Erhvervs- og Byggestyrelsen. Eksportpotentiale og barrierer for dansk eksport af varer til lande uden for EU
|
|
- Max Aksel Olsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Erhvervs- og Byggestyrelsen Eksportpotentiale og barrierer for dansk eksport af varer til lande uden for EU Marts 2009
2 Erhvervs- og Byggestyrelsen Eksportpotentiale og barrierer for dansk eksport af varer til lande uden for EU Marts 2009 Rambøll Management A/S Nørregade 7A DK-1165 København K Danmark Telefon
3 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 1 2. Vedlagte datakilder og undersøgelser 1 3. Baggrund Overblik over undersøgelsen 4 4. Statistisk model for over- og underperformance af dansk eksport til lande uden for EU Formål Modelspecfikation og estimationsmetode Information om data Pilottest af eksportmodellen Forklaringsgrader for de statistiske eksportmodeller Resultater fra eksportmodellen Sammenfatning den statistiske eksportmodel Virksomhedsundersøgelse af tekniske handelshindringer Indledning Udvælgelse af virksomheder til undersøgelsen Metodemæssig gennemførelse Resultater fra virksomhedsundersøgelsen Uddrag og overblik over beskrevne handelshindringer Betydningen af handelshindringer Sammenfatning - virksomhedsundersøgelse Afdækningsundersøgelse af igangværende og planlagte forhandlinger mellem Kommissionen og 3. lande Forhandlinger mellem Kommissionen og tredjelande Multilaterale forhandlinger gennem WTO Bilaterale forhandlinger mellem EU og tredjelande Sammenfatning 36 Appendiks A: Bilag til eksportmodellen 37 Appendiks A.1: Overblik over SITC-kapitler medtaget i analysen 38 Appendiks A.2: Estimerede koefficienter i eksportmodellen 39 Appendiks B: Bilag til virksomhedsundersøgelsen 41 Appendiks B.1: Spørgeskema 42 Appendiks B.2: Udvalgte lande og SITC-kapitler til virksomhedsundersøgelsen 54 Appendiks B.3: Oversigt over beskrivelser af tekniske handelshindringer og barrierer fra virksomhedsundersøgelsen 55 Appendiks B.4: Hindringer fordelt på land, SITC-kapitel og type 76 Appendiks C: Undersøgelse af speditører fra DI 79
4 1. Introduktion Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST) har ønsket at kortlægge de tekniske handelshindringer danske virksomheder møder i forbindelse med eksport af varer til tredjelande på en række udvalgte markeder. I forbindelse med udvælgelse af disse markeder har EBST endvidere ønsket at danne sig et generet overblik over på, hvilke markeder dansk eksport i dag ligger henholdsvis over og under forventet i forhold til markedernes geografiske beliggenhed og størrelse. Formålet med undersøgelsen er at styrke den eksisterende viden omkring tekniske handelshindringer samt at skabe en forståelse for eksportpotentialet, hvis man kan mindske de tekniske handelsbarrierer således, at EBST kan styrke sit arbejde med at fremme danske synspunkter i forbindelse med EU-forhandlinger med tredje lande samt at hjælpe danske virksomheder til at opnå større markedskendskab indenfor allerede kendte markeder og inden strategiske satsninger på nye markeder. 2. Vedlagte datakilder og undersøgelser Følgende datakilder og undersøgelser er vedlagt denne rapport: 1. Resultater fra gravitationsmodellen: 1.1. Eksportmodellens predikterede værdier af dansk eksports under- eller overperformance fordelt på lande og markeder for årene 2004, 2005 og 2006, jf. : Resultat eksportmodel-tobit-2004.xls Resultat eksportmodel-tobit-2005.xls Resultat eksportmodel-tobit-2006.xls Koefficienter, koefficienttest og forklaringskraft for eksportmodellen estimeret for samtlige SITC-kapitler i 2006, jf.: Koefficienter eksportmodel-tobit-2006.xls 1.3. Eksportmodellens resultater præsenteret for samtlige lande og SITC for 2006, jf.: Bilagsrapport - Resultater fra eksportmodellen.doc 2. Virksomhedsundersøgelse vedrørende tekniske handelshindringer, jf.: Virksomhedsundersøgelse - varer.xls 3. Afdækningsundersøgelse af igangværende og planlagte forhandlinger mellem Kommissionen og 3. lande, jf.: Bilagsrapport Afdækningsundersøgelse.doc 1/83
5 3. Baggrund I en tidligere undersøgelse fra 2005 foretaget for EBST med titlen Grænser for service, identificeres karakteren, omfanget og markederne for de barrierer som danske virksomheder møder på de udenlandske markeder. Rapporten konkluderer, at danske virksomheder fortsat oplever handelshindringer som et stort problem. I denne undersøgelse arbejdes der videre på at afdække disse barrierer, men med et snævrere og dybere sigte, idet der udelukkende fokuseres på udbredelsen og karakteren af tekniske handelshindringer. Konkret er formålet at kunne afdække disse tekniske handelshindringer så tilpas detaljeret, at undersøgelsens resultater kan anvendes direkte af EBST til at fremme danske synspunkter i forbindelse med EUforhandlinger med tredje lande samt til at hjælpe danske virksomheder til at opnå større markedskendskab indenfor allerede kendte markeder og inden strategiske satsninger på nye markeder. At undersøgelsen sigter på en detaljeret afdækning af de tekniske handelshindringer betyder samtidig, at det kun er muligt at inddrage markeder, som i størrelse og antal er relativt begrænset, da afdækningen ellers ikke vil være tilstrækkelig dybdegående i sin karakter. Endvidere skal de markeder, der udvælges til undersøgelsen i selvsagt gerne være karakteriseret af at have en vis grad af tekniske handelshindringer. Der har derfor været behov for et redskab til at identificere markeder, hvor danske virksomheder i dag eksporterer under det forventede niveau, og hvor der derfor er en vis sandsynlighed for, at der eksisterer tekniske handelshindringer. Det er selvfølgelig ikke givet, at en eksport under det forventede niveau skyldes tekniske handelshindringer, men sandsynligheden er alt andet lige større, og dette har været den nærmeste indikator for eksistensen af tekniske handelshindringer. For at identificere de markeder, der eksporterer mindre end forventet, er det nødvendigt at beregne, hvad der kan forventes af de enkelte markeder. Beregningerne er baseret på en statistisk model, som er motiveret ud fra en såkaldt gravitationsmodel. Ideen er, at eksporten kan forklares ud fra en række karakteristika for modtagerlandet; fx hvis et land har et højt bruttonationalprodukt, vil det formodentligt have en tendens til at have et større eksportpotentiale. Modsat hvis eksporten til landet er forbundet med store transportomkostninger, vil det formodentligt have en negativ indflydelse på eksporten. En sådan model har ofte været anvendt til at fastlægge størrelsen på forventede bilaterale handelsstrømme på nationalt plan, men i denne undersøgelse estimeres modellen på et mere detaljeret niveau givet ved 66 overordnede varegrupper (SITC-kapitler). Derved er det muligt at skønne den danske eksport forventede værdi til et givet land på et mere detaljeret niveau, hvilket imødekommer undersøgelsens formål. Resultaterne fra den statistiske model giver en indikator på, hvilke markeder, der kan have store tekniske handelshindringer. Modellen kan betragtes som et filter, der reducerer antallet af markeder, som kræver en nærmere undersøgelse. Inden den endelige specifikation af den statistiske model blev fastlagt, er der beregnet en række pilotresultater, som er blevet drøftet med udvalgte virksomheder, DI og handelsattacheer ved danske ambassader. Formålet med disse drøftelser er at vurdere om resultaterne fra den statistiske model overordnet set er plausible. DI har gennem arbejdet med undersøgelsen bidraget med kommentarer og indsigt, samt en analyse af, hvilke barrierer danske speditører møder ved eksport af danske 2/83
6 varer til tredje lande. Uddrag af denne analyse refereres i hovedrapporten, mens analysen i dens fulde længe er præsenteret i Appendiks C. Et overblik over undersøgelsens enkelte faser er givet i afsnit 3.1 nedenfor. Undersøgelsen indeholder endvidere en afdækningsundersøgelse af udvalgte igangværende og planlagte forhandlinger mellem Kommissionen og udvalgte tredjelande, herunder hvilke temaer med særlig dansk interesse, der er til forhandling. 3/83
7 3.1 Overblik over undersøgelsen Forklarende variable fra forskellige kilder Udenrigshandelsstatistikken på SITC koder Interview handelsattacheer Afdækningsundersøgelse Geografi Varegrupper Reguleringsmæssige barrierer Pilottest eksportmodel for over/under perfomance 2 markeder 2 varegrupper Undersøgelse tek. handelshindringer Afdækningsundersøgelse Interview Dansk Industri Oversigt over igangværende og planlagte forhandlinger Notat med anbefaling Møde med EBST Etablering af endelig eksportmodel Eksportmodel Identifikation af ekstreme eksportværdier identificeret ved land og varegruppe Udtræk fra KrakMarkedsdata Telefonisk spørgeskemaundersøgelse (200 virksomheder) Konsolidering af data (Excel) 4/83
8 4. Statistisk model for over- og underperformance af dansk eksport til lande uden for EU 4.1 Formål Formålet med at anvende en statistisk model i analysen er, at give EBST et værktøj til at identificere de markeder, hvor danske virksomheder i dag eksporterer enten over- eller under forventet målt i forhold til en række strukturelle baggrundsforhold og underliggende handelsbetingelser. Den statistiske model kan således give en indikation på, hvilke markeder, der er værd at undersøge nærmere. Modellen er således ikke beregnet til at stå alene, men kan betragtes som et filter til at reducere antallet af markeder, der kræver en nærmere undersøgelse. Det kan ikke udelukkes, at modellen lader bestemte markeder slippe igennem, som ikke har problemer med tekniske handelsbarrierer og, at markeder, hvor der er problemer med tekniske handelsbarrierer, ikke bliver identificeret af modellen. Det er dog hensigten af antallet af disse fejl skal begrænses. Den statistiske model er baseret på en gravitationsmodel. Gravitationsmodeller anvender generelt Newtons tyngdelovskoncept som en analogi til at forklare størrelsen på udenrigshandel, kapitalstrømme og migration mellem lande. Modellen har også været anvendt i forbindelse med internationale forhold og relationer til at evaluere betydningen af handelstraktater og handelsalliancer. For udenrigshandel vil en gravitationsmodel forudsige bilaterale handelsstrømme mellem to lande på baggrund af økonomiernes størrelse og afstanden mellem de to lande. Udover disse anvendes endvidere ofte faktorer, der tager højde for forskellen i indkomst- og prisniveauer, sprog, tariffer, grænsefællesskaber og koloniale bånd. Som det fremgår anvendes gravitationsmodeller typisk til at forudsige handelsstrømme på nationalt niveau som for eksempel Danmarks samlede eksport til Japan. I denne analyse udvides modellen imidlertid til at estimere Danmarks forventede eksport til et givent land opdelt på varegrupper givet ved SITC-kapitler (Rev. 3). Det vil sige, hvorvidt danske virksomheder for den enkelte varegruppe eksporterer enten over eller under forventet i forhold til, hvad der kunne forventes givet de ovennævnte baggrundsforhold. Dette er en nuancering i forhold til tidligere og ifølge vores undersøgelser foreligger der kun én tilsvarende analyse på SITC-niveau, som vedrører Islands fiskeeksport 1. I udgangspunktet er modellen estimeret for 66 SITC-kapitler og 264 lande og resultatet af modelanalysen er estimater på den forventede eksport for omkring markeder, hvor et marked er defineret ved et SITC-kapitel i et givent land. Det er vigtigt at bemærke, at modellen udelukkende undersøger bilaterale handelsmønstre og derfor ikke medtager den indirekte eksport Danmark har ved salg gennem datterselskaber i udlandet. Det er selvfølgelig en svaghed ved analysen, idet en 1 A Gravity Model for Exports from Iceland, Helga Kristjánsdottir, Center for Applied Microeconometrics, Dept. of Economics, Uni. of Copenhagen, Den nærværende statistiske model er formelt set en statisk version af modellen brugt i dette papir med afvigelse af enkelte forklarende variable. 5/83
9 virksomheds valg om at oprette et datterselskab jo netop kan være en følge af svære handelsbarrierer. 4.2 Modelspecfikation og estimationsmetode Som nævnt i indledning er den statistiske eksportmodel motiveret ud fra en gravitationsmodel. Modellen er baseret på, at vi forventer, at eksportens størrelse afhænger af en række faktorer, fx hvor stort det udenlandske marked er samt, hvor store de økonomiske omkostninger er. Som mål for hvor stort et marked er, har vi brugt størrelsen af bruttonationalproduktet og antal indbyggere. Som mål for de økonomiske omkostninger er der brugt afstanden fra hovedstad til hovedstad, samt modtagerlandets areal for at få et mål for tætheden samt en række andre kontrollerende faktorer. Modellen er specificeret i logaritmer. Logaritmespecifikation er valgt på baggrund af to årsager. 1) Det er standard, så resultaterne kan sammenlignes med resultaterne i den eksisterende handelslitteratur 2. 2) Det er muligt at tolke koefficienter som elasticiteter. Der er dog et teknisk problem med at tage logaritmen til den afhængige variabel. For en del af de markeder, der indgår i analysen gælder, at der i dag ikke er nogen registreret eksport fra Danmark, derfor er eksporten er lig med nul. I nogle tilfælde skyldes det, at den faktiske handel er nul fordi, at virksomhederne skal eksportere over en kritisk mængde for, at det bliver rentabelt. I andre tilfælde kan det være manglende data eller registreringsfejl. Det er som bekendt ikke muligt at tage logaritmen til nul, og der har i nyere tid været en lang videnskabelig diskussion omkring, hvorledes man skal indarbejde observationer med en registreret eksport på nul. En ofte brugt løsning til dette problem er, at droppe disse observationer 3. Dette er dog problematisk, idet det må forventes, at det er en særlig type af markeder, hvor Danmark ikke eksporterer til, og hvis man ikke inddrager denne information, risikerer man derfor at få meget misvisende resultater. Et alternativ til denne strategi er, at lægge et mindre tal til fx 1, men det er desværre en noget ad hoc løsning, der kan have stor betydning for de endelige resultater. En tredje mulighed er at bruge såkaldte sample selection modeller, hvor man eksplicit prøver at modellere sandsynligheden for eksport samt størrelsen af en evt. eksport. Nyere forskning 4 har dog vist at disse selektionsmodeller er meget følsomme overfor specifikationsfejl. Et andet krav for en rimelig sikkerhed i resultaterne er, at man er i stand til at finde en uafhængig variable, der har en betydning for sandsynligheden for handel, men som ikke er handlens størrelse. Det er imidlertid ikke videre plausibelt at finde en sådan variabel og som en konsekvens af disse overvejelser, har vi valgt at anvende en såkaldt Tobit specifikation 5. En Tobit specifikation tager højde for, at man ikke observerer en variabel (eller observerer et nul), hvis den er under en given størrelse. En Tobit specifikation kan således motiveres ved, at der er nogle faste omkostninger ved eksport således, at eks- 2 Gravitations modeller er typisk specificeret I logaritmer da de er motiveret udfra gravitationsloven der afhænger positivt af produktet af massen mellem to objekter. 3 Se fx Rose (2000) One money, one market: the effect of common currencies on trade Economic policy 14(30): Se fx Martin & Pham (2008) Estimating the Gravity Model When Zero Trade Flows are Frequent 5 Vi har også estimeret en specifikation, der er baseret på sample selektion men resultaterne virkede ikke plausible, når de sammenholdes med de interview vi har lavet i forbindelse med undersøgelsen. Et forhold der formodentlig kan tilskrives de ovennævnte faktorer. 6/83
10 porten skal over en vis størrelse før, at det kan betale sig at eksportere. Specifikationen er derfor velegnet til denne type eksportmodeller. Den præcise specifikation er givet nedenfor: dk* p p ( p / dk ) ( i ) = β0 + β1 log( BNPi ) + β3 log( Indbyggerei ) + β4 log( Afs tan di ) p ( p / dk ) ( p / dk ) ( p / dk ) + β5 log( Km2i ) + β6( PLIi ) + β6( Konti ) + β7( Havadgangi ) ( p) ( p) ( p) + β8( Sprogi ) + β9( ASEANi ) + β10( MERCUOSURi ) ( p) + β ( NAFTA ) + ε log Eksport dk dk* ( ) = maks( 0,log( Eksport ) log Eksport 2 ( εi ) ~ normal[ 0, σε ] i 11 i i j Denne specifikation kan tolkes på følgende måde: Der er et sandt, men uobserveret niveau for eksporten. Hvis niveauet for eksporten er under en bagatelgrænse, bliver (log) eksporten fejlagtigt registreret som nul. Hvis eksporten er over bagatelgrænsen, vil det sande niveau for eksporten blive registreret. Modellen kan nuanceres med faktorer for kultur, korruption mv. Det er dog ikke trivielt, at konstruere fornuftige mål for disse mere subjektive faktorer. Vi har derfor valgt at estimere modellen uden disse faktorer. Resultaterne fra modellen kan derfor bruges til at sammenholde, om den faktisk eksport er højere eller lavere end, hvad modellen forudsiger, at den skulle være. Hvis der er en markant forskel på modellens forudsigelser og den faktiske eksport, kan det være en indikation på, at der er væsentlige tekniske handelsbarrierer på dette marked. Det kan også være et udtryk for, at den statistiske model evt. kan være væsentligt fejlspecificeret eller at der evt. er problemer med registreringer af små eksportværdier 6. Det er således væsentligt, at sikre sig at modellen har en høj forklaringsgrad. Forklaringsgraden, som er et udtryk for hvor stor del af variationen modellen er stand til at forklare, har vi beregnet via en såkaldt pseudo R^2. For at øge forklaringsgraden, har vi estimeret modellen selvstændigt for hver varegruppe. Modellen er blevet estimeret ved maksimum likelihood i SAS. 4.3 Information om data Kilderne til de anvendte data er primært Danmarks Statistik og Verdensbanken for så vidt angår information om eksportværdier og baggrundsfaktorer af socioøkonomisk karakter. Men derudover er anvendt en række kilder af forskellig karakter til at fastlægge for eksempel afstanden mellem landene, havadgang og, hvorvidt Danmark er landfast med en given samhandelspartner. Et overblik over de anvendte data, deres opgørelser og kilder er givet i Tabel 4.1 nedenfor. 6 Vi sammenholder modellen forudsigelser for det uobserverede eksport niveau med den faktiske eksport værdi, alternativt kunne man have sammenholdt modellens forudsigelser for den tilhørende observerede niveau for eksporten. 7/83
11 Tabel 4.1 : Forklarende faktorer i eksportmodellen Variabel Forklaring Kilde dk Log( Eksport ) Eksporten fra Danmark til partnerland deflateret med BNP deflator (logaritmisk) p Log( BNP ) BNP for partnerland deflateret med BNP deflator (logaritmisk) p Log( Indbygger ) Total befolkning i partnerland (logaritmisk) p Log( Km2 ) Overfladeareal i km2 partnerland (logaritmisk) ( p / dk ) PLI Prisniveau-indeks for DK og partnerland givet ved (PPP dk /Echange dk ) /(PPP p /Echange p ) 7 ( p / dk ) Log( Afs tand ) Afstand i km mellem hovedstæder i DK og partnerland (logaritmisk) ( p / dk ) Log( Kont ) Indikator for hvorvidt DK og partnerland er på samme kontinent p Havadgang Indikator for hvorvidt der er havadgang mellem DK og partnerland p ASEAN Indikator for hvorvidt partnerland er medlem af ASEAN p MERCOSUR p NAFTA Indikator for hvorvidt partnerland er medlem af MERCOSUR Indikator for hvorvidt partnerland er medlem af NAFTA p Sprog Indikator for hvorvidt partnerland er spansktalende Danmarks Statistik WDI, World Bank WDI, World Bank WDI, World Bank World Bank University of Essex University of Essex Google Earth ASEAN MERCOSUR NAFTA Rambøll Management Data foreligger for et varierende antal lande, men fællesmængden givet ved de lande, hvor der er informationer for alle variable er omkring 170 lande. 4.4 Pilottest af eksportmodellen Estimation af modellen for SITC-kapitler er som nævnt en nuancering i forhold til tidligere anvendelser af modellen, hvor eksportpotentialet bliver estimeret på nationalt plan. Der har derfor været indlagt en pilotfase, hvor modellen resultater blev vurderet på baggrund af en delmængde af lande og SITC-kapitler med henblik på at verificere modellen prediktionsevne. 7 Fra World Bank: A price level index (PLI) is the ratio of a PPP to the market exchange rate of the numeraire currency. PLIs are used to compare price levels between countries. The PLI indicates the relative price of GDP (or its components) in a country, as if it were purchased after acquiring local currency at the prevailing exchange rate. PLIs are generally low in poorest countries. This reflects the common experience of travelers who find many (but not all) of the goods and services in the poorest countries relatively cheap compared to similar products in their home country. 8/83
12 Verificeringen blev foretaget på baggrund af dels tidligere analyser af handelshindringer foretaget af DI (Organisation for erhvervslivet) og dels udtalelser fra danske handelsattacheer ved danske ambassader i en række lande. Resultatet af pilotfasen viste, at modellen overordnet er i stand til at vise eksportpotentialer på markeder, hvor der er viden om eksistens af handelshindringer eller andre barrierer af forskellig karakter, samt at vise overperformance på markeder, hvor der er viden om, at danske virksomheder har en stor eksportaktivitet. Disse resultater er blevet bekræftet ved estimationen af den endelige model for et større antal lande og SITC-kapitler. En nærmere beskrivelse af modellen prediktionsevne er derfor givet i forbindelse med præsentations af den endelige models resultater nedenfor. 4.5 Forklaringsgrader for de statistiske eksportmodeller De statistiske modeller 8 har overordnet høje forklaringsgrader og giver intuitive resultater. Forklaringsgraderne ligger omkring 75 procent 9 og resultaterne er intuitive, f.eks. viser resultaterne, at eksporten er større til store markeder end til små markeder og, at eksporten er mindre ved store afstande. Der er dog nogle enkelte SITCkapitler, som har utilfredsstillende forklaringsgrader eller giver resultater som ikke virker plausible. Hvis forklaringsgraden er lav må det forventes, at prediktionsevnen ligeledes er begrænset. Identifikationen af de markeder, hvor der må forventes, at der er store handelsbarrierer, er baseret på eksportprediktionen. En lav forklaringsgrad betyder således, at man skal være varsom med at lægge for meget vægt på modellens resultater. Det er hovedsagligt varegrupper, hvor vi eksportere til relativt få lande, hvor der er en forholdsvist lav forklaringsgrad. Der er således lav forklaringsgrad for varegrupper, som fx guld, mønter (SITC 97) og rågummi (SITC 23). Den statistiske model er desuden ikke god til at forklare eksporten for fx strøm (SITC 35), der kræver en direkte kabelførelse. Endeligt er der en begrænset forklaringsgrad for nogle varegrupper, hvor det ser ud til at afstanden ikke har den store betydning for eksporten fx rå skind (SITC 61). Det skal desuden bemærkes, at modellen har en meget høj forklaringsgrad for stort set samtlige vigtige eksport markeder, som f.eks. føde farmaceutiske produkter og maskiner til industri. En oversigt over de estimerede koefficienter, de tilhørende koefficienttest og forklaringsgrader er givet i appendiks A.2. Herfra fremgår det, at de SITC-kapitler, der er dårligt forklaret (R 2 mindre end ca. 50 procent) er 22, 23, 25, 27, 28, 32, 34, 35, 56, 61, 96 og 97. Da disse markeder har en forholdsvis begrænset dansk eksport har den lave forklaringsgrad ikke den store betydning for modellens dækning af den samlede danske eksport. 8 Den samme statistiske model er anvendt for hver SITC-kapitel. 9 Forklaringskraften måles ved den såkaldte Mc-fadden s pseudo R 2, der anvendes som et mål for forklaringskraften i ikke-lineære modeller. 9/83
13 4.6 Resultater fra eksportmodellen På baggrund af de nævnte undersøgelser fra DI og udtalelserne fra danske handelsattacheer foreligger der indsigt om markedsforholdene for følgende lande: Rusland Argentina Canada Kina USA Danmarks to vigtigste eksportmarkeder (Sverige og Tyskland) I det følgende vil denne viden blive sammenholdt med modellens predikterede værdier for den danske eksport til disse markeder med henblik på at verificere den endelige models præcision og anvendelighed. I denne forbindelse vil der blive vist en række figurer, hvor forskellen mellem den nuværende og faktiske eksport sammenholdes med modellens predikterede værdi af den forventede eksport inden for hvert enkelt SITC-kapitel. Fortolkningen af disse figurer er, at hvis forskellen mellem faktisk og forventet eksport ligger over nul overperformer dansk eksport inden for det pågældende SITCkapitel, mens hvis forskellen ligger under nul underperformer dansk eksport. Som mål for, hvorvidt eksporten ligger over eller under nul anvendes de standardiserede residualer, som angiver forskellen mellem den faktiske eksport og modellens predikterede værdi korrigeret for variationen i denne forskel. I figurerne er en del af disse standardiserede residualer markeret med rødt, hvilket angiver, at en af følgende situationer er opfyldt: At eksporten pt. er nul, og at modellens predikterede eksportpotentiale samtidig er større end 5 mio. kr. At eksporten pt. er større end 5 mio. kr., og at modellens predikterede eksportpotentiale er mere end 20 procent af den nuværende eksport. Da det ikke er muligt at aflæse den nominelle værdi af potentialet fra de standardiserede residualer, er formålet med denne markering således at udpege de markeder, hvor der er et signifikant potentiale i kroner og ører. Denne markering og vurderingen af modellens predikterede værdier skal imidlertid fortolkes med forsigtighed, idet f.eks. et stort potentiale også kan være et udtryk for, at der er meget støj i modellen, dvs. at modellen predikterer dårligt. Derfor skal anvendelsen af modellens resultater generelt sammenholdes med modellens forklaringskraft for at vurdere troværdigheden af resultaterne, jf. appendiks A.2 for et overblik over de enkelte modellers forklaringskraft Rusland I Rusland viser erfaringen, at det er forholdsvist nemmere at foretage eksport af tøj og føde end det er for en række produkter, der kræver tekniske godkendelser (GOST-certifikater), herunder eksport af forskellige typer af maskiner. Mens tøj og fødevarer kategoriseres inden for henholdsvis SITC-kapitlerne og 0-12, kategoriseres maskiner inden for SITC-kapitlerne 71-74, jf. Appendiks A.1 for et samlet overblik over SITC-kapitler. Modellens prediktioner bekræfter disse erfaringer, idet den viser, at dansk eksport inden for hovedparten af SITC-kapitlerne for fødevarer og tøj overperformer, mens 10/83
14 modellen viser, at dansk eksport underperformer for samtlige SITC-kapitler inden for forskellige typer af maskiner, der kræver GOST-certifikater, jf. Figur 4.1. Figur 4.1: Eksportmodellens prediktion vedrørende over/underperformance af dansk eksport til Rusland Som nævnt i indledningen er det selvfølgelig ikke givet, at en eksport under det forventede niveau udelukkende skyldes tekniske handelshindringer eller, at en eksport over det forventede betyder, at der ikke eksisterer tekniske handelshindringer. Der er jo i sagens natur mange andre forhold som kan spille ind på eksportens størrelse, men for Rusland kan der altså konstateres en pæn overensstemmelse mellem graden tekniske handelshindringer (opnåelse af GOST-certifikater) og størrelsen af dansk eksport. Rusland er et af de lande, som indgår i virksomhedsundersøgelsen vedrørende tekniske handelshindringer samt DI s undersøgelse blandt speditører og shippingfirmaer. Resultaterne fra disse undersøgelse bekræfter i meget høj grad eksistensen af handelshindringer og barrierer i Rusland, jf. afsnit Argentina For Argentina er indhentet indsigt vedrørende markedsforholdende fra handelsattacheen ved Danmarks Ambassade i Buenos Aires. Herfra fremgår, at dansk eksport blandt andet koncentrerer sig omkring maskiner/udstyr (SITC 71-74), medicin & farmaceutiske produkter (SITC 54), tekniske og videnskabelige instrumenter (SITC 87), halvfabrikata, kemikalier, ingredienser til fødevareproduktion - samt en række fragmenterede produktkategorier osv. Modellens prediktioner viser i overensstemmelse med dette, at dansk eksport overperformer for SITC 54 og 71-72, mens den viser, at dansk eksport underperformer for SITC og 87 på trods af, at disse er satsningsområder for dansk eksport. 11/83
15 Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at modellens prediktioner er forkerte. Det kan også skyldes, at markedssatsningen endnu ikke fuldt ud har materialiseret sig, jf. Figur 4.2. Figur 4.2: Eksportmodellens prediktion vedrørende over/underperformance af dansk eksport til Argentina (std. residualer afgrænset til større lig -3) Specielt gælder imidlertid, at danske virksomheder har en stor eksport af animalske og vegetabilske materialer (SITC 29), hvilket skyldes, at den store fødevaresektor i Argentina anvender en række danske ingredienser, bl.a. fra Novozymes, Danisco, Chr. Hansen, Palsgaard m.fl. Dette er i overensstemmelse med modellens prediktioner, som viser, at dansk eksport overperformer for SITC 29. Derudover gælder, at Danmark har en lav eksport af møbler (SITC 82), hvilket skyldes 1) høj importtold på møbler, 2) stor kopiproduktion og manglende håndhævelse af immaterielle rettigheder, 3) stærk lokal produktion. Argentina har ca møbelproducenter, hvoraf ca. 95 procent har under 5-10 ansatte. Da krisen brød ud blev en masse møbelsnedkere afskediget. Disse har fortsat deres erhverv i privat og "sort" regi, hvor de laver skræddersnedkererede eksklusive møbler til de velhavende segmenter, hvilket konkurrerer med de forholdsvis dyre designmøbler fra Danmark og 4) danske møbelproducenters beskedne interesse for Argentina. Dette er i overensstemmelse med modellens prediktioner, som viser, at dansk eksport underperformer for SITC 82. For Argentina kan der således ikke konstateres nogen overensstemmelse mellem graden af tekniske handelshindringer og under- eller overperformance af dansk eksport, idet der ikke foreligger oplysninger herom. Derimod kan der konstateres en pæn overensstemmelse mellem markedssatsninger og modellens predikterede over- 12/83
16 performance, samt en pæn overensstemmelse mellem andre barrierer så som importtold, kopiproduktion, etc. og modellens predikterede underperformance Canada For Canada foreligger der ikke information om udbredelsen af handelshindringer, men DI har i forbindelse med deres løbende analysearbejde omkring eksportbarrierer for danske og europæiske produkter undersøgt, hvilke eksportmarkeder, der henholdsvis under- og overperformer. Heraf fremgår, at Canada er et af de markeder, hvor dansk eksport ligger forholdsvist lavt. Dette bekræftes af eksportmodellens resultater, der viser en forholdsvis stor andel af SITC-kapitler, hvor dansk eksport underperformer. Samtidig fremgår det, at mange af disse SITC-kapitler rummer et stort eksportpotentiale, jf. antallet af rødt markerede SITC-kapitler i Figur 4.3 nedenfor. Figur 4.3: Eksportmodellens prediktion vedrørende over/underperformance af dansk eksport til Canada Netop på grund af disse store potentialer er en række SITC-kapitler for Canada udtaget til den efterfølgende virksomhedsundersøgelse vedrørende afdækningen af tekniske handelshindringer. Resultatet herfra viser, at dansk eksport underperformance netop udmærket kan skyldes eksistensen af tekniske handelshindringer, idet Canada er et af de lande, hvor virksomhederne relativt hyppigst rapporterer om handelshindringer, jf. afsnit 5 nedenfor. Hermed har modellen altså udpeget SITCkapitler, hvor dansk eksport underperformer, og i og med at denne underperformance efterfølgende viser sig at være et resultat af handelshindringer, er Canada et tekstbogseksempel på indfrielse af formålet med eksportmodellen. 13/83
17 4.6.4 Kina I modsætning til Canada er Kina er derimod et eksempel på nogle af modellens begrænsninger. For Kina viser eksportmodellen nemlig, at dansk eksport overperformer på langt de fleste markeder, jf. Figur 4.4. Figur 4.4: Eksportmodellens prediktion vedrørende over/underperformance af dansk eksport til Kina Men ifølge flere undersøgelser10 af omfanget af handelshindringer og barrierer for dansk eksport viser disse tilnærmelses samstemmende, at eksport til Kina er præget af en høj grad af både handelshindringer og barrierer. Kina er således et eksempel på, at der er andre og stærkere faktorer for dansk eksport end tekniske handelshindringer samt, at dette er et forhold, der skal tages med i betragtning, når resultaterne fra eksportmodellen anvendes USA Ifølge førnævnte undersøgelser er en del markeder i USA præget af forskellige former for handelshindringer og barrierer, hvilket ikke mindst skyldes sikkerhedsforanstaltninger som følge af 11. september. DI har vurderet, at USA er et af de lande, hvor danske virksomheder underperformer, og dette bekræftes af eksportmodellen, der vurderer, at der er relativt flere markeder, hvor danske virksomheder underperformer end overperformer samt, at de markeder der underperformer har et signifikant eksportpotentiale målt i kroner og ører, jf. antallet af rødt markerede SITCkapitler i Figur Handelshindringer for danske eksportvirksomheder, Erhvervs- og byggestyrelsen, 2003 og Breaking Down Global Trade Barriers a new European approach to emerging markets, DI, /83
18 Figur 4.5: Eksportmodellens prediktion vedrørende over/underperformance af dansk eksport til USA Danmarks to vigtigste eksportmarkeder (Sverige og Tyskland) Sverige og Tyskland er med eksportandele på henholdsvis 15 og 17 procent de to vigtigste eksportmarkeder for Danmark. Ifølge de tidligere nævnte undersøgelser er en vigtig forskelle mellem Sverige og Tyskland imidlertid, at det tyske marked er karakteriseret af væsentlige handelshindringer eller barrierer, mens dette ikke er tilfældet på det svenske marked. I overensstemmelse af dette forhold viser eksportmodellens prediktioner, at dansk eksport stort set overperformer på samtlige SITCkapitler i Sverige, mens dansk eksport underperformer signifikant på en lang række SITC-kapitler i Tyskland, jf. Figur 4.6 og Figur 4.7 nedenfor. 15/83
19 Figur 4.6: Eksportmodellens prediktion vedrørende over/underperformance af dansk eksport til Sverige Figur 4.7: Eksportmodellens prediktion vedrørende over/underperformance af dansk eksport til Tyskland 16/83
20 4.6.7 Øvrige lande Et samlet overblik over eksportmodellens predikterede værdier af dansk eksports under- og overperformance for samtlige lande og estimerede SITC-kapitler er givet i bilagsrapporten for eksportmodellen Skøn på eksportpotentiale på udvalgte markeder Som tidligere beskrevet er formålet med eksportmodellen primært at blive anvendt som et redskab til udvælgelse af markeder, hvor danske virksomheder enten overeller underperformer. Modellens resultater kan imidlertid også sekundært bruges til at give et skøn på det faktiske eksportpotentiale i kroner og ører, som er til stede på markeder, der underperformer. Anvendes modellen til dette formål er det dog vigtigt at understrege dens resultater er langt mere usikre, hvilket ikke mindst skyldes, at effekten af eventuelle specifikationsfejl vil have en langt mere signifikant betydning for resultaternes præcision. Sådanne specifikationsfejl kan for eksempel stamme fra manglende forklarende variable i modellen, eksempelvis variable for kulturelle forskelle, som er svære at definere og skaffe data for. Under disse forbehold kan det skønnes, at blandt de lande, som står for 90 procent af Danmarks samlede eksport, hvilket svarer til 453 mia. kr. ud af samlet 544 mia. kr., er der ifølge eksportmodellen et samlet uudnyttet eksportpotentiale på 151 mia. kr. Dette svarer til ca. 30 procent i forhold til den nuværende eksport, jf. Tabel 4.2 nedenfor. Det er ikke overraskende især EU medlemslande, hvor der er et uudnyttet potentiale, idet disse står for over 2/3 af eksporten blandt de betragtede lande. For så vidt angår tredje lande er det især USA, Norge, Japan Canada og Australien, hvor der er et stort uudnyttet eksportpotentiale. Dette gælder både, når potentialet måles absolut i kroner og ører, og når det måles som andel af den nuværende eksport. For de tredje lande, hvor der primært er et stort uudnyttet potentiale, når det måles som andel af den nuværende eksport, men hvor selve eksportpotentialet i kroner og ører er mere beskedent er Rusland, Tyrkiet og Brasilien. Samlet set er der blandt de betragtede tredje lande et uudnyttet eksportpotentiale på ca. 43 mia. kr., mens det uudnyttede potentiale for de betragtede EU medlemslande er ca. 108 mia. kr. 17/83
Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.
Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet
Læs mereHvad kan forklare danmarks eksport mønster?
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks
Læs mereKina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende
Læs mereSverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder
Læs mereFå hindringer på de nære eksportmarkeder
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder
ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.
Læs mereServiceerhvervenes internationale interesser
Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,
Læs mereBedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt
Læs mereEnergierhvervsanalyse 2009 November 2010
Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mere#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA
#4 februar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk eksportudvikling Efter en høj vækst igennem 2010 faldt vareeksporten igennem store dele af 2011. Niveauet for den danske vareeksport i 2011 var dog 11,4 pct. højere
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereEnergierhvervsanalyse
Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mereEksport af vandteknologi 2017
Eksport af vandteknologi 2017 Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 25 Maj 2018 Udgiver: Miljøstyrelsen ISBN: 978-87-93710-22-1 Miljøstyrelsen offentliggør rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter
Læs mereI dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.
NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,
Læs mereVirksomheder samarbejder for at skabe nye markeder
Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereStigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten
Læs mereVirksomheder sender eksport længere og længere ud i verden
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 JANUAR 2017 Virksomheder sender eksport længere og længere ud i verden Danske eksportvirksomheder sender deres varer længere og længere ud i verden.
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og service 85 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til 216 på 1,5 pct. Energiteknologieksporten udgjorde 11,1 pct.
Læs mereErhvervsnyt fra estatistik Juni 2016
USA og Kina trækker væksten i SMV ernes vareeksport 1 : SMVeksportstatistikken opdateret med 2015-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2015-tal. Eksportstatistikken, der
Læs mereAnalysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og -service 83,8 mia. kr., hvilket er et fald i forhold til 215 på 1,1 pct. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,8 pct.
Læs mereDanske eksportvarer når 2.200 km ud i verden
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Dato: 12.06.2009 Kontor: ØA Jnr. Sagsbeh.: THH Besvarelse af spørgsmål nr. 136, stillet af Folketingets
Læs mereENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereTyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Læs mereAnalyse 3. april 2014
3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereFødevareklyngens eksport rejser længere væk
Peter Bernt Jensen, konsulent pebj@di.dk, 3377 3421 NOVEMBER 2016 Fødevareklyngens eksport rejser længere væk Eksporten fra fødevareklyngen retter sig i stigende grad mod Asien og øvrige globale markeder.
Læs mereDanske virksomheder i europæisk kvalitetselite
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 NOVEMBER 2017 Danske virksomheder i europæisk kvalitetselite Danske virksomheder sælger kvalitetsprodukter for 300 mia. kr., og der laves dansk kvalitet
Læs mereEksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009
Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.
Læs mereAnalyse 26. marts 2014
26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de
Læs mereFinland & Baltikum som Eksportmål
Finland & Baltikum som Eksportmål Nokia Effekten Nokia er finnernes nationale stolthed. Nokia er et symbol for de større forandringer samfundet gennemlevede samt landets entre til den globale finansielle
Læs mereEksport: Få hindringer på nærmarkederne
Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan
Læs mereHøjindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære
Læs mereDansk eksport er stærkt svækket over for eurolandene
Dansk eksport er stærkt svækket over for eurolandene Globaliseringen medfører et naturligt tab af markedsandele til lavomkostningslande, men dansk eksport taber også terræn til vores europæiske konkurrenter.
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereDI Topmødet 2011 Analyse. Business. Open. for
pen for Bus DI Topmødet 2011 Analyse Frihandel tilbage på EU s agenda Open for Business Frihandel tilbage på EU's agenda Frihandel må prioriteres langt højere som et middel til at få Europa tilbage på
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme Januar 2018
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: Marts 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Januar
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme Januar - maj 2018
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - maj 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: Juli 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Maj
Læs mereEksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks
Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer
Læs mereNotat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark
Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereTillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering
ØKONOMISK ANALYSE. september 8 Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering Tre ud af fire tillidsrepræsentanter i industrien er helt eller delvist enig i, at globalisering samlet
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2019 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: Marts 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Januar
Læs mereVL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein
VL døgn 1 Nationalbankdirektør Nils Bernstein 1. Aktuel krise. Lav vækst i produktiviteten 3. Uholdbare offentlige finanser V E L S T A N D 1 Velstand, Danmark og udlandet BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret
Læs mereDanske vækstmuligheder i rusland
Organisation for erhvervslivet April 2010 Danske vækstmuligheder i rusland Trods et større tilbageslag i 2009 har de gennemsnitlige årlige vækstrater i Rusland været på imponerende 5,5 pct. de seneste
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2013
Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social
Læs mereEksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer
ANALYSE Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer Resumé Den danske eksport af beklædning og fodtøj slår igen i år alle rekorder. Dansk Erhverv forventer, at de danske virksomheder vil
Læs mereEksporten bor i Jylland
TEMA Eksporten bor i Jylland Jyllandskorridoren: De små og mellemstore virksomheders eksport JYLLANDSKORRIDORENS EKSPORT Eksporten bor i Jylland TEMA Jyllandskorridoren: De små og mellemstore virksomheders
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs mereBRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 2017
BRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 217 APRIL 218 WELCON Tal og data er udarbejdet af DAMVAD Analytics for Vindmølleindustrien. KONTAKT: Peter Alexandersen, presse- og kommunikationsansvarlig
Læs merePRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden
PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan
Læs mereFig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)
Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2018
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: August 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs mereBenchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien
Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien Om analysen (1) Udviklingen Brød 1 i overnatninger i Danmark er velkendt, men hvordan ser billedet ud, hvis vi sætter udviklingen i perspektiv?
Læs mereVirksomheder med e-handel og eksport tjener mest
Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,
Læs mereBehov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd
Anna Leclercq Vrang, konsulent anlv@di.dk, 3377 3631 NOVEMBER 2016 Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser.
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme Januar -september VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -september 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: november 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker
Læs mereBaggrundspapir til kapitel 2: Udnyttelse af OECD-landenes handelspotentiale
1 af 8 21-08-2013 12:56 Baggrundspapir til kapitel 2: Udnyttelse af OECD-landenes handelspotentiale Samhandel med andre lande er med til at øge den danske velfærd. Dette gælder både import og eksport.
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme Januar -oktober VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -oktober 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: december 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2007 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2006 Ultimo juli 2006 var der i Århus Amt 45 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - oktober 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: december 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:
Læs mereTransportøkonomisk Forening og Danske Speditører
Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri
Læs merePISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater
PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -december 2018 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - april 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: juni 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: april
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme Januar - august 2018
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - august 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: Oktober 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:
Læs mereUdenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8.
Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. april 2015 Sammenfatning: Nærværende analyse af den økonomiske udvikling
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme Januar -november VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -november 2018 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: januar 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:
Læs mereBegyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter
Læs mereStramme rammer klare prioriteter
Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - september 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: november 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - maj 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: juli 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: maj 2017
Læs mereFremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os?
Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? SÆLG DIN VIDEN TIL NYE MARKEDER VÆKSTMØDE OM INTERNATIONALISERING AF VIDENVIRKSOMHEDER ONSDAG DEN 30. NOVEMBER V/ Axel Olesen,
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Status 2018 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: April 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: December
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-marts 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse 2 Udgivet af VisitDenmark Opdateret: maj 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: marts
Læs mereBrug for flere digitale investeringer
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten
Læs mereAnalyse 1. april 2014
1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juni
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mere1. Den senest offentliggjorte måned August 2015, samt udvikling i forhold til august 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct.
Læs mere1. Den senest offentliggjorte måned Juni 2015, samt udvikling i forhold til juni 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point
Læs mere1. Den senest offentliggjorte måned Juli 2015, samt udvikling i forhold til juli 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2016 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: marts 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Januar 2016
Læs mereUden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.
NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.
Læs mereResumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2016.
NOTAT 3. juli 2017 Statistik om Udlandspensionister 2016 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2016. International Pension, Udbetaling Danmark,
Læs mereATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU. 1 DTU det bli r til noget
ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU 1 DTU det bli r til noget Leiden 2017 1 15 41 109 Norden På virksomhedssamarbejder i verden Europa Verden Antal studerende
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - august 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: oktober 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: august
Læs mereØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU
14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.
Læs mere