Udvikling af global certificerings platform for opdræt af ørreder i ferskvand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling af global certificerings platform for opdræt af ørreder i ferskvand"

Transkript

1 Udvikling af global certificerings platform for opdræt af ørreder i ferskvand Projekter er støttet af EU (EFF) og Fødevareministeriet, September 2010 Udarbejdet af Lisbeth Jess Plesner, Dansk Akvakultur; Brian Thomsen, Dansk Akvakultur; Christoph Mathiesen, WWF; Alfred Jokumsen, DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet; Lars M. Svendsen, DMU, Aarhus Universitet. Side 1 af 14

2 Indhold Projektdeltagere... 2 Resume Indledning Baggrund for deltagelse i dialogprocessen Baggrundsviden for ørreddialogen Dialogprocessen Afholdte dialogmøder Status og færdiggørelse af dialogprocessen Øvrige certificeringer og mærker Resultater Referencer Bilag...12 Forsidebilleder er hhv. produktion og stryg ved Brejnholm Mølle Dambrug. Projektdeltagere DTU-Aqua: Alfred Jokumsen; DMU, Århus Universitet: Lars M. Svendsen; WWF: Christoph Mathiesen, DHI: Kenneth Janning; Dansk Akvakultur: Jesper Heldbo (projektleder indtil til 31. december 2010), Brian Thomsen, Villy J. Larsen, Kaare Michelsen, Niels Henrik Henriksen og Lisbeth Jess Plesner (projektleder 1. jan 2010 til august 2010). Industrigruppen: Foderfirmaer: Lars Rahbæk (BioMar A/S) Havbrug: Morten Pries (AquaPri A/S) Dambrug: Peter Holm (Lundby Fiskeri), Jens Grøn (Tingkærvad Damburg), Martin Vestergård (AquaPri A/S) Eksportører: Finn Jensen (Freja Forellen). Side 2 af 14

3 Resume Projektet har givet Dansk Akvakultur mulighed for at allokere væsentlige ressourcer til deltagelse i processen omkring opbygningen af et globalt frivilligt certificeringssystem for bæredygtigt ørredopdræt, og foreningen har således medvirket konstruktivt og proaktivt i udarbejdelsen af målbare standarder for bæredygtigt opdræt af ørreder i ferskvand. Projektet har også gjort det muligt at inddrage dansk knowhow og forskning i processen. Der er foregået en betydelig information og dialog bl.a. i form af temamøder, medlemsmøder, samt møder i industrigruppen, der repræsenterede de forskellige segmenter i erhvervet. Som baggrundsmateriale er der udarbejdet en rapport både på dansk og engelsk om dansk ørredopdræt til anvendelse i den videre certificeringsproces. De globale frivillige standarder udformes i internationale konsensus baserede dialogmøder med deltagelse af relevante interessenter: opdrættere, forarbejdningsindustrien, supermarkeder, ministerier, videnskabsfolk, NGO ere, auditorer og investorer. Konsensusprocesser kan være tidskrævende, og Dansk Akvakultur har udfoldet betydelige bestræbelser på at opnå konsensus såvel internt blandt foreningens medlemmer som eksternt i forhold til de internationale relationer i den Europæiske brancheforening FEAP (Federation of European Aquaculture Producers). 1. Indledning Akvakultur er verdens hurtigst voksende fødevareproducerende sektor. Ifølge FAO stammer næsten 50 % af verdens konsumfisk allerede i dag fra opdræt. Akvakultur har et stort potentiale for at producere betydelige mængder højkvalitets fødevarer til et stadigt stigende seafood marked og samtidig bidrage til at lette fiskeritrykket på de vilde bestande af fisk såfremt at denne udvikling sker på ansvarlig vis. Denne udvikling forudsætter dog, at der findes effektive løsninger på de miljømæssige og socioøkonomisk negative påvirkninger, der kan findes ved akvakultur. Udvikling af troværdige, gennemskuelige og frivillige standarder for bæredygtighed er et centralt redskab i denne proces. Der findes allerede en lang række mærkningsordninger for bæredygtigt akvakultur, men ingen af disse har formået at opnå international bred opbakning fra både producenter, opkøbere, investorer, myndigheder, videnskabsfolk, NGO er og andre centrale aktører. World Wildlife Fund (WWF) har via de såkaldte Aquaculture Dialogues derfor påbegyndt en proces for etableringen af en global platform for certificering af en række akvakultur arter. Det primære output fra dialog processerne er konkrete standarder for bæredygtigt opdræt. Standarderne er metriske, målbare og fagligt funderede. Side 3 af 14

4 WWF har parallelt hermed taget initiativ til dannelse af et såkaldt Aquaculture Stewardship Council eller ASC, der kan ses som akvakulturens pendant til Marine Stewardship Council (MSC). Både Aquaculture Dialogues og Aquaculture Stewardship Council er uafhængige af WWF og WWF er således blot en af flere interessenter i den demokratiske proces, som deltager på lige fod med andre (akvakultursektoren, regeringsinstitutioner, forskere etc.). Standarderne for opdræt af ørreder i ferskvand forventes at være på plads ultimo 2010, og ASC er p.t. under opbygning og forventes at være fuldt operationelt i løbet af De formelle rammer for implementering og kommerciel brug af standarderne forventes derfor at være på plads senest primo Indtil videre er standarderne for Tilapia de første, som er blevet færdige efter næsten 4 års arbejde med deltagelse af over 200 aktører. Standarden for Tilapia kan ses på hjemmesiden Derudover gennemføres der i øjeblikket Aquaculture Dialogues for flere andre vigtige arter, herunder bl.a. laks, pangasius, varmtvandsrejer og muslinger. Dialog processerne er karakteriserede ved at være konsensusbaserede. Der er fri deltagelse, og alle kan byde ind med idéer, bemærkninger og forslag, og der tilstræbes en bred deltagerkreds med repræsentation fra alle relevante interessenter: opdrættere, NGO er, detailhandlen, forskere, brancheforeninger, foderfirmaer m.m. 2. Baggrund for deltagelse i dialogprocessen For Dansk Akvakulturs vedkommende startede overvejelserne om certificering i slutningen af Situationen var dengang, og er det stadigvæk, at fiskeriet har mulighed for at blive certificeret bæredygtig efter globale standarder, herunder især MSC. En tilsvarende ordning findes ikke for akvakultur. I forbindelse med WWF s kampagne Hva for en fisk blev Dansk Akvakultur kontaktet af WWF, der udtrykte interesse for at igangsætte en dialog proces, der skulle lede til oprettelse af en global certificeringsordning for ørreder. Interessen rettede sig i første omgang mod ferskvandsopdræt. Forslaget blev drøftet ved forskellige lejligheder og i forskellige fora. Dansk Akvakultur har i den forbindelse betydelig international indflydelse igennem den Europæiske brancheforening FEAP, hvor foreningens direktør er formand for de Europæiske opdrættere af ferskvandsørreder. Foreningen traf den formelle beslutning om deltagelse i starten af 2008 ud fra en række overvejelser. Dansk fiskeopdræt adskiller sig fra den øvrige produktion i Europa ved, at de danske opdrættere eksporterer over 90 % af produktionen til en række lande, hvor de fleste andre EU lande afsætter deres produktion på hjemmemarkedet. Dansk Akvakultur forfølger en differentieringsstrategi, og certificering vurderes at være et effektivt element i en sådan strategi, i det det kan virke som et bolværk mod Side 4 af 14

5 billige importerede varer fra 3. lande, herunder fx røgede ørred filter fra Tyrkiet og pangasius fra Vietnam. Hertil kommer, at der i både detailmarkedet og blandt forbrugerne er en stigende efterspørgsel efter bæredygtige fiskeprodukter, og der er flere indikationer på, at markedsadgang fremadrettet kræver certificering. På den internationale scene var situationen den, at en række konkurrenter allerede var og er i gang med certificering. Det drejede sig ikke mindst om norsk lakseopdræt og opdræt af pangasius i Vietnam. Samlet set var det vurderingen, at en certificeringsordning ville kunne styrke medlemmernes internationale konkurrencevene. Akvakulturerhvervet lider i flere henseender forsat under et dårligt image, og der har været en aktiv kritik af akvakulturerhvervet med argumenter om, at de nuværende processer for fiskeopdræt ikke er bæredygtige. Det forventes at en global frivillig og markedsbaseret certificering vil kunne bidrage til et styrket image. Der lå således både defensive og offensive overvejelser bag beslutningen, idet de to største fordele vurderedes at være styrket konkurrenceevne og forbedret image. Der var imidlertid også en række interne overvejelser. I dag er alle fisk således af bedste kvalitet. Der skelnes reelt kun mellem økologisk og konventionel produktion, og der er ingen markedsmæssige forskelle mellem fisk fra forskellige produktionsformer. Med en certificeringsordning forlades den markedsmæssige solidaritet, og udbuddet deles i to grupper: Fisk der kan sælges med et certificeringsmærke, og fisk der kan sælges uden et certificeringsmærke. Tilkomsten af en certificeringsmodel medfører således øget intern konkurrence, men det vurderes, at hovedparten af den danske produktion vil kunne leve op til de kommende standarder. På negativ siden tælles endvidere omkostningerne til certificering samt afhængighed af mærkets ejere Aquaculture Stewardship Council. Dansk Akvakultur vurderede tre forskellige strategiske tilgange I den globale model kendetegnet ved dialog processerne - udformes kriterierne for certificeringen i dialog med en bredt sammensat gruppe: videnskab, myndigheder, handel og NGO er, hvor WWF står for processen. En sådan tilgang er baseret på en præmis om, at fødevareproduktion har bred samfundsmæssig interesse, og at bæredygtighed her nødvendigvis må afspejle et kompromis mellem relevante og legitime interessenter. Fordelene er, at mærket har stor synlighed, bred accept, og at der er flere om at kommunikere det gode budskab. Den officielle model har sit afsæt i officielle ordninger, herunder fx EMAS eller ISO, som potentielt kunne udbygges med yderligere bæredygtighedsindikatorer, herunder fx forhold omkring foder. Fordelene er her, at ordningen - ceteris paribus - er mere objektiv, formodentlig billigere, og at den skaber mindre afhængighed af markedsbestemte certificeringsordninger. Ulempen er, at den sandsynligvis lægger et for ambitiøst snit, da der kun vil være relativt få virksomheder, som vil kunne få f.eks. en EMAS. Side 5 af 14

6 I nichen modellen vælges et mindre kommercielt mærke fx Friends of the Sea. Et sådant mærke vil kunne indføres rimelig hurtigt, det vil muligvis være billigere, og formodentlig mere fleksibel. Ulempen er, at det vil være svært og dyrt at kommunikere og markedsføre mærket på en række eksportmarkeder, og at ordningen ikke umiddelbart vil kunne accepteres af en række vigtige NGOér. Her er der ligeledes afveget fra præmissen om bred samfundsmæssig interesse. På beslutningstidspunktet var der langt fra enighed blandt medlemmerne i FEAP om, hvilken strategi der skulle vælges i forhold til hele diskussionen om bæredygtighed og certificering. Bestyrelsen besluttede på den baggrund, at vælge den globale model, idet de afgørende elementer var konkurrenceevne, image og kommunikation. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at certificering formelt er defineret som en uafhængig bedømmelse af et produkt, en proces eller en ydelse. Den giver interessenter som kunder, medarbejdere, ejere, forbrugere, borgere, græsrødder, medier mv. et bevis på, at en kompetent og uafhængig part har gennemgået virksomheden eller organisationen. Det har en række fordele: Gennemsigtighed, sikkerhed, effektivitet, procesoptimering, motivation og adgang til markeder og kunder. I forhold til akvakultur er det kritiske element således ikke certificeringen per se, men definitionen på de standarder en virksomhed skal leve op til, for at kunne blive certificeret som bæredygtig. Afslutningsvis anføres, at der i dag er et stort marked for mærker, der signalerer bæredygtighed, målbarhed og gennemsigtighed, og der henvises til bilagsmaterialet, hvor der bringes en oversigt over udbuddet. I november 2008 startede WWF ørreddialogen, den såkaldte Freshwater Trout Aquaculture Dialogue, der har som mål, at udvikle standarder for bæredygtig produktion af regnbueørred i ferskvand. Ørred dialogen omfatter 4-5 internationale workshops fra 2008 frem til 2010 med møder i Danmark, Færøerne, Spanien og Italien samt diverse informationsmøder i Tyrkiet, USA samt flere europæiske lande. Der henvises til kapitel 6 og bilagsmaterialet for en oversigt over hidtil afholdte møder samt resultaterne. WWF faciliterer dialogen og er sammen med deltagerne i processen ansvarlig for dens gennemførsel. WWF vil ikke være ansvarlig for den efterfølgende certificering, når standarderne er udviklet. Den egentlige certificering vil ske i regi af ASC via uafhængige tredjeparts auditører. Platformen for certificering forventes som nævnt at være på plads i løbet af Dansk Akvakultur har deltaget i processen fra starten, og har medvirket konstruktivt og proaktivt i tilvejebringelsen af metriske standarder for bæredygtigt opdræt af ørred. Danmark har, i forhold til andre producentnationer, gennem de seneste år haft en stram miljøpolitik på opdrætsområdet. Den danske sektor har tilpasset sig den førte politik, og har, efter branchens vurdering, gennemgået en udvikling som har medvirket til, at den danske opdrætssektor i d ag er særdeles miljøeffektiv sammenlignet med den øvrige europæiske produktion. Vurderingen er overvejende empirisk, og Danmark adskiller sig også her ved, at vi har en række data for miljøpåvirkningen i form af udledni n- ger m.m., hvor tilsvarende data i samme omfang ikke findes på europæisk niveau. Denne udvikling forventes at udgøre en komparativ fordel i forhold til andre producenter i og udenfor Europa i forbindelse med udviklingen af en global standard for bæredygtighed. Side 6 af 14

7 3. Baggrundsviden for ørreddialogen Procestrin og væsentlige miljøeffekter fremgår af vedlagte rapport Opdræt af regnbueørred i Danmark, der også findes i en engelsk version Farming of Freshwater Rainbow Trout in Denmark af Alfred Jokumsen og Lars M. Svendsen (se bilag 2 og 3). Rapporten beskriver kort de eksisterende produktionsformer og strategier for ørred opdræt i ferskvandsdambrug fra æg til yngel og fra yngel til produktion af fisk til konsumfisk og de relaterede problemstillinger herunder miljømæssige aspekter, samt de vigtigste regler og principper for reguleringer for produktion af regnbueørred i Danmark. Foder udgør et særligt problemområde, og området er fortsat genstand for stor diskussion. Grundlæggende er der to forskellige skoler. FIFO tilhængerne er fortalere for, at der fastsættes metriske standarder for det såkaldte Fish-In Fish-Out forhold, der angiver, hvor mange kg vilde fisk, der anvendes til opdræt af fx ét kg ørreder. Heroverfor står en anden skole, som argumenterer for en alternativ tilgang, hvor råvarer til foder defineres som bæredygtige, således at der tilvejebringes en pool af bæredygtige ingredienser, der kan indgå i de forskellige recepter for fiskefoder. Dansk Akvakultur tilhører sidstnævnte skole, og har i den forbindelse udarbejdet et notat se bilag 4 - der beskriver forholdet nærmere. Dansk Akvakultur argumenterer i den forbindelse for, at der bør anvendes den samme tilgang for foder i alle igangværende dialog processer, og at der her bør være en bedre koordinering på tværs af de forskellige processer. I forbindelse med ørred dialogen er der inddraget erfaringer fra de øvrige dialoger med hovedvægt på Laksedialogen (Salmon Aquaculture Dialogue), hvor der er mange ligheder i forhold til Ørreddialogen. Desuden forventes det, at ørredopdræt i havbrug vil skulle certificeres efter standarderne i Lakse dialogen. Der er i bilaget givet en status oversigt over de foreløbige standarder, og Dansk Akvakultur arbejder for, at der er en høj grad af homogenitet på tværs af arter. Hovedsynspunktet er, at forbrugerne oplever ét mærke, der definerer forskellige produkter som værende bæredygtige, og det er selvsagt afgørende, at der i videst muligt omfang stilles homogene krav til de forskellige arter. Foder er et eksempel på et sådant tværgående krav, ligesom der også kan peges på fx krav til GMO etc. 4. Dialogprocessen Akvakultur dialogerne omfatter i forhold til både miljømæssige og socioøkonomiske aspekter: Konsensus om de afgørende negative implikationer Identificering af og opbakning til implementering af better management practices (BMP) Definering af globalt accepterede performance niveauer Globale skift i produktionen indenfor den pågældende industri (ferskvandsørred) Side 7 af 14

8 Typisk vil deltagerne i dialogen i løbet af de første 1-2 internationale dialogmøder opnå enighed om de overordnede målsætninger og formålet med dialogen for den pågældende art, mens der samtidig foregår en iterativ proces med identificering af specifikke miljømæssige og socioøkonomiske implikationer associeret med produktionen af fx regnbueørred. Herefter følger en proces (over flere møder) med at skabe konsensus omkring de overordnede forvaltningsprincipper (fx at man vil beskytte ferskvandsressourcerne) samt kriterier for bæredygtig produktion, identificering af målbare indikatorer for bæredygtighed, og endelig udvikling af målbare standarder for bæredygtig produktion. Akvakultur dialogerne involverer og inddrager en bred vifte af interessenter i processen med udvikling af standarder. Grundlæggende skabes det endelige produkt de konkrete metriske standarder gennem 5 overordnede diskussioner: 1. Påvirkninger: Hvad er de væsentligste påvirkninger? 2. Principper: Med hvilke virkemidler (forvaltningsprincipper) skal påvirkningerne imødegås? 3. Kriterier: Hvor sættes fokus? 4. Indikatorer: Hvad skal måles for at vurdere at der sker en reduktion af påvirkningerne? 5. Standarder: Hvilke måleværdier definerer bæredygtighed? Det ligger implicit i konsensus tilgangen, at alt i realiteten er i spil, indtil standarderne har været igennem den afsluttende globale høring. Status i ørreddialogen pr. ultimo juli 2010 er, at der er bred enighed om påvirkninger, principper, kriterier og til dels indikatorer, og at der endnu udestår det primære spørgsmål om fastlæggelse af konkrete og målbare standarder. Forhandlingerne om de specifikke måleværdier i de endelige standarder (f.eks. mængden af tabt fosfor pr kg produceret fisk tilmiljøet), er ikke begyndt endnu og det er i denne afgørende fase af Ørreddialogen vigtigt at Dansk Akvakultur får mulighed for at påvirke beslutningerne til fordel for danske opdrættere. Vi har fra dansk side bidraget på to niveauer. På de indre linjer er der brugt megen tid på at afstemme sektorens egne bud på ovenstående forhold, og der er ligeledes brugt betydelige ressourcer i FEAP. Overordnet på at overbevise de enkelte medlemslande om, at det er fornuftigt at deltage i processen, og substantielt i at afstemme forventningerne til de konkrete emner. Anstrengelserne har i høj grad båret frugt, og der er nu aktiv deltagelse fra en række andre lande, herunder ikke mindst fx Spanien, Polen, Italien, Tyrkiet og England. Der er således opbygget en høj grad af proaktiv international deltagelse. Der er i bilagsmaterialet yderligere information om det procesmæssige indhold i ørred dialogen, og der bringes som tidligere anført en status over de nuværende formuleringer for de første 4 forhold påvirkninger, principper, kriterier og indikatorer. 6. Afholdte dialogmøder 1. Dialogmøde: November 2008, København, Danmark Ørreddialogen mødtes for første gang november, 2008 i København for at diskutere udvikling af globale standarder for ansvarligt ørredopdræt. De forventede resultater af mødet blev nået: Side 8 af 14

9 Skabe en fælles forståelse for dialogprocessen og hvordan mødedeltagere kan deltage i processen Udvikle en liste af de vigtigste miljømæssige og sociale implikationer af ørredopdræt; Foreslå en general beslutningsstruktur for Ørreddialogen Udvikle de overordnede målsætninger for Ørreddialogen Udvikle forvaltningsprincipper for, hvordan man kan imødegå de vigtigste negative implikationer. 2. Dialogmøde: Maj 2009, Torshavn, Færøerne Ørreddialogen mødtes Maj, 2009 i Torshavn på Færøerne for at diskutere den videre udvikling af globale standarder for ansvarligt ørredopdræt. Mødet ledte til følgende resultater: Fælles retningslinjer for hvordan mødedeltagere bidrager til processen og bliver hørt Diskutere og give input til foreløbige implikationer og principper udviklet i Ørreddialogen Udvikle foreløbige kriterier (fokusområder) Skabe en fælles forståelse for Styregruppens rolle og sammensætning og nominerer nye medlemmer til Styregruppen Diskutere og give input til Ørreddialogens oplysningsarbejde. 3. Dialogmøde: November 2009, Barcelona, Spanien Ørreddialogen mødtes november, 2009 i Barcelona (Spanien) for at videreudvikle de globale standarder for ansvarligt ørredopdræt. Resultater af mødet var: Give de 43 deltagere, (heraf mange nye i Ørreddialogen) i mødet et overblik over formålet med Ørreddialogen og dens foreløbige proces og resultater Modtage feedback på de beslutninger, der blev truffet på de to første Dialogmøder (overordnede målsætninger, foreløbig list af implikationer, principper og kriterier (fokusområde) Udvikle en bred liste af potentielle indikatorer til at måle implikationer Udvikle plan for hvordan interessenter inddrages på globalt plan Konsensus om de næste vigtige skridt for Ørreddialogens styregruppe. Desuden har der i været afholdt informationsmøder om Ørreddialogen i en række af vigtige ørredproducerende regioner (Polen, Frankrig, Italien, Tyrkiet samt USA). Det er afgørende for Ørreddialogens succes, at der sikres deltagelse på globalt plan og der hermed bliver skabt grundlag for en robust global standard som seafood markedet kan eftersørge. Derudover blev der afholdt et særskilt møde i København i juni 2009 om foder. Gennem processen er standarderne blevet præsenteret og diskuteret i Dansk Akvakultur s bestyrelse og brancheudvalg samt i industrigruppen omkring projektet. Da standarderne endnu ikke er endelige, har det ikke været muligt at vurderer konsekvenser herunder de økonomiske forhold for dansk ørredopdræt. Side 9 af 14

10 7. Status og færdiggørelse af dialogprocessen Det forventes at dialogprocessen færdiggøres ultimo 2010 og derefter overleveres de færdige ørreddialogstandarder til ASC. ASC vil arbejde med at træne auditorer på baggrund af guidelines specielt udviklet på baggrund af akvakulturdialogstandarderne. Dernæst udestår der i Danmark en national proces med at vurdere standarderne i forhold til økonomi og konsekvenser i øvrigt. Om alt går vel, kan de første bæredygtighedsmærkede ørreder bringes på markedet i midten-slutningen af 2011, men tidsplanen afhænger bl.a. af, hvilke krav der stilles til foderet, og hvilke omkostninger der er forbundet med at blive certificeret. Det sidste internationale Ørreddialogmøde afholdes fra september 2010 i Verona, hvorman blandt andet vil diskutere resultaterne af den første offentlige høring af udkast til Ørredstandarder. Det forventes at den offentlige høring foregår i juli-august Det er af afgørende betydning, at Dansk Akvakultur har mulighed for at deltage og bidrage til det afsluttende arbejde med udvikling af standarderne, samt at man har mulighed for at bistå med de første certificeringsprocesser. Der er stor interesse fra detailhandlen for certificerede ørreder, og det er vigtigt, at danske producenter er blandt de første udbydere, så vi har indflydelse på de markedsmæssige spilleregler, herunder ikke mindst prisdannelsen. 1. Øvrige certificeringer og mærker Miljømærker hjælper detailhandlen og forbrugerne til bedre indsigt og forståelse for produkternes kvalitet, bæredygtighed og tilblivelse (opdræt og forarbejdning). Miljømærker er meget forskellige, dels i forhold til hvilke emner de omfatter, og dels i forhold til deres niveau. Ørred dialogen omfatter både miljømæssige og sociale aspekter, og det er målsætningen, at standarderne skal lægges på et niveau, der appellere til de bedre producenter, det vil sige dem som allerede har en ansvarlig produktion uden store miljømæssige og sociale implikationer. Det er forventningen, at broderparten af den danske produktion vil kunne leve op til de kommende krav. Det skal dog nævnes, at det ligger i konceptet for Akvakulturdialogerne at standarderne revideres hvert 3-5 år med henblik på at fastholde og skærpe kravene så standarderne til stadighed lever op til målsætningen om at begrænse og fjerne de negative implikationer ved akvakultur. Dansk Akvakultur har erfaring i forhold til det danske Ø-mærke, som har opnået bred international accept. Derudover har Dansk Akvakultur erfaring i forbindelse med certificering efter EMAS forordningen gennem MMS projektet. EMAS forordningen er en certificering af en produktion, hvor der er indbygget en løbende miljøforbedring, frem for et produkt mærke. Side 10 af 14

11 Desværre var det ikke muligt at gennemføre den endelige EMAS certificering, da det ansøgte dambrug ikke havde fået alle tilladelser på plads fra kommunen. Dette er desværre et gennemgående problem i forbindelse med forvaltning af dambrug i Danmark, at kun en mindre del af alle anlæg har samtlige godkendelser og tilladelser på plads. Denne erfaring er vigtig i forbindelse med fastsættelse af standarder i ørreddialogen, idet det ikke er operativt for dansk akvakultur at lave en standard om, at alle tilladelser/godkendelser skal være på plads. I stedet kan f.eks. anbefales en omvendt standard om, at der ikke må foregå identificerede ulovligheder, eller der kan anvendes en omvendt bevisbyrde, således at etablerede lovlige anlæg er lovlige, såfremt der ikke er forbud mod produktion. Såfremt en certificeringsordning skal blive en succes i Danmark, er det vigtigt at kravene hverken bliver for administrativt besværlige eller for dyre. Af øvrige produktmærker for Akvakultur kan nævnes Friends of the sea og GlobalGap samt en række økologiske mærker som f.eks. det danske Ø mærke, Bioland (Tyskland), Krav (Sverige), Naturland (Tyskland). I rapporten Ecolabels in the Nordic Fischeries and Aquaculture Industry (2008) kan ses en sammenligning af forskellige ordninger. Generelt indeholder samtlige ordninger krav til både miljø samt socialt ansvarlighed. Der er dog varierende niveauer for standarderne i de forskellige ordninger. 8. Resultater Det er af stor betydning, at den danske akvakultursektor har deltaget aktivt og med udgangspunkt i det eksisterende niveau i den danske ørredproduktion, har fået sat sit fingeraftryk på udviklingen af de globale standarder for bæredygtigt opdræt af ørreder i ferskvand. Den danske akvakultursektor har således positioneret sig yderligere som en internationalt anerkendt producent af miljøeffektivt fremstillede højkvalitets-produkter. Gennem etablering af en certificering som opkøbere og forbrugere nemt kan forholde sig til, har erhvervet mulighed for at følge op på de mangeårige investeringer der er gjort indenfor miljøvenlig akvakultur i Danmark. Gennem deltagelse i dialogprocessen har Dansk Akvakultur haft mulighed for at påvirke kravene i retning mod de danske miljøkrav, samt de teknologiske muligheder erhvervet har implementeret de seneste år. Gennem projektet er der foregået en væsentlig formidling i form af rapport, whitepaper, medlemsmøde, møder i industrigruppen, information på hjemmeside (DA og WWF). Formidlingen forventes at have givet erhvervet en solid indsigt i de udfordringer og muligheder der findes ved markedsbaseret global certificering af ørredopdræt. Side 11 af 14

12 9. Referencer Ecolabels in the Nordic Fisheries and Aquaculture Industry, 2008, Nordic Council of Ministers Drift og fiskesygdomme i modeldambrug, MMS rapport, Dansk Akvakultur, Juni Bilag 1. Notat fra Dansk akvakultur om FIFO forholdet 2. Rapport: Farming of Fresh Water rainbow Trout in Denmark; Alfred Jokumsen og Lars M. Svendsen. Selvstændige rapporter 3. Rapport: Opdræt af regnbueørred i Danmark; Alfred Jokumsen og Lars M. Svendsen 4. Første udkast til standarder for opdræt af ørred; Draft standards for environmentally and socially responsible trout farming. Derudover kan materiale fra dialogprocessen samt output fra møderne kan ses på flg. hjemmeside: Side 12 af 14

13 Bilag 1: Fiskefoder, Notat fra Dansk Akvakultur om FIFO forholdet Vi er, hvad vi spiser, og det gælder også for fisk. I Danmark opdrætter vi fisk af høj kvalitet, og derfor stiller vi store krav til foderet. De Danske foderfirmaer lægger derfor afgørende vægt på, at fiskefoder fremstilles under hensyntagen til både foderets kvalitet og det miljømæssige fodaftryk. Vores vigtigste art er ørreder. Ørreder er rovfisk, modsat fx pangasius som er vegetarer, og derfor skal deres foder indeholde en vis andel marine råvare. De væsentligste ingredienser er fiskemel og fiskeolie, som fremstilles af mindre pelagiske fisk, der også i naturen fungere som fødegrundlag for større rovfisk som fx laks og ørreder, og de anvendes sjældent som spisefisk. Den globale produktion af fiskeolie ligger nogenlunde konstant på ca. 1 mio. tons. Produktionen af fiskemel er derimod faldende fra ca. 6.5 mio. tons i 2000 til knap 5 mio. tons i 2008, og tendensen synes at fortsætte. Ca. 60 % af den globale produktion af fiskemel anvendes i dag til fiskefoder. I de senere år er vi også begyndt at udnytte afskær fra proces industrien, og det bidrager i dag med ca.22 %. De Danske foderfirmaer anvender kun råvarer fra regulerede fiskerier. Bæredygtige fiskerier reguleres af akkrediterede organisationer som fx International Council for the Exploration of the Sea (ICES) og Food and Agriculture Organization of the United Nations (FAO). Vi har den udfordring, at efterspørgslen efter opdrætsfisk er stærk stigende, men udbuddet af fiskemel og fiskeolie stiger ikke. Derfor ønsker vi at reducere vores afhængighed af traditionelle marine råvarer. Og vi er godt på vej gennem brug af afskær og øget anvendelse af vegetabilske ingredienser i foder, men det er en kompleks opgave, da vi ikke ønsker at reducere kvaliteten af vores fisk. Det er mange misforståelser om, hvor mange kg vilde fisk der går til fremstilling af ét kg opdrættet fisk. Princippet omtales som fish in - fish out forholdet - FIFO - og udtrykkes som fx 5:1, hvilket betyder, at der anvendes 5 kg vilde fisk til fremstilling af 1 kg opdrættet fisk. Vi er grundlæggende imod brug af FIFO beregninger, da vi ikke mener, det sikrer optimal udnyttelse af havets ressourcer. Vi foretrækker en tilgang, hvor vores råvarer kategoriseres som bæredygtige ud fra objektive standarder. Dermed tilvejebringes en pulje af bæredygtige råvarer, som vi kan anvende i forhold til markedets og den pågældende arts fysiologiske krav. Vi må dog erkende, at mange af vore interessenter gør brug af FIFO beregninger, men vi må også konstatere, at mange beregninger desværre er fejlbehæftede. Vi ser typisk, at FIFO forholdet beregnes isoleret på én art, og dermed opstår der et teoretisk spild, hvilket selvsagt ikke er tilfældet. Fiskemel og fiskeolie er knappe ressourcer, og da hele den globale produktion finder anvendelse, må FIFO beregninger baseres på en basal forudsætning om, at der ikke er et spild af hverken fiskemel eller fiskeolie. Nedenfor ses et eksempel på, hvordan FIFO beregninger typisk anvendes forkert kg pelagisk fisk omdannes til fiskemel og fiskeolie, og da fiskeolie her er den begrænsende faktor, kan der fremstilles 250 ørred foder, men det giver en rest på 150 kg fiskemel. Vi bruger i dag ca. 0,95 kg foder til at fremstille ét kg fisk, så 250 kg foder omdannes til 263 kg ørred, hvilket her giver et FIFO forhold på 3,8. Beregningen tager imidlertid ikke højde for to væsentlige forhold. For det første anvendes der i Side 13 af 14

14 dag også afskær og for det andet anvendes den resterende mængde fiskemel til fremstilling af en anden type fiskefoder, hvor der anvendes mindre olie, fx karpe foder. Et mere retvisende billede fås ved at anvende nedenstående formel, der forudsætter nul spild: FIFO forhold = Indhold af FM i foder + indhold af FO i foder x foderkvotient Udbytte af FM fra råvare + udbytte af FO fra råvare Tages der ydermere højde for det forhold, at ca. 22 % af fiskemelet i dag kommer fra afskær, og at udbytte procenten for fiskemel efterhånden er på 24 % fås følgende FIFO forhold for ørreder: FIFO ørred = x 0,95 = 2,0 24*(1-0,22) + 5 Vi finder nu, at der kun anvendes ca. 2 kg vilde fremstilling af ét kg ørred. Gennemføres tilsvarende beregninger for andre arter, når vi frem til følgende resultat: Side 14 af 14

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Informationsformidling om dansk akvakultur

Informationsformidling om dansk akvakultur om dansk akvakultur Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-2 Rapport for projekt informationsformidling om dansk akvakultur DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr.

Læs mere

GLOBAL CERTIFICERING. Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-3

GLOBAL CERTIFICERING. Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-3 GLOBAL CERTIFICERING IMPLEMENTERING AF GLOBAL CERTIFICERING (AQUACULTURE STE- WARDSHIP COUNCIL - ASC) FOR REGNBUEØRRED SAMT VURDERING AF BÆREDYGTIG CERTIFICERING AF ANDRE ARTER Faglig rapport fra Dansk

Læs mere

Fiskesygdomskurser. Rapport fra Dansk Akvakultur

Fiskesygdomskurser. Rapport fra Dansk Akvakultur Rapport fra Dansk Akvakultur Afrapportering for projekt Fiskesygdomskurser under tilskudsordningen til fremme af kompetanceudviklende aktiviteter indenfor fiskeri- og akvakultursektoren DATABLAD Serietitel:

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

FF Skagen. Ansvarlighed og bæredygtighed er de to vigtigste ingredienser i Skagen. 12.152- CASE/oktober 2013. Side 1 af 7. Brochure Company Profile

FF Skagen. Ansvarlighed og bæredygtighed er de to vigtigste ingredienser i Skagen. 12.152- CASE/oktober 2013. Side 1 af 7. Brochure Company Profile 12.152- CASE/oktober 2013 Side 1 af 7 Opgaven: Brochure Company Profile Ansvarlighed og bæredygtighed er de to vigtigste ingredienser i Skagen Side 2 af 7 Certificeret kvalitet sælger årligt ca. 150.000

Læs mere

Ansvarlighed og bæredygtighed er de to vigtigste ingredienser i Skagen

Ansvarlighed og bæredygtighed er de to vigtigste ingredienser i Skagen Ansvarlighed og bæredygtighed er de to vigtigste ingredienser i Skagen Dette certifikat er gyldigt til: Certificeringsaudit er gennemført under tilsyn af: Lead Auditor Sted og dato: DET NORSKE VERITAS,

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Grønne indkøb i det private og offentlige Danmark

Grønne indkøb i det private og offentlige Danmark Grønne indkøb i det private og offentlige Danmark Tendenser og fakta På den positive side Markedet for FSC og grønne produkter er i fremgang i Danmark. FSC Danmark i fremgang - vi bliver stærkere og større

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr:14-7140-000017/ Den 13. juni 2014 FVM 292 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om udkast til discardplan

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur VHS udryddelse i DK Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur Dansk Akvakultur Brancheorganisation for Fiskeopdrættere Skaldyrsopdrættere Tang / alger

Læs mere

GROUP NEWS. Nyheder fra TripleNine Group. Nyt fra TripleNine Group

GROUP NEWS. Nyheder fra TripleNine Group. Nyt fra TripleNine Group NYHEDSBREV #1 FEBRUAR 2015 Nyheder fra TripleNine Group» Et forrygende resultat 2014» Lota Protein S.A. opnår Pro Pyme Seal» God ide at investere i fiskeriet i Mauretanien» Sydafrika ser vækstmuligheder»

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug Case studie Fodringsforsøg på Skravad Mølle Dambrug Vækst og foderudnyttelse hos økologiske regnbueørreder fodret med 2 typer fiskefoder til økologisk opdræt af Alfred Jokumsen og Villy Juul Larsen 0 Summary

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Q-S systemet har ikke taget stilling til, at den nye GMP B2 (2010) ligner B1 væsentligt mere end tidligere.

Q-S systemet har ikke taget stilling til, at den nye GMP B2 (2010) ligner B1 væsentligt mere end tidligere. Nyheder fra Bureau Veritas kursusafdeling FODER NYHEDER Seneste nyt fra Q-S opdateringskursus fra ledende auditor Inge Dorthe Hansen, Bureau Veritas Certification Det årlige opdateringskursus i Q-S foderstof

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Referat af møde i FØJOs bestyrelse

Referat af møde i FØJOs bestyrelse 1. november 2006 Referat af møde i FØJOs bestyrelse Tirsdag den 24. oktober 2006 på Forskningscenter Bygholm Til stede Thomas Harttung, Søren E. Frandsen, Karen Søegaard, Erik Steen Jensen, Dorte Lau Baggesen,

Læs mere

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 418 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 3595 Den 7. juni 2010 FVM 773 REVIDERET

Læs mere

EU-Kommissionen fremlagde sidste

EU-Kommissionen fremlagde sidste Branche Ny lovgivning for klinisk forskning på vej igennem EU-systemet EU-Kommissionen vil styrke og ikke mindst effektivisere rammerne for gennemførelse af kliniske forsøg i Europa og har derfor fremlagt

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Overvejer I at oursource hele eller dele af jeres økonomifunktion? Dette whitepaper er udarbejdet, så I har et bedre beslutningsgrundlag at handle ud fra.

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Fælles høringssvar til udkast til forslag til Lov om ordning for økonomisk risikoafdækning af geotermiboringer (ordning for geotermi)

Fælles høringssvar til udkast til forslag til Lov om ordning for økonomisk risikoafdækning af geotermiboringer (ordning for geotermi) Til Energistyrelsen Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab A.M.B.A. Merkurvej 7 DK-6000 Kolding Tlf +45 7630 8000 (sendt pr. e-mail til ens@ens.dk, cc: ld@ens.dk) www.geotermi.dk Cvr-nr. 32 33 03 71 Fælles

Læs mere

6. Bæredygtig vækst i dansk akvakultur 17

6. Bæredygtig vækst i dansk akvakultur 17 6. Bæredygtig vækst i dansk akvakultur 17 6.1. Indledning Formål Anlægstyper og arter Fiskeriet tæt på at være optimalt reguleret øget samfundsmæssigt bidrag skal derfor komme fra akvakultur Hvilke barrierer

Læs mere

Handelssag mod Tyrkiet

Handelssag mod Tyrkiet Nyhedsbrev Februar 2014 Handelssag mod Tyrkiet Dette nummer indeholder bl.a.: Kort før jul sendte vi to klager til EU Kommissionen over import af portionsørreder fra Tyrkiet. De er begge i kategorien handelssager,

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning. - vi efterlader altid et smil

Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning. - vi efterlader altid et smil Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning Forenede - vi efterlader altid et smil Service SPAR 25% PÅ OMKOSTNINGERNE UDEN AT GÅ PÅ KOMPROMIS MED KVALITETEN Styrk jeres

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark H A N D L I N G S P L A N O F F E N S I V G L O B A L M A R K E D S F Ø R I N G A F D A N M A R K Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 11058 Den 14. oktober 2011 FVM 941 REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen

Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen September 2014 Kolofon Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen September 2014 Denne strategi er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

NYHEDSBREV. Migros først med ASC certificeret ørred. Dette nummer indeholder bl.a.: Side 2 ASC mærket vinder terræn i Holland og Tyskland

NYHEDSBREV. Migros først med ASC certificeret ørred. Dette nummer indeholder bl.a.: Side 2 ASC mærket vinder terræn i Holland og Tyskland NYHEDSBREV August 2014 Migros først med ASC certificeret ørred Dette nummer indeholder bl.a.: Migros er verdens første detailkæde, der kan tilbyde ASC certificerede ørreder. Migros er den største detailkæde

Læs mere

*** Kommunikationsstrategi ***

*** Kommunikationsstrategi *** *** Kommunikationsstrategi *** VISION Vi vil være Danmarks bedste idrætsorganisation 1 af 7 Dansk Svømmeunions kommunikationsstrategi Indledning For en organisation som bygger på medlemsdemokrati og som

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

REFORMEN AF EU S FÆLLES FISKERIPOLITIK

REFORMEN AF EU S FÆLLES FISKERIPOLITIK SEPTEMBER 2011 REFORMEN AF EU S FÆLLES FISKERIPOLITIK WWF KOMMENTARER TIL EUROPA-KOMMISSIONENS FORSLAG TIL EN NY FÆLLES FISKERIPOLITIK, OFFENTLIGGJORT DEN 13. JULI 2011 Europæiske fiskebestande har i flere

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

EF-typegodkendelse af køretøjer En introduktion

EF-typegodkendelse af køretøjer En introduktion EF-typegodkendelse af køretøjer En introduktion Version 1 / 30. september 2014 Indhold Hvorfor typegodkendelse? Hvem berører det? CoC og CoP De tre alternativer Forpligtelser og ansvar VBG GROUP SALES

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Akvakulturstatistik for 2011

Akvakulturstatistik for 2011 Nyhedsbrev November 2012 Akvakulturstatistik for 2011 NaturErhvervstyrelsen har offentliggjort akvakulturstatistikken for 2011. Vi har opgjort udviklingen for perioden 2005 til 2011 i nedenstående tabel:

Læs mere

Kopierer den naturlige livscyklus

Kopierer den naturlige livscyklus Dansk akvakultur maj 2011 havbrug DØREN TIL VERDENS SPISEKAMMER! Kopierer den naturlige livscyklus At opdrætte ørreder kræver stor indsigt i livsvilkårene for fisk. Miljøet trives med havbrug Havbrug døren

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi Kåre Hendriksen Master of Environmental Management Har siden midten af 1980 erne periodisk været beskæftiget med: Arbejdsmiljøforskning Arbejdsmiljø-

Læs mere

MindKey - Data. Kompetencekataloget indeholder data til følgende tabeller i MindKey: Færdighedstyper Færdighedsniveauer Færdigheder

MindKey - Data. Kompetencekataloget indeholder data til følgende tabeller i MindKey: Færdighedstyper Færdighedsniveauer Færdigheder Kompetencekatalog Kompetencekataloget indeholder data til følgende tabeller i MindKey: Færdighedstyper Færdighedsniveauer Færdigheder Færdighedstyper FT1000 Forretning Evnen til at udvikle og implementere

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Hvorfor satse på den maritime klynge?

Hvorfor satse på den maritime klynge? Danmarks Maritime Klynge Københavns Rådhus, 10. maj 2012 Hvorfor satse på den maritime klynge? Henrik Sornn-Friese CBS, Centre for Shipping Economics and Innovation De nemme svar Vi skal satse på den maritime

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Postmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer

Postmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer logo formål Direktoratet for Postmåling nr. 1 Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer logo formål Formål Målgruppe Metode/antal Fra efteråret 2004 frem til efteråret 2005 introduceres et nyt

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 13. marts 2014 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Strategiske fokusområder for kommunikation... 2 Principper for kommunikationen... 3 Målgrupper... 5 Ansvar og organisering...

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 144 Folketinget 2009-10. Fremsat den 25. februar 2010 af Pia Olsen Dyhr (SF), Ole Sohn (SF) og Kristen Touborg (SF) til

Forslag. Lovforslag nr. L 144 Folketinget 2009-10. Fremsat den 25. februar 2010 af Pia Olsen Dyhr (SF), Ole Sohn (SF) og Kristen Touborg (SF) til Lovforslag nr. L 144 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. februar 2010 af Pia Olsen Dyhr (SF), Ole Sohn (SF) og Kristen Touborg (SF) Forslag til Lov om ændring af lov om administration af Det Europæiske

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune Notat Bilag: Kommissorium 1.0 Den 30. januar 2014 Kommissorium for Medborgerskabsudvalget Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Baggrund Byrådet vedtog 6. november 2013 at nedsætte et Medborgerskabsudvalg

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Dansk akvakultur - september 2011. Økologien gået i fisk - på den naturlige måde. forbrugerne er på! og fang friske øko-fisk. når opdræt går øko

Dansk akvakultur - september 2011. Økologien gået i fisk - på den naturlige måde. forbrugerne er på! og fang friske øko-fisk. når opdræt går øko Dansk akvakultur - september 2011 Økologien gået i fisk - på den naturlige måde forbrugerne er på! fat fiskestangen og fang friske øko-fisk når opdræt går øko Fordobling på vej I Danmark har seks dambrug

Læs mere