Høringsgrundlag. Fremtidens psykiatri. regionsyddanmark.dk Psykiatriplanen i Region Syddanmark. Invitation til

Transkript

1 Høringsgrundlag Fremtidens psykiatri regionsyddanmark.dk Psykiatriplanen i Region Syddanmark Invitation til Interessent-topmøde om fremtidens psykiatri Tirsdag den 26. juni 2007 på Trinity hotel og konferencecenter, Gl. færgevej 30, Fredericia

2 Fremtidens psykiatri Forslag til høringsgrundlag Indholdsfortegnelse 1 INTRODUKTION POLITISKE HENSIGTSERKLÆRINGER FOR PSYKIATRIPLANLÆGNINGEN PSYKIATRIENS LANDKORT PRÆMISSER FOR PLANLÆGNINGEN ADGANG TIL PSYKIATRIEN PATIENTENS FRIE VALG PERSONALE SAMARBEJDE MED PRAKTISERENDE LÆGER OG KOMMUNER PRAKTISERENDE SPECIALLÆGER PLANLÆGNING UD FRA EKSISTERENDE SENGEKAPACITET SAMLING AF DØGNFUNKTION SIKRING AF SAMMENHÆNG TIL SOMATIKKEN FREMTIDSPERSPEKTIVER FYSISKE RAMMER FREMTIDENS PSYKIATRI DEN ORGANISATORISKE RAMME VOKSENPSYKIATRIEN Målgruppe Tilrettelæggelse Lokalpsykiatriske centre for ambulant behandling Døgnfunktioner BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRIEN Målgruppe Tilrettelæggelse Ambulant funktion Døgnfunktion GERONTOPSYKIATRIEN Målgruppen Tilrettelæggelse Ambulant funktion Døgnfunktion SPECIALFUNKTIONER FOR DET PSYKIATRISKE OMRÅDE Retspsykiatri Oligofrenipsykiatri KOMPETENCECENTRE TILRETTELÆGGELSE AF AKUT-TILBUD Akuttilbuddet i den fremtidige psykiatri Særligt vedr. drøftelse af åbne uvisiterede psykiatriske skadestuer SAMARBEJDSPARTER KOMMUNER PRAKSISSEKTOR SAMARBEJDE MED SOMATIKKEN

3 5 KONSEKVENSER UAFHÆNGIGT AF MODEL DRIFTSØKONOMISKE KONSEKVENSER Udvidelse af distriktspsykiatriske og andre ambulante tilbud Behandlingsgarantien Retspsykiatrien Færre døgnmatrikler Udvidelse af målgruppen for børne- og ungdomspsykiatrien Færre vagtlag Fremtidig sengekapacitet OVERVEJELSER OMKRING NÆRHED OG AFSTAND Lokalpsykiatriske centre som indgangsport til psykiatrien Udbygning af distriktspsykiatrien og øvrige ambulante tilbud Sammenlægning af døgnfunktioner PERSONALE, REKRUTTERING OG UDDANNELSE Ledelsesforhold Rekruttering og fastholdelse Uddannelse ANLÆG MODELLER FOR FREMTIDENS VOKSEN- OG GERONTOPSYKIATRI FORUDSÆTNING FOR MODELLERNE Hovedfunktionen Lokalpsykiatriske centre Retspsykiatri MODELLER FOR DEN GEOGRAFISKE PLACERING AF DØGNFUNKTIONERNE SENGE I DØGNFUNKTIONERNE AFSTAND TIL DØGNFUNKTIONERNE SAMMENHÆNG TIL SOMATIKKEN BYGNINGER OPSUMMERING AF MODELLERNE FOR PLACERING AF DØGNFUNKTIONEN MODELLER FOR BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRIEN AMBULANT FUNKTION DØGNFUNKTION Placering af døgnfunktionerne MODEL MED 2 DØGNFUNKTIONER Hensyn til placering sammen med voksenpsykiatrisk døgnfunktion Afstand til de stationære funktioner MODEL MED 3 DØGNFUNKTIONER Hensyn til placering sammen med voksenpsykiatrisk døgnfunktion Afstand til de stationære funktioner Bilag 1-4 2

4 1 Introduktion Region Syddanmark igangsatte i efteråret 2006 arbejdet med en psykiatriplan. Planen skal sikre etablering af ét samlet regionalt psykiatriområde og udnyttelse af de muligheder, som et større befolkningsunderlag og dermed større fagligt og økonomisk råderum giver, til at styrke kvaliteten af behandlingen af mennesker med sindslidelser. Psykiatriplanen skal sætte rammerne for fremtidens behandlingspsykiatri i Region Syddanmark. På regionsrådsmødet den 7. maj 2007 blev det besluttet, at arbejdet med psykiatriplanen skal koordineres med processen om planlægningen af fremtidens akutsygehuse. Det særlige udvalg for social- og psykiatriområdet samt specialundervisning fik til opgave, til regionsrådsmødet den 25. juni, at lave et udkast til høringsgrundlag. Høringsgrundlaget skal beskrive en overordnet skitse til plan for fremtidens psykiatri, herunder forskellige modeller for tilrettelæggelse af indsatsen. Høringen foregår fra den 25. juni til den 3. september. På baggrund af høringen udarbejdes forslag til endelig plan for fremtidens psykiatri, der sættes til høring forud for forventet vedtagelse den 20. december Psykiatriplanen omhandler de regionale behandlingspsykiatriske tilbud for mennesker med sindslidelser i alle aldre, og skal fastlægge den overordnede struktur og tilrettelæggelse af behandlingstilbuddene. Den fremtidige psykiatriske driftsorganisation er ikke et tema i planen, men skal, når planen er vedtaget i december, hurtigst muligt afklares og fastlægges. I forhold til andre dele af regionens psykiatrivirksomhed Psykiatrisk Informationscenter og RCTområdet 1 er der iværksat særskilt planlægning med henblik på en regionalisering af funktionerne. På RCT-området er der et oplæg på vej indenfor de kommende måneder, bl.a. med forslag til, hvordan de lange ventetider på behandling kan imødekommes. Da der ikke vurderes at være væsentlige afhængigheder mellem psykiatriplanen og planlægning af RCT-området, vil det fremskynde udviklingen af evt. nye tiltag på RCT-området at holde det adskilt fra psykiatriplanen. Som indledning til planlægningen har der været nedsat 3 faglige temagrupper. Temagrupperne, der dækker voksenpsykiatri, gerontopsykiatri og børne- og ungdomspsykiatri, har udarbejdet hver sit overordnede oplæg til specialeplanlægningen. Rapporterne dækker tilrettelæggelsen af såvel ambulante- som døgnfunktioner. Temagruppernes rapporter danner det faglige grundlag for det videre arbejde med planlægningen af det fremtidige psykiatritilbud i Region Syddanmark. I arbejdet er der tillige taget udgangspunkt i rapport om fremtidens retspsykiatri fra november 2006 og rapport om oligofrenipsykiatri fra Psykiatriplanlægningen kan have afledte konsekvenser i forhold til almen praksis og speciallægepraksis. Disse konsekvenser vil skulle håndteres i forbindelse med specialeplanlægningen for de respektive områder. 1.1 Politiske hensigtserklæringer for psykiatriplanlægningen De politiske hensigtserklæringer er blevet godkendt af Regionsrådet i Region Syddanmark den 5. marts Psykiatriplanlægningen tager afsæt i de politiske hensigtserklæringer, som er følgende: Den sindslidende skal opleve sammenhæng i behandlingen og sammenhæng med den socialpsykiatriske indsats. Sindslidende skal have den nødvendige, men samtidig mindst indgribende hjælp, så de kan leve en så normal tilværelse som muligt. Regionens tilbud skal udvikles mod endnu højere grad af tilgængelighed. Tilgængelighed er meget andet end en fysisk tilgængelighed, det kan også være gennem forskellige kommunikationsplatforme. Langt de fleste sindslidende, der har brug for et behandlingstilbud i regionen skal have det i psykiatriens basisenhed det lokale distriktspsykiatriske/ambulante 1 RCT-området omfatter behandling og rehabilitering af traumatiserede flygtninge 3

5 tilbud eller den nærmeste almenpsykiatriske afdeling. Der skal samtidig være den nødvendige og tilstrækkelige specialisering af det psykiatriske behandlingstilbud. Der skal sættes større fokus på kvalitet i den samlede indsats for sindslidende. En indsats af høj faglig kvalitet og med nærvær i relationen til de sindslidende forudsætter et velkvalificeret og motiveret personale alle steder, hvor der arbejdes med psykisk syge. Patienter og pårørende er vigtige samarbejdspartnere, der skal inddrages i regionens tilbud og tilrettelæggelse og udvikling af disse. Adgang til viden om psykisk sygdom er centralt. Respekt og synlighed om psykiatrien og de sindslidende i forhold til befolkningen/borgerne er centralt for både de sindslidendes livsbetingelser og psykiatriens arbejdsvilkår. 1. Psykiatrien ønsker at være en vidensskabende organisation gennem styrket fokus på nytænkning og forskning indenfor regionens egen psykiatri. Sammen med inddragelse og spredning af den nyeste viden, der er samlet udenfor regionen skal det sikre, at den psykiatriske behandling og støtte baseres på den nyeste evidens. Region Syddanmarks samlede forbrug på psykiatriområdet er lavt, sengetallet er lavt og produktiviteten er samlet set høj sammenlignet med resten af landet. Indenfor regionen er der dog en stor variation på disse områder. Psykiatrien skal selv bidrage til finansiering af udviklings- og forskningsaktiviteter gennem løbende fokus på effektiv ressourceudnyttelse i driften. Se endvidere bilag 1 for en uddybning af de politiske hensigtserklæringer. 1.2 Psykiatriens landkort 2007 Tilbuddene bl.a. i distriktspsykiatrien og den øvrige ambulante virksomhed i regionen er meget forskelligt udbygget både i bredden (hvor mange forskellige tilbud) og i dybden (intensiviteten i tilbuddene). I børne- og ungdomspsykiatrien arbejdes der med forskellige afgrænsninger af aldersgruppen. I Region Syddanmark er der pt. 9 steder med stationære funktioner med i alt 582 psykiatriske sygehussenge, som fordeler sig som vist nedenfor. Tabel 1. Psykiatriske sengepladser i Region Syddanmark Placering Normeret antal senge (budget 2007) voksen Retspsykiatri Geronto Børn Unge 1 I alt Esbjerg Hviding Augustenborg Haderslev Kolding Vejle Middelfart Svendborg Odense I alt Note 1: I Esbjerg og Augustenborg går aldersgrænsen for ungdomspsykiatrien til og med 20 år. I Kolding er aldersgrænsen til og med 19 år. I Odense er aldersgrænsen til og med 17 år. 2: 12 af de ungdomspsykiatriske senge er placeret i tilknytning til voksenpsykiatrien. Aldersgrænsen for dette afsnit er år. I bilag 2 findes en status over de nuværende funktioner Alle 9 steder er der akut modtagelse døgnet rundt, og i Kolding, Odense og Esbjerg er der en uvisiteret skadestue funktion, hvor man kan henvende sig direkte. I Haderslev, Kolding, Vejle, Svendborg og Odense ligger den psykiatriske stationære funktion på samme matrikel som det somatiske sygehus. I Middelfart, Esbjerg og Augustenborg ligger den 4

6 psykiatriske stationære funktion tæt på det somatiske sygehus, mens funktionerne i Hviding ligger for sig selv. Af specialfunktioner, der enten har været amtslige specialfunktioner eller lands-landsdelstilbud kan nævnes børne- og ungdomspsykiatri, retspsykiatri, gerontopsykiatri, oligofrenipsykiatri (udgående fra Odense, Haderslev, Esbjerg og Vejle), sengeafsnit for spiseforstyrrede (Odense), sexologiske forstyrrelser (Odense), demensklinik (Odense) og spædbørnspsykiatri (Odense). I Region Syddanmark er der 19 psykiatriske speciallægepraksis med i alt 30 speciallæger. Langt hovedparten er placeret på Fyn. 5

7 2 Præmisser for planlægningen Nedenfor redegøres for de væsentlige præmisser, som sætter rammen for, hvordan det psykiatriske behandlingstilbud i Region Syddanmark tilrettelægges fremover. Tilrettelæggelsen af fremtidens psykiatri bygger ikke på videnskabelig evidens, idet de foreliggende undersøgelser ikke giver entydige svar på, hvordan den mest hensigtsmæssige struktur ser ud. Præmisserne tager derfor dels afsæt i de politiske hensigtserklæringer og dels i de faglige anbefalinger, som de 3 temagrupper har afgivet i rapporterne om børne- og ungdomspsykiatri, voksenpsykiatri og gerontopsykiatri. Temagruppernes anbefalinger er suppleret med andre relevante anbefalinger fra regionalt og nationalt hold, f.eks. fra den nationale psykiatriaftale for , indgået mellem regeringen og Danske Regioner. 2.1 Adgang til psykiatrien En grundlæggende præmis for den fremtidige tilrettelæggelse af psykiatrien i Region Syddanmark er, at borgerne oplever en lettere adgang til de psykiatriske tilbud. Adgang tænkes her som både lettere adgang lokalt og som lettere adgang i form af udvidede behandlingstilbud, udvidede åbningstider m.v. 2.2 Patientens frie valg Psykiatriske patienter har frit sygehusvalg, men er endnu ikke omfattet af det udvidede frie sygehusvalg eller behandlingsgaranti, og der er enkelte begrænsninger i det frie valg. Patienterne skal sikres information om det frie valg. Det frie sygehusvalg benyttes i dag i meget begrænset omfang af psykiatriske patienter. De vælger i alt overvejende grad det lokale ambulante psykiatritilbud eller døgnfunktion som behandlingssted. Beskrivelserne i høringsgrundlaget af patientforløb tager derfor udgangspunkt i, at det lokale tilbud vælges. Der er dog i planlægningen taget højde for, at enkelte patienter vælger et andet tilbud, end det lokale. Psykiatriske patienter vil på lidt længere sigt også blive omfattet af en form for behandlingsgaranti. Det forventes dog ikke, at det generelt vil afføde en markant brug af muligheden for at benytte andre tilbud end det lokale. Behandlingsforløb for psykiatriske patienter er ofte meget langvarige både ambulant og under indlæggelse og der er ofte behov for tæt samarbejde med det lokale netværk, hjemkommune m.v. Derfor giver det fortsat god mening at planlægge optageområder ud fra kommunegrænser, sådan som det sker i høringsgrundlaget. 2.3 Personale Rekruttering og fastholdelse af fagligt dygtigt personale tegner til at blive en af de store udfordringer, også for psykiatrien. Psykiatriplanlægningen skal fremme mulighederne for rekruttering og fastholdelse af personale. 2.4 Samarbejde med praktiserende læger og kommuner For at sikre koordination og sammenhæng i patientforløbene, skal samarbejdet mellem den regionale behandlingspsykiatri, praktiserende læger og kommunerne være koordineret og veludbygget. Der skal sikres et stabilt og velfungerende samarbejdsmiljø, hvor alle parter tilgodeses. 2.5 Praktiserende speciallæger Samarbejdet med de praktiserende speciallæger får voksende betydning med manglen på speciallæger. Det er vigtigt, at samarbejdet etableres i et miljø, hvor de samlede behandlingsressourcer udnyttes bedst muligt til gavn for borgerne. 6

8 2.6 Planlægning ud fra eksisterende sengekapacitet Psykiatriaftalen for slår fast, at den samlede sengekapacitet i psykiatrien på landsplan ikke bør reduceres yderligere, men at det på sigt, ud fra faglige kriterier, kan være muligt at omlægge dele af behandlingen til ambulant behandling I Region Syddanmark er der pt. 582 psykiatriske sygehussenge, inkl. retspsykiatri, fordelt på 9 lokaliteter. Udgangspunktet for den videre planlægning er, at der arbejdes ud fra en sengekapacitet svarende til den nuværende. 2.7 Samling af døgnfunktion Planlægningen tager afsæt i, at de eksisterende døgnfunktioner samles, således at der etableres bæredygtige og robuste funktioner, med mulighed for faglig specialisering. 2.8 Sikring af sammenhæng til somatikken Planlægningen af fremtidens psykiatri sker sideløbende med sundhedsplanlægningen på det somatiske område. Der er faglige og bygningsmæssige sammenhænge mellem de to områder, som gør det oplagt, at planlægningen koordineres. 2.9 Fremtidsperspektiver Der er mange faktorer, der bevirker, at der i årene fremover vil være et øget pres på behandlingskapaciteten i psykiatrien. Disse faktorer og tendenser skal der tages højde for i planlægningen. I øjeblikket foregår der en diskussion af behovet for flere døgnpladser og ambulante tilbud i retspsykiatrien. Fra såvel politisk som faglig side er der en erkendelse af, at der er et øget behov for tilbud, målrettet denne gruppe. Den nationale psykiatriaftale lægger op til en styrkelse af de ambulante tilbud til specifikke grupper, så der bliver landsdækkende tilbud om opsøgende psykoseteam og tidlig interventionsteam (målrettet unge skizofrene). Med psykiatriaftalen indføres der fra 2010 en behandlingsgaranti på 2 måneder omfattende alle psykiatriske lidelser. Danske Regioner har beregnet, at dette kan kræve en udvidelse af behandlingskapaciteten på %. Denne udbygning vil primært finde sted inden for de ambulante behandlingstilbud. Gruppen af ikke psykotiske patienter vil også blive omfattet af behandlingsgarantien, hvilket betyder, at kapaciteten overfor denne målgruppe skal udvides. På nuværende tidspunkt er der ikke taget stilling til, om denne kapacitetsudvidelse skal ske i almenpraksis, speciallægepraksis eller i den regionale behandlingspsykiatri. På det børne- og ungdomspsykiatriske område foreligger der anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen om, at kapaciteten skal være gearet til at håndtere 1-2 % af børne- og ungdomspopulationen. Det anbefales, at kapaciteten i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark dimensioneres, så 1½% af aldersgruppen 0-17 år og 2 % af aldersgruppen år kan håndteres. Med den nuværende kapacitet kan regionen håndtere ca. 1,1 % af den samlede gruppe. Kapacitetsudvidelsen svarer til en forøgelse på ca. 30 %. Kapacitetsudvidelsen skal desuden kunne imødekomme en fremtidig behandlingsgaranti, som udmeldt af Sundhedsstyrelsen. Hovedparten af kapacitetsudvidelsen skal ske på det ambulante område og vil kun berøre døgnpladserne marginalt. 7

9 Den demografiske udvikling i regionen viser, at aldersgruppen af 70 +-årige stiger med 9 % frem til 2011, og at gruppen i 2016 vil være 29 % større end i dag. Denne udvikling modsvares ikke af et tilsvarende fald i aldersgrupperne for børne- og ungdomspsykiatri og voksenpsykiatri. Der vil således være et øget pres på behandlingskapaciteten qua den demografiske udvikling. Samlet set betyder alle disse faktorer et øget pres på kapaciteten. Ved dimensioneringen af de fremtidige funktioner skal der i den igangværende planlægning tages højde for denne udvikling Fysiske rammer I forbindelse med en ændring af strukturen i psykiatrien vurderes det som vigtigt, at de fremtidige funktioner placeres i nogle fysiske rammer, der som minimum er tidssvarende og ideelt set tilpasset fremtidens krav. Region Syddanmark har opstillet nogle overordnede målsætninger for de fysiske rammer i psykiatrien: Fleksibilitet, der tillader opdeling af patientgruppen i mindre (skærmede) enheder Enestuer Den fornødne plads til terapeutiske og rekreative aktiviteter Tilstrækkelig plads i patienternes enestuer og fællesarealer Let adgang til udemiljø Miljøet skal være så bo-lignende som muligt. Konkret anbefales det, at princippet om at døgnafsnit opbygges som skærmede enheder og ikke åbne/lukkede afsnit, indgår i al planlægning omkring de fysiske rammer. Skærmning i forhold til de fysiske rammer handler om fleksibel mulighed for fysisk afskærmning af større eller mindre dele af et afsnit helt ned til afskærmning af en enkelt seng. Det giver mulighed for løbende tilpasning til behovet for at afskærme enkelte eller flere indlagte fra de andre på afdelingen af hensyn til sig selv og/eller de øvrige indlagte og på en måde, hvor kun dem der har behov for skærmning (en låst dør) er omfattet af denne restriktion. 8

10 3 Fremtidens psykiatri den organisatoriske ramme Indenfor den ramme præmisserne for planlægningen sætter, beskrives i dette kapitel de grundlæggende elementer - organisatorisk og fagligt - der tilsammen danner fremtidens psykiatritilbud i Region Syddanmark. Beskrivelsen er på et overordnet niveau, og omsættes til konkrete modeller for tilrettelæggelse af psykiatri-indsatsen i Region Syddanmark i kapitel 6 og Voksenpsykiatrien Målgruppe Målgruppen for voksenpsykiatrien er som udgangspunkt de årige med psykotiske eller affektive lidelser, personlighedsforstyrrelser samt nervøse-, stressrelaterede- og tvangs-lidelser. Unge mellem 18 og 20 år kan også behandles i børne- og ungdomspsykiatrien, hvis det vurderes hensigtsmæssigt ud fra livssituation/netværk, udviklingsmæssig modenhed, forventelig diagnose samt tilstedeværende ekspertise på området. Dette skal ske i samarbejde mellem børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien. I den videre planlægningsproces skal denne arbejdsdeling afklares. Fremadrettet vil målgruppen for voksenpsykiatrien blive udvidet til at omfatte en større andel af personer med ikke psykotiske lidelser, jf. den nationale psykiatriaftale. Der er endnu ikke taget stilling til, hvor denne behandling skal ske. Opgaven vil skulle løftes i et samarbejde mellem regionens behandlingspsykiatri og kommuner, praktiserende læger, privatpraktiserende psykologer og psykiater Tilrettelæggelse Tilrettelæggelsen af det voksenpsykiatriske område skal afbalancere 2 væsentlige hensyn: Hensynet til at langvarige behandlingsforløb lægges så tæt på borgerne som muligt og hensynet til den faglige kvalitet, der kan tilsige samling af ekspertisen færre steder i regionen i specialiserede tilbud. Det foreslås, at det sker ved at inddele regionen i et mindre antal geografiske områder hovedfunktioner. I hovedfunktionen vil det være muligt at tilbyde en så bred vifte af almene og mere specialiserede behandlingstilbud (ambulante og døgn), at kun meget få vil få brug for regionale specialfunktioner (se afsnit 3.4 for beskrivelse af disse). Konkret er det kravet, at det indenfor hovedfunktionen skal være muligt at dække ca. 90% af borgernes behandlingsbehov 2. En hovedfunktion skal ses som en samlet organisatorisk enhed. Hovedfunktionen består af et antal lokalpsykiatriske centre for ambulant behandling, én døgnfunktion samt et antal specialfunktioner og kompetencecentre, knyttet an på de lokalpsykiatriske centre eller døgnfunktionen. 2 En hovedfunktion defineres jf. Sundhedsstyrelsen som en funktion, der omfatter ca. 90 % af al aktiviteten indeholdende forebyggelse, diagnostik, behandling og rehabilitering ved sygdomme og tilstande, hvor såvel sygdom som sundhedsvæsenets ydelser er hyppigt forekommende, hvor ydelserne er af begrænset kompleksitet, og hvor ressourceforbruget ikke tilsiger en samling af ydelserne 9

11 Figur 1 voksenpsykiatrisk hovedfunktion For at hovedfunktionen skal kunne varetage ambulante og stationære opgaver med den fornødne faglige kvalitet, specialiseringsgrad og bæredygtighed foreslås et befolkningsgrundlag på borgere pr. hovedfunktion. Dermed vil hovedfunktionen være i stand til at rekruttere og fastholde personale Lokalpsykiatriske centre for ambulant behandling De lokalpsykiatriske centre for ambulant behandling er indgangsporten til behandling i voksenpsykiatrien i Region Syddanmark og centrum for samarbejdet med kommunerne og praksissektoren. Det lokalpsykiatriske center vil som basis indeholde distriktspsykiatriske behandlingstilbud og almene ambulatorietilbud, der vil dække de fleste patienters behandlingsbehov. Herudover vil der i forskelligt omfang være specialiserede dagtilbud og ambulatorietilbud i centret. De specialiserede tilbud vil skulle 10

12 dække et større befolkningsunderlag, end det lokalpsykiatriske center. Nogle meget specialiserede tilbud vil dække hele hovedfunktionsområdet. Kan patientens behandlingsbehov ikke dækkes indenfor centrets vifte af behandlingstilbud, vil der også være adgang til behandlingstilbuddene på de andre lokalpsykiatriske centre og døgnfunktionen inden for hovedfunktionens område. Det samlede udbud af ambulante behandlingstilbud indenfor hovedfunktionen skal koordineres på tværs af de lokalpsykiatriske centre. Behandlingen kan finde sted i patientens hjem, i centret, hos praktiserende læge eller andre steder. Hvor det sker, besluttes ud fra et mangesidet skøn over, hvor man opnår den mest effektive behandling. Alle henvisninger fra praktiserende læge vil som udgangspunkt tilgå det nærmeste lokalpsykiatriske center, som tager stilling til den videre behandling. Den primære udredning og behandling sker med udgangspunkt i centeret. Det foreslås, at der arbejdes henimod, at der på hverdage kan gennemføres akut eller subakut vurdering indenfor timer efter henvisning. Henvisninger udenfor centrets åbningstid tilgår døgnfunktionen indenfor hovedfunktionen, som efterfølgende involverer det lokalpsykiatriske center, hvis der er behov for ambulant opfølgning. Det ønskelige befolkningsunderlag for et lokalpsykiatrisk center er ca borgere. Underlaget skal sikre, at så stor en andel som muligt af den psykiatriske behandling varetages tæt på den enkelte borgers lokale miljø samtidig med, at indsatsen er faglig bæredygtig. Her er der taget afsæt i, at der som minimum skal være 2-3 speciallæger pr. center for at sikre det faglige bæredygtige miljø. Størrelsen og antallet af de lokalpsykiatriske centre bør tilpasses kommunegrænser og øvrige lokale forhold (fx geografi), således at hver kommune er tilknyttet ét lokalpsykiatrisk center enten indenfor kommunen eller i nabokommunen. I meget store kommuner kan det komme på tale at oprette flere lokalpsykiatriske centre indenfor kommunen. Et lokalpsykiatrisk center bør være placeret centralt i sit optageområde. Medarbejderstaben i lokalpsykiatriske centre vil være tværfagligt sammensat med psykiatere, psykologer, socialrådgivere, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Herudover kan der være andre faggrupper tilknyttet ud fra individuelle kompetencer fx fysioterapeuter, ergoterapeuter, pædagoger og diætister. Centret vil være organiseret i flere teams omkring de 3 typer af behandlingstilbud, der er i centret: distriktspsykiatri, ambulatorietilbud og dagtilbud. Den enkelte medarbejder kan være tilknyttet flere forskellige teams. Hver patient skal imidlertid være tilknyttet en fast kontaktperson, som er ansvarlig for kontakten og hjælpen. De lokalpsykiatriske centres åbningstider bør indrettes, så det også tager højde for patienters og pårørendes behov for kontakt udenfor normal åbningstid (efter kl. 16). Ligeledes bør der ses på muligheder for en telefonisk Hotline-funktion for personer i ambulant behandling i centret. De 3 typer af ambulante behandlingstilbud i det lokalpsykiatriske center - distriktspsykiatriske tilbud, ambulatorietilbud og dagtilbud vil kort blive gennemgået nedenfor. Distriktspsykiatri Distriktspsykiatri er ambulant behandling med lokal forankring og med fokus på patientens sociale omgivelser, social inklusion, sociale behov, netværksarbejde og forebyggelse i lokalsamfundet. Arbejdet foregår ofte i patientens hjem eller lokale miljø og inddrager netværket og koordinerer 11

13 behandlingen med anden tværsektoriel indsats. Den distriktspsykiatriske behandling er rettet mod de patienter, der har behov for en mere vedvarende og tværsektoriel behandlingsindsats. Udover det almene distriktspsykiatriske behandlingstilbud til den store del af centrets målgruppe, vil der med centrets befolkningsunderlag være basis for et opsøgende psykoseteam for svært syge skizofrene patienter, og et akutteam målrettet depressive patienter udgående fra hvert lokalpsykiatrisk center. Det er tilbud, der i forskellig udstrækning er til stede i regionen i dag, men som i overensstemmelse med faglige anbefalinger på regionalt og på landsplan foreslås gjort regionsdækkende. På ét af de lokalpsykiatriske centre indenfor hvert hovedfunktionsområde foreslås oprettelse af et tidligt intervention team. Teamet er et målrettet ambulant tilbud til unge nydiagnosticerede skizofrene Teamet, som med base på et af de lokalpsykiatriske centre, vil have hele hovedfunktionens geografiske område som arbejdsfelt. Det er et behandlingstilbud, der er til stede i forskellig udstrækning i regionen i dag, men som i overensstemmelse med faglige anbefalinger på regionalt og på landsplan foreslås gjort regionsdækkende. Afhængigt af behov kan der etableres andre specialiserede distriktspsykiatriske tilbud i centrene. Ambulatorium Ambulatoriet er placeret i det lokalpsykiatriske centre, men varetager ambulant behandling ud fra en anden interventionstankegang end den, der kendetegner distriktspsykiatrien. De patienter, som kan benytte ambulatoriet, vil ikke have behov for den fokus på de sociale funktioner, som kendetegner indsatsen i distriktspsykiatrien. Udover almene ambulatorieopgaver til den brede målgruppe, vil de enkelte centre i forskellig udstrækning have mere specialiserede klinikker med tilbud målrettet til en bestemt lidelse, f.eks. affektiv klinik, angstklinik m.v. med et befolkningsunderlag, der rækker udover centrets optageområde. Dagtilbud Dagtilbud er fuldtids aktiv behandling og strækker sig typisk over en afgrænset periode på uger til måneder, med et integreret program, hvor patienterne på 6-timers dage 2-5 dage ugentlig både har behandling i gruppe og individuelt. Behandlingen, som omfatter flere elementer hos flere behandlende faggrupper, udgør samlet en afstemt enhed. Programmerne er lægeligt ledet og tilrettelagt, men kan i stor udstrækning udføres af andre faggrupper end læger, afhængig af det enkelte behandlingselement og den enkelte behandlers uddannelse og erfaring. Ambulante dagprogrammer tilrettelægges typisk for en afgrænset diagnostisk gruppe f.eks. personer med personlighedsforstyrrelse. Befolkningsunderlaget for et dagtilbud vil oftest være større end for det lokalpsykiatriske center Døgnfunktioner For at den ambulante psykiatri kan være velfungerende, forudsættes det, at der er adgang til døgnfunktioner med mulighed for skærmning, når behovet herfor opstår. Døgnfunktionen er bagland for den ambulante funktion og overtager behandlingen, hvor dennes tilbud ikke rækker, eller hvor en indlæggelse kan skabe den ro om patienten, som er nødvendig på det stadie i behandlingsforløbet. Døgnfunktionen skal have en størrelse, der giver mulighed for en vis specialisering indenfor funktionen og samtidig giver sengeafsnit af en hensigtsmæssig størrelse. En døgnfunktion på ca. 100 senge vil fagligt og økonomisk være en hensigtsmæssig størrelse. Alle døgnfunktionerne opbygges som afsnit med mulighed for skærmning fysisk og personalemæssigt. 12

14 I hver hovedfunktion skal der være en samlet døgnfunktion for voksen- og gerontopsykiatri. Døgnfunktionen skal også i forskellig udstrækning kunne varetage opgaver omkring regionale specialfunktioner og som kompetencecenter. 3.2 Børne- og ungdomspsykiatrien Den regionale børne- og ungdomspsykiatri har to primære opgaver; udredning og behandling. For en meget stor del af de børn, der henvises til børne- og ungdomspsykiatrien drejer det sig om at få barnet udredt. For en mindre del af børnene samt størsteparten af ungegruppen vil der være tale om både udredning og behandling Målgruppe Målgruppen for regionens børne- og ungdomspsykiatri defineres som børn og unge mellem 0 og 17 år (inkl.). Unge mellem 18 og 20 år kan ligeledes omfattes af målgruppen, hvor det vurderes hensigtsmæssigt ud fra livssituation/netværk, udviklingsmæssig modenhed, forventelig diagnose samt tilstedeværende ekspertise på området. Dette skal ske i samarbejde med voksenpsykiatrien. I den videre planlægningsproces skal denne arbejdsdeling afklares. Hvad angår diagnoser tages udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens definition af tilstande, der kræver undersøgelse af børne- og ungdomspsykiatrisk speciallæge. Det vil sige en specialiseret psykiatrisk indsats. Det bør overvejes efter kommunalt ønske at supplere med tilbud om udredning af børn og unge med tilknytningsforstyrrelser. Sundhedsstyrelsen vurderer, at mellem 1 og 2 % årligt af børne- og ungegruppen vil få brug for en specialiseret psykiatrisk indsats i børne- og ungdomspsykiatrisk regi. Med en beregning, der tager højde for en større tyngde hos de årige (2 %) end hos de 0-16-årige (1½ %) vil det svare til en udvidelse på op mod 30% i forhold til aktiviteten i 2006, svarende til 4800 patienter. Det forventes, at denne udvidelse primært vil ske på det ambulante område, og at udvidelsen kan ske inden for den nuværende sengekapacitet Tilrettelæggelse Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark skal ligesom voksenpsykiatrien bygges op omkring en hovedfunktion. En børne- og ungdomspsykiatrisk hovedfunktion indeholder et ambulant tilbud og adgang til et døgntilbud enten i egen eller anden hovedfunktion. Hovedfunktionen skal kunne dække 90% af behovet for børne- og ungdomspsykiatriske udredning og behandling inden for det geografiske optageområde. Hovedfunktionen skal i forskellig udstrækning kunne varetage opgaver omkring regionale specialfunktioner og som kompetencecenter. For at børne- og ungdomspsykiatrien skal kunne varetage ambulante opgaver med den fornødne faglige kvalitet, specialiseringsgrad og bæredygtighed og dermed være i stand til at rekruttere og fastholde personale, foreslås et befolkningsgrundlag på borgere pr. hovedfunktion. Hovedfunktionen for børne- og ungdomspsykiatrien følger samme geografi som hovedfunktionerne for voksenpsykiatrien. Der, hvor der både er ambulante- og døgnfunktioner vil de skulle placeres i sammenhæng og i tilknytning til en døgnfunktion i voksenpsykiatrien. Er der alene er ambulant tilbud, vil det være naturligt at placere det børne- og ungdomspsykiatriske tilbud i sammenhæng med et lokalpsykiatrisk center. 13

15 Figur 2 Børne- og ungdomspsykiatrisk hovedfunktion Ambulant funktion Den ambulante funktion er i børne- og ungdomspsykiatrien indgangsporten til den specialiserede psykiatri. Henvendelse sker efter en forudgående visitation enten via praktiserende læge, vagtlæge eller relevant kommunal instans. Det ambulante børne- og ungdomspsykiatriske tilbud omfatter ambulant udredning og behandling, dagtilbud over en kortere eller længere periode og udgående behandling/distriktspsykiatri. Medarbejderstaben vil være tværfagligt sammensat af psykiatere, psykologer, pædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker og fysioterapeuter. Herudover kan der være andre faggrupper tilknyttet ud fra individuelle kompetencer fx ergoterapeuter, diætister og social- og sundhedsassistenter Døgnfunktion I børne- og ungdomspsykiatrien skal der være 2-3 døgnfunktioner placeret i fysisk tilknytning til en voksenpsykiatrisk døgnfunktion. Kun 1 af døgnfunktionerne skal indeholde senge til børn (under 13 år). 14

16 Det vil give mindre sårbare og mere fremtidssikrede døgnfunktioner at samle de faglige ressourcer og udnytte fordelene (rekruttering, faglig sparring, specialiseringsmuligheder m.v.) ved at samle i 2 eller 3 døgnfunktioner i regionerne. 3.3 Gerontopsykiatrien Målgruppen Målgruppen for gerontopsykiatrien er borgere på 70 år og derover med behov for den specialiserede udredning, diagnostik eller behandling, som gerontopsykiatrien kan tilbyde. Diagnosegrupperne svarer til voksenpsykiatriens dog med særlig vægt på: Demente med adfærdsforstyrrelser Unipolær depression Bipolære lidelser Skizofreni og andre paranoide tilstande I det daglige arbejde vil der være forløb, der kræver en pragmatisk tilgang til målgruppedefinitionen, f.eks. patienter med langt forløb i distriktspsykiatrien, hvor det vurderes mest hensigtsmæssigt, at patienten fortsætter sit forløb der, selvom vedkommende er over 70 år. Ligeledes vil udredning af yngre for demens, alzheimer m.v. kunne involvere gerontopsykiatrien. Samtidig skal det bemærkes, at mindst 25 % af alle 70+årige patienter indlagt på de somatiske sygehuse, har depressioner i større eller mindre grad. Dette er medvirkende til, at der er en stor gerontopsykiatrisk tilsynsvirksomhed på de somatiske afdelinger Tilrettelæggelse Gerontopsykiatrien følger voksenpsykiatrien med hensyn til grundlag for tilrettelæggelse og definitionen af en hovedfunktion. Der henvises til beskrivelsen i kapitel 3.1. Med målgruppen 70+ årige vil diagnosespektret blive udvidet i forhold til det typiske mønster i gerontopsykiatrien i dag. Gerontopsykiatrien vil reelt skulle være i stand til at udrede, diagnosticere og behandle de samme diagnosegrupper som voksenpsykiatrien, og samtidig have kompetence til at varetage de særlige opgaver, der knytter sig til gerontopsykiatrien. Gerontopsykiatriens hovedfunktionsområde vil geografisk være identisk med voksenpsykiatrien (se kap. 6 for konkrete forslag til inddeling regionen i hovedfunktionsområder). Gerontopsykiatriens ambulante tilbud vil være placeret i tilknytning til et eller flere lokalpsykiatriske centre indenfor hovedfunktionsområdet og gerontopsykiatriens døgnfunktion vil være placeret samme sted som voksenpsykiatriens Ambulant funktion Lokale ambulante funktioner placeret i de lokalpsykiatriske centre Den ambulante funktion organiseres som et antal ambulante funktioner indenfor hovedfunktionen med udgående funktion/team og med tæt tilknytning til døgnfunktionen. Tilknytningen til døgnfunktionen er væsentlig, idet den sikrer personalet et stærkt fagligt miljø, samt giver bedre mulighed for rekruttering og fastholdelse af medarbejderne. Samtidig er det vigtigt, at den decentrale enhed ikke bliver for lille, da det vil give øget sårbarhed ved sygdom eller personaleskift. Antallet af ambulante funktioner indenfor det enkelte hovedfunktionsområde skal nærmere afklares i det videre planlægningsforløb. En lokal forankring af den ambulante funktion vil medvirke til at sikre et godt samarbejde med de kommunale samarbejdspartnere og primærsektoren. I forhold til den ambulante udgående funktion, skal der tages hensyn til transporttid for behandleren, og samtidig sikres nem adgang for patienten. 15

17 En udgående ambulant funktion medvirker samtidig til, at de kommunale medarbejdere bliver bedre rustet til at varetage plejeopgaven ved at være tilstede sammen med det udgående personale fra gerontopsykiatrien. Endvidere giver kontakten i borgerens egne omgivelser ro for patienten omkring indsatsen, og giver en naturlig ramme for samarbejdet med familien om behandlingen. Kontakten i patientens hjem giver samtidigt personalet et væsentligt indblik i patientens hverdag, der er vigtigt i forhold til behandlingsindsatsen. De ambulante funktioner placeres i udvalgte lokalpsykiatriske centre i voksenpsykiatrien (beskrevet i afsnit 3.1.) Demensklinik Det anbefales, at hovedfunktionen udover de lokale ambulante funktioner indeholder en demensklinik, hvor gerontopsykiatrien i samarbejde med geriatri og neurologi foretager ambulant demensudredning og behandling. En demensklinik vil skulle bemandes med psykiatere, neurologer, geriatere, samt psykologer evt. neuropsykologer, samt specialuddannet plejepersonale, f.eks. sygeplejersker, ergoog fysioterapeuter. På Odense Universitetshospital er der i dag en specialiseret demensklinik og i Svendborg en demensklinik. Begge steder er klinikken funderet i neurologien, men med et tæt samarbejde med psykiatrien. Da demensklinikkernes udredningsforløb foregår over én dag, er geografisk nærhed til patienterne ikke så væsentlig. Det er vigtigere at give klinikkerne et optageområde, der sikrer, at klinikken oparbejder og opretholder en spidskompetence i forhold til udredning af demente. I tilrettelæggelsen af demensklinikkerne foreslås det at organisere tilbuddet, så der er en lokal klinik i hver hovedfunktion. De lokale klinikker varetager de almindelige udredninger og suppleres med én yderligere specialiseret funktion, til at varetage udredningen af de vanskeligst diagnosticerbare demente. I Region Syddanmark anbefales det at være den specialiserede klinik i Odense, der udover at dække hovedfunktionens almindelige udredninger også løfter denne specialfunktion Døgnfunktion Hovedopgaven for døgnfunktionen er at varetage behandlingen, hvor en ambulant indsats ikke rækker. En indlæggelse kan yderligere skabe den skærmning omkring patienten, der er nødvendig for at opnå et godt behandlingsforløb. Døgnfunktionen muliggør endvidere observationer af patienterne gennem en længere periode, end det er muligt i en ambulant funktion. Det er en fordel med tæt kontakt til somatiske afdelinger, da der ofte også er somatiske sygdomme. Der bør være en gerontopsykiatrisk døgnfunktion indenfor hver hovedfunktion i sammenhæng med den voksenpsykiatriske døgnfunktion. 3.4 Specialfunktioner for det psykiatriske område Behovet for en specialfunktion defineres af sjældenheden og kompleksiteten i relation til behandlingen af den pågældende lidelse. Som Sundhedsstyrelsen formulerer det, defineres en regionsfunktion/specialfunktion som omfattende diagnostik, behandling og rehabilitering ved sygdomme og tilstande, hvor sygdom eller sundhedsvæsenets ydelser forekommer relativt sjældent, og/eller hvor ydelserne er af betydelig kompleksitet, og/eller hvor ressourceforbruget tilsiger en vis samling af ydelserne. Specialfunktionen for en specifik målgruppe/lidelse samles, således at hver funktion kun findes et sted i regionen. 16

18 Specialfunktionerne bør tænkes ind som et tilbud knyttet op på et lokalpsykiatrisk center eller en døgnfunktion, hvorfra deres ekspertise benyttes på stedet, og/eller rekvireres fra øvrige funktioner i regionen til bl.a. udredning, second opinion, supervision, vidensdeling m.v. Afhængig af målgruppen, vil specialfunktionen derfor kunne tilbyde en bred vifte af tilbud lige fra koordination, supervision, konsulentfunktion over ambulant tilbud og til tilbud om indlæggelse. I Region Syddanmark findes der i dag specialfunktioner indenfor: Retspsykiatri Spiseforstyrrelser lands-landsdelsfunktion i Odense Demensklinik Oligofrenipsykiatri Seksuelle forstyrrelser Spædbarnspsykiatri Udgangspunktet er, at ovenstående funktioner bevares og videreudvikles i regionalt regi. Dertil kommer en specialfunktion til behandling af seksuelt forstyrrede kriminelle. Funktionen er finansieret som et projekt under Justitsministeriet. På områderne døvepsykiatri, katastrofe- og militærpsykiatri samt transkulturel psykiatri vil Region Syddanmark fortsat benytte sig af de eksisterende landsfunktioner. Etableringen og bevarelsen af specialfunktioner/kompetencecentre er uafhængig af strukturen i psykiatrien. Planlægning og placeringen af specialfunktioner/kompetencecentre vil blive inddraget på et senere stadie i processen. Dog indgår retspsykiatri og oligofrenipsykiatri som en del af den nuværende planlægning, idet områderne er udredt i et tidligere arbejde Retspsykiatri Tilbud om retspsykiatri er i dag er placeret to steder i regionen. Målgruppen for retspsykiatri er: Anbringelsesdømte Varetægtssurrogatfængslede Almindelige arrestanter, der har brug for psykiatrisk indlæggelse Strafafsonere, der har brug for psykiatrisk indlæggelse 78 afsonere, der har vilkår som anbringelsesdømte Personer der skal mentalobserveres under indlæggelse Personer med behandlingsdomme Personer til anticiperet afsoning Prøveløsladte med vilkår om psykiatrisk behandling i prøvetiden. I arbejdsgrupperapporten for retspsykiatri fra 2006 anbefales det, at der arbejdes for en yderligere specialisering af retspsykiatrien, således at al retspsykiatri samles i en specialafdeling i regionen. Det anbefales ligeledes, at den samlede kapacitet indenfor retspsykiatrien udbygges fra de nuværende 30 til 60 døgnpladser. Dette for også at kunne rumme de patienter i målgruppen, der hidtil har været indlagt på de almene voksenpsykiatriske afdelinger. Et antal pladser på den retspsykiatriske specialafdeling skal være reserveret til anbringelsesdømte. Specialfunktionen skal derudover indeholde en ambulant funktion med distriktspsykiatriske tilbud og en retspsykiatrisk konsulentfunktion. En væsentlig opgave for retspsykiatrien er udslusning af 17

19 patienter til den lokale psykiatri og kommunale tilbud, gennem deltagelse i længerevarende udslusningsforløb. Der bør være en voksenpsykiatrisk døgnfunktion i tilknytning til retspsykiatrien bl.a. af hensyn til vagtdækning og uddannelse. Det foreslås, at den regionale retspsykiatriske specialfunktion samles et centralt sted i regionen. Der peges på Middelfart som en naturlig placering, idet de fysiske rammer og forhold for funktionen på stedet er tidssvarende med forventet mulighed for udbygning. Det kan eventuelt overvejes at etablere et regionsdækkende døgntilbud til anbringelsesdømte i Esbjerg, begrundet i muligheden for at bevare de personalemæssige ressourcer og kompetencer indenfor retspsykiatri, der findes i Vestjylland. Det skal undersøges nærmere, om det er hensigtsmæssigt at etablere et specialiseret retspsykiatrisk tilbud for unge. Funktionen bør i så fald etableres i samarbejde med de to øvrige vestdanske regioner Oligofrenipsykiatri Oligofrenipsykiatri omfatter behandling af mentalt retarderede (oligofrene) med samtidig psykiatrisk lidelse. Behandlingen foregår som udgangspunkt ambulant i borgerens eget hjem eller botilbud. Tilrettelæggelsen af behandlingstilbuddet inden for oligofrenipsykiatri har været forskellig i amterne og er fortsat organiseret på forskellig vis i regionen. Det anbefales, at der arbejdes henimod, at oligofrenipsykiatrien enten organiseres med et regionsdækkende kompetencecenter, samt et specialiseret oligofreniteam i hver hovedfunktion eller som en regional specialfunktion med satelitteams i hvert hovedfunktionsområde. 3.5 Kompetencecentre Et kompetencecenter kan defineres som en enhed, der fungerer som fagligt flagskib for udvikling, formidling og forskning i forbindelse med behandlingen af særlige målgrupper såsom sjældne og/eller meget komplekse sygdomme, hvor det vurderes, at der er et stort udviklingspotentiale. Kompetencecentrets opgaver omfatter udover egentlig patientbehandling, forsknings- og uddannelsesforpligtigelse, samt formidlings- og koordinationsforpligtigelse overfor regionens hovedfunktioner, praktiserende læger og speciallæger i relation til den konkrete målgruppe. Det anbefales, at der arbejdes videre med dels en beskrivelse af selve konceptet for kompetencecentre og dels en nærmere afklaring af mulighederne for at etablere kompetencecentre indenfor en lang række områder: 18

20 Tabel 2 Kompetencecentre Voksenpsykiatri Børne- og ungdomspsykiatri Ambulant Misbrugspsykiatri Misbrugspsykiatri Psykofarmakologi Psykofarmakologi Svære psykotiske lidelser Skizofreni og psykoser Patienter med svære personlighedsforstyrrelser Multiple Complex Development Disorder Affektive lidelser af (grænsepsykoser) kompleks karakter Tilknytnings- og Psykoterapi personlighedsforstyrrelser Rehabilitering Opmærksomhedsforstyrrelser Neuropsykiatri Oligofreni og infantil autisme Svært adfærdsforstyrrede Angst- og konsultationsliaisonpsykiatri depressionstilstande Døgnfunktion Spiseforstyrrelser 3.6 Tilrettelæggelse af akut-tilbud Akuttilbuddet i den fremtidige psykiatri Målet med fremtidens psykiatri er at tilrettelægge tilbuddene, så behovet for en akut indsats uden for dagtid minimeres. Det er ikke en fordel for patient, pårørende eller psykiatrifagligt, at problemer skal løses under pressede omstændigheder og oftest af fagfolk, der ikke kender patienten på forhånd. Et tilpas udbygget og intensivt distriktspsykiatrisk og ambulant behandlingstilbud i dagtimerne vil forebygge mange akutte situationer. Men med de store udsving i sindstilstanden i psykiatriens målgruppe er det dog umuligt at undgå, at der opstår behov for akuthjælp. Akuttilbudsviften består af mange forskellige tilbud på forskellige niveauer; ens for tilbuddene er dog, at formålet er: At skabe tryghed hos psykiatriens brugere og pårørende At forebygge en mulig forværring af sindstilstanden At mindske behovet for akutte indlæggelser om aftnen/natten Målgruppen for den akutte psykiatri er både patienter, som er kendte i det psykiatriske system såvel som ikke-kendte. Målgruppen omfatter også pårørende og øvrige i kontakt med mennesker med en sindslidelse (naboer, kammerater m.v.). Akutpsykiatri handler også om at stille indgange til rådighed for de fagpersoner, der møder de psykiatriske patienter; det være sig praktiserende læger, vagtlæger, personale på institutioner, skoler m.v. Som minimum vil elementerne i det fremtidige akuttilbud være nedenstående. De eksisterende tilbud samordnes og justeres, således at tilbuddene og kvalitetsniveauet bliver ens i hele regionen. Adgang til vagtlæge og somatiske skadestuer Akut modtagelse på de psykiatriske døgnfunktioner, efter henvisning fra egen læge, vagtlæge og fx somatisk skadestue. Der er mulighed for akut vurdering og eventuel indlæggelse, hvis det er nødvendigt Hotline for kendte brugere af det psykiatriske system i aften og nattetimerne og weekend. Findes allerede nu i dele af regionen Akut/mobilteam en hurtigtudrykkende (indenfor timer) distriktspsykiatrisk indsats hos indlæggelsestruede personer oftest med depressive lidelser, hvor indsatsen målrettes imod at skabe en ramme, så indlæggelse undgås. Findes allerede nu i forskellige udgaver i regionen Subakut vurdering af alle henviste indenfor timer på hverdage 19

21 Åben rådgivning i dagtimerne ved Psykiatrisk Informationscenter enten telefonisk eller ved fremmøde. Tilbuddet skal som minimum omfatte én rådgivningssamtale. Det handler om uvildig rådgivning og vejledning om hvordan man kommer videre med sine problemstillinger Herudover bør det drøftes og afklares, hvorvidt følgende akuttilbud skal kunne tilbydes: Akutpladser i socialpsykiatrien findes i dag i dele af regionen, men behovet og mulighederne for et regionsdækkende tilbud skal afklares med kommunerne. Akuttelefon koblet op på det allerede eksisterende døgnberedskab i hovedfunktionerne, hvor alle med akutopstået psykisk problem hos sig selv, sin pårørende eller naboen kan henvende sig og få råd og vejledning. Åbne uvisiterede eller visiterede skadestuer Særligt vedr. drøftelse af åbne uvisiterede psykiatriske skadestuer I regionen er der gjort erfaringer med åbne, uvisiterede skadestuer i hhv. Odense, Esbjerg og Kolding. Skadestuen i Kolding er mere at betegne som en udvidet akut modtagelse med åben adgang end en reel skadestuefunktion. Evaluering af skadestuefunktionerne i Esbjerg og Odense 3 viser, at langt hovedparten af patienterne falder inden for følgende kategorier: personer med psykisk lidelse eller adfærdsforstyrrelse forårsaget af alkohol eller andre stoffer, personer med affektive lidelser skizofrene personer med nervøse og stressrelaterede tilstande Data for aktiviteten i 2006 ses nedenfor og viser, at nogle af patienterne har haft mange kontakter med skadestuen. Dette vil typisk være patienter, som er tilknyttet andre psykiatriske behandlingstilbud, og som har en stående aftale om, at de kan henvende sig i skadestuen ved behov. Tabel 3 Skadestuebesøg 2006 Skadestue Antal besøg Antal personer Odense Esbjerg Kolding Langt størstedelen af henvendelserne sker i dag- og aftentimerne, mens under en femtedel kontakter skadestuen om natten. Tal fra Esbjerg viser, at 58 % af patienterne overnatter i skadestuen i et dertil indrettet afsnit. Samme tilbud findes i Odense. Der er ikke tale om en egentlig indlæggelse, men udelukkende et tilbud om overnatning i trygge rammer, indtil lokalpsykiatrien kan overtage patienten den efterfølgende dag. Den overvejende holdning i fagkredse i psykiatrien er, at det faglige udbytte ved en åben, uvisiteret skadestue frem for en visiteret skadestue er relativt begrænset ikke mindst set i lyset af de relativt store økonomiske omkostninger og lægeressourcer, der bindes til at holde en skadestue åben. Temagruppen for voksenpsykiatri vurderer, at når de øvrige akuttilbud udbygges, vil behovet for adgang til åbne, uvisiterede skadestuer blive reduceret. Dette forhold skal tages med ind i overvejelserne om opretholdelse af åbne, uvisiterede skadestuer. Den faglige vurdering er, at det som udgangspunkt er meget få psykiatriske patienter, hvis behov er så presserende, at det ikke kan klares ved, at man tilbydes en ambulant tid den næstfølgende dag i et 3 Psykiatrisk Skadestue ved psykiatrisk afdeling P, Odense Universitetshospital, statusrapport marts 2005 Evaluering af åben, uvisiteret skadestue og mobilteam, Ribe Amt, maj