Vurdering af jernstatus
|
|
- Anders Hansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 715 Vurdering af jernstatus Nils Milman Hverken plasma (P)-jern- eller P-transferrinmåling kan bruges til at vurdere, om der foreligger jernmangel (eller jernoverskud). De bør altid vurderes i sammenhæng. Hensigten med at måle både P-jern og P-transferrin er at beregne graden af P-transferrinets jernmætning, transferrinmætningen. Man beregner transferrinmætningen i procent som P-jern (µmol/l) 100/P-transferrin (µmol/l) 2. Når jernmætningen falder til < 16%, bliver jerntilførslen til erytrocytforstadierne i knoglemarven utilstrækkelig, og produktionen af hæmoglobin falder. Ferritin er derimod en pålidelig biomarkør for simpel jernmangel (eller jernoverskud). En lav værdi er altid ensbetydende med manglende jernreserver. Ved jernmangelanæmi er P-ferritin lav < µg/l og P-transferrinmætningen er oftest lav, som regel < 16%. BIOGRAFI: Forfatteren, der er overlæge på Lungemedicinsk Afsnit, Sygehus Næstved, har i mange år interesseret sig for det humane jernstofskifte. Han har hovedsageligt arbejdet med epidemiologiske aspekter af jernstatus og kortlagt danskernes jernstatus»fra vugge til grav«herunder belyst forekomsten af arvelig hæmokromatose i Danmark. Han har desuden udført interventionsstudier med jerntilskud til gravide. FORFATTERS ADRESSE: Lindevangen 87 B, 2830 Virum. nils.mil@dadlnet.dk Jernmangel er den hyppigste mangeltilstand både globalt og i Danmark og jernmangelanæmi er den dominerende form for anæmi. Det er langt overvejende menstruerende kvinder og gravide, der får jernmangel. I Danmark har mere end 40% af kvinderne i den fertile alder en lav jernstatus, dvs. små eller ingen jernreserver, og omkring 4% har jernmangelanæmi uden selv at vide det. Hertil kommer det store antal patienter, der går til læge eller bliver indlagt med jernmangelanæmi pga. patologisk blødning. I den modsatte ende af spektret finder vi de mere sjældent forekommende tilstande med jernoverskud, fx transfusionsbetinget hæmosiderose og arvelig hæmokromatose, der skyldes en mutation på HFE-genet. I de senere år er der tilkommet flere biokemiske markører, som kan hjælpe os til at vurdere en persons jernstatus. Men efterhånden som antallet af markører øges, bliver det også vanskeligere at holde rede på, hvordan man skal bedømme resultatet og nå til en valid konklusion. Formålet med denne artikel er at give et overblik over de mest anvendte biomarkører inden for jernomsætningen. Plasma-ferritin Siden et følsomt radioimmun-assay af P- ferritin blev beskrevet i 1972, er ferritin blevet analyseret med immun-assay, hvor man anvender antistoffer fra dyr mod humant ferritin. P-ferritinkoncentratio-
2 716 LABORATORIUM jernet her i en biologisk inaktiv form, der ikke kan gøre skade i cellen. Fig. 1. Ferritinmolekyle. nen udviser ingen større døgnsvingninger og påvirkes ikke af fødeindtagelse. Ferritin dannes overvejende i de organer, der rummer kroppens jernreserver, dvs. lever, milt og knoglemarv, hvorfra det afgives fra cellerne til blodet. Et ferritinmolekyle har form som en fodbold med flere huller, hvorigennem jernatomerne transporteres ind og ud (Fig. 1). Hvert ferritinmolekyle kan rumme jernatomer. Frie jernatomer er biologisk meget aktive og kan via dannelse af frie radikaler beskadige cellerne. Ferritin har derfor to funktioner. Dels er det lagermolekyler for jernatomer, dels opbevares Plasma-jern P-jern måles med en spektrofotometrisk metode. Efter frigørelse af jern fra transferrin tilsættes en kromogen, oftest ferrozin, der sammen med jern danner en farvet forbindelse. Det målte jern er således bundet til transferrin. Frit jern forekommer normalt ikke i plasma undtagen ved hæmokromatose. P-jern udviser betydelig døgnvariation og dag til dag-variation (Fig. 2). P-jern ændrer sig også efter fødeindtagelse. Disse forhold indebærer, at blodprøver til P-jern skal tages med patienten fastende og helst på et fast tidspunkt om formiddagen. I teorien falder P-jern ved jernmangel og stiger ved jernoverskud, men i praksis er overlapningen af P-jernkoncentrationen mellem de to tilstande så stor, at den ikke kan bruges til at skelne mellem dem. P-jern er en»omvendt«akut fasereak- Plasmajern, mg/dl Klokkeslæt Fig. 2. Døgn- og dagsvingninger i plasmajern.
3 717 tant, idet koncentrationen falder ved infektioner og inflammatoriske tilstande. På den anden side kan leversygdomme som fx hepatitis medføre en stigning i P- jern pga. frigørelse af jern fra beskadigede hepatocytter. En P-jern-måling kan således ikke bruges til at vurdere, om der foreligger jernmangel eller jernoverskud. En isoleret P- jern-måling kan ikke stå alene og er set fra et klinisk og biokemisk synspunkt ofte mere vildledende end vejledende. P-jern bør derfor altid vurderes i sammenhæng med P-transferrin. Plasma-transferrin P-transferrin måles med immun-assay, hvor man anvender antistoffer fra dyr mod humant transferrin. På nogle laboratorier analyseres i stedet plasma-totaljernbindingskapacitet (total iron binding capacity), der udtrykker det samme som P-transferrin, nemlig plasmas mulighed for at binde jernatomer. Transferrin produceres i leveren af hepatocytterne. Det er et ægte transportprotein, der fragter jernatomer rundt mellem kroppens forskellige organer. Efter absorption i tarmen transporteres jernet enten til leveren, hvor det indgår i jernreserverne i hepatocytterne og makrofagerne, eller til knoglemarven for at indgå i produktionen af hæmoglobin. P-transferrin er ligesom P-jern en»omvendt«akut fasereaktant, idet koncentrationen falder ved infektioner og inflammatoriske tilstande. Ligesom P-albumin falder P-transferrin også ved underernæring og tilstande med proteinmangel. Transferrin bindes til specifikke transferrinreceptorer, som findes på overfladen af alle celler, der har behov for jern. Efter optagelse af transferrin-jern-komplekset i cellen afgives jernet, og transferrin frigøres til blodbanen til nye transportopgaver. I teorien stiger P-transferrin ved jernmangel og falder ved jernoverskud, men i den praktiske klinik er overlapningen mellem de to tilstande så stor, at P-transferrinkoncentrationen ikke kan bruges til at skelne dem fra hinanden. En isoleret P- transferrinmåling kan således ikke bruges til vurdering af, om der foreligger jernmangel eller jernoverskud. Transferrinets jernmætning Hensigten med at måle P-jern og P-transferrin er at beregne graden af P-transferrinets jernmætning, i det følgende benævnt transferrinmætningen. Hvert transferrinmolekyle kan maksimalt binde to jernatomer. Man beregner transferrinmætningen i procent som: P-jern (µmol/l) 100 P-transferrin (µmol/l) 2 Transferrinmætningen udviser langt mindre døgn- og dag til dag-variation end P- jern og P-transferrin som enkeltanalyser. Transferrinmætningen afspejler den mængde jern, der på analysetidspunktet i plasma transporteres rundt mellem de forskellige compartments. t ligger transferrinmætningen på 17 49%. LAV TRANSFERRINMÆTNING Ved jernmangel falder P-jern samtidig med, at P-transferrin stiger. Resultatet bliver et fald i transferrinmætningen. Når jernmætningen falder til < 16% bliver jerntilførslen til erytrocytforstadierne i knoglemarven utilstrækkelig, og produktionen af hæmoglobin falder. Jernmange-
4 718 LABORATORIUM lanæmi er således karakteriseret ved, at der foruden en lav hæmoglobin og en lav P-ferritin hyppigt ses en lav jernmætning på < 16%. HØJ TRANSFERRINMÆTNING Personer med både præklinisk hæmokromatose uden organskade og klinisk manifest hæmokromatose med organskade har en høj jernmætning på 50%. Plasma transferrinreceptor Soluble P-transferrinreceptor (P-sTfR) måles med immun-assay. Erytrocytforstadierne i knoglemarven skal have tilført rigeligt jern for at kunne producere hæmoglobin. De har derfor mange transferrinreceptorer i cellemembranen, hvoraf nogle løsriver sig og cirkulerer rundt i blodbanen. Plasmakoncentrationen af stfr er proportional med antallet af receptorer på cellerne. Ved jernmangel øges antallet af receptorer og plasmakoncentrationen stiger til værdier på > 28,1 nmol/l. P-sTfR er af værdi ved udredning af anæmi og jernmangel hos patienter, hos hvem de øvrige jernstatusparametre er svære at tolke som følge af grundsygdommen, fx infektioner, inflammatoriske tilstande i bred forstand, leversygdomme, nyresygdomme og cancer. Anvendelsen af P-sTfR er dog endnu ikke særlig udbredt i Danmark og indgår ikke som rutineanalyse ved anæmiudredning. Plasmatransferrinreceptor-log 10 plasmaferritin-ratio Hos patienter med kroniske inflammatoriske sygdomme og anæmi kan P-sTfRlog 10 P-ferritin-ratio anvendes til at skelne mellem patienter med jernmangelanæmi og patienter med anæmi uden jernmangel. Jo højere ratio er, jo større er sandsynligheden for, at patienten har jernmangelanæmi. Hæmoglobin Det er anæmi, som er indgangsporten til udredning af jernstatus hos de fleste patienter. Anæmi defineres som et nedsat antal erytrocytter i blodet. Den tekniske udvikling har givet os hæmatologiske analysemaskiner, som fx ADVIA, der kan levere mange præcise data på kort tid. Analysen kaldes»fuld blodtælling«. Ud over hæmoglobin kan maskinen levere en række erytrocyt-indices, hvoraf de mest anvendte er: Ery-volumenfraktion (hæmatokrit) = den fraktion, som erytrocytterne udgør af fuldblod. B-erytrocytter ( /l) = antal erytrocytter per liter fuldblod. Ery-MCV (fl) = erytrocyt-middelcellevolumen = hæmatokrit/b-erytrocytter. Ery-MCH (fmol) = erytrocytmiddelcellehæmoglobin = B-hæmoglobin/B-erytrocytter. Ery-CHr (fmol) = retikulocythæmoglobin. Ery-MCHC (mmol/l) = erytrocytmiddelcellehæmoglobinkoncentration = B-hæmoglobin/Ery-volumenfraktion. Ery-RDW (%) = variation i erytrocytdiameter (Ery-standarddeviation af diameter/ery-middeldiameter) 100. Ery-retikulocytter (%).
5 719 Jernmangel Jernmangelerytropoiese Jernmangelanæmi Jernreserver Transportjern Erytrocytjern Knoglemarvsjern P-ferritin (µg/l) P-transferrinmætning (%) Erytrocyt-indices P-transferrinreceptor (nmol/l) Jernabsorption < 25 0-spor < 20 < 30 < 25 0 < 15 < 16 > 25 0 < 12 < 10 Mikrocytær, hypokrom > 29 Fig. 3. Stadier i jernmangel og -anæmi. Kroppens jernreserver Tidligere blev kroppens jernreserver (jerndepoter) vurderet ved invasive undersøgelser, som fx ved semikvantitativ, histokemisk vurdering af mængden af hæmosiderin i en knoglemarvsprøve eller en leverbiopsi. Det var en stor landvinding, da man for mere end 30 år siden opdagede, at P-ferritin-koncentrationen er korreleret med kroppens mobiliserbare jernreserver. De første danske artikler om ferritin blev publiceret i begyndelsen af 1980 erne, men det tog mange år, før ferritin blev accepteret som en nyttig rutineprøve inden for klinisk biokemi og i den daglige klinik. Hos i øvrigt raske personer med simpel jernmangel eller jernoverskud er ferritin en pålidelig biomarkør for jernstatus. Der kendes ingen tilstande med falsk lav P-ferritin, dvs. en lav værdi er altid ensbetydende med manglende jernreserver. P-ferritin opfører sig delvis som en akut fasereaktant og skal tolkes med omtanke hos personer med inflammation. En række sygdomme som infektioner, inflammatoriske tilstande i bred forstand, leversygdomme, nyresygdomme og mange cancerformer giver en falsk høj P- ferritin, dvs. for høj set i forhold til jernreservernes størrelse. Når man undersøger jernstatus, er det derfor en god ide også at vurdere, om der foreligger inflammation ved samtidig at måle P-C-reaktivt protein. I øvrigt gælder der for inflammatoriske sygdomme som hovedregel, at jernmangel kan udelukkes som årsag til anæmi, hvis P-ferritin er 100 µg/l. Jernmangel Personer med P-ferritin på 30 µg/l har som hovedregel intet hæmosiderin i en knoglemarvs- eller leverbiopsi, dvs. små eller ingen jernreserver og dermed en lav jernstatus. Mindskes jernreserverne yderligere, udvikles der jernmangel, der er defineret ved udtømte jernreserver, hvilket svarer til en P-ferritin på < µg/l.
6 720 LABORATORIUM Ved latent jernmangel er der tilstrækkeligt jern til at produktionen af hæmoglobin i erytrocytterne (retikulocytterne) forløber normalt. Blodhæmoglobin er inden for referenceområdet og jernmætningen af P-transferrin er som regel > 16% (Fig. 3). Jernmangelanæmi Når mangelen på jern bliver mere udtalt (manifest jernmangel) falder produktionen af hæmoglobin, og der opstår jernmangelanæmi. Ifølge den internationale definition fra World Health Organization er det ensbetydende med hæmoglobin på < 8,0 mmol/l (130 g/l) hos mænd og < 7,5 mmol/l (120 g/l) hos kvinder. Samtidig er P-ferritin lav < µg/l og P-transferrinmætningen er oftest lav, som regel < 16%. Jermangelanæmi er karakteriseret ved at være en mikrocytær (dvs. lav Ery- MCV), hypokrom (dvs. lav Ery-MCH) anæmi, hvor erytrocytterne morfologisk udviser anisocytose (dvs. forskellig størrelse) og poikilocytose (dvs. forskellig form) (Fig. 4). Ved tidlig jernmangelanæmi er erytrocyt-indices ofte normale. Ændringerne i erytrocyt-indices indtræder gradvist, efterhånden som den cirkulerende population af normale erytrocytter bliver erstattet af nydannede erytrocytter, der er præget af jernmangel. Fuldt udviklet jernmangelanæmi er typisk karakteriseret ved lav Ery-MCV < 80 fl, lav Ery- MCH < 1,7 fmol, lav Ery-CHr < 1,7 fmol, ofte en lav Ery-MCHC < 19,0 mmol/l og en øget Ery-RDW > 17%. Den diagnostiske sikkerhed af jernmangelanæmi er størst, hvis både P-ferritin og P-transferrinmætning ligger under de definerede grænseværdier, og øges yderligere, hvis en eller flere erytrocyt-indices også er abnorme. De fleste patienter med mikrocytær, hypokrom anæmi har jernmangel. Forandringerne er dog ikke patognomoniske, idet der også ses tilfælde, som ikke skyldes jernmangel. Den ultimative test for jernmangelanæmi er hæmoglobinstigning under jernbehandling. Hvis der ikke er effekt af mg peroralt ferrojern daglig, kan det skyldes dårlig jernabsorption, og man bør overveje intravenøs jernbehandling. Ved response på jernbehandling ses primært stigning i retikulocytterne og efter 2 uger også i hæmoglobin. Stigning i P- ferritin kommer først efter flere måneders behandling. Jernoverskud P-ferritin på > 300 µg/l er ensbetydende med store jernreserver og høj jernstatus, og man bør udrede årsagen. Hvis ferritin er µg/l, er der for meget jern i kroppen, men der indtræder sjældent organskade. Ved ferritinværdier på > 700 µg/l er der helt klart tale om et patologisk jernoverskud med risiko for organskade, hvilket bør føre til udredning for hæmokromatose og behandling. Arvelig hæmokromatose Blandt danskere er hæmokromatose den hyppigste arvelige»sygdom«, karakteriseret ved en øget jernoptagelse i mavetarm-kanalen og opbygning af et stort jernoverskud i kroppen med deraf følgende risiko for skader på vitale organer som bl.a. lever, pancreas og hjerte. Der findes mange forskellige arvelige former for hæmokromatose, men hos danskere er det kun to specifikke mutationer på
7 721 Jernmangelanæmi mikrocytose + hypokromi anisocytose + poikilocytose Fig. 4. Mikroskopisk billede af jernmangelanæmi. HFE-genet, der forårsager 98% af alle sygdomstilfælde. Penetransen af mutationerne veksler fra person til person, så det er langtfra alle personer med præklinisk sygdom, der akkumulerer jern i så store mængder, at de får klinisk sygdom med organskade. Hæmokromatose nedarves recessivt, dvs. at man skal have arvet mutationen fra begge forældre (homozygot) for at få sygdommen. I Danmark er omkring 0,4% af befolkningen homozygote og således i risiko for at få sygdommen. Personer, der kun arver mutationen fra den ene af forældrene (heterozygot), bliver ikke syge, men har ofte let forhøjet jernstatus. Omkring 11% af danskerne er heterozygote for HFE-mutationen. Ved udredning for arveligt betinget jernoverskud måles primært P-transferrinmætning og P-ferritin. En transferrinmætning som ved mindst to målinger er 50% peger stærkt i retning af hæmokromatose. En høj transferrinmætning er således en primær indikator for hæmokromatose. Patienten bør efterfølgende undersøges for mutationer på HFE-genet. Bestemmelse af HFE-genotypen udføres flere steder, bl.a. på Klinisk Biokemisk Afdeling på Rigshospitalet og på Klinisk Biokemisk Afdeling på Næstved Sygehus. P-ferritin er en sekundær indikator for sygdommen og stiger i takt med, at størrelsen af jernoverskuddet vokser. Opbygning af et stort jernoverskud tager ofte mange år. En høj P-ferritin understøtter således mistanken om hæmokromatose, men hvis sygdommen diagnosticeres tidligt, eller hvis penetransen af HFEmutationen er lav, kan P-ferritin godt ligge under 300 µg/l. Ferritin bruges til vurdering af, hvor fremskreden sygdommen er, til vurdering af behovet for behandling med blodtapning og til monitorering af behandlingseffekten. Sædvanligvis skal blodtapningerne fortsætte til P-ferritin ligger omkring µg/l. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet.
Patientvejledning. om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE. Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved
Seneste revision 26.05.2010 Patientvejledning om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved 1 Hvad er arvelig hæmokromatose?
Læs mereHereditær Hæmokromatose Rustsygdommen. Hyppighed Klinisk præsentation Diagnostik Behandling Nils Milman, M.D. KPLL
Hereditær Hæmokromatose Rustsygdommen Hyppighed Klinisk præsentation Diagnostik Behandling Nils Milman, M.D. KPLL 1 Årsager til Hæmokromatose Primær, hereditær, genetisk HFE hæmokromatose (HH) Sekundær
Læs mereNordjysk Praksisdag 2014
Nordjysk Praksisdag 2014 - Skæve laboratorieværdier Case En 55 årig kvinde som er træt, kommer i klinikken til en screening Lidt kataralsk, lidt hoste, føler sig lidt varm men har ikke haft feber Får ingen
Læs mereUdredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel. -uden synlig blødning
Udredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel -uden synlig blødning Forløb i primærsektoren og overgang til gastroenterologiske specialafdelinger Sygehus Lillebælt Januar 2019 Referencer:
Læs mereJernstatus og jernprofylakse hos fertile kvinder og gravide
Jernstatus og jernprofylakse hos fertile kvinder og gravide IKKE FOR LIDT Nils Milman,M.D. KPLL IKKE FOR MEGET Indhold Alment om jern jernstatus fertile kvinder gravide Profylakse jernmangel anbefalinger
Læs mereJernmangelanæmiset fra en gastroenterologs vinkel
Jernmangelanæmiset fra en gastroenterologs vinkel DSAK nov-16 Nanna Martin Jensen Phd, overlæge, BBH DSGH guideline om Anæmi med jernmangel Afgrænsning for DSGH guideline: Voksne Uforklaret anæmi Ikke
Læs merePolycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi
Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler
Læs mereSænkningsreaktion i almen praksis. LKO-dag 9/ Anne-Sofie Faarvang Reservelæge, hov.udd. i klinisk biokemi
Sænkningsreaktion i almen praksis LKO-dag 9/2-2016 Anne-Sofie Faarvang Reservelæge, hov.udd. i klinisk biokemi Sænkningsreaktion Hvad bruger vi denne prøve til? Er den fortsat relevant? Giver den nyttig
Læs mereVitamin B12-mangel. En sygdom i almen praksis. Johan Arendt Læge, ph.d. Blodprøver & Biokemi Aarhus Universitetshospital AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL
SHOSPITAL DBIO MIDTJYLLAND, 1. APRIL 2019 Vitamin B12-mangel En sygdom i almen praksis Johan Arendt Læge, ph.d. Blodprøver & Biokemi Aarhus Universitetshospital SHOSPITAL Dagens oplæg Vitamin B12 i kroppen
Læs mereForårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato:
Læs mereHvad influerer på analyseresultaterne? Efterår 2015
Hvad influerer på analyseresultaterne? En træt patient hos den praktiserende læge En 6 årig mandlig patient klager over træthed. Der måles B- hæmoglobin hos den praktiserende læges og resultatet siger:
Læs merePandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?
Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder
Læs mereCEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI
Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?
Læs mereAmning og gulsot. Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13. Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk
Amning og gulsot Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Indhold Gulsot i tal Fysiologi Fysiologisk gulsot Brystmælk og gulsot Patologisk
Læs mereBetydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis
Lipoproteiner Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes Klinisk Biokemisk Laboratorium Center for Psykiatrisk Grundforskning Risskov 1 Lipoproteiner og hyperlipidæmi
Læs mereForstå dine laboratorieundersøgelser. myelomatose
Forstå dine laboratorieundersøgelser ved myelomatose Denne vejledning giver indblik i de målinger og undersøgelser, der udføres hos patienter med myelomatose. Resultaterne af disse målinger og undersøgelser
Læs mereLaboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI
N Y H E D S B R E V NYT VEJLE AMT Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI Nr. 8A August 2004 Revideret marts 2006 Til alle brugere Biokemisk diagnostik og kontrol af thyreoideasygdom Vejle Amts specialister
Læs mereHvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?
Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give
Læs mereVONWILLEBRANDSSYGDOM,
VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von
Læs mereNeonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose
Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,
Læs mereInformation om CTD (Carnitin Transporter Defekt)
Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt) Dette materiale er ment som oplysning både til CTD-patienter, deres pårørende samt andre interesserede borgere. Vi har i denne information forsøgt at beskrive
Læs mereBehandlingsvejledning for medicinsk parenteral behandling af anæmi hos nyreinsufficiente patienter
Behandlingsvejledning for medicinsk parenteral behandling af anæmi hos nyreinsufficiente Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk parenteral behandling af anæmi hos nyreinsufficiente patienter
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk parenteral behandling af anæmi hos nyreinsufficiente patienter Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er
Læs mereJern bør forsyningen i den danske befolkning forbedres?
Jern bør forsyningen i den danske befolkning forbedres? Jern bør forsyningen i den danske befolkning forbedres? FødevareRapport 2002:18 1. udgave, 1. oplag, juli 2002 Copyright: Fødevaredirektoratet Oplag:
Læs mereBørnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/
HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger
Læs mereDen forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft
Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk
Læs mereScreening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(3) Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati
Læs mereved inflammatorisk tarmsygdom
BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling
Læs mereHuntingtons sygdom Klinikker og forskning i Danmark 19. november 2015
Huntingtons sygdom Klinikker og forskning i Danmark 19. november 2015 Lena E. Hjermind Afsnit for Neurogenetik Hukommelsesklinikken, NVD Neurologisk klinik Rigshospitalet Forskning Forskning The Salem
Læs mereBlodsygdomme. Cindy Ballhorn 1
Cindy Ballhorn 1 Blodmangel (Anæmi) kan opstå fordi der er ikke nok hæmoglobinmolekyle eller fordi der er ikke nok erythrocytter, er ikke et sygdom i princippet mere en symptom Definition Anæmi er nedsat
Læs mereSkriftlig tværfaglig mappe-eksamen. onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00
Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen S5 onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00 Væsentligste hjælpemidler: Mappen, Dansk Laboratoriemedicin, Databog i fysik og kemi og lommeregner.
Læs mereAkut leukæmi. LyLe, København d Stine Ulrik Mikkelsen læge, ph.d.-studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet
Akut leukæmi LyLe, København d. 29.09.2018 Stine Ulrik Mikkelsen læge, ph.d.-studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet Sygehistorie 51-årig tidligere rask kvinde. Kun indlagt ved fødsler Højfebril,
Læs mereCML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer
CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Læs mereBiomarkører. Lars P. Nielsen Professor, overlæge Speciallæge i klinisk mikrobiologi, Statens Serum Ins>tut, Biomarkørlaboratoriet. LPN@ssi.
Biomarkører Lars P. Nielsen Professor, overlæge Speciallæge i klinisk mikrobiologi, Statens Serum Ins>tut, Biomarkørlaboratoriet. LPN@ssi.dk Biomarkører Molekyler, som afspejler forekomst og udvikling
Læs mereFamiliær middelhavsfeber
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:
Læs mereANÆMI med særligt fokus hos den ældre patient. CEK Minisymposium Oktober 2018 DGI Byen
ANÆMI med særligt fokus hos den ældre patient CEK Minisymposium Oktober 2018 DGI Byen Caroline Riley 1.reservelæge, Ph.D Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet Anæmi Generelt Erytrocyttens livscyklus Inddeling
Læs mereOplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom En ny biomarkør afslører hjerneforandringer
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken
Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Klinisk Immunologisk Afdeling/Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod
Læs mereNærings- og plantestoffer og immunfunktion. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen
Nærings- og plantestoffer og immunfunktion Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Næringsstoffer og immunfunktion Vitaminer Mineraler Sporstoffer Fedtstoffer Aminosyrer Fibre 2 A-vitamin Styrker
Læs mereReeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. august
Læs mereForårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1 Forårseksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 11. april
Læs mereHvad måler vi? Centrale Enhed for Kvalitetssikring af Praksissektoren (CEK)
Hvad måler vi? Centrale Enhed for Kvalitetssikring af Praksissektoren (CEK) Centrale Enhed for Kvalitetssikring af Praksissektoren (CEK) Baggrund I forbindelse med beslutning om at Region Hovedstadens
Læs mereBiomarkører (Biomarkers)
https://www.eupati.eu Biomarkører (Biomarkers) Introduktion En biologisk markør er et pålideligt målepunkt, der kan sige noget om en persons helbred eller udviklingen i en sygdom. For eksempel om der er
Læs mereRecessiv (vigende) arvegang
10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;
Læs mereBiomarkører. Anja Hviid Simonsen Post Doc Nationalt Videnscenter for Demens
Biomarkører Anja Hviid Simonsen Post Doc Nationalt Videnscenter for Demens Hvad er en biomarkør? En biomarkør er: En karakteristik, som måles objektivt og vurderes som indikator for normale biologiske
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55
12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63
Læs mereInformation til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige
Læs mereIL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs meremyelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer
myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for
Læs mereBiologiske signaler i graviditeten - Genetisk information
Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information 2 I forbindelse med vores studie af graviditeten ønsker vi at foretage undersøgelser af arvematerialet (DNA og RNA). Disse genetiske undersøgelser
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier
X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne
Læs mereLandslægeembedet. Vejledning vedrørende CTD (Carnitin Transporter Defekt) blandt færinger bosat i Grønland.
Landslægeembedet Vejledning vedrørende CTD (Carnitin Transporter Defekt) blandt færinger bosat i Grønland. Den 1. juli 2010 Baggrund CTD (Carnitin Transporter Defekt) er en recessivt arvelig sygdom, der
Læs mereMultipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation
Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd
Læs mereSARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet
SARKOIDOSE Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Lungeambulatoriet HVAD ER SARKOIDOSE? Sarkoidose hedder også Boecks sygdom, opkaldt efter en norsk lungelæge. Der findes ikke noget dansk navn
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereJernmangel og anæmi. Titel: Forfattergruppe: Godkendelsesdato 7/6-18 1
Mimi mimi.kjaersgaard@regionh.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Resume... 1 Baggrund... 2 Jernomsætning... 4 Symptomer og objektive fund... 4 Differentialdiagnoser... 5 Undersøgelser... 5
Læs mereEpidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier
Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål
Læs mereLeucocyt-forstyrrelser
Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereFriske planter fra naturen hjælper! For yderligere oplysning: Tlf. 8770 8750 www.avogel.dk Forhandles af Matas, helsekostbutikker og apoteker
Nr. 7 og 8 november 2008 21. årgang www.ditlaegemagasin.dk til venteværelset POPULÆR LÆGEVIDENSKAB FOR HELE FAMILIEN LÆS INDE I BLADET Forkølet? Friske planter fra naturen hjælper! Led- og muskelsmerter
Læs mereEksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion
Eksamen i Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Opgavesættet består af 5 sider inklusive denne forside. Sættet består
Læs mereBloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion
Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion Styrelsen for Patientsikkerhed Oktober 2017 Kolofon Titel på udgivelsen: Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion Udgivet af:
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion
Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Immunologisk Klinik, Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod består
Læs mereForårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1 Forårseksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. april
Læs mereMulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs mereForhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig:
Dokumentbrugere: OUH, SVS, SLB, SHS Læseadgang: Alle Tværgående retningslinje: Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig: ify6vi Godkender Dokumentnummer:
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereKnogleskørhed (osteoporose)
Information til patienten Knogleskørhed (osteoporose) Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Hvad er knogleskørhed Knogleskørhed - også kaldet osteoporose - rammer hver 3. kvinde
Læs mere8.3 Overvægt og fedme
8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere
Læs mereKLINISKE UNDERSØGELSER
CASE 2 Side 1 af 9 En 5-årig pige indlægges pga. tiltagende bleghed, appetitløshed og usædvanlig mange blå mærker. SYGEHISTORIE Barnet udviklede sig normalt og var sund og rask indtil for 3 uger siden,
Læs mereOm behandling med AFSTYLA
PATIENTINFORMATION Om behandling med AFSTYLA (lonoctocog alfa) Til dig som har hæmofili A og er i behandling med AFSTYLA I dette hæfte finder du information om hæmofili A, som er en form for blødersygdom.
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereAnalyser i Blodbanken
Analyser i Blodbanken Version 5 INDHOLDSFORTEGNELSE Blod Info 2 Allohæmagglutininer 2 Antistofscreentest 2 Antistoftitrering 2 BAS-test 3 BF-test (forligelighedsprøve) 3 Blodtypebestemmelse 4 DAT (Direkte-Antihumanglobulin-Test)
Læs mereGenetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC
Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning for arvelig
Læs mereTil patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling
Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling
Læs mereBIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 9. august 2004 kl
STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2004 2004-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 9. august 2004 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.
Læs merenon-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer
non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor
Læs mereJern og præstationsevne
Jern og præstationsevne En undersøgelse af jernstatus betydning for præstationsevnen Professionsbachelorprojekt af Maria Helsbøl Afleveret den 21.12.2012 University College Sjælland Ankerhus Jern og præstationsevne
Læs mereGenetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc
Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning
Læs merelangerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer
langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk parenteral behandling af anæmi hos nyreinsufficiente patienter
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk parenteral behandling af anæmi hos nyreinsufficiente patienter Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 13. december
Læs mereOvervejelser vedr. outcomes i (farmako)epidemiologiske studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen
Overvejelser vedr. outcomes i (farmako)epidemiologiske studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen Outcome/event/udfald Den sygdomstilstand vi ønsker at undersøge I et kohortestudie:
Læs mereEpidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel
Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Rigshospitalet Århus Sygehus Epidemiologi. Hvad er det? Definition Læren om sygdommes udbredelse og årsager Indhold To hovedopgaver: Deskriptiv
Læs mereReeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereNethindens gule plet (macula)
Nethindens gule plet (macula) Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) FIGUR Nethinden Type diabetes (ungdomsdiabetes) en alvorlig risiko for synet f Jakob Grauslund Læge, ph.d.-studerende Odense
Læs mereProteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde
Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle
Læs mereAvlsrådets og Maine Coon Klubbens racespecifikke avlsanbefalinger for Maine Coon (MCO)
Avlsrådets og Maine Coon Klubbens racespecifikke avlsanbefalinger for Maine Coon (MCO) Generelt Lidelse PK-Def (Pyruvate Kinase Deficiency) Arvelig form for anæmi, dvs. en sygdom i blodet. Symptomerne
Læs mereAnalyser/metoder til undersøgelse af immundefekter
Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Læge J. Magnus Bernth Jensen Klinisk Immunologisk afdeling Hvilke analyser til hvilke patienter??? Hvilke patienter bør undersøges? Infektioner er almindelige
Læs mereSkriftlig eksamen april 2017
Studienummer: 1/10 Skriftlig eksamen april 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereRe- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1 Re- eksamen 2012 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereDiaphragma Hernie. Forældreinformation. Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok
Forældreinformation Diaphragma Hernie Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok Kirurgisk Afdeling A H.C. Andersen Børnehospital 1 Hvad er et diaphragma hernie? Et diaphragma hernie
Læs merePatientinformation DBCG 2007- b,t
information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereAkut myeloid leukæmi. LyLe, Svendborg d Stine Ulrik Mikkelsen læge, ph.d.- studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet
Akut myeloid leukæmi LyLe, Svendborg d. 30.09.2017 Stine Ulrik Mikkelsen læge, ph.d.- studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet Akut lymfatisk leukæmi (ALL) ~ 60 nye tilfælde per år i DK Hyppigst hos
Læs mere