel udgjorde intermitterende kateterisationer i en undersøgelse fra 1992 kun få procent af kateterisationerne på sygehuse og plejehjem, lidt flere i hjemmeplejen (2). Epidemiologi og risikofaktorer. Risikoen for at pådrage sig kateter-relateret urinvejsinfektion afhænger af metoden, varigheden, alder, køn samt disponerende faktorer hos patienten. De rapporterede hyppigheder af bakteriuri varierer meget, fra 1-5% ved en enkelt kateterisation, 10-30% ved kort-tids kateterisation (3-4 dage) til 100% hos patienter, der plejes med et åbent drænagesystem i mere end 4 dage (3,6,7). Opretholdelse af et sterilt lukket drænagesystem er væsentligste smitteforebyggende faktor, idet det forsinker, men ikke forhindrer udviklingen af urinvejsinfektion, således at ca. halvdelen af patienterne vil have udviklet bakteriuri efter dage, og 100% efter 28 dage (6). Alle andre forholdsregler må betragtes som tillægsforanstaltninger, eftersom ingen har vist sig lige så effektive i forebyggelsen af kateter-relateret urinvejsinfektion (3). Kriterierne for urinvejsinfektion som i 1972 blev udgivet af Centers for Disease Control (CDC), USA, definerede klinisk manifest urinvejsinfektion som: symptomer (feber, dysuri, suprapubisk ømhed) samt enten > mikroorganismer eller bakterier i Gram-farvet ikke-centrifugeret urin eller pyuri (>10 WBC/ml) mens de nyeste CDC kriterier for symptomatisk urinvejsinfektion fra 1988 er betydeligt mere restriktive og kræver: tilstedeværelse af enten ét symptom (tp >38 o, hyppig vandladning, bydende vandladningstrang (urge), dysuri (alguri) eller suprapubisk ømhed) og positiv dyrkning ( CFU/ml (<2 arter) eller 2 symptomer samt anden diagnostik, lægens kliniske diagnose eller ordination af antibiotika. Komplikationerne til kateterisation er væsentlige argumenter for at begrænse varigheden. Mange patienter vil på et eller andet tidspunkt i løbet af deres hospitalsindlæggelse få lagt et urinvejskateter. De fleste af disse vil være tilstede i meget kort tid, gennemsnitlig 3-4 dage, og når som regel ikke at forårsage urinvejsinfektion. Ca % af de kateteriserede patienter udvikler imidlertid bakteriuri. Størstedelen(70-90%) af disse episoder er asymptomatiske. Nogle patienter vil imidlertid udvikle feber og andre symptomer på urinvejsinfektion og en lille andel (1-5%) vil få septikæmi (6). Dødeligheden i den sidstnævnte gruppe er rapporteret til at være 20%(7) og er relateret til alvorlig underliggende sygdom hos patienterne. Det er også rapporteret, at patienter med kateter-relateret bakteriuri, der opereres, har øget risiko for at få postoperativ sårinfektion (6). Patienter, der udsættes for blærekateter i længere tid med uundgåelig bakteriuri til følge, kan også få episoder af akut pyelonefritis og septikæmi. Øget risiko for tilstopning af kateteret, sten i urinvejene, kronisk nyreinflammation, periurethrale infektioner, nyresvigt og udvikling af blærekræft efter år, er andre kendte komplikationer (6). Tilstedeværelsen af et blærekateter var associeret med en 3 gange højere dødelighed end i en tilsvarende kontrolgruppe uden kateter (8).
2 Suprapubisk kateterisation anvendes kun rutinemæssigt i få afdelinger i Danmark, mens teknikken er mere udbredt andre steder i Europa og i USA. Der er i nyere, kontrollerede undersøgelser (9,10) rapporteret signifikant lavere infektions- og komplikationshyppighed ved suprapubisk kateterisation sammenlignet med urethral kateterisation (KAD) ved akut urinretention i overensstemmelse med danske erfaringer (11). Anlæggelsen foregår i lokal anæstesi. J-katetre eller andre typer suprapubiske ballonkatetre kan anvendes. Intermitterende kateterisation anvendes overvejende på specialafdelinger eller til patienter i eget hjem efter oplæring i teknikken. Selvom incidensen af bakteriuri og betydningen heraf fortsat er relativt uafklaret hos patienter, der kateteriseres intermitterende over længere tid, har flere eksperter beskrevet, at det er deres indtryk, at der er færre lokale infektioner ved brug af denne teknik, og at patienterne er mindre udsatte for alvorlige komplikationer end med permanent blærekateter (6, 12). Da langtids-blæredrænage er forbundet med alvorlige komplikationer, har det som alternativ været anbefalet at anvende ekstern blæredrænage til inkontinente patienter, idet man har ment, at den ikke-invasive teknik skulle udgøre en mindre risiko for patienterne. Der er dog meget lidt information i litteraturen om hyppighed af bakteriuri, symptomatiske urinvejsinfektioner og komplikationer hos patienter, der behandles med disse hjælpemidler (uridom, ble m.v.). Den nylige undersøgelse på danske sygehuse, plejehjem og i hjemmepleje (2) viste en overraskende høj forekomst af urinvejsinfektion (11%) hos patienter med ekstern blæredrænage (især uridomer, men også bleer), også når der var korrigeret for køn, alder, immobilitet og andre kendte risikofaktorer. Der er tidligere rapporteret øget risiko for urinvejsinfektion ved brug af uridom, især ved efterfølgende kateterisation (2). Risikoen kan måske forklares med øget kolonisation ("drivhuseffekt") på penis i forbindelse med sjældne skift. Andre komplikationer i form af forhudsødem, tryksår, nekrose af penis, fistel, dermatitis og krustadannelse m.v. (6) er også rapporteret, men langtidseffekten ikke systematisk undersøgt. For bleers vedkommende er det formentlig ikke bleen i sig selv, der udgør risikoen, men øget kolonisering af huden ved sjældne bleskift (superabsorberende bleer) og manglende hygiejne er en nærliggende mulighed at dømme ud fra den nylige undersøgelse af personalets praksis (2). Der er behov for gode kontrollerede undersøgelser af den relative risiko og årsagssammenhænge mellem urinvejsinfektioner og brug af uridomer og bleer, så mere effektive protokoller for forebyggelsen kan udvikles og alvorlige komplikationer opdages. Indtil da må anbefalingerne være baseret på almene hygiejniske principper. Det er helt væsentlig at erindre, at inkontinens hjælpemidler kun er et supplement i de tilfælde, hvor inkontinens ikke kan afhjælpes med individuel toilettræning eller andre behandlings- eller plejemæssige tiltag, som ikke udsætter patienterne for en infektionsrisiko. Nosokomielle urinvejsinfektioner forårsages af en række mikroorganismer såsom Escherichia coli, Klebsiella, Proteus, enterokokker, Pseudomonas, Enterobacter, Serratia og Candida. Mange af disse tilhører patienternes egen fækale flora, men de kan også påføres ved krydsinfektion fra andre patienter eller personalet, oftest via forurenede hænder, eller ved brug af ikke-sterilt udstyr. Serratia marcescens og Pseudomonas cepacia har en særlig epidemiologisk betydning. Eftersom disse mikroorganismer ikke normalt findes i tarmkanalen, tyder forekomsten af disse bakterier hos kateteriserede patienter på en eksogen smittekilde. Hvad enten smittekilden er endogen eller eksogen, kan mikroorganismer nå urinvejene via flere smitteveje. Mikroorganismer kan introduceres i urethra fra meatus eller distale del af urethra ved kateterisation. Den lave hyppighed af urinvejsinfektion relateret til enkeltkateteterisation taler imidlertid for, at mikroorganismerne ved denne metode oftest enten hurtigt vaskes væk fra urinvejene under blæretømning eller elimineres pga. en antibakteriel mekanisme i blæreslimhinden hos raske personer. Er der et blærekateter tilstede, kan de inficerende mikroorganismer migrere til blæren langs ydersiden af kateteret i det periurethrale slimlag eller intraluminært i kateteret efter kontamination af pose, slangesystem eller aftapningsstuds. Betydningen af den intraluminale opadstigning af mikroorganismer underbygges af den betydelige reduktion i infektionsrisikoen, der blev opnået efter introduktion af lukket blæredrænage med tilbageløbsventil. Betydningen af smittevejen langs ydersiden af kateteret spiller imidlertid en forholdsmæssig større rolle, når sterilt lukket blæredrænage system anvendes (3). Forebyggende foranstaltninger. Den mest effektive forebyggelse af kateterbetinget urinvejsinfektion er at begrænse brugen af blærekateter. Kateterisation er en individuel lægeordination, der bør hvile på en medicinsk indikation (nedfældet i journalen), og ikke benyttes til patienter med inkontinens eller risiko for liggesår, hvor andre plejemetoder kan anvendes. Til egnede patienter bør man overveje alternative kateter-teknikker med mindre risiko for infektion og komplikationer, såsom intermitterende kateterisationer eller suprapubisk kateterisation. Der mangler dog stadig gode kontrollerede, kliniske studier, der sammenligner henholdsvis intermitterende kateterisation, suprapubisk kateterisation og KAD. Steril intermitterende kateterisation (SIK)(4) i form af "no touch" teknik har væsentligst været praktiseret på sygehuse, især til patienter med akutte rygmarvsskader, mens ren intermitterende kateterisation (RIK) oprindelig blev indført som en kompromisløsning til behandling i hjemmet, hvor steril kateteroplægning er vanskelig at udføre alene. Gode, kontrollerede undersøgelser af langtidskomplikationer ved bakteriuri med ren teknik mangler, og der findes ingen officiel norm eller standard på området. Fremstilling og testning af éngangskatetre er baseret på enkeltanvendelse, hvorfor producent/forhandlers sikkerhedsgaranti kun dækker enkeltanvendelse af kateteret. Ved genbrug kan evt. belægning, der mindsker friktion ved indføring, ødelægges. Problemer relateret til vævsvenlighed, toksikologi, brudstyrke samt forurening, desinfektion og opbevaringsforhold kan øge risikoen for komplikationer. Der findes ingen kontrollerede undersøgelser af risikoen på længere sigt ved genanvendelse. 2
3 Der har været gjort mange forsøg på at forbedre designet af det lukkede urindrænagesystem, siden det blev introduceret i 1960erne. Ved påsætning af injektionsport til urinprøvetagning og forsegling af sammenkoblingerne har man forsøgt at forebygge/hindre, at systemet åbnes. Undersøgelsen for nylig viste, at systemet alligevel åbnes af forskellige grunde. Blæreskylning, poseskift og urinprøvetagning (som frarådes), var hyppigste årsager (2). Systemændringer som f.eks. luftventil, dråbekammer eller tilbageløbsventil blev indført for at hindre tilbageløb af kontamineret urin fra pose til blæren. Selvom disse har et teoretisk rationale, har ingen hidtil kunnet reducere infektionshyppigheden effektivt (4). Mange tror fejlagtigt, at tilbageløbsventilen er et bakteriefilter (2). Andre forebyggende tiltag har haft til formål 1) dels at hindre mikroorganismer fra meatus i at nå blæren, 2) dels at fjerne mikroorganismer, der allerede måtte være introduceret i urinvejene, før de når at formere sig. Mens meatus desinfektion og aseptisk kateteranlæggelse anses for at være væsentlige i relation til det første formål (3), må daglige applikationer af de hidtil anvendte desinfektionsmidler (poviodine og klorhexidin) frarådes, idet de synes at virke stik mod hensigten (3,13). Muligvis på grund af, at den mikrobielle balance i området forstyrres, eller fordi de gentagne manipulationer øger risikoen for at introducere bakterierne i urinvejene (3,13). Periodisk blæreskylning med desinfektionsmidler blev allerede anvendt i 1928 (Dukes) og i løbet af de efterfølgende år har flere forskellige opløsninger været anvendt til formålet (3). I en randomiseret undersøgelse blandt kateteriserede, geriatriske patienter kunne 2 gange daglig installation af klorhexidin (0.02%) ikke reducere forekomsten af bakteriuri. Den eneste forskel mellem klorhexidin gruppen og kontrol gruppen, der fik installeret sterilt saltvand, var en tendens til en øget forekomst af Proteus spp. i klorhexidingruppen. Ureaseproducerende Proteus spp. spiller sandsynligvis en rolle for biofilm- og krustadannelse på blærekateteret (6,7) og forekommer hyppigere hos kateteriserede patienter, øget tendens til biofilm-dannelse, såkaldt "blockers" (6,7,14). Foreløbig antyder den foreliggende dokumentation, at installation af bl.a. mandelsyre 1% muligvis har en forebyggende effekt på bakteriuri, men blæreskylning har ingen virkning, når først urinvejene er inficerede. Viden om, hvilke midler, der evt. kunne hindre biofilmdannelsen på blærekatetrene, kunne muligvis både forebygge og fjerne bakteriuri hos kateteriserede patienter i fremtiden (3). Forurenet udstyr og personalets hænder kan spille en væsentlig rolle i epidemisk spredning af nosokomielle urinvejsinfektioner (4,15). Under sådanne udbrud har en skærpet håndhygiejne sammen med adskillelse af kateteriserede og ikke-kateteriserede patienter afsluttet epidemien (4). Pleje af patienter med uridom eller ble udgør en lignende risiko for krydsinfektion. Løbende bakteriologisk overvågning hos kateteriserede patienter anbefales ikke. Sådanne dyrkninger er svære at tolke og kan lige så vel afspejle biofilm i kateteret som evt. bakteriuri i blæren. Ved langtids-kateterisation er der kun indikation for antibiotika ved symptomatisk urinvejsinfektion (Se CDC kriterierne). Bakteriuri hos den kateteriserede patient forløber imidlertid asymptomatisk og infektionen kan næppe behandles, så længe blærekateteret er in situ. En løbende evaluering af, om blærekateteret fortsat er nødvendigt ud fra et medicinsk synspunkt, og løbende evaluering af, om medicinsk behandling med antibiotika eller urinvejsdesinficerende midler fortsat er indiceret, bør sikres for at forebygge resistensudvikling eller sensibilisering hos patienterne. Dette gælder såvel på sygehuse som i den primære sektor. Rigelig væskeindtagelse med henblik på stor diurese hos den kateteriserede patient anbefales. De følgende rekommandationer, som dels er udarbejdet på grundlag af retningslinier fra Centers for Disease Control (CDC), USA (4) dels på basis af nyere litteratur, omhandler ikke patienter med behov for permanent blærekateter, idet urinvejsinfektion hos disse patienter p.t. ikke kan forebygges. Patienter med midlertidigt behov for KAD (<28 dage), patienter hvis behov kan imødekommes med intermitterende kateterisationer og inkontinente patienter/ klienter, der anvender ekstern blæredrænage (uridom, ble m.v.) er omfattet af rekommandationerne. Rekommandationer Kategori I: stærkt anbefalede forholdsregler som ved gode, kontrollerede kliniske studier har vist effektivt at kunne reducere risikoen for hospitalsinfektioner/eller som betragtes som nyttige af hovedparten af eksperter indenfor området. Kategori II: moderat anbefalede forholdsregler, som ved kliniske undersøgelser sandsynligvis reducerer risikoen for hospitalsinfektion eller forholdsregler, som af logiske eller teoretiske grunde betragtes som effektive. Blærekateterisation 1. Personalet a. Kun personer (personale, familiemedlemmer, patienten selv), som er oplært i korrekt aseptisk anlæggelse/pleje af katetre, bør udføre disse (I). Der bør gives periodisk instruktion i korrekt teknik og orienteres om komplikationer til blærekateterisation (II). 2. Brug af blærekateter a. Éngangskateterisationer eller suprapubisk kateter (J-katetre) bør erstatte KAD, hvor det overhovedet er muligt (I). b. Urethral kateter bør kun anlægges, når der er medicinsk indikation for det, og det bør fjernes hurtigst muligt, dvs. så snart indikationen ikke mere er tilstede (I). Dette gælder også postoperativt hos tunge patienter. Kun i absolutte undtagelsestilfælde (f.eks. terminale ptt.), hvor ingen alternative løsninger kan anvendes, bør et urethralkateter lægges af plejemæssige grunde (I). Indikationer for KAD kan være 1) akut obstruktion af urinvejene 2) permanent neurologisk dysfunktion af blæren eller akut urinretention, som ikke kan behandles med intermitterende kateterisationer 3) kritisk diuresemåling hos intensive patienter eller 4) peroperativt ved operative indgreb, som kræver blæretomhed (gynækologiske, urologiske og visse gastro-enterologiske operationer). 3
4 3. Håndvask Håndvask bør udføres før og efter kateterisation, manipulation af systemet eller udtømning via bundventil uanset handskebrug. 4. Kateter anlæggelse. a. Blærekatetre à demeure bør anlægges med aseptisk teknik og med sterile instrumenter (I). Éngangs- og intermitterende kateterisationer bør udføres aseptisk med nyt sterilt kateter ved hver kateterisation på sygehuse og i institutioner (I). Ved kateterisationer i patienters eget hjem, hvor aseptik vanskeligt kan overholdes, kan en "no-touch" teknik evt. anvendes, med renvaskede hænder (II). b. Handsker, afdækningsstykke, tamponer og desinfektionsmid-del til afvaskning omkring urinrøret samt rigeligt sterilt smøremiddel (f.eks. 10 ml klorhexidingel) installeres i urethra forud for anlæggelsen hos begge køn (II). Ved anvendelse af kateter med glidemiddel på overfladen kan smøremidlet undværes. c. Den mindst mulige kateter størrelse (ch. 16), der kan sikre god drænage, anvendes for at minimere læsionsrisikoen (II). Katetre af latex, plast, teflon og silikone er på markedet. Ved allergiproblemer bør de 2 sidstnævnte foretrækkes. d. Ballonstørrelsen bør være mindst mulig ved kateterbehandlinger og bør således fyldes med højst 5 ml (II). e. Urethral katetre, der efterlades à demeure skal hos mænd fikseres op på bugvæggen for at udslette den peno-skrotale vinkel med risiko for fistel/strikturdannelse (I). 5. Lukket, sterilt drænagesystem. Anvendelse af et sterilt, lukket system, der fortsat holdes lukket under brug, er det væsentligste forebyggende tiltag ved kateter à demeure (I). Kateter og drænagesystem bør ikke adskilles (I). 6. Blæreskylning. a. Blæreskylning kan ikke reducere bakteriuri hos kateteriserede patienter, der allerede er inficerede. Bør såvidt muligt undgås. (II). Hvor blæreskylning alligevel er påkrævet, f.eks. ved blødning efter prostata- eller blærekirurgi, bør aseptisk teknik anvendes. b. Ved tilstopning af kateteret bør man skifte dette fremfor at prøve at eliminere krusta og biofilm ved gentagne skylninger (II). Skylning er kun indiceret, hvis ny tilstopning kan forudses p.gr. af koagler. 7. Urinprøvetagning. Urinprøver i mindre mængder bør udtages ved aspiration med steril sprøjte og kanyle fra injektionsport efter desinfektion (I). Større urinprøvemængder til special analyser udtages fra posen, dvs. uden at bryde systemet (I). 8. Urin flow/urinposetømning. a. Der bør såvidt muligt opretholdes et frit flow af urin (I). b. Hold altid posen under blærens niveau (I). For lav placering kan dog bevirke sug på blæreslimhinden via kateteret. c. Urinposen bør tømmes regelmæssigt via bundventil (II). Efter håndvask anvendes handsker, hvorefter ventilen åbnes direkte ned i et nylig varmedesinficeret glas eller anden ren beholder. Brug separat udtømningsglas til hver patient. Efter tømningen aftørres ventilen med et papirhåndklæde, cellestof eller lignende (II). Undgå spild/sprøjt eller aerosoler ved udtømning i bækkenvasker eller toilet (II). 9. Meatus toilette. Daglige meatus-desinfektioner med poviodine eller klorhexidin mv. har ikke nogen infektionsforebyggende effekt hos den kateteriserede patient, og må frarådes (I); måske udgør de jævnlige manipulationer en infektionsrisiko (II). 10. Kateterskift. Regelmæssig kateter skift kan ikke forebygge infektion eller krustadannelse (II). Katetre, der tillukkes af krusta og biofilm, bør skiftes fremfor at forsøge blæreskylning (II). Eksterne urininkontinenshjælpemidler. 1. Valg af hjælpemiddel. a. Grundig udredning af inkontinensen er en forudsætning for vellykket behandling/valg af hjælpemiddel (I). b. Valg af hjælpemiddel bør besluttes ud fra den enkelte patients behov og ønsker (II). c. Til kvinder: Superabsorberende bletyper med væskestandsende barriere er velegnede som ekstra sikkerhed ved blæreoptræning eller som permanent hjælpemiddel ved kronisk inkontinens. d. Til mænd: Længerevarende brug af latex-uridom kan give allergi, hudgener og andre komplikationer (II). Størrelsen af uridomet bør være individuelt tilpasset den enkelte patient og evt. døgnvariationer i penis'omfang, da et strammende uridom (eller fiksértape) kan kompromittere blodtilførslen, hvorved risikoen for komplikationer øges. Dråbesamler eller superabsorberende bletyper kan anvendes som supplement til anden behandling eller som permanent plejealternativ. 2. Skiftehyppighed a. Dråbesamler og ble, skiftes mindst én gang i hver vagt (II), hvis de anvendes kontinuerligt, uanset om bleen er "fuld" og om patienten "føles våd". b. Uridomet bør skiftes dagligt (II). Det kan anbefales at holde pauser med brug af uridom, f.eks. nogle timer om dagen (II). c. Hos sengeliggende eller febrile mænd bør man sikre sig, at ptt. ikke har udtalt residualurin med overløbsinkontinens. Informationsmateriale fra Den centrale afdeling for sygehushygiejne, Statens Seruminstitut, må anvendes til undervisningsformål eller som hjælp for udarbejdelse af lokale instrukser ved sygehuse, pleje- og behandlingsinstitutioner i Danmark Udarbejdet i samarbejde med Dansk Urologisk Selskab. Statens Seruminstitut, 2300 København S. Tlf.: , lok Telefax: Jr.nr November
5 3. Nedre toilette. Vask med vand og sæbe eller tilsvarende ved hvert uridom- eller ble skift for at hindre opformering af bakterier på huden (II). Litteratur. 1. Jepsen OB. Chemioterapia 1987; 6: Zimakoff J m.fl. Sygeplejersken, Temanr. 12, Stickler D. J Hosp Inf 1990; 16: CDC guideline for Prev. of Catheter-associated UTI, Informationsmateriale, CAS, SSI, Stickler D. Sygeplejersken, Temanr. 12, Stamm WE. Am J Med 1991; 91: (Suppl.3b), 65S-71S. 8. Kunin CM m.fl. Am J Epidemiol 1992; 135: Sethia KK m.fl. Br J Surg 1987; 74: Ichsan J m.fl. Aust NZ J Surg 1987; 57: Nielsen KT m.fl. UfL 1987; 149/13: Warren JW. Med Clin N Am 1991; 75: Burke JP m.fl. The Am J Med 1981; 70: Kunin CM. J Clin Microbiol 1989; 42: Sanderson PJ m.fl. J Hosp Inf 1987; 10: Informationsmateriale fra Den centrale afdeling for sygehushygiejne, Statens Seruminstitut, må anvendes til undervisningsformål eller som hjælp for udarbejdelse af lokale instrukser ved sygehuse, pleje- og behandlingsinstitutioner i Danmark Udarbejdet i samarbejde med Dansk Urologisk Selskab. Statens Seruminstitut, 2300 København S. Tlf.: , lok Telefax: Jr.nr November
Forebyggelse af urinvejsinfektioner
Forebyggelse af urinvejsinfektioner Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH annemand@rm.dk 06-11-2013 Mie Andersen 1 Definition på urinvejsinfektion Positiv urindyrkning med >10 4 kolonier/ml urin med
Læs mereInfektionshygiejne og UVI
Infektionshygiejne og UVI Mikroorganismer Bakterier Virus Svampe Kan være nyttige F.eks. bakterier i tarmen Kan være sygdomsfremkaldende Invaderer kroppen og formerer sig = infektion 2 www.regionmidtjylland.dk
Læs mereForebyggelse af urinvejsinfektioner
Forebyggelse af urinvejsinfektioner Hvorfor fokus på UVI? Udsagn fra hjemmeplejen og plejecentre jeg synes vi har så mange urinvejsinfektioner Undervisning gav indikation på flere indsatsområder: Opbevaring
Læs merePROCEDURE Nefrostomikateter
Hospice Sønderjylland Oprettet d. 01-08-2010 af: HLE Sidst revideret d. 23.04.2014 af: TS Nefrostomikateter Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG Formål: At sikre korrekt
Læs mereProgram. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde
Infektionspakken Program 13.15 Præsentation 13.20 Oplæg om infektionspakken 13.25 Håndhygiejne 13.45 Gruppearbejde 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde 14.15 Information om E-learning Mål på plejecentrene
Læs mereUrinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv
Urinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv Valeria Antsupova Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Herlev og Gentofte Hospital FSUIS Landskursus 2018 Hvem skal behandles?
Læs mereHøringsversion NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER
NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER TIL FOREBYGGELSE AF URINVEJSINFEKTION I FORBINDELSE MED URINVEJSDRÆNAGE OG IN- KONTINENSHJÆLPEMIDLER Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2014 ISBN
Læs mereLivet er bedst, når du selv har kontrollen. Lad ikke blæren styre dit liv længere
Livet er bedst, når du selv har kontrollen Lad ikke blæren styre dit liv længere Tag kontrollen én gang for altid Overaktiv blære At leve med en overaktiv blære er ikke let. Det kan ændre dit syn på, hvordan
Læs mereJeg har i øvrigt lige en urin med
Jeg har i øvrigt lige en urin med 12. september 2014 Jan Berg Gertsen, Overlæge Kirsten Paulsen, Afsnitsledende bioanalytiker Hvorfor er prøven taget? Symptomer? Hvornår, hvor og hvordan er prøven taget?
Læs mereDYSFUNKTIONER AF KATETER Á DEMEURE - HVAD GØR VI? CASES FRA KLINIKKEN
DYSFUNKTIONER AF KATETER Á DEMEURE - HVAD GØR VI? CASES FRA KLINIKKEN Bente Holmgaard Larsen, kontinenssygeplejerske, Viborg Kommune Vicki Buitenhuis, uroterapeut, Gentofte Hospital tirsdag d. 19. september
Læs mereNATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER FOREBYGGELSE AF URINVEJSINFEKTION I FORBINDELSE MED URINVEJSDRÆNAGE OG INKONTINENSHJÆLPEMIDLER
NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER FOREBYGGELSE AF URINVEJSINFEKTION I FORBINDELSE MED URINVEJSDRÆNAGE OG INKONTINENSHJÆLPEMIDLER Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2014 Indholdsfortegnelse
Læs mereUrinvejsinfektioner (UVI) diagnostik. Efterår 2016 Claus Østergaard Overlæge Klinisk Mikrobiologi Sygehus Lillebælt, Vejle
Urinvejsinfektioner (UVI) diagnostik Efterår 2016 Claus Østergaard Overlæge Klinisk Mikrobiologi Sygehus Lillebælt, Vejle Pointer ~50% af behandlinger for urinvejsinfektion er overflødige Positiv urinstix
Læs mereUrologisk Afsnit. Kateter i blæren
Urologisk Afsnit Kateter i blæren Kateter i blæren Et kateter gør, at du kan tømme blæren, og du undgår ufrivillig vandladning. Samtidig hjælper det kroppen med at udskille sine affaldsstoffer. Du kan
Læs merehi-slip Brugervejledning hi-slip. hi-slip plus. hi-slip kit
hi-slip Brugervejledning hi-slip. hi-slip plus. hi-slip kit 2 Denne folder indeholder informationer, som skal lette udførelsen af intermitterende kateterisation. Vi har gjort vort bedste for at forklare,
Læs merePatienten kan ikke tisse... Hvad så??
Patienten kan ikke tisse... Hvad så?? Interessekonflikter Ingen Den akutte urologiske patient Den akutte urologiske patient Nyre og urinveje Scrotum Penis Den akutte urologiske patient Nyre/urinveje Retention
Læs mereNyrekateter (Nefrostomikateter)
Til patienter og pårørende Vælg farve Forbindingsskift, fiksering og skylning Der er den: - Anlagt et nyrekateter (nefrostomikateter) for at sikre, at der er frit afløb for urinen. Forskellige sygdomme
Læs mereFLEXICULT SSI-URINKIT
FLEXICULT SSI-URINKIT Udarbejdet af Niels Frimodt-Møller, Overlæge dr.med. Aase Meyer, Produktspecialist Layout Anja Bjarnum 2 FLEXICULT SSI-URINKIT er et dyrkningskit til diagnosticering af urinvejsinfektioner
Læs mereJuni Samarbejdsaftale om kateteranlæggelse og -pleje. Region Syddanmark og de 22 kommuner
Juni 2018 Samarbejdsaftale om kateteranlæggelse og -pleje Region Syddanmark og de 22 kommuner Baggrund Urinblæren er et ballonlignende organ, som lagrer urinen. Urin består af vand og affaldsstoffer, som
Læs mereFik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen
Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen Temadag for hygiejnesygeplejersker den 4. marts 2015 Den dagkirurgiske patient Phønix Fremtidens hus for
Læs mereStyring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 6: Krav til brug af urinvejskatetre og urininkontinenshjælpemidler
Dansk standard DS 2451-6 2. udgave 2012-10-01 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 6: Krav til brug af urinvejskatetre og urininkontinenshjælpemidler Infection control in the health care
Læs mereRETNINGSLINJERNE Regionale Infektionshygiejnisk retningslinje Intravaskulære katetre (5.1)
PLEJE AF IV ADGANGE RETNINGSLINJERNE Regionale Infektionshygiejnisk retningslinje Intravaskulære katetre (5.1) https://pri.rn.dk/sider/16238.aspx Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for brug
Læs mereMålet med infektionspakken er at reducere antallet af infektioner
Målet med infektionspakken er at reducere antallet af infektioner Infektionspakken Introduktion og indhold Version 1, udgivet april 2015 www.isikrehænder.dk Infektionspakken Udgivet af Dansk Selskab for
Læs mereAbenaNyt Sygepleje. Inkontinens Specialudgave
AbenaNyt Sygepleje Inkontinens Specialudgave Actreen Glys set fra B. Braun Et nyt sæt fra B. Braun (Actreen LITE) hvor katetret ligger klar til brug. Urinopsamlingsposen er fasthæftet systemet. Efter endt
Læs mereBCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine
DK BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine Denne brochure er tænkt som en vejledning til din behandling. Den behandling du kommer til at gennemgå, kan eventuelt afvige
Læs mereVelkommen til Lægedage
Velkommen til Inkontinens Sygeplejersken som torvholder Disposition Velkomst og præsentation Definition og forekomst Urinvejenes anatomi Fysiologiske årsager til inkontinens Forskellige inkontinenstyper
Læs mereVis patienten vejen til accept
6 Neil At overvinde udfordringerne Vis patienten vejen til accept Udover de fysiske barrierer for kateterisation kan patienterne også have psykiske barrierer, som skal bearbejdes. I denne artikel ser vi
Læs mereMålepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,
Læs merePatient- information
Patientinformation Denne patient information er en vejledning, som kan bruges under behandlingsperioden. Den er tænkt som et supplement til den information, der gives af lægen eller sygeplejersken. Behandlingen
Læs mereAntibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)
Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at særlige resistente mikroorganismer spredes/overføres fra borger til personale og øvrige borgere.
Læs mereRapport over prævalensregistrering, efterår 2012.
Rapport over prævalensregistrering, efterår 1. Infektionshygiejnisk Enhed har i ugerne 39-1/1 deltaget i den landsdækkende prævalensundersøgelse af de fire hyppigste nosokomielle infektioner (urinvejsinfektion,
Læs mereBeboeren skal informeres og acceptere, inden der lægges KAD på Hospice Søndergård. Et nej fra beboeren skal altid respekteres.
BLÆREKATETER - KAD DEFINITION Et blærekateter er et kateter af latex eller silicone, der, efter sterile principper, lægges gennem urinrøret og fikseres vha oppustelig ballon i blæren, således at det lades
Læs merePatientvejledning Information om behandling af Interstitiell Cystitt / Bladder Pain Syndrome (IC/BPS) med Uracyst
2% CHONDROITIN SULFATE Patientvejledning Information om behandling af Interstitiell Cystitt / Bladder Pain Syndrome (IC/BPS) med Uracyst www.navamedic.com 2 Forord Denne vejledning er til dig som skal
Læs mereHygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet
Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejne. Hygiejne er læren om, hvordan man forebygger sygdom. Ernæring Sikkerhed Miljø Folkesygdomme
Læs mereUrinvejsinfektion hos ældre 16. og 23. marts 2011. Tove Højbjerg overlæge KMA Aalborg sygehus
Urinvejsinfektion hos ældre 16. og 23. marts 2011 Tove Højbjerg overlæge KMA Aalborg sygehus Urinvejsinfektion (UVI) baggrund definition anatomi inddeling ætiologi signifikansgrænser diagnostik og behandling
Læs mereUrinmikroskopi i almen praksis
Urinmikroskopi i almen praksis Charlotte N. Agergaard og Flemming Schønning Rosenvinge Læger KMA, OUH Dorthe Eva T. Hansen Bioanalytikerunderviser KBF, OUH Akut ukompliceret bakteriel cystitis Bakteriuri
Læs mereHygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN
Hygiejniske retningslinier for Pleje af patienter - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Forord Ønsket med denne publikation er at give social- og sundhedspersonalet et redskab til at forebygge
Læs mereSydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner SVS Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner Bidrage til det at nå det regionale mål om nedbringelse
Læs mereFLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser
FLEXICULT SSI-urinkit S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S Tlf.: 3268 3268 Fax:
Læs mereBlærebetændelse, cystitis, pyelonefritis, urinvejsinfektion (UVI) Kompliceret UVI, se nedenfor.
Urindyrkning Synonymer Blærebetændelse, cystitis, pyelonefritis, urinvejsinfektion (UVI) Indikation Kompliceret UVI, se nedenfor. Der er ikke rutinemæssigt indikation for urindyrkning ved cystitis hos
Læs mereALT OM BLÆREPROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM BLÆREPROBLEMER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DE? Blæreproblemer defineres som alle de symptomer, der resulterer fra utilstrækkelig blærefunktion. To slags urinvejsdysfunktion
Læs mereModel til vurdering af opgaveoverdragelse
Model til vurdering af opgaveoverdragelse Et styrket tværsektorielt samarbejde mellem den primære og sekundære sundhedssektor, herunder delegation af sundhedsopgaver, er nødvendigt for at sikre fortsat
Læs mereKMA - I Urindyrkning_prøvetagningsvejledning, ver. 1.9
Side 1 af 6 Sygehus Lillebælt - Kl. Mikrobiologi, VS - 10 Registreringer og arkivering - 10. 1 Laboratorieinformationssystem Dokumentbrugere: SLB/Mikrobiolo Læseadgang: Alle Kl. Mikrobiologi, VS Udskrevet
Læs mereSygehus Lillebælt - Kl. Mikrobiologi, VS - 10 Registreringer og arkivering Laboratorieinformationssystem. Urindyrkning_prøvetagningsvejledning
Sygehus Lillebælt - Kl. Mikrobiologi, VS - 10 Registreringer og arkivering - 10. 1 Laboratorieinformationssystem Dokumentbrugere: SLB/Mikrobiolo Læseadgang: Alle Kl. Mikrobiologi, VS Udskrevet er dokumentet
Læs mereCPO. HVEM KAN HJÆLPE OS?
INFEKTIONSHYGIEJNISKE FORHOLDSREGLER I FORBINDELSE MED CARBAPENEMASE PRODUCERENDE ORGANISMER (CPO) Temadag 23. maj 2018, Hotel Nyborg Strand Dorthe Aaen Hygiejnesygeplejerske, MPH INFEKTIONSHYGIEJNISKE
Læs mereVesikoureteral refluks (VUR) hos børn
TM Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn Brochure til patienter/forældre V2-1663-DK-Foraeldre pjece-oceana11.indd 1 23-09-2011 12:50:03 Forstå VUR Dit barn har en lidelse som kaldes Vesikoureteral refluks
Læs mereDesignet til hurtig* og bekvem indføring af kateter. *Ingen ekstra ventetid, når kateteret er fugtet.
Designet til hurtig* og bekvem indføring af kateter *Ingen ekstra ventetid, når kateteret er fugtet. Kom i gang For nogle kvinder kan det at skulle begynde på at bruge kateter give anledning til bekymringer.
Læs mereMRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut
MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien
Læs mereMRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker
MRSA Produkter til forebyggelse af MRSA spredning Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Den meticillin resistente bakterie MRSA står for Meticillin Resistent Staphylococcus Aureus. Navnet dækker
Læs merePatientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerhed og tilbyder og metoder til at minimere antallet af skader og unødige dødsfald.
Formålet med KAD-pakken er, at reducere antallet af sygehuserhvervede, kateterrelaterede urinvejsinfektioner hos patienter, der har fået anlagt transurethralt blærekateter á demeure (KAD). Patientsikkert
Læs mereVELKOMMEN TIL : URINVEJSINFEKTIONER OG URINMIKROSKOPI 17.03.2015
VELKOMMEN TIL : URINVEJSINFEKTIONER OG URINMIKROSKOPI 17.03.2015 Klamydia Nielsen, 7 år Klamydia 7 år Feber, mavesmerter og smerter ved vandladning Dårlig trivsel Urinvejsinfektion - definition: Den nuværende
Læs mereFAQ frequently asked questions
FAQ frequently asked questions om MRSA; behandling, pleje og adfærd jf. Sundhedsstyrelsens MRSA-vejledning, 2012 Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI) får tilbagevendende spørgsmål om MRSA. CEI har
Læs mereLedelsens værktøjskasse
1 Præsentation af Ledelsens værktøjskasse Hvordan håndterer ledelsen delegation? KL- konference 10. november 2014 om delegation og kommunal praksis på området V/ Pernille Bechlund, Susanne Sejr og Margrete
Læs mereUniforms- og håndhygiejne
Til medarbejdere Uniforms- og håndhygiejne Vælg billede Vælg farve Medicinsk Afdeling Uniforms- og håndhygiejne Uniformshygiejne Uniformshygiejnen skal forhindre smittespredning fra patient til personale
Læs mereUrologi Varebeskrivelse Kravspecifikation Krav Skal Bør. X hvor vandet hældes ved særskilt.
Bilag 2B Kravspecifikation - Urologi 1. Urologi Varebeskrivelse Kravspecifikation Krav Skal Bør Hydrofil coatede, sterile katetre til intermitterende katerisation, der sikrer fuldstændig blæretømning,
Læs mereQufora Onestep. qufora. Onestep. Nyt kateter fra Qufora. Nyt super-glat intermitterende kateter til mænd og kvinder. Klar til brug.
Onestep. Nyt kateter fra Qufora Qufora Onestep Nyt super-glat intermitterende kateter til mænd og kvinder. Klar til brug. MBH Guide til intermitterende selv-kateterisation. qufora Indhold 3 4 5 6 7 8 10
Læs mere02-02-2015. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation
at opdatere deltagernes viden om diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner i almen praksis med fokus på praksispersonalets rolle: Kathrine Bagger, yngre læge Lars Bjerrum, professor, praktiserende
Læs mereKvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen.
STANDARD FOR NEDBRINGELSE AF INFEKTIONER Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen. Baggrund Antallet af nosokomielle
Læs mereCoreTherm varmebehandling. af godartet prostataforstørrelse
CoreTherm varmebehandling af godartet prostataforstørrelse Denne informationsfolder er udarbejdet af ProstaLund AB og er fagligt revideret af: Overlæge Margrethe Andersen og Sygeplejerske / Uroterapeut
Læs merePatient vejledning. Hickmann-kateter central venekateter
Patient vejledning Hickmann-kateter central venekateter 2 Vejledning til patienter med hickmann-kateter Hygiejne og opbevaring... side 4 Forbindskift... side 7 Indledning Mennesker, som af en eller anden
Læs mereTabel 1. Fordeling af patienter og infektioner på speciale.
Landsprævalensundersøgelse af nosokomielle infektioner 2008 Resume og konklusion: I uge 39-41 2008 registrerede landets hygiejneorganisationer i samarbejde med SSI forekomsten af sygehuserhvervede infektioner
Læs mereVejledning til patienter med Hickmann kateter
Da du ikke kan optage tilstrækkelig ernæring, vitaminer og mineraler gennem tarmen, skal du have ernæringsvæske direkte ind i en blodåre. Du får ernæringsvæsken gennem et Hickmann kateter. Kateteret er
Læs mereFOLKESYGDOMMEN man ikke taler om
FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om Kontinensforeningen Vester Farimagsgade 6, 1. 1029 1606 København V Tlf. 33 32 52 74 info@kontinens.dk www.kontinens.dk Tekst: Kontinensforeningen Redigering: Aase Randstoft,
Læs merePatientinformation. Hickmannkateter. En vejledning til patient og hjemmesygeplejerske. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Enheden for brystkirurgi
Patientinformation Hickmannkateter En vejledning til patient og hjemmesygeplejerske Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Enheden for brystkirurgi Denne vejledning er lavet med henblik på at give en forståelse
Læs mereRapport over ½ årlig undersøgelse af sygehuserhvervede infektioner forår 2013.
Rapport over ½ årlig undersøgelse af sygehuserhvervede infektioner forår 13. Hidtil laveste prævalens rate på nosokomielle infektioner ved Hospitalsenheden Vest. I ugerne 1, 11 og 1 / 13 gennemførtes prævalensundersøgelse
Læs mereUdarbejdet af Speciallæge Kim Krarup Januar 2018 revideres årligt.
Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk
Læs mereQuick guide. Regionshospitalet Randers / Grenaa. Skovlyvej 1 8930 Randers NØ Tlf.: 78420000
Quick guide Regionshospitalet Randers / Grenaa Skovlyvej 1 8930 Randers NØ Tlf.: 78420000 1 2 Urologi Urologi-sygeplejerske Hvad kan urologi-sygeplejersken være 1. Rådgive i rette valg af kateter. 2. Rådgive
Læs mereStatus på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Læs mereBærerskab, patienten som smittekilde!
Bærerskab, patienten som smittekilde! Konference med fokus på Infektionshygiejne Region Syddanmark 17. marts 2016, 9:40 10:15 Jens Kjølseth Møller Overlæge, professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Læs merePlejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.
ESBL Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune
Læs mereUrologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS)
Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS) Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Indlæggelse på Urologisk Afdeling Du skal have fjernet
Læs merePræoperativ blærescanning af rygkirurgiske patienter
Præoperativ blærescanning af rygkirurgiske patienter Hanne Brammer Pedersen, Sygeplejerske, SD & Mette Maarup Sudergaard, Kvalitetskoordinator, MPQM Middelfart Sygehus 1 Formål At undersøge forekomsten
Læs mereEksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.
Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom
Læs mereInformation om. inkontinens og hjælpemidler. Information
om inkontinens og hjælpemidler En hurtig og overskuelig guide, der giver dig inspiration til at få kontrol over inkontinens og optimal udnyttelse af dit hjælpemiddel 1 Denne informationsfolder handler
Læs mereAnlæggelse af topkateter
Patientinformation Anlæggelse af topkateter (suprapubiskateter) Dagkirurgisk Center Hvad er et topkateter? Et topkateter er et bøjeligt rør, som bliver ført gennem huden på maven direkte til blæren for
Læs mereKimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde
Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde Trouble shooter Indholdsfortegnelse Spørgsmål vedr. brug og pleje Side Mic-Key sonden 1. Det er svært at få Mic-Key knappen sat i igen, hvorfor?... 2 2. Skal Mic-Key
Læs merePatientvejledning. Uracyst. Kondroitinsulfat 2,0 %
Patientvejledning Uracyst Kondroitinsulfat 2,0 % 2 Forord Denne vejledning er til dig som skal i behandling med Uracyst. Vejledningen er tænkt som et supplement til den information, som du får af din læge
Læs mereUVI Projekt. Mariagerfjord Kommune
UVI Projekt Mariagerfjord Kommune Opstart af projekt Projekt omhandlende livskvalitet for ældre borgere -ikke økonomisk Ledelsesopbakning Alt fra centerleder, sygeplejefaglig leder, fagchef osv. Opstart
Læs mereEffektiv GAG-lags erstatning SJÄLVKATETERISERING SELVKATETERISERING
Effektiv GAG-lags erstatning SJÄLVKATETERISERING SELVKATETERISERING Du modtager denne folder, fordi du skal i behandling med Gepan instill, og derfor skal oplæres i selv at kateterisere din blære. De følgende
Læs mereSvend Mortensen Urologisk afd. H, Herlev Hospital SVEMOR01@HerlevH.regionH.dk
Svend Mortensen Urologisk afd. H, Herlev Hospital SVEMOR01@HerlevH.regionH.dk Urinvejenes funktion: Nyrernes gennemblødning: ca. 1 l/min Nyrernes urinproduktion: 4 boli/min á.1 -.2 ml, ialt 1-2 l urin/dag
Læs merePatientvejledning. Hickmann-kateter central venekateter. Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling
Patientvejledning Hickmann-kateter central venekateter Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling 1 VEJLEDNING TIL PATIENTER MED HICKMANN KATETER Hygiejne og opbevaring... 4 Forbindskift... 7 Dropstart... 12
Læs mereInkontinensartikler. Inkontinensartikler. EasiCath kateter
EasiCath kateter EasiCath anvendes ved intermitterende kateterisation. Kateterposen fyldes med vand og efter 30 sek. bliver kateterets overflade glat, og der dannes en film. Vandfilmen virker som et effektivt
Læs mereHygiejne i psykiatrien. Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard
Hygiejne i psykiatrien Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard Udfordringer 30 forskellige matrikler Samling af forskellige kulturer / organisationer Bygninger fra en tid med andre normer Forskellige faggrupper
Læs mereAfholdt d. 22. maj 2015
NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER - erfaringer fra processen Brian Kristensen Fagchef, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne NIR: EN STOR INDSATS FRA MANGE PARTER Retningslinje Antal
Læs mereCoreTherm varmebehandling. af godartet prostataforstørrelse
CoreTherm varmebehandling af godartet prostataforstørrelse CoreTherm varmebehandling Denne informationsfolder beskriver, hvad du kan forvente før, under og efter en CoreTherm behandling Enhver person med
Læs mereDesinfektion - overordnet set
Desinfektion - overordnet set Temadag for Hygiejnekontaktpersoner 31. marts 2014 Bodil Forman Hygiejnesplejerske Stigende antibiotikaforbrug til mennesker og dyr her i landet har bevirket en stigende forekomst
Læs mereAnvendelsesområde: Personalet på Hospice Sønderjylland skal anvende retningslinjerne.
Hospice Oprettet d. 26.04.2010 af: SMM Sidst revideret d.05.11.2013 af: KHU og SMM Procedure Medicinhåndtering Kanyler, sprøjter, hætteglas, ampuller, novoletpenne, forfyldte sprøjter, skyllevæsker Godkendt
Læs mereHvad skal bære os igennem bogstav-sygen?
Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen? Nyborg Strand 14. maj 2014 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail: annemand@rm.dk 15-05-2014 Mie Andersen 1 Multiresistente
Læs mereKikkertundersøgelse af blæren
Patientvejledning Kikkertundersøgelse af blæren m.h.p. fjernelse af polypper/vævsprøver. Patienter der skal indlægges. Kvalitet Døgnet Rundt Urologisk afdeling Kikkertundersøgelse af blæren i bedøvelse
Læs mereDelmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009
Delmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009 Indledning I forbindelse med sidste overenskomstforhandling blev parterne enige om at etablere hurtigere og mere smidige moderniseringer af
Læs mereAt være hjemme med kateter
Urologisk Afdeling - Fredericia At være hjemme med kateter Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Praktiske råd og forholdsregler Du har fået anlagt et blærekateter, som du skal have i kortere
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereLokal instruks for forebyggelse af smittespredning
Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning Ansvarlig: Forstander Målgruppe: Alle medarbejdere, der udfører sundhedsfaglige opgaver og behandling Udarbejdet af: Ressourcepersoner fra alle s afdelinger,
Læs mereMRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Læs mereHYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER
HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER Jette Holt Hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd Central enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut jho@ssi.dk INFEKTIONSHYGIEJNE OG SMITTE Smitte sker fx gennem
Læs mereRegistrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode
Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode Rapport over baggrund, formål, metode, registrering og perspektiv Kilde: www.fhi.no Rapport udarbejdet af Infektionshygiejnisk Enhed
Læs mereRetsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt
Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt REDEGØRELSE Smitterisici mv. i forbindelse med piercing Ministeriet for Sundhed og forebyggelse har anmodet om bidrag til opfølgning på beslutningsforslag
Læs merePost polio og Vandladningsproblemer. Lise Kay Overlæge, PTU
Post polio og Vandladningsproblemer Lise Kay Overlæge, PTU Min historie kort Født 1952 1974 gift 1978 læge 1976/79 børn 1995 speciallæge i urologi 1997 overlæge Slagelse 1998 ledende overlæge 2009 overlæge
Læs mereHygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006
Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 2 Hygiejnevejledning... 1 Teknik ved håndvask... 4 Hjemmeplejen:... 6 Rengøring... 7 Dokumentation... 15 3 OM MRSA Hvad er MRSA? MRSA står for: Methicillin Resistent
Læs mereHygiejne i daginstitutionerne
Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være
Læs mereKliniske retningslinjer for hudpleje.
Side 1 af 5 Kliniske retningslinjer for hudpleje. Definition: Mål: Hudpleje er forebyggende og skal styrke huden og bevare elasticiteten. Huden holdes hel, blød, ikke skællende, ikke kløende og ikke føles
Læs mere