BUTIKKERS SKILTNING OG BELYSNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BUTIKKERS SKILTNING OG BELYSNING"

Transkript

1 BUTIKKERS SKILTNING OG BELYSNING Skiltning på fredede og bevaringsværdige bygninger kan overordnet deles op i to grupper den ene, er de bygninger, hvor skiltningen er en integreret del af facadens bevaringsværdier og den anden gruppe er de bygninger, hvor der på grund af bygningens nuværende funktion er brug for en mere markant skiltning, end bygningen har haft oprindeligt. I den første gruppe gælder det om at sikre skiltningen og i den anden gruppe gælder det om at løse de nutidige behov på en måde, så man ikke svækker facadens bevaringsværdier. Butiksskiltning har altid skullet tjene to formål: for det første at informere, for det andet at markedsføre. Borgerne vidste godt, at der bor en bager i Nørregade, og et enkelt kringlesymbol ud fra muren var nok til at fortælle hvor. Man kalder den slags skilte for laugsskilte, idet hver branche (laug) havde sit symbol. I de mindre bysamfund var markedsføringsfunktionen mindre påkrævet, for der var som regel kun én bager, én smed, én skomager osv. I større byer, hvor de forskellige håndværk tit holdt til i samme gade, opstod tidligt behovet for en vis reklameeffekt. Hver håndværker eller handlende ønskede jo at henlede opmærksomheden på, at netop han var den bedste. Man så derfor, at skiltningen blev en mere eller mindre kunstfærdig variant af de gængse skiltetyper, ligesom man ved anden skiltning på facaden gjorde opmærksom på butikkens varesortiment. Med industrialismen kom der nye måder at skilte på, hvilket særligt kom til at præge de nye byudviklingsområder, brokvartererne og stationsbyerne. Her skiltede man med store skilte i emalje og glas og med bemalinger direkte på facaden eller på gavlene, der blev prydet med store reklamemalerier. Denne I mange tilfælde er skiltningen en del af bygningens fredningsværdier, som f.eks. Badeanstalten Spanien i Aarhus, opført fredet1989, med nogle af de første neonskilte i Danmark. Foto: Aarhus Kommune Traditionelt udhængsskilt, der taler sit eget sprog. Materialer og udformning er i fin overensstemmelse med bygningens stil, type og alder. Foto: Anne Lindegaard ældre skiltning er flere steder bevaret, og selvom der ikke længere er kulkælder eller ismejeri bag facaden, er de forskellige skilte med til at fortælle byens historie. De første lysende neonskilte blev opsat allerede i 1912 i Paris og i København kom de første importerede neonskilte omkring I 1929 startede en egentlig produktion af neonskilte og allerede 6 år efter var der over 500 Ældre skiltning malet direkte på facaden på Kapelvej i København i Hans Scherfig var en af de kunstnere som gerne reklamerede for Mælk, det er dejligt. Foto: Anne Lindegaard neonreklamer. Mange af disse neonreklamer er i dag en del af byens bevaringsværdier se bare på Irmahønen, der igennem årtier har lagt æg på Nørrebros tage og næsten er blevet et vartegn for Nørrebros skyline mod søerne i København. 1

2 derne i de gamle bydele kan forbedres over en årrække. Det kræver tid og en positiv indstilling fra de forretningsdrivendes side, men så kan resultatet også blive godt for både kunderne og for forretningslivet. Her ligger en af mulighederne for, at komme den gensidige overbydning af hinanden med skilte og lys til livs, og samtidig skabe handelsgader der i sig selv er attraktioner. Enkelt malet skilt, der er fint og indpasset i facadens arkitektur. Foto: Anne Lindegaard Det er igennem de seneste år sket en stor udvikling, som har medført at en smuk og karakterfuld facade ofte er vigtigere for forretningen (og kunderne) end et stort skilt. Undersøgelsen Kulturarv En værdifuld resurse for Det store Boschskilt er en del af bygningens fredningsværdier. Selvom der i dag er en helt anden funktion i bygningen, er det gamle skilt et aktiv for restauranten, der henvender sig til den kundegruppe, som tiltrækkes af den særlige atmosfære i Den Hvide Kødby. Foto: Anne Lindegaard IRMA hønen fra 1953 har næsten fået kultagtig status. Foto: Bente Lindegaard Facadebelysning er først blevet aktuel i nyere tid. Førhen færdedes borgerne ikke så meget ude efter mørkets frembrud. Først da etableringen af offentlig gadebelysning og bedre gadebelægninger gjorde det muligt at promenere om aftenen - ja, selv gøre indkøb, opstod behovet for, at også gadens forretninger og især deres vareudstillinger blev belyst. Det var dog først efter elektricitetens almindelige udbredelse, at det blev muligt at holde en butiksbelysning i gang natten igennem. Nogle typiske problemer Konkurrencemomentet inden for detailhandelen er en faktor, der let kan anspore den enkelte forretningsdrivende til overdrivelser og effektjageri. Resultatet af dette kan ofte blive skæmmende skiltning og belysning, set ud fra såvel en æstetisk som en bygningshistorisk synsvinkel. Særligt hvad angår skiltning er det fredede eller bevaringsværdige hus sårbart. Meget store skilteflader dækker for indtrykket af facaden set som et samspil mellem murværk og harmonisk placerede åbninger. Nogle skilte, symboler eller illustrationer kan repræsentere en verden alt for langt fra den atmosfære, et fint gammelt hus er udtryk for. I mange byer har offentligheden og myndighederne fået øjnene op for skønheden og den historiske værdi, de bevaringsværdige bymiljøer repræsenterer. I nogle byer arbejdes med helhedsplaner for, hvordan gadebille- kommunernes udvikling viser at 92 % af borgerne og 83 % af virksomhederne mener at (den faste) kulturarv tiltrækker turister og at 71% af borgerne og 68% af virksomhederne mener, at kulturarven kan støtte den lokale udvikling. Det er nok i disse tal, at vi skal læser forklaringen på, at flere og flere og flere butikker i dag vælger en diskret skiltning, der underordner sig bygningen. Skiltning Som baggrund for enhver skiltning og reklamering bør altid ligge en nøgtern vurdering af behovet. Dette behov kan afhænge af såvel forretningens beliggenhed som dens kundesammensætning - eller om man vil målgruppe. Butikker som henvender sig til en fast kreds, behøver måske ikke så fremtrædende udvendig skiltning som en butik med stadigt skiftende kundekreds - strøgkunder eller for eksempel turister, for hvilken de såkaldte impulskøb er en væsentlig del af omsætningen. 2

3 Butikker, der ligger som enlige svaler i for eksempel en boliggade, behøver en klarere markering end de, der er at finde på strøget eller gågaden, hvor et stort kundepotentiale hele tiden passerer forbi. For at undgå at det særpræg, der kendetegner forskellige gadeforløb eller bydele forsvinder bag en anmassende skiltning, gælder det om at begrænse såvel størrelsen som antallet af skilte på husfacaden. Dette har især betydning på fredede eller bevaringsværdige huse og bymiljøer. Som udgangspunkt skal man finde en løsning, der er i overensstemmelse med bygningens type, stil og alder. Et neonskilt vil i mange tilfælde virke fremmed på et renæsancebindingsværkshus, mens et udhængsskilt i sunget smedejern vil være ligeså fremmed på et modernistisk hus. I de fleste tilfælde gælder det, at forholdet mellem hus og skilte som udgangspunkt skal være harmonisk - ikke en ligevægt, men med en klar underordning af skiltningen. En af måderne at opnå dette på, er ved at bruge udhængsskilte, der ikke dækker facaden. Udhængsskiltene træder samtidig godt frem i gadebilledet og giver kunderne overblik - selv på afstand. I sidegader til strøggader er udhængsskiltet en oplagt løsning. Vandrette facadeskilte bør som udgangspunk være i samklang med facadeopdelingen. Sidder de over vinduerne, bør de passe med vinduesbredden, og spænder de over flere fag, bør skiltebredden afpasses efter facadens lodrette delinger. Dette gælder, hvad enten der er tale om egentlige skilteelementer med tekst på, eller bogstaver sat op direkte på murfladen. Udhængsskilte svækker sjældent facadens arkitektoniske udtryk og er derfor velegnede til ældre bygninger og bymiljøer. Foto: Anne Lindegaard Lodrette skilte bør respektere facadens vandrette linier. De bør ikke stikke op over vinduesoverkanterne, dække vandrette gesimser eller bånd o.l. Et skilt på en murpille bør også være lidt smallere end denne, så skiltet ikke dækker murfladen fuldstændigt. For at skiltet ikke skal komme til at fremtræde som et stykke simili - i skærende kontrast til netop husets gedigne materialevirkning - er det også vigtigt, at der til skilte anvendes materialer af samme gode kvalitet, som der er brugt i huset. Hvis skiltningen i sit formsprog tage udgangspunkt i traditionelle skilte eller moderne tolkninger af disse, bør de udføres i traditionelle materialer og konstruktionsprincipper. En anden måde at opnå diskret skiltning, er at male tekst direkte på facaden, hvilket også er en traditionel måde at skilte på. Her skal man være opmærksom på valg af kulør og materiale. I mange fredede og bevaringsværdige bygninger og bymiljøer vil lysende reklameskilte være for dominerende, her vil den bedste løsning ofte være en belysning af almindelige skilte. Lysskilte udformet som kasser virker som regel altid skæmmende. Ønsker man lysende skilte, kan det gøres på to måder: Hvis man vil sælge burgere i Bergen, hvor de fleste turister kommer for at opleve den særlige træarkitektur, er det en god idé at skrue lidt ned for den kendte gule M og plastikkiltene, hvis man vil være gode venner med kunderne. Foto: Arne Høi Ved belysning af almindelige skilte, også udhængsskilte, med spots der belyser skiltefladen. Ved tekst og grafik udført neonrør, som kan designes specielt til facaden. Heldigt udformet fremtræder disse om dagen meget diskret, hvorimod de om aftenen med deres lysende budskab kan tilkendegive et ultramoderne indhold i rammerne af et bevaringsværdigt hus. Den skiltning, der griber mindst ind i bygningens arkitektur og udseende, er skilte anbragt inden for vindueseller døråbningerne. Det kan gøres enten ved bogstaver sat direkte på glasset eller ved et skilt inde i butikken lige bag vinduesglasset. Om en af ovenstående metoder vil kunne anvendes på en fredet eller bevaringsværdig bygning og hvilken, der er den mest hensigtsmæssige, vil altid afhænge af en konkret vurdering på stedet. 3

4 Sammenfattende kan man sige, at ny skiltning skal udføres i en arkitektonisk udformning og bearbejdning, der modsvarer og understøtter bygningens bevaringsværdier. I de seneste år, er der kommet en helt ny skiltetype med lysende skærme, der skifter billeder. Som udgangspunkt vil de virke fremmede for ældre bygninger, og kan ikke anbefales til fredede og bevaringsværdige bygninger eller bymiljøer. For de fredede bygninger gælder det, at man skal ansøge Kulturstyrelsen om tilladelse til opsætning af skiltning eller belysning på facaden. Skiltenes form, placering og størrelse er imidlertid kun én side af sagen. Det er også vigtigt at vælge den rigtige typografi (bogstavtype). Der er to afgørende forskellige typografier eller skriftsnit: bogstaver med fødder, de såkaldte antikvatyper, og bogstaver uden fødder, som kaldes grotesk typer. Foruden disse to hovedtyper, hvor grotesk typen er af nyere dato, er der også skriveskrift. Man skal holde sig fra tilstræbte gammeldags bogstavtyper som for eksempel det, man kalder gotisk skrift. Alt for mange krusseduller i skrift eller udsmykning gør skiltet svært læseligt. En dygtig skiltemaler vil kunne bistå med valg af typografi og farver. Belysning Af hensyn til forretnings- og samfundsøkonomien, men ikke mindst af æstetiske hensyn, bør facadebelysningen begrænses. Ved gadebelysning i historiske bymiljøer er man også blevet opmærksom på dette. Man er ved at gå bort fra højthængende gadelamper med stor lysstyrke og over til et antal svagere lyskilder som for eksempel lygtestandere eller væglamper på husfacaderne. Det giver en større oplevelsesrigdom i gadebilledet, som også kommer butikkerne til gode, idet butiksudstillingerne bliver mere fremtrædende. Kunderne tiltrækkes af karakterfuld belysning. Udstillingsbelysning med for eksempel lysstofrør alene kan give et dødt og fladt lys over tingene, som gør udstillingen uinteressant. Ved at bruge for eksempel smalstrålede spots, kan man fremhæve særlige partier eller genstande og derigennem forøge udstillingseffekten. I gamle huse skal butiksvinduerne ikke fremstå som gabende huller, badet i neonlys, men med et varmt og nuanceret lys, der passer til de udstillede varer og harmonerer med facadens overflade. Som regel fordrer almindelige forretningshensyn ikke udvendig facadebelysning ud over den, som fremkommer ved belyste skilte, udstillingsvinduernes lysende effekt og gadebelysningen. Der kan dog være situationer, hvor der er behov for en særlig markering af butiksfacaden i forhold til omgivelserne. Her skal man passe på, at belysningsarmaturer ikke giver et blændende lys, som snarere end at tiltrække opmærksomheden, vil få ethvert øje til at søge bort fra blændingskilden. Man bør også afpasse belysningsniveauet på facaden, så det ikke overstiger udstillingsvinduernes. I modsat fald kan disse miste noget af deres dragende effekt. Når lamper skal placeres på facaden bør man følge visse tommelfingerregler: Lamper over vinduer eller døre bør sidde midt for disse. Lamper på murpiller bør placeres i disses midterlinie. Er der tale om en symmetrisk opbygget butiksfacade, bør man også placere eventuelle lamper symmetrisk. Ved placering af lamper bør man have en eventuel hærværksrisiko for øje. Lamper skal placeres, under hensyntagen til naboejendomme og kvarterets helhed. Der findes en lang række belysningsarmaturer til udvendig facadebelysning, men ikke alle er velegnede til butikker. Det gælder for eksempel armaturer med delvist uafskærmede pærer, som for eksempel de såkaldte skotlamper, eller de mange forskellige typer af glaskupler. Men selv ved en moderat lyskildestyrke vil blændingseffekt næppe kunne undgås. En del armaturer udmærker sig ved, at de ved deres opsætning på facaden også vil oplyse en del af facadens flade. På huse med smuk murfarve kan det gøre belysningen særlig oplevelsesrig. Mest skal man vogte sig for dårlige stilefterligninger, falske vogn- og gaslygter og i det hele taget alt, hvad der foregiver at være andet end det, det er: en elektrisk lampe. LITTERATUR OG LINKS Links Information om Bygningsbevaring: Kulturstyrelsen Butiksfacader og -markiser Tyveri- og hærværkssikring af butikker 4

5 BYG-ERFA, Byggeteknisk Erfaringsformidling (kræver abonnement og password) Valg og montering af indbrudshæmmende glas (sikringsglas) (31) Skader på glasoverflader, 2. udg. (31) Bygningsglas funktionsglas og ruder (31) Graffiti på bygningsfacader- fjernelse og forebyggelse (21) ) KOLOFON Titel Butikkers skiltning og belysning Oplæg Tekstoplæg: Anders og Lars Hegelund, arkitekt m.a.a. Copyright, redaktion og udgiver Kulturstyrelsen, Kulturministeriet Opdateret December 2012, Arne Høi, arkitekt m.a.a., Center for Bygningsbevaring Yderligere oplysninger Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard København V Telefon

acader, fortove og forretninger i Gladsaxe

acader, fortove og forretninger i Gladsaxe Facader acader, fortove og forretninger i Gladsaxe Gladsaxe Kommune ønsker at gøre Gladsaxe til en smuk, oplevelsesrig og bæredygtig by for alle. Derfor sætter Gladsaxe Kommune fokus på, hvordan vi kan

Læs mere

iltning på Strandvejen Greve Kommune Sk

iltning på Strandvejen Greve Kommune Sk Skiltning på Strandvejen Greve Kommune Retningslinier for Skiltning på Strandvejen. Redaktion, layout og grafisk tilrettelæggelse: Birgitte Beenfeldt Revision: Side 15. 2013,Vin@greve.dk Greve Kommune

Læs mere

TYVERI- OG HÆRVÆRKSSIKRING AF BUTIKKER

TYVERI- OG HÆRVÆRKSSIKRING AF BUTIKKER INFORMATION OM BYGNINGSBEVARING TYVERI- OG HÆRVÆRKSSIKRING AF BUTIKKER Tyve og skarnsfolk har der altid været, men nogen større historisk tradition for tyveri- og hærværkssikring af butikker har vi ikke.

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

Solrød Kommune ØKONOMI-, TEKNIK- & MILJØUDVALGET. Regler for facader & skiltning i Solrød Center. Administrationsgrundlag FORSLAG

Solrød Kommune ØKONOMI-, TEKNIK- & MILJØUDVALGET. Regler for facader & skiltning i Solrød Center. Administrationsgrundlag FORSLAG Solrød Kommune ØKONOMI-, TEKNIK- & MILJØUDVALGET Regler for facader & skiltning i Solrød Center Administrationsgrundlag Indhold Indledning - Baggrund og hovedformål 3 1 Butiksfacader 4 2 Farver 4 3 Skiltetyper

Læs mere

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene.

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene. Bilag 2 I det følgende er vist en lang række eksempler på gode og dårlige facader, skilte, byinventar med mere. Alle eksemplerne på siderne 2-3 2-12 stammer fra Nørregade, mens de efterfølgende stammer

Læs mere

Skilte- og facadevejledning

Skilte- og facadevejledning - Aalborg Kommune Side 1 af 1 Presse Web-TV Min Side Sitemap Blanketter Selvbetjening English politik manualer Forside Om kommunen Skiltning skal medvirke til at understøtte de arkitektoniske kvaliteter

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Vesterbrogade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet. Vesterbro. Strøggadelokalplan

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Vesterbrogade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet. Vesterbro. Strøggadelokalplan KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 178 Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet Vesterbrogade Vesterbro Strøggadelokalplan Publikumsorienterede serviceerhverv Delvist ophævet - Se nr.

Læs mere

Ølbycentret. Skilteregler

Ølbycentret. Skilteregler Ølbycentret Skilteregler 00 Regler for skilte og andet facadeudstyr i Ølbycentret Om skilte og skilteregler Formålet med skilteregler er at fremme god skiltning. God skiltning God skiltning opnås gennem

Læs mere

Skilte og forarealer i Gladsaxe Erhvervskvarter

Skilte og forarealer i Gladsaxe Erhvervskvarter Skilte og forarealer i Gladsaxe Erhvervskvarter Gladsaxe Kommune ønsker at gøre Gladsaxe til en smuk, oplevelsesrig og bæredygtig by for alle. Det gælder også for erhvervskvartererne, som jo er en del

Læs mere

Digitale virksomhedsskilte og informationsskilte-/standere

Digitale virksomhedsskilte og informationsskilte-/standere Digitale virksomhedsskilte og informationsskilte-/standere Der er en stigende interesse fra erhvervsdrivende og foreninger for at opstille digitale skilte i det offentlige rum langs gader og veje. Digitale

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Valby Langgade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Valby. Strøggadelokalplan

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Valby Langgade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Valby. Strøggadelokalplan KØENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 179 ygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Valby Langgade Valby Strøggadelokalplan Publikumsorienterede serviceerhverv Delvist ophævet - Se nr. 218

Læs mere

Facader og skilte. Hadsten Midtby

Facader og skilte. Hadsten Midtby V e j l e d n i n g Facader og skilte Hadsten Midtby Sløjfen Indledning 2 Denne vejledning for Skilte og Facader i Hadsten Midtby er udarbejdet som opfordrende retningslinier for byens politikere og andre

Læs mere

Forord 3. Skilte 6. Reklamer 7

Forord 3. Skilte 6. Reklamer 7 Skiltepolitik Forord 3 Byrådets politik 4 Skilte 6 Reklamer 7 Tæt bebyggede områder 8 Erhvervsområder 12 Øvrige skiltetyper 16 Administrationsgrundlag og lovgivning 18 Ansøgning og tilladelse 20 2 Forord

Læs mere

Virksomhedsskilte i by-, bolig- og sommerhusområder

Virksomhedsskilte i by-, bolig- og sommerhusområder Virksomhedsskilte i by-, bolig- og sommerhusområder Når du søger om virksomhedsskiltning i by- og sommerhusområde undersøger kommunen (Afd. Byg & Miljø) følgende trin, som kan indeholde beskrivelse af

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Strædet. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre By. Strøggadelokalplan

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Strædet. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre By. Strøggadelokalplan KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 226 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Strædet ndre By Strøggadelokalplan Publikumsorienterede serviceerhverv KONGSBAK NFORMATK Juni 1994 LOKALPLAN

Læs mere

min by og min gade Nærum Hovedgade SKILTE OG FACADER

min by og min gade Nærum Hovedgade SKILTE OG FACADER min by og min gade Nærum Hovedgade SKILTE OG FACADER Din forretning fotæller mere end man skulle tro om stil og betyder meget mere end man forestiller sig for gademiljøet og huset forretningen ligger i.

Læs mere

VEJLEDNING OM SKILTE OG REKLAMER. i Næstved Kommunes byområder

VEJLEDNING OM SKILTE OG REKLAMER. i Næstved Kommunes byområder VEJLEDNING OM SKILTE OG REKLAMER i Næstved Kommunes byområder 1 2 INDHOLD INTRODUKTION 5 ANSØGNING OM TILLADELSE OG GODKENDELSE 6 1. GENERELT FOR SKILTE OG REKLAMER 8 2. NÆSTVED BYMIDTE 9 FACADESKILTE

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE MÅLSÆTNING. Skiltning i byområder: 4. Facadeskiltning 5. Udhængsskilte 6. Henvisningsskilte 7. Pyloner 8.

INDHOLDSFORTEGNELSE MÅLSÆTNING. Skiltning i byområder: 4. Facadeskiltning 5. Udhængsskilte 6. Henvisningsskilte 7. Pyloner 8. Skiltemanual 2013 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Skiltning i byområder: 4 Facadeskiltning 5 Skiltemanualen er vejledende indtil bestemmelserne optages i fremtidige lokalplaner i Syddjurs Kommune. Der er tidligere

Læs mere

Skiltevejledning 2013 / revideret januar 2016

Skiltevejledning 2013 / revideret januar 2016 Skiltevejledning 2013 / revideret januar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Skiltning i byområder: 4 Facadeskiltning 5 Skiltevejledningen er vejledende indtil bestemmelserne optages i fremtidige lokalplaner i Syddjurs

Læs mere

Vejledning om facader og skilte i Nykøbing F.bymidte

Vejledning om facader og skilte i Nykøbing F.bymidte Vejledning om facader og skilte i Nykøbing F.bymidte Indhold Indledning 3 Facader 4 Tage, kviste og skorstene 6 Vinduer, døre og porte 8 Baldakiner og markiser 9 Skilte 10 Belysning 12 Antenner 13 Facaderådet

Læs mere

Skiltning. Arkitekturpolitiske retningslinjer

Skiltning. Arkitekturpolitiske retningslinjer Skiltning Arkitekturpolitiske retningslinjer 2005 Skiltning Arkitekturpolitiske retningslinjer Udarbejdet af Helsingør Kommune, Teknisk Forvaltning i samarbejde med Tegnestuen Jens V. Nielsen, Hellebæk

Læs mere

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Hørsholm Gågade Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Indledning Med udgangspunkt i belysningsforslaget for gågadeområdet i Hørsholm Bymidte udarbejdet af COWI A/S, beskrives i det følgende

Læs mere

PRÆMIERING AARHUS KOMMUNE

PRÆMIERING AARHUS KOMMUNE BYFORNYELSE OG BUTIKSFACADER PRÆMIERING AARHUS KOMMUNE 2011 Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Tekst, foto og layout, Byarkitektur Trykt, februar 2012 Præmieret 2011 for Byfornyelse Badstuegade 1A Mejlgade

Læs mere

SKILTNING ARKITEKTUR- POLITISKE RETNINGSLINJER

SKILTNING ARKITEKTUR- POLITISKE RETNINGSLINJER SKILTNING ARKITEKTUR- POLITISKE RETNINGSLINJER Vores vej // Skiltning Arkitekturpolitiske retningslinjer // Side 1 EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE SKILTNING I HELSINGØR KOMMUNE

Læs mere

INTRODUKTION. Søren Møller. Rådmand

INTRODUKTION. Søren Møller. Rådmand INTRODUKTION Belysningen i Odense bymidte er overvejende fra en tid, hvor bilerne dominerede gadebilledet. I dag er det især fodgængere og cyklister, der færdes i den centrale bymidte. Byens gader og pladser

Læs mere

Estate Facadedesign. Side 1. Indhold:

Estate Facadedesign. Side 1. Indhold: Side 1 Indhold: Facadedesign generelt.................side 2 Navnetrækket.......................Side 3 Udhængsskilte.......................Side 4 Enkeltsidede skilte....................side 5 Facadevarianter......................Side

Læs mere

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Ting- og Arresthuset er opført 1856 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør Ferdinand

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

Skilte og facader. - i Ringe Kommune. Vejledning og retningslinier for skilte og facader i Ringe Kommune

Skilte og facader. - i Ringe Kommune. Vejledning og retningslinier for skilte og facader i Ringe Kommune Skilte og facader - i Ringe Kommune Vejledning og retningslinier for skilte og facader i Ringe Kommune INDHOLD Indholdsfortegnelse: Forord side 3 Indledning side 4 Afgrænsning side 6 Facader side 8 Skilte

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord... Indledning... 3. 1. Vejledning... 6

Indholdsfortegnelse. Forord... Indledning... 3. 1. Vejledning... 6 Indholdsfortegnelse SIDE Forord... l Indledning... 3 1. Vejledning... 6 1.1. Facadeudformning... 6 1.2. Vinduer... 8 1.3. Kviste og ovenlysvinduer... 10 1.4. Markiser og baldakiner... 12 1.5. Facadeskilte...

Læs mere

De 10 bud. Retningslinier for ændringer og forbedringer af Skælskør bymidte

De 10 bud. Retningslinier for ændringer og forbedringer af Skælskør bymidte De 10 bud Retningslinier for ændringer og forbedringer af Skælskør bymidte Indholsfortegnelse Hæftet er udarbejdet af Plan og Erhvervsudvikling i samarbejde med Afdeling for Byggeri i Slagelse Kommune.

Læs mere

4 (C+V) 3 (A+Ø) 6 (V-C- Ø) 1 (Per Christensen (A)) 7 (V-C- A-Ø) A-Ø)

4 (C+V) 3 (A+Ø) 6 (V-C- Ø) 1 (Per Christensen (A)) 7 (V-C- A-Ø) A-Ø) Lokalplan 1.150 Helsingør Bykerne afstemning Forslag til ændringer fra de konservative vist Side 34 rød Pkt. 3.1 ønskes tilføjet Offentlige formål undtagen i stueetagerne på hovedstrøgene, samt Offentlige

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Regler for facader & skiltning i Solrød Center. Administrationsgrundlag

Regler for facader & skiltning i Solrød Center. Administrationsgrundlag Solrød Kommune BYRÅDET Regler for facader & skiltning i Solrød Center Administrationsgrundlag Solrød Byvej Indhold Indholdsfortegnelse Solrød Center er placeret ved både S-togstation og en række andre

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR FIRMA-SKILTNING, FLAGNING OG BELYSNING m.m., i HERSTED INDUSTRIPARK

RETNINGSLINJER FOR FIRMA-SKILTNING, FLAGNING OG BELYSNING m.m., i HERSTED INDUSTRIPARK RETNINGSLINJER FOR FIRMA-SKILTNING, FLAGNING OG BELYSNING m.m., i HERSTED INDUSTRIPARK I henhold til Byplanvedtægt nr. 5 af 22.maj 1963 og servitutbestemmelser af 2.juni 1963 skal alt skiltning, flagning

Læs mere

Skilte og Butiksfacader i Ringsted Kommune

Skilte og Butiksfacader i Ringsted Kommune Skilte og Butiksfacader i Ringsted Kommune Råd og retningslinjer september 2010 i Ringsted Kommune - Råd og retningslinjer ngsl inje Forsidefoto: oto: o: Torvet 1 Fotograf: Ringsted Kommune, Teknisk forvaltning/

Læs mere

Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller

Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller Københavns Kommune har udarbejdet et sæt retningslinjer for solceller. Formålet med retninglinjerne er at foretage en kvalificeret afvejning

Læs mere

BILAG 7 FORSLAG TIL OPSÆTNING AF GADEINVENTAR OG BELYSNING UNDER FORSØGETS 2. ETAPE

BILAG 7 FORSLAG TIL OPSÆTNING AF GADEINVENTAR OG BELYSNING UNDER FORSØGETS 2. ETAPE BILAG 7 FORSLAG TIL OPSÆTNING AF GADEINVENTAR OG BELYSNING UNDER FORSØGETS 2. ETAPE Center for Bydesign Arkitektur og Byrum marts 2009 gadehjørner fortov busgade Nørrebrogade projektets fase 1 lagde sit

Læs mere

Lokalplan nr. 99. For skiltning i Skjern

Lokalplan nr. 99. For skiltning i Skjern Lokalplan nr. 99 For skiltning i Skjern Skjern Kommune, januar 2004 LOKALPALAN NR. 99 BESTEMMELSER Indholdsfortegnelse Bestemmelser...side 4 1. Lokalplanens formål...side 4 2. Afgrænsning...side 4 3.

Læs mere

Stephen Willacy, Stadsarkitekt:

Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Aarhus står over for en ganske overvældende udvikling, hvor byens fysiske rammer udvides, og bykernen fortættes. Det er helt unikt, og der ligger et stort arbejde i at sikre

Læs mere

Lokalplanen er overordnet blevet passet ind i den nye skabelon, skabt til Nordfyns Kommune.

Lokalplanen er overordnet blevet passet ind i den nye skabelon, skabt til Nordfyns Kommune. Notat Vedrørende ændringer i forslag til Lokalplan 2007-6 Bevarende lokalplan for Bogense, set i forhold til Lokalplan 1-125 Bevarende Lokalplan for Bogense Bymidte. Overordnet: 20-06-2007 I forbindelse

Læs mere

FORMANDENS BERETNING GENERALFORSAMLING 2014

FORMANDENS BERETNING GENERALFORSAMLING 2014 FORMANDENS BERETNING GENERALFORSAMLING 2014 Nyt logo Medlemsfolder Find os HEr Har du lyst til at vide mere om vores arbejde er du velkommen til at besøge hjemmesiden www.bbih.dk arrangementer og andre

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SMEDELUNDSGADE, HOLBÆK Historie Navnet Smedelundsgade har rødder tilbage i middelalderen, hvor smedene med deres brandfarlige virksomheder

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Louisiana DET ARABISKE NU

Louisiana DET ARABISKE NU Louisiana DET ARABISKE NU Tekst: Dorthe Bendtsen, arkitekt MAA og journalist DJ Foto: Mathilde Schjerning Byens Netværk har været en tur i Arabien. Eller i hvert fald noget der ligner! D. 6. marts var

Læs mere

OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING

OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING Digital skiltning er en ny type skiltning i bybilledet,

Læs mere

Philips' LED-belysning understreger stilen i Coops nye flagskib

Philips' LED-belysning understreger stilen i Coops nye flagskib LED-belysning Mad Cooperativet Case Study Philips' LED-belysning understreger stilen i Coops nye flagskib Der er en historie bag Københavner-armaturet. Vi har dem i gadebilledet, så det var vigtigt at

Læs mere

SKILTE OG REKLAMER I KØBENHAVN

SKILTE OG REKLAMER I KØBENHAVN SKILTE OG REKLAMER I KØBENHAVN Læs mere på www.kk.dk/skilteogreklamer Reklamer i det offentlige rum spiller en stor rolle i den moderne by. Den hastige udvikling af nye typer reklamer skaber et øget pres

Læs mere

Arne Høi Arkitekt maa;. Centerleder, Center for Bygningsbevaring; Raadvad Dansk Studieleder ved den Nordiske Master i Arkitektonisk Kulturarv -

Arne Høi Arkitekt maa;. Centerleder, Center for Bygningsbevaring; Raadvad Dansk Studieleder ved den Nordiske Master i Arkitektonisk Kulturarv - A Arne Høi Arkitekt maa;. Centerleder, ; Raadvad Dansk Studieleder ved den Nordiske Master i Arkitektonisk Kulturarv - NORDMAK Adjungeret professor ved Arkitektskolen i Aarhus i RAADVAD i RAADVAD 5 arkitekter

Læs mere

BYENS ANSIGT Retningslinier for skilte og andet facadeudstyr

BYENS ANSIGT Retningslinier for skilte og andet facadeudstyr BYENS ANSIGT Retningslinier for skilte og andet facadeudstyr BYENS ANSIGT Retningslinier for skilte og andet facadeudstyr UDGIVER Herning Kommune By, Erhverv og Kultur ÅR 2010 REDAKTION OG TEKST: Mette

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Hvad er en lyskilde? En lampe

Hvad er en lyskilde? En lampe 1 2 Hvad er en lyskilde? Formål: Sikre, at alle eleverne er med på emnet og begreberne Ordbogen: Naturlig eller menneskeskabt genstand som udsender lys fx Solen, et stearinlys eller en elektrisk pære Spørgsmål:

Læs mere

FA C A D E F O R S L A G, A H E R E F O R D B E E F S T U D I O, H E R N I N G 1/9 FACADE UDSMYKNING - BESKRIVELSE fig. 1 Facadeudsmykning med farvet glas og LED-belysning fig. 2 Herning er en by, der

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller

Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller Københavns Kommune har udarbejdet et sæt retningslinjer for solceller. Formålet med retninglinjerne er at foretage en kvalificeret afvejning

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

Stilladsreklamer kan være et voldsomt element i gadebilledet.

Stilladsreklamer kan være et voldsomt element i gadebilledet. Bilag 3 Reklamer i København Lysreklamer på Rådhuspladsen Reklamer i det offentlige rum spiller en stigende rolle i den moderne by. Byens udvikling og erhvervslivets interesse for synliggørelse gennem

Læs mere

SKILTEREGULATIV. indenfor lokalplan 220, 246 og 208 i Haverslev Vedtaget i Teknik & Miljøudvalget Rebild Kommune

SKILTEREGULATIV. indenfor lokalplan 220, 246 og 208 i Haverslev Vedtaget i Teknik & Miljøudvalget Rebild Kommune SKILTEREGULATIV indenfor lokalplan 220, 246 og 208 i Haverslev Vedtaget i Teknik & Miljøudvalget 11 05 2016 Rebild Kommune SKILTEREGULATIV indenfor lokalplan 220, 246 og Industriområdet 208 i Haverslev

Læs mere

TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE

TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE 2 EJENDOMMEN: Matr. nr. 70 B Slagelse Bygrunde. BELIGGENDE: Bjergbygade 3 4200 Slagelse KOMMUNE: Slagelse kommune. ZONESTATUS: Ejendommen er beliggende i byzone. AREALER:

Læs mere

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere

Vejledning Skilte- og Facader i Præstø Bymidte

Vejledning Skilte- og Facader i Præstø Bymidte Vejledning Skilte- og Facader i Præstø Bymidte Præstø Kommune Præstø Bevaringsforening Præstø Handels- og Erhvervsforening 2003 Indholdsfortegnelse side Forord 3 Indledning 4 Her gælder Skilte- og Facadevejledningen

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

Inspirationskatalog. Vores vinduer er dansk håndværk med god energi

Inspirationskatalog. Vores vinduer er dansk håndværk med god energi Inspirationskatalog Vores vinduer er dansk håndværk med god energi Vi har gjort det nemt at vælge. Luk selv op og kig... Når man skal vælge nye døre og vinduer til sit hus, er det vigtig, at man gør det

Læs mere

Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger

Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Arne Høi, Arkitekt MAA, Centerleder ved Center for Bygningsbevaring i Raadvad Adjungeret Professor ved Arkitektskolen Aarhus Hvad skal man vide, nå

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

Lokalplan nr. Facader og skilte. + tillæg nr 1. Hillerød Kommune - Teknik

Lokalplan nr. Facader og skilte. + tillæg nr 1. Hillerød Kommune - Teknik Lokalplan nr. 322 Facader og skilte + tillæg nr 1 Hillerød Kommune - Teknik Hillerød Kommune - Teknik nr. 322 Generel lokalplan information Generel lokalplan information Hvad er en lokalplan? En lokalplan

Læs mere

Green outdoor. Giv din lygtepæl fornyet liv

Green outdoor. Giv din lygtepæl fornyet liv Green outdoor Giv din lygtepæl fornyet liv Giv din lygtepæl fornyet liv Omkring to tredjedele af belysningen installeret rundt om i verden er baseret på gamle og ineffektive teknologier. Med tanke på klimaforandringerne

Læs mere

Infills når byerne trænger til en fyldning

Infills når byerne trænger til en fyldning Infills når byerne trænger til en fyldning Huller i byen I Man kan sammenligne en række bygninger med et tandsæt. Når et hus bliver sygt, bliver det trukket ud af rækken, og et nyt hus opføres et såkaldt

Læs mere

MARIELYST KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET

MARIELYST KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET Marielyst - Karakter og kvalitet i sommerhusområdet er udarbejdet af Guldborgsund Kommune, Stab og Plan i samarbejde med Hasløv & Kjærsgaard, Byplankonsulenter,

Læs mere

Hvad bør du vide om layout og typografi

Hvad bør du vide om layout og typografi Hvad bør du vide om layout og typografi Når man vil lave en tekst, som andre skal læse, er det vigtigt at vælge en skrifttype, der er motiverende og inspirerende at læse for målgruppen. Derfor bør man

Læs mere

Lokalplan 68. for skilte i Vallensbæk Kommune

Lokalplan 68. for skilte i Vallensbæk Kommune Lokalplan 68 for skilte i Vallensbæk Kommune Juni 2005 REDEGØRELSE Forord Skiltene på husenes facader betyder meget for hvordan vi opfatter et område. Dominerende skilte, pyloner, bannere og reklamer ses

Læs mere

OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING

OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING Digital skiltning er en ny type skiltning i bybilledet,

Læs mere

ØKONOMISK STYRING OG GENNEMFØRELSE AF ISTANDSÆTTELSER

ØKONOMISK STYRING OG GENNEMFØRELSE AF ISTANDSÆTTELSER ØKONOMISK STYRING OG GENNEMFØRELSE AF ISTANDSÆTTELSER Præcis ligesom ved et nybyggeri er den grundige planlægning af istandsættelsesarbejder en forudsætning for et vellykket resultat. Ved nybyggeri starter

Læs mere

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Byens Netværk 17.02.09 Tekst og foto: Ditte Frisk Hansen Det gamle fredede Overformynderi i Stormgade har fået ny funktion: Call

Læs mere

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den.

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den. BYGNINGERNES BEVARINGSVÆRDIER Bygningsvurderinger Der er i Morsø Kommune registreret ca. 8.200 bygninger, som ifølge BBR-registeret er opført før 1940. Hvis en bygning er ombygget på en måde, så den fremstår

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

INDHOLD. Om stationsbyernes arkitektur... 4 Vejledningens opbygning... 4

INDHOLD. Om stationsbyernes arkitektur... 4 Vejledningens opbygning... 4 FACADEVEJLEDNING FOR AARUP ASSENS KOMMUNE APRIL 2014 INDHOLD 1 INDLEDNING... 4 Om stationsbyernes arkitektur... 4 Vejledningens opbygning... 4 2 BREDGADES ARKITEKTUR... 6 Byrummet... 6 Dominerende bygninger...

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

S k i l t e o g F a c a d e r SØNDERBORG K O M M U N E

S k i l t e o g F a c a d e r SØNDERBORG K O M M U N E S k i l t e o g F a c a d e r Lokalplan nr. 0-0112 Eksisterende lovlige skilte og facader kan forblive som hidtil. Ønsker du at foretage ændringer, skal lokalplanen følges - kontakt da kommunen. SØNDERBORG

Læs mere

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Slusen / Bådklubben Valby 2.3 2.3 Slusen og bådklubben valby Stedet Kulturmiljøet er lokaliseret omkring Kalvebodløbet og omfatter Slusen ved

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED REDEGØRELSE Udarbejdet i henhold til Lov om planlægning 16. LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED Lokalplanens område ligger nord for Vestergade, syd og øst for Nygade samt vest for Torvegade. Lokalplanens område

Læs mere

for indretning af gågader i Skomagergade, Karen Olsdatters Stræde og for Gullandsstræde på strækningen mellem Borchsgade og Skomagergade.

for indretning af gågader i Skomagergade, Karen Olsdatters Stræde og for Gullandsstræde på strækningen mellem Borchsgade og Skomagergade. l Lokalplan nr. 188 for indretning af gågader i Skomagergade, Karen Olsdatters Stræde og for Gullandsstræde på strækningen mellem Borchsgade og Skomagergade. Redegørelse for lokalplanen: Kort fortalt kan

Læs mere

Byarkitektonisk vejledning. - retningslinier for skilte, facader og byinventar

Byarkitektonisk vejledning. - retningslinier for skilte, facader og byinventar Byarkitektonisk vejledning - retningslinier for skilte, facader og byinventar Forord Støvring Bymidte er i lokalplan nr. 147 defineret som byen omkring Hobrovej - fra Mosbæksallé i syd til Solparken i

Læs mere

Regulativ for gågaden i Hørsholm. Kapitel 1 Indledning. 1. Dette regulativ vedrører Hørsholm Kommunes del af Hovedgaden, som er en kommunal gågade.

Regulativ for gågaden i Hørsholm. Kapitel 1 Indledning. 1. Dette regulativ vedrører Hørsholm Kommunes del af Hovedgaden, som er en kommunal gågade. Gågaden i Hørsholm Kommune - regler for indretning, anvendelse og vedligeholdelse Velkommen til gågaden i Hørsholm. Her skal være plads til et levende handelsog byliv, sikker og tryg færdsel for alle og

Læs mere

NATTEN I BYENS LYS ForSLAg TIL EN BELYSNINgSSTrATEgI For KøBENhAvN

NATTEN I BYENS LYS ForSLAg TIL EN BELYSNINgSSTrATEgI For KøBENhAvN NATTEN I BYENS LYS Forslag til en belysningsstrategi for København INDHOLD FORORD 5 VISION 6 BYLIV 10 IDENTITET 14 IDE OG ÆSTETIK 18 FUNKTION 22 TEKNIK 25 LÆS MERE 26 NATTEN I BYENS LYS Forslag til en

Læs mere

Kongevejscentret Skiltekoncept. Gill Sans

Kongevejscentret Skiltekoncept. Gill Sans Font Gill Sans Farver SKILTEKONCEPT Vi har valgt at lave et skiltekoncept, som passer til den nye bygningsarkitektur og design. En af de større udfordringer ved skiltning på Kongevejscentret er at udarbejde

Læs mere

Sankelmarksvej 1, 4760 Vordingborg

Sankelmarksvej 1, 4760 Vordingborg Sankelmarksvej 1, 4760 Vordingborg Ejendom: Opført i 1921 Forslag til Privat udlejningsejendom med 9 lejemål Ejendommen ligger og af kulturmiljøet Boulevardkvarteret, og har en vis sammenhæng hertil. Ejendommen

Læs mere

Om- og Tilbygningsbestemmelser

Om- og Tilbygningsbestemmelser Om- og Tilbygningsbestemmelser Går du med overvejelser om at ombygge eller tilbygge, og er du i den forbindelse i tvivl om hvad du må, og ikke må? Så er dette siden for dig. Om- og tilbygningsbestemmelser

Læs mere

M.OE. Designmanual December 2014 1. udgave

M.OE. Designmanual December 2014 1. udgave M.OE Designmanual December 2014 1. udgave INDHOLDFORTEGNELSE ANVENDELSE 3 Rammer for anvendelse 4 GRUNDELEMENTER 5 Logo 6 Varianter 7 Skalering 8 Respektafstand 9 Farver 10 Typografi 11 Ikoner 12 BREVLINJE

Læs mere

at præmiere CBS s uddannelsesinstitution Kilen, tegnet af Arkitekterne Lundgaard & Tranberg og opført for CBS.

at præmiere CBS s uddannelsesinstitution Kilen, tegnet af Arkitekterne Lundgaard & Tranberg og opført for CBS. Den 16. august 2007 bedømte komitéen for præmiering af gode og smukke bygninger opført i Frederiksberg Kommune de bygninger m.v., som er taget i brug efter 20. januar 2006. Efter en besigtigelse af bygningerne

Læs mere

BEVARINGSFONDEN FOR FÆSTNINGSBYEN FREDERICIA - Ansøgning og ansøgningskriterier

BEVARINGSFONDEN FOR FÆSTNINGSBYEN FREDERICIA - Ansøgning og ansøgningskriterier BEVARINGSFONDEN FOR FÆSTNINGSBYEN FREDERICIA - Ansøgning og ansøgningskriterier BYFORSKØNNELSE I FREDERICIA A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har i 2012 doneret 50

Læs mere

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B. RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 13 B. RENDSAGERVEJ 2-100. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

Indendørs er det en god idé at udnytte den mængde dagslys, der kommer ind af vinduerne, men pas på ikke at komme i modlys.

Indendørs er det en god idé at udnytte den mængde dagslys, der kommer ind af vinduerne, men pas på ikke at komme i modlys. 1 LYS: Tina Hare Andersen Når du skal optage video eller film, skal du altid bruge lys under optagelserne. Det kan enten være naturligt lys (solen), kunstlys (lamper) eller en blanding af disse. Dagslys

Læs mere

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg.

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. Nærværende redegørelse skal belyse og begrunde projekt Treleddet det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg, der i hovedtræk

Læs mere

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.

Læs mere

Regulativ for gade og plads i Odder bymidte Generelle bestemmelser - 3. udgave

Regulativ for gade og plads i Odder bymidte Generelle bestemmelser - 3. udgave Regulativ for gade og plads i Odder bymidte Generelle bestemmelser - 3. udgave Odder Kommune August 2005 Plan Sag nr. 727-2009-65534 Dok. nr. 727-2014-80873 Dette regulativ omhandler i første udgave centrum

Læs mere

QAQORTUP KOMMUNIA LOKALPLAN C5-1

QAQORTUP KOMMUNIA LOKALPLAN C5-1 QAQORTUP KOMMUNIA LOKALPLAN C5-1 LOKALPLAN FOR KULTURMILJØ I BYMIDTEN C5 August 2005 HVAD ER EN LOKALPLAN? Den kommunale planlægning består af to plantyper: kommuneplaner og områdeplaner (lokalplaner).

Læs mere