CO-Magasinet ARBEJDSMILJØ OG BUNDLINJE GÅR HÅND I HÅND SIDE 4 KAMPAGNE FOR FLERE PRAKTIKPLADSER SIDE 5 UDDANNELSE LØNNER SIG SIDE 6-7

Transkript

1 CO-Magasinet Nr/År 08/2012 ARBEJDSMILJØ OG BUNDLINJE GÅR HÅND I HÅND SIDE 4 KAMPAGNE FOR FLERE PRAKTIKPLADSER SIDE 5 UDDANNELSE LØNNER SIG SIDE 6-7 DU OK? SIDE 8 DANSKE NOTER SIDE 9 LINAK BLIVER I DANMARK SIDE FRYGT EJ ROBOTTERNE SIDE MÅL: AT BLIVE VERDENS BEDST TIL MEDARBEJDERSIKKERHED SIDE KAMPAGNE FOR FLERE PRAKTIKPLADSER SIDE 5 DANSKE NOTER SIDE 16 INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSE SIDE 17 FRYGT EJ ROBOTTERNE SIDE DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ LIDER UNDER KRISEN SIDE UDDANNEL FREMMER PRODUKTIVITETEN SIDE FAGLIG ORIENTERING SIDE STYR PÅ ARBEJDSMILJØET side 24 ARBEJDS MILJØ OG BUNDLINJE G D I HÅND SIDE 4 UDDANNELSE LØNNER SIG SIDE 6-7 KAMPAGNE FOR FLERE PRAKTIKPLADSER SIDE 5 uddannelse LØNNER ER DU OK? SIDE 8 DANSKE NOTER SIDE 9 LINAK BLIVER I DANMARK SIDE FRYGT EJ ROBOTTERNE SI KE NOTER SIDE 16 INTERNATIONAL FAGBEVÆGELS ISEN SIDE UDDA 3 MÅL: AT BLIVE VERDENS BEDSTE TIL MEDARBEJDERSIKKERHED SIDE 14-15

2 Bedre arbejdsmiljø og mere bonus for både ansatte og Et godt arbejdsmiljø er uden tvivl en gevinst både for medarbejdere og virksomheder. For det giver både lavere sygefravær og øget engagement hos de ansatte samt en højere produktivitet på virksomhederne. Det fremgår af en minihvidbog, som Industriens Arbejdsmiljøråd har fået lavet i forbindelse med kampagnen Godt arbejdsmiljø - God business case. Hvidbogen understreger, at når arbejdsmiljøet er i top, så undgår man ikke kun ulykker og sygdom på arbejdspladsen, man skaber også trivsel og engagement hos medarbejderne. Og hvis man når dertil med sin virksomhed, så er det forbundet med en stor økonomisk gevinst. Først og fremmest fordi et godt arbejdsmiljø skaber større produktivitet, bedre kundeservice og øget innovation, og det er alt sammen faktorer, der kan aflæses på bundlinjen. I hvidbogen er der blandt andet resultater af nye udenlandske undersøgelser, og de dokumenterer, at en krone investeret i godt arbejdsmiljø kommer 2,2 gange tilbage. - Mange topledere har allerede set lyset, og vi håber, at vi med hvidbogen og vores kampagne kan animere endnu flere til at gøre det, så vi om kort tid vil se en bølge af godt arbejdsmiljø rulle ind over de danske arbejdspladser, siger Michael Jørgensen, miljøsekretær i CO-industri, i artiklen på side 4. Uddannelse er lig penge på lønkontoen Win-win-situationen på arbejdsmiljøområdet går igen, når det handler om uddannelse. For Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er nemlig barslet med en analyse, der viser, at der kommer mere ind på lønkontoen, når uddannelsesniveauet stiger. Tendensen gælder allerede ved blot et AMU-kursus, og den gælder både i forhold til faglærte og ufaglærte november side 2 CO Magasinet Vi sætter fokus på: ARBEJDSMILJØ OG BUNDLINJE GÅR HÅND I HÅND Virksomhedsledere sikrer godt arbejdsmiljø for at skabe trivsel og god økonomi SIDE 4 KAMPAGNE FOR FLERE PRAKTIK- PLADSER CO-industri og DI opsøger virksomheder for at skaffe praktikpladser SIDE 5 UDDANNELSE LØNNER SIG Der kommer mere ind på lønkontoen efter et AMU-kursus, viser ny analyse SIDE 6-7 ER DU OK? Ny kampagne sætter fokus på overenskomster. DANSKE NOTER SIDE 8 SIDE 9 LINAK BLIVER I DANMARK Medarbejderinvolvering, lean og automatisering skal fastholde Linaks produktion i Danmark SIDE FRYGT EJ ROBOTTERNE Automatisering er en gevinst, når uddannelse følger med. SIDE 12-13

3 leder uddannelse giver virksomheder Rent faktisk kan årslønnen for en ufaglært i gennemsnit stige med op til kroner efter et AMU-kursus. Og for faglærte kan det i gennemsnit give op til kroner ekstra på årslønnen at tage et AMU-kursus. For ansatte i industrien er der særlig god grund til at opkvalificere sig. For de industriansatte får nemlig mest og hurtigst noget ud af investeringen i uddannelse, viser analysen. I forhold til ansatte i byggeriet og den private servicesektor stiger de industriansattes timeløn næsten dobbelt så meget i årene efter et AMU-kursus som hos de to andre grupper. - Der, hvor vi virkelig kan se, at AMUkurserne giver udslag for de ansatte i industrien, er på timelønnen. Hvor faglærte og ufaglærte i gennemsnit får mellem en og halvanden procent mere i timen, så får de ansatte i industrien op til fire procent efter to år. Det er altså meget pæne gevinster, når man ser på de reelle lønstigninger i samfundet, siger Mie Dalskov Pihl, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og forfatter til analysen, i artiklen på siderne 6-7. Uddannelse er lig højere produktivitet For virksomhederne giver mere uddannelse også bonus på bundlinjen. Hos eksempelvis Rynkeby Foods i Ringe mener ledelsen, at når produktiviteten i produktionen er steget med knap 20 procent gennem de seneste tre år, så skyldes det i høj grad de ansattes stigende uddannelsesniveau i samme periode. Men hele øvelsen handler ikke alene om uddannelse, mener ledelsen. - For os handler det om mere end uddannelse. I en bredere definition handler det om innovation. Det er vigtigt for os at have kreative medarbejdere. Derfor har vi øremærket uddannelsesmidler til at få innovationen og kreativiteten frem, siger Lars Petersen, logistikdirektør for Rynkeby Foods A/S, i artiklen på siderne Og de ansatte er friske på at øge kompetencerne, understreger Villy Christiansen, tillidsrepræsentant på Rynkeby Foods. - Vi synes, at uddannelse er den rigtige måde at skabe en god arbejdsplads på, slår han fast i artiklen. Forside: Fællestillidsrepræsentant Kim Rasmussen fra Dana-Tank A/S i Lem i Vestjylland. Foto: Jens Bach. MÅL: AT BLIVE VERDENS BEDSTE TIL MEDARBEJDERSIKKERHED Lego-koncernen har sat medarbejdersikkerhed, sundhed og miljø på agendaen som strategiske mål DANSKE NOTER SIDE INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSE SIDE 16 SIDE 17 DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ LIDER UNDER KRISEN Krisen presser ansatte, der i stigende grad frygter fyresedler, og samtidig tør ingen vise, hvis de mistrives på jobbet SIDE UDDANNELSE FREMMER PRODUKTIVITETEN Hos Rynkeby i Ringe er produktiviteten steget i takt med medarbejdernes uddannelsesniveau FAGLIG ORIENTERING SIDE SIDE STYR PÅ ARBEJDSMILJØET Så er det tid for eftermiddagsmøder om arbejdsmiljø inden for metal- og maskinindustrien SIDE 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal, 1790 København V. Tlf , Fax co@co-industri.dk Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) Tlf , lin@co-industri.dk Journalist: Dorthe Kragh (DJ) Tlf , dk@co-industri.dk CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer og afmelding af bladet skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. CO-Magasinet udkommer otte gange årligt hver måned und tagen marts, juni, august og december. Oplag side 3 Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Kailow er certificeret under følgende internationale standarder: ISO miljøcertificering. ISO 9001 kvalitetscertificering. DS CSR-certificering (den danske udgave af ISO for social ansvarlighed). OHSAS arbejdsmiljøcertificering. ISSN (papirudgave) ISSN (elektronisk)

4 Af Dorthe Kragh Topledere: Arbejdsmiljø og bundlinje går hånd i hånd Virksomhedsledere sikrer godt arbejdsmiljø for at skabe trivsel og god økonomi november side 4 CO Magasinet Ni ud af ti danske topledere mener, at et godt arbejdsmiljø på arbejdspladsen er afgørende for at nå virksomhedens økonomiske mål. Det viser en ny undersøgelse, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd (I-BAR) har fået udarbejdet i forbindelse med kampagnen Godt arbejdsmiljø God business case. Kampagnen skal gøre de danske virksomhedsledere opmærksom på, at det er en fordel for bundlinjen at investere i et godt arbejdsmiljø. Og undersøgelsen peger på, at en stor del af lederne allerede er opmærksomme på sammenhængen. - Umiddelbart tyder undersøgelsen på, at en hel del af toplederne godt ved, at der er penge i at have et godt arbejdsmiljø. Det tager vi som en indikator på, at det går den rigtige vej, og at det har hjulpet at presse på med kampagner og lovgivning for at få flere virksomhedsledere til at sikre et godt arbejdsmiljø, siger Michael Jørgensen, miljøsekretær i CO-industri. Få vælger laveste fællesnævner Han hæfter sig ved, at 54 procent af de adspurgte topledere mener, at den vigtigste begrundelse for at sikre et godt arbejdsmiljø er virksomhedens moralske ansvar for medarbejdernes trivsel. 35 procent mener, at det vigtigste er at sikre et godt arbejdsmiljø, blandt andet fordi det giver positive resultater på bundlinjen. Kun 10 procent af toplederne siger, at de sikrer et godt arbejdsmiljø for at overholde arbejdsmiljøloven altså kun gør den indsats loven forlanger. - Det viser mig, at der ikke er særlig mange, som vælger den laveste fællesnævner. De fleste gør faktisk mere end loven foreskriver. Toplederne har erkendt, at arbejdsmiljøet er et vigtigt aspekt, når de kigger på bundlinjen, og de har blik for, hvordan de gennem investering i arbejdsmiljøtiltag kan forbedre resultatet, siger han. Resultaterne af undersøgelsen, der omfatter både små og store virksomheder, kan læses i en minihvidbog om det fysiske og psykiske arbejdsmiljøs betydning for virksomheders økonomi, som I-BAR netop har offentliggjort på sin hjemmeside I hvidbogen er der blandt andet resultater af nye udenlandske undersøgelser, der dokumenterer, at en krone investeret i godt arbejdsmiljø kommer 2,2 gange tilbage. - Mange topledere har allerede set lyset, og vi håber, at vi med hvidbogen og vores kampagne kan animere endnu flere til at gøre det, så vi om kort tid vil se en bølge af godt arbejdsmiljø rulle ind over de danske arbejdspladser, siger Michael Jørgensen.

5 Af Dorthe Kragh Foto Arkiv Kampagne for flere praktikpladser CO-industri og DI opsøger virksomheder for at skaffe praktikpladser virksomheder vil snart få besøg af CO-industri og DI, som vil kigge forbi for at høre, om der ikke skulle være plads til en lærling eller to mere i virksomheden. De to organisationer blev i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i begyndelsen af 2012 enige om at gøre en ekstra indsats for at skaffe flere praktikpladser. Indsatsen skal være med til at skabe opmærksomhed om, hvordan de danske virksomheder kan bidrage til at uddanne unge og voksne til dygtige faglærte og dermed sikre velkvalificeret faglært arbejdskraft til industrien i fremtiden. For selv om der i øjeblikket er høj ledighed, så forventer alle, at der i fremtiden vil blive mangel på arbejdskraft, og kun ved at uddanne arbejdskraften nu er Danmark klar, når konjunkturerne vender. Derfor tager organisationerne nu på landevejene for at banke på hos virksomhederne og tale om mulighederne for at skabe flere praktikpladser. - Parterne er enige om, at vi må bidrage til at sikre den nødvendige arbejdskraft i industrien. Det er vigtigt for de unge, for industrien og for den danske produktivitet og konkurrenceevne, siger Peter Rimfort, souschef i CO-industri. Tal med ledelsen De to organisationer vil både besøge virksomheder, som allerede har lærlinge eller elever, og virksomheder, der endnu ikke har åbnet arbejdspladsen for unge og voksne, som gerne vil have en faglært uddannelse. På virksomheder hvor der allerede er lærlinge, vil organisationernes konsulenter tage en snak med ledelsen om muligheden for at øge antallet af lærlinge. Virksomheder, der af den ene eller anden grund ikke har lærlinge og elever, vil blandt andet kunne få hjælp af konsulenterne til at finde ud af, hvilke krav virksomheden skal opfylde for at blive godkendt til at uddanne lærlinge og elever. CO-industri og DI forventer at tage hul på de virksomhedsbesøg først i det nye år. side 5

6 Af Dorthe Kragh Uddannelse lønner sig Der kommer mere ind på lønkontoen efter et AMU-kursus, viser analyse november side 6 CO Magasinet kroner om året. Så meget kan årslønnen for en ufaglært i gennemsnit stige efter et AMUkursus. Det fremgår af en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som for første gang sætter kroner og øre på, hvor meget det giver i kontant gevinst at tage en tur omkring skolebænken. Også for faglærte kan det betale sig økonomisk at pudse kvalifikationerne af med et AMU-kursus. Her viser analysen, at det i gennemsnit kan give op til kroner ekstra om året at tage et AMU-kursus. Og for ansatte i industrien er der særlig god grund til at opkvalificere sig. De får nemlig mest og hurtigst noget ud af investeringen i uddannelse, viser analysen. I forhold til ansatte i byggeriet og den private servicesektor stiger de industriansattes timeløn nemlig næsten dobbelt så meget i årene efter et AMU-kursus, som hos de to andre grupper. Og en højere timeløn bidrager blandt andet til en højere årsløn. - Der, hvor vi virkelig kan se, at AMU-kurserne giver udslag for de ansatte i industrien, er på timelønnen. Hvor faglærte og ufaglærte i gennemsnit får mellem en og 1,5 procent mere i timen, så får de ansatte i industrien op til fire procent efter to år. Det er altså meget pæne gevinster, når man ser på de reelle lønstigninger i samfundet, siger Mie Dalskov Pihl, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og forfatter til analysen. Hurtig effekt Samtidig peger hun på, at effekten af opkvalificeringen kommer langt tidligere end for andre faggrupper faktisk nærmest fra dag et efter kurset. - Det tyder på, at de kurser, som de ansatte i industrien tager, svarer rigtig godt til de behov, som industrien har. Og så handler det om at komme i gang med uddannelse så tidligt som muligt i arbejdslivet for at få den størst mulige fordel ud af uddannelsen, siger hun. En medvirkende faktor kan også være, at lokale aftaler på mange virksomheder sikrer medarbejderne ekstra tillæg, når de har opkvalificeret sig og dermed kan tilbyde virksomheden nye ressourcer. Analysen viser nemlig, at de ansatte i industrien på kort sigt ikke er mere mobile i forhold til at finde ny arbejdsplads generelt set end andre faggrupper, så det er ikke umiddelbart et jobskifte, der får lønnen til at stige. - Men vi kan se, at der er en lille stigning i mobiliteten, når det gælder om at skifte til en arbejdsplads uden for industrien blandt de industriansatte, som har været på AMU-kursus. Og man kan jo godt forestille sig, at mere uddannelse giver mere mod på at

7 skifte arbejde. Det er en win-win-situation. Først og fremmest er det godt for den enkelte, og for samfundet er det en gevinst, at uddannelse giver større fleksibilitet, men faktisk også for arbejdsgiverne, der får en bedre uddannet arbejdsstyrke, siger Mie Dalskov Pihl. Højere beskæftigelse Samtidig viser analysen, at lønmodtagere, der deltager i et AMU-kursus, har højere beskæftigelse end dem, der ikke har opgraderet deres kvalifikationer. Også her er det de ufaglærte, der får mest ud af at få papir på deres kvalifikationer, hvilket også er med til at øge årslønnen. - Under krisen har vi set, at ufaglærte har større risiko for at blive fyret, og mange ufaglærte job er blevet nedlagt og kommer ikke igen. For at klare sig er det derfor vigtigt med en uddannelse, og for dem, der slet ingen erhvervskompetencegivende uddannelse har, er voksen- og efteruddannelse en god måde at få noget uddannelse på, siger hun. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har ikke målt på, hvilke AMU-uddannelser der giver den største effekt, men Mie Dalskov Pihl mener, at analysen sætter en tyk streg under vigtigheden af at tage en uddannelse. - Politikere og økonomer prædiker jo altid uddannelse og uddannelse. Men vi kan også se på resultaterne, at der er en gevinst ved selv korte kurser som AMU. Lønnen stiger, risikoen for ledighed falder, og du får større mobilitet mellem brancher og sektorer. Samtidig peger de nye resultater på, at gevinsten bliver større i krisetider, siger hun. Derfor synes hun også, at det er ærgerligt, at antallet af AMU-kursister er faldet de seneste år. - Det er nu, man skal uddanne sig ude i virksomhederne. Benyt denne tid, hvor der ikke er så meget at lave, til at sende folk på efter- og videreuddannelse og via jobrotationsordningen ansætte vikarer i mellemtiden, der så også får lidt erhvervserfaring. For der bliver ikke tid til det, når vi kommer ud af dødvandet, fastslår Mie Dalskov Pihl. Læs hele analysen på side 7

8 Af Dorthe Kragh Er du OK? Ny kampagne sætter fokus på overenskomster og rigtige fagforeninger Tillidsrepræsentanterne spiller hovedrollen i en ny stor kampagne, som sætter fokus på overenskomsterne og hvad de betyder for de danske lønmodtagere. Over de næste tre år vil fagforbundene i LO og FTF med kampagnen Er du OK? have danskerne til at tænke over, hvad en overenskomst er, og hvorfor det er vigtigt at være dækket af en overenskomst. Og der er stort behov for at tale om, hvad det er, overenskomsterne bidrager med på en helt almindelig arbejdsdag, viser en undersøgelse fra LO. Syv ud af 10 lønmodtagere tror nemlig, at det er politikerne på Christiansborg, der fastsætter mindstelønnen gennem lovgivning. Og kun halvdelen af LO s medlemmer og mulige medlemmer ved, at det er deres fagforening, som gennem overenskomster sikrer rettigheder som en ordentlig løn, overarbejdsbetaling, løn under barsel, pension, ekstra ferie og ret til efteruddannelse. Det er især de 20- til 40-årige, som er uvidende om, hvad de får ud af at være medlem af et fagligt fællesskab og være dækket af en overenskomst selv om de er tillidsrepræsentant på arbejdspladser, som er dækket af overenskomster. For det skader jo ikke at minde kollegerne om, at gode løn- og arbejdsvilkår ikke kommer af sig selv eller fra Christiansborg. I kampagnematerialet peges der på en række ting, som tillidsrepræsentanter kan gøre: - Tale med kollegerne om overenskomster og faglige fællesskaber. - Deltage i debatten på DuOK og invitere dine kolleger til at være med også. - Lave en OK-quiz til julefrokosten eller klubmødet. - Arrangere et OK-møde på arbejdspladsen. - Sætte en OK-postkasse op, hvor kolleger kan komme med forslag til den næste overenskomstforhandling. Alle forslag er værdifulde, når overenskomsterne skal udvikles. Kampagnen startede 5. november og løber tre år frem. Tillidsrepræsentanternes indsats vil blive fulgt op af annoncer i aviser og blade, radiospots og historier i aviser og tv. Kampagnematerialet kan bestilles gennem dit fagforbund. Du kan læse mere om indsatsen og teste dig selv på side 8 CO Magasinet november God løn kommer ikke af sig selv Derfor får tillidsrepræsentanterne også en central rolle i at få spredt det gode budskab om fordelene ved at være dækket af en overenskomst. Også

9 Danske noter Gita Grüning genvalgt som Men bestemmelsen er i strid med for- formand for Teknisk Lands- bud om aldersdiskrimination, og derfor forbund vedtog kongressen at fjerne alders- Gita Grüning blev genvalgt som for- begrænsningen. mand på Teknisk Landsforbunds kon- Gita Grüning er uddannet som teknisk gres i Herning i slutningen af oktober. assistent og har siden 2006 været for- Inden 63-årige Gita Grüning blev gen- mand for teknikere, designere valgt, vedtog kongressen at ophæve og konstruktører i Teknisk Landsfor- Genvalgt formand i Teknisk Landsforbund Gita Grüning. en bestemmelse om aldersgrænser for politikere i forbundet. Aldersgrænsen bund. Hun sidder i LO s daglige ledelse, CO-industris forretningsudvalg og i betød nemlig, at man ikke kunne stille bestyrelsen for PFA. op til formandsposten, hvis man var fyldt 62 år. Regeringen opruster i kampen alle kræfter ind for at stoppe social dum- bedre, at Arbejdstilsynet er en af de mod social dumping ping. Jeg vil understrege, at udenland- myndigheder, der har den tætteste kon- Social dumping skal bekæmpes med ske virksomheder generelt er meget takt med danske arbejdspladser over flere administrative bøder, mere skatte- velkomne her i Danmark. Men det har hele landet. og afgiftskontrol, øget brug af arbejds- været alt for let for et mindretal at snyde Udvalget peger på forslag inden for fem klausuler og øget samarbejde på tværs med de danske regler. Dansk erhvervsliv temaer: af grænserne. skal ikke være genstand for unfair kon- Styrket anvendelse og håndhævelse Sådan lyder det i et udspil fra det udvalg kurrence fra dem, der ikke spiller efter af Registret for Udenlandske Tjeneste- om social dumping, som regeringen reglerne, siger Mette Frederiksen. ydere (RUT). og Enhedslisten nedsatte sidste efterår. Udvalget peger på en række mulige Styrket håndhævelse og inddrivelse Udvalget har netop afsluttet sit arbejde, forslag, der kan opruste indsatsen mod på skatte- og afgiftsområdet. og for beskæftigelsesminister Mette social dumping. Bedre kontrolmulighed med ulovlig Frederiksen (S) er udvalgets arbejde et Blandt andet skal Arbejdstilsynet have cabotagekørsel. vigtigt afsæt for regeringen i kampen mulighed for at udstede administrative Øget brug af arbejdsklausuler. mod social dumping. bøder, hvis man på tilsynsbesøg kon- Øget samarbejde på tværs af græn- - Social dumping er uacceptabelt og er staterer udenlandske firmaer, der ikke serne. derfor et område, som regeringen prio- har tilmeldt sig korrekt i det såkaldte Regeringen vil nu drøfte udvalgets riterer højt. Sammen med Enhedslisten RUT-register over udenlandske tjeneste- rapport og muligheden for at gennem- har vi allerede taget en række initiativer for at bekæmpe det. Vi vil fortsat sætte ydere. Med forslaget skal det udnyttes endnu føre de enkelte tiltag i forbindelse med finanslovforhandlingerne. side 9

10 Af Dorthe Kragh Linak bliver i Dan Medarbejderinvolvering, lean og automatisering skal fastholde Linaks prod Hvis produktionen skal bevares i Danmark, så er medarbejderne nødt til at involvere sig i processen. Det fastslår Hanne Kliver Anker, tillidsrepræsentant på Linak. Virksomheden i Guderup på Als har gennem de seneste år målrettet arbejdet hen mod en mere effektiv produktion for at bevare arbejdspladserne i Danmark. Det er blandt andet sket gennem en massiv satsning på lean og automatisering, men også ved at involvere de 850 medarbejdere. - Vi tillidsrepræsentanter har snakket meget om, hvordan vi kan bevare arbejdspladserne i Danmark. Vi kan jo godt se, at det er dyrt at producere her i landet. Vi arbejder derfor for, at arbejdsmiljøet skal være tiptop og for at få flere nye maskiner til at hjælpe os i produktionen. For der er ingen tvivl om, at vi skal have tempoet op, hvis ikke produktionen skal rykke til udlandet, siger Hanne Kliver Anker, der er tillidsrepræsentant for 140 medlemmer af 3F på Linak. Linak har i alt medarbejdere i 35 lande, blandt andet en fabrik i Slovakiet, så muligheden for at flytte den danske produktion til en del af verden, hvor lønomkostningerne er lavere, ligger lige for. Men Linaks administrerende direktør Bent Jensen har flere gange sagt, at han helst vil bevare produktionen på Als, og den holdning værdsættes blandt medarbejderne på Linak, selv om det betyder øget tempo og mange omstillinger. - Jeg tror, at det er den eneste måde at gøre det på. Vi er nødt til at have flere maskiner til at hjælpe os med at effektivisere arbejdsgangene. Og her kommer vi på gulvet gerne med forslag, som kan være med til at bevare vores arbejdsplads, siger hun. Små løbende forbedringer Omstillingsparathed og nytænkning går igen mange gange, når man taler med Hanne Kliver Anker om den proces, som Linak er i gang med. Blandt andet skal de forskellige teams være klar til at skifte arbejdsområde, hvis der ikke er så meget at lave i deres eget område. I alle afdelinger arbejder man også i grupper, som løbende ser på, hvordan de kan optimere maskinerne, så kvaliteten stiger. Og alle medarbejdere har mulighed for at komme med forslag til, hvordan produktiviteten bliver forbedret. - En medarbejder har blandt andet foreslået, at den løbende rengøring sker, mens vi har pauser, så vi ikke bliver forstyrret og kan få mere ud ad døren. På den måde er det at tænke nyt blevet en del af dagligdagen for os, forklarer hun. side 10 CO Magasinet november

11 mark uktion i Danmark De nye maskiner og robotter er med til at aflaste medarbejderne og forebygge arbejdsskader, men de betyder også, at den enkelte medarbejder skal løbe hurtigere. - Vi er meget opmærksomme på, at selv om tempoet er sat op, så skal vi gøre alt for at undgå arbejdsskader. Derfor taler vi meget med kollegerne om, at de skal passe på, at de ikke bliver presset til mere, end de kan klare, siger hun. - Vi er nødt til at have robotterne for effektivitens og arbejdsmiljøets skyld. Men vi er indstillet på, at det på sigt vil koste medarbejdere. Men vi må træffe et valg mellem enten at lukke arbejdspladsen eller ikke være så mange mennesker. Og så er valget egentlig ikke så svært, mener Hanne Kliver Anker. Krav om uddannelse Samtidig har tillidsrepræsentanterne på Linak stillet krav om, at de mennesker, som mister deres job i en afdeling i forbindelse med automatiseringen, bliver tilbudt uddannelse til enten et andet job i Linak eller en anden branche. - Og det er lykkedes. I uddannelsesudvalget har vi holdt øje med, hvor langt vi er med at uddanne medarbejderne i de forskellige maskiner, og hvem der er tilbage, som mangler uddannelse. Selv om der har været tilbud om at blive uddannet ud af Linak, så har alle valgt at blive overflyttet til andre opgaver, siger hun. På Linak har automatiseringen hidtil ikke kostet arbejdspladser, men tillidsrepræsentanterne er bevidste om, at det kan ske. side 11

12 Frygt ej robotterne Af Dorthe Kragh Foto Jens Bach Automatisering er en gevinst, når uddannelse følger med, mener Kim Rasmu november side 12 CO Magasinet Den danske produktivitet skal øges, hvis vi vil bevare arbejdspladserne i Danmark og klare konkurrencen fra udlandet. Det er der efterhånden bred enighed om hos blandt andet politikere, økonomer, erhvervsliv og arbejdsmarkedets parter. Også i Lem i Vestjylland, hvor Dana-Tank A/S gennem de seneste år har arbejdet strategisk med at indsætte robotter for at effektivisere arbejdet. Dette er sket samtidig med, at de ansatte er blevet videreuddannet til at kunne benytte, programmere og reparere robotterne. Og i modsætning til, hvad de fleste frygter, så har robotterne bidraget til, at virksomheden inden for de seneste fem måneder har ansat tre nye medarbejdere. Og i løbet af 2013 forventes det, at medarbejderstaben vil vokse med yderligere 10 metalarbejdere. - Mange er bange for, at robotterne tager arbejdet fra dem. Men robotterne betyder jo, at vi ikke slider på folk, og at ingen længere skal lave de samme ensartede opgaver. Robotten kan ikke tænke selv. Derfor skal der altid være en, som kan redde den, hvis den laver fejl eller skal omprogrammeres, og det skal vi selvfølgelig videreuddannes til, siger Kim Rasmussen, der er fællestillidsrepræsentant for de 25 medarbejdere i produktionen på Dana-Tank A/S. Effektivisering Til trods for at han ikke frygter robotternes indtog på arbejdspladsen, så må han dog erkende, at de sammen med den økonomiske krise har betydet farvel til kolleger gennem de seneste fire år. - Vi har skåret mandskabet ned. Det, der før var en opgave for to mand, kan nu gøres af en, mens den anden mand bliver frigjort til andre opgaver. Den effektivisering af opgaverne har den konsekvens, at vi ikke længere har brug for medarbejdere, som ikke kan arbejde fuldtid, fortæller han. Selv om han ikke er begejstret for at skulle tage afsked med gode kolleger, så erkender han, at det er nødvendigt at kigge på lønomkostningerne, hvis arbejdspladserne skal blive i Danmark. - Kunderne kan jo få den samme vare til en tredjedel af prisen i Asien. Men selv om vi

13 Navn: Kim Rasmussen Alder: 39 år Bopæl: Astrup Uddannelse: Blikkenslager, tillært svejser Forbund: Dansk Metal Arbejdsplads: Dana-Tank A/S i Lem Tillidshverv: Fællestillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant for 25 medlemmer af Dansk Metal og 3F i produktionen på Dana- Tank A/S Familie: Gift og far til fire drenge fra ni til tre år Fritidsinteresser: Skydning, familien samt lystfiskeri med sine drenge mkdma.rasmussen@live.dk ssen, fællestillidsrepræsentant hos Dana-Tank A/S stadig ikke kan konkurrere på er interesseret i at videreuddanne sig, så halvdel af hovedet og huske de ting, prisen, så har vi alligevel fået den sæn- må jeg lægge lidt pres på ham. Så plejer som de har lært tidligere, siger han. ket så meget, at kunderne nu kommer jeg at sige, at han jo har mindst 10 år til- Den øgede produktivitet, som automa- tilbage, fordi kvaliteten er i top og vi har bage på arbejdsmarkedet, og om ikke tiseringen har bragt med sig, vil også hurtig levering, fortæller han. det var en idé at følge bedre med. Det blive brugt som argument, når Kim Ras- I stedet for at fyre flere medarbejdere kan godt være, at han synes, at han er mussen skal til forhandlingsbordet til har Dana-Tank brugt nedgangstiden til blevet for gammel til skolebænken. Men foråret. at videreuddanne medarbejderne, så man bliver aldrig for gammel til at prøve - Vi har ydet en stor indsats for at behol- flere i dag kan håndtere robotterne. noget nyt. Vi er jo nødt til at uddanne os, de arbejdspladsen, effektivisere produk- - På den måde er vi ikke så afhængige af, ellers er vi de første, der står for skud, når tionen og øge indtjeningen til virksom- om en kollega er syg eller på ferie. Der der igen skal fyres folk, fastslår han. heden. Vi skal selvfølgelig have noget er nemlig altid en, som kan afløse ham, Han er selv videreuddannet til robotfø- for det stykke arbejde, som vi har udført, fortæller Kim Rasmussen. rer og er med i processen, når ledelsen fastslår han. vil anskaffe nye maskiner til virksomhe- Nødvendigt at følge med den. Han har dog nogle gange været nødt til - Videreuddannelse koster. Derfor er det at vride armen om på kolleger, som ikke er begejstret for et gensyn med skolebænken. - Der er ingen, som bliver tvunget på videreuddannelse, men når en kollega på år siger til mig, at jeg skal høre de nødvendigt at prøve at finde maskiner, som kører nogenlunde som dem vi har. Dermed kan kollegerne gå fra den ene maskine til den anden uden den vilde videreuddannelse. Det kan godt være, at maskinerne ikke er 100 procent ens, Dana-Tank A/S Dana-Tank A/S i Lem er en del af koncernen IPL Group. Virksomheden leverer kundetilpassede løsninger inden for beholdere og tankanlæg. Der er 25 medarbejdere i produktionen og 10 i administrationen. side 13 unge først, når jeg spørger, om han ikke men så må folk jo bruge den øverste

14 Mål: At blive blandt verd Af Dorthe Kragh Foto Brugt med tilladelse 2012 Lego koncernen til medarbejdersikker Lego-koncernen har sat medarbejdersikkerhed, sundhed og miljø på agendaen som strateg november side 14 CO Magasinet Legos øverste ledelse har sat arbejdsmiljø på agendaen som et strategisk mål. Det betyder blandt andet, at koncernen i 2015 skal være blandt verdens ti bedste virksomheder til medarbejdersikkerhed og det er lig med ingen arbejdsulykker, som resulterer i en sygemelding dagen efter ulykken. - Vi har sat os et ambitiøst mål for at nå et ambitiøst resultat. Det er svært at nå et mål om nul arbejdsulykker, men vi håber, at det vil tvinge os til at finde de rette løsninger, siger Jesper Hassellund Mikkelsen, senior vice president i Lego-koncernen. Han peger på, at med arbejdsmiljøet som et strategisk mål, der hver måned bliver målt på lige fod med omsætningen og efterspørgselen, så har topledelsen også forpligtet sig til at sikre, at tiden og ressourcerne er til stede i hverdagen. Lego-koncernen i Billund er netop nu ved at etablere en ny arbejdsmiljøorganisation, som kaldes en EHS-organisering (Environment, Health, Safety). Det betyder, at arbejdsmiljørepræsentanter og -ledere bliver til EHS-repræsentanter, som skal have særlige kompetencer inden for miljø, sikkerhed, sundhed og trivsel. Sikkerhed først En af de nye EHS-repræsentanter er Finn Sørensen, maskinreparatør, medlem af Dansk Metal og repræsentant for de faglærte i Billund-Moulding. Han kan tydelig mærke, at målet om et bedre arbejdsmiljø er implementeret hele vejen fra topledelsen til medarbejdere. - Der er mange tiltag. Vi kan virkelig mærke, at arbejdsmiljøet ikke er til diskussion man vil forbedringer. Blandt andet er det blevet nemmere at få ønsker om investeringer i arbejdsmiljøforbedrende tiltag igennem, fortæller han. Ligesom arbejdsmiljøet er på dagsordenen hver måned hos topledelsen, så er det også det, der står øverst, når der hver dag bliver holdt fabrikstavle møder, fortæller senior vice president Jesper Hassellund Mikkelsen. - Vi taler sikkerhed, før vi taler kvalitet og levering. Og det gør vi for at signalere, at arbejdsmiljøet og sikkerheden er det væsentligste, siger han. EHS-repræsentant Finn Sørensen fortæller, at alle medarbejdere også er blevet bedt om at indlevere mindst én sikkerhedsobservation om måneden. Det kan være alt fra en maskine, som sprøjter Legoklodser ud på gulvet, til europapaller, som står på højkant. Og indrapporteringen er en del af en fælles bonusordning. - Jeg synes, at det er flot, at arbejdsmiljøet bliver målt ud fra de samme parametre som for eksempel kvalitet, siger han. Gamle vaner Finn Sørensen oplever, at de fleste kolleger er glade og stolte af, at deres arbejdsplads gør så meget for arbejdsmiljøet. Men der er også kolleger, der synes, at det er for meget, når de for eksempel skal stoppe, fordi deres mobiltelefon ringer. Jesper Hassellund Mikkelsen er da også fuldt ud klar over, at det tager tid at bryde vaner med sikkerhed. - Nogle medarbejdere føler selvfølgelig, at visse af initiativerne bliver trukket ned over hovedet på dem, at de ikke får lov til at tænke selv. Men vi håber, at de får en aha-oplevelse, når de har været på vores tre-timers sikkerhedskursus og finder ud

15 ens bedste hed iske mål af, hvad de kan gøre for at sikre deres kolleger et godt og sikkert arbejdsmiljø, siger han. Lego deltager som et godt eksempel i I-BAR s kampagne Godt arbejdsmiljø god business case, der skal gøre flere virksomhedsledere opmærksomme på, at det er godt for bundlinjen at investere i et godt arbejdsmiljø. Og Jesper Hassellund Mikkelsen er overbevist om, at det er en god investering, som Lego har kastet sig ud i. - Det er ikke sådan, at vi har en rå kalkule på, at hvis vi gør sådan og sådan, så tjener vi så og så meget, men vi tror på, at pengene tjener sig hjem igen. Vigtigt for os er også, at vi har nogle medarbejdere, som føler, at vi gør alt for at skabe en mere sikker arbejdsplads og en mere sund arbejdsplads, hvor du ikke bliver slidt ned, men kan udvikle dig som medarbejder. Vi vil gerne skabe en arbejdsplads, som vores medarbejdere vil anbefale til deres venner og familie, siger Jesper Hassellund Mikkelsen. Læs mere om Lego-koncernens arbejdsmiljø på I 2011 havde Legokoncernen en omsætning på millioner kroner, og antallet af medarbejdere lå i gennemsnit på fuldtidsansatte. I 1978 blev den første minifigur som vist på billedet med bevægelige arme og ben introduceret. I-BAR kårer topledere med fokus på arbejdsmiljøet I-BAR har den 25. oktober i forbindelse med kampagnen Godt arbejdsmiljø god business case kåret de som har rettet et særligt fokus på arbejdsskader og - Jens Jakobsson, Dong Energy Sales & Distribution, tre topledere, som er dygtigst til at fremme arbejdsmiljøet og dermed forretningen. De tre er: med på ideen om at fremme sikkerhed og det relaterede sygefravær og fået hele virksomheden sundhed. - Jørgen Yde Jensen, Skov A/S, som blandt andet får prisen for med sin åbne og positive lederstil at skabe et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø i hele virksomheden. - Torben Larsen og Teil Bechmann Pedersen, Give Stålspær, for at ansætte en fuldtidsmedarbejder med ansvar for sikkerhed og arbejdsmiljø og give medarbejderne en følelse af tryghed omkring deres sikkerhed og sundhed. side 15

16 Formand i Dansk Metal og CO-industri Claus Jensen Danske noter Metal: Jobplan med nye job her og nu En massiv opgradering af danske havne, bedre infrastruktur, flere lokale uddannelsestilbud og målrettet tilskud til energirenoveringer af såvel private huse som offentlige bygninger. Det er blandt hovedingredienserne i en ny jobplan, som Dansk Metal står bag. Planen vil skabe nye job her og nu. - Danmark har brug for arbejdspladser. Ledigheden er tårnhøj, og der er ingen udsigt til, at situationen bliver bedre af sig selv. Derfor bliver vi som samfund nødt til at gøre noget for at få sparket gang i væksten herhjemme, siger Claus Jensen, formand for Dansk Metal og CO-industri. I planen lægger Metal en række konkrete forslag på bordet, som regering og folketing hurtigt kan gennemføre og som vil skabe nye, sunde danske arbejdspladser både på kort og lang sigt: - Selv om krisen har været hård ved Danmark, så er alle eksperter enige om, at dansk økonomi i bund og grund er ved ret godt helbred set i det lange perspektiv. Regeringen har gjort mange gode ting for at holde hånden under dansk økonomi, både med langsigtede reformer, energiaftale og kickstart. Men det er bare ikke nok. Derfor opfordrer vi regeringen til hurtigst muligt at sætte mere gang i økonomien, men på en velovervejet måde, så pengene ikke bliver spildt, men derimod brugt, så de målrettet skaber job i den private sektor, forklarer Claus Jensen og peger blandt andet på forslaget om tilskud til energirenovering: - Den nuværende boligjob-ordning udløber til nytår. Set i lyset af de erfaringer vi har med den, må vi sige, at det ikke har virket godt nok. Her vil vi i stedet opfordre politikerne til at se mod Sverige, hvor man har gjort sig gode erfaringer med en anden model. Vi foreslår så en ordning, der målrettet giver tilskud til energirenoveringer. Hvis en husejer bruger kroner på at isolere og sætte nye vinduer i, så betaler staten det halve. På den måde får vi både skabt arbejdspladser og sænket vores energiforbrug i bygningerne. Det giver god mening i vore øjne, siger Claus Jensen. Han peger også på behovet for at forbedre forholdene i udkantsdanmark: - En stor del af de arbejdspladser, der er forsvundet under krisen, er forsvundet i udkantsdanmark. Men det betyder samtidig, at det også er her, at der både er arbejdskraft og kapacitet. Målrettede investeringer i infrastrukturen er afgørende for, at der kommer nye udkantsarbejdspladser. Her spiller især vores erhvervshavne en stor rolle, og jeg så gerne, at man fra regeringens side målrettet gik ind og tog fat på at føre en koordineret industri- og udkantspolitik, siger Claus Jensen. Læs hele Metals jobplan her: november side 16 CO Magasinet Mænds arbejdsskader anerkendes oftere end kvinders Mens hver tredje mand får erstatning, når han anmeldelserne af arbejdsulykker, mens det for anmelder en erhvervssygdom, er det kun hver kvinderne kun var 77 procent. femte kvinde, der får tilkendt en erstatning. Kønsforskellene viser sig også, når det gælder anerken- Læs hele artiklen på adressen: delse af arbejdsulykker, skriver Ugebrevet A4. Maends_arbejdsskader_anerkendes_oftere_ Ifølge tal fra Arbejdsskadestyrelsen fra 2011 end_kvinders.aspx fik mændene nemlig anerkendt 80 procent af

17 International fagbevægelse Fem millioner på sulteløn i England Omkring fem millioner lønmodtagere i Storbritannien må klare sig for en løn, der ligger under den officielle grænse for, hvad man som minimum kan klare sig for. Det fremgår af en analyse fra rådgivningsfirmaet KPMG. I dag udgør den såkaldte living wage 8,30 i London og 7,20 i resten af Storbritannien (77,19 og 66,96 kroner). KPMG-analysen viser, at en ud af fem af landets arbejdere får mindre i løn. Living wage er en frivillig sats, som nogle arbejdsgivere betaler deres ansatte. Den ligger lidt over minimumslønnen på 6,19 i timen (57,57 kroner). Det er især ansatte i barer, restauranter samt køkken- og cateringvirksomheder, der må klare sig for sultelønninger. Opgjort efter antal drejer det sig om personer i London og lige så mange i Wales. De britiske fagforbund har indledt en landsomfattende kampagne for en bedre fremtid for arbejderne. - Vi går efter at få hævet minimumslønnen med et pund i timen, siger generalsekretær Len McCluskey fra den faglige sammenslutning Unite the Union. Han betegner det som en skændsel, at tusinder af mennesker er afhængige af fødevarehjælp i et af verdens rigeste lande. De britiske fagforeninger har planlagt en lang række aktioner i den kommende tid for at sikre lønmodtagerne bedre vilkår. Mere end personer har allerede deltaget i demonstrationer i London og andre større byer. Faglige protester mod ny tyrkisk lov De internationale faglige organisationer med IndustriAll og ITUC i spidsen tager skarpt afstand fra en ny fagforeningsfjendsk lov i Tyrkiet, der er vedtaget i det tyrkiske parlament i oktober. Loven betyder, at 10 ud af de nuværende 50 fagforeninger øjeblikkeligt vil miste retten til at forhandle overenskomster, og tallet vil blive skåret yderligere ned de kommende år. Der bliver desuden indført en række restriktioner, der vil hindre de ansatte i at organisere sig i fagforeninger. De tyrkiske fagforeninger mener, at loven vil betyde, at omkring seks og en halv million tyrkiske arbejdere vil miste retten til kollektive overenskomstforhandlinger, og at andre seks millioner arbejdere på små og mellemstore virksomheder vil være helt uden nogen form for faglig beskyttelse. - Vi er oprørte og skuffede over denne nye lov, som strider mod ILO- og EU-standarder, siger assisterende generalsekretær Kemal Özkan, IndustriAll Global Union. Både ITUC og IndustriAll opfordrer Tyrkiets præsident til at nedlægge veto mod den udemokratiske lov, der vil udelukke en stor del af de tyrkiske arbejdere fra enhver form for faglige rettigheder. Gevinst med flere kvinder Kvinderne udgør omkring 50 procent af verdens befolkning, men kun en brøkdel sidder i ledelsen eller bestyrelserne for virksomhederne. Det er situationen på trods af, at alle erfaringer viser, at det at have kvinder med i toppen hjælper med til at øge virksomhedernes resultater, fremgår det af en rapport fra FN s arbejdsorganisation ILO. I de førende amerikanske selskaber er kun omkring 15 procent af bestyrelsesmedlemmerne kvinder. I Europas førende virksomheder er det en ud af syv. Adskillige undersøgelser viser ellers, at det at have kvinder i bestyrelsen ikke alene er den rigtige, men også den smarteste ting at gøre. Ifølge de seneste undersøgelser har virksomheder med kvinder i toppositioner bedre gevinst af deres investeringer end virksomheder, hvor det alene er mænd, der sidder i bestyrelserne. Men selv om den kendsgerning går op for flere og flere, er måden at opnå ligestilling i bestyrelseslokalerne til voldsom debat. En EU-plan om at indføre tvungne kvoter for at tvinge virksomhederne til at få flere kvinder i bestyrelseslokalerne er netop udsat af EU-kommissionen. Frankrig, Norge og Spanien har dog allerede en tilsvarende lovgivning om kvoter for kvinder i bestyrelserne, fremgår det ifølge ILO. side 17

18 Af Dorthe Kragh Det psykiske arbejdsmiljø lider under krisen Krisen presser ansatte, der i stigende grad frygter fyresedler, og samtidig tør ingen vise, hvis de mistrives på jobbet november side 18 CO Magasinet I løbet af de seneste fem år er det psykiske arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser blevet forværret. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Den økonomiske krise har fået lønmodtagerne til i stigende grad at frygte arbejdsløshed samtidig med, at de oplever, at de er udsat for stigende følelsesmæssige krav på arbejdet, og at de får mindre anerkendelse for deres arbejde. Blandt ufaglærte, faglærte og personer med korte videregående uddannelser er hele to ud af tre personer i 2010 bange for at miste deres job, viser analysen. I 2005, da økonomien kørte for fuld damp, var det blot en ud af fem, som frygtede arbejdsløshed. - Meget af det ligger i folkestemningen. I den offentlige debat hører vi hele tiden ord som uddannelse, produktivitet, fleksibilitet og omstillingsparathed. Og det kan være svært for den enkelte at vurdere sig selv i forhold til dem har jeg nu de rigtige kvalifikationer, løber jeg så stærkt, som jeg skal, er jeg klar til at tage nye opgaver? Alle sådanne tanker bliver nemt omsat til angst, siger Peter Dragsbæk, samarbejdskonsulent i CO-industri. Samtidig er medierne præget af politikere og økonomer, som taler om langtidsledighed, faldende beskæftigelse og manglende konkurrenceevne. - Pludselig bliver det et stort sort hul, som man står og ser ned i. Det får den virkning, at medarbejderne holder kortene tæt ind til kroppen. De fortæller ikke kollegerne, hvordan de har det, fordi de er bange for at fremstå svage, og der opstår en konkurrence mellem medarbejderne, som fører til mistrivsel, forklarer han. En opgave for SU Og går medarbejderne rundt og hænger med hovedet, føler sig utrygge og savner anerkendelse, så går det ud over engagementet, produktiviteten og i sidste ende virksomhedens overlevelsesevne. Derfor er det en opgave for virksomhedens samarbejdsudvalg at få sat ord på, hvad det er, virksomheden vil, og hvor den er på vej hen, påpeger Peter Dragsbæk. - Samarbejdsudvalget er nødt til at håndtere problemstillingen. Man må gøre virksomhedens mål klare og løbende orientere medarbejderne om, hvordan det går. Og så skal man få omsat uldne formuleringer til konkret handling, så alle er klar over, hvad det betyder, når ledelsen siger sådan og sådan, siger han. Et af de steder, hvor ledelse og tillidsrepræsentanter i fællesskab kan skabe klarhed hos medarbejderne, er på uddannelsesområdet. Her er der mulighed for at præcisere, hvilke uddannelsesbehov hver enkelt medarbejder har for at kunne leve op til de krav, som et job i virksomheden i fremtiden vil stille, hvis effektiviteten skal stige uden at medarbejderne skal løbe stærkere og stærkere. Andre steder, hvor der kan gøres en særlig indsats, er ifølge Peter Dragsbæk på informationsområdet, hvor der skal være klare informationskanaler, så ingen skal lede efter oplysninger. Samtidig bidrager ordentlig planlægning af produktionen så spild reduceres også til et bedre psykisk arbejdsmiljø. - Dårlig trivsel skal med andre ord omsættes til god trivsel. Undersøgelser siger entydigt, at en god arbejdsdag for de fleste er, når de får lov til at lave det, som de får løn for, når de skaber værdi for virksom-

19 heden og dem selv og har det godt, mens de laver det, siger han. Sæt ord på frygten Han råder tillidsrepræsentanter på virksomheder, hvor frygten for fyringer hersker, til at give kollegerne mulighed for at sætte ord på deres frygt. - Få kollegerne til at snakke om, hvad det værste, der kan ske, er. Når først folk tør dele deres uro, så bliver den nærmest automatisk halveret, og der åbner sig mulighed for, at kollegerne i fællesskab kan bidrage til virksomhedens udvikling, forklarer han. Samtidig råder han også virksomhedsledelsen til at melde klart ud om virksomhedens tilstand. - Erfaringerne viser, at medarbejderne bedre kan håndtere sandheden end rygter og usikkerhed, som de kan putte alt mulig ind i. Virkeligheden kan de forholde sig til. Desuden ved de ofte godt, hvordan det står til. De kan se, hvor meget der er på lager, hvad der bliver købt ind, og om der er ordrer i bogen, siger han. Og ved at inddrage medarbejderne i virksomhedens økonomi og give dem mulighed for at bidrage til udviklingen giver ledelsen også medarbejderne den anerkendelse, som så mange savner under krisen. - Anerkendelse her under krisen handler ikke om skulderklap og hvor god du er. Den handler om tryghed i ansættelsen, og den ultimative anerkendelse i dag er, at vi har brug for dig. Men da ingen kan give jobgaranti, så kan anerkendelsen udspringe af det, som ledelse og medarbejdere gør sammen, siger Peter Dragsbæk. side 19

20 Af Dorthe Kragh Foto Palle Peter Skov Uddannelse fremmer produktiviteten Hos Rynkeby i Ringe er produktiviteten steget i takt med medarbejdernes uddannelsesniveau side 20 Produktiviteten i produktionen hos Rynkeby Foods i Ringe er steget med knap 20 procent i løbet af blot tre år. Og det skyldes i høj grad den omfattende uddannelsesindsats, som virksomheden har sat i gang, mener virksomhedens ledelse. - For os handler det om mere end uddannelse. I en bredere definition handler det om innovation. Det er vigtigt for os at have kreative medarbejdere. Derfor har vi øremærket uddannelsesmidler til at få innovationen og kreativiteten frem, siger Lars Petersen, logistikdirektør for Rynkeby Foods A/S. Hvordan Rynkeby Foods bruger sine uddannelsesmidler til at skabe kompetente, kreative og innovative medarbejdere, det løftede han, virksomhedens uddannelsesleder Dorte Schmeltz og tillidsrepræsentant Villy Christiansen sløret for på TekSams Årsdag den 3. oktober. Her var over 800 samarbejdsudvalgsmedlemmer fra danske virksomheder mødt op i Odense Congress Center for at sætte fokus på kompetenceudvikling. Hos Rynkeby Foods har omdrejningspunktet for kompetenceudviklingen været Rynkeby Produktionsakademi, som er skabt med det formål at forbedre produktiviteten med 10 procent over tre år, at nedbringe personaleomsætningen, at tiltrække kvalificerede medarbejdere og nedbringe kvalitetsomkostningerne. Har set fidusen I løbet af tre til fire år skal samtlige medarbejdere i produktionen gennem en længere kursusrække på i alt syv til otte uger. Alle får kursusbevis for, at de har gennemført kurserne, som også giver merit til uddannelsen som procesarbejder. Alle medarbejdere skal gennem fem forskellige moduler, som så udbygges afhængig af, om man arbejder i produktionen eller på lageret. Blandt modulerne er produktionshygiejne, lean, maskinforståelse samt kurser i personlig udvikling og konflikthåndtering. - I starten havde kollegerne svært ved at se fidusen i al den uddannelse, men gennem formidling har de fået øjnene op for formålet med kurserne, og i dag oplever jeg, at de er positive. Især synes de, at det er positivt, at kurserne giver merit til procesarbejderuddannelsen, siger Villy Christiansen, tillidsrepræsentant på Rynkeby Foods. Rynkeby forventer, at alle medarbejdere er af sted på uddannelse en gang om året, mens særlige funktioner får tre ugers uddannelse om året. - Hvis nogen ønsker at komme hurtigere igennem, kan de tage uddannelserne gennem selvvalgt uddannelse, fortæller uddannelsesleder Dorte Schmeltz. Vigtigt med opbakning Hun peger på, at der skal forskellige faktorer til for at lykkes med et projekt, som det Rynkeby har sat i søen. Først og fremmest skal der være 100 procent opbakning fra ledelsen, medarbejderne skal have langsigtede uddannelsesplaner, så de ved, hvad de kan glæde sig til, og gennemførslen af projektet skal prioriteres højt. Desuden er det vigtigt med virksomhedsorienteret uddannelsesmateriale, og at den ny tilegnede vi- CO Magasinet november