BRANDVÆSEN. Årsmøde. Brandpunkter. Onsdag aften på brandstationen. Beredskabschefer i de nye kommuner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BRANDVÆSEN. Årsmøde. Brandpunkter. Onsdag aften på brandstationen. Beredskabschefer i de nye kommuner"

Transkript

1 BRANDVÆSEN NR. 6 AUGUST 2006 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Årsmøde FKB holder årsmøde i Odense den august. Det er et af årets faglige højdepunkter med indlæg fra bl.a. forsvarsminister Søren Gade og Beredskabsstyrelsens direktør Frederik Schydt. Side Brandpunkter Årets brandpunkter i forbindelse med årsmødet viser det sidste nye udstyr i alle kategorier. Udstillingen bør ses af medarbejdere fra alle beredskaber. Side Onsdag aften på brandstationen For første gang i mange år holdes kammeratskabsaftenen i forbindelse med årsmødet på en brandstation. På Danmarks største brandstation i Odense overlades garagerne for en stund til hyggeligt samvær for beredskabs-ledere fra hele landet. Side 29 Beredskabschefer i de nye kommuner Efter nytår består Danmark af 98 kommuner. Vi bringer en liste over samtlige beredskabschefer pr. 1. januar 2007 bortset fra de 12 kommuner, der endnu ikke har besat stillingen. Side 58-59

2 BRANDVÆSEN NR. 6 AUGUST ÅRGANG ISSN Indhold I dette nummer af BRANDVÆSEN kan der bl.a. læses om følgende: Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: mobil: Fax.: Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: mobil: Fax: Journalist Justinus Johannesen Godthåbvænget 21, 3. th., 2000 Frederiksberg Telefon: mobil: Ekspedition LH Kontorassistance Østergade 18, 6580 Vamdrup Telefon: Kontortid: Kl Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet eks. Årsabonnement: Kr. 310,- inkl. moms Løssalg: Kr. 50,- inkl. moms Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Bladudvalg Beredskabschef Peter Staunstrup (formand), beredskabschef Sven Urban Hansen, beredskabschef Michael Petersen, beredskabsinspektør Anders Enggaard og brandchef Steen Finne Jensen. Lay out Fingerprint Reklame Postboks 241, 4200 Slagelse Telefon: Et kæmpeskib i stål kan ikke brænde! Jo, det kan. Lindøværftet oplevede katastrofen om aftenen den 9. juni, hvor det 11 etager høje dækshus virkede som en skorsten på størrelse med Rundetårn. Nye rutiner og nyt design skal forhindre, at det nogensinde sker igen. Side Allerede i maj var det så tørt, at en lille brand i en klitplantage i Thy udviklede sig nærmest eksplosionsagtigt. 124 brandog skovfolk kæmpede i fire døgn, før de var sikre på, at den sidste glød var slukket. Side I strålende solskin var Slagelse vært ved årets brandmandskonkurrencer, der bl.a. omfatter et hæsblæsende stafetløb og en slangeudlægning, hvor den mindste detalje tæller med. Side 61 Forebyggelse af dødsbrande...side 4-9 Ny radiokommunikation til beredskabet. Udvikling og synspunkter...side Sammenlægninger og dimensionering på Fyn...Side Beredskabets rolle omkring Atex og eksplosions-risici...side Tryk Rosendahls Bogtrykkeri A/S Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N Telefon: Fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende. Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN september er 22. august 2006.

3 LEDER Udvidet årsmøde med højt fagligt niveau Antallet af deltagere i årsmødet er måske på vej mod en ny rekord, og p.t. er næsten 500 tilmeldt kammeratskabs- og festaftenerne, hvor der bliver rig lejlighed til at møde gode kolleger og samarbejdspartnere under såvel faglige som afslappede forhold. De tidsmæssige rammer er i år udvidet med onsdag eftermiddag, da det kræver god tid at nå rundt til de over 70 udstillere. Udstilling giver rig lejlighed til at orientere sig om den seneste udvikling på en række væsentlige områder for beredskabet en kærkommen inspiration til det daglige arbejde, som det kan være svært at få andre steder. Konferenceprogrammet skulle også gerne byde på inspiration til det videre arbejde. Peter Staunstrup. Såvel engelske, svenske og nationale oplægsholdere vil inden for hver deres område redegøre for aktuelle problemer, og forsvarsminister Søren Gade har lovet at åbne torsdagens program med sine tanker om det kommende beredskabsforlig. Ledsagerprogrammet er centreret om kulturelle aktiviteter et besøg på Egeskov Slot og Brandts Klædefabrik i Odense som vi håber, vil falde i deltagernes smag. Hovedtemaet på generalforsamlingen fredag er den kommende vedtægtsændring for FKB, der bl.a. ændrer den nuværende kredsinddeling til i store træk at følge de kommende regionsgrænser. Forslaget har været undervejs siden sidste efterår, og efter en forhåbentlig grundig debat i kredsene er det nu klar til at blive præsenteret for generalforsamlingen. Så alt i alt er der lagt op til nogle interessante og festlige dage i Odense. I det kommende efterår vil arbejdet med forberedelsen af det nye beredskabsforlig sikkert optage meget af vores tid og FKB vil gøre, hvad vi kan, for at gøre vore synspunkter gældende. Allerede nu er der positive tiltag i sigte: et nyt landsdækkende, tværfagligt kommunikationssystem og en forbedret indsatslederuddannelse for blot at nævne to områder, der er af afgørende betydning for et robust beredskab. De primære indsatsenheder (politi, det præhospitale beredskab og brandvæsen) skaber gennem deres førsteindsats hele fundamentet for en effektiv opgaveløsning stor eller lille. Derfor skal disse enheder prioriteres højt og sikres rimelige arbejdsvilkår med tilstrækkelige ressourcer. Samfundet bruger lykkeligvis mange penge på beredskabet men lad os bruge dem rigtigt, hvor de kan gøre mest gavn for borgerne. Vel mødt i Odense. Peter Staunstrup beredskabschef formand for FKB BRANDVÆSEN august

4 DØDSBRANDE Så gør dog noget ved dødsbrandene Erfaring fra USA: Sprinkleranlæg i boliger har meget stor effekt Af Henrik Bitsch Hansen, brandchef hos Falck Resultatet af denne beslutning kunne hurtigt måles i brandstatistikken, idet flere brande blev slukket ved ildens arnested eller i det rum, hvor branden opstod. Det betød, at antallet af større brande var faldende og brandvæsenet derved brugte mindre tid til brandslukning. 87 mennesker mistede i 2005 livet i forbindelse med Analyse af dødsbrande En helt ny rapport med statistik og analyser af dødsbrande i Danmark er ved at være færdig hos Beredskabsstyrelsen og vil blive præsenteret på styrelsens brandpunkt på FKBs årsmøde i Odense. brand, og halvdelen af dem i forbindelse med tobaksrygning. Mest beskæmmende for statistikken er 15 omkomne på plejehjem eller i beskyttede boliger. Beskæmmende, fordi der er tale om ældre og ofte svage medborgere, som kræver særlig opmærksomhed, og som derfor ikke burde omkomme under så tragiske omstændigheder. De problemer arbejdes der også med i udlandet: Udrykningstid 7,2 minutter Allerede i 1987 foretog Melbourne Fire Brigade en omfattende risikovurdering, og dimensionerede efterfølgende brandvæsenet derefter. Et af elementerne i risikovurderingen var tidsfaktoren, altså den tid der går fra brandmeldingens modtagelse til det første brandkøretøj er på stedet. Det var et ønske, at branden ikke måtte brede sig fra det rum, hvor den opstod og man besluttede derfor, at den faktiske udrykningstid på første køretøj ikke måtte overstige 7,2 minutter. Denne målsætning blev gennemført ved at flytte nogle brandstationer og bygge nye. Antallet af dødsbrande blev imidlertid ikke påvirket af hurtigere udrykningstid, hvilket peger i retning af, at antallet af dødsbrande ikke kan nedbringes ved ændringer i denne. Løsningerne på problemet skal altså ikke findes ved hjælp af ændringer i det operationelle beredskab. Derimod er der en række forebyggende tiltag, som med sikkerhed vil nedbringe antallet af branddøde. Erfaringerne fra udlandet, og især fra USA og UK, dokumenterer 4 BRANDVÆSEN august 2006

5 DØDSBRANDE konsekvenserne af den forebyggende indsats. Installation af røgalarmer er en god og billig løsning, som medvirker til at redde såvel liv som værdier. Rigtig mange boliger har i dag røgalarmer, og alarmernes største svaghed er batterisvigt. Det er derfor vigtigt at teste alarmerne ofte, gerne en gang om ugen. Røgalarmer har imidlertid en begrænset effekt i boliger med særligt belastede beboere, og der skal derfor andre tiltag til, hvis man ønsker at redde flere fra branddøden. Sprinkleranlæg med stor virkning I USA har National Fire Protection Association (NFPA) offentliggjort en rapport US experience with sprinklers and other fire extinguishing equipment, som især beskriver og dokumenterer effekten af sprinkling af boliger, herunder beskyttede boliger. Som eksempel nævner rapporten, at den civile dødsrate i perioden var ÅR BRANDE TILSKADE- DØDE KOMNE 99/ / / / / Tallene taler for sig selv og det er åbenlyst, at samfundet har sparet millioner af kroner. Den vigtigste effekt er dog den, at rigtig mange mennesker er blevet forskånet for lidelser og sorg. 86 % lavere i bygninger med sprinkleranlæg end i bygninger uden. Udover den livreddende effekt af sprinkleranlæg beskriver rapporten også, at den direkte bygningsskade er 64 % lavere i industribygninger med sprinkleranlæg end i bygninger uden. I de senere år er omkostningerne til installation af sprinkleranlæg faldet, og omkostningen udgør i dag 1-2 % af den samlede byggeomkostning. Omkostningerne til installation i bestående bygninger er også faldet, men der mangler et incitament, og staten burde derfor oprette en sprinklerfond, hvor boligforeninger kan søge midler til installation af sprinkleranlæg i lejeboliger, som er udlejet til særligt belastede beboere. I UK er der udviklet et lille transportabelt sprinkleranlæg til anvendelse på plejehjem og i beskyttede boliger. Anlægget kan let flyttes rundt og opsættes af sundhedsmedarbejdere eller andre ansatte. Sikkerhedscheck af boliger De britiske brandvæsener har også iværksat andre tiltag med henblik på at nedbringe antallet af branddøde og skadede personer. Man tilbyder f.eks. alle ældre medborgere et sikkerhedscheck af boligen. Kontakten skabes via et samarbejde mellem kommunernes socialforvaltning og brandvæsenet. Konkret anvender brandvæsenet et call center, som retter henvendelse til borgerne for at indgå en aftale om besøg. Herefter aflægger brandmandskab et besøg i hjemmet for at foretage sikkerhedscheck, som omfatter brandsikker og personlig sikkerhed, herunder forebyggelse af faldskader m.v. Mange små problemer løses på stedet såsom opsætning af røgalarmer, udskiftning af batteri i røgalarmen, fastgørelse af løse tæpper m.v. Effekten af sådanne sikkerhedscheck i private hjem er markant. Tabellen viser udviklingen i antallet af brandudrykninger ved Merseyside Fire & Rescue, UK. Det kan lade sig gøre at nedbringe antallet af mennesker, som omkommer ved brand i dette land, det kræver blot politisk beslutsomhed og aktiv forebyggelse ude i kommunerne. Pensionist indebrændt Ingen røgalarm i lejligheden Af Erik Weinreich Der var ingen røgalarm i lejligheden, da en 71-årig mand indebrændte natten til 14. juli efter at have røget i sengen. Føst da røgen trængte ud på gangen og aktiverede en røgalarm dér, blev branden opdaget, og på det tidspunkt er manden givet allerede død, vurderer beredskabschef Hans Christian Høgh. Det er Helsingør Kommune, der udlejer de i alt 29 lejligheder for ældre og handicappede på Kronborgvej i tilknytning til dagcenteret Hamlet. Hjemmeplejen har kontor på stedet, og der er ofte hjemmeplejere i bygningen, men de er ikke fast tilknyttet. Da lejlighederne er udlejet på almindelig lejebasis, er der ikke krav om, at de skal være forsynet med røg- eller brandalarmer, lige som man ikke kan forbyde rygning i sengen, siger Hans Christian Høgh. Efter branden blev de omkring 30 andre beboere i bygningen evakueret og kørt til undersøgelse på forskellige sygehuse i amtet. Evakueringen gik fint og helt efter planen og uden panik. Fortsætter på side 6 BRANDVÆSEN august

6 DØDSBRANDE Fortsat fra side 5 I forbindelse med de årlige brandsyn på plejehjem tilbyder Nordsjællands Brandvæsen personalet et kursus i elementær brandbekæmpelse, hvorefter det er op til de enkelte arbejdspladser at tage imod det. Det gør de som regel, når de mener, at de har fået så meget nyt personale, at de trænger til et nyt kursus. Vi er ikke opsøgende med kursustilbud efter en fast procedure, men det kan være, at vi skal tage det med i den risikobaserede dimensionering, siger Høgh. Dødsbrande efter rygning opstår ofte i offerets eget tøj Mange indebrændte har formentlig ikke selv kunnet slå alarm Af Erik Weinreich 41 mennesker omkom i ved brande i Københavns Kommune, mens andre 33 kom svært tilskade. Oplysninger fra disse brande blev sidste efterår undersøgt nøje af ingeniør praktikant Nikolaj Marquart. Udfordringen lød på at finde fællesnævnere, som kan bruges i det forebyggende arbejde. Man vidste godt, at en meget stor del af brandene er opstået som følge af rygning (to tredjedele), men det overraskede, at 85% af disse brande er startet i afdødes tøj eller møbel. Dette indikerer, at dødsfaldene ikke skyldes mangel på opmærksomhed på branden, men at de pågældende personer har været ude af stand til at slukke branden eller til at evakuere sig selv, konkluderer Nikolaj Marquart. Skal man forebygge netop den slags brande, skal man se nærmere på nye måder til alarmering, skriver han. Her skal der endvidere tænkes på, at man er mere udsat for at omkomme ved en brand, jo ældre man er. København satser på brandforebyggelse hos ældre Alle plejehjem skal ifølge Sundheds- og Omsorgsforvaltningen have deres egen beredskabsmappe på både det aktive og det forebyggende område Af Erik Weinreich Forebyggende Afdeling ved Københavns Brandvæsen er begyndt en gennemgang af de fleste plejehjem i København for at udarbejde en beredskabsmappe til hvert enkelt plejehjem. Beredskabsmappen vil indeholde en beskrivelse af det forbyggende arbejde, hvad gør man hvis ulykken alligevel sker, samt være tilpasset den overordnede beredskabsplan i Københavns Kommune. En del af plejehjemsberedskabet er et tilbud på et uddannelsesforlød over 3 år for personalet. Det omfatter elementær brandbekæmpelse, brand- og evakueringsøvelser samt foredrag om lovgivningen/forebyggelse/ nye tiltag på plejehjemsområdet med hensyn til brand. Kontakten til plejehjemmene er det ene af tre initiativer for brandbekæmpelse hos ældre borgere. Det næste er en kontakt til ældre, der bor i eget hjem, og som kan nås via hjemmehjælpere og hjemmesygeplejersker. Brandinspektør Jan Sørensen, som er leder af Projektsektionen under brandvæsnets Forebyggende Afdeling, har netop aftalt møde med kommunens Sundheds- og Omsorgsforvaltning for et nærmere samarbejde omkring forebyggelse af brand hos disse ældre. Brandhæfte sælges til hele landet Den tredje gruppe er ældre, der fungerer i eget hjem uden hjemmehjælp, og de er sværere at nå direkte, erkender Jan Sørensen. Københavns Brandvæsens Forebyggende Afdeling har udarbejdet et hæfte Undgå brand derhjemme, hvori der bl.a. er et afsnit specielt for ældre. Hæftet sælges også til andre kommuner, og faktisk har over 30 kommuner købt tilsammen eksemplarer af hæftet til uddeling til kommunens borgere. Samtidig med hæftet forsøger Jan Sørensen og hans sektion at nå ud til de ældre og andre svage grupper, der traditionelt er mest udsat for brand, via boligforeninger og boligselskaber. Her tilbyder man mod betaling foredrag i brandsikkerhed. I første omgang er det velfungerende beboerforeninger, der selv kontakter brandvæsenet. Tilbage er spørgsmålet om den rigtige kontakt til de svagere borgere, og også det arbejder man på. Generelt har det forebyggende arbejde hos Københavns Brandvæsen i de senere år fået en mere central placering, og i dag har Forebyggende Afdeling 29 medarbejdere hvoraf otte medarbejdere arbejder i Projektsektionen. Sektionen er selvfinansierende. Tilbud om foredrag til andelsbeboereforeninger, beboereforeninger m.m. er under opbygning og vil formentlig udvikle sig i de kommende år, forudser Jan Sørensen. Pjecen Undgå brand derhjemme kan ses på - klik AFDELINGER > FOREBYG- GENDE > UNDGÅ BRAND DERHJEMME Der findes 2 udgaver, en for København og en for resten af landet. 6 BRANDVÆSEN august 2006

7

8 8 BRANDVÆSEN august 2006

9 DØDSBRANDE Selvslukkende cigaretter kan mindske antallet af dødsbrande Tobak er skyld i 50% af alle dødsbrande herhjemme Af Erik Weinreich Antallet af dødsbrande i delstaten New York er faldet mærkbart måned for måned, siden der for to år siden blev indført et krav om selvslukkende cigaretter. Nu er syv andre delstater, heriblandt Californien, på vej til at indføre lignende krav. I Danmark berørte Beredskabsstyrelsen allerede i 2000 problemstillingen om cigaretter og dødsbrande i Handlingsplan for nedbringelse af antallet af dødsbrande i Danmark, som bl.a. FKB var med til at udarbejde. I et bilag om forebyggelse står der: I lyset af de fundne tal i nærværende handlingsplan, som viser, at tobak er skyld i 50% af alle dødsbrande herhjemme, bør tobaksproducenterne opfordres til at yde en forebyggende indsats ved at markedsføre disse selvslukkende cigaretter. Handlingsplanen indeholder en række forslag til at nedbringe antallet af dødsbrande. Bl.a. foreslås en kampagne rettet direkte mod de udsatte grupper, samt lovmæssige og tekniske løsninger. Da man i 2003 og 2005 evaluerede handlingsplanens indsats på informationsområdet, var konklusionen, at det er svært at få de lokale aktører til at organisere en indsats om ældre og brand, oplyser Line Dietz Bjerregaard fra Beredskabsstyrelsen: Ikke mange kommuner havde haft ressourcer til at organisere en kampagne, og informationen om forebyggelse af dødsbrande var slet ikke nået ud til Ældre Sagens lokalkomiteer. Beredskabsstyrelsen besluttede derefter at sætte kraftigere ind via Ældre Sagen. Men tilbage til de selvslukkende cigaretter, kaldet RIPcigaretter: Cigaretpapir er i forvejen tilsat kemikalier for at brænde lettere, og ved at fjerne nogle af de tilsætningsstoffer, samt ved i ringformede stopzoner at gøre papiret en anelse tykkere kan man begrænse ilttilførslen under rygningen. En tabt cigaret vil derved lettere gå ud, og derved mindskes risikoen for antænding væsentligt, fortæller ingeniør Peter Hofman-Bang fra Beredskabsstyrelsen. København hærges af påsatte brande Særlig slemt i Tingbjerg, hvor der hver uge bliver sat ild til hytter, skraldespande og cykelskure Af Justinus Johannesen Antallet af påsatte brande i København er steget voldsomt siden nytår. Flere gange om dagen rykker Københavns Brandvæsen ud til kælderskakter, containere eller tomme lejligheder, som er stukket i brand efter indbrud. Siden nytår er der registreret 480 brande, hvor af 225 er påsatte. Først halvår 2005 registrerede politiet i alt 320 brande i hele København. Brandene opstår over hele København, og går på skift mellem de socialt mest belastede områder. Tingbjerg i Brønshøj har flest besøg af Københavns Brandvæsen, som næsten dagligt er i området for at slukke brande i affaldsspande, cykelskure og kældre. Den voldsomme stigning kommer bag på politiet, som ikke har nogen fornuftig forklaring på problemet. Vi har anholdt nogle, men ikke flere end normalt. Vi har dog flere sager, hvor der sker noget. Men som situationen udvikler sig, er det bare et spørgsmål om tid før det går rigtigt galt, siger Preben Kristensen fra Københavns Politis brandafdeling. Derfor har Station Bellahøj nu sat ind for at stoppe unoderne, inden det for alvor går galt. Store drenge står bag Tingbjerg er bedst kendt for sine ghettodannelser med mange indvandrere og socialt dårligt stillede beboere. Derfor ser politiet det i bund og grund også mere som et socialt end et politimæssigt problem, som ikke desto mindre skræmmer beboerne og koster samfundet dyrt. En kælderbrand kan nemt løbe op i en halv million kroner. BRANDVÆSEN august

10 10 BRANDVÆSEN august 2006

11 Efterlyser kampagne for nyddanskere i beredskabet Synlige jobmuligheder vil give flere ansøgere og bedre forståelse Af Erik Weinreich Ja, det er korrekt, at brandmænd lige som politiet har meget Mohamed Hassan. lav status i flere af de lande, som nydanskere kommer fra. Det hænger sammen med dårlig uddannelse og dårlig løn. I Danmark er uddannelse og løn meget bedre, og når unge nydanskere opdager det, er der også flere, der vil vælge de jobs. Sådan fortæller Mohamed Hassan, 26 år, nydansker med palæstinensisk baggrund. Han er uddannet Falck-redder i Århus og har virket som Falckambassadør på skoler som et led i Integrationsministeriets kampagne Muligheder i uniform. Når de første nydanskere er uddannet og viser sig i uniform, signalerer de samtidig til andre nydanskere, at det kan lade sig gøre at få et arbejde. I Århus er Falck ligefrem blevet populær, og ikke færre end fem nydanskere er nu ansat som eller under uddannelse til Falck-reddere. Hertil kommer, at flere andre, som Muhamed Hassan har talt med, har søgt ind som redderelever. Det svarer helt til, at mange vil være taxachauffør, fordi de ser, at det kan lade sig gøre at få et arbejde her. Mens der har været kampagner og hvervemøder for at få flere nydanskere ind til politi og forsvar, savner Mohamed Hassan en sådan kampagne fra brandvæsenet. Mange nydanskere forbinder blå blink med Staten, og er de samtidig utilfredse med samfundet, angriber de alt, hvad der har med myndigheder at gøre, herunder brandvæsenet. Men jo flere nydanskere, der bliver brandmænd, jo mere respekt kommer der omkring brandvæsenet, og jo mere respektabelt bliver det at være brandmand, siger Mohamed Hassan. Han er en succes som rollemodel for andre nydanskere og er forøvrigt netop flyttet til København for at begynde en ny uddannelse denne gang på politiskolen. Ny præsident i Beredskabsforbund Beredskabsforbundet har på sit landsrådsmøde valgt folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S) som ny præsident for de kommende to år. Han er bl.a. medlem af Folketingets Forsvarsudvalg og har derfor indgående kendskab til området for det danske redningsberedskab. BRANDVÆSEN august

12 47 mand til skibsbrand på Lindø Et skib under bygning er som et element på et samlebånd, uden brandceller som i det færdige skib Af Erik Weinreich Det er en opgave, der trækker tænder ud! Beredskabschef Søren Nørgaard Pedersen, Kerteminde, er ikke i tvivl om, at hans mandskab havde det varmt i deres indsatsdragter om aftenen den 9. juni, ikke mindst i begyndelsen, hvor de måtte gå 30 meter op ad trapper i indsatsdragter, før de kunne bekæmpe storbranden i Lindøværftets nybygning 203, som lå fortøjet ved udrustningskajen. Derfor var det også en stor hjælp, da værftet skaffede en mandskabskurv til at hænge i en kran. Alarmen lød kl Meldingen gik på, at det blot var en brandmelder på en nybygning. Det er normalt en mindre hændelse, og første udrykning fra Kerteminde Brandvæsen var en A-sprøjte, en tankvogn, en tender, samt indsatsleder og syv mand. Branden udviklede sig voldsomt, og inden for den næste time blev styrken suppleret med værftets eget slukningshold, et andethold fra Kerteminde samt to og senere et tredje slukningstog fra Odense Brandvæsen. Odense Brandvæsen og Støttepunkt Odense var en uvurderlig hjælp, en stor nabo, der fuldt ud levede op til at være storebror med godt materiel, fortæller Søren Nørgaard Pedersen. Han fortsætter: I alt deltog 43 brandfolk, hvoraf flere røgdykkerhold undervejs blev afløst af kolleger fra Odense og fra Nyborg Brandvæsen. Vi startede med indsats fra kajen. Vi kunne komme gennem en åbning i skibssiden - ind til maskinrummet og vel 7-10 meter oppe bekæmpe ilden ved arnestedet, og efterhånden kunne vi sætte ind flere steder, selv i teknikog mandskabsrum over 45 meter oppe, Et skib under bygning svarer nærmest til et element på et samlebånd. Her gælder hverken almindelig brandlovgivning eller skibstilsynets bestemmelser. Hvis skibet havde været på søen, havde det været inddelt i brandceller, men nu var der en utrolig masse kabler gennem skotter og brandspjæld, der ikke kunne lukkes. Fra vandsiden tilbød slæbebåden Stevns sig og var en god hjælp med enorme mængder vand, men måtte stoppe, da værftet blev opmærksom på, at en del af de store vandmængder samlede sig i bunden af skibet. Under indsatsen stod nogle af værftets medarbejdere på kajen og kunne ved hjælp af tegninger fortælle om skibets aktuelle indretning, især da indretning og adgangsveje ændrer sig løbende under opbygningen. Efter fire timer var der ikke meget mere, der kunne brænde, og efterslukningen kunne begynde. Et par brandfolk i en mandskabskurv i en kran syner ikke meget ved siden af det gigantiske skib. Foto: 112-odense.dk 12 BRANDVÆSEN august 2006

13 Den usandsynlige brand i et stålskib Masser af uheldige omstændigheder og masser af frisk luft gav ilden ideelle vilkår ved storbrand på Lindøværftet Af Erik Weinreich Det helt usandsynlige skete fredag aften den 9. juni: En svejseglød udviklede sig til en storbrand i nybygning nr. 203 på Lindøværftet, blot to uger inden den planlagte navngivning af verdens største containerskib. Den naturlige reaktion hos alle er: Hvordan kan en glødebrand i et stålskib udvikle sig så katastrofalt? Svaret er en usædvanlig kombination af mange hændelser. Små glødebrande er ikke usædvanlige på Lindøværftet, og som regel slukkes de af værftets eget brandberedskab, inden slukningstoget fra Kerteminde Brandvæsen når frem, men branden hin fredag blev ikke opdaget i tide, og den opstod lige præcis det eneste sted, hvor den havde mulighed for at udvikle sig. Casingen er en kæmpe overbygning på maskinrummet med udstødningsrør, skorsten og andre installationer. Skibet er designet med åbning op til branddækket. Under bygningen er brandluger i dækket åbne for at skabe en naturlig ventilation, lige som der er flere store åbninger ind i skibssiden eller casingen, så man kan komme ind med bygningsdele og forsyninger (ilt og gas, ventilation, el, m.v.). Flere steder er der også åbent ind til det 11 etager høje og endnu større dækshus med Den fine aske vidner om ekstrem varme i dette mandskabslukaf. Foto: Odense Stålskibsværft. mandskabsrum og den enorme bro, hvorfra skibet styres. Den primære årsag hertil var montørernes og skibsbyggernes ønske om naturlig ventilation i den kraftige sommervarme. Flere steder ligger der forsyningskabler og udsugningsslanger, som føres gennem huller eller døre. Det vil sige, at casingen virker som en skorsten på størrelse med Rundetårn med den forskel, at Chr. IVs gamle tårn i København kun er 34,8 meter fra gaden og op til platformen, mens der fra kajen og op til broen på gigantskibet er 53 meter. Mens skibet bygges, er der flere steder op gennem casingen bygget midlertidige trædæk (stilladser) til brug for montage arbejdet. Det bruger man på mange værfter verden over, fordi træ er lettere at tilpasse til alle de runde former, og helt naturligt er der tale om kraftigt tømmer, der kan holde til en tung belastning. Det var her, branden opstod. De farlige røggasser Tidspunktet kunne ikke have været værre, da nogle svejsegløder valgte at gløde videre i dette indvendige træstillads. Gløderne udviklede sig til en brand omkring 18 meter over kajen. Masser af frisk luft nedefra fik ilden til at brede sig opad til andre træstilladser. Varmen steg hurtigt, så røggasser, der var trængt ind i dækshuset blev antændt. Egentlig er der intet i dækshuset, der skulle kunne brænde, men de brændende røggasser tog alt med sig lige fra malingen på stålvæggene til de mange kabler. Varmen var så kraftig, at de aflåste og færdigmonterede mandskabslukaf er udbrændte, så der kun var aske og fjedre fra madrasser tilbage. Det samme skete på broen, der bagefter lignede en kulisse fra en actionfilm. Kun ildslukkere Under byggerier er der placeret 500 ildslukkere rundt om på skibet. Skibets eget slukningsudstyr og brandmeldere er logisk nok ikke funktionsdygtige/installeret før til allersidst i byggefasen. I øvrigt ville brandmelderne reagere hver gang, der blev svejst. BRANDVÆSEN august

14 Brandsikkerheden skærpes med nye materialer og nyt design Designere skal bygge stilladsdæk ind som en del af stålkonstruktionen, og andre stilladser skal være ubrandbare eller brandhæmmende Af Erik Weinreich med seks af værftets egne medarbejdere, der er uddannede brandmænd og røgdykkere, men med erfaringerne fra 9. juni kan man se, at det ikke er nok, hvis der skal slukkes brande i højden. En mulig løsning kan være et par kraftigere slukningsanlæg i casing og maskinrumsområdet eller tilsvarende anlæg, der kan hejses op på dækket med en kran i tilfælde af større brande. Endelig forventer Morten Rohde en styrkelse af de halvårlige brandøvelser. Hidtil er de kun foregået sammen med Kerteminde Brandvæsen, og man har aldrig før prøvet samtidig at samarbejde med brandfolk fra Odense og Nyborg, som det var tilfældet i juni. Nybygning 203 på Lindøværftet (Odense Stålskibsværft) er med sine ca. 400 meter verdens største containerskib og det første i en ny serie. Branden udviklede sig så kraftigt, fordi sprinkleranlæg og brandmeldere endnu ikke var færdigmonteret, og fordi der af hensyn til byggeriet var mange åbninger ind til det 11 etagers høje dækshus. Foto: 112-odense.dk De sidste gløder var knap nok slukket på nybygning 203, før ledelsen på Lindøværftet med vanlig Mærsk-rutine satte alt ind på at opklare det voldsomme hændelsesforløb og forhindre gentagelser, også selv om en gentagelse af branden i sig selv er endnu mere usandsynlig end den første. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut har efter en hurtig men grundig gennemgang foreslået forskellige ændringer, som værftet har eller er ved at sætte i værk ud over de skærpede brandvagter, som allerede er indført. Anlægs- og vedligeholdelseschef på Lindøværftet Morten Rohde har bl.a. arbejdsmiljø og sikkerhed som sit ansvarsområde. Han fortæller, at der skal først og fremmest ses nøje på muligheder for stilladser i ubrandbare eller brandhæmmende materialer, lige som det er besluttet hvor det er muligt at bygge stilladser ind som en del af stålkonstruktionen i skibene, så de kan blive hængende permanent. Det er en opgave for skibenes designere, og kan rent praktisk tidligst ske fra næste skibsserie, som påbegyndes til næste år. Ud over, at der også skal ses på, hvordan flere branddøre mellem casingen og dækshuset kan være lukkede under byggeriet, skal det vurderes, om tilslutningen af skibets egne slukningsudstyr kan fremskyndes i byggefasen. Nyt materiel Værftet råder over et almindeligt brandslukningstog, der i dagtimerne bemandes Efter branden skar værftets medarbejdere den øverste halvdel af dækshuset. Den del vejer tons og bliver nu skrottet. I stedet blev den tilsvarende del, der bygges på eget værft i Baltikum, og som var beregnet til et søsterskib, fremskyndet i bygningen, så den kunne monteres i stedet. Skibet skulle have været navngivet den 24. juni, men branden forsinkede byggeriet, så skibet først døbes 12. august. Hvor mange containere, skibet vil kunne medføre, er en velbevaret hemmelighed i rederiet A.P. Møller Mærsk. 14 BRANDVÆSEN august 2006

15 Bornholmerne har mistet tilliden til 112 i Hillerød Justitsministeren skal fortælle om klager fra hele landet omkring opkald til 112 Af Justinus Johannesen Så er den gal igen med alarmopkald til 112 i Hillerød, når det handler om at redde liv og hjælpe tilskadekomne på Bornholm. Når vagten på 112 i Hillerød kan bruge mere end 10 minutter af den særdeles kostbare tid til at diskutere, hvor ulykkesstedet er henne på Bornholm, så er der noget rivende galt. Hvis den person, der har vagten ikke er i stand til at finde ulykkesstedet med det samme, skal vagten øjeblikkeligt tage kontakt til Bornholms Politi. Bornholm er i hele sommerperioden befolket med turister fra hele Norden, Tyskland, Polen med mere. Ingen af disse mennesker vil have en jordisk chance for at kunne forklare 112 i Hillerød, hvis og når der sker en ulykke, hvor de befinder sig i det åbne land. Det siger det bornholmske folketingsmedlem for Venstre, Joan Erlandsen, i forbindelse med den stadig voksende kritik af 112 i Hillerød. Hun vil have justitsministeren til at fortælle, hvor mange klager, der er kommet fra resten af Danmark omkring opkald til 112. På den måde håber hun, at kunne sætte de bornholmske oplevelser og klager i et større perspektiv. Selv er hun bekendt med ikke færre end tre eksempler i 2005 og indtil videre fire i 2006, hvor 112 i Hillerød har svigtet, når der har været nødopkald fra Bornholm. Tab af vigtig tid Den seneste ugers kritik af 112-alarmcentralen i Hillerød påvirker nu kommunikationen mellem bornholmerne og operatørerne på 112, og det går først og fremmest ud over de tilskadekomne. Det siger politiinspektør Jens Børsting, der er ansvarlig for 112 i Hillerød. Det sker oftere og oftere, at bornholmere, der kontakter os, stiller spørgsmålstegn ved vigtigheden af de informationer, operatørerne beder om under alarmopkaldet. Det betyder tab af vigtig tid, og det tjener heller intet formål. Vi tager gerne imod kritik og er derfor gået i gang med at undersøge de kritikpunkter, som har været fremme. Men lad os skille de to ting ad, så vi hurtigst muligt kan hjælpe de tilskadekomne, siger Jens Børsting. Han er meget ked af en episode for nylig, hvor en medarbejder fra Vej og Park i Rønne Kommune ringede 112 for at få en ambulance til en tilskadekommen kollega, men vagthavende på alarmcentralen var ikke i stand til at finde hjørnet af Bolsterbjergvej og Aarsballe by. Efter ti minutter ringede en forbipasserende i stedet til Bornholms Politi og bestilte en ambulance. Den ekstra ventetid havde heldigvis ingen konsekvenser, men de to medarbejder hos Vej og Park føler sig langt fra trygge ved, at opkald fra Bornholm betjenes fra Hillerød. Umiddelbart er jeg ked af, at der har været endnu episode, hvor man ikke har været tilfreds med 112 i Hillerød. Jeg har fået en opringning fra Bornholms Politi om, at der er indgivet en klage, og derfor vil vi selvfølgelig gå ind og undersøge denne episode for at finde ud af, hvad der skete, siger Jens Børsting. BRANDVÆSEN august

16 TETRA Efter 4 x 24 timers Landsstævne: Hvad skal vi med tetra? Beredskabschef Ole Christiansen, Haderslev, har ikke behov for, at alle skal kunne tale med alle Af Erik Weinreich Trådene blev samlet i kommunikationsrummet, hvor der var et godt overblik over Landsstrævnets mange aktiviteter. Det store DGI/DDS Landsstævne i Haderslev den 29. juni til 2. juli forløb uden de store problemer, og der blev heldigvis ikke brug for at afprøve de 250 tetra-terminaler fra TetraStar under katastrofelignende forhold. Beredskabschef Ole Christiansen fortæller her om sine oplevelser med fremtidens kommunikation: Vi havde både vores daglige system og et tetranet på prøve, hvor alle aktører var på, inddelt i grupper. Fx var 89 personer fra salg og service i én gruppe, men kun to ledere fra denne gruppe kunne gå videre og kontakte fx. Beredskabet. Så hvis en af de 87 andre havde behov for at komme i forbindelse med os, skulle de først kontakte en af lederne, der skulle sende beskeden videre. Sådan skal det også være. Generelt synes jeg ikke, at tetra er hurtigt. Det er smart, men jeg kan ikke se, at vi har brug for det. Vores nuværende radiosystem dækker rigeligt 99% af alle arbejdsopgaver, og jeg ved ikke, hvad vi skal bruge tetra til bortset fra katastrofer, og her kan jeg kun nævne én, Seest. Og hvor stort behov var der i realiteten her for at kunne snakke med andre? Alle systemer skal først og fremmest gælde i egne rækker, og jeg vil sætte spørgsmålstegn ved, hvor vigtigt det er, at alle kan tale sammen. Som ISL vil jeg vælge, hvem jeg vil tale med, og hvis jeg får hjælp fra naboerne i Kolding, har jeg ingen behov for at tale med en holdleder fra Kolding. Så skal jeg kun tale med (hjælpe-)isl fra Kolding. Vi har bedre hjælpemidler end for 20 år siden, men vi har ikke behov for at tale med flere mennesker end dengang. Som ISL skal jeg ikke aftale noget med politiet uden om ISL-politi, og det kan ske i kommandoposten. Ingen tetra-alarmer De tetra er, vi kender nu, kan ikke modtage alarmer, med mindre vi står på den rigtige kanal. Hvis vi taler på en anden kanal, kan vi ikke modtage alarmer. Vi skal stadig have to terminaler, en til alarm og en til tale. Hvis vi modtager dataopkald, skal der være åbent hele tiden på den kanal, og hvis der så kommer en alarm, og vi slår over på den kanal, vil dataopkaldet koble fra. Alle skal ikke kunne alt Tetra vil også kunne sende video, men en videotransmission vil kun forsinke det hele. Vi har intet behov for på en video at vurdere en situation. Så er det ikke længere en hasteopgave, og så er det lige så hurtigt rent fysisk at nå frem til stedet. Jeg vil heller ikke midt i en indsats rådgives af en person i København. Desuden har vi allerede termokameraer til brug for eftersøgninger, så vi kan finde varmestrålingen fra et menneske. De er trådløse, og her kan vi lokalt følge en røgdykker udefra. Jeg mener ikke, vi alle skal have specialudstyr for alle tjenestegrene, fx skal alle politi og ambulancer ikke have gasmåleudstyr. Vi er derhenne, hvor man siger, at alle skal kunne alt. Vel skal vi ej. Vi skal kende kommandovejen I Haderslev har vi et almindeligt, analogt radiosystem + dataopkald, som vi fik med den nye alarmcentral for tre år siden. Det fungerer perfekt, og det passer til vores opgaver her i provinsen. Der kan sagtens være helt andre situationer i København og andre storbyer, hvor behovet for tetra vil være helt anderledes. Men også muligheder Ovenstående er kun set ud fra mit behov i det kommunale beredskab, for naturligvis er der rigtig mange muligheder i tetra. Fx har vi i Haderslev Kommune netop investeret mange millioner kr. i nye telefoner, hvor vi måske kunne have brugt tetra som en bedre eller billigere løsning. Men beredskabet er trods alt kun en lille del af den kommunale forvaltning, siger Ole Christiansen. 16 BRANDVÆSEN august 2006

17 TETRA Arkitekturen er mindst lige så vigtig som sikker kommunikation Af Erik Weinreich Danmark har hidtil været forskånet for de helt store katastrofer, hvor kommunikationen er altafgørende. Fyrværkerikatastrofen i Seest var ikke engang sådan en rigtig stor hændelse. Vi ved aldrig, hvornår katastrofen kommer, men når den kommer, skal kommunikationen være på plads. Lige nu har vi en enestående chance for at få noget rigtig godt på kommunikationsområdet, og den skal vi benytte os af, uanset om det bliver Tetra eller ej. Ingen ved endnu, hvilken teknologi, der vælges i sidste ende. Det siger beredskabschef Jakob Andersen, Århus, der som repræsentant for kommunerne har fulgt forberedelserne til det nye, landsdækkende beredskabsnet på nærmeste hold og været med i en faglig følgegruppe. Her har han alene skullet forholde sig til de rent faglige krav i udbudet, og han har stor respekt for det arbejde, der er gået forud. Det er et faktum, at vi bruger mobiltelefonen mere og mere, og sikkerhedsmæssigt er den også helt fin til fx hjemmeplejen, men den bryder sammen ved store skadesteder. Det er her, at sikkerheden for den direkte kommunikation er meget vigtig, og hvor ny teknologi kommer ind. Vi har opstillet visse kravspedifikationer, men jeg tror ikke, man får alt, så vi kan blive nødt til at gå på kompromis men vi må under ingen omstændigheder gå på kompromis med de vitale dele af beredskabs-kommunikationen. Det afgørende for, om den nye radiokommunikation bliver en succes, vil være økonomien. I dag kan jeg få et velfungerende radiosystem stort set uden udgifter og det forventer jeg også fremover, selv om jeg godt kan frygte, at man ikke kan overskue økonomien. Det allerallervigtigste er imidlertid at få arkitekturen kommandovejen på plads. Man skal ikke tro, at et nyt radiosystem alene vil forbedre koordinationen og kommunikationen. Ved større skadesteder skal der være helt klare regler for, hvem der må og kan hvad på radiosystemet, siger Jakob Andersen. Se, hvad beredskabscheferne Niels Christensen, Ikast, og Jakob Andersen, Århus, mener om processen: Odense Brandvæsen bruger radioteknologi fra 2. verdenskrig Utidssvarende at en moderne taxa har større datakraft end brandvæsenets indsatslederbil, siger formanden for FKB Af Erik Weinreich Selv om vores indsatslederbiler i Odense Brandvæsen er veludstyrede har en moderne taxa væsentlig større datakraft. Grundlæggende har Odense Brandvæsen den samme radioteknologi, som de amerikanske styrker brugte ved landgangen i Normandiet i Vi har virkelig lavteknologi på dette vigtige område, fortæller Peter Staunstrup, beredskabschef i Odense og formand for FKB. Hans forventninger er derfor meget store til en moderne, fælles radiokommunikation for beredskabet (formentlig Tetra), og som eksempel på forholdene i dag fortæller han, at hvis en patient skal hasteoverføres i ambulance fra Odense til København med politieskorte, kan motorcykel-betjenten ikke engang tale med ambulancen, for de har hver deres radiosystemer. I en sådan ganske enkel situation kunne man med et fælles radiosystem holde en bestemt kanal åben, så de kan tale sammen. Vi ønsker optimale muligheder for at styre vores indsats, og det vil moderne teknologi give os. Med de vigtige opgaver vi løser, skal vi selvfølgelig have moderne hjælpemidler til rådighed, da det i sidste ende er menneskeliv og store værdier, det handler om. Hovedformålet med den nye moderne radiokommunikation er, at de primære indsatsmyndigheder politi, brand, ambulance skal kunne tale sammen på skadestedet og koordinere indsatsen. Kommunikationen myndighederne imellem er livsnødvendig, og det er altid den, det er galt med. Det viser alle rapporter fra terrorhændelser, andre større indsatser og øvelser. Kommunikationen går simpelthen i kludder på grund af for mange radiosystemer. Og så skal vi vide, hvor vore køretøjer befinder sig. Både de store eksportvognmænd og taxa ved, hvor bilerne er, men vores alarmcentraler gør ikke. Teknologien er der. Nu skal vi også have den. Samtidig skal vi væk fra den asketiske livsholdning, hvor intet må koste noget. Det sidste nye koster penge, men hvad er et par mia. kr. til ny radiokommunikation til det samlede beredskab i forhold til de 260 mia. kr., som politi og forsvar koster over ti år? For os er det derfor særdeles vigtigt, vi får den rigtige løsning. Det er ganske enkelt den største, danske ordre på kommunikationsområdet nogensinde, og den rigtige investering vil bringe os på teknologisk omgangshøjde med det øvrige samfund, siger Peter Staunstrup. BRANDVÆSEN august

18 TETRA Tetra hvor langt? Af Erik Weinreich Kampen om beredskabets fremtidige radiokommunikation står nu mellem de formentlig fem firmaer, der den 10. juli havde søgt om at komme med i det endelige udbud. De skal nu komme med hver deres bud på teknologi og løsningsmodeller i forhold til de krav, som Økonomistyrelsen har opstillet i samarbejde med bl.a. kommunerne (repræsenteret via FKB). Ifølge udbudsbekendtgørelsen stiler Økonomistyrelsen mod at underskrive en kontrakt inden 1. april Der er tale om den største kontrakt på radiokommunikation i Danmark nogensinde, og ud over den direkte ordre på formentlig ikke under to mia. kr. bliver der mulighed for meget store følgeordrer. Til det daglige beredskab (blå blink) forventer Økonomistyrelsen et behov på terminaler. Hvis forsyningsvirksomheder skal med, skal der bruges yderligere terminaler, og hjemmepleje, hjemmehjælp m.v. har et behov for terminaler, hvis de også skal kobles på. Udbudsbekendtgørelsen: Se også: og søg på radionet. Tetra eller Tetræt af et landsdækkende radionet til beredskabet Medlem af arbejdsgruppen for et nyt, landsdækkende radionet afviser alle konspirationsteorier Af Carsten Iversen, beredskabschef, Roskilde Brandvæsen Gennem mange år har man drøftet etableringen af et landsdækkende radionet, som gør det muligt for alle parter i en større indsats at kunne kommunikere ved ulykker og terroraktioner i Danmark. Tetra-teknologien er blevet drøftet faktisk så meget og på så mange måder, at vi lider af en vis Tetræthed. For kort tid siden blev kommunikationsprojektet gjort mere konkret end nogensinde før. Regeringen meddelte, at der på baggrund af fyrværkeri-ulykken i Seest og udenlandske erfaringer skal etableres et landsdækkende radionet. Interessen hos store dele af beredskabet er igen blevet vakt, og vi venter spændt på resultatet af det intense arbejde med at udarbejde kravene til et landsdækkende radionet. Tre arbejdsgrupper er blevet nedsat med Økonomistyrelsen for bordenden. Ikke mindre end seks kommunale redningsberedskaber af forskellig beskaffenhed er blevet indbudt til at deltage i arbejdsgrupperne. Arbejdsgrupperne er optaget af at lave kravspecifikationer til teknikken og udarbejdelse af selve konceptet. Derudover har en kommunikationsgruppe fået den utaknemmelige opgave at medvirke til en saglig debat, hvor radiobølgerne har gået højt. Det var meget spændte repræsentanter, der fra Århus, Søllerød-Hørsholm, Ikast, Rosenholm-Rønde, København og Roskilde mødte op til de første møder. Især efter at vi gennem nogen tid har måttet lægge øren til konspirationsteorier af værste karakter. Stor indflydelse Processen har vist sig at gøre konspirationsteorierne til skamme. Lige netop beredskaberne har haft meget stor indflydelse på kravspecifikationerne til udbudsmaterialet om et teknologineutralt udbud af radionettet. Fra en bred vifte af debattører fremhæves det, at der ikke er alternativ til Tetra. Men tiden vil vise, hvem der bedst kan matche de store krav, som stilles til anlægget. Skrækhistorier om beredskaber, der kan forudse priser i millionklassen, rammer medierne og medvirker til at dreje debatten i en retning, så den derved kan ende i den onde cirkel af konspirationsteorier. Debatten er præget af, at kommunikationsgruppen, der sammen med projektdeltagerne ønsker en åben dialog, er begrænset af, hvad der kan fortælles. Det handler om, at udbudsmaterialet skal være teknologineutralt. Det ville være katastrofalt, hvis én af byderne får informationer, som udelukker vedkommende fra at deltage i udbudet. Med de begrænsninger kan det være svært at sikre tillid om processen en tillid, som den rent faktisk fortjener. Beredskabet er opmærksom på, at det kan få meget store konsekvenser med fælles kommunikation. Vi bør igennem en saglig debat bringe beredskabsfaglige synspunkter frem om systemets brugbarhed og ikke mindst beredskabernes økonomiske formåen. Hvis man interesserer sig for landsdækkende radionet nationalt og internationalt, er det kendetegnende, at uanset hvilke aktører man taler med, så er de tilfredse, meget tilfredse med radionettet. Falder samtalen på prisen, og det gør den altid, kommer det skæve smil frem: det er dyrt, meget dyrt. Her kommer anledningen til de søvnløse nætter. Dels prisen og dels det, at kommunerne kan blive tvangskunder, giver panderynken ude i kommunerne. Det er der ikke noget at sige til i en tid, hvor bevillingerne ikke hænger løst i luften, og rationaliseringer efter 18 BRANDVÆSEN august 2006

19 TETRA kommunesammenlægningen suser i masterne. De to vigtige faktorer Et landsdækkende radionet giver os som udgangspunkt ikke mere end det, vi har i dag. Dog med to vigtige faktorer til forskel, nemlig sikker drift og mulighed for at kommunikere med andre indsatsparter på tværs af organisationer. Men hvis vi, som følge af meget store investeringer og dyr drift af nettet, bliver tvunget til at nedprioritere områder, som er vigtige for at opretholdet et bæredygtigt kommunalt beredskab, så er vi galt på den. Det vil være meget betænkeligt, hvis det forudsættes, at man ved at bibringe kommunerne et kommunikationsmiddel, opnår en mere rationel drift, som i sidste ende kan udmønte sig i besparelser. Snik snak alene redder ikke mennesker, det gør dygtigt mandskab og tilstrækkelige ressourcer, stor viden og tidssvarende materiel. Kommer beredskaberne til at stå overfor sådan et valg, er valget slet ikke vanskeligt. Indenfor kort tid vil beredskaberne kunne deltage i en undersøgelse af lokale behov og nuværende investeringer i drift og anskaffelse af radioudstyr. Viden fra denne undersøgelse skal bruges i det videre arbejde omkring den, nuvel ret uoverskuelige økonomi. Det er derfor vigtigt, at beredskaberne tager sig tid til at gennemarbejde det materiale som fremsendes. Det er muligt, at der er grundlag for bekymring, men er det ikke et faktum, at en stor del af bekymringerne kan man ikke gøre noget ved, og 80 % af vores bekymringer bliver alligevel aldrig til noget! BRANDVÆSEN august

20 Alle brandfolk skal på vedligeholdelseskursus Beredskabschefens ansvar, at alle i 2007 får opgraderet brandmandsuddannelsen til indsatsuddannelse Af Erik Weinreich Øvelse gør mester, og det er vigtigt at brandfolkene gennemfører de nødvendige og obligatoriske øvelser, siger Vejles beredskabschef Ole Borch, der også er bestyrelsesmedlem i FKB. Han understreger, at kommunerne skal være opmærksomme på, at der i øvelsesrækken ligger det kompetanceløft, så alle brandfolk opnår kompetence på redningsområdet i forhold til den nye indsatsuddannelse. Derudover gives der nu mulighed for en vis fleksibilitet under hensyntagen til lokale behov. Husk også, at netop den enkelte brandmands erfaring og kompetence er afgørende for, at en indsats forløber godt, tilføjer Ole Borch og henviser til, at Beredskabsstyrelsens materiale om øvelser i 2007 nu er færdigt. Obligatorisk Vedligeholdelsesuddannelse Indsats er obligatorisk, og BRS er den eneste Som noget nyt er der lidt valgfrihed i fire af øvelserne, så de kan tilrettelægges ud fra behov og risici i det enkelte lokalområde. Foto Rene Lind. myndighed, der kan godkende kurset, der består af 12 lektioner på hver to timer. Som en hjælp har BRS udarbejdet en øvelsesvejledning i samme format som sidste år. Det vil sige, at der, samtidig med at øvelserne lægges ud på Beredskabsstyrelsens hjemmeside, bliver udgivet en CD-rom og en DVD med materialet. De vil indeholde en målbeskrivelse for hver lektion samt en del inspirationsmateriale fra forskellige kilder: De fem statslige centre har som sidste år leveret en hel del af materialet, men i år følger også billeder og power-point shows fra blandt andre Korsør Brandskole. Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse for 2005, 2006 og 2007 opgraderer brandfolk fra Grund- og Funktionsuddannelse Brand og Supplerende Funktionsuddannelse Brand-Redning til Grund- og Funktionsuddannelse Indsats. Derfor vil otte ud af de 12 øvelser for 2007 ligge fast som en del af denne opgradering. Som noget nyt kan den enkelte vælge de sidste fire øvelser blandt syv muligheder. Fordelen er, at det enkelte redningsberedskab så i højere grad kan vælge øvelser ud fra kommunens særlige behov både hvad angår mandskab, kommunens mødeplaner samt hvorvidt der i øvelserne er elementer, som ikke har været trænet eller afprøvet længe. BRS vil på denne måde skabe balance mellem, at uddannelsen for brandmænd på den ene side skal ensrettes, og at der på den anden side er et ønske om større fleksibilitet. Samtidig vil man styrke kommunernes uddannelsesmuligheder og dermed udbygge den faglige viden, der allerede er hos den enkelte brandmand. 20 BRANDVÆSEN august 2006

BRANDVÆSEN. Helikopteren er landet. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN. Helikopteren er landet. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer NR. 4 maj 2010 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Helikopteren er landet Viceberedskabschef Jan Bærtelsen fra Ringsted vinker Danmarks første lægehelikopter ned. Halvandet års forsøg er

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Dagsorden torsdag den 7. april 2011 Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Til orientering...2 3. Kvartalrapport 4 kv 2010...4

Læs mere

Godt i gang med Sine.

Godt i gang med Sine. Godt i gang med Sine. Ver.4.2 -JL Juni 2012 2. Indhold. 3. Baggrund. 4. Hvordan. 5. Ord! 6. Grupper, numre og funktioner. 7. Tænd/sluk for håndterminalen. 8. Opkaldsformer. 9. 3 Samtaleformer. 10. Gruppe

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

Brandsikker Bolig. Projektbeskrivelse

Brandsikker Bolig. Projektbeskrivelse Brandsikker Bolig August 2014 Projektbeskrivelse Baggrund Svage ældre og andre udsatte grupper har især risiko for at komme alvorligt til skade eller omkomme i forbindelse med brand. I 2013 døde 70 personer

Læs mere

Beredskabschefens beretning

Beredskabschefens beretning Foto: Fotogruppen Tønder Brandvæsen Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2010 Beredskabschefens beretning Hermed den første udgave af Tønder Brandvæsens beretning for 2010. Det er meningen, at beretningen skal

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet

Læs mere

Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2011

Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2011 Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2011 Beredskabschefens beretning 2011 var et rigtig godt år for Tønder Brandvæsen. Godt bl.a. fordi mange af de tiltag vi har gjort vil være med til at sikre brandvæsenets

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 26. august 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 26. august 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 26. august 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Hanne Buchholdt, Jesper

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation

Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation Syddansk Universitet Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation Indholdsfortegnelse Intro... 2 1. I tilfælde af brand... 3 2. I tilfælde

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Varde Kommune. Åbent Referat. til. Beredskabskommission. Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013. Mødetidspunkt: 12:00-15:00

Varde Kommune. Åbent Referat. til. Beredskabskommission. Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013. Mødetidspunkt: 12:00-15:00 Åbent Referat til Beredskabskommission Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013 Mødetidspunkt: 12:00-15:00 Mødested: BCV - Mødelokale 5.3.4 Frisvadvej 35, Varde Deltagere: Fraværende: Referent: Gylling Haahr,

Læs mere

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling Vil du vide mere? Ring til Falck på telefon 7010 2031-2 Falck Erhverv, Trindsøvej 4-10, 8000 Århus C, E-mail: erhverv@falck.dk www.falck.dk/erhverv www.prinfodjurs.dk Tel. +45 86 48 36 33 Falck Kursus

Læs mere

BRANDVÆSEN. Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 3 April 2015

BRANDVÆSEN. Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 3 April 2015 NR. 3 April 2015 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side 8-11 BRANDVÆSEN April 2015 Stor interesse for brandkadetter Seks pilotkommuner klar.

Læs mere

Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark. Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF

Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark. Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Små enheder er ikke noget nyt men de bliver større med årene Standardsprøjte 1975 Typisk sprøjte 2005 Forudsætning

Læs mere

Åbent møde for Beredskabskommissions møde den 11. marts 2009 kl. 10:00 i Kælder i Farsø

Åbent møde for Beredskabskommissions møde den 11. marts 2009 kl. 10:00 i Kælder i Farsø Åbent møde for Beredskabskommissions møde den 11. marts 2009 kl. 10:00 i Kælder i Farsø Indholdsfortegnelse 001. Brandslukningsoverenskomsten efter 2009 3 002. Godkendelse af milepælsplan for revidering

Læs mere

Beredskabsplan. for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både

Beredskabsplan. for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Beredskabsplan for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Udarbejdet af Miljø- og Sikkerhedsudvalget, Marselisborg

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus Forebyggelse af brand i sommerhuse

Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus Forebyggelse af brand i sommerhuse Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus Forebyggelse af brand i sommerhuse Brand i dit sommerhus fra minder til mareridt Et splitsekund kan forvandle dit ophold til et mareridt. Det, der skulle have været

Læs mere

Seneste nyt om teknikken bag radionettet

Seneste nyt om teknikken bag radionettet Seneste nyt om teknikken bag radionettet Michael Wichmann, teknisk chef i CFB 28. januar 2015 Indhold Central Data Tjeneste (CDT) Manglende dækning og noget der ligner Brug af repeater/gateway Teknik &

Læs mere

ÅRSMØDE 2014 I HERNING

ÅRSMØDE 2014 I HERNING Velkommen til FKBs årsmøde i Herning 2014 FKB ÅRSMØDE 2014 BRANDVÆSEN Maj 2014 ÅRSMØDE 2014 I HERNING Af Sven Urban Hansen og Tommy Rise, årsmødearrangører Indkaldelse til generalforsamling I henhold til

Læs mere

FORENINGEN FOR POLITIETS BEREDSKABS-ORDENSKORPS Nordsjællands Politikreds 3000 Helsingør

FORENINGEN FOR POLITIETS BEREDSKABS-ORDENSKORPS Nordsjællands Politikreds 3000 Helsingør FORENINGEN FOR POLITIETS BEREDSKABS-ORDENSKORPS Nordsjællands Politikreds 3000 Helsingør Referat af bestyrelsesmøde afholdt den 7. maj 2013 kl. 19.00 på Helsingør Politistation, Prøvestensvej 1, 3000 Helsingør

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 2. juni 2011 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne

REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 2. juni 2011 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 2. juni 2011 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Carsten W. Larsen, Jesper

Læs mere

Brandsikkert Hjem. Fokus på kommunens særligt udsatte borgere

Brandsikkert Hjem. Fokus på kommunens særligt udsatte borgere Brandsikkert Hjem Fokus på kommunens særligt udsatte borgere Udarbejdet af Rasmus Stenshøj studerende ved Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen Emelie Bjerkander studerende ved Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

Kontrol af brandsektioner og udbedring af fejl

Kontrol af brandsektioner og udbedring af fejl november 2013 FOREBYGGELSESSTAFET BRANDVÆSEN November 2013 Brandmuren på Solgårdens loft beskytter ikke meget, når der mangler en brandlem. Kontrol af brandsektioner og udbedring af fejl FOREBYGGE SES

Læs mere

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende Til Beredskabsstyrelsen Center for Beredskabstilsyn og Rådgivning Datavej 16 3460 Birkerød Att.: Elsebeth Grinvalds Bent Jørgensen Beredskabsstyrelses sag nr.: 2010/018610 Risikobaseret Dimensionering

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 Beredskab & Sikkerhed Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 I forbindelse med stormøderne for medarbejdere og frivillige blev der rejst en række gode spørgsmål. Nedenfor

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet Region Syddanmark 2012 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne.

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne. Projektleder Niels Johan Juhl-Nielsen, PRIMO Danmark Den 23. december 2013 Status for netværkssamarbejdet Den robuste kommune PRIMO Danmark besluttede i 2012 - i samarbejde med Foreningen af Kommunale

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013 Indsats Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål løbende at træne og videreudvikle

Læs mere

Nyhedsbrev om vagtordningen. Kære medlemmer af vagtordningen

Nyhedsbrev om vagtordningen. Kære medlemmer af vagtordningen SOLRØD STRANDS GRUNDEJERFORENING Solrød Strand - april 2014 Nyhedsbrev om vagtordningen Kære medlemmer af vagtordningen i Solrød Strands Grundejerforening, i Jersie Strands Grundejerforening og i grundejerforeninger

Læs mere

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen Værnepligt ved Beredskabsstyrelsen Indhold Kom indenfor hos Beredskabsstyrelsen........... 4 Redningsberedskabet hvad er det?............ 5 Hvad laver Beredskabsstyrelsen?................ 6 Mine uddannelses-

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar Center for Sundhed og Omsorg www.plejehjemmetfalkenberg.dk Værd at vide i tilfælde af BRAND på Plejehjemmet Falkenberg Om medarbejdernes ansvar Revideret maj 2015 Indhold Dit ansvar som medarbejder - HVER

Læs mere

Velkommen som lejer. hos UNGBO DANMARK A/S. Amagerbrogade 268, København S

Velkommen som lejer. hos UNGBO DANMARK A/S. Amagerbrogade 268, København S Velkommen som lejer hos UNGBO DANMARK A/S Amagerbrogade 268, København S UNGBO DANMARK A/S er administrator af den bolig du netop er flyttet ind i eller netop er i færd med at indrette dig i. eller fuldpakken.

Læs mere

Personalets opgaver i tilfælde af brand, nævnt i prioriteret rækkefølge:

Personalets opgaver i tilfælde af brand, nævnt i prioriteret rækkefølge: Brand- og alarmeringsinstruks Hvad gør man hvis det brænder? Personalets opgaver i tilfælde af brand, nævnt i prioriteret rækkefølge: 1. Evakuer 2. Alarmer på 112 3. Bekæmp branden 4. Underret Bygningsafdelingen

Læs mere

Mette Reissmann. December 2014. Indhold

Mette Reissmann. December 2014. Indhold Mette Reissmann Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! De bedste julehilsner fra Mette Reissmann (MF) udlændinge og integrationsordfører samt formand for by og boligudvalget December 2014 Indhold

Læs mere

Forebyggelsesafdelingen December 2009. Dødsbrande sker oftest i boligen Se side 4

Forebyggelsesafdelingen December 2009. Dødsbrande sker oftest i boligen Se side 4 Nyhedsbrev fra Vejle Brandvæsen Forebyggelsesafdelingen December 2009 Livsfarlig containerbrand Se side 2 Livsfarlig containerbrand! Se side 2 Forebyg brand i containere Se side 2 Dødsbrande sker oftest

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed

Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed Nr. 2 - oktober 08 Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed Redaktør: Informationsmedarbejder, Louise Birch Riley, louise.riley@odder.dk Var du med til DHL-stafetten? Næsten hver fjerde medarbejder var med

Læs mere

Nyhedsbrev om vagtordningen. Kære medlemmer af vagtordningen

Nyhedsbrev om vagtordningen. Kære medlemmer af vagtordningen SOLRØD STRANDS GRUNDEJERFORENING Solrød Strand - maj 2015 Nyhedsbrev om vagtordningen Kære medlemmer af vagtordningen i Solrød Strands Grundejerforening, i Jersie Strands Grundejerforening og i grundejerforeninger

Læs mere

Da legehuset brændte LÆR OM BRAND

Da legehuset brændte LÆR OM BRAND Da legehuset brændte LÆR OM BRAND Da legehuset brændte Beredskabsstyrelsen 2008 2 ISBN: 978-87-91590-01-6 Citat og eftertryk er tilladt ved angivelse af kilde. Undervisningsmaterialet er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Udvalg vedrørende fælles indkøb Analyse af muligheder for fælles indkøb af materiel mv. til de kommunale redningsberedskaber og Beredskabsstyrelsen

Udvalg vedrørende fælles indkøb Analyse af muligheder for fælles indkøb af materiel mv. til de kommunale redningsberedskaber og Beredskabsstyrelsen UDKAST Udvalg vedrørende fælles indkøb Analyse af muligheder for fælles indkøb af materiel mv. til de kommunale redningsberedskaber og Beredskabsstyrelsen Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Kommissorium...

Læs mere

BEREDSKABSNYT. Nyt fra brandmænd og frivillige ved Brand & Redning Herning. Nr. 114 december 2014. Ny tankvogn

BEREDSKABSNYT. Nyt fra brandmænd og frivillige ved Brand & Redning Herning. Nr. 114 december 2014. Ny tankvogn BEREDSKABSNYT Nr. 114 december 2014 Ny tankvogn Nyt fra brandmænd og frivillige ved Herning Indhold mm. Indbydelse til nytårsparole for frivillige.... 3 3 Nyt fra ledelsen..................... 4 Indbydelse

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Red farmor. Vi ved fra Beredskabsstyrelsen, FOREBYGGE SES STAFET

Red farmor. Vi ved fra Beredskabsstyrelsen, FOREBYGGE SES STAFET marts 2013 FOREBYGGELSESSTAFET BRANDVÆSEN Marts 2013 Red farmor BrandBevægelsens kampagne for flere røgalarmer til de ældre er nu gennemført en eller flere gange i 41 af landets kommuner Af Peter Hofman-Bang,

Læs mere

Beredskabsplan, brand og evakuering

Beredskabsplan, brand og evakuering Beredskabsplan, brand og evakuering Plejeboligerne Bronzealdervej September 2011 Side 1 Forord Denne delplan er gældende for plejeboligerne på Bronzealdervej og indgår som en del af Odder kommunes samlede

Læs mere

SupplyVagten. -højteknologisk, gennemprøvet og driftsikker. ubemandetvagtcentral

SupplyVagten. -højteknologisk, gennemprøvet og driftsikker. ubemandetvagtcentral SupplyVagten -højteknologisk, gennemprøvet og driftsikker ubemandetvagtcentral Forberedt til den kommende Kommune sammenlægning SupplyVagten CareSupply s højteknologiske gennemprøvede og driftsikre vagtcentral

Læs mere

Beredskab. Udviklingsaftale 2014-2015. Center for Beredskab

Beredskab. Udviklingsaftale 2014-2015. Center for Beredskab Beredskab Udviklingsaftale 2014-2015 Center for Beredskab Udviklingsaftale for 2014-2015 1 Indledning Side 2 / 7 Aftalen indgås mellem Økonomiudvalget/Beredskabskommissionen og Beredskabschefen. Målet

Læs mere

TEMADAGEN FOR ARBEJDSMILJØORGANISATION 2011

TEMADAGEN FOR ARBEJDSMILJØORGANISATION 2011 TEMADAGEN FOR ARBEJDSMILJØORGANISATION 2011 Program 09.00 09.10 Velkomst ved Bjarne Normark Præsentations af Dagens Program 09.10 10.30 Præsentation af Interne beredskabsplan 10.30-11.00 Præsentation af

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Kan du tage vare på dig selv og dine nærmeste?

Kan du tage vare på dig selv og dine nærmeste? Kan du tage vare på dig selv og dine nærmeste? - det kan du som Robust Borger www.robustborger.dk Som Robust Borger lærer du at håndtere forskellige kritiske situationer. Gennem uddannelsen får du viden

Læs mere

Afdelingsbestyrelsens beretning ved afdelingsmødet den 29. maj 2013, kl. 18.30 på Herlev Skole

Afdelingsbestyrelsens beretning ved afdelingsmødet den 29. maj 2013, kl. 18.30 på Herlev Skole s beretning ved afdelingsmødet den 29. maj 2013, kl. 18.30 på Herlev Skole I formand Søren Petersens fravær fremlagde sekretær Birte Rasmussen årsberetningen: Der er kun gået omkring 8 måneder siden sidste

Læs mere

R A N P D E L S. Gentofte Brandmuseum RÅD MOD BRAND

R A N P D E L S. Gentofte Brandmuseum RÅD MOD BRAND RÅD MOD BRAND ME D Leg aldrig med ild! Tænd aldrig stearinlys, uden der er en voksen sammen med dig! Dæk aldrig elektriske pærer til! Røgalarmer er vigtige at have der hvor man bor! Ring 112 hvis du opdager

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen tirsdag den 2. september 2014. Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge

Referat Beredskabskommissionen tirsdag den 2. september 2014. Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge Referat tirsdag den 2. september 2014 Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering - 2. september 2014... 2 3. ODIN rapporter 2. kvartal

Læs mere

Brandvæsenets udrykninger i April 2015

Brandvæsenets udrykninger i April 2015 Brandvæsenets udrykninger i April 015 Udrykninger : Antal i måneden Løst før ankomst Småredskaber 7 1 HT-rør 1 1 strålerør 1-3 strålerør 1 Over 3 strålerør 0 Blind 18 Falsk 0 Mindre uheld m farlige stoffer

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

kobling af løn og kvalitetsmål

kobling af løn og kvalitetsmål kobling af løn og kvalitetsmål KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune KTO Indledning/forord Formålet med denne publikation er at skitsere nogle af de overvejelser, som ledelse og

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader Alm. Brand Forebyg og begræns brandskader Forebyg brandskader i din virksomhed Brandsikkerhed Indfør et fyraftenseftersyn for at sikre, at branddøre er lukket og sikringssystemer virker. Hold flugtveje

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen : Tirsdag den 18. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Nordsjællands Brandvæsen, Kokkedal Industripark 14. Bemærkninger: Medlemmer:

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

God forebyggelsesadfærd november 2013. Undgå kræft i arbejdet som brandmand

God forebyggelsesadfærd november 2013. Undgå kræft i arbejdet som brandmand God forebyggelsesadfærd november 2013 Undgå kræft i arbejdet som brandmand Udgivet af: Københavns Brandvæsen, Beredskabscenter Aalborg, Odense Brandvæsen, Aarhus Brandvæsen, Falck Danmark, Foreningen af

Læs mere

BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE

BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE Risikostyring = tag vare på dit, mit og vores - og på dig, mig og os BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse Risikostyring... 3 Det er

Læs mere

Formandens beretning 1.4.2014 31.3.2015

Formandens beretning 1.4.2014 31.3.2015 Formandens beretning 1.4.2014 31.3.2015 Borgmesterfrokost og generalforsamling den 23. marts 2015 på Gladsaxe Rådhus, Rådhuskælderen. Sidste års frokost med borgmesteren, og den efterfølgende generalforsamling

Læs mere

Beredskabsplan for Outrup Skole

Beredskabsplan for Outrup Skole Beredskabsplan for Outrup Skole Formål: Beredskabsplanen finder anvendelse på skoler, SFOèr, daginstitutioner, døgninstitutioner, STU uddannelsessteder i Varde Kommune og omfatter retningslinjer for børn,

Læs mere

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Vestegnens Brandvæsen Professionel handling - når det gælder Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Indhold Vagtcentralen 1 Brandvæsenets kraftcenter Værktøjerne 1 Udstyr der følger med tiden Tekniske

Læs mere

Vejledning om belægningsplaner ved midlertidig overnatning

Vejledning om belægningsplaner ved midlertidig overnatning Vejledning om belægningsplaner ved midlertidig overnatning NORDSJÆLLANDS BRANDVÆSEN September 2014 MIDLERTIDIG OVERNATNING Mange foreninger, virksomheder og offentlige institutioner gennemfører i dag en

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER

BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER 1. Anlægget 1.1 Et brandsikringsanlæg er et brandalarm-, gasalarm-, sprinkleranlæg eller slukningsanlæg, der er udført, kontrolleret og

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Få overblik over byggeprocessen

Få overblik over byggeprocessen Fra ide til beslutning er den allerførste del af byggeprocessen. Sygehuset eller regionen har konstateret et behov for nybygning eller renovering og går i gang med at undersøge mulighederne. Hvis undersøgelsen

Læs mere

RISIKOBASERET DIMENSIONERING AF BRAND- OG REDNINGSBEREDSKABET INDHOLDSFORTEGNELSE

RISIKOBASERET DIMENSIONERING AF BRAND- OG REDNINGSBEREDSKABET INDHOLDSFORTEGNELSE RISIKOBASERET DIMENSIONERING AF BRAND- OG REDNINGSBEREDSKABET INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 2 1.1 Om rapporten...2 2 Sammenfatning og konklusion... 4 3 Risikoanalyse... 7 3.1

Læs mere

RESSOURCEKATALOG DET SUPPLERENDE FRIVILLIGE BEREDSKAB FREDERIKSSUND-HALSNÆS BRAND- & REDNINGSBEREDSKAB

RESSOURCEKATALOG DET SUPPLERENDE FRIVILLIGE BEREDSKAB FREDERIKSSUND-HALSNÆS BRAND- & REDNINGSBEREDSKAB RESSOURCEKATALOG DET SUPPLERENDE FRIVILLIGE BEREDSKAB Opslagsværk over opgaver der kan der hentes støtte til, samt materiel, køretøjer og personel der kan rekvireres, fra Frederikssund-Halsnæs Brand- og

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 5. maj 2013 kl. 10.30 på Rønne Brandstation, Fabriksvej 31, 3700 Rønne.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 5. maj 2013 kl. 10.30 på Rønne Brandstation, Fabriksvej 31, 3700 Rønne. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 5. maj 2013 kl. 10.30 på Rønne Brandstation, Fabriksvej 31, 3700 Rønne. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Kirsten Larsen, Jesper

Læs mere

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over Læs før du handler { januar 2012 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } forbrug Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer Side 18 sundhed De flyvende læger/ Mød eskadrille 722 Side 44 mad Lad det simre/

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning:

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning: NOTAT April 2011 Sagsnr.: Sagsbehandler: JP Baggrund Der har gennem årene været anvendt forskellige definitioner af begreberne blinde og falske alarmer, og der har været en række forespørgsler

Læs mere

Årsrapport 2012. Branden på Nørlund savværk maj 2012. Rebild Brand og Redning

Årsrapport 2012. Branden på Nørlund savværk maj 2012. Rebild Brand og Redning Årsrapport 2012 Branden på Nørlund savværk maj 2012 Rebild Brand og Redning Maj 2013 1 Indholdsfortegnelse: Side Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Beredskabets Opbygning 5 Personale / organisation 6 Udrykninger

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. maj 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. maj 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. maj 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Hanne Buchholdt, Carsten W.

Læs mere

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver 1. Status 2. Analyse af muligheder 3. Forslag til løsning 1. Status Området deles i tre opgavefelter Brandvagtcentral Servicevagtcentral Serviceopgaver udført af

Læs mere

Referat Økonomiudvalget torsdag den 9. oktober 2014

Referat Økonomiudvalget torsdag den 9. oktober 2014 Referat torsdag den 9. oktober 2014 Kl. 16:45 i Mødelokale 2, Allerslev Afbud: Carsten Rasmussen (A) Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - Beredskab...2 Lejre Kommune 09-10-2014

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg

Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg Informationerne er udarbejdet d.01/03/2009 og sidst revideret d.14/05/2014 Informationerne

Læs mere

ANBEFALINGER TIL INDENDØRS DÆKNING

ANBEFALINGER TIL INDENDØRS DÆKNING ANBEFALINGER TIL INDENDØRS DÆKNING Juni 2014 SINE dækker udendørs SINE (sikkerhedsnet) er beredskabernes fælles radionet, som sikrer den nødvendige kommunikation i og på tværs af beredskabssektorerne i

Læs mere

Status for implementering af strategi for risikobaseret toldkontrol

Status for implementering af strategi for risikobaseret toldkontrol Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del Bilag 108 Offentligt Notat København Told Sluseholmen 8 B 2450 København SV Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk J.nr. 12-0227166 Status for

Læs mere

Budget 2014. Anlægsudvidelse. Socialudvalget. 1.000 kr. Kval. Lån 2014 2015 2016 2017

Budget 2014. Anlægsudvidelse. Socialudvalget. 1.000 kr. Kval. Lån 2014 2015 2016 2017 Sekretariatet: 1.000 kr. Kval. Lån 2014 2015 2016 2017 1 Grønnemoseværkstederne nyt tag 2.100 - - 1.200 2 Ådalen nye tag mm 2.829 3 Fornyelse og opgradering af brand- og kaldeanlæg på plejecentrene 4.149

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

Stævneavis nr. 4. BF Stævne 2012. 7-9. september 2012. I denne stævneavis:

Stævneavis nr. 4. BF Stævne 2012. 7-9. september 2012. I denne stævneavis: Stævneavis nr. 4 BF Stævne 2012 7-9. september 2012 I denne stævneavis: Vi savner dig savner du et hold? Forhåndstilmelding du kan sagtens nå det endnu Fælles transport Hvor skal vi sove? > Lej en madras

Læs mere

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Forebyggende vedligeholdelse kan være smukt! Frederiksberg Kirkes menighedsråd har her i oktober fået færdiggjort en facaderenovering af præsteboligen og

Læs mere

Pas på familien og hjemmet med Europas mest populære privatalarm!

Pas på familien og hjemmet med Europas mest populære privatalarm! Pas på familien og hjemmet med Europas mest populære privatalarm! Velkommen til det opkoblede smarte hjem. Smarte tjenester til familien og hjemmet. Forestil dig et alarmsystem, der kan slukke for kaffemaskinen,

Læs mere