BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK I Fokusområder og anbefalinger DET REGIONALE BESKÆFTIGELSESRÅD BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

Transkript

1 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK I 2015 DET REGIONALE BESKÆFTIGELSESRÅD BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

2 DET REGIONALE BESKÆFTIGELSESRÅD BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Design og layout: Wanek & Myrner Oktober 2014

3 3 Indholdsfortegnelse Forord 4 1 Udviklingen på arbejdsmarkedet 6 2 Flere unge skal have en uddannelse Regionale udfordringer i forhold til at få flere unge i uddannelse og job Rådet/Beskæftigelsesregionens fokusområder og anbefalinger til indsatsen for unge i Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Regionale udfordringer i forhold til personer på langvarig offentlig forsørgelse Rådet/Beskæftigelsesregionens fokusområder og anbefalinger til indsatsen for personer på langvarig offentlig forsørgelse 12 4 Langtidsledigheden skal bekæmpes Regionale udfordringer i forhold til at begrænse antallet af langtidsledige Rådet/Beskæftigelsesregionens fokusområder og anbefalinger til indsatsen for langtidsledige 15 5 En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Regionale udfordringer i forhold til en tættere kontakt og styrket dialog med virksomhede Rådet/Beskæftigelsesregionens fokusområder og anbefalinger til virksomhedsindsatsen 18

4 4 Forord Det regionale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland giver også i år en beskrivelse af de beskæftigelsespolitiske hovedudfordringer, målsætninger og anbefalinger til beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark i Hovedudfordringer og målsætninger skal ses i lyset af, at udviklingen på arbejdsmarkedet er vendt det seneste år. Ledigheden er faldet, beskæftigelsen er steget, og der er samlet set færre personer på offentlig forsørgelse. De positive tendenser forventes at fortsætte i de kommende år, hvor både beskæftigelse og arbejdsstyrke forventes at stige frem mod slutningen af 2015, mens ledigheden forventes at falde. Rammerne for jobcentrenes indsats er dermed forbedret. Samtidig står jobcentrene over for (fortsat) implementering af en række reformer på beskæftigelsesområdet, som skal indarbejdes i strategierne for indsatsen i Det gælder reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen. Med beskæftigelsesreformen, som træder i kraft i 2015, lægges der op til et klart fokus på, at de ledige skal støttes i at komme i varig beskæftigelse, og at ledige med behov for det får et reelt kompetenceløft. Det skal blandt andet ske ved et styrket samarbejde mellem jobcentre og a-kasser om indsatsen for de ledige. Desuden lægges der op til, at kommunerne får et større selvstændigt ansvar og samtidig større handlemuligheder i beskæftigelsesindsatsen. Intentionerne i reformerne om, at flere borgere skal i job eller uddannelse, afspejler sig også i de mål for indsatsen, som ministeren har udmeldt for 2015: 1. Flere unge skal have en uddannelse 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på større tilknytning til arbejdsmarkedet 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes 4. En tættere og styrket dialog med virksomhederne Målene harmonerer fint med Rådets politiske prioriteringer. Målene skal blandt andet nås ved fortsat implementering af ovennævnte reformer. Derudover har Rådet en række anbefalinger til fokusområder og indsatser, som også skal medvirke til at opfylde målene. Rådet er helt enig i, at uddannelse en vigtig forudsætning for en varig og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Flere unge skal derfor starte på og fastholdes i uddannelse. Derudover prioriterer Rådet, at unge, der har gennemført en uddannelse, får den fornødne støtte til at komme i gang på arbejdsmarkedet. Borgere med komplekse problemstillinger af social, sundhedsmæssig eller anden karakter skal tilbydes en sammenhængende, helhedsorienteret og individuelt tilrettelagt indsats, der kan bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. Det er afgørende, at de enkelte indsatser hænger sammen og bygger oven på hinanden, så den enkelte borger skridt for skridt kommer tættere på job eller uddannelse. Antallet af langtidsledige skal begrænses, og Rådet lægger vægt på, at det sker ved, at de kommer i job eller ordinær uddannelse. Generelt lægger Rådet vægt på, at den enkelte borger mødes af en gennemgående person, som kender borgeren, og som kan medvirke til, at indsatsen tilret-

5 telægges med udgangspunkt i og størst mulig inddragelse af den enkelte borger. Virksomhederne spiller en væsentlig rolle i forhold til at sikre et velfungerende arbejdsmarked. Samarbejdet med virksomhederne skal derfor fortsat styrkes, så virksomhederne tilbydes den ønskede hjælp til rekruttering, opkvalificering af medarbejdere, der kommer fra ledighed, og fastholdelse af sygemeldte. Rådet prioriterer, at det regionale arbejdsmarked får størst muligt udbytte af de kommende års bygge- og anlægsinvesteringer, og Rådet har derfor fastlagt et regionalt mål på dette område: Rådet vil i 2015 medvirke til, at flest mulige ledige kommer i varig beskæftigelse inden for bygge- og anlægsområdet i Østdanmark. Det skal ske via en koordineret tværkommunal rekrutterings- og opkvalificeringsindsats målrettet de store infrastrukturprojekter og heraf afledte arbejdskraftbehov inden for bygge- og anlægsområdet. Reformen af beskæftigelsesindsatsen indebærer, at de regionale beskæftigelsesråd og beskæftigelsesregionerne nedlægges, og Rådet vil derfor ikke kunne følge dette og de øvrige mål til dørs. Rådet og Beskæftigelsesregionen ser derfor frem til, at de nye arbejdsmarkedsråd og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering via det kommende regionale arbejdsmarkedskontor i Østdanmark vil understøtte Rådets prioriteringer og målsætninger. Og at der bygges videre på de samarbejdsrelationer, Rådet har opbygget herunder samarbejdet med de regionale aktører på de øvrige politikområder, blandt andet på erhvervs-, uddannelses-, social- og sundhedsområdet. Det gælder blandt andet videreførelse af de samarbejdsaftaler, som Rådet har indgået med de regionale vækstfora for Region Hovedstaden og Region Sjælland, hvor aftalen med Region Sjælland også omfatter VEU-centrene i regionen. Endelig ser Rådet og Beskæftigelsesregionen frem til, at kommunerne vil tage højde for de konkrete anbefalinger og fokusområder i beskæftigelsesindsatsen i Leif Elken Formand for Det regionale Beskæftigelsesråd Marianne Sumborg Fungerende Regionsdirektør

6 6 1 Udviklingen på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet i Østdanmark er inde i en mere positiv udvikling nu end tidligere, og for første gang siden midten af 2008 ser vi nu, at flere kommer i beskæftigelse. Fra slutningen af 2012 til slutningen af 2013 er flere årige kommet i job, og udviklingen er fortsat ind i Det er primært de private serviceerhverv, der trækker beskæftigelsesstigningen. Samtidig er ledigheden faldet med 11,9 procent fra juli 2013 til juli De yngste aldersgrupper (16-24-årige) har oplevet det største fald, mens de over 60-årige som den eneste aldersgruppe har oplevet stigende ledighed 1. Ledigheden er faldet for både dagpengemodtagere (-4,1 procent) og kontanthjælpsmodtagere (-24,7 procent). Blandt dagpengemodtagerne har der været et fald for de fleste a-kasser. Dog er ledigheden steget blandt akademikere og funktionærer og tjenestemænd det vil sige områder med relativt mange offentligt ansatte. Ledigheden er dog fortsat højest inden for industri og byggefagene (6,6 procent), herunder 3F (7,5 procent). Der er også færre personer på en række andre offentlige forsørgelsesydelser, fx sygedagpenge og førtidspension, og samlet er godt færre på offentlig forsørgelse i maj 2014 i forhold til maj Godt personer er på offentlig forsørgelse i Østdanmark, hvilket svarer til 16 procent af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-64 år). Den positive udvikling fortsætter i 2015 Økonomi- og Indenrigsministeriet forventer en fortsat positiv udvikling på arbejdsmarkedet i 2015, og det gælder også det østdanske arbejdsmarked, jævnfør tabel 1. Forventningerne til udviklingen i Østdanmark er: Fald i ledigheden på godt 17 procent fra slutningen af 2013 til slutningen af Godt forventes at være ledige i slutningen af 2015 det svarer til 4,8 procent af arbejdsstyrken. Fortsat stigende beskæftigelse på knap 2 procent frem mod slutningen af Det vil fortsat primært være den private servicesektor, der efterspørger arbejdskraft. Men også inden for bygge og anlæg og offentlig service forventes efterspørgslen efter arbejdskraft at stige. Den forventede stigning inden for bygge og anlæg skal blandt andet ses i lyset af de store bygge- og anlægsinvesteringer i regionen i de kommende år. Alene i 2015 forventes efterspørgslen i disse projekter at omfatte knap helårsbeskæftigede. Flere personer i arbejdsstyrken som følge af en stigende befolkning i den erhvervsaktive alder en udvikling der især trækkes af stigende befolkning i Hovedstadsområdet. 1 I forhold til de unge skal man dog være opmærksom på, at en del af faldet skyldes nogle tekniske ændringer af ledighedsstatistikken i forbindelse med kontanthjælpsreformen. Derudover har en del ledige opbrugt retten til dagpenge, hvilket også spiller ind på ledighedsudviklingen.

7 7 Tabel 1. Udvikling i arbejdsstyrke, beskæftigelse og bruttoledighed i Østdanmark, (16-64 år) 2013K4 2014K4 2015K4 Udv Beskæftigelse ,9% Ledighed ,1% Arbejdsstyrke ,8% Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger.

8 8 2 Flere unge skal have en uddannelse Beskæftigelsesministerens første mål er, at flere unge skal have en uddannelse Regionale udfordringer i forhold til at få flere unge i uddannelse og job Selvom antallet af unge på offentlig forsørgelse er faldet med 7 procent fra juni 2013 til juni 2014, er der stadig godt unge i Østdanmark på offentlig forsørgelse det svarer til 9 procent af unge under 30 år. De unge på offentlig forsørgelse er kendetegnet ved: Godt (46 procent) er uddannelseshjælpsmodtagere det vil sige unge uden uddannelse, som derfor skal i gang med en uddannelse 2. Knap 2 ud af 3 i denne gruppe er mellem 16 og 24 år vurderes straks at kunne starte på en uddannelse (de åbenlyst uddannelsesparate). Det kan fx være unge, som ikke er kommet i gang med en uddannelse efter folkeskolen eller ungdomsuddannelse, og som bare skal have et skub i den rigtige retning vurderes at kunne starte på en uddannelse inden for 1 år (de uddannelsesparate). Det kan fx være unge, der har vanskeligt ved at klare overgangen mellem uddannelses- og beskæftigelsessystemet, og som derfor skal have lidt mere støtte, fx i form af brobygningsforløb eller FVU, til at starte på uddannelse. Knap har mere komplekse problemstillinger af social, sundhedsmæssig eller anden karakter, og hvor vejen til uddannelse dermed er noget længere (de aktivitetsparate). Det kan fx være unge med misbrugsproblemer, psykiske lidelser eller lignende. Denne gruppe er i stor risiko for at ende som ufaglærte med svag tilknytning til arbejdsmarkedet eller på offentlig forsørgelse helt uden for arbejdsmarkedet, hvis de ikke får den nødvendige indsats til at komme videre. En del af gruppen med komplekse problemstillinger kan være startet voksenlivet på offentlig forsørgelse. Hver 10. ung starter nemlig voksenlivet på kontanthjælp/uddannelseshjælp. Af disse er ca. halvdelen på offentlig forsørgelse, når de fylder 23 år. For unge, der ikke starter voksenlivet på kontanthjælp, er kun 11 procent på offentlig forsørgelse som 23-årig 3. Det er derfor vigtigt, at unge som udgangspunkt ikke kommer ind i det offentlige forsørgelsessystem. 2 Uddannelseshjælpsmodtagere visiteres i tre grupper afhængig af deres afstand til uddannelsessystemet: 1) Åbenlyst uddannelsesparate, som er unge der umiddelbart kan gå i gang med en uddannelse, 2) Uddannelsesparate, som er unge, der vurderes at kunne gå i gang med en uddannelse inden for 1 år og 3) Aktivitetsparate, som er unge med mere komplekse problemstillinger. 3 Kilde: Rådet/Beskæftigelsesregionens analyserapport for 2015.

9 9 Godt (24 procent) modtager dagpenge. Hovedparten i denne gruppe antages at have gennemført en uddannelse 4, og de skal derfor støttes i at komme i job. Godt 2 ud af 3 i denne gruppe er fyldt 25 år. En del i denne gruppe er nyuddannede, som har været særligt hårdt ramt af de senere års afmatning på arbejdsmarkedet. Blandt akademikerne er hver 5. nyuddannet således uden job, mens det gælder hver 7. nyuddannet med en mellemlang videregående uddannelse og hver 8. nyuddannet med en faglært uddannelse 5. Knap (7 procent) er kontanthjælpsmodtagere, som har gennemført en uddannelse. 64 procent i denne gruppe er fyldt 25 år. 900 er jobparate og skal derfor støttes i at komme i job. Knap er aktivitetsparate og skal derfor have en mere tværgående indsats for at blive klar til job 6. Knap (23 procent) er på øvrige ydelser hvor de største grupper er sygedagpengemodtagere (2.900) og førtidspensionister (4.000) 7. Unge på offentlig forsørgelse er således en meget sammensat gruppe nogle er veluddannede og tæt på arbejdsmarkedet, mens andre har mere komplekse problemstillinger og dermed længere vej til uddannelse eller job. Disse forskelle skal afspejle sig i den konkrete indsats, der tilrettelægges for den enkelte unge Rådet/Beskæftigelsesregionens fokusområder og anbefalinger til indsatsen for unge i 2015 Rådet/Beskæftigelsesregionen anbefaler følgende fokusområder i indsatsen for at få flere unge i uddannelse eller job: 1. Flere unge uden uddannelse, der er klar til at starte på en uddannelse, skal i gang med og gennemføre en uddannelse 2. Flere ikke-uddannelsesparate unge uden uddannelse skal gøres klar til uddannelse 3. Flere unge, der har gennemført en uddannelse, skal i job Med en gennemført uddannelse har de unge langt større mulighed for at opnå en mere varig og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet især fordi virksomhederne i stigende grad efterspørger uddannet arbejdskraft. Rådet ser derfor også uddannelse af de unge som en vej til at sikre, at den fremtidige arbejdsstyrke kan opfylde virksomhedernes behov for 4 Der kan dog også være nogle, som har optjent retten til dagpenge via ufaglærte job. 5 Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, august Der er målt på ledigheden 24 uger efter afsluttet uddannelse for personer, der har afsluttet uddannelse i Forskellen mellem de to visitationsgrupper og i alt tallet skyldes, at nogle ikke er indplaceret i en visitationskategori. 7 Indsatsen for disse grupper er beskrevet i afsnit 3 vedrørende personer på langvarig offentlig forsørgelse.

10 10 uddannet arbejdskraft og dermed bidrage til vækst i regionen i de kommende år. De unge, der ikke umiddelbart kan påbegynde en uddannelse, skal have den nødvendige tværfaglige hjælp og støtte til at komme i gang med en uddannelse. Rådet anbefaler, at de enkelte indsatser bygger oven på hinanden, så de unge skridt for skridt kommer tættere på uddannelse. Det er samtidig vigtigt, at unge, der gennemfører en uddannelse, efterfølgende får mulighed for at bruge de erhvervede kompetencer i praksis. Under de senere års afmatning er der imidlertid en del unge med uddannelse, som ikke er kommet i job. Rådet anbefaler derfor en indsats, der understøtter, at unge, der har gennemført en uddannelse, kommer ud på arbejdsmarkedet. For alle unge anbefaler Rådet, at indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i og med størst mulig inddragelse af den enkelte unge, da den vigtigste drivkraft er den enkelte unges egen motivation og drivkraft. de unge til at komme i uddannelse eller job. Det gælder blandt andet: Uddannelsesinstitutionerne og UU i forhold til at lette overgangen fra folkeskole/ungdomsuddannelse til erhvervskompetencegivende uddannelse, overgangen fra beskæftigelses- til uddannelsessystemet og i forhold til at fastholde de unge i uddannelse. 44 procent af de unge, der starter i uddannelse fra offentlig forsørgelse, falder fra uddannelsen inden for det første år 8. Der er derfor behov for, at systemerne arbejder sammen om at fastholde de unge i uddannelse. De øvrige politikområder fx social- og sundhedsområdet med henblik på at skabe sammenhæng i indsatsen på tværs af forvaltninger om indsatsen for unge, der har mere komplekse problemstillinger. A-kasserne og de faglige organisationer i forhold til at støtte unge med uddannelse i at komme i job - herunder afholdelse af fælles samtaler, jævnfør reformen af beskæftigelsesindsatsen. Virksomhederne i forhold til at sikre jobåbninger, lærlingepladser, jobrotationspladser og virksomhedspraktikker for unge. Som led i det styrkede samarbejde er Rådet i samarbejde med Region Sjælland, Region Hovedstaden og de to kommunekontaktråd i gang med at formulere en fælles ungeplan for Østdanmark med henblik på, at alle kræfter arbejder sammen om at få de unge i gang med en uddannelse eller i job. Med fælles visioner og mål for indsatsen fra de fem parters side lægges der et solidt grundlag for en sammentænkt indsats, der peger i samme retning og gensidigt understøtter hinanden. Rådet anbefaler, at de nye arbejdsmarkedsråd fortsætter dette arbejde i de kommende år og i øvrigt bygger videre på de samarbejdsrelationer, Rådet har opbygget. Og medvirker til samarbejde på tværs af kommunegrænserne, så flere kommuner går sammen om en fælles indsats for at få unge i uddannelse eller job. Endelig anbefaler Rådet, at jobcentrene samarbejder med de forskellige aktører om at hjælpe og motivere 8 Kilde: Rådet/Beskæftigelsesregionens analyserapport for 2015.

11

12 12 3 Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Beskæftigelsesministerens andet mål er, at borgere, der har været på langvarig offentlig forsørgelse, skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Regionale udfordringer i forhold til personer på langvarig offentlig forsørgelse 9 Antallet af personer på offentlig forsørgelse i Østdanmark er faldet med (-1,4 procent) fra juni 2013 til juni 2014 samlet er knap 16 procent af befolkningen i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse Rådet/Beskæftigelsesregionens fokusområder og anbefalinger til indsatsen for personer på langvarig offentlig forsørgelse Rådet/Beskæftigelsesregionen anbefaler følgende fokusområder i indsatsen for langvarigt offentligt forsørgede: På trods af dette fald er der fortsat en del borgere, der har været længe på offentlig forsørgelse. En relativt stor gruppe vurderes at være førtidspensionister, der permanent står uden for arbejdsmarkedet. Tilgangen til førtidspension er på knap på årsbasis (juni 2014), og tilgangen er faldet markant i de seneste år. Gruppen af førtidspensionister forventes dermed at ligge nogenlunde stabilt i de kommende år. Der vurderes dog også at være en relativt stor gruppe kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtagere, der har været længe på offentlig forsørgelse, og det er afgørende, at de også tilbydes en indsats, der kan bringe dem tættere på og i sidste ende ud på arbejdsmarkedet. 1. Personer, der er i risiko for at komme på langvarig offentlig forsørgelse, skal tilbydes en tidlig, tværfaglig og helhedsorienteret indsats, så de støttes i at komme i job eller uddannelse. 2. Personer, der har været længe på offentlig forsørgelse, skal tilbydes en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der bringer dem tættere på job eller uddannelse. Det skal ske gennem enten ressourceforløb eller tilsvarende sammenhængende forløb. 3. Personer, der er visiteret til fleksjob, skal støttes i at finde et fleksjob, så de ikke fastholdes på ledighedsydelse. Samtidig skal der være fokus på at udvikle arbejdsevnen hos personer, der er i fleksjob i få timer med henblik på, at arbejdstiden og kvaliteten i jobbene løbende styrkes. Både i forhold til den tidlige og den afhjælpende indsats anbefaler Rådet, at de enkelte indsatser bygger oven på hinanden, og at der er fokus på udviklingen 9 Data for dette mål var ikke tilgængelige i oktober Der forventes at blive målt på personer, der har været på offentlig forsørgelse (alle ydelser) i mindst tre år.

13 13 hos borgeren undervejs i forløbet, så borgeren skridt for skridt kommer tættere på job og uddannelse. Der er en del udsatte borgere i denne gruppe, som kan have vanskeligt ved at finde rundt i indsatsen og de forskellige systemer. Rådet anbefaler derfor, at borgeren mødes af en gennemgående person, som kender borgeren, og som kan medvirke til, at indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i og med størst mulig inddragelse af den enkelte borger. Det kan også indebære, at der skal udvikles nye tilbud eller ske tilpasning af eksisterende så de passer til de mere udsatte borgere. For personer med handicap anbefaler Rådet anvendelse af de handicapkompenserende ordninger og en aktiv brug af fleksjobordningen, så flere personer med handicap kommer i job eller uddannelse. Endelig anbefaler Rådet, at jobcentrene samarbejder med de forskellige aktører om at få de mere udsatte grupper i job eller uddannelse. Det gælder blandt andet: De øvrige politikområder fx social- og sundhedsområdet med henblik på at skabe sammenhæng i indsatsen på tværs af forvaltninger om den konkrete indsats, herunder samarbejdet i det tværfaglige rehabiliteringsteam. Regionerne og de praktiserende læger i forhold til den lægefaglige indsats både i forhold til kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere. Virksomhederne i forhold til at få sygemeldte borgere tilbage i job og i forhold til at sikre virksomhedsrettede tilbud til de udsatte grupper generelt, så de kan komme tættere på arbejdsmarkedet. Endelig skal samarbejdet med virksomhederne bidrage til, at flere ledighedsydelsesmodtagere kommer i fleksjob. Andre kommuner med henblik på at udvikle fælles tilbud eller anvendelse af hinandens tilbud. Rådet anbefaler, at de nye arbejdsmarkedsråd fortsat holder fokus på dette i de kommende år. Og medvirker til samarbejde på tværs af kommunegrænserne, så flere kommuner går sammen om en fælles indsats for at få udsatte grupper i uddannelse eller job.

14 14 4 Langtidsledigheden skal bekæmpes Beskæftigelsesministerens tredje mål er, at langtidsledigheden skal bekæmpes Regionale udfordringer i forhold til at begrænse antallet af langtidsledige Selvom antallet af langtidsledige er faldet med knap 11 procent fra juni 2013 til juni 2014, er der stadig knap langtidsledige i juni 2014 det svarer til en tredjedel af alle ledige i Østdanmark. Blandt langtidsledige er: Knap dagpengemodtagere Knap 24 procent af alle dagpengemodtagere er langtidsledige 46 procent kommer fra fire a-kasser: 3F (1.600), HK (1.280), Kristelige (1.050) og Akademikerne (1.040) det vil sige både mange ufaglærte og højtuddannede. En større andel af de mandlige dagpengemodtagere (25 procent) end de kvindelige (22 procent) bliver langtidsledige. Andelen af unge dagpengemodtagere under 30 år, der er langtidsledige, er lavere end for øvrige aldersgrupper 18 procent blandt de unge mod 25 procent for ledige i alderen år og 28 procent for ledige over 50 år. En større andel af indvandrere fra ikke-vestlige lande blandt dagpengemodtagerne (30 procent) end personer med dansk oprindelse (22 procent) bliver langtidsledige Knap jobparate kontanthjælpsmodtagere 10 Mere end hver anden jobparate kontanthjælps-

15 15 modtager (52 procent) er langtidsledig En større andel af de mandlige kontanthjælpsmodtagere (53 procent) end de kvindelige (51 procent) bliver langtidsledige. Andelen af unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der er langtidsledige, er lavere end for øvrige aldersgrupper 22 procent blandt de unge mod 55 procent for ledige i alderen år og 63 procent for ledige over 50 år. En større andel af indvandrere fra ikke-vestlige lande blandt kontanthjælpsmodtagerne (58 procent) end personer med dansk oprindelse (50 procent) bliver langtidsledige 4.2. Rådet/Beskæftigelsesregionens fokusområder og anbefalinger til indsatsen for langtidsledige Rådet/Beskæftigelsesregionen anbefaler følgende fokusområder i indsatsen for at begrænse langtidsledigheden: 1. Personer, der er i risiko for at blive langtidsledige, skal tilbydes en tidlig og målrettet indsats, så tilgangen af langtidsledige begrænses. Det gælder både dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere. 2. Personer, der er blevet langtidsledige, skal tilbydes en afhjælpende og målrettet indsats, der kan bringe dem tilbage i job eller uddannelse. Det gælder både dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og personer på midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Rådet lægger vægt på, at begrænsningen af langtidsledigheden sker ved, at de ledige kommer i job eller ordinær uddannelse. Jo længere tid en ledig fastholdes i ledighed, des sværere bliver det at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Rådet anbefaler derfor, at der sættes tidligt ind over for ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, så de ikke mister kontakten til arbejdsmarkedet. Den to-årige dagpengeperiode har styrket behovet for en tidlig indsats yderligere. I udpegningen af ledige med risiko for langtidsledighed kan der tages udgangspunkt i følgende tværgå- ende pejlemærker for hvilke grupper, der har forhøjet risiko for langtidsledighed 11 : Objektive: Har arbejdet inden for konjunkturramt branche Har tidligere haft lang ledighed Er over 40 år Har kort eller ingen erhvervserfaring Har en ikke-vestlig baggrund Subjektive: Er begrænset mht. at rejse/pendle Er mindre tilbøjelige til at skifte branche eller jobfunktion Har vanskeligt ved at se egne kompetencer anvendt i andre brancher/job Søger for få job eller søger job på et snævert jobområde Har personlige karakteristika, der gør det svært at opnå job Som led i indsatsen anbefaler Rådet, at jobcentrene tidligt udpeger ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige med henblik på hurtigst muligt at sætte en indsats i gang herunder relevant opkvalificering af ledige, der har behov for det. Generelt anbefaler Rådet, at der igangsættes de nødvendige opkvalificeringsinitiativer, så de ledige får de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Rådet anbefaler derfor, at puljerne i reformen af beskæftigelsesindsatsen udnyttes til at sikre et løft i kompetencerne hos ledige, der har behov for dette for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. I den forbindelse anbefaler Rådet, at jobcentrene gør brug af jobrotation og voksenlærlingeordningen, og at både jobcentre og a-kasser har fokus på at motivere ufaglærte til at få en realkompetencevurdering med henblik på at få merit til en faglært uddannelse. Endelig anbefaler Rådet, at alle, der har behov for læse-, stave- og regnekursus, bliver tilbudt dette. 10 Gruppen omfatter også modtagere af særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse. 11 Kilde: Viden og inspiration om langtidsledighed, udarbejdet af mploy for Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland.

16 16 Samtidig anbefaler Rådet, at der iværksættes en intensiv indsats for ledige, der er blevet langtidsledige herunder personer, der er i risiko for at miste dagpengeretten, jævnfør reformen af beskæftigelsesindsatsen. Og at jobcentrene udvider de (langtids-) lediges jobperspektiv både geografisk og fagligt. Analyser viser således, at især langtidsledige har større chancer for at komme tilbage i job, hvis de er villige til at skifte branche eller jobfunktion 12. Rådet anbefaler, at den enkelte borger mødes af en gennemgående person, som kender borgeren, og som kan medvirke til, at indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i og størst mulig inddragelse af den enkelte borger. gere og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere, jævnfør forudsætningen i reformen af beskæftigelsesindsatsen om fælles samtaler med ledige dagpengemodtagere mellem jobcentre og a-kasser. Virksomhederne i forhold til formidling af ledige til ordinære job, voksenlærlingepladser, løntilskudspladser, jobrotationspladser mv. Uddannelsesinstitutioner, VEU-centre mv. med henblik på at sikre de nødvendige og relevante kursustilbud mv. til ledige. Andre kommuner med henblik på at koordinere uddannelseskøb, så pladserne på de enkelte hold fyldes op, og kurserne kan gennemføres. Regionerne/vækstfora med henblik på at koordinere erhvervspolitiske og beskæftigelsespolitiske tiltag, så der skabes varige job til de ledige. Rådet anbefaler, at de nye arbejdsmarkedsråd fortsat holder fokus på dette i de kommende år og medvirker til et tværgående samarbejde på tværs af kommunegrænserne, så flere kommuner går sammen om en fælles indsats om hjælp til rekruttering og uddannelse af de ledige. Endelig anbefaler Rådet, at jobcentrene samarbejder med de forskellige aktører om at få de langtidsledige eller personer med risiko for at blive langtidsledige i uddannelse eller job. Det gælder blandt andet: A-kasser og faglige organisationer i forhold til en koordineret indsats for ledige dagpengemodta- 12 Kilde: Rådets/Beskæftigelsesregionens analyserapport for 2015.

17

18 18 5 En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Beskæftigelsesministerens fjerde mål er en tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Regionale udfordringer i forhold til en tættere kontakt og styrket dialog med virksomheder Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne i Østdanmark er kendetegnet ved: 32 procent af virksomhederne i Østdanmark samarbejder med beskæftigelsessystemet i 2013 der har været et lille fald fra 2012 til procent af virksomhederne samarbejder med det lokale jobcenter det vil sige det jobcenter, der ligger i samme kommune som virksomheden. 17 procent af virksomhederne samarbejder med andre jobcentre det vil sige jobcentre der ligger i andre kommuner end der, hvor virksomheden er placeret. Godt 42 procent af alle aktiverede (fuldtidspersoner) er i virksomhedsrettet aktivering i 1. kvartal 2014: 21,1 procent er i virksomhedspraktik størst andel blandt sygedagpengemodtagere (33,6 procent) og åbenlyst uddannelsesparate unge (29,3 procent) 13,5 procent er ansat i offentligt løntilskud størst andel blandt dagpengemodtagere (24,7 procent) og jobparate kontanthjælpsmodtagere (22,8 procent) 8,1 procent er ansat i privat løntilskud størst andel blandt jobparate kontanthjælpsmodtagere (14,1 procent) og dagpengemodtagere (12,3 procent) Godt personer er i jobrotation i Østdanmark i 1. kvartal 2014 hovedparten (78 procent) er dagpengemodtagere. Antallet af stillinger i Jobnet i perioden 3. kvartal kvartal 2014 er det svarer til en stigning på 4 procent i forhold til samme periode året før Rådet/Beskæftigelsesregionens fokusområder og anbefalinger til virksomhedsindsatsen Rådet/Beskæftigelsesregionen anbefaler følgende fokusområder i virksomhedsindsatsen: 1. At virksomhederne tilbydes den nødvendige hjælp til rekruttering, herunder rekruttering på tværs af kommunegrænser 2. At virksomhederne tilbydes hjælp til opkvalificering af medarbejdere, der kommer fra ledighed 3. At virksomhederne tilbydes hjælp til fastholdelse af sygemeldte medarbejdere En vigtig forudsætning for at få ledige tilbage i job er et tæt og konstruktivt samarbejde med virksomhederne. Rådet anbefaler derfor, at jobcentrene tilrettelægger en systematisk og opsøgende kontakt med virksomhederne herunder tager kontakt til nye virksomheder. Det skal medvirke til, at jobcentrene får kendskab til virksomhedernes behov for arbejdskraft på kort og lidt længere sigt, hvilket også skaber grundlag for en mere målrettet opkvalificeringsindsats.

19 19 Virksomhederne har forskellige behov for støtte fra jobcentrene, og Rådet anbefaler derfor, at indsatsen målrettes behovene i den enkelte virksomhed, og at der sker en klar forventningsafstemning mellem virksomheden og jobcentret om den konkrete indsats. Virksomhederne skal sikres let adgang til jobcentrene, fx via én indgang til systemet og hjælp til papirarbejdet. Rådet anbefaler, at jobcentrene tidligt går i dialog med virksomhederne om sygemeldte medarbejdere, så de i højere grad fastholdes på arbejdspladsen, fx gennem delvis raskmelding. Udover støtte til rekruttering af arbejdskraft kan det styrkede samarbejde med virksomhederne medvirke til at understøtte den øvrige beskæftigelsesindsats, herunder indsatsen i forhold til de tre andre ministermål. I forhold til unge kan virksomhedsindsatsen medvirke til etablering af egentlige uddannelsesforløb herunder bidrage til etablering af praktikpladser og virksomhedspraktik, der kan medvirke til at afklare de unge om uddannelsesretning. I forhold til langtidsledige og grupper længere væk fra arbejdsmarkedet kan en styrket virksomhedskontakt medvirke til at åbne dørene for etablering af ordinære job, voksenlærlingeaftaler, jobrotation, løntilskud, virksomhedspraktik eller ansættelse på særlige vilkår. Rådet anbefaler, at jobcentrene styrker det tværgående samarbejde med de forskellige aktører om indsatsen for virksomhederne. Det gælder blandt andet: Erhvervsrådene, de lokale arbejdsgiverorganisationer og andre relevante netværk for herigennem at skabe kontakt til virksomhederne. A-kasser og faglige organisationer i forhold til en koordineret indsats for at skabe plads til ledige dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere i virksomhederne. Andre kommuner i forhold til både rekruttering og opkvalificering af ledige her anbefaler Rådet, at der bygges videre på det samarbejde, der er opbygget i fire geografiske netværk af jobcentre i Østdanmark (Hovedstaden, Nordsjælland, Sydsjælland og Midt-Vestsjælland). Det nationale kontaktpunkt der skal have dialog med store og landsdækkende kæder. Rådet anbefaler, at de nye arbejdsmarkedsråd fortsat holder fokus på dette i de kommende år. Og medvirker til samarbejde på tværs af kommunegrænserne, så flere kommuner går sammen om en fælles virksomhedsindsats. Endelig anbefaler Rådet, at de nye arbejdsmarkedsråd viderefører Rådets mål i forhold til de kommende års bygge- og anlægsinvesteringer i Østdanmark: Rådet vil i 2015 medvirke til, at flest mulige ledige kommer i varig beskæftigelse inden for bygge- og anlægsområdet i Østdanmark. Det skal ske via en koordineret tværkommunal rekrutterings- og opkvalificeringsindsats målrettet de store infrastrukturprojekter og heraf afledte arbejdskraftbehov inden for bygge- og anlægsområdet.

20 DET REGIONALE BESKÆFTIGELSESRÅD BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Ny Østergade Roskilde Telefon brhs@star.dk