Sundhedsøkonomiske prioriteringer hvor blev etikken af?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsøkonomiske prioriteringer hvor blev etikken af?"

Transkript

1 Sundhedsøkonomiske prioriteringer hvor blev etikken af? Forårsuniversitet 2012, SDU Terkel Christiansen COHERE, SDU

2 Prioritering Prioritering drejer sig om at tilvælge og fravælge for at tilgodese nogle mål: 1) Størst mulig udbytte af anvendelse af knappe ressourcer (målopnåelse) 2) Retfærdighed i fordelingen af Ydelser Beslutninger kan tages på et bevidst valgt grundlag eller vilkårligt

3 Prioritering - to mål Mål 1: øget sundhed Ofte et valg på grænsen: lidt mere af noget, endnu mere af andet, mindre af noget tredje Det centrale spørgsmål er: Hvor får vi mest sundhed for pengene? Spørgsmål om tilvalg og fravalg Mål 2: retfærdighed i fordelingen af sundhedsydelser

4 Prioritering to niveauer Ved budgetlægningen og ved sygesengen Prioritering i den årlige budgetsituation: Vedrører statistiske personer Sætter rammerne for kapaciteten Personale, senge og dermed antal patienter Den daglige prioritering på individniveau: - Hvor hurtigt skal en behandling sættes i værk? Nu og her / Kan vente lidt / Kan vente længe / Skal på venteliste / Har ikke behandlingsbehov - Hvor mange diagnostiske prøver? - Hvor stor en behandlingsindsats?

5 Prioritering to typer etik pligtetik og kollektiv orientering Den basale konflikt: Lægelig etik er (i hovedsagen) individorienteret, baseret på pligtetik Den sundhedsøkonomiske er kollektivt orienteret - vedrører grupper af statistiske patienter, baseret på nytteetik + ligelighed

6 Prioritering - rollefordeling Prioritering ved budgetlægning er en politisk opgave: Lægernes og andre fagprofessionelles rolle: At give oplysninger om effekter ved forskellige behandlingsindsatser Økonomernes rolle: At klargøre valgsituationen Det daglige arbejde må udføres inden for de politisk fastsatte kapacitetsrammer: Rationering under hensyntagen til Lægelig etik /generel etik Evt. politiske retningslinjer

7 Prioritering hvad vil vi give afkald på? Prioritering kan ikke svare på et spørgsmål om, hvorvidt vi har råd. Det relevante spørgsmålet er, hvad vi er villige til at give afkald på for at få noget, som bliver tilvalgt (offeromkostningerne). Konsekvenser af er tilvalg: Anskaffelse af et jagerfly: Fravalg af andet, vi kunne have fået

8 Prioriteringsteknik afvejning på grænsen Prioriteringsteknik med et givet budget: Effekter og omkostninger skal afvejes på grænsen: F.eks. lidt mere af program A, B, C osv.? - Operation for grå stær, 350 patienter - Smertebehandling af 200 cancerpatienter - Øget screening for brystkræft - 60 patienter opdages tidligere - Øget sikring af skoleveje undgår et trafikoffer og 8 personskader

9 Prioritering tilvalg og fravalg Konsekvenser af bevilling af 20 mio. kr. til et diabetesprogram: - der gives afkald på en behandling for en anden gruppe patienter - der reduceres et andet sted i den offentlige sektor - skatterne øges, privat købekraft reduceres - den offentlige gæld øges skal tilbage betales

10 Prioritering med 2 mio kr. ekstra Sikring af skoleveje 1 trafikoffer og 8 personskader Øget screening for brystkræft 60 patienter opdages tidligere (1,5 mio. kr.) Ny kranspulsåre Til 20 patienter (2,0 mio. kr.) BUDGET Operation mod grå stær 350 patienter (1,85 mio. kr. Smertebehandling af 200 cancerpatienter (1,9 mio. kr.) Ny hofte til 40 patienter (2,2 mio. kr.) Besparelse

11 Prioritering effekt og omkostninger For hvert program må man stille spørgsmålet: Hvad er effekten på grænsen Hvad er omkostningerne på grænsen Dernæst sammenlignes effekter og omkostninger: Øget effekt/øgede omkostninger = effekt-tilvækst pr. krone Det drejer sig ikke om valg mellem programmer, men om deres omfang (mere eller mindre)

12 Prioritering effektivitet Hvor langt skal man gå i de enkelte programmer?

13 Prioritering Sundhed A Sundhed B X Indsats x Indsats Flytning af 2 mio kr. fra B til A øger netto sundheden

14 Prioritering Sundhed Screening for diabetes Sundhed Forhøjet blodtryk Indsats Indsats Omfordeling indtil der kan opnås samme effekt per krone

15 Eksempler fra dagspressen: omk. og gevinst Yervoy ipilimumab mod modermærkekræft: kr 3-6 måneder Nexavar mod kræft kr 2-3 måneder Iressa mod lungekræft kr usikker effekt Yondelis mod æggestokkekræft kr 1-2 måneder Avastin mod lunge-tarm-, bryst- og nyrekræft kr 2-5 måneder Herceptin mod bryst- og mavekræft kr 4-7 måneder

16 Prioriteringsregel En prioriteringsregel for at maksimere sundheden i befolkningen: Der skal opnås samme effekt per sidste budgetkrone i alle programmer størst mulig total sundhed Men reglen ser bort fra fordelingen. Andre kriterier (som afviger fra maksimeringsreglen): Alvorlighed som prioriteringskriterium (jf. Lønningsudvalget i Norge) Ser væk fra mulige behandlingseffekter Ser væk fra omkostningerne Har ingen grænsebetragtning

17 Prioritering, Lønning udvalget 1. prioritet Foranstaltninger, som er nødvendige i den forstand, at det har umiddelbar livstruende konsekvenser for den enkelte patient, patientgrupper eller samfundet som helhed, hvis de ikke iværksættes øjeblikkeligt 2. prioritet Foranstaltninger, som er nødvendige, fordi det på længere sigt kan få katastrofale eller meget alvorlige konsekvenser for patienter, patientgrupper eller samfundet som helhed, hvis man undlader at iværksætte en behandling 3. prioritet Foranstaltninger, som har en dokumenteret nytteeffekt 4. prioritet Efterspurgte foranstaltninger med formodet sundhedsog livskvalitetsfremmende effekt 5. prioritet Sundhedsydelser, som er efterspurgte, men som hverken er nødvendige eller har en klar dokumenteret nytteværdi

18 Prioritering Den norske Stortingsmelding vedr. prioritering: Sundhed A B C Valg A > B > A = C < C > B

19 Prioritering Sygdommenes omkostninger som grundlag Ser væk fra, om der eksisterer behandlingseffekter Ser væk fra grænseomkostninger Ingen grænsebetragtning

20 Prioritering Andre hensyn: Lighed og retfærdighed i en eller anden form Eksempler: Lige adgang Lige adgang for samme behov Lige forbrug Lige forbrug for samme behov Sikring af et vist minimum tilbud til alle Alle skal være lige raske og leve lige længe

21 Prioritering I en prioriteringsbeslutning må indgå hensynet til: - Effektiv ressourceudnyttelse - Lighed og retfærdighed Afvejning kan ikke udledes af økonomisk teori det er en politisk opgave De økonomiske modeller kan hjælpe til et bedre beslutningsgrundlag men aldrig erstatte dem Den lægelige etik vedrører ikke det kollektive valg ved budgetlægningen, men er underlagt dette valg

22 QALY-tabeller: Prioritering: QALY-rangordningstabeller Indeholder elementer, som er teoretisk funderet: omk. og benefits på grænsen Men: Ofte baseret på studier, som ikke er sammenlignelige Forudsætter, at målene er sundhedsmaksimering Rangordner aktiviteter efter deres omk./qaly Marginale omk. per ekstra QALY Givet den eksisterende fordeling af aktiviteter (startpunktet) Grænseomkostningerne ventes at stige i alle aktiviteter Kan variere geografisk p.gr.a. forskelle i startpunktet Ikke et valg mellem programmer, men mellem forskellige størrelser af programmer Forudsætter, at mængden af QALYs skal maksimeres Siger intet om, hvad livet er værd (for forskellige patienter), men hvad det koster at hjælpe patienter (på grænsen) Vedrører efficiens, ikke lighed Vedrører alene sundhed. Derfor må omkostninger også alene vedrøre ressourcefordelingen, som er knyttet til sundhed

23

24 Lektien fra Oregon 1987 standsede sygesikringen Medicaid hjælp til organtransplantation (knoglemarv, hjerte, lever, bugspytkirtel) Til gengæld øgedes hjælpen ekstra til 1500 fattige kvinder med børn En 7-årig nægtedes knoglemarvstransplantation og døde Senatoren udtalte: Der er kun så og så mange penge. Hvis man afvejer en knoglemarvstransplantation for en dreng med svangreomsorg for hundreder af fattige, gravide kvinder, vil det falde ud til fordel for fattige gravide kvinder. Statens præsident fremsatte et lovforslag for at gøre fordelingen mere rationel Der blev udviklet en rangorden, og budgettet skulle så afgøre, hvor langt man kunne gå Listen afvistes for ikke at være præcis nok

25 Lektien fra Oregon Et udvalg arbejdede videre på grundlag af cost-utility metoden Resultat: Prioriteringsliste over 1600 medicinske behandlinger, men omk. Og effekt data var unøjagtige 2 nye underudvalg to over 714 behandlings-tilstandspar blev værdisat Underopdelt i 17 kategorier eks. svangreomsorg infertilitetsservice kroniske tilstande fatale kroniske tilstande ikke fatale fatale tilstande uden behandlingsmulighed ikke fatale uden behandlingsmulighed en endelig liste

26 Lektien fra Oregon Kritik: 1. Forskellige kritikpunkter imod ideen 2. - Rationering sker allerede, men bør være mere systematisk, dog implicit på lægepatient niveauet 3. - Andre afviser en implicit metode 4. - Atter andre efterlyser et etisk hensyn Skal rationering være eksplicit eller implicit? En implicit er politisk bekvem og fleksibel, men så må læger lægge ryg til Eksplicit rationering kan anvendes universelt og det befrier lægen fra at skulle diskriminere Skaber offentlig debat Spørgsmål som Fungerer det? Hvad koster det? - kræver data Beslutninger tages og skal tages Kan ikke afvente perfekte data

27 Hvor blev etikken af?

28 Lighed i sundhed 1) Lighed i sundhed er et vigtigt aspekt af retfærdigheden i samfundet (Amartya Sen) 2) Lighed involverer også retfærdighed i processer, der skaber sundhed 3) Lighed vedrører et videre perspektiv om fordeling af ressourcer til sundhed (snarere end blot et fordelingsspørgsmål) Skeln mellem eng.: equality og equity (ligelighed, retfærdighed) 28

29 Lighed i sundhed Sundhed er blandt de vigtigste betingelser for menneskelig tilværelse; skaber de menneskelige muligheder (A. Sen). Manglende muligheder for at opnå et godt helbred p.gr.a. samfundsmæssige forhold anses for uretfærdigt Modsat personlige beslutninger om ikke at bekymre sig om egen sundhed 29

30 Lighed i sundhed Fremgangsmåden har betydning for retfærdigheden (kræver samme adgang) Horisontal lighed kræver samme adgang for samme behov: - ulige adgang til ydelser social uretfærdighed m.h.t. sundhed Kan justeres for uligheder i sundhed, som er medfødte eller aldersbetingende: Horisontal lighed kræver samme adgang for samme behov, givet køn og alder 30

31 Kvinder og mænds helbred er forskellig Fortolkninger kvinder har bedre helbred end mænd, men skal ikke have dårligere adgang for samme behov. En rig og fattig har ens sundhed. - at en rige kan betale for ydelser, som fattige ikke har råd til, er uretfærdigt (horisontal ulighed) - men vil det skabe mere ligelighed at forbyde den rige at købe, hvad den fattige ikke har råd til? (horisontal lighed), og den rige så brugte pengene på luksus? øget lighed medfører ikke nødvendigvis øget ligelighed Ulighed i sult i verden Ulighed i sult i verden kan reduceres ved, at nogle spiser mindre, men det skaber ikke mere retfærdighed 31

32 Lighed i sundhed At undlade at hjælpe en enkelt person hjælper ikke på andres elendighed. Det øger ligheden, men ikke retfærdigheden (A. Sen) 32

33 Fair innings Alan Williams udgangspunkt: vi har alle ret til at opnå visse mål m.h.t. et godt liv. - manglende opnåelse er et problem - ved overopfyldelse skal den, hvis tid løber rundt, ikke beklage sig Alan Williams foreslog fair innings som prioriteringskriterium: - fair innings udtrykt ved kvalitets-justeret forventet levetid ved fødslen - vægte skal udtrykke de samfundsmæssige værdier af forbedringer i kvalitetsjusterede leveår til forskellige grupper af personer 33

34 Besnærende argumentation Fair innings - diskussion Metoden kan reducere forskellen mellem sociale klasser Ved et mål på 60 QALYs vil 80% af kvinderne nå det, mod 60% af mændene. mænd opnår ikke deres fair innings. Men skal mænd have fortrin i adgang? Eller vil det være uretfærdigt at diskriminere? 34

35 Lighed i sundhed Ulighed i sundhed /Uretfærdig fordeling af sundhed (A. Sen): - Ulighed kan skyldes uretfærdig adgang til ydelser Men: - Diskrimination i adgang ikke retfærdigt Lighed i sundhed skal ses i sammenhæng med et bredere syn på social lighed under hensyntagen til ressourcer til rådighed og bredere samfundsmæssige forhold (Sen) For snævert alene at se på fordelingen af sundhed eller sundhedsydelser 35

36 Rule or rescue, modsat rationel model Udtryk, brugt af A.R.Jonson Omfatter en pligt til: -at redde liv, som er i umiddelbar fare, i det omfang, det er muligt - at hjælpe personer, som henvender sig til sundhedsvæsenet med et alvorligt helbredsproblem - at hjælpe med at redde liv, hvor pengene kunne være brugt mere effektivt andet steds til at forebygge dødsfald i befolkningen - at hjælpe et konkret individ i nød uanset omkostningerne

Prioritering i sundhedsvæsenet

Prioritering i sundhedsvæsenet Prioritering i sundhedsvæsenet Terkel Christiansen Institut for Sundhedstjenesteforskning Forskningsenheden for sundhedsøkonomi SDU MHM Forårsseminar, Sørup den 24. april 2009 Prioritering fra en rationel

Læs mere

Nulvækst: Hvordan bliver vi skarpere til at prioritere? Terkel Christiansen COHERE

Nulvækst: Hvordan bliver vi skarpere til at prioritere? Terkel Christiansen COHERE Nulvækst: Hvordan bliver vi skarpere til at prioritere? Terkel Christiansen COHERE Prioritering Prioritering er at vælge til og vælge fra. Beslutninger kan tages på et mere eller mindre rationelt grundlag,

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Introduktion til sundhedsøkonomi

Introduktion til sundhedsøkonomi Introduktion til sundhedsøkonomi Lars Ehlers Center for Folkesundhed Definition af økonomi: Studiet af hvordan mennesker og samfund vælger med eller uden brug af pengefastsættelse at anvende knappe ressourcer,

Læs mere

Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet

Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Spørgsmål Hvordan kan regioner og kommuner tænkes at bruge QALY scorer som prioriterings-,

Læs mere

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken er i spil Euthanasi Aktiv dødshjælp Passiv dødshjælp Aktiv hjælp til døende Kærlig pleje Palliativ sedering Lindrende behandling Palliativ pleje

Læs mere

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Findes der social ulighed i rehabilitering? Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Lukning af skadestue

Lukning af skadestue Første års MPH eksamen juni 2007. Hjemmeopgave: Lukning af skadestue 1 26. juni 2007 1. års MPH eksamen sommeren 2007 Lukning af skadestue Hjemmeopgave X-købing er en provinsby med ca. 50.000 indbyggere.

Læs mere

En alternativ udgiftsvej ja tak!

En alternativ udgiftsvej ja tak! Nye opgaver Udgiftspres Forventningspres Bekymringer om dansk sundhedsvæsen Ingen åben prioritering Frit valg uden betaling Realudgiftsindeks 15 EU lande 23 vestlige lande 1970 1980 1990 2000 400 350 300

Læs mere

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Regionshuset Yderligere oplysninger om analysen Finn Breinholdt Larsen, programleder, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Etiske aspekter af prioriteringsdiskusionen. Mickey Gjerris IFRO, SCIENCE, KU Det Etiske Råd

Etiske aspekter af prioriteringsdiskusionen. Mickey Gjerris IFRO, SCIENCE, KU Det Etiske Råd HVEM SKAL DØ? Etiske aspekter af prioriteringsdiskusionen Mickey Gjerris IFRO, SCIENCE, KU Det Etiske Råd Etik Prioritering Den galaktiske regel Man bør hjælpe andre, hvis Det er meget vigtigt for dem

Læs mere

Øjenafdelingen. Jørgen E. Villumsen. Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital VOS 3-2007

Øjenafdelingen. Jørgen E. Villumsen. Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital VOS 3-2007 Af MORTEN DORNONVILLE DE LA COUR Overlæge, dr.med., FEBO Øjenafdelingen Glostrup Hospital Af Jørgen E. Villumsen Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital 10 Er behandling af øjensygdomme vigtig?

Læs mere

Sundhedsøkonomi. Jytte Seested Nielsen 1

Sundhedsøkonomi. Jytte Seested Nielsen 1 Sundhedsøkonomi Studenterbroen, onsdag den 20. oktober 2009 Jytte Seested Nielsen, adjunkt, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Enheden for Sundhedsøkonomi, SDU Jytte Seested Nielsen 1 Hvem er jeg?

Læs mere

Region Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013

Region Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013 Region Midtjylland Høringssvar Sundhedsplan 2013 Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at afgive høringssvar på Sundhedsplan 2013. Sundhedsplanen indeholder mange gode takter mod at optimere

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Debatoplæg Vision om fælles sundhed Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt

Læs mere

Har den danske økonomi det dårligt (så) har sundhedsøkonomien det også dårligt. Primærsektoren har historiske betalt sygehusmedicinen

Har den danske økonomi det dårligt (så) har sundhedsøkonomien det også dårligt. Primærsektoren har historiske betalt sygehusmedicinen Hvor længe kan vi holde til de stigende udgifter til medicin, hvad er konsekvenserne, og hvad kan vi gøre? Professor Jakob Kjellberg, Programleder for sundhed. Hvordan hænger finansieringen sammen Kilde:

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv

Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv Lige sundhed blandt mænd og kvinder -Set fra et almen praksis perspektiv Lektor, læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Syddansk Universitet

Læs mere

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen

Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen Seniorfagleder, sociolog og dr med Lars Iversen live@cowi.dk 28.08.09 Patientuddannelse - Region Syddanmark Også er der nye udfordringer på

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Social ulighed i sundhed

Social ulighed i sundhed Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Social ulighed i sundhed Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Alle skal have let og lige adgang til

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration.

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Notat Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Dato: 25. februar 2010 Sags nr.: 09/24068 Sagsbehandler: MBM

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Jura og etik Læring via konkrete klagesager Samtykke fra patienter

Læs mere

Tre ekstra leveår til alle over de næste 10 år Hvad siger evidensen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet

Tre ekstra leveår til alle over de næste 10 år Hvad siger evidensen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Folkesundhedsdage 2008, Hotel Nyborg Strand 24. september 2008 Tre ekstra leveår til alle over de næste 10 år Hvad siger evidensen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Tre hovedemner

Læs mere

Prioritering ud fra et sundhedsøkonomisk perspektiv

Prioritering ud fra et sundhedsøkonomisk perspektiv Sundhedsstyrelsens temadag om Det sunde valg - flest, bedst, billigst? Om at prioritere sundhedsarbejdet, - 9. december 2010 Prioritering ud fra et sundhedsøkonomisk perspektiv Kjeld Møller Pedersen Syddansk

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Tak for invitationen!

Tak for invitationen! Tak for invitationen! Professor Peter Schwarz Formand for Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber www.selskaberne.dk @LVS_Videnskab Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber 120 medlemsselskaber

Læs mere

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME 25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Baggrund for dokumentet Efter offentliggørelsen af Rapporten har Statens Institut for Folkesundhed identificeret

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision

Læs mere

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag 1. Indledning Det fremgår af regeringens strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige, februar 2013, at der skal ske en mere systematisk ligestillingsvurdering

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING Anne Mette Dons Speciallæge I samfundsmedicin Patientsikkerhed, sundhedsvæsnet og regler PATIENTENS RET OG LÆGENS PLIGT Hvordan er patientens ret til selvbestemmelse

Læs mere

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres

Læs mere

Beslutningsgrundlag: Klinisk farmaci forbedring af medicinsikkerhed på tværs af sektorer

Beslutningsgrundlag: Klinisk farmaci forbedring af medicinsikkerhed på tværs af sektorer Bilag 27 Beslutningsgrundlag: Klinisk farmaci forbedring af medicinsikkerhed på tværs af sektorer Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Policyspørgsmål: Hvilke teknologier er effektive i forhold til at forbedre

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Business case for National udbredelse af tolkning via videokonference udstyr

Business case for National udbredelse af tolkning via videokonference udstyr Business case for National udbredelse af tolkning via videokonference udstyr Mickael Bech Afdelingsleder, professor OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus 1 Business case En business case

Læs mere

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Side 1 af 1 Beskrivelse af sundheds- og forebyggelsesområdet: Rammebetingelser Rammer og målsætninger for monitorering og opfølgning af indsatser på sundhedsområdet tager udgangspunkt i 5 hovedområder:

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Ny forening: Alle danskere skal fødes som organdonorer

Ny forening: Alle danskere skal fødes som organdonorer Ny forening: Alle danskere skal fødes som organdonorer To medicinske sværvægtere, en eks-politiker og nyredonor samt en nyretransplanteret journalist, står bag ny forening, der kæmper for at fjerne ventelisterne

Læs mere

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning

Læs mere

Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN

Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN Ulighed og lungesygdomme Astma: 50% højere blandt borgere med kort uddannelse i forhold til borgere med

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator

8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator 8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator Basale ideer De avancerede statistiske metoder, som anvendes i denne rapport, fokuserer primært på vurdering af eventuel geografisk heterogenitet på regions-,

Læs mere

Hvad siger evidensen?

Hvad siger evidensen? Folkesundhedsdage 2008, Hotel Nyborg Strand 24. september 2008 Tre ekstra leveår til alle over de næste 10 år Hvad siger evidensen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dksdu dk Tre hovedemner

Læs mere

Almen praksis rolle i et sammenhængende

Almen praksis rolle i et sammenhængende Almen praksis rolle i et sammenhængende sundheds d væsen? Frede Olesen alm. prakt. læge, forskningsleder, professor Forskningsoverlæge, assisterende forskningsleder Plan Første del: Hvad er sammenhæng?

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Fra patient til sundhedsekspert

Fra patient til sundhedsekspert Fra patient til sundhedsekspert Fra klient til forbruger Ved Jesper Bo Jensen Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879

Læs mere

Introduktion til ny sundhedsplan for Region Midtjylland

Introduktion til ny sundhedsplan for Region Midtjylland Introduktion til ny sundhedsplan for Region Midtjylland Ole Thomsen, sundhedsdirektør i Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Disposition Lovgrundlag Fundament for Region Midtjyllands nye sundhedsplan

Læs mere

DSS årsmøde 2013 Hvordan kan økonomiske incitamentsmodeller fremme en hensigtsmæssig udvikling?

DSS årsmøde 2013 Hvordan kan økonomiske incitamentsmodeller fremme en hensigtsmæssig udvikling? DSS årsmøde 2013 Hvordan kan økonomiske incitamentsmodeller fremme en hensigtsmæssig udvikling? Hospitalsdirektør Lars Dahl Pedersen, Hospitalsenhed Midt, Region Midtjylland Disposition Hensigtsmæssig

Læs mere

Medicinsk teknologivurdering af screening for abdominalt aortaaneurisme

Medicinsk teknologivurdering af screening for abdominalt aortaaneurisme Medicinsk teknologivurdering af screening for abdominalt aortaaneurisme - SAMMENFATNING - 2008 Center for Folkesundhed Medicinsk teknologivurdering af screening for abdominalt aortaaneurisme - SAMMENFATNING

Læs mere

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (7) Center for Evaluering

Læs mere

Testeksperiment EVAluering. CEEH Interessentforum. 26. november 2007. Et testeksperiment med EVA-systemet. Tobaksrygning

Testeksperiment EVAluering. CEEH Interessentforum. 26. november 2007. Et testeksperiment med EVA-systemet. Tobaksrygning CEEH Interessentforum 26. november 2007 Et testeksperiment med EVA-systemet Tobaksrygning Henrik Brønnum-Hansen November 2007 Henrik Brønnum-Hansen Side 1 Health effects - analytical frame Climatic conditions

Læs mere

En udfordring for MED-hovedudvalg 2016. Bent Gravesen

En udfordring for MED-hovedudvalg 2016. Bent Gravesen En udfordring for MED-hovedudvalg 2016 Bent Gravesen Hvad er omprioriteringsbidrag? At flytte penge fra borgernær service og direkte over i statskassen F.eks. færre hænder til vores børn i daginstitutioner

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Imod ikke-terapeutisk genetisk manipulation - fravalg eller valg

Imod ikke-terapeutisk genetisk manipulation - fravalg eller valg Imod ikke-terapeutisk genetisk vil være en krænkelse af menneskets værdighed, vil have negative konsekvenser for et menneske at vide, at det er blevet til som konsekvens af genetiske valg og fravalg (ret

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven Området omfatter Kommunal af sundhedsvæsenet Sundhedsfremme og forebyggelse Tidlig opsporing Etablering af sundhedsfremmende og forebyggende tiltag Patientuddannelse, herunder generelle og på tværs af

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Diagnostisk Center Udfordringer i styringsmodel. DRG-konferencen 2013, 3. oktober 2013 Økonomi & Planchef, Leif P. Christensen

Diagnostisk Center Udfordringer i styringsmodel. DRG-konferencen 2013, 3. oktober 2013 Økonomi & Planchef, Leif P. Christensen Diagnostisk Center Udfordringer i styringsmodel DRG-konferencen 2013, 3. oktober 2013 Økonomi & Planchef, Leif P. Christensen Program Diagnostisk Center, HE Midt hvad er det? Hvorfor er det svært at måle

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en national målsætning for antal organdonorer

Forslag til folketingsbeslutning om en national målsætning for antal organdonorer 2010/1 BSF 32 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. december 2010 af Liselott Blixt (DF), Anita Christensen (DF), René Christensen (DF), Kristian

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research

Læs mere

Hvordan anvendes sundhedsøkonomiske analyser på sygehusene? Kristian Kidholm Afdeling for kvalitets og forsknings/mtv Odense Universitetshospital

Hvordan anvendes sundhedsøkonomiske analyser på sygehusene? Kristian Kidholm Afdeling for kvalitets og forsknings/mtv Odense Universitetshospital Hvordan anvendes sundhedsøkonomiske analyser på sygehusene? Kristian Kidholm Afdeling for kvalitets og forsknings/mtv Odense Universitetshospital 1 Hvad er sundhedsøkonomiske analyser? Sundhedsøkonomiske

Læs mere

Samfundsøkonomiske perspektiver ved rusmiddelskader hos børn

Samfundsøkonomiske perspektiver ved rusmiddelskader hos børn Årsmøde for regionale familieambulatorier Vejle - 23. nov. 2011 Samfundsøkonomiske perspektiver ved rusmiddelskader hos børn Jan Sørensen, sundhedsøkonom, professor CAST Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016 Markedsanalyse 5. december 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer Bæredygtighed

Læs mere

Den økonomiske dynamik i den ambulante patient. Synspunkter set fra speciallæge praksis Ved øjenlæge Jesper Skov Fredericia

Den økonomiske dynamik i den ambulante patient. Synspunkter set fra speciallæge praksis Ved øjenlæge Jesper Skov Fredericia Den økonomiske dynamik i den ambulante patient. Synspunkter set fra speciallæge praksis Ved øjenlæge Jesper Skov Fredericia Introduktion Praktiserende øjenlæge i Fredericia siden 1996. Formand for Danske

Læs mere