Strategi Værdi for kunden og brugeren, kvalitet i forskningen og styrket kompetenceudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi Værdi for kunden og brugeren, kvalitet i forskningen og styrket kompetenceudvikling"

Transkript

1 Strategi Værdi for kunden og brugeren, kvalitet i forskningen og styrket kompetenceudvikling

2 Markedsprofil for By og Byg By og Byg udfører anvendelsesorienteret og multidisciplinær forskning og udvikling, samt strategisk rådgivning på forskningsmæssigt grundlag. Instituttets opgaver retter sig mod ministerier, by-, boligog byggesektoren samt forsknings- og uddannelsessystemet. By og Byg fungerer endvidere som brobygger og forandringsagent mellem de tre grupper. Ministerier By-, bolig- og byggesektoren Forsknings- og uddannelsessystemet Ydelser til ministerier Innovation og strategisk udvikling Service og programstyring Ydelser til by-, bolig- og byggesektoren Innovation og udvikling Service, anvisninger og værktøjer Ydelser til forsknings- og uddannelsessystemet Innovation og forskningsnetværk Service og bedre uddannelse

3 Strategi Værdi for kunden og brugeren, kvalitet i forskningen og styrket kompetenceudvikling By og Byg Statens Byggeforskningsinstitut 2002

4 Titel Strategi Undertitel Værdi for kunden og brugeren, kvalitet i forskningen og styrket kompetenceudvikling Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2002 Forfatter Lone Møller Sørensen Sprog Dansk Sidetal 14 ISBN Tekstbehandling Birgit Markfoged / Annette Frøhling Forside By og Byg har i samarbejde med Boje Lundgaard og Lene Tranbergs tegnestue gennemført et projekt til udvikling af oplukkelige glasfacader med højisolerende ruder. Illustration: Benjamin Ter-Borch. Udgiver By og Byg Statens Byggeforskningsinstitut, P.O. Box 119, DK-2970 Hørsholm E-post by-og-byg@by-og-byg.dk Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: Strategi Værdi for kunden og brugeren, kvalitet i forskningen og styrket kompetenceudvikling. (2002)

5 Indhold Indhold...3 Forord...4 Overordnede rammer...5 Idé...5 Vision...5 Målgrupper...5 Kompetencer...6 Samfundsmæssige udfordringer...7 Byggesektorens udvikling...7 By- og boligområdernes udvikling...8 By- og byggeforskningens udvikling...8 Strategi Kunder og brugere...9 Samfundsnytte og brugertilfredshed...9 Anvendelsesorienteret forskning...9 Differentieret kommunikation...10 Øget samarbejde og partnerskab...10 Interne processer...10 Kvalitet i forskningen...11 Internt samarbejde og kommunikation...11 Organisation læring og vækst...11 Unikke kompetencer...11 Engagerede medarbejdere...11 Økonomi...11 Effektive styringsværktøjer...11 Behovs- og markedsorienteret forskning...11 Forskningsprogram

6 Forord By og Byg er et sektorforskningsinstitut under Økonomi- og Erhvervsministeriet og skal ud fra samfundsmæssige helhedsynspunkter bidrage til at udvikle byggeriet og det byggede miljø gennem forskningsbaseret viden. Denne strategi for By og Byg beskriver, hvordan instituttet aktivt skal medvirke til udviklingen i byggeriet og det byggede miljø i perioden Strategien indgår som et centralt led i By og Bygs planlægningssystem. Grundlaget for strategien er instituttets generelle idé og vision samt instituttets målgrupper og kompetencer. Den bygger tillige på de tendenser og udfordringer i samfundet, som giver rammerne for instituttets forskning. Strategien udmøntes dels gennem instituttets resultatkontrakt med Økonomi- og Erhvervsministeriet, dels gennem en række politikker, delstrategier og årlige handlingsplaner for instituttets arbejde. For at dække alle væsentlige områder på instituttet er strategien udviklet på basis af en helhedsorienteret model. Målet er at opnå balance mellem det korte og det lange sigt, kunder og samfundsinteresser samt de interne processer og relationer i organisationen. Endvidere fastlægger forskningsprogrammet de faglige prioriteringer, der er valgt for instituttets forskning i perioden. By og Byg vil i de kommende fire år sætte fokus på: Værdi for kunden og brugeren Kvalitet i forskningen Kompetenceudvikling Den anvendelsesorienterede forskning vil være i centrum, ligesom instituttet vil fortsætte udbygningen af samarbejdet med både partnerne i byggeriet og det byggede miljø samt forskningsmiljøerne nationalt og internationalt. Strategien er drøftet i By og Bygs bestyrelse og kontaktforum samt med en kreds af kunder, brugere og samarbejdspartnere. Strategien er godkendt af bestyrelsen 1. november By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut April 2002 Lone Møller Sørensen Direktør Ove E. Dalsgaard Bestyrelsesformand 4

7 Overordnede rammer Idé By og Bygs grundlæggende idé er at skabe forskningsbaseret viden, der forbedrer byggeriet og det byggede miljø. Vision By og Byg bidrager til udvikling af bedre byer, boliger og bygninger: By- og boligområder, der er miljømæssigt forsvarlige, og som giver optimale rammer for social og økonomisk aktivitet såvel som arkitektoniske oplevelser. Omkostningseffektiv produktion og fornyelse af bygninger af såvel teknisk som æstetisk og brugsmæssig høj kvalitet. Huse der er behagelige og sundhedsmæssigt sikre at opholde sig i og hvis opførelse, drift og vedligeholdelse giver mindst mulig miljøbelastning. Visionen understreger det samfundsmæssige sigte i instituttets forskning. By og Byg ønsker at skabe ny viden, der opfylder de anvendelsesorienterede behov blandt beslutningstagere og praktikere, som arbejder med byer, boliger, bygninger og byggeri. Instituttets viden er baseret på grundlæggende forskning af høj kvalitet og på internationalt niveau. Dette er med til at sikre troværdigheden af instituttets viden. Forskningen er kendetegnet ved både specifikke kompetencer og bred faglighed med hensyn til oplevelse, funktion og økonomi i byggeriet og det byggede miljø. By og Byg løser sine opgaver målrettet og effektivt. Det sker for at opnå en optimal udnyttelse af de ressourcer, samfundet stiller til instituttets rådighed, og for at sikre instituttets konkurrenceevne nationalt og internationalt. Målgrupper By og Bygs målgrupper findes blandt offentlige myndigheder, i erhvervslivet, blandt interesseorganisationer samt i forsknings- og undervisningsverdenen: Højt kvalificerede praktikere og videnformidlere, der arbejder med byer, boliger, bygninger og byggeri. Samfundsmæssige beslutningstagere og kunder til By og Bygs forskning. Danske og udenlandske forskere med tilknytning til By og Bygs arbejdsområder. Den del af befolkningen, herunder opinionsdannere, som interesserer sig for forskning i byggeriet og det byggede miljø. 5

8 Kompetencer By og Bygs forskningsmæssige kompetencer ligger inden for: - Afdelingen for Byer og Boliger: Boligmarkedsforhold, boligsociale forhold, by- og boligfornyelse, byudvikling og bypolitik samt byøkologi og bæredygtig byudvikling. - Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet: Krav til bygninger, byggeteknik, bærende konstruktioners sikkerhed, fugt i konstruktioner, holdbarhed, byggematerialers fysiske egenskaber (fx træ, murværk og isoleringsmaterialer), dokumentationsmetoder for kvalitet og pris i byggeriet, byggeprocessen, byggeriets samarbejdsformer, læring/innovation, IT i byggesagen. - Afdelingen for Energi og Indeklima: Lavenergibygninger, naturlig og hybrid ventilation, glas i byggeriet, beregningsmetoder og edb-værktøjer til energi, indeklima- og miljøvurdering, brugeropfattelse af indeklima- og dagslysforhold, miljøpåvirkninger fra byggeri samt miljødeklarering af byggevarer og bygninger. Dertil kommer en tværgående kompetence inden for arkitektur og bæredygtighed. 6

9 Samfundsmæssige udfordringer Samfundsudviklingen bestemmer rammerne for By og Bygs virksomhed og de udfordringer, instituttet bliver mødt med. I vidensamfundet er virksomheder og institutioner i stigende omfang afhængige af at have adgang til eller selv at kunne udvikle den absolut nyeste viden og teknologi. For at Danmark kan fastholde sin position som et af verdens førende velfærdssamfund, er styrkelsen af videnproduktion og formidling af afgørende betydning. Dette giver en lang række udfordringer for By og Byg, hvor der særligt skal peges på byggesektorens udvikling, by- og boligområdernes udvikling samt by- og byggeforskningens udvikling. Byggesektorens udvikling Sammenlignet med andre erhverv har byggesektoren generelt problemer med produktivitet, innovation og kvalitet. Byggeriet har for mange fejl, og ofte får brugerne ikke opfyldt deres behov for god kvalitet til en rimelig pris. Dette påfører samfundet et betydeligt velfærdstab. Der er behov for et godt, sundt og oplevelsesrigt byggeri til en rimelig pris. Endvidere er der behov for et varieret udbud, der kan opfylde de forskellige kundebehov. Byggeriets problemer er komplekse. Ejendomsmarkedet, byggeprocessen, byggesektorens struktur, byggeteknik og -produkter samt brugernes adfærd er alle tæt forbundne størrelser. Problemerne forstærkes af sektorens ringe tradition for innovation og læring. Samfundet har gennem de senere år iværksat en række målrettede programmer for at løse byggeriets problemer, senest Projekt Hus. Her er identificeret fire hovedindsatsområder: professionel bygherre/efterspørger og uvildig evaluering/ benchmarking, ændrede samarbejdsformer i byggeprocessen, innovation og nyindustrialisering af produkt og proces, videndeling (herunder udnyttelse af IT) og læring i byggeriet. Frem for alt ventes der at blive sat mere fokus på bygherrernes og bygningsbrugernes krav og behov. I byggeprocessen vil udviklingen fokusere på samarbejde/partnerskab og processtyring samt løbende læring og fælles mål i byggeprocessen. Inden for byggeprodukter og -systemer vil udviklingen fokusere på nye løsninger, der er bæredygtige, holdbare og fejlfrie. Samtidig skal løsningerne kunne kombineres til individuelt tilpasset byggeri med en høj æstetisk og brugsmæssig kvalitet. Det forventes, at IT vil få en øget anvendelse i byggeprocessen, blandt andet til styring/koordinering og visualisering, og at dette kan medvirke til lavere priser. Ligeledes vil IT i højere grad indgå som et middel til at opnå en større værdi hos brugerne i form af intelligente og individuelt tilpassede komponenter og bygninger. Endvidere må det tværministerielle udspil omkring den fremtidige arkitekturpolitik forventes at give øget fokus på de arkitektoniske kvaliteter i byen, bygningen og de enkelte byggekomponenter. Ligesom der vil blive lagt øget vægt på brugernes opfattelse af arkitektur. Endelig er der tendenser til en øget internationalisering af byggesektoren og en styrkelse af den internationale regulering gennem fx EU-direktiver og - forordninger samt Eurocodes og CEN-standarder. 7

10 By- og boligområdernes udvikling Der er en øget opmærksomhed på bæredygtighed og helhedsorienterede løsninger i by- og boligområders udvikling. Bæredygtighed skal her forstås som både den økologiske bæredygtighed, der ofte omtales som byøkologien, som den økonomiske, der især handler om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udfordringer, og ikke mindst som spørgsmålet om social bæredygtighed, hvor social segregation og sammenhængskraft i byerne er et stigende problem. Dertil kommer efterspørgsels- og brugerorientering for at tilgodese velfærd og livskvalitet. Helhedsorienteringen omfatter arkitektur, trafik, miljø, økonomi, boliger, erhverv og social ansvarlighed. Byernes udvikling afgøres i stigende omfang af den internationale konkurrenceevne og erhvervenes udviklingsmuligheder. Byudviklingen er rettet mod byomdannelse og -fornyelse, som har stor betydning for bykvaliteten. Borgerinddragelse tillægges stor vægt som et middel til at finde løsninger på velfærdsmæssige problemstillinger. Den teknologiske udvikling muliggør nye, fleksible organisationsformer og opbløder grænsen mellem arbejde og fritid, hvilket vil stille nye krav til udformningen af boliger, bygninger og byer. Generelt er der et stort behov for boliger specielt til socialt svage, unge og ældre samt flygtninge og indvandrere. Dette forstærkes af et ikke i alle henseender velfungerende boligmarked og af den demografiske udvikling i de kommende år. Den boligpolitiske udfordring er at fremme socialt bæredygtige boligområder og sikre et velfungerende boligmarked med boligtilbud til alle og adgang for alle under hensyntagen til deres økonomiske formåen. By- og byggeforskningens udvikling De offentlige nationale og internationale forskningsmidler bliver i stigende grad knyttet til strategiske forskningsprogrammer, rettet mod et begrænset antal højt prioriterede områder. Her har by- og byggeforskningens muligheder hidtil været begrænsede. Endvidere er konkurrencen om forskningsmidlerne blevet skærpet. Det skyldes, at forskningsinstitutionerne er tvunget til at øge deres eksterne finansiering. Samtidig sker der en opblødning af grænserne for, hvem der løser forskellige typer af forskningsopgaver. I forlængelse af Regeringens byggepolitiske task force er der nedsat et byggeforskningsudvalg, som skal formulere en vision for fremtidens byggeri og byggeforskning. Dette må forventes at få en betydelig indflydelse på prioritering og koordinering af den fremtidige byggeforskning. Inden for by- og byggeforskningen efterlyses der særligt en koordineret videnformidling, der omfatter både ny viden og erfaringer hentet fra praksis. Endvidere er der brug for, at den formidlede viden omsættes til praksis i byggeriet. Erhvervslivets medfinansiering af forskningen har i mange år været beskeden. Gennem de store, målrettede programmer er der nu skabt forventninger om en stigende medfinansiering fra erhvervet til målrettet forskning. Der vil blive stillet skærpede krav til kvalitet, relevans og målrettet formidling af forskningsresultaterne. Der lægges også stigende vægt på deltagelse i internationale programmer, og at forskningen har en dokumenteret høj international standard. 8

11 Strategi By og Byg vil i de kommende fire år sætte fokus på tre overordnede mål: Værdi for kunden og brugeren Kvalitet i forskningen Kompetenceudvikling Disse overordnede mål skal realiseres inden for rammerne af instituttets helhedsorienterede strategi, hvor der lægges vægt på at opnå indbyrdes balance mellem de konkrete mål i forhold til kunder og brugere over for økonomiske, organisatoriske og procesmæssige mål 1. Kunder og brugere By og Byg ønsker, at instituttets forskningsresultater får større værdi for kunderne og brugerne, samtidig med at forskningens samfundsmæssige sigte bevares. Målet er at sikre, at instituttet klart bidrager til at forbedre byggeriet og det byggede miljø. Samfundsnytte og brugertilfredshed Det er helt afgørende for By og Byg, at forskningen har en samfundsmæssig relevans. Kommunikationen af instituttets viden skal sigte mod at forbedre byggeriet og det byggede miljø i det danske samfund. By og Byg lægger vægt på at have et velunderbygget kendskab til kundernes og brugernes ønsker og behov. Dertil kommer instituttets behov for at kende kundernes og brugernes anvendelse af og tilfredshed med instituttets ydelser og viden. Dette er en forudsætning for at kunne udvikle og tilbyde relevant og konkurrencedygtig forskning og kommunikation. Kendskabet til disse forhold tilvejebringes gennem løbende dialog med kunder og brugere samt gennem en systematisk indsamling af viden. By og Byg ønsker at være kendt for at producere forskningsbaseret viden af høj kvalitet, der bidrager til at forbedre byggeriet og det byggede miljø. Anvendelsesorienteret forskning By og Byg udfører primært anvendelsesorienteret forskning. Denne suppleres af grundlæggende forskning og forskningsbaserede udredninger. Dertil kommer anvisninger, beregningsværktøjer og strategisk rådgivning i forbin- 1 Balanced Scorecard (Kaplan & Norton, 1996). Se fx 9

12 delse med forsøg og udviklingsaktiviteter inden for byggeriet og det byggede miljø. By og Bygs forskning tilrettelægges ud fra følgende mål: Forskningen sætter anvendelsen i fokus og er rettet mod de praktikere og beslutningstagere, der kan omsætte instituttets forskningsbaserede viden til praksis. Forskningen skal bidrage til bedre kvalitet, produktivitet og innovation i byggeriet og det byggede miljø ved tidligt at tage nye forskningsemner op og give bud på fremtidsscenarier. Forskningen er helhedsorienteret med fokus på oplevelse, funktion og økonomi. Forskningen skal bidrage til en bæredygtig udvikling af byggeriet og det byggede miljø med henblik på at sikre velfærd og livskvalitet. Forskningen skal publiceres internationalt. Forskningen koncentreres om udvalgte områder, hvor By og Byg er eller kan blive førende. Omfanget og indholdet af disse tilpasses løbende. By og Byg er i den forbindelse indstillet på at påtage sig den koordinerende rolle, så viden fra andre specialiserede videnleverandører udnyttes bedst muligt i retning af helhedsorienterede løsninger. Differentieret kommunikation By og Byg lægger vægt på, at kommunikationen af instituttets viden tilpasses målgrupperne for de forskellige typer af viden. Hensigten er, at målgrupperne skal kunne tilegne sig og anvende resultaterne i deres daglige arbejde. Instituttet anvender forskellige medier og giver budskaberne forskellige udformninger, afhængigt af den pågældende målgruppes interesser, holdninger og adfærd. By og Byg vil generelt styrke den kortfattede og anvendelsesorienterede kommunikation. Dette vil særligt ske gennem en væsentligt øget anvendelse af IT-baserede løsninger, herunder internetløsninger. Ved brug af interaktive faciliteter skal det gøres let for brugeren at opsøge og overskue netop den viden, der er relevant for den givne situation. Tilsvarende vil instituttet aktivt bidrage til at koordinere den samlede byggefaglige kommunikation i samarbejde med tilgrænsende organer. Kommunikationen sigter tillige mod, at målgrupperne skal kende By og Bygs kvaliteter som leverandør af anvendelsesorienteret, forskningsbaseret viden. Øget samarbejde og partnerskab By og Byg knytter sin forskning tæt til anerkendte danske og udenlandske forskningsmiljøer. Dette gælder både inden for instituttets egne forskningsområder og inden for supplerende områder, idet store fremskridt i dag ofte fremkommer i de faglige grænseflader. Instituttet ønsker, at det forskningsmæssige samarbejde med parterne i byggeriet og det byggede miljø udbygges. By og Byg indgår strategiske aftaler på institutniveau til gensidig gavn. Instituttet bidrager endvidere aktivt til uddannelsen af ph.d.-studerende og stræber mod at tilknytte forskningsprofessorer til højt prioriterede forskningsområder. Interne processer By og Byg lægger vægt på at anvende arbejdsprocesser, der motiverer medarbejderne og udnytter de nye teknologiske muligheder. Derved opnås en målrettet og effektiv opgaveløsning og en højere tilfredshed hos de væsentligste målgrupper. 10

13 Kvalitet i forskningen By og Byg vil lægge øget vægt på, at instituttets forskning og videnformidling har en høj kvalitet. Dette skal ske gennem kvalitetssikringsprocedurer med interne og eksterne evalueringer. For at opnå en høj kvalitet i forskningen og et entydigt grundlag for kvalitetsvurderingen vil instituttet fastlægge en forskningspolitik. By og Byg integrerer kommunikationsaspektet i forskningsprocessen for at maksimere effekten af forskningen. Dette sker i et tæt samspil mellem instituttets forskere og kommunikationsmedarbejdere. Internt samarbejde og kommunikation By og Byg lægger vægt på det interne samarbejde og kommunikation, både i det enkelte forskningsprojekt og i instituttets øvrige virke. Specielt vil instituttet vurdere, hvorledes en øget anvendelse af informationsteknologi kan styrke kvaliteten og effektiviteten i forsknings- og kommunikationsarbejdet. Organisation læring og vækst Kompetente og motiverede medarbejdere samt kontinuerlig læring og udvikling er væsentlige forudsætninger for at kunne realisere By og Bygs idé og vision. Unikke kompetencer By og Byg vil styrke kompetenceudviklingen for alle instituttets medarbejdere både i form af viden, færdigheder og holdninger hos medarbejderne og i form af optimal udnyttelse af medarbejdernes kompetence i arbejdet. Engagerede medarbejdere By og Byg stræber mod en virksomhedskultur, der giver medarbejderne trivsel og udvikling, og bidrager til en effektiv og kvalitetspræget drift af virksomheden. By og Byg lægger vægt på at fremme et levende og godt forskningsmiljø, en fælles forståelse for instituttets overordnede målsætning og samhørighed på tværs i organisationen. By og Byg ønsker at være en attraktiv arbejdsplads, som kan tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere. Det er målet systematisk at gennemføre undersøgelser af medarbejdernes tilfredshed med instituttet som arbejdsplads for løbende at kunne forbedre forholdene. Økonomi By og Bygs indtjening er baseret på at levere anvendelsesorienteret forskning med samfundsmæssig relevans. Indtjeningen stammer dels fra basisbevillingen på finansloven, dels fra rekvirenternes tilskud til forskningsprojekter. Effektive styringsværktøjer By og Byg skal ledes professionelt og kompetent på alle niveauer. Det er vigtigt, at instituttet udvikler mere effektive og enkle værktøjer til mål- og resultatstyring, så den enkelte medarbejder og leder får gode betingelser for at følge op på de fastlagte mål. Behovs- og markedsorienteret forskning By og Byg forudsætter, at den statslige bevilling til instituttets drift forbliver på det nuværende niveau. Derudover stræber instituttet efter en svagt stigende indtjening fra tilskudsgivende forskning. Dette skal ske gennem at lægge vægt på behovs- og markedsorientering i forskningen. 11

14 12 Indtjeningen tilrettelægges, så den tilgodeser hensynet til både at have konkurrencedygtige produkter og et attraktivt forskningsmiljø samt hensynet til instituttets langsigtede videnopbygning. By og Byg vil arbejde for at styrke stabiliteten i den offentlige finansiering, blandt andet gennem konstruktivt at bidrage til nationale strategier for by- og byggeforskning. Det er målet at styrke By og Bygs konkurrenceevne med fleksible samarbejdsformer og lydhørhed over for brugernes og kundernes behov. By og Byg vil derudover forbedre sin økonomi gennem intern effektivisering. Målet er også at sikre, at instituttet fremover bliver bedre til at tilbyde konkurrencedygtige arbejdsforhold for forskningen. Det nuværende forskningsmæssige aktivitetsniveau tilstræbes hævet moderat, blandt andet ved øget ekstern finansiering til at opbygge forskningsmæssige spidskompetencer.

15 Forskningsprogram By og Byg retter sin indsats mod områder, hvor forskningen kan bidrage til at forny og udvikle byggeriet og det byggede miljø. Ved prioriteringen af de faglige indsatsområder lægger instituttet vægt på, at forskningen skal være fremtidsrettet og dække behov i samfundet. Planlægningen og prioriteringen af By og Bygs forskning er underlagt nogle økonomiske rammebetingelser, der kræver stor ekstern medfinansiering. By og Byg er derfor i væsentlig grad afhængig af, at der er tilstrækkelige finansieringskilder, og at instituttet kan klare sig i den nationale og internationale konkurrence om forskningsmidlerne. På baggrund af By og Bygs vision og de samfundsmæssige udfordringer er der udpeget fem strategiske indsatsområder for By og Bygs forskning: bæredygtighed i byggeriet og det byggede miljø, helhedsorienteret kvalitet med fokus på oplevelse, sundhed, funktion og økonomi, optimale rammer for velfærd i by- og boligområder, byggeprocessen med fokus på ledelse, samarbejde og læring, robust, innovativ og effektiv byggeteknik. En øget tværgående indsats inden for miljø henholdsvis arkitektur skal fremme helhedsorienteringen i forskningen og en effektiv udnyttelse af By og Bygs kompetencer. Ligeledes vil forskning i anvendelsen af IT i byggeriet og det byggede miljø samt udviklingen af værktøjer til understøtning af dette være et gennemgående tema i forskningen. Endvidere vil instituttet lægge vægt på internt samarbejde på tværs af forskningsområderne, således at relevant viden udnyttes i projekterne. På den baggrund er der udpeget 11 forskningsområder for By og Bygs forskning: Byudvikling og bypolitik med vægt på byerne, deres udvikling og styring i et nationalt og internationalt perspektiv, kombineret med forskning om byomdannelse og byfornyelse. Boligområder og velfærd med vægt på udvikling af boliger og bomiljøer der sikrer velfærd og livskvalitet - specielt hvordan boligen, boligområdet og den samfundsmæssige regulering af boligområdet, herunder boligpolitikken, kan bidrage til at sikre befolkningen størst mulig velfærd og livskvalitet. Arkitektur med vægt på hvilke nye krav den samfundsmæssige udvikling og den teknologiske udvikling stiller til arkitekturen, samt hvorledes disse nye krav kan omsættes i arkitektonisk formgivning - herunder hvordan de samfundsmæssige og kulturelle forandringer påvirker brugernes forhold til arkitekturen. Byøkologi og bæredygtighed med vægt på udvikling af bæredygtige byer og boligområder der prioriterer velfærd og livskvalitet samt miljøbevidst adfærd og forbrugsudvikling i byens boligområder - specielt med fokus på optimering af udnyttelsen af areal- og naturressourcer i byomdannelse og byudvikling samt minimering af miljøbelastningen fra byaktiviteter. 13

16 Miljøpåvirkninger fra byggeri med vægt på at fremme miljømæssig bæredygtighed gennem udvikling af metoder og værktøjer til livscyklusbaseret miljøvurdering i forbindelse med planlægning og projektering af byggeri. Endvidere ved udvikling af et grundlag for at kunne stille konkrete, dokumenterbare miljøkrav i forbindelse med nybyggeri og ombygning. Byggeriets produktivitet og kvalitetsudvikling med vægt på byggeriets processer og innovation i virksomhederne - specielt med fokus på evaluering og dokumentation, herunder synliggørelse af kvaliteten i det byggede, som det opleves af bygherre og bruger. Endvidere med fokus på arbejdsprocesser, herunder beslutningsprocesser og samarbejde, kommunikation og informationsteknologi. Og endelig med fokus på innovationsog læringskraft i virksomhederne. Bygningskonstruktioner med vægt på at udvikle og beskrive krav til bygningskonstruktioner vedrørende både den tekniske, den brugsmæssige og den æstetiske kvalitet. Endvidere udvikling af eksempler på konstruktionstyper og samlingsdetaljer baseret på såvel traditionelle materialer som nye materialer samt udnyttelse af ressourcebesparende løsninger. Materialer og komponenter med vægt på at udvikle bedre og billigere byggetekniske løsninger og nye materialeanvendelser under hensyntagen til holdbarhed og bæredygtighed samt brugsmæssig og æstetisk kvalitet. Energi med vægt på at udvikle nye metoder til yderligere markant reduktion af energiforbruget i nyt og eksisterende byggeri ud fra et helhedssyn, der inddrager energiproduktion, byggeteknik, æstetik, funktionalitet, brugervaner, indeklima, miljøbelastning og økonomi. Dagslys med vægt på dagslys i bygninger - herunder vinduets og facadeudformningens betydning for det visuelle miljø og personers trivsel. Endvidere med henblik på forbedring af lyskvaliteten i rum og bygninger, herunder at fremme energieffektive belysningssystemer der tilgodeser en bedre udnyttelse af dagslyset. Indeklima med vægt på indeklimaets påvirkninger ud fra et helhedssyn for herigennem at bidrage til en forbedret sundhed, komfort og produktivitet under ophold i boliger, kontorer, skoler og institutioner. Ud over de prioriterede forskningsområder vil By og Byg i strategiperioden overveje, om der er grundlag for at udskille nye områder som selvstændige forskningsområder; fx inden for området Byerhverv, kultur og teknologi og inden for området Evaluering og dokumentation af byggeriet. Det kan i strategiperioden være nødvendigt at tage nye forskningsområder op som følge af samfundsmæssige og erhvervsmæssige behov, eventuelt på bekostning af nogle af de angivne områder. På baggrund af disse faglige prioriteringer og instituttets finansieringsgrundlag udarbejder instituttet årlige handlingsplaner for de udpegede forskningsområder. Der tilstræbes en fleksibel organisation med oprettelse af midlertidige enheder i forbindelse med programmidler. Et programområde skal have en vis minimumsstørrelse af hensyn til en fortløbende kompetenceudvikling og solid videnakkumulering. Forskningsområderne i By og Bygs forskningsprogram planlægges at have et omfang svarende til minimum tre forskerårsværk per år og i gennemsnit fire til fem forskerårsværk per år. 14

17 Om By og Byg By og Byg (Statens Byggeforskningsinstitut) blev oprettet i By og Byg er et sektorforskningsinstitut under Økonomi- og Erhvervsministeriet og omfattet af lov om sektorforskningsinstitutioner (lov nr ). Instituttet skal ud fra samfundsmæssige helhedssynspunkter bidrage til at udvikle byggeriet og det byggede miljø. Instituttets hovedformål og opgaver er fastlagt af by- og boligministeren i vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut af 14. august Ledelse og organisation By og Byg ledes af en bestyrelse, hvis 10 medlemmer repræsenterer forskningen, byggeriets parter og instituttets medarbejdere. Bestyrelsen udpeges af økonomi- og erhvervsministeren. Den daglige ledelse varetages af direktionen i samarbejde med den øvrige ledelsesgruppe. By og Byg har ca. 135 medarbejdere med en bred faglig sammensætning. By og Byg er organiseret i afdelinger, forskningsområder og projekter. Forskningen udføres i tre forskningsafdelinger: Byer og boliger Byggeteknik og produktivitet Energi og indeklima Derudover har instituttet et laboratorium, en kommunikationsafdeling (herunder et bibliotek) samt en administrationsafdeling (herunder en edb-afdeling). By og Bygs ledelse er orienteret mod resultater med brug af målfastsættelse, uddelegering og opfølgning på alle niveauer i forhold til Strategien, forskningsprogram og Resultatkontrakt. Personaleledelsen skal understøtte instituttets strategi og baseres på dialog, kreativitet, engagement og effektivitet med vægt på sammenhængen mellem By og Bygs udvikling og medarbejdernes faglige og personlige udvikling. By og Byg lægger vægt på at fremme en fælles forståelse af instituttets idé, vision og strategi og samhørighed på tværs af organisationen. Økonomi By og Bygs indtægter stammer fra basisbevilling fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, tilskudsfinansieret forskning (nationale og internationale programbevillinger), indtægtsdækket virksomhed og salg af publikationer o.lign. Basisbevillingen udgør lidt over halvdelen af nettoomsætningen.

18 Strategi

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Invitation til samarbejde Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Forskning der virker SBi er Statens Byggeforskningsinstitut, et sektorforskningsinstitut tilknyttet

Læs mere

Invitation til samarbejde

Invitation til samarbejde Samarbejdsmuligheder SBi s forskning gennemføres i samarbejde med danske og internationale parter i den private og den offentlige sektor: Virksomheder, brancheorganisationer og oplysningsråd Ministerier,

Læs mere

Målbillede for socialområdet

Målbillede for socialområdet Målbillede for socialområdet En ramme for en flerårig planlægning af det regionale socialområde Et socialområde med borgeren som aktiv medborger Faglig indsats af høj kvalitet, målrettet den enkelte borger

Læs mere

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt

Læs mere

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Løsninger til fremtidens landbrug

Løsninger til fremtidens landbrug STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Om i UCC For UCC er det ambitionen, at udøves professionelt og med et fælles afsæt. UCC skal fungere som én samlet organisation. Om i UCC er en del af UCC s sgrundlag og

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...

Læs mere

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Frederiksbergs Frivillighedsstrategi 2 Forord 3 Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm

Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm 2015-2018 Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm er en selvstændig forening, der blev oprettet i 2007 med fokus på foreningsservice,

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013) HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...

Læs mere

Kalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag

Kalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Efter en udfordrende og spændende etablering af det nye administrationsfællesskab i BO-VEST er det nu tid til at udstikke en fælles kurs for det fremtidige

Læs mere

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK REGION SJÆLLANDS REGION SJÆLLANDS 1 Introduktion til Region Sjællands Kvalitetspolitik I Region Sjælland arbejder vi struktureret og målrettet med kvalitet og sikrer, at vi leverer ydelser af høj kvalitet

Læs mere

God ledelse og styring i Region Midtjylland

God ledelse og styring i Region Midtjylland God ledelse og styring i Region Midtjylland Koncernledelsen Region Midtjylland God ledelse og styring i Region Midtjylland Til alle ledere og medarbejdere Region Midtjylland er en politisk ledet organisation,

Læs mere

Strategi 2024 Udarbejdet af Morsø Forsyning i 2019

Strategi 2024 Udarbejdet af Morsø Forsyning i 2019 Strategi 2024 Udarbejdet af Morsø Forsyning i 2019 Velkommen til strategi 2024! Hvem er vi Jeg er meget stolt over at præsentere Morsø Forsynings strategi 2024. Denne strategi er fremkommet, blandt andet,

Læs mere

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Beregning af dagslys i bygninger

Beregning af dagslys i bygninger By og Byg Anvisning 203 Beregning af dagslys i bygninger Jens Christoffersen Kjeld Johnsen Erwin Petersen 1. udgave, 2002 Titel Beregning af dagslys i bygninger Serietitel By og Byg Anvisning 203 Udgave

Læs mere

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi April 2013 Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner. Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Ledelsesgrundlag Odder Kommune

Ledelsesgrundlag Odder Kommune Ledelsesgrundlag Odder Kommune November 2008 Ledelsesgrundlag I Odder Kommune arbejder lederne ud fra værdibaseret ledelse. Det betyder, at de overordnede styringsrammer er fleksible og åbner mulighed

Læs mere

Det nordfynske ledelsesgrundlag

Det nordfynske ledelsesgrundlag Det nordfynske ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse SAMMENHÆNGSKRAFT FORORD Ledelse i den offentlige sektor er et utroligt spændende og krævende felt at være i. Borgerne har stadig større forventninger til den offentlige service. Samtidig møder vi løbende

Læs mere

Pejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017

Pejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017 1 Pejlemærker for KU frem mod 2029 Revideret version 3. januar 2017 Understøttelse 2 3 Formål med pejlemærkerne for KU frem mod 2029 Drøftelserne om pejlemærkerne for KU frem mod 2029 har fungeret som

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Februar 2013 UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Baggrund En attraktiv og aktiv by med aktive medborgere Frederiksberg Kommune og byen Frederiksberg har i udgangspunktet en stærk tradition for

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE

POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE POLITIK POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:

VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer: Gør tanke til handling VIA University College Dato: 30.04.2015 U0200-7-02-1-14 Aftryk på verden Sådan arbejder vi med strategien VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på

Læs mere

God ledelse og styring i Region Midtjylland

God ledelse og styring i Region Midtjylland God ledelse og styring i God ledelse og styring i Til alle ledere og medarbejdere ligeværdig dialog. Vi er alle forpligtede til at Demokratisk udgangspunkt Vi ønsker en god tone, respekt og ordentlig-

Læs mere

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK REGION SJÆLLANDS REGION SJÆLLANDS 1 Forord til Region Sjællands kvalitetspolitik 2015-2018 Region Sjælland leverer en bred vifte af ydelser inden for sundhedsvæsenet, socialområdet og regional udvikling.

Læs mere

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Notat Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Nedenstående udtrykker de synspunkter som SBi's bestyrelse har på

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod

Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod 2020 www.sdu.dk/strategi2020 Jens Oddershede Rektor 7. november 2012 SDU s Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod 2020 INTRO - Hvorfor en fælles fortælling

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

God ledelse og styring i Region Midtjylland

God ledelse og styring i Region Midtjylland UDKAST God ledelse og styring i God ledelse og styring i er en politisk ledet orga- tage problemer op med ledelsen, hvis der er Demokratisk udgangspunkt Dygtighed nisation, hvor regionsrådet beslutter

Læs mere

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet DIREKTØRKONTRAKT Mellem direktør Lone Møller Sørensen Statens Byggeforskningsinstitut og departementschef Michael Dithmer, Økonomi- og Erhvervsministeriet indgås følgende direktørkontrakt. Resultatmålene

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Mission Værdier Visioner

Mission Værdier Visioner Mission Værdier Visioner 2 MISSION VÆRDIER VISIONER Udgivet af: Psykiatrien i Region Nordjylland, juni 2009 Illustrationer: Marianne Lipschitz Jørgensen Layout/Tryk: PrinfoAalborg/Vester Kopi 3 INDHOLD

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

FREMDRIFT MED SOCIALT ANSVAR LOS STRATEGI LAD OS GØRE EN FORSKEL

FREMDRIFT MED SOCIALT ANSVAR LOS STRATEGI LAD OS GØRE EN FORSKEL FREMDRIFT MED SOCIALT ANSVAR 2019-2021 LOS STRATEGI LAD OS GØRE EN FORSKEL OM LOS DANMARKS STØRSTE BRANCHEORGANISATION FOR IKKE-OFFENTLIGE SOCIALE TILBUD LOS er i dag er landets førende brancheorganisation

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Fællesskab, sammenhæng og forenkling

Fællesskab, sammenhæng og forenkling Strategi 2018 Fællesskab, sammenhæng og forenkling Region Nordjylland skal sikre borgerne bedre kvalitet, øget faglighed og driftsøkonomisk bæredygtighed inden for alle tre sektorer; Sundhed, Specialsektoren

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske

Læs mere

Forsk strategisk! 700 mio. kr. til forskning i samfundsudfordringer.

Forsk strategisk! 700 mio. kr. til forskning i samfundsudfordringer. Forsk strategisk! 700 mio. kr. til forskning i samfundsudfordringer 2013 Vi ønsker at værne om den forskningsmæssige metodefrihed i strategisk forskning Hvad er strategisk forskning? styrke offentligt/privat

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Politik for myndighedsbetjening

Politik for myndighedsbetjening Politik for myndighedsbetjening DTU indtager sin egen plads i det danske universitetslandskab i kraft af universitetets polytekniske, monofakultære karakter og det samfundsrettede sigte for universitetets

Læs mere

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE PERSONALEPOLITIK 2017-2020 ESBJERG KOMMUNE 2 PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE 3 FORORD VISION FOR ESBJERG KOMMUNE DANMARKS BEDSTE ARBEJDSPLADS Personalepolitikken for Esbjerg Kommune indeholder de grundlæggende

Læs mere

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital Rigshospitalets fremtid Region Hovedstaden Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2 2010 Rigshospitalets fremtid 3 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan UDKAST AF 10.02.2015 Strategiplan 2016-2019 Energi og Renovation Aalborg Forsyning, Renovation Udgiver: Miljø- og Energiforvaltningen Aalborg Forsyning, Renovation Udgivelse: 10.02.2015 Sagsnr.: 2015-002830

Læs mere

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...

Læs mere

1) Virksomhedsgrundlag

1) Virksomhedsgrundlag Sydvestjysk Sygehus - Tværgående Sydvestjysk Sygehus - 1 LEDELSE - 1.01 Virksomhedsgrundlag - Politikker og strategier Dokumentbrugere: SVS Læseadgang: Alle Tværgående Sydvestjysk Sygehus Udskrevet er

Læs mere

Teknologisk Institut. Personalepolitik

Teknologisk Institut. Personalepolitik Teknologisk Institut Personalepolitik Indholdsfortegnelse Indledning 3 Værdisæt det vi er 4 Brand Promise det vi lover vores kunder 5 Viden- og relationsopbygning 6 Læring og samarbejde 7 Rekruttering

Læs mere

Strategisk partnerskabsaftale

Strategisk partnerskabsaftale Version 28. februar 2017 Strategisk partnerskabsaftale 2017-2020 mellem VIA University College og En rammeaftale for samarbejdet mellem VIA University College og Januar 2017 1. Parterne i aftalen Den strategiske

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Svineafgiftsfondens strategi

Svineafgiftsfondens strategi Svineafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Svineafgiftsfondens formål er at fremme aktiviteter, der styrker den samlede sektors udviklingsmuligheder og konkurrenceevne.

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Indhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier...

Indhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier... handicap politik Indhold Forord... 3 Vision for handicappolitikken... 4 Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier... 5 Målsætninger... 7 Forord Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

en vigtig del af DIN hverdag DIN STRATEGI

en vigtig del af DIN hverdag DIN STRATEGI en vigtig del af DIN hverdag DIN STRATEGI Indhold 2020 DIN Strategi... 4 Mission... 5 Vision... 6 Indsatsområder for Strategi 2020.... 7 Kundefokuserede produkter og ydelser.... 7 Forsyningssikkerhed og

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T: Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

N O TAT. KL s HR-strategi

N O TAT. KL s HR-strategi N O TAT August 2013 KL s HR-strategi KL er en moderne interesseorganisation. Vi sætter offensive dagsordner, vi gør det på en troværdig måde, og vi skaber resultater. En organisation med de mål sætter

Læs mere

GOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET

GOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET GOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET Institutlederen er instituttets øverste leder, hvis vigtigste opgave er at udøve et tydeligt og inspirerende lederskab, der sikrer og videreudvikler den højeste

Læs mere

Handlingsplan Bestyrelsen

Handlingsplan Bestyrelsen Handlingsplan 2019 07-12-2018 Bestyrelsen Interessevaretagelse Interessevaretagelse over for beslutningstagere (især politikere og embedsmænd), lokalt, landsplan og internationalt Netværk og samarbejde

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet

Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD 1. AFTALENS PARTER... 2 2. PRÆAMBEL... 2 3. AFTALENS INDHOLD... 2 3.1. Samarbejde om beskæftigelsesmuligheder for kandidater... 3

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

HR- afdelingens strategi

HR- afdelingens strategi HR- afdelingens strategi 2011-2015 1 HR-afdelingens strategi 2011-15 HR-afdelingens strategi er et resultat af en løbende dialog med hovedområderne og drøftelser i afdelingen, og skal ses som en operationalisering

Læs mere

ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU

ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU Det Nye Universitetshospital: sammenhængende, bæredygtigt og effektivt byggeri integreret forskning, uddannelse og klinik attraktivt arbejdsmiljø innovative processer

Læs mere

UDVIKLINGSPOLITIK

UDVIKLINGSPOLITIK UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter Den digit@le Digitaliseringsstrategi Vejle 2011-2015 Sprogcenter Ungdomsskolen CSV Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Mission... 2 3. Vision... 2 4. Fokusområder... 2 4.1 Helhed... 2 4.2 Udvikling...

Læs mere

Samarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet.

Samarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet. Indhold 1. Aftalens parter...2 2. Præambel...2 3. Aftalens indhold...2 3.1 Forskningssamarbejde...3 3.2 Studentersamarbejde...3 3.3 Iværksætteri...3 3.4 Sundhed...4 4. Organisering og opfølgning...4 5.

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere