BUTIKKERS SKILTNING OG BELYSNING
|
|
- Torben Iversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BUTIKKERS SKILTNING OG BELYSNING Skiltning på fredede og bevaringsværdige bygninger kan overordnet deles op i to grupper den ene, er de bygninger, hvor skiltningen er en integreret del af facadens bevaringsværdier og den anden gruppe er de bygninger, hvor der på grund af bygningens nuværende funktion er brug for en mere markant skiltning, end bygningen har haft oprindeligt. I den første gruppe gælder det om at sikre skiltningen og i den anden gruppe gælder det om at løse de nutidige behov på en måde, så man ikke svækker facadens bevaringsværdier. Butiksskiltning har altid skullet tjene to formål: for det første at informere, for det andet at markedsføre. Borgerne vidste godt, at der bor en bager i Nørregade, og et enkelt kringlesymbol ud fra muren var nok til at fortælle hvor. Man kalder den slags skilte for laugsskilte, idet hver branche (laug) havde sit symbol. I de mindre bysamfund var markedsføringsfunktionen mindre påkrævet, for der var som regel kun én bager, én smed, én skomager osv. I større byer, hvor de forskellige håndværk tit holdt til i samme gade, opstod tidligt behovet for en vis reklameeffekt. Hver håndværker eller handlende ønskede jo at henlede opmærksomheden på, at netop han var den bedste. Man så derfor, at skiltningen blev en mere eller mindre kunstfærdig variant af de gængse skiltetyper, ligesom man ved anden skiltning på facaden gjorde opmærksom på butikkens varesortiment. Med industrialismen kom der nye måder at skilte på, hvilket særligt kom til at præge de nye byudviklingsområder, brokvartererne og stationsbyerne. Her skiltede man med store skilte i emalje og glas og med bemalinger direkte på facaden eller på gavlene, der blev prydet med store reklamemalerier. Denne I mange tilfælde er skiltningen en del af bygningens fredningsværdier, som f.eks. Badeanstalten Spanien i Aarhus, opført fredet1989, med nogle af de første neonskilte i Danmark. Foto: Aarhus Kommune Traditionelt udhængsskilt, der taler sit eget sprog. Materialer og udformning er i fin overensstemmelse med bygningens stil, type og alder. Foto: Anne Lindegaard ældre skiltning er flere steder bevaret, og selvom der ikke længere er kulkælder eller ismejeri bag facaden, er de forskellige skilte med til at fortælle byens historie. De første lysende neonskilte blev opsat allerede i 1912 i Paris og i København kom de første importerede neonskilte omkring I 1929 startede en egentlig produktion af neonskilte og allerede 6 år efter var der over 500 Ældre skiltning malet direkte på facaden på Kapelvej i København i Hans Scherfig var en af de kunstnere som gerne reklamerede for Mælk, det er dejligt. Foto: Anne Lindegaard neonreklamer. Mange af disse neonreklamer er i dag en del af byens bevaringsværdier se bare på Irmahønen, der igennem årtier har lagt æg på Nørrebros tage og næsten er blevet et vartegn for Nørrebros skyline mod søerne i København. 1
2 derne i de gamle bydele kan forbedres over en årrække. Det kræver tid og en positiv indstilling fra de forretningsdrivendes side, men så kan resultatet også blive godt for både kunderne og for forretningslivet. Her ligger en af mulighederne for, at komme den gensidige overbydning af hinanden med skilte og lys til livs, og samtidig skabe handelsgader der i sig selv er attraktioner. Enkelt malet skilt, der er fint og indpasset i facadens arkitektur. Foto: Anne Lindegaard Det er igennem de seneste år sket en stor udvikling, som har medført at en smuk og karakterfuld facade ofte er vigtigere for forretningen (og kunderne) end et stort skilt. Undersøgelsen Kulturarv En værdifuld resurse for Det store Boschskilt er en del af bygningens fredningsværdier. Selvom der i dag er en helt anden funktion i bygningen, er det gamle skilt et aktiv for restauranten, der henvender sig til den kundegruppe, som tiltrækkes af den særlige atmosfære i Den Hvide Kødby. Foto: Anne Lindegaard IRMA hønen fra 1953 har næsten fået kultagtig status. Foto: Bente Lindegaard Facadebelysning er først blevet aktuel i nyere tid. Førhen færdedes borgerne ikke så meget ude efter mørkets frembrud. Først da etableringen af offentlig gadebelysning og bedre gadebelægninger gjorde det muligt at promenere om aftenen - ja, selv gøre indkøb, opstod behovet for, at også gadens forretninger og især deres vareudstillinger blev belyst. Det var dog først efter elektricitetens almindelige udbredelse, at det blev muligt at holde en butiksbelysning i gang natten igennem. Nogle typiske problemer Konkurrencemomentet inden for detailhandelen er en faktor, der let kan anspore den enkelte forretningsdrivende til overdrivelser og effektjageri. Resultatet af dette kan ofte blive skæmmende skiltning og belysning, set ud fra såvel en æstetisk som en bygningshistorisk synsvinkel. Særligt hvad angår skiltning er det fredede eller bevaringsværdige hus sårbart. Meget store skilteflader dækker for indtrykket af facaden set som et samspil mellem murværk og harmonisk placerede åbninger. Nogle skilte, symboler eller illustrationer kan repræsentere en verden alt for langt fra den atmosfære, et fint gammelt hus er udtryk for. I mange byer har offentligheden og myndighederne fået øjnene op for skønheden og den historiske værdi, de bevaringsværdige bymiljøer repræsenterer. I nogle byer arbejdes med helhedsplaner for, hvordan gadebille- kommunernes udvikling viser at 92 % af borgerne og 83 % af virksomhederne mener at (den faste) kulturarv tiltrækker turister og at 71% af borgerne og 68% af virksomhederne mener, at kulturarven kan støtte den lokale udvikling. Det er nok i disse tal, at vi skal læser forklaringen på, at flere og flere og flere butikker i dag vælger en diskret skiltning, der underordner sig bygningen. Skiltning Som baggrund for enhver skiltning og reklamering bør altid ligge en nøgtern vurdering af behovet. Dette behov kan afhænge af såvel forretningens beliggenhed som dens kundesammensætning - eller om man vil målgruppe. Butikker som henvender sig til en fast kreds, behøver måske ikke så fremtrædende udvendig skiltning som en butik med stadigt skiftende kundekreds - strøgkunder eller for eksempel turister, for hvilken de såkaldte impulskøb er en væsentlig del af omsætningen. 2
3 Butikker, der ligger som enlige svaler i for eksempel en boliggade, behøver en klarere markering end de, der er at finde på strøget eller gågaden, hvor et stort kundepotentiale hele tiden passerer forbi. For at undgå at det særpræg, der kendetegner forskellige gadeforløb eller bydele forsvinder bag en anmassende skiltning, gælder det om at begrænse såvel størrelsen som antallet af skilte på husfacaden. Dette har især betydning på fredede eller bevaringsværdige huse og bymiljøer. Som udgangspunkt skal man finde en løsning, der er i overensstemmelse med bygningens type, stil og alder. Et neonskilt vil i mange tilfælde virke fremmed på et renæsancebindingsværkshus, mens et udhængsskilt i sunget smedejern vil være ligeså fremmed på et modernistisk hus. I de fleste tilfælde gælder det, at forholdet mellem hus og skilte som udgangspunkt skal være harmonisk - ikke en ligevægt, men med en klar underordning af skiltningen. En af måderne at opnå dette på, er ved at bruge udhængsskilte, der ikke dækker facaden. Udhængsskiltene træder samtidig godt frem i gadebilledet og giver kunderne overblik - selv på afstand. I sidegader til strøggader er udhængsskiltet en oplagt løsning. Vandrette facadeskilte bør som udgangspunk være i samklang med facadeopdelingen. Sidder de over vinduerne, bør de passe med vinduesbredden, og spænder de over flere fag, bør skiltebredden afpasses efter facadens lodrette delinger. Dette gælder, hvad enten der er tale om egentlige skilteelementer med tekst på, eller bogstaver sat op direkte på murfladen. Udhængsskilte svækker sjældent facadens arkitektoniske udtryk og er derfor velegnede til ældre bygninger og bymiljøer. Foto: Anne Lindegaard Lodrette skilte bør respektere facadens vandrette linier. De bør ikke stikke op over vinduesoverkanterne, dække vandrette gesimser eller bånd o.l. Et skilt på en murpille bør også være lidt smallere end denne, så skiltet ikke dækker murfladen fuldstændigt. For at skiltet ikke skal komme til at fremtræde som et stykke simili - i skærende kontrast til netop husets gedigne materialevirkning - er det også vigtigt, at der til skilte anvendes materialer af samme gode kvalitet, som der er brugt i huset. Hvis skiltningen i sit formsprog tage udgangspunkt i traditionelle skilte eller moderne tolkninger af disse, bør de udføres i traditionelle materialer og konstruktionsprincipper. En anden måde at opnå diskret skiltning, er at male tekst direkte på facaden, hvilket også er en traditionel måde at skilte på. Her skal man være opmærksom på valg af kulør og materiale. I mange fredede og bevaringsværdige bygninger og bymiljøer vil lysende reklameskilte være for dominerende, her vil den bedste løsning ofte være en belysning af almindelige skilte. Lysskilte udformet som kasser virker som regel altid skæmmende. Ønsker man lysende skilte, kan det gøres på to måder: Hvis man vil sælge burgere i Bergen, hvor de fleste turister kommer for at opleve den særlige træarkitektur, er det en god idé at skrue lidt ned for den kendte gule M og plastikkiltene, hvis man vil være gode venner med kunderne. Foto: Arne Høi Ved belysning af almindelige skilte, også udhængsskilte, med spots der belyser skiltefladen. Ved tekst og grafik udført neonrør, som kan designes specielt til facaden. Heldigt udformet fremtræder disse om dagen meget diskret, hvorimod de om aftenen med deres lysende budskab kan tilkendegive et ultramoderne indhold i rammerne af et bevaringsværdigt hus. Den skiltning, der griber mindst ind i bygningens arkitektur og udseende, er skilte anbragt inden for vindueseller døråbningerne. Det kan gøres enten ved bogstaver sat direkte på glasset eller ved et skilt inde i butikken lige bag vinduesglasset. Om en af ovenstående metoder vil kunne anvendes på en fredet eller bevaringsværdig bygning og hvilken, der er den mest hensigtsmæssige, vil altid afhænge af en konkret vurdering på stedet. 3
4 Sammenfattende kan man sige, at ny skiltning skal udføres i en arkitektonisk udformning og bearbejdning, der modsvarer og understøtter bygningens bevaringsværdier. I de seneste år, er der kommet en helt ny skiltetype med lysende skærme, der skifter billeder. Som udgangspunkt vil de virke fremmede for ældre bygninger, og kan ikke anbefales til fredede og bevaringsværdige bygninger eller bymiljøer. For de fredede bygninger gælder det, at man skal ansøge Kulturstyrelsen om tilladelse til opsætning af skiltning eller belysning på facaden. Skiltenes form, placering og størrelse er imidlertid kun én side af sagen. Det er også vigtigt at vælge den rigtige typografi (bogstavtype). Der er to afgørende forskellige typografier eller skriftsnit: bogstaver med fødder, de såkaldte antikvatyper, og bogstaver uden fødder, som kaldes grotesk typer. Foruden disse to hovedtyper, hvor grotesk typen er af nyere dato, er der også skriveskrift. Man skal holde sig fra tilstræbte gammeldags bogstavtyper som for eksempel det, man kalder gotisk skrift. Alt for mange krusseduller i skrift eller udsmykning gør skiltet svært læseligt. En dygtig skiltemaler vil kunne bistå med valg af typografi og farver. Belysning Af hensyn til forretnings- og samfundsøkonomien, men ikke mindst af æstetiske hensyn, bør facadebelysningen begrænses. Ved gadebelysning i historiske bymiljøer er man også blevet opmærksom på dette. Man er ved at gå bort fra højthængende gadelamper med stor lysstyrke og over til et antal svagere lyskilder som for eksempel lygtestandere eller væglamper på husfacaderne. Det giver en større oplevelsesrigdom i gadebilledet, som også kommer butikkerne til gode, idet butiksudstillingerne bliver mere fremtrædende. Kunderne tiltrækkes af karakterfuld belysning. Udstillingsbelysning med for eksempel lysstofrør alene kan give et dødt og fladt lys over tingene, som gør udstillingen uinteressant. Ved at bruge for eksempel smalstrålede spots, kan man fremhæve særlige partier eller genstande og derigennem forøge udstillingseffekten. I gamle huse skal butiksvinduerne ikke fremstå som gabende huller, badet i neonlys, men med et varmt og nuanceret lys, der passer til de udstillede varer og harmonerer med facadens overflade. Som regel fordrer almindelige forretningshensyn ikke udvendig facadebelysning ud over den, som fremkommer ved belyste skilte, udstillingsvinduernes lysende effekt og gadebelysningen. Der kan dog være situationer, hvor der er behov for en særlig markering af butiksfacaden i forhold til omgivelserne. Her skal man passe på, at belysningsarmaturer ikke giver et blændende lys, som snarere end at tiltrække opmærksomheden, vil få ethvert øje til at søge bort fra blændingskilden. Man bør også afpasse belysningsniveauet på facaden, så det ikke overstiger udstillingsvinduernes. I modsat fald kan disse miste noget af deres dragende effekt. Når lamper skal placeres på facaden bør man følge visse tommelfingerregler: Lamper over vinduer eller døre bør sidde midt for disse. Lamper på murpiller bør placeres i disses midterlinie. Er der tale om en symmetrisk opbygget butiksfacade, bør man også placere eventuelle lamper symmetrisk. Ved placering af lamper bør man have en eventuel hærværksrisiko for øje. Lamper skal placeres, under hensyntagen til naboejendomme og kvarterets helhed. Der findes en lang række belysningsarmaturer til udvendig facadebelysning, men ikke alle er velegnede til butikker. Det gælder for eksempel armaturer med delvist uafskærmede pærer, som for eksempel de såkaldte skotlamper, eller de mange forskellige typer af glaskupler. Men selv ved en moderat lyskildestyrke vil blændingseffekt næppe kunne undgås. En del armaturer udmærker sig ved, at de ved deres opsætning på facaden også vil oplyse en del af facadens flade. På huse med smuk murfarve kan det gøre belysningen særlig oplevelsesrig. Mest skal man vogte sig for dårlige stilefterligninger, falske vogn- og gaslygter og i det hele taget alt, hvad der foregiver at være andet end det, det er: en elektrisk lampe. LITTERATUR OG LINKS Links Information om Bygningsbevaring: Kulturstyrelsen Butiksfacader og -markiser Tyveri- og hærværkssikring af butikker 4
5 BYG-ERFA, Byggeteknisk Erfaringsformidling (kræver abonnement og password) Valg og montering af indbrudshæmmende glas (sikringsglas) (31) Skader på glasoverflader, 2. udg. (31) Bygningsglas funktionsglas og ruder (31) Graffiti på bygningsfacader- fjernelse og forebyggelse (21) ) KOLOFON Titel Butikkers skiltning og belysning Oplæg Tekstoplæg: Anders og Lars Hegelund, arkitekt m.a.a. Copyright, redaktion og udgiver Kulturstyrelsen, Kulturministeriet Opdateret December 2012, Arne Høi, arkitekt m.a.a., Center for Bygningsbevaring Yderligere oplysninger Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard København V Telefon
acader, fortove og forretninger i Gladsaxe
Facader acader, fortove og forretninger i Gladsaxe Gladsaxe Kommune ønsker at gøre Gladsaxe til en smuk, oplevelsesrig og bæredygtig by for alle. Derfor sætter Gladsaxe Kommune fokus på, hvordan vi kan
Læs mereiltning på Strandvejen Greve Kommune Sk
Skiltning på Strandvejen Greve Kommune Retningslinier for Skiltning på Strandvejen. Redaktion, layout og grafisk tilrettelæggelse: Birgitte Beenfeldt Revision: Side 15. 2013,Vin@greve.dk Greve Kommune
Læs merePå baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling
Læs mereTYVERI- OG HÆRVÆRKSSIKRING AF BUTIKKER
INFORMATION OM BYGNINGSBEVARING TYVERI- OG HÆRVÆRKSSIKRING AF BUTIKKER Tyve og skarnsfolk har der altid været, men nogen større historisk tradition for tyveri- og hærværkssikring af butikker har vi ikke.
Læs mereHerunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene.
Bilag 2 I det følgende er vist en lang række eksempler på gode og dårlige facader, skilte, byinventar med mere. Alle eksemplerne på siderne 2-3 2-12 stammer fra Nørregade, mens de efterfølgende stammer
Læs mereØlbycentret. Skilteregler
Ølbycentret Skilteregler 00 Regler for skilte og andet facadeudstyr i Ølbycentret Om skilte og skilteregler Formålet med skilteregler er at fremme god skiltning. God skiltning God skiltning opnås gennem
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Vesterbrogade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet. Vesterbro. Strøggadelokalplan
KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 178 Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet Vesterbrogade Vesterbro Strøggadelokalplan Publikumsorienterede serviceerhverv Delvist ophævet - Se nr.
Læs mereSkilte- og facadevejledning
- Aalborg Kommune Side 1 af 1 Presse Web-TV Min Side Sitemap Blanketter Selvbetjening English politik manualer Forside Om kommunen Skiltning skal medvirke til at understøtte de arkitektoniske kvaliteter
Læs mereSolrød Kommune ØKONOMI-, TEKNIK- & MILJØUDVALGET. Regler for facader & skiltning i Solrød Center. Administrationsgrundlag FORSLAG
Solrød Kommune ØKONOMI-, TEKNIK- & MILJØUDVALGET Regler for facader & skiltning i Solrød Center Administrationsgrundlag Indhold Indledning - Baggrund og hovedformål 3 1 Butiksfacader 4 2 Farver 4 3 Skiltetyper
Læs mereSkilte og forarealer i Gladsaxe Erhvervskvarter
Skilte og forarealer i Gladsaxe Erhvervskvarter Gladsaxe Kommune ønsker at gøre Gladsaxe til en smuk, oplevelsesrig og bæredygtig by for alle. Det gælder også for erhvervskvartererne, som jo er en del
Læs mereDigitale virksomhedsskilte og informationsskilte-/standere
Digitale virksomhedsskilte og informationsskilte-/standere Der er en stigende interesse fra erhvervsdrivende og foreninger for at opstille digitale skilte i det offentlige rum langs gader og veje. Digitale
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Fiolstræde. Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet. Indre By. Strøggadelokalplan
KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr 163 Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet & Arkitektur Fiolstræde ndre By Strøggadelokalplan Publikumsorienterede serviceerhverv Delvist ophævet -
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Valby Langgade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Valby. Strøggadelokalplan
KØENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 179 ygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Valby Langgade Valby Strøggadelokalplan Publikumsorienterede serviceerhverv Delvist ophævet - Se nr. 218
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Østerbrogade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre Østerbro/Ydre Østerbro
KØBENHAVNS KMMUNE PLANRENTERNG Lokalplan nr. 161 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Østerbrogade ndre Østerbro/Ydre Østerbro Strøggadelokalplan Publikumsorienterede serviceerhverv Delvist
Læs mereFacader og skilte. Hadsten Midtby
V e j l e d n i n g Facader og skilte Hadsten Midtby Sløjfen Indledning 2 Denne vejledning for Skilte og Facader i Hadsten Midtby er udarbejdet som opfordrende retningslinier for byens politikere og andre
Læs mereForord 3. Skilte 6. Reklamer 7
Skiltepolitik Forord 3 Byrådets politik 4 Skilte 6 Reklamer 7 Tæt bebyggede områder 8 Erhvervsområder 12 Øvrige skiltetyper 16 Administrationsgrundlag og lovgivning 18 Ansøgning og tilladelse 20 2 Forord
Læs mereVirksomhedsskilte i by-, bolig- og sommerhusområder
Virksomhedsskilte i by-, bolig- og sommerhusområder Når du søger om virksomhedsskiltning i by- og sommerhusområde undersøger kommunen (Afd. Byg & Miljø) følgende trin, som kan indeholde beskrivelse af
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Strædet. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre By. Strøggadelokalplan
KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 226 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Strædet ndre By Strøggadelokalplan Publikumsorienterede serviceerhverv KONGSBAK NFORMATK Juni 1994 LOKALPLAN
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Nordre Frihavnsgade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur.
KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 162 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Nordre Frihavnsgade ndre Østerbro Strøggadelokalplan Publikumsorienterede serviceerhverv KONGSBAK NFORMATK
Læs meremin by og min gade Nærum Hovedgade SKILTE OG FACADER
min by og min gade Nærum Hovedgade SKILTE OG FACADER Din forretning fotæller mere end man skulle tro om stil og betyder meget mere end man forestiller sig for gademiljøet og huset forretningen ligger i.
Læs mereVEJLEDNING OM SKILTE OG REKLAMER. i Næstved Kommunes byområder
VEJLEDNING OM SKILTE OG REKLAMER i Næstved Kommunes byområder 1 2 INDHOLD INTRODUKTION 5 ANSØGNING OM TILLADELSE OG GODKENDELSE 6 1. GENERELT FOR SKILTE OG REKLAMER 8 2. NÆSTVED BYMIDTE 9 FACADESKILTE
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE MÅLSÆTNING. Skiltning i byområder: 4. Facadeskiltning 5. Udhængsskilte 6. Henvisningsskilte 7. Pyloner 8.
Skiltemanual 2013 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Skiltning i byområder: 4 Facadeskiltning 5 Skiltemanualen er vejledende indtil bestemmelserne optages i fremtidige lokalplaner i Syddjurs Kommune. Der er tidligere
Læs mereSkiltning. Arkitekturpolitiske retningslinjer
Skiltning Arkitekturpolitiske retningslinjer 2005 Skiltning Arkitekturpolitiske retningslinjer Udarbejdet af Helsingør Kommune, Teknisk Forvaltning i samarbejde med Tegnestuen Jens V. Nielsen, Hellebæk
Læs mereTil politikerne på Københavns Rådhus Fra Grundejerforeningen Vanløse stationsby Den 14. november 2017 Som nærmeste nabo til Kronen i Vanløse, har vi siden november 2008 været udsat for byggestøj, støv,
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Amagerbrogade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Sundbyvester/-øster
KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 158 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Amagerbrogade Sundbyvester/-øster Strøggadelokalplan Publikumsorienterede serviceerhverv KONGSBAK NFORMATK
Læs mereFACADE- OG SKILTEVEJLEDNING RØDKÆRSBRO
FACADE- OG SKILTEVEJLEDNING RØDKÆRSBRO INDLEDNING Hjørneejendom med markeret gavlparti. Materialevalget, baldakinerne og de forskellige vinduestyper opdeler bygningen horisontalt på en uheldig måde. 2
Læs mereSkiltevejledning 2013 / revideret januar 2016
Skiltevejledning 2013 / revideret januar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Skiltning i byområder: 4 Facadeskiltning 5 Skiltevejledningen er vejledende indtil bestemmelserne optages i fremtidige lokalplaner i Syddjurs
Læs mereKommentering af belysningsforslag for gadebelysning
Hørsholm Gågade Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Indledning Med udgangspunkt i belysningsforslaget for gågadeområdet i Hørsholm Bymidte udarbejdet af COWI A/S, beskrives i det følgende
Læs mereBeslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
[Offentliggjort den 31. august 2018] Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 fbyg@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 30. august 2018 Jour.nr.: 16/04559 Ophævelse
Læs merePRÆMIERING AARHUS KOMMUNE
BYFORNYELSE OG BUTIKSFACADER PRÆMIERING AARHUS KOMMUNE 2011 Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Tekst, foto og layout, Byarkitektur Trykt, februar 2012 Præmieret 2011 for Byfornyelse Badstuegade 1A Mejlgade
Læs mereVejledning om facader og skilte i Nykøbing F.bymidte
Vejledning om facader og skilte i Nykøbing F.bymidte Indhold Indledning 3 Facader 4 Tage, kviste og skorstene 6 Vinduer, døre og porte 8 Baldakiner og markiser 9 Skilte 10 Belysning 12 Antenner 13 Facaderådet
Læs mereSolrød Kommune. Eksempelsamling Butiks- og erhvervsskiltning
Solrød Kommune Eksempelsamling Butiks- og erhvervsskiltning 1 Karlstrup Strandvej, Solrød Strandvej og Jersie Strandvej Figur 1: Eksempel på malede bogstaver på facaden. Figur 2: Ekempel på skiltning med
Læs mereSKILTNING ARKITEKTUR- POLITISKE RETNINGSLINJER
SKILTNING ARKITEKTUR- POLITISKE RETNINGSLINJER Vores vej // Skiltning Arkitekturpolitiske retningslinjer // Side 1 EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE SKILTNING I HELSINGØR KOMMUNE
Læs mereINTRODUKTION. Søren Møller. Rådmand
INTRODUKTION Belysningen i Odense bymidte er overvejende fra en tid, hvor bilerne dominerede gadebilledet. I dag er det især fodgængere og cyklister, der færdes i den centrale bymidte. Byens gader og pladser
Læs mereUdkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur
Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Ting- og Arresthuset er opført 1856 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør Ferdinand
Læs mereBeslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
[Offentliggjort den 23. april 2019] Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 bygogplan@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 11. april 2019 Jour.nr.: 16/08288 Ophævelse
Læs mereRETNINGSLINIER FOR GLADSAXE ERHVERVSKVARTER
RETNINGSLINIER FOR GLADSAXE ERHVERVSKVARTER ERHVERVSOMRÅDERNE GENERELT Bymiljøet i Gladsaxe skal være kønnere og grønnere. Det gælder også for erhvervskvartererne, som jo er en del af de byrum, vi bevæger
Læs mereRetningslinier for Gladsaxe Erhvervskvarter
Retningslinier for Gladsaxe Erhvervskvarter Udkast den 5. Oktober 2005 DESIGNMANUAL FOR GLADSAXE KOMMUNE, REV. 05.10.2005 45 ERHVERVSOMRÅDERNE GENERELT Bymiljøet i Gladsaxe skal være kønnere og grønnere.
Læs mereBeslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
[Offentliggjort den 6. marts 2019] Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 fbyg@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 6. marts 2019 Jour.nr.: 17/08878 Ophævelse af
Læs mereSkilte og facader. - i Ringe Kommune. Vejledning og retningslinier for skilte og facader i Ringe Kommune
Skilte og facader - i Ringe Kommune Vejledning og retningslinier for skilte og facader i Ringe Kommune INDHOLD Indholdsfortegnelse: Forord side 3 Indledning side 4 Afgrænsning side 6 Facader side 8 Skilte
Læs mereLYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet
BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev
Læs mere4 (C+V) 3 (A+Ø) 6 (V-C- Ø) 1 (Per Christensen (A)) 7 (V-C- A-Ø) A-Ø)
Lokalplan 1.150 Helsingør Bykerne afstemning Forslag til ændringer fra de konservative vist Side 34 rød Pkt. 3.1 ønskes tilføjet Offentlige formål undtagen i stueetagerne på hovedstrøgene, samt Offentlige
Læs mereFacader og skilte i Hornslet Regulativ
Facader og skilte i Hornslet Regulativ DECEMBER 2006 Facader og skilte i Hornslet Regulativ Indhold Indledning 3 Offentlig fremlæggelse 3 Facader- eksisterende byggeri 4 Facader- nyt byggeri 5 Materialer
Læs mereEstate Facadedesign. Side 1. Indhold:
Side 1 Indhold: Facadedesign generelt.................side 2 Navnetrækket.......................Side 3 Udhængsskilte.......................Side 4 Enkeltsidede skilte....................side 5 Facadevarianter......................Side
Læs mereStephen Willacy, Stadsarkitekt:
Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Aarhus står over for en ganske overvældende udvikling, hvor byens fysiske rammer udvides, og bykernen fortættes. Det er helt unikt, og der ligger et stort arbejde i at sikre
Læs mereSAVE registrering Haslev midtby Vestergade 3 5, nr. 3
SAVE registrering Haslev midtby Vestergade 3 5, nr. 3 Arkitektonisk 4 Miljømæssig 5 Originalitet 4 Samlet bevaringsværdi 4 Udpeget i år: 2008, rev. 2011 Ejendomsnr.: 3309 Matrikelnr.: 1aq Adresse: Vestergade
Læs mereCityguide - Hjørring
Cityguide - Hjørring 1 Cityguide Denne cityguide omfatter gågader og sivegader i Hjørring. Gågaderne er Stokbrogade, Strømgade og Østergade. Sivegaderne er: Søndergade, Jernbanegade og den sydligste del
Læs mereAtt: Helle Aare / Pernille Øster Fredericia, d Sag: Dalegade Fredericia
Fredericia kommune Gothersgade 7000 Fredericia Att: Helle Aare / Pernille Øster Fredericia, d. 03.12.18 Sag: Dalegade 34 7000 Fredericia Generelt til indsigelserne: Min eneste interesse er at skabe et
Læs mereKulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73
Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk
Læs mereArkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller
Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller Københavns Kommune har udarbejdet et sæt retningslinjer for solceller. Formålet med retninglinjerne er at foretage en kvalificeret afvejning
Læs mereRegler for facader & skiltning i Solrød Center. Administrationsgrundlag
Solrød Kommune BYRÅDET Regler for facader & skiltning i Solrød Center Administrationsgrundlag Solrød Byvej Indhold Indholdsfortegnelse Solrød Center er placeret ved både S-togstation og en række andre
Læs mereTeknik- og Miljøudvalget Teknik- og Miljøforvaltningen
Indre By Lokaludvalg Rådhusstræde 13 1466 København K indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 60 37 80 58 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøudvalget Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R SKIBBROGADE 14 AABENRAA KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 02.05.2012 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2012-7.82.07/580-0001 Kommune: Aabenraa Kommune Adresse: Skibbrogade
Læs mereDe 10 bud. Retningslinier for ændringer og forbedringer af Skælskør bymidte
De 10 bud Retningslinier for ændringer og forbedringer af Skælskør bymidte Indholsfortegnelse Hæftet er udarbejdet af Plan og Erhvervsudvikling i samarbejde med Afdeling for Byggeri i Slagelse Kommune.
Læs mereBILAG 7 FORSLAG TIL OPSÆTNING AF GADEINVENTAR OG BELYSNING UNDER FORSØGETS 2. ETAPE
BILAG 7 FORSLAG TIL OPSÆTNING AF GADEINVENTAR OG BELYSNING UNDER FORSØGETS 2. ETAPE Center for Bydesign Arkitektur og Byrum marts 2009 gadehjørner fortov busgade Nørrebrogade projektets fase 1 lagde sit
Læs mereLokalplan nr. 99. For skiltning i Skjern
Lokalplan nr. 99 For skiltning i Skjern Skjern Kommune, januar 2004 LOKALPALAN NR. 99 BESTEMMELSER Indholdsfortegnelse Bestemmelser...side 4 1. Lokalplanens formål...side 4 2. Afgrænsning...side 4 3.
Læs mereSkilte og Butiksfacader i Ringsted Kommune
Skilte og Butiksfacader i Ringsted Kommune Råd og retningslinjer september 2010 i Ringsted Kommune - Råd og retningslinjer ngsl inje Forsidefoto: oto: o: Torvet 1 Fotograf: Ringsted Kommune, Teknisk forvaltning/
Læs mereLokalplan for Solbjærget & Soldraget
Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger
Læs mereSAVE registrering Haslev midtby Enighedsvej 7
SAVE registrering Haslev midtby Enighedsvej 7 Originalitet 3 Tilstand 4 Samlet bevaringsværdi 3 Ejendomsnr.: 511 Matrikelnr.: 1AZ Adresse: Enighedsvej 7 Byggeår: 1897 Huset fremstår med fast faginddelt
Læs mereRETNINGSLINJER FOR FIRMA-SKILTNING, FLAGNING OG BELYSNING m.m., i HERSTED INDUSTRIPARK
RETNINGSLINJER FOR FIRMA-SKILTNING, FLAGNING OG BELYSNING m.m., i HERSTED INDUSTRIPARK I henhold til Byplanvedtægt nr. 5 af 22.maj 1963 og servitutbestemmelser af 2.juni 1963 skal alt skiltning, flagning
Læs mereInspirationskatalog. Vores vinduer er dansk håndværk med god energi
Inspirationskatalog Vores vinduer er dansk håndværk med god energi Vi har gjort det nemt at vælge. Luk selv op og kig... Når man skal vælge nye døre og vinduer til sit hus, er det vigtig, at man gør det
Læs mereSkilte og vareudstillingsregulativ
Skilte og vareudstillingsregulativ Januar 2018 Rev. 12.9.2018 Skilte og Vareudstillingsregulativet Køge Kommune I henhold til 80 stk.1+3, lov om offentlige veje fastsættes hermed forskrifter for råden
Læs mereSKILTE OG REKLAMER I KØBENHAVN
SKILTE OG REKLAMER I KØBENHAVN Læs mere på www.kk.dk/skilteogreklamer Reklamer i det offentlige rum spiller en stor rolle i den moderne by. Den hastige udvikling af nye typer reklamer skaber et øget pres
Læs mereSKILTEREGULATIV. indenfor lokalplan 220, 246 og 208 i Haverslev Vedtaget i Teknik & Miljøudvalget Rebild Kommune
SKILTEREGULATIV indenfor lokalplan 220, 246 og 208 i Haverslev Vedtaget i Teknik & Miljøudvalget 11 05 2016 Rebild Kommune SKILTEREGULATIV indenfor lokalplan 220, 246 og Industriområdet 208 i Haverslev
Læs merePæn butik direkte ud til Lyngby Torv 60 m fra hovedgaden
Pæn butik direkte ud til Lyngby Torv 60 m fra hovedgaden To butikker á hhv. 85 m² eller 86 m² butik direkte ud til Lyngby Torv De to butikker kan lægges sammen til én samlet butik á 170 m² Masser af fodgængertrafik
Læs mereArne Høi Arkitekt maa;. Centerleder, Center for Bygningsbevaring; Raadvad Dansk Studieleder ved den Nordiske Master i Arkitektonisk Kulturarv -
A Arne Høi Arkitekt maa;. Centerleder, ; Raadvad Dansk Studieleder ved den Nordiske Master i Arkitektonisk Kulturarv - NORDMAK Adjungeret professor ved Arkitektskolen i Aarhus i RAADVAD i RAADVAD 5 arkitekter
Læs merePhilips' LED-belysning understreger stilen i Coops nye flagskib
LED-belysning Mad Cooperativet Case Study Philips' LED-belysning understreger stilen i Coops nye flagskib Der er en historie bag Københavner-armaturet. Vi har dem i gadebilledet, så det var vigtigt at
Læs mereVURDERING AF BEVARINGSVÆRDI. Tokkekøbvej 2, 3450 Lillerød. 5. juli 2019
Tokkekøbvej 2, 3450 Lillerød VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI 5. juli 2019 Gennemgang af bygningen blev foretaget d. 2. juli 2019 af Center for Bygningsbevaring, Raadvad Arkitekt og bygningskonstruktør Troels
Læs mereFA C A D E F O R S L A G, A H E R E F O R D B E E F S T U D I O, H E R N I N G 1/9 FACADE UDSMYKNING - BESKRIVELSE fig. 1 Facadeudsmykning med farvet glas og LED-belysning fig. 2 Herning er en by, der
Læs mereKvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SMEDELUNDSGADE, HOLBÆK Historie Navnet Smedelundsgade har rødder tilbage i middelalderen, hvor smedene med deres brandfarlige virksomheder
Læs mereLokalplanen er overordnet blevet passet ind i den nye skabelon, skabt til Nordfyns Kommune.
Notat Vedrørende ændringer i forslag til Lokalplan 2007-6 Bevarende lokalplan for Bogense, set i forhold til Lokalplan 1-125 Bevarende Lokalplan for Bogense Bymidte. Overordnet: 20-06-2007 I forbindelse
Læs mereFORMANDENS BERETNING GENERALFORSAMLING 2014
FORMANDENS BERETNING GENERALFORSAMLING 2014 Nyt logo Medlemsfolder Find os HEr Har du lyst til at vide mere om vores arbejde er du velkommen til at besøge hjemmesiden www.bbih.dk arrangementer og andre
Læs mereOPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING Digital skiltning er en ny type skiltning i bybilledet,
Læs mereArkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller
Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller Københavns Kommune har udarbejdet et sæt retningslinjer for solceller. Formålet med retninglinjerne er at foretage en kvalificeret afvejning
Læs mereLouisiana DET ARABISKE NU
Louisiana DET ARABISKE NU Tekst: Dorthe Bendtsen, arkitekt MAA og journalist DJ Foto: Mathilde Schjerning Byens Netværk har været en tur i Arabien. Eller i hvert fald noget der ligner! D. 6. marts var
Læs mereInfills når byerne trænger til en fyldning
Infills når byerne trænger til en fyldning Huller i byen I Man kan sammenligne en række bygninger med et tandsæt. Når et hus bliver sygt, bliver det trukket ud af rækken, og et nyt hus opføres et såkaldt
Læs mereside 1 af 8 STØVRING BYTORV
042015 side 1 af 8 STØVRING BYTORV Pladsen idé vision Velkommen til Støvring Bytorv. Visionen med nærværende projektforslag har været at skabe et nyt bytorv med en klar rumlig og funktionel identitet,
Læs mereVejledning Skilte- og Facader i Præstø Bymidte
Vejledning Skilte- og Facader i Præstø Bymidte Præstø Kommune Præstø Bevaringsforening Præstø Handels- og Erhvervsforening 2003 Indholdsfortegnelse side Forord 3 Indledning 4 Her gælder Skilte- og Facadevejledningen
Læs mereGreen outdoor. Giv din lygtepæl fornyet liv
Green outdoor Giv din lygtepæl fornyet liv Giv din lygtepæl fornyet liv Omkring to tredjedele af belysningen installeret rundt om i verden er baseret på gamle og ineffektive teknologier. Med tanke på klimaforandringerne
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R SLOTSGADE 28 AABENRAA KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 15.05.2012 Besigtiget af: Mia Kroer Ræbild Journalnummer: 2012-7.82.07/580-0001 Kommune: Aabenraa Kommune Adresse: Slotsgade
Læs mereBROGADE 26 KØGE KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R BROGADE 26 KØGE KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 14.10.2016 Besigtiget af: Tine Meyling Journalnummer: 2011-7.82.07/259-0001 Kommune: Køge Kommune Adresse: Brogade 26, 4600
Læs mereRødovre Kommune. Belysningsforslag til Vandtårnet
Rødovre Kommune til Vandtårnet Udarbejdet af ÅF Lighting 02/01-2017 Indledning er beliggende i krydset mellem Rødovre Centrum og Tårnvej. Bygningen, som stod færdigopført i 1927, har med sit distinkte
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R SLOTSGADE 22, NYKØBING GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 27.10.2010 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2010-7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund
Læs mereLokalplan nr. 017 for Frederikssund Bymidte. Hvidbog - behandling af høringssvar
Lokalplan nr. 017 for Frederikssund Bymidte. Hvidbog - behandling af høringssvar Afsender Resumé af høringssvar Kommentarer Forslag til beslutning Frederikssund Historiske Forening Finder opførelse af
Læs mereStilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte
Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse
Læs mereResumé af indkomne ansøgninger pr. 4. april 2017
Resumé af indkomne ansøgninger pr. 4. april 2017 Der er i alt indkommet 14 ansøgninger til 2. runde. Ansøgningerne også denne gang overordnet opdeles i 3 kategorier: Private renoverings-/vedligeholdelsesprojekter
Læs mereDispensationer og afslag, samt nedrivningstilladelser med bevaringsværdi 4, som er behandlet i henhold til bemyndigelse fra Plan- og Boligudvalget
Dispensationer og afslag, samt nedrivningstilladelser med bevaringsværdi 4, som er behandlet i henhold til bemyndigelse fra Plan- og Boligudvalget 1.+2. kvartal 2018 Sag nr. Adresse Sag vedrørende 17/19087
Læs mereIndholdsfortegnelse. Forord... Indledning... 3. 1. Vejledning... 6
Indholdsfortegnelse SIDE Forord... l Indledning... 3 1. Vejledning... 6 1.1. Facadeudformning... 6 1.2. Vinduer... 8 1.3. Kviste og ovenlysvinduer... 10 1.4. Markiser og baldakiner... 12 1.5. Facadeskilte...
Læs mereBeslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
[Offentliggjort den 6. november 2018] Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 fbyg@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 5. november 2018 Jour.nr.: 18/01259 Ophævelse
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker
Læs mereS k i l t e o g F a c a d e r SØNDERBORG K O M M U N E
S k i l t e o g F a c a d e r Lokalplan nr. 0-0112 Eksisterende lovlige skilte og facader kan forblive som hidtil. Ønsker du at foretage ændringer, skal lokalplanen følges - kontakt da kommunen. SØNDERBORG
Læs mereDer redegøres nærmere for baggrunden for forslaget i det følgende.
Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen Teknik- og Miljøforvaltningen Økonomiforvaltningen Som drøftet med teknik- og miljøborgmesteren i vores møde den 8. august 2018, idet vi er opmærksomme på
Læs mereDet klassiske i det moderne
Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 1. april 2019 Bilag 6 Bevaringsværdier og anbefalinger for Drejervej Arkitekturpolitik København 2017-2025 Københavns Kommunens arkitekturpolitik
Læs mereSAVE registrering Faxe Ladeplads Fredensvej 1
SAVE registrering Faxe Ladeplads Fredensvej 1 Miljømæssig 5 Originalitet 6 Tilstand 4 Ejendomsnr.: 3510011416 Matrikelnr.: 1x Adresse: Fredensvej 1 Byggeår: 1919 Husets overflader er alle nye. Det har
Læs mereStilladsreklamer kan være et voldsomt element i gadebilledet.
Bilag 3 Reklamer i København Lysreklamer på Rådhuspladsen Reklamer i det offentlige rum spiller en stigende rolle i den moderne by. Byens udvikling og erhvervslivets interesse for synliggørelse gennem
Læs mereTIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE
TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE 2 EJENDOMMEN: Matr. nr. 70 B Slagelse Bygrunde. BELIGGENDE: Bjergbygade 3 4200 Slagelse KOMMUNE: Slagelse kommune. ZONESTATUS: Ejendommen er beliggende i byzone. AREALER:
Læs mereBygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.
Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4
Læs mereRegulativ for gågaden i Hørsholm. Kapitel 1 Indledning. 1. Dette regulativ vedrører Hørsholm Kommunes del af Hovedgaden, som er en kommunal gågade.
Gågaden i Hørsholm Kommune - regler for indretning, anvendelse og vedligeholdelse Velkommen til gågaden i Hørsholm. Her skal være plads til et levende handelsog byliv, sikker og tryg færdsel for alle og
Læs mere