Master of Public Health anno 2012 Et kvalitativt studie af M PH-uddannelsen baseret på fokusgruppeinterviews med tidligere og nuværende studerende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Master of Public Health anno 2012 Et kvalitativt studie af M PH-uddannelsen baseret på fokusgruppeinterviews med tidligere og nuværende studerende"

Transkript

1 D E T S U N D H E D S V I D EN S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Master of Public Health anno 2012 Et kvalitativt studie af M PH-uddannelsen baseret på fokusgruppeinterviews med tidligere og nuværende studerende Pia Lassen Evalueringsenheden Afdeling for Uddannelse og Studerende

2 Master of Public Health anno 2012 Et kvalitativt studie af MPH-uddannelsen baseret på fokusgruppeinterviews med tidligere og nuværende studerende Der var sådan en aften, hvor der var nogle, der fortalte om denne her uddannelse, og de sagde at dem, der søgte denne uddannelse, det skulle være sådan nogle, der var en blanding af Florence Nightingale og Robin Hood.[ ] Det gav mig nogle billeder. For mig giver den metafor, når de siger, at man skal være en blanding af Florence Nightingale og Robin Hood, god mening. Florence Nightingale står for mig som værende et billede på den sygeplejerske, som bliver sygeplejerske, fordi hun virkelig vil noget med sit fag og virkelig vil noget for de syge og svage i samfundet. Og Robin Hood tager fra de rige og giver til de fattige og har den der sociale rolle i samfundet som omfordeler. Og en blanding af de to ting, det passer meget godt på det jeg gerne vil.

3 Indholdsfortegnelse Resumé af undersøgelsen og dens vigtigste resultater : Introduktion til undersøgelsen : Rekruttering til uddannelsen : Det faglige indhold af MPH-uddannelsen : Studiemiljøet på MPH-uddannelsen : Rammerne omkring MPH-uddannelsen : Balancegangen mellem studieliv, arbejdsliv og familieliv : Kompetenceprofilen efter afsluttet MPH-uddannelse : Vurdering af udbyttet ved at tage en MPH-uddannelse : Anbefalinger : De metodiske overvejelser bag undersøgelsen

4 Resumé af undersøgelsen og dens vigtigste resultater Denne rapport præsenterer resultatet af tre fokusgruppeinterviews med tidligere og nuværende studerende fra uddannelsen i Master of Public Health på Københavns Universitet. 3 studerende fra hver årgang er blevet interviewet. Interviewene er gennemført af Evalueringsenheden ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på opdrag af studieleder samt studienævnet for uddannelsen. Formålet med undersøgelsen er at tilvejebringe et billede af MPH-uddannelsen, som den opleves efteråret 2012, set ud fra forskellige årgange af studerendes perspektiv. Undersøgelsens resultater opsummeres her: Rekruttering til uddannelsen MPH-uddannelsen opleves som attraktiv for f.eks. ansatte i sundhedsvæsenet, der har et ønske om efter/videre-uddannelse på et vist niveau, udbudt af en veletableret uddannelsesinstitution. Respondenterne siger samstemmende, at de oplever uddannelsens brede fokus på såvel forebyggelse som ledelse og organisationsforståelse som attraktivt. Derudover vægter respondenterne den tværfaglige undervisning, det brede spektrum af jobmuligheder efter afsluttet uddannelse samt muligheden for at tage uddannelsen sideløbende med at være i beskæftigelse. Mere praktisk betonede forhold som at der ikke er for stor transporttid mellem hjem, job og uddannelse, og at man som studerende modtager enten løn eller SVU-støtte, spiller dog også ind. Forventninger inden påbegyndt uddannelse Respondentgruppens forventninger til kompetencer efter afsluttet uddannelse er forskelligartede. Nogle respondenter forventer i højere grad at kvalificere sig i forhold til det job, de er ansat i andre betragter uddannelsen som første skridt i forhold til en videre karriere, enten horisontalt (ved skift til andre sektorer eller brancher eller eventuelt ved at kunne arbejde mere strategisk med deres eget fag ved at være med til at træffe beslutninger) eller vertikalt (til en stilling med mere ansvar eller mere i løn). Dette hænger tæt sammen med alder og antal års arbejdsmarkedserfaring for den enkelte studerende. Fælles for respondenterne er dog det kendetegn, at det ikke kun er karriere i gængs forstand, der har betydning for dem det er snarere muligheden for at udvikle sig selv og sit fag og gøre en forskel. Flere af respondenterne sammenligner således deres egen motivation for at tage uddannelsen med en blanding mellem Florence Nigtingale og Robin Hood. Tilfredshed med uddannelsen generelt set Der er generelt en stor tilfredshed med niveauet af undervisningen og med de tilknyttede undervisere men også et indtryk af, at undervisningen giver mest mening for studerende, der er klassisk sundhedsfagligt tænkende, da undervisningen er fokuseret på refleksion omkring forskellige temaer og problemstillinger snarere end på at finde et egentligt resultat. Dette er en problemstilling, der blev udtryk af de 2.års-studerende, og det er ikke muligt ud fra datamaterialet at vurdere, om denne problemstilling gør sig gældende for alle 3 årgange af studerende. Det at blive undervist sammen med studerende, der har en anden faglig baggrund end en selv, bliver på alle 3 årgange fremhævet som positivt. Dette tilsammen med undervisernes forskelligartede akademiske baggrund bliver mødt med meget rosende ord af samtlige respondenter. 3

5 Oplevelsen af faglig sammenhæng og progression Respondenterne oplever samstemmende en uddannelse på højt niveau. De oplever også en tilpas grad af faglig progression, ligesom integrationen mellem fagene på uddannelsen generelt set opleves som værende meget tilfredsstillende. I forhold til uddannelsens første år nævnes det blandt andet, at koordinationen mellem de metodiske fag og den teoretiske undervisning generelt er meget velfungerende. Der nævnes dog en problemstilling i.f.t. koordination mellem undervisningen i statistik og statistik-programmet SAS. Det nævnes samstemmende af respondenterne, at det i forhold til det enkelte fag på uddannelsen kan være svært at se den røde tråd i forhold til de andre fag fornemmelsen af indbyrdes sammenhæng opleves først på et senere forløb. Det har for enkelte respondenter også været svært at se overensstemmelsen mellem undervisning og eksamen på 1. år af uddannelsen dette kan dog være årgangsspecifikt for de nu færdige studerende og er således ikke nødvendigvis en aktuel problemstilling. Det nævnes endvidere af respondenterne, at det kan være svært at overskue sammenhængen mellem valgfagene i metode og arbejdet med master-afhandlingen, og at det vil være en hjælp, hvis undervisning i den metode (kvantitativ eller kvalitativ), der forventes brugt, gøres obligatorisk. I forhold til 2. år af uddannelsen møder seminarerne en del kritik. Det fremgår ikke tydeligt for de studerende hvad formålet med disse er, og eftersom de ligger spredt hen over semesteret, opleves det også som svært at prioritere dem. Især forberedelsen til seminarerne er tilsyneladende problematisk at nå. Tidligere studerende fremkommer i denne sammenhæng med forslag om at samle seminarerne til ét samlet modul. Også samundervisningen med studerende fra Erasmus Mundus-programmet på seminarerne møder kritik. Flere af de tidligere studerende har følt sig hæmmet af de sproglige barrierer samt haft svært ved at magte at forholde sig til en ny gruppe af studerende. Andre af de tidligere studerende har dog oplevet samundervisningen som meget berigende såvel fagligt som kulturelt. En forudsætning for at opleve udbytte af en undervisning, hvor de sproglige barrierer kan opleves som hæmmende, er dog tilsyneladende, at underviseren har fokus på at skabe integration mellem de 2 grupper af studerende, og at forskelligheden tilfører øget værdi til emnet for undervisningen. Rammerne for udformning af master-afhandlingen Der er forskellige problemstillinger forbundet med udformningen af master-afhandlingen. Rammerne for at skrive denne har været meget forskellige alt efter hvilke aftaler, det har været muligt for den studerende at opnå med sin arbejdsgiver, og dette tilsammen med en manglende forventningsafstemning mellem studerende og vejleder gør, at de studerende oplever forløbene som værende meget forskellige. Derudover har flere tidligere studerende oplevet at have haft eller at medstuderende har haft problemer med at skulle skifte vejleder undervejs i forløbet. Der var i respondentgruppen dog også en oplevelse af, at master-forløbet var dér, hvor alle trådene samlede sig, og hvor de fik koblet teorifagene sammen med praksis. 4

6 Arbejdsbelastningen på uddannelsen Pensum på uddannelsen opfattes som meget stort. Flere af respondenterne giver udtryk for at være nødt til at være selektive i forhold til, hvad der er muligt at få læst. Arbejdsbelastningen mellem 1. og 2. år af uddannelsen er blevet oplevet som værende meget forskellig af de tidligere studerende. Samstemmende anfører disse, at 2. år af uddannelsen er meget hårdt. Respondenterne foreslår i denne forbindelse mere tydelighed omkring arbejdspresset på 2. år af uddannelsen, således at der kan ske en bedre forventningsafstemning med arbejdsgiver. Studiemiljøet på MPH-uddannelsen Respondenterne giver udtryk for, at opbygning af et aktivt studiemiljø ikke har haft fokus fra hverken studieledelses eller studerendes side. På nogle årgange har der været et aktivt studiemiljø på andre ikke, men det har været afhængig af de initiativer, som den enkelte årgang har iværksat. Da MPH-studerende udover studiet typisk også har en familie, er der heller ikke nødvendigvis den store efterspørgsel efter et aktivt studiemiljø i form af mange sociale aktiviteter. En større tilknytning til studiet og initiativer fra studieledelsens side efterlyses dog i denne sammenhæng. Hverken tværfagligheden, samundervisningen med udenlandske studerende eller muligheden for at tage uddannelsen som henholdsvis fuldtids- eller modul-studerende bliver af respondenterne vurderet som hæmmende for studiemiljøet. Respondenterne oplever at have en rigtig god integration mellem faggrupperne og efterlyser en bedre integration med de studerende fra Erasmus Mundus-programmet, således at de lærer dem at kende på et tidligere tidspunkt af uddannelsen. De strukturelle rammer omkring MPH-uddannelsen De strukturelle rammer omkring MPH-uddannelsen møder en del kritik fra de nuværende studerende. De har oplevet en del problemstillinger omkring såvel IT-understøttelse såvel som at få ID-kort til at fungere. Også i forhold til aflevering af eksamensopgaver har den til tider mangelfulde IT-understøttelse været en udfordring. Rammerne omkring arbejdet med master-afhandlingen Rammerne omkring arbejdet med master-afhandlingen møder kritik. Kritikken handler om såvel niveauet og omfang af vejledning samt indholdet af afhandlingen. Der har været problemer med at mange studerende har skullet skifte vejleder, samt at det har været uklart hvor meget vejledning, man som studerende kan forvente at modtage. Derudover mangler der information om hvordan man får adgang til data til en opgave baseret på kvantitativ forskning. Der efterlyses i denne forbindelse en tydeligere kobling mellem valgfagsmodulerne i metodefag og master-afhandlingen. Kontakten til MPH-sekretariatet, studieleder og studienævn MPH-sekretariatet, der varetager den daglige kontakt til de studerende, får mange rosende kommentarer fra alle 3 årgange af studerende. Det samme gør studieleder og studienævn. 5

7 Forhandling mellem studie, job og familieliv på 2. år af uddannelsen Alle respondenterne i denne undersøgelse har oplevet det som en udfordring at få balancegangen mellem de forskellige sfærer af deres liv til at gå op i en højere enhed. Især på 2. år af uddannelsen opleves det som meget svært at kombinere studie, arbejde og familie. Flere studerende vælger derfor at tage orlov fra deres job for at arbejde med masterafhandlingen på fuld tid i en kortere periode. Det opleves ikke som muligt at gøre dette som halvtidsstuderende, hvis man samtidig har familie og job. Grunden til dette er formentlig, at de studerende på det første år af uddannelsen som udgangspunkt er fuldtidsstuderende og derfor bliver holdt fast af institutionen, mens de på andet år er deltidsstuderende og derfor skal forhandle grænserne mellem studie, arbejde og familieliv. Anvendelse af kompetencer fra MPH-uddannelsen Det er ikke muligt fuldt ud at vurdere, i hvilket omfang de tidligere MPH-studerende gør brug af deres nyerhvervede kompetencer efter afsluttet uddannelse. Dette skyldes, at de 3 årgange, vi har interviewet, på tidspunktet for interviewet ikke fuldt ud har haft mulighed for at afprøve deres nye kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet. De tidligere studerende, der har medvirket i undersøgelsen, har dog en samstemmende opfattelse af, at MPH-uddannelsen har betydet en stor faglig og personlig udvikling for dem, og at de kan se mange muligheder i forhold til deres fremtidige karriere, såvel vertikalt som horisontalt. Flere af de tidligere studerende har således allerede kort tid efter afsluttet uddannelse oplevet en vis jobmæssig udvikling, også uden formelt at have skiftet stilling. Respondenternes fokus på organisationsforståelse og muligheden for at videreudvikle deres fag peger dog på, at den vertikale karrieretænkning bliver initieret under uddannelsen, og at det blot er et spørgsmål om tid og muligheder, inden de jobmæssigt rykker sig også vertikalt. Overgang fra MPH-uddannelsen til forskeruddannelsen Indtrykket fra interviewene er ligeledes, at MPH-uddannelsen kan give godt afsæt for en forskerkarriere for de dimittender, der har interesse for dette, og under alle omstændigheder en fortrolighed med at anvende forskningsbaseret viden i forhold til såvel forebyggelsesområdet som ledelse- og udviklingsopgaver. 6

8 1: Introduktion til undersøgelsen I dette kapitel beskrives baggrunden for og formålet med undersøgelsen samt baggrunden for den anvendte metode. For en nærmere redegørelse af de metodiske overvejelser, der ligger til grund for undersøgelsesdesignet, henvises til kapitel Rammerne for MPH-uddannelsen MPH-uddannelsen er en akademisk masteruddannelse i folkesundhedsvidenskab. Uddannelsen har særligt fokus på forebyggelse, sundhedsplanlægning og ledelse. Uddannelsen er opbygget som et 2- årigt forløb, hvor første år typisk tages som et fuldtidsstudium 1, mens andet år er et deltidsstudium, hvor den studerende har arbejde ved siden af studiet. Den første del (45 ECTS-point) af det første år på uddannelsen består af en række fællesmoduler, mens slutningen af første år (15 ECTS-point) består af en række specialmoduler, som de studerende kan vælge imellem. Andet år af uddannelsen (i alt 30 ECTS-point) består af en række seminarer samt arbejde med master-afhandlingen. Den målgruppe af studerende, som uddannelsen ønsker at rekruttere, er personer, der arbejder med eller ønsker at arbejde med folkesundhed, og som har minimum 2 års erhvervserfaring samt ønsker at forbedre sine kvalifikationer i.f.t. at varetage opgaver i relation til folkesundhedsvidenskab og forebyggelse 2. Uddannelsen blev oprettet i 1996 med det formål at uddanne personer med kendskab til folkesundhed, der selvstændigt og på videnskabeligt grundlag skal kunne medvirke til at forbedre befolkningens sundhed samt deltage i planlægning og ledelse af sundheds- og socialvæsenet 3. Der optages op til 25 studerende om året. MPH-uddannelsen udbydes i øjeblikket kun af Københavns Universitet, men har tidligere også været udbudt af Århus Universitet 4. Rammerne for uddannelsen udgøres af en bekendtgørelse, Bekendtgørelse om uddannelse til Master of Public Health 5, der er gældende for uddannelsen ved de 2 institutioner og definerer adgangskrav til uddannelsen, de overordnede rammer omkring uddannelsens indhold samt forhold omkring eksamen. Udover bekendtgørelsen for uddannelsen er Bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne 6 regulerende for MPH-uddannelse, idet denne bekendtgørelse udstikker rammerne for deltagerbetaling på uddannelsen. 1 Siden 2011 har det været muligt at tage uddannelsen som moduler, fordelt over en 6-årig periode. I forhold til denne undersøgelse har dette kun været en mulighed for de studerende, der nu går på 2. år af uddannelsen, og det er derfor ikke et forhold, der er vægtet i forhold til undersøgelsesdesign eller databearbejdning. 2 tilgået Studieordning for Master of Public Health-uddannelsen i senest revideret udgave pr. 10. november Studieordningen kan findes på uddannelsens hjemmeside: 4 Århus Universitet stoppede optaget til MPH-uddannelsen i 2010, og uddannelsen udbydes formelt ikke længere af dette universitet. Se eventuelt: 5 Den senest opdaterede version af bekendtgørelsen kan findes på 6 Ibid 7

9 MPH-uddannelsen deltager i Erasmus Mundus-programmet European Public Health 7 og optager derfor også et antal udvekslingsstuderende (cirka om året) fra dette program. Disse gennemfører andet år af uddannelsen (60 ECTS) i København og er tilknyttet MPH-uddannelsen ved Københavns Universitet i forbindelse med udarbejdelse af deres masterafhandling Formål med undersøgelsen Formålet med denne undersøgelse er at tilvejebringe et billede af MPH-uddannelsen anno 2012 belyst fra forskellige grupper af studerendes synsvinkel. Dette sker ved at spørge tidligere og nuværende studerende fra i alt 3 forskellige årgange om deres oplevelse af uddannelsen samt sammenhængen mellem uddannelse og karriere. Uddannelsen har i længere tid gerne ville have gennemført en uddannelsesevaluering, der kan give de fornødne informationer til studieleder og studienævn i forhold til det videre arbejde med at kvalitetssikre og udvikle uddannelsen. Efter ønske fra MPH-uddannelsen om at udarbejde en undersøgelse, der kan bidrage til ovenstående behov, har Fakultetets Evalueringsenhed 8 haft ansvaret for udarbejdelsen af denne uddannelsesundersøgelse. Uddannelsesundersøgelsen er bygget op omkring 3 fokusgruppeinterviews med studerende fra 3 årgange af tidligere og nuværende studerende: De nuværende studerende, der nu går på 2. år af uddannelsen De tidligere studerende, der afsluttede uddannelsen sommeren 2012 De tidligere studerende, der afsluttede uddannelsen sommeren 2011 Fokusgruppeinterviewene er gennemført af Evalueringsenheden september Studieleder og studienævn har nedsat en faglig referencegruppe, der har deltaget i planlægningen af undersøgelsen samt fortolkning af data, og der er ligeledes nedsat en styregruppe, der sikrer den organisatoriske forankring af uddannelsen. Se kapitel 10 for nærmere information om de metodiske overvejelser i.f.t. undersøgelsen Undersøgelsens respondenter Alle nuværende 2.-års-studerende samt alle tidligere studerende, der afsluttede MPH-uddannelsen henholdsvis sommeren 2011 og sommeren 2012, har været inviteret til at deltage i undersøgelsen. Der er således tale om en brutto-respondentgruppe på 54 tidligere og nuværende studerende. 7 MPH-uddannelsen har optaget 5 årgange af studerende via første bevilling til denne ordning. Uddannelsen har søgt og fået imødekommet anden bevilling til udveksling og har i skrivende stund optaget 1. årgang via den nye bevilling. Læs eventuelt mere her: 8 KU SUNDs Evalueringsenhed bistår med udvikling af kvalitetssikring af fakultetets uddannelser. Dette sker i forbindelse med den løbende evaluering af kurserne samt ved større evalueringer af uddannelserne. Derudover fungerer Evalueringsenheden som sparringspartner for Dekanat, studieledere, studienævnsformænd og institutledere vedr. opfølgning på evalueringsresultaterne og kvalitetsudvikling af undervisningen og uddannelserne. 8

10 Desværre har kun 3 respondenter fra hver årgang ønsket at medvirke i undersøgelsen. Selv om repræsentativitet ikke er målet i en kvalitativ undersøgelse af denne type, havde det været ønskeligt at have flere respondenter fra hver årgang og dermed en større bredde i undersøgelsen. Vi har forsøgt at tage højde for dette forhold ved at en have en faglig referencegruppe med repræsentanter fra alle 3 årgange tilknyttet, men undersøgelsens resultater må tages med et vist forbehold i.f.t. dette forhold. De respondenter, der har medvirket i undersøgelsen, repræsenterer følgende sundhedsfaglige professionsuddannelser: sygeplejerske, jordemoder, fysioterapeut, professionsbachelor i human ernæring samt bioanalytiker. 5 ud af 9 respondenter var sygeplejersker. Flere af respondenterne havde efter afsluttet professionsbachelor videreuddannet sig indenfor blandt andet sundhedsfaglig forebyggelse og behandling samt indenfor ledelse. Fordelingen af uddannelser mellem de 3 årgange, som undersøgelsen omfatter, fremgår af nedenstående tabel. De 9 respondenter er således forholdsvis repræsentative for de 3 årgange. Hold 14 Hold 15 Hold 16 I alt for de 3 årgange Ergoterapeut (evt. prof.bach.) Fysioterapeut (evt. prof.bach.) Jordemoder Prof. Bachelor i ernæring og sundhed Sygeplerske (evt. prof.bach.) Sundhedsplejerske Tandplejer Bioanalytiker Lærer Kiropraktor Tandlæge BA i psykologi Cand.mag Cand.polit Cand.scient. i idræt og biologi Antal studerende i alt Der var stor spredning med hensyn til alder og arbejdsmarkedserfaring i respondentgruppen. En enkelt deltager på 2. år af uddannelsen var i gang med at gennemføre uddannelsen på den modulopdelte ordning resten af respondenterne tog uddannelsen på den traditionelle ordning. Flere af deltagerne har siddet i studienævnet for uddannelsen og må derfor forventes at være mere fagligt engagerede end gennemsnittet af studerende på uddannelsen. Dette gør sig gældende for en af respondenterne fra den årgang, der afsluttede uddannelsen sommeren 2011 samt 2 respondenter for den årgang, der blev færdige sommeren Ingen af de nuværende studerende sidder i studienævnet. Dette forhold har vi søgt at tage højde for i forbindelse med fortolkning af undersøgelsens resultater. 9

11 1.4. Opbygningen af rapporten På de følgende sider præsenteres de vigtigste resultater fra interviewene samt en analyse af disse. Opbygningen følger undersøgelsens prædefinerede temaer, mens enkelte temaer behandles uden at have været en del af spørgeguiderne til de 3 interviews. Disse temaer afspejler emner, som tillægges betydning, fordi flere af kandidaterne berørte dem spontant under interviewene. Der er sorteret frit i interviewmaterialet, således at de udsagn, der belyser et tema, er samlet i ét afsnit, uanset hvornår de blev fremført under interviewene. I det omfang, det er relevant, henvises der til fra hvilken årgang af studerende, interviewmaterialet stammer fra. Dette er et kvalitativt studie, hvor fokus er på de tidligere og nuværende studerendes oplevede virkelighed. Studiet kan på grund af det begrænsede antal respondenter ikke siges at være repræsentativt, men har til gengæld det kvalitative studies styrke, idet det har været muligt at spørge ind til den enkelte respondents individuelle oplevelse samt se mønstre og tendenser i den debat, der under interviewene var omkring de enkelte temaer. Den enkelte studerendes oplevelse er dog ikke nødvendigvis så interessant i forhold til den videre kvalitetssikring og udvikling af uddannelsen, og fokus i analysen er derfor lagt på at beskrive tendenser og de forhold ved uddannelsen, der er enighed om på tværs af årgange og for de enkelte årgangs vedkommende, snarere end på den enkelte respondents individuelle oplevelse. Som en del af rapporten indgår forskellige bokse med oplysninger i. Boksene indeholder i enkelte tilfælde fakta og i andre tilfælde de studerendes forslag til ændringer af uddannelsen. God læselyst! København, maj 2013 Pia Lassen Specialkonsulent, cand.scient.soc. 10

12 2: Rekruttering til uddannelsen For en uddannelse som MPH-uddannelsen, der er deltagerfinansieret, er det af essentiel betydning at have viden om rekrutteringen til uddannelsen: hvem er de potentielle studerende, hvilke faktorer har virket motiverende i.f.t. at søge ind på netop MPH-uddannelsen, og hvad har de studerende af forventninger til personlige og faglige udviklingsmuligheder efter afsluttet uddannelse. Dette kapitel bygger på data fra interview med studerende fra alle 3 årgange Motivationsfaktorer for at søge ind på MPH-uddannelsen De tidligere og nuværende studerende, vi interviewede, har haft meget forskellig motivation for at søge ind på MPH-uddannelsen. Flere havde allerede i forbindelse med deres professionsuddannelse haft overvejelser omkring muligheden for at videreuddanne sig andre er blevet bevidste omkring muligheden i forbindelse med at de har savnet specifikke kompetencer i forhold til job eller karriereønsker. Kendetegnende er det dog, at motivationsfaktorerne spænder bredt: lige fra ønsket om faglig og personlig udvikling til ønsket om andet job eller mere ledelsesansvar eller indflydelse. Det var dog kun enkelte respondenter, der anførte et ønske om karriere forstået som lønmæssig udvikling eller mere ledelsesansvar. Flere af respondenterne havde ikke på forhånd det store kendskab til MPH-uddannelsen de var på udkig efter en efter/videre-uddannelse, der kunne indfri ønskerne om mulighed for faglig og personlig udvikling og anså i den forbindelse MPH-uddannelsen som en af flere mulige uddannelser. Andre uddannelser, som de undersøgte muligheden for at søge ind på, var alt afhængig af uddannelsesmæssig baggrund den sundhedsfaglige kandidatuddannelse 9 og kandidatuddannelsen i sygepleje 10. Når valget faldt på MPH-uddannelsen fra Københavns Universitet blev flere forskellige aspekter ved uddannelsen fremhævet, som vil blive beskrevet nedenfor. Disse er: det økonomiske fundament for uddannelsen, geografiske forhold, oplevelse af uddannelsens niveau og Københavns Universitet som uddannelsesinstitution, valgmuligheden mellem fuldtidsstudium og modulopdelt studie samt uddannelsens indhold og tværfaglige islæt. 9 Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse er en 2-årig tværfaglig uddannelse, der udbydes af henholdsvis Københavns Universitet, Århus Universitet og SDU. På uddannelsen lærer den studerende at analysere og vurdere problemstillinger i forbindelse med sundhed og sygdom ud fra forskellige videnskabelige tilgange. Optagelse til uddannelsen sker på baggrund af en sundhedsfaglig professionsbachelor-uddannelse. På Københavns Universitet skal studerende denne uddannelse derudover gennemgå en suppleringsuddannelse inden optagelse til uddannelsen. Uddannelsen er SUberettiget. Kilde: tilgået Kandidatuddannelsen i sygepleje er en 2-årig teoretisk videreuddannelse for sygeplejersker, der giver en akademisk baggrund for at arbejde med bl.a. ledelse, uddannelse og forskning indenfor sygepleje. Ud dannelsen udbydes af Århus Universitet, der også udbyder denne uddannelse i Københavnsområdet, forankret ved universitets campus i Emdrup. Uddannelsen er 2-årig, og optagelse til uddannelsen fordrer en professionsbachelor i sygepleje eller alternativt en sygeplejeuddannelse suppleret med forskellige muligheder for suppleringsuddannelse. Kilde: tilgået samt 11

13 Det økonomiske fundament for at gennemføre uddannelsen Alle respondenterne nævnte det økonomiske fundament for at gennemføre uddannelsen som vigtigt. Ingen af dem mente at kunne gennemføre en uddannelsen udelukkende på SU, og flere blev støttet økonomisk af arbejdsgiver under uddannelsen også på det første år, hvor studiet er fuldtid med mindre man er modulstuderende mod en vis grad af beskæftigelse ved siden af studiet. En enkelt af respondenterne havde finansieret uddannelsen ved at have et konsulentjob ved siden af studiet, mens en anden respondent fik finansieret uddannelsen ved revalidering pga. arbejdsulykke. Følgende citat er forholdsvis dækkende for holdningen blandt respondenterne: Jeg har sådan set hele tiden godt kunne tænke mig at læse videre, men jeg kunne ikke lige overskue to år til på SU, og så ville jeg gerne kunne arbejde ved siden af. Derfor valgte jeg en masteruddannelse. Geografi Et andet forhold, der spiller ind, er geografi. Enkelte af respondenterne nævnte at have undersøgt andre uddannelser, herunder cand.cur.-uddannelsen, men de havde fravalgt disse uddannelser, fordi de var bosat i Københavns-området og ikke mente, at det at tage en uddannelse ved Århus Universitet eller andetsteds i Jylland eller på Fyn var foreneligt med familieliv. Fjernundervisning havde ingen af respondenterne været interesseret i. Ingen af respondenterne havde kendskab til at Århus Universitet udbyder cand.cur.-uddannelsen i Københavns-området, som dette citat er et eksempel på: Jeg anede ikke at Aarhus havde en campus i København. Jeg så godt at der var et eller andet i Ballerup og sådan noget, [men] jeg synes ikke de har været skarpe i at fortælle hvor de har haft deres uddannelser rent fysisk, så det har været geografien der har sorteret rigtig mange [uddannelser] fra for mit vedkommende. Det til trods for at det jyske repertoire er væsentligt bedre end det københavnske. Enkelte havde også undersøgt muligheden for at blive optaget på MPH-uddannelsen i Göteborg, men havde oplevet det som meget svært som dansker at blive optaget her og dermed som en proces, der ville tage betydelig længere tid at komme igennem. Det, der dog kunne være tillokkende ved f.eks. MPH-uddannelsen fra Nordic School of Public Health i Göteborg var, at den var modulopdelt, og den mulighed er der først kommet for nylig for MPH-studerende på Københavns Universitet: Grunden til at det så blev her, var fordi at min kommune gerne vil have mig hurtigt igennem, så det er jeg lykkelig for. Uddannelsens niveau og Københavns Universitet som uddannelsesinstitution For flere af respondenterne har det haft betydning at uddannelsen bliver udbudt som en forskningbaseret uddannelse af et universitet, og at der er tale om efter/videre-uddannelse på et vist niveau: 12

14 Jeg har en professionsbachelor i human ernæring og har arbejdet i en stor interesse organisation [ ] de sidste seks og et halvt år, og da jeg efter to års tid begyndte at blive punket af min leder [i forhold til] at jeg ikke kunne leve med en bachelor, så begyndte jeg at kigge mig omkring og tænkte: hvad skal jeg så lave? Der var ikke nogen tvivl om at de der små kurser, det var ikke det jeg skulle - jeg skulle opgraderes på et højere plan, og så kiggede jeg på kandidatuddannelserne, men hvis man skulle tage en kandidat, så skulle jeg tilbage på SU og det var jeg ikke interesseret i. Så begyndte jeg at kigge på masteruddannelse, og så stod valget mellem sundhedspædagogik og denne her uddannelse. Jeg havde to bekendte der havde gået på de to uddannelser, så jeg efterspurgte lidt viden fra dem. Jeg endte dog med at synes at sundhedspædagogik ville være for kedeligt. Ønsker om efter/videre-uddannelse på et vist niveauet kommer også til udtryk hos en anden respondent, der havde søgt ind på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse og ikke var kommet ind dér, men som derefter anså MPH-uddannelsen for at være et godt alternativ. For flere af respondenterne har det derudover haft betydning, at det er Københavns Universitet, der udbyder uddannelsen, som for eksempel denne nuværende 2. års-studerende: Det skulle være på Sjælland og også gerne Københavns Universitet, fordi det også borger for en vis kvalitet. Jeg mener, [at] det stempel, der står på mit afgangsbevis, det skal gerne være et der også har et renommé, som gør at det borger for en vis form for kvalitetsstandard, så arbejdsgiver kan se at det ikke bare er et stykke papir, men at der er noget bag. Valgmuligheden mellem fuldtidsstudie og modulopdelt studie For flere af respondenterne har en fleksibel tilrettelæggelse af uddannelsen været vigtig. En enkelt respondent var i gang med at gennemføre uddannelsen på den modulopdelte model de andre havde valgt den klassiske model med fuldtidsstudie det første år og deltidsstudie det andet år. For flere at respondenterne var fuldtidsstudie det første år dog ikke ensbetydende med ikke at skulle arbejde i de tilfælde, hvor arbejdspladsen har betalt uddannelsen, har der også været en forventning om en vis grad af beskæftigelse: Jeg havde ikke taget den, hvis det ikke var fordi jeg havde en arbejdsplads, der havde bakket mig rigtig meget op. De har betalt uddannelsen, og jeg har så også arbejdet ved siden af under hele uddannelse, hvilket har været relativt hårdt. MPH-uddannelsens indhold, herunder det tværfaglige islæt Alle respondenter, der deltog i fokusgruppeinterviewene, fremhævede uddannelsens store indholdsmæssige vidde som noget af det, der har gjort uddannelsen relevant og vedkommende for dem. Især det forhold, at der både er fokus på forebyggelse og ledelse samt organisationsforståelse 13

15 er blevet vægtet i alle 3 interview. Nedenstående citat er et eksempel på en respondent, der fremhæver den gode kobling mellem uddannelsens indhold og hendes arbejdsliv: Det var sådan en kombination af at jeg havde brug for at blive klogere, og at vi manglede nogle kompetencer i min kommune. Det var det, som denne her uddannelse kan byde på, som vi manglede viden om. [ ]Det passer rigtig godt med at jeg har en souschefstilling i den kommunale sundhedstjeneste, som altså handler om forebyggelse og sundhedsfremme for børn i kommunen, og denne her uddannelse handler jo om forebyggelse og folkesundhed, som sundhedspleje jo også er [...] Og så handler den jo rigtig meget om kvalitetssikring, evidens og at kunne bruge viden og undersøgelser, som er evidensbaserede. Vi manglede simpelthen nogen i kommunen, som var i stand til at omsætte forskningsresultater til praktiske indsatser, som kan fungere ude i virkeligheden. En anden respondent fremhæver det brede spektrum af fag, der tilsammen giver en øget forståelse af sundhedsvæsenet og de mekanismer, der findes inden for dette: Jeg synes fagene er sammensat både fra det politiske synspunkt og økonomiske synsvinkel og det strukturelle synspunkt. Man får en bedre forståelse af hele det der virvar af det danske sundhedsvæsen, man egentlig har rendt rundt og arbejdet i, men egentligt ikke rigtig har forstået: hvorfor mangler vi altid penge og hvorfor går tingene så langsomt og hvorfor er beslutninger taget sådan her?. Udover indholdet af MPH-uddannelsen har uddannelsens tværfaglige islæt har haft stor betydning for respondenterne ikke mindst for de respondenter, der har afsluttet uddannelsen, som følgende diskussion mellem en gruppe på i alt 3 respondenter viser: Denne her passer bedre til hvad jeg har brug for[ ] Jeg kunne også have læst cand.cur., så skulle jeg bare selv havde været mere aktiv i forhold til at dreje det over i noget folkesundhedsvidenskab end jeg behøvede at gøre nu. Man breder sig jo også lidt mere, altså med folkesundhedsvidenskab, end med en cand.cur, der går man jo mere ind i sygepleje. Her er det jo mere samfundsvidenskabeligt. Det var helt sikkert også vigtigere for mig at få det her perspektiv med på andre specialer [ ] og hele det her organisatoriske indblik i hvordan er det man organiserer et sundhedsvæsen og hvordan organiserer man det danske sundhedsvæsen - hvorfor har vi valgt at gøre det på den måde? At få hele den vinkel med, det får man ikke i en cand.cur. [ ]og ved en cand.cur er man udelukkende sammen med sygeplejersker. Her har vi selvfølgelig også været mange sygeplejersker, men vi har også været nogle andre, og det er rigtig godt. 14

16 Kendskab til uddannelsen: Respondenterne i fokusgruppeinterview havde fået kendskab til uddannelsen via en række forskellige medier: søgesider på internettet som f.eks. uddannelsens egen hjemmeside informationsmøde på universitet omkring uddannelsen annonce i avisen inspireret af, at kollega har taget uddannelsen 2.2. Forventninger til kompetencer efter afsluttet uddannelse Som en del af interviewet blev respondenterne spurgt til hvilke forventninger, de havde, inden de påbegyndte MPH-uddannelsen. Svarene kan kategoriseres indenfor nedenstående kategorier. Kvalificering i forhold til job før påbegyndt uddannelse Et fåtal af respondenterne nævnte, at de havde påbegyndt MPH-uddannelsen for at kvalificere sig yderligere i forhold til et job, de var påbegyndt inden uddannelsen. For de respondenter, hvor dette gjorde sig gældende, var det karakteristisk, at de inden uddannelsen var blevet ansat i en ledende eller koordinerende funktion og følte et behov for videreudvikling af deres kompetencer indenfor dette felt: Jeg er uddannet jordemoder og stod sådan lidt ved en skillevej: skulle jeg blive ved med at være jordemoder eller skulle vælge ledelsesvejen?. Jeg havde været jordemoderleder i et par år og havde oplevet, at der var behov for en eller anden efteruddannelse og havde også overvejet at læse en kandidat, men kunne heller ikke med stor familie og så videre overskue at komme tilbage på SU, så det var også lidt det muliges kunst : hvad kan lade sig gøre? Og [ ] jeg tror faktisk at det var derfor jeg valgte MPH-uddannelsen: fordi den har begge elementer, ledelsesdelen og den sundhedsfaglige del. [ ] men jeg tænkte nok først og fremmest at jeg også skulle kunne bruge det i det job, jeg har nu, altså hvor jeg kunne få flere kompetencer i forhold til epidemiologi og statistik og sådan nogle ting. Jeg arbejdede som projektsygeplejerske, og der var jo nogle ting, som jeg jo har større forståelse for nu og bedre kan forstå - videnskabelig litteratur simpelthen - end jeg kunne da jeg startede. Og så er vi jo også selv være med til at lave nogle forskningsprojekter, når jeg har den MPH-grad oveni. Noget andet, der blev fremhævet i fokusgruppeinterviewene, var muligheden at udvikle sin arbejdsmæssige funktion til at være mere strategisk ved at have en øget viden om og forståelse for sundhedsvæsenets organisering: 15

17 [De ændrede kompetencer] kan jeg bruge til en større forståelse for sundhedsvæsnets organisation: hvorfor er det at det er så svært at få det her samarbejde til at fungere, hvad er det der skal til for at få de her ting igennem i en kommune? Hvordan iværksætter man nye indsatser, hvordan får man projekter op at stå, hvordan får man evidensbaseret viden om forskningsresultater, hvordan får vi det omsat og hvordan kan vi selv bidrage med de nye metoder og forsøg vi laver, hvordan kan vi omsætte den viden så andre også kan bruge den?. Jeg var nok også tiltrukket af [ ] at få det brede indblik i mange facetter af sundhedsvæsnet og folkesundhed samt at få [ ] kompetencer til at analysere og agere på strategisk niveau. Adskillige respondenter anfører, at uddannelsen giver dem kompetencer til at handle og agere mere strategisk og dermed få mere indflydelse på beslutningsprocesser: Det er altså en rigtig god ting at blive sat ind i hvordan tingene egentlig virker og at kunne gennemskue hvordan organisationer er opbygget hvilket sprog, de bruger. Hvis du kan det, så er det også nemmere at finde ud af hvem der er den virkelige magthaver, og hvordan du skal bevæge dig derhen for at få et eller andet igennem. Flere af respondenterne anfører således at have et ønske om at arbejde ud fra nogle mere idealistiske bevæggrunde, hvor deres tidligere arbejde primært har været meget praktisk betonet de ønsker at gøre deres indflydelse gældende ved at få andre ståsteder i.f.t. de sammenhænge, de indgår i: Jeg får en helt andet indgangsvinkel til hvilke incitamente,r man har til at træffe beslutninger i det danske sundhedsvæsen, og det går tit imod det man som sygeplejerske synes, man skal gøre. Skridt i den videre karriere For andre af respondenterne er mulighederne for videre karriere det interessante ved at tage uddannelsen. Disse respondenter er for fleres vedkommende karakteriseret ved at være forholdsvis unge og uden ledelsesansvar, som denne 2. års-studerende: Tit virker det lidt håbløst, når man er på gulvet. Eller ikke håbløst, men man kan ikke gøre nogen forskel i det store hele.[ ] Hvis jeg kan få samme løn, men uden at have de arbejdsvilkår som jeg har nu, hvor jeg skal arbejde dag, aften, nat og weekend og jul og nytår - hvis jeg får det samme løn med nogle andre arbejdsvilkår og føler, at arbejdet giver mere mening, så er jeg vældig tilfreds. [ ]Det er mere indhold i jobbet og arbejdsvilkår [end lønnen], der driver mig. Respondenternes ønsker om videre karriere skal dog ikke nødvendigvis ses som f.eks. ledelsesansvar det at have mulighed for at skifte fra offentlig til privat sektor eller i højere grad at arbejde med forebyggelse end med pleje inden for primærsektoren, bliver af respondenterne betragtet som 16

18 karrieremæssig udvikling. Også undervisning bliver nævnt som et ønskescenarie. Nedenstående citat er et eksempel på dette: Epidemiologi var interessant fordi jeg gerne ville blive bedre til at kunne læse undersøgelser og kunne formidle de data, der nu engang er, og så ville jeg bare gerne være bredere i sundhedsfaglig regi, fordi jeg er meget ensporet i forhold til humanernæring. Jeg havde også nogle tanker om at jeg gerne ville komme ind i det kommunale som sundhedskonsulent eller noget i den dur, og der havde jeg behov for noget bredere. Ældre og mere erfarne respondenter anfører dog også muligheden for egentlig karriereudvikling som et af formålene med at tage MPH-uddannelsen: Jeg har en baggrund som bioanalytiker, og så har jeg en diplom i ledelse og har arbejdet som leder i nogle år. Så fik jeg et job som afdelingsleder på et laboratorium, og der fik jeg en ny kollega som havde masteren i public health og som havde arbejdet for Folkesundhed København i 9 år, og jeg kunne se at med hendes baggrund - hun havde den samme baggrund som mig - var det en mulighed for mig at tage MPH og så komme videre i systemet. Endelig anfører respondenterne, at en masteruddannelse inden for nogle erhverv og i nogle lande er en forudsætning for at få tildelt ledelsesansvar. En mulig karrierevej, der anføres af respondenterne, er også forskningsvejen også selv om respondenterne ikke nødvendigvis oplever at have mulighed for en egentlig akademisk karriere. Den ene af respondenterne, der er gået i gang med en ph.d.-uddannelsen, har således oplevet ikke at blive ansat på AC-overenskomsten på grund af en overordnet hospitalsbeslutning omkring lønindplacering af sygeplejersker med en masteruddannelse. 17

19 3: Det faglige indhold af MPH-uddannelsen I dette kapitel beskæftiger vi os med de tidligere og nuværende studerendes oplevelse af det faglige indhold af MPH-uddannelsen: undervisningen, undervisernes faglige niveau, fagenes placering i forhold til hinanden, sammenhæng mellem undervisning og eksamen, niveauet af undervisning-materialet, fordeling af arbejdsbelastningen mellem 1. og 2. år, master-forløbet samt hvorvidt samarbejdet med Erasmus Mundus-programmet bidrager til det faglige udbytte af uddannelsen. Dette kapitel er baseret på data fra alle 3 årgange af tidligere og nuværende studerende Vurdering af underviserne og underviserne generelt set Alle respondenter fra fokusgruppeinterviewene vurderer, at undervisningen på MPH-uddannelsen er på et højt niveau, og at de modtager undervisning fra dygtige lærere. De mener sammenfattende, at der er høj kvalitet i undervisningen: Generelt så synes jeg at underviserne på studiet har været helt fantastiske, man sidder og føler af man bliver undervist af cremen af cremen. Jeg tror vi har siddet to gange med undervisere, hvor vi bagefter har snakket om at her var niveauet ikke noget, men i forhold til at vi vel har haft 75 undervisere eller sådan noget, så er det ret godt. Noget af det, der bliver fremhævet omkring underviserne, er deres evne til at koble teori sammen med praksis og den virkelighed, som de studerende kommer fra: De formår at føre en til at forstå det, og sådan synes jeg faktisk det har været i alle fagene. De formår at henvende sig til os små praktikere.[ ] Jeg synes virkelig at det er nogle dygtige lærere. og at nogle af underviserne også spørger aktivt ind til de studerendes erfaringer: De har også brugt os nogle gange og spurgt meget til praksis. Det at modtage tværfaglig undervisning af undervisere, der har en anden faglig baggrund end dem selv, bliver af respondenterne vurderet som noget meget givende: Jeg fik så meget input og blev så inspireret, og pludselig kunne man se ting i sammenhæng på en helt anden måde - man blev ligesom løftet ud af ens egen virkelighed og fik lov at kigge lidt ned på det ovenfra. Det der med at vi faktisk kommer fra meget forskellige faggrupper, det har også været meget inspirerende for mig, fordi man får deres indtryk af den baggrund, man nu selv tilhører, og alle fordomme og ideer og spørgsmål fra nogle andre end dem, man er vant til. Dog er der enkelte studerende, der føler at de har svært ved at følge den måde, der undervises på. Det anføres blandt andet af en af de 2. års-studerende, at hun har svært ved at forstå det sprog, som 18

20 underviserne anvender, og derfor i mange tilfælde har skrevet opgaver m.v. på en anden måde end resten af holdet simpelthen fordi hun har misforstået hvad hun skulle gøre: Jeg har ikke fattet det sprog de har talt, fordi jeg er logiker. [ ] Nogen tænker abstrakt eller praktisk og de kan dekode den måde, der snakkes på af undervisere, men det har jeg svært ved. Gruppen af respondenter, der er på 2. år, oplevede ligeledes, at undervisningsformen primært henvender sig til klassisk sundhedsfagligt tænkende -studerende, og at de oplever at pointen med undervisningen i højere grad er at forholde sig til de forskellige emner end nødvendigvis at finde frem til et resultat, der kan sættes to streger under Vurdering af 1. år af uddannelsen Et vigtigt aspekt ved vurderingen af undervisningen er fagenes placering i forhold til hinanden. Her er den skematekniske dimension vigtig, idet de studerende gerne skal opleve, at der er en jævn fordeling af undervisning hen over året, men også at der er en indbyrdes sammenhæng mellem fagene samt en faglig progression. Fagenes placering i.f.t. hinanden: Respondenterne gav udtryk for, at de oplever en fin fordeling af fagene hen over året. Også den rækkefølge, de oplever at modtage undervisningen i, får ros f.eks. fremhæves det af en respondent, at det er godt at kvantitativ og kvalitativ metode samt epidemiologi kommer det første efterår. Ligeledes nævnes det, at det er vigtigt at have statistik og epidemiologi forud for undervisning i levevilkår og sundhed. Enkelte steder er der dog lidt knas: f.eks. finder de nuværende 2. års-studerende det meget problematisk, at SAS-kurset på 1. studieår lå samtidig med eksamen i statistik. En af dem giver udtryk for sin utilfredshed på denne vis: MPH-studerende er altså voksne mennesker, som i den grad prøver at prioritere deres indsats: De har et liv ved siden af [studiet] og er rigtig seriøse omkring deres arbejdsindsats. Der er ikke nogen der har lyst til at gøre det halvt. [ ] Der skal være plads til at man kan give sig 200 procent. Generelt er der også et ønske om at skille SAS-undervisningen fra undervisningen i statistik og epidemiologi, som anført af disse 2. års-studerende: Jeg kunne godt forestille mig at det ville være fornuftigt at gå i dybden med epidemiologi og statistikken: begreberne bag, tavleundervisningen m.m., og så gemme SAS til et rimelig samlet modul, så du virkelig kan gå i dybden med det. Det vil [i forhold til SAS] være en fordel at få dag til dag opgaver, så man virkelig kan få det i fingrene. 19

Dimittendundersøgelse PB i Ernæring og Sundhed

Dimittendundersøgelse PB i Ernæring og Sundhed Dimittendundersøgelse 0 PB i Ernæring og Sundhed Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5 5.0 Fastholdelse 8

Læs mere

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T SAGSNOTAT 24 APRIL 2012 Vedr.: Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg er lidt atypisk da jeg er kommet springende ind på 3. semester, og jeg syntes der gik lang tid inden jeg "fattede"

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk.

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk. Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11 Antal respondenter: 8 stk. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg har været

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

Denne version af rapporten er uden kommentarer fra de studerende

Denne version af rapporten er uden kommentarer fra de studerende Semesterevaluering Læring og forandringsprocesser, 7 semester, efteråret 2012, København Denne version af rapporten er uden kommentarer fra de studerende Køn Alder Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund?

Læs mere

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7.

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. Kandidatuddannelsen i folkesundhed Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. marts 2012 Kandidatuddannelsen i folkesundhed ved AAU Et flervidenskabeligt og tværfagligt

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7 Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen Antal respondenter: 7 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSEN I SYGEPLEJE

KANDIDATUDDANNELSEN I SYGEPLEJE KANDIDATUDDANNELSEN I SYGEPLEJE KANDIDATDAG 24. NOVEMBER 2016 præsen TATION PROGRAM FOR I DAG: 1) Introduktion ved studievejledningen 2) Lektor Hanne Kronborg om Cand.Cur. 3) Studievejledningen om optagelse

Læs mere

D. 15 06 2011. J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me. Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige

D. 15 06 2011. J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me. Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me D. 15 06 2011 Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk

Læs mere

MPA, 3. sem. E15/ : Distributionsmail sendt til 9 respondenter : Rykkermail sendt til 7 respondenter

MPA, 3. sem. E15/ : Distributionsmail sendt til 9 respondenter : Rykkermail sendt til 7 respondenter Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af semestret? Forelæsninger ville have godt af flere input med cases, samt højere grad af deltagerinddragelse Virkede uorganiseret og usammenhængende Det var unægteligt

Læs mere

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af 4. semester?

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af 4. semester? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af 4. semester? Hvordan vurderer du 4. semesters relevans for dig? Hvordan vurderer du 4. semesters faglige

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål?

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Meget dygtige forelæsere - en enkelt undtagelse som kom med 75 slides og nåede en tredjedel Var undervisningen faglig interessant?

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015

Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Modulevaluering udleveret på modulernes sidste kursusgang... 4 Modul 3: Samfundsøkonomi...

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

Evaluering, Strategisk ledelse, F15

Evaluering, Strategisk ledelse, F15 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen

Læs mere

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Indhold Indledning...2 Lovgrundlag...2 Formål...2 Målsætning 1: Retningslinjer og krav...2 Målsætning 2: Professionel vejledning...2 Målsætning

Læs mere

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Enhedens navn Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Bente Appel Esbensen, Forskningsleder, ekstern lektor Glostrup Hospital, FORSEN Institut for Folkesundhedsvidenskab,

Læs mere

Mastermodulet, F14. Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul?

Mastermodulet, F14. Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul? Hvordan vurderer du mastermodulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du mastermodulets

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

Modul Kommunikation og ledelse, E13

Modul Kommunikation og ledelse, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser VALG UNDERVEJS Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser 2016 DIN GUIDE TIL VALG UNDERVEJS 2016 UDGIVES AF SYDDANSK UNIVERSITET Spørgsmål om valg undervejs tlf. 65 50 10 50 eller sdu.dk/spoc

Læs mere

Strategisk ledelse, E13

Strategisk ledelse, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Vidensdeling og organisatorisk læring September 2011

uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Vidensdeling og organisatorisk læring September 2011 uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 2011328 Vidensdeling og organisatorisk læring September 2011 , februar 2011 Udgivet af Efter- og Videreuddannelse Fredrik Nielsens Vej 5 8000

Læs mere

1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt.

1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. Møde den: 9. oktober, 2014, kl. 15.15-17.00 Studienævn for Sygeplejevidenskab REFERAT Lokaler: Aarhus: Værkstedet, Sygepleje Emdrup: 1. sal indgang B8 Deltagere: Studieleder Kirsten Frederiksen, lektor

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat

Læs mere

Rapport, data fra dimittendundersøgelse, juni 2012, Læreruddannelsen på Fyn.

Rapport, data fra dimittendundersøgelse, juni 2012, Læreruddannelsen på Fyn. 1 Læreruddannelsen på Fyn, UCL. Rapport med data fra dimittendundersøgelsen juni 2012. Rapport, data fra dimittendundersøgelse, juni 2012, Læreruddannelsen på Fyn. Indhold 1. Indledning 2. Deltagere 3.

Læs mere

Diplom i. erhvervsøkonomi

Diplom i. erhvervsøkonomi Diplom i erhvervsøkonomi HD 2 HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse Mange traditionelle job er på vej ud af arbejdsmarkedet. Fleksible medarbejdere er på vej ind de såkaldte omstillingsparate. Vi lever

Læs mere

Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige. Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata

Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige. Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata

Læs mere

Opsamlende rapport for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Svendborg januar 12

Opsamlende rapport for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Svendborg januar 12 Opsamlende rapport for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Svendborg januar 12 Evalueringen er udsendt pr. brev i juni 12 og efterfølgende tastet elektronisk i Survey Xact. Der er sendt brev

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? jeg synes, at det var et rigtigt godt semester med engagerede undervisere og relevant materiale og diskussioner, og

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Evaluering af ammekursus 2010/2011

Evaluering af ammekursus 2010/2011 Evaluering af ammekursus 2010/2011 Indledning Tværfagligt ammekursus blev etableret i 2004. Baggrunden var, at det var blevet muligt at gå til eksamen i Danmark og få den internationale certifikation til

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, København - 7. semester efteråret 2014

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, København - 7. semester efteråret 2014 SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, København - 7. semester efteråret 2014 Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til 134 studerende den 22. januar

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske Udarbejdet af studieleder Jytte Gravenhorst

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, KBH 7. semester efteråret 2013. Køn. Alder

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, KBH 7. semester efteråret 2013. Køn. Alder SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, KBH 7. semester efteråret 2013 Denne version af rapporten er uden kommentarer fra de studerende Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 - Notat - Reformen af humanioras uddannelsesstruktur set i lyset af Tid for forandring for Danmarks universiteter - uddybende pjece til politisk aftale om ny universitetslov

Læs mere

DIMITTEND UNDERSØGELSER WINNIE JENSEN

DIMITTEND UNDERSØGELSER WINNIE JENSEN DIMITTEND UNDERSØGELSER WINNIE JENSEN Status på uddannelserne - Dimittender 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 Bachelor Idræt 31 38 51 84 114 Sundhedsteknologi 29 18 10 23 12 Kandidat Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Evaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Tabelrapport

Evaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Tabelrapport Evaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler Tabelrapport 1 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 2 Indhold Indledning s. 4 Indledende spørgsmål s. 5 Meritansøgningen s. 5 Resultat af

Læs mere

Evaluering, 1. Sem. E14 Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål?

Evaluering, 1. Sem. E14 Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Var undervisningen faglig interessant? Set som helhed, hvad var fagets største styrke? Nævn gerne flere. Det høje faglige

Læs mere

Aftagerundersøgelsen 2012 i Metropol

Aftagerundersøgelsen 2012 i Metropol Ledelsessekretariatet\Bestyrelsen\Bestyrelsesmøder 2013\20130321\Bilag 5. 2.2 Orientering om Aftagerundersøgelsen 2012.docx Bilag 7.3.2 Dato 26. februar 2013 Initialer Aftagerundersøgelsen 2012 i Metropol

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi Dimittendundersøgelse 0 PB i Laboratorieteknologi Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5.0 Fastholdelse 6 6.0

Læs mere

Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer?

Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? Uddannelsesevaluering 2012 Kandidat i Kommunikation (medier) Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen levet op til dine forventninger?

Læs mere

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Økonomi. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Økonomi. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? 1 Var kurset fagligt interessant? Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Økonomi Jeg havde håbet at der var tættere forbindelse

Læs mere

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål?

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Da det er ledelse i det offentlige, der er i fokus, vil det forbedre udbyttet, hvis der

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014

Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Indhold Indledning... 3 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?... 3 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema MPA11, 1. semester, Organisation og ledelse, F11. (10 respondenter har besvaret spørgeskemaet.

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema MPA11, 1. semester, Organisation og ledelse, F11. (10 respondenter har besvaret spørgeskemaet. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema MPA11, 1. semester, Organisation og ledelse, F11 (10 respondenter har besvaret spørgeskemaet.) Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet

Læs mere

Denne version af rapporten er uden kommentarer fra de studerende

Denne version af rapporten er uden kommentarer fra de studerende Semesterevaluering Læring og forandringsprocesser, 7 semester, efteråret 2012, Aalborg Denne version af rapporten er uden kommentarer fra de studerende Køn Alder Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund?

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema LFG, hold 1, E10 Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Jeg er

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Evalueringsrapport LFP 10. sem. (Aalborg)

Evalueringsrapport LFP 10. sem. (Aalborg) Evalueringsrapport LFP 10. sem. (Aalborg) Kandidatuddannelsen i Læring og Forandringsprocesser Studienævn for Uddannelse, Læring og Forandring, AAU. Forår 2013 Evalueringsrapport, LFP 10. semester (Aalborg),

Læs mere

1. Hvor stor en del af forelæsningerne på dette modul har du deltaget i? 2. Hvor meget af det udleverede pensum har du læst?

1. Hvor stor en del af forelæsningerne på dette modul har du deltaget i? 2. Hvor meget af det udleverede pensum har du læst? 1. Hvor stor en del af forelæsningerne på dette modul har du deltaget i? Ingen eller næsten ingen (0-20 %) 1 6,7% Få (21-40 %) 0 0,0% En del (41-60 %) 1 6,7% En stor del (61-80 %) 2 13,3% Alle eller næsten

Læs mere

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Evaluering, Ledelse af reform og forandring E14

Evaluering, Ledelse af reform og forandring E14 du planlægningen af modulet? du modulets relevans for dig? du modulets faglige indhold? 1 08.02.2015/Lis Carlsen du modulets pædagogiske indhold? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet:

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af 2010 Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af rapport: Annette Rungstrøm Indholdsfortegnelse Spørgsmål

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 7. semester efteråret 2014

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 7. semester efteråret 2014 SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 7. semester efteråret 2014 Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til 85 studerende den 21. januar 2015.

Læs mere

Evalueringsrapport for bachelor- og kandidatuddannelsen i It og Sundhed 2013/2014

Evalueringsrapport for bachelor- og kandidatuddannelsen i It og Sundhed 2013/2014 Evalueringsrapport for bachelor- og kandidatuddannelsen i It og Sundhed 2013/2014 Indledning Uddannelsen i It og Sundhed optog de første studerende i 2008 og i 2014 blev de første kandidater færdige. I

Læs mere

Antal studerende på e-læring

Antal studerende på e-læring Antal studerende på e-læring Opgørelse over antal e-læringsstuderende oktober 2012 - oktober 2013 på otte professionsbacheloruddannelser på UCSJ Fakta om e-læringsuddannelser UCSJ har i de senere år udbredt

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Evaluering, Mastermodulet E14

Evaluering, Mastermodulet E14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul: - Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul: - Hvordan vurderer du mastermodulets

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Evaluering, 9. semester, Politik & Administration, efteråret 2015 Indholdsfortegnelse

Evaluering, 9. semester, Politik & Administration, efteråret 2015 Indholdsfortegnelse Evaluering, 9. semester, Politik & Administration, efteråret 2015 Indholdsfortegnelse Evaluering, 9. semester, Politik & Administration, efteråret 2015... 1 Status... 2 Hvor har du været i praktik?...

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

om psykologiuddannelserne. i Danmark.

om psykologiuddannelserne. i Danmark. 7 For godt en måned siden udkom Evalueringscentrets meget omtalte rapport om Psykologuddannelserne i Danmark. Rapportens vigtigste budskaber er sammenfattet i en pressemeddelelse, som Psykolog Nyt her

Læs mere

Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 6. semester, fora r 2014

Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 6. semester, fora r 2014 Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 6. semester, fora r 2014 Indhold Indledning... 2 Uddannelsens faglige niveau... 2 Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau?...

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Masterkurser i Friluftsliv

Masterkurser i Friluftsliv det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Masterkurser i Friluftsliv Forskningsbaseret efteruddannelse Derfor master Det er en naturlig, akademisk forlængelse af min hidtidige erfaring.

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere