Vejledning Skilte- og Facader i Præstø Bymidte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning Skilte- og Facader i Præstø Bymidte"

Transkript

1 Vejledning Skilte- og Facader i Præstø Bymidte Præstø Kommune Præstø Bevaringsforening Præstø Handels- og Erhvervsforening 2003

2 Indholdsfortegnelse side Forord 3 Indledning 4 Her gælder Skilte- og Facadevejledningen 5 Det købstadsmæssige præg og bygningernes karakter 6 Bygningers højde, bredde og tagform 7 Facadens opbygning 9 Facadematerialer 11 Vinduer og kviste 12 Skilte 15 Døre, porte og trapper 18 Gesimser og andre bygningsdetaljer 20 Baldakiner og markiser 22 Vinduer og flag 23 Før og nu billeder 24 Retningslinier for ombygning og facadeændringer 25 Ansøgning sådan gør man 27 Bilag: Klassiske pigmenter til facadefarver 28 Vejledningen er udarbejdet af Præstø Kommune, Teknisk Forvaltning i samarbejde med Skilte- og Facadeudvalget. Medudgivere er Præstø Bevaringsforening og Præstø Handels- og Erhvervsforening. Tekst og foto: Teknisk Forvaltning og Skilte- og Facadeudvalget. Enkelte fotos er venligst udlånt af Benny Antik og Torben Ahlborn SEAS. 2

3 Forord Skilte- og Facadeudvalget blev oprettet i 1990 af Præstø Bevaringsforening, Præstø Handelsog Erhvervsforening og Præstø Kommune. Præstø Kommune besluttede i 2000 at der skulle igangsættes en revision af Skilte- og Facadevejledningen fra Der er lagt vægt på at lave en læsevenlig og overskuelig vejledning, som forretningsindehavere, husejere, håndværkere m.fl. kan få stor gavn af i forbindelse med diverse skilteog facadeprojekter. Vejledningen er udarbejdet af Skilte- og Facadeudvalget. Den har været udsendt til kommentering i de to foreninger og er efterfølgende godkendt af Præstø Kommune. Forord Bevaringsforeningen Vi hører næsten dagligt, at Præstø har nogle værdier, som vi bør værne om, og det er vores håb, at denne vejledning vil være et værdifuldt værktøj for det fremtidige arbejde. Siden den første udgave af Skilte- og Facadevejledningen blev udgivet i 1990, synes vi i Bevaringsforeningen, at vi er nået meget langt. Vores største problem i mange år var de manglende lokalplaner, og her især for bymidten. Det problem er løst, og vi har nu lokalplaner for næsten alle områder i kommunen. Vi har haft en del diskussioner Skilte- og Facadeudvalgets medlemmer imellem, men de er altid blevet løst i enighed med den gode dialog, som vi har haft mellem interessepartnerne. For os er det helt klart, at vi har de samme interesser, at bevare ægtheden i vores by, som er en del af vores fælles kulturarv. Vi tror og håber på, at denne vejledning kan holde lige så længe som første udgave. Præstø Bevaringsforening. Benny Hansen Forord Præstø Handels og Erhvervsforening Præstø Handels- og Erhvervsforening har deltaget aktivt i udarbejdelsen af denne Skilte- og Facadevejledning i samarbejde med Præstø Kommune og Præstø Bevaringsforening. Der er under udarbejdelsen lagt vægt på tanken om, at Præstø fortsat skal fremstå som Gammel Købmandsby, byen med de smukke gamle huse, et sted hvor der er rart at bo, men også et sted hvor der er godt at handle. Det er også i Handelsstandsforeningens medlemmers interesse at bevare og også gerne udbygge den række af smukke renoverede/moderniserede bygninger som præger vores handelsgade, torve og stræder, og som er med til at gøre Præstø til en hyggelig by. Vi har forsøgt i denne vejledning at indarbejde behørig hensyntagen til alle, som enten vil bygge nyt, bygge til eller renovere og modernisere, således at arbejdet ikke bliver unødvendigt besværliggjort. Vi ønsker at respektere de gamle huse og bygninger, sideløbende med at vi fastholder Præstø som en levende handelsby i regionen. På vegne af Præstø Handels- og Erhvervsforening. Agnethe Hviid 3

4 Indledning Vejledningen er udarbejdet til brug for husejere, butiksindehavere, håndværkere og andre der står foran en ombygning eller vedligeholdelse af facader, herunder opsætning af skilte eller andre ændringer på facaden. Baggrund for vejledningen Gennem det seneste årti er der sket en markant forbedring af bygningerne og bymiljøet i Præstøs bymidteområde. Det er en udvikling som blandt andet er et resultat af mange års arbejde med bymidtens facader og skilte. Mange af butikkerne har i dag en mindre dominerende skiltning end tidligere. Endvidere er store butiksvinduer blevet udskiftet til fordel for mindre vinduer og smukke bygningsdetaljer forsøges i stigende grad bevaret og fremhævet. Skilte- og facadeudvalget har i samarbejde med hus- og butiksejerne m.fl., givet et vigtigt bidrag til det harmoniske bybillede Præstø har i dag. der udarbejdet lokalplaner, hvoraf det fremgår at Skilte- og Facadevejledningens bestemmelser skal respekteres. Samtlige retningslinier for ombygninger og opsætning af skilte m.v. er sammenfattet på side 25. Efterfølgende er der redegjort for fremgangsmåden i forbindelse med gennemførelsen af et ombygningsprojekt, facadeændring m.v. Hvor gælder vejledningen Vejledningen dækker hele bymidteområdet som anført på kortbilaget på den følgende side. Formålet med vejledningen Indeværende vejledning har til formål at informere om de retningslinier der skal følges i forbindelse med skilte- og facadearbejder i bymidten. Samtidigt skal vejledni ngen inspirere husejere og butiksindehavere m.fl., således at de fremtidige ændringer af facader og skilte m.v. er tilpasset byen og købstadsmiljøet. Vejledningen skal medvirke til at bevare bymidtens karakter af en købstad med rødder langt tilbage i tiden samtidigt med at byen fremstår som attraktiv og udviklingsorienteret. Indholdet i vejledningen I vejledningen gennemgås facaden del for del og der er fastsat hovedregler for de enkelte bygningsdele. For hovedparten af bymidten er 4

5 Her gælder Skilte- og Facadevejledningen Skilte og facadevejledningen gælder indenfor Præstø bymidteområde, hvilket er angivet på ovenstående kortbilag. Revideret 10. juni 2008 Hvorvidt der ligeledes er en lokalplan for ejendommen, kan oplyses hos Vordingborg Kommune eller på kommunens hjemmeside 5

6 Det købstadsmæssige præg og bygningernes karakter Præstø bymidte rummer mange bygningsmæssige kvaliteter og det særlige købstadspræg er som helhed velbevaret. Som bykernen fremtræder i dag indgår huse, gader og torve i en sammenhæng på trods af de utallige små variationer, som bygningernes forskellige opførelsestidspunkter og anvendelse har medført. Det smukke bymiljø skal søges bevaret ved nænsom og velovervejet planlægning. Torvet 23, købstadsbebyggelse. Det er afgørende for helhedsindtrykket af en bygning, at bygningens højde i forhold til dens længde, facadernes lodrette og vandrette inddeling, vinduesudformning og taghældning, er harmonisk i forhold til gadens karakter. Ombygninger, facadeændringer og eventuelt nybyggeri skal således indpasses i det eksisterende gadebillede og bymiljø. Nybyggeri kan dog i respekt for det købstadsmæssige præg udformes i en arkitektur der udtrykker den tid som den opføres i. Gesims og Hamburgerfuger, Torvet 23. Købstadsbebyggelse på Torvet. Grønnegade 14, gennemført byfornyelsesprojekt. 6

7 Bygningers højde, bredde og tagform Hovedregler for bygningers højde, bredde og tagform. Ved nybyggeri og større ombygningsarbejder, bør bygningens højde, dybde og taghældning tilpasses nabobebyggelsen og de omliggende bygninger i øvrigt. Ny bebyggelse bør som hovedregel opføres som sluttet bebyggelse i gadelinien. Ved nybyggeri over flere grunde bør facaden bearbejdes, så den fremtræder som flere mindre enheder. De fleste huse i det centrale byområde er karakteriseret ved en højde på 1½ til 2½ etage, en husdybde på 8-10 meter og en relativ lille facadelængde. Husene er som reglen opført som sluttet bebyggelse i gadelinien. Højden er i de fleste tilfælde afpasset efter nabohusene og gadens bredde. Den almindelige tagform for husene i bymidten er et 45-50º saddeltag med rød dansk vingetegl, ofte udført med opskalkning. Adelgade. Eksempler på anvendelse af tegl. Bemærk ligeledes opskalkningen på det røde hus. Eksempel på opskalkning. Der forekommer dog mange variationer over dette tema, men generelt er den ensartede taghældning i bymidten med til at danne et roligt gadebillede. Ved nybyggeri skal indtrykket af en traditionel købstadsbebyggelse med forholdsvis ensartede bygningskroppe søges bevaret. Der kan dog ved nybyggeri anvendes moderne bygningsdetaljer, når det sker under hensyntagen til proportionerne m.v. ved de omliggende bygninger. Den anvendte bygningshøjde, bygningsdybde og taghældning ved nybyggeri skal afgøres i hvert enkelte tilfælde. Det skal ske i forhold til nabobebyggelsen og den øvrige omliggende bebyggelse, således at vindueshøjde, gesimser, tagudhæng fremtræder i harmoni fra det ene hus til det andet. 7

8 Strækker et byggeri sig over flere grunde, bør facaden bearbejdes således, at den fremtræder som mindre enheder af hensyn til størrelsesforholdene i forhold til den øvrige bebyggelse. Adelgade 96, et eksempel på brug af genbrugstegl, - mursten, -bindingsværk, - brosten. Adelgade, gadeforløbet i den vestlige ende af Adelgade. Den almindelige tagform for husene i bymidten er et 45-50º saddeltag med rød dansk vingetegl. Denne tagform og tagmateriale giver det rolige og harmoniske købstadspræg. På enkelte bygninger er der anvendt andre tagmaterialer. Adelgade, gadeforløbet i den østlige ende af Adelgade. Luftfoto, byens tage ved Per Thyges Torv og Adelgade. 8

9 Facadens opbygning Hovedregler for facadens opbygning. Ved nybyggeri og ombygning, bør det tilstræbes, at facaden udgør en synsmæssig konstruktiv helhed. Murpiller i stueetagen bør bibeholdes eller, hvis de mangler, søges genskabt ved ombygning med udgangspunkt i facadens oprindelige arkitektur. Det er væsentligt for en smuk facade, at huset opfattes som en konstruktiv helhed fra sokkel til tag. Facadens udformning har traditionelt været bestemt af husets konstruktive helhed. Derudover har der eksisteret en række regler for facadens udformninger og proportioner, som er blevet udviklet gennem århundreders byggetradition. Disse regler for facaders opbygning har blandt andet betydet, at vinduer har fremtrådt som regelmæssige huller i murværket, således at murværket mellem vinduer og døre altid har været ført igennem fra sokkel til tag. Ikke mindst i 1960 erne var det moderne at lave store udstillingsvinduer i stueetagen. Resultatet heraf har været at facaden fremstod uharmonisk, med de øverste etager svævende over jorden. Det er Skilte- og Facadeudvalgets målsætning, at sådanne bygninger kommer ned at stå på jorden igen. Der har i de senere år været flere gode eksempler på at dette er lykkes. Store udstillingsvinduer bør således opdeles i sektioner adskilt af mursøjler. Til højre på siden er vist et eksempel på, hvorledes der er indrettet butik i underetagen samtidigt med at facadens opbygning bevares. 9

10 Vellykket tilbygning ved Klosternakkeskolen. Butikker m.v. indrettet i en del af Grønvolds pakhuse. Ved fremtidige facadeændringer skal sammenhængen mellem stueetagen og ejendommens øvrige etager søges genskabt med udgangspunkt i ejendommens oprindelige arkitektur, således at husene opfattes som en helhed fra sokkel til tag. Adelgade17 og 19 byfornyet ejendom. 10

11 Facadematerialer Hovedregler for facadematerialer. Ved vedligeholdelse bør altid anvendes de samme materialer og farver, som oprindeligt har været anvendt i bygningen. Facadebeklædninger bør normalt ikke anvendes. Hvor disse findes, bør de fjernes og facaden føres tilbage til sin oprindelige form. man facadens oprindelige murværk og detaljer er intakte bag en nyere facadebeklædning. I sådanne tilfælde er det oplagt at fjerne facadebeklædningen igen, restaurere og vedligeholde den oprindelige facade. Ved ombygninger og nybyggeri skal det i hvert enkelt tilfælde vurderes, hvorvidt der er behov for at indføje nye materialer i gadebilledet, og hvordan det eventuelt kan gøres i overensstemmelse med nabobebyggelsen. Som tagmateriale bør anvendes rød dansk vingetegl. Kun hvor andre materialer oprindeligt har været anvendt i huset bør disse anvendes. Ved anvendelse af andre facadematerialer end de traditionelle, bør dette ske med hensyntagen til nabobebyggelse og den øvrige bebyggelse på stedet. Blanke og reflekterende materialer bør ikke anvendes. Det er karakteristisk for tidligere tiders købstadsarkitektur, at man anvendte forholdsvis få forskellige facadematerialer og farver, simpelthen fordi der var forholdsvis begrænsede materialer til rådighed. Dette har sammen med lang tids erfaring for harmonisk farve- og materialesammensætning ført til at Præstø Bymidte fremtræder med et forholdsvis ensartet præg. De fleste tage blev dækket med rød dansk vingetegl, og de fleste facader blev opført i pudset tegl, kalket i de traditionelle jordfarver. (Jordfarveskala m.v. er vedlagt som bilag, side 28). Disse forhold er imidlertid blevet ændret ved at mange traditionelle byggematerialer og vedligeholdelsesmetoder op gennem nyere tid er erstattet af nye og fremmede materialer. (Beton, eternit, store udstillingsvinduer m.m.). Det er målsætningen, at så mange huse som muligt er i de oprindelige materialer. Ofte ser 11

12 Vinduer og kviste Hovedregler for vinduer og kviste. Nye vinduer bør som hovedregel have de samme formater, sprosseopdeling og profilering som de vinduer, der oprindelig har indgået i facaden. Plastikvinduer bør ikke anvendes. Udskiftningen af oprindelige vinduer med nye usprossede vinduer, har i flere tilfælde ført til, at ellers pæne harmoniske og tidstypiske facader har mistet deres værdi i gadebilledet. Udstillingsvinduer i stueetagen bør tilpasses ejendommens øvrige vinduer, for så vidt angår format, udformning og materialevalg. Nye kviste skal tilpasses husets arkitektur. Vinduer Vinduers størrelse og placering i muren er afgørende for hvorledes en facade opleves. En facade med små vinduer og store murflader kan virke massiv og tung, mens store vinduer og slanke søjler derimod giver indtryk af lethed. Traditionelle malede sprosseopdelte trævinduer anbragt i plan med den øvrige facade, medvirker til at gøre facaden lys og let, mens usprossede vinduer anbragt tilbagetrukket i facaden gør facaden mere tung i sit udseende. Sølyst på Havnevej, et eksempel på koblede rammer. Ved udskiftning af vinduer bør der lægges lægt på, at de nye vinduer er i overensstemmelse med de oprindelige vinduesformater. Profileringen af vinduessprosserne og poster er vigtig for en nuanceret oplevelse af lys og skygger. Grønnegade 14. Originale vinduesbeslag. 12

13 Ved udformning af udstillingsvinduer er det ikke altid muligt at tage udgangspunkt i ejendommens oprindelige arkitektur, hvis huset er født uden udstillingsvinduer. Her bør man søge at udforme udstillingsvinduet, så det er tilpasset facadens øvrige opbygning således, at vinduesformaterne i hele ejendommen spiller sammen. format og placering skal tilpasses husets proportioner i øvrigt. Udstillingsvinduets bredde bør ikke spænde over mere end to fag, hvilket vil sige to vinduer og en murpille. Det er vigtigt som en handelsgade, at kunderne kan se udvalget inde i butikkerne, hvorfor vinduerne således ikke bør tilklistres med reklamer, afdækningsfolie m.v. Kviste Ved istandsættelse og vedligeholdelse af eksisterende kviste, skal man være opmærksom på hvilke materialer man anvender. Oprindeligt er de fleste kvisttage dækket med det øvrige tags materiale, zink, bly og tagpap. Torvet 23. Ved ombygning og nybyggeri bør man være opmærksom på at vinduers og kvistes størrelse, udformning og placering tilpasses de eksisterende huse på stedet. Kvist ca Klosternakken 3. Ved udformningen af kviste til et eksisterende hus, bør man tage udgangspunkt i de anvendte materialer 1 og farver i huset, ligesom kvistens 1 Bly kan dog ikke længere anvendes lovligt som byggemateriale. 13

14 Kvist ca Vinduer i tagetager skal primært udføres som kviste. Supplerende vinduer kan udføres som tagvinduer i form af såkaldte fredningsvindue. Eksempel på anvendelse af fredningsvinduer. 14

15 Skilte Hovedregler for skilte. Skilte bør samarbejdes med husfacadens udseende, således at facadens farver og hovedopdeling respekteres. Facadeskilte bør anbringes på forretningens hovedfacade i forbindelse med dør eller vinduer. Skiltet bør holdes fri af gesimser eller anden facadeudsmykning. Henvisningsskilte og udhængsskilt bør ikke være større end 0,25 m2. Løse eller påmalede bogstaver skal ikke overstige 30 cm i højden. I vurderingen af det konkrete projekt lægges dog vægt på at skiltningen indpasses husfacaden, således at denne fremstår harmonisk og som en helhed. Lysskilte bør udformes som et afskærmet skilt, hvor der kun kommer lys fra bogstaver eller symbolet og bør følge retningslinierne for den øvrige skiltning. Bymidtens skilte udviklede sig ikke mindst fra 1960 erne og 1970 erne til at omfatte store dele af facaden i form af beklædninger og store bogstaver, og blev dermed et dominerende element i gadebilledet. Denne udvikling hang sammen med, at skiltningen i vid udstrækning henvendte sig til bilister. Mange store skilte skaber imidlertid visuelt kaos og forringer det egentlige budskab. I dag henvender butiksskiltene sig primært til fodgængere, hvorfor skiltningen er mere diskret og i højere grad tilpasset den enkelte ejendoms udseende. Butiksskiltenes primære funktion er at informere forbipasserende, borgere og turister, om hvilke varer der forhandles i den pågældende butik. Skiltene kan ligeledes indgå som en del af udsmykningen af en ejendom og i nogle tilfælde medvirke til at give bymidten stemning. Skiltningen skal harmonere med husfacadens udseende således, at facadens hovedopdeling og farver respekteres. Det er også vigtigt at tage hensyn til nabohusenes farver og skiltning. Det kan ligeledes være en god idé at fremhæve forretningens individualitet, eksempelvis gennem et symbol der kort informerer om hvilken type forretning der er tale om. De gamle laugskilte kan inspirere hertil (eksempelvis bagerens kringle, skomagerens støvle). I de senere år er der opsat flere skilte for mærkevarer. Der er ofte tale om skilte, som i deres form, størrelse og lysvirkning kan være ødelæggende for en by med forholdsvis små proportioner som Præstø. Mærkevarerskilte skal dog så vidt muligt begrænses. Der skelnes mellem fire hovedtyper af skiltning: Facadeskilte, udhængsskilte og henvisningsskilte og lysskiltet. Facadeskiltet Facadeskiltet er den mest brugte skilteform. Store skilte der strækker sig over hele facadelængden bevirker at huset skæres vandret over i to dele. I det seneste årti er der flere gode eksempler på, at forretninger opsætter facadeskilte der er tilpasset facadens opdeling. Det giver en bedre helhed i facaden. Hjørnet ved Brænderitorvet og Adelgade, eksempel på facadeskilt og udhængsskilt. 15

16 Brug af løse eller påmalede bogstaver på facaden giver et godt resultat ved at butiksfacadens og skiltningen fremtræder på en harmonisk måde. Opdeling af skiltningen efter vindues- og dørhuller betyder, at huset opleves som en helhed fra sokkel til tag. Skiltningen bør ikke placeres højere end underkanten af 1. sals vinduer, og udstrækningen skal holdes inden for forretningens lejemål. Skiltningens farve- og materialevalg skal harmonere med facadens udseende. Skilte skal holdes fri af gesimser eller anden facadeudsmykning. Udhængsskiltet Udhængsskilte i form af de gamle laugskilte var den første form for skiltning. I dag fungerer udhængsskilte som oftest som et supplement til facadeskiltet. Udhængsskiltet kan virke dominerende i gadebilledet hvis dets størrelse overdrives. Generelt skal størrelsen af udhængsskilte begrænses til 0.25 m2 og skiltet bør udformes med en sådan lethed, at skiltet ikke virker dominerende i gadebilledet. I vurderingen af det konkrete projekt lægges vægt på at skiltningen indpasses husfacadens proportioner. Adelgade, enkeltbogstaver placeret over hovedindgang. Løse eller påmalede bogstaver bør ikke overstige 30 cm i højden. I vurderingen af det konkrete projekt lægges dog vægt på at skiltningen indpasses husfacadens proportioner, således at denne fremstår harmonisk og som en helhed. Et fantasifuldt udhængsskilt i Adelgade. Et udhængsskilt skal så vidt muligt placeres ved den dør eller port der fører ind til forretningen eller virksomheden. Enkelt og smukt udformet udhængsskilt i Adelgade. Utraditionelt og illustrativt udhængsskilt. 16

17 Henvisningsskiltet Hvis en forretning eller virksomhed ikke har facade mod gaden, kan det i visse tilfælde være nødvendigt med et henvisningsskilt der viser ind til adressen. Størrelsen af skiltet må afpasses den enkelte ejendom, men skal som udgangspunkt begrænses til maksimalt 0.25 m2. Lysskiltet Lysskiltet kan være et facadeskilt eller et udhængsskilt. Ved udformningen af lysskilte er det væsentligt, at det ikke vil blænde trafikanter eller virke generende for nærboende beboer m.v. Det sikres ved at afskærme skiltet således, at der kun kommer lys fra bogstaverne eller fra symbolet. Diskret belysning af skiltets bogstaver bagfra er en anden mulighed eller diskret belysning af skiltet. Der må således ikke opsættes skilte som er direkte oplyst indefra. Det er vigtigt, at armaturkassen ikke virker for dominerende. Med en omhyggelig planlægning kan det som regel lykkes at udforme lyskassen diskret og i harmoni med facaden. Enkelt udformet skiltning med løse bogstaver direkte på facaden samt mindre udhængsskilt, Svend Gønges Torv. Placeres et skilt (gadeskilte/skilte pyloner) på gadearealet inden for inventarzonen, kan retningslinierne læses i Regulativ for anvendelse af gadearealer i Præstø Bymidte Skiltningen skal godkendes af Skilte- og Facadeudvalget. Eksempel på skilte pylon nedenfor. Facadeskilt som enkeltbogstaver belyst bagfra. Et belyst facadeskilt. 17

18 Døre, trapper og porte Hovedregler for døre, trapper og porte. Husets indgangsparti, det vil sige døre, porte og trapper og portrum bør i videst muligt omfang bevares i den oprindelige udformning. Ved udskiftning af døre, porte og udvendige trapper bør disse søges tilbageført til den oprindelige udformning. Nye indgangsdøre bør tilpasses husets arkitektur. Grønnegade 12. Døre, porte og trapper er detaljer som i høj grad er med til at give facaden karakter. Traditionelt er der lagt meget omhu i udformningen af indgangspartiet og dets omgivelser. Døren har ofte været forsynet med forskellige udsmykninger og dekorationer m.v. alt efter tidens stil. Trapper har traditionelt været udført i granit. Døre og indgangspartier til butikker og gårdrum skal være indbydende og udgøre en smuk ankomst til huset. For døre, porte og trappers vedkommende gælder det i videst muligt omfang at vedligeholde og bevare de oprindelige, som også ofte er af så god kvalitet, at de med rimelighed kan bevares. Grønnegade 11. Porten har ligeledes været en del af facadens arkitektur, og med et format der ofte har været tilpasset facadens øvrige proportioner. Hvor der på grund af ændret anvendelse af en bygning, er behov for isætning af nye indgangsdøre (nyt indgangsparti m.v.) bør disse tilpasses husets øvrige arkitektur. Det kan f.eks. ske ved genbrug af gamle døre eller ved fremstilling af døre, som svarer til dem der i forvejen sidder i eller har siddet i husfacaden. 18

19 Port ca Mange porte er gået tabt ved udskiftning til mere anonyme fabriksfremstillede porte. Nedenfor er et eksempel på en traditionel og velholdt port. Klosternakken 23, port med fine detaljer. 19

20 Gesimser og andre bygningsdetaljer Hovedregler for bygningsdetaljer. Eksisterende bygningsdetaljer bør bevares og eventuelt genskabes ved ombygning. Eksisterende skorstenspiber bør bevares. Ved nybyggeri bør det tilstræbes, at facaden fremtræder med markeret sokkel og gesims. Bygningers detaljering omkring sokkel, gesimser, tagudhæng og øvrige detaljer er med til at forme facaden. I det tilfælde hvor bygningsdetaljerne er forsvundet fra facaden under ombygningsarbejder, er gadebilledet som helhed blevet fattigere. Derfor er det ved vedligeholdelse og ombygninger vigtigt at karakteristiske bygningsdetaljer bevares og eventuelt indpasses i de nødvendige ændringer. Hvor det er nødvendigt at trække kabler henover facaden, skal det gøres på en måde således at facaden skæmmes mindst muligt. Ved nybyggeri skal det tilstræbes, at facaden fremtræder som en markeret sokkel og gesims. Ved ombygninger bør bygningsdetaljer behandles varsomt og så vidt muligt istandsættes. Traditionelt er facadens komposition og husets konstruktive opbygning understreget ved ovennævnte bygningsdetaljer. Huset står solidt på jorden på en markeret sokkel. Facadens inddeling i fag og etager understreges af bånd i puds eller formtegl. Overgangen mellem facade og tag er ofte fint bearbejdet, med synlig gesims og tagrende af metal. Disse bygningsdetaljer er med til at fortælle noget om en bygnings opførelsestidspunkt og oprindelige anvendelse. Sokkel af syldsten (tilhugget). Nyere bygning på Per Thyges Torv med bånd og gesims. Sokkel af granit. 20

21 Også skorstenspiber bør bevares, også selvom de ikke længere anvendes til deres oprindelige formål. I den forbindelse kan det nævnes at en tiloversbleven skorsten er udmærket til ventilationsformål. Gesimser i Adelgade. Traditionelt udformet skorsten. Bygningsdetalje tidligere Sparekassen, Adelgade 91, Bygningsdetalje Sparekassen, opført ved arkitekt A. Langeland Mathiesen. 21

22 Baldakiner og markiser Hovedregler for baldakiner og markiser. Faste baldakiner bør ikke anvendes, men erstattes af markiser. Ved planlægningen af opsætning af markiser, bør der tages hensyn til facadens opdeling, vinduesformater samt facadens farve. En række butikker er af praktiske hensyn nødt til at have et overdækket areal til udstilling eller afskærme udstillingsvinduerne mod sollys. Dette kan ske enten i form af en baldakin eller en markise der kan trækkes ud. Faste baldakiner er som oftest en dårlig løsning da de dels skærer huset over og dels ofte er fremstillet af materialer, der ikke altid harmonerer med bygningen. Baldakinen forhindre endvidere at man kan se facaderne fra 1. sal og opefter. Nedenfor er et par eksempler på baldakiner i Adelgade Adelgade, et eksempel på en opdelt markise. Dugens farve harmonerer med bygningen Markiser er en bedre løsning, fordi de kan anvendes uden at virke dominerende for huset. Opsætter man derimod flere mindre markiser, som følger vinduernes størrelse og facadens opbygning, opnås et bedre og mere harmonisk helhedsindtryk. Farven på markisekassen og selve dugen (stof eller lærred bør være ensfarvet) skal harmonere med facadefarven samt nabobebyggelsen. 22

23 Vimpler og flag i reklameøjemed Vimpler og flag i reklameøjemed virker overflødige på en facade, og de er med til at give et forvirrende indtryk i et gadebillede. Vimpler og flag som reklamer bør derfor ikke hænges op af længere varighed. 23

24 Før og nu billeder Som det fremgår af nedenstående billedserie, har ikke mindst skiltningen på butiksfacaderne ændret karakter i løbet af de seneste tiår. Hvor skiltningen i 1960 erne frem til 1980 erne ofte var store og iøjnefaldende i bybilledet, har de senere års skiltning i højere grad båret præg af det enkle og diskrete. Den ændrede skilteudformning skal blandt andet ses i sammenhæng med, at bymidten er trafikdæmpet og behovet for store skilte, der skal signalere til hurtigt kørende biler, er mindsket. Før billeder Nu billeder 24

25 Retningslinier for ombygning og facadeændringer Bygningens karakter En bygning skal opdeles i facaden, så den svarer til den sammenhæng som den skal indpasses med hensyn til længde, højde, proportioner, materialer, detaljer og lignende. Husene skal kunne opfattes som en konstruktiv helhed fra sokkel til tag. Gesimser og andre detaljer på bygningen skal bevares. Bygningers højde, bredde og tagform Ved nybyggeri og større ombygningsarbejder, bør bygningens højde, dybde og taghældning, tilpasses nabobebyggelsen og de omliggende bygninger i øvrigt. Ny bebyggelse skal som hovedregel opføres som sluttet bebyggelse i gadelinien. Ved nybyggeri over flere grunde bør facaden bearbejdes, således at den fremtræder som flere mindre enheder. Bygningers højde skal afpasses efter gadens proportioner. Gesimshøjde skal svare til højden på nabohuse. Som tagmateriale skal som udgangspunkt anvendes rød dansk vingetegl. Kun hvor andre materialer som udgangspunkt har været anvendt, kan disse materialer anvendes. Facadens opbygning Ved nybyggeri og ombygning bør det tilstræbes, at facaden udgør en synsmæssig konstruktiv helhed. Murpiller i stueetagen bør bevares eller hvis de mangler, søges genskabt (ved ombygning) med udgangspunkt i facadens oprindelige arkitektur. Facadematerialer Ved vedligeholdelse bør som udgangspunkt anvendes de samme materialer og farver, som oprindeligt har været anvendt på bygningen. Facadebeklædning bør ikke anvendes. Hvor disse findes, bør de fjernes og facaden føres tilbage til sin oprindelige form. Ved anvendelse af andre facadematerialer end de traditionelle, skal det ske under hensyntagen til nabobebyggelsen. Vinduer og kviste Nye vinduer skal som hovedregel have samme formater, sprosseinddeling og profilering som de vinduer, der oprindeligt har indgået i facaden. Vinduer i stueetagen skal være i harmoni med huset som helhed. Vinduer skal males i en dækkende farve, der er afstemt efter husets arkitektur. Vinduer skal udføres i træ og plastikvinduer skal som hovedregel ikke anvendes. Udstillingsvinduer i stueetagen skal tilpasses ejendommens øvrige vinduer, for så vidt angår format og materialevalg. Kvistmaterialerne skal enten følge husets øvrige materialer eller synsmæssigt anvende tilsvarende materialer såsom zink eller tagpap. Til flunke (siderne på kviste) må kun anvendes zink. Skilte Skiltningens form, farve, materiale og størrelse skal tilpasses husfacadens udseende, således at facadens farver og hovedinddeling respekteres. Skiltningen skal samordnes med den øvrige skiltning på huse og nabohuse, således at der opnås en god helhedsvirkning i gadebilledet. Skiltningen må ikke dække gesimser eller anden facadeudsmykning. Skilte må som udgangspunkt ikke placeres over stueetagen. Teksten på skilte må kun indeholde navn på forretningen, branche, symboler eller logoer. Eventuelle mærkevareskilte skal tilpasses den enkelte ejendom og gadebilledet. Mærkevareskilte skal dog så vidt muligt undgås. 25

Skilte og facader. - i Ringe Kommune. Vejledning og retningslinier for skilte og facader i Ringe Kommune

Skilte og facader. - i Ringe Kommune. Vejledning og retningslinier for skilte og facader i Ringe Kommune Skilte og facader - i Ringe Kommune Vejledning og retningslinier for skilte og facader i Ringe Kommune INDHOLD Indholdsfortegnelse: Forord side 3 Indledning side 4 Afgrænsning side 6 Facader side 8 Skilte

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Regler for facader & skiltning i Solrød Center. Administrationsgrundlag

Regler for facader & skiltning i Solrød Center. Administrationsgrundlag Solrød Kommune BYRÅDET Regler for facader & skiltning i Solrød Center Administrationsgrundlag Solrød Byvej Indhold Indholdsfortegnelse Solrød Center er placeret ved både S-togstation og en række andre

Læs mere

Skilte og Butiksfacader i Ringsted Kommune

Skilte og Butiksfacader i Ringsted Kommune Skilte og Butiksfacader i Ringsted Kommune Råd og retningslinjer september 2010 i Ringsted Kommune - Råd og retningslinjer ngsl inje Forsidefoto: oto: o: Torvet 1 Fotograf: Ringsted Kommune, Teknisk forvaltning/

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

Facadevejledning. for Løgstør midtby

Facadevejledning. for Løgstør midtby Facadevejledning for Løgstør midtby FORORD Lidt væk fra Limfjorden og beskyttet af de yderste husrækker ligger Løgstør bymidte som stedet, hvor menneskene, bygningerne, butikkerne og trafikken m.m. tilsammen

Læs mere

BYENS ANSIGT Retningslinier for skilte og andet facadeudstyr

BYENS ANSIGT Retningslinier for skilte og andet facadeudstyr BYENS ANSIGT Retningslinier for skilte og andet facadeudstyr BYENS ANSIGT Retningslinier for skilte og andet facadeudstyr UDGIVER Herning Kommune By, Erhverv og Kultur ÅR 2010 REDAKTION OG TEKST: Mette

Læs mere

Et af de nyere tiltag i forbindelse med adgange er bygningsreglementets krav om niveaufrie adgange, så bevægelseshandicappede

Et af de nyere tiltag i forbindelse med adgange er bygningsreglementets krav om niveaufrie adgange, så bevægelseshandicappede Indpasset facade, Kolding. Skiltning i forbindelse med indgangsparti, Kolding. Skiltning på vindue, Christiansfeld. 2 BYMIDTER I bymidterne er skiltningen mindst i omfang og antal. Bykarakteren opleves

Læs mere

Bygningsfornyelse 2013 - den sydlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2013 - den sydlige del af Herning Kommune Hovedgaden 22, Skarrild, 6933 Kibæk udskiftning af dørparti 25.000 kr. inkl. moms. Bygningen er opført i 1916. Mod vejen (øst) fremstår huset, udover nyere tag og tagkonstruktion, med sit originale arkitektoniske

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

S k i l t e o g F a c a d e r SØNDERBORG K O M M U N E

S k i l t e o g F a c a d e r SØNDERBORG K O M M U N E S k i l t e o g F a c a d e r Lokalplan nr. 0-0112 Eksisterende lovlige skilte og facader kan forblive som hidtil. Ønsker du at foretage ændringer, skal lokalplanen følges - kontakt da kommunen. SØNDERBORG

Læs mere

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1 Bilag 1 Skolegade 20, 7490 Aulum nye vinduer nye døre reparation af facade (inkl. trappeskakt og sålbænke) Samlet overslag på istandsættelsesprojektet: 93.750 kr. inkl. moms. Huset er opført i 1925 og

Læs mere

Lokalplan 68. for skilte i Vallensbæk Kommune

Lokalplan 68. for skilte i Vallensbæk Kommune Lokalplan 68 for skilte i Vallensbæk Kommune Juni 2005 REDEGØRELSE Forord Skiltene på husenes facader betyder meget for hvordan vi opfatter et område. Dominerende skilte, pyloner, bannere og reklamer ses

Læs mere

Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet.

Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet. Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet. Motivering for præmiering af de enkelte ejendomme beskrives kort i det følgende: Butiksfacader: Skovvejen

Læs mere

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.

Læs mere

Lokalplan nr. 99. For skiltning i Skjern

Lokalplan nr. 99. For skiltning i Skjern Lokalplan nr. 99 For skiltning i Skjern Skjern Kommune, januar 2004 LOKALPALAN NR. 99 BESTEMMELSER Indholdsfortegnelse Bestemmelser...side 4 1. Lokalplanens formål...side 4 2. Afgrænsning...side 4 3.

Læs mere

Retningslinjer for altaner og tagterrasser

Retningslinjer for altaner og tagterrasser BILAG 1 Retningslinjer for altaner og tagterrasser Lys og luft til alle Københavns Kommune ønsker at fremme mulighederne for at etablere altaner og tagterrasser i eksisterende bygninger og tilstræber,

Læs mere

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE Katalog over udvendige bygningsdele omfattet af Lokalplanens og Foreningens bestemmelser. Lokalplan Grøndalsvænge nr. 297 af Maj 1999 Facaderegulativ

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B. RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 13 B. RENDSAGERVEJ 2-100. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen Valdemarsgade 11, 8000 Aarhus C.

Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen Valdemarsgade 11, 8000 Aarhus C. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. april 2015 Etagebyggeri i Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen, 8000 Aarhus C.

Læs mere

Humleby's lokalplan Københavns Kommune

Humleby's lokalplan Københavns Kommune Humleby's lokalplan Københavns Kommune Lokalplan nr. 268 Lokalplan for området begrænset af Vesterfælledvej, nordskellet af ejendommen matr.nr.225 Udenbys Vester Kvarter, København, nord og vestskellet

Læs mere

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNGVEJ I RGKØBG UDARBEJDET AF: SKALA ARKITEKTER A/S ALLÉGADE 2 8700 HORSENS FOR: BOKA HOLDG A/S TELEHØJEN 6 5220 ODENSE HOVEDIDÉ OG DISPONERG: Dette prospekt

Læs mere

Bygningsdel /Område A B C D Svenskehuse

Bygningsdel /Område A B C D Svenskehuse TAG Retningslinier for bygningsdele og detaljer indenfor forskellige bevaringskategorier. Godkendt af Teknik- og Miljøudvalget d. 28. september 2010 Alle ansøgninger vil dog blive behandlet efter en konkret

Læs mere

Byarkitektonisk vejledning. - retningslinier for skilte, facader og byinventar

Byarkitektonisk vejledning. - retningslinier for skilte, facader og byinventar Byarkitektonisk vejledning - retningslinier for skilte, facader og byinventar Forord Støvring Bymidte er i lokalplan nr. 147 defineret som byen omkring Hobrovej - fra Mosbæksallé i syd til Solparken i

Læs mere

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt 11 Vest for Hørsholm Hovedgade HØRSHOLM KOMMUNE Partiel byplan 11 for området vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt for området vest for Hørsholm Hovedgade. I medfør af lov om byplaner,

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

LOKALPLAN NR. 295 BRØDREGADE - RÅDHUSSTRÆDE

LOKALPLAN NR. 295 BRØDREGADE - RÅDHUSSTRÆDE LOKALPLAN NR. 295 BRØDREGADE - RÅDHUSSTRÆDE EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Størrelse og anvendelse Planen går ud på Butikker, servicelokaler og boliger Lokalplanen omfatter ejendommene Rådhusstræde

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 15

BYPLANVEDTÆGT NR. 15 Håndværkerområdet i Gredstedbro BYPLANVEDTÆGT NR. 15 Ribe kommune Partiel byplanvedtægt nr, 15 BYPLANVEDTÆGT N R. 15 for Et "byområde i Gredstedbro I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af

Læs mere

SKÆLSKØR KOMMUNE LOKALPLAN NR. 62. ///. '/s RAMMELOKALPLAN FOR SKÆLSKØR BYMIDTE MARTS 1991. Vandrerhjem milde Campingplads. Rekonvalescenthjem

SKÆLSKØR KOMMUNE LOKALPLAN NR. 62. ///. '/s RAMMELOKALPLAN FOR SKÆLSKØR BYMIDTE MARTS 1991. Vandrerhjem milde Campingplads. Rekonvalescenthjem SKÆLSKØR KOMMUNE Vandrerhjem milde Campingplads Rekonvalescenthjem ///. '/s // Bryggen Spegerbprg/ft emnj, MARTS 1991 LOKALPLAN NR. 62 RAMMELOKALPLAN FOR SKÆLSKØR BYMIDTE En lokalplan er en plan, hvori

Læs mere

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C Referenceliste Mejlgade, Aarhus C Den bevaringsværdige ejendom er oprindeligt fra 1845 og anvendt dels til bolig og dels til erhverv. Ejendommen har de seneste år lidt under manglende vedligeholdelse,

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget

Bygningsforbedringsudvalget Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2012 Storegade 26 Torstensvej 5 HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Introduktion Bygningsforbedringsudvalgets møder 2012 Vejledende udgiftsramme til bygningsfornyelse

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Lokalplan nr. Facader og skilte. + tillæg nr 1. Hillerød Kommune - Teknik

Lokalplan nr. Facader og skilte. + tillæg nr 1. Hillerød Kommune - Teknik Lokalplan nr. 322 Facader og skilte + tillæg nr 1 Hillerød Kommune - Teknik Hillerød Kommune - Teknik nr. 322 Generel lokalplan information Generel lokalplan information Hvad er en lokalplan? En lokalplan

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

Vejledning til Lokalplan nr. 47 for Hertugbyen i Augustenborg

Vejledning til Lokalplan nr. 47 for Hertugbyen i Augustenborg Vejledning til Lokalplan nr. 47 for Hertugbyen i Augustenborg I N D H O L D Indledning 2 Hertugbyen i 2003 2 Fremtidig bevaring i området 2 Tagform 3 Skorstene 4 Kviste og ovenlys 4 Tagrender og nedløb

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Regulativ vedr. vej- og gadenavne samt husnumre

Regulativ vedr. vej- og gadenavne samt husnumre Regulativ vedr. vej- og gadenavne samt husnumre Indholdsfortegnelse 1 Hjemmel og gyldighedsområde... 3 2 Navngivning af veje og gader... 3 3 Anbringelse og vedligeholdelse af vej- og gadenavnsskilte...

Læs mere

GÅGADE REGULATIV. Opdateret den 20. september 2010 FOR RIBES HOVEDGADE STRÆKNINGEN FRA TORVET TIL YDERMØLLEN

GÅGADE REGULATIV. Opdateret den 20. september 2010 FOR RIBES HOVEDGADE STRÆKNINGEN FRA TORVET TIL YDERMØLLEN GÅGADE REGULATIV Opdateret den 20. september 2010 FOR RIBES HOVEDGADE STRÆKNINGEN FRA TORVET TIL YDERMØLLEN Regulativets bestemmelser m.h.t. gadeinventarets omfang og udformning herunder parasoller, afskærmninger,

Læs mere

Redegørelse Lokalplanområdet... l. Lokalplanens forhold til anden planlægning... Lokalplanens retsvirkninger. 2. Lokalplanens område og zonestatus..

Redegørelse Lokalplanområdet... l. Lokalplanens forhold til anden planlægning... Lokalplanens retsvirkninger. 2. Lokalplanens område og zonestatus.. Indholdsfortegnelse SIDE Lokalplan nr. 071 Redegørelse Lokalplanområdet... l Lokalplanens baggrund Lokalplanens indhold, Lokalplanens forhold til anden planlægning... Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanen

Læs mere

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG - en vejledning Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk U D V I K L I N G S F O RVA LT N I N G E N SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG Folder om SOLFANGERE

Læs mere

Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør

Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE...4 Lokalplanens formål...4 Lokalplanens indhold...6 Lokalplanens forhold til tidligere planlæg

Læs mere

SEPTEMBER 2001 STRUER KOMMUNE BYGNINGSBEVARING EN VEJLEDNING FOR BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER

SEPTEMBER 2001 STRUER KOMMUNE BYGNINGSBEVARING EN VEJLEDNING FOR BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER STRUER KOMMUNE SEPTEMBER 2001 BYGNINGSBEVARING EN VEJLEDNING FOR BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Udgiver: Struer Kommune Østergade 11-21 7600 Struer Tlf.: 96 84 84 84 Udgivelsesår: 2001 Titel: Redaktion: Layout:

Læs mere

HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28

HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28 HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28 Haderslev kommune. Partiel byplanvedtægt nr. 28. Byplanvedtægt nr. 28 for et bolig- og institutionsområde i den nordøstlige del af Haderslev ved Favrdal. I medfør

Læs mere

- l - Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk

- l - Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk - l - Videbæk kommune Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk by. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 6 J af 2o. februar 19?o), fastsættes følgende bestemmelser for det i

Læs mere

Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj

Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj Rapport projekt uge 40-41 Mette Vriborg Nielsen Mette Vriborg Nielsen, TD uddannelsen, Århus Tekniske Skole, 2009 Side 1 INDHOLD Opgavedefinition... 3 Udnyttelse

Læs mere

Skilte og facadevejledning for Præstø

Skilte og facadevejledning for Præstø Skilte og facadevejledning for Præstø Vordingborg Kommune Januar 2015 V O R D I N G B O R G K O M M U N E Forord Indholdsfortegnelse Sidetal Indhold P a r i s - R o m - P r æ s t ø. De tre byer har det

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen.

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. 1 Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. er en rækkehusbebyggelse med 4431 boliger, opført 1977-1979. Bebyggelsesplanen er fastlagt i byplanvedtægt nr. 11. endvidere er området

Læs mere

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. maj 2015 Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Teknik og Miljø bemyndiges til at meddele de fornødne tilladelser til

Læs mere

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Ved alle byggeansøgninger betales et GEBYR KR. 250,00 ÅRHUSKREDSENS KONTOR ER ÅBEN HVER TIRSDAG MELLEM KL. 17.00 19.30 RETNINGSLINIER

Læs mere

BUTIKKERS SKILTNING OG BELYSNING

BUTIKKERS SKILTNING OG BELYSNING BUTIKKERS SKILTNING OG BELYSNING Skiltning på fredede og bevaringsværdige bygninger kan overordnet deles op i to grupper den ene, er de bygninger, hvor skiltningen er en integreret del af facadens bevaringsværdier

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune)

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) er d. 15.11.2011 blevet delvis aflyst. Det aflyste område er i stedet omfattet af: Lokalplan nr. 316 For et område til boligformål ved Minervavej,

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 16

BYPLANVEDTÆGT NR. 16 Et byområde i Egebæk-Hviding BYPLANVEDTÆGT NR. 16 Ribe kommune Partiel "byplanvedtægt nr. 16 BYPLANVEDTÆGT H R. 16 for Et byområde i Egebæk Hviding I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

Afgørelse i sagen om Aabenraa Kommunes afslag på dispensation til plastvinduer i sommerhuse ved Sandskær.

Afgørelse i sagen om Aabenraa Kommunes afslag på dispensation til plastvinduer i sommerhuse ved Sandskær. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 4. juli 2005 J.nr.: 03-33/500-0091 Skr Afgørelse i sagen om

Læs mere

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev.

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Sagsnr: 12/138808 Sagsansvarlig: dr30225 Sagsbehandler: mv Sagens formål Genbehandling af ansøgning om

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

Vejledning om solenergianlæg

Vejledning om solenergianlæg Vejledning om solenergianlæg Fanø kommune 2013 Vejledning om solenergianlæg Indholdsfortegnelse Før du går igang Generelt Solenergianlæg og brand Lokalplanforhold Anbringelse af solenergianlæg Byggetilladelse

Læs mere

L O K A L P L A N N R.

L O K A L P L A N N R. L O K A L P L A N N R. Facader og skilte i Vejle Midtby 1 0 0 0 V E J L E K O M M U N E GIVE JELLING VEJLE Vejle midtby EGTVED BØRKOP Godkendt af Vejle Byråd den 16.12.2009 Offentligt bekendtgjort den

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

HISTORICISME 1 MIDDELALDERLIG OG NORDISK INSPIRATION

HISTORICISME 1 MIDDELALDERLIG OG NORDISK INSPIRATION HISTORICISME 1 MIDDELALDERLIG OG NORDISK INSPIRATION Historicismen var en stilperiode, hvor industrialiseringens nye byggetekniske og industrielle landvindinger, sammen med romantikkens fokus på arkitekturhistorieog

Læs mere

Skiltepolitik for Randers Kommune

Skiltepolitik for Randers Kommune Skiltepolitik Randers Kommune 2009 Skiltepolitik for Randers Kommune Formål Skiltepolitikken for Randers Kommune skal være med til at højne den visuelle kvalitet i det offentlige rum, herunder i byrum,

Læs mere

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter.

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter. Renoveringsplan - for maskinhus, containere, mv. Odder golfklub, 5. januar 2015 Indledning: Denne projektplan indeholder en overordnet beskrivelse af en lovliggørelse/renovering/tilbygning af Odder Golfklubs

Læs mere

BEVARINGSVÆRDIGE HOVEDTRÆK

BEVARINGSVÆRDIGE HOVEDTRÆK Statements fra museumsinspektør Bevaringsværdige bygninger og bymiljøer har ikke nogen naturgiven skæringsdato for det historiske snit Vi bevarer for nutiden og eftertiden i ønsket om, at det vil gøre

Læs mere

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED REDEGØRELSE Udarbejdet i henhold til Lov om planlægning 16. LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED Lokalplanens område ligger nord for Vestergade, syd og øst for Nygade samt vest for Torvegade. Lokalplanens område

Læs mere

Referat af byggemøde nr. (nr), afholdt den (dato) på byggepladsen.

Referat af byggemøde nr. (nr), afholdt den (dato) på byggepladsen. Byggemødereferat eksempel Sag: (adresse), magasinbygningen (dato) Referat af byggemøde nr. (nr), afholdt den (dato) på byggepladsen. 11.1. Mødedeltagere: Murer, tømrer, bygherre, arkitekt (referent) Ikke

Læs mere

De historicistiske villaer overflader og detaljer

De historicistiske villaer overflader og detaljer Overflader og detaljer De historicistiske villaer i Rosenvængets kvarter har en række karakteristiske detaljer, der går igen, og som det er afgørende vigtigt at passe på, når huset skal sættes i stand

Læs mere

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA FACADER MED TRÆBEKLÆDNING, DISPENSATIONS-ANSØGNING VEDRØRENDE LOKALPLAN NR. 39 Region Syddanmarks hensigt om at tilføre Aabenraa sygehus en psykiatrisk funktion betyder, at det eksisterende somatiske sygehus

Læs mere

Velbeliggende byejendom i Faaborg

Velbeliggende byejendom i Faaborg Salgsopstilling Velbeliggende byejendom i Faaborg Sag 7069-8 Østergade 22, 5600 Faaborg Domicil til liberalt erhverv Evt. indretning af lejlighed på 1. sal og 2.sal Kontantpris kr. 1.825.000 Etageareal

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Hæfte 4C Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Husene fra 1890-1900 er stærkt præget af Esbjergs nybyggeri, og har mistet enhver påvirkning fra den lokale byggemåde. Flere

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

LOKALPLAN NR. 30. Fanø Kommune. Centerområde ved Fanø bad

LOKALPLAN NR. 30. Fanø Kommune. Centerområde ved Fanø bad LOKALPLAN NR. 30 Fanø Kommune Centerområde ved Fanø bad Oktober 1987 2 Lokalplan 30 Fanø Kommune LOKALPLAN FOR ET CENTEROMRÅDE VED FANØ BAD l. udkast udarbejdet i januar 1987. Indholdsfortegnelse. LOKALPLANENS

Læs mere

SMUKKE VEJE. Vejledende retningslinier for erhvervsområder langs indfaldsveje og større veje i forstæderne

SMUKKE VEJE. Vejledende retningslinier for erhvervsområder langs indfaldsveje og større veje i forstæderne SMUKKE VEJE Vejledende retningslinier for erhvervsområder langs indfaldsveje og større veje i forstæderne Århus Kommune Magistratens 2. Afdeling Maj 2001 SMUKKE VEJE Vejledende retningslinier for erhvervsområder

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelsen af et hus i Mariagerfjord Kommune.

Afgørelse i sagen om opførelsen af et hus i Mariagerfjord Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 13. maj 2008 NKN-33-02129 Inv Afgørelse i sagen om opførelsen af

Læs mere

HADBRSL1T KOMMUNE. Byplanvedtægt ur* 13. for. et område "beliggende øst for Hej sager skov Haderslev.

HADBRSL1T KOMMUNE. Byplanvedtægt ur* 13. for. et område beliggende øst for Hej sager skov Haderslev. HADBRSL1T KOMMUNE?/ Byplanvedtægt ur* 13 for et område "beliggende øst for Hej sager skov Haderslev. Byplanvedtægt ur«13 - Haderslev kommune. Byplanvedtægt nr. 13 gældende for et område beliggende øst

Læs mere

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog enhjemmeside,etnetblad, enmailruppeogenblog Bagenhvertilfreds modeljernbanemandstår entålmodigkvinde. Enmor,ensøster,en veninde,enkæreste,en koneellerendatter MBPnetbladnr.27,vinter2010 Tidligeredobbelthus,hvordetenehuserrevetnedfornylig.

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

HADEBSLEV KOMMUNE. ^Byplanvedtægt nr. 14 \ for et område øst for Starup,

HADEBSLEV KOMMUNE. ^Byplanvedtægt nr. 14 \ for et område øst for Starup, HADEBSLEV KOMMUNE ^Byplanvedtægt nr. 14 \ for et område øst for Starup, HADERSLEV KOMMUNE PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR/14. Byplanvedtægt nr. 14 for et område øst for Starup«I medfør af byplanloven ( lovbekendtgørelse

Læs mere

Moshusevej 50 30 Plantegning 31. Indledning 1 Beliggenhed 1 Baggrund 1. Moshusevej 52 32 Plantegning 33. Moshusevej 20 2 Plantegning 3

Moshusevej 50 30 Plantegning 31. Indledning 1 Beliggenhed 1 Baggrund 1. Moshusevej 52 32 Plantegning 33. Moshusevej 20 2 Plantegning 3 Indhold side Indledning 1 Beliggenhed 1 Baggrund 1 Moshusevej 20 2 Plantegning 3 Moshusevej 22 4 Plantegning 5 Moshusevej 24 6 Plantegning 7 Moshusevej 26 8 Plantegning 9 Moshusevej 28 10 Plantegning 11

Læs mere

Ordensregler for Afdeling 10. Lærkevej 37-81 & 42-56 Mågevej 3-9

Ordensregler for Afdeling 10. Lærkevej 37-81 & 42-56 Mågevej 3-9 «Lejekontrakt_Navn» Ordensregler for Afdeling 10 Lærkevej 37-81 & 42-56 Mågevej 3-9 Generelt Der skal ansøges om tilladelse til væsentlige ændringer ved boligen/haven, samt opsætning af væsentligt udstyr

Læs mere

Kopi er sendt til Højby Bylaug og de naboer og foreninger, der er orienteret.

Kopi er sendt til Højby Bylaug og de naboer og foreninger, der er orienteret. Anders Kristian Linnet ALI002@politi.dk Kopi er sendt til Højby Bylaug og de naboer og foreninger, der er orienteret. Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser En smuk rødbøg og hvad så? Den dækker faktisk Hansens nye hus opført af Hansens egne håndværkere efter tegninger fra undertegnede. Det er jo et gammeldags

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning

Læs mere

TAG- OG FACADESYSTEMER. tag- og facadesystem. - klassisk nytænkning i zink

TAG- OG FACADESYSTEMER. tag- og facadesystem. - klassisk nytænkning i zink TAG- OG FACADESYSTEMER tag- og facadesystem - klassisk nytænkning i zink - en smagfuld løsning VMZ Adeka er en ny stilfuld mulighed for tag og facade til både ny og bestående arkitektur. På grund af dens

Læs mere

Skiltepolitik. og administrationsgrundlag for skiltning

Skiltepolitik. og administrationsgrundlag for skiltning Skiltepolitik og administrationsgrundlag for skiltning Indhold Skiltepolitik for Viborg Kommune Forord...3 Byrådets politik... 4 Administrationsgrundlag - retningslinjer for skiltning Baggrunden for retningslinjer

Læs mere

Mastepolitik. Thor. Randers Kommune

Mastepolitik. Thor. Randers Kommune Mastepolitik Thor Randers Kommune Indledning Baggrund for udarbejdelse af mastepolitik I de seneste år er der sket en stor udvikling i behovet for nye maste- og antennesystemer. Mobiltelefoner bliver

Læs mere

Administrationsgrundlag for skiltning i Nordfyns Kommune

Administrationsgrundlag for skiltning i Nordfyns Kommune Administrationsgrundlag for skiltning i Nordfyns Kommune Forord Nordfyns Kommune vil fastsætte nogle retningslinjer for skiltning i kommunen. Formålet med nærværende administrationsgrundlag er at skabe

Læs mere

-7,IN! 1979*008452 STEMPELMÆRKE KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT

-7,IN! 1979*008452 STEMPELMÆRKE KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT mtr.nr. 181 m.fl. Ringkøbing bygrunde -7,IN! 1979*008452 Anmelder: Jørgen H.Krogh advokat Ringkøbing STEMPELMÆRKE KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT 3 ASI1 RINGKØBING KOMMUNE.

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 20. marts 2014 J.nr.: NMK-33-02145 Ref.: KAGRA AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning

Læs mere

INVITATION TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING I EJERFORENINGEN RINGPARKEN

INVITATION TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING I EJERFORENINGEN RINGPARKEN INVITATION TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING I EJERFORENINGEN RINGPARKEN TIL EJERNE I RINGPARKEN 17/12-1998 VEDR: NYT TAG PÅ BLOKKENE I RINGPARKEN Der indkaldes hermed til EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING,

Læs mere