Forandringskompas for misbrugsområdet. Vejledning og skalaer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forandringskompas for misbrugsområdet. Vejledning og skalaer"

Transkript

1 Forandringskompas for misbrugsområdet Vejledning og skalaer

2 Indhold Hvorfor et forandringskompas?... 2 Hvordan er forandringskompas for misbrugsområdet sammensat?... 3 Hvordan skal forandringskompas for misbrugsområdet udfyldes?... 4 Skalaerne... 5 Hvordan indgår forandringskompas for misbrugsområdet i arbejdet med borgeren?... 8 Informationer fra forandringskompas for misbrugsområdet i forvaltningen Krav til forandringskompas for misbrugsområdet Alkohol Stoffer - for borgere med potentiale for stoffrihed Stoffer - for borgere uden potentiale for stoffrihed Fysisk Helbred og egenomsorg Psykisk Helbred Sociale netværk og familie Bolig Kriminalitet Økonomi Beskæftigelse og uddannelse Struktureret dagligdag Forældreressourcer Hvorfor et forandringskompas? Københavns Kommunes Socialforvaltnings forandringskompas for misbrugsområdet skal løbende afdække borgerens ressourcer og problemområder, så det bliver tydeligt: Hvilke dimensioner af borgerens liv, der fungerer godt På hvilke dimensioner borgeren behøver hjælp Hvordan borgeren udvikler sig undervejs i behandlingsforløbet Hvilke forandringer/resultater vi opnår med vores indsatser i Socialforvaltningen Forandringskompas for misbrugsområdet skal understøtte den løbende udredning og det 2

3 behandlingsarbejde, der allerede foregår på behandlingstilbuddene. Hensigten er ikke, at kontaktpersoner/behandlere skal ændre den professionelle tilgang til borgere men at vi med faste intervaller kan måle borgernes udvikling positiv eller negativ - undervejs i behandlingen. På misbrugstilbud, hvor hensigten snarere er skadesreduktion frem for stoffri behandling, kan forandringskompasset også give behandleren vigtig information: Beholder borgeren sin nuværende mestring af de dimensioner, hvor han/hun har problemstillinger? Bliver helbredet, for eksempel, drastisk værre? Fastholdet borgeren sit nuværende forbrug af stoffer eller er sidemisbruget eskaleret? Informationerne fra borgernes forandringskompasser kan samtidig give vigtig information om behandlerindsatsen på tilbuddet - og medføre nogle vigtige spørgsmål, som kan drøftes af medarbejderne: På hvilke dimensioner fungerer de borgere, vi får i behandling, typisk godt? På hvilke dimensioner har de borgere, vi får i behandling, typisk problemstillinger? Og hvordan mestrer borgerne typisk disse problemstillinger? På hvilke dimensioner lykkes det typisk borgeren af få det bedre undervejs i behandlingen? Hvad gør vi, der understøtter denne udvikling? På hvilke dimensioner lykkes det mindre godt for borgeren at udvikle sig positivt mens han/hun er i behandling hos os? Hvad kan vi gøre anderledes, der kan gøre en positiv udvikling mulig? Det er hensigten, at informationerne fra forandringskompasset - både den enkelte borgers og sammenstillede informationer fra alle de indskrevne borgere - skal tydeliggøre resultaterne af den behandling, som borgeren deltager i. Fordi Socialforvaltningen ønsker at give borgerne den bedst mulige indsats indenfor de rammer, som behandlingen foregår indenfor. Kort sagt: Hvad er vi gode til? Og hvad kan vi blive bedre til? Hvordan er forandringskompas for misbrugsområdet sammensat? Københavns Kommunes forandringskompasser består alle af 10 dimensioner med hver 10 trin fra Jo større borgerens problemstilling er, jo lavere scorer han/hun i forandringskompasset. Tilsvarende scorer han/hun højere, jo bedre han/hun mestrer en eventuel problemstilling. 10 betyder, at der slet ikke er problemer på denne dimension. Dette er ens for alle kompasserne i Socialforvaltningen. Udredning af borgerens eventuelle problemstillinger på de 10 dimensioner skal sikre, at borgeren møder en helhedsorienteret behandling: Kontaktpersonen/behandleren afdækker 3

4 problemområderne og støtter borgeren i at mestre sine problemstillinger - enten ved selv at varetage problemstillingerne i behandlingen eller ved at støtte op om, at andre gør det. Forandringskompas for misbrugsområdet indeholder disse dimensioner: 1. Alkohol 2. Stoffer 1 3. Fysisk helbred og egenomsorg 4. Psykisk helbred 5. Socialt netværk og familie 6. Bolig 7. Kriminalitet 8. Økonomi 9. Beskæftigelse og uddannelse 10. Struktureret dagligdag/forældreressourcer 2 Hvordan skal forandringskompas for misbrugsområdet udfyldes? Forandringskompasset kan udfyldes under en samtale med borgeren eller af behandleren alene, hvis borgeren ikke kan eller ønsker at medvirke. For nogle borgere vil det være svært at koncentrere sig under udfyldelsen af hele kompasset - og da især, hvis det bagefter forventes, at han/hun skal sammenligne scorer og eventuelt formulere nye mål for behandlingen. For disse borgere kan arbejdet med forandringskompasset eventuelt deles op udfyldelse af scorerne kan strækkes over to samtaler, samtalen om målsætninger måske til en helt tredje samtale osv. Det er vigtigt, at kontaktpersonen/behandleren bruger sit kendskab til borgeren til at vurdere, hvad han eller hun kan rumme - uden samtidig at undervurdere borgeren. Forandringskompassets dimensioner afspejler næsten alle områderne, som er kendt fra ASI/NAB, men enkelte er nye, blandt andet dimensionerne Bolig og Struktureret dagligdag. Kompasscoren skal betragtes som en helhedsscore en sammenfatning af borgerens motivation for og tro på forandring, som behandler og bruger drøfter i forbindelse med opfølgning på behandlingsplaner mv. 1 Der er udviklet to skalaer for stoffer: Èn for borgere med potentiale for stoffrihed og én for borgere uden potentiale for stoffrihed 2 Tilbud, der arbejder struktureret med borgerens varetagelse af forældreevne (Familieambulatoriet Thoravej og nogen alkoholbehandling) kan vælge at udfylde dimensionen Forældreressourcer i stedet for dimensionen Struktureret dagligdag. Se endvidere særskilt vejledning i udfyldelse af kompasset i CSC Social 4

5 Men hvor det tidligere forandringskompas automatisk blev dannet ud fra borgerens svar i ASI, skal kontaktpersonen/ behandleren nu i dialog med borgeren vurdere han/hendes score i kompasset. Hvis borger og kontaktperson/behandler ikke er enige i scoren, kan der udfyldes et kompas med henholdsvis borgerens og kontaktpersonens/behandlerens opfattelse. 3 Der er altid medarbejderens kompas, der bliver indberettet til statistik, idet det er udtryk for en faglig vurdering. Af samme grund er det vigtigt, at kontaktpersonen/behandleren undlader at tage udgangspunkt i personlige holdninger men lader scoren udtrykke fagligt funderede målsætninger og værdier. Skalaerne Forandringskompas for misbrugsområdets forandringsskalaer er opbygget omkring nedenstående fem forandringsfaser 4, der kendetegner udviklingsforløb for de fleste mennesker. Faserne kan helt overordnet beskrives med disse borgerudsagn: Førovervejelse Trin 1: Andre udtrykker bekymring, men jeg oplever ikke at have et problem med dette Trin 2: Andre udtrykker bekymring, men jeg ønsker ikke hjælp med dette I førovervejelsesfasen giver borgeren udtryk for, at han/hun ikke oplever, at han/hun har et problem. Borgeren har ikke nogen intentioner om at ændre sin adfærd eller har så lille forventning om, at det kan lade sig gøre at ændre adfærd, at han/hun ikke ønsker at tale om problemerne. Borgeren vil evt. undgå information om de skadelige konsekvenser af sin adfærd. Borgeren ønsker ikke at modtage hjælp. Overvejelse Trin 3: Jeg oplever, at mine handlinger / disse situationer kan have negative konsekvenser for mig og/eller andre, men jeg tror ikke, at jeg kan ændre det Trin 4: Jeg er usikker på, om jeg kan handle anderledes i disse situationer, hvis jeg besluttede mig for det I overvejelsesfasen er borgeren i højere grad opmærksom på, at hans/hendes adfærd kan have problematiske konsekvenser. Borgeren giver udtryk for, at han/hun både kan se fordele og ulemper ved sin nuværende adfærd, men at han/hun ikke har redskaber til eller ikke ved hvordan, der kan skabes forandringer. 3 Kompasset kan vises grafisk i CSC Social. Se særskilt vejledning. Behandleren/kontaktpersonen kan afkrydse flere målinger og se dem i samme graf, så det bliver tydeligt, på hvilke områder, der er sket en udvikling. 4 Forandringsfaserne tager udgangspunkt i den såkaldte transteoretiske forandringsmodel af DiClemente og Prochaska 5

6 Forberedelse Trin 5: Jeg planlægger hvilke skridt, jeg kan tage for at handle anderledes / undgå disse situationer Trin 6: Jeg har en plan for, hvad jeg vil gøre for at handle anderledes / undgå disse situationer I forberedelsesfasen er borgeren så småt begyndt at ændre adfærd. Borgeren er bevidst om, hvordan situationen kan ændres og eksperimenterer evt. med nye måder at handle eller planlægger hvordan der kan skabes konkrete forandringer. Fasen er forberedende idet borgeren skaber grundlaget for varige forandringer til på sigt at være uafhængig af støtte. Handling Trin 7: Jeg er begyndt at gøre noget for at handle anderledes /undgå disse situationer Trin 8: Andre har bemærket min ændrede adfærd I handlingsfasen har borgeren formået at skabe konkrete forandringer og er begyndt at opleve de positive konsekvenser heraf. I handlingsfasen bliver det først rigtig tydeligt for andre, at der er skabt forandringer. Støttebehovet er mindre og består typisk i hjælp til selvhjælp / hjælp til at fastholde de positive forandringer. Selvhjulpen/vedligeholdelse Trin 9: Jeg oplever små tilbageskridt, men har redskaber til hurtigt selv at komme tilbage på sporet Trin 10: Jeg har ingen problemer på dette område, og har ikke brug for hjælp I vedligeholdelsesfasen fastholder borgeren de opnåede forandringer og opretholder en stabil livsstil på området. Borgeren ved, hvor der kan søges hjælp, hvis det behøves. 6

7 Opbygning af forandringsskalaerne i denne vejledning Alle kompassets skalaer er opbygget på en ensartet måde med udgangspunkt i de fem forandringsfaser: Skalaerne indeholder en overordnet beskrivelse af en overordnet udviklingsproces for hver af de 10 dimensioner. Under hver overskrift præsenteres dernæst en række vejledende eksempler på, hvordan borgeren kan agere i de forskellige forandringsfaser. Det er vigtigt, at behandleren/ kontaktpersonen altid primært tager udgangspunkt i fasen, eventuelt inspireret af eksemplerne, når han/hun skal vurdere borgerens mestring af en problemstilling. Der kan være tilfælde, hvor borgerens situation passer med flere af de vejledende eksempler. Fx kan en borger på dimensionen Bolig være god til at håndtere naboer, men kan samtidig have svært ved de administrative/økonomiske regler, der skal til for at opretholde en bolig. Behandleren/kontaktpersonen skal da tage udgangspunkt i en faglig vurdering af, hvilken forandringsfase der bedst beskriver borgeren overordnet set. Scoren skal ikke være udtryk for et øjebliksbillede, men sammenfatte borgerens motivation for og tro på forandring over en længere periode - for eksempel siden seneste handleplan/behandlingsplan blev udfyldt. Af hensyn til borgerens motivation for forandring er det vigtigt at tilstræbe, at en tilbagegang i kompasset er udtryk for en faktisk forværring af borgerens tilstand. Det er centralt at behandlere/kontaktpersoner får mulighed for jævnligt at drøfte og ensarte de faglige vurderinger, der ligger bag scoringen af de enkelte borgere. På denne måde kan det undgås, at personlige holdninger og subjektive opfattelser spiller ind i vurderingen af borgeren. 7

8 Ikke relevant og Ved ikke Så vidt muligt skal alle forandringskompassets dimensioner udfyldes. Hvis der er dimensioner, der af den ene eller anden grund ikke er relevante er der mulighed for at svare ikke relevant. Hvis dimensionen er relevant, men medarbejderen endnu ikke har viden nok om dimensionen (hvis medarbejderen ikke har talt med borgeren om emnet endnu) svares ved ikke. Det er vigtigt, at ikke relevant og ved ikke kun anvendes i særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt for medarbejderen at gennemføre en vurdering. Hvordan indgår forandringskompas for misbrugsområdet i arbejdet med borgeren? Forandringskompas for misbrugsområdet skal understøtte den løsningsorienterede dialog med borgeren, som allerede finder sted på behandlingstilbuddene. Det er ikke nok at konstatere, at han/hun scorer sådan og sådan på de enkelte dimensioner - det er vigtigt at kontaktpersonen/ behandleren samtidig spørger ind til de enkelte scorer og udviklinger - positive eller negative - der har været siden udfyldelsen af det seneste kompas. Eksempler på spørgsmål kan være: Hvilke dimensioner er du mest optaget af? Hvorfor? Hvad tænker du, når du ser denne score? Hvilke sider af dig selv bruger du, så problemstillingen ikke bliver værre? Hvad har du gjort siden det går så meget bedre på dette område? Hvad skal der til for at det går bedre på denne dimension til næste opfølgning? Hvilken score tror du, du vil have ved næste opfølgning? Hvad skal der til for at det bliver sådan? Hvilken score kunne du tænke dig at have, når du er færdig i behandling? Indledningsvis kan man vælge at fokusere på de "høje" scorer - de dimensioner, hvor det går godt - og hente energi og måske afdække konstruktive handlemønstre, som kan bruges i diskussionen af, hvad der skal gøres på de dimensioner, hvor det går mindre godt. I samtalen om de problemfyldte dimensioner kan man tydeliggøre, at redskabet måler de små skridt fremad - selv små forandringer kan aflæses på kompasset. Således kan for eksempel en lille positiv forandring alligevel flytte scoren opad. Forandringskompasset har fokus på netop forandring af dimensioner, hvor borgeren har problemstillinger. Det kan vise en "startmåling" men det vigtigste er snarere trin udad (eller 8

9 færre/langsommere trin indad ) i figuren. Som ovenfor kan kompasset bruges i samtaler med borgeren, hvor man ønsker at motivere for eller give håb om forandring: Hvordan kan det være, med alt det du har fortalt mig, at din problemstilling ikke er værre? Hvilken styrke bruger du eller har du tidligere brugt for at overkomme den problemstilling? Hvilke fordele har for eksempel dit forbrug af stoffer hidtil givet dig? Hvilke ulemper har for eksempel dit forbrug af stoffer hidtil givet dig? Hvilke fordele og ulemper ser du ved din nuværende adfærd/situation? Ser du nogen grund til at ændre adfærd? I så fald hvilke? Megen af denne dialog med borgeren foregår allerede på tilbuddene. Forskellen med forandringskompasset vil være, at kontaktpersonen/behandleren systematisk følger op på det arbejde, der allerede foregår og får mulighed for at måle konsekvensen af eventuelle justeringer af behandlingen, hvis borgens udvikling ikke er som forventet. Hvem skal lave forandringskompas for misbrugsområdet og hvad er sammenhængen med andet skriftligt arbejde? Alle kontaktpersoner/behandlere på misbrugsbehandlingstilbud under Københavns Kommunes Socialforvaltning skal udfylde forandringskompas sammen med de borgere, som de er ansvarlige for på tilbuddet. 5 Ofte vil udfyldelsen af forandringskompas for misbrugsområdet ske i sammenhæng med opfølgningssamtaler, hvor borgeren og kontaktpersonen/behandleren skal opdatere borgerens handle- eller behandlingsplan. Mange informationer fra arbejdet med forandringskompas for misbrugsområdet vil kunne genbruges direkte i arbejdet med sociale handleplaner og behandlingsplaner mm, som behandlingstilbuddet skal udfylde sammen med eller for den enkelte borger. Kravene til opfølgning er beskrevet i afsnittet Krav til forandringskompas for misbrugsområdet nedenfor. 5 Rådgivningscenter København vil udmelde, hvilke medarbejdere på modtage- og behandlingsenhederne der skal bruge forandringskompasset 9

10 Informationer fra forandringskompas for misbrugsområdet i forvaltningen Socialforvaltningen vil løbende danne rapporter på baggrund af informationerne fra borgernes forandringskompas ser. Rapporterne vil kunne belyse spørgsmål som for eksempel: Hvordan er profilen for de borgere, der opsøger misbrugsbehandling i Københavns Kommune, når de henvender sig? Hvilke problemstillinger ses typisk? Hvilke indsatser giver positive resultater på hvilke dimensioner? Hvad kan vi altså forvente af en given indsats? Hvor/hvad kan vi lære af hinanden? Informationerne vil vise, hvilke borgere Socialforvaltningen når ud til og give et fingerpeg om udvikling indenfor området. Derfor er det også vigtigt, at kompasscorerne afspejler fagligt funderede helhedsscorer. Forvaltningen har udarbejdet et koncept for, hvordan informationer fra forandringskompasserne skal diskuteres i de forskellige enheder. Krav til forandringskompas for misbrugsområdet Forandringskompasset skal jævnligt følges op. Det rummer en del information om borgerens problemfelter ved indskrivning på tilbuddet men de vigtigste informationer vil være, hvor meget borgeren udvikler sig når de deltager i en given type behandling. På denne måde kan vi afhjælpe at borgeren, hvis han/hun ikke profiterer af behandlingen blot modtager mere af det samme, men at han/hun måske kan tilbydes en alternativ behandlingsindsats. Det vil altid være centret i dialog med DU kontoret, der beslutter hvor ofte der skal udfyldes forandringskompas. For behandlingstilbud med en intensiv behandlingsindsats og/eller borgere med tydeligt udviklingspotentiale skal forandringskompas for misbrugsområdet følges op på hver tredje måned og ved behandlingsskift. 6 Det gælder fx. tilbud, der varetager stoffri behandling og alkoholbehandling. 6 For eksempel inden og efter behandlingstilbud udenfor kommunens tilbud, for eksempel privat døgnbehandling 10

11 For behandlingstilbud med et mere skadesreducerende sigte, hvor borgerne kan forventes at udvikle sig over længere tid eller hvor en negativ udvikling søges begrænset så meget som muligt skal forandringskompas for misbrugsområdet følges op hver sjette måned og ved behandlingsskift. Det gælder fx. tilbud, der varetager substitutionsbehandling. Ved planlagt udskrivning fra tilbuddet udfyldes et forandringskompas til måling af samlet udbytte af behandlingen. For borgere, som ikke kan/ønsker at deltage i udfyldelsen af forandringskompasset kan kompasset udfyldes uden borgerens medvirken. Kontaktpersonen/behandleren skal dog løbende forsøge at sætte rammerne og motivere for, at borgeren deltager i arbejdet med kompasset. Informationerne fra forandringskompasset skal indgå og kommenteres om nødvendigt i det skriftlige materiale, der i forvejen arbejdes med på behandlingstilbuddet: Sociale handleplaner, behandlingsplaner, statusskrivelser mm. Det er centralt, at behandlere/kontaktpersoner får mulighed for jævnligt at drøfte og ensarte de faglige vurderinger, der ligger bag scoringen af de enkelte borgere. På denne måde kan det undgås, at personlige holdninger og subjektive opfattelser spiller ind i vurderingen af borgeren. Se endvidere forvaltningens dialogkoncept for forandringskompasserne. Forandringskompasset og behandlingstilbuddets skriftlige materiale erstatter ikke journalnotater Hvis en borger allerede ved indskrivning har et forandringskompas fra for eksempel et hjemløseherberg, erstattes dette ved indskrivning af forandringskompas for misbrugsområdet. Idet kompasserne for hhv. herbergs- og misbrugsområdet ligner hinanden meget, vil nogle scorer kunne overføres. Behandleren/kontaktpersonen skal dog altid reflekteres over, om scoren er retvisende. 11

12 Alkohol Dimensionen Alkohol handler om borgerens forbrug af alkohol og i hvilken grad et problematisk forbrug af alkohol griber afgørende ind i borgerens hverdag og om det udgør en barriere for at opnå andre mål i livet. Udviklingsproces Kompassets scorer afspejler borgerens motivation for at forandre et problematisk forbrug af alkohol. De lave scorer afspejler, at borgeren ikke ønsker at konfrontere sig med alkoholforbrugets skadevirkninger og/eller mangler tro på, at han/hun er i stand til at gøre noget ved det i en sådan grad, at han/hun ikke ønsker at tale om det eller på anden måde modtage hjælp. Udviklingen i kompasset viser en gradvist voksende evne til og tro på, at alkoholforbruget kan mindskes, ophøre eller stabiliseres på et tåleligt niveau. I starten med hjælp og støtte, men efterhånden mere og mere selvhjulpent. På de høje scorer vil borgeren have stabiliseret sit alkoholforbrug. Han/hun kan være ophørt fuldstændig med at drikke eller kan have reduceret sit forbrug, så det ikke griber forstyrrende ind på de øvrige områder af borgerens liv. Opmærksomhedspunkter Som i alle kompassets dimensioner er det vigtigt ikke at tage udgangspunkt i egne normer for alkohol eller være for fokuseret på alkoholens sundhedsskadelige effekter, men at respektere borgerens mål for alkoholforbruget. Naturligvis med en vis realisme. En borger kan godt score relativt højt i kompasset og have et vist alkoholforbrug - så længe det ikke er bekymrende i forhold til hans/hendes liv som helhed. Hvis borgeren i perioder erstatter alkoholen med benzodiazepiner, kan disse også behandles under alkoholdimensionen. Hvis borgeren derimod har et misbrug af benzodiazepiner uden at dette har direkte forbindelse med et problematisk forbrug af alkohol, behandles forbruget af medicin under dimensionen "stoffer". Hvis borgeren har været alkoholfri eller haft et kontrolleret forbrug i en periode og derefter tager et tilbagefald vil det afspejles i kompasset som en tilbagegang. Scoren 10 skal afspejle et ikke-skadeligt og ikke-bekymrende forbrug af alkohol uden behov for støtte. Hvis borgeren efter en længere periode med et sådant kontrolleret forbrug ønsker helt at ophøre med alkoholforbruget, vil scoren ikke ændre sig, idet borgeren fortsat ikke har problematisk alkoholadfærd. 12

13 Vedligeholdelse Handling Forberedelse Overvejelse Førovervejelse Alkohol Faser Borgerudsagn Eksempler på adfærd 1 Andre udtrykker bekymring, men jeg har ikke noget uhensigtsmæssigt forbrug af alkohol 2 Andre udtrykker bekymring, men jeg ønsker ikke hjælp i forhold til mit forbrug af alkohol 3 Jeg oplever, at mit forbrug af alkohol kan have negative konsekvenser for mig og/eller andre, men jeg tror ikke, at jeg kan ændre det 4 Jeg overvejer hvilke skridt, jeg kan tage for at reducere mit forbrug af alkohol 5 Jeg har besluttet mig for, at reducere mit forbrug af alkohol 6 Jeg har en plan for, hvad jeg vil gøre for at reducere mit forbrug af alkohol Alkoholforbruget udgør en alvorlig sundhedsrisiko og kan være til skade for omgivelser/pårørende Afviser at tale om alkohol eller mener ikke, at alkoholforbruget har nogen negative konsekvenser Der er forbrug af alkohol alle dage Er klar over, at der kan være negative konsekvenser forbundet ved forbruget af alkohol, men tror ikke på at situationen kan ændres Afviser enhver form for langsigtet hjælp i forhold til alkoholforbruget Ønsker en ændring af situationen og udviser begyndende interesse for behandlingsmuligheder, men tager ikke selv ansvar for at ændre situationen. Udtrykker bekymring over, at alkoholforbruget skader helbredet og/eller muligvis sårer/skader pårørende, familie eller andre i omgangskredsen Er åben overfor råd og vejledning om, hvad der kan afhjælpe det problematiske forbrug af alkohol Indvilliger i at modtage alkoholbehandling men fremmødet er ikke stabilt Forfølgelse af behandling er stadig afhængig af, at han/hun tilskyndes af andre hertil (det sker ikke på eget initiativ) Går aktivt ind i dialogen omkring alkoholforbruget og bidrager evt. selv med forslag til, hvordan forbruget kan reduceres Forstår at det bliver svært at forandre sig og anerkender, at det vil kræve væsentlige ændringer i livsstil og adfærd Begynder på eget initiativ at følge behandlingen men kan stadig kan have behov for støtte hertil Overvejer evt. antabus eller anden støttemedicin Er begyndt at skabe de mere langsigtede rammer for at reducere alkoholforbruget. Kan have kortere alkoholfrie perioder eller reduceret/kontrolleret forbrug 7 Jeg er begyndt at handle anderledes for at reducere mit forbrug af alkohol 8 Andre har bemærket at jeg er begyndt at handle anderledes for at reducere mit forbrug af alkohol 9 Jeg oplever små tilbageskridt, men jeg har redskaber til hurtigt selv at komme tilbage på sporet 10 Jeg har ingen problemer med alkohol og har ikke brug for hjælp på dette område Har reduceret sit forbrug og kan give udtryk for de positive resultater heraf fx følelsen af øget kontrol og større overskud Alkoholbehandlingen følges mere regelmæssigt end tidligere, men han/hun vil fortsat skulle have støtte til at opretholde behandling Har selvkontrol og viden om, hvad der konkret for ham/hende kan være med til at tricke et øget alkoholforbrug, og hvad der skal til for at bibeholde kontrollen over forbruget. Deltager regelmæssigt og på egen hånd i behandlingen Har længere alkoholfrie perioder eller reduceret/kontrolleret forbrug, men med tilbagefald Alkoholforbruget udgør ikke en hindring for, at overholde aftaler og kan han/hun kan planlægge fremadrettet Forbrug af alkohol er under kontrol og griber meget sjældent ind i dagligdagens planer og prioriteringer Kan selv søge hjælp, hvis det behøves Forbruget af alkohol er under kontrol og griber ikke ind i dagligdagens planer og prioriteringer Har ikke behov for støtte 13

14 Stoffer - for borgere med potentiale for stoffrihed Denne skala bruges til flertallet af borgere i misbrugsbehandlingssystemet, nemlig borgere hvor målet er stoffrihed 7. Det kan være borgere i stoffri behandling eller borgere i substitutionsbehandling, hvor det vurderes at der er en (selv lille) chance for potentiel stoffrihed - også selvom dette vil ligge langt ud i fremtiden. 8 Dimensionen handler om borgerens forbrug af stoffer og i hvilken grad et eventuelt problematisk forbrug af stoffer griber afgørende ind i borgerens hverdag og om det udgør en barriere for at opnå andre mål i livet. Udviklingsproces Scorerne i kompasset afspejler en udvikling i motivation, ønske og tro på at kunne opnå et andet forhold til stoffer. Ved de lave scorer viser borgeren manglende erkendelse af de skadelige konsekvenser ved stofforbruget. Eller han/hun kan mangle tro på, at det kan blive anderledes i en sådan grad at han/hun ikke ønsker at konfrontere sig selv med forbruget. Kompasset afspejler en gradvist voksende problemerkendelse og vilje og ikke mindst tro på, at der kan gøres noget ved vanskellighederne - i starten med støtte, senere i højere grad ved egen kraft. På de høje scorer har borgeren opnået stabilitet i forhold til stoffer. Han/hun kan have opnået stoffrihed eller et kontrolleret forbrug af stoffer, som ikke griber forstyrrende ind i hans/hendes liv som helhed. Opmærksomhedspunkter Dimensionen handler om borgerens målsætninger i forhold til stoffer generelt set. Hvis borgeren har forskellige ønsker til forskellige typer stoffer - for eksempel ønsker at fortsætte sit hashforbrug men reducere sit forbrug af kokain - kan man i papirkompasset, der kan printes fra kk.net tydeliggøre den "delmængde" (det stof) som han/hun ønsker at arbejde med, så udviklingsprocessen bliver tydelig for borgeren ved at sætte flere krydser i samme kompas. Den kompasscore, som indberettes til forvaltningen, skal dog afspejle en helhedsvurdering. Et tilbagefald i kompasset skal skyldes et reelt tilbagefald og ikke formulering af nye målsætninger. 7 Stoffrihed defineres her som frihed også for substitutionsmedicin. 8 For borgere i substitutionsbehandling hvor potentialet for stoffrihed vurderes at være meget lille, henvises til skalaen Stoffer - for borgere uden potentiale for stoffrihed. 14

15 Selvhjulpen / vedligeholdel se Handling Forberedelse Overvejelse Førovervejelse Stoffer - for borgere med potentiale for stoffrihed Faser Borgerudsagn Eksempler på adfærd 1 Andre udtrykker bekymring, men jeg har ikke noget uhensigtsmæssigt forbrug af stoffer 2 Andre udtrykker bekymring, men jeg ønsker ikke hjælp i forhold til mit forbrug af stoffer 3 Jeg oplever, at mit forbrug af stoffer kan have negative konsekvenser for mig og/eller andre, men jeg tror ikke, at jeg kan ændre det 4 Jeg overvejer hvilke skridt, jeg kan tage for at reducere mit forbrug af stoffer 5 Jeg har besluttet mig for, at reducere mit forbrug af stoffer 6 Jeg har en plan for, hvad jeg vil gøre for at reducere mit forbrug af stoffer 7 Jeg er begyndt at handle anderledes for at reducere mit forbrug af stoffer 8 Andre har bemærket at jeg er begyndt at handle anderledes for at reducere mit forbrug af stoffer 9 Jeg oplever små tilbageskridt, men jeg har redskaber til hurtigt selv at komme tilbage på sporet 10 Jeg har ingen problemer med stoffer og har ikke brug for hjælp på dette område Forbruget af rusmidler udgør en alvorlig sundhedsrisiko og kan være til skade for omgivelser/pårørende Afviser at tale om stofforbruget eller mener ikke, at forbruget har nogen negative konsekvenser Der er forbrug af (evt. flere forskellige) rusmidler alle dage Er klar over, at der kan være negative konsekvenser forbundet ved forbruget af stoffer, men tror ikke på at situationen kan ændres Afviser enhver form for langsigtet hjælp/skadesreduktion i forhold til det problematiske forbrug af stoffer Ønsker en ændring af situationen og udviser begyndende interesse for behandling men træffer ingen konkrete valg herom og tager ikke selv ansvar for at ændre situationen. Udtrykker bekymring over, at forbruget af stoffer skader helbredet og/eller muligvis sårer/skader pårørende, familie eller andre i omgangskredsen Er åbent overfor råd og vejledning om, hvad der kan afhjælpe det problematiske forbrug af stoffer Indvilliger i at modtage behandling men fremmødet er ikke stabilt Forfølgelse af behandling er stadig afhængig af, at han/hun tilskyndes af andre hertil (det sker ikke på eget initiativ) Går aktivt ind i dialogen omkring det problematiske forbrug af stoffer og bidrager evt. selv med forslag til, hvordan det kan reduceres/stabiliseres Forstår at det bliver svært at forandre sig og anerkender, at det vil kræve væsentlige ændringer i livsstil og adfærd Begynder på eget initiativ at følge gode råd om reduktion af stofforbruget og møder op til aftaler omend han/hun stadig kan have behov for støtte hertil Reducerer evt. sidemisbrug Er begyndt at skabe de mere langsigtede rammer for at nedbringe forbruget af stoffer. Har fx fokus på at opbygge relationer og deltage i aktiviteter, der ligger udenfor det almindelige misbrugsmiljø. Kan have kortere stoffri perioder eller reduceret/kontrolleret forbrug Har reduceret sit forbrug af stoffer og kan give udtryk for de positive resultater heraf fx følelsen af øget kontrol og større overskud Behandlingen følges mere regelmæssigt end tidligere, men han/hun vil fortsat skulle have støtte til at opretholde behandling Har viden om, hvad der konkret for ham/hende kan være med til at tricke et problematisk forbrug af stoffer, og hvad der skal til for at bibeholde kontrollen. Har længere stoffrie perioder eller reduceret/kontrolleret forbrug, men med tilbagefald Forbruget af stoffer udgør ikke en hindring for, at overholde aftaler og kan planlægge fremadrettet Forbrug af stoffer er under kontrol og griber ikke væsentligt ind i dagligdagens planer og prioriteringer Kan selv søge hjælp, hvis det behøves Forbruget af stoffer er ophørt eller ubetydeligt Har ikke behov for yderligere behandling eller støtte hertil 15

16 Stoffer - for borgere uden potentiale for stoffrihed Denne skala bruges til det mindretal af borgere i substitutionsbehandling, som har så langvarigt et opioidmisbrug bag sig, at de ikke vurderes at have potentiale for stoffrihed - heller ikke i en fjern fremtid. 9 Dimensionen handler om stabilisering af borgere i substitutionsbehandling. Det vil sige målsætningen er stabil substitutionsbehandling uden sidemisbrug og problematisk stofadfærd (for eksempel injektion af substitutionsmedicin). Der skelnes i skalaen mellem misbrugsstoffer (sidemisbrug) og substitutionsmedicin. På denne skala kan der ikke scores højere end 8 ud fra et ønske om at signalere, at Københavns Kommune overordnet set opererer med stoffrihed som mål. Er en borger blevet vurderet efter denne skala (dvs. uden potentiale for stoffrihed) og viser han/hun alligevel motivation og vilje til at ophøre med substitutionsmedicin, scores han/hun da på skalaen Stoffer - for borgere med potentiale for stoffrihed. 10 Udviklingsproces Scorerne i kompasset afspejler en udvikling i motivation, ønske og tro på at kunne opnå stabil substitutionsbehandling uden sidemisbrug og uhensigtsmæssig adfærd i forhold til andre stoffer en substitutionsmedicinen. Ved de lave scorer viser borgeren manglende erkendelse af de skadelige konsekvenser ved (side)misbruget. Eller han/hun kan mangle tro på, at det kan blive anderledes i en sådan grad at han/hun ikke ønsker at konfrontere sig selv med problemstillingerne omkring det. Hvis borgeren er i substitutionsbehandling vil fremmødet være yderst sporadisk og præget af kaos. Kompasset afspejler en gradvist voksende problemerkendelse og vilje og ikke mindst tro på, at der kan gøres noget ved vanskellighederne - i starten med støtte, senere i højere grad ved egen kraft. På de høje scorer (indtil 8) har borgeren opnået stabilitet i forhold til substitutionsbehandling og stofadfærd. Opmærksomhedspunkter Et tilbagefald i kompasset skal skyldes et reelt tilbagefald set over en længere periode efter behandlerens/kontaktpersonens vurdering. 9 Stoffrihed defineres her som frihed også for substitutionsmedicin. 10 Det kan markeres i CSC Social om borgeren er blevet vurderet efter denne eller skalaen Stoffer - for borgere med potentiale for stoffrihed. 16

17 Selvhjulpen / Vedligeholdels e Handling Forberedelse Overvejelse Førovervejelse Stoffer - for borgere uden potentiale for stoffrihed Faser Borgerudsagn Eksempler på adfærd 1 Andre udtrykker bekymring, men mener ikke selv at have sidemisbrug/uhensigtsmæssig adfærd i forhold til stoffer 2 Andre udtrykker bekymring, men jeg ønsker ikke hjælp i forhold til sidemisbrug og/eller uhensigtsmæssige adfærd i forhold til stoffer 3 Jeg oplever, at min adfærd i forhold til stoffer kan have negative konsekvenser for mig og/eller andre, men jeg tror ikke, at jeg kan ændre det 4 Jeg overvejer hvilke skridt, jeg kan tage for at reducere mit sidemisbrug/min uhensigtsmæssige adfærd i forhold til stoffer 5 Jeg har besluttet mig for, at reducere mit sidemisbrug og/eller min uhensigtsmæssige adfærd i forhold til stoffer 6 Jeg har en plan for, hvad jeg vil gøre for at reducere mit sidemisbrug og/eller min uhensigtsmæssige adfærd i forhold til stoffer 7 Jeg er begyndt at handle anderledes for at reducere sidemisbrug og/eller min uhensigtsmæssige adfærd i forhold til stoffer 8 Andre har bemærket at jeg er begyndt at handle anderledes for at sidemisbrug og/eller min uhensigtsmæssige adfærd i forhold til stoffer Forbruget af rusmidler udgør en alvorlig sundhedsrisiko og kan være til skade for omgivelser/pårørende Afviser at tale om stofforbruget eller mener ikke, at forbruget har nogen negative konsekvenser Der er forbrug af (evt. flere forskellige) rusmidler alle dage Er klar over, at der kan være negative konsekvenser forbundet ved forbruget af misbrugsstoffer, men tror ikke på at situationen kan ændres Afviser enhver form for langsigtet hjælp/skadesreduktion i forhold til det problematiske forbrug af misbrugsstoffer Yderst sporadisk (om nogen) kontakt med behandlingssystemet Ønsker en ændring af situationen og udviser begyndende interesse for behandling men træffer ingen konkrete valg herom og tager ikke selv ansvar for at ændre situationen. Udtrykker bekymring over, at forbruget af misbrugsstoffer skader helbredet og/eller muligvis sårer/skader pårørende, familie eller andre i omgangskredsen Er åbent overfor råd og vejledning om, hvad der kan afhjælpe det problematiske forbrug af misbrugsstoffer Indvilliger i at modtage substitutionsbehandling men fremmødet er ikke stabilt Går aktivt ind i dialogen omkring det problematiske forbrug af misbrugsstoffer og bidrager evt. selv med forslag til, hvordan det kan reduceres Forstår at det bliver svært at forandre sig og anerkender, at det vil kræve væsentlige ændringer i livsstil og adfærd Begynder på eget initiativ at følge gode råd om reduktion af forbruget af misbrugsstoffer og møder op til aftaler omend han/hun stadig kan have behov for støtte hertil Er begyndt at skabe de mere langsigtede rammer for at nedbringe forbruget af misbrugsstoffer. Kan have kortere stoffri perioder eller reduceret/kontrolleret forbrug Har reduceret sit forbrug af misbrugsstoffer og kan give udtryk for de positive resultater heraf fx følelsen af øget kontrol og større overskud Substitutionsbehandlingen følges som oftest, men han/hun vil fortsat skulle have støtte til at opretholde den Har viden om, hvad der konkret for ham/hende kan være med til at tricke forbruget af misbrugsstoffer, og hvad der skal til for at bibeholde kontrollen. Har længere perioder med stabil substitutionsbehandling uden sidemisbrug eller problematisk adfærd relateret til stoffer 9 Borgere uden potentiale for stoffrihed har som højeste mål scoren 8: Stabil substitutionsbehandling uden sidemisbrug og problematisk adfærd relateret til stoffer (fx injektion af metadontabletter el.lign.). 10 Hvis borgeren trods vurderingen udviser motivation for stoffrihed, arbejdes der videre med skalaen Stoffer - for borgere med potentiale for stoffrihed. 17

18 Fysisk Helbred og egenomsorg Dimensionen Fysisk Helbred og egenomsorg handler om, hvorvidt borgerens adfærd understøtter et godt helbred og tilstrækkelig egenomsorg. Under Helbred om borgeren er villig til at modtage og opretholde en sundhedsfaglig behandling, herunder om borgeren regelmæssigt tager ordineret medicin for fysiske lidelser. Dimensionen handler også om, om borgeren selv reagerer på sygdomssymptomer og selv opsøger læge/sygeplejersker. Og om hvorvidt borgeren opbygger vaner og rutiner, der understøtter et sundt helbred. Under Egenomsorg om borgeren tager vare på sig selv og sine omgivelser (fx bolig), herunder om borgeren har opbygget stabile vaner omkring fx rengøring og hygiejne. Dimensionen handler også om borgerens tandstatus og -hygiejne. Udviklingsproces Kompassets scorer viser borgerens grad af problemerkendelse og mestring af fysisk helbred og egenomsorg med udgangspunkt i de vilkår borgeren nu engang har. På de lave scorer kan borgeren udvise manglende opmærksomhed på fysisk sygdom eller skader eller have en så spinkel tro på, at helbred eller egenomsorg kan bedres, at han/hun ikke ønsker at konfronteres med det. Der kan være stærk sygdoms- eller dødsangst, som forhindrer borgeren i at handle på symptomer. Eller borgeren kan leve så kaotisk, at han/hun ikke passer sin egen hygiejne. Et voksende mod og vilje til at tage hånd om sit helbred afspejles i de voksende scorer. På de høje scorer har borgeren opnået at mestre sit helbred, med eller uden kroniske sygdomme. Han/hun ved, hvor og hvordan der kan søges hjælp og handler selv hensigtsmæssigt i forhold til helbredet. Opmærksomhedspunkter Som i de øvrige dimensioner handler forandringskompas for misbrugsområdets skalaer om borgerens grad af mestring af de kroniske problemstillinger, han/hun har. Dette gælder ikke mindst på denne dimension, hvor mange kan mangle lemmer, lide af kroniske sygdomme osv. Dimensionen har altså ikke karakter af en screening for sygdomme. Det er altså ikke nødvendigt at være helseguru for at score 10 - men at have opnået sygdomsindsigt og mestring inden for de vilkår, som borgeren har. Som med de øvrige dimensioner vurderes scoren over en længere periode og ikke fra dag til dag. 18

19 Vedligeholdelse Handling Forberedelse Overvejelse Førovervejelse Fysisk helbred og egenomsorg Faser Borgerudsagn Eksempler på adfærd 1 Andre udtrykker bekymring, men jeg oplever ikke jeg har problemer med mit fysiske helbred Vil ikke diskutere sit helbred og egenomsorg Reagerer ikke på alvorlige sygdomssymptomer Udviser en bevidst eller ubevidst selvskadende adfærd 2 Andre udtrykker bekymring, men jeg ønsker ikke hjælp til at håndtere mine fysiske problemer 3 Jeg oplever at mit fysiske helbred kan have negative konsekvenser for mig eller andre, men jeg tror ikke, at jeg kan ændre det Er villig til at tale om helbredsproblemer / problemstillinger ift. egenomsorg men ønsker ikke at modtage hjælp Giver udtryk for manglende håb om, at helbredet / egenomsorgen kan forbedres Giver udtryk for fysiske smerter eller overvejer gener ved manglende egenomsorg Tager imod hjælp hvis det kan afhjælpe aktuelle smerter, men handler ikke aktivt i forhold til mindre gener og de mere langsigtede helbredsproblemer 4 Jeg overvejer hvilke skridt, jeg kan tage for at forbedre mit fysiske helbred 5 Jeg har besluttet mig for at handle anderledes i forhold til mit fysiske helbred Begynder at overveje fordele ved at ændre adfærd, men handler ikke på det Accepterer sporadisk hjælp fra læger og sygeplejerske Accepterer støtte ift. egenomsorg Giver selv udtryk for et ønske om og en interesse i at forbedre sit helbred / sin egenomsorg Vil gerne tale om sit helbred / egenomsorg og om mulige initiativer til at forbedre problemstillinger 6 Jeg har en plan for, hvad jeg vil gøre for bedre at kunne håndtere eller forbedre mit fysiske helbred 7 Jeg er begyndt at handle anderledes for bedre at kunne håndtere og forbedre mit fysiske helbred Taler om eget helbred / egenomsorg på længere sigt, og opstiller mål om en mere hensigtsmæssig livsstil Følger sundhedsfaglig behandling hvis medarbejderen arrangerer aftale med læge, hospital m.v. eller løbende minder om det Tager små selvstændige initiativer til at forbedre helbredet har fx selv fokus på at få mere sund mad eller at ændre dårlige søvnvaner Opsøger engang imellem egen læge/sundhedsfaglig behandling uden at andre organiserer det Tager små initiativer til forbedret egenomsorg 8 Andre har lagt mærke til at jeg er begyndt at håndtere mit fysiske helbred bedre Oplever at de nye mere hensigtsmæssige vaner giver et forbedret helbred /bedre velvære Kan muligvis pege på konkrete områder i sit liv, der er blevet nemmere som resultat af forbedret fysisk helbred / bedre egenomsorg 9 Jeg oplever små tilbageskridt, men har redskaber til at komme tilbage på sporet Har opbygget en række vaner og rutiner der understøtter et forbedret helbred / egenomsorg reagerer fx selv på symptomer, søger selv sundhedsfaglig behandling, varetager selv hygiejne mm. Kan have brug for støtte, hvis der opstår nye helbredsproblemer eller nye behov for behandling 10 Jeg har det godt (efter omstændighederne) og ved hvordan jeg skal håndtere eventuelle fysiske vanskeligheder Udviser den passende ansvarlighed i forhold til helbred / egenomsorg Ved hvor der søges hjælp hvis det behøves 19

20 Psykisk Helbred Dimensionen Psykisk Helbred handler om, hvordan borgeren håndterer psykiske vanskeligheder og om kontakten til psykologisk / psykiatrisk behandling. Herunder om borgeren har en erkendelse af egne psykiske vanskeligheder, om borgeren er villig til at indgå i en dialog/behandling samt om borgeren har eller udvikler mestringsstrategier i forhold til egne psykiske vanskeligheder. Psykiske vanskeligheder defineres her som psykiske / psykiatriske symptomer, der virker forstyrrende ind på borgerens liv. Det kan være angst, depression, psykotiske tilstande, problemer omkring impulsregulering, personlighedsforstyrrelser og ADHD uanset om symptomerne er relateret til forbruget af rusmidler. Symptomer, som ikke eller kun i ringe grad virker forstyrrende ind i borgerens livsførelse, medtages ikke. Udviklingsproces Kompassets scorer viser borgerens udviklingsproces mod at erkende og handle på psykiske vanskeligheder. Borgeren kan på de lave score udvise ingen eller ringe indsigt i de psykiske problemstillinger eller en manglende tro på at kunne få det bedre. Voksende erkendelse af og evne til at håndtere psykiske vanskeligheder vil afspejle sig i de voksende scorer. Ved de høje scorer har borgeren opnået indsigt i egne reaktionsmønstre og han/hun kan ved egen kraft opsøge hjælp, hvis der opstår kriser. Scorerne 9 og 10 forudsætter at borgere med medicinkrævende psykiske vanskeligheder har adgang til relevant medicinsk behandling, således at symptomerne på de psykiske vanskelligheder (fx angst, depression) er lindret eller kan håndteres hensigtsmæssigt. Opmærksomhedspunkter Som ved dimensionen fysisk helbred afspejler dimensionen mestring af de vilkår, borgeren har, og ikke kliniske diagnoser. Borgere, der lider af en diagnosticeret psykisk lidelse og er stabilt medicineret vil således score højt i kompasset, mens borgere, der ikke har psykiske lidelser i egentlig forstand men udviser ringe psykisk selvindsigt og egenomsorg kan score lavere. Borgere der er meget tungt medicineret vil dog fortsat have behov for meget støtte og vil derfor ikke kunne indplaceres i fasen Vedligeholdelse. 20

21 Vedligeholdelse Handling Forberedelse Overvejelse Førovervejelse Psykisk Helbred Faser Borgerudsagn Eksempler på adfærd 1 Andre udtrykker bekymring, men jeg oplever ikke at have psykiske vanskeligheder 2 Andre udtrykker bekymring, men jeg ønsker ikke hjælp til at håndtere psykiske vanskeligheder 3 Jeg oplever at psykiske vanskeligheder kan have negative konsekvenser for mig eller andre, men jeg tror ikke, at jeg kan ændre det 4 Jeg overvejer hvilke skridt, jeg kan tage for at håndtere psykiske vanskeligheder 5 Jeg har besluttet mig for at handle anderledes i forhold til mine psykiske vanskeligheder 6 Jeg har en plan for, hvad jeg vil gøre for bedre at kunne håndtere psykiske vanskeligheder 7 Jeg er begyndt at håndtere psykiske vanskeligheder på en ny måde 8 Jeg håndterer mine psykiske vanskeligheder og får det bedre 9 Jeg oplever små tilbageskridt, men har redskaber til at komme tilbage på sporet 10 Jeg har det godt og kan håndtere eventuelle psykiske vanskeligheder Kan have én eller flere udiagnosticerede psykiske vanskelligheder Hvis borgeren har en diagnosticeret psykisk lidelse, har han/hun ikke fulgt medicinsk behandling eller modtaget psykiatrisk/psykologisk bistand i flere år Psykiske vanskelligheder kan resultere i isolation og manglende evne til at indgå i sociale sammenhænge Er ikke i stand til at tale om egne følelser og afviser al tale om psykologisk/psykiatrisk behandling Giver udtryk for en begyndende bevidsthed om, at de psykiske vanskelligheder skaber problemer, men kan/vil ikke tale om det Har ingen kontakt med det psykiatriske / psykologiske behandlingssystem, følger ikke evt. medicinsk behandling og afviser hjælp hertil Giver udtryk for, at de psykiske vanskelligheder kan skabe problemer Er villig til ind imellem at tale om evt. tidligere diagnoser eller evt. tidligere psykiatriske / psykologiske behandlingsforløb Giver udtryk for en vis forståelse af sammenhængen mellem psykiske vanskelligheder og øvrige problemstillinger Giver udtryk for ind imellem at overveje at opsøge terapi eller medicinsk behandling men har svært ved at tage det endelige skridt Oplever fortsat isolation som følge af psykiske vanskelligheder men kan momentvis indgå i sociale sammenhænge Kan indgå i en dialog om egne følelser, psykiske vanskelligheder og psykiske velbefindende. Kan i højere grad reflektere over egne psykiske vanskelligheder men har endnu ikke redskaberne til at håndtere dem Giver udtryk for håb om at få det bedre Er generelt fokuseret på, hvordan han/hun kan få det bedre Søger selv viden om egne psykiske vanskelligheder og forbundne problem Erkender, at det kræver en stor og vedholdende indsats at få det bedre Er villig til i at indgå i psykiatrisk / psykologisk behandling, men det er vanskelligt at få adgang til behandlingen Giver udtryk for at de psykiske vanskelligheder er blevet mindre dominerende og får deraf øget overskud og motivation Kan muligvis pege på konkrete områder i sit liv, som han/hun ikke magtede tidligere, men som nu er mulige fordi psykiske vanskelligheder er reduceret Deltager regelmæssigt i psykiatriske / psykologiske behandling (terapi og/eller medicin) men skal have støtte til at iværksætte og opretholde den Opbygger mestringsstrategier til at håndtere de situationer, der fremkalder angst, fobier mv. Kan for det meste indgå uden problemer i kendte sociale sammenhænge Psykiske vanskelligheder udgør ikke en afgørende barriere for, at borgeren kan håndtere andre livsområder Har opbygget mestringsstrategier til at håndtere psykiske vanskelligheder og umiddelbare kriser Følger evt. medicinsk behandling regelmæssigt Psykiske vanskelligheder har ikke kontrol over borgeren og er ikke en barriere for at han/hun kan realisere egne mål og ønsker Kan selv håndtere umiddelbare og kan selv søge hjælp blandt netværk eller det psykiatriske / psykologiske behandlingssystem hvis nødvendigt 21

22 Sociale netværk og familie Dimensionen Sociale netværk og familie handler om, hvilke sociale netværk borgeren indgår i, om borgeren tager skridt til at skabe kontakt og (genetablere) venskaber, der støtter op om hans/hendes mål, og om borgerens evne til at afklare og handle på ønsker til familierelationer. Dimensionen kan også handle om følelsesmæssige problemstillinger i forhold til netværk og familie, så som problematikker omkring selvværd og/eller empati, savn, svigt, skam eller relationer præget af borgerens eller andres manglende respekt for andres personlige grænser. Udviklingsproces Kompassets dimensioner afspejler borgerens tillid til andre mennesker og evne til at indgå i relationer, der understøtter hans/hendes målsætninger. På de lavere scorer vil borgeren opleve ensomhed, mistillid og manglende respekt overfor andre. eller han/hun vil være handlingslammet i forhold til at bryde med destruktive mønstre overfor andre. Kompassets scorer afspejler borgerens udvikling mod tro på muligheden for andre mere konstruktive relationer og hans/hendes mod til at opsøge (tidligere eller nye) sociale arenaer, som i højere grad understøtter de mål, han/hun har sat sig. På de højeste scorer vil borgeren have opbygget tilstrækkelige sociale færdigheder til at indgå i både forpligtende og uforpligtende relationer. Opmærksomhedspunkter Det er ikke afgørende, hvor stort et netværk borgeren har, men om det opleves som meningsfuldt og støttende. For borgere i stoffri/alkoholfri behandling kan dimensionens scorer vise, at der skabes stabile netværk, der kan støtte op om målet om stoffrihed/alkoholfrihed. For andre borgere kan målet være at indgå på en mere konstruktiv måde i relationerne til det kendte miljø. For alle gælder det, at relationen til familien ikke altid er et gode i sig selv. Nogle familierelationer kan være for destruktive og præget af vold, manglende grænser eller skyld. Spørgsmålene i ASI handler om konflikter med familie og netværk. Det er vigtigt at understrege, at problemstillingerne i denne dimension i kompasset skal forstås bredere. 22

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Alkoholbehandlingen Alkoholenheden er et gratis ambulant tilbud til brugere og familier med alkoholproblemer. Alkoholenheden

Læs mere

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Notat Sagsnr.: 2012/0004850 Dato: 2. april 2012 Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Sagsbehandler: Stein Nygård 1. Baggrund Udvalget for Voksne og Sundhed tog på mødet den

Læs mere

Forandringskompasset for plejetilbud for udsatte

Forandringskompasset for plejetilbud for udsatte Forandringskompasset for plejetilbud for udsatte Vejledning og skaler Aktiviteter og beskæftigelse Økonomi 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Bolig Psykisk trivsel Fysisk helbred Rammer og relationer Egenomsorg Netværk

Læs mere

Forandringskompas Voksne borgere med handicap

Forandringskompas Voksne borgere med handicap Forandringskompas Voksne borgere med handicap INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... Opbygning... Vejledning... 1. Struktur og overblik.... Psykisk trivsel og tryghed.... Sociale kompetencer / socialt liv....

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

KABS Takstkatalog 2016

KABS Takstkatalog 2016 KABS Takstkatalog 2016 1 Takster 2016 Social behandling Pris pr. dag (kr.) Udredning 476 Hvidovre/Gentofte basis 100 Hvidovre/Gentofte udvidet 200 Hvidovre/Gentofte intensiv 487 City basis 275 City udvidet

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune skal tilbyde gratis alkoholbehandling til alle greveborgere

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Dato: Sagsid.: Fælles November13 Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard for

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010 Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

Servicedeklaration Individuel behandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN

Servicedeklaration Individuel behandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN Servicedeklaration Individuel behandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN Adr.: Jyllandsgade 5 By: 9700 Brønderslev Telefon: 9945 4464 Afdelingsleder: Rikke Jæger Pedersen

Læs mere

Forandringskompasset Børn med handicap

Forandringskompasset Børn med handicap 0 0 0 0 Forandringskompasset Børn med handicap 0 0 0 0 0 0 Indhold Indledning... Opbygning... Vejledning... KKnet.... Motorisk udvikling.... Kognitiv udvikling...0. Kommunikativ udvikling.... Følelseshåndtering....

Læs mere

Til KL. Beskrivelse af Forandringskompasset 27-10-2010. Sagsnr. 2010-157513. Dokumentnr. 2010-739314

Til KL. Beskrivelse af Forandringskompasset 27-10-2010. Sagsnr. 2010-157513. Dokumentnr. 2010-739314 Socialforvaltningen NOTAT Til KL Beskrivelse af Forandringskompasset I Københavns Kommunes Socialforvaltning hjælper vi udsatte borgere, og vi har en stærk tro på at det vi gør, det virker. Men på det

Læs mere

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ydelseskatalog Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ambulant alkohol- og stofmisbrugsbehandling i Rusmiddelcenter Lolland YDELSESKATALOG FOR RUSMIDDELCENTER LOLLAND Indhold Alkoholbehandling...

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen 1 Model for døgnbehandling af gravide kvinder med rusmiddelproblemer som grundlag for metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen Følgende modelbeskrivelse er primært baseret på materiale

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Næstved Kommune... 3 Lovgrundlag for kvalitetsstandarden... 3 Ambulant

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING Om Østre Gasværk Østre Gasværk er en selvstændig selvejende institution (Alment velgørende Fond), med

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

BUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden

BUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden Hedensted BUSINESS CASE En God Start for Unge Ungeenheden Baggrund Der er i kommunen en voksende tilgang af unge med psykiske vanskeligheder nogle er diagnosticerede, mens andre ikke er. Disse unges opvækst

Læs mere

Effektstyring og læring i Socialforvaltningen i Københavns Kommune

Effektstyring og læring i Socialforvaltningen i Københavns Kommune Effektstyring og læring i Socialforvaltningen i Københavns Kommune Marts 2013 Hvordan effektstyrer SOF? De 10 pejlemærker Flere hjemløse får og fastholder egen bolig Flere udsatte børn og unge får en kvalificerende

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole. Kvalitetsstandard for tilbud i Rådgivningscenter Tønder Misbrug. Social- og sundhedsfaglig misbrugsbehandling efter serviceloven 101 og sundhedslovens 141 og 142 Beskrivelsen indeholder kvalitetsstandarden

Læs mere

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT) 8 si brochure orden i kaos:layout 1 29/01/13 13.17 Page 2 ORDEN I KAOS Dialektisk adfærdsterapi (DAT) DAT er en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmetode til kaotiske og selvdestruktive klienter med

Læs mere

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin MIDDELFART Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin Misbrugsbehandlingens årtier Opiat Overlevelse Stabilisering Kronicitet Livskvalitet Årti 1970 erne 1980 erne 1990 erne 00 erne 10 erne

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1!" # $"% &' ( )'"*+, " (- ' ( -.//0 2 Forord 1 )' " *+ " ( - ' ( *+ & ' 2-3 4! *+.! 1 3 - *+ & - " 2

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling Til Godkendt i Byrådet april 2015 Kvalitetsstandarder Kontaktinformation Hvis du har behov for hjælp kan du

Læs mere

Mads Uffe Pedersen. Nye målgrupper af udsatte unge hvad betyder det for rusmiddelbehandlingen? KL s Rusmiddelkonference 2015

Mads Uffe Pedersen. Nye målgrupper af udsatte unge hvad betyder det for rusmiddelbehandlingen? KL s Rusmiddelkonference 2015 Nye målgrupper af udsatte unge hvad betyder det for rusmiddelbehandlingen? Mads Uffe Pedersen KL s Rusmiddelkonference 2015 Centre for Alcohol and Drug Research, Aarhus University Unge sammenlignet med

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver Modul 2 Dan Hermann Helle Thorning CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver 1 2 CTI metoden CTI metoden er en evidensbaseret metode, der er kendetegnet ved et individuelt

Læs mere

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6.

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. 1 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. Behandlingsydelser... 4 7. Dokumentation... 6 8. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Fremtidens alkoholbehandling I - broen mellem kommuner og regioner. v/lis Ravn Ebbesen, KL

Fremtidens alkoholbehandling I - broen mellem kommuner og regioner. v/lis Ravn Ebbesen, KL Fremtidens alkoholbehandling I - broen mellem kommuner og regioner v/lis Ravn Ebbesen, KL Alkoholiker??? Michael Falch. Tjele Orelund Alkoholiker er man når man ikke kan overkomme dagliglivet uden alkohol

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014 1. BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, fortrukne hovedstof og kendskab til behandlingssystemet

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug Overskrift Lovgrundlag Indhold Servicelovens 101: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

Center for Familie, Social & Beskæftigelse

Center for Familie, Social & Beskæftigelse Center for Familie, Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 samt 101 a Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér 1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Indsatsgrupper i ressourceforløb. Lejre Kommune

Indsatsgrupper i ressourceforløb. Lejre Kommune 09.05.14 Indsatsgrupper i ressourceforløb Lejre Kommune 1. Unge med lettere psykiske lidelser, sociale problemer og evt. misbrug Antal borgere i 2014: Ca. 3 2. Unge med udviklingsforstyrrelser Antal borgere

Læs mere

Ungebehandlingen Sofiehuset

Ungebehandlingen Sofiehuset Ungebehandlingen Sofiehuset - Målgruppe, metode og behandlingskoncept Indhold 1 Værdigrundlag... 1 2 Målgruppebeskrivelse... 1 3 Metode og redskaber... 1 3.1 UngMap... 2 3.2 ASI... 2 3.3 Den Motiverende

Læs mere

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 Teglporten - Rusmiddelcenter Åben for alle Teglporten - Rusmiddelcenter er et gratis tilbud til borgere over 18 år, som søger behandling for at ændre på brugen af

Læs mere

Er alkohol et problem?

Er alkohol et problem? Er alkohol et problem? Du har ret til hjælp Få gratis og professionel hjælp gennem kommunen. Husk, et alkoholproblem er kun tabu indtil man gør noget ved det. Test dine alkoholvaner Test dine alkoholvaner

Læs mere

Den Motiverende Samtale 13. November 2012. V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne e-mail: bettinalyhne@gmail.com

Den Motiverende Samtale 13. November 2012. V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne e-mail: bettinalyhne@gmail.com Den Motiverende Samtale 13. November 2012 V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne e-mail: bettinalyhne@gmail.com Motivationsprocesser Motivationssamtalen Modstand og ambivalens Samtalens opbygning Tænk tilbage

Læs mere

Vesthimmerlands Ungeteam

Vesthimmerlands Ungeteam Vesthimmerlands Ungeteam Ungeteamet er et gratis tilbud til børn/unge og deres forældre, hvor barnet/den unge som udgangspunkt ikke allerede er i kontakt med socialforvaltningen. Ungeteamets arbejdsområde

Læs mere

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet Skabelon: Metodebeskrivelse Tema: Kriseplan Målgruppe: Mennesker med en akut psykisk krise Hvor bruges metoden? I borgerens hjem I Akuttilbuddet Når borgeren henvender sig ved fremmøde i Akuttilbuddet,

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

CTI-Hæfte Fokuspunkter og redskaber

CTI-Hæfte Fokuspunkter og redskaber CTI-Hæfte Fokuspunkter og redskaber CTI-hæfte. Fokuspunkter og redskaber EN HELHEDSORIENTERET INDSATS 2 BOLIG 3 PSYKISK HELBRED 4 FYSISK HELBRED 5 ØKONOMI 6 DAGLIGE AKTIVITETER 7 NETVÆRK OG SOCIALE RELATIONER

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Udsatte unge med rusmiddelproblematikker

Udsatte unge med rusmiddelproblematikker Udsatte unge med rusmiddelproblematikker Jannie Langballe Susanna de Lima Aarhus Kommune Målgruppebeskrivelse Misbrug - nogle medvirkende årsager, faktorer og konsekvenser - Medvirkende årsager & faktorer

Læs mere

Udviklingsnotat Center for Misbrug og Socialpsykiatri

Udviklingsnotat Center for Misbrug og Socialpsykiatri Område: Det sociale område Afdeling: Konsulent og rådgivning Journal nr.: 10/7739 Dato: 2. maj 2011 Udarbejdet af: Peter Schøning E mail: peter schoening@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631006 Forslag til:

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG Indholdsfortegnelse Værdigrundlag... 3 Formål og indhold... 4 Individuelle behandlingsplaner og statusbeskrivelse... 5 Kvalitetsmål...6 Visitationsprocedure...6

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

ASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA

ASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA ASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA Borgerens navn: Borgerens CPR-nr.: Borgerens alder: Knirke - Dato for indskrivning (dd.mm.år): Dato for opfølgning (dd.mm.år):.... Generel information Hvis skemaet

Læs mere

Ydelseskatalog kontaktpersoner. Journalnummer: 27.48.08-G01-2-13

Ydelseskatalog kontaktpersoner. Journalnummer: 27.48.08-G01-2-13 Ydelseskatalog kontaktpersoner 0 Formål Målgruppen for kontaktpersonens ydelser er børn og unge i alderen 0-23 år (inkl. efterværn gældende fra 18-23 år) der har vanskeligheder på væsentlige områder, og

Læs mere

BILAG 1. UDREDNINGSSKEMA. Fysisk funktionsnedsættelse

BILAG 1. UDREDNINGSSKEMA. Fysisk funktionsnedsættelse Årsag til Henvendelsen (angiv baggrunden for borgerens henvendelse) BILAG 1. UDREDNINGSSKEMA Dato: Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitets-nedsættelse,

Læs mere

Misbrugspolitik i Rebild Kommune

Misbrugspolitik i Rebild Kommune i Rebild Kommune FORMÅL... 2 LOVGRUNDLAG... 2 DEFINITION AF MISBRUG OG RUSAFHÆNGIGHED... 2 MÅLGRUPPER... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 3 KVALITETSMÅL... 3 GENNEMFØRELSE OG OPFØLGNING PÅ POLITIKKEN... 4 IKRAFTTRÆDELSE...

Læs mere

Arbejdsark alkohol og stoffer

Arbejdsark alkohol og stoffer 1 Vibeke Zoffmann 04-01-2007 Arbejdsark alkohol og stoffer 2 Vibeke Zoffmann Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 04-01-2007 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir

Læs mere

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014 Projekt Over Muren 2. kvartalsrapport 2014 August 2014 Opsummering 2. kvartalsrapporten minder i store træk om foregående opgørelser af projektets behandlingsindsats. En lang række tidligere udviklingstendenser

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Arbejdsark Unge & ADHD

Arbejdsark Unge & ADHD 1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister

Læs mere

1 of 17. Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem. Godkendt i byrådet den xx.xx.14

1 of 17. Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem. Godkendt i byrådet den xx.xx.14 1 of 17 Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem Godkendt i byrådet den xx.xx.14 2 of 17 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 BOSTØTTEYDELSER...3 KONTAKTINFORMATION...5 1.AFKLARINGSYDELSE...6

Læs mere

Funktionsevnevurderingsredskab

Funktionsevnevurderingsredskab Funktionsevnevurderingsredskab Om funktionsevnevurderingsredskabet (FEVS) FEVS anvendes af sagsbehandlere til at vurdere borgernes funktionsniveau, og benyttes ved vurderinger efter 85, 107 og 108. Sagsbehandleren

Læs mere