Erhvervs- og Byggestyrelsen. Eksportpotentiale og barrierer for dansk eksport af varer til lande uden for EU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervs- og Byggestyrelsen. Eksportpotentiale og barrierer for dansk eksport af varer til lande uden for EU"

Transkript

1 Erhvervs- og Byggestyrelsen Eksportpotentiale og barrierer for dansk eksport af varer til lande uden for EU Marts 2009

2 Erhvervs- og Byggestyrelsen Eksportpotentiale og barrierer for dansk eksport af varer til lande uden for EU Marts 2009 Rambøll Management A/S Nørregade 7A DK-1165 København K Danmark Telefon

3 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 1 2. Vedlagte datakilder og undersøgelser 1 3. Baggrund Overblik over undersøgelsen 4 4. Statistisk model for over- og underperformance af dansk eksport til lande uden for EU Formål Modelspecfikation og estimationsmetode Information om data Pilottest af eksportmodellen Forklaringsgrader for de statistiske eksportmodeller Resultater fra eksportmodellen Sammenfatning den statistiske eksportmodel Virksomhedsundersøgelse af tekniske handelshindringer Indledning Udvælgelse af virksomheder til undersøgelsen Metodemæssig gennemførelse Resultater fra virksomhedsundersøgelsen Uddrag og overblik over beskrevne handelshindringer Betydningen af handelshindringer Sammenfatning - virksomhedsundersøgelse Afdækningsundersøgelse af igangværende og planlagte forhandlinger mellem Kommissionen og 3. lande Forhandlinger mellem Kommissionen og tredjelande Multilaterale forhandlinger gennem WTO Bilaterale forhandlinger mellem EU og tredjelande Sammenfatning 36 Appendiks A: Bilag til eksportmodellen 37 Appendiks A.1: Overblik over SITC-kapitler medtaget i analysen 38 Appendiks A.2: Estimerede koefficienter i eksportmodellen 39 Appendiks B: Bilag til virksomhedsundersøgelsen 41 Appendiks B.1: Spørgeskema 42 Appendiks B.2: Udvalgte lande og SITC-kapitler til virksomhedsundersøgelsen 54 Appendiks B.3: Oversigt over beskrivelser af tekniske handelshindringer og barrierer fra virksomhedsundersøgelsen 55 Appendiks B.4: Hindringer fordelt på land, SITC-kapitel og type 76 Appendiks C: Undersøgelse af speditører fra DI 79

4 1. Introduktion Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST) har ønsket at kortlægge de tekniske handelshindringer danske virksomheder møder i forbindelse med eksport af varer til tredjelande på en række udvalgte markeder. I forbindelse med udvælgelse af disse markeder har EBST endvidere ønsket at danne sig et generet overblik over på, hvilke markeder dansk eksport i dag ligger henholdsvis over og under forventet i forhold til markedernes geografiske beliggenhed og størrelse. Formålet med undersøgelsen er at styrke den eksisterende viden omkring tekniske handelshindringer samt at skabe en forståelse for eksportpotentialet, hvis man kan mindske de tekniske handelsbarrierer således, at EBST kan styrke sit arbejde med at fremme danske synspunkter i forbindelse med EU-forhandlinger med tredje lande samt at hjælpe danske virksomheder til at opnå større markedskendskab indenfor allerede kendte markeder og inden strategiske satsninger på nye markeder. 2. Vedlagte datakilder og undersøgelser Følgende datakilder og undersøgelser er vedlagt denne rapport: 1. Resultater fra gravitationsmodellen: 1.1. Eksportmodellens predikterede værdier af dansk eksports under- eller overperformance fordelt på lande og markeder for årene 2004, 2005 og 2006, jf. : Resultat eksportmodel-tobit-2004.xls Resultat eksportmodel-tobit-2005.xls Resultat eksportmodel-tobit-2006.xls Koefficienter, koefficienttest og forklaringskraft for eksportmodellen estimeret for samtlige SITC-kapitler i 2006, jf.: Koefficienter eksportmodel-tobit-2006.xls 1.3. Eksportmodellens resultater præsenteret for samtlige lande og SITC for 2006, jf.: Bilagsrapport - Resultater fra eksportmodellen.doc 2. Virksomhedsundersøgelse vedrørende tekniske handelshindringer, jf.: Virksomhedsundersøgelse - varer.xls 3. Afdækningsundersøgelse af igangværende og planlagte forhandlinger mellem Kommissionen og 3. lande, jf.: Bilagsrapport Afdækningsundersøgelse.doc 1/83

5 3. Baggrund I en tidligere undersøgelse fra 2005 foretaget for EBST med titlen Grænser for service, identificeres karakteren, omfanget og markederne for de barrierer som danske virksomheder møder på de udenlandske markeder. Rapporten konkluderer, at danske virksomheder fortsat oplever handelshindringer som et stort problem. I denne undersøgelse arbejdes der videre på at afdække disse barrierer, men med et snævrere og dybere sigte, idet der udelukkende fokuseres på udbredelsen og karakteren af tekniske handelshindringer. Konkret er formålet at kunne afdække disse tekniske handelshindringer så tilpas detaljeret, at undersøgelsens resultater kan anvendes direkte af EBST til at fremme danske synspunkter i forbindelse med EUforhandlinger med tredje lande samt til at hjælpe danske virksomheder til at opnå større markedskendskab indenfor allerede kendte markeder og inden strategiske satsninger på nye markeder. At undersøgelsen sigter på en detaljeret afdækning af de tekniske handelshindringer betyder samtidig, at det kun er muligt at inddrage markeder, som i størrelse og antal er relativt begrænset, da afdækningen ellers ikke vil være tilstrækkelig dybdegående i sin karakter. Endvidere skal de markeder, der udvælges til undersøgelsen i selvsagt gerne være karakteriseret af at have en vis grad af tekniske handelshindringer. Der har derfor været behov for et redskab til at identificere markeder, hvor danske virksomheder i dag eksporterer under det forventede niveau, og hvor der derfor er en vis sandsynlighed for, at der eksisterer tekniske handelshindringer. Det er selvfølgelig ikke givet, at en eksport under det forventede niveau skyldes tekniske handelshindringer, men sandsynligheden er alt andet lige større, og dette har været den nærmeste indikator for eksistensen af tekniske handelshindringer. For at identificere de markeder, der eksporterer mindre end forventet, er det nødvendigt at beregne, hvad der kan forventes af de enkelte markeder. Beregningerne er baseret på en statistisk model, som er motiveret ud fra en såkaldt gravitationsmodel. Ideen er, at eksporten kan forklares ud fra en række karakteristika for modtagerlandet; fx hvis et land har et højt bruttonationalprodukt, vil det formodentligt have en tendens til at have et større eksportpotentiale. Modsat hvis eksporten til landet er forbundet med store transportomkostninger, vil det formodentligt have en negativ indflydelse på eksporten. En sådan model har ofte været anvendt til at fastlægge størrelsen på forventede bilaterale handelsstrømme på nationalt plan, men i denne undersøgelse estimeres modellen på et mere detaljeret niveau givet ved 66 overordnede varegrupper (SITC-kapitler). Derved er det muligt at skønne den danske eksport forventede værdi til et givet land på et mere detaljeret niveau, hvilket imødekommer undersøgelsens formål. Resultaterne fra den statistiske model giver en indikator på, hvilke markeder, der kan have store tekniske handelshindringer. Modellen kan betragtes som et filter, der reducerer antallet af markeder, som kræver en nærmere undersøgelse. Inden den endelige specifikation af den statistiske model blev fastlagt, er der beregnet en række pilotresultater, som er blevet drøftet med udvalgte virksomheder, DI og handelsattacheer ved danske ambassader. Formålet med disse drøftelser er at vurdere om resultaterne fra den statistiske model overordnet set er plausible. DI har gennem arbejdet med undersøgelsen bidraget med kommentarer og indsigt, samt en analyse af, hvilke barrierer danske speditører møder ved eksport af danske 2/83

6 varer til tredje lande. Uddrag af denne analyse refereres i hovedrapporten, mens analysen i dens fulde længe er præsenteret i Appendiks C. Et overblik over undersøgelsens enkelte faser er givet i afsnit 3.1 nedenfor. Undersøgelsen indeholder endvidere en afdækningsundersøgelse af udvalgte igangværende og planlagte forhandlinger mellem Kommissionen og udvalgte tredjelande, herunder hvilke temaer med særlig dansk interesse, der er til forhandling. 3/83

7 3.1 Overblik over undersøgelsen Forklarende variable fra forskellige kilder Udenrigshandelsstatistikken på SITC koder Interview handelsattacheer Afdækningsundersøgelse Geografi Varegrupper Reguleringsmæssige barrierer Pilottest eksportmodel for over/under perfomance 2 markeder 2 varegrupper Undersøgelse tek. handelshindringer Afdækningsundersøgelse Interview Dansk Industri Oversigt over igangværende og planlagte forhandlinger Notat med anbefaling Møde med EBST Etablering af endelig eksportmodel Eksportmodel Identifikation af ekstreme eksportværdier identificeret ved land og varegruppe Udtræk fra KrakMarkedsdata Telefonisk spørgeskemaundersøgelse (200 virksomheder) Konsolidering af data (Excel) 4/83

8 4. Statistisk model for over- og underperformance af dansk eksport til lande uden for EU 4.1 Formål Formålet med at anvende en statistisk model i analysen er, at give EBST et værktøj til at identificere de markeder, hvor danske virksomheder i dag eksporterer enten over- eller under forventet målt i forhold til en række strukturelle baggrundsforhold og underliggende handelsbetingelser. Den statistiske model kan således give en indikation på, hvilke markeder, der er værd at undersøge nærmere. Modellen er således ikke beregnet til at stå alene, men kan betragtes som et filter til at reducere antallet af markeder, der kræver en nærmere undersøgelse. Det kan ikke udelukkes, at modellen lader bestemte markeder slippe igennem, som ikke har problemer med tekniske handelsbarrierer og, at markeder, hvor der er problemer med tekniske handelsbarrierer, ikke bliver identificeret af modellen. Det er dog hensigten af antallet af disse fejl skal begrænses. Den statistiske model er baseret på en gravitationsmodel. Gravitationsmodeller anvender generelt Newtons tyngdelovskoncept som en analogi til at forklare størrelsen på udenrigshandel, kapitalstrømme og migration mellem lande. Modellen har også været anvendt i forbindelse med internationale forhold og relationer til at evaluere betydningen af handelstraktater og handelsalliancer. For udenrigshandel vil en gravitationsmodel forudsige bilaterale handelsstrømme mellem to lande på baggrund af økonomiernes størrelse og afstanden mellem de to lande. Udover disse anvendes endvidere ofte faktorer, der tager højde for forskellen i indkomst- og prisniveauer, sprog, tariffer, grænsefællesskaber og koloniale bånd. Som det fremgår anvendes gravitationsmodeller typisk til at forudsige handelsstrømme på nationalt niveau som for eksempel Danmarks samlede eksport til Japan. I denne analyse udvides modellen imidlertid til at estimere Danmarks forventede eksport til et givent land opdelt på varegrupper givet ved SITC-kapitler (Rev. 3). Det vil sige, hvorvidt danske virksomheder for den enkelte varegruppe eksporterer enten over eller under forventet i forhold til, hvad der kunne forventes givet de ovennævnte baggrundsforhold. Dette er en nuancering i forhold til tidligere og ifølge vores undersøgelser foreligger der kun én tilsvarende analyse på SITC-niveau, som vedrører Islands fiskeeksport 1. I udgangspunktet er modellen estimeret for 66 SITC-kapitler og 264 lande og resultatet af modelanalysen er estimater på den forventede eksport for omkring markeder, hvor et marked er defineret ved et SITC-kapitel i et givent land. Det er vigtigt at bemærke, at modellen udelukkende undersøger bilaterale handelsmønstre og derfor ikke medtager den indirekte eksport Danmark har ved salg gennem datterselskaber i udlandet. Det er selvfølgelig en svaghed ved analysen, idet en 1 A Gravity Model for Exports from Iceland, Helga Kristjánsdottir, Center for Applied Microeconometrics, Dept. of Economics, Uni. of Copenhagen, Den nærværende statistiske model er formelt set en statisk version af modellen brugt i dette papir med afvigelse af enkelte forklarende variable. 5/83

9 virksomheds valg om at oprette et datterselskab jo netop kan være en følge af svære handelsbarrierer. 4.2 Modelspecfikation og estimationsmetode Som nævnt i indledning er den statistiske eksportmodel motiveret ud fra en gravitationsmodel. Modellen er baseret på, at vi forventer, at eksportens størrelse afhænger af en række faktorer, fx hvor stort det udenlandske marked er samt, hvor store de økonomiske omkostninger er. Som mål for hvor stort et marked er, har vi brugt størrelsen af bruttonationalproduktet og antal indbyggere. Som mål for de økonomiske omkostninger er der brugt afstanden fra hovedstad til hovedstad, samt modtagerlandets areal for at få et mål for tætheden samt en række andre kontrollerende faktorer. Modellen er specificeret i logaritmer. Logaritmespecifikation er valgt på baggrund af to årsager. 1) Det er standard, så resultaterne kan sammenlignes med resultaterne i den eksisterende handelslitteratur 2. 2) Det er muligt at tolke koefficienter som elasticiteter. Der er dog et teknisk problem med at tage logaritmen til den afhængige variabel. For en del af de markeder, der indgår i analysen gælder, at der i dag ikke er nogen registreret eksport fra Danmark, derfor er eksporten er lig med nul. I nogle tilfælde skyldes det, at den faktiske handel er nul fordi, at virksomhederne skal eksportere over en kritisk mængde for, at det bliver rentabelt. I andre tilfælde kan det være manglende data eller registreringsfejl. Det er som bekendt ikke muligt at tage logaritmen til nul, og der har i nyere tid været en lang videnskabelig diskussion omkring, hvorledes man skal indarbejde observationer med en registreret eksport på nul. En ofte brugt løsning til dette problem er, at droppe disse observationer 3. Dette er dog problematisk, idet det må forventes, at det er en særlig type af markeder, hvor Danmark ikke eksporterer til, og hvis man ikke inddrager denne information, risikerer man derfor at få meget misvisende resultater. Et alternativ til denne strategi er, at lægge et mindre tal til fx 1, men det er desværre en noget ad hoc løsning, der kan have stor betydning for de endelige resultater. En tredje mulighed er at bruge såkaldte sample selection modeller, hvor man eksplicit prøver at modellere sandsynligheden for eksport samt størrelsen af en evt. eksport. Nyere forskning 4 har dog vist at disse selektionsmodeller er meget følsomme overfor specifikationsfejl. Et andet krav for en rimelig sikkerhed i resultaterne er, at man er i stand til at finde en uafhængig variable, der har en betydning for sandsynligheden for handel, men som ikke er handlens størrelse. Det er imidlertid ikke videre plausibelt at finde en sådan variabel og som en konsekvens af disse overvejelser, har vi valgt at anvende en såkaldt Tobit specifikation 5. En Tobit specifikation tager højde for, at man ikke observerer en variabel (eller observerer et nul), hvis den er under en given størrelse. En Tobit specifikation kan således motiveres ved, at der er nogle faste omkostninger ved eksport således, at eks- 2 Gravitations modeller er typisk specificeret I logaritmer da de er motiveret udfra gravitationsloven der afhænger positivt af produktet af massen mellem to objekter. 3 Se fx Rose (2000) One money, one market: the effect of common currencies on trade Economic policy 14(30): Se fx Martin & Pham (2008) Estimating the Gravity Model When Zero Trade Flows are Frequent 5 Vi har også estimeret en specifikation, der er baseret på sample selektion men resultaterne virkede ikke plausible, når de sammenholdes med de interview vi har lavet i forbindelse med undersøgelsen. Et forhold der formodentlig kan tilskrives de ovennævnte faktorer. 6/83

10 porten skal over en vis størrelse før, at det kan betale sig at eksportere. Specifikationen er derfor velegnet til denne type eksportmodeller. Den præcise specifikation er givet nedenfor: dk* p p ( p / dk ) ( i ) = β0 + β1 log( BNPi ) + β3 log( Indbyggerei ) + β4 log( Afs tan di ) p ( p / dk ) ( p / dk ) ( p / dk ) + β5 log( Km2i ) + β6( PLIi ) + β6( Konti ) + β7( Havadgangi ) ( p) ( p) ( p) + β8( Sprogi ) + β9( ASEANi ) + β10( MERCUOSURi ) ( p) + β ( NAFTA ) + ε log Eksport dk dk* ( ) = maks( 0,log( Eksport ) log Eksport 2 ( εi ) ~ normal[ 0, σε ] i 11 i i j Denne specifikation kan tolkes på følgende måde: Der er et sandt, men uobserveret niveau for eksporten. Hvis niveauet for eksporten er under en bagatelgrænse, bliver (log) eksporten fejlagtigt registreret som nul. Hvis eksporten er over bagatelgrænsen, vil det sande niveau for eksporten blive registreret. Modellen kan nuanceres med faktorer for kultur, korruption mv. Det er dog ikke trivielt, at konstruere fornuftige mål for disse mere subjektive faktorer. Vi har derfor valgt at estimere modellen uden disse faktorer. Resultaterne fra modellen kan derfor bruges til at sammenholde, om den faktisk eksport er højere eller lavere end, hvad modellen forudsiger, at den skulle være. Hvis der er en markant forskel på modellens forudsigelser og den faktiske eksport, kan det være en indikation på, at der er væsentlige tekniske handelsbarrierer på dette marked. Det kan også være et udtryk for, at den statistiske model evt. kan være væsentligt fejlspecificeret eller at der evt. er problemer med registreringer af små eksportværdier 6. Det er således væsentligt, at sikre sig at modellen har en høj forklaringsgrad. Forklaringsgraden, som er et udtryk for hvor stor del af variationen modellen er stand til at forklare, har vi beregnet via en såkaldt pseudo R^2. For at øge forklaringsgraden, har vi estimeret modellen selvstændigt for hver varegruppe. Modellen er blevet estimeret ved maksimum likelihood i SAS. 4.3 Information om data Kilderne til de anvendte data er primært Danmarks Statistik og Verdensbanken for så vidt angår information om eksportværdier og baggrundsfaktorer af socioøkonomisk karakter. Men derudover er anvendt en række kilder af forskellig karakter til at fastlægge for eksempel afstanden mellem landene, havadgang og, hvorvidt Danmark er landfast med en given samhandelspartner. Et overblik over de anvendte data, deres opgørelser og kilder er givet i Tabel 4.1 nedenfor. 6 Vi sammenholder modellen forudsigelser for det uobserverede eksport niveau med den faktiske eksport værdi, alternativt kunne man have sammenholdt modellens forudsigelser for den tilhørende observerede niveau for eksporten. 7/83

11 Tabel 4.1 : Forklarende faktorer i eksportmodellen Variabel Forklaring Kilde dk Log( Eksport ) Eksporten fra Danmark til partnerland deflateret med BNP deflator (logaritmisk) p Log( BNP ) BNP for partnerland deflateret med BNP deflator (logaritmisk) p Log( Indbygger ) Total befolkning i partnerland (logaritmisk) p Log( Km2 ) Overfladeareal i km2 partnerland (logaritmisk) ( p / dk ) PLI Prisniveau-indeks for DK og partnerland givet ved (PPP dk /Echange dk ) /(PPP p /Echange p ) 7 ( p / dk ) Log( Afs tand ) Afstand i km mellem hovedstæder i DK og partnerland (logaritmisk) ( p / dk ) Log( Kont ) Indikator for hvorvidt DK og partnerland er på samme kontinent p Havadgang Indikator for hvorvidt der er havadgang mellem DK og partnerland p ASEAN Indikator for hvorvidt partnerland er medlem af ASEAN p MERCOSUR p NAFTA Indikator for hvorvidt partnerland er medlem af MERCOSUR Indikator for hvorvidt partnerland er medlem af NAFTA p Sprog Indikator for hvorvidt partnerland er spansktalende Danmarks Statistik WDI, World Bank WDI, World Bank WDI, World Bank World Bank University of Essex University of Essex Google Earth ASEAN MERCOSUR NAFTA Rambøll Management Data foreligger for et varierende antal lande, men fællesmængden givet ved de lande, hvor der er informationer for alle variable er omkring 170 lande. 4.4 Pilottest af eksportmodellen Estimation af modellen for SITC-kapitler er som nævnt en nuancering i forhold til tidligere anvendelser af modellen, hvor eksportpotentialet bliver estimeret på nationalt plan. Der har derfor været indlagt en pilotfase, hvor modellen resultater blev vurderet på baggrund af en delmængde af lande og SITC-kapitler med henblik på at verificere modellen prediktionsevne. 7 Fra World Bank: A price level index (PLI) is the ratio of a PPP to the market exchange rate of the numeraire currency. PLIs are used to compare price levels between countries. The PLI indicates the relative price of GDP (or its components) in a country, as if it were purchased after acquiring local currency at the prevailing exchange rate. PLIs are generally low in poorest countries. This reflects the common experience of travelers who find many (but not all) of the goods and services in the poorest countries relatively cheap compared to similar products in their home country. 8/83

12 Verificeringen blev foretaget på baggrund af dels tidligere analyser af handelshindringer foretaget af DI (Organisation for erhvervslivet) og dels udtalelser fra danske handelsattacheer ved danske ambassader i en række lande. Resultatet af pilotfasen viste, at modellen overordnet er i stand til at vise eksportpotentialer på markeder, hvor der er viden om eksistens af handelshindringer eller andre barrierer af forskellig karakter, samt at vise overperformance på markeder, hvor der er viden om, at danske virksomheder har en stor eksportaktivitet. Disse resultater er blevet bekræftet ved estimationen af den endelige model for et større antal lande og SITC-kapitler. En nærmere beskrivelse af modellen prediktionsevne er derfor givet i forbindelse med præsentations af den endelige models resultater nedenfor. 4.5 Forklaringsgrader for de statistiske eksportmodeller De statistiske modeller 8 har overordnet høje forklaringsgrader og giver intuitive resultater. Forklaringsgraderne ligger omkring 75 procent 9 og resultaterne er intuitive, f.eks. viser resultaterne, at eksporten er større til store markeder end til små markeder og, at eksporten er mindre ved store afstande. Der er dog nogle enkelte SITCkapitler, som har utilfredsstillende forklaringsgrader eller giver resultater som ikke virker plausible. Hvis forklaringsgraden er lav må det forventes, at prediktionsevnen ligeledes er begrænset. Identifikationen af de markeder, hvor der må forventes, at der er store handelsbarrierer, er baseret på eksportprediktionen. En lav forklaringsgrad betyder således, at man skal være varsom med at lægge for meget vægt på modellens resultater. Det er hovedsagligt varegrupper, hvor vi eksportere til relativt få lande, hvor der er en forholdsvist lav forklaringsgrad. Der er således lav forklaringsgrad for varegrupper, som fx guld, mønter (SITC 97) og rågummi (SITC 23). Den statistiske model er desuden ikke god til at forklare eksporten for fx strøm (SITC 35), der kræver en direkte kabelførelse. Endeligt er der en begrænset forklaringsgrad for nogle varegrupper, hvor det ser ud til at afstanden ikke har den store betydning for eksporten fx rå skind (SITC 61). Det skal desuden bemærkes, at modellen har en meget høj forklaringsgrad for stort set samtlige vigtige eksport markeder, som f.eks. føde farmaceutiske produkter og maskiner til industri. En oversigt over de estimerede koefficienter, de tilhørende koefficienttest og forklaringsgrader er givet i appendiks A.2. Herfra fremgår det, at de SITC-kapitler, der er dårligt forklaret (R 2 mindre end ca. 50 procent) er 22, 23, 25, 27, 28, 32, 34, 35, 56, 61, 96 og 97. Da disse markeder har en forholdsvis begrænset dansk eksport har den lave forklaringsgrad ikke den store betydning for modellens dækning af den samlede danske eksport. 8 Den samme statistiske model er anvendt for hver SITC-kapitel. 9 Forklaringskraften måles ved den såkaldte Mc-fadden s pseudo R 2, der anvendes som et mål for forklaringskraften i ikke-lineære modeller. 9/83

13 4.6 Resultater fra eksportmodellen På baggrund af de nævnte undersøgelser fra DI og udtalelserne fra danske handelsattacheer foreligger der indsigt om markedsforholdene for følgende lande: Rusland Argentina Canada Kina USA Danmarks to vigtigste eksportmarkeder (Sverige og Tyskland) I det følgende vil denne viden blive sammenholdt med modellens predikterede værdier for den danske eksport til disse markeder med henblik på at verificere den endelige models præcision og anvendelighed. I denne forbindelse vil der blive vist en række figurer, hvor forskellen mellem den nuværende og faktiske eksport sammenholdes med modellens predikterede værdi af den forventede eksport inden for hvert enkelt SITC-kapitel. Fortolkningen af disse figurer er, at hvis forskellen mellem faktisk og forventet eksport ligger over nul overperformer dansk eksport inden for det pågældende SITCkapitel, mens hvis forskellen ligger under nul underperformer dansk eksport. Som mål for, hvorvidt eksporten ligger over eller under nul anvendes de standardiserede residualer, som angiver forskellen mellem den faktiske eksport og modellens predikterede værdi korrigeret for variationen i denne forskel. I figurerne er en del af disse standardiserede residualer markeret med rødt, hvilket angiver, at en af følgende situationer er opfyldt: At eksporten pt. er nul, og at modellens predikterede eksportpotentiale samtidig er større end 5 mio. kr. At eksporten pt. er større end 5 mio. kr., og at modellens predikterede eksportpotentiale er mere end 20 procent af den nuværende eksport. Da det ikke er muligt at aflæse den nominelle værdi af potentialet fra de standardiserede residualer, er formålet med denne markering således at udpege de markeder, hvor der er et signifikant potentiale i kroner og ører. Denne markering og vurderingen af modellens predikterede værdier skal imidlertid fortolkes med forsigtighed, idet f.eks. et stort potentiale også kan være et udtryk for, at der er meget støj i modellen, dvs. at modellen predikterer dårligt. Derfor skal anvendelsen af modellens resultater generelt sammenholdes med modellens forklaringskraft for at vurdere troværdigheden af resultaterne, jf. appendiks A.2 for et overblik over de enkelte modellers forklaringskraft Rusland I Rusland viser erfaringen, at det er forholdsvist nemmere at foretage eksport af tøj og føde end det er for en række produkter, der kræver tekniske godkendelser (GOST-certifikater), herunder eksport af forskellige typer af maskiner. Mens tøj og fødevarer kategoriseres inden for henholdsvis SITC-kapitlerne og 0-12, kategoriseres maskiner inden for SITC-kapitlerne 71-74, jf. Appendiks A.1 for et samlet overblik over SITC-kapitler. Modellens prediktioner bekræfter disse erfaringer, idet den viser, at dansk eksport inden for hovedparten af SITC-kapitlerne for fødevarer og tøj overperformer, mens 10/83

14 modellen viser, at dansk eksport underperformer for samtlige SITC-kapitler inden for forskellige typer af maskiner, der kræver GOST-certifikater, jf. Figur 4.1. Figur 4.1: Eksportmodellens prediktion vedrørende over/underperformance af dansk eksport til Rusland Som nævnt i indledningen er det selvfølgelig ikke givet, at en eksport under det forventede niveau udelukkende skyldes tekniske handelshindringer eller, at en eksport over det forventede betyder, at der ikke eksisterer tekniske handelshindringer. Der er jo i sagens natur mange andre forhold som kan spille ind på eksportens størrelse, men for Rusland kan der altså konstateres en pæn overensstemmelse mellem graden tekniske handelshindringer (opnåelse af GOST-certifikater) og størrelsen af dansk eksport. Rusland er et af de lande, som indgår i virksomhedsundersøgelsen vedrørende tekniske handelshindringer samt DI s undersøgelse blandt speditører og shippingfirmaer. Resultaterne fra disse undersøgelse bekræfter i meget høj grad eksistensen af handelshindringer og barrierer i Rusland, jf. afsnit Argentina For Argentina er indhentet indsigt vedrørende markedsforholdende fra handelsattacheen ved Danmarks Ambassade i Buenos Aires. Herfra fremgår, at dansk eksport blandt andet koncentrerer sig omkring maskiner/udstyr (SITC 71-74), medicin & farmaceutiske produkter (SITC 54), tekniske og videnskabelige instrumenter (SITC 87), halvfabrikata, kemikalier, ingredienser til fødevareproduktion - samt en række fragmenterede produktkategorier osv. Modellens prediktioner viser i overensstemmelse med dette, at dansk eksport overperformer for SITC 54 og 71-72, mens den viser, at dansk eksport underperformer for SITC og 87 på trods af, at disse er satsningsområder for dansk eksport. 11/83

15 Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at modellens prediktioner er forkerte. Det kan også skyldes, at markedssatsningen endnu ikke fuldt ud har materialiseret sig, jf. Figur 4.2. Figur 4.2: Eksportmodellens prediktion vedrørende over/underperformance af dansk eksport til Argentina (std. residualer afgrænset til større lig -3) Specielt gælder imidlertid, at danske virksomheder har en stor eksport af animalske og vegetabilske materialer (SITC 29), hvilket skyldes, at den store fødevaresektor i Argentina anvender en række danske ingredienser, bl.a. fra Novozymes, Danisco, Chr. Hansen, Palsgaard m.fl. Dette er i overensstemmelse med modellens prediktioner, som viser, at dansk eksport overperformer for SITC 29. Derudover gælder, at Danmark har en lav eksport af møbler (SITC 82), hvilket skyldes 1) høj importtold på møbler, 2) stor kopiproduktion og manglende håndhævelse af immaterielle rettigheder, 3) stærk lokal produktion. Argentina har ca møbelproducenter, hvoraf ca. 95 procent har under 5-10 ansatte. Da krisen brød ud blev en masse møbelsnedkere afskediget. Disse har fortsat deres erhverv i privat og "sort" regi, hvor de laver skræddersnedkererede eksklusive møbler til de velhavende segmenter, hvilket konkurrerer med de forholdsvis dyre designmøbler fra Danmark og 4) danske møbelproducenters beskedne interesse for Argentina. Dette er i overensstemmelse med modellens prediktioner, som viser, at dansk eksport underperformer for SITC 82. For Argentina kan der således ikke konstateres nogen overensstemmelse mellem graden af tekniske handelshindringer og under- eller overperformance af dansk eksport, idet der ikke foreligger oplysninger herom. Derimod kan der konstateres en pæn overensstemmelse mellem markedssatsninger og modellens predikterede over- 12/83

16 performance, samt en pæn overensstemmelse mellem andre barrierer så som importtold, kopiproduktion, etc. og modellens predikterede underperformance Canada For Canada foreligger der ikke information om udbredelsen af handelshindringer, men DI har i forbindelse med deres løbende analysearbejde omkring eksportbarrierer for danske og europæiske produkter undersøgt, hvilke eksportmarkeder, der henholdsvis under- og overperformer. Heraf fremgår, at Canada er et af de markeder, hvor dansk eksport ligger forholdsvist lavt. Dette bekræftes af eksportmodellens resultater, der viser en forholdsvis stor andel af SITC-kapitler, hvor dansk eksport underperformer. Samtidig fremgår det, at mange af disse SITC-kapitler rummer et stort eksportpotentiale, jf. antallet af rødt markerede SITC-kapitler i Figur 4.3 nedenfor. Figur 4.3: Eksportmodellens prediktion vedrørende over/underperformance af dansk eksport til Canada Netop på grund af disse store potentialer er en række SITC-kapitler for Canada udtaget til den efterfølgende virksomhedsundersøgelse vedrørende afdækningen af tekniske handelshindringer. Resultatet herfra viser, at dansk eksport underperformance netop udmærket kan skyldes eksistensen af tekniske handelshindringer, idet Canada er et af de lande, hvor virksomhederne relativt hyppigst rapporterer om handelshindringer, jf. afsnit 5 nedenfor. Hermed har modellen altså udpeget SITCkapitler, hvor dansk eksport underperformer, og i og med at denne underperformance efterfølgende viser sig at være et resultat af handelshindringer, er Canada et tekstbogseksempel på indfrielse af formålet med eksportmodellen. 13/83

17 4.6.4 Kina I modsætning til Canada er Kina er derimod et eksempel på nogle af modellens begrænsninger. For Kina viser eksportmodellen nemlig, at dansk eksport overperformer på langt de fleste markeder, jf. Figur 4.4. Figur 4.4: Eksportmodellens prediktion vedrørende over/underperformance af dansk eksport til Kina Men ifølge flere undersøgelser10 af omfanget af handelshindringer og barrierer for dansk eksport viser disse tilnærmelses samstemmende, at eksport til Kina er præget af en høj grad af både handelshindringer og barrierer. Kina er således et eksempel på, at der er andre og stærkere faktorer for dansk eksport end tekniske handelshindringer samt, at dette er et forhold, der skal tages med i betragtning, når resultaterne fra eksportmodellen anvendes USA Ifølge førnævnte undersøgelser er en del markeder i USA præget af forskellige former for handelshindringer og barrierer, hvilket ikke mindst skyldes sikkerhedsforanstaltninger som følge af 11. september. DI har vurderet, at USA er et af de lande, hvor danske virksomheder underperformer, og dette bekræftes af eksportmodellen, der vurderer, at der er relativt flere markeder, hvor danske virksomheder underperformer end overperformer samt, at de markeder der underperformer har et signifikant eksportpotentiale målt i kroner og ører, jf. antallet af rødt markerede SITCkapitler i Figur Handelshindringer for danske eksportvirksomheder, Erhvervs- og byggestyrelsen, 2003 og Breaking Down Global Trade Barriers a new European approach to emerging markets, DI, /83

18 Figur 4.5: Eksportmodellens prediktion vedrørende over/underperformance af dansk eksport til USA Danmarks to vigtigste eksportmarkeder (Sverige og Tyskland) Sverige og Tyskland er med eksportandele på henholdsvis 15 og 17 procent de to vigtigste eksportmarkeder for Danmark. Ifølge de tidligere nævnte undersøgelser er en vigtig forskelle mellem Sverige og Tyskland imidlertid, at det tyske marked er karakteriseret af væsentlige handelshindringer eller barrierer, mens dette ikke er tilfældet på det svenske marked. I overensstemmelse af dette forhold viser eksportmodellens prediktioner, at dansk eksport stort set overperformer på samtlige SITCkapitler i Sverige, mens dansk eksport underperformer signifikant på en lang række SITC-kapitler i Tyskland, jf. Figur 4.6 og Figur 4.7 nedenfor. 15/83

19 Figur 4.6: Eksportmodellens prediktion vedrørende over/underperformance af dansk eksport til Sverige Figur 4.7: Eksportmodellens prediktion vedrørende over/underperformance af dansk eksport til Tyskland 16/83

20 4.6.7 Øvrige lande Et samlet overblik over eksportmodellens predikterede værdier af dansk eksports under- og overperformance for samtlige lande og estimerede SITC-kapitler er givet i bilagsrapporten for eksportmodellen Skøn på eksportpotentiale på udvalgte markeder Som tidligere beskrevet er formålet med eksportmodellen primært at blive anvendt som et redskab til udvælgelse af markeder, hvor danske virksomheder enten overeller underperformer. Modellens resultater kan imidlertid også sekundært bruges til at give et skøn på det faktiske eksportpotentiale i kroner og ører, som er til stede på markeder, der underperformer. Anvendes modellen til dette formål er det dog vigtigt at understrege dens resultater er langt mere usikre, hvilket ikke mindst skyldes, at effekten af eventuelle specifikationsfejl vil have en langt mere signifikant betydning for resultaternes præcision. Sådanne specifikationsfejl kan for eksempel stamme fra manglende forklarende variable i modellen, eksempelvis variable for kulturelle forskelle, som er svære at definere og skaffe data for. Under disse forbehold kan det skønnes, at blandt de lande, som står for 90 procent af Danmarks samlede eksport, hvilket svarer til 453 mia. kr. ud af samlet 544 mia. kr., er der ifølge eksportmodellen et samlet uudnyttet eksportpotentiale på 151 mia. kr. Dette svarer til ca. 30 procent i forhold til den nuværende eksport, jf. Tabel 4.2 nedenfor. Det er ikke overraskende især EU medlemslande, hvor der er et uudnyttet potentiale, idet disse står for over 2/3 af eksporten blandt de betragtede lande. For så vidt angår tredje lande er det især USA, Norge, Japan Canada og Australien, hvor der er et stort uudnyttet eksportpotentiale. Dette gælder både, når potentialet måles absolut i kroner og ører, og når det måles som andel af den nuværende eksport. For de tredje lande, hvor der primært er et stort uudnyttet potentiale, når det måles som andel af den nuværende eksport, men hvor selve eksportpotentialet i kroner og ører er mere beskedent er Rusland, Tyrkiet og Brasilien. Samlet set er der blandt de betragtede tredje lande et uudnyttet eksportpotentiale på ca. 43 mia. kr., mens det uudnyttede potentiale for de betragtede EU medlemslande er ca. 108 mia. kr. 17/83

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Kapitel 12 Markedsudvælgelse

Kapitel 12 Markedsudvælgelse Kapitel 12 Markedsudvælgelse Opgave 12 1. Hvilken metode har hver af de to virksomheder anvendt ved markedsudvælgelsen? Trolderiet har anvendt nærmarkedsmetoden ved markedsudvælgelse. DeSign A/S har anvendt

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Markedsfokus på Finland

Markedsfokus på Finland Markedsfokus på Finland August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Hvorfor Nederlandene?

Hvorfor Nederlandene? Hvorfor Nederlandene? Fashion Accelerator, Kbh. 10. maj 2010 PRÆSENTATION Ambassaden Nederlandene Kultur Samarbejdsformer Pas på 2 AMBASSADEN I HAAG Ambassadøren Økonomi/politik Handel Borgerservice Domstole

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen. Barrierer for dansk eksport af tjenesteydelser til EU og udvalgte vækstmarkeder

Erhvervs- og Byggestyrelsen. Barrierer for dansk eksport af tjenesteydelser til EU og udvalgte vækstmarkeder Erhvervs- og Byggestyrelsen Barrierer for dansk eksport af tjenesteydelser til EU og udvalgte vækstmarkeder Marts 2009 Erhvervs- og Byggestyrelsen Barrierer for dansk eksport af tjenesteydelser til EU

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Dansk økonomi Eksportanalyse: Polen

Dansk økonomi Eksportanalyse: Polen Tyskland Sverige UK USA Norge Holland Frankrig Italien Kina Polen Finland Spanien Japan Rusland Hong Kong Belgien Canada Irland Singapore Schweiz Investeringsanalyse generelle markedsforhold 1. november

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 6 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 7 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina Tyskland Sverige UK USA Norge Holland Frankrig Italien Kina Polen Finland Spanien Japan Rusland Hong Kong Belgien Canada Irland Singapore Schweiz Investeringsanalyse generelle markedsforhold 17. november

Læs mere

Livskvalitet og krisen i Europa

Livskvalitet og krisen i Europa 14. maj 2014 Livskvalitet og krisen i Europa Af Nicolai Kaarsen Danmark og de fleste andre europæiske lande blev ramt relativt hårdt af den finansielle krise med stigende ledighed og faldende produktion

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Tocifret milliardbeløb i vente for dansk eksport

Tocifret milliardbeløb i vente for dansk eksport Oktober 2013 Tocifret milliardbeløb i vente for dansk eksport til USA Af konsulent Kathrine Klitskov, kakj@di.dk og Afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, pth@di.dk USA er en vigtig samhandelspartner

Læs mere

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind 19. juli 2010 Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind Efter en årrække med tab vandt dansk eksport markedsandele i 2009 Med undtagelse af BRIK-landene er der tale om fremgang på stort set alle

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor FØDEVARESIKKER (ECOLAB) SALTVANDSRESISTENT SVEJSE IMMUN...er nu også svejseimmun! Poto : U.S. Navy - Brugen krænker ingen regler opstillet af U.S. Navy Serie

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Markedsfokus på Spanien

Markedsfokus på Spanien Markedsfokus på Spanien August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE 18. oktober 2002 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE MULTINATIONALE VIRKSOMHEDER Cirka en tredjedel af al handel til og fra USA er intern

Læs mere

Performance i danske aktiefonde de seneste tre år

Performance i danske aktiefonde de seneste tre år 18. maj 2015 Performance i danske aktiefonde de seneste tre år Denne analyse ser på performance i danske aktiefonde over de seneste tre år. Vi har undersøgt afkast og performance på i alt 172 danske aktiebaserede

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Eksportrådet, USA Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Agenda Eksportrådet Det amerikanske marked Den typiske vej til marked Vores anbefalinger Konklusion Eksportrådet Eksportrådet er den del af

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Målgrupper i dansk turisme - økonomiske nøgletal, 2010 Udgivet af: VisitDenmark December 2011 ISBN: 87-87393-77-8 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: DenmarkMediaCenter

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere