Dansk transport uden kul og olie - hvordan? Et oplæg til debat om hvordan dansk transport bliver uafhængig af fossile brændsler inden 2050

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk transport uden kul og olie - hvordan? Et oplæg til debat om hvordan dansk transport bliver uafhængig af fossile brændsler inden 2050"

Transkript

1 Dansk transport uden kul og olie - hvordan? Et oplæg til debat om hvordan dansk transport bliver uafhængig af fossile brændsler inden

2 Dansk transport uden kul og olie hvordan? Et oplæg til debat om hvordan dansk transport bliver uafhængig af fossil brændsler inden 2050 Projektledelse i Teknologirådets sekretariat Ida Leisner Projektmedarbejder Naja E. Asbjørn Olesen Projektsekretær Eva Glejtrup Omslag og tryk Kailow Graphic A/S Forfattere af rapporten Jakob Christensen Per Homann Jespersen Kenneth Karlsson Per Skougaard Kaspersen Lars Klüver Susanne Krawack Ida Leisner Rapporten bestilles hos Teknologirådet Toldbodgade København K Telefon Rapporten kan også downloades på Teknologirådets hjemmeside Teknologirådets rapporter 2012/1 ISBN:

3 Forord Teknologirådet iværksatte i 2010 et projekt om bæredygtig transport i Danmark. Projektets formål var at undersøge, hvad det vil kræve at omstille danskernes transport til anvendelse af vedvarende energi, samt hvilke konsekvenser det har for transportsammensætning, danskernes mobilitet, energiomkostninger og infrastrukturinvesteringer. Projektet har taget afsæt i de beregninger af scenarier for et fremtidigt energisystem baseret på vedvarende energi, som er udarbejdet af Klimakommissionen. Teknologirådet har tidligere gennemført et projekt om fremtidens energisystem. Her blev der beregnet fire forskellige scenarier og et kombinationsscenarie med et samlet bud på, hvordan forbrug af fossile brændsler og CO2 udslip kunne reduceres med 50 % inden Transporten var i scenarierne alene repræsenteret ved sit energiforbrug. Hvordan trafikarbejde og transportarbejde kunne ændres, og dermed påvirke energiforbruget, indgik ikke. Da Klimakommissionen i 2010 offentliggjorde sin rapport om, hvordan Danmark kan nå sine mål for reduktion af CO2-udledning i 2050, var transportsektoren behandlet på samme måde, alene ud fra sit energiforbrug. Derfor opstod ideen om at belyse transportområdet i et VE-perspektiv. Denne rapport giver et bud på, hvordan et transportsystem i 2050, drevet 100 % af VE, kan se ud. Der er beregnet et fossilfrit scenarie, som viser dette, samt et reference- og et teknologiscenarie. Projektet er gennemført i samarbejde med en ekstern styregruppe med deltagelse af eksperter og aktører indenfor transportområdet. Styregruppen har bistået Teknologirådet med at: fastlægge mål for projektet samle og bearbejde viden sammenfatte og formidle resultater Scenarierne er beregnet af Per Kaspersen med teknisk bistand fra Brian Vad Mathiesen og Kenneth Karlsson. En scenariegruppe med deltagelse af Susanne Krawack, Per Homann Jespersen, Brian Vad Mathiessen, Kenneth Karlsson, Lars Klüver og Jacob Christensen har undervejs givet indspil til beregningsarbejdet og rapporten. Ida Leisner har været projektleder og tovholder på skrivning af rapporten. Naja E.A. Olesen har været projektmedarbejder på projektet. Styregruppens medlemmer: Torben Lund Kudsk, chefkonsulent, FDM Susanne Krawack, direktør, Trekantområdet Per Homann Jespersen, lektor, RUC Per Henriksen, chefkonsulent, DI Transport Lise Bjørg Petersen, politisk medarbejder, Forbrugerrådet Lisbeth Hagelund Hansen, konsulent, Dansk Transport og Logistik Kenneth Karlsson, Seniorforsker, Institut for Systemer, Produktion og Ledelse, DTU Per Skougaard Kaspersen, Vidensk. assistent, Institut for Systemer, Produktion og Ledelse, DTU Jan Bigom, chefkonsulent, Arriva Danmark Jakob Christensen, gruppeleder, COWI 3

4 Henrik Sylvan, partner, Transport Data Lab Brian Vad Mathiesen, lektor, Aalborg Universitet Lars Klüver, sekretariatschef, Teknologirådet Styregruppen har været sammensat, så den repræsenterer mange forskellige dele af transportsektoren og forskellige syn på de fremtidige udfordringer. I dette projekt gennemført i Teknologirådets regi, har alle arbejdet sammen om at finde ud af, hvordan målsætningen om en fossilfri transportsektor i 2050 kunne opfyldes med udgangspunkt i at opnå så høj mobilitet for personer og gods som muligt. Hovedintentionen med projektet har været at få koblet de klima- og energipolitiske diskussioner og målsætninger sammen med transportpolitikken. Der er stadig udestående spørgsmål, men det er lykkedes at knytte transportsektoren og energisektoren sammen i en fælles model, der giver en sammenhængende forklaring på transportens og energisystemets udfordringer. Det gælder for eksempel transportsystemets sammensætning, så VE-baseret eldrift udnyttes optimalt, og så geografiske forskelle adresseres i valget af sammensætning af transportmidler. Hovedresultatet er, at det er muligt at sikre en fossilfri transportsektor uden omkostninger af betydning. Der er snarere mulighed for besparelser. Resultatet viser imidlertid også, at det ikke er muligt at sikre en fossilfri transportsektor alene med teknologiske forbedringer og nye drivmidler, hvis de nuværende trends i transportsektoren fortsætter. Det har været nødvendigt at begrænse væksten i transportomfanget og øge effektiviteten for at nå målet om at gøre transportsystemet fossilfrit i Analysen viser én kombination af virkemidler, der fører frem til det ønskede mål. Der kan gennemføres andre kombinationer af teknologier og adfærdsregulerende virkemidler, der på andre måder når frem til målet. Én ting er sikkert: Det er nødvendigt, allerede nu, målrettet at arbejde for en omlægning af transportsektoren, fordi en udvikling mod en fossilfri transportsektor ikke kommer af sig selv, og tager lang tid. Der skal skabes de rette rammebetingelser for at sikre den optimale effektivisering og introduktion af de bedste teknologier. Desuden skal der skabes en klar incitamentsstruktur for at øge transportsektorens kapacitetsudnyttelse. Der skal derfor flere personer og mere gods i hvert transportmiddel. Endelig skal der etableres klare incitamenter for at få folk til at vælge de mindst energiforbrugende transportmidler.og her bliver det nødvendigt med bedre sammenhæng i den kollektive trafik kombineret med økonomiske virkemidler, der gør de energiøkonomiske løsninger til de billigste. Styregruppen betragter rapportens scenarier som et oplæg til debat om, hvordan også transportsektoren kan komme til at bidrage til at reducere CO2 udslippet. Der er etableret en model, som kan anvendes til at gennemregne andre scenarier for transportens effekter på klima, energiforbrug, mobilitet og økonomi. Der kan justeres på forudsætningerne og aflæses, hvad det betyder for transportsektorens energiforbrug og CO2 belastning. Styregruppen vil opfordre til, at det arbejde der er gennemført nu, bliver videreført ved, at andre scenarier gennemregnes, og at der foretages en yderligere vurdering af forudsætningerne. Det er styregruppens ønske at åbne debatten med de scenarier, der er beskrevet i rapporten. Den præcise udformning af scenarierne er ikke det vigtigste, og styregruppen mener ikke, at det beskrevne fossilfri scenarie er den eneste løsning på transportsektorens udfordring. Det kunne således være en mulighed at øge andelen af transportarbejdet med eldrevne personbiler fra 2040, hvis man valgte at investere mere i udbygning af vindmølleparker i de næste årtier. Der er i styregruppen mange forskellige holdninger til, hvilke virkemidler, der skal anvendes, men det har været intentionen at få et sammenhængende billede 4

5 frem af én måde, transportsektoren kunne fungere i 2050 uden anvendelse af fossil energi. Styregruppen håber derfor, at rapporten læses på den måde, og at den dermed kan være grundlaget for en god debat om, hvordan transportsektoren skal omlægges, så der arbejdes målrettet mod en fossilfri transportsektor. Det er ikke slutresultatet, der er vigtigst. Det vigtigste er, at der allerede nu træffes beslutninger om indretningen af fremtidens transportsystem. Teknologirådet vil gerne takke den eksterne styregruppe og scenariegruppen for deres bidrag til projektet. Teknologirådet, februar 2012 Bilagsrapport I bilagsrapporten til denne rapport findes en række bilag, som dokumenterer og uddyber de resultater, som fremgår af hovedrapporten. Der er bilag om de virkemidler, der er anvendt til at beregne det fossilfri scenarie, dokumentation af data til referencescenariet og teknologiscenariet, samt supplerende tabeller og figurer om transportsystemet, flere figurer om energiforbrug og CO2 udslip og supplerende oplysninger om energiøkonomien. Det er ikke nødvendigt at læse bilagsrapporten for at forstå hovedrapporten. Bilagene er alene tænkt som information til dem, der er særligt interesserede i at se beregningerne nærmere efter i sømmene. Selve modelværktøjet vil være tilgængeligt fra 5

6 Indholdsfortegnelse Forord 3 Resumé 7 1. Scenariernes energiforbrug og CO2-udledning Energiforbruget CO2-udledning Sammenligning af de tre scenarier - udvalgte transportmidler Persontransport Godstransport Belægningsgrader Scenariernes tilblivelse Formål og fremgangsmåde: Virkemidler anvendt i det fossilfri scenarie Målsætninger Afgrænsning af det danske transportsystem Rammebetingelser Modelværktøjet De tre scenarier Reference scenarie Teknologiscenarie Fossilfri scenarie Sammenfatning af resultater - transport og trafikarbejde Sammenfatning af resultater for energiforbrug og CO2-udledning Persontransport fordelt på turlængde det fossilfri scenarie Geografisk varieret sammensætning af persontransportarbejdet Samfundsøkonomiske omkostninger investeringer i ernergiforsyning transporttjenester og transportinfrastruktur Scenariernes samfundsøkonomiske omkostninger Omkostninger til udbygning af kollektiv trafik i det fossilfri scenarie 65 Figurer og tabeller 67 Litteraturliste 69 Teknologirådets udgivelser

7 Resumé Baggrund Et effektivt transportsystem spiller en nøglerolle for økonomisk vækst og velfærd. Den omvendte relation er også gældende. Globalisering og øget velstand har således de seneste årtier bidraget til en vækst i det transportarbejde, som dækker danskernes behov. Det historiske billede har været fortsat vækst, men de seneste 10 år, og især de sidste 2-3 år, er den internationale del af godstransportarbejdet, som følge af finanskrisen, dog faldet lidt 1, mens persontransportarbejdet er steget med cirka 1 % om året. Transport er i dag helt afhængig af olie, og står, i dansk sammenhæng, for omkring 25 % af energiforbruget. For at opretholde danskernes mobilitet på længere sigt kan det blive nødvendigt at gøre danskernes transport uafhængig af olie inden for få årtier. Klimakommissionen offentliggjorde i september 2010 en rapport om, hvordan det danske energisystem kan gøres uafhængig af fossile brændsler. Kommissionen peger på tre forhold, som gør fossil uafhængighed helt nødvendig: Forsyningssikkerhed og sikkerhedspolitik. Danmark og EU bliver nettoimportører af fossile brændsler og sårbar overfor skiftende og høje energipriser. Fremtidens reserver af olie og gas findes primært i lande, som historisk set har anvendt deres dominans i markedet til at kontrollere produktionens størrelse og pris. Påviste reserver er begrænsede. Ifølge BP Statistical Review of World Energy 2009 vil der være olie til 42 års forbrug, gas til 60 år og kul til 122 år med det nuværende forbrug. Der er dog stor usikkerhed om energireserverne, og de asiatiske vækstøkonomier vil øge forbruget. Klimaet. Det er fastslået videnskabeligt, at CO2 udslip bidrager væsentligt til klimaforandringer. Der er fastsat europæiske mål for reduktion på % af CO2 udslippet i forhold til 1990, heraf % i år Der er ikke fastsat specifikke reduktionsmål for transportsektoren. Kort sagt tilsiger både miljø, pris og leveringssikkerhed en omlægning af energigrundlaget for transporten. Klimakommissionen regnede på mulighederne for at gøre det samlede energisystem uafhængig af fossile brændsler, herunder nogle overordnede beregninger for en omstilling af transportsektorens energiforbrug. Men kommissionen har kun i mindre grad beskæftiget sig med, hvordan transportsystemet, under de nye vilkår, ville skulle se ud. Tidligere beregninger, blandt andet Ingeniørforeningens og Teknologirådets egne beregninger, har heller ikke, hvad angår transporten, været tilstrækkeligt detaljerede til at kunne danne grundlag for en debat om fremtidens VE-drevne transportsystem. Teknologirådet har derfor set et behov for at undersøge, hvad det vil kræve at omstille danskernes transport til vedvarende energi i 2050, og hvilke konsekvenser det har for transportsammensætning, danskernes mobilitet, energiomkostninger og infrastrukturinvesteringer. Formålet med projektet er at lægge op 1 For lastbil, nationalt og internationalt, er transportarbejdet er faldet med 0,2 % fra og med 2,7 % fra iflg. Danmarks Statistiks Statistikbank. 7

8 til en debat om de valg, der skal træffes for at sikre at transporten, i en ikke så fjern fremtid, kan fungere indenfor rammerne af et vedvarende energisystem. Transportsystemet inkluderer såvel indenlandsk som udenlandsk transport, som dækker danskernes transportefterspørgsel. Således er inkluderet halvdelen af den internationale flytrafik og godstransport med skib, lastbil og tog, som starter eller slutter i Danmark. Transittransport indgår ikke. Hvis Danmark skal nå de generelle klimamål, der er sat på kort sigt, skal der sættes kraftigt ind overfor transportens klimagasudledninger. Danskernes energiforbrug til transport er vokset godt 20 % fra 1990 til 2010, hvor energiforbruget faldt en anelse i 2008 og lidt mere i Hvor der i andre sektorer er sket en afkobling mellem den økonomiske vækst og energiforbruget, gælder dette ikke transportsektoren. Transportsektoren har derfor et efterslæb når klimamålsætningen for 2020, i forhold til udgangsåret 1990, skal nås. Også på længere sigt vil det blive svært for transportsektoren at yde et tilsvarende bidrag som andre sektorer, hvis ikke der sættes kraftigt ind. Der er ligefrem en risiko for, at gevinster på andre områder tabes, hvis forbruget af fossile brændsler i transportsektoren fortsat stiger. Det fremgår af regeringsgrundlaget fra oktober 2011, at målet for en dansk klimapolitik er at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser i 2020 med 40 % i forhold til niveauet i Selv hvis man straks påbegynder en aktiv politik for indførelse af de nødvendige teknologier i transportsektoren, vil det ikke være muligt at få transporten ned på dette niveau. Det fossilfri scenarie viser, at det er muligt at reducere drivhusgasudledningen med ca. 15 % frem til Omstillingen af transporten til vedvarende energi kan ikke ske uden medvirken af de beslutningstagere og aktører, som til daglig har ansvaret for at dække danskernes transportbehov. Derfor har Teknologirådet samlet såvel eksperter som vigtige aktører og beslutningstagere i projektets styregruppe for at sikre, at forskellig viden om og syn på, hvordan transportsektoren kan indrettes, blev inkluderet i arbejdet. Gennem projektet har styregruppen arbejdet sig frem til en fælles forståelse af, hvor udfordringerne ligger, og hvilke løsningsmuligheder der er. Projektet har anvendt scenarieberegninger til at undersøge potentialet for at gøre danskernes transport 100 % VE baseret i Fremgangsmåden kaldes back casting og er skitseret i figur 1. Ud fra et fastsat mål, som her er at reducere CO2 udslippet fra transport til ved en omstilling til 100 % VE, beregnes scenarier som viser, hvor meget CO2 udslippet kan reduceres ved energieffektivisering ved hjælp af teknologi. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt til at nå målet, må modale skift og midler, som påvirker mobilitetsbehovet, tages i brug. Resultaterne, i form af 3 scenarier (se Figur 2), skal tjene som oplæg til en debat om de transportpolitiske valg, der skal træffes snarest for at sikre danskernes mobilitet fremover, i en situation hvor olien bliver dyr, forsyningssikkerheden sårbar og klimaforandringerne kalder på kraftige reduktioner i CO2 udslip. Beregningerne tager udgangspunkt i hvor meget mobilitet, der kan opnås indenfor den mængde energi, der vil være til rådighed for transportsektoren. Der er anvendt resultater fra Klimakommissionens arbejde. Med udgangspunkt i fremtidsforløb A er energiproduktionen beregnet, herunder andelen af biomasse der vil være til rådighed for transportsektoren, hvis biomasseforbruget skal være bæredygtigt. 2 Ifølge Energistatistik fra Energistyrelsen. De 20 % er inklusiv udenrigsfly, men eksklusiv International skibsfart. 8

9 Fremgangsmåde CO2 udslip Referencescenarie Teknologi Målsætning Ændrede vilkår Modale skift og ændret mobilitet Figur 1 Skematisk fremstilling af metoden: backcasting fra den udvikling, hvor der ikke gøres noget (den øverste linje), til den ønskede udvikling, som er fastsat ved målsætninger (den nederste linje). For at lukke gabet mellem de to linjer ser man først hvor langt man kan nå med teknologisk effektivisering. Hvis gabet ikke bliver lukket, kan man ved ændrede vilkår og brug af politiske virkemidler, motivere til at skifte til mere energieffektive transportformer og styring af mobilitetsbehovet. Når danskernes transport skal omstilles til vedvarende energi, er der to hovedspor, som kan forfølges: biobrændstoffer og eldrift. For at sikre den mest bæredygtige omstilling er der lagt et loft over biomasseandelen af transportens energiforbrug på 100 PJ. Det svarer til den mængde biomasse, der ifølge Klimakommissionens beregninger vil være til rådighed for transporten, hvis der kun anvendes biomasse, der er produceret i Danmark med en uændret fødevareproduktion 3. Forbruget af el, til især personbiltransport, kan der skrues op for, uden at det går ud over bæredygtigheden. Det er kun betalingsvilligheden, der står i vejen, fordi et større elforbrug vil kræve flere investeringer i for eksempel vindmøller, som kan levere den vedvarende energi til bilkørsel. En beregning viser, at det vil koste cirka 1 mia. kroner årligt i 2050 at holde personbiltransporten på niveau med 2010, og 2,3 mia. kroner årligt, hvis personbiltransporten skal være på niveau med referencescenariet i Det svarer til henholdsvis ca. fire gange Horns Rev 1 eller 9 gange Horns Rev 1. 4 Der er først beregnet en fremskrivning af transportvæksten til 2050, og det energiforbrug og CO2 udslip transporten giver. Med udgangspunkt i dette referencescenarie er det beregnet, hvor langt ned i energiforbrug og CO2 udslip man kan nå, ved at implementere de bedste, kendte teknologier til energieffektivisering og alternative drivmidler, så hurtigt det kan lade sig gøre. Der opnås således en ret stor reduktion af energiforbrug og CO2 udslip ved brug af bedre teknologier til transport. Men bedre teknologier kan ikke alene give en fuld omstilling til vedvarende energi og en reduktion af transportens CO2 udslip til 0. 3 Dette er kravet for det ene af Klimakommissionens to scenarier, fremtidsforløb A. Fremgår side 25 i Klimakommissionen rapport Grøn energi vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler, 28.september Horns Rev Havmøllepark består af 80 vindmøller med en samlet produktionskapacitet på 160 MW. Vindmøllerne producerer, hvad der svarer til strømforbruget i danske husstande. Horns Rev Havmøllepark er placeret i Nordsøen cirka 14 kilometer ud for Danmarks vestligste punkt, Blåvands Huk, nord for Esbjerg. 9

10 Der er brug for at implementere en række virkemidler, som kan påvirke transportadfærden, så det samlede energiforbrug bringes ned. Det fossilfri scenarie lever op til målsætningen om at gøre transporten helt uafhængig af fossile brændsler ved at omstille til 100 % vedvarende energi. Der kan opstilles andre alternative fossilfri scenarier med anden sammensætning af trafik, teknologier, energikilder og virkemidler. For eksempel kunne man vælge at øge biomasseforbruget med de konsekvenser det vil have for energipriser, fødevareproduktion og trafikvækst. Det beregnede scenarie skal derfor ses som en illustration af én mulig fremtid med fossilfri transport. Resultater Det er muligt helt at omstille danskernes transport 5 til vedvarende energi i 2050 og dermed indfri klimamålene uden energiøkonomiske omkostninger for samfundet. Der vil tværtimod være en økonomisk gevinst ved det, i kraft af store besparelser på brændsel og sparede investeringer i energisystem og køretøjer. Effekten af at implementere energieffektive transportteknologier og VE-brændsler (i et hurtigt men realistisk tempo), vil indtil 2030 alene sikre en tilbagevenden til niveauet for transportens CO2 udslip i Først herefter bidrager teknologierne til en egentlig reduktion af CO2 udslippet. Fra 2010 tii 2050 er det muligt at reducere CO2 udslippet med 60 % (eller med 50 % i forhold til 1990 niveau) ved hjælp af teknologi alene, og samtidig holde biomasseforbruget under 100 PJ. Transportsektorens CO2 udslip INDEX Reference Teknologi Fossilfrit Figur 2 Transportsektorens CO2 udslip index, i 3 scenarier 5 Transportsystemet dækker såvel indenlandsk som udenlandsk transport som dækker danskernes transportefterspørgsel. Således er halvdelen af international flytrafik og godstransport med skib, lastbil og tog som starter eller slutter i Danmark medtaget, mens transit transport ikke indgår. 10

11 For at reducere udledningen af CO2 de resterende 40 %, og for at nå målsætningen 100 % reduktion i 2050, må man anvende en række økonomiske, planlægnings- og reguleringsmæssige virkemidler. Det er altså den samlede effekt af at implementere en række teknologier og virkemidler, som gør det muligt at gøre transporten helt fri af fossile brændsler i 2050, og dermed overholde klimamålene. Se figur 2. Effekten af virkemidlerne er en reduktion af væksten i transportarbejdet og en reduktion i trafikarbejdet 6, sammenlignet med referencescenariets fremskrivning. Se Figur 3 og Figur 4, hvor referencens transportarbejde sammenlignes med transportarbejdet i det fossilfri scenarie. Mio. Pkm. Persontransportarbejde Skib Fly Cykel/gang Bus Tog Personbil Reference Figur 3 Persontransportarbejde fossilfrit scenarie. mio. tkm. Godstransportarbejde Skib (gods) Fly (gods) tog (gods) Varebil Lastbil Reference Figur 4 Godstransportarbejde fossilfrit scenarie 6 Transportarbejdet udtrykker hvor langt et antal personer eller en mængde gods bliver transporteret. Trafikarbejdet udtrykker hvor mange km. transportmidlerne tilbagelægger, og dermed hvor stor belastningen fra trafikken er på infrastrukturen. Trafikarbejdet kan godt reduceres uden en reduktion i transportarbejdet. Hvis eksempelvis to bilture af samme længde med én person i hver bil erstattes af én tur med to personer i bilen er transportarbejdet det samme, men trafikarbejdet halveret. 11

12 Teknologi giver, i de fleste tilfælde, både en klimaeffekt og energieffektivisering for de enkelte transportmidler. I enkelte tilfælde er der dog alene tale om en klimaeffekt. Virkemidlerne får brugerne af transport til at skifte til mere energieffektive transportformer. Endvidere er virkemidlerne et incitament til at fylde mere gods og få flere personer ind i transportmidlerne. Der sker altså modale skift og bedre kapacitetsudnyttelse. Desuden vil virkemidlerne tilskynde til at undgå nogle af de mindre nyttige ture, altså ture, hvor der ikke er tale om et påtrængende mobilitetsbehov, og dermed også tilskynde til kortere ture. Mobilitet har betydning for den enkelte borgers hverdag, for et velfungerende arbejdsmarked og for virksomheders produktivitet og konkurrenceevne. Ofte fremhæves det, at økonomisk vækst og øget mobilitet er uadskillelige størrelser. Et ofte anvendt kvantitativt mål for mobiliteten er transportarbejdet, altså hvor mange kilometer en person eller et ton gods bliver flyttet med et transportmiddel. Men mobilitet kan også forstås som muligheden for at overvinde afstand. Med en sådan definition kan mobiliteten øges ved hjælp af Internettet, altså uden transport. Hvorledes mobilitet skal forstås, er der imidlertid ingen præcis definition af. Hvis vi ønsker en vis vækst i mobiliteten, men samtidig vil undgå, at trafikken, og dermed energiforbruget, vokser uhæmmet, bliver det vigtigt at tale om, hvilken mobilitet vi ønsker. Det er en del af rationalet bag den reducerede vækst i (person)transportarbejdet og det faktiske fald i trafikarbejdet, som det fossilfri scenarie viser. Med en prioritering af hvor mobiliteten skal vokse mest, lykkes det i det fossilfri scenarie at dække transportens energiforbrug med vedvarende energi i 2050 og holde biomasseressourceforbruget til transport under 100 PJ. Prioriteringen afspejler, at der er områder i Danmark, hvor personbilen fortsat vil være det vigtigste transportmiddel, fordi der ikke er de samme muligheder for at tilbyde kollektiv transport på en energieffektiv måde. 7 Den reducerede vækst i transportarbejdet dækker over flere ændringer, hvoraf nogle kan opleves som forringet mobilitet, mens andre giver en bedre mobilitet. Hvis fysisk planlægning mindsker behovet for transport, fordi man bor tættere på de steder, man vil opsøge, kan det betyde, at der spares transportarbejde, hvilket må være en fordel, også i sparet tidsforbrug. Omvendt kan nogle opleve det som forringet mobilitet, når bilture, hvor man sidder i tørvejr, udskiftes med cykelture i al slags vejr, selvom det er på strækninger under 5 kilometer. Et skift fra personbil til kollektiv transport kan resultere i forlænget rejsetid og dermed opleves som forringet mobilitet, selvom det ikke ændrer på muligheden for at flytte sig fra sted til sted. Omvendt kan kortere rejsetid blive resultatet for rejser med kollektiv transport i prioriterede vejbaner på pendlerstrækninger, hvor vejtransporten er plaget af trængsel. Når befolkningen bliver bedt om at pege på, hvad der vil gøre kollektiv transport mere attraktivt for dem, er høj frekvens, pålidelighed/til tiden, minimum af ventetid, sammenhæng mellem flere transportmidler (co-modalitet) yderst vigtige faktorer. Det stiller store krav til forbedring af det kollektive trafiksystem, hvis et skift fra personbil til bus eller sporbundne transportmidler ikke skal opleves som en betydelig forringelse af mobiliteten. Virkemidlerne, der er implementeret i det fossilfri scenarie, er hentet i et europæisk forskningsprojekt 8, som har undersøgt mulighederne for at reducere transportens udledning af klimagasser ved at reducere 7 Til beregning af scenarierne er der udarbejdet et omfattende datasæt, som segmenterer transportarbejdet I forhold til for mal, turlængde, område I Danmark mv. Den geografiske parameter dækker kun persontransport, da der ikke findes til strækkeligt gode geografiske data om godstransport. 8 EU-Transport GHG: Routes to 2050 Towards decarbonisation of the European Transport Sector by 2050, EU-2010, rapporten SULTAN: Development of an Illustrative Scenaries Tool for Assessing Potential Impacts of Measures on EU Transport GHG. 12

13 transportarbejdet. Den kvantificering af virkemidlernes effekt, som forskningsprojektet når frem til, bygger primært på ekspertvurderinger, da det er uhyre vanskeligt at dokumentere effekter af ikke iværksatte virkemidler. Alle virkemidler i dette forskningsprojekt er valideret efter samme krav, og er blevet betragtet som en samlet pakke, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at justere på effekten af nogle og ikke af andre virkemidler, selvom nogle af virkemiddeleffekterne kan diskuteres. Dokumenteret effekt findes kun i få tilfælde, da der oftest er mange faktorer, der spiller komplekst sammen med et givent virkemiddel. Eksempelvis kan der være såkaldte reboundeffekter i spil, hvor mindre trængsel på vejene kan gøre det attraktivt at tage bilen, hvilket vil genskabe trafikarbejde og øge energiforbruget. Der er uden tvivl behov for dybere og mere detaljerede analyser af samspillet mellem virkemidler, reboundeffekter og synergieffekter m.m. Disse usikkerheder ændrer dog ikke ved det overordnede resultat af denne beregning af et fossilfrit scenarie, som meget tydeligt viser, at det er muligt at omstille danskernes transport til vedvarende energi, og endda økonomisk givtigt, hvis det kombineres med en begrænset vækst i trafikarbejdet. Dette understreges af, at der er virkemidler og mulig ændring i vaner og transportmønstre, som ikke indgår i beregningerne. For eksempel er der ikke indregnet en effekt af virtuel mobilitet (for eksempel internetbaserede møder), hvor udviklingen indenfor informationsteknologi i fremtiden vil kunne erstatte en hel del rejser. En stigende anvendelse af hjemmearbejdspladser er således ikke indregnet, selvom det må vurderes som sandsynlig. Der er forudsat en vis udvikling af de teknologier, der kendes i dag, men der er ikke indregnet teknologispring. I den forstand er beregningerne konservative og må derfor vurderes som robuste overfor den usikkerhed, der ligger i de anvendte data. For Klimakommissionen var det vigtigt at nå målet uden nævneværdige omkostninger for samfundet. Og Kommissionen viste, at det var muligt. Det samme viser denne analyse af omstilling af transporten til vedvarende energi. Med brændselsbesparelsen og det hidtidige investeringsniveau in mente, vil der være rigeligt økonomisk råderum til at gennemføre de investeringer, som det fossilfri scenarie kræver. Den samfundsøkonomiske besparelse ved det fossilfri scenarie vil være på ca. 55 mia. kr. om året i Der skal investeres i ny trafikinfrastruktur, men ikke nær så meget, som hvis udviklingen fortsætter som i referencescenariet. Hidtil har investeringer i infrastruktur,primært vej og bane, ligget på 3-5 mia. kroner om året, svarende til mia. kroner på 40 år. I perioden investerer staten 8-9 mia. kroner i trafikinfrastruktur pr. år (metro og Fehmarn Belt forbindelsen er ikke medregnet, da de forudsættes selvfinansierende). Prisen for den nødvendige jernbaneinfrastruktur og elektrificering er i det fossilfri scenarie skønnet at ville være i størrelsesorden mia. kroner, mens der vil være et mere begrænset behov for investeringer i vejnettet. I det fossilfri scenarie vil det årlige statslige investeringsbehov i baner i perioden ligge på 5-7,5 mia. kroner årligt. Det vil altså være mindre end de planlagte investeringer frem til Netop behovet for infrastrukturinvesteringer er det vigtigt at se grundigt på, når et fremtidigt transportsystem omstillet til VE er målet. I regi af dette arbejde har det alene været muligt at give en skønsmæssig vurdering af dette behov. Der tegner sig dog et tydeligt billede af, at de betydelige besparelser på trafikarbejde, som en effektivisering af transportsystemet vil medføre for at opnå den energieffektivisering der er brug for, reducerer behovet for at udbygge vejkapaciteten. Tiden frem til 2030 vil i det fossilfri scenarie være domineret af investeringer i kollektiv transport. De større investeringer i vejinfrastrukturen vil der først blive behov for efter dette tidspunkt, og måske først efter

14 Kort opsummeret viser projektets beregninger, at: Det kan lade sig gøre at omstille Danmarks transport til forsyning fra et 100 % vedvarende energisystem i 2050, hvor biomasseforbruget til transport holder sig under 100 PJ. Der vil være en positiv samfundsøkonomisk gevinst. Det vil sige, at virksomheders og borgeres besparelser på brændsler og køretøjer er større end de investeringer, staten skal foretage på vej- og baneinfrastrukturen. Teknologi og skift i brændsler kan give omkring 50 % CO2 reduktion i Resten må hentes hjem gennem andre virkemidler. Transportarbejdet (mobiliteten) vil stadig kunne vokse, men ikke til samme niveau som i referencescenariet. Fysisk planlægning er det vigtigste af de 12 benyttede virkemidler i det fossilfri scenarie. Det øger markedsandelen for kollektiv transport og mindsker afstande mellem vigtige byfunktioner, og kan på længere sigt dæmpe væksten i transportarbejdet. 14

15 1. Scenariernes energiforbrug og CO2-udledning Der er udarbejdet tre scenarier, og beregningerne viser, at det er muligt at nedbringe transportens energiforbrug til et niveau, som kan indpasses i det energimæssige råderum i et 100 % vedvarende energisystem. Dette muliggøres ved en kombination af teknologiske skift i transporten og virkemidler, der påvirker transportarbejdets størrelse og valget af transportform. 1.1 Energiforbruget Transportsektorens Energiforbrug PJ Reference Teknologiscenarie Fossilfrit Figur 5 Energiforbrug (tank to wheel) for danskernes transport i de tre scenarier. Energiforbruget i de 3 scenarier frem til 2050 bliver sammenlignet i Figur 5. I referencescenariet, som er en fremskrivning af den aktuelle tendens for transportefterspørgslen, og derfor har et stigende energiforbrug, er der en lavere vækst i energiforbruget (cirka ½ % årligt) end i den forventede vækst i transporten (cirka 1,5 % årligt). Dette skyldes, at der i referencescenariet indgår en vis forventet energieffektivisering på alle transportformer, samt at der er indregnet effekten af visse allerede vedtagne målsætninger. Men ikke desto mindre vokser energiforbruget med godt 50 PJ, dvs. knap 20 %, hvilket betyder, at referencescenariet kun meget vanskeligt vil kunne indpasses i et vedvarende energisystem, hvor kravet til energibesparelser er betydeligt. Referencescenariets resultater gennemgås i afsnit 4.1, og data er dokumenteret i bilag 5. Teknologiscenariet sænker transportens energiforbrug med i størrelsesordenen 25 % gennem forceret indførelse af mere effektive energiteknologier, en forcering som forudsætter brug af virkemidler, der motiverer til udskiftning af systemer og køretøjer. Dette opnås med samme transportvækst som i referencescenariet. De involverede teknologier er især el- og hybridteknologier, samt biobrændstoffer (se fordeling i tabeller i bilag 6). Effekten af disse teknologier er i de første 20 år begrænset, dels på grund af afskrivningstiden på eksisterende køretøjer og dels på grund af lav effektivitet i for eksempel batteriteknologierne. I 2050 forventes det derimod, at teknologierne er modnede og attraktive, og at et fuldstændigt skift til CO2-frie teknologier derfor er teoretisk muligt. Men på grund af transportarbejdets størrelse i 15

16 teknologiscenariet vil et vedvarende energisystem, hvor biomasseforbruget skal dækkes af national produktion, ikke kunne levere den nødvendige energi til transporten 9. Derfor rummer teknologiscenariet stadig et betydeligt forbrug af fossile brændstoffer i Teknologiscenariets resultater gennemgås i afsnit 4.2, og data er dokumenteret i bilag 6. Det fossilfri scenarie tager afsæt i, at transportsektoren skal drives af 100 % VE og undersøger, ved at regne baglæns, hvad der skal til for at nå dette mål. Det tager fat om det transportforbrug, som er begrænsende for energibesparelserne, og som har høje CO2-udledninger i teknologiscenariet. Det bygger videre på teknologiscenariet ved at supplere med en række økonomiske, planlægnings- og reguleringsmæssige virkemidler. Effekten af virkemidlerne er, at efterspørgslen på transport dæmpes lidt, og at der i et vist omfang skiftes til mere energieffektive og CO2-neutrale transportformer. Derved reduceres energiforbruget til 35 % af forbruget i 2010, så forbruget kommer ned under 80 PJ. Det er et niveau, som kan forsynes fra et vedvarende energisystem, svarende til det system, som Klimakommissionen har beskrevet. I beregningen af det fossilfri scenarie for danskernes transport anvendes der en mindre mængde el (18PJ TTW i 2050), end det el-forbrug (71PJ TTW i 2050) Klimakommissionen har beregnet til transport. Årsagen er, at der i Klimakommissionens beregninger er en større vækst i transportarbejdet med transportmidler, som skal drives af el, og der er forudsat en større andel af biler, busser, lastbiler m. v., som kan drives af el. Endelig er der mindre optimisme for virkningsgrader på el-drevne køretøjer i Klimakommissionens beregninger, end der er i det fossilfri scenarie. Resultater af det fossilfri scenarie gennemgås i afsnit 4.3. Når energisystemet er bragt i balance med leverancerne fra et vedvarende energisystem, er det muligt at øge transportarbejdet i takt med, at energiproduktionen fra det vedvarende energisystem øges. Vælger man for eksempel at udvide det energimæssige råderum i 2050, ved at opsætte flere vindmølleparker, solceller og lignende, end forudsat i beregningerne, kan den opnåede overskudsenergi bruges til yderligere energitjenester, herunder til transport. Man kan således som eksempel forestille sig, at der i fremtiden (i tiden efter 2050), kan køres flere personkilometer med elbiler og færre med cykler end forudsat i beregningerne, hvis det vedvarende energisystem dimensioneres til det. Den begrænsende faktor er i den forbindelse betalingsvilligheden, idet udgifterne til en større elproduktion vil afspejles i energiprisen. I det fossilfri senarie afgøres betalingsvilligheden af det oplevede velfærdstab i kraft af de virkemidler, der påvirker transportforbruget. 10 Denne mulighed for at lægge mere transport ind i scenarierne, gennem yderligere investering i vedvarende energi, gælder ikke kun i tiden efter Vælger man at investere mere i vedvarende energi i perioden frem til 2050 end forudsat i beregningerne, kan man til dels modvirke behovet for virkemidlerne i det fossilfri scenarie. Men også kun til dels. Det er nemlig, og i høj grad, begrænsninger i tilgængeligheden af biomasse, der er afgørende i Mere el i energisystemet vil i tiden op til 2050 kun få begrænset effekt, fordi teknologierne ikke forventes at være modne til mere eldrift, end hvad der allerede er indbygget i teknologiscenariet. 9 I Klimakommissionens scenarier er transporten dækket af vedvarende energi, selvom væksten i transportarbejdet ikke dæmpes. Klimakommissionen har dog ikke medregnet international transport som det gælder for de tre scenarier her. I afsnit 5.2 er beregnet omkostninger ved at udbygge den vindmøllebaserede elproduktion til at dække et højere niveau af personbiltransport. Betragtningerne gælder det fossilfri scenarie, men kan også til en vis grad overføres til teknologiscenariet. 10 En beregning af omkostninger til el-drevet personbiltransport på 2010-niveau fremgår af afsnit

17 Profilen for energiforbruget i de tre scenarier viser således, at et hurtigt skift til store mængder VE i energisystemet, vil mindske det oplevede velfærdstab ved overgangen til et VE-baseret transportsystem. Men man kommer ikke udenom at anvende både ny teknologi og virkemidler, der motiverer til ændret og reduceret transportforbrug, hvis man vil gøre sig fri af fossile brændstoffer i transporten. Dermed kommer man ikke udenom, at der, i hvert fald i en lang overgangsperiode, vil være et velfærdstab i kraft af reduceret transportvækst og ændrede transportvaner. Dette tab skal dog sættes op mod de fordele, der følger med fossilfri transport, såsom sikkerhed i energiforsyningen, økonomiske besparelser (se kapitel 5), øget sundhed og klimaforbedringer. 1.2 CO2-udledning Sammenligner man CO2-udledningen og energiforbruget for de tre scenarier, kan der ses en tydelig afkobling mellem energiforbrug og CO2 gennem den målrettede indsats, der ligger i teknologiscenariet og det fossilfri scenarie. Derimod sker der ingen afkobling af betydning i referencescenariet, som er en fremskrivning af den aktuelle tendens for transportefterspørgslen, og derfor har et stigende energiforbrug. Hovedparten af energien kommer her fra fossile brændstoffer. I teknologiscenariet sker der en aktiv introduktion af de, på ethvert tidspunkt, bedste teknologier, hvad angår effektivitet og CO2-udledning. Procentuelt bliver reduktionen af CO2-udledning større end energibesparelsen, fordi den tilstedeværende vedvarende energi, over tid kan dække en stigende andel af energiforbruget. Reduktionen der opnås i 2050 er på 60 % af niveauet i 2010, selvom væksten i transportarbejdet er på samme niveau som i referencescenariet. Men sammenlignes der med CO2 referenceåret 1990, kommer man først tilbage til samme niveau i Det vil altså, uanset om man straks påbegynder en aktiv politik til indførelse af de nødvendige teknologier, ikke være muligt at få transporten til at kunne følge hidtidige klimamålsætninger om % reduktion i 2030 i forhold til 1990, endsige at nå regeringens mål om at Danmarks udslip af drivhusgasser i 2020 skal reduceres med 40 % i forhold til niveauet i Transportsektorens CO2 udslip INDEX Reference Teknologi Fossilfrit Figur 6 Transportsektorens CO2 udslip index, i 3 scenarier 17

18 I det fossilfri scenarie opnås der en reduktion i 2020 på omkring 5 % og i 2030 på 40 % af 1990 niveauet. I 2050 opnås der, i det fossilfri scenarie, en reduktion på cirka 99 % CO2 i forhold til Den resterende CO2 er knyttet til produktionen af elektricitet og biobrændsel 11, og der er således ikke i 2050 en CO2- udledning fra selve transporten af mennesker og gods. Det er ikke umuligt at forestille sig, at der kan ske en vis forcering af udviklingen i de første årtier af scenarierne. Eksempelvis vil en stærkt stigende oliepris eller høje skatter på fossile brændstoffer motivere til, at næste generation af biler med forbrændingsmotor vil blive meget mere effektive. Man kan måske også forestille sig, at forbrugerne vil undlade at gøre brug af stærkt energiforbrugende ekstraudstyr. En sådan udvikling vil spille ind på det samlede forbrug af fossile brændstoffer, og dermed forbedre udviklingen i CO2-udledningen. Men skal det have stor betydning, må denne udvikling ske inden forbrugere og indkøbere, anskaffer den næste generation køretøjer, idet det allerede ligger i scenarierne, at en stor andel af tredjegenerationskøretøjerne vil være baseret på el- eller hybridteknologi CO2 udledningen er knyttet til afbrænding af kommunalt affald til produktion af el og fjernvarme hvilket indeholder fossilt baseret materiale. Fjernvarme anvendes til at omdanne biomasse til biobrændsler. 12 I det energipolitiske udspil fra regeringen (forhandles fortsat i skrivende stund) er det forudsat at hele elproduktionen vil være VE-baseret i Dette vurderes IKKE at have betydning for andelen af elbiler drevet af VE i beregninger af teknolo gi og fossilfri scenarier. Det kan have betydning for tilvejebringelse af biomasse ressourcer og tilgængeligheden af inden landsk produceret biomasse til transportformål afhængigt af, hvordan man beslutter at anvende biomassen i fremtiden. 18

19 2. Sammenligning af de tre scenarier - udvalgte transportmidler 2.1. Persontransport Transportarbejde - Persontransport - alle scenarier Mio pkm/år Cykel/gang Bus Tog Personbil Reference & Teknologi scenarie Fossilfrit scenarie Figur 7 Fordeling af det transportarbejde som foretages med personbil, cykel/gang, bus og tog i de tre scenarier, Transportarbejde - Persontransport (mio. pkm. /år) Reference- & Teknologiscenarie Personbil Tog Bus Cykel/gang Fossilfrit scenarie Personbil Tog Bus Cykel/gang Tabel 1 Fordeling af det transportarbejde som foretages med personbil, cykel/gang, bus og tog i de tre scenarier,

20 Trafikarbejde - Persontransport - alle scenarier Mio. km./år Cykel/gang Tog Bus Personbil Reference & Teknologi scenarie Fossilfrit scenarie Figur 8 Fordeling af det trafikarbejde som foretages med personbil, cykel/gang, tog og bus i de tre scenarier, Trafikarbejde - Persontransport (mio. km.) Reference- & Teknologiscenarie Personbil Tog Bus Cykel/gang Fossilfrit scenarie Personbil Tog Bus Cykel/gang Tabel 2 Fordeling af det trafikarbejde som foretages med personbil, cykel/gang, tog og bus i de tre scenarier, For at holde transportens forbrug af energi på et niveau, der kan passes ind i et 100 % vedvarende energisystem, er der i det fossilfri scenarie beregnet effekten af et modalt skift fra personbil til andre mere energieffektive (eller klimavenlige) transportformer. Reference- og teknologiscenarierne har den samme udvikling for transport og trafikarbejde. Sammenlignes udviklingen i disse scenarier med det fossilfri scenarie for de vigtigste persontransportformer (fly og skib er ikke medregnet) ses det, at der sker en langt mindre vækst i transportarbejdet i det fossilfri scenarie, og at trafikarbejdet falder (Figur 7 og Figur 8). I det fossilfri scenarie for 2050 vil trængslen på vejene 20

Dansk transport uden kul og olie - hvordan? Et oplæg til debat om hvordan dansk transport bliver uafhængigt af fossile brændsler inden 2050

Dansk transport uden kul og olie - hvordan? Et oplæg til debat om hvordan dansk transport bliver uafhængigt af fossile brændsler inden 2050 Dansk transport uden kul og olie - hvordan? Et oplæg til debat om hvordan dansk transport bliver uafhængigt af fossile brændsler inden 2050 Dansk transport uden kul og olie - hvordan? Et oplæg til debat

Læs mere

Dansk transport uden kul og olie Hvordan?

Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Et bud på, hvordan dansk transport bliver uafhængig af fossile brændsler inden 2050 Lars Klüver Teknologirådet lk@tekno.dk Transportens CO 2 2010-50 Fossilfri

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012

Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012 Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012 Udarbejdet af Ea Energianalyse for Energi- og olieforum 27-03-2014 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Forsinkelse koster dyrt

Forsinkelse koster dyrt Fra rådet til tinget TEKNOLOGIRÅDETS NYHEDSBREV TIL FOLKETINGET Nr. 283 juli 2013 Strategisk energiplan Forsinkelse koster dyrt Uden en landsdækkende, sammenhængende strategi går vi glip af gunstige muligheder.

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

3. Omstilling til et bæredygtigt transportsystem i Danmark

3. Omstilling til et bæredygtigt transportsystem i Danmark Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 3. Omstilling til et bæredygtigt transportsystem i Danmark Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi,25/3 2015 Indhold 3.1. Indledning... 1 3.2. Persontransport...

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Danmark. Med fokus på vejtransporten Dokumentationsrapport

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Danmark. Med fokus på vejtransporten Dokumentationsrapport Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Danmark Med fokus på vejtransporten Dokumentationsrapport Udarbejdet af Ea Energianalyse for Energi- og olieforum Maj 211 Udarbejdet af: János Hethey, Anders

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Grøn energi. vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler. Sammenfatning af Klimakommissionens overvejelser, resultater og anbefalinger

Grøn energi. vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler. Sammenfatning af Klimakommissionens overvejelser, resultater og anbefalinger KLIMAKOMMISSIONEN DANISH COMMISSION ON CLIMATE CHANGE POLICY Grøn energi vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Sammenfatning af Klimakommissionens overvejelser, resultater og anbefalinger

Læs mere

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Fire årtier med et stabilt energiforbrug

Fire årtier med et stabilt energiforbrug Udbytte og muligheder for kommunerne i et integreret vedvarende energisystem (Smart Energy Systems) Brian Vad Mathiesen bvm@plan.aau.dk GATE 21 - BORGMESTERFORUM KØBENHAVN, APR/29 2014 SUSTAINABLE ENERGY

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til?

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Af seniorforsker Claus Hedegaard Sørensen (chs@transport.dtu.dk), DTU Transport og referent for transportpanelet under Copenhagen Research Forum. Manchet: Et

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere