KONFLIKTMÆGLING FOR ÅRIGE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KONFLIKTMÆGLING FOR 12-15 ÅRIGE"

Transkript

1 Hva har du gang i? KONFLIKTMÆGLING FOR ÅRIGE

2 Hva har du gang i? Konfliktmægling for årige Marts 2006 Redaktion og tekst: projektleder Lotte Christy og journalist Annie Hagel Illustrationer: Michael Junge / Luke Magee Design: Gitte Blå Design og billeder Tryk: Reproff Print AS Oplag: Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. DK-2600 Glostrup Tlf.: Socialministeriet Holmens Kanal København K Tlf.: Pjece, projektrapport og evalueringsrapport kan downloades fra 2

3 Hva har du gang i? Kort om projektet 5 Tilbud i otte kommuner 7 Hvad handler sagerne om 8 Stopper destruktiv adfærd 9 Hva handler det om? Konflikter er nødvendige 11 Vi hilsen i hvert fald ikke 11 Op ad trappen og ned igen 12 Her kommer helikopteren! En tredje person træder til 13 Det er frivilligt 13 Nu tør vi gå på gaden! Mægling mellem to, flere og mange 15 Hvem kan være mægler? Uddannelse skal der til 17 Teori og træning 19 Mægling som mulighed? Det drejer sig om respekt 21 Frivillighed og ejerskab 21 Kom i gang! Anbefalinger fra otte kommuner 23 Find sagerne! Gør muligheden kendt 25 Hvem snakker vi om 25 3

4 DER STÅR EN DRENG OG SPARKER» Jeg kommer på gangen, som vi lige har fået malet, og der står en dreng og sparker de teknikker, det med at gå ind på følelserne gjorde, at jeg gik hen, tog fat i ham og sagde: Du er nok vred hva!. Hvilket gjorde at drengen stoppede fuldstændig op og kiggede på mig og sagde Ja. Så slappede han helt af, og så kunne vi snakke sammen. Det var sådan en underlig oplevelse at have med sådan en dreng som ellers er fuldstændig ustyrlig.«mægleruddannet lærer 4

5 Hva har du gang i? Kort om projektet De årige kommer i konflikt med hinanden - i klassen, på skolen, i klubben, på gaden. Nogle kommer i konflikt med deres forældre eller andre voksne. De fleste løser deres konflikter selv. Men ikke alle konflikter kan løses uden hjælp. Og konflikter der ikke løses kan gøre stor skade. I værste fald trapper de op og bliver til vold og kriminalitet. Mens konflikter der løses kan give parterne nye muligheder i livet. 5

6 TO DRENGE I KONFLIKT På en skole er der to grupper af drenge der ofte kommer i konflikt med hinanden. En dag kommer den ene drengs kæreste op at slås med en af de andre drenges søster. Drengene blander sig, og den ene ender med at banke den anden. En mægler på skolen iværksætter en mægling, hvor drengene på skift fortæller, hvordan de oplevede episoden. De får også snakket om andre episoder, hvor der har været optræk til ballade. Drengene aftaler, at de skal respektere hinanden, det vil sige ignorere hinanden, når de mødes. Desuden lover de at fortælle deres venner, at sagen er løst, så de ikke skal være bange for at møde hinandens venner. Bagefter siger den ene dreng: Problemet blev løst, altså vi var jo tit uvenner og ville slå hinanden ihjel og sådan, men efter mæglingen var det slut. 6

7 Tilbud i otte kommuner Projekt Konfliktmægling for årige er et samarbejde mellem Socialministeriet, Det Kriminalpræventive Råd og otte kommuner. Det blev gennemført fra 2003 til Omdrejningspunktet var tilbud om konfliktmægling til de unge i projektkommunerne. Mæglerne var pædagoger, lærere, socialrådgivere, gadearbejdere, politibetjente og andre som i det daglige har kontakt med de unge i kommunen. Som led i projektet fik mæglerne en syv dages uddannelse i konfliktmægling, og skoler, institutioner og forvaltninger fik oplysning om, hvad de kunne bruge mæglerne til. 52 mæglere blev uddannet. De gennemførte flere end 300 meget forskellige mæglinger i projektperioden. 7

8 Hvad drejer sagerne sig om? Af de flere end 300 sager, som kom til mægling i projektet Konfliktmægling for årige, har mæglerne registreret de 110. De fordeler sig sådan: Én sag kan være talt med flere steder. Stridigheder 47 Trusler om vold 42 Chikane 42 Vold 40 Mobning 20 Tyveri 4 Hærværk 2 Andet af sagerne var anmeldt til politiet. 62 af sagerne var mægling mellem to parter 15 var mægling mellem grupper 3 konflikthåndtering i grupper 1 var et stormøde 5 var andet (fx formøder) 8

9 Stopper destruktiv adfærd Resultatet er bemærkelsesværdigt og ikke til at tage fejl af: De unge der har gennemført en mægling kommer ikke i samme konflikt igen. Det gælder både de unge, som havde hvad man kan kalde almindelige stridigheder, fx konflikter blandt piger, og de unge som var kendte i lokalmiljøet, fordi de tidligere havde været involveret i alvorligere stridigheder, vold og kriminalitet. Stort set alle ændrede adfærd i positiv retning. De der ikke ligefrem blev gode venner lærte at omgås og respektere hinanden. På disse sider beskrives kort den opfattelse af konflikt og konfliktmægling, som projektet bygger på, og nogle af mæglernes erfaringer fra projektet. Alle eksempler er fra evalueringsrapporten, som findes på sammen med rapporten fra projektet. Erfaringerne fra projektet tyder på, at konfliktmægling styrker de unges sociale og følelsesmæssige kompetencer, gør dem bedre til at handle og påvirke deres eget liv, og medvirker til at stoppe destruktiv adfærd. 9

10 NABOSTRID En konflikt mellem pige på 15 år med etnisk minoritetsbaggrund og en dansk kvinde på 40 år udviklede sig gennem længere tid. Den 15 årige chikanerede kvinden og hendes to børn. Efter mange telefonopringninger til pigen og hendes mor indvilgede de i et formøde med mægleren. Der blev også holdt formøde med kvinden. Begge parter tøvede med at sige ja til mægling, så der gik en måned, inden de mødtes. Selve mæglingen gik godt. De fik råbt og sagt ting til hinanden. Og de fik snakket sig frem til en aftale for fremtiden. Ved opfølgningen halvanden måned efter havde der ikke været flere konflikter mellem parterne. 10

11 Hva handler det om? Konflikter er nødvendige Hvor mennesker er sammen, opstår konflikter. De hører med til livet og er nødvendige, for at vi kan lære at omgås hinanden. Det gør vi i hverdagen ved at tage fat i konflikten og finde konstruktive løsninger på det, vi er uenige om. Konflikter handler altid om noget. Vi er uenige om et eller andet. Men konflikten har også at gøre med relationen mellem os. Og jo mere konflikten spidser til, des mere tilbøjelige er vi til at blande sag og relation sammen, så vi til sidst ikke kan skelne det ene fra det andet. Vi hilser i hvert fald ikke! En konflikt der ikke løses, udvikler sig typisk på den måde, at den trin for trin fjerner sig fra selve det, vi er uenige om. Den bliver personlig for til sidst at ende i åben fjendtlighed. Vi kan ikke længere tale med hinanden eller høre, hvad den anden siger. Vi kan dårligt se på hinanden og hilser i alt fald ikke! Så er det vi har brug for en tredje part til at hjælpe os med at åbne konflikten og finde en løsning, vi kan leve med. 11

12 Op ad trappen og ned igen Enhver konflikt er ny og noget helt for sig selv. Men samtidig har konflikter en særlig dynamik, en særlig måde at trappe op på. Den er god at kende, så man ved hvordan man kan gå ned ad trappen igen. Langt de fleste uoverensstemmelser kan vi klare selv eller med hjælp fra venner eller andre i nærheden. Først højt oppe på konflikttrappen har vi brug for en mægler. Trin 2: Problemet bliver personligt. Det er din skyld du hugger altid bolden først! - Tal med den anden, find tilbage til sagen. Trin 7: Polariseringen er sket. Denne by er bare ikke stor nok til os begge! Parterne bekæmper hinanden, danner fjendtlige grupper, flytter. - Mægleren må gribe ind og forsøge at skabe fredelig sameksistens. Løsningen kan også være at gå hver til sit. Trin 6: Fjendtligheden er åben. Jeg er bare SÅ vred hvorfor var det din mor og ikke dig der døde! Jeg kunne kvæle dig! Volden ligger parat eller er brudt ud. - Tredjeparten, mægleren må gribe ind og skabe våbenhvile. Trin 5: Fjendebilleder opstår. Jeg vil have ret, oprejsning hun er bare så dum, ond og forkert, ikke til at stole på. - Her kommer helikopteren ind. Der er brug for en uvildig tredjepart, som kan mægle. Trin 4: Samtale opgives. Det nytter jo ikke hun hører jo alligevel ikke hvad jeg siger! -Bid hovedet af al skam og tag det første skridt til ny kontakt. Eller få en tredje part til at formidle. Det er stadig muligt at Trin 3: Problemet vokser. Der er meget i vejen du er også altid bare så uretfærdig! - Tal med en ven om, hvad du nu kan gøre. Trin 1: Uoverensstemmelse. Vi er uenige - vi vil ikke det samme. Det er min tur til at have bolden! - Tal med den anden, hold jer til sagen. 12

13 Her kommer helikopteren! En tredje person træder til Konfliktmægling kan ses som en redningshelikopter der lander i kaos og krise. Ud af helikopteren og ind i konflikten træder redningsmanden og hjælper de kriseramte med at få styr på situationen. Han sikrer sig, at parterne kan fungere videre på egne præmisser og flyver så væk igen. Det særlige ved mægling er, at den er en konfliktløsningsmetode der er frivillig og fortrolig. Den går ud på, at en tredjeperson hjælper parterne til selv at finde en løsning, som begge parter er tilfredse med. Det er frivilligt Parterne forpligter sig ikke på forhånd til nogen bestemt aftale, og de kan afbryde mæglingen, når de vil. Mægleren har tavshedspligt, og parterne bestemmer selv, om de vil fortælle andre om mæglingens resultat. Målet er, at parterne selv tager ejerskab til deres konflikt, danner en fælles mening om konflikten, genopretter værdighed eller relationer og indgår holdbare aftaler. Det er ikke sikkert, parterne kan forsones. Men de kan indgå klare aftaler om at holde sig fra hinanden og på den måde opnå en balance. 13

14 TRE PIGER MOD ÉN En pige har været på ferie et par måneder. Da hun vender tilbage til klassen, fryser tre af hendes tidligere veninder hende ude. Pigen græder ofte og trives ikke i klassen. Klasselæreren tager initiativ til mægling. Pigen får fortalt, hvorfor hun er ked af det, og hvordan hun føler, det er at være frosset ude. De tre piger forklarer, at de synes, hun er blevet snobbet efter at være vendt hjem fra ferie. Det reagerer hun voldsomt på og forlader lokalet. Hun lader sig dog overtale til at komme tilbage, og under mæglingen får pigerne ryddet en masse misforståelser af vejen. De aftaler, at de skal sige til hinanden, når de er kede af det, og at de kan mødes til mægling igen, hvis det bliver nødvendigt. Efter mæglingen er pigen inde i flokken igen. 14

15 Nu tør vi gå på gaden! Mægling mellem to, flere og mange Langt de fleste konfliktmæglinger foregår mellem to parter. Men nogle konflikter påvirker flere mennesker i familien, skolen eller lokalsamfundet. I alvorlige sager med mange involverede kan det være en hjælp at inddrage dem, som kan støtte de to parter i at finde en løsning. Det kan være i form af mægling mellem grupper fx i en skoleklasse. Eller det kan være et stormøde med op til deltagere. Begge dele kræver grundigt forarbejde og formøder med alle de involverede. Mægleren i sagen om de tre familier, som omtales bag på denne side, oplevede, at formøderne var det halve arbejde og mindst lige så afgørende for forløbet som selve stormødet. 15

16 TRE FAMILIER To drenge føler sig truet af to brødre, som har overfaldet den ene dreng og ringet hjem til hans familie og truet med at slå dem ihjel. De to brødre mener, at drengen har råbt racistiske skældsord efter dem. Forældrene til den anden af drengene har anmeldt de to brødre til politiet efter en episode, hvor brødrene har fulgt efter de to drenge. Nærbetjenten som tager imod anmeldelsen finder sagen egnet til mægling og får derfor en mægler inddraget. Mægleren holder formøder med alle tre familier. De vil alle gerne deltage i et stormøde. aftaler at slette hinandens telefonnumre og afbryde al forbindelse. Forældrene aftaler, at moderen til den ene dreng skal kontakte faderen til de to brødre, hvis de giver drengen problemer. Brødrenes far vil kontakte politiet, hvis drengen giver brødrene problemer. Mægleren er i første omgang lidt usikker på resultatet, men et halvt år efter stormødet fortæller den lokale politibetjent, at der ikke har været problemer med nogen af parterne, truslerne er ophørt, og de to drenge tør igen gå på gaden. Efter lidt diskussion og forvirring opfordrer en af forældrene til, at man tænker fremad. Drengene 16

17 Hvem kan være mægler? Uddannelse skal der til I projekt Konfliktmægling for årige blev mæglerne rekrutteret blandt ansatte på socialog sundhedsområdet, klubber, daginstitutioner, skoler, politi, opsøgende medarbejdere og gademedarbejdere. Mange er tilknyttet SSP-arbejdet i kommunen. Som ansatte i systemet har mæglerne en særlig udfordring. En mægler er per definition en upartisk tredjeperson. Men som ansatte i kommunen kender mæglerne mange af de unge, de skal mægle for. Det kan gøre det svært for dem at være neutrale. Samtidig kan de opleve, at systemet har forventninger til dem som ligger ud over mæglerrollen. Mæglerne skal derfor rustes til at kunne skifte og skelne mellem de to kasketter. 17

18 TRUSLER MED KNIV En dreng var blevet truet med en kniv og slået i hovedet af to drenge fra en naboskole. Drengene havde tidligere gået på samme skole og kendte hinanden derfra. Sagen blev meldt til politiet, som foreslog mægling. Til mæglingen dukkede kun offeret og den ene dreng op. De to drenge var meget imødekommende over for hinanden. Offeret havde et helt andet billede af de to drenge. Og angriberen gav også udtryk for, at han var overrasket over, hvad der var sket og beklagede det. Drengene troede på hinandens forklaringer og gav udtryk for, at de kunne ses og måske gøre ting sammen. Uopfordret omfavnede de hinanden efter mæglingen. Til næste møde kom alle tre drenge. De kunne nu fortælle, at de havde lavet fælles aktiviteter, og at konflikten var ude af verden. Den tredje dreng fik fortalt om sin deltagelse i overfaldet. Og det var vigtigt for ham at høre, hvordan overfaldet havde virket på offeret. 18

19 Teori og træning Mæglerne i projektet fik en grunduddannelse i form af et kursus på syv dage, hvoraf de tre var som internat. Uddannelsen foregik over et halvt år og lagde vægt på at give mæglerne et solidt fagligt grundlag i form af viden om etik, metoder, muligheder og begrænsninger i konfliktmægling. Undervisningen vekslede mellem oplæg, træning og feedback. De uddannede mæglere synes, de har haft meget ud af at lære om mægling og konfliktforståelse. De kan bruge det også i deres daglige arbejde. Efter grunduddannelsen fik mæglerne ekstra træningsdage og deltog i erfaringsseminarer og netværksdannelse. 19

20 HÆRVÆRK MOD FODBOLDMÅL To brødre på 11 og 12 år har lavet hærværk på nogle fodboldmål på sportspladsen og på skolen. De bliver afhørt af politiet og derefter tilbudt mægling. I mæglingen deltager de to drenge, deres mor og skolens pedel og formanden for idrætsforeningen. Mæglingen tager knap en time, og aftalen bliver at drengene skal sige undskyld, betale erstatning for det ødelagte og være med til at sætte nye net i målene. Drengene oplever at blive tilgivet og aftalen holder. Drengene har ikke siden været i konflikt med loven. 20

21 Mægling som mulighed Det drejer sig om respekt De fleste af de konflikter der kom til mægling i projekt Konfliktmægling for årige drejede sig om vold, trusler om vold, chikane og stridigheder blandt de unge. Enkelte var dog også konflikter mellem de unge og deres forældre, lærere og andre voksne. Mægling er en metode til at løse alvorlige konflikter, som truer med at skade de unges liv. Mægling kan ikke løse grundlæggende sociale problemer og andre årsager til de unges risikoadfærd. Men mægling kan være et alternativ til straf og andre sanktioner. Frivillighed og ejerskab Frivillighed, respekt og ejerskab til løsningen er afgørende for, at mæglingen lykkes. Derfor er det ikke alle konflikter, der er egnede til mægling. Det dur fx ikke, at den ene part er nedladende over for den anden eller ikke har været direkte involveret i konflikten. Det dur heller ikke at true nogen til mægling eller at beslutte en sanktion, som sættes i værk uanset mæglingen. Det er mæglernes erfaring, at mægling som metode er særlig velegnet over for de unge, fordi den indebærer, at upartiske voksne møder dem med respekt. 21

22 KARANTÆNE FRA KLUBBEN En gruppe drenge på år har i flere år været i konflikt med personalet i en ungdomsklub. Konflikten handler om trusler om vold, chikane og stridigheder mellem drengene og personalet. Nogle af drengene har karantæne fra klubben. Drengenes skoleinspektør henviste sagen til mægling. To mæglere opsøgte drengene, som i begyndelsen var meget skeptiske. Personalegruppen følte sig pressede til mæglingen af skoleinspektøren. Derfor mødtes mæglerne med parterne på skift. Der kom hurtigt ro i klubben. Efter flere separate møder mente mæglerne, det var tid for parterne at mødes. Af forskellige grunde kom mødet ikke i stand, men et halvt år efter pendul-mæglingen var der stadig ro om de unge og klubben. 22

23 Kom i gang! Anbefalinger fra otte kommuner Der er mange måder at organisere konfliktmægling på. De otte projektkommuner gjorde det meget forskelligt. Ud fra deres erfaringer kommer her nogle anbefalinger til jer der skal i gang: õ Knyt mæglingen til SSP-strukturen, hvis den er velfungerende. õ Afklar hvilken målgruppe, I vil satse på. Og lav en handleplan der passer til målgruppen og kommunens struktur. õ Sammensæt jeres mæglerkorps tværfagligt, så det passer til målgruppe og handleplan. õ Inddrag det lokale politi fra begyndelsen. Og gerne som mæglere. õ Giv mæglerne uddannelse mindst syv dage. Og sørg for, at de får opbakning, supervision og mulighed for at vedligeholde uddannelsen. õ Giv mæglerne arbejdsvilkår, så de kan være fleksible og rykke hurtigt ud - og klare regler for aflønning. õ Udpeg en tovholder, som har klart mandat og opbakning fra ledelsen. õ Gør visitationen aktiv, enkel og hurtig fx ved at udpege en nøgleperson i SSP-strukturen. õ Giv også tovholder og visitator mægleruddannelse. õ Find gode fysiske rammer for mæglingen - helst et neutralt sted. 23

24 EN TYPISK PIGEKONFLIKT På en tur til Norge opstår skænderi i en pigegruppe. Konflikten spreder sig til de andre piger, og efterhånden involveres drengene også. Konflikten optrapper. Kernen i konflikten er kampe om popularitet, jalousi, mobning og misforståelser. Pædagogen, der er uddannet mægler, tilbyder mægling og forklarer hvad det går ud på. Det bliver til et forløb med tre processer: Mægling mellem de to piger der er i centrum af konflikten. Mægling mellem de to piger og en større gruppe involverede piger. Mægling mellem flere piger og de involverede drenge. Konflikten bliver redet ud. Der kommer en forståelse mellem de unge, og alle får et rart ophold. 24

25 Find sagerne! Gør muligheden kendt Konflikterne er der. Men de kommer ikke til mæglerne af sig selv. De unge og de voksne, de er i kontakt med, skal kende muligheden. õ Giv de unge information i skoler, klubber og på biblioteker, fx i form af go-cards. õ Giv de voksne, der har med de unge at gøre i hverdagen, grundig information om muligheden for at henvise til mægling. Fx på tværfaglige temadage, hvor mæglere fra forskellige faggrupper fortæller. õ Giv forældrene information om mægling. Fx på møder og i en folder. õ Få skoleblade, den lokale presse og andre til at skrive om vellykkede resultater af konfliktmægling. Hvem snakker vi om? Som udgangspunkt er alle i alderen år målgruppe for mægling. Men det kan være en fordel at begynde med at indsnævre målgruppen. I projekt Konfliktmægling for årige omfattede målgruppen: õ Unge der var kendt i lokalmiljøet, fordi de tidligere havde været involveret i vold, stridigheder og kriminelle aktiviteter. õ Unge som ikke var kendt i lokalmiljøet for uhensigtsmæssig adfærd, før den aktuelle konflikt opstod. õ Unge i konflikt med forældre eller med voksne i skolen eller klubben. 25

26 KONFLIKTMÆGLING FOR ÅRIGE Konfliktmægling kan ses som en redningshelikopter der lander i kaos og krise. Ud af helikopteren og ind i konflikten træder redningsmanden og hjælper de kriseramte med at få styr på situationen. Han sikrer sig, at parterne kan fungere videre på egne præmisser og flyver så væk igen. Det særlige ved mægling er, at den er en konfliktløsningsmetode der er frivillig og fortrolig. Den går ud på, at en tredje person hjælper parterne til selv at finde en løsning, som begge parter er tilfredse med.

27 27

28 28

Når unge er i konflikt. mægling som middel

Når unge er i konflikt. mægling som middel Når unge er i konflikt mægling som middel Når unge er i konflikt mægling som middel Center for Konfliktløsning September 2010 ISBN 978-87-992429-3-1 Grafisk design og foto: Michala Clante Bendixen Tekst:

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Konflikthåndtering. Konflikthåndtering 17-08-2015. Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere:

Konflikthåndtering. Konflikthåndtering 17-08-2015. Vi fokuserer på basal konflikt-forståelse og på dialogredskaber i jeres arbejde som vejledere: 1 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Konflikthåndtering 2 Konflikthåndtering

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Få styr på konflikterne

Få styr på konflikterne Få styr på konflikterne Af Lis Lyngbjerg Steffensen, journalist Foto Lars Bahl Uenighed og konflikter er ofte en del af dagligdagen som ergoterapeut. Måske er kollegaen vredladen, chefen konfliktsky eller

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Konflikthåndtering Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Hvad er en konflikt? Uenighed Uoverensstemmelse Manglende forståelse Uvenskab Skænderi Fjendebilleder Had Krig Terror Hvad er en konflikt?

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER

KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Andreas og Thomas, der er kolleger

Læs mere

Forumspil om konflikter O M

Forumspil om konflikter O M Forumspil om konflikter T D A O M K E R I Indhold En øvelse, hvor eleverne via forumspil skal bearbejde forskellige konflikter. Forumspil er en velegnet metode til at lære i fællesskab. Som optakt til

Læs mere

Konflikter skal klares

Konflikter skal klares Konflikter skal klares På besøg hos elever fra mellemtrinnet, der er samlet for at demonstrere, hvordan de gennem forumspil har arbejdet med at løse konflikter under featureugen. Slap af i jeres ben, så

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea.

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea. Konflikter - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. Formål Viden om konflikter og mobning Redskaber, hvordan kan vi sætte dette

Læs mere

Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast)

Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast) Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast) Denne oversigt er tænkt som en form for katalog, hvor man som fagperson kan få inspiration til, hvordan man i forskellige

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14 konflikthåndtering Velkommen! _1_Dias side 1/14 Formålet med mødet At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige

Læs mere

SSP-katalog 2013-2014

SSP-katalog 2013-2014 SSP-katalog 2013-2014 1 Indhold Kære klasselærer... 3 SSP-samarbejdet... 4 TEMA OG DIALOG I KLASSEN... 5 Ad hoc puljen... 6 7. klasser... 7 7.- 9. klasser... 9 Sparring og Samarbejde... 10 Konsulentbistand

Læs mere

Den lille bog om. Elevmægling. Elevmægling 16

Den lille bog om. Elevmægling. Elevmægling 16 Den lille bog om Elevmægling Elevmægling 16 elevmæling.indd 16-17 9/11/12 8:55 PM Indhold Tendens i samfundet.......................... 5 Virker det: Effekt vs. betydning?................. 6 Hvad er konfliktmæglingsparadigmet?.............

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

Ledelsens Dag 2006. KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager

Ledelsens Dag 2006. KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager Ledelsens Dag 2006 KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager Intrapersonel Interpersonel Struktur Konflikthåndtering samarbejde eller kaos Enig Uenig Tillid Harmoni Statisk Dynamisk Mistillid

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Handlingsplan 2014-2018

Handlingsplan 2014-2018 Handlingsplan 2014-2018 SSP Fredensborg INDHOLD Indledning.......1 Ansvarsfordeling i forhold til handlingsplanen.......2 Generel forebyggelse..........4 Specifik forebyggelse...... 5 Fokuspunkter...7

Læs mere

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj Køb bøgerne i dag Håndter konfliker V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD

Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Det Kriminalpræventive Råd Denne folder er til dig...... som måske er usikker på, hvordan du vil reagere på en mulig voldelig situation. Faren for at blive udsat for vold

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER

TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Andreas og Thomas, der er kolleger kommer

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Maria Pedersen - kontakt med sindslidende i Hjemmeplejen marts 2015. Velkommen. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 5.

Maria Pedersen - kontakt med sindslidende i Hjemmeplejen marts 2015. Velkommen. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 5. Velkommen Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje Dag 5. Program Dag 5. Velkommen Hvad er anerkendelse Lineær og cirkulær kommunikation Aktiv lytning Frokost kropssprog Konflikter Ikke voldelig

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1:

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Beskrivelse: Intern konflikt i patruljen. Simple og klare udsagn som skal placeres på konflikttrappen. Slutter med påvirkning af konflikten udefra hvor TL er et

Læs mere

det stod der i brochuren.

det stod der i brochuren. Konflikthåndtering det stod der i brochuren. Dette års nok største konflikt mellem lærerne og KL er et klassisk eksempel på, hvordan en fredelig uoverensstemmelse eskalerer til en situation, hvor de implicerede

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder Lektion 3 Bliv klar til dialog Dias 1/10 Bliv klar til dialog Formålet med denne lektion er at forstå at al konflikthåndtering handler om at gå i dialog at få indsigt i hvad der sker med os, når vi er

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Trap ned. lær at takle konflikter

Trap ned. lær at takle konflikter Trap ned lær at takle konflikter Indholdsfortegnelse 1. Konfliktfyldte kundesituationer Side 3 2. Konflikttrappen Side 7 3. Redskaber til konflikthåndtering Side 12 4. Ikke alle konflikter kan løses Side

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter

Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter I hver femte af de konfliktramte familier strækker striden sig overen periode på mere end ti år, viser Gallup-undersøgelse Af Christian Krabbe Barfoed og Charlotte

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

Politik om vold, trusler og chikane

Politik om vold, trusler og chikane Politik om vold, trusler og chikane Lions Park Søllerød skal være en sikker arbejdsplads! Vold, trusler om vold og chikane mod de ansatte tolereres ikke! Det betyder: At trusler mod den enkelte ses som

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale Sorg og kriseplan For Brorsonskolens Forældre og personale Vedtaget i Skolebestyrelsen august 2010 Indhold. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, forældre i krig, kaossituationer o.l. 2. Når et barn mister i

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder Lektion Hjælp en kollega i konflikt Dias 1/15? Hjælp en kollega i konflikt Formålet med denne lektion er at lære hvordan vi kan hjælpe en kollega i konflikt at hjælpe, når kollegaen ikke selv tager initiativ

Læs mere

Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader.

Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader. September 2010 Til sikkerhedsgruppen Rive/kradse skemaer Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader. Skemaerne

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

Mobning og Konflikt 2006. en undersøgelse i 9. klasse

Mobning og Konflikt 2006. en undersøgelse i 9. klasse Mobning og Konflikt 2006 en undersøgelse i 9. klasse 2 M O B N I N G O G K O N F L I K T E R 2 0 0 6 Indhold Forord 3 Resultater og Konklusioner 4 Fakta om mobning i 9. klasse 6 SMS mobning en myte? 12

Læs mere

Kursus peer-education. Mobbehandleplan. Af Birthe Jason, Sabro-Korsvejskolen

Kursus peer-education. Mobbehandleplan. Af Birthe Jason, Sabro-Korsvejskolen Mobbehandleplan Af Birthe Jason, Sabro-Korsvejskolen Definition af mobning Mobning er, når en person gentagne gange i et længere tidsrum bliver udsat for negative handlinger fra en enkelt eller flere personer.

Læs mere

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning.

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Definition: Der er mange myter om mobning. Ofte benyttes begrebet mobning i flere betydninger eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier eller

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Vold som Udtryksform At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Information til studerende inden for social- og sundhedssektoren www.vold-som-udtryksform.dk Vold er en fælles udfordring 2 Vold

Læs mere

Hvad er det, du siger -4

Hvad er det, du siger -4 Hvad er det, du siger -4 Dine ord skaber Mål: Børn indser, at det, vi siger, gør noget i os selv, andre og den verden, vi lever i. Ord bliver ofte til handling. At sige gode og positive ord skaber noget

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Voldspolitik for Agerskov Børnehus.

Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Vold er for os. Fysisk overlast i form af overgreb, slag, spark, bid, spytning Psykisk overlast: Verbale og nonverbale trusler, herunder mobning, chikane eller nedsættende

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Emotionernes betydning VREDE Konfliktskala Umiddelbare konfrontation Bygget op over kortere tid Bygget op over længere tid Du

Læs mere

Børn og sociale medier

Børn og sociale medier Børn og sociale medier Opret en profil i dit barns digitale netværk Hvad er SSP? Skole Socialforvaltning Politi Forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvad gør vi? SSP-netværkpå de fleste folkeskoler

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

værktøjskasse kundekontakt vanskelige kunder Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

værktøjskasse kundekontakt vanskelige kunder Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros værktøjskasse kundekontakt vanskelige kunder Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Kundekontakt / vanskelige kunder Forord Chauffører i alle brancher møder mange forskellige passagerer, kunder

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Har du været udsat for vold på din arbejds plads? Har en af dine kolleger?

Har du været udsat for vold på din arbejds plads? Har en af dine kolleger? Pjecen kan fås hos: Socialt Udviklingscenter SUS Nørre Farimagsgade 13 1364 København K Tlf.: 33 93 44 50 www.sus.dk Har du været udsat for vold på din arbejds plads? Har en af dine kolleger? Rundt om

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Vejledning. Forslag. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Tør du tale om det? Vejledning Til denne øvelse er det en forudsætning at have gennemgået de 5 voldsformer. De 24 breve er bygget på rigtige breve og historier fra børn og unge. Ved at læse andre børns oplevelser kan det

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke. 1) Skal Kasper skubbe hånden væk og sige hun skal holde op?

Konflikthåndtering mødepakke. 1) Skal Kasper skubbe hånden væk og sige hun skal holde op? Reparation af mobil Trin 4 1) Skal Kasper skubbe hånden væk og sige hun skal holde op? (Kasper skubber den væk) Hold lige op med det der! Louise: Hold selv op, din idiot. Farvel og tak for ingenting! [Trin

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler os godt tilpas med os selv og i hinandens selskab.

Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler os godt tilpas med os selv og i hinandens selskab. GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Åløkkeskolen Udarbejdet (dato): 1. august 2008 Hvad forstår vi ved trivsel? Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

Konflikt- håndtering

Konflikt- håndtering Konflikthåndtering Forord 2 Denne pjece er fra BAR Kontor til medarbejdere og ledere i kontorog administrative virksomheder. Pjecen er en del af et større undervisningsmateriale, som du finder på BAR Kontors

Læs mere

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Principper/retningslinier vedrørende skolens forholdsregler i forbindelse med fysiske/psykiske overgreb/trusler om overgreb mod elever og medarbejdere på Langeskov Skole

Læs mere

3. Praktisk konflikthåndtering

3. Praktisk konflikthåndtering 3. Praktisk konflikthåndtering Dette kapitel gennemgår nogle af udviklingsprojektets overvejelser i forbindelse med konfliktforståelse og de forskellige typer af konflikter, der kan opstå i en hverdag

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere