GANG i Struer. Sådan får vi gang i Struer. På udkig efter den rette arbejdsplads. Bliv klædt på til jobjagt. en hilsen fra Jobcenter Struer

Transkript

1 GANG i Struer Sådan får vi gang i Struer På udkig efter den rette arbejdsplads Bliv klædt på til jobjagt Dansk kan man lære på jobbet Fleksjob giver nye muligheder efter ulykke Iværksætterdrøm bliver virkelighed Mentornetværk holder gejsten oppe Praktik giver appetit på mere en hilsen fra Jobcenter Struer

2 Alice Brink KOLOFON GANG I Struer er udgivet i eksemplarer af Jobcenter Struer. Ansvarshavende redaktør: Jobcenterchef Alice Brink Journalistik: godtext.dk v. Alice Rosenkvist Knudsen og Jan Kaare Opsætning og layout: JEPSEN - grafisk design Tryk: Berlingske Avistryk Struer Forsidebillede: Aurelia Simon og Martin Munkebo, henholdsvis medarbejder og direktør i Martin Munkebo A/S. GANG i Struer er finansieret af LBR og Arbejdsmarkedsudvalget i Struer. Jobcentret I alle landets kommuner ligger der et jobcenter. Jobcentrenes vigtigste opgave er at hjælpe ledige i job og hjælpe virksomheder med at finde nye medarbejdere. Jobcentrene tilbyder den samme service, som AF og kommunerne tidligere har tilbudt hver for sig. I jobcentrene kan man f.eks. til- og afmelde sig som ledig, blive indkaldt til samtaler om formidling af job og kontaktforløb samt få lavet en jobplan. Virksomheder kan få hjælp til at rekruttere nye medarbejdere. Vil du vide mere om dit jobcenter: Kære læser Avisen, som du sidder med i hånden, er en tidlig sommerhilsen fra Jobcenter Struer. Med den vil vi gerne indvi dig i, hvad man bl.a. arbejder med i et Jobcenter. Over borgere hvert år Hvert år kommer mere end borgere fra Struer Kommune i kontakt med os. Årsagerne til, at borgere henvender sig til os, er forskellige, men typisk er anledningen sygdom, arbejdsløshed, nedsat arbejdsevne eller andre forhold, som har betydning for arbejdslivet. Vores opgave består i at hjælpe disse borgere ud på arbejdsmarkedet - nogle gange skal der kun lidt råd og vejledning til, andre gange benytter vi nogle af de redskaber, som vores lovgivning giver os mulighed for. Oftest lykkes det at hjælpe sygemeldte tilbage i job, at finde den rette praktik til en person uden arbejdsmarkedserfaring, eller at hjælpe en ledig, så kvalifikationerne udvikles og chancerne på arbejdsmarkedet forbedres. Selvom om mulighederne er mange og vi vender alle sten i lovgivningen, kan vi dog komme ud for, at vi mangler den helt rigtige mulighed for at hjælpe en borger eller virksomhed i en særlig situation. Det sker heldigvis ikke så tit for det er altid trist, hvis borgeren ikke ser sig imødekommet af lovgivningens muligheder. Godt 40 medarbejdere arbejder i Jobcenter Struer, nogen er kendte ansigter, fordi de samarbejder meget med virksomhederne, og færdes en del uden for huset, andre er sagsbehandlere og har samtaler med de borgere, som af den ene eller anden grund har behov for hjælp fra Jobcentret. Dertil kommer det administrative personale, som sikrer at huset fungerer. Kendetegnende for alle, der arbejder her, er et stort hjerte og en faglig stolthed. Det lyder måske lidt poppet, men medarbejdere på et jobcenter, har som regel deres job, fordi de gerne vil hjælpe mennesker. Derfor kan man roligt regne med dem som medspillere - borgerne, virksomhederne og jobcentret er altså på samme hold, når det gælde om at skabe god udvikling på arbejdsmarkedet. Samarbejde er afgørende Afgørende for Jobcentrets arbejde er det gode samarbejde med virksomhederne. Uden dette samarbejde ville mange borgere stå i en særdeles vanskelig situation. I Struer Kommune er der ca virksomheder - det er mange, og selvom de fleste er det man kalder små virksomheder, så vidner det store antal om, at der er forretningsdrift og initiativ i vores lokalområde. Mange af disse virksomheder har Jobcenter Struer allerede et godt og værdifuldt samarbejde med, men der er også mange, vi først skal til at lære at kende. Det tager vi i den kommende tid fat på ved at indlede en kampagne, hvor vi vil opsøge en del af kommunens virksomheder for at undersøge, hvordan vi kan etablere et samarbejde, hvordan vi bedst formidler job, og hvordan vi i fællesskab kan skabe et rummeligt arbejdsmarked. Her vil en drøftelse med virksomheden om det fremtidige kompetencebehov også være vigtig så vi kan arbejde mest mulig målrettet på at opkvalificere ledige. I denne avis kan du læse eksempler på nogle af de muligheder, vi har for at hjælpe de forskellige grupper borgere, som kommer omkring jobcentret. Som du vil se, når du læser de enkelte historier, så sker rigtigt mange ting i tæt samarbejde med en virksomhed. Jeg håber, at du med fornøjelse vil læse vores avis og lade dig føre rundt om nogle af vores arbejdsområder. Alice Brink, Jobcenterchef Praktik giver appetit på mere Jobcenter Struer har hjulpet Bianca Laursen i gang med virksomhedspraktik i den kommunale hjemmepleje. Nu er hun klar til at uddanne sig til social- og sundhedshjælper, så hun kan hjælpe andre. Bianca Laursen, 31 år, er glad for sin praktik i hjemmeplejen i Struer. Men for at komme så langt, havde hun god brug for sin kontakt på jobcentret: Jeg har haft nogle depressioner, og der har været nogle ting i mit liv, der har gjort, at jeg indtil nu ikke er kommet i gang med job og uddannelse. Jobcentret hjalp mig med at komme videre, og nu har jeg planer om at søge ind på social- og sundhedshjælperuddannelsen til september. Bianca Laursen føler glæde og motivation ved at hjælpe borgere, der har brug for en ekstra hånd i hverdagen: Det, jeg godt kan lide ved arbejdet som praktikant i hjemmeplejen, er at det giver mulighed for at hjælpe folk med det, de ikke selv kan. Det giver en god fornemmelse at vide, at borgerne har fået den hjælp, de har behov for. Når det lykkes, føler jeg mig tilfreds, når arbejdsdagen er slut. Klar til uddannelse At gå i gang med en uddannelse efter lang tid uden for arbejdsmarkedet er et stort skridt, men Bianca Laursen føler sig sikker i sit valg: Praktikforløbet giver mig mulighed for at afprøve nogle ting. Jeg får virkeligt fingrene ned i arbejdet. Det er med til at gøre mig mere sikker på, at det er det, jeg vil. Jeg ved, hvad jeg Alle slags arbejde gerne på et lager eller en fabrik. Det meste var rigtig godt. Vi fik snakket om en masse, der handler om at få et arbejde. Jeg er blevet en hel del klogere med hensyn til at skrive ansøgning og komme til jobsamtale. Ole Tang Sørensen, deltager i jobsøgningskursus går ind til, når jeg starter på skole. Samtidig er jeg tryg ved at følges med en erfaren kollega, som kan hjælpe mig, hvis det brænder på. Og det er også en velkommen forandring at have kolleger, man kan vende tingene med, samtidig med at de giver hende plads til at lære at klare mange opgaver på egen hånd: Jeg synes, det er rart, at mine kolleger giver mig lov til at gøre en masse ting selv, så jeg lærer af det. Jeg ved, hvad jobbet indebærer, hvor udfordringerne ligger. Det giver mig en sikkerhed i min beslutning og en god ballast fremover. Rummelig hjemmepleje Bianca Laursens chef i hjemmeplejen fortæller, at motivationen for at tilbyde praktik i hjemmeplejen har været at hjælpe hende i gang: Vi vil gerne være en del af et rummeligt arbejdsmarked, og vi vil gerne hjælpe Bianca i gang. Det er to gode grunde til at tilbyde hende en praktikplads, siger Susanne Pedersen. Bianca Laursen, siddende, og Susanne Pedersen med dagens vagtskema. Job som arbejdsleder inden for kørsel og distribution. Det er rigtig godt at komme på kursus og møde andre ledige. Jeg fik styr på, hvordan andre oplever at søge job. Det kan jeg bruge, når jeg igen kommer i arbejde. Lars Halkjær, deltager i jobsøgningskursus Haves: Et godt job, som jeg har fået gennem Job & Kompetencer. Jeg troede ikke, sådan et kursus var noget for mig, men det var lige, hvad jeg havde brug for. Nu ved jeg, hvordan mit CV og min ansøgning skal se ud. Inger Munch, deltager i jobsøgningskursus 3

3 Virksomhedspraktik giver mod på nye udfordringer Bliv klædt på til jobjagt Solid viden og brugbar nærkontakt er passende slagord for Struers nyeste kursussted Depressioner satte en stopper for Christian Laumann Jespersens uddannelsesplaner. Efter seks år med medicin har han fået mod på at komme ud på arbejdsmarkedet, og snart i gang med en uddannelse som mediegrafiker. For seks år siden var Christian Laumann Jespersen i gang med et grundforløb i elektronik og kommunikation på Teknisk Skole i Struer, da han blev syg med en depression, der tvang ham til at droppe uddannelsen. Det har været seks hårde år, hvor han ikke har haft overskud til uddannelse eller arbejde, men nu har han fået det bedre. Han er startet i virksomhedspraktik i BusinessPark Struer, hvor han fungerer som pedelmedhjælper: Arbejdet er meget varieret det er helt perfekt for mig. Jeg havde ikke forudset, at det ville fungere så godt, men nu er jeg glad for at have fået chancen her. Mod på uddannelse Nu hvor han er kommet godt i gang, har Christian Laumann Jespersen fået mod på flere udfordringer. Og næste skridt skal være en uddannelse: Jeg vil gerne i gang med at uddanne mig, for eksempel inden for grafisk design, det synes jeg, er rigtig spændende. Det kan være, jeg skal flytte for at finde den rigtige uddannelse, men det er ok det bliver sjovt at komme i gang. Foreløbig regner han med at fortsætte sin virksomhedspraktik hos BusinessPark Struer frem til sommerferien og så starte på skole bagefter. Det bliver fedt at komme i gang med noget, jeg interesserer mig for. Jeg kan godt lide den skabende proces hele vejen fra det blanke Holger Prip: Det er naturligt for BusinessPark Struer at være et virksomhedscenter. Et praktikforløb hos BusinessPark Struer har hjulpet Christian Laumann Jespersen med at få øje på sine egne evner og muligheder. papir, over idéen, til detaljerne gøres helt perfekte på computer. Blik for nye muligheder Og virksomhedspraktikken giver Christian Laumann Jespersen en uventet mulighed for at afprøve sine evner inden for det grafiske: Arbejdet er meget varieret det er helt perfekt for mig. Jeg havde ikke forudset, det ville fungere så godt, men nu er jeg glad for at have fået chancen her. Lars fra Kommuniklame, en af virksomhederne her i BusinessPark Struer, har givet mig et par opgaver, så jeg kan få en fornemmelse for, hvordan det er at arbejde som grafisk designer. BusinessPark Struer er virksomhedscenter BusinessPark Struer har meldt sig til at være et af Jobcenter Struers virksomhedscentre. Det ligger i naturlig forlængelse af vores ønske om at skabe vækst og beskæftigelse. BusinessPark Struer er et oplagt sted, når det gælder om at skabe et rummeligt arbejdsmarked, fordi vi har 40 virksomheder med mange forskellige arbejdsfelter, og fordi Det er en rigtig god chance og er med til at give mig et klarere billede af, hvad jeg kaster mig ud i. Det var jobcentret, der skabte kontakten til BusinessPark Struer, og det er Christian Laumann Jespersen i dag godt tilfreds med: Jobcentret så, at jeg havde fået det bedre og var begyndt at se friskere ud. Så jobkonsulenten tilbød mig at komme i virksomhedspraktik. Jeg kom herop på BusinessPark Struer, og det er fuldstændigt fantastisk lige det, jeg havde brug for! der er gode muligheder for at prøve kræfter med forskellige områder af arbejdsmarkedet, siger Holger Prip, der er direktør i BusinessPark Struer. BusinessPark Struer samarbejder ligesom de andre virksomhedscentre med Jobcenter Struer om at tilbyde borgere praktik. Tilbuddet er især rettet mod ledige, der er et stykke fra arbejdsmarkedet og for eksempel har været ledige i længere tid. Fra venstre Linda Marie Hancock, Per Sørensen og Dyveke Brixen med nogle af Job & Kompetences mange tilbud. Vi vil gerne hjælpe folk med at finde et arbejde. Så kort kan det siges, hvis Linda Marie Hancock og Per Sørensen skal fortælle, hvad de foretager sig. De to er jobkonsulenter og igangsættere på Job & Kompetencer, som er Jobcenter Struers nye tiltag i Jernbanegade 7. Det er en fantastisk beliggenhed, siger Linda Marie Hancock. Tæt på jernbanestationen og busforbindelser og i de lokaler, hvor Struer Erhvervsskole og VUC tidligere holdt til. Så vi kan ikke ønske os det bedre. Job & Kompetencer - navnet siger det næsten - skal hjælpe ledige til at komme i arbejde. Det kan dreje sig om korte kursusforløb, hvor ansøgninger og cv får et eftersyn, så deltagerne kan præsentere sig bedst muligt, når de søger arbejde, om andre former for undervisning, om møder mellem arbejdstagere og arbejdsgivere. Næste tilbud bliver jobklubber, hvor ledige kan mødes og udveksle erfaringer med at være på jobjagt. Nyttigt sted Vi har været i gang siden januar 2011, og vi har som mål, at det skal være et sted, som de ledige tænker tilbage på som nyttigt, når de er kommet i arbejde siger Per Sørensen. Kurset blev etableret for at give mulighed for en større grad af individuelt fokus på det enkelte ledighedsforløb. Jobbet kommer ikke af sig selv, det kræver arbejde at få sig et arbejde. Kurset er bygget på det værdisæt, at de ledige har mulighederne, hvis de har de rigtige informationer og redskaber. Vores mål er at give deltagerne nogle redskaber, som de umiddelbart kan bruge. Vi stræber efter at gøre det helt jordnært og for eksempel lade en arbejdsgiver fortælle, hvad han går efter, når han skal ansætte en ny medarbejder, siger Linda Marie. Forskel på arbejdsgivere Nogle arbejdsgivere vil under ingen omstændigheder have uopfordrede ansøgninger, andre ser den slags som ægte interesse i at få et arbejde. Nogle vil gerne have en masse skriftlige oplysninger, andre sætter mest pris på et uformelt møde og et fast håndtryk. Det er fornemmelsen for den slags og dermed en hensigtsmæssig måde at søge arbejde, som vi gerne vil lære folk, siger Per Sørensen. Noget tyder på, at Linda og Per har fat i noget af det rigtige. I alt fald er meldingen fra en række af de deltagere, der har været med på de første kurser på Job & Kompetencer, at de har fået noget brugbart med hjem. Ja mere end det. Flere af deltagerne har fået et job ud af at mødes med arbejdsgivere i forbindelse med kurset. Det er den effekt vi tilstræber, siger Linda Marie Hancock. Vi vil meget gerne have, at de ledige kommer i nærkontakt med arbejdsgivere. I det møde kan der opstå den kontakt og det kendskab, der er så vigtigt, når der skal skabes eller besættes en arbejdsplads. Job & Kompetencer er blevet til i et samarbejde mellem Jobcenter Struer og Struer Kommune, og dørene blev slået op første gang januar Niels Viggo Lynghøj er borgmester og formand for LBR, det Lokale Beskæftigelsesråd i Struer Kommune. Hvordan kan vi få gang i Struer? Hvis jeg tager LBR-kasketten på, handler det om, at vi får etableret flere virksomhedscentre, så vi kan tilbyde at aktivere ledige i virksomheder. Vi skal også afsætte midler, så vi kan gennemføre en uddannelsesindsats. Den kan opkvalificere ledige, så de matcher de jobåbninger, der opstår. Hvor er de nye jobs? De kan dukke op flere steder. Et af de nærliggende er i forbindelse med de store renoveringsprojekter, som de lokale boligselskaber er ved at sætte i gang. De dukker også op på mange virksomheder, og her skal det offentlige sørge for at understøtte udviklingen, så godt vi kan. Det handler om at behandle eksempelvis miljøtilladelser og byggetilladelser hurtigt og effektivt. Det er også positivt med de mange nystartede virksomheder inden for IT og teknologi. Hvordan vil det gå i 2011? Jeg tror, at krisen er ved at klinge af, og at efterspørgslen efter nogle af de ting, som bliver produceret i Struer, vil stige. Der er grund til forsigtig optimisme. Beskæftigelsesrådet - LBR I alle kommuner er der oprettet et lokalt beskæftigelsesråd, også kaldet LBR. LBR s opgave er: at rådgive kommunen om den beskæftigelsesmæssige indsats. at samordne og udvikle den lokale virksomhedsrettede og forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet, at overvåge resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i Jobcentret. LBR er sammensat af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, Danske Handicaporganisationer samt lokale foreninger. Borgmesteren er formand for LBR. 4 5

4 Mentornetværk holder gejsten oppe Produktionsleder hos Hvidbjerg Vinduet A/S Inger Lis Christensen hjælper unge i gang på arbejdsmarkedet. I mentornetværket henter hun inspiration og udveksler erfaringer. At se et ungt menneske udvikle sig til en glad og kompetent medarbejder er fantastisk. Det tager tid at hjælpe folk i gang, men det koster ikke noget for virksomheden at have folk i jobtræning, så økonomien i det er også fin. Som produktionsleder hos Hvidbjerg Vinduet er Inger Lis Christensen vant til at have mange bolde i luften. Alligevel har hun overskud til at hjælpe unge i gang i virksomheden. Og i rollen som mentor oplever hun, hun gør en forskel. Inger Lis Christensen har været mentor i 3 år og er glad for udfordringen. Problemknuser Det kan være mange forskellige ting, der gør det svært for et menneske at passe ind på arbejdsmarkedet. Og når problemerne opstår, tager Inger Lis fat i folk, så de kan finde en løsning sammen. F.eks. hvis de ikke møder på arbejde eller kommer til tiden: Jeg spørger, hvorfor de ikke kommer, jeg ringer til dem. Der var en ung pige, hvor det viste sig, at hun ikke hørte sit vækkeur, selvom hun faktisk gerne ville arbejde. Vi fandt en løsning sådan, at hvis hun ikke var mødt, når jeg nåede frem, ringede jeg og vækkede hende, så hun kunne nå på arbejde. Jeg har også forklaret hende, hvad det gør, når hun ikke dukker op til tiden. Det påvirker hendes kolleger, som bliver usikre på, om hun vil jobbet, og om de skal løbe ekstra hurtigt den dag, hvis hun bliver væk. Af og til kan det være nogle meget grundlæggende ting, der skal tages fat på, for at folk kan passe et job. Så man skal ikke være for konfliktsky som mentor. Jeg havde en ung mand, som jeg havde svært ved at forklare, at han skulle vaske sig. De andre medarbejdere ville ikke stå ved siden af ham. Der kunne jeg simpelthen ikke trænge igennem. Men så var det rart at kunne diskutere det med mine kolleger i mentornetværket. Engagement og god forretning Heldigvis kommer der mange gode oplevelser ud af mentorarbejdet: Der er flere succeser, hvor man kan mærke at de unge er vokset med opgaverne og har fået succesoplevelser. Det gør det sjovt at blive ved at man kan se, det gør en forskel. Det er et par år siden, Inger Lis var på mentorkursus. Nu er hun en del af Jobcenter Struers mentornetværk, og netværksmøderne hjælper til at holde gejsten oppe. Desuden håber hun på at få sig en mentorkollega på Hvidbjerg Vinduet. Hun har nemlig rekrutteret en kollega, der snart skal på mentorkursus. Økonomien i at have unge i jobtræning er fornuftig for virksomheden, mener Inger Lis. Også selvom det tager tid at hjælpe folk i gang: Det er et stort arbejde, men vi betaler heller Jeg håber, at andre virksomheder bliver opmærksomme på mentorordningen og de muligheder, der er i den. Hvis alle virksomheder tog et ansvar tilpasset deres størrelse, selvfølgelig så kunne vi faktisk få alle op til 25 år i arbejde! ikke noget for den, der er i jobtræning. Man skal ikke undervurdere opgaven, når man har folk i jobtræning. Så alle skal være indstillet på, hvad de går ind til. Det er jo ikke bare mig, det er også de andre medarbejdere, der får en ung ud, der skal i jobtræning. Jeg sørger for, at deres nærmeste kolleger er parate til at tage godt imod dem og indstillede på, hvad de kan forvente. For når man er mentor, og der er nye folk i huset, så er det hver dag. Der er ikke en dag, man kan svigte i den rolle. Når jobcenter, virksomheder og medarbejdere samarbejder, kan man nå rigtig langt, og Inger Lis er optimistisk, når det gælder muligheden for at skabe arbejdspladser i Struerområdet: Jeg håber, at andre virksomheder bliver opmærksomme på mentorordningen og de muligheder der er i den. Hvis alle virksomhe- der tog et ansvar tilpasset deres størrelse, selvfølgeligt så kunne vi faktisk få alle op til 25 år i arbejde! Givende netværk Inger Lis taler begejstret om de input til sit arbejde, som hun får gennem jobcentret. For at kunne håndtere mentorrollen bedst muligt, har hun været på kursus, og hun går også til netværksmøder: De bliver lagt rigtig godt, for jeg kan lige nå at komme op og lave morgenarbejdet og så tage ned til netværksmøde. Og de kører som regel fra omkring kl otte til middag, og så kan jeg nå at komme tilbage og samle op på resten. Der kan være forskellige temaer, f.eks. psykisk arbejdsmiljø, stoffer og misbrug. Faktisk al den slags viden, som man har brug for at få opdateret. Og man er sammen med nogen, som også har været i rollen som mentor. Man kan høre, om de oplever de samme problemer. Og snakke om, hvordan vi bedst løser dem. Det er rigtigt givende. Ildsjæl Det, der driver Inger Lis engagement som mentor, er muligheden for at gøre en forskel: Forhåbentligt går de unge videre til nogle andre jobs. Jeg tror selv på, jeg kan give dem lidt med ved at forklare dem, hvad de gør godt, og hvordan de kan udvikle sig videre. Jeg brænder for det, det er derfor jeg hænger på. Vi skal have plads til de skæve firkanter, men de allersvageste skal måske hjælpes på en anden måde. Nogle af dem kommer fra hjem, hvor de ikke er vokset op med, at man børster tænder eller vasker sig. De har meget at lære, før de kan indgå på en arbejdsplads. Til gengæld kan vi se, at mange unge kan komme godt i gang, når de får en hjælpende hånd i starten. Inger Lis Christensen snakker dagens opgaver med to medarbejderne i Hvidbjerg. Martin Merrild er formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Struer Kommune. Hvordan kan vi få gang i Struer? Vi kan ikke skabe arbejdspladserne, men vi kan gøre det nemt for de virksomheder, der har et behov for arbejdskraft, og vi kan være med til at gøre det nemmere for de ledige at finde de jobs, der er. Hvor er de nye jobs? Hos de arbejdsgivere, der synes, at de måske godt kunne bruge en medarbejder mere, men ikke er helt sikre. De skal have en god service, så de træffer det rigtige valg. Derfor gælder det om at have et godt kendskab til virksomhederne og at være opsøgende, sådan som Jobcenter Struer er. Hvordan vil det gå i 2011? Jeg tror på et stille opsving. Noget tyder på, at der på landsplan er flere virksomheder, der vil ansætte end afskedige. Det må vi håbe også gælder vores område. Hvidbjerg Vinduet A/S har fremstillet vinduer og døre siden 1975 har hovedkontor og pvc-produktion i Hvidbjerg har træ/alu-produktion i Nors har i alt 115 ansatte Jobcenter Struers mentorordning omfatter: Basiskursus i at være mentor Netværksmøder med erfaringsudveksling og ny viden, f.eks. om kontanthjælpsmodtagere langt fra arbejdsmarkedet, psykisk syge og misbrugere Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget er et underudvalg under byrådet i Struer kommune og består af 5 medlemmer. Udvalget har ansvaret for varetagelsen af opgaver vedrørende beskæftigelsesindsatsen i kommunen, og har dermed bl.a. ansvaret for den indsats, der gennemføres i jobcentret. 7

5 Dansk kan man lære på jobbet Selvom du ikke kan sige mange danske ord, skal der være plads til dig på arbejdsmarkedet. Det mener Martin Munkebo, der har mange medarbejdere af udenlandsk herkomst i sin virksomhed på Fabriksvej. Arbejdspladsen kan være det første skridt på vej til at kunne klare sig selv i et nyt land, og den kan være den helt rigtige indgang til at kunne magte sproget og forstå samfundet. Et af de mest internationale produktionsmiljøer i Struer befinder sig på Fabriksvej, i alt fald hvis det handler om hvor, de fremstillede varer skal hen, og hvilke sprog, der bliver talt. Ved en maskine udveksles der bemærkninger på arabisk, ved en anden på rumænsk. Man kan høre tamilsk og engelsk tungemål eller dansk i mange varianter lige fra bredt vestjysk til ordknapt indvandrerslang. At varerne skal mange steder hen er udtryk for en bevidst satsning. Martin Munkebo, som både direktøren og fabrikken hedder sidstnævnte dog forsynet med A/S - har nemlig kunder i en lang række lande. At der tales mange sprog er derimod en tilfældighed. Vi går ikke bevidst efter, at medarbejderne skal komme fra mange forskellige lande, men hvis nogen kommer og spørger efter arbejde, eller hvis vi bliver ringet op fra jobcentret, og de mangler et praktiksted, så prøver vi at finde en løsning, siger Martin Munkebo. Lidt filantropi Han har stået i spidsen for virksomheden siden den blev oprettet i 1991, og er glad for at kunne gøre noget for arbejdssøgende, der har svært ved at finde beskæftigelse andre steder. Der er lidt filantropi i det, når vi i vores produktion kan finde mulighed for at hjælpe folk, der har svært ved at finde en plads på arbejdsmarkedet på grund af manglende Aurelia Simon med et af de store plastemner, som hun arbejder med. I baggrunden Martin Munkebo. danskkundskaber. Man kan sagtens arbejde her uden at have styr på en masse gloser og ordbetydninger, siger Martin Munkebo. Brug for mere dansk Virksomheden er Danmarks førende specialist inden for formgivning og sprøjtestøbning af store plastemner som bagbeklædning til tv-apparater, ventilationskomponenter, maskinkomponenter og tandhjul. De fleste medarbejdere i produktionen betjener computerstyrede maskiner. Hvis instruktionen er god, kan man godt klare opgaverne uden at kunne dansk. Alligevel bliver der stillet krav om, at sprogkundskaberne skal forbedres. I begyndelsen kan en ny medarbejder Hiwa Omar (forrest) og Alexandru Catinean er begge glade for at have fundet beskæftigelse i Martin Munkebo A/S. udmærket klare sig uden at kommunikere meget, men med tiden bliver der brug for at kunne tale bedre dansk, fordi vi skal kunne snakke sammen om mere generelle ting som samarbejdsrelationer og opgaveløsning. Skal medarbejderen videre til en anden arbejdsplads, er det også nødvendigt at kunne gøre sig forståelig, siger Martin Munkebo. Når en ny medarbejder med rødder i et andet land bliver ansat, er det reglen, at der bliver stillet krav om, at vedkommende skal deltage i sprogundervisning. Det står der for eksempel i Hiwa Omars ansættelseskontrakt. Han er 26 år, kommer fra Irak, kan kun meget få danske ord og har kun få skolekundskaber. Vejen til arbejdsmarkedet gik derfor ikke over skolebænken. I stedet aftalte Jobcenter Struer og Martin Munkebo i fællesskab først et praktikforløb, så et par måneder med løntilskud, og nu er han almindeligt ansat. Konkurrencen er hård, når det gælder fremstilling af store plastemner, men Martin Munkebo A/S adskiller sig fra større udenlandske konkurrenter ved at have en kort afstand fra ingeniør- til maskinled. Det gør det meget nemmere at finde de bedste løsninger på konkrete udfordringer og at tilpasse den enkelte produktion til kundens behov. Hårdt brug for et job 45årige Alexandru Catinean fra Rumænien har været flere år på det danske arbejdsmarked. Men firmaet, hvor han var ansat, gik konkurs og Alexandru havde hårdt brug for et job for at kunne forsørge sin hustru og sine børn. Børnene er under uddannelse i Rumænien. Jobcentret kontaktede Martin Munkebo, og i dag har han efter en kort praktikperiode en almindelig ansættelsesaftale med Martin Munkebo. Det samme har 36årige Aurelia Simon. Hendes mand arbejder på Jutland Meat og efter at have været hjemmegående i tre år, vil hun gerne på arbejdsmarkedet og have bedre kontakt til det danske samfund. En praktikperiode efterfulgt af en ordning, hvor en anden medarbejder fungerer som mentor, er blevet afløst af almindelig ansættelse. Vi har også danske medarbejdere, som vi har fået gennem jobcentret. På den måde kommer det mange til gavn, at vi er en rummelig arbejdsplads, siger Martin Munkebo. Lisbeth Damtoft Madsen er LO, lønmodtagernes hovedorganisations repræsentant i LBR, Det lokale Beskæfigelsesråd i Struer Kommune. Hvordan kan vi få gang i Struer? Vi skal sørge for at der er overensstemmelse mellem beskæftigelsespolitik og erhvervspolitik, og vi skal sørge for at arbejdstagerne er klar til at tage de nye jobs, der dukker op. Hvor er de nye jobs? Det er svært at sige, men en del vil sikkert opstå på virksomheder, der beskæftiger sig med nye nicher. Og der vil helt sikket være mere behov for faglært end for ufaglært arbejdskraft. Derfor skal der gøres meget ud af, at medarbejdere kan blive opkvalificeret og især af at sikre de unge nogle gode uddannelser. Hvordan vil det gå i 2011? Jeg håber og tror på, at der kommer mere gang i beskæftigelsen. 9

6 Opbakning gør det nemt at komme tilbage efter sygdom Jette Jensen er vendt tilbage til fællesskabet med kollegerne hos 3F efter 14 måneders sygemelding. Jobcenter Struer bakker op med en paragraf 56-aftale, som betyder, at Jettes arbejdsgiver får fuld kompensation, hvis hun har sygefravær. Receptionist Ann-Birgitte Bjerre, til venstre, og Jette Jensen tjekker, hvornår der skal gøres klar til møder, så Jette Jensen kan komme i gang med dagens opgaver. Jeg føler mig rigtig privilegeret over, at kommunen betaler for mit sygefravær. Det er rigtig sødt af min sagsbehandler på jobcentret, at hun ligefrem ringer mig op og spørger, om jeg er interesseret i ordningen. Det var ikke noget, jeg selv havde tænkt over. Hvis jeg får det dårligt en dag og må gå hjem til middag, så skal min arbejdsgiver ikke betale for min løn. Det gør kommunen i stedet, forklarer Jette. I 2009 fik Jette konstateret brystkræft. Derefter fulgte kemoterapi og 14 måneder som sygemeldt. I december 2010 startede hun gradvist op med nogle få timers arbejde om ugen. Siden januar har hun været tilbage på fuld tid. Med den tryghed, en paragraf 56- aftale giver, i baghånden. Omsorg fra jobcentret Det var faktisk min sagsbehandler på jobcentret, som ringede til mig en dag og foreslog det, fortæller Jette: Hun sagde: Jette, jeg har gået og tænkt på det. Du er jo en person, der knokler derudaf og ikke giver op. Du får sikkert dårlig samvittighed, hvis du har for mange sygedage. Ville det ikke være rart for dig med en paragraf 56-ordning? Jette Jensen kendte ikke paragraf 56, men da hun fik fortalt, at sådan en ordning betyder, at hendes arbejdsgiver får økonomisk kompensation fra første dag, hvis hun bliver syg, takkede hun ja. Jeg har faktisk ikke brugt ordningen endnu, men det er rart at vide, at den er der, og det betyder meget at blive mødt med den form for omsorg, når man er syg, siger Jette Jensen. Tager presset Det har været en god ting at have i baghånden. Ellers ville jeg måske risikere at presse mig selv for hårdt, hvis jeg har en dårlig dag. Jeg ville måske tænke, at jeg er nødt til at blive ved, selvom jeg ikke føler, jeg kan klare mere. Men når jeg ved, at det ikke går ud over min arbejdsgivers økonomi, hvis jeg må gå hjem, føler jeg mig tryg ved at være tilbage på fuld tid. Det er dejligt, at jobcentret tager hånd om Jettes behov, da hun ikke selv var opmærksom på ordningen: Jeg føler mig rigtig privilegeret over at have fået den her mulighed. Jeg synes, det er rigtig sødt af min sagsbehandler på jobcentret, at hun ligefrem ringer mig op og spørger, om jeg er interesseret i ordningen. Det var ikke noget, jeg selv havde tænkt over. Kemo og kontrol ifølge loven Tidligere i forløbet gav lovgivningen dog Jette en mindre behagelig oplevelse: Jeg synes, det er så urimeligt, at man skal til samtale på jobcentret, når man går i kemoterapi. Det stresser. Man bruger så mange resurser på det. Når man er i kemobehandling, har man nok at slås med, uden at skulle gå til kontrol på jobcentret, synes Jette: Det burde stoppes, så man kunne koncentrere sig om at være syg. Jeg ved godt, det er lovgivningen, der kræver det, men det burde altså forbydes. Nogle gange er man måske så skidt at man dårligt kan gå ud og hente et glas vand i køkkenet. Så er det ikke sjovt at tænke på, at du skal møde på jobcentret om nogle dage. Heldigvis er Jette nu tilbage i fuld vigør hos 3F. Og med paragraf 56-ordningen i baglommen er der en ting mindre at bekymre sig over. En paragraf 56-aftale giver arbejdsgiveren kompensation for løn under sygdom i forbindelse med langvarig eller kronisk sygdom. Jobcentret skal godkende aftalen. Den skal gøre det nemmere for folk, der har eller har haft sygdom at forblive eller komme ind på arbejdsmarkedet. Aftalen sikrer, at øget sygefravær ikke bliver en økonomisk byrde for arbejdsgiveren. Iværksætterdrøm bliver virkelighed Da Janne Villadsen fik en arbejdsskade, blev hun nødt til at tænke nyt. Hun kan ikke længere arbejde med tunge løft, og hun blev fyret fra sit job. Samtaler med en jobkonsulent fra Jobcenter Struer har hjulpet hende med at finde en ny retning, og nu har hun netop slået dørene op til sit nye arbejdsliv som selvstændig kosmetolog Det er forår, og nye ting spirer og gror i Struer. En af dem er Jannes Hudpleje, som netop er startet på Ølbyvej. Her åbner Janne Villadsen døren og byder indenfor til skønhedsbehandlinger. Hun er uddannet fra Silkeborg Kosmetolog Skole og glæder sig til at komme i gang med sit nye arbejdsliv. Det er resultatet af en større omstillingsproces: For tre år siden arbejdede jeg på en brødfabrik. Arbejdet var fysisk hårdt for mig, og jeg var træt, når jeg kom hjem. Arbejdsskade Det var her, Janne Villadsens arm blev fanget i en maskine. Hun fik en skulderskade, og hendes ledbånd i armen blev overstrukket i en grad, så de endnu ikke har trukket sig helt sammen. Derfor kan hun i dag ikke løfte tunge ting, og bestemte stillinger kan også drille hende. Først forstod jeg nok ikke helt, hvor alvorligt det var. Skaden skete om fredagen, og mandag var jeg tilbage på arbejde trods smerter. Da jeg endelig kom til speciallæge, kunne han godt se, at den var gal. Og det var faktisk også så slemt, at jeg dårligt kunne holde på en kop. Mens hun var sygemeldt, kom der en fyreseddel fra brødfabrikken. Det blev indledningen på et større cirkus der involverede hendes fagforening, arbejdsgiveren og Arbejdsskadestyrelsen. Klar til nye udfordringer Det var en større omgang, og jeg kan godt forstå, at folk kan give op i sådan en situation. Men jeg er ret stædig, siger Janne Villadsen, Og jeg fik heldigvis en rigtig god jobkonsulent på jobcentret. Det er jeg så taknemmelig for i dag. Hun er fin at snakke med, og hun sagde, at vi skulle i gang med at finde ud af, hvad jeg kunne klare og havde lyst til at lave fremover. Gode minder fra et job i Matas ledte hende i Iværksætterkurset i BusinessPark Struer lærte mig virkeligt noget, jeg kan bruge. Jeg føler mig godt rustet til mit nye liv som selvstændig Arbejde af næsten enhver art. Gerne manuelt. Lærerne havde den helt rigtige tilgang: Kan du tænde for en computer, så kan du da noget. Fint kursus som har gjort mig mere parat til at lede efter et arbejde... Ole Kurt Varde, deltager i jobsøgningskursus retning af uddannelsen som kosmetolog, og samtidig med hun gik på skolen i Silkeborg, har hun taget et iværksætterkursus i BusinessPark Struer: Der har jeg virkeligt lært noget, jeg kan bruge! Jeg føler mig godt rustet til livet som selvstændig, og jeg vil klart anbefale det til andre med iværksætterdrømme man får overblik over alt muligt såsom skat, moms og hjemmeside. Chaufførarbejde for eksempel på sygetransport. Kurset gik over al forventning. Ikke mindst på grund af de to lærere. Jeg er blevet bedre til at fylde indhold i en ansøgning og gøre den interessant for arbejdsgiverne. Kim Vang, deltager i jobsøgningskursus En jobkonsulent hjalp Janne Villadsen til at finde sit nye fag. Manuelt arbejde af næsten enhver slags. Jeg har ikke så meget forstand på computere, så det lærte jeg. Det var også utrolig godt at få styr på ansøgning og CV og at mødes med andre i samme båd. Lærerne var utroligt søde og hjælpsomme. Lone Vester Markussen, deltager i jobsøgningskursus 10 11

7 Det gælder om at finde den rigtige arbejdsplads 28. december 2009 kunne have været en skæbnedag for 58-årige Jens Erik Laurberg. Den dag fik han det meste af venstre ben sat af. Men han er fast besluttet på, at det ikke skal forhindre ham i at have et aktivt arbejdsliv. Nu arbejder han med hjælp fra Jobcenter Struer på B&Os råvarelager, hvor han foreløbigt er ansat i ni måneders revalidering Det startede med åreforkalkning i benene, der gradvis blev værre. Og en blodprop gjorde det til sidst nødvendigt at amputere Jens Erik Laurbergs venstre ben. Men hver gang han har været sygemeldt, har han ledt efter en vej tilbage til arbejdsmarkedet. Han har ellers lavet meget forskelligt i løbet af sit arbejdsliv: gravet, kørt lastbil, fisket og været slagteriarbejder. Da han blev syg, var han ansat på Lyngs Maskinfabrik, hvor han kørte en minigraver. Men de opgaver, der kunne klares trods dårlige ben, forsvandt. Maskinfabrikken ville gerne beholde ham, men han havde en fornemmelse af, at der ikke var nok at tage fat på med et ben. Og han ville ikke sidde og kukkelure på et værksted. Så der skulle findes en ny vej: Jeg snakkede med en jobkonsulent, som skulle ud på B&O til et møde, og fik hende til at spørge, om ikke de kunne bruge mig. Og jeg kom så til samtale og fik lov at prøve. Mobile muligheder Jens Erik Laurberg startede på B&O fjerde januar. Indtil da var han sygemeldt. Nu får han revalideringsydelse, så det koster ikke hans arbejdsgiver noget at have ham ansat. Jeg regner med at være hos B&O frem til november i hvert fald. Så længe har vi aftalt, jeg kan få revalidering. Jeg ved ikke helt, hvad der skal ske bagefter, det kommer lidt an på, om kommunen kan bevilge en bil til Jeg trækker mig ikke tilbage fra arbejdsmarkedet jeg er ikke handicappet. Hverken i mit eget hoved eller ifølge systemet. mig. Hvis jeg får en bil, skal jeg nok finde et arbejde. En bil giver mobilitet, og det betyder flere muligheder: Så vil jeg finde noget entreprenørarbejde eller truckarbejde. Jeg kan jo køre lager, og jeg kan også sidde i en truck eller en moderne traktor. Jeg har stort kørekort, så jeg kan køre lastbil, hvis det skulle være. Bare der er automatgear kan jeg køre det meste; traktor, lastbil og bus kan fås med joystick, gum- miged med automatgear. Problemet med at køre lastbil er, at man skal kunne læsse af og på. Men hvis jeg nu kunne få job hos en entreprenør, hvor jeg skulle hente sand eller grus, så kunne jeg klare det, for der skal man bare hive i et håndtag. Det gælder bare om at finde den rigtige arbejdsplads. Ideerne er mange, og ambitionen er helt klar et job på almindelige vilkår: Jeg er glad for at være hos B&O, jeg har nogle gode kolleger. Men jeg kan ikke lide, at staten skal betale for mig, både revalidering og taxaer frem og tilbage til arbejde. Jeg skal bare have en almindelig bil med automatgear, så jeg kan komme omkring. Noget at rive i Når man har energien, mener Jens Erik Laurberg, at det er godt at holde sig i gang: Jeg arbejder fuld tid, og det fungerer godt! Jeg trækker mig ikke tilbage fra arbejdsmarkedet jeg er ikke handicappet. Hverken i mit eget hoved eller ifølge systemet. For nogle år siden ville jeg nok godt have haft en førtidspension. Dengang så det hele lidt sortere ud. Jeg syntes, det hele var lidt træls. Og jeg vidste jo, at der var mange foran mig i køen til arbejde. Men nu vil jeg alligevel helst ikke trække mig tilbage. For hvis du bare sidder derhjemme, så falder du sammen. Det er godt nok at have noget at rive i. Hvis jeg kan få lov til at blive her på almindelige vilkår, når revalideringen er slut, så gør jeg det. Det er det, jeg helst vil. Der er også en ekstra grund til, at han gerne vil ansættes på almindelige vilkår. Det er nemlig sådan, man optjener ret til efterløn. Og det er jo rart at have muligheden, selvom Jens Erik Laurberg ikke umiddelbart har tænkt sig at benytte sig af den: Jeg bliver ved, lige så længe jeg kan. Og kan jeg få lov at blive her, så gør jeg jo det. Så nu er mit største problem transport. Jens Erik Laurberg, til venstre, snakker opgaver med Finn Nygaard Nielsen. Rummelighed i top B&O er en rummelig arbejdsplads, fortæller tillidsmand Finn Nygaard Nielsen: Vi har nok kommunens bedste arbejdsplads, hvis der sker noget med en selv eller ens familie. Han kan flere eksempler på, hvordan arbejdspladsen har tilpasset sig medarbejdernes behov. Lige fra de helt praktiske tilpasninger af maskiner over muligheden for at arbejde på computer hjemmefra, til den omsorg han selv oplevede i en svær situation: Min datters kæreste blev dræbt, da han var af sted som soldat i Irak. Hun var selvfølgelig bundulykkelig, og min kone og jeg var hjemme hos hende på skift i nogle måneder derefter. Med fuld løn. Det synes jeg er flot! Finn Nygaard Nielsen og Jens Erik Laurberg diskuterer tonen på arbejdspladsen: Folk er flinke til at hjælpe, hvis der er noget, jeg ikke kan nå, fortæller Jens Erik Laurberg. Finn Nygaard Nielsen tilføjer, at der er en god tone, men man skal have humor, for der bliver sagt lidt af hvert: der er bestemt nogle kammeratlige drillerier. Vi laver lidt sjov med hinanden. Det skal der være plads til. Men vi har en kanon arbejdsplads, det er helt sikkert! Hvordan kan vi få gang i Struer? Vi skal tiltrække nogle nye virksomheder og de, der allerede er her, skal vokse. BusinessPark Struer er et godt eksempel på, hvordan der kan komme en god udvikling i gang. Her har små virksomheder gode vækstbetingelser. Hvor er de nye jobs? Hvis bare nogle få af virksomheder i BusinessPark Struer bliver til vækstvirksomheder, kan det skabe masser af beskæftigelse og mange muligheder. Hvordan vil det gå i 2011? Mon ikke der vil komme en stigning i beskæftigelsen? Ikke noget voldsomt, men en svag positiv udvikling. Henrik Jensen er Dansk Arbejdsgiverforenings repræsentant i LBR, Det lokale beskæftigelsesråd i Struer Kommune. Jens Erik Laurberg er glad for sit nye job, hvor der er plads til krykkerne på trucken

8 Samarbejde og netværk er vejen frem Møder med andre iværksættere og med unge ledige gennem Jobcenter Struer har været med til at udstikke kursen for SejlerBiXen Fleksjob giver nye muligheder efter ulykke Nu hvor jeg arbejder igen, føler jeg mig værdsat. Det er rart, at der er nogen, der har brug for mig. Og jeg oplever også mere, når jeg kommer hjemmefra hver dag, fortæller Dorthe Vinther. Hun er netop startet i et fleksjob hos Jensen Foods, og det er både hun og hendes arbejdsgiver glade for. I dag er der god gang i forretningen i Sejler- BiXen i Havnevej. Solen skinner, og sejlsæsonen venter forude. Det startede ellers i det ganske små for Mads Bendix og SejlerBiXen. I begyndelsen kørte butikken kun, når Mads Bendix havde fri fra sit job på slagteriet i Holstebro. Men der kom god gang i forretningen, og til sidst slog ferier og afspadsering ikke til. Så Mads sagde jobbet på slagteriet op: Først gik jeg bare i gang, men jeg kunne godt mærke, jeg havde brug for noget input. Udvider netværket Det har han blandt andet fået gennem jobcentrets iværksætteraftener, der gav mulighed for at blive klogere og udvide netværket: vi har fået en masse mennesker i tale, som er interesserede i at arbejde, og som godt kunne tænke sig at være her. Og netværk er alfa og omega som forretningsdrivende: Når jeg har været ude til iværksætteraften, har jeg fået gode kontakter til folk, der gerne vil starte noget selv. Dels lærte jeg folk at kende jeg fik et godt netværk blandt andre virksomheder. Og dels fik jeg kontakt til ledige, der søgte arbejde. Det er noget, der kan bruges for en ny virksomhed. Og jobcentret er også en god kontakt, når Mads skal ansætte nye medarbejdere: Sidste år var vi f.eks. bagefter med Gode kontakter er guld værd. Jobcentrets iværksætteraftener var det helt rigtige sted at udvide netværket. Her mødte jeg både andre forretningsdrivende og folk, der er ivrige efter at komme i gang. opgaverne, og jeg havde brug for at ansætte en, der kunne passe butikken. Gennem jobcentret fandt jeg en praktikant, som så senere blev ansat. Sejlads i bagagen Mads er vokset op i et hjem med båd. Den særlige erfaring bruger han i sit arbejde, men der er meget at lære, når man starter virksomhed: Jeg ved en hel masse om det med både og det praktiske. Men alt det andet, om at have kontor og drive forretning, det kan jeg godt lære mere om. Ambitionerne er i orden: Vores mål er, at vi skal have lavet det sådan, at der er en fast i butikken hele året og at der er en på værkstedet hele året. På længere sigt kan Mads godt forestille sig at ansætte flere: Vi vil også gerne have en mand koblet på til formidling af brugte både. Og måske i gang med noget salg af nogle nye både også. Det er dog lidt længere ude i fremtiden, for i år handler det om soliditet: Sidste år udvidede og udviklede vi butikken. I år konsoliderer vi de ting, vi allerede har i gang. Klar til sejlads SejlerBiXen har specialiseret sig i at vedligeholde og opbevare både: Vi tager bådene op af vandet, sliber og maler bunden, polerer og vokser ovenpå, søsætter den, og gør den sejlklar. Serviceniveauet tilpasses kundens behov: Det kommer an på, hvad kunden vil have. Vi gør også båden ren og fylder køleskabet op. Nogen skal bare have hjælp til nogle småting eller f.eks. det fysisk tunge, hvis de ikke selv har kræfterne. Så kan de selv gå og ordne båden hos os. Siden hun fik et containerlåg i hovedet i 2008, har Dorthe Vinther ikke arbejdet. Men det er der nu lavet om på. For en måned siden startede hun i et fleksjob ved Jensen Foods. Hun er udlært kok, og har altid arbejdet med mad, blandt andet som køkkenassistent og kantineleder. Og det var på jobbet, hun kom ud for den ulykke, der har ændret hendes arbejdsliv. Arbejdsskade giver hovedpine Jeg fik et låg fra en stor container i hovedet. Først troede jeg ikke, det var noget særligt, og jeg regnede med, at det ville gå over af sig selv. Men da jeg blev ved med at have ondt i hovedet og også oplevede at tale sort nogle gange, blev jeg bekymret. Det viste sig, at ulykken har ødelagt to nakkehvirvler, og Dorthe har også af og til svært ved at huske og koncentrere sig i længere tid. Hun har både været hos sin egen læge, en specialiseret hovedpineklinik og neurolog for at blive undersøgt og behandlet. Men de kan ikke gøre så meget mere, så hun har skullet lære at leve med konsekvenserne af ulykken. Glad for at komme i gang igen Vejen har været lang, fra ulykken skete i 2008, og til Dorthe startede ved hos Jensen Foods. Først i januar 2011 blev hun godkendt til fleksjob. Hun er rigtig glad for at være kommet så langt og igen være en del af arbejdsstyrken. Det betyder meget for mig at komme i arbejde igen. Jeg føler mig værdsat på min nye arbejdsplads. Det er vigtigt, at der er nogen, der har brug for én i det omfang, man nu kan arbejde. At man ikke bare er tabt på gulvet. Jobcentret er en hurtig vej til godt match Da Jensen Foods havde en ledig stilling på 22 timer om ugen, kontaktede de jobcentret for at høre, om de kunne hjælpe med at finde en fleksjobber. Og så gik det hurtigt. Dorthe Vinther startede i stillingen en uge senere. Dejligt med input udefra Nu arbejder hun 17 timer om ugen i stedet for de 37, hun har været vant til. Det var svært at acceptere. Jeg var jo sikker på, at det bare var et spørgsmål om tid, før jeg arbejdede 37 timer om ugen igen. Noget af det, der har været sværest, var at erkende, at jeg ikke kan det, jeg kunne førhen. Det har også været svært for familien at acceptere, at det er en anden mor og en anden kone, de har, end før ulykken. Hun bor i Struer sammen med sin mand og deres to piger på 13 og 17. Det har været hårdt for dem at opleve, hvordan ulykken har påvirket Dorthe. Dog kan de mærke, at hun bliver glad af at arbejde igen. Det er dejligt at komme lidt hjemmefra af og til. Jeg bliver et gladere menneske af at komme hjem med noget udefra. Jeg oplever noget uden for familien og hjemmet. Fra venstre: Anni Maren Laugesen, Rita Koch Petersen og Dorthe Vinther Vi skal være her alle sammen Der er ikke noget langt og snørklet regelsæt for, hvad man må, når man ordner båd i SejlerBiXens haller. Man skal bare opføre sig ordentligt: Vi skal være her alle sammen, og vi skal være ordentlige ved hinanden. Vi skal selvfølgeligt også have noget fra hånden. Men det skal være et sted, hvor det er skønt at komme på arbejde. Mads Bendix i gang med den sidste klargøring af en motorbåd. Det imponerer økonomichef Maibrit Taulberg, som havde haft svært ved at få stillingen besat. Vi har en stilling, som kun er 22 timer. Det har været nærmest umuligt at få den besat, fortæller Maibrit, for de fleste vil gerne arbejde fuld tid: Folk kan som regel få supplerende dagpenge de første 30 uger i en deltidsstilling. Men derefter får de kun løn for 22 timer. Så vi var nødt til at tænke lidt kreativt for at få stillingen besat. I produktionsdelen af virksomheden arbejder der allerede nogle fleksjobbere, og det fungerer godt. Det fik Maibrit til at tænke på, om det også kunne være en mulighed med den ledige stilling. Derfor kontaktede hun jobcentret. Hurtig hjælp Vi har rigtig gode erfaringer med at samarbejde med jobcentret om at finde fleksjobbere til ledige stillinger. Da den stilling, Dorthe nu har fået, blev ledig, manglede vi nogen med kort varsel, og jobcentret var utroligt hurtige i den situation. Vi havde faktisk det hele på plads inden for en uge. Vi holdt et møde med Dorthe om torsdagen, hvorefter hun startede hos os om mandagen. Og hun blev kastet lige ud i jobbet den første dag, hvor vi havde fællesspisning for 50 mennesker. Hun lagde hårdt ud. Dorthe laver alt muligt forskelligt i sit nye job. Hun gør rent, rydder op i køkkenet, planlægger indkøbene til den månedlige fællesspisning, vander blomster og meget andet. Opgaver, som får tingene til at køre smidigere hos Jensen Foods. Den første måned har hun været i praktik, hvor hun og virksomheden har kunnet lære hinanden at kende, og fra første april er hun ansat i fleksjob

9 Tilbage på fuld kraft Da Morten Jensby skulle tilbage på jobbet som chauffør efter to diskusprolapser, var det vigtigt for hans ryg, at han kunne sidde rigtigt i lastbilen. Her kunne Jobcenter Struer hjælpe. Et sæde som særligt hjælpemiddel til bilen har været en god investering i Mortens fremtid på arbejdsmarkedet. Det er ret almindeligt blandt chauffører, at de sidder forkert bag rattet. Det kan give rygproblemer, ligesom jeg oplevede det, forklarer Morten Jensby. Trods kun 31 år har han med et par års mellemrum haft to diskusprolapser. Begge gange er han blevet opereret. Efter operationerne har han været sygemeldt og gået til genoptræning, før han vendte tilbage til arbejdet. Efter den anden operation kontaktede han sammen med sin arbejdsgiver jobcentret for at høre, om de kunne bevilge et særligt sæde, som tager hensyn til Mortens ryg. Sædet er et såkaldt kompenserende hjælpemiddel, der skal stille folk med handicap lige med andre på arbejdsmarkedet. Nu sidder Morten rigtigt når han er på arbejde: Det her sæde har en masse indstillinger, så man kan tilpasse ryg og sæde. Jeg synker ikke længere sammen, når jeg sidder. Det er min ryg glad for, og det er rigtig behageligt. Sædet har været en god investering i Mortens fremtid på arbejdsmarkedet. Selvom han godt kan mærke, at der er blevet pillet ved ryggen, kan han uden problemer køre lastbil på fuld tid til glæde for ham selv, arbejdsgiveren og samfundet. En løsning, der gavner alle parter Sådan beskriver arbejdsgiveren hjælpen fra jobcentret til at skaffe et særligt sæde, så Morten Jensby kan passe sit arbejde uden rygproblemer. Arbejdsgiver, vognmandsfirmaet N. C. Christensen & Sønner A/S, Hurup, er rigtig glade for hjælpen til at anskaffe et rygvenligt sæde: Det er rigtig godt, at vi har fået bevilget et luksussæde til Morten. Det er en god løsning både for os, Morten, og samfundets kasser, at han kan fortsætte i jobbet i kraft af et enkelt hjælpemiddel, siger logistikchef Frits Worm. Frits Worm rigtig glade for at kunne beholde Morten på arbejdspladsen. Det var faktisk nemt nok at søge og vi havde en god kontakt med jobcentret. N.C. Christensen & Sønner A/S har 55 medarbejdere, hvoraf de fleste er chauffører. Firmaet kører i hele Danmark og er specialiseret i transport af fødevarer og færdigvarer til fabrikker og grossister. Morten Jensby sidder i dag rygvenligt i lastbilen. en hilsen fra Jobcenter Struer