BRØNDERSLEV KOMMUNE. Deltag i debatten! Debatoplæg. Klimatilpasningsplan for Brønderslev Kommune. Hvad mener du?

Transkript

1 Deltag i debatten! Skal dine synspunkter indgå i behandling af sagen? Har du slag, idéer eller synspunkter til hold du mener bør indgå i klimatilpasningsplanen Hvis du har slag, idéer og synspunkter til det fremlagte projekt, skal de sendes til: Brønderslev Kommune Ny Rådhusplads Brønderslev BRØNDERSLEV KOMMUNE eller pr. til: raadhus@ dk. Forslag og bemærkninger skal være modtaget senest den 30. maj Folderen findes Debatoplæg Klimatilpasningsplan Brønderslev Kommune Hvad mener du? Debatperioden løber frem til den 30. maj 2013 Har du spørgsmål? Kontakt Jes Rose Nielsen Jes.Rose.Nielsen@ dk Tlf.nr

2 KLIMATILPASNINGSPLANEN Klimatilpasningsplanen skal i følge regeringens oplæg vise et risikobillede kommunen. Risikobilledet danner grundlag prioritering af kommunens indsats over konsekvenserne af klimaændringerne handlinger og retningslinjer. Det kan sammenfattes således: Vores klima ændrer sig: Vi hører om det næsten dagligt. Især oversvømmelserne fra kloakker grund af kraftige regnskyl har gang gang været i fokus, men vi kan også vente stigende havvandsstand, kraftigere storme m.m. Det er drivhuseffekten, der er årsagen. Vores brænding af kul, olie og naturgas udleder store mængder drivhusgasser, der hober sig op i atmosfæren, hvor de populært sagt holder varmen klimaet jorden bliver stille og roligt varmere, hvilket vil rykke mange af de balancer, der styrer vores klima i dag. Selvom vi får styr vores udledning af drivhusgasser, så har vi allerede udledt så meget, at der vil komme klimaændringer i et eller andet omfang. Vi skal til at berede vores samfund disse fremtidige klimaændringer, og regeringen har der indgået en aftale med kommunernes landsening om, at alle landets kommuner inden udgangen af 2013 skal have udarbejdet en klimatilpasningsplan. Klimaændringer: FN s klimapanel har udarbejdet en række scenarier, hvordan klimaændringerne vil komme til udtryk alt afhængigt af, hvordan vores udledning af drivhusgasser udvikler sig. Scenarierne bærer skellige betegnelser A1B, A2, B2 osv. I Danmark har vi valgt at basere vores klimatilpasningsplanlægning det scenarie, der betegnes A1B: Ifølge dette scenarie topper de menneskelige udledninger af drivhusgasser i 2050, hvorefter de falder. Det udsætter en hurtig økonomisk vækst med en global befolkning, der kulminerer midt i århundredet. Scenariet indebærer en hurtig introduktion af nye og mere effektive teknologier og udsætter, at der anvendes en blanding af fossile og ikke-fossile energikilder. Danmarks Meteorologiske Institut har regnet, hvordan klimaændringerne mest sandsynligt vil komme til udtryk i Danmark. Uanset hvilket scenarie, der ligges til grund, kan vi generelt vente et varmere og vådere vejr med flere ekstremer. De vigtigste ventede ændringer er: - mere regn om vinteren og mindre om sommeren. Om sommeren får vi både tørkeperioder og kraftigere regnskyl. - mildere og fugtigere vintre. - varmere somre med flere og længere hedebølger. - generel vandstandsstigning i havene omkring Danmark. - flere og kraftigere storme. - svagt stigende skydække, der vil være størst om vinteren. De hold der styrer vores klima er meget komplekse, og der kan det heller ikke præcist udsiges, hvor meget temperaturen vil stige eller hvor stor havvandsstigning, der kommer. Der angives ændringerne i intervaller, og der skal klimatilpasningsindsatsen også holde sig til skellige risikobilleder. Klimatilpasningsplanen: Klimatilpasningsplanen skal være en del af kommuneplanen, og vil der blive revideret i samme takt som denne hvert 4. år. I denne første planperiode fokuseres der ikke overraskende oversvømmelser, idet vi allerede det område oplever konsekvenserne af, at regnskyllene bliver kraftigere. Vi træffer også i disse år beslutninger vedrørende udmningen af fremtidens kloaksystemer beslutninger der ofte rækker år ud i fremtiden. Vi træffer beslutninger om lokalisering af nye byområder. Hvor ikke undgå at placere dem i områder, der måske om 50 år vil blive truet af oversvømmelse? Figur 01. (Kilde: Naturstyrelsens vejledning om klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner). Kortlægning og risiko: Til hjælp kommunernes kortlægning af de områder, hvor der kan ske oversvømmelser, har staten udviklet en række værktøjer. Via hjemmesiden er værktøjerne tilgængelige alle. Her kan man f.eks. se, hvor stor en del af kystområdet, der sættes under vand ved skellige stormflodsvandstande, hvor meget grundvandet ventes at stige eller hvad der sker, når vandløbene går over deres breder. Der er også et værktøj der viser, hvordan ejendomsværdier er delt, og hvor der bor flest mennesker altså input til værdikortlægningen. Som nævnt skal kommunen ikke kun holde sig til ét risikobillede, når indsatsen skal prioriteres. Her skal man holde sig til, hvor sandsynligt det er, at et regnskyl bliver så kraftigt eller at en stormflodsvandstand bliver så høj og hvilke konsekvenser det vil have hvilke værdier, der er truet. De ekstreme vejrhændelser, der giver anledning til oversvømmelser er ikke noget, der finder sted hvert år det er noget der sker med års mellemrum. De fleste af os kan nok huske en eller anden ekstrem vejrhændelse en kraftig stormflod ved kysten eller et kraftigt skybrud. Ved at registrere disse hændelser over en lang periode, kan man sige noget om, hvor ofte en bestemt hændelse vil ekomme hvor sandsynligt er det, at vi f. eks. bliver ramt af en stormflodshændelse med en vandstand 1,5 m. I stedet sandsynlighed bruger man begrebet gentagelsesperiode. Hvis en stormflodsvandstand 1,5 m kun er blevet registreret én gang i løbet af 50 år, så har den vandstand en gentagelsesperiode 50 år. Risikokortet dannes ved at kortlægge de områder, hvor der kan ske oversvømmelser som følge af stormflod, overbelastning af kloaksystemer, stigende grundvand, stigende vandstand i vandløb og søer osv. og sammenholde det med konsekvenserne af en oversvømmelseshændelse altså hvilke værdier kan blive berørt. Værdier kan gøres op flere måder. Er det ejendomsværdier, er det menneskeliv eller sundhed, er det særligt sårbare bygninger eller konstruktioner, er det vital infrastruktur osv. Risikoen ved en given hændelse afhænger altså både af sandsynligheden at en given hændelse ekommer og konsekvensen af at den ekommer altså hvor værdifuldt er det, der kan gå tabt eller blive ødelagt. Selvom en hændelse kun vil ekomme én gang hver 50. år kan den godt have en stor risiko, hvis det der berøres f.eks. er af vital betydning. Det kunne f.eks. være tilfældet ved oversvømmelse af et hospitals akutmodtagelse. Omvendt kan hændelser, der ekommer oftere godt have en lav risiko, hvis de kun medfører ubetydelige konsekvenser. F. eks. er midlertidig oversvømmelse af en strandeng jo ikke det store problem. debat VVM-redegørelse beslutter vindmøller

3 Oversvømmelser fra havet: I løbet af dette århundrede ventes havvandsstanden at stige op til 1,4 meter. Samtidig øges vindbidraget og stærker stormflodshændelserne. Skemaet neden viser, hvilke højvandsstande, der kan ekomme i dag ved Asaa med skellige gentagelsesperioder og hvilke vandstande, der kan ventes i fremtiden. Tabel 01. Højvandsstanden ved Asaa ved skellige gentagelsesperioder beregnet ud fra kystdirektoratets højvandsstatistikker. Da der endnu er stor usikkerhed om fremtidens vandstandsstigninger er højvandsstanden i 2050 og i 2100 ikke angivet som en eksakt vandstand men som et interval. Det gør det selvfølgelig ekstra vanskeligt at vurdere i hold til hvilken højvandsstand man skal iværksætte handlinger/ beskyttelse. Ved et lavt scenarie den fremtidige havvandsstigning risikerer man at undervurdere konsekvenserne med tab af værdier til følge, mens man ved et højt scenarie risikerer at bruge ressourcer en overbeskyttelse af værdier. Der er mange skellige arealinteresser i kystzonen i Brønderslev Kommune. Der er bysamfundene Asaa med Asaa havn, Gerå og Melholt. Sommerhusområder ved Gerå og Melholt. Der er landbrugsinteresser selv de yderste arealer ud mod kysten og endelig er der store naturinteresser hele kyststrækningen, som bl.a. er udpeget til Natura 2000 område. Oversvømmelsesrisikoen rejser naturligvis spørgsmålet om behov kystbeskyttelse. Udover beskyttelse af ejendomsværdier indgår naturværdierne også som et væsentlig vurderingselement. Strandenge kan f.eks. ende med at blive klemt inde mellem et dige og det stigende hav. For kystområdet i Brønderslev Kommune vil der pga. udpegningen til Natura 2000 område blive fokuseret ekstra meget konsekvensvurderinger af eventuelle kystbeskyttelsesprojekter. Figur 03. Arealer i kystområdet med naturinteresser. De skraverede områder markerer de arealer, hvortil der knytter sig særlige naturinteresser. (Kilde: Figur 02. Kystområdet ved en højvandsstand henholdsvis 1,5 m, 1,9 m og 2,8 m (kilde: KYSTBESKYTTELSE FAKTA I Danmark er det grundejeren selv, der har ansvaret at beskytte sin ejendom mod havet. Kommunen har dog beføjelse til at træffe beslutning om kystbekyttelsesprojekter, der hvor grundejere er uenige. Kommunen har også mulighed at tage initiativ til kystsikringsprojekter samt bidrage økonomisk til kystsikringsprojekter ud fra et almennyttekriterium. Selve etableringen af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektorat. debat VVM-redegørelse beslutter vindmøller

4 Oversvømmelser fra kloakken: Brønderslev Spildevand A/S er som ejer af det offentlige kloaksystem ansvarlig, at kloaksystemet er dimensioneret korrekt og i det daglige fungerer efter hensigten, således at f.eks. oversvømmelser fra kloaksystemet undgås. Helt undgås kan oversvømmelserne dog ikke, idet det vil være såvel økonomisk som praktisk umuligt at lave et kloaksystem, der kan håndtere alle regnskyl uden problemer. Ligesom højvandshændelserne ved kysten vil der med års mellemrum ekomme regnskyl, der er så kraftige, at de giver anledning til oversvømmelse af både kældre og terræn. Der findes ikke regler, hvor store kloakker skal være og dermed hvor meget vand, de skal kunne håndtere uden at blive overbelastet. Hidtil har det været sådan, at har man dimensioneret kloakken efter almindelig gældende praksis, så var det godt nok. I Spildevandsplan er der fastlagt et nyt serviceniveau funktionen af kloaksystemet. Serviceniveauet beskriver, hvad borgerne kan vente af kloaksystemet med hensyn til hyppigheden af oversvømmelser. Serviceniveauet gælder alle nye kloaksystemer og fuldt ud nyede kloakoplande. Tabel 02. Fastlagt serviceniveau i Brønderslev Kommune nye kloaksystemer og fuldt ud nyede kloakoplande. Derudover er det også fastlagt i spildevandsplanen, at alle fælleskloakerede oplande (knap halvdelen af de kloakerede områder) ved sanering nys til separatkloak. I et separatkloakeret område er det kun regnvandssystemet, der kan overbelastes. Oversvømmelserne sker der kun med regnvand og ikke med en blanding af spilde- og regnvand som ved overbelastning af fælleskloaksystemer. Samtidig er regnvandskloakken ikke i bindelse med husenes interne kloaksystem, hvorved kælderoversvømmelser undgås. Kloaksystemer ventes at have en levetid år. Det stiller store krav til udsigelsen af fremtidens regnskyl, der jo er en afgørende dimensioneringsparameter. For at tage højde fremtidens kraftigere regnskyl regnes der i Brønderslev Kommune med et 30 % tillæg til de dimensionsgivende regnskyl, hvilket er i overensstemmelse med de almindelige anbefalinger. Klimatilpasningsplanen skal holde sig til risikoen ved oversvømmelser fra kloaksystemet ved skellige regnhændelser og om nødvendigt tilrettelægge en strategi, der kan mindske risikoen. Brønderslev Spildevand A/S har der lavet beregninger af, hvordan kloaksystemet i henholdsvis Brønderslev og Asaa reagerer ved en regnhændelse, der ekommer én gang hvert 20. år og en regnhændelse, der ekommer én gang hvert 100. år. Til sammenligning svarede regnhændelsen, der ramte Brønderslev i august 2010 til en 20-års hændelse, mens regnhændelsen der ramte København i 2011 svarede til en 125-års hændelse. Udskiftning af gamle udtjente kloakker med nye mere velfungerende kloakker gør det ikke alene. Der er også behov at se, hvordan vi undgår, at så meget regnvand ender i kloakken. Her er der kommet meget fokus, hvordan grundejere selv kan håndtere tag- og overfladevand egen grund f.eks. ved at nedsive det. Der er ligeledes meget fokus udnyttelsen grønne områder/rekreative anlæg til opmagasinering af regnvand under kraftige regnskyl eller skabelsen af nye rekreative områder ved bynære vandløb, der samtidig kan fungere som bufferzoner vand under kraftig regn. Et eksempel dette er de aktuelle planer om at udnytte Hedelundssøerne til sinkelse af regnvand fra Brønderslev midtby kombineret med afledning til den øvre del af Kornumgårdsgrøften. SPILDEVANDSFORSYNINGSSELSKABER FAKTA Brønderslev Spildevand A/S ejer og driver de offentlige kloaksystemer (renseanlæg, kloakledninger, pumpestationer m.v.). Selskabet er 100 % brugerfinancieret via tilslutnings- og vandafledningsbidrag. Lovgivningen har hidtil sat skarpe grænser, hvordan spildevandssyningsselskabets midler kunne anvendes ligesom konkurrencestyrelsen også lægger loft over, hvor mange penge spildevandssyningsselskaberne må kræve ind via vandafledningsbidraget. Imidlertid er der nu åbnet op, at selskaberne kan bruge midler at finansiere klimatilpasningsprojekter i kommunalt eller privat regi, hvis ellers projekterne er med til at løse problemstillinger, som spildevandssyningsselskaberne skulle have løst anden vis, og løsningerne samtidig er konkurrencedygtige med traditionelle spildevandstekniske løsninger. Selskaberne får mulighed finansiere løsningerne via vandafledningsbidraget. Brønderslev Kommune har fået mere fokus behovet at reservere plads til sinkelsesbassiner i nye lokalplanområder. Der bliver også stillet krav til sinkelse af afledningen af regnvand ved nye byggerier i eksisterende kloakoplande. Her må bygherre være indstillet, at der skal indtænkes sinkelsesbassiner, grønne belægninger i stedet asfalt, grønne tage eller andre løsninger, der kan begrænse belastningen af det fælles kloaknet. debat VVM-redegørelse beslutter vindmøller

5 Oversvømmelser fra vandløb og grundvand: Stigende mængder nedbør vil føre til øget grundvandsdannelse og dermed stigende grundvandsstand. De vil også føre til en øget afstrømning til vandløbene, hvilket alt andet lige vil føre til en øget vandstand i disse. Områder der allerede i dag lider under høj grundvandsstand kan således vente en yderligere værring af holdene ligesom store afstrømningshændelser kan føre til oversvømmelse af vandløbsnære arealer. Det kan have konsekvenser landbrugsdriften, hvor store arealer i dag er afhængige af en effektiv dræning at kunne dyrkes. Men det kan også have konsekvenser infrastrukturanlæg, spildevandsanlæg m.v. Neden er vist kortlægning af de ventede grundvandsstigninger i Brønderslev Kommune og et eksempel, hvilke områder der kan blive oversvømmet ved høj vandstand i vandløbene. Figur 05. Kortet viser oversvømmede områder (markeret med blåt) ved en vandstandsstigning i vandløbene 0,8 meter. (Kilde: -0,5 m - 0,0 m 0,0 m - 0,5 m 0,5 m - 1,0 m 1,0 m - 2,0 m 2,0 m - 3,0 m Figur 04. Kortet viser den ventede stigning i grundvandsstanden ved et middel scenarie klimaændringernes effekt. (Kilde: Kortet oven viser, at der i store dele af kommunen kan ventes en grundvandsstigning op til en halv meter, når der tages udgangspunkt i et middelscenarie grundvandsstigningen. Det skal sammenholdes med, at grundvandsstanden i dag i de samme områder ligger mellem 0 og 1 meter under terræn. På kortet er vist hvilke områder, der vil blive oversvømmet, hvis man hævede vandstanden i vandløbene med 0,8 meter generelt. Kortet kan dog kun ses som en indikation af hvor de kritiske områder befinder sig, da det ikke er muligt, at sige noget generelt om hvilke konsekvenser klimaændringerne får vandstanden i de enkelte vandløb. Det afhænger meget af det enkelte vandløbs karakteristika. VANDLØBSREGULATIVER OG -VEDLIGEHOLDELSE FAKTA Vandløb inddeles i offentlige og private vandløb. Den væsentligste skel er at offentlige vandløb vedligeholdes af kommunen, mens de private vedligeholdes af bredejerne. For offentlige vandløb etages vedligeholdelsen efter et regulativ, der bl.a. fastsætter, hvor bredt og hvor dybt vandløbet skal være eller hvor meget vand det skal kunne bortlede. Samtidig er der også fastsat, krav til hvor ofte grøden skal skæres i grødesæsonen. Man kan sige, at regulativet fastsætter det serviceniveau, som borgerne kan vente i hold til vandafledning i vandløbene. De bestemmelser, der fastlægges i regulativer f.eks. vedr. vandløbsvedligeholdelse, skal respektere de miljømæssige mål vandløbet. debat VVM-redegørelse beslutter vindmøller

6 En stor del af de danske vandløb opfylder ikke de miljømæssige mål. Årsagen skal ofte findes i de reguleringer og den vedligeholdelse af vandløbene, der er sket gennem tiden at tilgodese afvanding af landbrugsarealer. Skal de miljømæssige mål opfyldes, kommer man ikke udenom ændret vedligeholdelse og restaureringer af vandløbene. Tiltag der i større eller mindre omfang kan få konsekvenser afvandingen. Med udsigten til øget nedbør og stigende grundvand er der nok ingen tvivl om, at vi i fremtiden vil skulle tage stilling til, om de mest udsatte landbrugsarealer tsat skal kunne udnyttes til landbrugsdrift. I mange tilfælde kan det være nuftigt at genetablere nogle af vådområderne langs vandløbene, som så kan fungere som en slags buffer ved store afstrømningshændelser. Kortlægningen af lavninger viser de områder, hvor vandet vil samle sig enten i bindelse med kraftig nedbør eller tøbrud. I hvilket omfang der reelt vil samle sig vand i lavningerne afhænger af de lokale hold. Langt størstedelen af lavningerne befinder sig i det åbne land og vil kun i begrænset omfang give anledning til oversvømmelsesrisiko. En del lavninger befinder sig dog også i byområder, og det er ikke overraskende de samme steder, hvor kortlægningen af oversvømmelser fra kloaksystemerne også viser problemer. Når vandet kommer op af kloakkerne vil det jo følge de almindelige strømningsveje og samle sig i lavningerne. I byområderne indgår lavningsproblematikken således i vurderingen af oversvømmelsesrisikoen fra kloaksystemerne. Deltag i debatten Debatoplægget er udarbejdet af Brønderslev Kommune i overensstemmelse med planlovens 23c om indkaldelse af slag og ideer m.v. med henblik planlægningsarbejdet. Oplægget skal give offentligheden mulighed at virke den fremtidige proces ved f.eks. at gøre opmærksom særlige hold i lokalsamfundet eller i øvrigt komme med bemærkninger, synspunkter, idéer eller slag til det videre arbejde med klimatilpasningsplanen. Nogle af de spørgsmål som udarbejdelsen af en klimatilpasningsplan rejser kunne være: Hvordan kan man som borger selv bidrage til at mindske konsekvenser af oversvømmelser og i hvilket omfang skal man bidrage? Skal kommunen arbejde etablering af vådområder langs vandløb, hvor kraftige afstrømningshændelser kan sinkes? Kan regnvandsbassiner integreres som en del af byernes rekreative områder? Kan vi acceptere, at grønne områder i byerne såvel nye som eksisterende udmes, så de kan opmagasinere vand, når det regner? Skal kommunen stille krav om grønne tage, regnvandsbassiner o.l. i lokalplaner at mindske afstrømningen af regnvand til kloakken? Skal der ved løsning af oversvømmelsesproblemer fra kloaksystemerne i højere grad inddrages hensyn til løsninger, der også gavner det rekreative miljø og naturen? Skal Brønderslev Spildevand A/S bruge af kloaksyningens midler til at fremme, at flere håndterer tag- og overfladevand egen grund? også selv om det vil medføre stigninger i vandafledningsbidraget? Debatperioden løber frem til den 30. maj Figur 06. Kortet viser ekomsten af lavninger i kommunen områder hvor vandet vil samle sig under kraftig regn. Farven lavningen angiver hvor meget nedbør, der skal falde at lavningen fyldes. (Kilde: Umiddelbart venter Brønderslev Kommune ikke at igangsætte deciderede handlinger baggrund af kortlægningen af oversvømmelser fra vandløb, grundvandsstigning og lavninger, men kortlægningen vil indgå i de almindelige vurderinger i hold til planlægning af arealanvendelse. Idéer og bemærkninger kan sendes til Brønderslev Kommune, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev eller pr. raadhus@ dk. Anfør venligst navn og adresse brev eller . Har du spørgsmål til debatoplægget kan du kontakte Jes Rose Nielsen tlf eller e- mail Jes.Rose.Nielsen@ dk. debat VVM-redegørelse beslutter vindmøller