Udvikling af global certificerings platform for opdræt af ørreder i ferskvand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling af global certificerings platform for opdræt af ørreder i ferskvand"

Transkript

1 Udvikling af global certificerings platform for opdræt af ørreder i ferskvand Projekter er støttet af EU (EFF) og Fødevareministeriet, September 2010 Udarbejdet af Lisbeth Jess Plesner, Dansk Akvakultur; Brian Thomsen, Dansk Akvakultur; Christoph Mathiesen, WWF; Alfred Jokumsen, DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet; Lars M. Svendsen, DMU, Aarhus Universitet. Side 1 af 14

2 Indhold Projektdeltagere... 2 Resume Indledning Baggrund for deltagelse i dialogprocessen Baggrundsviden for ørreddialogen Dialogprocessen Afholdte dialogmøder Status og færdiggørelse af dialogprocessen Øvrige certificeringer og mærker Resultater Referencer Bilag...12 Forsidebilleder er hhv. produktion og stryg ved Brejnholm Mølle Dambrug. Projektdeltagere DTU-Aqua: Alfred Jokumsen; DMU, Århus Universitet: Lars M. Svendsen; WWF: Christoph Mathiesen, DHI: Kenneth Janning; Dansk Akvakultur: Jesper Heldbo (projektleder indtil til 31. december 2010), Brian Thomsen, Villy J. Larsen, Kaare Michelsen, Niels Henrik Henriksen og Lisbeth Jess Plesner (projektleder 1. jan 2010 til august 2010). Industrigruppen: Foderfirmaer: Lars Rahbæk (BioMar A/S) Havbrug: Morten Pries (AquaPri A/S) Dambrug: Peter Holm (Lundby Fiskeri), Jens Grøn (Tingkærvad Damburg), Martin Vestergård (AquaPri A/S) Eksportører: Finn Jensen (Freja Forellen). Side 2 af 14

3 Resume Projektet har givet Dansk Akvakultur mulighed for at allokere væsentlige ressourcer til deltagelse i processen omkring opbygningen af et globalt frivilligt certificeringssystem for bæredygtigt ørredopdræt, og foreningen har således medvirket konstruktivt og proaktivt i udarbejdelsen af målbare standarder for bæredygtigt opdræt af ørreder i ferskvand. Projektet har også gjort det muligt at inddrage dansk knowhow og forskning i processen. Der er foregået en betydelig information og dialog bl.a. i form af temamøder, medlemsmøder, samt møder i industrigruppen, der repræsenterede de forskellige segmenter i erhvervet. Som baggrundsmateriale er der udarbejdet en rapport både på dansk og engelsk om dansk ørredopdræt til anvendelse i den videre certificeringsproces. De globale frivillige standarder udformes i internationale konsensus baserede dialogmøder med deltagelse af relevante interessenter: opdrættere, forarbejdningsindustrien, supermarkeder, ministerier, videnskabsfolk, NGO ere, auditorer og investorer. Konsensusprocesser kan være tidskrævende, og Dansk Akvakultur har udfoldet betydelige bestræbelser på at opnå konsensus såvel internt blandt foreningens medlemmer som eksternt i forhold til de internationale relationer i den Europæiske brancheforening FEAP (Federation of European Aquaculture Producers). 1. Indledning Akvakultur er verdens hurtigst voksende fødevareproducerende sektor. Ifølge FAO stammer næsten 50 % af verdens konsumfisk allerede i dag fra opdræt. Akvakultur har et stort potentiale for at producere betydelige mængder højkvalitets fødevarer til et stadigt stigende seafood marked og samtidig bidrage til at lette fiskeritrykket på de vilde bestande af fisk såfremt at denne udvikling sker på ansvarlig vis. Denne udvikling forudsætter dog, at der findes effektive løsninger på de miljømæssige og socioøkonomisk negative påvirkninger, der kan findes ved akvakultur. Udvikling af troværdige, gennemskuelige og frivillige standarder for bæredygtighed er et centralt redskab i denne proces. Der findes allerede en lang række mærkningsordninger for bæredygtigt akvakultur, men ingen af disse har formået at opnå international bred opbakning fra både producenter, opkøbere, investorer, myndigheder, videnskabsfolk, NGO er og andre centrale aktører. World Wildlife Fund (WWF) har via de såkaldte Aquaculture Dialogues derfor påbegyndt en proces for etableringen af en global platform for certificering af en række akvakultur arter. Det primære output fra dialog processerne er konkrete standarder for bæredygtigt opdræt. Standarderne er metriske, målbare og fagligt funderede. Side 3 af 14

4 WWF har parallelt hermed taget initiativ til dannelse af et såkaldt Aquaculture Stewardship Council eller ASC, der kan ses som akvakulturens pendant til Marine Stewardship Council (MSC). Både Aquaculture Dialogues og Aquaculture Stewardship Council er uafhængige af WWF og WWF er således blot en af flere interessenter i den demokratiske proces, som deltager på lige fod med andre (akvakultursektoren, regeringsinstitutioner, forskere etc.). Standarderne for opdræt af ørreder i ferskvand forventes at være på plads ultimo 2010, og ASC er p.t. under opbygning og forventes at være fuldt operationelt i løbet af De formelle rammer for implementering og kommerciel brug af standarderne forventes derfor at være på plads senest primo Indtil videre er standarderne for Tilapia de første, som er blevet færdige efter næsten 4 års arbejde med deltagelse af over 200 aktører. Standarden for Tilapia kan ses på hjemmesiden Derudover gennemføres der i øjeblikket Aquaculture Dialogues for flere andre vigtige arter, herunder bl.a. laks, pangasius, varmtvandsrejer og muslinger. Dialog processerne er karakteriserede ved at være konsensusbaserede. Der er fri deltagelse, og alle kan byde ind med idéer, bemærkninger og forslag, og der tilstræbes en bred deltagerkreds med repræsentation fra alle relevante interessenter: opdrættere, NGO er, detailhandlen, forskere, brancheforeninger, foderfirmaer m.m. 2. Baggrund for deltagelse i dialogprocessen For Dansk Akvakulturs vedkommende startede overvejelserne om certificering i slutningen af Situationen var dengang, og er det stadigvæk, at fiskeriet har mulighed for at blive certificeret bæredygtig efter globale standarder, herunder især MSC. En tilsvarende ordning findes ikke for akvakultur. I forbindelse med WWF s kampagne Hva for en fisk blev Dansk Akvakultur kontaktet af WWF, der udtrykte interesse for at igangsætte en dialog proces, der skulle lede til oprettelse af en global certificeringsordning for ørreder. Interessen rettede sig i første omgang mod ferskvandsopdræt. Forslaget blev drøftet ved forskellige lejligheder og i forskellige fora. Dansk Akvakultur har i den forbindelse betydelig international indflydelse igennem den Europæiske brancheforening FEAP, hvor foreningens direktør er formand for de Europæiske opdrættere af ferskvandsørreder. Foreningen traf den formelle beslutning om deltagelse i starten af 2008 ud fra en række overvejelser. Dansk fiskeopdræt adskiller sig fra den øvrige produktion i Europa ved, at de danske opdrættere eksporterer over 90 % af produktionen til en række lande, hvor de fleste andre EU lande afsætter deres produktion på hjemmemarkedet. Dansk Akvakultur forfølger en differentieringsstrategi, og certificering vurderes at være et effektivt element i en sådan strategi, i det det kan virke som et bolværk mod Side 4 af 14

5 billige importerede varer fra 3. lande, herunder fx røgede ørred filter fra Tyrkiet og pangasius fra Vietnam. Hertil kommer, at der i både detailmarkedet og blandt forbrugerne er en stigende efterspørgsel efter bæredygtige fiskeprodukter, og der er flere indikationer på, at markedsadgang fremadrettet kræver certificering. På den internationale scene var situationen den, at en række konkurrenter allerede var og er i gang med certificering. Det drejede sig ikke mindst om norsk lakseopdræt og opdræt af pangasius i Vietnam. Samlet set var det vurderingen, at en certificeringsordning ville kunne styrke medlemmernes internationale konkurrencevene. Akvakulturerhvervet lider i flere henseender forsat under et dårligt image, og der har været en aktiv kritik af akvakulturerhvervet med argumenter om, at de nuværende processer for fiskeopdræt ikke er bæredygtige. Det forventes at en global frivillig og markedsbaseret certificering vil kunne bidrage til et styrket image. Der lå således både defensive og offensive overvejelser bag beslutningen, idet de to største fordele vurderedes at være styrket konkurrenceevne og forbedret image. Der var imidlertid også en række interne overvejelser. I dag er alle fisk således af bedste kvalitet. Der skelnes reelt kun mellem økologisk og konventionel produktion, og der er ingen markedsmæssige forskelle mellem fisk fra forskellige produktionsformer. Med en certificeringsordning forlades den markedsmæssige solidaritet, og udbuddet deles i to grupper: Fisk der kan sælges med et certificeringsmærke, og fisk der kan sælges uden et certificeringsmærke. Tilkomsten af en certificeringsmodel medfører således øget intern konkurrence, men det vurderes, at hovedparten af den danske produktion vil kunne leve op til de kommende standarder. På negativ siden tælles endvidere omkostningerne til certificering samt afhængighed af mærkets ejere Aquaculture Stewardship Council. Dansk Akvakultur vurderede tre forskellige strategiske tilgange I den globale model kendetegnet ved dialog processerne - udformes kriterierne for certificeringen i dialog med en bredt sammensat gruppe: videnskab, myndigheder, handel og NGO er, hvor WWF står for processen. En sådan tilgang er baseret på en præmis om, at fødevareproduktion har bred samfundsmæssig interesse, og at bæredygtighed her nødvendigvis må afspejle et kompromis mellem relevante og legitime interessenter. Fordelene er, at mærket har stor synlighed, bred accept, og at der er flere om at kommunikere det gode budskab. Den officielle model har sit afsæt i officielle ordninger, herunder fx EMAS eller ISO, som potentielt kunne udbygges med yderligere bæredygtighedsindikatorer, herunder fx forhold omkring foder. Fordelene er her, at ordningen - ceteris paribus - er mere objektiv, formodentlig billigere, og at den skaber mindre afhængighed af markedsbestemte certificeringsordninger. Ulempen er, at den sandsynligvis lægger et for ambitiøst snit, da der kun vil være relativt få virksomheder, som vil kunne få f.eks. en EMAS. Side 5 af 14

6 I nichen modellen vælges et mindre kommercielt mærke fx Friends of the Sea. Et sådant mærke vil kunne indføres rimelig hurtigt, det vil muligvis være billigere, og formodentlig mere fleksibel. Ulempen er, at det vil være svært og dyrt at kommunikere og markedsføre mærket på en række eksportmarkeder, og at ordningen ikke umiddelbart vil kunne accepteres af en række vigtige NGOér. Her er der ligeledes afveget fra præmissen om bred samfundsmæssig interesse. På beslutningstidspunktet var der langt fra enighed blandt medlemmerne i FEAP om, hvilken strategi der skulle vælges i forhold til hele diskussionen om bæredygtighed og certificering. Bestyrelsen besluttede på den baggrund, at vælge den globale model, idet de afgørende elementer var konkurrenceevne, image og kommunikation. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at certificering formelt er defineret som en uafhængig bedømmelse af et produkt, en proces eller en ydelse. Den giver interessenter som kunder, medarbejdere, ejere, forbrugere, borgere, græsrødder, medier mv. et bevis på, at en kompetent og uafhængig part har gennemgået virksomheden eller organisationen. Det har en række fordele: Gennemsigtighed, sikkerhed, effektivitet, procesoptimering, motivation og adgang til markeder og kunder. I forhold til akvakultur er det kritiske element således ikke certificeringen per se, men definitionen på de standarder en virksomhed skal leve op til, for at kunne blive certificeret som bæredygtig. Afslutningsvis anføres, at der i dag er et stort marked for mærker, der signalerer bæredygtighed, målbarhed og gennemsigtighed, og der henvises til bilagsmaterialet, hvor der bringes en oversigt over udbuddet. I november 2008 startede WWF ørreddialogen, den såkaldte Freshwater Trout Aquaculture Dialogue, der har som mål, at udvikle standarder for bæredygtig produktion af regnbueørred i ferskvand. Ørred dialogen omfatter 4-5 internationale workshops fra 2008 frem til 2010 med møder i Danmark, Færøerne, Spanien og Italien samt diverse informationsmøder i Tyrkiet, USA samt flere europæiske lande. Der henvises til kapitel 6 og bilagsmaterialet for en oversigt over hidtil afholdte møder samt resultaterne. WWF faciliterer dialogen og er sammen med deltagerne i processen ansvarlig for dens gennemførsel. WWF vil ikke være ansvarlig for den efterfølgende certificering, når standarderne er udviklet. Den egentlige certificering vil ske i regi af ASC via uafhængige tredjeparts auditører. Platformen for certificering forventes som nævnt at være på plads i løbet af Dansk Akvakultur har deltaget i processen fra starten, og har medvirket konstruktivt og proaktivt i tilvejebringelsen af metriske standarder for bæredygtigt opdræt af ørred. Danmark har, i forhold til andre producentnationer, gennem de seneste år haft en stram miljøpolitik på opdrætsområdet. Den danske sektor har tilpasset sig den førte politik, og har, efter branchens vurdering, gennemgået en udvikling som har medvirket til, at den danske opdrætssektor i d ag er særdeles miljøeffektiv sammenlignet med den øvrige europæiske produktion. Vurderingen er overvejende empirisk, og Danmark adskiller sig også her ved, at vi har en række data for miljøpåvirkningen i form af udledni n- ger m.m., hvor tilsvarende data i samme omfang ikke findes på europæisk niveau. Denne udvikling forventes at udgøre en komparativ fordel i forhold til andre producenter i og udenfor Europa i forbindelse med udviklingen af en global standard for bæredygtighed. Side 6 af 14

7 3. Baggrundsviden for ørreddialogen Procestrin og væsentlige miljøeffekter fremgår af vedlagte rapport Opdræt af regnbueørred i Danmark, der også findes i en engelsk version Farming of Freshwater Rainbow Trout in Denmark af Alfred Jokumsen og Lars M. Svendsen (se bilag 2 og 3). Rapporten beskriver kort de eksisterende produktionsformer og strategier for ørred opdræt i ferskvandsdambrug fra æg til yngel og fra yngel til produktion af fisk til konsumfisk og de relaterede problemstillinger herunder miljømæssige aspekter, samt de vigtigste regler og principper for reguleringer for produktion af regnbueørred i Danmark. Foder udgør et særligt problemområde, og området er fortsat genstand for stor diskussion. Grundlæggende er der to forskellige skoler. FIFO tilhængerne er fortalere for, at der fastsættes metriske standarder for det såkaldte Fish-In Fish-Out forhold, der angiver, hvor mange kg vilde fisk, der anvendes til opdræt af fx ét kg ørreder. Heroverfor står en anden skole, som argumenterer for en alternativ tilgang, hvor råvarer til foder defineres som bæredygtige, således at der tilvejebringes en pool af bæredygtige ingredienser, der kan indgå i de forskellige recepter for fiskefoder. Dansk Akvakultur tilhører sidstnævnte skole, og har i den forbindelse udarbejdet et notat se bilag 4 - der beskriver forholdet nærmere. Dansk Akvakultur argumenterer i den forbindelse for, at der bør anvendes den samme tilgang for foder i alle igangværende dialog processer, og at der her bør være en bedre koordinering på tværs af de forskellige processer. I forbindelse med ørred dialogen er der inddraget erfaringer fra de øvrige dialoger med hovedvægt på Laksedialogen (Salmon Aquaculture Dialogue), hvor der er mange ligheder i forhold til Ørreddialogen. Desuden forventes det, at ørredopdræt i havbrug vil skulle certificeres efter standarderne i Lakse dialogen. Der er i bilaget givet en status oversigt over de foreløbige standarder, og Dansk Akvakultur arbejder for, at der er en høj grad af homogenitet på tværs af arter. Hovedsynspunktet er, at forbrugerne oplever ét mærke, der definerer forskellige produkter som værende bæredygtige, og det er selvsagt afgørende, at der i videst muligt omfang stilles homogene krav til de forskellige arter. Foder er et eksempel på et sådant tværgående krav, ligesom der også kan peges på fx krav til GMO etc. 4. Dialogprocessen Akvakultur dialogerne omfatter i forhold til både miljømæssige og socioøkonomiske aspekter: Konsensus om de afgørende negative implikationer Identificering af og opbakning til implementering af better management practices (BMP) Definering af globalt accepterede performance niveauer Globale skift i produktionen indenfor den pågældende industri (ferskvandsørred) Side 7 af 14

8 Typisk vil deltagerne i dialogen i løbet af de første 1-2 internationale dialogmøder opnå enighed om de overordnede målsætninger og formålet med dialogen for den pågældende art, mens der samtidig foregår en iterativ proces med identificering af specifikke miljømæssige og socioøkonomiske implikationer associeret med produktionen af fx regnbueørred. Herefter følger en proces (over flere møder) med at skabe konsensus omkring de overordnede forvaltningsprincipper (fx at man vil beskytte ferskvandsressourcerne) samt kriterier for bæredygtig produktion, identificering af målbare indikatorer for bæredygtighed, og endelig udvikling af målbare standarder for bæredygtig produktion. Akvakultur dialogerne involverer og inddrager en bred vifte af interessenter i processen med udvikling af standarder. Grundlæggende skabes det endelige produkt de konkrete metriske standarder gennem 5 overordnede diskussioner: 1. Påvirkninger: Hvad er de væsentligste påvirkninger? 2. Principper: Med hvilke virkemidler (forvaltningsprincipper) skal påvirkningerne imødegås? 3. Kriterier: Hvor sættes fokus? 4. Indikatorer: Hvad skal måles for at vurdere at der sker en reduktion af påvirkningerne? 5. Standarder: Hvilke måleværdier definerer bæredygtighed? Det ligger implicit i konsensus tilgangen, at alt i realiteten er i spil, indtil standarderne har været igennem den afsluttende globale høring. Status i ørreddialogen pr. ultimo juli 2010 er, at der er bred enighed om påvirkninger, principper, kriterier og til dels indikatorer, og at der endnu udestår det primære spørgsmål om fastlæggelse af konkrete og målbare standarder. Forhandlingerne om de specifikke måleværdier i de endelige standarder (f.eks. mængden af tabt fosfor pr kg produceret fisk tilmiljøet), er ikke begyndt endnu og det er i denne afgørende fase af Ørreddialogen vigtigt at Dansk Akvakultur får mulighed for at påvirke beslutningerne til fordel for danske opdrættere. Vi har fra dansk side bidraget på to niveauer. På de indre linjer er der brugt megen tid på at afstemme sektorens egne bud på ovenstående forhold, og der er ligeledes brugt betydelige ressourcer i FEAP. Overordnet på at overbevise de enkelte medlemslande om, at det er fornuftigt at deltage i processen, og substantielt i at afstemme forventningerne til de konkrete emner. Anstrengelserne har i høj grad båret frugt, og der er nu aktiv deltagelse fra en række andre lande, herunder ikke mindst fx Spanien, Polen, Italien, Tyrkiet og England. Der er således opbygget en høj grad af proaktiv international deltagelse. Der er i bilagsmaterialet yderligere information om det procesmæssige indhold i ørred dialogen, og der bringes som tidligere anført en status over de nuværende formuleringer for de første 4 forhold påvirkninger, principper, kriterier og indikatorer. 6. Afholdte dialogmøder 1. Dialogmøde: November 2008, København, Danmark Ørreddialogen mødtes for første gang november, 2008 i København for at diskutere udvikling af globale standarder for ansvarligt ørredopdræt. De forventede resultater af mødet blev nået: Side 8 af 14

9 Skabe en fælles forståelse for dialogprocessen og hvordan mødedeltagere kan deltage i processen Udvikle en liste af de vigtigste miljømæssige og sociale implikationer af ørredopdræt; Foreslå en general beslutningsstruktur for Ørreddialogen Udvikle de overordnede målsætninger for Ørreddialogen Udvikle forvaltningsprincipper for, hvordan man kan imødegå de vigtigste negative implikationer. 2. Dialogmøde: Maj 2009, Torshavn, Færøerne Ørreddialogen mødtes Maj, 2009 i Torshavn på Færøerne for at diskutere den videre udvikling af globale standarder for ansvarligt ørredopdræt. Mødet ledte til følgende resultater: Fælles retningslinjer for hvordan mødedeltagere bidrager til processen og bliver hørt Diskutere og give input til foreløbige implikationer og principper udviklet i Ørreddialogen Udvikle foreløbige kriterier (fokusområder) Skabe en fælles forståelse for Styregruppens rolle og sammensætning og nominerer nye medlemmer til Styregruppen Diskutere og give input til Ørreddialogens oplysningsarbejde. 3. Dialogmøde: November 2009, Barcelona, Spanien Ørreddialogen mødtes november, 2009 i Barcelona (Spanien) for at videreudvikle de globale standarder for ansvarligt ørredopdræt. Resultater af mødet var: Give de 43 deltagere, (heraf mange nye i Ørreddialogen) i mødet et overblik over formålet med Ørreddialogen og dens foreløbige proces og resultater Modtage feedback på de beslutninger, der blev truffet på de to første Dialogmøder (overordnede målsætninger, foreløbig list af implikationer, principper og kriterier (fokusområde) Udvikle en bred liste af potentielle indikatorer til at måle implikationer Udvikle plan for hvordan interessenter inddrages på globalt plan Konsensus om de næste vigtige skridt for Ørreddialogens styregruppe. Desuden har der i været afholdt informationsmøder om Ørreddialogen i en række af vigtige ørredproducerende regioner (Polen, Frankrig, Italien, Tyrkiet samt USA). Det er afgørende for Ørreddialogens succes, at der sikres deltagelse på globalt plan og der hermed bliver skabt grundlag for en robust global standard som seafood markedet kan eftersørge. Derudover blev der afholdt et særskilt møde i København i juni 2009 om foder. Gennem processen er standarderne blevet præsenteret og diskuteret i Dansk Akvakultur s bestyrelse og brancheudvalg samt i industrigruppen omkring projektet. Da standarderne endnu ikke er endelige, har det ikke været muligt at vurderer konsekvenser herunder de økonomiske forhold for dansk ørredopdræt. Side 9 af 14

10 7. Status og færdiggørelse af dialogprocessen Det forventes at dialogprocessen færdiggøres ultimo 2010 og derefter overleveres de færdige ørreddialogstandarder til ASC. ASC vil arbejde med at træne auditorer på baggrund af guidelines specielt udviklet på baggrund af akvakulturdialogstandarderne. Dernæst udestår der i Danmark en national proces med at vurdere standarderne i forhold til økonomi og konsekvenser i øvrigt. Om alt går vel, kan de første bæredygtighedsmærkede ørreder bringes på markedet i midten-slutningen af 2011, men tidsplanen afhænger bl.a. af, hvilke krav der stilles til foderet, og hvilke omkostninger der er forbundet med at blive certificeret. Det sidste internationale Ørreddialogmøde afholdes fra september 2010 i Verona, hvorman blandt andet vil diskutere resultaterne af den første offentlige høring af udkast til Ørredstandarder. Det forventes at den offentlige høring foregår i juli-august Det er af afgørende betydning, at Dansk Akvakultur har mulighed for at deltage og bidrage til det afsluttende arbejde med udvikling af standarderne, samt at man har mulighed for at bistå med de første certificeringsprocesser. Der er stor interesse fra detailhandlen for certificerede ørreder, og det er vigtigt, at danske producenter er blandt de første udbydere, så vi har indflydelse på de markedsmæssige spilleregler, herunder ikke mindst prisdannelsen. 1. Øvrige certificeringer og mærker Miljømærker hjælper detailhandlen og forbrugerne til bedre indsigt og forståelse for produkternes kvalitet, bæredygtighed og tilblivelse (opdræt og forarbejdning). Miljømærker er meget forskellige, dels i forhold til hvilke emner de omfatter, og dels i forhold til deres niveau. Ørred dialogen omfatter både miljømæssige og sociale aspekter, og det er målsætningen, at standarderne skal lægges på et niveau, der appellere til de bedre producenter, det vil sige dem som allerede har en ansvarlig produktion uden store miljømæssige og sociale implikationer. Det er forventningen, at broderparten af den danske produktion vil kunne leve op til de kommende krav. Det skal dog nævnes, at det ligger i konceptet for Akvakulturdialogerne at standarderne revideres hvert 3-5 år med henblik på at fastholde og skærpe kravene så standarderne til stadighed lever op til målsætningen om at begrænse og fjerne de negative implikationer ved akvakultur. Dansk Akvakultur har erfaring i forhold til det danske Ø-mærke, som har opnået bred international accept. Derudover har Dansk Akvakultur erfaring i forbindelse med certificering efter EMAS forordningen gennem MMS projektet. EMAS forordningen er en certificering af en produktion, hvor der er indbygget en løbende miljøforbedring, frem for et produkt mærke. Side 10 af 14

11 Desværre var det ikke muligt at gennemføre den endelige EMAS certificering, da det ansøgte dambrug ikke havde fået alle tilladelser på plads fra kommunen. Dette er desværre et gennemgående problem i forbindelse med forvaltning af dambrug i Danmark, at kun en mindre del af alle anlæg har samtlige godkendelser og tilladelser på plads. Denne erfaring er vigtig i forbindelse med fastsættelse af standarder i ørreddialogen, idet det ikke er operativt for dansk akvakultur at lave en standard om, at alle tilladelser/godkendelser skal være på plads. I stedet kan f.eks. anbefales en omvendt standard om, at der ikke må foregå identificerede ulovligheder, eller der kan anvendes en omvendt bevisbyrde, således at etablerede lovlige anlæg er lovlige, såfremt der ikke er forbud mod produktion. Såfremt en certificeringsordning skal blive en succes i Danmark, er det vigtigt at kravene hverken bliver for administrativt besværlige eller for dyre. Af øvrige produktmærker for Akvakultur kan nævnes Friends of the sea og GlobalGap samt en række økologiske mærker som f.eks. det danske Ø mærke, Bioland (Tyskland), Krav (Sverige), Naturland (Tyskland). I rapporten Ecolabels in the Nordic Fischeries and Aquaculture Industry (2008) kan ses en sammenligning af forskellige ordninger. Generelt indeholder samtlige ordninger krav til både miljø samt socialt ansvarlighed. Der er dog varierende niveauer for standarderne i de forskellige ordninger. 8. Resultater Det er af stor betydning, at den danske akvakultursektor har deltaget aktivt og med udgangspunkt i det eksisterende niveau i den danske ørredproduktion, har fået sat sit fingeraftryk på udviklingen af de globale standarder for bæredygtigt opdræt af ørreder i ferskvand. Den danske akvakultursektor har således positioneret sig yderligere som en internationalt anerkendt producent af miljøeffektivt fremstillede højkvalitets-produkter. Gennem etablering af en certificering som opkøbere og forbrugere nemt kan forholde sig til, har erhvervet mulighed for at følge op på de mangeårige investeringer der er gjort indenfor miljøvenlig akvakultur i Danmark. Gennem deltagelse i dialogprocessen har Dansk Akvakultur haft mulighed for at påvirke kravene i retning mod de danske miljøkrav, samt de teknologiske muligheder erhvervet har implementeret de seneste år. Gennem projektet er der foregået en væsentlig formidling i form af rapport, whitepaper, medlemsmøde, møder i industrigruppen, information på hjemmeside (DA og WWF). Formidlingen forventes at have givet erhvervet en solid indsigt i de udfordringer og muligheder der findes ved markedsbaseret global certificering af ørredopdræt. Side 11 af 14

12 9. Referencer Ecolabels in the Nordic Fisheries and Aquaculture Industry, 2008, Nordic Council of Ministers Drift og fiskesygdomme i modeldambrug, MMS rapport, Dansk Akvakultur, Juni Bilag 1. Notat fra Dansk akvakultur om FIFO forholdet 2. Rapport: Farming of Fresh Water rainbow Trout in Denmark; Alfred Jokumsen og Lars M. Svendsen. Selvstændige rapporter 3. Rapport: Opdræt af regnbueørred i Danmark; Alfred Jokumsen og Lars M. Svendsen 4. Første udkast til standarder for opdræt af ørred; Draft standards for environmentally and socially responsible trout farming. Derudover kan materiale fra dialogprocessen samt output fra møderne kan ses på flg. hjemmeside: Side 12 af 14

13 Bilag 1: Fiskefoder, Notat fra Dansk Akvakultur om FIFO forholdet Vi er, hvad vi spiser, og det gælder også for fisk. I Danmark opdrætter vi fisk af høj kvalitet, og derfor stiller vi store krav til foderet. De Danske foderfirmaer lægger derfor afgørende vægt på, at fiskefoder fremstilles under hensyntagen til både foderets kvalitet og det miljømæssige fodaftryk. Vores vigtigste art er ørreder. Ørreder er rovfisk, modsat fx pangasius som er vegetarer, og derfor skal deres foder indeholde en vis andel marine råvare. De væsentligste ingredienser er fiskemel og fiskeolie, som fremstilles af mindre pelagiske fisk, der også i naturen fungere som fødegrundlag for større rovfisk som fx laks og ørreder, og de anvendes sjældent som spisefisk. Den globale produktion af fiskeolie ligger nogenlunde konstant på ca. 1 mio. tons. Produktionen af fiskemel er derimod faldende fra ca. 6.5 mio. tons i 2000 til knap 5 mio. tons i 2008, og tendensen synes at fortsætte. Ca. 60 % af den globale produktion af fiskemel anvendes i dag til fiskefoder. I de senere år er vi også begyndt at udnytte afskær fra proces industrien, og det bidrager i dag med ca.22 %. De Danske foderfirmaer anvender kun råvarer fra regulerede fiskerier. Bæredygtige fiskerier reguleres af akkrediterede organisationer som fx International Council for the Exploration of the Sea (ICES) og Food and Agriculture Organization of the United Nations (FAO). Vi har den udfordring, at efterspørgslen efter opdrætsfisk er stærk stigende, men udbuddet af fiskemel og fiskeolie stiger ikke. Derfor ønsker vi at reducere vores afhængighed af traditionelle marine råvarer. Og vi er godt på vej gennem brug af afskær og øget anvendelse af vegetabilske ingredienser i foder, men det er en kompleks opgave, da vi ikke ønsker at reducere kvaliteten af vores fisk. Det er mange misforståelser om, hvor mange kg vilde fisk der går til fremstilling af ét kg opdrættet fisk. Princippet omtales som fish in - fish out forholdet - FIFO - og udtrykkes som fx 5:1, hvilket betyder, at der anvendes 5 kg vilde fisk til fremstilling af 1 kg opdrættet fisk. Vi er grundlæggende imod brug af FIFO beregninger, da vi ikke mener, det sikrer optimal udnyttelse af havets ressourcer. Vi foretrækker en tilgang, hvor vores råvarer kategoriseres som bæredygtige ud fra objektive standarder. Dermed tilvejebringes en pulje af bæredygtige råvarer, som vi kan anvende i forhold til markedets og den pågældende arts fysiologiske krav. Vi må dog erkende, at mange af vore interessenter gør brug af FIFO beregninger, men vi må også konstatere, at mange beregninger desværre er fejlbehæftede. Vi ser typisk, at FIFO forholdet beregnes isoleret på én art, og dermed opstår der et teoretisk spild, hvilket selvsagt ikke er tilfældet. Fiskemel og fiskeolie er knappe ressourcer, og da hele den globale produktion finder anvendelse, må FIFO beregninger baseres på en basal forudsætning om, at der ikke er et spild af hverken fiskemel eller fiskeolie. Nedenfor ses et eksempel på, hvordan FIFO beregninger typisk anvendes forkert kg pelagisk fisk omdannes til fiskemel og fiskeolie, og da fiskeolie her er den begrænsende faktor, kan der fremstilles 250 ørred foder, men det giver en rest på 150 kg fiskemel. Vi bruger i dag ca. 0,95 kg foder til at fremstille ét kg fisk, så 250 kg foder omdannes til 263 kg ørred, hvilket her giver et FIFO forhold på 3,8. Beregningen tager imidlertid ikke højde for to væsentlige forhold. For det første anvendes der i Side 13 af 14

14 dag også afskær og for det andet anvendes den resterende mængde fiskemel til fremstilling af en anden type fiskefoder, hvor der anvendes mindre olie, fx karpe foder. Et mere retvisende billede fås ved at anvende nedenstående formel, der forudsætter nul spild: FIFO forhold = Indhold af FM i foder + indhold af FO i foder x foderkvotient Udbytte af FM fra råvare + udbytte af FO fra råvare Tages der ydermere højde for det forhold, at ca. 22 % af fiskemelet i dag kommer fra afskær, og at udbytte procenten for fiskemel efterhånden er på 24 % fås følgende FIFO forhold for ørreder: FIFO ørred = x 0,95 = 2,0 24*(1-0,22) + 5 Vi finder nu, at der kun anvendes ca. 2 kg vilde fremstilling af ét kg ørred. Gennemføres tilsvarende beregninger for andre arter, når vi frem til følgende resultat: Side 14 af 14

PILOT CERTIFICERING PILOT CERTIFICERING AF DAMBRUG OG HAVBRUG (AQUACULTURE STE- WARDSHIP COUNCIL - ASC)

PILOT CERTIFICERING PILOT CERTIFICERING AF DAMBRUG OG HAVBRUG (AQUACULTURE STE- WARDSHIP COUNCIL - ASC) PILOT CERTIFICERING PILOT CERTIFICERING AF DAMBRUG OG HAVBRUG (AQUACULTURE STE- WARDSHIP COUNCIL - ASC) Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2014 4 DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra

Læs mere

Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2014-6

Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2014-6 Delprojekt: Afsætningsfremme Dansk Akvakultur 2012-2014 (ASC) Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2014-6 ASC, akvakultur, fisk, afsætning, eksport. 1 DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Erhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Erhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Dansk akvakulturs forsknings- Indledning Moderne akvakultur er et videnbaseret erhverv understøttet af udvikling og forskning. Det bidrager til at sikre en bæredygtig vækst, og det styrker fødevarekvaliteten

Læs mere

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Anke Stubsgaard 6. oktober 2014 Kompetenceudvikling til Økologisk Bæredygtighed 66% reduktion af klimaaftryk Aug 2014: Aug 2014: Fyens Stiftstidene

Læs mere

Informationsformidling om dansk akvakultur

Informationsformidling om dansk akvakultur om dansk akvakultur Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-2 Rapport for projekt informationsformidling om dansk akvakultur DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr.

Læs mere

Noter fra FEAP AGM 2009

Noter fra FEAP AGM 2009 Noter fra FEAP AGM 2009 Udvalg for laks og store ørreder Laks 2008: 722.000 tons (+ 19.000 rund). Priser: 2008 26,96 NOK/kg Værdi i 1. kvartal 2009 stigende foreløbig med 11% ifht. 2008. Mængdeestimat

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. november 2002 PE 319.376/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 319.376) Patricia McKenna Akvakultur

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Udfordringer i foderforsyningen

Udfordringer i foderforsyningen Udfordringer i foderforsyningen Ole Christensen BioMar A/S 2013 1 Akvakultur værdikæden Råvarer - fangst og høst Råvare - fremstilling Fiskefoderproduktion Fiske-opdræt Produktion af fiskeprodukter Salg

Læs mere

FSC markedets stærkeste værktøj til EUTR

FSC markedets stærkeste værktøj til EUTR FSC markedets stærkeste værktøj til EUTR FSC-certificering som redskab til at opfylde EU-tømmerforordningens Due Diligence -krav Morten Husted Brodde, Rådgivning og kommunikation Non-profit-organisation,

Læs mere

GLOBAL CERTIFICERING. Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-3

GLOBAL CERTIFICERING. Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-3 GLOBAL CERTIFICERING IMPLEMENTERING AF GLOBAL CERTIFICERING (AQUACULTURE STE- WARDSHIP COUNCIL - ASC) FOR REGNBUEØRRED SAMT VURDERING AF BÆREDYGTIG CERTIFICERING AF ANDRE ARTER Faglig rapport fra Dansk

Læs mere

Fremtidens kilder til omega-3 fedtsyrer hvor er vi på vej hen?

Fremtidens kilder til omega-3 fedtsyrer hvor er vi på vej hen? Fremtidens kilder til omega-3 fedtsyrer hvor er vi på vej hen? Charlotte Jacobsen Professor mso og gruppeleder Lipid- og oxidationsgruppen Afdeling for Fødevareindustriel Forskning chja@food.dtu.dk Introduktion

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

DANAKs strategi 2010-2014

DANAKs strategi 2010-2014 DANAKs strategi 2010-2014 DANAKs mission DANAK sikrer troværdig dokumentation gennem akkreditering. DANAKs vision DANAK vil udbrede markedets kendskab til akkreditering, og være en troværdig samarbejdspartner.

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur

FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur 1 Om medier & miljø & eksperter & lobbyisme FEM er har et lige så hårdt liv som alle andre I bruger de forkerte eksperter: pindsvin i

Læs mere

University of Copenhagen. Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER 10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder

Læs mere

Grønne indkøb i det private og offentlige Danmark

Grønne indkøb i det private og offentlige Danmark Grønne indkøb i det private og offentlige Danmark Tendenser og fakta På den positive side Markedet for FSC og grønne produkter er i fremgang i Danmark. FSC Danmark i fremgang - vi bliver stærkere og større

Læs mere

Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav

Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav Dagens program 13.00-13.15: Kaffe og registrering 13.15-13.25: Velkomst ved 13.25-13.45: Introduktion til og FSC-ordningen 13.45-14:05:

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: Center for Fiskeri/ ANBO Sagsnr.: 13-7400-000040 Dato: 17. september 2013 Referat af møde i Muslingeudvalget

Læs mere

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA Økologisk fiskeproduktion DTU Aqua Teknologisk Institut ORAQUA Økologiske dambrug Dansk Akvakultur BioMar ALFRED JOKUMSEN Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua Nordsøen Forskerpark 1 DTU Aqua, Danmarks

Læs mere

Muligheder for udnyttelse af industrifisk til konsum/pharma Nils Chr. Jensen. GUDP fiskeri workshop 2013 1

Muligheder for udnyttelse af industrifisk til konsum/pharma Nils Chr. Jensen. GUDP fiskeri workshop 2013 1 Muligheder for udnyttelse af industrifisk til konsum/pharma Nils Chr. Jensen GUDP fiskeri workshop 2013 1 Introduktion Arbejdet med industrifisk siden 1978 Forskning og Ledelse Erhvervsforsker i 1986 Fraktionering

Læs mere

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår 2014 Danske investorer skal have endnu bedre vilkår Tre initiativer fra Investeringsfondsbranchen Danske investeringsforeninger er blandt de bedste i Europa til at skabe værdi til investorerne. Men branchen

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Supplerende samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder,

Læs mere

NOTAT. Vurdering af markedsudsigter for arter opdrættet i dansk akvakultur

NOTAT. Vurdering af markedsudsigter for arter opdrættet i dansk akvakultur Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Faggruppe for Miljø- og Naturressourceøkonomi Rasmus Nielsen og Vibe Busk Larsen 4. februar 215. NOTAT Vurdering af markedsudsigter for arter opdrættet i dansk

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

Opgavebeskrivelse: Analyse af erhvervs- og samfundsøkonomiske effekter for varmepumper i Danmark til erstatning for oliefyr

Opgavebeskrivelse: Analyse af erhvervs- og samfundsøkonomiske effekter for varmepumper i Danmark til erstatning for oliefyr Opgavebeskrivelse: Analyse af erhvervs- og samfundsøkonomiske effekter for varmepumper i Danmark til erstatning for oliefyr Udbuddet omfatter følgende dokumenter 1. Kontraktudkast 2. Opgavebeskrivelse

Læs mere

Ansvarlighed og bæredygtighed er de to vigtigste ingredienser i Skagen

Ansvarlighed og bæredygtighed er de to vigtigste ingredienser i Skagen Ansvarlighed og bæredygtighed er de to vigtigste ingredienser i Skagen Dette certifikat er gyldigt til: Certificeringsaudit er gennemført under tilsyn af: Lead Auditor Sted og dato: DET NORSKE VERITAS,

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7.

Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. november 2008 Grønbog om landbrugsprodukters kvalitet: produktstandarder,

Læs mere

Velfærd fisk. National og international lovgivninger og anbefalinger

Velfærd fisk. National og international lovgivninger og anbefalinger Velfærd fisk National og international lovgivninger og anbefalinger Velfærd fisk Når man opdrætter et dyr er man forpligtiget til at behandle dyret velfærdsmæssigt korrekt. Dette gælder også fisk Velfærd

Læs mere

Pæne afkast over det meste af linjen i 3. kvartal

Pæne afkast over det meste af linjen i 3. kvartal København, den 25. oktober 2010 Analyse af Unit Link Pension: Pæne afkast over det meste af linjen i 3. kvartal Morningstar har analyseret på afkastet i Unit Link pensioner i 3. kvartal af 2010. Analysen

Læs mere

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2008

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2008 Europaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer 30. juni 2008 FVM 554 SUPPLERENDE

Læs mere

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA. Økologiske dambrug

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA. Økologiske dambrug Økologisk fiskeproduktion DTU Aqua Teknologisk Institut ORAQUA Økologiske dambrug Dansk Akvakultur BioMar ALFRED JOKUMSEN Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua Nordsøen Forskerpark 1 DTU Aqua, Danmarks

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn Beskrivelse af Hvorfor en komplet grøn løsning? Delux har nu eksisteret siden 2002, og vi har løbende forbedret vores ydelser. Det har resulteret i et højt og stabilt kvalitetsniveau, et godt arbejdsmiljø

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN i:\marts-2000\erhv-b--av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN Sammenlignet med andre danske eksportindustrier har fødevareindustrien en forholdsvis lille

Læs mere

Høringssvar: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 20.

Høringssvar: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 20. Center for Fiskeri (e post: fiskeri@naturerhverv.dk) Den 24. marts 2014 J. nr. 12 7133 000001 Høringssvar: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 20. Vi kvitterer

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Dansk selskab for marinbiologi Et realistisk fremtidsscenarie for dansk akvakultur et bæredygtigt erhverv i det marine miljø? 18. marts

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

9. Januar 2017 Niels Lundgaard Commercial Director - Africa

9. Januar 2017 Niels Lundgaard Commercial Director - Africa Danish Farmers Abroad Aller Aqua har på få år skabt en global virksomhed med eksport til 70 lande kloden rundt samt produktion i bl.a. DK, Ægypten og Kina Hvordan gør man det? 9. Januar 2017 Niels Lundgaard

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt Notat Ministersekretariatet J.nr. SNS- Ref. CLJ Miljøministerens besvarelse af spørgsmål DF, DG og DH fra Folketingets Miljø- og

Læs mere

Rådgivning og formidling inden for akvakultursektoren

Rådgivning og formidling inden for akvakultursektoren inden for akvakultursektoren 2012 Fremme af bæredygtighed og værditilvækst inden for akvakultursektoren gennem erhvervsrettet rådgivning Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2014-5 Rapport for projekt

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

Miljømærkning Danmark Att.: Lisbeth Engel Hansen Kollegievej 6 2920 Charlottenlund

Miljømærkning Danmark Att.: Lisbeth Engel Hansen Kollegievej 6 2920 Charlottenlund 4. marts 2013 LICW/TS Miljømærkning Danmark Att.: Lisbeth Engel Hansen Kollegievej 6 2920 Charlottenlund I DI mener vi, at det forslag til kriterier for Svanemærkning af bagerier og brød, der er sendt

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app 22. februar 2012 /cwg Sag Høringssvar: Ideer og input til national handlingsplan for 'Open Government' Erhvervsstyrelsen har ideer til tre initiativer, der kunne indgå i handlingsplanen for Open Government.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Grundkursus i marin biologi Modul 5.1

Grundkursus i marin biologi Modul 5.1 Grundkursus i marin biologi Modul 5.1 Uge 23 2012 Pensum Hav og fiskeribiologi af Siz Madsen: Kap 1,2,4,5,6,7,8,9 og 10 (ikke kap. 3) Havet (naturen i Danmark) s. 255 277 + kap. 17 Havfisk og fiskeri af

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 430 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/4. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-00911/Dep. sagsnr.: 10007 Den 1. juni 2011

Læs mere

Vedtægter for Dansk Akvakultur

Vedtægter for Dansk Akvakultur Vedtægter for Dansk Akvakultur Navn og Hjemsted 1 Foreningens navn er Dansk Akvakultur. Internationalt anvendes navnet The Danish Aquaculture Organisation. Dansk Akvakultur har hjemsted i Silkeborg Kommune.

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Muligheder for at fodre ikke-drøvtyggere med 100 % økologisk foder. En praktisk tilgang.

Muligheder for at fodre ikke-drøvtyggere med 100 % økologisk foder. En praktisk tilgang. Fodring af ikke drøvtyggere med 100 % økologisk foder 100 % økologisk fodring af enmavede dyr er en kompleks opgave. Paul Poornan, Humphrey Feeds, UK sammenfatter de vigtigste problemstillinger. Artiklen

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Samlenotat (Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Rapport om pilotworkshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrust-redskab (prototype)

Rapport om pilotworkshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrust-redskab (prototype) Rapport om pilotworkshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrust-redskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 Som et centralt led i udviklingen af en ny metode

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

Mærker Max Havelaar/ Fair trade

Mærker Max Havelaar/ Fair trade Sagsnr. 40.08-02-1198 Ref. LES/jca Den 17. februar 2003 PnOJUXSSH0DWULF6&5 2YHUVLJWRYHUVWDQGDUGHUPnOJUXSSHDNWXHOOHGHOWDJHUHVWDNHKROGHU 0nOJUXSSH 'HOWDJHUH 6WDNHKROGHU Mærker Max Havelaar/ Fair trade FSC

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur VHS udryddelse i DK Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur Dansk Akvakultur Brancheorganisation for Fiskeopdrættere Skaldyrsopdrættere Tang / alger

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Fiskeriudvalget 2009 21.6.2007 PE 390.768v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 Udkast til betænkning (PE 378.735v02-00) Carmen Fraga Estévez Opnåelse af bæredygtighed i EU's fiskeri ved hjælp

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

EU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis. Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU

EU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis. Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU EU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU Center for polare aktivtiter (Polar DTU) To hovedformål: At styrke de polarrelaterede

Læs mere

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering)

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Af Lars Zobbe Mortensen Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Hvorfor bedst practice processer (f.eks. ITIL)?... 3 2 Beslutning om forandring...

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering UDKAST Fremsat den xx. januar 2010 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Justering af opgørelse af det socioøkonomiske udgiftsbehov

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

Kvalifikationskrav ved Miljøcertificering Nr.: RL 13 og Miljøverifikation Dato: 2009.03.27 Side: 1/5

Kvalifikationskrav ved Miljøcertificering Nr.: RL 13 og Miljøverifikation Dato: 2009.03.27 Side: 1/5 Side: 1/5 1. AFGRÆNSNING OG FORMÅL Denne retningslinje fastlægger DANAK s fortolkning af kravene til faglig kompetence, som miljøcertificeringsorganer og miljøverifikatorer skal råde over ved miljøcertificering

Læs mere

Ansvarlighed og bæredygtighed er de to vigtigste ingredienser i Skagen

Ansvarlighed og bæredygtighed er de to vigtigste ingredienser i Skagen Ansvarlighed og bæredygtighed er de to vigtigste ingredienser i Skagen Dette certifikat er gyldigt til: Certificeringsaudit er gennemført under tilsyn af: Lead Auditor Sted og dato: DET NORSKE VERITAS,

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Føroyum august 2015

Skjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Føroyum august 2015 Skjal 1: Tilráðingar 2015 Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Føroyum 10. 13. august 2015 Vestnordisk Råds rekommandation nr. 1/2015 Vestnordisk Råd har, den 12.august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation,

Læs mere

Find vej til det Norske og Tyske marked

Find vej til det Norske og Tyske marked Find vej til det Norske og Tyske marked Væksthus Hovedstaden og Gribskov Erhvervscenter 13 november 2015 Ved: Klaus Baagøe-Nielsen VP Sales & Marketing WiseCon præsentation: Hvem er WiseCon Mission & Vision

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Sagsnr.: 2015-7686 Dato: 7. oktober 2015 Talen til Samråd A [vejledende grænseværdi,

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Vision og Strategi frem mod 2014

Vision og Strategi frem mod 2014 2. juli 2004 Vision og Strategi frem mod 2014 Ved Danmarks Motor Unions klublederseminar med titlen "Vision og Strategi frem mod 2014" - afholdt den 6. marts 2004 på Scandic Bygholm Park Hotel i Horsens

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere