Master of Public Health anno 2012 Et kvalitativt studie af M PH-uddannelsen baseret på fokusgruppeinterviews med tidligere og nuværende studerende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Master of Public Health anno 2012 Et kvalitativt studie af M PH-uddannelsen baseret på fokusgruppeinterviews med tidligere og nuværende studerende"

Transkript

1 D E T S U N D H E D S V I D EN S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Master of Public Health anno 2012 Et kvalitativt studie af M PH-uddannelsen baseret på fokusgruppeinterviews med tidligere og nuværende studerende Pia Lassen Evalueringsenheden Afdeling for Uddannelse og Studerende

2 Master of Public Health anno 2012 Et kvalitativt studie af MPH-uddannelsen baseret på fokusgruppeinterviews med tidligere og nuværende studerende Der var sådan en aften, hvor der var nogle, der fortalte om denne her uddannelse, og de sagde at dem, der søgte denne uddannelse, det skulle være sådan nogle, der var en blanding af Florence Nightingale og Robin Hood.[ ] Det gav mig nogle billeder. For mig giver den metafor, når de siger, at man skal være en blanding af Florence Nightingale og Robin Hood, god mening. Florence Nightingale står for mig som værende et billede på den sygeplejerske, som bliver sygeplejerske, fordi hun virkelig vil noget med sit fag og virkelig vil noget for de syge og svage i samfundet. Og Robin Hood tager fra de rige og giver til de fattige og har den der sociale rolle i samfundet som omfordeler. Og en blanding af de to ting, det passer meget godt på det jeg gerne vil.

3 Indholdsfortegnelse Resumé af undersøgelsen og dens vigtigste resultater : Introduktion til undersøgelsen : Rekruttering til uddannelsen : Det faglige indhold af MPH-uddannelsen : Studiemiljøet på MPH-uddannelsen : Rammerne omkring MPH-uddannelsen : Balancegangen mellem studieliv, arbejdsliv og familieliv : Kompetenceprofilen efter afsluttet MPH-uddannelse : Vurdering af udbyttet ved at tage en MPH-uddannelse : Anbefalinger : De metodiske overvejelser bag undersøgelsen

4 Resumé af undersøgelsen og dens vigtigste resultater Denne rapport præsenterer resultatet af tre fokusgruppeinterviews med tidligere og nuværende studerende fra uddannelsen i Master of Public Health på Københavns Universitet. 3 studerende fra hver årgang er blevet interviewet. Interviewene er gennemført af Evalueringsenheden ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på opdrag af studieleder samt studienævnet for uddannelsen. Formålet med undersøgelsen er at tilvejebringe et billede af MPH-uddannelsen, som den opleves efteråret 2012, set ud fra forskellige årgange af studerendes perspektiv. Undersøgelsens resultater opsummeres her: Rekruttering til uddannelsen MPH-uddannelsen opleves som attraktiv for f.eks. ansatte i sundhedsvæsenet, der har et ønske om efter/videre-uddannelse på et vist niveau, udbudt af en veletableret uddannelsesinstitution. Respondenterne siger samstemmende, at de oplever uddannelsens brede fokus på såvel forebyggelse som ledelse og organisationsforståelse som attraktivt. Derudover vægter respondenterne den tværfaglige undervisning, det brede spektrum af jobmuligheder efter afsluttet uddannelse samt muligheden for at tage uddannelsen sideløbende med at være i beskæftigelse. Mere praktisk betonede forhold som at der ikke er for stor transporttid mellem hjem, job og uddannelse, og at man som studerende modtager enten løn eller SVU-støtte, spiller dog også ind. Forventninger inden påbegyndt uddannelse Respondentgruppens forventninger til kompetencer efter afsluttet uddannelse er forskelligartede. Nogle respondenter forventer i højere grad at kvalificere sig i forhold til det job, de er ansat i andre betragter uddannelsen som første skridt i forhold til en videre karriere, enten horisontalt (ved skift til andre sektorer eller brancher eller eventuelt ved at kunne arbejde mere strategisk med deres eget fag ved at være med til at træffe beslutninger) eller vertikalt (til en stilling med mere ansvar eller mere i løn). Dette hænger tæt sammen med alder og antal års arbejdsmarkedserfaring for den enkelte studerende. Fælles for respondenterne er dog det kendetegn, at det ikke kun er karriere i gængs forstand, der har betydning for dem det er snarere muligheden for at udvikle sig selv og sit fag og gøre en forskel. Flere af respondenterne sammenligner således deres egen motivation for at tage uddannelsen med en blanding mellem Florence Nigtingale og Robin Hood. Tilfredshed med uddannelsen generelt set Der er generelt en stor tilfredshed med niveauet af undervisningen og med de tilknyttede undervisere men også et indtryk af, at undervisningen giver mest mening for studerende, der er klassisk sundhedsfagligt tænkende, da undervisningen er fokuseret på refleksion omkring forskellige temaer og problemstillinger snarere end på at finde et egentligt resultat. Dette er en problemstilling, der blev udtryk af de 2.års-studerende, og det er ikke muligt ud fra datamaterialet at vurdere, om denne problemstilling gør sig gældende for alle 3 årgange af studerende. Det at blive undervist sammen med studerende, der har en anden faglig baggrund end en selv, bliver på alle 3 årgange fremhævet som positivt. Dette tilsammen med undervisernes forskelligartede akademiske baggrund bliver mødt med meget rosende ord af samtlige respondenter. 3

5 Oplevelsen af faglig sammenhæng og progression Respondenterne oplever samstemmende en uddannelse på højt niveau. De oplever også en tilpas grad af faglig progression, ligesom integrationen mellem fagene på uddannelsen generelt set opleves som værende meget tilfredsstillende. I forhold til uddannelsens første år nævnes det blandt andet, at koordinationen mellem de metodiske fag og den teoretiske undervisning generelt er meget velfungerende. Der nævnes dog en problemstilling i.f.t. koordination mellem undervisningen i statistik og statistik-programmet SAS. Det nævnes samstemmende af respondenterne, at det i forhold til det enkelte fag på uddannelsen kan være svært at se den røde tråd i forhold til de andre fag fornemmelsen af indbyrdes sammenhæng opleves først på et senere forløb. Det har for enkelte respondenter også været svært at se overensstemmelsen mellem undervisning og eksamen på 1. år af uddannelsen dette kan dog være årgangsspecifikt for de nu færdige studerende og er således ikke nødvendigvis en aktuel problemstilling. Det nævnes endvidere af respondenterne, at det kan være svært at overskue sammenhængen mellem valgfagene i metode og arbejdet med master-afhandlingen, og at det vil være en hjælp, hvis undervisning i den metode (kvantitativ eller kvalitativ), der forventes brugt, gøres obligatorisk. I forhold til 2. år af uddannelsen møder seminarerne en del kritik. Det fremgår ikke tydeligt for de studerende hvad formålet med disse er, og eftersom de ligger spredt hen over semesteret, opleves det også som svært at prioritere dem. Især forberedelsen til seminarerne er tilsyneladende problematisk at nå. Tidligere studerende fremkommer i denne sammenhæng med forslag om at samle seminarerne til ét samlet modul. Også samundervisningen med studerende fra Erasmus Mundus-programmet på seminarerne møder kritik. Flere af de tidligere studerende har følt sig hæmmet af de sproglige barrierer samt haft svært ved at magte at forholde sig til en ny gruppe af studerende. Andre af de tidligere studerende har dog oplevet samundervisningen som meget berigende såvel fagligt som kulturelt. En forudsætning for at opleve udbytte af en undervisning, hvor de sproglige barrierer kan opleves som hæmmende, er dog tilsyneladende, at underviseren har fokus på at skabe integration mellem de 2 grupper af studerende, og at forskelligheden tilfører øget værdi til emnet for undervisningen. Rammerne for udformning af master-afhandlingen Der er forskellige problemstillinger forbundet med udformningen af master-afhandlingen. Rammerne for at skrive denne har været meget forskellige alt efter hvilke aftaler, det har været muligt for den studerende at opnå med sin arbejdsgiver, og dette tilsammen med en manglende forventningsafstemning mellem studerende og vejleder gør, at de studerende oplever forløbene som værende meget forskellige. Derudover har flere tidligere studerende oplevet at have haft eller at medstuderende har haft problemer med at skulle skifte vejleder undervejs i forløbet. Der var i respondentgruppen dog også en oplevelse af, at master-forløbet var dér, hvor alle trådene samlede sig, og hvor de fik koblet teorifagene sammen med praksis. 4

6 Arbejdsbelastningen på uddannelsen Pensum på uddannelsen opfattes som meget stort. Flere af respondenterne giver udtryk for at være nødt til at være selektive i forhold til, hvad der er muligt at få læst. Arbejdsbelastningen mellem 1. og 2. år af uddannelsen er blevet oplevet som værende meget forskellig af de tidligere studerende. Samstemmende anfører disse, at 2. år af uddannelsen er meget hårdt. Respondenterne foreslår i denne forbindelse mere tydelighed omkring arbejdspresset på 2. år af uddannelsen, således at der kan ske en bedre forventningsafstemning med arbejdsgiver. Studiemiljøet på MPH-uddannelsen Respondenterne giver udtryk for, at opbygning af et aktivt studiemiljø ikke har haft fokus fra hverken studieledelses eller studerendes side. På nogle årgange har der været et aktivt studiemiljø på andre ikke, men det har været afhængig af de initiativer, som den enkelte årgang har iværksat. Da MPH-studerende udover studiet typisk også har en familie, er der heller ikke nødvendigvis den store efterspørgsel efter et aktivt studiemiljø i form af mange sociale aktiviteter. En større tilknytning til studiet og initiativer fra studieledelsens side efterlyses dog i denne sammenhæng. Hverken tværfagligheden, samundervisningen med udenlandske studerende eller muligheden for at tage uddannelsen som henholdsvis fuldtids- eller modul-studerende bliver af respondenterne vurderet som hæmmende for studiemiljøet. Respondenterne oplever at have en rigtig god integration mellem faggrupperne og efterlyser en bedre integration med de studerende fra Erasmus Mundus-programmet, således at de lærer dem at kende på et tidligere tidspunkt af uddannelsen. De strukturelle rammer omkring MPH-uddannelsen De strukturelle rammer omkring MPH-uddannelsen møder en del kritik fra de nuværende studerende. De har oplevet en del problemstillinger omkring såvel IT-understøttelse såvel som at få ID-kort til at fungere. Også i forhold til aflevering af eksamensopgaver har den til tider mangelfulde IT-understøttelse været en udfordring. Rammerne omkring arbejdet med master-afhandlingen Rammerne omkring arbejdet med master-afhandlingen møder kritik. Kritikken handler om såvel niveauet og omfang af vejledning samt indholdet af afhandlingen. Der har været problemer med at mange studerende har skullet skifte vejleder, samt at det har været uklart hvor meget vejledning, man som studerende kan forvente at modtage. Derudover mangler der information om hvordan man får adgang til data til en opgave baseret på kvantitativ forskning. Der efterlyses i denne forbindelse en tydeligere kobling mellem valgfagsmodulerne i metodefag og master-afhandlingen. Kontakten til MPH-sekretariatet, studieleder og studienævn MPH-sekretariatet, der varetager den daglige kontakt til de studerende, får mange rosende kommentarer fra alle 3 årgange af studerende. Det samme gør studieleder og studienævn. 5

7 Forhandling mellem studie, job og familieliv på 2. år af uddannelsen Alle respondenterne i denne undersøgelse har oplevet det som en udfordring at få balancegangen mellem de forskellige sfærer af deres liv til at gå op i en højere enhed. Især på 2. år af uddannelsen opleves det som meget svært at kombinere studie, arbejde og familie. Flere studerende vælger derfor at tage orlov fra deres job for at arbejde med masterafhandlingen på fuld tid i en kortere periode. Det opleves ikke som muligt at gøre dette som halvtidsstuderende, hvis man samtidig har familie og job. Grunden til dette er formentlig, at de studerende på det første år af uddannelsen som udgangspunkt er fuldtidsstuderende og derfor bliver holdt fast af institutionen, mens de på andet år er deltidsstuderende og derfor skal forhandle grænserne mellem studie, arbejde og familieliv. Anvendelse af kompetencer fra MPH-uddannelsen Det er ikke muligt fuldt ud at vurdere, i hvilket omfang de tidligere MPH-studerende gør brug af deres nyerhvervede kompetencer efter afsluttet uddannelse. Dette skyldes, at de 3 årgange, vi har interviewet, på tidspunktet for interviewet ikke fuldt ud har haft mulighed for at afprøve deres nye kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet. De tidligere studerende, der har medvirket i undersøgelsen, har dog en samstemmende opfattelse af, at MPH-uddannelsen har betydet en stor faglig og personlig udvikling for dem, og at de kan se mange muligheder i forhold til deres fremtidige karriere, såvel vertikalt som horisontalt. Flere af de tidligere studerende har således allerede kort tid efter afsluttet uddannelse oplevet en vis jobmæssig udvikling, også uden formelt at have skiftet stilling. Respondenternes fokus på organisationsforståelse og muligheden for at videreudvikle deres fag peger dog på, at den vertikale karrieretænkning bliver initieret under uddannelsen, og at det blot er et spørgsmål om tid og muligheder, inden de jobmæssigt rykker sig også vertikalt. Overgang fra MPH-uddannelsen til forskeruddannelsen Indtrykket fra interviewene er ligeledes, at MPH-uddannelsen kan give godt afsæt for en forskerkarriere for de dimittender, der har interesse for dette, og under alle omstændigheder en fortrolighed med at anvende forskningsbaseret viden i forhold til såvel forebyggelsesområdet som ledelse- og udviklingsopgaver. 6

8 1: Introduktion til undersøgelsen I dette kapitel beskrives baggrunden for og formålet med undersøgelsen samt baggrunden for den anvendte metode. For en nærmere redegørelse af de metodiske overvejelser, der ligger til grund for undersøgelsesdesignet, henvises til kapitel Rammerne for MPH-uddannelsen MPH-uddannelsen er en akademisk masteruddannelse i folkesundhedsvidenskab. Uddannelsen har særligt fokus på forebyggelse, sundhedsplanlægning og ledelse. Uddannelsen er opbygget som et 2- årigt forløb, hvor første år typisk tages som et fuldtidsstudium 1, mens andet år er et deltidsstudium, hvor den studerende har arbejde ved siden af studiet. Den første del (45 ECTS-point) af det første år på uddannelsen består af en række fællesmoduler, mens slutningen af første år (15 ECTS-point) består af en række specialmoduler, som de studerende kan vælge imellem. Andet år af uddannelsen (i alt 30 ECTS-point) består af en række seminarer samt arbejde med master-afhandlingen. Den målgruppe af studerende, som uddannelsen ønsker at rekruttere, er personer, der arbejder med eller ønsker at arbejde med folkesundhed, og som har minimum 2 års erhvervserfaring samt ønsker at forbedre sine kvalifikationer i.f.t. at varetage opgaver i relation til folkesundhedsvidenskab og forebyggelse 2. Uddannelsen blev oprettet i 1996 med det formål at uddanne personer med kendskab til folkesundhed, der selvstændigt og på videnskabeligt grundlag skal kunne medvirke til at forbedre befolkningens sundhed samt deltage i planlægning og ledelse af sundheds- og socialvæsenet 3. Der optages op til 25 studerende om året. MPH-uddannelsen udbydes i øjeblikket kun af Københavns Universitet, men har tidligere også været udbudt af Århus Universitet 4. Rammerne for uddannelsen udgøres af en bekendtgørelse, Bekendtgørelse om uddannelse til Master of Public Health 5, der er gældende for uddannelsen ved de 2 institutioner og definerer adgangskrav til uddannelsen, de overordnede rammer omkring uddannelsens indhold samt forhold omkring eksamen. Udover bekendtgørelsen for uddannelsen er Bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne 6 regulerende for MPH-uddannelse, idet denne bekendtgørelse udstikker rammerne for deltagerbetaling på uddannelsen. 1 Siden 2011 har det været muligt at tage uddannelsen som moduler, fordelt over en 6-årig periode. I forhold til denne undersøgelse har dette kun været en mulighed for de studerende, der nu går på 2. år af uddannelsen, og det er derfor ikke et forhold, der er vægtet i forhold til undersøgelsesdesign eller databearbejdning. 2 tilgået Studieordning for Master of Public Health-uddannelsen i senest revideret udgave pr. 10. november Studieordningen kan findes på uddannelsens hjemmeside: 4 Århus Universitet stoppede optaget til MPH-uddannelsen i 2010, og uddannelsen udbydes formelt ikke længere af dette universitet. Se eventuelt: 5 Den senest opdaterede version af bekendtgørelsen kan findes på 6 Ibid 7

9 MPH-uddannelsen deltager i Erasmus Mundus-programmet European Public Health 7 og optager derfor også et antal udvekslingsstuderende (cirka om året) fra dette program. Disse gennemfører andet år af uddannelsen (60 ECTS) i København og er tilknyttet MPH-uddannelsen ved Københavns Universitet i forbindelse med udarbejdelse af deres masterafhandling Formål med undersøgelsen Formålet med denne undersøgelse er at tilvejebringe et billede af MPH-uddannelsen anno 2012 belyst fra forskellige grupper af studerendes synsvinkel. Dette sker ved at spørge tidligere og nuværende studerende fra i alt 3 forskellige årgange om deres oplevelse af uddannelsen samt sammenhængen mellem uddannelse og karriere. Uddannelsen har i længere tid gerne ville have gennemført en uddannelsesevaluering, der kan give de fornødne informationer til studieleder og studienævn i forhold til det videre arbejde med at kvalitetssikre og udvikle uddannelsen. Efter ønske fra MPH-uddannelsen om at udarbejde en undersøgelse, der kan bidrage til ovenstående behov, har Fakultetets Evalueringsenhed 8 haft ansvaret for udarbejdelsen af denne uddannelsesundersøgelse. Uddannelsesundersøgelsen er bygget op omkring 3 fokusgruppeinterviews med studerende fra 3 årgange af tidligere og nuværende studerende: De nuværende studerende, der nu går på 2. år af uddannelsen De tidligere studerende, der afsluttede uddannelsen sommeren 2012 De tidligere studerende, der afsluttede uddannelsen sommeren 2011 Fokusgruppeinterviewene er gennemført af Evalueringsenheden september Studieleder og studienævn har nedsat en faglig referencegruppe, der har deltaget i planlægningen af undersøgelsen samt fortolkning af data, og der er ligeledes nedsat en styregruppe, der sikrer den organisatoriske forankring af uddannelsen. Se kapitel 10 for nærmere information om de metodiske overvejelser i.f.t. undersøgelsen Undersøgelsens respondenter Alle nuværende 2.-års-studerende samt alle tidligere studerende, der afsluttede MPH-uddannelsen henholdsvis sommeren 2011 og sommeren 2012, har været inviteret til at deltage i undersøgelsen. Der er således tale om en brutto-respondentgruppe på 54 tidligere og nuværende studerende. 7 MPH-uddannelsen har optaget 5 årgange af studerende via første bevilling til denne ordning. Uddannelsen har søgt og fået imødekommet anden bevilling til udveksling og har i skrivende stund optaget 1. årgang via den nye bevilling. Læs eventuelt mere her: 8 KU SUNDs Evalueringsenhed bistår med udvikling af kvalitetssikring af fakultetets uddannelser. Dette sker i forbindelse med den løbende evaluering af kurserne samt ved større evalueringer af uddannelserne. Derudover fungerer Evalueringsenheden som sparringspartner for Dekanat, studieledere, studienævnsformænd og institutledere vedr. opfølgning på evalueringsresultaterne og kvalitetsudvikling af undervisningen og uddannelserne. 8

10 Desværre har kun 3 respondenter fra hver årgang ønsket at medvirke i undersøgelsen. Selv om repræsentativitet ikke er målet i en kvalitativ undersøgelse af denne type, havde det været ønskeligt at have flere respondenter fra hver årgang og dermed en større bredde i undersøgelsen. Vi har forsøgt at tage højde for dette forhold ved at en have en faglig referencegruppe med repræsentanter fra alle 3 årgange tilknyttet, men undersøgelsens resultater må tages med et vist forbehold i.f.t. dette forhold. De respondenter, der har medvirket i undersøgelsen, repræsenterer følgende sundhedsfaglige professionsuddannelser: sygeplejerske, jordemoder, fysioterapeut, professionsbachelor i human ernæring samt bioanalytiker. 5 ud af 9 respondenter var sygeplejersker. Flere af respondenterne havde efter afsluttet professionsbachelor videreuddannet sig indenfor blandt andet sundhedsfaglig forebyggelse og behandling samt indenfor ledelse. Fordelingen af uddannelser mellem de 3 årgange, som undersøgelsen omfatter, fremgår af nedenstående tabel. De 9 respondenter er således forholdsvis repræsentative for de 3 årgange. Hold 14 Hold 15 Hold 16 I alt for de 3 årgange Ergoterapeut (evt. prof.bach.) Fysioterapeut (evt. prof.bach.) Jordemoder Prof. Bachelor i ernæring og sundhed Sygeplerske (evt. prof.bach.) Sundhedsplejerske Tandplejer Bioanalytiker Lærer Kiropraktor Tandlæge BA i psykologi Cand.mag Cand.polit Cand.scient. i idræt og biologi Antal studerende i alt Der var stor spredning med hensyn til alder og arbejdsmarkedserfaring i respondentgruppen. En enkelt deltager på 2. år af uddannelsen var i gang med at gennemføre uddannelsen på den modulopdelte ordning resten af respondenterne tog uddannelsen på den traditionelle ordning. Flere af deltagerne har siddet i studienævnet for uddannelsen og må derfor forventes at være mere fagligt engagerede end gennemsnittet af studerende på uddannelsen. Dette gør sig gældende for en af respondenterne fra den årgang, der afsluttede uddannelsen sommeren 2011 samt 2 respondenter for den årgang, der blev færdige sommeren Ingen af de nuværende studerende sidder i studienævnet. Dette forhold har vi søgt at tage højde for i forbindelse med fortolkning af undersøgelsens resultater. 9

11 1.4. Opbygningen af rapporten På de følgende sider præsenteres de vigtigste resultater fra interviewene samt en analyse af disse. Opbygningen følger undersøgelsens prædefinerede temaer, mens enkelte temaer behandles uden at have været en del af spørgeguiderne til de 3 interviews. Disse temaer afspejler emner, som tillægges betydning, fordi flere af kandidaterne berørte dem spontant under interviewene. Der er sorteret frit i interviewmaterialet, således at de udsagn, der belyser et tema, er samlet i ét afsnit, uanset hvornår de blev fremført under interviewene. I det omfang, det er relevant, henvises der til fra hvilken årgang af studerende, interviewmaterialet stammer fra. Dette er et kvalitativt studie, hvor fokus er på de tidligere og nuværende studerendes oplevede virkelighed. Studiet kan på grund af det begrænsede antal respondenter ikke siges at være repræsentativt, men har til gengæld det kvalitative studies styrke, idet det har været muligt at spørge ind til den enkelte respondents individuelle oplevelse samt se mønstre og tendenser i den debat, der under interviewene var omkring de enkelte temaer. Den enkelte studerendes oplevelse er dog ikke nødvendigvis så interessant i forhold til den videre kvalitetssikring og udvikling af uddannelsen, og fokus i analysen er derfor lagt på at beskrive tendenser og de forhold ved uddannelsen, der er enighed om på tværs af årgange og for de enkelte årgangs vedkommende, snarere end på den enkelte respondents individuelle oplevelse. Som en del af rapporten indgår forskellige bokse med oplysninger i. Boksene indeholder i enkelte tilfælde fakta og i andre tilfælde de studerendes forslag til ændringer af uddannelsen. God læselyst! København, maj 2013 Pia Lassen Specialkonsulent, cand.scient.soc. 10

12 2: Rekruttering til uddannelsen For en uddannelse som MPH-uddannelsen, der er deltagerfinansieret, er det af essentiel betydning at have viden om rekrutteringen til uddannelsen: hvem er de potentielle studerende, hvilke faktorer har virket motiverende i.f.t. at søge ind på netop MPH-uddannelsen, og hvad har de studerende af forventninger til personlige og faglige udviklingsmuligheder efter afsluttet uddannelse. Dette kapitel bygger på data fra interview med studerende fra alle 3 årgange Motivationsfaktorer for at søge ind på MPH-uddannelsen De tidligere og nuværende studerende, vi interviewede, har haft meget forskellig motivation for at søge ind på MPH-uddannelsen. Flere havde allerede i forbindelse med deres professionsuddannelse haft overvejelser omkring muligheden for at videreuddanne sig andre er blevet bevidste omkring muligheden i forbindelse med at de har savnet specifikke kompetencer i forhold til job eller karriereønsker. Kendetegnende er det dog, at motivationsfaktorerne spænder bredt: lige fra ønsket om faglig og personlig udvikling til ønsket om andet job eller mere ledelsesansvar eller indflydelse. Det var dog kun enkelte respondenter, der anførte et ønske om karriere forstået som lønmæssig udvikling eller mere ledelsesansvar. Flere af respondenterne havde ikke på forhånd det store kendskab til MPH-uddannelsen de var på udkig efter en efter/videre-uddannelse, der kunne indfri ønskerne om mulighed for faglig og personlig udvikling og anså i den forbindelse MPH-uddannelsen som en af flere mulige uddannelser. Andre uddannelser, som de undersøgte muligheden for at søge ind på, var alt afhængig af uddannelsesmæssig baggrund den sundhedsfaglige kandidatuddannelse 9 og kandidatuddannelsen i sygepleje 10. Når valget faldt på MPH-uddannelsen fra Københavns Universitet blev flere forskellige aspekter ved uddannelsen fremhævet, som vil blive beskrevet nedenfor. Disse er: det økonomiske fundament for uddannelsen, geografiske forhold, oplevelse af uddannelsens niveau og Københavns Universitet som uddannelsesinstitution, valgmuligheden mellem fuldtidsstudium og modulopdelt studie samt uddannelsens indhold og tværfaglige islæt. 9 Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse er en 2-årig tværfaglig uddannelse, der udbydes af henholdsvis Københavns Universitet, Århus Universitet og SDU. På uddannelsen lærer den studerende at analysere og vurdere problemstillinger i forbindelse med sundhed og sygdom ud fra forskellige videnskabelige tilgange. Optagelse til uddannelsen sker på baggrund af en sundhedsfaglig professionsbachelor-uddannelse. På Københavns Universitet skal studerende denne uddannelse derudover gennemgå en suppleringsuddannelse inden optagelse til uddannelsen. Uddannelsen er SUberettiget. Kilde: tilgået Kandidatuddannelsen i sygepleje er en 2-årig teoretisk videreuddannelse for sygeplejersker, der giver en akademisk baggrund for at arbejde med bl.a. ledelse, uddannelse og forskning indenfor sygepleje. Ud dannelsen udbydes af Århus Universitet, der også udbyder denne uddannelse i Københavnsområdet, forankret ved universitets campus i Emdrup. Uddannelsen er 2-årig, og optagelse til uddannelsen fordrer en professionsbachelor i sygepleje eller alternativt en sygeplejeuddannelse suppleret med forskellige muligheder for suppleringsuddannelse. Kilde: tilgået samt 11

13 Det økonomiske fundament for at gennemføre uddannelsen Alle respondenterne nævnte det økonomiske fundament for at gennemføre uddannelsen som vigtigt. Ingen af dem mente at kunne gennemføre en uddannelsen udelukkende på SU, og flere blev støttet økonomisk af arbejdsgiver under uddannelsen også på det første år, hvor studiet er fuldtid med mindre man er modulstuderende mod en vis grad af beskæftigelse ved siden af studiet. En enkelt af respondenterne havde finansieret uddannelsen ved at have et konsulentjob ved siden af studiet, mens en anden respondent fik finansieret uddannelsen ved revalidering pga. arbejdsulykke. Følgende citat er forholdsvis dækkende for holdningen blandt respondenterne: Jeg har sådan set hele tiden godt kunne tænke mig at læse videre, men jeg kunne ikke lige overskue to år til på SU, og så ville jeg gerne kunne arbejde ved siden af. Derfor valgte jeg en masteruddannelse. Geografi Et andet forhold, der spiller ind, er geografi. Enkelte af respondenterne nævnte at have undersøgt andre uddannelser, herunder cand.cur.-uddannelsen, men de havde fravalgt disse uddannelser, fordi de var bosat i Københavns-området og ikke mente, at det at tage en uddannelse ved Århus Universitet eller andetsteds i Jylland eller på Fyn var foreneligt med familieliv. Fjernundervisning havde ingen af respondenterne været interesseret i. Ingen af respondenterne havde kendskab til at Århus Universitet udbyder cand.cur.-uddannelsen i Københavns-området, som dette citat er et eksempel på: Jeg anede ikke at Aarhus havde en campus i København. Jeg så godt at der var et eller andet i Ballerup og sådan noget, [men] jeg synes ikke de har været skarpe i at fortælle hvor de har haft deres uddannelser rent fysisk, så det har været geografien der har sorteret rigtig mange [uddannelser] fra for mit vedkommende. Det til trods for at det jyske repertoire er væsentligt bedre end det københavnske. Enkelte havde også undersøgt muligheden for at blive optaget på MPH-uddannelsen i Göteborg, men havde oplevet det som meget svært som dansker at blive optaget her og dermed som en proces, der ville tage betydelig længere tid at komme igennem. Det, der dog kunne være tillokkende ved f.eks. MPH-uddannelsen fra Nordic School of Public Health i Göteborg var, at den var modulopdelt, og den mulighed er der først kommet for nylig for MPH-studerende på Københavns Universitet: Grunden til at det så blev her, var fordi at min kommune gerne vil have mig hurtigt igennem, så det er jeg lykkelig for. Uddannelsens niveau og Københavns Universitet som uddannelsesinstitution For flere af respondenterne har det haft betydning at uddannelsen bliver udbudt som en forskningbaseret uddannelse af et universitet, og at der er tale om efter/videre-uddannelse på et vist niveau: 12

14 Jeg har en professionsbachelor i human ernæring og har arbejdet i en stor interesse organisation [ ] de sidste seks og et halvt år, og da jeg efter to års tid begyndte at blive punket af min leder [i forhold til] at jeg ikke kunne leve med en bachelor, så begyndte jeg at kigge mig omkring og tænkte: hvad skal jeg så lave? Der var ikke nogen tvivl om at de der små kurser, det var ikke det jeg skulle - jeg skulle opgraderes på et højere plan, og så kiggede jeg på kandidatuddannelserne, men hvis man skulle tage en kandidat, så skulle jeg tilbage på SU og det var jeg ikke interesseret i. Så begyndte jeg at kigge på masteruddannelse, og så stod valget mellem sundhedspædagogik og denne her uddannelse. Jeg havde to bekendte der havde gået på de to uddannelser, så jeg efterspurgte lidt viden fra dem. Jeg endte dog med at synes at sundhedspædagogik ville være for kedeligt. Ønsker om efter/videre-uddannelse på et vist niveauet kommer også til udtryk hos en anden respondent, der havde søgt ind på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse og ikke var kommet ind dér, men som derefter anså MPH-uddannelsen for at være et godt alternativ. For flere af respondenterne har det derudover haft betydning, at det er Københavns Universitet, der udbyder uddannelsen, som for eksempel denne nuværende 2. års-studerende: Det skulle være på Sjælland og også gerne Københavns Universitet, fordi det også borger for en vis kvalitet. Jeg mener, [at] det stempel, der står på mit afgangsbevis, det skal gerne være et der også har et renommé, som gør at det borger for en vis form for kvalitetsstandard, så arbejdsgiver kan se at det ikke bare er et stykke papir, men at der er noget bag. Valgmuligheden mellem fuldtidsstudie og modulopdelt studie For flere af respondenterne har en fleksibel tilrettelæggelse af uddannelsen været vigtig. En enkelt respondent var i gang med at gennemføre uddannelsen på den modulopdelte model de andre havde valgt den klassiske model med fuldtidsstudie det første år og deltidsstudie det andet år. For flere at respondenterne var fuldtidsstudie det første år dog ikke ensbetydende med ikke at skulle arbejde i de tilfælde, hvor arbejdspladsen har betalt uddannelsen, har der også været en forventning om en vis grad af beskæftigelse: Jeg havde ikke taget den, hvis det ikke var fordi jeg havde en arbejdsplads, der havde bakket mig rigtig meget op. De har betalt uddannelsen, og jeg har så også arbejdet ved siden af under hele uddannelse, hvilket har været relativt hårdt. MPH-uddannelsens indhold, herunder det tværfaglige islæt Alle respondenter, der deltog i fokusgruppeinterviewene, fremhævede uddannelsens store indholdsmæssige vidde som noget af det, der har gjort uddannelsen relevant og vedkommende for dem. Især det forhold, at der både er fokus på forebyggelse og ledelse samt organisationsforståelse 13

15 er blevet vægtet i alle 3 interview. Nedenstående citat er et eksempel på en respondent, der fremhæver den gode kobling mellem uddannelsens indhold og hendes arbejdsliv: Det var sådan en kombination af at jeg havde brug for at blive klogere, og at vi manglede nogle kompetencer i min kommune. Det var det, som denne her uddannelse kan byde på, som vi manglede viden om. [ ]Det passer rigtig godt med at jeg har en souschefstilling i den kommunale sundhedstjeneste, som altså handler om forebyggelse og sundhedsfremme for børn i kommunen, og denne her uddannelse handler jo om forebyggelse og folkesundhed, som sundhedspleje jo også er [...] Og så handler den jo rigtig meget om kvalitetssikring, evidens og at kunne bruge viden og undersøgelser, som er evidensbaserede. Vi manglede simpelthen nogen i kommunen, som var i stand til at omsætte forskningsresultater til praktiske indsatser, som kan fungere ude i virkeligheden. En anden respondent fremhæver det brede spektrum af fag, der tilsammen giver en øget forståelse af sundhedsvæsenet og de mekanismer, der findes inden for dette: Jeg synes fagene er sammensat både fra det politiske synspunkt og økonomiske synsvinkel og det strukturelle synspunkt. Man får en bedre forståelse af hele det der virvar af det danske sundhedsvæsen, man egentlig har rendt rundt og arbejdet i, men egentligt ikke rigtig har forstået: hvorfor mangler vi altid penge og hvorfor går tingene så langsomt og hvorfor er beslutninger taget sådan her?. Udover indholdet af MPH-uddannelsen har uddannelsens tværfaglige islæt har haft stor betydning for respondenterne ikke mindst for de respondenter, der har afsluttet uddannelsen, som følgende diskussion mellem en gruppe på i alt 3 respondenter viser: Denne her passer bedre til hvad jeg har brug for[ ] Jeg kunne også have læst cand.cur., så skulle jeg bare selv havde været mere aktiv i forhold til at dreje det over i noget folkesundhedsvidenskab end jeg behøvede at gøre nu. Man breder sig jo også lidt mere, altså med folkesundhedsvidenskab, end med en cand.cur, der går man jo mere ind i sygepleje. Her er det jo mere samfundsvidenskabeligt. Det var helt sikkert også vigtigere for mig at få det her perspektiv med på andre specialer [ ] og hele det her organisatoriske indblik i hvordan er det man organiserer et sundhedsvæsen og hvordan organiserer man det danske sundhedsvæsen - hvorfor har vi valgt at gøre det på den måde? At få hele den vinkel med, det får man ikke i en cand.cur. [ ]og ved en cand.cur er man udelukkende sammen med sygeplejersker. Her har vi selvfølgelig også været mange sygeplejersker, men vi har også været nogle andre, og det er rigtig godt. 14

16 Kendskab til uddannelsen: Respondenterne i fokusgruppeinterview havde fået kendskab til uddannelsen via en række forskellige medier: søgesider på internettet som f.eks. uddannelsens egen hjemmeside informationsmøde på universitet omkring uddannelsen annonce i avisen inspireret af, at kollega har taget uddannelsen 2.2. Forventninger til kompetencer efter afsluttet uddannelse Som en del af interviewet blev respondenterne spurgt til hvilke forventninger, de havde, inden de påbegyndte MPH-uddannelsen. Svarene kan kategoriseres indenfor nedenstående kategorier. Kvalificering i forhold til job før påbegyndt uddannelse Et fåtal af respondenterne nævnte, at de havde påbegyndt MPH-uddannelsen for at kvalificere sig yderligere i forhold til et job, de var påbegyndt inden uddannelsen. For de respondenter, hvor dette gjorde sig gældende, var det karakteristisk, at de inden uddannelsen var blevet ansat i en ledende eller koordinerende funktion og følte et behov for videreudvikling af deres kompetencer indenfor dette felt: Jeg er uddannet jordemoder og stod sådan lidt ved en skillevej: skulle jeg blive ved med at være jordemoder eller skulle vælge ledelsesvejen?. Jeg havde været jordemoderleder i et par år og havde oplevet, at der var behov for en eller anden efteruddannelse og havde også overvejet at læse en kandidat, men kunne heller ikke med stor familie og så videre overskue at komme tilbage på SU, så det var også lidt det muliges kunst : hvad kan lade sig gøre? Og [ ] jeg tror faktisk at det var derfor jeg valgte MPH-uddannelsen: fordi den har begge elementer, ledelsesdelen og den sundhedsfaglige del. [ ] men jeg tænkte nok først og fremmest at jeg også skulle kunne bruge det i det job, jeg har nu, altså hvor jeg kunne få flere kompetencer i forhold til epidemiologi og statistik og sådan nogle ting. Jeg arbejdede som projektsygeplejerske, og der var jo nogle ting, som jeg jo har større forståelse for nu og bedre kan forstå - videnskabelig litteratur simpelthen - end jeg kunne da jeg startede. Og så er vi jo også selv være med til at lave nogle forskningsprojekter, når jeg har den MPH-grad oveni. Noget andet, der blev fremhævet i fokusgruppeinterviewene, var muligheden at udvikle sin arbejdsmæssige funktion til at være mere strategisk ved at have en øget viden om og forståelse for sundhedsvæsenets organisering: 15

17 [De ændrede kompetencer] kan jeg bruge til en større forståelse for sundhedsvæsnets organisation: hvorfor er det at det er så svært at få det her samarbejde til at fungere, hvad er det der skal til for at få de her ting igennem i en kommune? Hvordan iværksætter man nye indsatser, hvordan får man projekter op at stå, hvordan får man evidensbaseret viden om forskningsresultater, hvordan får vi det omsat og hvordan kan vi selv bidrage med de nye metoder og forsøg vi laver, hvordan kan vi omsætte den viden så andre også kan bruge den?. Jeg var nok også tiltrukket af [ ] at få det brede indblik i mange facetter af sundhedsvæsnet og folkesundhed samt at få [ ] kompetencer til at analysere og agere på strategisk niveau. Adskillige respondenter anfører, at uddannelsen giver dem kompetencer til at handle og agere mere strategisk og dermed få mere indflydelse på beslutningsprocesser: Det er altså en rigtig god ting at blive sat ind i hvordan tingene egentlig virker og at kunne gennemskue hvordan organisationer er opbygget hvilket sprog, de bruger. Hvis du kan det, så er det også nemmere at finde ud af hvem der er den virkelige magthaver, og hvordan du skal bevæge dig derhen for at få et eller andet igennem. Flere af respondenterne anfører således at have et ønske om at arbejde ud fra nogle mere idealistiske bevæggrunde, hvor deres tidligere arbejde primært har været meget praktisk betonet de ønsker at gøre deres indflydelse gældende ved at få andre ståsteder i.f.t. de sammenhænge, de indgår i: Jeg får en helt andet indgangsvinkel til hvilke incitamente,r man har til at træffe beslutninger i det danske sundhedsvæsen, og det går tit imod det man som sygeplejerske synes, man skal gøre. Skridt i den videre karriere For andre af respondenterne er mulighederne for videre karriere det interessante ved at tage uddannelsen. Disse respondenter er for fleres vedkommende karakteriseret ved at være forholdsvis unge og uden ledelsesansvar, som denne 2. års-studerende: Tit virker det lidt håbløst, når man er på gulvet. Eller ikke håbløst, men man kan ikke gøre nogen forskel i det store hele.[ ] Hvis jeg kan få samme løn, men uden at have de arbejdsvilkår som jeg har nu, hvor jeg skal arbejde dag, aften, nat og weekend og jul og nytår - hvis jeg får det samme løn med nogle andre arbejdsvilkår og føler, at arbejdet giver mere mening, så er jeg vældig tilfreds. [ ]Det er mere indhold i jobbet og arbejdsvilkår [end lønnen], der driver mig. Respondenternes ønsker om videre karriere skal dog ikke nødvendigvis ses som f.eks. ledelsesansvar det at have mulighed for at skifte fra offentlig til privat sektor eller i højere grad at arbejde med forebyggelse end med pleje inden for primærsektoren, bliver af respondenterne betragtet som 16

18 karrieremæssig udvikling. Også undervisning bliver nævnt som et ønskescenarie. Nedenstående citat er et eksempel på dette: Epidemiologi var interessant fordi jeg gerne ville blive bedre til at kunne læse undersøgelser og kunne formidle de data, der nu engang er, og så ville jeg bare gerne være bredere i sundhedsfaglig regi, fordi jeg er meget ensporet i forhold til humanernæring. Jeg havde også nogle tanker om at jeg gerne ville komme ind i det kommunale som sundhedskonsulent eller noget i den dur, og der havde jeg behov for noget bredere. Ældre og mere erfarne respondenter anfører dog også muligheden for egentlig karriereudvikling som et af formålene med at tage MPH-uddannelsen: Jeg har en baggrund som bioanalytiker, og så har jeg en diplom i ledelse og har arbejdet som leder i nogle år. Så fik jeg et job som afdelingsleder på et laboratorium, og der fik jeg en ny kollega som havde masteren i public health og som havde arbejdet for Folkesundhed København i 9 år, og jeg kunne se at med hendes baggrund - hun havde den samme baggrund som mig - var det en mulighed for mig at tage MPH og så komme videre i systemet. Endelig anfører respondenterne, at en masteruddannelse inden for nogle erhverv og i nogle lande er en forudsætning for at få tildelt ledelsesansvar. En mulig karrierevej, der anføres af respondenterne, er også forskningsvejen også selv om respondenterne ikke nødvendigvis oplever at have mulighed for en egentlig akademisk karriere. Den ene af respondenterne, der er gået i gang med en ph.d.-uddannelsen, har således oplevet ikke at blive ansat på AC-overenskomsten på grund af en overordnet hospitalsbeslutning omkring lønindplacering af sygeplejersker med en masteruddannelse. 17

19 3: Det faglige indhold af MPH-uddannelsen I dette kapitel beskæftiger vi os med de tidligere og nuværende studerendes oplevelse af det faglige indhold af MPH-uddannelsen: undervisningen, undervisernes faglige niveau, fagenes placering i forhold til hinanden, sammenhæng mellem undervisning og eksamen, niveauet af undervisning-materialet, fordeling af arbejdsbelastningen mellem 1. og 2. år, master-forløbet samt hvorvidt samarbejdet med Erasmus Mundus-programmet bidrager til det faglige udbytte af uddannelsen. Dette kapitel er baseret på data fra alle 3 årgange af tidligere og nuværende studerende Vurdering af underviserne og underviserne generelt set Alle respondenter fra fokusgruppeinterviewene vurderer, at undervisningen på MPH-uddannelsen er på et højt niveau, og at de modtager undervisning fra dygtige lærere. De mener sammenfattende, at der er høj kvalitet i undervisningen: Generelt så synes jeg at underviserne på studiet har været helt fantastiske, man sidder og føler af man bliver undervist af cremen af cremen. Jeg tror vi har siddet to gange med undervisere, hvor vi bagefter har snakket om at her var niveauet ikke noget, men i forhold til at vi vel har haft 75 undervisere eller sådan noget, så er det ret godt. Noget af det, der bliver fremhævet omkring underviserne, er deres evne til at koble teori sammen med praksis og den virkelighed, som de studerende kommer fra: De formår at føre en til at forstå det, og sådan synes jeg faktisk det har været i alle fagene. De formår at henvende sig til os små praktikere.[ ] Jeg synes virkelig at det er nogle dygtige lærere. og at nogle af underviserne også spørger aktivt ind til de studerendes erfaringer: De har også brugt os nogle gange og spurgt meget til praksis. Det at modtage tværfaglig undervisning af undervisere, der har en anden faglig baggrund end dem selv, bliver af respondenterne vurderet som noget meget givende: Jeg fik så meget input og blev så inspireret, og pludselig kunne man se ting i sammenhæng på en helt anden måde - man blev ligesom løftet ud af ens egen virkelighed og fik lov at kigge lidt ned på det ovenfra. Det der med at vi faktisk kommer fra meget forskellige faggrupper, det har også været meget inspirerende for mig, fordi man får deres indtryk af den baggrund, man nu selv tilhører, og alle fordomme og ideer og spørgsmål fra nogle andre end dem, man er vant til. Dog er der enkelte studerende, der føler at de har svært ved at følge den måde, der undervises på. Det anføres blandt andet af en af de 2. års-studerende, at hun har svært ved at forstå det sprog, som 18

20 underviserne anvender, og derfor i mange tilfælde har skrevet opgaver m.v. på en anden måde end resten af holdet simpelthen fordi hun har misforstået hvad hun skulle gøre: Jeg har ikke fattet det sprog de har talt, fordi jeg er logiker. [ ] Nogen tænker abstrakt eller praktisk og de kan dekode den måde, der snakkes på af undervisere, men det har jeg svært ved. Gruppen af respondenter, der er på 2. år, oplevede ligeledes, at undervisningsformen primært henvender sig til klassisk sundhedsfagligt tænkende -studerende, og at de oplever at pointen med undervisningen i højere grad er at forholde sig til de forskellige emner end nødvendigvis at finde frem til et resultat, der kan sættes to streger under Vurdering af 1. år af uddannelsen Et vigtigt aspekt ved vurderingen af undervisningen er fagenes placering i forhold til hinanden. Her er den skematekniske dimension vigtig, idet de studerende gerne skal opleve, at der er en jævn fordeling af undervisning hen over året, men også at der er en indbyrdes sammenhæng mellem fagene samt en faglig progression. Fagenes placering i.f.t. hinanden: Respondenterne gav udtryk for, at de oplever en fin fordeling af fagene hen over året. Også den rækkefølge, de oplever at modtage undervisningen i, får ros f.eks. fremhæves det af en respondent, at det er godt at kvantitativ og kvalitativ metode samt epidemiologi kommer det første efterår. Ligeledes nævnes det, at det er vigtigt at have statistik og epidemiologi forud for undervisning i levevilkår og sundhed. Enkelte steder er der dog lidt knas: f.eks. finder de nuværende 2. års-studerende det meget problematisk, at SAS-kurset på 1. studieår lå samtidig med eksamen i statistik. En af dem giver udtryk for sin utilfredshed på denne vis: MPH-studerende er altså voksne mennesker, som i den grad prøver at prioritere deres indsats: De har et liv ved siden af [studiet] og er rigtig seriøse omkring deres arbejdsindsats. Der er ikke nogen der har lyst til at gøre det halvt. [ ] Der skal være plads til at man kan give sig 200 procent. Generelt er der også et ønske om at skille SAS-undervisningen fra undervisningen i statistik og epidemiologi, som anført af disse 2. års-studerende: Jeg kunne godt forestille mig at det ville være fornuftigt at gå i dybden med epidemiologi og statistikken: begreberne bag, tavleundervisningen m.m., og så gemme SAS til et rimelig samlet modul, så du virkelig kan gå i dybden med det. Det vil [i forhold til SAS] være en fordel at få dag til dag opgaver, så man virkelig kan få det i fingrene. 19

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg er lidt atypisk da jeg er kommet springende ind på 3. semester, og jeg syntes der gik lang tid inden jeg "fattede"

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lektor Lise Lyngbye, Studieleder for Master i Journalistik Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation eller formidling?

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Notat. Fysioterapeuters overvejelser om videreuddannelse. Danske Fysioterapeuter

Notat. Fysioterapeuters overvejelser om videreuddannelse. Danske Fysioterapeuter Notat Danske Fysioterapeuter Fysioterapeuters overvejelser om videreuddannelse Dette notat beskriver, hvilke overvejelser medlemmer af Danske Fysioterapeuter gør sig om videreuddannelse. 1 Notatet bygger

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt:

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt: Survey Akademiker projektet Forfatter: Søs Ammentorp Publiceret: 07--008 :0:36 Beskrivelse: DS akdemiker projekt 008 Forventet: Påbegyndt: 66 Færdiggjort: Baggrundsoplysninger--Er du kvinde eller mand?.

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

DEN SPECIALERETTEDE UDDANNELSE I ORTOPÆDKIRURGI FOR SYGEPLEJERSKER. F S O S 2 0 1 4.

DEN SPECIALERETTEDE UDDANNELSE I ORTOPÆDKIRURGI FOR SYGEPLEJERSKER. F S O S 2 0 1 4. DEN SPECIALERETTEDE UDDANNELSE I ORTOPÆDKIRURGI FOR SYGEPLEJERSKER. F S O S 2 0 1 4. BAGGRUND Stigende efterspørgsel på uddannelse for at matche de krav, der stilles til os. HVEM ER VI? Louise Bager, klinisk

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 Vi er på Aalborg Universitet stolte over at kunne tilbyde en forskningsbaseret videreuddannelse i Organisatorisk Coaching og Læring. Vi

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Antal studerende på e-læring

Antal studerende på e-læring Antal studerende på e-læring Opgørelse over antal e-læringsstuderende oktober 2012 - oktober 2013 på otte professionsbacheloruddannelser på UCSJ Fakta om e-læringsuddannelser UCSJ har i de senere år udbredt

Læs mere

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet

Læs mere

MASTER i. evaluering

MASTER i. evaluering E f t e r u d d a n n e l s e MASTER i evaluering f or sk ningsba se re t e ft e rud d a n n e lse Grib kvalificeret ind 2 Vi lever i et samfund, hvor evaluering får stigende betydning. På masteruddannelsen

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Evalueringsrapport MLP 1. semester

Evalueringsrapport MLP 1. semester Evalueringsrapport MLP 1. semester Master i Læreprocesser Studienævn for Uddannelse, Læring og Forandring, AAU. Forår 2013 Evalueringsrapport, MLP 1. semester, forår 2013 Evalueringsundersøgelsen blev

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Den sundhedsfaglige suppleringsuddannelse 2011154/2012150

efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Den sundhedsfaglige suppleringsuddannelse 2011154/2012150 uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 2011154/2012150 Den sundhedsfaglige suppleringsuddannelse September 2011/Februar 2012 Aarhus Universitet, februar 2011 Udgivet af Efter- og

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

FOR KANDIDATUDDANNELSEN,

FOR KANDIDATUDDANNELSEN, STUDIEORDNINGEN FOR KANDIDATUDDANNELSEN, CAND. SOC. I JURA Denne studieordning er fastsat med hjemmel i: 30 i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD Efteruddannelse DIPLOM i erhvervsøkonomi HD forskningsbaseret efteruddannelse Investér i din humane kapital Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN?

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? - EN INDSIGT I LØNTILSKUD, JOBROTATION OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK NOVEMBER 2013 Det var en god måde at komme ud og få skabt et netværk. Ligeledes blev jeg anerkendt og

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I SOFTWARE ENGINEERING itu.dk/master/software MASTER I SOFTWARE ENGINEERING Master i Software Engineering er til dig, som allerede er en erfaren software- og systemudvikler,

Læs mere

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR LEDERENS RETORIK

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR LEDERENS RETORIK ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR LEDERENS RETORIK efter- og AeddMnlseNNS 2012/2013i EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2013/2014 LEDERENS RETORIK - TROVÆRDIG OG OVERBEVISENDE KOMMUNIKATION Lederens retorik

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt bachelorer fra Music Management-uddannelsen dimitteret i perioden

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

IVAs Dimittendundersøgelse 2010

IVAs Dimittendundersøgelse 2010 IVAs Dimittendundersøgelse 2010 Det informationsvidenskabelige Akademi gennemfører dimittendundersøgelser med 2 års mellemrum. Formålet er selvsagt løbende at få indblik i IVAs dimittenders beskæftigelsesforhold

Læs mere

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige uddannelser maj 2010 Resume I en situation hvor fremskrivninger viser, at der i fremtiden vil være mangel på ingeniører, spiller aktiviteterne

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

PG MPG MPG MPG MPG MPG

PG MPG MPG MPG MPG MPG M M P P P M M Master of Public overnance den fleksible offentlige lederuddannelse WWW..AAU.DK P VI HAR FÅET LEDELSE PÅ DASORDNEN P P Min stedfortræder, Rasmus Kaag, har afsluttet en -uddannelse med et

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12

Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12 Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12 Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Sammenhæng mellem specielt første modul (første dag) og de to øvrige

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

Diplomuddannelse i beskæftigelse

Diplomuddannelse i beskæftigelse Diplomuddannelse i beskæftigelse Kompetencer inden for beskæftigelsesområdet Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedet er afhængigt af en velfungerende beskæftigelsesindsats. Med det enstrengede arbejdsmarkedssystem

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje

Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje I henhold til Københavns Universitets bestyrelses beslutning af 15. december 2011 om oprettelse af uddannelsesråd på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet etableres

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

Masteruddannelse i læreprocesser

Masteruddannelse i læreprocesser Masteruddannelse i læreprocesser Pernille Staal Thiesen & Britta Pape Ortopædkirurgisk afdeling Universitetsklinik for hånd- hofte og knækirurgi Hospitalsenheden Vest Baggrund Strategi for systematisk

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Plejecenter Egehaven Egehaven 2 Strøby Egede 4600 Køge Teamleder Annegerd Grimsbo Birk-Sørensen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet)

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet) SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet) Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data

Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Svag-------------Stærk Kontekst Kultur, ledelse og evaluering Svag-------------Stærk Facilitering Formål, rolle, færdigheder og holdninger

Læs mere

Underviser-info no. 2 december 2012

Underviser-info no. 2 december 2012 Underviser-info no. 2 december 2012 Kære kollega Hermed december måneds underviser-info. Undervisningen og administrationen deromkring er stadig præget af, at vi arbejder på at finde fornuftige måder at

Læs mere

Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden, referat fra forrige møde godkendes elektronisk

Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden, referat fra forrige møde godkendes elektronisk D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET M Ø D E R E F E R A T 9. DECEMBER 2014 Forum Studienævnet for It og Sundhed AFDELINGEN FOR UDDANNELSE

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Beretning for Censorkorpset for de Folkesundhedsvidenskabelige uddannelser i Danmark for perioden fra den 1. april 2013 til den 31. marts 2014.

Beretning for Censorkorpset for de Folkesundhedsvidenskabelige uddannelser i Danmark for perioden fra den 1. april 2013 til den 31. marts 2014. Beretning for Censorkorpset for de Folkesundhedsvidenskabelige uddannelser i Danmark for perioden fra den 1. april 2013 til den 31. marts 2014. Censorkorps for de folkesundhedsvidenskabelige uddannelser

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Kost Forebyggelse Behandling Sundhed Velkommen til en uddannelse fuld af muligheder Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus er en spændende og udfordrende uddannelse,

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig I forbindelse med et dialogmøde afholdt den 8. april af Aarhus Kommune sammen med Bedst praksis Ledelse, blev der rejst en række spørgsmål fra kommunerne til

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Pitstop-undersøgelse 2014:

Pitstop-undersøgelse 2014: Pitstop-undersøgelse 2014: Statusbillede på pitstop-elever på de danske folkehøjskoler fra årgangene E11 til F14 Af Sofie Dragsted og Marie Ørbæk Christensen, FFD 1. Konklusioner Ud fra besvarelser på

Læs mere