Side 1. Vejledning til Forandringskompasset for krisecentre, herberg og plejetilbud

Transkript

1 Side Vejledning til Forandringskompasset for krisecentre, herberg og plejetilbud

2 Forandringskompasser i SOF hvorfor? Forandringskompasset er et nyt værktøj i Socialforvaltningen, som vi skal bruge til at følge de forandringer, vi skaber hos den enkelte borger i vores tilbud. Kompasset skal bidrage med ny viden, der kan anvendes på flere forskellige niveauer i forvaltningen. På botilbuddene skal kompasset bidrage til, at forandringer hos borgeren synliggøres, til at formulere fælles målsætninger og italesætte borgerens ressourcer. Det skal sætte fokus på, om vi skaber forandringer i borgerens liv, eller om der eventuelt er noget, vi kan gøre anderledes. I Hjemløseenheden og Socialcenteret skal kompasset bidrage til en mere nuanceret billede af de forandringer borgeren gennemgår. Således skal kompasset bidrage til at tilbud og myndighed i højere grad opnår en fælles forståelse for borgerens situation. Forandringskompasset skal ligeledes skabe ledelsesinformation og skabe viden på tværs af forvaltningens tilbud. Fx skal det gøre os klogere på, hvornår de positive forandringer hos borgere på herberg og kvindekrisetilbud indtræffer, og hvor lang tid det er hensigtsmæssigt at opholde sig på tilbuddet. Ligeledes skal det bidrage til en dialog om de forskellige målgrupper, der kommer på tilbuddene og til at identificere effektive metoder til at arbejde med disse målgrupper. Side

3 Hvordan er forandringskompasset opbygget? Forandringskompasset består grundlæggende af 0 dimensioner, som samlet set sikrer, at vi kommer godt omkring hele borgerens livssituation. Til Socialforvaltningens forskellige målgrupper er der udviklet en række kompasser, der stiller skarpt på de forandringer, der skabes for brugere af vores tilbud. Dimensionerne i de enkelte kompasser er udvalgt så de bedst muligt afspejler relevante livsområder for kompassets målgruppe. Forandringskompasser er udviklet til følgende målgrupper i SOF: Udsatte børn 0- år Udsatte børn - år Udsatte unge - år Børn med handicap Voksne med handicap Voksne med handicap (med særligt svære funktionsnedsættelser) Misbrugere Sindslidende Hjemløse (herberg og plejetilbud) Kvinder på krisecentre Nedenstående vejledning omhandler forandringskompasset til brugere af herberg, krisecentre og plejetilbud på udsatteområdet Side

4 Forandringskompasset til herberg, krisecentre og plejetilbud Forandringskompasset til herberg, krisecentre og plejetilbud er udviklet i samarbejde med medarbejdere fra tilbud i Socialforvaltningen. I alt fem tilbud har været med i udvikling, evaluering og tilretning af redskabet. Det har været afgørende at udvikle et forandringskompas, der meningsfuldt indfanger de forandringer borgerne gennemgår. Der er lagt vægt på at kompasset: er meningsfuldt i forhold til arbejdet med borgeren og i forhold til at beskrive den virkelighed borgeren befinder sig i, udfyldes i forbindelse med det arbejde, der i forvejen udføres på tilbuddet, så der ikke tages tid fra kontakten med borgeren, bliver et aktivt redskab, der kan anvendes i samtalen med borgeren og er relevant for den pædagogiske indsats i tilbuddet, kan anvendes som et fælles sprog og til faglig refleksion i medarbejdergruppen, giver relevant ledelsesinformation, der kan skabe en dialog om, hvordan vi skaber bedre resultater for borgerne. For at opnå disse mål er kompasset først og fremmest koblet tæt sammen med opholdsplanen. Det sikrer at kompasset tager udgangspunkt i de borgersamtaler, der allerede gennemføres, og at der ikke opbygges et helt nyt registreringssystem. Der er til alle kompassets 0 dimensioner udarbejdet forandringsskalaer til at vurdere borgerens forandringsparathed, motivation og handlinger i forhold til de enkelte dimensioner. I forandringsskalaerne, er der lagt vægt på, at forandringer ikke kun ses ud fra nogle få målbare parametre fx om borgeren er 00 % stoffri, eller om borgeren har egen bolig. Forandringsskalaerne sætter fokus på de små skridt, der er forudsætninger for at nå borgerens overordnede mål om for eksempel stoffrihed, egen bolig m.v. det vil sige de forandringer i borgerens parathed, motivation og handlinger, der for udenforstående måske ikke er tydelige men som for borgeren og arbejdet på tilbuddet er helt afgørende for at skabe varige forandringer. Side

5 Forandringskompassets dimensioner Forandringskompasset tager udgangspunkt i de samme dimensioner, der indgår i opholdsplanen, og kompasset er indarbejdet i samme skabelon. Bolig. måling Egenomsorg/ forælderressourcer 0 Økonomi. måling. måling Oplevet vold eller trusler om vold Beskæftigelse Interesser og fritid Fysisk helbred 0 Familie og sociale netværk 0 Psykisk helbred Alkohol og stoffer Eksemplet viser tre målinger for den samme borger og man kan se, at borgeren har opnået en række positive forandringer fra første til tredje måling. Otte af dimensionerne er ens for både herberg, krisecentre og plejetilbud. Der er forskelle på to dimensioner: For dimensionen Oplevet vold eller trusler om vold er er der udarbejdet to forskellige skalaer til henholdsvis herberg/plejetilbud og til krisecentre. På herberg og plejetilbud handler dimensionen generelt om borgerens involvering i vold eller trusler om vold. På krisecentre handler dimensionen om kvinder, der har været udsat for vold eller trusler om vold fra deres partner Kompasset for herberg/plejetilbud indeholder dimensionen Egenomsorg. Denne dimension er for kvindekrisecentre erstattet af dimensionen Forældreressourcer. Side

6 Forandringsskalaerne Til alle ti dimensioner er udarbejdet forandringsskalaer, der beskriver borgerens forandringsparathed, motivation og handlinger på en skala fra -0. Forandringsskalaerne er opbygget omkring fem faser, der helt overordnet kan beskrives med disse borgerudsagn: Trin : Andre udtrykker bekymring, men jeg oplever ikke at have et problem med dette Trin : Andre udtrykker bekymring, men jeg ønsker ikke hjælp med dette I førovervejelsesfasen giver borgeren udtryk for, at han/hun ikke oplever, at han/hun har et problem. Borgeren har ikke nogen intentioner om at ændre sin adfærd eller har så lille forventning om, at det kan lade sig gøre at ændre adfærd, at han/hun ikke ønsker at tale om problemerne. Borgeren vil evt. undgå information om de skadelige konsekvenser af sin adfærd. Borgeren ønsker ikke at modtage hjælp. Trin : Jeg oplever, at mine handlinger / disse situationer kan have negative konsekvenser for mig og/eller andre, men jeg tror ikke, at jeg kan ændre det Trin : Jeg er usikker på, om jeg kan handle anderledes i disse situationer, hvis jeg besluttede mig for det I overvejelsesfasen er borgeren i højere grad opmærksom på, at hans/hendes adfærd kan have problematiske konsekvenser. Borgeren giver udtryk for, at han/hun både kan se fordele og ulemper ved sin nuværende adfærd, men at han/hun ikke har redskaber til eller ikke ved hvordan, der kan skabes forandringer. Trin : Jeg planlægger hvilke skridt, jeg kan tage for at handle anderledes / undgå disse situationer Trin : Jeg har en plan for, hvad jeg vil gøre for at handle anderledes / undgå disse situationer I forberedelsesfasen er borgeren så småt begyndt at ændre adfærd. Borgeren er bevidst om, hvordan situationen kan ændres og eksperimenterer evt. med nye måder at handle eller planlægger hvordan der kan skabes konkrete forandringer. Fasen er forberedende idet borgeren skaber grundlaget for varige forandringer til på sigt at være uafhængig af støtte. Trin : Jeg er begyndt at gøre noget for at handle anderledes /undgå disse situationer Trin : Andre har bemærket min ændrede adfærd I handlingsfasen har borgeren formået at skabe konkrete forandringer og er begyndt at opleve de positive konsekvenser heraf. I handlingsfasen bliver det først rigtig tydeligt for andre, at der er skabt forandringer. Støttebehovet er mindre og består typisk i hjælp til selvhjælp / hjælp til at fastholde de positive forandringer. Selvhjulpen/vedligeholdelse Trin : Jeg oplever små tilbageskridt, men har redskaber til hurtigt selv at komme tilbage på sporet Trin 0: Jeg har ingen problemer på dette område, og har ikke brug for hjælp I vedligeholdelsesfasen fastholder borgeren de opnåede forandringer og opretholder en stabil livsstil på området. Borgeren ved, hvor der kan søges hjælp, hvis det behøves. Side

7 Opbygning af forandringsskalaer Alle kompassets skalaer er opbygget på en ensartet måde med udgangspunkt i de fem forandringsfaser: Faser (Går på tværs af dimensioner) Overskrifter (Opbygget ens i alle dimensioner) Vejledende eksempler (Forskellige for alle dimensioner) Faser Forandringsparathed, adfærd og handlinger Afviser at tale om helhedsproblemer Vil ikke diskutere sit helbred Reagerer ikke på alvorlige sygdomssymptomer Udviser så lille omsorg i forhold til sit helbred, at der er umiddelbar risiko for varige mén og skader Er bevidst om, at helbredet kunne være bedre, men mener ikke, der kan gøres noget ved det og afviser hjælp Er villig til at diskutere helbredsproblemer Nægter at modtage hjælp Er bevidst om helbredsproblemer og overvejer at gøre noget ved det Giver udtryk for eventuelle fysiske smerter Tager imod hj;lp hvis det kan afhjælpe smerter, men ignorere mindre gener og de mere langsigtede helbredsproblemer Accepterer i nogen grad hjælp Accepterer regelmæssigt hjælp fra læger og sygeplejersker Kommer til behandling hvis medarbejderen arrangerer aftale med læge, hospital m.v. Følger behandling under forudsætning af løbende opfordring og påmindelse fra medarbejderen Skalaerne indeholder en række overskrifter, der angiver borgerens niveau fra -0. Indholdet i overskrifterne varierer, men følger samme grundstruktur i alle skalaer. Under hver overskrift er en række vejledende eksempler. Indholdet i de vejledende eksempler varierer i de forskellige skalaer. Overskrifterne og de vejledende eksempler er opbygget omkring de fem faser. Fortolkning af skalaer De vejledende eksempler skal hjælpe til at score borgeren i forandringskompasset, men de vil ikke altid være tilstrækkelige til at vurdere, hvor borgeren skal indplaceres. Der kan være tilfælde, hvor borgerens situation passer med flere af de vejledende eksempler. Fx kan en borger på dimensionen bolig være god til at håndtere andre naboer og beboere, men kan samtidig have svært ved de administrative/økonomiske regler, der skal til for at opretholde en bolig. Medarbejderen skal altid tage udgangspunkt i en faglig vurdering af, hvor borgeren befinder sig ud fra de fem overordnede forandringsfaser. Kompasset udfyldes når borgeren og medarbejderen i forvejen udfylder opholdsplanen. På den måde bruger medarbejderen de oplysninger fra udredningen, som han/hun alligevel taler med borgeren om. Ligesom ved opfølgning på opholdsplanen er kompasscoren ikke et øjebliksbillede, den dag samtalen gennemføres. Udgangspunktet er en overordnet vurdering af borgerens motivation, forandringsparathed og handlinger siden sidste måling dvs. de seneste / måneder. Første gang der udfyldes opholdsplan og forandringskompas tager medarbejderen udgangspunkt i den viden han/hun har om borgeren når kompasset laves. Side

8 Ikke relevant og Ved ikke Så vidt muligt skal alle forandringskompassets dimensioner udfyldes. Hvis der er dimensioner, der af den ene eller anden grund ikke er relevante (fx er dimensionen Forældreressourcer ikke relevant for borgere der ikke har børn), er der mulighed for at svare ikke relevant. Hvis dimensionen er relevant, men medarbejderen endnu ikke har viden nok om dimensionen (hvis medarbejderen ikke har talt med borgeren om emnet endnu) svares ved ikke. Det er vigtigt, at ikke relevant og ved ikke kun anvendes i særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt for medarbejderen at gennemføre en vurdering. Inddragelse af borgeren Udfyldelse af kompasset tager udgangspunkt i medarbejderens faglige vurdering af, hvor borgeren er i forandringsprocessen under de forskellige dimensioner i kompasset. Borgeren inddrages så vidt muligt i arbejdet med kompasset og tager udgangspunkt i en løsningsfokuseret samtale, der synliggør de positive forandringer, der sker i borgerens liv. Samtalen om forandringskompasset kan bruges til at formulere fælles mål i opholdsplanen og til at tale om borgerens ressourcer. Medarbejderen og borgeren kan med udgangspunkt i samtalen om forandringskompasset i fællesskab vurdere, om borgerens situation udvikler sig i den retning han/hun ønsker, eller om der er noget medarbejderen eller borgeren kan gøre anderledes. Derfor er det vigtigt, at borgerens egen vurdering bliver hørt og forstået. Der kan være tilfælde, hvor borgeren og medarbejderen er uenige i scoren i kompasset, og her vil det være særligt vigtigt, at både borgerens og medarbejderens vurdering indgår i samtalen og i opholdsplanen. Borgerens egen vurdering kan skrives i opholdsplanen, så der kan følges op på den ved næste samtale. Hvis kompasset indtegnes grafisk, kan man indtegne både borgerens og medarbejderens vurdering og eventuelt tale om, hvorfor der er forskellige opfattelser. Det er vigtigt at medarbejderen kender og udfylder kompasset med udgangspunkt i forandringsskalaerne. Erfaringen fra pilottesten af forandringskompasset har dog vist, at de fulde forandringsskalaer kan være vanskellige for borgeren at forholde sig til. De mange detaljerede beskrivelser og vejledende eksempler kan være omfattende og vanskellige for borgeren at overskue. Samtalen med borgeren kan i stedet tage udgangspunkt i de mere simple modeller over de fem faser og den grafiske visning af kompasset. Nedenfor er der forslag til materiale, der kan anvendes i dialog med borgeren. I materialet indgår først og fremmest den grafiske visning af kompasset, hvor man kan indtegne og få et overblik over borgerens situation på de forskellige områder. Herudover er der forslag til materiale, der kan introducere borgeren til forandringsskalaerne. Sidst i vejledning er forandringsskalaer til både herberg/plejetilbud og til krisecentre. Side

9 Forandringskompasset herberg og plejetilbud Brug kompasset til i samarbejde med borgeren at indtegne, hvor langt borgeren er på de 0 dimensioner. Forandringskompas for: Bolig Egenomsorg 0 Økonomi Oplevet vold eller trusler om vold Beskæftigelse Interesser og fritid Fysisk helbred 0 Familie og sociale netværk 0 Psykisk helbred Alkohol og stoffer Side

10 Forandringskompasset krisecentre Brug kompasset til i samarbejde med borgeren at indtegne, hvor langt borgeren er på de 0 dimensioner. Forandringskompas for: Alkohol og stoffer Psykisk helbred 0 Oplevet vold eller trusler om vold 0 0 Fysisk helbred Familie og sociale netværk Økonomi Beksæftigelse og uddannelse 0 Forældreressourcer 0 Interesser og fritid Bolig Side 0

11 Hvor er du i forandringsprocessen? Trin : Andre udtrykker bekymring, men jeg oplever ikke at have et problem med dette Trin : Andre udtrykker bekymring, men jeg ønsker ikke hjælp med dette Trin : Jeg oplever, at mine handlinger / disse situationer kan have negative konsekvenser for mig og/eller andre, men jeg tror ikke, at jeg kan ændre det Trin : Jeg er usikker på, om jeg kan handle anderledes i disse situationer, hvis jeg besluttede mig for det Trin : Jeg planlægger hvilke skridt, jeg kan tage for at handle anderledes / undgå disse situationer Trin : Jeg har en plan for, hvad jeg vil gøre for at handle anderledes / undgå disse situationer Trin : Jeg er begyndt at gøre noget for at handle anderledes /undgå disse situationer Trin : Andre har bemærket min ændrede adfærd Selvhjulpen/vedligeholdelse Trin : Jeg oplever små tilbageskridt, men har redskaber til hurtigt selv at komme tilbage på sporet Trin 0: Jeg har ingen problemer på dette område, og har ikke brug for hjælp Side

12 Forandringsfase Trin Andre udtrykker bekymring, men jeg oplever ikke at have et problem med dette Andre udtrykker bekymring, men jeg ønsker ikke hjælp med dette Jeg oplever, at mine handlinger / disse situationer kan have negative konsekvenser for mig og/eller andre, men jeg tror ikke, at jeg kan ændre det Jeg er usikker på, om jeg kan handle anderledes i disse situationer, hvis jeg besluttede mig for det Jeg overvejer hvilke skridt, jeg kan tage for at handle anderledes / undgå disse situationer Jeg har en plan for, hvad jeg vil gøre for at handle anderledes / undgå disse situationer Andre har bemærket min ændrede adfærd Jeg oplever små tilbageskridt, men har redskaber til hurtigt selv at komme tilbage på sporet Jeg er begyndt at gøre noget for at handle anderledes /undgå disse situationer Vedligeholdelse 0 Jeg har ingen problemer på dette område, og har ikke brug for hjælp Side

13 Andre udtrykker bekymring, men jeg oplever ikke at have et problem med dette. Andre udtrykker bekymring, men jeg ønsker ikke hjælp med dette. Jeg oplever, at mine handlinger/disse situationer kan have negative konsekvenser for mig og/eller andre. Jeg er usikker på, om jeg kan handle anderledes i disse situationer, hvis jeg besluttede mig for det. Jeg overvejer hvilke skridt, jeg kan tage for at handle anderledes/undgå disse situationer, men jeg er ikke sikker på, at jeg kan ændre det Jeg har en plan for, hvad jeg vil gøre for at handle anderledes/ undgå disse situationer Jeg er begyndt at gøre noget anderledes/undgå disse situationer Andre har bemærket min ændrede adfærd Vedligeholdelse 0 Jeg oplever små tilbageskridt, men har redskaber til hurtigt selv at komme tilbage på sporet. Jeg har ingen problemer på dette område, og har ikke brug for hjælp. Side

14 Forandringsskalaer Nedenstående er forandringsskalaer for kompasset på herberg, krisecentre og plejetilbud. Der er følgende forandringsskalaer. Fælles for herberg, krisecentre og plejetilbud: Bolig Økonomi Beskæftigelse og uddannelse Familie og sociale netværk Interesser og fritid Fysisk helbred Psykisk helbred Brug af alkohol og stoffer Skaler kun for herberg og plejetilbud: Oplevet vold eller trusler om vold (Herberg) Egenomsorg (Herberg/plejetilbud) / Skalaer kun for krisecentre: Oplevet vold eller trusler om vold (Krisecentre) Forældreressourcer Side

15 Bolig Dimensionen bolig handler om de forskellige elementer, der skal til for, at borgeren opbygger en stabil boligsituation. Fx om borgeren overholder botilbudets eller ejendommens lokale husregler, om borgeren opbygger gode relationer med andre beboere eller naboer, og om borgeren opretholder aftaler og møder med relevante myndighedspersoner i forhold til boligen. Faser Selvhjulpen /vedligeholdelse Forandringsparathed, adfærd og handlinger Afviser, at der er et problem og vil ikke tale om det Er i risiko for at blive smidt ud af lejlighed eller botilbud fx pga. manglende overholdelse af regler for husorden og/eller pga. manglende husleje-/opholdsbetaling Afviser, at der er problemer, og ønsker ikke hjælp Hvis borgeren opholder sig på gaden, ser han/hun intet problem heri Er bevidst om den ustabile boligsituation, men mener ikke, der kan gøres noget ved det og afviser hjælp Er villig til at tale om boligsituation, men har ingen forhåbninger om at situationen ændrer sig Afviser hjælp i forhold til planlægning og stabilisering af boligsituation Kan ikke overskue at skulle ændre adfærd eller søge løsninger Er bevidst om problemet og overvejer at gøre noget ved det Er træt af den usikkerhed, der følger med den ustabile boligsituation Taler med kontaktperson om mulige løsninger nu og i fremtiden men kun nødtvungent Åbner langsomt op for at tale om nødvendige ændringer i adfærd fx administration af husleje/opholdsbetaling, god opførsel, behandling af et evt. misbrug m.v. (men er endnu ikke klar til at ændre adfærd). Accepterer i nogen grad hjælp Overholder møder og aftaler der skal til for at opretholde værelse/bolig Involverer kontaktperson/personale i eventuelle konflikter omkring naboer, ubetalt husleje etc. Begyndende ansvarsfølelse i forhold til eget værelse/bolig sætter fx regler for gæster Begynder at tage ansvar for egen situation Erkendelse af selv at have et ansvar for boligsituationen Forstår, at han/hun må ændre sine nuværende adfærd for at situationen forbedres. Deltager konstruktivt i møder om eventuelle problemer i boligforhold med sagsbehandler, kontaktperson m.v. Har fortsat brug for støtte til at ændre adfærd og undgå tilbagefald til gamle vaner. Er fokuseret på at forandre situation Har fokus på egen adfærd og afprøver/indvilliger i nye initiativer, der kan forbedre boligsituation (ændrer adfærd i relation til overholdelse af husorden, betaling af husleje, naboskab eller lign.) Kan beskrive hvorfor egne handlinger tidligere har ført til udsmidning/ustabil boligsituation og hvad der skal til for, at det ikke sker i fremtiden Forsøger på egen hånd at håndtere evt. konflikter med naboer eller udlejer/myndigheder Er ikke i umiddelbar risiko for udsmidning Oplever og forstår, at tilværelsen er nemmere, når boligsituation er under kontrol Har opnået positive erfaringer med ændret adfærd fx opnået bedre relation til naboer, modtager ikke længere indkaldelse til møder pga. huslejerestance m.v. Opretholder og skaber ved behov selv kontakt til sagsbehandler, boliganvisning, social boligrådgiver eller andre relevante instanser Borgeren giver udtryk for, at tilværelsen er nemmere, når han/hun aktivt håndterer sin boligsituation Handler aktivt og formår at forandre sin situation Har opnået tilstrækkelige bokompetencer til, ikke at have problemer omkring husleje, husorden, naboskab m.v. Borgeren overholder betalingsfrister og husordensregler Borgeren kan fortsat have tilknyttet bostøtte i form af boligrådgiver, hjemmevejleder, SKP, CTI eller ACT, der hjælper borgeren med at fastholde de tillærte bokompetencer. Har selv kontrol over boligsituationen eller ved hvordan, der kan søges hjælp Har opnået en stabil og permanent boligløsning Hvis der opstår konflikter med naboer eller udlejer håndterer borgeren dem selv, eller ved hvordan han/hun kan søge hjælp hertil 0 Har selv kontrol over boligsituationen og har ikke brug for støtte Er i egen bolig uden støtte eller har opnået anden permanent boligløsning, der understøtter borgerens behov og ønsker Side

16 Økonomi Dimensionen handler om, hvordan borgeren håndterer penge og økonomi. Fx om borgeren er i stand til at opretholde et forsørgelsesgrundlag, er i stand til at håndtere sin gæld og om borgeren er sårbar overfor økonomisk udnyttelse af andre i miljøet. Faser Selvhjulpen /vedligeholdelse Forandringsparathed, adfærd og handlinger Afviser at tale om økonomi Regninger bliver ikke betalt, og borgeren har problemer med kreditorer eller fogedret Er løbende i risiko for at miste forsørgelsesgrundlag fx ved ikke at møde i jobcenter Penge bliver brugt med det samme Afviser at tale om sin økonomi eller mener ikke, at økonomi udgør et problem Er bevidst om økonomiske problemer, men mener ikke der kan gøres noget ved det og afviser hjælp Borgeren erkender, at han/hun har problemer med økonomien Har ikke overblik over hvor meget der skyldes væk og til hvem og vil ikke forsøge at afklare gæld eller modtage hjælp hertil Ved ikke, hvordan økonomiske problemer skal løses eller tror ikke, at de kan løses Er bevidst om problemet og overvejer at gøre noget ved det Giver udtryk for, at det ville være rart ikke at have økonomiske problemer Beder om hjælp til enkeltstående problemer så som ansøgning om enkeltydelse eller lignende Ønsker at blive fri for den usikkerhed som de økonomiske problemer giver Er fortsat i risiko for økonomisk udnyttelse i miljøet - eksempelvis fra folk der presser på for at låne penge Accepterer i nogen grad hjælp til afklaring af økonomisk situation Vil gerne tale om sine økonomiske problemer og modtage hjælp til at få klarhed over gæld Borgeren får de basale ydelser som han/hun har krav på og er ikke i umiddelbar risiko for at miste forsørgelsesgrundlag Begynder at tage ansvar for økonomisk situation Forsøger at tage ansvar for sin økonomi og få overblik over indtægter og udgifter Forsøger at se evt. gæld i øjnene og deltager i møder om gæld Forsøger at afklare økonomiske mellemværender med andre i miljøet Er fokuseret på at forandre situation Forstår at man har rettigheder også i forhold til evt. gæld Bevidst om at indtægter og udgifter skal stemme, men skal have hjælp hertil Forsøger at undgå andres udnyttelse undgår eksempelvis at låne penge til nogen, der ikke betaler tilbage Medbringer selv regninger eller rykkere, der bekymrer Oplever og forstår, at tilværelsen er lettere, når han/hun håndterer økonomi Betaler sine regninger regelmæssigt og forsøger aktivt at undgå at opbygge mere gæld Kan se, at det er bedre ikke at blive rykket hele tiden af kreditorer Oplever, at det kan betale sig at være ansvarlig i forhold til pengesager Handler aktivt og formår at forandre sin situation De øjeblikkelige problemer med evt. gæld er der styr på Har afviklet eller har klare aftaler om afvikling af økonomiske mellemværender med andre i miljøet Begynder at planlægge over tid Forsøger selv at håndtere dele af sin økonomi, men oplever problemer når forholdende ændrer sig - eksempelvis ved indkaldelse til et møde hos inddrivelsesafdelingen om evt. gæld Har selv kontrol over området eller ved hvordan der kan søges hjælp Overholder sit budget Lader sig ikke udnytte af andre til at låne/udlåne penge eller lignede Behøver stadigvæk engang imellem hjælp til at håndtere økonomi 0 Har selv kontrol over sin økonomi og har ikke brug for støtte Har et fast forsørgelsesgrundlag og kan håndtere sin økonomi uden støtte Har indblik i egne rettigheder og pligter i forhold til gæld, husleje, tildeling af offentlige ydelser m.m.. Kan planlægge sin økonomi langsigtet Har ingen gæld eller betaler fast af på sin gæld Side

17 Beskæftigelse og uddannelse Dimensionen handler om, hvorvidt borgeren er motiveret for og har mål om at opnå beskæftigelse eller uddannelse. Herunder om borgeren deltager i beskæftigelsesrettede tilbud og opbygger sociale/arbejdsmæssige kompetencer, der understøtter stabil støttet eller ordinær beskæftigelse. Faser Selvhjulpen /vedligeholdelse Forandringsparathed, adfærd og handlinger Afviser, at der er et problem og vil ikke tale om det Afviser at tale om fremtiden i forhold til beskæftigelse og uddannelse Afviser at deltage i nogen former for aktivitets- eller beskæftigelsestilbud Borgeren er ikke involveret i nogen regelmæssige daglige aktiviteter eller faste gøremål Er bevidst om problemet men mener ikke, der kan gøres noget ved det og afviser hjælp Er til nøds villig til at tale om beskæftigelse og uddannelse, men afviser at modtage hjælp Kan ikke se sig selv som havende en fremtid på arbejdsmarkedet eller komme i uddannelse Hvis borgeren tilbydes aktiviteter møder borgeren ikke op Er bevidst om problemet og overvejer at gøre noget ved det Giver udtryk for et ønske om meningsfuld daglig beskæftigelse, men føler ikke arbejde, uddannelse eller anden beskæftigelse er realistisk Indvilliger i at afprøve et aktivitets- værksteds- eller andet beskæftigelsestilbud, men deltager kun kortvarigt eller møder ikke op Accepterer i nogen grad hjælp Samarbejder konstruktivt om beskæftigelses- / uddannelsesdimensionen i udredning og opholdsplan Deltager i aktivitets- eller beskæftigelsestilbud, men kun hvis medarbejder presser på Har en vision om beskæftigelse og/eller uddannelse og giver udtryk for hvad han/hun gerne vil, men har ingen konkrete planer for hvordan det kan opnås. Der skabes kontakt til BIF-sagsbehandler mhp. at få udarbejdet / revideret borgerens beskæftigelsesplan Begynder at tage ansvar for egen situation Erkendelse af selv at have et ansvar for beskæftigelsessituation Har fået udarbejdet en beskæftigelsesplan af BIF-sagsbehandler Samarbejder konstruktivt om de mål, der arbejdes med i opholdsplan/beskæftigelsesplan/social handleplan Møder mere regelmæssigt op til aftaler eller aktiviteter skal dog stadig støttes hertil Er fokuseret på at forandre situationen Tager selv initiativ til at undersøge nye tilbud, men har brug for støtte hertil Bibeholder motivation for forandring, også selvom der er forhindringer. Følger mål og plan, som er fastlagt i opholdsplan/beskæftigelsesplan/social handleplan Oplever og forstår, at tilværelsen er bedre, når han/hun ændrer sin adfærd Er villig til at tage flere chancer beder fx medarbejder / sagsbehandler om hjælp til en ansøgning eller til at tage kontakt til virksomhed / udannelsesinstitution Deltager regelmæssigt af egen kraft i arbejdsopgaver på værested eller andre beskæftigelsestilbud. Har opnået gode erfaringer med deltagelse i aktiviteter og har derigennem opnået øget selvværd og motivation for at komme i mere ordinær form for beskæftigelse/uddannelse. Handler aktivt og formår at forandre sin situation Kan selvstændigt håndtere mindre konflikter og barrierer, der opstår ifm. aktiviteter / uddannelse Kan stadig opstå uoverensstemmelser med medarbejdere, arbejdsgiver m.fl. og borger skal støttes i at forebygge konflikter Fastholder mødedisciplin - også når det er svært Har selv kontrol over området eller ved hvordan der kan søges hjælp Borgeren er tilknyttet et eller flere beskæftigelsestilbud eller er i uddannelse og møder stabilt / har ikke forhøjet fravær Kan selv passe arbejde, uddannelse eller beskæftigelsestilbud, men skal muligvis bruge hjælp ved overgang til nye tilbud/job 0 Har selv kontrol over området og har ikke brug for støtte Borgeren er i ordinær/støttet beskæftigelse, er tilknyttet en aktiveringsindsats eller uddannelse, der bidrager til en stabil og meningsfuld hverdag Side

18 Familie og sociale netværk Dimensionen handler om, hvilke sociale netværk borgeren indgår i, om borgeren tager skridt til at skabe kontakt og danne venskaber udenfor det miljø borgeren almindeligvis færdes i, samt om borgerens relation til familien. Faser Forandringsparathed, adfærd og handlinger Viser ligegyldighed og manglende tillid til omverdenen Har ingen tætte relationer med mennesker hverken i eller udenfor hjemløsemiljøet Accepterer sin situation og ønsker ingen ændring eller hjælp Kontakten til familien er uafklaret - borgeren ønsker hverken at genetablere kontakt eller træffe valg om at bryde med familien Er ofte frustreret over ikke at kunne stole på andre i sin omverden Føler sig fastlåst i ofte destruktive relationer Oplever at alternativet til disse relationer er ensomhed og isolation Begyndende erkendelse af at relationerne ikke er som de burde være, men ved ikke hvordan det kan afhjælpes Anerkender sit behov for positiv menneskelig kontakt, men føler sig afskåret Har en forståelse af at de sociale relationer kan være destruktive, men oplever det er vanskelligt at ændre ved situationen Mangler sociale kompetencer og tillid til at opbygge positive relationer Mangler tillid til at søge hjælp Taler med nye mennesker, men stoler ikke rigtigt på dem Små skridt tages i retningen af en mere tillidsfuld relation til medarbejder eller til at opbygge helt nye relationer men det forudsætter støtte Er ikke altid afvisende overfor invitationer om deltagelse i sociale aktiviteter Udtrykker ønske om at afklare forholdet til familieen/tidligere netværk Begynder at tage ansvar for egen situation og for at ændre på sine relationer Forstår, at han/hun må ændre sine nuværende relationer for at få det bedre Er mere skeptisk overfor sine tidligere kontakter i miljøet og mere afhængig af medarbejder Har fortsat brug for støtte til at finde nye muligheder for positive relationer Er fokuseret på at ændre situationen og har tillid til enkelte nye mennesker Opsøger selv nye mennesker for kontakt Er mere bevidst om værdien af at opbygge konstruktive relationer Selvhjulpen /vedligeholdelse Har opnået forståelse for værdien af positive sociale relationer Har opnået positive erfaringer med nye relationer, der understøtter en positiv livsførelse Eksperimenterer med at deltage i sociale aktiviteter udenfor miljøet Tager initiativ til at afklare forholdet til familien eller tage kontakt til tidligere netværk Oplever at styrket socialt netværk kan bidrage til at nå andre mål i livet understøtter fx et reduceret misbrug Har opbygget tætte relationer og forventningerne til disse øges Har positiv kontakt til nye venner eller tidligere netværk Har afklaret forholdet til familien har positiv kontakt eller har truffet et bevidst fravalg Har brug for støtte til at håndtere og lære af konflikter og oplevelsen af svigt i forhold til forventningerne i de nye relationer Har stabile og konstruktive relationer til andre mennesker, men har ind imellem brug for hjælp Har lange perioder uden brug for konkret støtte i forhold til sociale relationer Søger i mindre grad støtte i forhold til komplikationer i sociale relationer Er tilknyttet et eller flere tilbud udenfor serviceloven 0 Har et positivt socialt netværk og er uafhængig af støtte til at opretholde det Har opbygget nyt netværk, der understøtter en positiv livsførelse Er tilfreds med sit sociale netværk og eventuelle familiære relationer Side

19 Interesser og fritid Dimensionen handler om, hvorvidt borgeren har faste fritidsaktiviteter og interesser, der giver et meningsfuldt indhold i hverdagen. Det kan være aktiviteter tilknyttet botilbud og på sigt tilbud udenfor det almindelige miljø. Dimensionen handler ligeledes om, hvorvidt borgeren har mod på at tilmelde sig nye fritidsaktiviteter og om borgeren kan håndtere de sociale udfordringer, der kan være forbundet hermed. Faser Forandringsparathed, adfærd og handlinger Vil ikke tale om interesser og mulige aktiviteter Dyrker ingen faste aktiviteter hverken i eller udenfor botilbuddet Udelukker at have særlige interesser og har heller ikke ønsker til fritidsaktiviteter Keder sig ofte og er træt af en hverdag uden indhold Er utilfreds med nuværende situation, men tror ikke på forandring Deltager ikke og tager ikke initiativ til aktiviteter Selvhjulpen /vedligeholdelse Finder dagligdagen indholdsløs og overvejer at gøre noget ved det Giver udtryk for et ønske om mere indhold i hverdagen Tilmelder sig på opfordring enkelte aktiviteter i botilbud, værested el. lign., men gennemfører ikke Deltager i enkelte aktiviteter, men ikke på eget initiativ Personlig opbakning og opmuntring er en forudsætning for deltagelse i og gennemførsel af aktiviteter Borgeren går med til at drøfte mulige fritidsaktiviteter, men har ingen klare ønsker til hvad han/hun gerne vil Er bevidst om nødvendigheden af eget initiativ Borgeren har fokus på, hvordan han/hun selv kan skabe en mere indholdsrig hverdag Udtrykker på eget initiativ ønsker om deltagelse i konkrete aktiviteter Er fokuseret på at forandre situationen og få en mere aktiv fritid Opstiller med hjælp kortsigtede mål for aktiviteter Tilmelder sig med støtte aktiviteter/tilbud udenfor miljøet Oplever og forstår, at regelmæssige aktiviteter giver et indhold i tilværelsen Udfordrer sig selv ved at deltage i nye sociale aktiviteter og samler derved erfaringer Giver udtryk for de positive virkninger af, at deltage i aktiviteter og dyrke interesser fx nye venner eller mere struktur/indhold i hverdagen Oplever overvejende overensstemmelse mellem ønsker og handling Deltager regelmæssigt i egenvalgte aktiviteter Lærer med støtte af udfordringer i forbindelse med aktiviteter, socialt såvel som fagligt Kan selvstændigt håndtere mindre konflikter og barrierer, der opstår ifm. aktiviteter Deltager regelmæssigt i en eller flere egenvalgte fritidsaktiviteter Har sjældent brug for støtte for at opretholde og/eller tilmelde sig aktiviteter 0 Er uafhængig af støtte for at opretholde og tilmelde sig aktiviteter Side

20 Fysisk Helbred Dimensionen fysisk helbred handler om, hvorvidt borgerens adfærd understøtter et godt helbred. Herunder om borgeren er villig til at modtage og opretholde en behandling, om borgeren selv reagerer på sygdomssymptomer og selv opsøger læge/sygeplejersker. Ligeledes handler dimensionen om, hvorvidt borgeren opbygger vaner og rutiner der understøtter et sundt helbred. Faser Selvhjulpen /vedligeholdelse Forandringsparathed, adfærd og handlinger Afviser at tale om helbredsproblemer Vil ikke diskutere sit helbred Reagerer ikke på alvorlige sygdomssymptomer Udviser så lille omsorg i forhold til sit helbred, at der er umiddelbar risiko for varige mén og skader Er bevidst om at helbredet kunne være bedre, men mener ikke der kan gøres noget ved det og afviser hjælp Er villig til at diskutere helbredsproblemer Nægter at modtage hjælp Er bevidst om helbredsproblemer og overvejer at gøre noget ved det Giver udtryk for eventuelle fysiske smerter Tager imod hjælp hvis det kan afhjælpe smerter, men ignorerer mindre gener og de mere langsigtede helbredsproblemer Accepterer i nogen grad hjælp Accepterer regelmæssigt hjælp fra læger og sygeplejersker Kommer til behandling hvis medarbejderen arrangerer aftale med læge, hospital m.v. Følger behandling under forudsætning af løbende opfordring og påmindelse fra medarbejderen Begynder at tage ansvar for sit helbred Giver selv udtryk for et ønske om og en interesse i at forbedre sit helbred Vil gerne tale om sit helbred og om mulige initiativer til at opbygge en sundere livsstil Er fokuseret på at forbedre sit helbred Tager små selvstændige initiativer til at forbedre helbred har fx selv fokus på at få mere sund mad eller at ændre dårlige søvnvaner Opsøger engang imellem egen læge, uden at andre organiserer det Taler om eget helbred på længere sigt, og opstiller mål om en sundere livsstil Oplever og forstår, at tilværelsen er lettere, når han/hun har fokus på helbredet Giver udtryk for at have det bedre fysisk Oplever at et forbedret helbred og en sundere livsstil kan give øget overskud og gøre tilværelsen lettere på andre områder Borgeren kan muligvis pege på konkrete områder i sit liv, der er blevet nemmere som resultat af forbedret fysisk helbred Handler aktivt og har opnået en sundere livsstil Har opbygget en række vaner og rutiner der understøtter et forbedret helbred reagerer fx selv på symptomer og søger selv læge Spiser sundere, stopper med at ryge eller dyrker motion Fastholdelse af den ændrede livsstil kan være vanskellig og kræve støtte og opmuntring for at lykkes Tager selv vare på sit helbred eller ved hvordan, der kan søges hjælp Giver udtryk for at have det rigtig godt fysisk Kan have brug for støtte, hvis der opstår nye helbredsproblemer eller nye behov for behandling 0 Tager selv vare på sit helbred og har ikke brug for støtte Udviser den passende ansvarlighed i forhold til egen omsorg, kost og motion Ved hvor der søges hjælp hvis det behøves. Side 0

21 Psykisk Helbred Dimensionen psykisk lidelse handler om, hvordan borgeren håndterer eventuelle psykiske lidelser og om kontakten til psykologisk og psykiatrisk behandling. Herunder om borgeren har en erkendelse af egne psykiske lidelser, om borgeren er villig til at indgå i en dialog/behandling samt om borgeren har/udvikler kompetencer i forhold til egen psykisk lidelse. Faser Selvhjulpen /vedligeholdelse Forandringsparathed, adfærd og handlinger Kan/vil ikke tale om psykisk helbred Kan have én eller flere udiagnosticerede psykiske lidelser Depression, angst, fobier, panikanfald eller andre psykiske lidelser kan resultere i at borgeren er isoleret, sjældent forlader sit værelse/bolig og ikke er i stand til at indgå i sociale sammenhænge Er ikke i stand til at tale om egne følelser og afviser al tale om psykologisk/psykiatrisk behandling det er ikke muligt at indgå i en dialog om løsninger eller behandlingsmuligheder Hvis borgeren har en diagnosticeret lidelse, har han/hun ikke modtaget psykiatrisk/psykologisk bistand i flere år Er bevidst om at noget er galt, men vil ikke undersøge det nærmere og afviser hjælp Giver udtryk for en begyndende bevidsthed om, at han/hun ikke er rask, men kan/vil ikke indgå i en nærmere dialog om psykiske problemer Har ingen kontakt med behandlere og afviser hjælp hertil Er bevidst om at noget er galt og overvejer at gøre noget ved det Kan indgå i en dialog om egne følelser og psykiske velbefindende. Er villig til at tale om mulige psykiske lidelser Hvis borgeren tidligere har været diagnosticeret er han/hun villig til at tale om sin diagnose eller evt. tidligere behandlingsforløb Overveje behandlingsmuligheder, men har svært ved at tage det endelige skridt Accepterer i nogen grad hjælp Er villig til i at indgå i behandling, men skal have støtte til at iværksætte og opretholde behandling Psykisk lidelse isolerer muligvis fortsat borgeren, men kan momentvis være mindre dominerende, så borgeren i nogen grad kan indgå i sociale sammenhænge Begynder at tage ansvar for egen situation Deltager regelmæssigt i behandling (modtager terapi eller medicin for psykisk lidelse) Giver udtryk for håb om at få det bedre Kan i højere grad reflektere over egne psykiske lidelser, men har endnu ikke redskaberne til at håndtere dem Er fokuseret på at forandre situation Borgeren er generelt fokuseret på, hvordan han/hun kan få det bedre. Søger muligvis selv viden om egen psykiske lidelse Erkender, at det kræver en stor og vedholdende indsats at få det bedre Oplever og forstår, at tilværelsen kan blive lettere, når han/hun arbejder med psykisk lidelse Giver udtryk for at psykiske problemer er blevet mindre dominerende og får deraf øget overskud og motivation Borgeren kan muligvis pege på konkrete områder i sit liv, som han/hun ikke magtede tidligere, men som nu er mulige fordi psykiske problemer er reduceret Kan for det meste indgå uden problemer i kendte sociale sammenhænge kan dog stadig have problemer eller behov for støtte til at indgå i nye/ukendte sociale sammenhænge Handler aktivt og formår at forandre sin situation Arbejder dagligt med psykiske problematikker. Opbygger fx rutiner og planer til at håndtere de situationer, der fremkalder angst, fobier mv. Konfronterer muligvis psykiske barrierer ved afprøve nye ting og eksperimentere med nye sociale relationer Har selv kontrol over området eller ved hvordan der kan søges hjælp Modtager muligvis stadig behandling, men psykiske lidelser udgør ikke en afgørende barriere for, at han/hun kan håndtere andre livsområder Har opbygget redskaber og planer til at håndtere umiddelbare kriser 0 Har selv kontrol over området og har ikke brug for støtte Psykiske lidelser har ikke kontrol over borgeren og er ikke en barriere for at han/hun kan realisere egne mål og ønsker Kan selv håndtere umiddelbare kriser og kan selv søge hjælp blandt netværk eller behandlere hvis nødvendigt Side

22 Alkohol og stoffer / forbrug af rusmidler Dimensionen handler om borgerens forbrug af alkohol og stoffer og i hvilken grad et eventuelt misbrug griber afgørende ind i borgerens hverdag og om det udgør en barriere for at opnå andre mål i livet. Dimensionen spænder over borgerens erkendelse og forståelse af eget misbrug, om borgeren er villig til at indgå i og fastholde en behandling og om misbruget reduceres. Faser Selvhjulpen /vedligeholdelse Side Forandringsparathed, adfærd og handlinger Afviser, at der er et problem og vil ikke tale om det Misbrug udgør en alvorlig sundhedsrisiko og kan være til skade for omgivelser/pårørende Afviser at tale om misbrug eller mener ikke, at misbruget har nogen negative konsekvenser Der er forbrug af (evt. flere forskellige) rusmidler alle dage Anerkender misbruget, men mener ikke, der kan gøres noget ved det og afviser hjælp Er klar over, at der kan være negative konsekvenser forbundet ved misbruget, men tror ikke på at situationen kan ændres Afviser enhver form for langsigtet hjælp i forhold til misbrug Anerkender misbruget og overvejer at gøre noget ved det Ønsker en ændring af situationen og udviser begyndende interesse for behandlingsmuligheder, men træffer ingen konkrete valg herom og tager ikke imod længerevarende behandlingstilbud (tager ikke selv ansvar for at ændre situationen). Udtrykker bekymring over, at misbruget skader helbredet og/eller muligvis sårer/skader pårørende, familie eller andre i omgangskredsen Accepterer i nogen grad hjælp Er åben overfor råd og vejledning om, hvad der kan afhjælpe misbruget Indvilliger fx i at modtage behandlingstilbud, men fremmødet er ikke stabilt Forfølgelse af de gode råd samt evt. behandling er stadig afhængig af, at han/hun tilskyndes af andre hertil (det sker ikke på eget initiativ) Begynder at tage ansvar for egen situation Går aktivt ind i dialogen omkring misbruget og bidrager evt. selv med forslag til, hvordan misbruget kan mindskes Forstår at det bliver svært at forandre sig og anerkender, at det vil kræve væsentlige ændringer i livsstil og adfærd Begynder på eget initiativ at følge gode råd om reduktion af misbrug og husker selv at møde op til evt. behandling omend han/hun stadig kan have behov for støtte hertil Reducerer evt. sidemisbrug/overvejer evt. antabus eller anden støttemedicin Er fokuseret på at forandre situationen Er begyndt at skabe de mere langsigtede rammer for at nedbringe misbruget. Har fx fokus på at opbygge relationer og deltage i aktiviteter, der ligger udenfor det almindelige misbrugsmiljø. Kan have kortere stof- og/eller alkoholfrie perioder eller reduceret/kontrolleret forbrug Oplever i højere grad at mestre tilværelsen når han/hun reducerer misbrug Har reduceret sit misbrug og kan give udtryk for de positive resultater heraf fx følelsen af øget kontrol og større overskud Såfremt han/hun er i behandling, følges behandlingen mere regelmæssigt end tidligere, men han/hun vil fortsat skulle have støtte til at opretholde behandling Handler aktivt og formår at forandre sin situation Har selvkontrol og viden om, hvad der konkret for ham/hende kan være med til at trigge et øget misbrug, og hvad der skal til for at bibeholde kontrollen med misbruget. Deltager regelmæssigt og på egen hånd i eventuelt behandlingstilbud Har længere stof- og/eller alkoholfrie perioder eller reduceret/kontrolleret forbrug, men med tilbagefald Misbruget udgør ikke en hindring for, at overholde aftaler og kan planlægge fremadrettet Har selv kontrol over området eller ved hvordan der kan søges hjælp Forbrug af stoffer og alkohol er under kontrol og griber ikke væsentligt ind i dagligdagen Kan selv søge hjælp, hvis det behøves 0 Har selv kontrol over området og har ikke brug for støtte Forbruget af alkohol og stoffer er under kontrol og griber ikke ind i hverdagen Har ikke behov for yderligere behandling eller støtte hertil

23 Oplevet vold eller trusler om vold (herberg) Dimensionen handler om hvordan borgeren forholder sig til og håndterer episoder hvor han/hun har været involveret i vold eller trusler om vold - enten som offer eller som udøver af vold. Dimensionen vedrører de elementer borgeren selv har indflydelse på i forhold til vold. Fx om borgeren forsøger at undgå situationer, hvor volden opstår, eller om borgeren erkender sin egen rolle i forhold til voldsepisoder. Faser Selvhjulpen /vedligeholdelse Forandringsparathed, adfærd og handlinger Vil ikke tale om vold eller afviser at volden udgør et problem Har været udsat for / involveret i voldsepisoder og har behov for fysisk sikkerhed Hvis borgeren går med til at tale om emnet, afviser han/hun at volden er et problem Ønsker et liv uden vold og trusler, men mener ikke der kan gøres noget ved det og afviser hjælp Oplever volden som et vilkår, han/hun ikke har indflydelse på Vil ikke tage skridt til at forebygge voldsepisoder Til trods for gentagne voldsepisoder betragtes volden muligvis blot som enkeltstående tilfælde Ønsker et liv uden vold og trusler og overvejer at gøre noget ved det Erkender at volden har en række negative fysiske og psykiske konsekvenser, men ved ikke hvordan volden kan undgås Ydre omstændigheder betragtes fortsat som hovedårsag til volden og borgeren har ingen tro på at volden kan forhindres Accepterer i nogen grad hjælp Har et ønske om at ændre situationen og har en begyndende tro på, at volden kan forhindres Er villig til at tale med kontaktpersonen hvis det kan afhjælpe fremtidige voldsepisoder Begynder at tage ansvar for egen situation Har i mindre grad fokus på voldsudøveren som årsag til volden og i højere grad fokus på hvad han/hun selv kan gøre for at undgå vold Har en begyndende opmærksomhed omkring sin egen rolle i voldssituationer Er fokuseret på at forandre situationen Går aktivt og engageret ind i en dialog med kontaktperson, terapeut eller behandler om årsager til og forebyggelse af voldsepisoder Lægger planer for hvordan han/hun vil handle i tilfælde af vold og hvordan situationer kan forhindres. Oplever og forstår, at tilværelsen er bedre, når han/hun ændrer sin adfærd Ved trusler om vold henvender borgeren sig til rette instanser drøfter fx trusler med kontaktperson eller inddrager muligvis politiet Giver udtryk for, at når han/hun forsøger at håndtere og undgå vold, giver det en øget sikkerhed og følelse af kontrol Handler aktivt for at forhindre og forebygge voldsepisoder Tager selv initiativer til at forhindre voldsepisoder Undgår så vidt muligt relationer og grupper, der kan være forbundet med voldsepisoder Har en plan for hvordan han/hun skal handle i højrisikosituationer Har selv kontrol over området eller ved hvordan der kan søges hjælp Er ikke i særlig risiko for at blive involveret i eller udsat for vold Forsøger fremadrettet at afklare uoverensstemmelser, der kan være årsag til konflikter og vold Ved hvordan og hvor der kan søges hjælp, hvis det bliver nødvendigt 0 Har selv kontrol over området og har ikke brug for støtte Har ikke været involveret i vold eller trusler om vold i en længere periode Undgår stabilt situationer og sociale relationer med risiko for vold Side

24 Egenomsorg (herberg) Dimensionen egenomsorg handler om, hvorvidt borgeren tager vare på sig selv og på sin bolig. Skalaen omhandler hvorvidt borgeren har opbygget stabile vaner og rutiner omkring fx egenhygiejne, oprydning/rengøring i lejlighed/værelse eller pleje af skader og gener. Faser Borgerens forandringsparathed, adfærd og handlinger Afviser at der er et problem og vil ikke tale om det Borgeren oplever ikke selv, at der er problemer med egenhygiejne og er ikke villig til at tale om det, da det ikke rager andre hvordan han/hun lever Håndterer ikke basale opgaver på værelse smider fx ikke skrald ud og rydder ikke op Ingen sygdomserkendelse eller erkendelse af misbrugsproblem Mener ikke der kan gøres noget ved problemet og afviser hjælp Der er en snigende åbenhed overfor at situationen ikke er helt igennem i orden Har en fornemmelse af, at manglende egenomsorg og hygiejne, kan have negative konsekvenser, men mener ikke det er værd at ændre på Modtager i særligt pressede situationer hjælp i forhold til tøj, hygiejne eller oprydning på værelse, men er ikke indstillet på at ændre egne vaner og rutiner Er bevidst om sin situation og overvejer at gøre noget ved det Borgeren giver udtryk for et ønske om at blive bedre i stand til at tage vare på sig selv Borgeren lytter til råd og vejledninger, men følger dem sjældent Accepterer i nogen grad hjælp til egenomsorg Udviser åbenhed overfor sygeplejersker og andet personale, der helt konkret kan være afhjælpe skader og gener Hvis emnet bringes op, er borgeren åben overfor at tale om hvordan han/hun bliver bedre til at tage vare på sig selv og på sin bolig Er villig til at kontakte behandler eller selvhjælpsgrupper Begynder at tage ansvar i forhold til egenomsorg Begyndende fokus på egen adfærd, rutiner og vaner og mindre fokus på at modtage hjælp passivt Bringer selv samtaler ind på emner om hjælp, der har betydning for egenomsorg Borgeren søger selv rådgivning i forhold til egenomsorg Er fokuseret på at forandre situation Borgeren deltager i projekter, der skal træne ham/hende i at bo og leve bedre, men skal have støtte hertil Sørger for at værelse er i rimelig stand - gør rent, vasker tøj m.v. men skal fortsat opmuntres/hjælpes Har fokus på egen sundhed forsøger fx at bruge flere penge på mad og færre på rusmidler Oplever og forstår, at tilværelsen er nemmere, når han/hun passer på sig selv Oplever de positive virkninger af at søge hjælp og tage ansvar for krop og sjæl Borgeren oplever en positiv respons fra omverden på baggrund af sine tiltag Er opmærksom på hvordan egenomsorg, oprydning, hygiejne virker ind på mødet med andre mennesker Forbedrer sin egenomsorg Deltager i behandling af samtaleterapeutisk karakter, og kæmper for at skabe forandringer Arbejder aktivt med at forbedre vaner, rutiner i forhold til egenomsorg og håndtering af bolig/værelse Selvhjulpen /vedligeholdelse Har selv kontrol over området eller ved hvordan, der kan søges hjælp Har skabt forandringer og arbejder med at opretholde nye vaner og rutiner kæmper for at holde sig på en vej med mange huller Hvis borgeren oplever tilbagefald søger han/hun hjælp 0 Har selv kontrol over egenomsorg og har ikke brug for støtte Har opnået kontrol med sin egenomsorg, og har opbygget stabile rutiner og vaner i forhold til egenomsorg og håndtering af bolig/værelse Side