Unge under 18 år der bruger rusmidler

Transkript

1 Unge under 18 år der bruger rusmidler Esbjerg Kommunes forståelse og tilgang til arbejdet Telefon Telefax

2 FORORD UNGE DER (MIS)BRUGER RUSMIDLER: DEFINITIONER OG FORSTÅELSER HVAD ER MISBRUG? EN SOCIAL FORSTÅELSE RUSMIDLER I ET UNGDOMSPERSPEKTIV HVORNÅR BLIVER ET FORBRUG PROBLEMATISK? HVAD KENDETEGNER UNGE MED RUSMIDDELPROBLEMER? GRUND TIL BEKYMRING? BEKYMRINGSBUEN SOM VÆRKTØJ TIL AFKLARING OG DIALOG ET REDSKAB TIL FAGLIG DIALOG HVORDAN HANDLER DU PÅ DIN BEKYMRING? HVORFOR HOLDER DE UNGE IKKE BARE OP? BEHOV FOR FÆLLES FODSLAG? RUSMIDDELPOLITIKKER PÅ SKOLER OG INSTITUTIONER FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF UNGE DER (MIS)BRUGER RUSMIDLER DEN GODE FOREBYGGELSE DEN GODE BEHANDLING UNGE OVER 18 ÅR MED RUSMIDDELPROBLEMER? FAKTA OM UNGE OG RUSMIDLER BRUG FOR MERE VIDEN OM UNGE DER (MIS)BRUGER RUSMIDLER? NYTTIGE LINKS KONTAKTINFORMATIONER

3 Forord Når medier, politikere, meningsdannere og fagpersoner taler om unge og rusmidler, er der mange begreber og forståelser i spil. Der er også mange forskellige holdninger til, hvordan vi bør handle, når vi møder en ung, som har et misbrug. Men hvornår er der tale om, at en ung har et misbrug? Hvornår er der grund til at være bekymret? Hvordan skal man forholde sig - som ung, pårørende eller fagperson? Og hvilke muligheder er der i Esbjerg Kommune for at få yderligere hjælp, vejledning eller behandling? Det er nogle af de spørgsmål, som vi gerne vil belyse i denne publikation. I publikationen præsenterer vi Esbjerg Kommunes forståelse og den tilgang til problematikken Unge, der bruger rusmidler, som anvendes af behandlere og andre fagpersoner, der understøtter forebyggelse og behandling af unge, der bruger eller misbruger rusmidler (I publikationen herefter betegnet som rusmiddel fagpersoner). Publikationen rummer desuden fakta og nyttig viden om rusmidler og arbejdet med unge med rusmiddelproblematikker, samt et konkret værktøj Bekymringsbuen - som kan bruges af en bredere vifte af fagpersoner og andre vokse, der møder de unge. På Esbjerg Kommunes skoler og institutioner er der og skal der fortsat være en klar nul-tolerancepolitik i forhold til brug af rusmidler, mens de unge er i skole/på institutionen. Men håbet med denne publikationen er, at den vil bidrage til en fælles forståelse og begrebsliggørelse for de rusmiddel fagpersoner, der arbejder behandlende og understøttende med unge med et bekymrende forbrug af rusmidler. Samtidig er håbet, at publikationen kan give en bredere gruppe af fagpersoner, der møder unge, politikere og pårørende en øget indsigt i området. Publikationen er et led i et større kvalitetsudviklingsarbejde, der har pågået i Familie & Forebyggelse med det formål at styrke indsatsen over for unge under 18 år i Esbjerg Kommune med rusmiddelproblematikker. Publikationen er udarbejdet af en tværgående arbejdsgruppe under Familie & Forebyggelse, med repræsentanter fra SSP & Forebyggelse, 3D - rusmiddelbehandlingen og Esbjerg Kommunes Ungecenter. Konsulenter i Socialstyrelsen har givet sparring på arbejdet. Familie & Forebyggelse Juli

4 Unge der (mis)bruger rusmidler: Definitioner og forståelser Hvad er misbrug? En social forståelse På Børn & ungeområdet arbejder rusmiddel fagpersoner i tråd med Socialstyrelsens forståelse af misbrug, som lægger vægt på et socialt aspekt. I den sociale forståelse af misbrug er fokus rettet mod, hvordan en ungs forbrug af rusmidler påvirker den unges daglige sociale liv: Har han/hun svært ved at fungere i skolen, på arbejdspladsen eller socialt som følge af sit forbrug af for eksempel hash eller andre rusmidler? Så mener vi, at den unge har et problematisk forbrug af rusmidler og har behov for hjælp. I Esbjerg Kommune lægger vi altså vægt på at skelne mellem det problematiske og det uproblematiske forbrug af rusmidler. Det er imidlertid ikke let for grænsen mellem de to er flydende. Om -og hvornår en ungs forbrug af rusmidler er problematisk, afhænger af en række forhold i den unges liv, eksempelvis den unges forhold til forældre og venner, den unges trivsel i skolen og forskellige hændelser i den unges liv. Det, der udgør et problematisk forbrug for én ung, behøver altså ikke nødvendigvis at gøre det for en anden. Forbrug fører med andre ord ikke altid til et misbrug. Rusmidler i et ungdomsperspektiv De unge har typisk en anden opfattelse af, hvornår et forbrug er skadeligt, end de voksne har. Unge vil sjældent mene, at de selv har et misbrug. Misbrugsbegrebet kan skabe nogle uhensigtsmæssige associationer, som de unge ikke kan genkende sig selv i, og i arbejdet med de unge, der bruger rusmidler, anvender man derfor ikke misbrugsbegrebet, men skelner man derfor i stedet mellem forbrug og problematisk - eller behandlingskrævende forbrug. For de fleste unge udgør rusmidler ikke et problem i sig selv. Tværtimod kan nogle ungdomsfællesskaber i dag indebære, at rusmidler er lig med fest og godt socialt samvær. Hash kan, for nogle unge, være en del af hyggen med vennerne. De unge, som bruger rusmidler i weekenden, kan sagtens opleve, at de uden problemer kan passe en hverdag med skole, fritidsjob og sport. Pelle går på Teknisk Skole, bor hjemme hos sine forældre og har en fritidsinteresse. I hjemmet er der en åben dialog omkring rusmidler, deres virkning og konsekvenserne ved overforbrug. Pelle har en del venner og er til fester i weekenden. I hans omgangskreds er der nogle, som ryger lidt hash og indtager andre rusmidler, hovedsaligt alkohol. Pelle indtager rusmidler hovedsaligt til fester og ved specielle lejligheder, som koncerter eller festivals. Hans brug af rusmidler foregår ved, at han for eksempel ryger en joint for at have det sjovt lige nu og her det vil sige, at rusmiddelbrugen ikke er noget, der skal ske, men noget der kan ske. For andre unge bliver brugen af hash daglig, for eksempel som en del af aftenhyggen med vennerne men i mange tilfælde også alene foran computeren eller med en god film

5 Rusmidler kan også fungere som en adgangsbillet til bestemte sociale fællesskaber det der afgør, om den unge er ude eller inde. Eller de kan være en måde at håndtere de forskellige udfordringer i ungdomslivet på. Unge er forskellige, og det er deres forbrug af rusmidler også. Men uanset de forskellige måder at bruge rusmidler på, handler det om, at det i en eller anden forstand giver mening for den unge. For størstedelen af de unge har forbruget af rusmidler en eksperimenterende karakter, hvor man afprøver grænser og gør erfaringer. De unge oplever ofte kun de positive virkninger af rusmidlerne, og har endnu ikke oplevet, at deres forbrug også kan have negative konsekvenser. Hvornår bliver et forbrug problematisk? Rusmidler kan altså ses som en del af nutidens ungdomskultur. De største risici for at udvikle et mere problematisk eller behandlingskrævende forbrug opstår imidlertid også netop her i ungdomslivet. Om -og hvornår en ungs forbrug begynder at blive problematisk, vil typisk hænge tæt sammen med andre ting, der er på spil i den unges liv, og hvordan den unge mestrer de forskellige svære overgange og udfordringer, som ungdomslivet oftest byder på. Man kan tale om, at udviklingen af et problematisk forbrug af rusmidler er et samspil mellem risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer i den unges liv. Risikofaktorerne er de faktorer, der skubber på en uheldig udvikling af den unges rusmiddelforbrug. De kan spænde over en bred vifte af faktorer såsom en belastet opvækst, konflikter i skolen eller voldsomme begivenheder som tab, sygdom eller forældres skilsmisse. De kan også være relateret til den unges personlighed, eksempelvis i form af stor psykisk skrøbelighed, risikovillighed eller nysgerrighed og vilje til at eksperimentere. Beskyttelsesfaktorerne er de unges ressourcer. De kan på samme måde spænde vidt fra gode voksenrelationer, støtte fra professionelle, psykisk robusthed, succes i skolen og selvtillid og tro på fremtiden. Risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer kan betragtes som vægtskåle, hvor antallet af lodder i hver skål tilsammen vil betyde noget for, om og hvordan den unges forbrug af rusmidler bliver problematisk altså kommer ud af balance. Typiske tegn Når et rusmiddelforbrug overgår fra et eksperimenterende til et mere omfattende eller problematisk forbrug, sker der typisk en række ændringer i den unges liv. Det kan for eksempel være: Den unge bevæger sig fra åbne til lukkede vennenetværk (hvor der er et problematisk forbrug af rusmidler) Festerne strækker sig over længere tid, ofte hele weekender Hvor rusen tidligere var et middel til at opnå andre ting, bliver rusen nu et mål i sig selv Hvor den unge tidligere oplevede sit forbrug som kontrolleret, oplever den unge nu, at forbruget veksler mellem kontrol og kontroltab Den unge begynder at opleve konsekvenser i hverdagen af sit forbrug, det kan for eksempel være svært at passe skolen, holde aftaler, mv

6 I denne proces kommer rusmidlerne til at fylde mere i den unges liv, og de mennesker og sammenhænge, der ikke er en del af rusmiddelforbruget, glider i baggrunden. I skolen får den unge måske mere fravær eller trækker sig tilbage, i fritiden ser den unge kun sine stof-venner og får gradvist sværere og sværere ved at fungere i hverdagen. Jonas går i 9 klasse. Han prøvede omkring sin konfirmation at ryge en joint sammen med en kammerat og hans venner. Jonas kunne godt lide rusen, og efter lidt tid ryger han igen. Langsomt stopper han med sine fritidsaktiviteter og søger sammen med nye bekendtskaber, forbruget af hashen er stigende. De tidligere venner tager mere og mere afstand til ham. At indtage rusmidler bliver til en dagligdags begivenhed, sammen med de nye venner nogle gange ryger han også alene. Han begynder at have svært ved at komme op om morgenen, koncentrere sig og er ofte i konflikt med sine forældre og lærerne i skolen. Jonas bruger efterhånden rusmidler for at kunne holde livet ud, som noget der skal ske I samme periode kan den unge opleve at blive skubbet yderlige ud i risikozonen af eksempelvis de uddannelses- og fritidstilbud, de er tilknyttede. Det sker, fordi mange skoler, ungdomsklubber og andre tilbud har regler, der indebærer, at man bortviser de unge med et stort fravær, og et forbrug af rusmidler. Konsekvensen er, at de unge med risikoadfærd bliver marginaliserede og henvist til fællesskaber med andre unge og voksne med risikoadfærd. Hvad kendetegner unge med rusmiddelproblemer? For langt de fleste unge, som udvikler et problematisk forbrug af rusmidler, vil forbruget være et af flere sociale problemer. Det drejer sig stort set altid om unge, der mistrives i en eller anden forstand, og det er oftest de andre problemer, som tynger mest, og ikke rusmiddelproblemerne. Faktisk vil den unge ofte opfatte rusmidlerne som en løsning på andre problemer eller en måde at tackle problemerne på. Lykke er 16 år og bor alene med sin mor. Lykkes far har i hele Lykkes barndom haft et forbrug af hash. Lykke har skiftet skole 6 gange. Lykkes forældre blev skilt sidste forår. Lykke havde forinden truet sin mor med at flytte hjemmefra, hvis ikke moren forlod Lykkes far. Familien har ikke haft meget overskud til Lykke. Lykkes selvværd er meget lavt, og hun har tit negative tanker om sin egen person. Hun har længe haft problemer i skolen og er pt. sygemeldt på sjette måned. Lykke var 10 år, første gang hun prøvede at ryge hash. Den første oplevelse var ikke specielt god, men efter en uge prøvede hun igen. Denne gange var oplevelsen positiv Lykke oplevede at blive skæv. Som 13-årig begyndte Lykke også at drikke alkohol. Siden har Lykke prøvet mange forskellige slags euforiserende rusmidler. I dag bruger Lykke rusmidler til at dæmpe nedgørende tanker, når hun er vred, trist eller irriteret på sig selv og sin egen person. Der er altså en sammenhæng mellem et problematisk eller behandlingskrævende forbrug og dårlig trivsel generelt. Det kan være problemstillinger som eksempelvis psykiske lidelser, overgreb eller andre mere her-og-nu prægede problemer som fx mobning, ensomhed eller usikkerhed, der en del af den unges situation

7 Det betyder ikke, at alle unge med psykiske og/eller sociale problemer nødvendigvis udvikler et problematisk forbrug. Men det betyder, at man som forælder, fagperson eller anden med kontakt til en udsat ung skal have fokus på, hvordan rusmidler eventuelt spiller en rolle i den unges problemer. Grund til bekymring? Bekymringsbuen som værktøj til afklaring og dialog Når du står i en situation, hvor du mener, at en ung har en bekymrende adfærd og måske har brug for støtte, kan det være en god hjælp for dig at få kortlagt din egen bekymring. Der findes flere nyttige redskaber til dette formål, et af dem Bekymringsbuen. Inspireret af Socialstyrelsen Bekymringsbuen er en slags P-skive, hvor du kan bevæge pilen frem og tilbage i en farveskala, der indikerer graden af din bekymring. Fra den milde bekymring (gul farve) over den tiltagende bekymring (orange farve) til den alvorlige bekymring (rød farve). Skyldes din bekymring for eksempel alene, at Rasmus ryger hash, når han går til fest? Eller har du også bemærket, at han har sværere ved at følge med i skolen? At han har fået andre venner? Eller måske, at han fysisk eller psykisk har taget skade af sit store forbrug? Ved at stille spørgsmål og flytte pilen rundt, kan du få flere nuancer på din bekymring. Du kan også bruge bekymringsbuen til at overveje, hvad der skal til for at hjælpe Rasmus. Hvad kan der for eksempel gøres for, at Rasmus ryger over eller bliver - i det grønne felt? Og hvilke områder, skal du have særligt fokus på for at forhindre pilen i at ryge længere over mod det røde felt? - 7 -

8 Et redskab til faglig dialog Du kan altså bruge bekymringsbuen i din vurdering af en ung. Men du kan også bruge den i forhold til dine kolleger og samarbejdspartnere, for at I i fællesskab kan få sat ord på, hvad jeres bekymring drejer sig om. Fordi der er så mange forskellige forestillinger og holdninger til unge og rusmidler - både på tværs af og inden for forskellige faggrupper - kan det af og til være en udfordring at samarbejde. Nogle vil helt sikkert mene, at hashrygning i sig selv flytter pilen helt op i det røde felt. Mens andre vil placere hashrygning i den grønne kategori. Jo mere du selv og dine kolleger er bevidste om, hvilke holdninger, I hver især har, og hvad I konkret mener, når I lufter en bestemt bekymring, jo nemmere er det at drøfte bekymringen og finde frem til en fælles handlig. Når I bruger bekymringsbuen, vil ligheder og forskelle i jeres faglige vurderinger blive tydelige. Måske vil du også opdage, at din bekymring flytter sig i takt med, at andre samarbejdspartnere byder ind med deres viden, og I sammen får sat flere perspektiver og nuancer på den unge. Det kan i virkeligheden være, at Rasmus problemer er væsentligt større, end du umiddelbart troede - og at han har behov for professionel hjælp? Eller det kan være, at Rasmus faktisk fungerer rigtig godt i hverdagen, har sunde sociale fællesskaber og først og fremmest skal støttes i at udvikle sig her? Hvordan handler du på din bekymring? Når du er bekymret for en ung, er det første skridt, du med fordel kan tage, at drøfte din bekymring med andre. Det gælder ikke mindst den unge selv og den unges forældre. Derudover er det en god ide at inddrage dine kolleger, din ledelse og dit faglige netværk. Er du i tvivl om, hvordan du skal handle på din bekymring, vil det være en god idé at kontakte SSP & Forebyggelse. Du kan læse mere om SSP & Forebyggelse og se kontaktoplysninger bagest i dette hæfte. Du kan også kontakte den lokale områderådgiver, 3D eller Familierådgivningen. Det gælder eksempelvis, hvis du er i tvivl om, hvornår - og måske hvordan - du skal lave en underretning. Hvis der er tale om en unge over 18 år, kan du kontakte Center for Misbrug. Hvorfor holder de unge ikke bare op? Selvom de unge kender risikoen ved at bruge rusmidler, og selv når de mærker, at forbruget begynder at gå ud over deres uddannelse, arbejde eller sociale liv, kan der være et stykke vej til at bede om hjælp. Fordi det giver mening for den unge at bruge rusmidler, kan det virke meningsløst at skulle give slip på dem. Og når rusmidlerne opleves som en løsning på andre problemer, giver det i den unges øjne sjældent mening at holde op. Typisk er det først, når forbruget - eller misbruget - af rusmidler opleves som en større belastning i den unges liv end summen af den unges personlige problemer, at den unge indser, at han eller hun har brug for hjælp til at tackle sine rusmiddelproblemer

9 Som det fremgår at nedenstående figur fra Center for Rusmiddelforskning sker dette skifte oftest først omkring det 18. år, hvor den unges tilværelse træder ind i en ny fase med nye forpligtelser og krav i forhold til uddannelse, job, bolig, parforhold mv. Belastningsoplevelse Rusmidler Personlige problemer Kilde: CRF 17/18 år Tid Mange unge vil tidligst på det tidspunkt være godt rustede til at kunne gøre op med deres rusmiddelforbrug og lægge rusmidlerne på hylderne. For andre unge går det imidlertid ikke så let. Det er derfor vigtigt at forebygge, at den unges rusmiddelforbrug udvikler sig i en negativ retning. Og det er vigtigt, at man som forælder, fagperson mv. er klædt på til at spotte en ung med problemer og i rette tid sætte ind med hjælp

10 Behov for fælles fodslag? Rusmiddelpolitikker på skoler og institutioner Hvis du er ansat på en skole, i en ungdomsklub, i et fritidstilbud eller på en døgninstitution for unge, har du sandsynligvis jævnligt oplevet situationer, hvor de unges forbrug af rusmidler har været på dagsordenen. På Esbjerg Kommunes skoler og institutioner har man en klar nul-tolerancepolitik i forhold til brug af rusmidler, mens de unge er i skole/på institutionen. Det er imidlertid ikke alle steder, som har formuleret en fælles holdning til, hvordan stedet i et bredere perspektiv forholder sig til de unges forbrug af rusmidler. Det er heller ikke alle, som har klare retningslinjer for, hvordan den enkelte fagperson skal reagere, hvis de er i kontakt med en ung, som har et problematisk forbrug af rusmidler. Eller hvordan institutionen bedst muligt støtter og hjælper den unge. Med henblik på forebyggelse og støtte til de unge, der kan opstå en bekymring omkring, anbefaler Esbjerg Kommune, at alle uddannelsessteder og institutioner, som arbejder med unge, formulerer en rusmiddelpolitik og en handleguide. En rusmiddelpolitik kan bl.a. bidrage til at: Alle medarbejdere og ledere får fælles fodslag over for unge, der bruger eller misbruger rusmidler. Det skaber tryghed. I får drøftet og afklaret jeres værdier og holdninger. Hver fagperson får klare handlingsanvisninger. Det minimerer usikkerhed og tvivl. Institutionen får alternative handlemuligheder. Måske er det ikke løsningen at smide den unge ud af skolen eller fritidsklubben? Måske kan I i stedet sætte ind med støtte og eventuelt behandling, som kan fastholde den unge i sin uddannelse eller sit fritidstilbud? Det er naturligvis op til den enkelte institution selv at afgøre, hvad rusmiddelpolitikken skal indeholde, og hvordan den skal forberedes og implementeres. Men nogle relevante elementer, som man med fordel kan overveje og inddrage, er disse: Hvad er jeres holdning til rusmidler og til, hvornår der er tale om et eksperimenterende forbrug, et problematisk forbrug eller et behandlingskrævende forbrug? Betyder det noget, hvilke rusmidler, der er tale om? Er der eksempelvis forskel på, hvordan I håndterer alkohol, hash, kokain og andre euforiserende rusmidler? Hvad er jeres retningslinjer for brug af rusmidler? Udløser rusmiddelbrug konsekvenser fra jeres side og i givet hvilke? Hvordan arbejder I med forebyggelse? Hvilket beredskab har I? Hvordan vil I støtte den unge i forbindelse med eventuelle rusmiddelproblematikker? Hvordan samarbejder i med forældre og andre aktører? Hvordan vil I sørge for, at jeres rusmiddelpolitik bliver implementeret og kommer til at fungere som et aktivt redskab i jeres hverdag? Hvem vil I bruge/kontakte, hvis I ikke selv kan håndtere situationen?

11 Hvis I har brug for hjælp til at komme i gang med at udarbejde en Rusmiddelpolitik, er der hjælp at hente hos SSP & Forebyggelse. Du kan læse mere om SSP & Forebyggelse og se kontaktoplysninger bagest i dette hæfte. Forebyggelse og behandling af unge der (mis)bruger rusmidler Hvad kendetegner god forebyggelse, støtte og behandling, når det gælder unge med rusmiddelproblemer? Det er der desværre ikke nogen entydig opskrift på. De unge og deres udfordringer er forskellige, og derfor vil den ideelle indsats også være forskellig fra ung til ung og fra situation til situation. Med afsæt i ovenstående forståelsesramme og i lovgivningen og den anerkendte forskning på området præsenterer vi imidlertid i dette kapitel nogle overordnede principper og retningslinjer for indsatsen i Esbjerg Kommune. Den gode forebyggelse Fordi de unge sjældent selv ser deres rusmiddelforbrug som et problem, vil de ofte være tilbageholdende med at opsøge hjælp. Hvis de gør det, vil det typisk først være, når de er begyndt at opleve negative effekter af rusmiddelforbruget og erkender, at de har et problem. Det er derfor ekstra vigtigt at sætte ind for at forebygge, at det uproblematiske forbrug bliver til et skadeligt problematisk forbrug. Men hvordan gør vi det? Et problematisk rusmiddelbrug hos børn og unge er et symptom på, at der er noget andet i deres liv, som ikke fungerer de trives ikke. Det kan være derhjemme, i skolen eller i fritiden og for manges vedkommende på flere af disse arenaer samtidig. Derfor er en vigtig del af forebyggelsen, at de voksne (både professionelle og privat det vil sige venners og veninders forældre) omkring børn og unge er opmærksomme på tegn og signaler på, at børn og unge ikke trives. Det kan for eksempel være børn og unge, der holder sig meget for sig selv, eller bliver holdt uden for af de andre lever i hjem, hvor de enten kortvarigt eller over en længere periode - ikke får den fornødne støtte fylder meget klæber til voksne eller tager afstand fra voksne forsømmer skolen Listen er meget langt fra at være udtømmende, det er blot nogle få eksempler på, hvad voksne omkring børn og unge skal holde øje med. Det er også en god idé at lade børn og unge vide, at hvis de lægger mærke til, at nogen går og har det skidt, er det vigtigt, at de får fortalt om det til en voksen. De unge vil netop ofte være de første, som fornemmer eller direkte får at vide at nogen har det skidt, og så er det vigtigt, at de ved, at de skal give denne viden videre til en voksen, der kan handle på bekymringen. Når man som voksen får mistanke om, at et barn eller en unge ikke trives, er det vigtigt at forsøge at tale med barnet/den unge. Det er ikke sikkert, at han eller hun har lyst til at tale men man har som voksen ansvaret for at få fortalt, at man har lagt mærke til, at han eller hun virker trist/ked af det/utilpas. Det er vigtigt, at barnet/den

12 unge véd, at der er i hvert fald én, som har lagt mærke til hans/hendes manglende trivsel. Og selv om han eller hun ikke har lyst til at tale her og nu, kan det være, at det at blive set betyder, at de vender tilbage, når de er klar til at tale. Hvis man er i tvivl, om man har ret i sin antagelse om, at et barn eller en ung mistrives, er det altid bedre at fortælle barnet/den unge, hvad man ser, og hvorfor det får én til at tænke, at han eller hun måske ikke har det så godt, end at vælge at holde sin mund af frygt for at tage fejl. Det værste, der kan ske er, at et barn/en ung oplever at blive lagt mærke til også selv om der måske ikke var grund til at være bekymret. Forebyggelse i Esbjerg Kommune: SSP & Forebyggelse I Esbjerg Kommune er den forebyggende indsats i forhold til unge og rusmidler forankret i SSP & Forebyggelse. SSP & Forebyggelse arbejder altid med udgangspunkt i børn og unges trivsel. Et (mis)brug af rusmidler er et udtryk for -eller symptom på manglende trivsel, som kan have mange årsager. SSP & Forebyggelse yder råd og vejledning til både unge og deres forældre om (mis)brug af rusmidler. Vejledningen kan være anonym. I forbindelse med en vejledning vil medarbejderen hos SSP & Forebyggelse forsøge at afdække (mis)brugets omfang og barnets/den unges egen forståelse af sin situation. Hvis barnet/den unge er motiveret for en forandring, og hvis (mis)bruget vurderes at være behandlingskrævende, vil medarbejderen hos SSP & Forebyggelse hjælpe med at få barnet/den unge videre til et relevant behandlingstilbud. Er barnet/den unge ikke motiveret for en behandling her og nu, kan den unge eventuelt indgå i et korterevarende, motiverende samtaleforløb med en medarbejder fra SSP & Forebyggelse, hvis barnet/den unge ønsker det. Medarbejderne hos SSP & Forebyggelse står desuden til rådighed for sparring med fagpersoner og andre om for eksempel håndtering af mistanke om rusmiddelbrug, anvisning af handlemuligheder og generelle råd og vejledning om rusmiddelproblematikker. Desuden har SSP & Forebyggelse et tilbud om generelle, forebyggende gæstelærerbesøg på relevante klassetrin i kommunens skoler samt afholdelse af forældrenetværksarrangementer. Hvad enten man er fag- eller privatperson, der har mistanke om mistrivsel hos et barn eller en ung, er man altid velkommen til at kontakte SSP & Forebyggelse for råd og vejledning. SSP & Forebyggelse har ansat seks lokale SSP-konsulenter, som hver dækker en eller flere skoler i forskellige geografiske områder. Desuden er der ansat to forebyggelseskonsulenter, som varetager den generelle, forebyggende indsats i forhold til kriminalitet og rusmidler blandt børn og unge under 18 år, blandt andet via tilbud om oplysning og undervisning på relevante klassetrin i kommunens skoler samt forældrenetværksarrangementer

13 Den gode behandling Forbrug og problematisk forbrug af rusmidler ser, som det fremgår ovenfor, væsentligt anderledes ud i et ungdomsperspektiv end i et voksenperspektiv. Det betyder også, at traditionelle behandlingstilbud til voksne, sjældent vil være den rigtige løsning for en ung, som har udviklet et problematisk og behandlingskrævende forbrug. Samtidig skal man være meget varsom med at iværksætte særskilte specialforanstaltninger over for unge rusmiddelbrugere, da man på den måde risikerer at stigmatisere og udstøde den unge mere end højst nødvendigt. På den anden side kan det dog være svært for traditionelle tilbud til udsatte unge at magte unge med et problematisk eller behandlingskrævende forbrug. Det er nemlig langtfra alle, der har den nødvendige viden og de nødvendige redskaber til at hjælpe. I Esbjerg Kommune lægger vi derfor vægt på, at et behandlingstilbud skal kombinere et særligt ungdomsperspektiv, hvor hele den unges sociale situation er i fokus, og hvor den unges familie og netværk også inddrages, med specifikke kompetencer inden for misbrugsbehandling. Vi lægger vægt på at: Arbejde helhedsorienteret. Vi tænker hele den unges situation og alle den unges problemer ind i den støtte, som den unge får tilbudt - fremfor at fokusere snævert på rusmiddelproblemerne. Skole, uddannelse, arbejde og fritidsliv er nogle af de elementer, vi lægger særlig vægt på. Vi tror ikke på, at unge ikke har et arbejde, fordi de har et problematisk forbrug af rusmidler. I stedet er det ofte omvendt: De unge udvikler et problematisk forbrug af rusmidler, fordi de ikke har et job eller en uddannelse og føler sig udstødt fra de systemer, hvor de kan få det. Samarbejde på tværs af faggrupper og systemer. Det er vigtigt for at sikre sammenhæng i indsatsen for den unge og sikre, at den unge ikke efterlades i et tomrum. Sætte hurtigt ind så behandlingen igangsættes, når den unge er motiveret for hjælp. Etablere en god og tillidsfuld relation mellem rusmiddelbehandleren og den unge som en afgørende forudsætning for succes med behandlingen. Give den unge indsigt i rusmidlernes virkninger og konsekvenser på kort og lang sigt Inddrage den unges eget perspektiv så meget som muligt gennem hele forløbet. Både for at klarlægge, hvilken hjælp den unge har brug for, og fordi ejerskabet for den unges liv og livsførelse skal tilbage til den unge og familien. Motivere og støtte den unges ønske om ophør eller reduktion af rusmiddelforbruget. Og, i samarbejde med den unge, at få kortlagt de ambivalenser han/hun har i forhold til forandringen. Tilrettelægge indsatsen individuelt så den retter sig mod den unges behov og den unges ressourcer. Indsatsen skal altid baseres på en grundig udredning af den unges rusmiddelproblematik og rusmiddelhistorik. Der skal i samarbejde

14 med den unge udarbejdes en behandlingsplan, og der skal løbende følges op på behandlingen, således at mål og retning tilpasses virkeligheden. Udpege en gennemgående tovholder, så der altid er én ankerperson den unge og dennes familie skal forholde sig til. I forlængelse heraf er det rækkefølgen og sammenhængen i processen og kontakten til den unge ligeledes vigtig: Kontakt, tillid, erkendelse, motivation og endelig ændret adfærd. Behandling i Esbjerg Kommune: 3D I Esbjerg Kommune er behandlingen af unge under 18 år med rusmiddelproblematikker forankret hos 3D under Ungecentret i Familie & Forebyggelse. 3D består af fire ungekonsulenter med stor viden og erfaring inden for området unge og rusmidler. Hos 3D får den unge i første omgang tilbudt op til 5 anonyme samtaler, hvor den unges situation og rusmiddelproblematikker i første omgang kortlægges. Hvis det vurderes, at den unge har behov for et egentligt behandlingsforløb, vil der efterfølgende ske en visitation via Familierådgivningen. På et formøde mellem den unge, forældrene og forskellige relevante fagpersoner aftales de nærmere rammer for forløbet, og der udarbejdes en behandlingsplan. Formålet med behandlingen hos 3D er enten ophør eller reduktion af den unges rusmiddelforbrug. Selve behandlingen tilrettelægges individuelt, men forløbet indeholder oftest nedenstående elementer: Rusmiddeledukation - Undervisning i rusmidlernes effekter og konsekvenser - Den unges egne erfaringer omkring, og forventninger til, rusmidlerne Egenfortælling - Den unges fortælling om hvem han/hun er. - Den unges handlinger, værdier, færdigheder, ressourcer og identitetskonklusioner - Drømme og ønsker for fremtiden Netværk - Kortlægning af netværket. - Familie - Venner og bekendte, både nuværende og tidligere - Andre betydningsfulde personer, nuværende og tidligere Trivsel - Tillid, tryghed og sociale samspilsrelationer Motivation - Den unges motivation til behandlingen - Motiverende samtaler Forandringsparathed og forandring - Fordele og ulemper ved forandring - Forberedelse til forandring - Handling Tilbagefaldsforebyggelse - Identifikation af højrisikosituationer - Handlemuligheder ved højrisikosituationer og fristelser Relationsopbygning - Opbygning af gensidig tillidsfuld relation imellem ung og behandler

15 Samtidig med behandlingen til den unge får den unges forældre og andre pårørende mulighed for at deltage i et forældregruppeforløb i 3D. Her undervises de pårørende i en række relevante forhold vedrørende unge og rusmidler, og får samtidig mulighed for at dele deres oplevelser og erfaringer med hinanden. Som ung, forælder eller fagperson er du altid velkommen til at kontakte 3D, hvis du er i tvivl, eller har spørgsmål i relation til unge og rusmidler. Unge over 18 år med rusmiddelproblemer? I Esbjerg Kommune er det Center for Misbrug under Social & Tilbud, der har ansvaret for behandlingen til unge over 18 år med rusmiddelproblematikker. Center for Misbrug har en række forskellige tilbud, herunder: Rådgivning Medicinsk behandling Dag- og døgnbehandlingstilbud Ambulante samtaleforløb I det daglige samarbejder 3D og Center for Misbrug om at sikre gode overgange for de unge, som i løbet af et behandlingsforløb fylder 18 år og har behov for et fortsat indsats i voksensystemet

16 Fakta om unge og rusmidler Hvor mange har eksperimenteret med rusmidler? Der findes ingen samlede danske opgørelser af omfanget af unges forbrug eller misbrug af rusmidler. Det skydes blandt andet uenighed om definitioner og afgrænsninger. Fra blandt andre Sundhedsstyrelsens løbende undersøgelser ved vi dog at: Knap 40 pct. af danske unge mellem 16 og 20 år har prøvet at ryge hash. Knap 10 pct. har et aktuelt brug af hash. Lidt over 10 pct. har prøvet et andet illegalt rusmiddel end hash. 1 Blandt de helt unge årige er det ca. hver femte, som har prøvet at ryge hash. Det er kun få af de helt unge som har eksperimenteret med andre illegale stoffer. 2 Der er en stærk sammenhæng mellem et højt alkoholforbrug og forbrug af hash og andre euforiserende stoffer. 63 % af de unge, der binge-drikker hver weekend (mere end 5 genstande pr. gang inden for de sidste 30 dage), har også prøvet at ryge hash. Til sammenligning har 20 % af de unge, der ikke har drukket mere end 5 genstande pr. gang, prøvet hash. Generelt har flere drenge end piger eksperimenteret med illegale stoffer. For visse typer af stoffer er mønstret dog omvendt. Der er regionale forskelle men de er ikke markante. Generelt vurderes det, at unge i Esbjerg Kommune ligner unge i resten af landet, når det kommer til rusmidler. Eksempelvis viser SSP s seneste ungeprofilanalyse for Esbjerg Kommune, at det i 2014, blandt årige var 15,2%, som havde prøvet at ryge hash 3 mod 18,1% på landsplan Hvor mange unge har et behandlingskrævende forbrug af rusmidler? Center for Rusmiddelforskning har i 2012 undersøgt omfanget af unge, der har et så problematisk forbrug af rusmidler, at det er behandlingskrævende. Undersøgelsen viser, at: Mellem og danske unge mellem 15 og 24 år har et behandlingskrævende forbrug af enten alkohol, hash eller andre illegale stoffer. Heraf har knap halvdelen et behandlingskrævende forbrug af hash eller andre illegale stoffer. Blandt de helt unge op til 17 år estimeres det, at mellem og unge på landsplan har et behandlingskrævende forbrug af illegale stoffer. De unge, som har en særlig høj risiko for at udvikle et problematisk forbrug af enten alkohol eller illegale stoffer, er ifølge rapporten etnisk danske mænd eller kvinder som er uden for uddannelsessystemet eller/og kommer fra brudte familier. 1 Sundhedsstyrelsens hjemmeside med informationer og statistik om unge og rusmidler 2 Sundhedsstyrelsen: Narkotikasituationen i Danmark Med mindre andet er angivet, er tallene her i afsnittet hentet fra denne rapport. 3 SSP & Forebyggelse, Esbjerg Kommune: Ungeprofilanalyse

17 Det er langtfra alle unge med et behandlingskrævende forbrug, som opsøger behandling. Omkring halvdelen af de unge mellem 15 og 18 år med et behandlingskrævende forbrug af illegale stoffer har overvejet at søge hjælp, mens kun en fjerdedel faktisk har søgt behandling. Hvad siger loven om unge, der (mis)bruger rusmidler? Hvis en ung under 18 år har et problematiske forbrug af rusmidler, der medfører alvorlige sociale og adfærdsmæssige problemer for den unge, skal kommunen sørge for et behandlingstilbud senest 14 dage efter den unges eller forældrenes henvendelse, jf. Servicelovens kap. 18, 101. De adfærdsmæssige problemer skal have en karakter, som gør, at den unge ikke kan fungere i sin hverdag i familien, uddannelsen og på arbejdet. Det er et krav, at både den unge og den unges forældre giver samtykke til behandlingen. Den sociale behandlingsgaranti træder i kraft for unge, hvor forbruget af rusmidler har udviklet sig på en måde, så den unge har svært ved at modtage den almindelige støtte efter reglerne i Servicelovens Kapitel 11, før der er sat en behandling i gang i forhold til rusmidlerne. Hvilken indsats, der iværksættes, afhænger af den konkrete sag og den unges problemstillinger. Kommunen kan vælge at tilbyde behandling på et kommunalt behandlingssted eller et behandlingssted uden for kommunen, for eksempel en privat institution. Inden der kan iværksættes en indsats, skal familierådgiveren udarbejde en børnefaglig undersøgelse efter Servicelovens 50 og i samarbejde med den unge og familien udarbejde en handleplan. Handleplanen skal altid have fokus på den unges problemer som helhed og ikke kun rusmiddelproblemerne. Der vil typisk skulle iværksættes andre foranstaltninger samtidig med behandlingen for rusmiddelforbruget 4. Værd at vide: Skærpet underretningspligt for fagpersoner Det er vigtigt at være opmærksom på, at man som offentligt ansat fagperson har skærpet underretningspligt, hvis man er bekymret for en ung med et problematisk forbrug af rusmidler og ikke har mulighed for at løse den unges vanskeligheder inden for sit eget system. Du kan læse mere om den skærpede underretningspligt og finde ud af, hvordan du underretter på Esbjerg Kommunes hjemmeside: 4 Man kan læse mere om regler og retningslinjer for rusmiddelbehandling til unge under 18 år i Bekendtgørelse om garanti for social behandling for stofmisbrug til unge under 18 år i særlige tilfælde

18 Brug for mere viden om unge der (mis)bruger rusmidler? Nyttige links Nedenfor præsenteres en række links til forskningsinstitutioner, videnscentre, publikationer mv., som du kan benytte, hvis du gerne vil vide mere om unge og rusmidler. Socialstyrelsen På Socialstyrelsens hjemmeside kan du finde links til en række relevante publikationer og artikler om unge og rusmidler. Hele vejen rundt Socialstyrelsen har fx produceret pjecen Hele Vejen Rundt, som rummer viden og redskaber til, hvordan man kan gribe det an, når man stor over for en ung med rusmiddelproblemer. Hæftet henvender sig først og fremmest til dig, der som fagperson omgiver de unge i hverdagen, for eksempel på skole og uddannelse. Eller dig, som arbejder med støtte til unge, eksempelvis som sagsbehandler, unge-konsulent, UU-vejleder eller kontaktperson. Du kan downloade pjecen gratis her: Netstof.dk Hjemmesiden henvender sig direkte til unge mellem år. Her findes viden om rusmidler, og som supplement til kommunens fysiske rådgivning kan man få anonym rådgivning via chat og brevkasser. Hjemmesiden er udviklet med midler fra Socialstyrelsen og opdateres løbende med på viden og erfaringer fra behandlere og rusmiddelkonsulenter fra hele landet. Vidensportal - Børn og Unge På Socialstyrelsens Vidensportal om udsatte børn og unge kan du finde aktuel viden om, hvilke indsatser der virker i arbejdet med udsatte børn og unge. Du kan bl.a. finde en særlig temaside om Unges Misbrug, hvor du kan læse om forskellige kommuners erfaring med forebyggelse og behandling og få viden fra forskning på området. Center for Rusmiddelforskning Center for Rusmiddelforskning på Århus Universitet er den førende forsknings- og vidensinstitution i Danmark på rusmiddelområdet. På Centrets hjemmeside kan du finde en række rapporter, artikler mv. med fakta, ny viden og forskellige vinkler på rusmiddelproblematikken. Dialog om tidlig indsats Servicestyrelsen (nu Socialstyrelsen) har udgivet en publikation om det tværfaglige samarbejde og de regler, pligter og muligheder, man som fagperson skal være opmærksom på i den forbindelse. Den hedder Dialog om tidlig indsats udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt og kan findes her: For dig der arbejder på en døgninstitution en håndbog På baggrund af et 2-årigt udviklingsprojekt om døgnanbringelser og rusmidler er der i 2008 udarbejdet publikationen Døgnanbragte unge og rusmidler håndbog for døgnmedarbejdere, som bl.a. rummer en række metoder og redskaber til at håndtere de anbragtes unges eksperimenterende eller skadelige forbrug af rusmidler. Publikationen kan hentes her:

19 Kontaktinformationer SSP & Forebyggelse Hovedkontor & sekretariat: Torvegade Esbjerg Telefon: Leder: Steen Bach 3D Rusmiddelbehandling for unge under 18 Ungehuset Willemoesgade 61, 1.th 6700 Esbjerg Ungekonsulent Jørgen Svendsen Telefon: Leder: Stig Nielsen Familierådgivningen Mail: Telefon - Forvisitationen: Myndighedschef: Mette Kierkgaard Center for Misbrug misbrugsbehandling til unge og voksne over 18 år Bakkevej Esbjerg Telefon: Centerleder: Rikke Rødekilde centerformisbrug@esbjergkommune.dk